Det næste punkt på dagsordenen er:

22) Forespørgsel nr. F 21:

Forespørgsel til europaministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om planer og prioriteringer for det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025?

Af Henrik Møller (S), Christian Friis Bach (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Claus Jørgensen (SF), Alexander Ryle (LA), Henrik Frandsen (M), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Søren Søndergaard (EL), Alex Ahrendtsen (DF), Martin Lidegaard (RV), Sascha Faxe (ALT) og Theresa Scavenius (UFG).

(Anmeldelse 25.03.2025. Fremme 27.03.2025).

Da vi nu skal i gang med en forespørgselsdebat, indebærer det, at ordførerne skal logge sig ud af deres normale pladser og rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind. Så vi holder en kort pause.

Jeg gør opmærksom på, at afstemninger om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 27. maj 2024.

Jeg tror, alle er på plads, og så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Henrik Møller.

Tak for det, formand. Det er sådan, at Danmark her den 1. juli overtager EU-formandskabet. Sidst vi havde det, var i 2011, så det er det, man kan kalde for en sjælden begivenhed, men det er i og for sig også en meget vigtig mulighed for Danmark. I de 6 måneder, hvor Danmark har formandskabet, har vi muligheden for fra dansk side at sætte fokus på nogle af de sager og nogle af de områder, som vi gerne vil være med til at fremme.

Heldigvis har vi på tværs af de politiske partier i Folketinget og i Europaudvalget en tradition for at kunne debattere Europapolitiske spørgsmål med regeringen. Jeg er derfor også rigtig glad for, at det var et enigt Europaudvalg, der bakkede op om, at der skulle være en forespørgsel, for det giver os en mulighed for nu at få en rigtig god og gennemgribende debat her i Folketinget om et så vigtigt emne som det europæiske samarbejde og europæisk politik.

Det er på den baggrund, at forespørgerne har bedt regeringen om at oplyse om planer og prioriteter for det danske formandskab i andet halvår af 2025. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det nu med europaministeren for en besvarelse. Værsgo.

Tak for forespørgslen. Jeg er rigtig glad for i dag at have muligheden for at redegøre for og også have en debat om regeringens planer og foreløbige prioriteter for det kommende danske EU-formandskab. Danmark træder ind i en ledende rolle på et afgørende tidspunkt for Europas fremtid, og det er en kæmpe opgave og selvsagt også et stort ansvar. Verden er i forandring, og samtidig er der også udfordrende tider for Europa. Vores indflydelse i verden skrumper, vores sikkerhed er under pres, konkurrenceevnen er udfordret, og nu blæser der også nye vinde fra USA, som presser de transatlantiske relationer og skaber en uforudsigelighed.

Ingen havde regnet med, at verden ville se ud, som den gør i dag, for blot få år siden eller måske bare for få måneder siden. Men netop i sådan en tid er det vigtigt, at vi holder sammen, og at vi viser, hvad det europæiske fællesskab kan. Som statsministeren sagde i går: Europa er ikke først og fremmest et sted, det er en idé, en måde at anskue verden på.

Det er jeg helt enig i. Gennem vores fælles værdier har EU bragt os fred, velstand og frihed. EU symboliserer samarbejde og fælles løsninger, og EU er fortsat vores stærkeste værktøj til at løse de problemer, vi ikke kan løse alene. Vi har før set, hvordan Europa rykker sammen og handler klogt og beslutsomt, når vi står over for store udfordringer. Det er særlig i krisetider, det europæiske samarbejde viser sine styrker og vokser med opgaven. Der skal træffes vigtige beslutninger. De løsninger, vi finder i dag og i de kommende måneder, vil være med til at sætte retningen for Europa mange år frem i tiden.

Her har Danmark en vigtig rolle som EU-formandskab. I dag er der 39 dage og lidt over 8 timer til formandskabet, men vi er klar, og vi vil gå ambitiøst til værks. Det viser de forudgående måneder og års forberedelse også. Regeringens ministre har haft travlt med at skabe tæt kontakt til europæiske kollegaer og til Europa-Parlamentet og til Kommissionen. Jeg har selv rejst til samtlige medlemslande og efterhånden også de fleste kandidatlande. Jeg har mødtes med mine europaministerkollegaer og lyttet til deres idéer om, hvordan vi bringer det europæiske samarbejde og fællesskab videre, og jeg må sige, at det er tydeligt for mig, at Europa er stort, og at vi er 27 forskellige lande. Men jeg har også oplevet, hvordan vi rykker tættere sammen.

Der er en politisk vilje hos stort set alle til at gøre Europa stærkere. Når jeg siger »stort set«, er det, fordi der jo desværre er ét EU-medlemsland, nemlig Ungarn, som har et fundamentalt anderledes syn på nogle af de spørgsmål, især i forhold til Ukraine, og det har selvfølgelig hele regeringens opmærksomhed. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at finde løsninger og presse på for at bevæge Europa i den rigtige retning, for det handler om Europas fremtid.

Vores høje ambitionsniveau viser sig også ved, at der er planlagt hele 15 uformelle ministermøder, som skal afholdes rundtomkring i Danmark. Det er det højeste antal uformelle ministermøder, Danmark har afholdt under et formandskab. Derudover har vi også to topmøder, et uformelt møde blandt EU's stats- og regeringschefer den 1. oktober samt et møde i det europæiske politiske fællesskab, EPC, den 2. oktober. Den pakkede mødekalender viser, at vi tager opgaven alvorligt. Formandskabet er en sjælden og unik mulighed for at sætte retning for det fællesskab, vi er en del af. Det er en mulighed og et ansvar, vi skal gribe.

Med ansvaret følger også et stort ansvar for at sætte politisk retning. Vi er på vej ind i en ny verdensorden, hvor der ikke længere er én supermagt, men flere stormagter, og her skal Europa også være en stormagt. Som formandskab vil regeringen arbejde for et stærkt, handlekraftigt og selvstændigt Europa, der tager ansvar for egen sikkerhed og egne interesser uden at lukke sig om sig selv.

Som I ved, er de politiske prioriteter, der er med til at sætte retning, endnu ikke vedtaget af regeringen. Vi forventer, at de vil blive offentliggjort den 19. juni. Men ligesom sidst Danmark havde formandskabet, er det godt, at vi her i Folketinget har en debat forud for det. Derfor vil jeg også gerne opridse de foreløbige prioriteringer, som regeringen arbejder ud fra.

Som det første vil det danske formandskab arbejde for et sikkert og modstandsdygtigt Europa, der kan levere på presserende fælles udfordringer. EU skal tage ansvar for egen og øvrig atlantisk sikkerhed i tæt samspil med NATO. Det indebærer først og fremmest fremdrift på forsvarsdagsordenen. For at sikre europæisk sikkerhed skal der skrues op for den europæiske forsvarsindustri og -produktion. Ambitionen er, at Europa senest i 2030 skal kunne forsvare sig selv.

Samtidig er det svært at nævne forsvar og sikkerhed uden også at nævne krigen i Ukraine. EU's fortsatte støtte til Ukraines kamp for fred og frihed vil være en helt central prioritet for det danske formandskab. Det gælder både politisk, økonomisk, civil og militær støtte. Det er klart, at der kan ske meget i Ukraine fra i dag, til formandskabet starter, men EU's og Danmarks støtte forbliver helt central.

Forebyggelse og bekæmpelse af irregulær migration er også afgørende for Europas sikkerhed. Der skal være ro ved EU's ydre grænser. Irregulær migration må ikke få lov til at udfordre den europæiske sammenhængskraft og sikkerhed. Danmark har længe stået i spidsen for arbejdet med nye og innovative løsninger i EU. Nu er der kommet konkrete forslag på bordet, og det danske formandskab vil arbejde for at sikre mærkbare resultater, så der er kontrol med tilstrømningen til Europa.

Også en styrket demokratisk modstandsdygtighed vil være i fokus under formandskabet. EU skal sikre gode rammevilkår for frie og pålidelige medier og levere effektiv regulering af techgiganterne, så de lever op til deres ansvar, både når det kommer til at bekæmpe misinformation og desinformation, og når det gælder beskyttelse af børn og unge online.

Den geopolitiske udvikling har også tydeliggjort nødvendigheden af en udvidelse af EU. En ambitiøs meritbaseret udvidelse skal sikre et geopolitisk stærkere EU, og det gælder ikke mindst forhold til Ukraine, hvor det danske formandskab vil arbejde målrettet for fremdrift, men det gælder også Moldova og Vestbalkan.

Opretholdelsen af det europæiske værdifællesskab, herunder retsstatsprincippet, vil også stå centralt under formandskabet. Mens de vestlige og demokratiske værdier udeomkring i verden er under pres og autoritære kræfter vinder frem og truer den orden, vi har kæmpet for at opbygge, så kan vi bryste os af nogle stærke fælleseuropæiske værdier. Dem skal vi værne om, for det er dem, der gør EU så attraktivt både for borgere og virksomheder.

Netop pointen om, at EU skal være attraktivt for borgere og virksomheder leder mig til den anden politiske prioritet, det danske formandskab foreløbig arbejder ud fra. Det danske formandskab vil nemlig arbejde for et konkurrencedygtigt og grønt Europa. Den skærpede globale konkurrence kræver målrettet fælles og national handling for at styrke EU's konkurrenceevne, og her er den grønne omstilling en central del af løsningen.

Sidste år kom den tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi med en rapport om EU's konkurrenceevne, og jeg vil ikke lægge skjul på, at det var bekymrende læsning. Draghis rapport peger på et klart behov for at styrke EU's produktivitet og vækst, så vi også fremadrettet kan have stærke og sunde økonomier og virksomheder, der konkurrerer globalt. Det handler bl.a. om for kompleks regulering, en faldende arbejdsstyrke, en voksende innovationskløft og for høje energipriser.

Men vi skal ikke forfalde til dommedagsstemning. Vi skal sætte strøm til gode løsningsforslag, nye såvel som kendte, og i møder med mine europaministerkollegaer har jeg ikke oplevet én, der ikke vil tale om konkurrenceevne og løsninger. Det er blevet en topprioritet, og vi er allerede rykket tættere på hinanden og dermed også tættere på at kunne enes om løsningerne. For eksempel er der behov for at lette byrder for virksomheder, borgere og myndigheder.

Det danske formandskab vil derfor arbejde for mindre bureaukrati og færre byrder for europæiske borgere og virksomheder. Vi skal have de store europæisk opsparinger ud at arbejde på kapitalmarkederne i stedet for at stå på bankkontoen. Det vil bidrage til at skabe finansiering til europæiske virksomheder. Vi skal udvikle vores indre marked for kapital, hvor grænseoverskridende investeringer bliver nemmere og investeringer i EU bliver mere attraktive. Som formandskab vil vi derfor bidrage til udviklingen af en opsparings- og investeringsunion.

EU's konkurrenceevne, modstandsdygtighed og globale indflydelse styrkes også gennem relationer til strategiske tredjelande. Formandskabet vil derfor også prioritere udbygningen af netværket af handelsaftaler og økonomiske partnerskaber.

Det danske formandskab vil også arbejde for øget tempo i den grønne omstilling, bl.a. inden for vedvarende energi og bedre infrastruktur. Forsyningssikkerheden på energimarkedet skal styrkes, og EU skal være uafhængigt af russisk gas. Når det gælder klima, vil vi arbejde for, at EU fortsat udviser lederskab, så mål og ambitioner fastholdes, også i en tid, hvor mange har blikket rettet i en anden retning. Det er vigtigt, også fordi klimaindsatsen og den grønne omstilling jo understøtter den europæiske konkurrenceevne. EU har allerede vist, hvordan vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd. Beskæftigelsen i EU's grønne økonomi er steget fra 3 millioner fuldtidsjob i år 2000 til 6,2 millioner fuldtidsjob i 2022, og netop de styrkepositioner succeshistorie skal vi bygge videre på.

Gennem vores formandskab skal vi også medvirke til at sætte en reformambitiøs og økonomisk ansvarlig retning for forhandlingerne om EU's næste flerårige finansielle ramme for 2028. Vi kan ikke lande en aftale i 2025, men vi kan sætte et markant fingeraftryk på retningen, så skinnerne er lagt for de efterfølgende formandskaber.

Som jeg startede med sige, står vi midt i en verden i forandring. Det danske formandskab falder på et historisk afgørende tidspunkt. Vi har sat en ambitiøs dagsorden for formandskabet. Tiden tilsiger det, og regeringen er også klar til at levere på det. Jeg håber, at alle folketingspartier vil stå sammen om at løfte den opgave, som formandskabet jo er, for når vi står sammen, står vi stærkere, også i Europa. Derfor er jeg også særlig glad for den opbakning, der er til regeringens linje, og som der indtil videre har været givet udtryk for i min løbende dialog med Folketingets Europaudvalg, og det vil jeg gerne kvittere for her. Jeg ser frem til et fortsat tæt og bredt samarbejde med Folketinget om gennemførelsen af det danske EU-formandskabs målsætninger. Tak for ordet.

