Det sidste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af adoptionsloven. (Udskydelse af solnedgangsklausul).

Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).

(Fremsættelse 28.03.2025).

Forhandlingen er nu åbnet. Den første ordfører er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Den fremskredne tid taget i betragtning skulle jeg lige være sikker på at alle var nået frem. Nu skal vi behandle en ændring af adoptionsloven. En adoption skal altid være til gavn for barnet. Det må og skal være udgangspunktet for al adoption i Danmark. Allerede sidste år sikrede vi hjemmel til, at ministeren via Ankestyrelsen kunne varetage den adoptionsformidlende virksomhed og funktion, med en tilføjelse til adoptionsloven. Forslaget her har til formål at vedligeholde muligheden for en dansk adoptionsindsats for forældre på ventelisten, uagtet at DIA har afviklet deres virksomhed.

Dette er et følsomt område, for vi har med børn at gøre samt håbefulde familier med drømme om familieforøgelse. Det skal gøres med barnets tarv som højeste prioritet, og samtidig skal de rettigheder, der følger med det adopterede barn, sikres, herunder i forhold til PAS-opgaver . De familier, der er på ventelisten, skal vi respektere, og det har vi en løsning på ved at lade Ankestyrelsen fortsætte varetagelsen af adoptioner.

Derfor foreslår vi, at den nuværende bemyndigelse til Ankestyrelsen midlertidigt fortsættes frem til den 1. januar 2027. Og så vil jeg eftertrykkeligt understrege, at det også denne gang er en midlertidig løsning for at skabe arbejdsrum til en god løsning. Socialdemokratiet er trygge ved, at Ankestyrelsen fortsat varetager opgaven, indtil vi har fundet ud af, hvordan den internationale adoptionsformidling i Danmark bedst organiseres med henblik på at håndtere de udfordringer, som den internationale adoptionsformidling står over for i dag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og også tak for talen. Det er jo rigtig dejligt, at Socialdemokratiet er tryg ved, at Ankestyrelsen varetager den opgave. Vi er derimod bekymret i Danmarksdemokraterne over, at man bliver ved med at forlænge en midlertidig ordning. Det er jo knap et år siden, man vedtog den her lovgivning, men så ville man så fortsætte den midlertidige lovgivning helt til 2027.

Hvad er baggrunden for, at der ikke er indkaldt til forhandlinger på hele adoptionsområdet? Og hvorfor er det, at regeringen og Socialdemokratiet spænder ben for, at vi kan få en ordentlig kulegravning, en juridisk undersøgelse på hele adoptionsområdet? Der har jo netop været rejst tvivl om, om det er foregået på reelle vilkår for de børns vedkommende, der bliver adopteret, og som kommer til Danmark.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. I forhold til om vores tryghed er sikret i forhold til det her lovforslag om, at man forlænger den midlertidige løsning, synes jeg, at det er vigtigt at sige, at det er midlertidigt, og at det handler om, at vi får styr på den venteliste, der er, og på dem, der er på ventelisten.

Det andet spørgsmål, som ordføreren stiller, handler om det fremtidige, altså hvad det er for nogle forhandlinger, vi skal gå i gang med, og hvad det så skal indeholde. Det er jo ikke op til mig at indkalde til dem. Vi synes også, at det er væsentligt, at vi får lavet en aftale. Vi er ikke enige i, der skal laves en kulegravning, men vi synes, at vi skal fastholde den aftale, vi har om en undersøgelse, som vi har lavet i sidste års SSA-aftale.

Spørgeren.

Ordføreren har jo selv siddet med til de forhandlinger og ved jo godt, hvad den aftale indebar, herunder også hele oppositionens ønske. Det er den ene ting.

Men hvorfor er det så, at man, her knap et år efter at solnedgangsklausulen er vedtaget, netop en midlertidig, ikke har fået afviklet de sager, hvor familierne stod på venteliste? Det er i hvert fald ikke i børnenes tarv. Det er den ene ting.

Den anden ting er: Hvorfor er der ikke indkaldt til nogen som helst forhandlinger? Hvorfor bliver man ved med at udskyde det her? Det er da ikke til gavn for nogen.

Ordføreren.

Tak for det. Socialdemokratiet mener også, at det er væsentligt, at vi får lavet en aftale i forbindelse med den utryghed, der kan være omkring, hvordan vi skal skrue et eventuelt kommende adoptionssystem sammen. Ordføreren har jo ret i, at det er væsentligt. Jeg kan ikke svare på, hvornår der bliver indkaldt til forhandlinger, men jeg kan sige, at vedrørende det, der handler om undersøgelsen, står vi fuldt og fast bag den aftale, vi sammen lavede med SSA-aftalen.

Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. For et års tid siden, og lige inden vi lavede det forrige L 187, som det jo også hed på daværende tidspunkt, var daværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil bl.a. i Debatten og på P1 og sagde, at vi på ingen måder kunne kontrollere, at det i forhold til de børn, der blev hevet til Danmark gennem adoption, skete på et ordentligt grundlag, og det var derfor, vi havde det her adoptionstop.

Tænker ordføreren, at hun garantere, at der ikke i forbindelse med en eneste af de adoptioner af børn, der nu i det forgangne år har fundet sted til Danmark, er foregået svindel eller andre ulovligheder?

Ordføreren.

Vi må jo have tillid til, at det, Ankestyrelsen laver, er gennembearbejdet. Som jeg forstår det, er en af årsagerne til, at det tager tid, jo også, at man vil sikre, at man, når man adopterer et af de børn, der har stået på ventelisten, så også får det gjort ordentligt. Det er jo også derfor, det tager tid, og derfor det skal gøres grundigt. Men jeg forstår jo godt, hvad ordføreren siger, altså at det er en alvorlig sag, og derfor skal vi også gøre, hvad vi kan, for at sikre, at det bliver gjort forsvarligt og ordentligt. Det er også derfor, at vi i Socialdemokratiet er bekymrede for, hvordan vi får skruet det fremtidige system sammen, og derfor ser vi også frem til at få det diskuteret med Folketingets partier. For det er en alvorlig sag.

Spørgeren.

Men Ankestyrelsen har jo hele tiden fastholdt, at de netop ikke kom til at undersøge noget dybere end det, vi har været vant til at DIA har gjort, og det er trods alt DIA, der har lavet matchingen på de børn, der er kommet til Danmark det forgangne år. Ankestyrelsen har understreget, at de ikke kom til at gøre noget større nummer ud af det. Man kan jo også sige, at vi nu har kendt til rigtig mange alvorlige lovbrud eller menneskerettighedsbrud, som også har været foretaget i nyere tid, altså helt frem til 2022, hvor Ankestyrelsen jo ikke har kunnet sikre det. Hvordan mener ordføreren at de så lige pludselig kan sikre det i det år, vi lige har været igennem, med den her lovgivning?

Ordføreren.

Med det her lovforslag giver vi dem en mulighed for at komme i mål med at få afklaret sagerne, og det kan godt være, at der vil være sager, hvor der ikke kan foretages et match. Men med det her lovforslag giver vi Ankestyrelsen den tid, der skal til, for at få afklaret, hvordan det ser ud, og sørge for, at tingene bliver gjort ordentligt. Men som jeg også sagde lige før, forstår jeg godt den bekymring, der har været, og det er jo også noget af det, der har fyldt noget for mig som ordfører for Socialdemokratiet, men jo også generelt for vores udvalg, og som også har gjort, at vi igennem så lang tid har sat så stort et fokus på det.

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det bekymrer mig dybt, at vi igen står med en forlængelse af et lovforslag, som jo desværre kører helt til 2027. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Det Konservative Folkeparti synes, det er utrolig vigtigt, at vi så hurtigt som muligt skal se på international adoption fremadrettet. Vi har en fortid, og vi har en nutid, og vi har en fremtid.

Vi har p.t. 18 par, der står på ventelisten. Det vil sige, at der de facto lige nu er lukket ned for adoption i Danmark. Det er kun de par, der står på ventelisten. Så mit spørgsmål til ordføreren er: Går Socialdemokraterne ind for international adoption?

Ordføreren.

Som det er nu, har Socialdemokratiet ikke ændret holdning til, om man ideologisk kan gå ind for international adoption. Det, vi går ind til forhandlingerne med, handler om, om vi kan sikre, at det bliver gjort forsvarligt og trygt, og det er der, balancen ligger.

Man kan have en etisk tanke om, at det kan være fornuftigt. Hvis man står over for et barn, som har mistet sin familie, kan det så give mening at lave en international adoption? Det er der, hvor vi står. Om det så faktisk kan lade sig gøre, er jo det, vi skal i gang med at forhandle om, og det er jo noget, vi skal foretage i fællesskab med Folketingets partier.

Spørgeren.

Men nu står der jo på den her venteliste kun 18 par, og det kan undre mig, at det kan tage så lang tid, for nu er der jo de facto gået lidt over et år, og nu vil man så forlænge yderligere med næsten 2 år fremadrettet. Kan det virkelig passe, at man skal bruge så lang tid på at kigge ind i 18 sager? Det er jo ikke mange, der står på den her venteliste. De facto har man jo lukket ned; man har lukket ned for international adoption.

Så mit spørgsmål går igen: Hvornår bliver der indkaldt til forhandlinger, og hvad kan vi forvente af Socialdemokratiet og af regeringen på det her område? For vi fik forhandlet på plads, at vi skulle se på fremtidens adoption. Det gjorde vi for over et halvt år siden, og vi venter stadig.

Ordføreren.

Jeg er jo sådan set rigtig glad for, at min ordførerkollega her i salen har stor tillid til, at jeg vil kunne starte forhandlingen på vegne af regeringen, og jeg skal da viderebringe højere op, at min kollegaer synes, at jeg har kapacitet til det. Nej, spøg til side, og klokken er mange.

