Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 175:

Forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken. (Ny anerkendelsesbetingelse om religiøse forkyndere på den nationale sanktionsliste, skærpet oplysningspligt om udenlandsk finansiering af forkyndere, mulighed for pålæg om brug af ekstern revisor, prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre for vielsesforrettere og præcisering af krav til anerkendte trossamfund og menigheder m.v.).

Af kirkeministeren (Morten Dahlin).

(Fremsættelse 26.03.2025).

Forhandlingerne er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I dag behandler vi et meget vigtigt lovforslag, som handler om noget grundlæggende, altså at friheden til at tro og religion og skal gå hånd i hånd med ansvar, respekt og beskyttelse for dem, der er mest sårbare. Med den reviderede trossamfundslov sætter vi nogle klare rammer. Vi siger ligeud, at ønsker man at være et anerkendt trossamfund i Danmark og dermed opnå de fordele, der følger med dette, så må man også respektere dansk lovgivning, vores demokratiske grundprincipper og ikke mindst de rettigheder, som vores samfund bygger på, og her tænker vi særlig på kvinder og børns rettigheder.

Vi har desværre set eksempler på, at religiøse miljøer har fungeret som lukkede parallelsamfund, hvor hadprædikanter og forkyndere har haft frit spil til at sprede kvindehad, opfordre til social kontrol og i værste fald opildne til had imod vores fælles samfund. Det accepterer vi ikke. Religionsfrihed kan aldrig blive en undskyldning for at krænke andre menneskers frihed eller sætte spørgsmålstegn ved de demokratiske værdier, vi værner om i Danmark. Vi skal turde sætte grænser, vi skal turde sige fra over for de kræfter, der misbruger religion til at kontrollere kvinder, til at skræmme børn eller til at underminere vores fælles værdier, og vi skal turde stille krav om gennemsigtighed, om respekt for menneskerettigheder og et klart opgør med en diskriminerende og undertrykkende praksis.

Socialdemokratiet har én prioritet, nemlig at beskytte dem, der har mindst mulighed for at sige fra, og det gælder børn, som tvinges ind i lukkede religiøse strukturer uden mulighed for at leve frit, og det gælder også vores samfunds sammenhængskraft, som vi ikke skal se blive undergravet af mørke, asociale og udemokratiske kræfter forklædt som tro. Derfor støtter vi den reviderede trossamfundslov og ser frem til, at det arbejde, der netop nu foregår om kvinders rettigheder ved f.eks. skilsmisse, bliver færdigt, og at det dermed kan indgå i det videre arbejde. Ligeledes kan man jo ikke afvise, at der med tiden kan komme flere tiltag, og det vil vi se positivt på i Socialdemokratiet. Det er et nødvendigt og ansvarligt skridt hen imod at at beskytte friheden, som også kan findes i det skjulte. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke stillet spørgsmål, så derfor fortsætter vi talerrækken og den næste på talerstolen, er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det, tak for ordet, og tak til kirkeministeren for at fremsætte et vigtigt og velovervejet forslag. Forslaget handler om meget mere end paragraffer og justeringer af en eksisterende lov, det handler også om, hvordan vi sikrer, at vores demokratiske værdier, frihed, folkestyre og respekt for retsstaten også gælder i det religiøse rum. I Venstre tror vi på et retssamfund med plads til mangfoldighed og religionsfrihed, men med en anerkendelse følger også et ansvar. Når et trossamfund får statens anerkendelse, følger der rettigheder med, men også pligter til at leve op til de værdier, det danske samfund bygger på, og lovforslaget sætter netop rammerne for det.

Lovforslaget indeholder en række målrettede tiltag, der tydeligt balancerer hensynet til frihed med den nødvendige kontrol og gennemsigtighed. Blandt de vigtigste ændringer, som Venstre har bemærket, er for det første, at anerkendte trossamfund ikke længere må facilitete prædikener fra personer på den nationale sanktionsliste. Det er ganske uacceptabelt, når hadprædikanter får taletid inden for statsligt anerkendte rammer. For det andet skærper vi kravene til åbenhed om udenlandsk støtte, særlig i de tilfælde, hvor forkyndere aflønnes indirekte af udenlandske stater eller af organisationer. Det er et vigtigt redskab til at sikre, at vi ved, hvem der reelt påvirker de religiøse miljøer i Danmark. For det tredje får vielsesforrettere nu mulighed for at tage en prøve i stedet for et kursus. Her viser lovforslaget en moderne og fleksibel tilgang uden at gå på kompromis med kravet om forståelse for dansk familieret og demokrati, og endelig for det fjerde kan trossamfund ved gentagne fejl i deres regnskaber nu pålægges ekstern revision.

