Det næste punkt på dagsordenen er:

47) Forespørgsel nr. F 20:

Forespørgsel til udenrigsministeren:

Vil ministeren redegøre for den danske regerings holdning til Kinas aggressive udenrigspolitiske adfærd helt generelt og specifikt over for Taiwan, hvis selvstændighed er truet?

Af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 20.03.2025. Fremme 25.03.2025).

Vi skal nu i gang med en forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig af deres normale pladser og derefter rykke frem på de forreste række og logge sig ind. Vi holder lige en kort pause.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 3. juni 2025.

Vi er ved at være klar. Vi går nu over til begrundelsen for forespørgslen, og det er ordføreren for forespørgerne, hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, der får ordet.

Igennem længere tid har verden og dermed jo også vi kunnet betragte, hvordan Kina agerer stadig mere aggressivt over for stadig større dele af verden, men især over for nabolande i Det Sydkinesiske Hav, over for Taiwan.

Taiwan er som bekendt den eneste demokratiske del af Kina, hvor sikkerhedsrettigheder og frihedsrettigheder er kendt, og det er derfor både en geografisk, men jo også på mange måder en politisk opposition til det diktatur, som Kina og regimet i Beijing repræsenterer.

Samtidig med at vi ser den eskalerende konflikt over for Taiwan, ser vi et Kina, som er helt afgørende for, at Putin kan holde sin krig i Ukraine kørende. Og vi ser generelt et Kina, som igennem en længere periode siden optagelsen i Verdenshandelsorganisationen agerer mere og mere som en modpol til Vesten, ikke bare i forhold til økonomiske interesser, men også i forhold til værdipolitik.

Der er ingen tvivl om, at Kina forsøger at gøre det 21. århundrede til sit, ikke bare i økonomisk dominans, men i forhold til at økonomisk og militær dominans skal føre til både en territorial ekspansion, men også til en værdimæssig ekspansion, som vil betyde en tilbagerulning af de grundlæggende frihedsrettigheder og demokratiske rettigheder, som den vestlige verden de seneste 100 år eller mere har været med til at udrulle.

Derfor ser vi med dyb bekymring på, hvad der sker i området, og hvordan Kina agerer. Taiwan er på mange måder lakmusprøven på, hvad der kommer til at ske med resten af verden. Vi betragter Taiwan som en nær allieret af Danmark og af Vesten, og vi er derfor meget, meget bekymrede for den udenrigspolitik, som udenrigsministeren fører.

Man kan diskutere, om det er den samme udenrigspolitik, statsministeren fører, men det kommer vi nok ind på i debatten her, både i relation til hvordan vi støtter op om Taiwan, men også i relation til hvordan vi støtter op om de taiwanesere, der bor i Danmark, og som bestemt ikke har lyst til pludselig at få udstedt opholdspapirer, hvor der står Kina på. Så vi ser frem til den her alvorlige samtale, hvor vi forhåbentlig kan blive enige om med langt større selvtillid og rank ryg at stille os op imod det Kina, som truer vores nære allierede Taiwan. Tak, formand.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Den næste, der får ordet, er udenrigsministeren for en besvarelse.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at stille denne forespørgsel om regeringens holdning til Kina og Taiwan. Der er i sagens natur kun én regeringsholdning til Kina og Taiwan. Jeg ser frem til debatten. Jeg har jo lige været i Kina for nylig, så jeg synes sådan set, det er veltimet på mange måder. Danmarks kinapolitik er jo lagt frem i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra 2023, og den slår fast, at Danmarks kinapolitik fortsat skal være engageret, klarsynet og realistisk forankret i en fælles strategisk tilgang i EU og i tæt dialog med allierede i NATO. I den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi lægger regeringen også klart frem, at vi tidligere har været for naive. Derfor har Danmark, EU og vores allierede væsentlig skærpet tilgangen til Kina over de seneste år, og det synes jeg er vigtigt lige at få slået fast helt fra starten af eftermiddagens forespørgselsdebat.

Vi ser i dag et Kina, der med sin støtte til Rusland spiller en helt afgørende rolle for Ruslands mulighed for at fortsætte sin ulovlige angrebskrig mod Ukraine, eller sagt lidt skarpere: Hvis ikke der var en betydelig dual use-eksport fra Kina ind i Rusland, ville Putin ikke være i stand til at opretholde den krigsmaskine, han har, i hvert fald ikke på det niveau, den er på aktuelt. Det er et forbehold, som jo har voldsom betydning i forhold til krigen mod Ukraine, men som jo i den grad også har betydning for danskernes og, vil jeg tro, europæernes generelle syn på Kina og dermed afledt jo også for vores bilaterale forhold til Kina. Som en væsentlig global aktør og et permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd har Kina et særligt ansvar. Det har jeg selv ved flere lejligheder påpeget direkte over for kinesiske repræsentanter, senest i forbindelse med mit besøg i Beijing i sidste uge. Derfor er vi i EU enige om, at Kina skal mærke et øget pres som en konsekvens af deres støtte til Rusland, og det er jo bl.a. også derfor, at også kinesiske entiteter optræder i nogle af Europas sanktionspakker, ikke mange steder, men dog alligevel.

Økonomisk sikkerhed er et andet område, hvor Danmark sammen med resten af EU og i tæt koordination med allierede har skærpet indsatsen, ikke kun i forhold til Kina, men også i forhold til Kina. Det handler om at beskytte vores kritiske infrastruktur samt at reducere vores afhængighed og sårbarheder inden for strategisk vigtige sektorer og i det hele taget at styrke modstandsdygtigheden eller vores resiliens, hvis man skulle bruge det ord. I EU er vi også enige om, at vi skal nedbringe risici i vores handelsrelationer, men vi skal ikke afkoble os fra Kina. Vi skal adressere den betydelige handelsmæssige ubalance mellem Kina og EU, som jo i øvrigt, indskudt i en parentes, hvis ellers der nu udfolder sig en stor global handelskrig og i særlig grad en amerikansk-kinesisk handelskrig, kan risikere at blive et problem af tiltagende omfang.

Allerede i dag ser vi jo en uhensigtsmæssig udvikling. Man kan jo opgøre det her på mange måder, men der var alligevel noget, der var tankevækkende, synes jeg, da jeg var Kina. Hvis man ser på det volumenmæssigt, altså måler det på containere – og så er det selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad værdien er af det, man putter ind i containerne – så er det sådan, at Kinas eksport til Europa er steget med 26 pct. over de seneste 5 år, mens EU's eksport til Kina er faldet med 29 pct., altså containermæssigt, og det er vel at mærke i en periode, hvor Kinas økonomi samtidig er vokset. Det er et problem, at Kina på den måde har en utrolig eksportorienteret økonomi frem for også at understøtte eget forbrug. Det er et problem for kineserne, men det er – og det er jo det, der interesserer mig her – i høj grad også et afledt problem for os, fordi det skaber ubalancer på verdensmarkedet.

Det bringer mig videre til den næste vigtige pointe, nemlig at en klarsynet dansk tilgang til Kina jo ikke kun handler om at håndtere udfordringer. Det handler også om at samarbejde på de områder, hvor vi har en klar dansk interesse. Vi lever i en geopolitisk udfordrende tid, hvor Kina er en uomgængelig økonomisk og politisk aktør. Jeg tror, man stilfærdigt må lægge til grund, at Kina er kommet for at blive. Det gælder i forhold til global handel og forsyningskæder, det gælder i forhold til verdens grønne omstilling, og det gælder i FN's Sikkerhedsråd, hvor Kina sidder med en vetoret.

