Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 193:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven og forskellige andre love. (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælleseuropæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 09.04.2025).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Per Husted som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er sådan en forudsætning for et velfungerende samfund og en stærk økonomi, at vi har en solid finansiel regulering og vi har en gennemarbejdet lovgivning inden for det. Vi behandler i dag L 193, som opdaterer en række områder inden for den finansielle regulering, så det er tidssvarende og også i fremtiden understøtter en stærk dansk økonomi til gavn for både erhvervsliv, borgere og samfundet som helhed. Lovforslaget fylder 814 sider og rummer en buket af blandede ændringer. Jeg vil undgå at gennemgå det hele slavisk af hensyn til både jer og formanden, men jeg vil gerne fremhæve nogle nedslag i det, som jeg mener har særlig betydning for både borgere og erhvervsliv.

Vi styrker og gør ordningen om lån på landet permanent. Det gør vi, fordi der fortsat er områder i Danmark, hvor det er svært at få banker og realkreditinstitutter med på at finansiere drømmehuset. Det er ikke nødvendigvis, fordi huset er for dyrt i forhold til købernes økonomi, men simpelt hen fordi huset ligger på landet. Det skaber et skævt boligmarked, og det er vi ikke tjent med. Derfor gør vi med L 193 ordningen permanent, så der skabes ro og stabilitet omkring den.

Samtidig udvider vi statsgarantien til at dække mellem 40 og 90 pct. af husets pris, hvor den i dag kun dækker mellem 60 og 90 pct. Det vil gøre ordningen væsentlig mere attraktiv, både for købere, banker og realkreditinstitutter og dermed forhåbentlig være med til at sikre, at fremtidige købere også kan flytte ind i drømmehuset, også selv om det ligger på landet. Det er en ordning, vi har haft i længere tid, og som desværre ikke har haft særlig stor søgning. Vi håber, at især det, at det bliver sat ned til 40 pct., er med til at skabe interesse for det, og at banker og realkreditinstitutter også vil se det som et vigtigt værktøj i deres kasse.

Med L 193 tager vi også fat på reguleringen af betalingskortmarkedet. Vi åbner betalingssystemer som eksempelvis dankort for konkurrence. Når der mangler konkurrence og gennemsigtighed på det område, er det i sidste ende forbrugerne og erhvervslivet, der betaler prisen, og det er ikke rimeligt. Det prøver vi at rette op på med det her forslag.

Med L 193 åbner vi desuden for, at den finansielle sektor kan spille en mere aktiv rolle i den grønne omstilling. Det gør vi, ved at forsikrings- og pensionsselskaber får mulighed for at eje og drive skov igennem datterselskaber. På den måde kan vores pensionsmidler fremover bidrage endnu mere til den grønne omstilling. Det er noget, som mange politikere her på Christiansborg og mange danskere har ønsket sig. Det skal selvfølgelig ske på ordentlig vis, og pensionsformuen skal forvaltes sikkert og ansvarligt, men det er samtidig en økonomisk muskel, som vi ikke kan komme uden om.

Ud over de nævnte punkter, jeg har taget med her, indeholder L 193 også en række andre ting, som jeg ikke vil gå i dybden med. Der er en implementering af en række EU-direktiver. Der er nogle lempelser af kontantregler for kommuner. Der er regler omkring pengeinstitutters behandling af advokaters samleklientkonti. Der er også indførelse af en overgangsordning for lavrisikoboliglån. Det er mange ting, og det er svært at gennemskue. Jeg vil antage, at der bliver behov for noget teknisk gennemgang af noget af det, men der vil jeg se frem til debatten her. Men samlet bidrager L 193 til at skabe gode rammer for en stærk dansk økonomi og en robust finansiel sektor. Derfor kan Socialdemokratiet støtte op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning til fru Betina Kastbjerg som spørger fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Nu sagde ordføreren jo, at han ville undgå at gennemgå alle ændringer, men det synes jeg måske er sådan lidt en nem måde at slippe om det på. Altså, ordføreren siger også selv, at det er over 800 sider, lovforslaget er på, så jeg ved ikke, om det er, fordi ordføreren ikke har læst alle siderne og på den måde ikke ved, hvad forslaget går ud på.

Jeg vil bare lige høre ordføreren, om han synes, det er hensigtsmæssigt, at man laver et lovforslag med så mange ændringer. Der er jo en chance for, at man kunne overse noget.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg er så heldig i anden sammenhæng at deltage i møder for formænd i Folketinget – altså for formænd for udvalg, som vores gode formænd for hele Folketinget har taget initiativ til – og det er en diskussion, vi også har i den kreds. Jeg synes, det er en diskussion, der hører sig til der. Men jeg synes, at jeg i min tale også gjorde opmærksom på, hvor svært det er med så mange forskellige ting, og det synes jeg da helt klart er noget, vi også skal tage en drøftelse af, også når vi går videre med udvalgsarbejdet ved det her lovforslag.

Værsgo til spørgeren. Der er ikke flere spørgsmål, så vi siger tak til hr. Per Husted fra Socialdemokratiet og går videre i ordførerrækken til fru Louise Elholm som ordfører for Venstre.