Jeg vil også gerne kvittere for det arbejde og samarbejde, som ministeren og flere partier, herunder Venstre, har haft med aftalen om de problematiske ægteskabs- og skilsmissepraksisser. Vi har desværre set eksempler på religiøs praksis, der indebærer kvindeundertrykkelse og social kontrol – det hører ingen steder hjemme i Danmark eller for den sags skyld noget andet sted – og det er stærkt, at regeringen sammen med et bredt flertal klart har sagt fra, og i Venstre ser vi frem til at følge og støtte det videre arbejde, når den tværministerielle arbejdsgruppe kommer med sine anbefalinger. Vi kan og skal forvente, at de anerkendte trossamfund respekterer loven og de grundlæggende værdier for vores demokrati, og her har ministeren efter Venstres opfattelse taget et vigtigt skridt med et balanceret og velbearbejdet dokument, og Venstre kan støtte det. Tak.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter talerrækken og den næste på talerstolen er hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Lovforslaget her var selvfølgelig ventet, idet det følger af trossamfundslovens § 25, at kirkeministeren skal fremsætte forslag om revision af lov om trossamfund, der tager udgangspunkt i erfaringerne med loven, siden den blev vedtaget i 2017.

Vi synes, at kirkeministeren er sluppet udmærket fra opgaven, for det er væsentlige sager, der er blevet arbejdet med, og de forskellige trossamfund har været engageret i opgaven. Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag til ændringer af administrativ karakter, bl.a. indførelse af mulighed for aflæggelse af prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre for at øge valgfriheden for den religiøse forkynder, samtidig med at det sikres, at religiøse forkyndere, der ønsker at foretage vielser med borgerlig gyldighed, har de nødvendige kompetencer.

Forslaget indeholder derudover en række præciseringer og skærpelser af flere af de krav og forpligtelser, som er knyttet til anerkendelse som trossamfund og som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse. Men meget, meget vigtigt er det, at der nu indføres en ny betingelse for anerkendelse, hvorefter trossamfund og menigheder ikke må facilitere prædikener og taler afholdt af personer, som er på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. Der sker ydermere en skærpelse af de anerkendte trossamfund og menigheders oplysningspligt i forhold til udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere og en tydeliggørelse af de anerkendte trossamfund og myndigheders ansvar for indberetning af årsregnskaber og oplysninger om donationer til Trossamfundsregistret.

Loven bliver også ændret for trossamfund uden for folkekirken. Der indføres en anerkendelsesbetingelse om religiøse forkyndere på sanktionslisten, skærpet oplysningspligt om udenlandsk finansiering af forkyndere, mulighed for pålæg om brug af ekstern revisor, prøve i dansk familieret osv. Der er også en række forslag til ændringer af administrativ karakter. Blandt andet indføres mulighed for aflæggelse af prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre for at øge valgfriheden for den religiøse forkynder, samtidig med at det sikres, at den religiøse forkynder, der ønsker at foretage vielser, har de nødvendige kompetencer.

Desuden foreslås indførelse af mulighed for, at kirkeministeren kan give et anerkendt trossamfund eller en anerkendt menighed, der gentagne gange indberetter årsregnskaber eller oplysninger om donationer med væsentlige mangler et pålæg om at anvende en ekstern revisor.

I Danmarksdemokraterne stemmer vi for forslaget, idet vi har fuld forståelse for de foreslåede ændringer, der bl.a. indebærer, at der indføres mulighed for at stille krav om aflæggelse af prøve i dansk familieret. Vi støtter også den skærpede oplysningspligt for anerkendte trossamfund i forhold til udenlandsk finansiering, men havde gerne set, at identiteten på donorer af mere end 20.000 kr. skal opgives i lighed med reglerne for modtagelse af bidrag til politiske partier. Vi har svært ved at se, hvorfor religiøse donationer er beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonvention, når bidrag til partier ikke er. Der er stillet spørgsmål herom igennem Kirkeudvalget, men det er endnu ikke blevet besvaret.

Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, og den næste på talerstolen er hr. Karsten Filsø fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. I Danmark må man tænke og tro, lige hvad man vil. Det er ikke nogen selvfølge i den store vide verden. Man må også sige næsten alt, hvad man har lyst til, og man har meget vide rammer for at gøre, hvad man vil, vel at mærke inden for dansk lovgivnings rammer. Det er alt sammen en stor rigdom, og det er noget, vi skal værne om. Det er i det lys, vi i dag behandler lovforslag om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken. Beskyttelsen af vores eget system med vore egne værdier ligger til grund for nogle af de ændringer og de præciseringer, der ligger i lovforslaget. Jeg vil nævne nogle af dem.

Religiøse forkyndere skal via kursus eller aflagt skriftlig prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre gøres bekendt med disse vigtige emner i vores land. Det sker, fordi religiøse forkyndere ofte har en rådgivende rolle over for medlemmer af deres menighed. Her ønsker vi ikke, at der gives tvivlsomme råd eller råd, der er direkte i strid med dansk lovgivning. I Danmark findes der kun et Familieretshus. Hvis eksempelvis en gift kvinde ønsker at blive skilt fra sin mand, skal ingen religiøse påbud lægge hindringer i vejen for hendes ønske. Det er meget centralt for SF.