Danmarks samarbejde med Kina sker inden for rammen af det fokuserede dansk-kinesiske arbejdsprogram for perioden 2023-2026, hvor der er tale om et mere koncentreret samarbejde med Kina i forhold til det, vi så tidligere, startende tilbage under statsminister Anders Fogh Rasmussen med et meget, meget omfangsrigt strategisk partnerskab indgået i 2008. Det aktuelle arbejdsprogram har en klar grøn tråd, hvor vi søger kloge veje til at fremme danske virksomheders grønne og bæredygtige løsninger, så de kan vinde markedsandele og samtidig bringe det kinesiske CO2-udslip ned.

Kina er EU's andenstørste handelspartner og den største importkilde og dermed også vigtig for dansk økonomi, dansk erhvervsliv, danske arbejdspladser, europæisk økonomi, europæisk erhvervsliv og europæiske arbejdspladser. Derfor har vi en klar interesse i at hjælpe danske virksomheder på det kinesiske marked og presse på for bedre rammevilkår i Kina. Det gælder bl.a. i forhold til ulige konkurrencevilkår, lovgivningsmæssige barrierer, der bl.a. begrænser markedsadgang, samt fortsatte udfordringer i forhold til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, for bare at nævne nogle eksempler. Vi har en stærk interesse i at imødegå unfair kinesisk handelspraksis. Det var derfor også et vigtigt fokus under mit eget besøg i Kina for nylig.

Lad mig så vende mig mod Taiwan, som spørgsmålet for forespørgselsdebatten jo også kommer ind på. Vi ser et øget og et vedvarende kinesisk pres på Taiwan. Det ser vi også militært. Det er stærkt bekymrende med den større hyppighed af militære øvelser, vi ser udfolde sig. Sidste år og i år har Kina som bekendt gennemført flere store militære øvelser omkring Taiwan og de taiwanske øer. Fra dansk og EU's side betones vigtigheden af deeskalering og stabilitet, samt at Kina ikke via tvang, trusler eller våbenmagt ændrer status quo hen over Taiwanstrædet.

Samtidig er det vigtigt for mig at slå fast, at Danmarks etkinapolitik er uændret. Jeg kan derfor også afkræfte billedet, der blev tegnet i danske medier i sidste uge, af, at Danmark rykker sig på dette spørgsmål. Vi viderefører den politik, som Danmark har haft de sidste 75 år, altså på linje med et væld af lande ude i verden. Vi har derfor ikke diplomatiske relationer med Taiwan, og det gælder så 182 af verdens 193 lande, der har den samme position, herunder alle Danmarks allierede. Til gengæld har Danmark et meget værdsat økonomisk og kulturelt samarbejde med Taiwan, og det er i Danmarks interesse at vedligeholde og uddybe dette samarbejde inden for etkinapolitikken.

Danmark støtter også, at Taiwan får mulighed for at deltage i teknisk samarbejde med internationale organisationer, herunder observatørstatus, hvor det er relevant, og det gør vi, vel vidende at Kina systematisk presser på for at udelukke eller minimere Taiwans deltagelse i multilateralt samarbejde. Taiwan bør have en meningsfuld adgang på teknisk niveau til relevante FN-organisationer, så det er en dansk position at arbejde for det og søge at understøtte det.

Så hvis vi skal samle op, vil jeg bare opsummerende sige, at vi skal være realistiske i vores tilgang til samarbejdet med og varetagelse af vores interesser over for Kina. Vi skal håndtere udfordringerne, men også samarbejde, hvor det er i vores interesse, og det er sådan set det, der er kernen i regeringens og EU's tilgang. Den tilgang vil vi og EU selvfølgelig fortsætte, og jeg glæder mig i øvrigt over at kunne have oplevet over de sidste 10 år eller noget sådant, at der i højere grad altså er et fælleseuropæisk syn på tilgangen til Kina. Europa står svækket, hvis europæiske lande spilles ud mod hinanden. Hvis vi har en koncis og ensartet strategisk tilgang, står vi stærkere. Det gælder i forhold til Kina, men det gælder i øvrigt også i forhold til mange af de andre store spørgsmål, der trænger sig på, altså f.eks. en aktuel tarifudfordring med USA eller hele forholdet til det globale syd, eller hvad man nu ville nævne. Fragmenteret flytter EU's 27 lande ikke meget her, men med et fælles syn kan vi gøre en forskel.

Dialog er nødvendigt, fordi Kina er en uomgængelig global politisk og økonomisk faktor, og netop fordi vi ikke ser ens på tingene. Det var sådan set også derfor, jeg rejste til Kina i sidste uge, hvor den konkrete anledning selvfølgelig var 75-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser, men hvor sidegevinsten jo også var en mulighed for at fremme nogle af de synspunkter, jeg her har gjort rede for, i direkte samtaler med bl.a. den kinesiske udenrigsminister, også på de steder, hvor vi unægtelig ikke ser ens på tingene. Det gælder jo helt oplagt Ukraine, det gælder også spørgsmålet om Taiwan, og det gælder også spørgsmålet om menneskerettigheder. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for besvarelsen. Spørgsmålet er jo, om det i en tid, hvor Kina virkelig optræder stadig mere aggressivt, så er klogt bare at fastholde status quo. Ministeren nævner den strategiske plan fra 2023, men hvis Kina bliver mere og mere aggressiv, er der måske også brug for, at vi i Europa og i Vesten begynder at være mere klare i mælet, og det mener jeg godt kan indeholdes inden for etkinapolitikken.

USA har jo sin Taiwan Relations Act, hvor man f.eks. eksporterer våben til Taiwan. Mig bekendt har Litauen, som jo ikke ligger mange hundrede kilometer herfra, tilladt, at man har åbnet et Taiwan office, altså ikke et Taipei office. Det sker jo både i USA og i EU inden for en ramme af etkinapolitikken.

Så mit spørgsmål her vil være, om udenrigsministeren ikke vil indrømme, at man inden for den ramme, der nu ligger, også for EU's udenrigspolitik, godt kunne være noget mere klar i mælet i forhold til Kina over den krydsen grænser, herunder også militært, som vi gang på gang ser fra Beijings side.

Udenrigsministeren.

Tak for det. Vi har jo netop ikke opretholdt status quo. Hvis man ser på den dansk-kinesiske relation, altså den særlige dansk-kinesiske relation, så udspringer den jo af en strategisk partnerskabsaftale indgået tilbage i 2008 under daværende Regeringen Anders Fogh Rasmussen, som er en meget, meget omfangsrig aftale. Det er sådan set på alle hylder og i alle dybder. Det er jo præcis det, der er skåret til og fokuseret med det nye arbejdsprogram, vi har, som jeg selv skrev under under mit forrige besøg i Kina, og som fokuserer. Det er jo en refleksion over, hvad karakteren af det forhold, vi har, skal være.