Tak for ordet til behandlingen af det her meget omfattende lovforslag med 55 punkter og 814 sider. Så ved man da, hvad man skal få tiden til at gå med. Lad mig sige, at der er mange forskellige elementer i det her forslag, og jeg vil hæfte mig ved nogle få af dem, for jeg kan overhovedet ikke nå at komme igennem 55 forskellige punkter.

Lad mig sige, at en af dem, jeg synes er vigtige, er, at pensionsselskaber og forsikringsselskaber får mulighed for at drive skov. Det er en måde, hvorpå pensionsselskaber kan være med til at tage et ansvar for den grønne udvikling, og det er også nødvendigt, når man kigger på det behov, vi har for skovrejsning, og de mål, vi har i forhold til at få yderligere skov i Danmark. Så det er et rigtig godt initiativ. Så er der, som den tidligere ordfører nævnte, det her med, at Lån på Landet-ordningen permanentgøres og udvides.

Så er der et element, som jo er ret teknisk, for det handler nemlig om betalingskortinfrastruktur. Det er jo sådan i dag, at der findes forskellige indløsere af betalingskort, men der er kun en af dem, der tilbyder dankortet, fordi man har mulighed for at hindre, at de andre kan tilbyde dankortet som betalingsmiddel. Her giver vi mulighed for, at der er flere indløsere, der kan indløse dankortet. Det betyder mere konkurrence på betalingskortinfrastrukturmarkedet til gavn for både butikker og forbrugere. Så det er faktisk et element, som jeg synes er rigtig vigtigt, altså at vi giver den her mulighed for reel konkurrence og sikkerhed for, at det bliver lettere at bruge dankortet i fremtiden. Så det tror jeg er rigtig, rigtig vigtigt.

Så er der implementeringen af CRD VI-direktivet, som jeg forstår er sjette hvidvaskdirektiv, og CRR III-forordningen, og der er ca. 32 punkter, der omhandler det her, som f.eks. indførelse af outputgulv og lempelse og alle mulige forskellige ting, og dem vil jeg ikke gå ned i detaljer med, for det kan jeg slet ikke nå.

Så vil jeg sige, at nogle af de andre ting, som jeg har bemærket, da jeg læste lovforslaget igennem, er skærpede regler i forhold til hvidvask, som jeg ser det. Det er bl.a. muligheden for, at man i National enhed for Særlig Kriminalitet kan supplere med ekstra personer og også juridiske personer til rådgivning i forhold til at gøre noget ved hvidvask. Det er også, at der bliver mere gennemsigtighed i forhold til advokaters samlede klientkonti. Det er sådan nogle konti, som advokaterne har, og med nogle af dem, men ikke alle, er de forpligtede til at oplyse til pengeinstituttet, hvem der er de reelle ejere bag. Nu bliver de forpligtet til at levere oplysninger til pengeinstituttet om alle de reelle ejere i deres samlede klientkonti. Det tror jeg er et rigtig godt skridt til at hindre hvidvask i fremtiden, men også til at sikre, at vi har styr på det hele. Så det tror jeg er rigtig, rigtig gode skridt.

Der er en række andre dele i lovforslaget, f.eks. muligheden for, at unoterede skadeforsikringsselskaber kan opgøre deres regnskaber efter IFRS, som er en ny måde at gøre det på, og det er valgfrit, så det er ikke en ekstra byrde, men det gør, at de kan være konkurrencedygtige over for deres konkurrenter i Europa. Det ser jeg som værende en positiv ting.

Så er der også nogle forskellige ting, f.eks. at man udvider kredsen af det, man kalder deltagere i lov om kapitalmarkeder. Det skyldes, at vi i Nationalbanken er gået fra et system, der hedder Kronos, og over til et system, der hedder Target, og dermed er der rigtig mange deltagere, der bliver indirekte deltagere, og de bliver så inkluderet som deltagere, for ellers vil det ikke omfatte ret mange. Det giver rigtig, rigtig god mening.

Så jeg vil sige, at selv om der er sindssygt mange elementer i det her, synes jeg, at det er et rigtig fornuftigt lovforslag, som vil gavne markedet. Det kan godt være uigennemskueligt og svært at gennemskue det hele, men når man får ædt sig igennem det, synes jeg faktisk, at det er nogle rigtig gode forslag, som jeg tror på vil både hjælpe os i kampen mod hvidvask i Danmark og sikre en mere grøn omstilling og et mere konkurrencedygtigt samfund. Derfor støtter Venstre forslaget.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Louise Elholm fra Venstre og går videre i ordførerrækken, og det er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag er virkelig et bunkelovforslag. Det indeholder en lang række ændringer i 24 forskellige love, og lovforslaget er, som der allerede er blevet sagt, på over 800 sider. Jeg synes, det er dybt problematisk, at man samler så mange forskellige ændringer i et lovforslag, og det bliver også problematiseret i høringssvarene. Der er en stor risiko for, at der i høringsfasen overses væsentlige elementer i forslaget, og der er også væsentlige ændringer, der hverken er nævnt i lovforslagets navn eller i høringsbrevet. Jeg vil derfor bede om, at vi får en teknisk gennemgang i udvalget, inden jeg kan tage stilling til, hvad vi i Danmarksdemokraterne vil stemme til det her forslag.

