Qujanaq. Mange tak, og også tak til regeringen, til socialministeren og til ordførerne for en god og en velvillig behandling af lovforslaget. Det er jo ekstraordinært, at vi vælger at tage ordet, men vi synes, at det her er et vigtigt lovforslag, og det er resultatet af mange års politisk arbejde, da det berører op imod 6 pct. af alle de grønlandske familier, der bor i Danmark. Jeg forestiller mig ikke, at vi med dette lovforslag får løst alle de strukturelle udfordringer, der er på anbringelsesområdet, men det er et langt og et vigtigt skridt, ikke mindst for oprindelige folks retssikkerhed, og som medvirker til at nedbringe antallet af anbringelser af grønlandske børn i Danmark, og derfor mener vi, at det er vigtigt at tage ordet.
Anbringelser kan virke urimelige set fra familiernes synspunkt, særlig hvis der ikke er taget det tilstrækkelige sproglige og kulturelle hensyn, og det kan medføre fordomme i sagsbehandlingen. Det afgørende i anbringelsessager må altid være barnets tarv, og derfor vil der også være sager, hvor det vurderes, at en anbringelse eller en adoption er bedst for barnets helbred eller udvikling. Når dette lovforslag træder i kraft, ved vi også, at der er rigtig mange grønlandske familier i Danmark, som holder vejret i håbet om at få hjemgivet deres familier. Det er vigtigt, at forældrene ikke venter for lang tid på at få deres sager genvurderet, og derfor vil IA også følge det her lovforslag, når det træder i kraft, for at sikre, at sagerne ikke trækkes i langdrag for disse familier. Det mener vi er rigtig vigtigt.
Derfor har vi også gjort det klart over for socialministeren, at der er en klar forventning fra IA om, at der afsættes de nødvendige ressourcer, og at der hentes ekstra personale ind, som har tilstrækkelig grønlandsk baggrund til at sikre, at man kommer til bunds i de her sager hurtigst muligt. For det værste i de her sager er i virkeligheden uvisheden og uretfærdigheden, og hvis der er børn, der bliver hjemgivet, fordi de er fejlagtigt anbragt, så bør der også træffes en afgørelse hurtigt og udbetales erstatning med det samme. Selv om man ikke kan gøre en uretmæssig handling op med penge, så er oprejsning og en anerkendelse vigtig for de forældre, der har været udsat for så indgribende beslutninger, og derfor er det vigtigt, at man sikrer, at det her ikke trækkes i langdrag.
Samtidig vil vi også holde øje med den bias, der kan være i kommunalbestyrelserne, som allerede har truffet beslutning om, at barn skal anbringes, men som nu på nye grundlag eventuelt får at vide, at de bør tage sagen op igen, og det vil sige, at man som kommunalbestyrelse skal gå imod den beslutning, som man selv har været med til at træffe. Derfor mener vi også, at der bør indføres kontrol med kommunalbestyrelsernes afgørelser, hvis det er sådan, at der er en tendens til, at man i de her sager går imod VISO's indstillinger, altså imod den faglige vurdering. For det bør give anledning til handling fra ministerens side, og det er ikke tilstrækkeligt, at man kun henviser til, at man kan klage til Ankestyrelsen.
Når vi taler om sager, hvor anbringelser vurderes at være i barnets tarv, så er det vigtigt, at vi sikrer, at barnet kan bevare sin kultur og sit sprog. Derfor vil IA også arbejde for at sikre, at vi får grønlandske plejefamilier i den kommende tid, sådan at man kan bevare det kulturelle og sproglige ophav, som man kommer fra, og det vil vi arbejde videre med i de forhandlinger, der kommer. Med disse ord bakker vi op om lovforslaget. Qujanarujussuaq. Mange tak.