Derudover skal det sikres, at religiøse forkyndere har de nødvendige kompetencer til vielse af medlemmer af deres menighed, og det skal også være sådan, at religiøse forkyndere, der er på den nationale sanktionsliste, hverken må forkynde fysisk, hvilket jo giver sig selv, da de ikke må indrejse i Danmark, eller – som noget nyt – digitalt fra det land, hvor de hører hjemme.

Skærpelsen af krav til årsregnskaber og oplysning om donationer sættes der også fokus på. Vi ønsker en større transparens i økonomien i de forskellige trossamfund. Jeg er klar over, at disse skærpede krav til regnskab og anden dokumentation kan opleves arbejdskrævende og trælse for især de mindste trossamfund, men det er nu engang prisen for at have de rettigheder, der også hører med til at være et anerkendt trossamfund.

Alt i alt sker der ingen revolution med vedtagelsen af dette lovforslag. Mennesker i Danmark har fortsat den fulde trosfrihed og kan udøve deres tro med de ritualer og traditioner, der hører til. Den frihed er meget vigtig for SF. Men det er også vigtigt for os at passe på vores land og rammesætte den mangfoldige udøvelse af trosretninger, vi har i Danmark. SF anbefaler lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for SF. Der er ingen spørgsmål. Vi fortsætter talerrækken og går videre til Liberal Alliance, så velkommen til hr. Carl Andersen.

Mange tak. Efter mange års ventetid bliver trossamfundsloven nu endelig revideret. Med udgangspunkt i de erfaringer, som vi har gjort os siden lovens indførelse, foreslås nu en række fornuftige ændringer, som en lang række af mine ordførerkollegaer allerede har redegjort for. Der er stramninger, hvor det er nødvendigt, f.eks. således at vi for fremtiden kan se, hvem der finansierer udenlandske religiøse forkyndere, men der er også afbureaukratiseringer, hvor det giver mening, f.eks. ændringer af mulighederne for at indberette regnskaber og få en vielsesbemyndigelse. Det er ændringer, som Liberal Alliance bakker op omkring.

For os går trossamfundsloven på to ben. På den ene side er det jo en anerkendelse af den mangfoldighed, som præger det religiøse Danmark. Det er en slags certificering for, hvordan trossamfund kan få rettigheder og muligheder, hvis de lever op til de stramme krav, vi stiller herinde i Folketinget. På den anden side er det jo også et værktøj, som giver myndigheder og politikere indsigt og mulighed for lettere at gribe ind, hvis der er trossamfund, der direkte modarbejder vores liberale demokrati eller de vestlige værdier.

Vi skal naturligvis blive ved med at stramme op, hvor det er nødvendigt, men vi skal være opmærksomme på, at vi ikke i kampen mod de samfundsundergravende trossamfund gør livet unødvendigt svært for de mange trossamfund, der bare gerne vil leve deres eget stille liv. Religionsfriheden er nemlig en hjørnesten i ethvert liberalt demokrati, som vi skal huske at værne om. Derfor glæder det mig, at vi har over 180 anerkendte trossamfund uden for folkekirken, langt de fleste kristne trossamfund.

Der findes problematiske af dem, der aktivt modarbejder vores demokrati, men vi skal ikke lade dette mindretal overskygge værdien af det store flertal. Danmark er nemlig et kristent land. Det står klart i vores grundlov. Vi har ikke en statskirke, men en folkekirke, som spiller en særlig rolle. Samtidig har vi stolte traditioner for alternativer til det, som staten og det offentlige tilbyder. Det ser vi med en friskole som et korrektiv til en folkeskole, og på samme måde er de frie trossamfund uden for folkekirken et korrektiv til den dominerende folkekirke. For mig er det en vigtig erkendelse, lige så vigtig som det er at sætte en stopper for de trossamfund, der direkte underminerer vores samfund, som f.eks. Imam Ali Moskeen på Vibevej.

I Liberal Alliance ser vi frem til den kommende samling, hvor vi skal dykke yderligere ned i trossamfundsloven. Her får vi nemlig mulighed for at implementere de forslag, som arbejdsgruppen for en styrket indsats mod problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer forhåbentlig kommer med, og der står også i den aftale, at vi som aftalepartier får mulighed for at komme med yderligere ønsker til trossamfundsloven.

Der kan jeg allerede nu sige, at den mulighed griber vi gerne i Liberal Alliance. Et særligt hjertebarn for os og mange af de kristne organisationer, der var hørt i høringssvarene, er en afbureaukratisering, i forhold til hvordan man kan komme af med noget af den dobbeltindberetning, der er ved donationer, både til Skatteministeriet og til By-, Land- og Kirkeministeriet, så det vil vi gerne kigge på. Samtidig skal vi tage et klart opgør med uønskede religiøse ægteskaber og så fremdeles. Så det er noget af det, vi arbejder meget hårdt for.