Tak til europaministeren. Der er en række ønsker om korte bemærkninger, og der er nu adgang til én kort bemærkning fra ordførerne.

Den første er fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Forespørgselsteksten lyder: Hvad kan regeringen oplyse om planer og prioriteringer for det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025? Og jeg forstod det sådan på ministeren, at prioriteringerne ikke er klar endnu, men først bliver klar i juni måned.

Så kunne man godt stille sig det spørgsmål, hvad vi så laver her i dag, hvis regeringen ikke har de prioriteringer klar. Det virker lidt som spild af ordførernes tid. Regeringen har så listet en lang række emner op, men alle de emner kan man jo ikke få på plads i løbet af et halvt år.

Så hvorfor er de her prioriteringer først klar i juni? Jeg ved, at man har arbejdet på det meget længe. Jeg er lidt ærgerlig over det. Altså, det må jeg nok indrømme.

Ministeren.

Regeringens formandskabsprogram, altså for vores EU-formandskab, vil være klar i juni måned, og jeg forventer, at vi kan offentliggøre det den 19. juni.

Men regeringens foreløbige prioriteter for EU-formandskabet er, som jeg lige har redegjort for, bl.a. forsvar og sikkerhed, herunder robusthed, håndtering af irregulær migration og udvidelse, og så er det ikke mindst konkurrenceevne, som jeg har brugt de sidste 15 minutter på at redegøre for.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Og tak for en fin tale – og for, at vi kunne holde den her forespørgsel, på trods af at prioriteterne jo ikke er fremlagt endnu.

Nu nævnte ministeren selv lige her til sidst det om konkurrenceevne, så jeg vil høre, og ministeren kunne sige lidt mere om, hvilke konkrete indsatser regeringen vil gøre for at rydde op i eksisterende EU-lovgivning, som jo er en klods om benet på mange danske virksomheder.

Tak. Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er helt enig med den konservative ordfører. Jeg er meget glad for, at vi har den her forespørgselsdebat og synes, det er vigtigt, at vi også har den, forud for at vi lancerer vores formandskabsprogram, altså at vi har en debat i Folketinget om prioriteter for det danske formandskab.

I forhold til konkurrenceevne deler vi også det synspunkt, at det er meget, meget vigtigt, at EU får leveret på den dagsorden, for det er blevet for besværligt at drive virksomhed i Europa. Og det er, helt som ordføreren siger, særlig på grund af alt for bøvlede regler.

Kommissionen er kommet med forslag til at forsimple EU's regulering; det er de her såkaldte omnibusforslag, de er kommet med. Helt konkret håber vi fra det danske formandskabs side at kunne få rykket yderligere på de her forslag.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren. Det er selvfølgelig en lille smule svært at diskutere regeringens prioriteter, når de først bliver offentliggjort på et senere tidspunkt. Det må vi jo erkende. Men så vil jeg prøve at komme rundt om det på en anden måde. Har regeringen nogle succeskriterier for sit formandskab? Altså, når vi kommer frem til den 31. december eller den 1. januar eller for den sags skyld den 10. januar næste år og regeringen kigger tilbage, er der så noget, hvortil man vil sige, at det er man glad for at man har nået, eller at det er man ked af at man ikke har nået? Har man nogle succeskriterier for, hvad det er, man vil?

Ministeren.

Det er jo nogle store prioriteter, der ligger for det danske formandskab, og også en meget, meget ambitiøs dagsorden, som jeg har redegjort for. Vi står med en helt ny verdensorden, hvor der er behov for, at Europa bliver stærkere, at vi rykker tættere sammen, og at vi skaber den her retning. For det danske formandskab vil det være en prioritet og også en succes for os, at vi kan levere på de her forskellige prioriteter i forhold til at få skabt retningen. Det vil sige med hensyn til forsvar og sikkerhed, om vi kan få leveret konkret på nogle forslag, der sikrer, at vi styrker vores forsvar i Europa, og med hensyn til konkurrenceevne, om vi kan få leveret konkret på, at vi får forsimplet lovgivningen eksempelvis. Men det handler om at få leveret på de her større politiske prioriteter og få sat retning for Europa.

Så er det hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for at præsentere prioriteterne, som jeg går ud fra holder, fordi det er dem, som vi har hørt om det sidste halve års tid faktisk. Så jeg går ud fra, at de også holder til juli. Ministeren var meget inde på det her med, at vi befinder os på et kritisk tidspunkt, et vigtigt tidspunkt, og at det er en unik mulighed, hvor vi har ansvaret for at sætte den rigtige retning. Lidt i forlængelse af det, hr. Søren Søndergaard sagde, vil jeg spørge, om der vil blive sat nogle mål f.eks. på det grønne område. For vi skal have den grønne omstilling, og det har ministeren også bekræftet mig i på møder i Europaudvalget, men vil der blive sat nogle mål? Vil vi komme i mål med en stærkere reach-lovgivning? Vil vi få sat et skrappere klimamål, når vi rammer den 31. december?

Ministeren.

Som jeg også sagde til hr. Søren Søndergaard, handler det om at få sat retningen for de her meget, meget ambitiøse prioriteter, der er for det danske formandskab. Men det er klart, at et formandskabsprogram også vil være mere konkret, i forhold til hvad det så er for nogle retsakter, vi gerne vil prioritere og gerne vil levere på. I forhold til klimadagsordenen vil vi jo meget gerne have, at det kan lade sig gøre at sætte et 2040-klimamål. Så det er sådan en helt konkret prioritet på klimaområdet.

Tak. Så er det hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance.

Et af de steder, hvor Danmark står rigtig stærkt, er jo på lifescienceområdet. Vi har globale frontløbere som Novo Nordisk og Lundbeck og ALK og Coloplast og mange andre, men alligevel sakker vi bagud i den globale konkurrence, fordi Kina og USA investerer massivt i innovation og i forskning, og i EU kan man ikke engang skrive ind i sit arbejdsprogram, at man skal have en lifesciencestrategi. Hvordan vil regeringen sætte lifescience på dagsordenen under det danske EU-formandskab?

Ministeren.

Lifescience er selvsagt en vigtig prioritet for Danmark, og jeg mener sådan set også, at det er en vigtig prioritet for Europa, fordi det er det, vi skal leve af i fremtiden – det er nye grønne teknologier og løsninger, også inden for lifescience. Vi forventer ikke, at Europa-Kommissionen nødvendigvis kommer med konkrete forslag på det her område under vores formandskab, men derfor kan man jo godt forsøge at sætte det på dagsordenen og forberede det så godt som overhovedet muligt. Derudover er dagsordenen jo også mere bred end som så. Det handler også om at få skabt mere risikovillig kapital og at få lukket det innovationsgab, der er i forhold til både USA og Kina, som investerer meget i de her teknologier. Der kommer vi jo ind i en budgetdiskussion, også under det danske formandskab, og det er også en retning, vi vil tage.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så nu går vi over til forhandlingen og med de almindelige regler for korte bemærkninger. Nu er det så ordføreren for forespørgerne, hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Man må jeg sige, at lige nu er vi i en verden i rigtig hastig forandring. Tingene går stærkt og ofte, må man sige, i en uforudsigelig retning. Derfor synes jeg også, det et eller andet sted er centralt, at vi i Danmark får formandskabet i en periode, hvor både Europa og især EU rykker tættere sammen, og det tror jeg man gør i håbet om nogle fælles løsninger på de udfordringer og problemer, som der er.

En af udfordringerne er selvfølgelig, at der lige nu også i forhold til vores formandskab er så mange emner og elementer i spil, at man kan sige, at det godt kan blive svært et eller andet sted at fokusere og målrette, hvad vi som formandskab skal gøre en særlig indsats for i det her. Jeg synes, at noget af det, der i hvert fald for mig at se er centralt, er – og det bør være givet på forhånd – EU's støtte til Ukraine både for Ukraines skyld, men i og for sig også for Danmarks og for EU's skyld. Det er, som jeg ser det, den største sikkerhedspolitiske trussel, der er for Europa: krigen i Ukraine. Vi må ikke ryste på hånden i forhold til det her spørgsmål, og det er jeg også ret overbevist om at vi heller ikke kommer til under vores formandskab.

Man kan sige, at Ukrainekrigen, men også det nye lederskab i USA på mange måder har udfordret EU's evne til at sørge for især vores eget forsvar og vores egen sikkerhed. Derfor skal vi selvfølgelig også i Danmark arbejde videre med, hvordan vi senest i 2030 kan forsvare os selv i Europa, så vi bakker op om ReArm Europe. Det kræver kapital, det kræver tempo i forhold til byrder og barrierer, produktionskapacitet – og der har vi jo set problemerne, for vi har tidligere lovet en million stykker ammunition, og jeg ved ikke, hvor langt vi er nået, og om vi overhovedet er der – fælles indkøb, stabile forsyningskæder, integration af Ukraines forsvarsindustri i det europæiske forsvarssamarbejde og så selvfølgelig, at vi stadig væk skal samarbejde med NATO og i højere grad.

I 2011 var det meget konkret og også resultatmæssigt synligt, hvad det var, der skete, for da var det den store udvidelse, som blev underskrevet og etableret. Der kommer vi nok ikke til at stå, men jeg synes sådan set, vi skal videre med verden omkring os, og det vil sige, at vi, i det omfang vi kan, skal åbne og lukke og arbejde videre med de kapitler, der er i udvidelsesforhandlingerne, og her nævner jeg især Ukraine, Moldova og Albanien. Men der er en række lande, hvor vi er i gang med nogle processer. Dem skal vi fastholde. Vi skal hjælpe de her land videre, hjælpe dem mod at nå målstregen i forhold til det her. Vi skal selvfølgelig stille krav i den her forbindelse, men vi bliver også nødt til at række en hånd ud i den her forbindelse.

Der tror jeg også, at noget af det, der kunne være interessant, var, hvis vi, som verden ser ud i dag, også på europæisk plan inden for det halve år, vi har med at gøre, kunne arbejde videre på nogle af de handelsaftaler, der er, og måske kunne MERCOSUR-aftalen ligefrem være en af dem, der blev lukket under det danske formandskab. Det er da i hvert fald et meget konkret resultat i den her forbindelse. Men den åbenhed, der er nu over for at finde andre partnere rundtomkring i verden, mener jeg er noget af det, man også bør arbejde videre med.

Det er klart, at set både med danske briller og også generelt med europæiske er den irregulære migration og immigration en kæmpestor udfordring. Hvis ikke vi får løst den her udfordring, vil det risikere at vælte arbejdet med stort set alle de andre emner, vi arbejder med i EU. Derfor bliver jeg bare nødt til at sige, at det er et kæmpe centralt tema i den periode, hvor vi kommer til at have formandskabet i forhold til det her.

Det er sådan, at vi også er udfordret sikkerhedsmæssigt på vores demokratiske modstandskraft med daglige cyberangreb, som presser vores værdifællesskab. Der bliver vi nødt til at gøre en ekstraordinær indsats. Jeg mener også, at i forhold til retsstatsprincippet er det centralt for dem, vi har med nu, men især også for de kommende. For mig at se er det også et spørgsmål om den europæiske modstandskraft.

Jeg kan se, at tiden løber. Hvad angår omnibusser og byrdelettelser, tror jeg bare, at udgangspunktet er, at det ikke er et forsøg på at deregulere EU, men at det er for at gøre EU mere effektivt i forhold til at kunne agere og handle, og det er en nødvendighed for fremtidens industri.

Men det er klart, at det her jo ikke skal ske på bekostning af klimaet, det skal ikke ske på bekostning af vores miljø. Vi skal under formandskabet presse på for løsninger vedrørende forsyningssikkerheden og selvfølgelig også for at få priser, når vi snakker energi til borgere og virksomheder, som de kan eksistere med.

Sidst, men ikke mindst, synes jeg, at vi starter med det nye budget. Inden for den ramme, der er, skal vi foretage nogle vigtige prioriteringer. Det bliver en stor opgave for os. (Anden næstformand (Karina Adsbøl): Tak! Tak til ordføreren). Jeg har en vedtagelsestekst. (Anden næstformand (Karina Adsbøl): Ja, den vedtagelsestekst må ordføreren også gerne læse op). Jeg er så heldig, jeg har fået bevilling til at læse en vedtagelsestekst op, som en stor del af partierne, nemlig Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og De Konservative, står bag, og den lyder således:

Forslag til vedtagelse

»Danmark overtager EU-formandskabet i en tid, hvor EU befinder sig i en ny geopolitisk situation præget af krig på kontinentet og global strategisk konkurrence. Danmark vil som formandskab arbejde for et stærkt Europa i en regelbaseret verdensorden, der tager ansvar for egen sikkerhed og styrker EU's konkurrenceevne, samtidig med at de grønne ambitioner fastholdes og der fortsat udvises europæisk globalt lederskab på miljø- og klimaområdet, bl.a. gennem et ambitiøst 2040-mål.