Tak for den ordførertale. Der ikke nogen korte bemærkninger til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne, så vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er hr. Karsten Filsø fra SF som ordfører. Værsgo.

Tak. Jeg skal lige indlede med at sige, at jeg i dag er her som vikar for vores erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, og jeg vil også gerne indrømme, at jeg ikke har læst alle de sider, der ligger til grundlag for lovforslaget. L 193 er et omfattende og teknisk lovforslag, som griber ind i en lang række af hjørnerne i det finansielle tilsyn. Det handler både om bæredygtighedsplaner, kryptoeksponering, statsgaranterede boliglån og nye regler for banker og investeringsforvaltere.

Vi anerkender behovet for at modernisere og tilpasse lovgivning, særlig når det gælder kampen mod hvidvask og behovet for mere ansvarlig ledelse i den finansielle sektor. Det er vigtigt, at vi sikrer, at banker og finansielle aktører bidrager til den grønne omstilling og ikke unddrager sig et ansvar. Men det er også tydeligt, at det her lovforslag er meget komplekst. Flere høringssvar peger på uklarheder og utilstrækkelig inddragelse, samt at lovforslaget bærer præg af at være hastet igennem. Når vi taler om så væsentlige ændringer i tilsyn og regler, skal det være gennembearbejdet og forståeligt både for dem, der skal efterleve det, og for dem, der skal føre tilsyn med det.

Vi er positive over for idéen om at udvide den statsgaranterede låneordning i landdistrikterne, men det må ikke blive en glidebane, hvor økonomisk udsatte borgere lokkes ud i gæld, som de ikke senere kan betale. Den sunde kreditvurdering skal fastholdes. Og så er vi optaget af, at vi i arbejdet med samleklientkonti fastholder princippet om, at man skal kende sin kunde. Vi ønsker ikke at svække hvidvaskreglerne. Tværtimod står vi jo fadder til flere af dem i SF.

SF vil derfor følge det videre arbejde med lovforslaget tæt og kvittere for de ambitioner, der er lagt frem. Men vi opfordrer ministeren til at lytte til kritikken og sikre, at vi står med en lov, der både kan og bør gennemføres. Tak.

Tak til ordføreren fra SF. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Dermed går vi til Liberal Alliance og fru Pernille Vermund.

Tak. Lovforslaget, som vi skal behandle i dag, er, som flere af ordførerne har sagt, et digert værk, for at sige det mildt. Og det lyder næsten positivt. Det er det bestemt ikke. Det er et bunkeforslag af 24 lovændringer og også et bunkeforslag, hvor flere af lovændringerne er lovændringer, som, hvis vi havde stået med dem alene, ville have fået et klart nej fra Liberal Alliance. Det burde jo være nok til, at man så siger: Så stemmer vi imod. Men jeg synes egentlig, at vi skylder befolkningen og virksomhederne, at vi går lidt grundigere til værks og ikke mindst siger ja tak til den tekniske gennemgang, som Danmarksdemokraterne har bedt om, men også opfordrer ministeren til at opdele det her lovforslag. Det handler både om en lempelse af kontantreglen, og så handler det om lånegarantien til boliger i yderområderne eller landdistrikterne, som vi i hvert fald gerne vil have udskilt, og det tænker jeg vi kan tage i udvalgsbehandlingen.

Hvis der er en villighed til at opdele lovforslaget og også en villighed til at lave en teknisk gennemgang, kan vi i Liberal Alliance se positivt frem mod udvalgsbehandlingen. Er der ikke det, er det svært for os at støtte lovforslaget, sådan som det ligger nu. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til Liberal Alliance. Så er det fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag et omfattende forslag, der moderniserer og styrker den finansielle regulering i Danmark. Forslaget afspejler generelt, at vi som samfund løbende skal tilpasse vores rammer til nye krav, og nye muligheder, både nationalt og internationalt. En af de her ting i det her lovforslag, som jeg er rigtig, rigtig glad for, er, at vi fremtidssikrer og udvider lån på landet-ordningen, så den bliver permanent og mere attraktiv, så den fremover kan dække mellem 40 og 90 pct. af lånet. Det håber jeg på kan være med til at styrke boligkøbernes muligheder på landet. Jeg ved i hvert fald, at der, hvor jeg selv bor, på Møn, kan det nogle gange være svært at få stillet finansielle muligheder til rådighed fra bankerne, når man bor i det, nogle kalder Udkantsdanmark, men som jeg kalder Vandkantsdanmark.

Vi understøtter den grønne omstilling ved at give pensions- og forsikringsselskaberne mulighed for både at eje og drive skov gennem datterselskaber. Det er en balanceret model, som både støtter bæredygtige investeringer og værner om selskabernes kerneforretninger. Vi fremmer også konkurrencen på betalingsmarkedet ved at sikre, at betalingssystemer som dankortet bliver mere åben for flere aktører. Jeg tror personligt, at dankortet nok kommer til at spille en større rolle fremover i forhold til den globale udvikling, vi ser, og i forhold til hvordan de finansielle markeder agerer i øjeblikket i forhold til bl.a. USA.