Så alt i alt støtter vi det her lovforslag. Det er et skridt i den rigtige retning. Friheden er værd at kæmpe for, altid. Det gør vi i Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Rosa Eriksen fra Moderaterne.

Tak for ordet. Som mange andre har sagt det, behandler vi i dag en række ændringer og præciseringer til lov om trossamfund uden for folkekirken. I Moderaterne finder vi lovforslaget fornuftigt af flere grunde. Først og fremmest skærper lovændringerne oplysningspligten om udenlandsk finansieringen af religiøse forkyndere. Det giver en tiltrængt åbenhed og gennemsigtighed. For selvfølgelig skal det være til offentlighedens kendskab, om en udenlandsk organisation, forening eller stat finansierer og sender en religiøs forkynder til Danmark i relation til et anerkendt trossamfund eller en enerkendt menighed. Derudover ser vi i Moderaterne positivt på, at lovforslaget medfører konsekvenser for anerkendte trossamfund og menigheder, hvis de faciliteter en prædiken eller en tale med person, der er på den nationale sanktionsliste. Det er et vigtigt skridt i indsatsen mod hadprædikanter.

I Moderaterne ser vi det også som væsentligt, at vi får gjort op med de mange tilfælde af fejl og mangler, der er i indberetninger af årsregnskaber og oplysninger om donationer. Det er derfor vigtigt, at lovforslaget tydeliggør ansvaret for og kravene til indberetningerne. På den måde sikrer vi åbenhed og gennemsigtighed i økonomien, og vi mindsker også mængden af sagsbehandling til udbedring af fejl og mangler.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi i Moderaterne synes, at det er fornuftigt, at religiøse forkyndere med vielsesbemyndigelse får mere valgfrihed, nemlig frihed til at vælge en prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre frem for et obligatorisk kursus. Det letter arbejdsbyrden for den enkelte, uden at vi går på kompromis med deres kompetencer til at kunne foretage vielser med borgerlig gyldighed. I Moderaterne stemmer vi for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til Moderaternes ordfører. Vi fortsætter talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi behandler i dag regeringens lovforslag om ændring af trossamfundsloven, og Det Konservative Folkeparti støtter op om lovforslaget. For med lovforslaget skærpes reglerne for anerkendte trossamfund uden for folkekirken. Ændringerne omfatter bl.a. en ny betingelse, der forbyder trossamfund at facilitete prædikener holdt af personer, der er på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. Der kommer også øget gennemsigtighed omkring udenlandske finansieringer af religiøse forkyndere; og ikke mindst pålægges der ekstern revision. Vi styrker også oplysnings- og dokumentationskravet i forhold til trossamfund og menigheder. Disse tiltag skal naturligvis være med til at sikre, at trossamfund, som nyder statslig anerkendelse, også lever op til grundlæggende danske værdier og retssikkerhedsprincipper. Det er vigtigt og nødvendigt.

Lad os nu også være ærlige. Denne her lov løser ikke i sig selv problemet med kvinder, der fastholdes i religiøse ægteskaber mod deres vilje. Derfor er jeg også glad for, at vi sammen med regeringen og en bred kreds af partier har lavet en aftale netop om styrket indsats mod problematiske ægteskaber, der praktiseres i visse miljøer. Jeg har høje forventninger. For det er helt uacceptabelt, at kvinder i Danmark oplever at blive presset ind i eller fastholdt i ægteskaber, som de ikke ønsker at være i. Det strider imod vores frihedsidealer og imod grundlæggende danske værdier. I Danmark er det og skal det være en frihedsret at kunne forlade et ægteskab, også selv om det er religiøst.

Med den her aftale nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til yderligere initiativer, herunder muligheden for en whistleblowerordning og lovændringer på tværs af ægteskabsloven, straffeloven og trossamfundsloven. Fokus er især på tilfælde, hvor religiøs praksis forhindrer kvinder i at leve et frit liv. Det er vigtigt at nævne, at der allerede i aftalener lagt op til mere. Ændringer af trossamfundsloven som opfølgning på arbejdsgruppens arbejde vil i givet fald blive fremsat efterfølgende og i dialog med aftalepartnerne. Aftalepartierne kan i den forbindelse komme med yderligere ønsker til trossamfundsloven.