Folketinget opfordrer regeringen til især at fremme målsætningerne om

- opskalering af europæisk forsvarssamarbejde og -industri,

- EU's fortsatte støtte til Ukraine,

- styrkelse af EU's geopolitiske rolle, inklusive via udvidelse og handelspolitikken,

- nye EU-løsninger med hensyn til irregulær migration,

- fokus på retsstatsprincippet, demokratisk robusthed og det europæiske værdifællesskab,

- mærkbare byrdelettelser for virksomheder, borgere og myndigheder,

- betalelige energipriser og forsyningssikkerhed,

- udvikling af opsparings- og investeringsunionen og

- ambitiøse reformer i forbindelse med forhandlingerne af EU's næste flerårige finansielle ramme.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 72).

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Forslaget til vedtagelse vil indgå i den videre forhandling.

Jeg kan lige oplyse, at ved redegørelser er det 10 minutters taletid, man har, men ved forespørgsler er det 5 minutters taletid.

Den første spørger er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hvorfor er Rwandamodellen ikke en del af regeringens prioriteringer, nu man har EU-formandskabet? Rwandamodellen går ud på, at asylansøgere bliver sendt til et land uden for Europa. Det behøver ikke være Rwanda; det kunne være andre lande. Hvorfor er det ikke en del af prioriteringerne? Er det, fordi Socialdemokraterne totalt har opgivet at beskytte Europa mod migration? Er det, fordi man gerne vil have migration, så længe den er regulær? Regulær migration kan også skabe enorme problemer. Man kan bare se på Tyskland. Der er migrationen regulær, men landet er ved at bukke under på grund af muhamedansk vold og kriminalitet.

Så hvorfor i alverden har man ikke sørget for, at Rwandamodellen er en del af prioriteringerne? Hele Europa og alle statslederne kommer til Danmark for at diskutere. Det er en oplagt mulighed. Man kan få det italesat. Er det ikke fair at sige, at Socialdemokraterne har svigtet, også på dette punkt, når man ikke vil bringe Rwandamodellen i spil?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at det er imponerende. Altså, da Socialdemokratiet første gang lancerede den her idé om, at man skulle finde et andet sted for afviste asylansøgere uden for de europæiske grænser, blev der grinet og sagt: Det her har jo ingen gang på jorden, og det er der ikke nogen der vil arbejde med andet end Socialdemokratiet. I dag er det jo blevet noget, man diskuterer i Europa som en reel mulighed. Man er der ikke endnu. Men et af de elementer, der ligger her, er jo, som der står, nye EU-løsninger med hensyn til irregulær migration. Jeg synes også, at jeg prøvede at understrege i min tale vigtigheden af og det centrale i, at hvis vi ikke får løst de her problemer, vil alle de andre udfordringer, vi står med, risikere ikke at være ligegyldige, men i hvert fald blive næsten umulige at have med at gøre.

Spørgeren.

Jamen hvorfor er Rwandamodellen så ikke en prioritet for regeringen og for Socialdemokratiet? Er sandheden ikke, at man bare snakker og siger alle de pæne ting, men ikke gør noget? Her har man muligheden for at bringe det i spil, og der er måske endda mulighed for at skabe et flertal i Europa. Man gør det ikke. Hvorfor ikke?

Ordføreren.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at henholde mig til, hvad der står i vores vedtagelsestekst. Der står: »nye EU-løsninger med hensyn til irregulær migration«. Altså, i det her kan det jo være et aspekt, som EU også kommer til at drøfte, i forbindelse med hvordan vi forhindrer nogle af de her ting. Det kan da sagtens blive en løsning på sigt, men kun at fokusere på det synes jeg også vil være for snævert i forhold til at sige: Lad nu paletten være åben, så vi kan finde nogle fælleseuropæiske løsninger på det her.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Nu er det jo ikke nogen skam at blive væk, hvis man ikke er inviteret, og vi har jo ikke været inviteret til at være med til at lave den der vedtagelsestekst. Vi har fået den tilsendt lige inden mødet, og så læste jeg den igennem, og jeg er jo som altid meget positiv, men så tænkte jeg: Hvis jeg nu skulle lave sådan en vedtagelsestekst i forhold til EU, ville jeg tænke, at noget helt afgørende i forhold til situationen – og ud over Ukraine og andre ting, som står der, og det er fint – var at opnå en strategisk uafhængighed af USA, hvad vi i EU jo ikke har i dag, og hvad Europa ikke har i dag. Altså, det synes jeg der er så mange eksempler på.

Så læste jeg den en gang til, og så fandt jeg ikke noget om det. Så vil jeg bare spørge: Når der ikke står noget om uafhængighed af USA, er det så, fordi man ikke mener, at det er en prioritet for formandskabet, eller er det, fordi man har glemt det?

Ordføreren.

Nej, jeg synes, der er nogle andre ting, man i højere grad har gjort. Det er, at man har fokuseret på noget af den der, vil jeg sige, sådan generelle europæiske uafhængighed, altså især når vi snakker energiforsyning osv.

Nu ser vi, hvordan tingene udvikler sig i forhold til det her, og det er klart, at når vi kigger på den sikkerhedsmæssige politiske situation, må man sige, at så er der en usikkerhed nu her, som gør, at vi i meget højere grad må sørge for os selv og sikre os selv i forhold til det her. Men jeg tror, der stadig væk ligger en anerkendelse af, at USA stadig væk er en allieret. USA er stadig væk en vigtig og en stor handelspartner i forhold til EU.

Så vi snakker ikke om at have sådan en strategisk autonomi, hvor vi kun handler i Europa alene. Vi snakker om måske at udvide paletten til ikke kun at omhandle USA, men sådan set også omhandle nogle af de andre steder rundtomkring i verden, hvor vi kan lave nogle handelspolitiske aftaler. Så vi har egentlig ikke drøftet, at vi skulle være fuldstændig uafhængige af USA.

Tak. Spørgeren.

Nu tror jeg heller ikke, at jeg nævnte, at vi skulle være fuldstændig uafhængige af USA, eller at vi ikke skulle handle med USA, eller at vi ikke skulle spille fodbold med dem. Altså, det var sådan set ikke det, jeg nævnte. Jeg konstaterer bare, at Amerika er gået ind og har lukket for Den Internationale Straffedomstols konto. Vi har F-16-fly i Danmark, som vi ikke kan bruge, medmindre USA giver tilladelse til det. Vi er på alle måder fuldstændig afhængige af USA. Vi har set, hvordan USA er gået ind i forhold til Ukraine og ville lukke for Starlink med katastrofale resultater til følge. Så kunne man vel forlange, at man sagde, at det er en selvstændig opgave for det danske formandskab at arbejde for en strategisk uafhængighed.

Tak. Ordføreren.

Hvis man skal tage udgangspunkt i noget af det, som jeg nævnte i forhold til det sikkerhedspolitiske, er det jo en af de der strategiske linjer, der ligger, altså at vi med den usikkerhed, der er, jo er lidt i tvivl om, hvad der sker i forhold til NATO-sporet, som vi sådan set stadig gerne vil være en del af, og der er USA sådan set også stadig en del af det her. Så jeg synes, at vi på nogle områder egentlig snakker om, at vi har sådan en selvstændighed. Men det er jo ikke en afvisning af USA, og det har vi, som jeg siger, heller ikke drøftet.

Tak. Så er det hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance.

21,5 mia. kr. – det er så meget, det koster dansk bnp på grund af al den lovgivning, der kommer fra EU. Noget af det, som har været rigtig tungt, har været det her CSRD og CSDDD, som vi også har behandlet oppe i Europaudvalget, og som erhvervsministeren selv har kaldt for et bureaukratisk monster. Men det, man glemmer at sige, er jo, at det er regeringen, altså Socialdemokratiet og de andre regeringspartier, der selv har stemt det her igennem, både i Europa-Parlamentet og i Folketinget. Nu er man så begyndt at løsne en lille smule på det, men jeg kan godt se, at det kan være, at det med den der styrkelse af konkurrenceevnen, som man sagde det ville være, måske ikke er helt rigtigt. Men man fastholder jo stadig rigtig meget regulering, og man stemmer mere og mere igennem, stort set dag for dag.

Så har man været naiv i Socialdemokratiet, når man har stemt de her ting igennem? Og hvad vil det næste være, som man skal skære væk? For som ordføreren også har været inde på, har man lavet de her omnibusser. Men hvad er den næste omnibus, der skal laves? Hvad er Socialdemokratiets holdning til det?

Ordføreren.

Det var en ordentlig mundfuld. Jeg ved ikke, om man kan sige, at man har været naiv, altså i den forstand, at der jo sådan set har ligget nogle rigtige elementer i det. Ja, men vi er jo kommet ind i hele diskussionen om den der Draghirapport og hele den der diskussion omkring omnibusser nu her, og der er jo et dilemma mellem det her med, at vi gerne vil prøve at effektivisere noget af det og gøre det lettere og prøve at droppe nogle af de byrder, der er, og det, at vi jo ikke nødvendigvis vil droppe målsætningen i forhold til det. Så jeg synes ikke, at man nødvendigvis har været naiv i forhold til målsætningen. Når vi snakker CBAM, som vi havde på programmet, må man bare sige, at der har vi ikke gjort det rigtigt i første runde, i forhold til at man nu faktisk kan lave en ny løsning, hvor man opnår 99 pct. af målene, men hvor 90 pct. af dem, der var involveret, lige pludselig ikke bliver en del af det. Og der er stadig væk nogle miljømæssige målsætninger, som vi sådan set synes at vi stadig væk gerne vil opretholde i forhold til det her. Så jeg ved ikke, om vi har været naive, men der er jo, måske heldigvis, kommet en ny erkendelse i forhold til at sige: Hvis vi vil kunne klare os konkurrencemæssigt på sigt, er vi simpelt hen nødt til at gøre noget.

Spørgeren.

Jeg er jo glad for, at det langsomt er begyndt at gå op for Socialdemokratiet og de øvrige partier i regeringen, at det her er en kæmpestor belastning for europæisk erhvervsliv, og at vi er nødt til at gøre noget ved det, hvis vi skal have en konkurrenceevne, ikke kun mellem landene i EU, men også i forhold til tredjelande, som ikke er omfattet af det samme regeltyranni, som danske og europæiske virksomheder er. Nu er det begyndt at gå op for Socialdemokratiet, at vi skal gøre noget ved det. Hvad er så det næste, man vil kigge på i forhold til at lave regelforenkling?

Ordføreren.

Det er måske lidt forsimplet at sige, at nu er det gået op for Socialdemokratiet. Det her er jo en proces, der er i gang, også i Danmark, hvor jeg kan forstå at man har lavet en beretning om, hvordan vi i Danmark selv kan tage hånd om det her. Det er jo ikke kun Socialdemokratiet; det er jo Folketinget.

I forhold til den næste del omkring EU vil jeg sige, er, at den tredje omnibuspakke, der kommer, jo bliver en forsimpling af investeringer, hvor man på en eller anden måde prøver at lave en forsimpling. For det er jo noget af det, der også er en del af det i forhold til kravet, nemlig hvordan vi sikrer, at der er kapital nok til de investeringer, vi har behov for at skaffe for at kunne skabe de her arbejdspladser i Europa. Så det bliver den næste del, og det vil vi da også bakke op om. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Tak. Så er det hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil stille lidt det samme spørgsmål, som jeg også stillede til ministeren, nemlig om Socialdemokratiet vil være med til at opstille nogle grønne mål for formandskabet, f.eks. på kemikalieområdet, som jeg også ved at fru Christel Schaldemose i Europa-Parlamentet har kæmpet for i mange af de år, hun har siddet der, netop fordi der i hvert fald i forhold til REACH-lovgivningen, EU's kemikalielov, kommer et udkast, og om Danmark vil være med til at løfte den. For der er stemmer, der fortæller, at den nok bliver udvandet, i forhold til hvordan den er nu, hvor den er ret ambitiøs.

Ordføreren.

Ja, nu må vi jo se, men det er fjerde kvartal. Jeg synes, at det vigtige – og det er sådan set også det, erhvervsministeren har prøvet at understrege, når han har været i udvalget – og en af forudsætningerne for den grønne omstilling og det, at vi miljømæssigt rent faktisk kan tage nogle skridt, er, at vi på en eller anden måde kommer op i gear, i forhold til at vi konkurrenceevnemæssigt kan være med i forhold til både USA og Kina.