Vi implementerer en række EU-regler på en ansvarlig måde. Det er vigtigt, supervigtigt, at vores virksomheder får tid til at forberede sig, uden at vi overimplementerer. Vi skal være virkelig, virkelig varsomme med at indføre for mange regler, der hæmmer konkurrencen. Det er vigtigt, at vi fortsat har en finansiel sektor, som er robust, herunder også i forhold til bæredygtigheds- og hvidvaskregulering.

Endelig baner vi vejen for det fælles digitale adgangspunkt ESAP, som vil gøre det meget lettere få adgang til relevante finansielle oplysninger på tværs af landegrænser. Det er utrolig vigtigt også i forhold til den økonomiske fremtid, både i Danmark og Europa. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til Moderaterne. Så er det fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Normalt når jeg skriver ordførertaler, har jeg sådan en lille overskrift for lovforslaget øverst, for at jeg lige sådan selv kan huske, hvor det lige er, vi er henne, og her har jeg bare skrevet: Bunken. 814 sider er omfanget af dagens lovforslag, og jeg forstår, at der har været udvidet høring, og det er jo meget respektfuldt, når nu forslaget er så omfattende. Jeg synes til gengæld ikke, det er så respektfuldt over for hverken lovarbejdet eller over for os ordførere.

Nu er længden på et lovforslag ikke nødvendigvis afgørende for, hvorvidt det er meget kompliceret, men i det her tilfælde taler vi jo lidt om en forårsrengøring, og jeg er nødt til at sige, at en buket af så brogede blomster måske ser pæn ud i en grøftekant, men ikke i politisk sammenhæng. Der er jo alt fra meget alvorlige ting som hvidvask til lidt komiske ting som de her lån på landet-ordninger, som der er to, der har brugt, og til den meget fine idé om, at pensionskasser kan investere i skove. Nu har erhvervspolitikken jo ikke været sådan overophedet i forhold til sagsbehandling her i foråret, så jeg havde da håbet, at man kunne have taget det lidt ad gangen.

Derfor har jeg også bedt om en teknisk redegørelse. Det er der blevet svaret på. Jeg kan forstå, at den kommer i næste uge. Mange tak for det. Der er afsat 30 minutter. Jeg kan forstå på fru Pernille Vermund, at der er 24 forslag, så jeg vil anbefale alle her i salen at komme til tiden. Så jeg lægger mig lidt på linje med Danmarksdemokraternes behov for teknisk gennemgang, og jeg lægger mig også lidt på linje med Liberal Alliance, som siger, at det kunne være rigtig, rigtig godt, hvis vi kunne få det delt op i nogle brudstykker, så vi kunne få en mere fokuseret sagsbehandling. På den baggrund kan jeg i dag ikke informere om, hvorvidt Det Konservative Folkeparti ender med at stemme hverken for eller imod. Jeg håber virkelig, at det bliver delt op. Tak.

Tak til Det Konservative Folkeparti. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Jeg havde faktisk planlagt at læse op fra lovforslagets undertitel, fordi den er så lang, at det ville bruge hele min taletid, men eftersom ordførere, der har været oppe på talerstolen før mig, har påpeget, hvor stort et bunkelovforslag det her er, så er det nok unødvendigt. Jeg fristes dog til at sige, at hvis der er noget, regeringen kan, så er det at samle oppositionen, for det er godt nok sjældent, at jeg er enig både med erhvervsordføreren fra Liberal Alliance og fra Det Konservative Folkeparti. Vi synes, ligesom ordførere før mig heroppe har sagt, at det er en useriøs lovbehandling.

Det er et kæmpestort lovforslag, og jeg har faktisk taget det med her op på talerstolen. Det er på sindssygt mange sider, og det er rigtig, rigtig mange lovændringer, som vi ikke kan give en seriøs og ordentlig behandling. Jeg er selvfølgelig glad for, at vi får en teknisk gennemgang – det er jo dejligt – men vi vil jo også gerne have en god debat hernede i Folketingssalen, som vi plejer, når vi laver lovændringer. Så jeg kan kun istemme, at det er useriøst. På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte forslaget, i hvert fald ikke som det ser ud nu.

Hvis vi får en mere gennemgribende debat af lovforslagets forskellige elementer i udvalget eller her i salen på en anden måde efter den tekniske gennemgang, så vi vil selvfølgelig gerne, som vi plejer, tage stilling til lovforslagets enkelte dele. Men jeg må ærligt sige, at regeringen her kommer med et lovforslag, hvor Folketinget ikke har en chance, og det synes jeg simpelt hen ikke er i orden. Tak for ordet.

Fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er altid glædeligt, når man kan samles om noget parlamentarisk, selv om man som udgangspunkt måske ikke helt er enig i materien i det. Ordføreren rejser jo en ret væsentlig sag, i forhold til at det bliver umuligt for os at behandle hver enkelt emne i den debat, der er offentlig tilgængelig for befolkningen. Altså, man kunne jo ønske, at erhvervsministeren ville trække forslaget helt og fremsætte det i flere dele med det formål, at vi kan få den rigtige debat om hvert enkelt lovforslag. Alternativet er jo en risiko for, at vi under andenbehandlingen får en meget lang diskussion her i Folketingssalen, og at der sidder mere end 100 medlemmer af Folketinget og skal lytte til, at vi diskuterer de her enkelte sager.

Nu er det ikke, fordi jeg skal være polemisk, men indimellem får man jo lyst til at sætte et eksempel. Jeg kunne godt have lyst til at sige, at enten stemmer vi simpelt hen imod det her, eller også må ministeren trække det. Alternativt er risikoen den her enormt lange debat under andenbehandlingen, og den må ministeren jo så deltage i. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jamen jeg tænker da også, at det er dér, vi kan ende i yderste konsekvens. Jeg opfatter det bestemt ikke polemisk, tværtimod; nu kommer jeg selvfølgelig også fra et parti, som ikke har så mange mandater, og jeg har en god håndfuld ordførerskaber. Altså, vi har jo ikke en chance for at lave en seriøs behandling af det her lovforslag, som er vigtigt. Når vi har arbejdet med det i Enhedslisten, er der sådan set mange af ændringerne i forslaget, vi godt kan støtte. Men jeg synes, det er en meget underlig måde at lave lovbehandling på. Jeg har også været udlændingeordfører, og dér er der også en tendens til bunkelovforslag, men jeg har godt nok aldrig set så stor en bunke. Jeg har selvfølgelig også kun siddet i Folketinget siden 2018, så det er jo nok sket før – det er da ikke det. Men jeg er enig med fru Pernille Vermund.

Der er ingen opfølgning, og dermed tak til Enhedslisten. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo et forslag af bibelske dimensioner, og det mener jeg ikke, fordi jeg på nogen måde tror der venter frelse for enden af forslaget, hvis det bliver vedtaget. Men jeg kom til at sammenligne med en bog, der stod nede bagved – det var så Det Ny Testamente – og så fandt jeg ud af, at det lovforslag, vi behandler nu, er meget længere end Det Ny Testamente. Det antal bøger, der er i den samlede bibel, er en lille smule flere, end der er punkter i det her lovforslag, og det fortæller jo noget om kompleksiteten i det, regeringen beder Folketinget tage stilling til. Jeg tror ikke, man bliver frelst af at tro på det, men det er bare for at sige, at det er helt utrolig meget tekst, regeringen overbebyrder Folketinget med. Det er et helt utrolig forskelligt lovforslag, og i intet scenarie vil alle de her forskellige elementer komme til at blive diskuteret, hverken i Folketinget eller i udvalget. Jeg synes egentlig, at det er en bredere diskussion værd, om det er sådan her, man forventer, at lovgivningsarbejdet skal være i fremtiden, for det ser jeg nok nogle udfordringer i og forbundet med.

Ordførere før mig har ønsket en teknisk gennemgang – det synes jeg er glimrende. Jeg vil glæde mig til at møde op til sådan et møde, men jeg glæder mig selvfølgelig også til, at ministeren går på talerstolen og redegør for alle de her mange forskellige elementer meget detaljeret i sin tale. Det er selvfølgelig sagt i spøg, for det ved jeg godt man ikke kan forvente at ministeren ville kunne nå. Jeg synes også måske, at man så omvendt fra regeringens side heller ikke helt kan forvente, at Folketingets partier – særlig os, der er lidt mindre i det, i hvert fald endnu – skulle kunne nå det. Så jeg vil med glæde afvente den tekniske gennemgang og derefter meddele, hvad Dansk Folkeparti stemmer til det her forslag. Tak.

Tak til Dansk Folkeparti. Så er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak for ordet. Jeg er nok ikke helt overraskende ret enig i den bekymring, som jeg egentlig synes at mange mine kollegaer har givet udtryk for her oppe på talerstolen, nemlig om mængden af dele i det her lovforslag, som bare gør, at det i praksis er fuldstændig umuligt for os at tage seriøst stilling til hver eneste del i det. Jeg har også siddet i Folketinget siden 2019 i hvert fald, jeg har også set min del af bunkelovforslag. Erhvervsministeriet er ikke bleg for at sende dem ind en gang imellem, og nogle gange kan det også give rigtig god mening, at vi sambehandler ting, der kan spille godt sammen. Jeg synes dog, at vi her er ved at nå et niveau, der gør det enormt svært at have diskussionen her i Folketingssalen.

Jeg glæder mig også til en teknisk gennemgang. Jeg kan også være meget tvivl om en halv time, hvis det er det, De Konservative har fået stillet til rådighed. Det er en hel time, kan jeg så høre Venstre retter det til. Det er jo dejligt. Så lad os håbe, at vi kan nå det på den tid – det ser vi i hvert fald også frem til fra radikal side.