Det betyder, at vi som aftalepart står med en klar mulighed og forpligtigelse; når arbejdsgruppen er færdig med sit arbejde, skal vi handle. Det Konservative Folkeparti har én ting klart for øje, nemlig at vi vil sikre, at religiøse ægteskaber ikke kan bruges som middel til at kontrollere eller fastholde kvinder i undertrykkende forhold, og vi klar til at stille krav både til de trossamfund og til de personer, som udøver religiøs autoritet. Vi stemmer for den her ændring af trossamfundsloven, og vi ser frem til næste skridt i kampen mod uacceptable ægteskabspraksisser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Jeg ser ikke nogen til stede fra Enhedslisten. Derfor fortsætter vi med Dansk Folkeparti og byder nu velkommen til hr. Mikkel Bjørn.

Danmark er og bliver et kristent land. Det siger vi med stolthed i Dansk Folkeparti, for vores historie, vores værdier og vores kultur hviler ikke på nogen tilfældig ideologi eller importerede religion. Danmark hviler på den evangelisk-lutherske kristendom. Derfor hilser vi i Dansk Folkeparti regeringens lovforslag L 177 velkommen. Det er nødvendigt og rigtigt, at vi strammer kontrollen med trossamfund uden for folkekirken, ikke mindst de islamiske miljøer, som alt for ofte viser sig at modarbejde dansk lov og danske værdier. Det er sund fornuft, at vi ikke anerkender trossamfund, der inviterer ekstremistiske imamer og personer på sanktionslisten til at prædike i Danmark. Det er sund fornuft, at vi kræver åbenhed om udenlandsk finansiering, og det er sund fornuft, at vielsesforrettere skal bestå en prøve i dansk ret og folkestyre, hvis de ønsker at vie par med retsgyldighed i Danmark.

Men når vi nu lovgiver om Danmarks trossamfund, har vi også en forpligtelse til at huske, hvad der adskiller Danmark fra stort set alle andre lande, nemlig den kristne folkekirke og den kristne kulturarv i Danmark. Vi har frimenigheder, som bygger på det samme evangelisk-lutherske grundlag som folkekirken, og som i mere end 100 år har været en levende del af dansk kirkeliv. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti opfordre til, at Kirkeudvalget nøje ser på det forslag, som frimenighederne har fremsendt, og som handler om at få indarbejdet en bestemmelse i loven, der tydeliggør frimenighedernes særlige status, som en anerkendelse af det, de er, nemlig danske kristne menigheder, der deler bekendelsesgrundlag med folkekirken, men ønsker at organisere sig friere. Det skylder vi dem.

Lovforslaget går i den rigtige retning, men det må ikke ende som en teknokratisk skrivebordsøvelse, der sætter grundtvigske frimenigheder i Vestjylland på lige fod med salafister og islamiske foreninger på Nørrebro. Der er forskel, væsentlig forskel, og det skal lovgivningen naturligvis afspejle. Når vi i Dansk Folkeparti kæmper for en skarp kontrol med udenlandske imamer, med ekstern finansiering af moskéer og med prædikanter på sanktionslisten, gør vi det, fordi vi ved, hvad der står på spil. Det handler om Danmark, om vores kristne kultur, om vores frihed og om at holde fast i det fundament, som har gjort Danmark til det bedste land at leve i. Danmark er og skal forblive et kristent land. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg kan indledningsvis sige, at vi også bakker op om den her revision af trossamfundsloven. Meget af det følger en aftale, vi allerede har indgået med regeringen og en række partier i Folketinget.

Når vi snakker trossamfund, snakker vi jo ofte om balancen mellem frihed og så forventninger og krav, og på en eller anden måde er det jo en tragt, for man kan jo også vælge at være trossamfund uden anerkendelse. Derfor synes vi sådan set, at det er rimeligt, at der stilles særlige krav for at blive anerkendt, altså fordi der jo er krav, man med åbne øjne kan vælge ikke at leve op til. Så kan man bare ikke blive anerkendt, men man kan jo stadig væk eksistere, så længe man ikke bryder straffeloven.

Derfor er vi jo allerede inde i en tankegang, hvor vi anerkender, at det også er i orden at stille krav og have forventninger til anerkendte trossamfund, der går ud over, at man overholder lovgivningen. Det er selvfølgelig en selvfølge for alle, men hvis man skal opnå anerkendelse, skal der også lidt mere til.

Vi bakker selvfølgelig op om de enkelte dele, f.eks. at man erstatter kravet om kursus i familieret, frihed og folkestyre med muligheden for i stedet for at gå op til en prøve. Det synes vi er en pragmatisk tilgang. Måske skulle man sige, at det var prøve i stedet for prøve eller kursus, for jeg synes, jeg hørt fortællinger om, at der også sidder nogle til de der kurser, hvor man egentlig ikke ved, hvad de egentlig får ud af det. Men det er i hvert fald fint, at man kan vælge prøven i stedet for kurset, også selv om man måske kunne have valgt at sige, at jamen så skal alle til en prøve.