Det er jo ikke det samme, som at vi skal deregulere fuldstændig eller opgive vores krav omkring det her. Jeg synes jo, at Danmark som land har været et meget godt eksempel på, at man miljømæssigt kan stille nogle krav, samtidig med at man får udviklet nye arbejdspladser med nye kompetencer omkring det her, og det synes jeg vi skal bære med ind i det europæiske samarbejde.

Spørgeren.

Tak. Lige før vi i mødet her havde dette emne, havde vi et emne om Danmarks udviklingsbistand, og noget af det, vi talte om, var at bruge Danmarks rolle som formand for EU til netop at styrke udviklingsbistanden i EU. Er det også noget, som ordføreren kan se at vi kan gøre under formandskabet?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om vi kan gøre det under formandskabet, men det er jo en af de drøftelser, vi skal have. Jeg synes jo generelt, at vi er nødt til at fokusere på verden omkring os, og at vi er nødt til at fokusere på nogle af de lande, som står med store udfordringer. Der tror jeg ikke kun, det er et spørgsmål om udviklingsstøtte, men at det også er et spørgsmål om at kunne lave nogle ordentlige handelsaftaler, hvor der er respekt for hinanden, og hvor vi, kan man sige, sørger for at være i øjenhøjde, når de her aftaler indgås, og det ikke kun er med henblik på what's in it for us, altså hvordan vi får mest muligt udbytte ud af aftalerne, men at vi rent faktisk giver dem muligheden for at hæve levestandarderne i de lande. Det tror jeg er den bedste løsning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det så hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Værsgo.

Mange tak for det. Tak for ordet. Jeg vil gerne tage jer med på en rejse, en tidsrejse – bare 4-5 år frem i tiden. Det er en tidsrejse, hvor vi forestiller os, hvordan de beslutninger, som bliver taget under det danske formandskab, har formet Europa. Jeg håber, at i 2029, når vi skal stemme til europaparlamentsvalget, skal ukrainerne også til stemmeboksene. For første gang skal de stemme i et fredeligt Ukraine og sætte et kryds ved et europæisk valg i et fællesskab med over 500 millioner mennesker. Jeg håber også, at de står ved i stemmeboksene i Moldova og i flere lande på Vestbalkan. Ja, måske er der et enkelt eller to nordiske lande, der også går de til europæiske stemmebokse. Det ville være glædeligt. Det ville være vigtigt. Et større Europa vil være et stærkere Europa.

Jeg håber, at vi i 2029 kan forsvare os selv; at vi har fået styrket det europæiske forsvar, så vi ikke er afhængige af andre, men selv kan stå op for vores værdier og vores sikkerhed; at vi producerer langt mere af det udstyr, vi har brug for; og at danske virksomheder spiller en rigtig rolle. Jeg håber, at granaterne og ammunitionen flyder ud af Krudten i Nordjylland.

Jeg håber, at der er kommet kontrol over vores ydre grænser; at færre mennesker bliver sendt ud på livsfarlige rejser af kyniske menneskesmuglere; at færre kaster sig ud på livsfarlige både i Middelhavet; og at vi har fundet en ny og mere retfærdig måde at behandle asylansøgere på i tredjelande i samarbejde med FN, altså UNHCR, så vi kan hjælpe de mennesker, der virkelig har brug for beskyttelse, og samtidig bevare kontrollen med dem, der kommer til Europa.

Jeg håber, at vi har et langt mere konkurrencedygtigt EU; at vi har fået fjernet en kæmpestor bunke af bøvl og bureaukrati; at vi har skabt frihed og kreativitet; og at det er blevet utrolig meget nemmere for virksomhederne at navigere i regler og ansøgninger, så de kan bruge tid på det, de er gode til: at skabe jobs, indkomst, handel, forretning og nye løsninger. Jeg håber, at vi har en kapitalmarkedsunion, så penge og investeringer lettere kan flyde på tværs af landegrænser; så danskerne ikke investerer helt så meget i aktier i USA, men langt mere i nystartede virksomheder i Italien eller i Spanien; så tyskerne investerer i de danske iværksættere; og så nye idéer kan blive til voksne virksomheder, uanset om de starter i en garage i Herning eller en kælder i Milano.

Jeg håber, at vi har et langt stærkere europæisk elnet, så de franske atomkraftværker er koblet sammen med de spanske solceller, de norske vandkraftværker og de nye, store danske vindmølleparker – de er ikke helt færdige i 2029, men de er på vej til at blive bygget i Nordsøen og ved Hesselø – og jeg håber, at vi dermed også er sikret mere og billigere strøm til både borgere og virksomheder, også når solen ikke skinner lige der, hvor man bor.

Jeg håber, at vi i 2029 har nået 2030-klimamålene, at vi er godt på vej mod 2040, og at det sker med vedvarende energi-former. Ja, måske er der også et lille modulært atomkraftværk på vej et sted; det kunne endda være i Danmark. Og jeg håber, at der ikke er så meget som en eneste liter russisk gas i de europæiske gasnet. Jeg håber, at Danmark er gået forrest, og jeg håber, at vi med EU i ryggen kan skabe en stor grøn forandring, uden at vi går på kompromis med arbejdspladser eller velfærd, og jeg håber, at vi har vist, at konkurrenceevne og grøn omstilling kan gå hånd i hånd.

Jeg håber, at vi har sikret fødevareforsyningen med plantebaserede alternativer, også efter dansk forbillede, så vi kan lave vores protein selv. Det skal stadig ske i danske og europæiske stalde og på markerne og i naturarealerne, hvor flokke af kvæg skaber både fødevarer og biodiversitet, men det skal i stigende grad ske i tanke med bioløsninger – med metoder, der er blevet godkendt hurtigt og bakket op af nye, innovative investeringer.

Endelig, og det er vigtigt, håber jeg, at vi i 2029 har styrket retsstatsprincippet og vores demokratiske robusthed. Ungarn er et land, som nu igen står fuldt og fast bag de europæiske værdier. Vi har dæmmet op for manipulation og misinformation, som var ved at underminere den demokratiske proces i flere europæiske lande, og vi har efter nogle turbulente år i den grad fået styrket det europæiske værdifællesskab og de europæiske demokratier.

Alt det lyder måske som drømme, men det er det ikke. Det er ikke urealistisk. Sporene til det, jeg taler om her, kan blive formet og skabt under det danske formandskab. Vi kan tage de første afgørende skridt. Så tak til europaministeren, og tak til resten af regeringen for at tage opgaven alvorligt og vise mod og handlekraft i en svær tid. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har ikke lyst til at takke regeringen, for den har ikke løst opgaven, nemlig at fortælle om de prioriteter, man vil have i løbet af formandskabet. Så lad mig udfordre Venstres ordfører på dette område.

Er hr. Christian Friis Bach og Venstre enige i, at bekæmpelse af migration skal være et prioritetsområde de næste 6 måneder under det danske EU-formandskab?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er uretfærdigt at sige, at regeringen ikke har fortalt om sine prioriteter. Det har regeringen fortalt om igen og igen. Det er ikke lagt frem i et samlet dokument, som er offentliggjort med et stempel, et sejl og en kongekrone, af den simple grund, at man ønsker at respektere det polske formandskab. Det er sådan, traditionen er: Man gør det, når formandskabet starter, og ikke før.

Men der er fremlagt en række prioriteter, og hvis hr. Alex Ahrendtsen ville læse den tekst, som regeringen har fremlagt sammen med de europapolitiske partier, står migration dér stærkt og tydeligt som en prioritet. Jeg håber, at vi kan få skabt nogle nye, innovative løsninger på migration, inspireret af EU's Tyrkietaftale, hvor vi kan sikre, at vi i stigende grad tilbyder sikkerhed på de ruter, hvor migranter og flygtninge bevæger sig, og jeg håber, at vi i samarbejde med FN – UNHCR har allerede rakt ud – også kan sikre en asylbehandling uden for Europas grænser.

Tak. Så er det spørgeren.

Skal det så være en hovedprioritet under formandskabet, at man f.eks. vender bådene og laver pushback til lands og pushback ved grænserne, sådan som nogle af EU-medlemslandene gør, f.eks. Polen og Finland? Skal det være en overordnet politik? Er det en prioritet for Venstre? Er det en prioritet for regeringen?

Ordføreren.

Det er en prioritet for Venstre – regeringen kan vel tale for sig selv – at sætte fokus på den irregulære migration og skabe sikrere ruter og sikre steder, hvor flygtninge og migranter kan opholde sig, uden at de behøver at kaste sig hen over Middelhavet i usikre både og med livet som indsats, og det er en prioritet for Venstre, at vi sikrer en asylbehandling og en sikkerhed for flygtninge og migranter ude i nærområderne, så de ikke søger mod Europa. Det er stærk prioritet, at vi styrker Europas grænser, ja.

Tak. Så er det hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance.

Tak for en fin tale. Jeg synes, der var mange gode pointer. Der var noget med styrkelse af elnettet, og der blev nævnt atomkraft. Det kan vi jo godt lide i LA. Der blev talt om at bekæmpe bureaukrati og ikke mindst om at hjælpe Ukraine. Det synes jeg var rigtig godt. I starten havde jeg lidt på fornemmelsen, at hr. Christian Friis Bach havde fundet Mathildes dagbog henne på sin kollegas bord, for man begyndte at tale om, hvad der sker i 2029. Så vil jeg bare høre, om ordføreren måske også kan svare mig på, om vi i 2029 har fået indført det her forslag om chatkontrol, som justitsministeren har haft oppe i Europaudvalget flere gange, og i så fald, hvad der er Venstres holdning til det.

Ordføreren.

Det var faktisk især til ære for hr. Alexander Ryle, at jeg nævnte atomkraft og de små modulære reaktorer, som vi jo nu står sammen om at skulle forsøge at fremme. Jeg skal ikke stå her og kloge mig på et forslag, som måske også ligger lidt uden for mit ordførerskab, men jeg kan da notere så meget, at Venstre også står fast på privatlivets ukrænkelighed og fred og retten til ikke at blive overvåget. Det er vigtige prioriteter for os i fastlæggelsen af den digitale sikkerhed, som er helt afgørende.

Spørgeren.

Det glæder mig at høre. Nu har jeg selv en skummel fortid i Venstre, og dengang var man i hvert fald meget skeptisk over for, at staten, hvad enten det er EU eller den danske stat, skulle kigge med i alle folks private kommunikation til hinanden. Så jeg er glad for at høre, at Venstre er skeptisk og kæmper alt, hvad de kan, internt i regeringen for at undgå, at det kommer på bordet.

Jeg vil lige hurtigt prøve at nå at spørge om noget andet, og det handler om EU's budget. Mener Venstre, at EU skal hæve budgettet, når MMF'en skal genforhandles her om lidt, og at EU skal til at have egne indtægter?

Ordføreren.

Jeg vil bare sige til ordføreren, at det ikke behøver være en skummel fortid. Ordføreren er altid velkommen tilbage og få en fremtid i Venstre, hvis det skulle have interesse.

Men omkring budgettet vil jeg sige, at vi nu ser ind i en situation, hvor der er en række store udfordringer, og hvor 15-20 pct. af budgettet kommer til at gå til at betale af på den gæld, vi optog under corona. Det giver jo nogle stærke begrænsninger. Vores hovedprioritet er at prioritere det eksisterende budget, se på samhørighedsmidlerne, og vi er endda også villige til at kigge på landbrugsmidler, og sikre nye innovative finansieringsmekanismer, som kan løse nogle af de store udfordringer, som vi har, og som Draghirapporten peger på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Nu er vi tæt på, at Danmark overtager formandskabet i EU, og derfor er det naturligvis også meget relevant, at vi har den her drøftelse i dag om regeringens planer og prioriteringer for, hvordan man vil bruge formandskabet.

For det er selvfølgelig en åbenlys mulighed for at bringe danske prioriteringer op på dagsordenen, ikke fordi vi lige pludselig skal bestemme det hele, men det at sidde for bordenden giver naturligvis en mulighed for at bringe ting op.

Da regeringen ikke har nogen klare prioriteringer endnu, men de kommer så om en måneds tid, er det også en anledning til, at vi som ordførere kan komme med nogle input til, hvad vi synes regeringen skulle sørge for at prioritere. Det må ske den vej rundt, og så må vi tage den anden diskussion senere, når vi hører, hvad regeringen faktisk ender med at prioritere.

Vi lever jo i en meget omskiftelig tid. Det sidste år og ikke mindst de sidste måneder har man sjældent vidst, hvad morgendagen måtte bringe af udfordringer. Men der er nogle temaer, som toner frem som væsentlige, og jeg går ud fra, at regeringen også har dem på dagsordenen til formandskabet.