Jeg synes også, det er vigtigt at fremhæve, nu Litauen bliver nævnt, at det jo bl.a. er de oplevelser, Litauen har haft, der har gjort, at vi også i Europa har skærpet vores egen værktøjskasse for netop at have en mulighed for med sådan et antitvangsredskab at kunne agere, hvis der sker det, som jeg talte om før ville være en risiko, nemlig at EU'S 27 lande fremstår fragmenteret. Derfor ligger vi nu på en linje, der sådan set er, hvis man må bruge det engelske udtryk, altså mainstream europæisk.

I denne del af forespørgselsdebatten er der kun én kort bemærkning pr. medlem, men vi går over til den almindelige spørgerække lige om lidt. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Tak. SF er jo selvfølgelig, om man så må sige, tilhænger af etkinapolitikken, for hvad kunne alternativet være til det? Så det er jo ikke det, men det er mere det der med, hvordan etkinapolitikken af Kina bliver brugt til hele tiden at flytte på positionerne ved at tryne lande og også enkeltpersoner, som måtte komme på en eller anden form for koalitionskurs med, hvordan etkinapolitikken bliver defineret i Beijing, eller som på en eller anden måde måtte have relationer til Taiwan. Vi ser i hvert fald, at Kina konstant og hele tiden også forsøger at flytte på den anerkendelse i FN, som man fik, da man blev optaget som medlemsland, til ikke bare at være en anerkendelse af Kina, men en benægtelse af Taiwans ret til at eksistere.

Jeg mener godt, at man kan have en etkinapolitik, hvor man anerkender, at der er et Kina, der tegner landet, dvs. Fastlandskina, men samtidig kan have relationer på forskellige måder til Taiwan. Jeg er ret sikker på, at vi vil se ind i en krisetid. Hvilke ting overvejer regeringen, som kunne vise solidaritet med Taiwan?

Udenrigsministeren.

Jeg er sådan set meget enig i den her beskrivelse af bl.a. det forhold, at den her oprindelige FN-resolution 2758 ligesom forsøges i sin fortolkning fra kinesisk side at blive ekspanderet og jo bl.a. bliver brugt som afsæt til at modarbejde Taiwans mulighed for at være til stede i relevante internationale fora. Nu er Taiwan med i WTO som selvstændigt toldområde, men det er jo en kendt sag, at i forhold til f.eks. WHO, hvor hele COVID-pandemien jo er én stor læresætning om, at det er klogt at have Taiwan med, spænder Kina ben.

Det er jo så et sted, hvor vi kan vise vores solidaritet, altså ved alle de steder at arbejde benhårdt for, at vi har en grundlæggende etkinapolitik på linje med alle vores allierede, men at man ikke kan skubbe det for sig og bruge til at ekskludere Taiwan fra deltagelse som observatør og på anden vis i relevante internationale fora, ligesom der jo ikke er etkinapolitikkens accept af, at man så kan flytte på de faktiske forhold ved brug af militær magt eller tvang eller andet.

Tak til udenrigsministeren.

Nu går vi så over til forhandlingen, og derfor er det ordføreren for forespørgerne, hr. Morten Messerschmidt, der får ordet.

Tak, formand. Hvor lang tid har man så? Okay, 5 minutter.

Tiden går hurtigt i international politik i de her år. For 5 år siden, for 10 år siden havde man næppe regnet med, at der i Europa i dag ville være krig; at vi måske var på randen til en væbnet konflikt i strædet omkring Taiwan; at Trump ville vende tilbage; at verden generelt ville blive mere uforudsigelig. Men det er så vores lod som beslutningstagere i den her verden at følge med og forhåbentlig også præge tingene i den retning, som er i vores interesse.

I min levetid har jeg set et Kina gå fra at være en måske lidt duknakket, underudviklet økonomi, som bare gerne ville være med, til i dag at blive en kynisk spiller på den internationale scene, som ikke skyer nogen midler for at fremme sine interesser. Ingen af de to Kinaer er jeg tilhænger af. Jeg ønsker ikke et Kina, der holdes tilbage i økonomisk armod, men jeg ønsker heller ikke en verden, som styres efter Kinas interesser.

Derfor er jeg og Dansk Folkeparti og, fornemmer jeg, ganske mange partier her i Folketinget dybt bekymrede for den alt for vage politik, der fra EU's side og dermed jo også fra Danmarks side ofte vises over for diktaturet i Beijing. Det gælder i forhold til handelspolitikken, hvor man helt har siddet på hænderne i relation til Temu, som smadrer økonomien for rigtig mange europæiske, herunder danske virksomheder. Også små og mellemstore virksomheder oversvømmer vores markeder med produkter, som er sundhedsskadelige, miljøskadelige og på mange måder aldrig nogen sinde burde finde vej ind til Europa.

Vi ser det også på det mere mentale, teknologiske plan med TikTok, hvor alle ved, at TikTok i sin nuværende version er styret af virksomheder, der skal rapportere alle informationer til den kommunistiske regering i Beijing, og som er decideret programmeret til at ødelægge unge menneskers hjerner. Man ser det allerede derved, at TikTok i den version, der findes i Vesten, ganske enkelt ikke er lovlig i Kina.

Område for område ser vi et Kina, der agerer aggressivt og offensivt over for Vesten, og derfor er der brug for, at vi gør det samme – selvfølgelig ikke alene, men i fællesskab. Jeg tænker, man eksempelvis kunne ophæve den postkonvention, som stadig væk klassificerer Kina som et udviklingsland, hvilket gør, at de altså nærmest for ingen pris kan eksportere deres i forvejen prisunderbudte varer til vores markeder og på den måde smadre vores økonomi. Det giver ingen mening, at man betragter Kina som et uland.

Eller måske skulle vi kigge til NATO-traktaten, som i artikel 2 faktisk forudser et stærkere ikke militært, men økonomisk samarbejde. Udenrigsministeren var i sin tale inde på covidkrisen. Det tror jeg blev en øjenåbner for rigtig mange. Jeg husker f.eks., da Australien insisterede på at få nye informationer, som man mente at Kina lå inde med, i forhold til hvordan covid var udviklet, hvor Kina ikke bare nægtede at svare, men også lavede sanktioner mod Australien på oksekød. Tænk, hvis vi havde en brodered, en musketered, som vi kender det fra NATO, i WTO, vestligt orienterede WTO-lande, så det ikke var et isoleret Australien eller et isoleret land, der skulle svare igen, når Kina opfører sig på den måde, men at vi kunne agere i fællesskab. Det tror jeg kunne være vejen frem.

Så er vi nødt til at betragte Taiwan som en allieret. Etkinapolitikken skal ikke alene defineres af Kina. Og den måde, man i øjeblikket i FN-systemet søger at fremme en stadig mere aktivistisk og udvidende forståelse af, hvad etkinapolitikken dækker over, kan aldrig nogen sinde blive en dansk udenrigspolitisk prioritet eller interesse – eller EU's for den sags skyld. Taiwan bør betragtes som et foregangsland i hele Asien – som et sprudlende demokrati, som et land, hvor man har frie valg, har frihedsrettigheder og har alt det, som i Kina er og med al sandsynlighed i rigtig, rigtig mange år vil vedblive med at være et fremmedlegeme.