Det her handler om, at vi skal have gjort det ordentligt. Det handler om dem, der står på ventelisten, og de børn, der er der. Kan vi være sikre på, hvordan det bliver gjort? Og så er der spørgsmålet om, hvordan et eventuelt kommende adoptionssystem skal skrues sammen. Det er de afvejninger, vi skal foretage, og det skal vi jo gøre i samarbejde i de forhandlinger, vi fører.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det, formand. I Venstre ønsker vi at skabe et sikkert og værdigt adoptionssystem, så vi kan bevare muligheden for international adoption. Det kræver grundige analyser og forberedelser og også grundig inddragelse af alle berørte, og måske kræver det også samarbejde, f.eks. i Norden, og det vil tage tid at etablere. Derfor skal vi give Ankestyrelsen bemyndigelse til fortsat at virke som adoptionsformidlende myndighed, indtil en ny og varig model er fundet. Vi skal afslutte de aktive sager, vi skal sikre indsigt i egen sag, og der skal fortsat sendes rapporter som aftalt. Vi må ikke efterlade familier, børn eller tidligere adopterede i et vakuum af usikkerhed. Vi så gerne, at det gik hurtigere med at finde en ny model. Vi håber, det kommer til at gå hurtigere end med den dato, vi nu sætter med solnedgangsklausulen her, januar 2027, men det skal være grundigt, og det skal gøres ordentligt. Med lovforslaget sikrer vi den nødvendige tid, og derfor stemmer vi for. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det, Venstres ordfører sagde om et samarbejde i Norden, var meget interessant. For nu er det sådan, at i 2020 kiggede Social- og Indenrigsudvalget faktisk lidt på det her adoptionsområde og fik skrevet noget ned i en beretning, og jeg citerer det sidste fra den beretning :

»Således pålægges ministeren at afsøge mulighederne for at etablere et formaliseret nordisk samarbejde. Ministeren pålægges herunder at tage kontakt til de nordiske ministerkollegaer på området for at sikre politisk samarbejde og forankring i alle de nordiske lande.«

Det var netop i forhold til hele adoptionsområdet. Hvad er der sket siden i forhold til det samarbejde? Ikke særlig meget, og det var bare i 2020. Det var faktisk ordførerens kollega, fru Marie Bjerre, der er i sin tid var optaget af det her, netop fordi vi så det, der skete på adoptionsområdet. Så er det ikke lidt vattet, at regeringen ikke har indledt noget som helst samarbejde netop i forhold til hele adoptionsområdet med andre lande?

Hr. Christian Friis Bach.

Jeg tror, at alle, der er her i salen, er klar over, at det her har været en vanskelig tid for de adopterede, for familier, for dem, der har stået på listerne, for dem, der har ønsket indsigt i egen sag. Problemerne har tårnet sig op, og derfor skal det gøres grundigt og ordentligt. Vi skal ikke lave flere fejl. Men min kollegas anbefaling om at søge et nordisk samarbejde står vi ved, og kan vi sikre et nordisk samarbejde i den proces, vi nu er i gang med for at etablere et godt og værdigt adoptionssystem, bakker vi i Venstre op om det.

Spørgeren.

Nu var det jo faktisk dengang i 2020 et enigt Social- og Indenrigsudvalg, der lavede den beretning, men der er jo løbet meget vand i åen siden, og situationen er jo anderledes i dag. I dag har vi en masse af viden, i forhold til at de adoptioner, der har været, ikke altid har været lige, kan man sige, sande. Der er foregået rigtig mange ting, som vi jo ikke kan være bekendt, heller ikke fra Danmarks side. Og nu står vi så i en helt anden situation, hvor vi gerne vil have en juridisk undersøgelse og kulegravning af det her område. Det nægter regeringen os jo.

Ordføreren.

Der har været en række problematiske sager især vedrørende de adoptioner, der lå tilbage i 1970'erne og 1980'erne. Derfor regeringen jo også lanceret en grundig historisk undersøgelse af alle lande, endda med inddragelse af enkelteksempler. Den undersøgelse vil danne et solidt grundlag for, at man også i de enkelte adoptionssager, hvis man føler, at der er ting, der ikke er foregået ordentligt, kan forfølge den sag, få indsigt i egen sag og i givet fald også forfølge det ved en domstol.

Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Nu ved jeg, at ordføreren har noget erfaring i forhold til ngo-arbejde osv. Jeg har lige været i Usbekistan med Den Interparlamentariske Union, og igen måtte jeg opleve at stå i en session og høre de tæt på 180 lande, som var samlet, alle sige det samme: Stop adoption, stop med at sende penge ned til vores børnehjem; det er kriminelle bander, der driver det her, og vi kan ikke styre, hvordan de får fat i de børn.

Hvad tænker ordføreren, når han hører sådan noget?

Ordføreren.

Nu hører jeg det kun fra ordføreren her, som jo ikke redegør for den faktiske dokumentation, der er tilvejebragt på det møde. Jeg har tillid til, at adoption kan foregå ordentligt og fornuftigt. Hvis man måler på adopterede og deres erfaringer, er det stadig væk et stort flertal af dem, der udtrykker tilfredshed med den situation, de er endt i, og den adoption, de har været en del af. Så der findes masser af gode og positive historier fra adoptioner, som går godt, og som giver glæde for familier og for børn. Det skal vi holde fast i, selv om jeg erkender, at der har været utallige også problematiske tilfælde, der har været dokumenteret, også i nyere tid; i adoptioner fra Madagaskar er der dokumentation om uheldige tilfælde, og det er der gjort noget ved.

Men der er strammet op, og der er heldigvis rigtig mange gode og succesfulde adoptioner, og det skal vi holde fast i.

Spørgeren.

Men fakta er jo, at vi reelt ikke ved, om de er succesfulde, for vi har ikke undersøgt det.

Men når hele verdenssamfundet, som jo faktisk er det, man er i kontakt med, når man er ude med IPU, har det her på deres møde tre gange om året, hvor jeg mødes med dem, er det jo, fordi det fylder noget. Når hele verdenssamfundet – og det er både de vestlige lande, der adopterer, men jo altså også afgiverlandene – rykker i en retning, hvor man siger, at man skal have det her stoppet, hvorfor er det så, at regeringen her tydeligvis ikke engang sætter sig ind i, at det er i den retning, verdenssamfundet rykker, men ønsker at fortsætte med det her?

Ordføreren.

Nu har jeg i min tid i FN også arbejdet med IPU, og jeg har stor respekt for IPU og det arbejde, de laver. Men at kalde det hele verdenssamfundet vil måske være en tilsnigelse. Det er et udsnit af parlamentarikere fra lande, der mødes om særlige interesser, og de samles i det her tilfælde om en sag, hvor de kan forenes om, som jeg hører det, at udtrykke en vis kritik af det internationale adoptionssystem. Men jeg kan jo også konstatere, at det internationale samfund har stået sammen om Haagerkonventionen, som jo har skærpet rammerne om international adoption, og som klart udtrykker, at man håber, at det kan foregå inden for fornuftige rammer i et internationalt samarbejde.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Så står vi her igen, og det gjorde vi også for knap et år siden, hvor der netop også var et lovforslag, der indeholdt en solnedgangsklausul, og nu vil man så forlænge den, endda til 2027. Set i lyset af den viden, vi har i dag, i forhold til hvad vi havde tidligere, er det faktisk dybt bekymrende.

Der er flere ting, der er dybt bekymrende. Et er, at ministeren fortsat nægter, at vi får en juridisk tilbundsgående undersøgelse af hele adoptionsområdet. Noget andet er, at ministeren ikke, siden vi startede den her drøftelse, har indledt noget samarbejde med de nordiske lande eller Sydkorea og andre for netop at komme til bunds i det her. Og hvis man overhovedet skal snakke om et fremtidigt adoptionssystem, skal man jo være hundrede procent sikker på, at det, vi har været vidne til, og det, der også er kommet frem med Sandhedskommissionen, ikke kommer til at foregå eller forekomme fremadrettet. Og hvis man ikke kan være sikker på det, er hele diskussionen, om man så overhovedet skal have et fremtidigt adoptionssystem.

For der er jo ingen tvivl om, at vi ikke kan være vidne til det, der er foregået tidligere og de mange frygtelige fortællinger, vi har hørt, hvor familier og forældre har fået franarret deres børn på fødegangen, hvor de er blevet løjet døde, og så er de blevet bortadopteret. Så derfor er det her en større og bredere diskussion, og derfor er det også ærgerligt, at ministeren ikke har indkaldt til nogen som helst drøftelser om det her.

Jeg vil bare sige, at vi støtter ikke en forlængelse af den her solnedgangsklausul en gang til. Regeringen har hvilet på laurbærrene, de har ikke handlet, og det her er ikke nogen ny diskussion. Det er noget, vi har appelleret til i lang, lang tid, og nu har vi også indkaldt til en forespørgselsdebat om hele adoptionsområdet. Så der er rigtig mange spørgsmål, man kan stille til det her. Og så er der høringssvarene – jeg kan tage det her fra Adoptionspolitisk Forum, og de skriver:

»Adoptionspolitisk Forum kan ikke støtte den foreslåede forlængelse af Ankestyrelsens midlertidige tilladelse til formidling af transnationale adoptioner – denne bør bortfalde 1.7 2025 som oprindeligt anført

Dette skyldes:

1. Der er ingen sikring eller undersøgelser af adoptionsprocesser og således ingen garanti for at de foregår lovligt og etisk.

2. At folk står på venteliste bør ikke overskygge behovet for at sikre adopteredes rettigheder.

3. Social og Boligministeriets rolle som tilsynsførende på adoptionsområdet kan ikke ske forsvarligt og er ikke beskrevet, så området står reelt uden tilsyn, og der er ikke beskrevet en løsning for dette.

4. Ankestyrelsen har overtaget de samme medarbejdere der ikke kunne håndtere eller har ignoreret tidligere ulovligheder og at disse fortsat skal håndtere adoptionsprocessen uden ændring eller kontrol er stærkt bekymrende – og således ikke nu eller tidligere en overbevisende myndighed til at være et »sikkerhedsnet for adopterede«.