Så vil jeg dog alligevel lige tillade mig at sige, at der altså er en del af det her lovforslag, som jeg i hvert fald er rigtig glad for nu bliver behandlet her i Folketingssalen, nemlig den del af lovforslaget, der rent faktisk gør det muligt for vores pensionskasser at begynde at investere i skov. Det har vi kæmpet for i lang tid fra radikal side, og derfor håber jeg naturligvis også, at vi finder en måde at få det her lovforslag godt behandlet i Folketingssalen på, for jeg synes faktisk, at det fortjener, at vi kommer i gang, og at vi giver vores pensionskasser mulighed for også at komme i gang med den del af arbejdet i forhold til den grønne omstilling, som de rent faktisk står klar til gerne at ville være en del af. Tak for ordet.

Tak til Radikale Venstre. Så skal vi til fru Karin Liltorp fra Alternativet.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg gerne anerkende, at lovforslaget rummer flere positive elementer. Det er glædeligt, at vi med den lov får styrket indsatsen mod hvidvask og finansiering af terrorisme, ligesom vi tager et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig finansiel sektor gennem krav om ESG-omstillingsplaner. Det er helt nødvendigt, at vores finansielle institutioner indarbejder grøn omstilling og sociale hensyn som en integreret del af deres forretningsmodel. Den langsigtede modstandskraft over for ESG er ikke bare en nødvendighed for vores planet, men faktisk også for økonomisk stabilitet.

Men selv midt i disse nødvendige fremskridt kommer jeg jo nok til at sige det samme som de fleste af de andre ordførere. Det er vores ansvar som lovgivere at sikre, at den lovgivning, vi vedtager, både er forståelig og gennemskuelig. Her er det, at vi fra Alternativets side må rejse en alvorlig bekymring. Forslagets omfang er enormt, det ændrer og justerer på tværs af en bred vifte af områder og gør det umuligt at sætte sig ind i konsekvenserne. Vi taler jo om 50 forskellige ændringer, der spænder fra tilsynsbeføjelser til Finanstilsynet til regulering af kryptoaktiver og krav om bæredygtighedsrapportering. Det kræver dyb specialistviden at gennemskue, hvordan disse elementer spiller sammen i praksis.

Vi har set i flere høringssvar, bl.a. fra Advokatrådet, at der er alvorlige bekymringer om uklarheder og udvidelser af bemyndigelser til Finanstilsynet, som kan true retssikkerheden for både virksomheder og enkeltpersoner. Bl.a. er der kritik af de meget brede formuleringer om anden relevant regulering og øget risiko i forbindelse med godkendelse af erhvervelser, som kan give tilsynsmyndighederne vidtgående skønsmæssige beføjelser. Det skaber en stor uforudsigelighed, og det kan ramme både små og store aktører, og det er ikke en god måde at lave regulering på.

Vi har altid i Alternativet insisteret på ordentlighed i lovgivningsarbejdet. Ordentlighed betyder også, at høringsparterne får den nødvendige tid til at gennemgå og forholde sig til de omfattende ændringer. Når vi får høringssvar, der peger på, at retssikkerheden bliver undermineret, er det vores ansvar at stoppe og lytte. Derfor vil Alternativet opfordre til, at vi går et skridt tilbage og giver de relevante høringsparter mere tid. Vi skal sikre, at de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder bliver ordentligt adresseret, inden vi hastigt gennemfører ændringer, der kan få vidtrækkende konsekvenser.

Vi støtter som udgangspunkt de grønne og bæredygtige ambitioner i forslaget, men vi kan ikke stå inde for en proces, hvor vi som lovgivere ikke har en reel chance for at forstå og overskue lovens konsekvenser i sin helhed. Jeg er også lidt i tvivl om, at en enkelt times teknisk gennemgang er nok til, at vi får den viden, vi efterspørger. Vi ønsker derfor mere tid, grundighed og respekt for både høringsinstanser og borgernes retssikkerhed. Tak for ordet.

Tak til Alternativet, og så er det erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tak for behandlingen af lovforslaget her. Jeg tror, jeg må starte med at sige, at der blev sagt heroppefra – det har De Konservatives ordfører sagt – at der kun var sat en halv time af til teknisk gennemgang. Det er faktisk det dobbelte, nemlig en time, og det er jo sket i dialog med Udvalgssekretariatet. Det siger jeg selvfølgelig bare for at understrege det.

Men jeg vil trods alt gerne takke for modtagelsen af det her lovforslag. Jeg indrømmer gerne, at det er langt, men jeg tror også, at dem, der har en lidt længere – dog ikke så lang som lovforslaget – anciennitet her i Folketinget, har oplevet noget tilsvarende tidligere. Hvorfor siger jeg det? Det siger jeg selvfølgelig, fordi det, som vi jo tidligere har diskuteret – og det er jeg helt enig i – er meget kompliceret, når man laver lovforslag særlig på det finansielle område, og derfor kan man også ofte komme i situationer, hvor det, når der er behov for flere ændringer her, bliver kompliceret og dermed også langt. Vi stiller os hjertens gerne til rådighed for at lave tekniske gennemgange, således at de spørgsmål, der måtte være fra Folketinget, selvfølgelig besvares.