Vi har en interesse i Mellemøsten, eller vi har måske flere, men det ene hænger sammen med det andet. Vi har interesse i fred, samhørighed og samhandel, men det må aldrig blive på de præmisser, som Kina udstikker. Og derfor kunne man jo i Danmark f.eks. tillade, at taiwanesere ikke skal gå og kaldes kinesere i de officielle papirer. Det er et lille symbolsk, men dog vigtigt skridt i retning af den anerkendelse, som Taiwan har brug for, og det skal vi ikke tillade at Kina dikterer.

Så mere handling og mere reaktion i forhold til den virkelighed, vi befinder os i, vil være at eftertragte. Tak, formand.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Mange tak til Dansk Folkeparti. Det her er jo en faktor, vi altid har med i vores tanker, når vi taler geopolitik og balancer i verden. Der er højspænding rigtig mange steder i verden, og der er en tendens til polarisering, og vi tænker jo altid, at Kina er en stor spiller og i høj grad er blevet en endnu større spiller rent globalt.

Det er ikke længe siden, jeg sammen med kolleger fra Det Udenrigspolitiske Nævn rejste i området omkring Det Sydkinesiske Hav og dér ved selvsyn og i dialog fik et billede af, hvordan forholdene er mellem Kina og Taiwan og de omgivende områder. Derfor er det også relevant og også en del af den socialdemokratiske tankegang – udenrigsministeren har også givet udtryk for det – hvordan Danmark står i vores internationale samarbejde, også med vores nærmeste samarbejdspartnere i EU.

Set med socialdemokratiske øjne har Danmark jo en klar interesse i, at vi arbejder på at nedtrappe i det spændingsfyldte Taiwanstræde, og det gør vi i høj grad gennem vores ageren i EU. EU er en rigtig vigtig aktør, og set med socialdemokratiske øjne er det en af vores gode muligheder for at være med til at stabilisere og presse på for, at Kina ikke udøver yderligere skadelige praksisser over for Taiwan, som virkelig kan være destabiliserende i hele regionen.

Så er det jo rigtigt, at kigger vi tilbage, havde vi et meget stort og integreret samarbejde med Kina, men siden 2023 har der været en skærpet tilgang over for Kina, og det har jo også været et modsvar på den tiltagende aggressive adfærd fra kinesisk side, som er registreret i mange sammenhænge. Dermed er Danmarks position, at vi skal turde håndtere de udfordringer, som opstår. Det skal vi gøre både bilateralt, men også igennem vores tætte samarbejde i EU, hvor der jo er en fælles strategisk tilgang til Kina nu.

Men Kina er jo altså også en politisk og økonomisk sværvægter, som vi har store interesser i at samarbejde med. Som skitseret er det stadig væk vores holdning, at Danmark fortsat skal have en etkinapolitik, men at vi samtidig bibeholder vores relationer til Taiwan, ikke på diplomatisk vis, men med udgangspunkt i økonomisk og kulturel udveksling, som jo er til stor glæde for begge parter. Men det er rigtig væsentligt – og det er jo også udtrykt som regeringens holdning – at der gennem relationer til Kina rejses muligheder for at have den kritiske dialog på forskellige områder. Det kan eksempelvis være i forbindelse med de aggressive militære øvelser i Taiwanstrædet, som i den grad har vist sig i hele regionen at virke eskalerende og provokerende.

Så set med socialdemokratiske øjne er det altså en rigtig vigtig kanal for Danmark, at vi stadig væk har den dialog, som vi nu har, i en strategisk rammesætning, sådan at vi kan få fremført vores holdninger direkte i forhold til kinesiske repræsentanter.

Udviklingen går rigtig hurtigt. Jeg har været med i Folketinget så længe, at jeg godt kan huske, hvordan det var, da vi prøvede at åbne alle døre til samarbejdet med Kina. Jeg synes, udenrigsministeren med meget stor tydelighed har klargjort, hvad det er, der er på spil. Rigtig meget er på spil, og derfor kan man sige, at det er rigtig vigtigt, at vi gør os meget strategiske overvejelser, og at det er en klarsynet tilgang til Kina, vi skal have fra dansk side, sådan som udenrigsministeren udtrykte det.

Fra socialdemokratisk side mener vi, at det er nødvendigt at præcisere, at vi ser på den kinesiske ageren i et tæt samarbejde med Rusland med den allerstørste alvor og som et meget stort trusselsbillede mod vores land.

Jeg vil gerne læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre, og det lyder sådan:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget udtrykker bekymring over det øgede spændingsniveau over Taiwanstrædet og det kinesiske pres på Taiwan, herunder i forbindelse med Taiwans mulighed for internationalt samarbejde. Folketinget noterer sin fortsatte tilslutning til en uændret etkinapolitik, hvoraf følger, at Danmark ikke har diplomatiske relationer med Taiwan. Til gengæld har Danmark et værdsat økonomisk og kulturelt samarbejde med Taiwan. Folketinget opfordrer regeringen til bilateralt og sammen med EU over for Kina fortsat at presse på for meningsfuld teknisk inddragelse af Taiwan i internationale organisationer, hvor det er relevant, og at understrege betydningen af deeskalering og stabilitet over Taiwanstrædet, og at Kina ikke via tvang, trusler eller våbenmagt ændrer status quo. Folketinget tillægger det strategiske partnerskab med Kina stor betydning og hilser velkommen, at regeringen med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi på linje med EU og allierede har skærpet tilgangen til Kina, herunder også i lyset af Kinas forhold til Rusland.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 76).

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for vedtagelsesteksten. Jeg skitserede i min tale det her mulige samarbejde inden for NATO, som er skitseret i artikel 2 i NATO, altså at man, ligesom man har en forsvarspolitisk musketered, kan lave en økonomisk musketered, og er det, når man især også ser USA under den nuværende administration være meget bekymret for, hvad der sker i Kina, så ikke nu, man skal rykke i forhold til et sådant samarbejde?

Vil vil jo hver især, både som EU-lande, men også andre lande rundtomkring i verden, som vi deler interesser med, og som vi har demokratiske og liberale værdier tilfælles med, kunne stå langt stærkere, hvis vi lavede en sådan musketered, sådan at vi, hvis Kina gjorde noget, hvad enten det så drejer sig om spionage, brud på WTO-regler, valutamanipulation, eller hvad det nu er, de laver – det sker jo hele tiden – så i fællesskab svarede tilbage. Ville det ikke være en styrkelse og dermed også en forbedring, som ville betyde, at vi kunne fremme de interesser, som ordføreren nævner?

Ordføreren.

Tak for det. Det er jo lige nøjagtig i den fælles strategiske tilgang, som EU har, jeg synes at drøftelsen bør ligge i forhold til det at tage skridt af den her karakter. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi både har muligheden for og tage den bilateralt, men jeg tror, at i den store sammenhæng er vores tilgang sammen med EU det afgørende.

Spørgeren.

Der må jeg indrømme, at jeg tror, jeg ser verden lidt anderledes. Ja, EU er i sagens natur større end Danmark, men EU taber, som udenrigsministeren jo også beskrev det i sin tale, i de her år enormt meget terræn, også i forhold til Kina, og i de 20 år, jeg har været folkevalgt, er EU økonomisk sakket 50 pct. bagud i forhold til USA. Så alt andet lige ville det da være en kæmpe styrke, hvis man kunne gøre det her transatlantisk og inddrage lande, som Australien, New Zealand, Sydkorea, Japan og andre lande, som vi handelspolitisk har fælles interesser med.