5. Ankestyrelsens PAS ordning har ikke løftet behovet for PAS – hvilket en særdeles begrænset undersøgelse allerede viser ligesom Ankestyrelsen ikke kan agere videncenter eller lign. på de adopterdes vegne – hvilket håndtering af adopteredes papirer og undersøgelse af klager har vist indtil nu jf. tre tidligere beskikkede medarbejdere påpegede i 2022.

Adoptionspolitisk Forum finder det problematisk, at man fortsat insisterer på at formidle børn til folk på venteliste uden at vide om det er lovligt, uden ændret praksis og uden at håndtere de problemer, der strukturelt er indbygget i transnationale adoptioner.«

Det er jo hele udfordringen i forhold til de ting, vi også hører, og også det, der står i høringssvarene. Derfor er det dybt bekymrende, og det er endnu mere bekymrende, at det her er foregået i så lang tid uden nogen som helst handling fra regeringens side, og nu vil man så udskyde det her til 2027. Det er længe siden, ministeren blev opfordret til bl.a. at tage kontakt til ministerkollegaer i andre lande, netop også i forhold til et samarbejde om, hvordan de håndterer hele det her store spørgsmål om den viden, der også er kommet frem, og de sager, der har været i pressen. På den baggrund kan Danmarksdemokraterne ikke støtte en forlængelse af den her solnedgangsklausul. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg har bare lyst til at høre ordførerens holdning, i forhold til om ordføreren mener, at Haagerkonventionen er nok til at sikre, at vi ikke får adopteret børn til Danmark, som er kommet hertil på et kriminelt grundlag.

Ordføreren.

Mig bekendt – nu er jeg jo ikke ekspert – har det jo ikke var nok indtil videre.

Spørgeren? (Katrine Daugaard (LA): Jeg har ikke flere spørgsmål). Så går vi videre til hr. Christian Friis Bach, Venstre. Værsgo.

Jeg er helt med på, at man kan benytte den her anledning til at skælde ud på regeringen. Men man kunne jo også benytte anledningen til at tage ansvar, og jeg vil bare høre fru Karina Adsbøl, om hun ikke erkender, at hvis vi ikke forlænger den her frist, vil de adopterede og deres familier stå uden nogen som helst hjælp om ganske få måneder.

Ordføreren.

Jamen det kan de så takke regeringen for. Den har været totalt handlingslammet i det her forløb og har ikke indkaldt til nogen som helst drøftelser for at finde en løsning på det her område.

Spørgeren.

Man kan netop, som ordføreren nu vælger at gøre igen, vælge at skælde ud på regeringen. Man kunne også tage ansvar for at hjælpe de her familier og sikre, at der er en mulighed for, at de kan række ud, hvis de ønsker at få indsigt i deres egen sag eller ønsker at afslutte et forløb eller ønsker at få sendt de rapporter, som de er forpligtet til, tilbage til de lande og de familier, hvor de kommer fra. Altså, det, som fru Karina Adsbøl siger her, er jo, at ordføreren hellere vil skælde ud på regeringen end tage ansvar for de her familier, som har brug for hjælp.

Ordføreren.

Aldrig har jeg hørt noget så latterligt! For vi gik jo netop med til at forlænge det sidste gang med 1 helt år, og nu står vi her igen, uden at der er sket noget som helst, uden at regeringen har indkaldt til nogen som helst forhandlinger, uden at regeringen vil lave en kulegravning og juridisk undersøgelse af, hvad det egentlig er, der er foregået, og uden at man har taget initiativ til at mødes med sine ministerkolleger eller andre for at finde løsninger på det område. Så ordføreren kan i hvert fald ikke give Danmarksdemokraternes skylden for det her. Den hænger fuldstændig og alene på regeringen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag et lovforslag, som tidligere social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil også fremsatte med solnedgangsklausul sidste år. Et år er nu gået, og vi er ikke nået meget videre omkring fremtidig adoption, hvorfor forslaget nu fremsættes igen med endnu en solnedgangsklausul.

Når jeg siger, at vi ikke er nået meget videre, så er det en sandhed med modifikationer. For vi er nået videre, i forhold til at endnu mere af sandheden omkring adoption er kommet frem i lyset. Vi er nået videre, i og med at vedtagelsen af L 187 sidste år har medført, at alle matchede børn er hevet til Danmark, selv om vi jo ved, at vi ingen sikkerhed har for, at der ikke kan være sket ulovligheder i afgiverlandene i denne forbindelse. Det sagde tidligere minister Pernille Rosenkrantz-Theil også selv i pressen.

Vi er også videre, i forhold til at vi nu har samlet et flertal uden om regeringen, som ønsker en uafhængig og juridisk undersøgelse af adoption fra samtlige lande, vi har adopteret fra, samt en undersøgelse af danske adoptionsbureauers og myndigheders eventuelle svigt og medvirken til den menneskehandel og korruption, som vi jo ved har fundet sted, også i nyere tid. Men tingene går ufattelig langsomt, og der er endnu ikke underskrevet en aftale med regeringen om dette, og på den måde står vi jo på fuldstændig samme sted, når det gælder fremtidig adoption.

Igen beder ministeren os nemlig om at give hende carte blanche til at lave adoptioner med Ankestyrelsen som adoptionsformidlende led og uden uafhængigt tilsyn. Det er meget problematisk, at der igennem et år nu har fundet adskillige adoptioner sted med Ankestyrelsen agerende som adoptionsbureau og med socialministeren eller Social- og Boligministeriet som værende såkaldt tilsyn.

Med den viden, jeg har på området, finder jeg det dybt bekymrende og fuldstændig utilstedeligt, at det har fundet sted. Det er ikke af hensyn til børnene, men udelukkende af hensyn til danske forældre, som så brændende ønsker sig et barn. Det er et ønske og en situation, som jeg forstår er svær, men det er jo netop efterspørgslen fra Vesten, som gør, at en masse banditter rundtomkring i verden finder ud af at lave big business på børnehjemsbranchen og ikke mindst kan finde på at overtræde al lov og ret for at kunne levere udbuddet til efterspørgslen.

Men lad os komme tilbage til lovforslaget. Ankestyrelsens tilsyn kunne man mildt sagt også sidste år sætte spørgsmålstegn ved, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at Ankestyrelsen p.t. har en form for dobbeltrolle, heller ikke selv om Social- og Boligministeriet fører tilsyn med Ankestyrelsen. For da lovforslaget tillægger ministeren bemyndigelse til at tilrettelægge adoptionsformidlingen, kan det være svært at se, hvem der forestår tilsyn og kontrol, samt at denne er særlig uafhængig. Loven her giver bemyndigelse til, at ministeren ved bekendtgørelse kan agere mere eller mindre frit med hensyn til udenlandske adoptioner, dog i det mindste igen med en solnedgangsklausul, denne gang dobbelt så lang.

Lovforslaget løser igen ikke problemerne i forhold til pasopgaverne, hvor der bør laves klare servicemål for indholdet af sagsbehandlingen, ligesom der bør gøres en langt større indsats for at kræve oplysninger til danske statsborgere, der fortsat har store dele af deres egne oplysninger gemt i private arkiver i afgiverlandene. Lovforslaget vil igen også opkræve adoptanter gebyrer, og der er brug for, at vi i Folketinget får overblik over de her såkaldte adoptionsgebyrer, for de har påviseligt vist sig at give incitament til korruption og noget, der til forveksling ligner menneskehandel.

Der bør ved lov fastslås klare rammer for adoptionsgebyret, både gebyrets størrelse og formål, og derfor er det ærgerligt, at ministeren og regeringspartierne ikke lærer af de møgsager, der er, og klart og tydeligt ved lov får afgrænset, hvad et gebyr er. Det kunne f.eks. være udgifter til flybillet, udgifter til ledsager til barnet og lægeundersøgelse i henhold til danske regler.

For Liberal Alliance er det fortsat uacceptabelt, at børns rettigheder kan blive tilsidesat i adoptionens proces. Adoption bør være en beskyttelse af børn og ikke en ret for barnløse, hvis det indebærer risiko for krænkelser af børns rettigheder. Vi skal prioritere børns rettigheder og sikre en grundig gennemgang af området og lovgivningen, før yderligere skridt tages, og Liberal Alliance var det eneste parti, der stemte imod dette lovforslag for et år siden. Jeg håber ved gud, at flere stemmer imod denne gang. LA stemmer igen imod dette forslag, og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Jeg minder lige om, at vi ikke tager guder ind i vores taler her fra Folketings talerstol. Den første, der får ordet, er fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for talen. Jeg vil gerne gøre i hvert fald ordføreren opmærksom på, at oppositionen har et flertal i udvalget, men ikke et flertal i Folketingssalen. Så vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren er af den overbevisning, at der ingen forældreløse børn er ude i verden, at der ingen ulande er, hvor der er børn, der ikke har forældre, og at det hele er kriminalitet, organiserede bander og lignende. Er der ikke en mulighed for, at der faktisk er forældreløse børn, som kommer til Danmark og får et bedre liv?

Ordføreren.

Jo, det er da en mulighed, men når man blandt disse også ved at vi har handlede børn, stjålne børn, kidnappede børn, er det absolut meget, meget alvorligt. Så er det jo ikke noget, man bare skal se gennem fingre med. Det tænker jeg også at ordføreren er enig i.

Spørgeren.

Ja, meget enig, og det var derfor, den tidligere minister stoppede samarbejdet og faktisk lukkede ned for international adoption. Den her lov handler jo om at færdiggøre de verserende sager og ikke optage nogen nye sager. Men jeg er egentlig glad for at høre, at ordføreren begynder at tale fremtid, for jeg var af den forståelse, at Liberal Alliance de facto var imod international adoption. Men det lyder, som om at I er blevet åbne over for at gå i dialog om at finde løsninger på at have international adoption. Er det korrekt forstået?

Fru Katrine Daugaard.