Der er ingen som helst tvivl om, at lovforslaget er vigtigt, og det er det, fordi vi, på trods af at dansk økonomi er bomstærk, jo altså nu står midt i en verden, som er under kraftig forandring. Vi har et robust og ganske velfungerende finansielt system i Danmark, og vi har også et ganske stærkt boligmarked. Så grundlæggende går det altså godt i Danmark. Det er bl.a. derfor, vi løbende tilpasser de finansielle rammer og regler den udvikling, som vores samfund gennemgår. Det er baggrunden for, at vi har fremsat det lovforslag, som vi behandler her i dag. Som det blev sagt, lægger vi op til en række justeringer af den finansielle regulering, bl.a. de nye kapital- og likviditetskrav fra EU, og jeg vil først fremhæve, om man vil, tre nedslag fra det samlede lovforslag.

Først gælder det lån på landet. Jeg er lidt ked af det, som jeg tror det var De Konservative der sagde, nemlig at det var et lidt komisk tiltag. Det er bestemt ikke min oplevelse. For virkeligheden er den, at når vi taler om lån på landet, så er det ikke alle steder, hvor det er lige let at låne til at få sin egen bolig. Selv om boligmarkedet på mange områder slår rekorder for tiden og liggetiderne generelt er blevet lavere på landet, kan vi stadig væk se, at der er udfordringer i visse dele af vores land, og at der er udfordringer i og omkring visse postnumre, om man vil. Husene er til salg i længere tid, og de potentielle købere oplever, at det er sværere at få finansiering til deres køb. Derfor vil vi nu fremtidssikre den såkaldte lån på landet-ordning, der, som man ved, giver mulighed for en statsgaranteret andel af lånet i visse dele af vores landdistrikter.

For det første vil vi, som det fremgår, vil vi gøre låneordningen her permanent for at skabe mere tryghed og dermed også vished for fremtidige købere og give dem bedre muligheder for at udnytte ordningen. Vi sender jo altså også til branchen som sådan, om man vil, både bankerne og mæglerne, et klart signal om, at ordningen er kommet for at blive, når vi netop gør den permanent. Samtidig vil vi gerne udvide statsgarantien. Det vil gøre ordningen mere attraktiv både for køberne, men jo også for dem, der skal låne penge til et køb. Det betyder, at køber fremover kan få en statsgaranti på mellem 40-90 pct. af husprisen mod de nuværende 60-90 pct. Det er noget, som har været stærkt efterspurgt af ikke mindst Landdistrikternes Fællesråd, og derfor er jeg glad for at kunne imødekomme bl.a. deres ønsker.

For det andet – og det er i en lidt anden boldgade – vil vi, som man kan se, ruste den finansielle sektor bedre til fremtidige bæredygtighedsudfordringer, så de f.eks. bedre kan fremme den grønne omstilling. Derfor vil vi, som det også har været fremført heroppe fra talerstolen, give forsikrings- og pensionsselskaberne mulighed for at eje og drive skov via et datterselskab. Det har længe, som den radikale ordfører sagde – og det indrømmer jeg gerne – været et ønske fra et bredt flertal i Folketingets Erhvervsudvalg, og derfor er jeg glad for, at vi også har det med nu.

For det tredje vil jeg fremhæve, at vi med lovforslaget også vil forbedre vilkårene på kortbetalingsmarkedet i Danmark. Vi ser aktuelt udfordringer på kortbetalingsmarkedet med manglende gennemsigtighed, og man må sige, at de internationale betalingskort vinder terræn. Derfor vil vi med lovforslaget sikre bedre konkurrence på området. Vi vil sikre lige konkurrencevilkår for indløsning af eksempelvis dankorttransaktioner. Vi ønsker, at det bliver mere klart, at betalingssystemer som eksempelvis dankortet skal være åbne for konkurrence. Det skal naturligvis være under ordnede forhold. Det giver sig selv.

Lovforslaget er den første del af en pakke, som også handler om at fremtidssikre dankortet. Dankortets fremtid, ikke mindst i den verden, vi lever i nu, er vigtig. Siden det fik plads, om man vil, i pungen i 1983, har dankortet været et gode for vores samfund. Det sikrer effektive og sikre og billige betalinger for både os som forbrugere, men vigtigst af alt også for butikkerne.

Med de her ord ser jeg selvfølgelig frem til den videre behandling af lovforslaget og er helt klar på, at vi starter med en teknisk gennemgang, og hvis udvalget finder, at der er behov for mere end den, altså brug for mere end en time, som vi ellers har sagt i dag, kommer vi selvfølgelig gerne og leverer det fra Erhvervsudvalgets side. Tak skal I have.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Tak for det. Det er jo nærmest komisk. Ministeren har fremsat et lovforslag med ændringer af 24 love og får kritik af hele oppositionen for, at det her ikke kun er et langt lovforslag, men at det også er en bunke af lovændringer, som stritter i alle retninger. Den eneste kommentar, ministeren har til det, er, at det har været meget værre; hvis man har siddet længe i Folketinget, vil man vide, at det har været meget værre. Det giver jo simpelt hen ingen mening. Det næste er så, at ministeren bruger sin taletid på kun at fremhæve tre dele af det her lovforslag. Det siger jo også noget om, at det er så bunket sammen, at ikke engang ministeren selv med den udvidede taletid kan nå at gennemgå det hele. Fred være med det.