EU's konkurrenceevne er et eksempel, som ministeren også har nævnt, på, at EU jo befinder sig i en ny international orden præget af global strategisk konkurrence. Vi oplever en toldkrig mellem Kina og USA. Vi oplever et USA, hvor vi og ikke mindst de danske og europæiske virksomheder ikke ved, hvordan rammerne for handel ser ud i morgen.

På det basale niveau er det naturligvis væsentligt at sikre, at bureaukratiet og kravene til europæiske virksomheder sænkes, så de ikke belaster virksomhedernes mulighed for at konkurrere. Samtidig mener vi også, det er væsentligt at sænke risikoen for mangel på komponenter og materialer, som vi f.eks. så det med mikrochips og ingredienser til medicin under covid, og som vi også har oplevet det i skyggen af krigen i Ukraine. Vi har brug for at sikre forsyningerne og sikre, at vi i Europa i højere grad kan være selvforsynende, og jeg er spændt på, om det er noget, regeringen reelt vil adressere.

I forlængelse heraf skal vi også forholde os til det øgede trusselsniveau. En ting er truslen om krig og behovet for, at vi i NATO arbejder på, at alle lande lever op til kravene. Derfor bakker vi også op om den generelle oprustning i Europa, som finder sted de kommende år. Det kan kun gå for langsomt, desværre. Men én ting er den militære oprustning; en anden er truslen om cyberangreb, sabotage og anden ekstern indblanding.

I går var der en historie om mærkelige elektroniske dele i importerede solceller. Der er fundet dele i importeret elektronik til den dansk energiinfrastrukturer, der bestemt ikke burde være der. Det handler om elektronik, som tilsyneladende giver eksterne muligheder for at afbryde solcellerne, måske endda afbryde eller destabilisere elnettet.

Det fik mig til at tænke på de massive strømafbrydelser, som Spanien oplevede for nylig. Jeg ved ikke, om man har fundet årsagen til afbrydelsen, og om det er en teknisk fejl eller andet, der ligger bag. Men uanset om det er skabt af ondsindede eller bare, i anførselstegn, var et nedbrud, så viser det en enorm skrøbelighed i samfundet. Hvilke tiltag vil ministeren gøre om nogen for at imødekomme problemerne på EU-plan? Kunne der være behov for at tænke et beredskab på tværs af EU-landene? Er der tiltag i gang med det, eller kunne regeringen tage initiativer til at få det på dagsordenen?

Når vi så taler sikkerhed, er der også en historie om, at USA planlagde spionage mod Grønland, hvilket jeg tror vi alle sammen synes er meget bekymrende. Vil regeringen bruge formandskabet til at arbejde med de udfordringer, der er i relation til både USA og Grønland?

Når det gælder sikkerhed, er vi i Danmarksdemokraterne også dybt bekymrede for, at der fortsat ikke er styr på EU's ydre grænser. Vi ser igen og igen eksempler på islamisk terror, som koster almindelige europæere livet. Udover terrorangreb ser vi også eksempler i flere europæiske lande på en stigende islamisering, som sætter fundamentale værdier såsom ligestilling og ytringsfrihed under et voldsomt pres. Derfor skal der lyde en opfordring til, at regeringen også sætter migration og hjemsendelse af illegale migranter højt på dagsordenen under det danske EU-formandskab.

Endelig vil jeg håbe, at regeringen under EU-formandskabet vil tage rammerne for sociale medier op. Der kører en historie på TV2 Fyn i de her dage – det handler om puffbars, som er ulovligt at sælge i Danmark, men hvor markedet tilsyneladende er meget tilgængeligt via Snapchat. Det er et problem med mange sider, og hvordan imødegår vi den handel? Et element kunne jo være en indsats over for Snapchat, for at få dem til at blokere handlen. Der vil jeg gerne høre ministerens tilgang til på EU-plan at arbejde med at få firmaerne bag sociale medier til at medvirke til at stoppe ulovlig handel, som f.eks. handlen med puffbars.

Sluttelig vil jeg på vegne af Danmarksdemokraterne læse følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at EU har fået for meget indflydelse på dansk lovgivning, og at Danmark bør bruge sit EU-formandskab på at arbejde for mere selvbestemmelse til medlemsstaterne.

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU koncentrerer sig om frihandel, afbureaukratisering og en forbedring af danske virksomheders konkurrenceevne.

Folketinget ser med meget stor bekymring på, at regeringen endnu ikke har gennemført planen om at oprette et udrejsecenter i et tredjeland. Folketinget opfodrer derfor regeringen til, at oprettelsen af et sådant udrejsecenter bliver gjort til afgørende prioritet under Danmarks EU-formandskab.

Folketinget konstaterer, at EU's indre og ydre grænser er under pres. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at prioritere en revision af Schengenreglerne, så der fremover skal være mulighed for, at medlemslandene kan indføre permanent grænsekontrol.

Folketinget opfordrer derudover regeringen til at bruge det danske EU-formandskab til at fokusere på forsyningssikkerhed i EU. Dette gælder bl.a. inden for energisektoren, fødevaresektoren og forsvarsindustrien«

(Forslag til vedtagelse nr. V 73.)

Tak.

Tak. Det vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning til hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver lidt i tvivl, for på den ene side siger ordføreren, at EU skal holde sig væk fra en hel masse ting, og på den anden side skal EU regulere puffbars og sociale medier. Jeg ved ikke, om ordføreren kan uddybe lidt, om der er undtagelser, lige når det gælder puffbars, eller om EU skal være langt mindre.

Så vil jeg især spørge ind til, hvad der egentlig er ordførerens tanker om udvidelsen i forhold til hvor hurtigt, hvor mange, hvornår og hvilke lande. Kan vi høre Danmarksdemokraternes bud på det?

Ordføreren.

Altså, når vi taler sociale medier, er det for os at se grænseoverskridende, og den handel, der er med ulovlige varer, er også grænseoverskridende. Derfor mener vi sådan set, at det er et forhold, man godt kan tage og diskutere i EU. Det er den ene del.

Den anden del, spørgeren spørger til, er udvidelse. Vi har ikke travlt med udvidelse. Vi har det som et meget, meget vigtigt punkt, at hvis man overhovedet skal overveje udvidelse, skal der leves op til alle de krav, der ligger i Københavnskriterierne, og så kan man tage en diskussion af det derudfra. Men det er ikke noget vi har travlt med.

Spørgeren.

Det var jo ikke helt et svar, for der er noget, jeg godt kunne tænke mig at vide. Nu talte jeg jo for, at vi skulle have Ukraine med i 2029. Det er et land, der er smadret af krig, og som i den grad i deres fortælling og deres vision for en fremtid passer ind i det europæiske fællesskab. Skal Ukraine, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre, være med i EU i 2029?

Ordføreren.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte Ukraine og hjælpe dem nu i deres kamp i den krig, der foregår, så de kan komme ud af det på en god måde. Efterfølgende vil der være behov for et kæmpe, kæmpe arbejde for at få Ukraine på benene igen og understøtte, at de får en ordentlig status. Når der så kan blive tid til det, kan vi tage en diskussion af optagelsen, men de skal også leve op til de krav, der er. Så vi kan lave mange aftaler, og vi kan lave mange indsatser for at understøtte dem, men det nytter ikke noget at lukke op og tage flere medlemslande ind i EU.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tak for, at vi kan have den her debat, også selv om prioriteterne ikke er helt på plads endnu. Jeg vil også gerne takke for, at vi har haft en række uformelle møder, hvor vi har drøftet disse ting ovre hos europaministeren.

Tilbage i 2002 var kulminationen på Danmarks EU-formandskab forhandlinger om EU's udvidelse, som endte med et big bang i Bella Center og et velkommen til ti nye lande. Der blev i sandhed skrevet historie, imens Danmark sad i stolen. I 2012 havde vi igen formandskabet. Det var kendt som postevandsformandskabet på grund af brugen af postevand i stedet for flaskevand til møderne. Det var dog ikke postevand, der skyllede ind over kontinentet, men det var derimod den voldsomme finans- og gældskrise, der lagde en række eurolandes økonomier ned.

Imperativet for formandskabet var: Europa eller kaos. For Grækenland, Spanien, Portugal og Italien skulle reddes lige meget hvad, og hele Europa kiggede ned i den økonomiske afgrund, indtil den daværende ECB-chef, Super Mario, altså Mario Draghi, sagde de berømte ord, og jeg citerer, »Whatever it takes«, og lagde en dæmper på det hele med sin økonomiske bazooka, der åbnede for ubegrænset opkøb af statsobligationer fra ECB. Det virkede.

Nu har vi formandskabet igen på et afgørende tidspunkt, og der er ingen tvivl om, at sikkerhed og forsvar er helt centrale spor, vi skal følge. Også her kan vi igen tage udgangspunkt i Draghis ord: »Whatever it takes«. Vi står nemlig over for en historisk sikkerhedsudfordring. Først var der Ruslands invasion af Ukraine, og så kom en fuldstændig utilregnelig amerikansk ledelse i Washington. Derfor er der behov for, at Europa rykker tættere sammen.

I den forbindelse var det rigtig godt at høre, at statsministeren i går hejste det europæiske flag helt oppe i toppen af flagstangen i sin tale i afslutningsdebatten. Statsministeren gentog sit fuldtonede europæiske engagement, og det er der brug for. Det er nemlig vigtigt at investere i EU-fællesskab, når man vil lave noget ambitiøst i forhold til sikkerhed, klima og miljø, elektrificering, udvidelse og energiinfrastruktur.

Vi skal og er heldigvis i gang, og med den nye MFF-reform på trapperne er det vigtigt, at vi ikke sætter os over i hjørnet med sparebanden, som vi måske ville have gjort i det gamle Europa, men i stedet får reformeret budgettet, så der kommer mere retning på de politiske og strategiske prioriteter. I den forbindelse glæder det mig, at statsministeren har meldt klart ud, at den danske tilgang bør være præget af fleksibilitet frem for røde linjer. Det er vi helt enige i.

For SF er det også centralt, at vi ikke opruster på ryggen af dem, der har mindst, eller lader klimaet sejle. EU skal forblive verdens progressive stemme i forhold til natur og klima. Det er social retfærdighed og grøn omstilling, der for alvor vil være truet, hvis Europas stemme i verden svækkes. Jeg har været lidt inde på det, men jeg synes, at klima og den grønne politik burde fylde mere i Danmarks formandskabsprioriteter. Vi må jo ikke glemme, at seks af de planetære grænser vurderes overskredet af forskerne.

I løbet af året er jeg på flere europaudvalgsmøder blevet bekræftet af flere ministre i, at klimaet og den grønne omstilling er lige så vigtige som før europaparlamentsvalget, og før Trump kom til, og jeg er også blevet bekræftet i det i dag. Det er jeg jo glad for. Men det er lidt svært at se det i de dokumenter, som vi har fået tilsendt indtil videre. Så en klar opfordring herfra skal være at fremhæve og sætte fokus på miljø og klima i formandskabet. Her vil jeg fremhæve noget, der står mit hjerte nært, nemlig EU's kemikaliestrategi, som er fra 2020, og som er virkelig ambitiøs og visionær. En realisering af den her strategi vil nemlig sikre mennesker og miljø mod skadelige kemikalier fremadrettet.

Noget, som jeg også gerne vil kigge på i forhold til det grønne, er landbrugsstøtten. Landbrugsstøtten skal også kigges på i løbet af efteråret, og der kunne det være oplagt at omlægge den i en mere grøn retning, f.eks. ved at kigge på, hvordan man kan flytte noget af støtten fra det konventionelle landbrug til det økologiske landbrug. Vi skal have landbruget omfattet af EU's kvotehandelssystem, og vi skal have et fælles ambitiøst klimamål, hvor Danmark skal være med til at hæve niveauet, og det hører jeg så også ministeren sige her fra talerstolen. Så der er nok af vigtige dagsordener at tage fat på.

Afsluttende vil jeg sige, at sikkerhed og konkurrence er meget, meget vigtige emner at tage op under formandskabet. Vi bakker op om de prioriteter, der er, men vi må ikke glemme den grønne omstilling. Vi skal passe på planeten, der sikrer vores og fremtidige generationers velfærd. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. På alle mulige andre områder ved jeg jo, at SF og vi deler opfattelsen af, at det er rigtig uheldigt, at vi i den grad er i lommen på USA på alle mulige områder, f.eks. i spørgsmålet om støtte til Ukraine. Hvis USA kan stoppe Starlink, dvs. stoppe for, at Ukraine reelt kan kæmpe imod, som de jo gjorde en kort periode, så vil det være en katastrofe, og derfor er jeg sikker på – det har jeg da hørt – at vi er enige om, at der skal opbygges et alternativ.