Så synes vi også, det er godt, at der kommer større gennemsigtighed omkring finansieringen af udenlandske religiøse forkyndere. Det er et område, som jeg har interesseret mig en del for det sidste år, og jeg var faktisk ret overrasket over, at vi ikke havde et bedre overblik over udenlandske forkyndere, dvs. hvor mange særlig moskéer der har udenlandske forkyndere, hvor de kommer fra, og hvordan de er finansieret.

Så vi er glade for, at der kommer en større gennemsigtighed, for det er jo måske den vigtigste donation, man kan få; det er jo enten at få en imam udstationeret fra et andet land kvit og frit eller få finansieret løn og ophold til en imam. Det er jo en donation, der er til at tage og føle på og måske større end så mange andre donationer. Men de har indtil videre været gemt helt væk. Jeg spurgte ind til det i ministeriet, og der har man ikke haft et overblik, så det er vi rigtig glade for at vi får et overblik over nu.

Vi synes også, det er fint, at man indfører den her anerkendelsesbetingelse, altså at man som anerkendt trossamfund skal anerkende, at der eksisterer en hadprædikantliste og man ikke skal formidle prædikener fra hadprædikanter. Vi har læst høringssvarene, og jeg kan se, at der blandt flere af trossamfundene er ret stor bekymring for, at man uden egentlig at være klar over det kan gøre sig skyldig i at formidle de her hadprædikanter. Derfor er vi også glade for, at ministeriet i sit høringsnotat har skrevet, at de kommer til at udarbejde en vejledning til trossamfundene, så det bliver mere tydeligt, hvad forventningen egentlig er, og hvordan man som lille trossamfund skal håndhæve det her. Det synes jeg er en god håndsrækning til trossamfundene.

Selvfølgelig skal de ikke formidle hadprædikanter; omvendt kan jeg også godt forstå, at der er nogle meget små – og det er ikke negativt ment – amatøristiske trossamfund, som simpelt hen bliver bange for at komme til at sende en eller anden mail, og så har de pludselig gjort noget, der kan fjerne deres anerkendelse, og som de ikke var klar over. Der synes jeg, at det er rigtig godt, at vi skærper vejledningerne omkring det. Det er også noget, som Institut for Menneskerettigheder har understreget. Det synes jeg er rigtig vigtigt.

Det er jo så bare lige i parentes bemærket lidt underligt, at vi sætter meget hårdt ind over for religiøse hadprædikanter, men hvad med politiske hadprædikanter? Det er der ikke en tilsvarende lovgivning omkring. Lad det nu ligge.

Så vil jeg sige, at vi jo på nogle måder gerne vil gå videre end det, som regeringen har lagt op til. Vi synes godt, man kunne have overvejet, om man skulle stille krav om, at anerkendte trossamfund lever op til de samme krav, som vi stiller til foreninger, der skal modtage kommunalt oplysningstilskud, altså at man har en demokratisk opbygning og en valgt bestyrelse. Det har Imam Ali-moskéen f.eks. ikke; deres bestyrelsesformand er udpeget af de lærde i Qom i Iran. Det synes jeg er lidt underligt, altså at vi har en lovgivning, der tillader det. Omvendt er biskoppen i den katolske kirke jo også udpeget i Rom. Så det giver selvfølgelig nogle benspænd, hvis man skulle ændre på det. Men det synes jeg da bestemt man skulle overveje.

Det er det samme med ligestilling. Det kunne vi jo også overveje at stille krav om. Jeg kan godt se, at nu skal jeg slutte. En ligestilling i livssynssamfund og et nationalt råd for tros- og livssynssamfund var på vores ønskeliste. Det må vi håbe på vi kan komme igennem med næste gang, men vi bakker i hvert fald op om de ændringer, der bliver lagt op til i dag.

Tak til ordføreren. Vi er nu igennem talerækken, og den næste, der får ordet, er kirkeministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for bemærkningerne, og tak for den brede politiske opbakning til lovforslaget. Tilbage i januar indgik vi en aftale om det lovforslag, vi behandler her i dag, og sammen med det indgik vi også en aftale om at styrke indsatsen mod problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer. Jeg synes, det er meget positivt, at et bredt flertal blandt Folketingets partier ønsker at tage ansvar og deltage i arbejdet med at imødegå de alvorlige problemer, vi ser i visse trossamfund i Danmark, for lad mig slå det helt fast: I Danmark kræver det to at indgå et ægteskab, men det kræver altså kun en at opløse det. Sådan må det være, og det skal alle acceptere.

Hvad indeholder det lovforslag, vi har behandlet her i dag? Det indeholder en række forenklinger, der gør livet lettere for de mange trossamfund, der opfører sig pænt, passer sig selv, mødes for at dyrke deres tro. Det handler f.eks., som flere ordførere også har været inde på, om det kursus, man skal tage, før man kan få lov til at vie, det handler om reglerne for indlevering af årsregnskab, og det handler om en række andre ting af ren administrativ karakter. Det gennemfører vi selvfølgelig, fordi vi tror på religionsfriheden, og fordi vi gerne vil skabe rammerne for, at man kan have et sundt religiøst liv i Danmark, uanset hvad man tror på. Det er heldigvis også holdningen hos langt de fleste anerkendte trossamfund, som bidrager positivt til det danske samfund, og som er et socialt, kulturelt og religiøst holdepunkt for deres medlemmer. Tak til jer!

