Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget i to lovforslag, stillet af et mindretal (DD) og tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), som vedtaget.
[A. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om folkeskolen og lov om kommunalindsats for unge under 25 år. (Implementering af dele af »Aftale om flere unge i fritidsjob«)
B. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om mægling i arbejdsstridigheder. (Nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.)]
Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.
Vi stemmer nu om det under B nævnte lovforslag:
Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 2-6, stillet af beskæftigelsesministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.
De er vedtaget.
Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.