Derfor undrer det mig også, at der ikke i det her forslag til vedtagelse står noget om det aspekt, for det er et helt centralt aspekt, uanset hvad vi snakker om. Ligegyldigt om vi snakker om Grønland, om vi snakker om Ukraine eller vi snakker om handel, er det her et centralt element. Derfor vil jeg bare spørge ordføreren: Hvis ordføreren nu helt selv skulle have skrevet det her forslag til vedtagelse, ville der så have været en pind med om, at det var en formandsprioritet at arbejde for en strategisk uafhængighed af USA?

Ordføreren.

Tak for det. Altså, allerede nu er der jo fuld gang i arbejdet med at blive uafhængige af USA, både fra dansk side, men også fra EU's side. Der bliver indgået handelsaftaler på tværs, og Mercosur blev også nævnt på et tidspunkt som en aftale, der kunne være med til at gøre os mindre afhængige. Så jeg ved ikke, om vi ville lave en decideret pind om det, for arbejdet er sådan set allerede i gang, og jeg ved, at det også er en prioritet for den danske regering. Jeg tror måske snarere, at vi ville have haft en pind mere med om noget grønt, men det kom der ikke med i denne omgang.

Spørgeren.

Jo, men det er et lidt dårligt argument, at det er i gang, ikke? For det er der jo også en lang række af de andre ting, der står i forslaget til vedtagelse, der er. Eller er det noget nyt, at vi skal til at støtte Ukraine? Sådan opfatter jeg det ikke. Det står der jo også. Så det er et spørgsmål om, om man har det som en målsætning, og der undrer det mig bare, at det ikke er en målsætning her. Men jeg ville egentlig tilbyde SF, at vi kunne lave et forslag til vedtagelse, hvor det stod, bare for at være venlig, men det er klart, at hvis ikke det er SF's prioritering, så er det jo et dumt tilbød at komme med.

Ordføreren.

Tak for tilbuddet. Det er taget vel imod, og det er jo ingen tvivl om, at det også er noget, vi skal arbejde for fremadrettet. Det gør vi allerede i Danmark, og det gør vi selvfølgelig også på EU-niveau.

Hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance.

Ordføreren nævner, at Danmark plejede at være en del af sparebanden, og at det skulle vi i hvert fald ikke være. Men skal det så forstås på den måde, at Danmark skal være en del af sløsebanden? Skal vi til at bruge endnu flere penge nede i EU? Skal EU-medlemskabet være dyrere for medlemslandene, eller er SF villig til at kigge på, hvordan vi bruger pengene inden for EU's budget i dag, f.eks. i forhold til landbrugsstøtten? Jeg har tidligere hørt SF'ere tale dårligt om landbruget, så kunne det være et sted, man kunne kigge på?

Ordføreren.

Landbrugsstøtten er helt klart et område, vi gerne vil kigge på. Det er noget af det, vi også skal gøre, hvis vi skal igennem med den grønne omstilling. Hvis vi skal have mere biodiversitet, hvis vi skal passe på vores klima, og hvis vi skal passe på vores miljø i det hele taget, skal vi gøre noget ved landbrugsstøtten. Så der er noget at gøre dér. Om vi skal bruge færre penge, er jeg ikke så sikker på. I forhold til det her med at bruge måske flere penge eller bruge dem rigtigt er der bl.a. det her med, at vi måske skal være med til at tage EU-lån, sådan at vi kan finansiere bl.a. den store oprustning, som vi er nødt til at lave.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg spørger, er, at landbrugsstøtten jo udgør en virkelig stor del af EU-budgettet – det tror jeg godt at ordføreren ved. Altså, det er omkring en tredjedel af hele EU-budgettet. Hvis man kigger på noget andet end landbrugsstøtten, er der jo også strukturfondene, som er omkring 61 pct. af EU-budgettet. Det er alt muligt, der går til regional støtte, erhvervsstøtte og fonde og programmer. Så min pointe er bare, at der jo er rigtig mange penge i EU-systemet i forvejen. Så er det virkelig nødvendigt at hæve prisen og måske også, sådan som andre røde partier i Europa-Parlamentet har foreslået, have egne indtægter for at kunne finansiere de udgifter, man mener at EU skal stå for?

Ordføreren.

Jeg tror, at der er en rigtig god diskussion om prioritering af EU-midler, men i forhold til landbrugsstøtten er der ingen tvivl om, at den kan vi ikke bare afskaffe fra den ene dag til den anden. Der er rigtig mange landmænd, der er afhængige af den, både i Danmark, men også især i nogle af de store lande, hvor de har meget mindre landbrug. Så hvis man fjerner landbrugsstøtten, vil de gå rabundus. Men der er ingen tvivl om, at vi skal kigge på den, altså om den skal bruges på en bedre måde.

Hr. Christian Friis Bach, Venstre.

Jeg trykkede mig bl.a. ind, fordi jeg kunne mærke, at ordføreren blev lidt stresset og ikke fik sagt nogle ting. Jeg tænkte, at jeg ville trykke mig ind, så ordføreren fik lidt mere taletid til at sige nogle af de ting, som han måske ville have med.

Men jeg vil bare lige spørge lidt ind til det med loven og forsvaret. Jeg har jo fulgt SF helt tilbage fra slut-1980'erne og har med glæde set den meget stærkere europæiske linje, som SF har i dag, og det glæder mig. Men kan ordføreren sige lidt mere om, hvor SF står sådan forsvarspolitisk og sikkerhedspolitisk og i forhold til NATO og EU? Hvor står SF sådan helt præcis dér? Hvor meget skal vi løse i fremtiden i EU, og hvordan bliver samspillet med NATO?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er jo ikke forsvarsordfører, men én ting er sikkert, og det er, at vi skal stå sammen, både i FN, i EU og i NATO. Derfor har SF også ændret holdning over tid til, at vi netop nu også skal opruste, sådan at vi kan stå på egne ben i Europa. Helt præcis hvordan det skal gøres, vil jeg overlade til min forsvarsordførerkollega.

Tak til ordføreren fra SF. Vi bytter lidt rundt i talerrækken, så alle kan nå det, de skal. Fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti er den næste på talerstolen.

Mange tak, og også tak til mine kollegaer, for at jeg lige måtte komme på her. Den 1. juli 2025 overtager Danmark EU-formandskabet fra Polen. Det sker i en tid, hvor Europa står midt i en ny international orden præget af strategisk konkurrence, stigende geopolitisk spænding og et alvorligt trusselsbillede. Det er et Europa, som i stigende grad må tage ansvar for egen sikkerhed, egne interesser og egen fremtid.

Det Konservative Folkeparti bakker op om regeringens ambition om, at Danmark skal være en drivkraft i arbejdet for et stærkere og mere selvstændigt Europa, dvs. et Europa, der ikke lukker sig om sig selv, men som står stærkt forankret i sine værdier og med blikket rettet mod både fremtiden og verden omkring os.

Vi kan ikke tale om Europas fremtid uden at tale om krigen i Ukraine. Ruslands brutale angreb på et frit og demokratisk land er ikke blot en krig mod Ukraine; det er et opgør med den verdensorden, som vi har bygget vores sikkerhed og vores samarbejde på. Det er et forsøg på at splitte Vesten, svække demokratierne og ændre Europas grænser med vold. Det er derfor også en europæisk krig. Det er en afgørende test for EU's evne og vilje til at stå sammen politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Europa må i stigende grad kunne klare sig selv, ikke i isolation, men i erkendelse af at vi ikke længere kan tage amerikanske sikkerhedsgarantier for givet. Vi skal tage ansvar for Ukraines frihed og for vores egen.

For os Konservative er det afgørende, at formandskabet sætter sikkerhed øverst på dagsordenen. Europa skal være bedre rustet mod militære trusler, cyberangreb, sabotage og udenlandsk indblanding i vores demokratiske processer. Det handler om forsvar, men det handler også om teknologi og robusthed. Derfor skal vi styrke det europæiske forsvarssamarbejde, men samtidig respektere de nationale forbehold og forskelle.

Vi skal bidrage til at gøre Europa mere modstandsdygtig, men også konkurrencedygtig. For sandheden er, at vi halter bagefter. EU taber terræn i forhold til både USA og Kina økonomisk, teknologisk og innovationsmæssigt. Det er altafgørende, at vi får ryddet op i eksisterende lovgivning og laver et paradigmeskifte i Bruxelles, når det kommer til de hensyn, vi tager, når vi laver ny lovgivning. Det skal være lettere at drive virksomhed i EU, ellers taber vi på den lange bane. Så let kan det siges; så er der ikke råd til sikkerhed og velfærd og grøn omstilling.

Størstedelen af den lovgivning, der hver dag medfører magtesløshed blandt danske erhvervsdrivende, stammer fra EU. Det er klart, at virksomheder er tilbøjelige til at slå sig ned der, hvor de kan få de bedste rammevilkår. Heldigvis virker det til, at tiøren er faldet i forlængelse af Draghirapporten. Omnibusprocesser er sat i gang, men alligevel lander der sager på mit og vores erhvervsordførers bord, hvor man ofte kan blive i tvivl om, hvorvidt det er noget, som dem, der skaber værdi i vores samfund, egentlig er tjent med.

Hensynet til europæisk konkurrenceevne bør være et altomfattende hensyn, hvilket jeg håber at regeringen vil bruge formandskabet til at understrege over for vores europæiske venner. Regeringen skal under formandskabet være med til at igangsætte de indledende forhandlinger om den næste flerårige finansielle ramme, hvilket er en oplagt mulighed for at sætte ny retning for EU. Her mener Det Konservative Folkeparti, at der skal være fokus på reformer, på regelforenkling og på at lette de administrative byrder for borgere og virksomheder.

Vi ser med bekymring på antydninger om et markant større EU-budget og dermed et øget finansieringsbehov. Det må ikke ende med højere bidrag uden tilsvarende værdi for borgerne. Vi skal sikre, at de penge, der bruges, bruges klogt. Vi skal gøre det lettere at anvende EU-regler i praksis.

Danmark har en rolle at spille i det europæiske samarbejde, ikke som et lille land, der står på sidelinjen, men som en troværdig og ansvarlig og værdibaseret aktør. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for, at vi styrker Europas sikkerhed, vores økonomiske styrke og sammenhængskraft, som gør EU bedre for borgerne. Tak for ordet. Jeg nåede det lige.

Der er ca. 30 sekunder tilbage. Der er ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Den næste i talerrækken er hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi lever i en tid, der grundlæggende er præget af forandringer. Som jeg sagde, da vi debatterede ministerens redegørelse om udviklingen af EU-samarbejdet tilbage i marts, står vi ved en skillevej, hvor geopolitisk usikkerhed, en svækket konkurrenceevne og Ruslands invasion af Ukraine definerer den europæiske hverdag, og forandringerne stopper ikke her. Der er forandringer i vores tryghedsbillede, når truslerne rykker tættere på, forandringer i de globale forsyningskæder, der udfordrer vores økonomier, forandringer i teknologiudviklingen, der tvinger os til at gentænke alt fra energipolitik til cybersikkerhed, og ikke mindst forandringer i vores forventninger til, hvad EU skal kunne levere.

Men lederskab kræver mere end blot redegørelser og gode intentioner, lederskab kræver mod til at prioritere, til at tage svære beslutninger og til at se fremad. Det er tydeligt, at EU er i gang med at forandre sig indefra. Vi hæver barren for, hvad vi skal kunne løse i fællesskab, i takt med at der kommer flere udfordringer fra landene omkring os. Desværre følger bureaukratiet trop på en måde, der ikke effektiviserer, men overkomplicerer og besværliggør. Forandringer kræver lederskab og ikke bare flere regler, og derfor bør det danske EU-formandskab være et klart opgør med unødvendigt bureaukrati, så vi kan tage spadestikket til et mere smidigt EU, hvor regelforenkling ikke bare er en skåltale, men en konkret prioritet.

Men det handler ikke kun om flere regler, det handler også om en bedre prioritering. Det er meget muligt, at man i lyset af de mange udfordringer, som EU står over for, mener, at det er nødvendigt at hæve EU-budgettet, men det mener vi ikke i Liberal Alliance. Der er rigeligt med penge, de bliver bare brugt forkert. F.eks. bruger EU over 400 mia. kr. hvert eneste år på samhørighed og regionalstøtte, og det dækker over alt fra en sporvognslinje i Bratislava til et karriereprogram for asylansøgere i Wien, opgaver, som vi mener bør løses nationalt og ikke fra Bruxelles.

