Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 2. behandling af lovforslag nr. L 139:

Forslag til lov om ændring af barnets lov. (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager).

Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).

(Fremsættelse 06.02.2025. 1. behandling 28.02.2025. Betænkning 09.04.2025).

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det er der to der gør, først fru Aaja Chemnitz. Værsgo.

Qujanaq. Mange tak for ordet. Grunden til, at vi tager ordet her i dag, er, at det er det vigtigste lovforslag, som vi har fra grønlandsk side på nuværende tidspunkt, og det er en sag, som vi følger meget, meget tæt. Der er blevet stillet en lang række spørgsmål fra Grønlandsudvalget, men også fra Socialudvalget, og vi er også i dialog med socialministeren om den her sag i forhold til at få afdækket alle de små huller, som der måtte være i det her lovforslag, og det synes vi er vigtigt at få afdækket. Der er nogle sager omkring det her med, at der kan være nogle børn, der skal hjemgives, og muligheden for, at man f.eks. kan få erstatning, som vi er meget optagede af, og som jeg også kan se er blevet imødekommet fra ministerens side, men det skal igennem en retssag, såfremt det er tilfældet.

Så er der hele spørgsmålet om det her med, at det jo sådan set er kommunalbestyrelserne, som skal til at tage stilling til de her sager på ny, når det er sådan, at der er blevet lavet en ny test, hvor man har taget hensyn til grønlandsk sprog og kultur, og derved er der heldigvis også nogle gode takter i det her lovforslag, som vi bakker op omkring. Men vi er stadig væk i dialog med ministeren og med ordførere der, hvor vi mener at det giver mening, og vi bliver ved med at presse lidt på, for at det her lovforslag bliver så godt som overhovedet muligt. Med det vil vi gerne sige tak. Qujanaq.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Aaja Chemnitz fra IA. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Aki-Matilda Høegh-Dam.

»Qujanaq.

Inatsit una pingaaruteqangaatsiarami, taamaammat aamma Naleqqaminngaanniit nuannaarutigaarput naalakkersuisuusut maani Danmarkiminngaanniit qanimut suleqatigalugit inatsissaq suliarineqarmat aamma nuannaarutigaarput, piumassuseqartoqarmat, Danmarkip Folketingianinngaanniit ataavartumik allanguisoqarnissamik.

Taamaammat aamma taperserparput inatsimmik allannguutissat. Taamaakkaluartoq maluginiakkagut oqaasinngortilaarusuppavut. Ilaatigut maluginiaratsigu assersuutigiinnarlugu taakkua misissueqataasartussat, peqataasartussat, tassa VISO-p aqqani angalaqataasartussat, ikiuisartussat kalaallinik angajoqqaajusunik, aamma ilisimasaqarluarnisssaat kalaallit pissusaanik perorsariaasaanik oqaluttariaasaanillu pingaaruteqarmat. Nutserineq naammattuaannarsinnaanngimmat eqqummaariffigineqarnerussasoq.

Ilaatigut tassunga atatillugu inatsimmi siunnersuutissamut apeqqutinik nassiussisimavugut, taakkunani ilaanniippoq ujaasisoqarsimanersoq ilisimasaqartunik soorlu psykologinik allanillu ilisimasuutunik, Kalaallit Nunaaninngaanneersunik. Taanna aamma psykologit assersuutigiinnarlugu nunatsinninngaanneersut suaarutigalugulu toqqaannaq uagut qinikkanut apuukkamikku tusagaqarsimanikuunnginnertik. Ajoraluartumilli erseqqissumik akissummik allaqqanani ministeeriaqarfimminngaanniit ilumut tamakku ujartorneqarsimanersut. Oqaasinngortilaarpakka neriullunga aamma sukumiisumik suliaq ingerlassappat taakku ilaatigut aamma ilaatinneqassasut.

Nunatsinni nutaanik naalakkersuisooqatigiinnik pilersitsisoqaqqammerpoq, assut tamatta nuannaarutigivarput. Neriuppunga taava aamma naalakkersuisooqatigiit nutaat qanimut suleqatigineqassasut, una inatsip atuutigineqalereernerata aamma kingorna. Iluamik inatsit siunertamisut ingerlanneqarneranik ingerlanersoq malinnaatitsilluni.