Hvis man er et anerkendt trossamfund, har man en særstatus i det danske samfund. Man har ret til at få sine forkyndere til Danmark på særlige vilkår, man kan få lov til at vie med staten i ryggen, og man kan få adgang til skattefordele. Derfor er det også helt fair, at vi som samfund stiller krav til de anerkendte trossamfund – med en særlig status følger der et særligt ansvar. Jeg sagde på min første dag som kirkeminister, at jeg ville bekæmpe religiøs ekstremisme, og med den her lov tager vi endnu et skridt i den retning. Vi strammer loven, så anerkendte trossamfund, der inviterer ekstremistiske hadprædikanter eller spreder deres ondskab på nettet, kan få frataget deres anerkendelse. Vi skal selvfølgelig ikke støtte trossamfund, der agerer mikrofon for ekstremister, der udgør en trussel mod den offentlige orden. Vi strammer også reglerne for finansiering. I dag kan anerkendte trossamfund få deres forkyndere, deres præster, deres imamer betalt af fremmede stater, uden at de behøver at fortælle nogen om det. Det ændrer vi nu på. Selvfølgelig. Vi siger til de her trossamfund og de her menigheder, at de må kigge os i øjnene og fortælle os, hvis deres forkyndere bliver betalt fra udlandet, så vi kan handle på det. Hvis ikke de vil det, mister de så deres anerkendelse. Jeg mener, det er nogle fornuftige og nødvendige opstramninger, som vi her lægger op til.

Men måske skal vi også være ærlige med hinanden om, hvorfor vi står her i dag diskuterer de her opstramninger, som flere ordførere også har været inde på. Det er ikke metodistkirken, der gør, at vi står her i dag, og det er heller ikke folkekirken. Jeg siger det ikke for at forklejne, at der selvfølgelig også sker ting, der er dybt uacceptable i nogle kristne trossamfund, for selvfølgelig gør der det, men det er jo ikke der, problemet er størst. Det er i nogle muslimske trossamfund og i nogle muslimske miljøer, at ekstremismen desværre trives bedst, og det bliver vi nødt til at være ærlige om, for ellers får vi aldrig løst problemerne, og problemerne er der desværre nok af. Vi hører jo om de her shariaråd, vi læser de her kvindeundertrykkende skilsmissekontrakter, vi får indsigt i social kontrol, der har sit afsæt i middelalderlige værdier, som slet ikke hører hjemme i Danmark, og derfor er det, vi står over for, ikke for sjov.

Vi har en gruppe mennesker, desværre ikke nødvendigvis kun en lille gruppe mennesker, der grundlæggende ikke bakker op om det værdisæt, vores samfund er bygget på. De ønsker at gøre op med Danmark som Danmark, de ønsker at omforme vores land til noget andet end det, det er, noget andet end det, det skal være. Det er alvorligt, det er gravalvorligt, men det er faktisk ikke noget nyt. Vi har prøvet det før, men bare fra en anden kant. Tidligere var det kommunisterne; finansieret fra Moskva forsøgte de at undergrave vores frie folkestyre og drømte om proletariatets diktatur i Danmark. Den trussel fik vi overvundet, så nu er det ikke længere kommunisterne, nu er det islamisterne. De er ikke finansieret fra Moskva, men fra Mellemøsten, men målet er det samme, nemlig at komme vores samfundsmodel til livs. Fanerne er ikke længere røde med hammer og segl, nej, nu er de sorte med hvid skrift på.

Betyder det så, at alle muslimske ekstremister? Nej, på ingen måde. Vi har heldigvis enormt mange muslimske medborgere, som bidrager positivt til vores samfund, men som jeg sagde før, må vi være ærlige om, hvor problemerne er størst, og jeg er glad for, at et så bredt flertal i Folketinget bakker op om den her lovgivning, hvor vi målrettet sætter ind der, hvor problemerne er størst.