Vi er også nødt til at erkende, at EU's konkurrenceevne er på retur. USA og Kina buldrer af sted med innovation og investeringer i lifescience og kunstig intelligens, mens vi selv regulerer os i graven. Sådan må det ikke fortsætte, og at styrke konkurrenceevnen skal være en mærkesag for Danmark. Vi skal styrke det indre marked og sikre lige vilkår for virksomheder på tværs af grænser og sektorer, så Europas økonomi igen kan blive en drivkraft i stedet for en spændetrøje. Særlig er det afgørende for konkurrenceevnen at skabe et reelt indre marked for energi og digitale tjenester, hvor idéer kan blomstre, investeringer kan flyde frit, og hvor innovationen ikke kvæles i bureaukratiets jerngreb. Vi skal gøre det lettere for europæiske og danske virksomheder at vokse, eksportere og skabe arbejdspladser uden at drukne i papirarbejde og detailstyring.

Et centralt vækstområdet er lifescience, og her har Danmark både erfaringen og styrken til at gå forrest Vi huser globale frontløbere som Novo Nordisk og Lundbeck, og vi har allerede en national sciencestrategi, som EU passende kunne lade sig inspirere af. Hvis vi investerer klogt og vi regulerer klogere, kan Europa igen blive en frontløber i sundhedsindustrien og ovenikøbet skabe tusindvis af arbejdspladser undervejs. Lifescience er ikke bare en industri; det er en trædesten på vejen til et stærkere Europa.

Så er der udvidelsen. Forandringen sker også uden for vores grænser. Ukraine og Moldova banker på døren, og det er i Danmarks interesse at lukke dem ind. Da Danmark i 2002 havde formandskabet, var vi med til at åbne døren for ti nye medlemslande i den største udvidelse i EU's historie, det krævede mod dengang, og det gør det også i dag. Sådan en udvidelse kræver, at vi reformerer EU indefra, så vi er klar til at rumme flere medlemslande. Vi skal sikre, at et større Europa også bliver et stærkere Europa, hvor basale værdier som retsstatsprincipper, ytringsfrihed, lgbt-rettigheder og mediepluralisme ikke udvandes, men styrkes. Udvidelsen må ikke blive et kompromis med vores principper, og forandringerne må ikke blive et opgør med vores værdier.

Forandringer kræver lederskab, det danske EU-formandskab skal være den sikre hånd på roret, når det blæser. Vi skal skære igennem bureaukratiet, styrke konkurrenceevnen og det indre marked og gøre EU større igen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig, så Ammar Ali fra Moderaterne er den næste i talerrækken.

Tak for ordet, formand. Danmark står over for en historisk mulighed, når vi overtager formandskabet den 1. juli i år. Det er en chance, vi skal gribe med ansvar og ambition. Vi har mulighed for at sætte retningen i Europa i en tid, hvor vi både skal navigere igennem globale kriser, men også skabe langsigtede løsninger. Moderaterne ønsker at bruge formandskabet til at understøtte regeringens prioriteter og sikre et EU, der er tættere på borgerne, mindre bureaukratisk, mere grønt og mere handlekraftigt. Vi ser tre klare politiske spor, hvor Danmark bør sætte sit aftryk.

For det første er der sikkerhed og forsvar. Krigen mod Ukraine har vist os, at fred og stabilitet ikke er noget, vi længere kan tage for givet i Europa. Vi skal have et EU, der kan stå stærkt i mødet med truslerne udefra, ikke som erstatning for NATO, men som supplement. Danmark bør bruge formandskabet til at fremme konkrete initiativer for et tættere europæisk forsvarssamarbejde. Det gælder alt fra bedre koordinering af indkøb til et styrket cyberforsvar.Det kræver også, at vi tør prioritere forsvar højere i EU-budgettet. Det kræver mod og politisk vilje, og det forventer vi at regeringen udviser.

For det andet er der demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Det står også højt på dagsordenen. EU bygger ikke kun på økonomi og sikkerhed. Det bygger også på vores fælles værdier. Demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder er helt grundlæggende for vores samarbejde. Danmark bør bruge formandskabet til at styrke opbakningen til de her værdier. Det handler om, at borgerne kan have tillid til deres institutioner, at lovgivningen håndhæves retfærdigt, og at man frit kan deltage i samfundsdebatten. Det handler også om at værne om de grundlæggende frihedsrettigheder. Det gælder alt fra beskyttelse mod diskriminationen til retten til privatliv og personlig sikkerhed. Når vi står sammen om de her principper, står vi også stærkere i mødet med de udfordringer, Europa står over for.

Så er der det tredje: klima, omstilling og konkurrencekraft. Den grønne omstilling skal være den røde tråd igennem det danske formandskab. Danmark har allerede vist, at vi kan gå forrest på klimaområdet, og nu skal vi hjælpe resten af Europa med at gøre det samme. Det gælder ikke mindst på energiområdet. Vi skal sætte skub i udviklingen af vedvarende energi. Men det skal ske på en måde, hvor vi ikke taber dem, der skal levere det, nemlig virksomhederne og borgerne. Derfor skal vi også have fokus på byrdelettelser og smartere regulering, for mange virksomheder, særlig små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i dansk og europæisk økonomi, er tynget af et EU-regelsæt, der gør det unødvendig besværligt at bidrage til den grønne omstilling. Det er vi nødt til at lave om på.

Endelig må Danmark tage føringen på den digitale dagsorden. Cybersikkerhed, kunstig intelligens og dataetik bliver kun vigtigere i den verden, vi lever i, ikke mindst i et Europa, hvor teknologisk suverænitet er et strategisk mål. Det er vigtigt, at Danmark nu får muligheden for at være vært i et Europa, der er i forandring. Vi skal sikre, at EU ikke fjerner sig fra borgerne, men bliver mere relevant, nært og tilgængeligt. Vi skal støtte et ambitiøst formandskab, der gør en reel forskel, både for Danmark og for Europa. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig, og vi skrider hastigt videre. Hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten er den næste på talerstolen.

Med krigsforbrydelser i Ukraine og Gaza og med Trump i Det Ovale Værelse har det aldrig været vigtigere, at EU handler som en værdidrevet aktør på folkeretten og demokratiets side. EU er en stor aktør, og med det følger et stort ansvar, hvad enten det gælder Ukraine, Gaza eller grøn omstilling. Derfor bør Danmark som formandsland arbejde for respekt for international lov og menneskerettighederne.

Ser vi på EU's indre linjer, giver Ungarn grund til bekymring. Landet har netop forladt Den Internationale Straffedomstol. Det er yderligere et skridt i autoritær retning, som Orbanregeringen bevæger sig i – en retning, der også tæller underminering af retsstaten, undertrykkelse af minoriteter, forbud mod priden og kvælning af civilsamfundet. EU har i årevis haft gang i en såkaldt artikel 7, § 1-procedure uden tilstrækkelig effekt. Vi har derfor brug for, at der tages yderligere skridt, som rent faktisk kan føre til konkrete konsekvenser for Ungarn, f.eks. i form af fratagelsen af stemmeretten.

I Ukraine ser vi et folk, der forsvarer sig mod Putins overfaldskrig. EU har tidligere haft problemer med at levere Ukraine den lovede ammunition, og det risikerer nu at gentage sig. EU har lovet 2 mio. styk artilleriammunition i 2025, men medlemslandene har kun planlagt for to tredjedele af dem. EU har nogle af verdens største våbeneksportørlande, men vi har det problem, at våben bliver solgt til højestbydende, i stedet for hvor det er bydende nødvendigt. Våbenindustrien skal ikke kunne sende våben til Qatar, Israel og Saudi-Arabien, mens Ukraine løber tør i skyttegravene. Det er uacceptabelt og kræver politiske initiativer.

Ser vi mod Mellemøsten, bliver den palæstinensiske befolkning udsultet og myrdet, alt imens våbeneksporten til Israel får lov at fortsætte. Det rimer ikke på et menneskerettighedsbaseret EU. Når Danmark sætter sig for bordenden, bør der indarbejdes en ændret kurs. Vigtige skridt i den retning er anerkendelse af Palæstina som stat og opsigelse af associeringsaftalen med Israel, som netop bygger på overholdelse af menneskerettighederne.

Kigger vi over Atlanten, bliver udviklingen i USA mere og mere bekymrende. Vi skal ud af amerikansk afhængighed. Det gælder våbenkøb, og det gælder hele techområdet. Officepakken lyder måske ikke så dramatisk, men vi har allerede set Trump tvinge Microsoft til at slukke for kritiske softwarefunktioner for Den International Straffedomstol. Danmark bør derfor som formandsland arbejde for, at EU gør sig uafhængig af amerikansk software og andre vitale ting, som USA kan dominere, og satse på forskning og udvikling på det område.

Danmark overtager formandskabet i en tid, hvor der tales meget om regelforenkling og konkurrenceevne. Bureaukrati for bureaukratiets skyld er selvfølgelig noget skidt, f.eks. de tonstunge procedurer i forbindelse med kommunernes EU-udbud og EU's indviklede statsstøtteregler. Men afbureaukratisering må aldrig åbne for et ræs mod bunden. Det gør det ofte i EU, hvor regelforenkling og konkurrenceevne er blevet kodeord for at udhule beskyttelse for arbejdere, miljø og klima. Almindelige lønmodtagere og forbrugere mangler beskyttelse mod en lang række farlige stoffer. Her er ikke brug for deregulering, men for handlekraft. Der er 1400 farlige stoffer, som slet ikke har grænseværdier, og lige nu kan EU's kemikalieagentur kun vurdere fem stoffer ad gangen. Det betyder ifølge Hollands regering, at vi først får grænseværdier for alle disse 1400 om 70 år! Her er oplagt et emne, hvor regeringen må sætte turbo på som formandsland.

At kæmpe for almindelige menneskers forhold, for klimaet, for miljøet, for retsstaten, for menneskerettighederne og international lov må efter Enhedslistens opfattelse være ledetråden for det danske formandskab i det kommende halvår. Med det arbejde ønsker vi regeringen god arbejdslyst og held og lykke.

Tak for det. Hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Jeg tænker bare, at det jo faktisk næsten var en EU-begejstret tale – tak for den – herunder om en række nye opgaver, EU skulle påtage sig og gøre meget mere af og ansætte endnu flere medarbejdere til. Hvad tænker Enhedslisten egentlig om budgettet, hvis det nu gælder de forsvarspolitiske prioriteter, hvor jeg faktisk hørte tale om stærke investeringer i forsvar og sikkerhed og ikke mindst i Ukraine og fælles gæld?

Det er jo skægt, for man kan jo høre mange ting. Nu ved jeg ikke, om det er den samme tale, der bliver udsendt gennem de der hørebøffer, som modtageren, hr. Christian Friis Bach, har på, som det, jeg sagde, men jeg tror ikke, jeg sagde noget om f.eks. opbygningen af en eller anden gigantisk våbenindustri. Hvad er virkeligheden? Virkeligheden er, at af verdens ti største våbeneksportører ligger de fem i Europa, og de fire ligger i EU. Verdens næststørste våbeneksportør hedder Frankrig. Vi har overhovedet ikke brug for flere våbenproducenter; vi har brug for, at det, der bliver produceret, ikke bliver sendt til f.eks. Saudi-Arabien og Qatar, men bliver brugt i Ukraine, hvor der er en alvorlig situation.

I forhold til budgettet vil jeg bare sige, at vi mener, der skal være omfordeling inden for budgettet. Der er en lang række poster på budgettet, som vi længe har ønsket ophævet, f.eks. landbrugsstøtten og en del af strukturfondsmidlerne.

Ordføreren skal også have et plus for sin entusiasme, i og med at ordføreren tog ordet, før han havde fået det. Men det skøjter vi let og elegant hen over. Spørgeren.

Ja, det er jo rigtigt, altså ud over at man engang imellem nu også kan høre grønlandsk, er der også sådan et EU-filter, man kan sætte på, som styrker det europæiske sammenhold og sorterer forskellige former for negative EU-ytringer fra.

Men når det er sagt, vil jeg bare høre om det der med fælles gæld, for det skal vi til at diskutere. Nu er det budgettet, ja – omfordele, ja, det er jo ikke muligt, det med landbrugsstøtten er nok svært, og hvis man vil gøre flere ting, skal man have flere penge. Men så er der det der med gælden – at tage et stort lån og f.eks. støtte Ukraine.

Ordføreren.

Nu forstår jeg, at det ikke er velset at være for entusiastisk her fra Folketingets talerstol, så jeg skal prøve at gøre det meget kedeligt. (Søren Søndergaard sukker dybt).

I forhold til den fælles gæld, har det tidligere været vores opfattelse og er stadig væk vores opfattelse, at man godt kan optage fælles lån, men det skal være sådan, at den fælles gæld stiftes i forhold til de enkelte lande, og de lande skal selv stå for tilbagebetaling. Det kan man på EU-plan gøre på en måde, så man får lavere rente, ved at gælden kan betales tilbage via den fremtidige f.eks. landbrugsstøtte eller strukturfondsmidler, sådan at hvis landene ikke selv betaler tilbage, bliver det taget derfra.