Liberal Alliance har aldrig været imod adoption. Vi er imod, at man laver sådan en form for lovgivning som den her, hvor man ikke har reelt tilsyn, hvor man ikke tilbundsgående har undersøgt alle de årtiers svigt på adoptionsområdet. Det er vi nødt til at undersøge til bunds, også juridisk, og især egne myndigheder, før vi overhovedet kan begynde at kigge på fremtidig adoption. For vi skulle gerne lære noget, før vi begynder at åbne op for endnu mere adoption, end det her lovforslag jo allerede gør.

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Når jeg tager ordet, er det, fordi vi er fuldstændig enige i, at vi skal have undersøgt fortiden. Det skylder vi simpelt hen de mange adoptanter, og det skylder vi os selv for at komme videre. Jeg er også meget, meget bekymret over og utålmodig ved, at vi nu står her, hvor vi ikke er i gang med en undersøgelse af fremtidens adoption. Når jeg tager ordet, er det, fordi jeg synes, at ordføreren bruger nogle meget hårde nutidige vendinger om, hvordan adoption foregår i dag, som jeg ikke helt kan genkende: kidnapninger og stjålne børn osv. Der er ingen af os, der med sikkerhed kan sige, om det foregår i dag. Det er klart, at der skal være et meget sikkert sikkerhedsnet under det.

Men jeg vil også gerne høre ordføreren, om ordføreren er af den opfattelse, at vi har en verden, der er så god, at vi faktisk ikke har brug for børnekonventionen, som også siger, at børn har ret til omsorg, en kærlig opvækst? For det er det, der optager mig: Det er barnets tarv.

Ordføreren.

Tak. Nu er jeg så træt, jeg allerede har glemt, hvad det første spørgsmål var. Men til sidst spurgte du om – jeg beklager, nu kan jeg simpelt hen ikke engang huske nogen af dem. Jeg tror lige, jeg skal skrive dem ned her.

Fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Det, spørgsmålet går på, er jo i virkeligheden, om vi har en verden, som er så god, at vi ikke har børn, der lever på gaden, som er forældreløse, som ingen tager sig af, og som lever på børnehjem. Har vi virkelig en verden, hvor der ikke sidder millioner af børn derude, som kunne få en rigtig god opvækst her i Danmark? Børnekonventionen siger jo også, at barnet har ret til omsorg, til kærlighed, en tryg og sikker opvækst. Så nu prøver jeg bare at vende det lidt på bøtten, nej, vende det lidt på hovedet – jeg er også træt. Det er jo egentlig det, jeg bare gerne vil høre ordføreren om, når ordføreren står og siger, at der stadig sker kidnapninger og salg af børn på de værst tænkelige måder. Det må ikke ske; det er vi fuldstændig enige om. Men lever vi virkelig i en verden, hvor der ikke er børn, der kunne have brug for et dansk trygt og dejligt hjem?

Fru Katrine Daugaard.

Jeg mener ikke, at det nødvendigvis skal være i Danmark. Hvis der var noget, vi lærte på vores udvalgstur til Korea, var det jo netop, hvad det udbud og det massive pres, Danmark havde lagt på Korea, havde gjort, i forhold til hvad man gjorde for at skaffe de børn. Udbud og efterspørgsel er jo ikke forandret i dag. Hr. Christian Friis Bach har lige stillet et spørgsmål til Danmarksdemokraternes ordfører, som handlede om forældrene. Det er hele tiden med synet på forældrene og ikke på børnene, og det er jo det, der er det rigtig farlige her. Vi kan sagtens hjælpe børnene, også i de lande, de opholder sig i.

Ønsker spørgeren et andet spørgsmål? Værsgo.

Tak, formand. Jeg synes, det, der er problemet her – og det mener jeg virkelig oprigtigt – er, at ordføreren blander fortid og nutid sammen. Jeg synes, det er hamrende vigtigt for den her diskussion og den her fremtidige debat, som jeg er så optaget af, at sikre et fremtidigt trygt adoptionssystem. For Det Konservative Folkeparti går ind for international adoption. Så når ordføreren refererer til det, er det jo noget, der er sket i 1970'erne og 1980'erne, og det var det, vi var ude og høre om i Seoul. Det er fuldstændig korrekt. Og der er vi helt enige: Det skal vi have undersøgt; det skal vi til bunds i.

Så mit spørgsmål går nu på: Går Liberal Alliance ind for international adoption, såfremt vi kan lave et trygt og sikkert system? Og vil Liberal Alliance arbejde for det sammen med Det Konservative Folkeparti?

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen så ked af, at ordføreren ikke har hørt efter, hvad der faktisk blev sagt i Korea, for det er sådan, at vi har adopteret fra Sydkorea helt frem til 2022. Det stoppede vi først med, fordi Danish Korean Rights Group adviserede ministeriet om, at vi stadig væk havde gang i adoptioner fra Holt International, som jeg også ved at ordføreren hørte mange grimme historier om, hvor de netop havde sådan nogle fødselshjem, hvor de narrede børnene fra forældrene. Det var helt frem til 2022. Det er også i vores undersøgelse af adoption kommet frem, at vi hverken har sikkert samtykke eller domstolskendelser helt frem til 2022. Så det er jo simpelt hen ikke rigtigt.

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Nej, og det er også det, der er bekymrende – også, når vi jo har været vidne til, at en tidligere medarbejder har stået frem i Ankestyrelsen.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, hvordan ordføreren synes regeringen har tacklet hele det her spørgsmål omkring adoption. Synes ordføreren, at ministeren har taget nogen som helst initiativer til at finde nogen som helst løsninger? Jeg tænker bl.a. på fremtidige adoptioner, og såfremt man skal have det, skal der netop være et fuldstændigt sikkerhedsnet omkring de ting. Men ikke engang det har ministeren jo taget initiativ til drøftelse af.

Så er der jo hele den juridiske kulegravning, som vi netop har et flertal for i Socialudvalget. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Liberal Alliances ordfører, hvad ordføreren tænker om regeringens måde at handle på på det her område.

Ordføreren.

Problemet er jo, at de overhovedet ikke har handlet. Der er ikke noget emne i Folketinget, som jeg har indkaldt til flere samråd om, og som jeg har stillet flere spørgsmål til, end netop det her. Hver eneste gang er der en nølen i forhold til ikke at ville svare på noget som helst eller tage action på særlig meget.

Det må være dybt frustrerende for alle de adopterede, som jo hver eneste gang fylder vores samrådslokaler og sidder og ikke kan andet end at ryste på hovedet. Det må være dybt frustrerende, for de kan have en biologisk familie siddende ude i det land, som de er adopteret fra, og som de måske aldrig når at finde frem til, fordi vi har en regering og en minister, der nøler på det her område og aldrig får undersøgt særlig meget, i hvert fald ikke egne myndigheder, og det er jo rigtig vigtigt, hvis vi skal kunne snakke fremtidig adoption.

Fru Karina Adsbøl.

Ja, og det er netop det, der er hele problemstillingen, og det er, at man nu igen bare udsætter det til 2027 og ikke kommer med noget handling.

Midt i alt det her er der mange adopterede, som i dag er voksne, og som mangler at få den fulde sandhed. Regeringen tilbageholder noget, i forhold til at de kan få den fulde sandhed eller i hvert fald at kunne grave meget dybere. Men jeg ville egentlig bare også høre ordførerens holdning. Vi har jo indkaldt til mange samråd sammen, så jeg tror, vi er meget enige på det område.

Ordføreren.

Det er rigtig, rigtig mange tusindvis af voksne, som er adopteret, men det er ikke kun voksne; det er jo sådan set også børn. Og alle de adopterede, der er børn nu, er jo slet ikke nået til at grave i deres egen adoptionssag, og derfor kan vi jo ikke vide, om de her skandaler kommer til at fortsætte. Det er jo derfor, det er så vigtigt, at vi herinde tager ansvar for, at det her altså ikke er de adopteres ansvar. Det er den danske stats.

Hr. Christian Friis Bach, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg undrer mig lidt, for de to ordførere, vi lige har hørt, har jo meget travlt med at angribe regeringen og endda så travlt, at de måske slet ikke har opdaget, hvad der er sket i det forgangne år. Da jeg i august måned sidste år indtrådte i forligskredsen, havde de to ordførere jo meget travlt med at angribe DIA for indsatsen, endda med meget stærke gloser. Siden dengang er DIA ophørt, man har overført opgaverne til Ankestyrelsen, man har håndteret hele nedlukningen af DIA, man har fået arkivet ind i Rigsarkivet, man har sikret, at der er et system til at hjælpe de familier, der skal have adgang til og indsigt i egen sag, og man har i øvrigt også skabt fundamentet for en meget bred og meget stor historisk undersøgelse af adoptionsområdet. Men alt det er tilsyneladende forbigået de to ordføreres opmærksomhed fuldstændig, fordi man har haft så travlt med at angribe nu også regeringen. Men der er jo sket en række ting, og nu skal vi videre, og det er vi jo enige om i kredsen af ordførere.

Så jeg vil bare spørge, om fru Katrine Daugaard ikke anerkender, at man, hvis man nu bare cutter det, Ankestyrelsen her laver, så efterlader det hele uden nogen som helst form for løsninger og uden nogen hjælp til de børn og forældre, som har brug for det.

Ordføreren.

Jeg anerkender og respekterer, at det var Pernille Rosenkrantz-Theil, der lukkede det ned, selv om hun virkelig blev kritiseret for det. Jeg har også taget hende i forsvar i pressen for, at hun tog den beslutning, og det synes jeg var den rigtige beslutning. Derfor synes jeg også, det var rystende, at hun ikke kunne stå imod det pres fra organisationer og også ordførere herinde, og hun så alligevel har opfundet det her stykke lovgivning, vi nu igen behandler, fordi det er vigtigere, at vi skaffer nogle børn til nogle danske forældre, som synes, at de har ret til at kunne købe børn ude i verden, end at vi har fokus på at få styr på, at det her foregår på en ordentlig måde, før vi kan genåbne for adoption. Det arbejde mangler totalt, og det har vi stadig væk ikke fået gjort, og derfor sover regeringen i timen.

Hr. Christian Friis Bach.