Tassani aamma neriuppugut tusarniarneqartoq Naleqqaminngaanniit, taamaammat kissaaterput tassaasorlu ukiut immaqa marluk qaangiunneraniluunniit, misissuinermi immaqaluunniit ingerlatitseqqqinnermik ataatsimiititaliamut pisoqarumaartoq, nalilersueqqittaariaqarpallu inatsit nalilersoqqissinnaanissaanik periarfissiilluta, arlaanik aaqqitassaqarpat aaqqitaqarsinnaaniassagatta. Sukkasuumik inatsit aamma suliarineqarmat kommuuniningaanniit aamma tigussaasumik sulilluarsinnaassappata, qanimut malinnaasinnaasaqariaratta, ilumut siunertamisut ingerlanneqarnersoq.

Taamannak oqaasertalilaaginnariarlugu neriuppunga una ajunngittumik ingerlajumaartoq, nukittorsaaqataajumaartoq kalaallit inatsisitigut Danmarkimi illersorneqarnissaanut, taamaasillutalu Naleqqaminngaanniit inatsit tamakkiisumik taperserlugu oqaatigisinnaanngorlugu.

Qujanaq.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 22. april 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

»Tak.

Denne lov er meget vigtig, og derfor glæder vi os i Naleraq også over, at den er blevet udarbejdet i tæt samarbejde med regeringen her i Danmark. Vi glæder os også over, at der er en vilje fra Folketingets side til at skabe varige forandringer.

Derfor støtter vi også lovændringen. Dog vil vi gerne give udtryk for nogle af vores bemærkninger. Blandt andet har vi bemærket, at vedkommende der skal medvirke i arbejdet – f.eks. der rejser ud gennem VISO og skal hjælpe grønlandske forældre – de skal have en solid viden om grønlandske forhold, opdragelsesmetoder og sproglige forhold, da tolkning ikke altid er tilstrækkeligt. Det bør man være mere opmærksom på.

I forbindelse med det har vi også sendt nogle spørgsmål til lovforslaget, blandt andet om hvorvidt der er blevet søgt efter fagfolk f.eks. psykologer og andre eksperter med viden om forhold i Grønland. I den forbindelse vil vi fremhæve, at psykologer fra Grønland har kontaktet os politikere direkte og råbt om, at de ikke havde fået svar. Desværre har vi heller ikke fået et klart skriftligt svar fra ministeriet om, hvorvidt fagfolkene rent faktisk er blevet opsøgt. Jeg nævner dette i håb om, at det bliver taget med i en grundigere behandling, så de også kan blive inddraget.

Der er for nylig blevet dannet en ny koalitionsregering i Grønland, og det glæder os alle meget. Jeg håber, at det nye landsstyre også vil blive inddraget tæt – både når loven træder i kraft og i det videre forløb. Det er vigtigt at følge med i, om loven faktisk fungerer efter hensigten.

Her håber vi også, at der bliver lyttet til os i Naleraq, og derfor er vores ønske, at der måske efter to år eller deromkring bliver sat en proces i gang – enten en evaluering eller en ny behandling i et udvalg – så loven kan revurderes og justeres, hvis der er behov for det. Da loven er blevet til meget hurtigt, er det vigtigt, at kommunerne får reel mulighed for at arbejde aktivt med den, og at vi kan følge tæt med og sikre, at den virker efter formålet.

Med de bemærkninger vil jeg udtrykke håb om, at dette bliver en god proces, som kan styrke den juridiske beskyttelse af grønlændere i Danmark. Derfor kan vi i Naleraq også tilkendegive, at vi fuldt ud støtter loven.

Tak.«

[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den 22. april 2025. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Aki-Matilda Høegh-Dam.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-4 som vedtaget. De er stillet af social- og boligministeren og tiltrådt af et flertal, udvalget med undtagelse af DF.

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.