Det udviser jo egentlig en bred politisk forståelse for, at det her er et grundlæggende problem, som vi bliver nødt til at håndtere for at undgå, at hadprædikanterne får frit spil, for at undgå, at kvinder bliver fastholdt i religiøse ægteskaber mod deres vilje, men jo i virkeligheden også med et større formål for øje, nemlig at bevare vores unikke danske folkestyre. Vi er et liberalt demokrati, og heldigvis for det, men et liberalt demokrati kan i længden ikke bestå, hvis store dele af befolkningen ikke bakker op om liberaldemokratiske værdier, og derfor, netop derfor, er det så vigtigt, at vi slår tilbage imod religiøs ekstremisme der, hvor vi ser den, også i de anerkendte trossamfund, som vi gør her i dag. For det er vigtigt at slå fast, at når vores værdier møder formørkelsen, er det ikke et ligeværdigt møde. Det handler ikke om at mødes på midten, det handler ikke om at bygge bro, det handler om, at dem, der vil være i Danmark, skal gå over den bro, der allerede er bygget. Det er en myte, at integration er en tovejsproces. Mødet mellem mennesker skal selvfølgelig altid være bygget på gensidig respekt, men i mødet mellem værdier har vores forrang. Det er simpelt hen, fordi de er overlegne, det er her, vi har bygget et af verdens bedste samfund med velstand, folkestyre, ligestilling og frihed, og derfor må det også være sådan, at vi kræver af dem, der kommer hertil, at de tilpasser sig de værdier – ikke omvendt. Det gælder selvfølgelig også for de anerkendte trossamfund, som vi diskuterer her i dag. Sådan må det være.

Løser lovforslaget her så alle problemer, som nogle ordførere også er kommet ind på? Nej, det gør det ikke, men på det her lille område, som jeg for en kort tid er sat til at bestyre, rykker det det i hvert fald i den rigtige retning. Tak for ordet, tak for debatten, og tak for den brede politiske opbakning.

Tak til ministeren. Der er et enkelt spørgsmål fra fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Nu skal man jo ikke referere, hvad andre har sagt til en i fortrolighed, og alligevel tør jeg godt sige, at ministeren havde ladet mig forstå, at han ville sige noget, jeg var meget uenig i. Det gjorde han ikke. Jeg var 100 pct. enig i alt.

Men så vil jeg gerne spørge, hvordan ministeren egentlig har det med at have godkendt vedtægterne i Imam Ali Moskeen, hvoraf det fremgår, at den øverste åndelige leder er udpeget af og blandt lærte i Qom i Iran, og at denne øverste leder også er administrationschef og bestyrelsesformand og har vetoret i alle indre anliggender i Imam Ali Moskeen. Hvordan har man det egentlig med det, og hvordan har man det med i dag at fremlægge en revision, som ikke gør noget ved det problem?

Ministeren.

Jeg er ikke bekendt med, at jeg har godkendt vedtægterne i Imam Ali Moskeen. Men jeg er dybt bekymret over iransk indflydelse i Danmark. Jeg er dybt bekymret over, at der sidder nogle styrer, som repræsenterer alt det modsatte af det, vi står for i Danmark – som ikke støtter demokrati, som ikke støtter ligestilling, som ikke støtter frihed, og som pumper penge ind i religiøse trossamfund i Danmark. Det synes jeg er et kæmpe, kæmpe stort problem. Alt, hvad jeg kan gøre for at dæmme op for iransk indflydelse i Danmark, vil jeg gerne gøre. Hvis jeg kan gøre det sammen med Radikale Venstre, gør jeg gerne det.

Spørgeren.

Jeg må jo ærligt indrømme, at det kom bag på selv mig, da jeg gik på internettet og fandt vedtægterne. Det var meget nemt, for de er nemlig sendt ind til Kirkeministeriet og godkendt af Kirkeministeriet. Det er så ikke en bebrejdelse, for det er jo, fordi man ikke har hjemmel til i dag ikke at godkende den type vedtægter. Men jeg kan jo ikke forstå med al den snak, vi har haft om iransk indflydelse og Imam Ali Moskeen, at ministeren ikke selv har fået den idé at gå ind og se på de vedtægter, man er tvunget til at godkende fra ministerens side. Det synes jeg ærlig talt vidner om, at man måske så alligevel ikke tager det her problem helt alvorligt. For jeg synes, det er ret uholdbart, at den [lydudfald].

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Som jeg lige sagde før, og det gentager jeg gerne, er jeg ikke bekendt med, at jeg har godkendt nogen vedtægter fra Imam Ali Moskeen. Jeg mener, at iransk indflydelse i Danmark er problematisk. Iran er et undertrykkende præstestyre, som ikke deler vores grundlæggende værdier. Jeg mener, vi skal gøre alt, hvad vi kan for at dæmme op for iransk indflydelse, herunder også iransk økonomisk indflydelse på religiøst liv i Danmark. Det kan jo ikke være sådan, at vi har femtekolonnevirksomhed, ligesom man havde dengang med kommunisterne, med folk, der render rundt iblandt os i vores midte og forsøger at undergrave vores grundlæggende samfundsform, vores livssyn og vores måde at have et liberalt demokrati på. Så alt, hvad vi kan gøre i den sammenhæng, er jeg sådan set indstillet på at gøre.

Tak til kirkeministeren. Der er ikke stillet flere spørgsmål.

Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kirkeudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.