Så vil jeg anbefale, at fru Katrine Daugaard læser forslaget. Det handler ikke om at åbne for adoption igen. Det handler om at håndtere de sager, hvor der allerede er sket et match, og hvor der er nogle børn og nogle forældre, der står i en situation, som er ekstremt svær og ekstremt sårbar. Det er det ene, det handler om.

Så handler det om at sørge for, at Ankestyrelsen kan hjælpe dem, som vil have indsigt i egen sag, så de måske kan forfølge et juridisk spor, og det handler om, at man sørger for, at der bliver sendt nogle rapporter hjem efter de retningslinjer og aftaler, man har lavet. Det er jo det, det handler om, og alt det vil fru Katrine Daugaard nu bare cutte – stoppe – uden hensyn til familierne, børnene, og uden hensyn til, at vi kan finde en ordentlig løsning på sigt.

Ordføreren.

Nej, det lovforslag, vi behandler i dag, handler ikke om matchede børn, for de er alle sammen – alle sammen – kommet til Danmark i det forgangne år. Så lige nu handler det udelukkende om dem, der så er tilbage på ventelisten. Det er dem, det her handler om, og derfor handler det her om forældrene og ikke om børnene. Der må jeg bare sige til ordføreren, også i forhold til det spørgsmål, der blev stillet til Karina Adsbøl lige før, at det ikke er en ret at kunne købe et barn, men at det derimod er en ret, at intet barn bliver handlet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne.

Tak for ordet. Vi behandler L 187, som også er et lovforslag, vi behandlede sidste år, men som har en solnedgangsklausul, som vi gerne vil forlænge, og det her lovforslag handler om en håndtering af de aktive adoptionssager, og det handler om en varetagelse af pas og udsendelse af opfølgningsrapporter til afgiverlandene.

Vi i Moderaterne har et stort fokus på, at vi gerne vil lave et adoptionssystem, der er sikkert, og vi er enormt glade for den historik, der er, hvor en ansvarlig regering stoppede samarbejdet, da man fandt ud af, at der var knaster. Men vi mener også, det er forkert at sige, at tingene i det her går for langsomt. Det er en kompliceret sag, altså det hele er kompliceret, og vi må simpelt hen ikke skynde os at lave hovsaløsninger på det her område.

Så jeg er enormt glad for, at den her solnedgangsklausul er 2 år, så regeringen og Folketinget faktisk kan tage sig den tid, der skal til, for at vi kan lave et ordentligt fremtidigt adoptionssystem. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Nu læste jeg lige en beretning fra den 22. oktober 2020 fra Socialudvalget, som netop handler om fremtidig adoption, i forhold til hvordan man skal sikre det. Det er så en beretning fra 2020, og man må sige, at i forhold til det er der jo ikke sket meget siden. Når vi nu taler om det og også har fået den viden frem, vi har nu, handler det jo om, såfremt der skal være fremtidig adoption, og det kan jeg høre at der er nogle der gerne vil have, at man skal have lavet et meget, meget godt sikkerhedsnet, så man i hvert fald ved, at der fuldstændig sikkert er et samtykke fra forældre, hvis de opgiver et barn til adoption. Det ved vi ikke i dag, og det var jo også det, børne- og undervisningsministeren på daværende tidspunkt var ude at sige.

Så når man står med en beretning her fra 2020 og ser på det forgangne år i forhold til det, er det så ikke sløseri fra regeringens side, at der ikke er indkaldt til noget som helst på området?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg bestemt ikke. Jeg sidder jo ikke i regeringen, men jeg ved, at regeringspartierne er klar til at trykke på knappen nu og få de penge ud at virke til den her historiske undersøgelse, så vi kan blive klogere. Jeg ved, at den tidligere minister har afsøgt muligheden for et nordisk samarbejde, men fordi der har været så mange problemer, også i de andre lande, med det her, har det ikke været muligt at etablere et samarbejde i de nordiske lande. Og det er jo det, vi skal tage os tid til nu, netop at finde et system, der virker.

Så jeg synes, der skal lidt realisme ind i debatten her. Vi taler om, hvor forfærdeligt det er, at der er blevet overtrådt nogle lovgivninger, og samtidig siger de samme, at det går for langsomt. Det hænger simpelt hen ikke sammen. Det er heller ikke os, der skal finde på det nye adoptionssystem. Jeg ikke kompetent eller dygtig nok til jura til at gøre det. Vi skal have nogle eksperter på banen, der kan hjælpe os med det her.

Fru Karina Adsbøl.

Men det hænger fuldstændig sammen; det gør det jo. Den juridiske undersøgelse, som hele oppositionen har efterspurgt i flere år efterhånden, kunne man jo have sat i gang. Men regeringen spænder ben; regeringen vil jo ikke have undersøgt det til bunds. Det er jo det, som alle de adopterede efterspørger. Det kan man levere på. Det er et kæmpestort ønske fra hele oppositionen og dem, det drejer sig om, så vi kan få sandheden at vide. Det vil regeringen ikke. Regeringen vil ikke indkalde til nogen drøftelser omkring det her. Så jo, regeringen smøler på det her område.

Ordføreren.

Jeg kan næsten ikke være i, at man bliver ved med at sige »alle de adopterede«. Der er nogle foreninger, der råber meget, meget højt. Der er omkring, jeg ved ikke, hvad det præcise tal er nu, men lad os sige 1.000, der har søgt om PAS-rådgivning, og det vil sige, at der er 19.000 adopterede i Danmark lige nu, der ingenting siger. Kunne det være, fordi de gerne vil leve et liv i fred og ro?

Den her debat kommer til at handle om alle adopterede, der er kommet til Danmark. Det er simpelt hen ikke rigtigt. Der er nogle, der har et talerør, der er nogle, der har behov for det her, der er nogle, der ved, at der er sket noget, men I kan simpelt hen ikke tale på alle adopteredes vegne. Det giver ingen mening.

Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordførerens mening er, i forhold til om ordføreren synes, at det er fuldstændig ligegyldigt at undersøge egne myndigheders ageren med alle de sager, der trods alt har været fremme i pressen, f.eks. whistleblowere fra Ankestyrelsen og masser af mødre, der både har kontaktet en statsminister, Ankestyrelsen og andre myndigheder med informationen om, at de ikke har givet samtykke i forhold til de børn, der befinder sig i Danmark. Synes ordføreren, det er vigtigt, at vi får undersøgt, om myndigheder også har vendt det blinde øje til eller har svigtet deres ansvar og de konventioner og den lovgivning, som vi jo er forpligtet af i forbindelse med de adoptioner, der har været foretaget?

Ordføreren.

Det er svært at svare kort på det. Jeg mener, at den undersøgelse, som oppositionen efterspørger, vil kræve, at man åbner alle sager, for du kan ikke lave en juridisk undersøgelse og sige: Jer 5.000 herovre eller jer 5.000 derovre undersøger vi ikke. Så vil der komme huller. Det er det, der vil ske, hvis man kun tager nogle af sagerne. Jeg mener, det er den rigtige vej at gå at lave den her historiske undersøgelse, og hvis nogen i PAS-opgaven eller i den undersøgelse bliver bekendt med, at der er noget lovgivning, der er blevet overtrådt, så kan de søge via det civile retssystem, og det synes jeg endelig de skal gøre, hvis der er sket ulovligheder.

Spørgeren.

Det kan man så godt uden at undersøge samtlige sager, men det er en anden diskussion.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvor mange ulovlige adoptioner mener ordføreren så det er acceptabelt at vi ligesom ser igennem fingre med i forhold til at fortsætte med adoptioner? For den tidligere minister Pernille Rosenkrantz-Theil sagde jo, at vi ikke kan være sikre på, at der ikke stadig kommer børn til Danmark med den her lovgivning, vi behandler i dag og også behandlede for et år siden. Vi kan ikke kan vide os sikre på, at der ikke er ulovligheder i de her adoptioner. Så hvor mange mener ordføreren det er acceptabelt ligesom at tillade?

Ordføreren.

Helt ærligt, jeg vil ikke se igennem fingre med noget. Regeringspartierne er klar til at trykke på knappen og blive klogere. Hvis der er nogen, der nøler i den her proces, så er det da oppositionen. Det handler da om, at der er nogle lobbyorganisationer, som står bag jer, og som I har lovet noget, som I gerne vil holde. Vi vil gerne i gang, pengene er der, vi lavede aftalen, I skrev under, så lad os nu få den historiske undersøgelse for de adopteredes skyld og for dem, der gerne vil kende deres historie, i stedet for det her teater.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Der er hyggeligt her midt på natten. Tak for ordet. Det her er en rigtig svær debat. Der er så mange følelser involveret i international adoption. Der er så mange fakta og fejloplysninger, som flyver gennem luften, og jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi snart kommer til bunds i de her sager. Én ting er, at vi skal til bunds i at kigge på fortiden, men vi skal simpelt hen også have gang i at se på fremtiden.

Lad mig slå fast: I Det Konservative Folkeparti mener vi, at der er brug for, at Danmark fortsat bakker op om international adoption som familieform. Det skal selvfølgelig foregå trygt og sikkert og ud fra barnets tarv. Derfor er jeg også meget utålmodig og bekymret over, at der fortsat ikke er iværksat en undersøgelse af, hvordan fremtidens adoptionssystem kan etableres og organiseres.

Der er de facto lukket ned for international adoption til Danmark, og det har der været siden januar 2024. Det er kun par på ventelisten fra før den 16. januar 2024, som kan få behandlet deres adoption. Det er et udtryk for negligering af området og situationens alvor. International adoption har været en afgørende mulighed for familiedannelse, især for par, der oplever fertilitetsproblemer, eller par af samme køn. Og behandlingstiden har afgørende konsekvenser for de berørte familier og ikke mindst for børnene.