Så jeg tror simpelt hen, at ordføreren ved at være så optaget af EU og ikke også se lidt ud over resten af Vesten og resten af verden, gør hele Europa en bjørnetjeneste.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg er snæversynet, men jeg tror, at den bedste platform, vi kan have, i forhold til eventuelt at ininitere et sådant større samarbejde med en musketered, som ordføreren skitserer, vil gå igennem EU.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Jeg synes selvfølgelig, det er godt, at man i vedtagelsesteksten fra partierne her slår fast, at man ikke vil acceptere, at der bliver skubbet på status quo. Men kunne ordføreren sætte lidt flere ord på, hvad vi så skal gøre? For det, der sker, er jo, at Kina forsøger at skubbe til status quo. De gør det i den sådan fysiske verden ved at militarisere Det Sydkinesiske Hav og ved at være provokerende over for filippinske fiskere, og de gør det ved et konstant pres med at vise, at man kan kontrollere Taiwanstrædet, men man gør det også politisk i FN-systemet ved hele tiden at skubbe til den resolution, som anerkender Kina.

Så det er jo alle steder, altså både sådan fysisk, men også politisk i FN, Kina prøver at skubbe til den her status quo. Så én ting er, at man ikke vil acceptere det, men kunne ordføreren komme med nogle bud på, hvordan man så ligesom kunne matche Kinas pres?

Ordføreren.

Kina er jo en stor og indflydelsesrig partner, men det er Europa og den vestlige verden, hvis vi ellers kan tale om den, også. For det er jo, som en tidligere ordfører også siger, et spørgsmål om, hvor vi har interessefællesskaber, og hvor vi kan stå sammen og forenes i at gøre noget, og jeg tror jo vitterlig på, at det er i de internationale fora, man kan og skal gøre det.

Men det er, som jeg også indledte med at sige det, klart, at det, hvis der sådan er en tiltagende polarisering i verden, så også bliver et spørgsmål om, at det er de store, der kommer til stå og skulle skubbe lidt til hinanden for at få en international retsorden til at spille.

Vi oplevede, da vi var i nærområdet til Kina og Taiwan, virkelig, hvordan man derude i både sin indenrigs- og udenrigspolitik har en ængstelse med sig. Men jeg tror stadig væk på, og det er den socialdemokratiske holdning, at det her med sammen med vores allernærmeste allierede at have en fælles strategisk tilgang er den bedste mulighed for at indgå den bedste og – kan man sige – den mest slagkraftige kritiske dialog.

Spørgeren.

Jo, det kan der være en god pointe i, også for at vi ikke skal eksponere os for meget og blive sårbare over for Kina osv., og der kan være argumenter for det, men det er jo mere det med, hvad vi så kan gøre. Det er jo overalt i verden, vi ser, at Kina prøver at flytte grænserne og faktisk også flytte dem fysisk ved at lægge pres i Belt and Road-projekternel, ved at holde et fast greb om afrikanske lande og for så vidt også Grækenland. Vi har også set, hvordan de for nogle år tilbage igennem en 10-årig periode trynede Norge, vi ser det nu over for Litauen, og vi ser det også i FN med den her udvidelse, og, hvad skal man sige, vridning af den resolution, som optog Kina.

Så er der ikke brug for, at vi, om jeg så må sige, både politisk og på alle mulige andre måder opruster for at matche Kinas forsøg på at skubbe til status quo?

Ordføreren.

Jeg tror, at det, som ordføreren siger, er fuldstændig rigtigt, at vi skal opruste. Vi skal jo opruste hele vejen rundt, og jeg tror virkelig på, at det, at man fra EU-landenes side har den fælles strategiske tilgang, er med til at gøre, at der er mindre diskussion om, hvad det er, EU, Europa, rent faktisk mener op mod Kina. For man kan jo sige, at det i forhold til polariseringen er begrænset, hvor mange store poler man kan trække op i verden i dag. Altså, det, at Kina er en permanent spiller i FN's Sikkerhedsråd – udenrigsministeren sagde det jo selv – giver jo de udfordringer, der ligger i forhold til de vedtagelser, der er der, men det er jo velkendt af os alle sammen, at det er spillereglerne på den bane.

Om ordføreren tænker på, at vi skal lave nye rammesætninger, ved jeg ikke, men jeg tror, det skal komme ud fra vores EU-fællesskabsmidte.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det var bare en kort bemærkning, fordi ordføreren nævnte, at Konservative er med på vedtagelsesteksten, og jeg beklager, hvis jeg ikke har været tydelig. Jeg vil gerne bekræfte senere, hvorvidt vi er med på vedtagelsesteksten. Det kan godt være, det ender der, men for nuværende forbeholder vi os retten til lige at sondere terrænet.

Ordføreren.

Tak for det. Det er modtaget.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører i rækken, hr. Christian Friis Bach, Venstre.

Tak for anledningen til at drøfte et vigtigt udenrigspolitisk emne, nemlig vores forhold til Kina og situationen i Taiwanstrædet og omkring Taiwan. Vi står jo i en tid, hvor den geopolitiske balance er under forandring. Kinas rolle vokser og giver nye muligheder, men også udfordringer, og derfor er det vigtigt, at vi forholder os til det. Kina har en betydelig indflydelse globalt, økonomisk, politisk og teknologisk, og det er tydeligt, at Kina også bruger sin indflydelse til at stille krav og også i stigende grad lægge pres på andre lande. De gamle dage med Zhou Enlai-doktrinen er jo lidt overstået, må man sige.

Det her gælder selvfølgelig ikke mindst over for Taiwan og i Taiwanstrædet, hvor vi har set en øget kinesisk aktivitet, også militært, og det er bekymrende. Og her er det vigtigt, at Danmark sammen med vores allierede i EU og NATO fastholder, at spændingerne ikke må føre til konflikt. Stabilitet i Taiwanstrædet er i vores interesse, selv om det ligger langt væk, og selv om vi ikke er parter i konflikten. Derfor støtter Venstre, at vi fremfører vores synspunkter klart, også når vi er uenige med Kina.

Jeg håber, og det har jeg også sagt til den kinesiske ambassadør, at vores debat om rigsfællesskabet kan inspirere både Kina og resten af verden. Her har den danske regering – og det samme siger vi jo i Venstre – den holdning, at hvis Grønland og Færøerne ønsker et stærkere selvstyre eller endda selvstændighed, vil vi ikke stå i vejen for det. Den danske regering afsøger lige nu mulighederne for, at Færøerne kan blive medlem af WTO, og støtter, at både Færøerne og Grønland kan blive medlem af Nordisk Råd. Verden står over for alt, alt for mange territoriale konflikter, og her håber jeg, at flere vil se mod vores dialog og tilgang i rigsfællesskabet.

I Venstre støtter vi jo fortsat etkinapolitikken. Men derfor kan vi godt lave og have et konstruktivt samarbejde med Taiwan, og vi arbejder for, at Taiwan kan få tekniske roller også i internationale organisationer, hvor det giver mening. I min tid i FN havde vi et omfattende arbejde om bilstandarder, og her deltog Taiwan faktisk som observatører i nogle af de tekniske arbejdsgrupper, dog uden stemmeret, men de implementerede jo også de tekniske standarder. Det samme kunne man se på inden for handel og sundhed og kultur og grøn omstilling. Det bør vi støtte. Det er ikke en anerkendelse af selvstændighed. Det er et udtryk for samarbejde og ansvarlighed i en globaliseret verden og en anerkendelse af den ekspertise og den viden, der ligger i Taiwan, og muligheden for at stille den til rådighed bredere.