Ministeren nævner selv den her lån på landet-sag. Kan ministeren fortælle, hvor mange gange i løbet af de sidste 2½ år den ordning har været brugt? Ifølge ministeren er det jo en stor succes. Så hvor mange gange har ordningen været brugt?

Ministeren.

Den har været brugt et par gange, tror jeg er det sidste tal, jeg har fået. Det kan man jo selvfølgelig godt sidde og grine af, som ordføreren gør nu, men der må jeg bare konstatere, at vi er nogen, der tager de udfordringer, der ligger i vores landdistrikter, alvorligt, og så er der andre, der måske ikke synes, at man skal gøre det. Den her ordning har jo aldrig nogen sinde været møntet på et antal; den har været møntet på, at det var en mulighed for dem, som stod i en situation, hvor de havde svært ved at binde finansieringen af en bolig sammen, så de så kunne få bundet finansieringen sammen. Det er det ene.

Det andet er, at jeg tror, at man skal være opmærksom på, at alene tilstedeværelsen af den her ordning faktisk også har presset finansieringsinstitutterne, dvs. banker og realkreditinstitutter i vores landdistrikter, til måske at være vaksere ved havelågen og altså give lån, de ikke har gjort tidligere. Det er det, der er vurderingen. Derfor tror jeg, at man lige, inden man hoverer for meget, skal overveje, om man virkelig vil sende det signal til landdistrikterne, at det synes man nærmest er til grin, som må man forstå på humøret hos Liberal Alliances ordfører. Det synes regeringen ikke. Det er derfor, vi gør den permanent nu. Det er derfor, vi gør den bedre for dem, der gerne vil låne til at eje deres egen bolig i landdistrikterne. Det synes vi grundlæggende er meget fornuftigt og sympatisk.

Spørgeren.

Det er et reelt problem, at man ikke kan låne i landdistrikterne, og det vil Liberal Alliance meget gerne gøre noget ved. Men når man laver en løsning, som kun er brugt et par gange ifølge ministerens egne ord og også de tal, vi har fået, på 2½ år, er det jo helt åbenlyst for selv folk, der ikke engang har folkeskolens afgangseksamen, at det ikke er en løsning, der løser det massive problem, der er derude. Der er et stort problem. Ministeren og regeringen har lavet en løsning, som er brugt to gange. Det er ikke en løsning.

Ministeren.

Jo, det er det – for dem, der benytter sig af den. Det kan man godt sidde og grine af, men så skulle man jo prøve at spørge dem, der har svært ved at få finansieret et lån til en bolig i vores landdistrikter. Det her er ét element, én mulighed. Så har regeringen i øvrigt lavet en hel række andre ting, som har været med til at skabe mere vækst i vores landdistrikter, og som gør, at det bliver lettere at låne, eksempelvis hvis man vil være iværksætter eller lave startup i vores landdistrikter. Alle de her ting skal jo ses i en sammenhæng. Jeg tror, at inden man lige hoverer for meget, skal man se den som noget, der måske har været en trojansk hest i miljøet. Altså, den har skabt mere pres på sektoren til rent faktisk også at levere. Nu var det en midlertidig ordning. Jeg tror, at det, at den bliver gjort permanent, også vil betyde, at betydningen af den vil blive stærkere. Det er det, der er meningen med den, altså at give dem, der har svært ved at få lån til boligen, en ekstra mulighed.

Fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Ministeren nævner selv fra talerstolen, at det her er et komplekst lovforslag. Der er rigtig mange ændringer, og der er også så mange ændringer, at ministeren ikke kan nå at gennemgå dem alle sammen i hans taletid.

Så jeg vil sådan set bare høre ministeren, hvorfor ministeren ikke har indkaldt ordførerne til en teknisk gennemgang inden førstebehandlingen? Altså, det her bliver jo sådan en pseudodebat, vi har hernede til førstebehandlingen, og som vi ikke kan bruge til noget som helst. Så hvorfor har ministeren ikke indkaldt inden?

Ministeren.

Det er, fordi vi jo har tænkt – det er ikke noget, jeg har tænkt nærmere over; det skal jeg da ærligt indrømme – at vi tager den tid, der skal tages til det. Det bidrager vi hjertens gerne til. Vi kommer gerne forbi Folketingets Erhvervsudvalg med en teknisk gennemgang, således at vi kan se på de detaljer, der er i det.

Jeg indrømmer gerne, at det er langt og det også er kompliceret. Det er finansiel lovgivning, vi har med at gøre. Det er også rigtigt, at der er flere forslag heri, end man sådan i gennemsnit ser i lovforslag i Folketinget, men det er, fordi den finansielle lovgivning er kompliceret.

Så tror jeg også, man skal huske på, at meget af det, der er i det her lovforslag, jo stammer fra behandlinger andre steder i det her hus, eksempelvis fra Folketingets Europaudvalg. Nu kommer det så til behandling i Folketingssalen, og derfor hænger det sammen, som det gør.

Ønskes der opfølgning? Nej tak.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.