Nu er der så gået over et halvt år, siden vi havde SSA-forhandlingerne, og De Konservative fik ind i forhandlingerne – og tak for opbakning fra de partier, der støttede op om det – at vi kunne afsætte midler til en undersøgelse, altså en undersøgelse, hvor vi ikke forsøger at afvikle, men at udvikle et adoptionssystem, som både er sikkert, og som vi er trygge ved. Og lad mig slå fast: Der er brug for, at vi adskiller fortid fra nutid og fra fremtiden. Først i 2016 blev de nationale regler ændret. Det er mindre end 10 år siden, hvor Ankestyrelsen blev forpligtet til at føre enkeltsagskontrol, og først i 1990'erne blev den internationale lovgivning implementeret: Haagerkonventionen, altså nærhedsprincippet, og børnekonventionen. Derfor må fortiden ikke definere vores drøftelser for nutiden og fremtiden, men vi skal blive klogere. For et barn har også ifølge børnekonventionen en ret til omsorg og en ret til en tryg opvækst i et trygt og dejligt hjem, også selv om denne omsorg ikke kan ydes af dets biologiske forældre eller andre i barnets nærområde. Hvis vi stopper al international adoption i fremtiden, er de eneste, vi straffer, børnene, som i stedet må vokse op på gaden eller på et børnehjem.

I vores nabolande Sverige og Norge er der fortsat opbakning til international adoption som familieform. Både den svenske og den norske socialminister har slået fast, at de fortsat ønsker, at international adoption er en mulighed, og selv om man her er i gang med en større undersøgelse af adoptionsområdet for at forbedre kontrollen, har man ikke stoppet adoptioner.

I dag behandler vi en forlængelse af den lovændring, der blev foretaget i juni 2024, som bemyndiger Ankestyrelsen til at varetage opgaver som adoptionsformidlende organisation, indtil der er fundet en politisk løsning på et fremtidigt adoptionssystem. Ankestyrelsen er kun bemyndiget til at varetage opgaver som adoptionsformidlende organisation for de par, der stod på DIA's venteliste den 16. januar 2024.

Jeg er bekymret for den her lovændring og for, at den forlængelse bliver en politisk syltekrukke. At der nu skal gå endnu flere år, før vi kan tage stilling til international adoption, synes jeg simpelt hen ikke er godt nok, og jeg håber vitterlig, at ministeren snart inviterer til forhandlinger på området. For med en udskydelse giver man bare en kattelem til at holde adoptionsområdet lukket til 2027. Vi skal have fundet en holdbar og langsigtet løsning før 2027. Det må og skal være målet. Der er millioner af børn, som lever på gaden eller børnehjem. De har ret til omsorg og et trygt hjem.

På den baggrund kan Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget, og jeg skulle hilse og sige fra Socialistisk Folkeparti, at de også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte. Konservative er jo et parti, som man i hvert fald kender som værende et parti, der går meget op i lov og ret, hårde straffe osv. Derfor undrer det mig simpelt hen, at ordføreren kan være positiv over for sådan noget lovgivning her, når ordføreren jo netop f.eks. har befundet sig i Korea og siddet over for mødre, der er blevet frataget deres børn.

Så kan det godt være, at det har været tilfælde, der ligger tilbage i 1970'erne, men det undrer mig, når nu der ikke har været et eneste barn, der er blevet adopteret fra Korea helt frem til 2022, som er kommet hertil på ægte papirer. Alle sammen er kommet hertil på falske papirer. Det har Ankestyrelsen selv konkluderet i deres undersøgelser om Korea. Gør det ikke indtryk, at sådan noget som det her foregår i nyere tid?

Ordføreren.

Selvfølgelig gør det det, og det er jo derfor, vi er sammen om, at vi vil se på fortiden, og at vi skal have lavet en juridisk uvildig, gennemgående analyse og undersøgelse af det her område. Det er meget, meget vigtigt. Men i dag behandler vi et lovforslag, der handler om, at de 18 par, der står på venteliste, og de børn, som er derude, kan få et match, og det er det, der sker her.

Men der er ingen tvivl om, og det er det, jeg slår fast i min ordførertale, at der er behov for, at vi adskiller fortid fra nutid. For vi skal kigge ind i et trygt og sikkert adoptionssystem, synes vi i Det Konservative Folkeparti, som sikrer barnets tarv, at der ikke er store penge imellem mellemmænd, og at der så vidt muligt og gerne så meget som muligt er samtykke fra forældrene. På den måde kan vi sikre et godt, trygt og sikkert adoptionssystem.

Spørgeren.

Jeg forstår simpelt hen ikke, at man som Det Konservative Folkeparti vil tage den risiko, når vi kender til handel med børn, korruption osv. i nyere adoptionssager, og at man vil tage den risiko af hensyn til nogle forældre, der står på en venteliste, og som ikke engang er matchet med et barn endnu. Så er man som konservativ villig til at tage den risiko, at der kan foregå handel med børn, af hensyn til forældrene.

Ordføreren.

Jeg synes simpelt hen, at Liberal Alliance og Katrine Daugaard tager det til nogle nye højder, som er fuldstændig uacceptable.

Det, vi siger i Det Konservative Folkeparti, er, at vi går ind for et internationalt adoptionssystem som familieform. Vi er et familieparti. Vi vil gerne give børn ude i verden det. Vi tror på, at verden desværre stadig væk ikke er så lyserød, at børn ikke lever på gaden og ikke lever på et børnehjem. Der er millioner af børn derude. Hvorfor skulle de ikke få lov til at få et trygt, dejligt hjem, hvor danske par, forældre, vil knuselske dem og give dem en fantastisk opvækst?

Hvorfor går Liberal Alliance ikke ind for det? Hvorfor skal vi ikke hjælpe børn ude i verden til at få et tryggere hjem? Det er rigtigt, at det ikke er en ret at blive forælder, men det er knageme en ret, at man som barn kan få en tryg og sikker opvækst.

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg forstår godt, at ordføreren gerne vil sikre, at børn får et godt liv, men det er der desværre ikke nogen garanti for, heller ikke hvis de kommer til Danmark. Der var en serie for år tilbage om adopterede, og de var fra Etiopien, hvor den mor, der adopterede, i fjernsynsudsendelsen sagde, at hun havde trukket en nitte, og at den adoption ikke skulle have været forekommet. Der har også været adopterede fra Etiopien, der er flygtet tilbage til Etiopien for at finde deres familie, så der er ikke nogen garanti.

Der er mange måder, man kan hjælpe børn på i andre lande. Det kan man også gøre med udviklingsbistand, for tit og ofte handler det også om fattige familier, som ikke har råd til at have børnene. Så der er mange måder, man kan hjælpe børnene på.

Jeg tror mere, det var en kommentar, og det var bare for at sige, at der jo ikke er nogen garanti for, at de får et godt børneliv, fordi de kommer til Danmark.

Ordføreren.

Man kan jo altid finde eksempler på børn, som mistrives. Bevares, det gør de jo også med deres biologiske forældre. Og vi har selvfølgelig også i både kommuner og herindefra systemer, der hjælper børn til at få et bedre liv. Men nu er det at tage det til ekstremerne at komme med sådan et enkelt tilfælde. Det, jeg siger, og det, vi siger som parti, er: Ja, vi går ind for international adoption, såfremt vi kan sikre, at det er et trygt og sikkert system, vi kan bygge op. Og det tror jeg på vi godt kan.

Derfor siger jeg bare klart og tydeligt i dag: Lad os nu komme i gang med at få undersøgt det her område, for nu er der gået i yderligere et år, og jeg synes simpelt hen ikke, vi kan være bekendt, at der skal gå yderligere 2 år, før vi for alvor, forhåbentlig, kommer i gang, sådan at vi kan få den form for international adoption, som skal være trygt og sikkert.

Fru Karina Adsbøl.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have den her undersøgelse. Jeg synes ikke, at det er, fordi jeg tager det til ekstremer. Jeg siger bare, at der ikke er nogen garanti for, at børn, der kommer til Danmark, får et godt børneliv, for der er også andre udfordringer. Der er kulturforskelle, og der er det med, at børn ofte søger deres biologiske ophav. Vi har set det i »Sporløs« og andre udsendelser. Så jeg er helt med på, at såfremt der skal være fremtidig adoption, skal man have et finmasket system. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan få det. Den anden del er jo, at regeringen ikke har handlet på det her område og indkaldt til forhandlinger.

Ordføreren.

Jeg har talt med rigtig mange adoptanter – adoptanter, som ikke ønsker at stå frem, som er glade, som trives, som har det rigtig godt her i Danmark. Og der er altså et par og tyvetusinde af dem i Danmark, og der en hel del af dem, der også råber op, men det er ikke alle 20.000. Dem, vi har hørt fra, er måske mere, jeg ved det ikke, det er et slag på tasken, 500 eller 1.000 stykker. Det ved jeg ikke.

Men jeg må også bare sige, at der er lykkelige adoptioner i Danmark, og jeg synes simpelt hen, at hvis vi skal finde nålen i høstakken hver gang, kommer vi ingen vegne. Det, vi skal, er at bygge et trygt, sikkert adoptionssystem. Jeg og Det Konservative Folkeparti går i hvert fald ind for et internationalt adoptionssystem som familieform, såfremt det kan lade sig gøre, at det er sikkert og trygt.

Fru Rosa Eriksen, Moderaterne. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare sige tak til Det Konservative Folkeparti for at få debatten ned på et niveau, der er sagligt og med en smule nuancer, og så vil jeg høre, om ordføreren vil give mig ret i noget. Nu sagde ordføreren selv, at ordføreren også har talt med flere adopterede, som er glade for, at de er blevet adopteret til Danmark, og at det måske er at stramme den lidt at sige, at alle adopterede fra Sydkorea er kommet hertil på falske papirer. Det er i hvert fald ikke det, jeg har læst i de rapporter, jeg har læst, at man kan konkludere, at det handler om alle.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at der er mange, som jeg lige sagde før, adoptanter, der trives her i Danmark og har det rigtig godt. Og der er ingen tvivl om, at det, der er vigtigt, synes jeg, for Danmarks renommé og for den fremtidige adoption, som vi så gerne skulle have, er, at vi kommer til bunds i de her sager.