Det er også positivt, at regeringen lægger en afbalanceret, strategisk linje i forhold til Kina. Det er vigtigt, at vi beskytter vores egne interesser og værdier uden at bidrage til unødig optrapning. Danmark er en lille, åben økonomi. Vores styrke ligger i vores evne til at samarbejde, til at tale med mange, også dem, vi ikke altid enige med, og til at stå fast på vores grundlæggende værdier. I mødet med stormagter som Kina skal vi hverken være naive eller konfronterende. Vi skal være tydelige, ansvarlige og samarbejdssøgende. Det er den linje, Venstre bakker op om, og derfor opfordrer vi også i Venstre til, at man støtter den vedtagelsestekst, som lige er blevet læst op af Socialdemokratiets ordfører. Og jeg skal hilse fra Martin Lidegaard fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter den tekst. Tak for ordet.

Tak til hr. Christian Friis Bach. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Jeg kender jo ordførerens årelange og store engagement i FN, og så vil jeg gerne spørge hr. Christian Friis Bach, hvordan reaktionen skal være over for Kinas forsøg på at ændre, misfortolke, vride og lave om på den resolution, der anerkendte Kina i sin tid, til ikke bare nu at være en etkinapolitik, men også noget, der nærmest skal være fjendtligt over for Taiwan. Er ordføreren enig med mig i, at det, Kina forsøger på her, er at vride, vende og skubbe til en FN-vedtagelse?

Ordføreren.

Det er jeg enig i. Taiwan er ikke nævnt i FN-resolutionen, og vi mener ikke, at resolutionen kan bruges til at holde Taiwan ude af et internationalt samarbejde som observatør, hvor det er teknisk relevant.

Spørgeren.

Det er rigtigt, men tror hr. Christian Friis Bach ikke, at det, som Kina varmer op til her, jo er at flytte fundamentalt på tingene, og ikke bare ved at resolutionen anerkender Kina. Men netop fordi den ikke nævner Taiwan, forsøger man nu i en kinesisk forståelse at overbevise alle andre lande ved at presse tryne og true dem til også at nå frem til den samme analyse, nemlig at når Taiwan ikke bliver nævnt, så er det, fordi Taiwan ikke har ret til at eksistere. Det er jo det, Kina har været i gang med hen over en årrække, ved at skubbe til fortolkningen af resolutionen. Det er det, der sker, så hvad kan vi gøre ved det?

Ordføreren.

Man kan jo føre den linje, som den danske regering har, nemlig at forsøge at fremme og støtte, at Taiwan kan deltage, hvor det er relevant, og i tekniske drøftelser. Som sagt oplevede jeg det selv i min tid i FN. Jeg oplevede også en kontant dialog med Kina om en formel deltagelse i det, der hedder World Forum for Harmonization of Vehicle Regulations. Men til gengæld – og det var jo under FN's Økonomiske Kommission for Europa, som jeg var i spidsen for i den tid – var der en forståelse af, at i visse tekniske arbejdsgrupper kunne Taiwan bidrage med deres viden som observatører. Man skal passe på med at drage sammenligninger, men der er jo delstater i USA, der deltager i klimadrøftelser. Det har jeg oplevet mange gange, og derfor synes jeg, det er en naturlig ting at fremme, at Taiwan kan deltage på den måde.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Det, som jeg tror er skillelinjen her, er, hvem der skal definere etkinapolitikken. Jeg hører hr. Christian Friis Bach sige, at Taiwan jo ikke skal holdes ude af internationale organisationer der, hvor det er relevant at de er med. Altså, er det ikke relevant, at de er med i WHO? Det ville det jo være. Alligevel modarbejder Kina det aktivt. Er det ikke relevant, at de er med i ICAO, Organisationen for International Civil Luftfart? Alligevel modarbejder Kina det jo aktivt. Så det, vi i oppositionen, fornemmer jeg i hvert fald, er ude på her, er ikke et opgør med etkinapolitikken i dens natur. Det, vi er ude på, er et opgør med Kinas misbrug af etkinapolitikken til i alle sammenhænge og fuldstændig uden skelen til, om det er relevant eller irrelevant, at holde Taiwan ude af det internationale samfund.

Ordføreren.

Nej, skillelinjen går jo der, hvor man siger: Hvad betyder det at være med? Altså, FN's resolution fra 1971 anerkender klart, at Kinas sæde i FN varetages af Folkerepublikken Kina, og det anerkender Danmark med etkinapolitikken. Så Taiwan kan ikke på nogen måde være med i WHO som et land eller have en formel eller officiel repræsentation, men de kan deltage som observatører – og det fremmer Danmark jo – i visse arbejdsgrupper, hvor det giver mening. Man kan sige, at under hele covidudfordringen havde Taiwan jo relevant viden og var en vigtig aktør at have med i drøftelser. Det er den slags type teknisk samarbejde, hvor det kan give mening, at Taiwan deltager, og det støtter den danske regering.

Spørgeren.

Jeg tror, at man må give Taiwan fuld anerkendelse for at være det måske allerallermest afgørende land, i forhold til at verden kunne agere hurtigt på covid, fordi det har den teknologiske viden, den geografiske nærhed til Kina og så den åbenhed, som kendetegner frie demokratier, nemlig at man vil dele informationer. Ingen af de tre ting ville Kina jo levere.

Når man ikke kan anerkende Taiwan som medlem af FN, fordi det ikke kan blive et land ifølge FN's definition, så kan der være alle mulige følgende diskussioner i forhold til FN's organisationer. Men det er jo ikke nok bare at sige: Vi vil gerne have Taiwan så tæt på WHO som muligt. Vi er jo også nødt til at sige, at den definition i FN-resolutionen fra 1971, som Kina bruger som sådan et juridisk argument for, at de ikke kan komme med, er der ikke dækning for. Bare fordi Danmark har støttet det dengang, vil vi altså ikke støtte den kinesiske udlægning af den resolution i alle sammenhænge.

Ordføreren.

Jamen jeg redegør ikke for den kinesiske position eller udlægning. Jeg redegør for Venstres position, og jeg støtter regeringens position, som jo er, at man gerne ser, at Taiwan deltager i tekniske drøftelser. Det kan være inden for sundhed, og jeg har nævnt bilsstandarder. Taiwan har en vigtig bilindustri og skal implementere de standarder og har viden om, hvordan de virker. Kan man der i tekniske arbejdsgrupper fremme Taiwans deltagelse, er det noget, Danmark og Venstre støtter.

Den næste, der har bedt om ordet, er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Jeg har åbenbart ikke udtalt mig præcist nok før, så jeg vil blot sige, at Det Konservative Folkeparti ikke ønsker at stå på den vedtagelsestekst.

Tak. Det ved jeg ikke om ordføreren har en kommentar til?

Tak. Det mener jeg heller ikke jeg har ytret noget som helst om. Det Konservative Folkeparti håber jeg vil redegøre for deres position lige om lidt fra talerstolen.

Spørgeren.

