Jeg synes, det med så stort et lovforslag er vigtigt, at vi får en god afslutning på den politiske proces, så jeg vil gerne lige gennemgå lidt af, hvad det er, der er foregået. Det, der har været særlig bemærkelsesværdigt ved den her lovproces, er, at der har været utrolig lidt interesse i at diskutere indholdet af lovforslaget. Til førstebehandlingen var der stort set ingen ordførere fra de partier, som stemmer for lovforslaget, som ville sige noget om lovforslaget heroppe. De sagde kun noget til beslutningsforslaget. Det er meget interessant. Regeringen har heller ikke villet forsvare det særlig meget heroppe fra talerstolen.
Det er meget interessant, at alle de partier, som er for den her lov, godt kan finde ud af at være imod f.eks. PET-loven. Så i forhold til PET-loven kan man godt se at snakke om retsstat og borgernes retssikkerhed, men her er det en debat, man slet ikke har ønsket. Det vil sige, at det til behandlingen af det her lovforslag ene og alene har været Alternativet, Enhedslisten og mig, som har diskuteret det her og diskuteret de her vigtige spørgsmål, mens ingen andre har haft lyst til det. Det synes jeg er vigtigt for historiebøgerne og at være vidende om.
Det, jeg også synes er interessant, er spørgsmålet om, hvor mange i den her sal der rent faktisk har læst hele lovforslaget, kender detaljerne, har læst høringssvarene, og har læst svarene på de 200 spørgsmål, der er blevet stillet. Hvor mange kender faktisk til det indhold, de stemmer om?
Vi ville have en høring for at få diskuteret de juridiske problemstillinger. Selv det skulle vi kæmpe for at få åbnet. Det lykkedes så. Vi har nu en klarhed over de juridiske problemer: Danmark giver USA vidtrækkende beføjelser, som er meget mere vidtrækkende, end f.eks. Norge og Polen har givet. Folketinget har efter i dag ingen kontrol med og indsigt i, hvad der kommer til at foregå; det er alene amerikanerne, der kommer til at have det. Der er et ord som koordination i aftalen, men der er ikke klarhed over, hvad det betyder, som der i den norske. Det betyder, at det juridisk set ikke har noget reelt indhold. Domstolene vil få mindre magt.
Så summa summarum er altså, at vi nu står med en lov, der betyder, at amerikanerne fra i morgen har, når de har lyst til at komme, beføjelser over vores civile danske statsborgere. Det betyder faktisk, og det er faktisk sindssygt alvorligt, at de borgere, vi har i Danmark, nu ikke har nogen retssikkerhed, for de amerikanske militærmyndigheder opererer under militærlogikker. Det er ikke retsstatslogikker. Det vil sige, at de må ransage boliger uden dommerkendelser og så alle de andre eksempler, der er blevet nævnt.
Vi er altså helt inde at røre ved kernen i, hvad en stat overhovedet er. Har vi overhovedet en dansk stat efterfølgende? Hvem har militærmyndighed over det danske territorium? Hvem må udøve magt over civile borgere? Det, jeg ser, er en form for kollaps af den danske stat, og det er på en eller anden måde historisk paradoksalt, at vi hele formiddagen har haft hele Folketinget til at diskutere indfødsret, det vil sige, hvem der er statsborgere i det her land. Det er der mange partier, der interesserer sig for. Hvad med at interessere sig for de statsborgere, vi har, og deres retssikkerhed? Det er ret utroligt, at vi er kommet til et sted, hvor Folketinget ikke engang interesserer sig for den lovgivende magt, den dømmende magt og heller ikke den udøvende magt, men giver det hele til amerikanske militærmyndigheder.
Det står nu sådan her, at der i går var et samråd, hvor spørgsmålet var, om det her lovforslag er grundlovsstridigt og det overhovedet måtte vedtages . Hr. Stinus Lindgreen har stillet et sidste spørgsmål, som blev besvaret i går morges, om, hvorvidt regeringen også mener, at der er tale om et grundlovsbrud. Det laver de så et ikkesvar til og henviser til nogle gamle svar.
Sagen er, at i går til samrådet efterspurgte jeg noget dokumentation for den juridiske vurdering, som regeringen er kommet med, for det kan jo ikke passe, at regeringen beder Folketinget stemme om et lovforslag, der ikke er i overensstemmelse med grundloven. Den juridiske dokumentation har de ikke sendt endnu, selv om deadline var i morges kl. 8.00. Det betyder faktisk, at lovforslaget ikke er færdigbehandlet, og derfor bliver det nødt til at blive sendt tilbage til udvalgsbehandling, og vi må afvente den juridiske afklaring, som justitsministeren har lovet. Så jeg forventer, at der må være en yderligere udvalgsbehandling efter det her.
Det, der er det vigtige at forstå, er, at der er det politiske indhold, som er dybt uforståeligt, men den anden del er nemlig det her med det juridiske spørgsmål. Derfor, som der blev nævnt før, forventer jeg også, at vi har en Højesteret, som tager den her sag op. Højesteret kan tage sager op. Desværre har vi jo ikke ligesom i USA nogle stærke domstole, som altid prøver den udøvende og den lovgivende magt i forhold til, om de laver forfatningsstridig lovgivning. Men Højesteret har den mulighed, og i det her spørgsmål burde de gøre det.
Det, vi ser f.eks. i USA, er jo nok også den her konstitutionelle kamp imellem præsidenten, der sætter militæret ind over for borgerne, og så den dømmende magt og den demokratiske ret. Det er den samme kamp, vi kæmper her i Danmark i dag.