Der er ingen tvivl om, at der foreligger dokumentation for, at fortidens ikke har været efter bogen på nogen måder, og en undersøgelse af det skal vi simpelt hen også i gang med. Så der er altså to undersøgelser, der er hamrende vigtige for, at vi kan komme videre. For det første er det at se på fremtiden, men også at få en juridisk undersøgelse af fortiden. Det er der ingen tvivl om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Adopterede børn er danske børn, det er elskede børn og det er børn, som er landet i en familie, som vil dem alt det bedste. Det tror jeg sådan set vi alle sammen er enige om. Tanken om international adoption smuk. At åbne sine hjerter, kan man sige, sin familie og sit hjem for et barn, som har det rigtig svært, er enormt smukt. Det gælder, både hvis det er internationalt, men også hvis det er en national adoption, og det kan vi kun bifalde. Jeg kender masser af adopterede, som har været utrolig glade for deres liv i Danmark og deres liv med nogle kærlige forældre, som elsker dem overalt på jorden, og som de kalder mor og far. Så lad os holde den del for sig og så den anden del for sig.

Jeg har været meget klar og tydelig, og vi har været meget klare og tydelige i Dansk Folkeparti om, at vi sådan set godt kan se idéen med og tanken bag international adoption, og det er som sagt en smuk tanke, men vi kan bare ikke bære i vores hjerter, at der er børn, der bliver handlet, og vi vil ikke løbe risikoen for, at bare et enkelt barn bliver handlet, fordi det er nogle forældre, som ikke har ressourcerne, ikke har kapacitet eller sprog, eller hvad det nu kan være, der står i vejen for at forstå, hvad det egentlig er, der sker med deres barn.

Jeg skal være fuldstændig ærlig og sige, at det løber mig koldt ned ad ryggen bare ved tanken om nogle af de historier, jeg har hørt, og så er det ikke kun sager, som er tilbage fra 70'erne, det er også sager, som har været der i nyere tid. Det er også derfor, at vi i Dansk Folkeparti bakker op om den her grundige kulegravning, undersøgelse af også juridisk karakter, sådan at vi også får placeret et ansvar og får sikret, at det aldrig nogen sinde sker igen. Og i den perfekte verden, hvor man med hundrede procents sikkerhed kunne garantere, at børn aldrig ville blive handlet af socialt udfordrede forældre, kunne vi sagtens åbne op igen for international adoption. Men jeg vil ikke åbne op for lande, hvor vi reelt er i tvivl, og jeg vil ikke have siddende på min samvittighed, at der bare er den mindste tvivl om, at nogle af de børn, som kommer til Danmark, er handlet, at de er stjålne, at de er kommet hertil på en eller anden form for falske papirer. Det er sådan set derfor, vi siger, at vi simpelt hen er nødt til at få undersøgt det her, og det er også derfor, vi ikke kan støtte, at vi udskyder den her solnedgangsklausul.

Jeg mener sådan set, at regeringen har haft rigelig tid til at sætte alt det her i gang, og jeg synes, at der er al mulig grund til at undersøge ned på landeniveau, i forhold til hvor vi ved de kan overholde lovgivningen og ikke ender med menneskehandel. Jeg har bare ikke set noget på nuværende tidspunkt, hvor jeg med hundrede ti procents sikkerhed kan sige, at det i hvert fald ikke kommer til at ske herfra, det kommer i hvert fald ikke til at ske herfra. Det er sådan set det, der bekymrer mig.

Jeg har fuld forståelse for, at der er nogle mennesker, som har et brændende ønske om at få et barn. Jeg tror, vi alle sammen har været der, altså jeg er selv mor til to drenge, og jeg kan godt huske den der følelse af, at man bare virkelig, virkelig gerne vil have et barn. Jeg var så ekstremt heldig, at jeg kunne få dem, men det er ikke alle, der er lige så heldige som mig. Men vi kan bare heller ikke på grund af et brændende ønske hos nogle forældre acceptere, at andre forældre ude i verden mister deres kæreste, fordi der simpelt hen bliver spekuleret i økonomi og bliver spekuleret i det som en eller anden form for handelsvare, og det tror jeg sådan set også vi alle sammen er enige om, for at være helt ærlig.

Så det er egentlig der, vi lægger os i Dansk Folkeparti. Med det, der er kommet frem nu, har jeg svært ved at se, at vi på nuværende tidspunkt bare kan åbne op igen, for jeg vil simpelt hen have tingene undersøgt, og jeg vil simpelt hen være hundrede procent sikker på, at vi ikke stiltiende accepterer menneskehandel, for det vil jeg simpelt hen ikke kunne bære.

Vi støtter ikke, at vi udskyder den her solnedgangsklausul. Vi synes, det er en dårlig løsning, der er lavet i forbindelse med det her. De gode argumenter er sagt, også i forhold til dem, der er blevet matchet osv. Jeg synes, at vi skylder hinanden og os selv at få lavet en ordentlig undersøgelse, en juridisk undersøgelse af det her, og så må vi simpelt hen tage stilling på baggrund af det resultat, der kommer der, i forhold til hvad vi så gør. Så lad det være ordene herfra kl. 03.20 om natten.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er sådan, at 80 pct. af verdens børn, der bor på børnehjem, har mindst én levende forælder. Derfor kunne jeg godt tænke mig bare sådan helt funderenagtigt at få ordføreren til at forholde sig til, hvordan det egentlig kan være, at ikke adopterer de børn, vi i Danmark sender på børnehjem, ud til andre lande. Hvorfor gør vi ikke det i Vesten? Hvorfor er det kun verdens fattigste lande, som vi tvinger til at gøre det, vi ikke selv vil og gør, fordi vi har sørget for ordentlige rettigheder til kvinder og børn hos os selv? Ja, nu skal jeg ikke selv komme med svaret. Men hvad er ordførerens tanker om, hvorfor det er sådan?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et vildt godt spørgsmål her igen kl. 20 minutter over 3 om natten. Der er jo en skævvridning i, hvordan vi har det her i Danmark, hvor vi jo alt andet lige også har børn til adoption nationalt, og hvordan man har det ude i verden. Hvis du bor i et land, hvor uddannelsesniveauet er meget lavt, fattigdommen er sådan ret overvældende, og hvor man måske har nogle meget, meget markante sociale udfordringer, er der en skævvridning mellem et meget veluddannet og godt land som Danmark og så et land, hvor man faktisk har mulighed for at udnytte nogle meget, meget svage mennesker. Det er jo det, der er udfordringen. Det var egentlig det, jeg forsøgte lidt at komme ind på i min ordførertale.

Men dermed ikke sagt, at der ikke helt sikkert er børn, der er kommet hertil, som er glade for det, og hvor alt er gået godt osv. osv. Det skal vi selvfølgelig også huske. Men vi er også nødt til at huske det andet, og det er også derfor, jeg prøver sådan at sige det her med, at vi er nødt til at få undersøgt tingene til bunds, før vi overhovedet kan tale om at åbne op igen. Vi er nødt til at være sikre på, at der ikke foregår menneskehandel.

Spørgeren.

Det er jeg jo fuldstændig enig i, og jeg også enig i, at der er børn, der bliver adopteret til Danmark på fuldstændig lovlig vis. Det er jo netop det, vi skal sikre kan ske fremadrettet.

Noget, der slet ikke er blevet nævnt her i dag, er, hvordan vi sikrer alle de adopterede, som dog alligevel kæmper med mange ting, for de er jo overrepræsenteret i psykiatrien. Der er 30 gange større risiko for at begå selvmord, hvis man er adopteret – 30 gange større risiko! Det er jo helt vilde tal. Derfor er det jo ikke så simpelt, at det bare kun er ren lykke nødvendigvis at komme til et dansk hjem, hvis man har forældre i sit hjemland, som man kunne støtte på andre måder. Hvilke andre måder kunne man støtte børns ret til et godt familieliv på?

Ordføreren.

Nu skal jeg ikke til at bedrive socialpolitik på den måde i andre lande, men jeg har da selv som skolelærer mødt nogle af de her børn, som er kommet hertil, og som måske har ligget på et eller andet børnehjem og kigget ind i en væg og er blevet så tidligt skadede, at det er en meget, meget stor udfordring, når de så kommer herop. Det havde da helt sikkert måske kunnet været løst, hvis man havde gjort det bedre i det land, de her børn kommer fra. Jeg skal ikke kunne sige, om de her børn så skulle været blevet hos deres forældre eller ej. Jeg går selvfølgelig ud fra, at alt – i hvert fald for dem, jeg har mødt – er foregået på retfærdig vis. Men det er da hjertegribende at opleve nogle forældre, hvis brændende ønske om et barn ender med, at de står med en kæmpestor udfordring og et barn, der har det exceptionelt svært, fordi det simpelt hen har været så svigtet i den tidligste, tidligste tid i sin barndom, at det faktisk er blevet så skadet, at det er utrolig svært at rette op på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til social- og boligministeren.

Tak for debatten her en sen nattetime. Jeg vil gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget og også for den debat, der har været her i dag. Baggrunden for, at vi står her i dag, er jo, at Danish International Adoption, eller DIA, den 31. oktober 2024 afsluttede sit arbejde med international adoptionsformidling, og samtidig overtog Ankestyrelsen arbejdet. Ankestyrelsens lovhjemmel til at arbejde med international adoptionsformidling er en bestemmelse, der blev indsat i adoptionsloven sidste år, og den hjemmel bortfalder altså her den 1. juli 2025. Jeg er aktuelt i gang med at overveje løsninger i forhold til den fremtidige internationale adoptionsformidling, hvor vi jo netop skal have fokus på at håndtere de udfordringer, som international adoptionsformidling står over for i dag.

Vi har, som flere ordførere har været inde på, sammen afsat 2 mio. kr. til at analysere, hvordan vi bedst griber det an. Men indtil den nye adoptionsformidling er på plads, skal det sikres, at den gældende midlertidige ordning kan fortsætte uændret efter den 1. juli 2025. Den opgave indebærer jo bl.a., at man håndterer de aktive adoptionssager, hvor familierne, der var opskrevet på DIA's venteliste den 16. januar 2024, fortsat skal have hjælp. Det handler om at varetage opgaven med PAS, altså Post Adoption Service, bl.a. hjælp til adopterede til indsigt i deres egen sag, og så handler det om udsendelse af opfølgningsrapporter til afgiverlandet for de børn, der er adopteret til Danmark, således at vi lever op til de konventioner og aftaler, vi har lavet med de lande, hvorfra der bliver adopteret børn.