Der er ikke flere indtegnede – tak til ordføreren fra Enhedslisten. Hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti var nødt til at løbe til andre opgaver, så han er ikke på talerlisten, og jeg ser heller ikke hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre i salen. Fru Sascha Faxe fra Alternativet har tidligere meddelt, at hun ikke kommer, og således er den næste på talerstolen vores europaminister.

Tak for det. Jeg vil gerne kvittere for en god debat. Jeg er glad for, at vi har haft en debat her i Folketingssalen om regeringens foreløbige prioriteter for formandskabet. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har den her debat inden formandskabet, også inden formandskabsprogrammet bliver lanceret.

Jeg har allerede redegjort for regeringens foreløbige prioriteter. Vi er kommet vidt omkring på mange forskellige emner, og jeg vil også gerne kvittere for det brede samarbejde, vi har om europapolitikken. Det brede samarbejde bidrager til en positiv opfattelse af Danmark, og det er vigtigt for vores håndtering af formandskabet, fordi det også får betydning for Danmarks anseelse fremadrettet. Det, at vi har formandskabet, er også en unik mulighed for at sætte nogle aftryk og bidrage positivt til Europas fremskridt.

Der tegner sig for mig at se en bred enighed om de forskellige målsætninger for det danske formandskab. Vi har været omkring støtte til Ukraine; omkring en udvidelse måske allerede i 2029, som jeg noterer mig, at hr. Christian Friis Bach ønsker sig; at vi skal kunne svare sig selv inden 2030, eller have strategisk uafhængighed, som hr. Søren Søndergaard udtrykker det; at vi skal bekæmpe irregulær migration. Her er der allerede nogle konkrete forslag på bordet fra Kommissionen med ny EU-lovgivning på udsendelsesområdet og forslag om sikkert tredjeland, så man eksempelvis kan lave udrejsecentre i tredjelande, som hr. Alex Ahrendtsen efterlyser.

Vi har også været inde omkring beredskab, og her vil jeg gerne benytte muligheden for på at svare på de spørgsmål, som hr. Jens Henrik Thulesen Dahl stillede mig. Det danske formandskab vil arbejde for at implementere EU's beredskabsstrategi i lyset af de anbefalinger, der er kommet i Niinistö-rapporten. Vi vil også have fokus på at tage kampen op med techgiganterne og beskytte børn og unge. Vi vil bl.a. sætte fokus på udfordringerne med grænseoverskridende og ulovligt indhold på sociale medier og også aldersverifikation.

Så har vi været inde omkring konkurrenceevne, som flere ordførere har nævnt. Det er jeg glad for står højt blandt prioriteterne, for det gør det også for regeringen. Flere har også nævnt, at det er vigtigt, at det samtidig går hånd i hånd med de grønne ambitioner, og det er jeg også helt enig i er vigtigt.

Det er kort og godt nogle vigtige emner, der er på dagsordenen, og det er også en ambitiøs dagsorden. Det viser jo også, at vi overtager det her EU-formandskab i en tid, hvor der er mange udfordringer for Europa, men også at der er mulighed for at skabe løsninger.

Jeg noterer mig bl.a., at der jo også er momentum for europapolitikken. Altså, danskernes opbakning til Europa er massiv. En nylig undersøgelse viste, at 97 pct. af de adspurgte danskere mener, at EU-landene i højere grad skal stå sammen om at løse de globale udfordringer.

Som formandskab vil vi gribe enhver chance, vi kan, for at levere nogle konkrete resultater, og derfor er jeg også glad for forslaget til den brede vedtagelsestekst, som ligger på bordet. Jeg glæder mig til det fortsatte brede samarbejde, som vi har her i Folketinget. Tak for ordet.

Hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance.

Kan ministeren redegøre for, hvad den foretrukne model for online aldersverifikation er, og hvad ministeren forventer at kunne opnå enighed om med de øvrige EU-lande under det danske formandskab?

Ministeren.

Nu er jeg jo godt nok tidligere digitaliseringsminister, men jeg tror, at jeg vil afholde mig fra at skulle redegøre for noget så konkret, som ligger på en anden ministers ressortområde.

Spørgeren.

Så må det blot være en opfordring til, at man, når man begynder at skulle lave aldersverifikation, så kigger på det, som EU jo faktisk er på vej med i form af den her eIDAS2-forordning, hvor man vil sikre beskyttelse af privatliv, altså at du ikke kobler den her verifikation op på identitet, men på en slags certifikat om, at du f.eks. er gammel nok til at se det her indhold, men ikke hvem du er, og hvem det er, der logger ind på forskellige sider og ser deres indhold. Det er blot en opfordring herfra.

Ministeren.

Jeg er glad for opfordringen. Det er jo også en drøftelse, jeg tidligere har haft med ordføreren på mit tidligere ministerområde, og det er jo også den retning, som regeringen arbejder i. Blandt andet er der det her forslag til en EU-wallet, hvor man har mulighed for at vise, at man er gammel nok, men i øvrigt ikke viser yderligere oplysninger, altså eksempelvis heller ikke hvor gammel man er, men blot at man er gammel nok, så man sikrer privatlivet.

Hr. Christian Friis Bach, Venstre.

Tak for det. Jeg har bare noteret mig ministerens meget stærke visioner og budskaber omkring udvidelse, og vi har jo været glade for i en god del af ordførerkredsen, at der har været en meget ambitiøs linje. Ministeren har jo løbende over for forligskredsen redegjort for, hvordan det ser ud. Nu ved jeg, at ministeren har været på endnu flere rejser og har besøgt endnu flere lande og endda måske også har talt med en kommissær, så derfor kunne jeg godt lige tænke mig at høre, om ministeren kan give en lille opdatering. Kan vi få åbnet nogle kapitler? Hvordan ser billedet ud lige nu, ikke mindst i forhold til Ukraine?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Det er et vigtigt emne om udvidelse, og jeg skal ikke lægge skjul på, at det er en dagsorden, der er vigtigt for regeringen. Vi håber også at kunne levere nogle konkrete resultater i form af at få åbnet nogle forhandlingskapitler eller cluster, som det hedder, og få lukket nogle. Jeg har besøgt de fleste af kandidatlandene, seks lande, og jeg har i dag også haft møde med Marta Kos, udvidelseskommissæren, i forhold til hvad der kan lade sig gøre. Der er en række lande, hvor det er teknisk muligt inden for det, vi kalder den meritbaserede tilgang, altså at kandidatlandene er klar til at gå videre, men der er også nogle udfordringer med nogle af kandidatlandene. Eksempelvis blokerer Ungarn for, at vi kan gå videre med at åbne det første cluster for Ukraine, og det synes vi fra regeringens side er meget uheldigt. Vi er 26 lande, der bakker op om at åbne, og vi vil forsøge at lægge pres på Ungarn, så vi kan få åbnet det første kapitel, det første cluster, med Ukraine.

Med en feberredning nåede spørgeren lige at trykke sig ind igen. Spørgeren, værsgo.

Det er det der med, om det er automatisk, eller om man skal trykke sig ind. Der har de forskellige formænd en lidt forskellig praksis, vil jeg sige, men lad det nu ligge.

Til sidst vil jeg så godt lige følge op på – selv om det kan være fortroligt og alt muligt – hvilke ting man kunne tage i brug for at lægge pres på Ungarn. Hvad ser ministeren som muligt for at fremskynde noget af det her og måske få Ungarn til at træde til, også procesmæssigt, de mange forskellige forhindringer, der ligger i vejen?

Ministeren.

Men det er jo vanskeligt. I forvejen tilbageholdes der adskillige midler fra Ungarn, fordi der er brud på retsstatsprincipper. Lige nu forsøger vi med forhandlingens vej. Det, Ungarn siger, er, at der er udfordringer med minoritetsbeskyttelsen i Ukraine. Der er bilaterale diskussioner mellem Ungarn og Ukraine, der forsøger at få løst de stridigheder, der er, og det håber vi selvsagt kan ske, for Ukraine er klar til at gå videre med udvidelsesforhandlingerne. De er klar til, at vi åbner det første kapitel, og sådan set også flere, og det håber vi selvsagt kan lade sig gøre. Jeg tror også at det må være et pres, at 26 medlemslande bakker op om at gå videre. Der er kun ét land, der blokerer.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har indtegnet sig, men fru Sascha Faxe fra Alternativet skal have lov til at komme på talerstolen.

Tak, og beklager roderiet. Kære kolleger, venner og ikke mindst alle medborgere, der er rundtomkring i vores europæiske fællesskab, for det er jo det, det handler om. Den 1. juli overtager Danmark formandskabet i EU. Det sker i en verden, hvor krig raser, kriser rammer, og storme, såvel politiske som klimatiske, blæser gennem vores samfund. Regeringen har valgt at fokusere på sikkerhed og konkurrenceevne, og det er vigtigt. Men vi må aldrig glemme, hvad der bærer det hele, og hvad der i virkeligheden er fundamentet for både sikkerhed og økonomi, nemlig kloden og dermed klimaet og naturen. Vi må aldrig glemme, hvorfor vi kæmper, for det er ikke blot tal i et regneark. Det er liv. Det er selve livet.

Klima kender ingen grænser og skelner ikke mellem øst, vest, nord og syd, rige og fattige. Det er en fælles virkelighed, en fælles kamp. Derfor mener vi i Alternativet, at Danmark skal bruge formandskabet til at insistere på, at klimaet ikke bliver en bisætning, og at den grønne omstilling ikke drukner i geopolitik og markedstænkning. Klimaet skal være en grøn tråd gennem hele formandskabet. Det ville være smukt og nødvendigt, hvis Danmark kunne være den klimapolitiske brobygger i et splittet Europa og vi kunne være det foregangsland, vi så ofte kalder os selv – og ikke af stolthed, men af ansvar.

Regeringen har lagt sine prioriteter frem, og i Alternativet vil vi gerne spille konstruktivt ind. Vi er visionære, ja, men vi er også løsningsorienterede. Vi ved, hvor rejsen skal føre os hen, og vi ved, at den begynder med de skridt, vi tager i dag. Et af de vigtigste skridt handler om EU's flerårige budget. Her ligger nøglen til forandring. Hvis vi skal gøre en forskel, skal vi starte med det, vi bruger allerflest penge på. For det første skal vi revidere EU's landbrugsstøtte.

I dag bruger vi en tredjedel af EU's budget på at belønne dem, der har mest jord og ikke dem, der gør mest godt. Det er uretfærdigt, det er klimaskadeligt, og det er sløseri med skatteborgernes penge. Vi skal vende det om. Vi skal støtte dem, som værner om naturen, dyrker jorden med omtanke og skaber liv, ikke dem, der udpiner den. Idealet er ret enkelt: støt pr. handling, ikke pr. hektar. Vi skal hjælpe de små landbrug, de nye bønder, de, der gerne vil, men ikke kan. Vi skal indføre loft over støtten og vende pyramiden, så den første hektar støttes mere end den sidste. Sådan skaber vi retfærdighed og bæredygtighed.

For det andet skal CO2-kvotesystemet udvides. Det skal også omfatte landbruget. Industrien er med, og det virker, men landbruget, som er en af de største kilder til udledning, står stadig udenfor. Det giver ingen mening, og det er ikke retfærdigt over for alle dem, der allerede omstiller. Vi siger ikke: Stram garnet, og lad dem sejle. Vi siger: Giv dem klare, rimelige og forudsigelige rammer. Giv dem de redskaber, der skal gøre det muligt at producere mad på klodens præmisser, ikke på bekostning af den.

Når vi samtidigt reformerer støtten og udvider kvotesystemet, får vi det strukturelle skifte, som Europa har brug for. Det er et skifte, hvor mad bliver noget, vi producerer i harmoni med naturen, ikke i kamp mod den. For klimakrisen er ikke bare en krise. Det er alle krisers moder. Det er en sikkerhedskrise, det er en konkurrencekrise og en social krise, og det mest fundamentale beredskab, som vi som union kan opbygge, er sikkerhed i forhold til mad og adgang til en frugtbar jord.

Så hvis vi virkelig vil prioritere det, regeringen siger vi skal, nemlig sikkerhed og konkurrenceevne, må vi tage klimaet dybt alvorligt, for der er ingen sikkerhed uden mad, ingen konkurrenceevne uden ressourcer og ingen fremtid uden en beboelig planet. Alternativet arbejder for, at Danmark bliver en klimadiplomatisk drivkraft og ikke bare en formand, der leder møder, men en formand, der viser retning, og som tør tale om fremtiden og tage ansvar for den. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Alternativet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 27. maj 2025.