Nej, jeg beklager. Det var ikke specielt diplomatisk sagt til ordføreren. Jeg blev bedt om at kommentere på det en gang til, fordi jeg ved den forrige talers indlæg ikke havde været præcis nok. Beklager.

Det er forstået.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i rækken til fru Charlotte Munch for Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Forespørgslen her drejer sig om regeringens holdning til Kina og Taiwan. Det må regeringen naturligvis selv redegøre for. Jeg kan redegøre for Danmarksdemokraternes tilgang. Kina er et stort land, der de sidste 20-30 år virkelig er kommet frem på den internationale bane. Mange danskere kender udmærket Kina gennem køb af varer på platforme som eksempelvis Temu.

Det er vigtigt at slå fast, at Kina regeres af et kommunistisk parti, der har monopol på magten, og det er derfor vigtigt med en kritisk tilgang til styret i Kina og til præsident Xi Jinping. Kina har ikke taget afstand fra Ruslands invasion af Ukraine. Kina står sammen med lande som Rusland, Nordkorea og Iran. Det er ikke ligefrem den bedste kombination af lande. Rusland og Kina rykker også tættere sammen i disse år, og det er bestemt bekymrende. Det er absolut vigtigt med en kritisk tilgang til Kina. Danske myndigheder har advaret imod at bruge kinesiske apps, og i 2023 udtrykte Politiets Efterretningstjeneste bekymring for en forhøjet spionagetrussel fra visse kinesiske studerende i Danmark.

Men virkeligheden er også, at Kina er en vigtig handelspartner for Danmark. Kina er blandt Danmarks største handelspartnere uden for EU, og samhandelen omfatter både varer og tjenester. Handelen med Kina vokser år for år, og i sidste uge kunne Børsen beskrive, at det var Mærsks vurdering, at verdenshandelen med Kina også kommer til at vokse i de kommende år. Danmark har et formelt partnerskab med Kina, hvor der er fokus på klima og energi, og hvor dansk erhvervsliv kan byde ind med grønne løsninger. Selv om der er uenighed mellem Danmark og Kina, f.eks. i spørgsmålet om krigen i Ukraine, er der altså også et samarbejde på områder, hvor vi har en gensidig interesse. Danmark har med andre ord en balanceret tilgang til Kina, og det er en linje, vi i store træk bakker op om.

Med hensyn til Taiwan støtter vi Taiwan i deres frihedskamp mod Kina. Konflikten går tilbage til slutningen på den kinesiske borgerkrig i 1949, hvor Mao og kommunisterne tog magten i Kina og udråbte Folkerepublikken Kina. Den tabende part flygtede til øen Taiwan. Taiwan fungerer i dag som en selvstændig stat med egen regering, militær og økonomi og demokratiske valg. Kina insisterer på princippet om ét Kina, hvor Taiwan er en uadskillelig del af landet, og truer med militær magt, hvis Taiwan formelt erklærer uafhængighed.

Det er også grunden til, at mange lande, herunder Danmark, anerkender Folkerepublikken Kina, og at kun meget få lande anerkender Taiwan. Mange lande har dog uformelle forbindelser til Taiwan, og gennem årene har mange danske politikere også besøgt Taiwan. Konflikten mellem de to lande holdes i skak af USA, der støtter Taiwan med våben, men ikke siger klart, om de vil forsvare Taiwan, hvis Kina angriber. Det bedste, man kunne håbe på i disse år, er et status quo i forholdet mellem Kina og Taiwan.

Så vil jeg bare lige sige heroppefra, at vi støtter teksten fra DF og SF.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og går videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

For et par uger siden holdt jeg sammen med flere gode kolleger i Folketinget et møde med Taiwans tidligere præsident Tsai Ing-Wen, som vandt valgene i Taiwan i 2016 og 2020. Jeg tror virkelig, at det er vigtigt, at vi på mange niveauer holder gang i dialogen med Taiwan og ikke lader os tryne af kommunistpartiet i Fastlandskina. Ja, de bliver arrige i Beijing, når Taiwan optræder som det land, de nu engang er med deres 23 millioner indbyggere på et areal på størrelse med Jylland og Fyn tilsammen. Men vi skal jo huske, at Taiwan ligger i toptimålinger, når det kommer til demokrati, og at Fastlandskina ligger i den anden ende.

Xi Jinping er jo helt åben om sin ambition om at indlemme Taiwan, for som han siger til det her spørgsmål, skal det ikke sendes videre fra generation til generation. Han har ovenikøbet sat en deadline, som i øvrigt er et lidt uhyggeligt ord i den her forbindelse, om, at Kina skal være klar til at overtage Taiwan – ikke at man vil gøre det, men at man skal være klar til at overtage Taiwan allerede i 2027. Efter en eventuel overtagelse vil Kina skubbe sin magt langt ud i Stillehavet. Det vil lægge et voldsomt pres på Vietnam, Malaysia og Filippinerne og i næste række på Japan og Sydkorea.

En eventuel konflikt over Taiwan får langt større konsekvenser end krigen i Ukraine, både økonomisk og teknologisk. 40 pct. af EU's varehandel passerer gennem Taiwanstrædet, og Taiwan har ti gange større betydning for verdenshandelen end Ukraine. The Economist vurderer, at Taiwan er det farligste sted i verden, fordi det rummer potentialet til en storkrig med dramatiske konsekvenser for den globale økonomi, hvor Taiwan jo har ti gange større betydning end Ukraine. Sådan er det.

Kina forsøger overalt og hele tiden at skubbe til positionerne, både de fysiske positioner ved at militarisere øer i Det Sydkinesiske Hav, ved at genere filippinske fiskere, ved at tryne Norge, som de gjorde tidligere, og nu er det Litauen, og ved at holde et fast greb omkring de lande i Afrika og også Grækenland, som kommer i gæld til Kina. De forsøger også at skubbe til fortolkningen af den resolution, der gav dem adgang til at optræde som et selvstændigt land. Men resolutionen i FN er ikke en resolution, der giver noget grundlag for at være aggressive over for Taiwan. Det anerkender Kina, og de nævner ikke Taiwan. Men det, der sker i de her år, og som vi skal være meget opmærksomme på, er, at Kina hele tiden forsøger at skubbe til fortolkningen.

Putin og Xi Jinping underskrev i 2022 et fælles manifest, hvor de viser fælles front mod USA og Vesten, og Xi besøgte Putin i 2023, samtidig med at Putin blev tiltalt for krigsforbrydelser ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol. Konflikterne hænger sammen, og ledelserne i Moskva og Beijing danser på bordene, når Trump truer med at trække støtten til Ukraine eller truer med at spise en del af deres allierede lande som f.eks. Grønland.

Hvad skulle holde Xi tilbage, hvis USA fortsætter aggressionerne mod Grønland og Danmark, eller hvis det lykkes Rusland at beholde store dele af Ukraine? Kina, som på grotesk vis jo har samlet det værste fra kapitalismen og kommunismen, opfører sig mere og mere offensivt, både militært og økonomisk. En af de vigtige veje til global indflydelse er opbygningen af en stærk flåde, og Kina har nu allerede sejlet USA agterud. Udbygningen fortsætter og bakkes op med moderne missiler, nye satellitsystemer, overvågning og kampfly.