Der er blevet spurgt, hvornår vi kan have et nyt adoptionssystem klar. Det kan jeg ikke sige hvornår vi har, men jeg kan sige, at vi arbejder på højtryk i regeringen med at undersøge, hvordan vi kan løse opgaven med en ny tilgang til international adoptionsformidling, og hvordan det skal ske. Det er vigtigt, at vi skaber et robust system, som samtidig kan tage hånd om de adopterede og deres behov, og det vil tage tid at etablere, men jeg er enig med dem, der siger, at de er utålmodige. Jeg er også utålmodig i forhold til at få analysen i gang og få de 2 mio. kr. til at få ben at gå på og få indhentet de ekspertudtalelser, der skal til, for at sikre, at vi netop kommer i gang med det arbejde.

De undersøgelser og overvejelser, der skal til for at etablere et nyt system, skal gennemføres hurtigst muligt, og jeg forventer, at vi på et langt tidligere tidspunkt end i januar 2027 vil kunne drøfte fremtidens adoptionssystem, herunder også, hvad vi bør ændre i forhold til de rammer, der har været gældende i de seneste år. Opgaven er højt prioriteret, og jeg har meget stor forståelse for, at der også er stor utålmodighed. Så snart jeg har noget mere konkret at drøfte med Folketingets partier, vil jeg naturligvis gerne indkalde dem til det. Og jeg står naturligvis også til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere besvaret under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne, værsgo.

Tak for det. Ministeren siger, at ministeren overvejer løsninger på det fremtidige adoptionssystem. Men ministeren har jo overhovedet ikke indkaldt ordførerne til drøftelser eller forhandlinger om det her område på noget som helst tidspunkt. Det er den ene ting.

Når ministeren så siger, at ministeren da også regner med, at det bliver før 2027, er det jo så bare mærkeligt, at man har forlænget det til 2027, altså at man dobler op. Man forlænger ikke kun med 1 år, man forlænger sådan set med 2 år. Så hvornår kommer der til ske noget handling fra regeringens side på det her område? Og hvorfor er det, regeringen bliver ved med at nægte, at vi kan få en tilbundsgående juridisk undersøgelse på området for netop at kulegrave alle de sager, der har været fremme i pressen, ligesom bl.a. Holland og Norge og andre er i gang med?

Ministeren.

Jeg synes bestemt, det er vigtigt, at vi får sat den undersøgelse i gang, som handler om det bagudrettede, og som handler om det, der skete i fortiden, og jeg har fuld forståelse for, at det er der rigtig mange adopterede som sidder og venter på. Det har også været mit ønske, at vi skulle kunne komme i gang så hurtigt som muligt. Men det har nu engang ikke noget med dagens lovforslag at gøre, som jo handler om fremtidens adoptionssystem.

I dag behandler vi et forslag, som skal gøre det muligt at hjælpe adopterede, der er kommet til Danmark, med helt konkret at sikre indsigt i deres egen sag og med at få den hjælp, som de har krav på i det, der hedder PAS, og også at sikre, at man kan fortsætte med at hjælpe de mennesker, der stod på venteliste den 16. januar 2024. Og det kræver altså en forlængelse af den lovhjemmel, der er lige nu.

I forhold til et nyt adoptionssystem eller et forbedret adoptionssystem vil jeg bare sige, at jeg indkalder til forhandlinger, så snart jeg har noget konkret at drøfte med partierne, og det kommer også til at ske forholdsvis snart, vil jeg sige.

Fru Karina Adsbøl.

Okay. Jeg ved ikke, om ministeren har læst høringssvarene, men kan ministeren nævne, hvor mange af de høringssvar, der er kommet, der er imod det her lovforslag?

Ministeren.

Ja, der er flere forskellige holdninger til lovforslaget fra særlig nogle af de organisationer, som repræsenterer folk, der i dag er adopteret til Danmark. Det laver ikke om på, at det her lovforslag også kan give en lovhjemmel til Ankestyrelsen til lige præcis at hjælpe nogle af de selv samme mennesker, som jo netop er adopteret hertil igennem tiderne, med at sikre indsigt i egen sag. Derfor ville det være rigtig ærgerligt, hvis ikke den lovhjemmel blev forlænget, for det ville jo betyde, at Ankestyrelsen ikke længere ville kunne hjælpe dem med det.

Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er virkelig frustrerende og helt vildt, så meget forkert der bliver sagt fra ordførerne i salen i dag, i forhold til hvor meget det her faktisk har fyldt, og hvor meget tid vi har brugt. Vi er rejst om på den anden side af jorden for at blive klogere.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at få ministeren til at forholde sig til, om hun er enig med hr. Christian Friis Bach, Rosa Eriksen, som er gået, og Birgitte Bergman i, at der er lukket ned for adoption i Danmark. For det var noget, Pernille Rosenkrantz-Theil gjorde sig meget umage med at sige – at det er der ikke; at det er DIA, der kastede håndklædet i ringen, og derfor er det DIA, der blev lukket ned. Derfor er spørgsmålet: Er det ministerens opfattelse, at der de facto er lukket ned for adoption i Danmark?

Ministeren.

Siden den 16. januar 2024 har det været sådan, at der ikke kan blive optaget nye på den venteliste, der er til international adoption. Det var en venteliste, der var i DIA. Det er sådan, at lige siden da har man så arbejdet på at hjælpe de mennesker, der dengang stod på venteliste, med fortsat at blive matchet med børn fra de lande, Danmark nu engang samarbejder med. I den periode jeg har været minister, har vi lukket ned for samarbejdet med Sydafrika, og det betyder, at Danmark lige nu samarbejder med fem lande omkring adoptioner, men altså kun til dem, der stod på venteliste dengang, og der er på nuværende tidspunkt 18 verserende sager.

Spørgeren.

Når der i det forgangne år via L 187 er adopteret børn fra forskellige lande, og når der også de næste par år med det her lovforslag, vi behandler i dag, kan blive adopteret, er der så lukket ned for adoption i Danmark: ja eller nej?

Ministeren.

Med det her lovforslag viderefører man jo den midlertidige ordning om international adoptionsformidling, som Folketinget vedtog sidste år, i 2024. Det betyder jo, at Ankestyrelsen får mulighed for fortsat i en tidsbegrænset periode at kunne virke som adoptionsformidlende organisation. Der ligger ikke i lovforslaget, at der skal ske en udvidelse af adoptionssamarbejdet, hverken i forhold til antallet af lande, man samarbejder med, eller i forhold til at optage nye ventelister af mennesker, som ønsker at adoptere fra udlandet. Det var egentlig også, hvad jeg hørte ordførerne fra partierne sige, både fra Venstre og fra Moderaterne og fra Konservative.

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Når jeg tager ordet, er det, fordi jeg selvfølgelig også er dybt bekymret, som jeg sagde fra talerstolen for lidt siden, for, hvornår vi kommer i gang med nedsættelse af den her undersøgelse. Jeg håber, at ministeren kan bekræfte, at man godt kan gå i gang med at se på fremtidens adoptionssystem isoleret set. Er ministeren villig til det – at se på fremtidens adoptionssystem isoleret set?

Ministeren.

Ja, det kan jeg bekræfte. Det er jo derfor, vi særskilt har afsat 2 mio. kr. til at gå videre med analysearbejdet i forhold til at kigge på fremtidens adoptionssystem, og det agter jeg at gå i gang med så hurtigt som overhovedet muligt.

Spørgeren.

Jeg synes netop, det er vigtigt at adskille fortid fra nutid, men der er ingen tvivl om, at vi også skal have fortiden godt og grundigt undersøgt og, ikke mindst af alt, også uvildigt og juridisk.

Det, jeg synes er rigtig vigtigt i det her, er, at vi netop kan kigge ud på mange af de adoptanter, som er i Danmark, og at vi får styr på fakta her. For det fyger med følelser i luften i den her sag, og jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi har de samme fakta. Det er derfor, det er så hamrende vigtigt, at ministeren virkelig får sat gang i begge undersøgelser, for ellers frygter jeg, at det her område eksploderer mellem hænderne på os. Det skylder vi simpelt hen dem, der er blevet adopteret. Vi skylder også det kommende, fremtidige adoptionssystem det. Kan ministeren ikke bekræfte det?

Ministeren.

Jeg kan fuldt ud bekræfte, at for mig og for regeringen er det utrolig vigtigt, at vi både får sat gang i en undersøgelse af det, der er sket i vores fortid, så vi kan sikre for de mennesker, som er blevet adopteret til Danmark siden tilbage til 1950'erne og 1960'erne, og helt frem til loven blev strammet i 2016, at det er fuldt ud klart, hvad det er, der er foregået i den periode. Loven er jo strammet flere gange, senest i 2016. Lige nu er det altså Ankestyrelsen, der har opgaven med den adoptionsformidlende virksomhed, og jeg synes både, det er vigtigt, at vi får undersøgt de danske myndigheders rolle frem til 2016, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi går i gang med at analysere, hvad det er for et system, vi skal have i fremtiden, og hvilke lande vi fortsat vil samarbejde med.

Jeg synes også, det er vigtigt, at vi får kigget på, hvad det er for nogle ting, der sker i Norden. Det har man allerede gjort tidligere, bl.a. den 28. april 2021, hvor der blev oversendt et svar til Socialudvalget på deres beretning, hvor det fremgik, at det ikke lå i kortene, at man kunne lave et nordisk samarbejde. Men det er jo noget af det, jeg også synes vi skal have undersøgt igen, for jeg tror ikke, at vi nødvendigvis skal acceptere, at den dør er lukket, endnu.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til social- og boligministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.