Tillid er en helt grundlæggende værdi i vores samfund, og jeg tror, at de fleste af os tænker, at det jo bare er sådan noget, vi har. Men tillid handler enormt meget om noget så kedeligt som erhvervspolitik. Fra helt gammel tid har vi vænnet os til i vores del af verden, at vi kan handle med hinanden og mødes ansigt til ansigt, vide, hvem det er, vi handler med, og stole på, at en aftale er en aftale. Så er der i mellemtiden kommet enorme mængder af bureaukrati og alt for høje skatter ned over, og det påvirker vores muligheder for at handle med hinanden og dermed også stille og roligt det tillidsbaserede samfund, som vi har. Men tilliden til, at vi kan se hinanden i øjnene og vide, hvem det er, vi handler med, er grundlæggende. Og ja, vi er i Liberal Alliance faktisk blevet glade for det her register. Det har jo vist sig, at det faktisk kan noget positivt. Det er ikke bare unødvendigt bureaukrati, det er en form for bureaukrati, der giver os en indsigt og en mulighed for at finde ud af, som sagt, hvem det er, vi handler med.
Med den EU-dom, som har fået betydning for direktivet, som vi nu skal implementere i dansk lov, bliver det sværere for almindelige danskere som kunder og medarbejdere eller for fagforeninger og journalister at få indsigt i, hvem der er reelle ejere bag en virksomhed. Man kan jo tænke, at det går nok, for jeg skal bare købe en vare, og når den er betalt, har jeg mine varer, og alt er fint. Men der er masser af situationer, hvor det er helt afgørende, og hvor den enkelte families økonomi i den grad kan være på spil, hvis man handler med nogen, der har lukket det ene firma efter det andet eller måske til og med begår hvidvask og ender med at sidde i spjældet, før man har fået løst sin ombygning eller fået lagt sit nye tag.
Så i Liberal Alliance er vi meget uforstående over for, at man fra regeringens side med en dom, som ligger tilbage fra 2022, ikke har brugt energi på at forsøge at påvirke, hvordan politikken er i EU. Hvis vi her i Folketinget havde vedtaget lovgivning, som medførte en dom i Højesteret, og vi i et bredt flertal i Folketinget havde sagt, at det ikke lige var sådan, vi havde tænkt, at loven skulle være, eller at den ikke var tidssvarende, eller at det ikke var intentionerne, det står godt nok i loven, men det var ikke intentionerne eller er ikke længere intentionerne, så ville vi lave loven om. Men hver gang der kommer noget fra EU, som man måske rynker lidt på næsen af, eller hvor man tænker, at det her ikke burde være sket, så ruller man bare om på ryggen og siger, at det kan vi jo alligevel ikke påvirke.
Det betyder jo, at vi får en EU-domstol, der får det prædikat, at den bare kan dømme, og så ruller alle rundt på ryggen frem for at udfordre det, frem for at sige, at hvis der er andre lande, hvis der er andre regeringer, som synes, at det her virker lidt mistænkeligt, så må vi jo gøre noget ved det. Og ja, det er et reelt problem, at vi i fremtiden ikke kan se, hvem det er, vi handler med, og det bliver formentlig et problem, som også kommer til at skabe nogle overskrifter. Vi har alle sammen set »Den sorte svane« og kender formentlig også butikker i vores nærområder, eller det kan være entreprenører eller andre, som måske ikke er helt fine i kanten, og for dem bliver det lettere at fortsætte deres kriminalitet fremover.
Så i sporet af øvrige ordførere vil jeg sige, at vi må respektere en EU-dom, når den kommer, men havde vi haft regeringsmagten, ville vi i Liberal Alliance have brugt den indflydelse på at prøve at påvirke det her og sige: Er det nu den rigtige måde at implementere det i dansk lovgivning på? Og er der andre lande, som også har problemer med det her? Og det har jeg ikke hørt den danske regering tage initiativ til.
Vi kommer til at stille en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen, og som udgangspunkt er vi negativt indstillede over for lovforslaget. Tak for ordet.