Kina skubber til grænserne overalt i verden – fra nye militariserede øer i Det Sydkinesiske Hav til at slukke demokratiet i Hongkong. De der Belt and Road-projekter er en konkret fysisk udrulning af kinesiske interesser.De har tålmodigheden og flytter langsomt, men sikkert brikkerne på verdenskortet. Derfor ser vi også, at Kina overalt forsøger sig som fredsmægler i konflikter, men de er alene drevet af egne langsigtede interesser. Krigen i Ukraine bringer Rusland i et stærkt afhængighedsforhold til Kina, og det vil blive udnyttet. I Arktis ser vi en begyndende alliance mellem Kina og Rusland, og det kan vise sig farligt for frie og demokratiske lande.

Lyset i Hongkong blev pustet ud. Jeg beundrer modet og kampgejsten hos de systemkritikere, som er fængslet, og jeg følger selv tæt retssagerne mod Jimmy Lai, den ældre forlægger og redaktør for avisen i Hongkong. Det er en myte, at man kan se Den Kinesiske Mur fra Månen, men til gengæld er jeg sikker på, at hvis man byggede et monument over Folkerepublikken Kinasforbrydelser mod menneskeheden, ville det faktisk kunne ses fra Månen.

SF støtter selvfølgelig en etkinapolitik, men vi støtter også Taiwans ret til at eksistere. Presset mod Taiwan vokser i de kommende år, og landet satser på at overleve med støtte fra omverdenen. Hvis vi ikke er klar til det, vil Kina slukke det demokratiske lys på samme måde som i Hongkong.

Så vil jeg på vegne af SF, DD, LA, EL, DF, ALT og Jeppe Søe (UFG) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget udtrykker bekymring over det øgede spændingsniveau over Taiwanstrædet og det kinesiske pres på Taiwan, herunder i forbindelse med Taiwans mulighed for internationalt samarbejde. Danmark har et værdsat økonomisk og kulturelt samarbejde med Taiwan, som vi ønsker forstærket og udbygget.

Folketinget opfordrer regeringen til bilateralt og sammen med EU over for Kina fortsat at presse på for meningsfuld teknisk inddragelse af Taiwan i internationale organisationer, hvor det er relevant, samt at understrege betydningen af deeskalering og stabilitet over Taiwanstrædet, og at Kina ikke via tvang, trusler, hybride angreb eller våbenmagt ændrer status quo.

Folketinget tillægger samarbejde og samhandel med Kina stor betydning og hilser velkommen, at regeringen med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi på linje med EU og allierede har skærpet tilgangen til Kina, herunder også i lyset af Kinas forhold til Tibet, Rusland og Nordkorea.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 77).

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Først vil jeg gerne takke ordføreren for en god tale og det gode samarbejde, vi har, i forhold til både at få italesat en kritisk linje over for Kina, men også at få de mange sager frem, ikke mindst i relation til det netværk, IPAC, som både ordføreren og jeg har den ære af være en del af. Når det så er sagt, vil den her debat udefra set måske virke lidt underlig, for mener de alle sammen ikke det samme, og alligevel er der to vedtagelsestekster, og de ligger tæt op ad hinanden osv. Men det, jeg vil spørge ordføreren til, er, om ordføreren ikke godt kan se, at den førte politik fra den danske regerings side, når vi f.eks. ser, at man kvier sig ved at ville kalde taiwanesere i Danmark for taiwanesere, men insisterer på, at skal registreres som kineser, og når man fastholder, at der eksempelvis på kritisk infrastruktur som greentech osv., som jeg ved ligger ordførerens hjerte nær, men alligevel er ret fordomsfrit samarbejde, hvor man bare importer osv., at der faktisk er en klar forskel mellem den linje, som vi i oppositionen anlægger, og det, som statsministeren og udenrigsministeren repræsenterer?

Ordføreren.

Jeg synes altså, at der er brug for, at vi står skarpere i billedet, fordi vi hele tiden skal være på træerne, i forhold til at Kina i stort og småt og alle vegne og hele tiden forsøger at ændre på status quo. Der er ikke nogen veje, tror jeg, som Kina ikke har fantasi til at ville bruge til at skubbe til status quo. Det er, som hr. Morten Messerschmidt nævner, ikke at Kina som sådan får Danmark til at ændre definitionen på danskere, der kommer fra Kina eller kommer fra Taiwan, men det sker bare på forunderlig vis rundtomkring i verden, lige fra benhårdt at holde afrikanske lande eller Grækenland fast i en gældsfælde til en alliance med Rusland. Men også i alle mulige andre sammenhænge tror jeg vi skal opruste på alle planer i Danmark og i Vesten til at stå imod Kina, for det bliver kun værre.

Spørgeren.

Det er jeg glad for. Hvordan ser ordføreren så på det, som den socialdemokratiske ordfører var inde på tidligere, i forhold til det skal ses i en EU-sammenhæng forstået på den måde, at jeg synes, det er fint, at handelspolitikken ligger i EU, men jeg er bekymret for, om den alliance vil være stærk nok volumenmæssigt, både handelsmæssigt og politisk. Jeg tror, vi har brug for en alliance, der er bredere end bare EU. Jeg tror, vi har brug for et Storbritannien, et USA, et Australien og også nogle af de andre lande i Asien, som har de demokratiske liberale værdier tilfælles med os. Deler ordføreren den vision om at forsøge at samle, ja, i virkeligheden jo alle de lande, som også i dag har parlamentarikere fra IPAC?

Ordføreren.

Det er godt at bruge EU, og det er også vigtigt, at Danmark ikke eksponerer sig i forhold til unødige, man kan sige bøllemetoder fra Kina, men jeg synes, at hr. Morten Messerschmidt har ret i, at de alliancer, vi skal bygge, går ud over EU. For noget af det, som Kina forsøger på, vi har været inde på det et par gange nu her, er det med at flytte forståelsen, definitionen af den resolution, som i sin tid er anerkendt af Kina, og der er det jo ikke kun et EU-spørgsmål, der er det jo vigtigt, at vi har allierede andre steder i verden, for vi skal ikke finde os i, at Kina konstant og hele tiden flytter på grænserne. De gør det fysisk, de gør det politisk lige fra små til store ting, og derfor skal vi være på tæerne alle vegne og have alliancer også uden for EU.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste, der får ordet, er hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Hr. Karsten Hønge har jo ligesom taget krudtet ud af min pistol ved at læse vedtagelsesteksten op, altså den, som vi i Liberal Alliance tilslutter os, så jeg starter et andet sted. Det bliver altid noget rod, når værdier og økonomi og handel blandes sammen, specielt når værdisammenfaldet er begrænset. Kinas forhold til Rusland gør jo også forholdet besværligt. Udenrigsministeren sagde, at det, der sker i stræder og mellem Fastlandskina og Taiwan er stærkt bekymrende, og de hybridangreb, vi ser, er jo heller ikke noget, som vi fra Liberal Alliances side synes er specielt gavnligt.

Ligesom udenrigsministeren synes vi også, at det væsentlige i at få inddraget Taiwan i internationale organisationer der, hvor de kan være som observatører, og det er jo sådan set også en del af den vedtagelsestekst, der er fremsat. Men hvis jeg skal pege på noget yderligere, er det betydningen af deeskalering og stabilitet over Taiwanstrædet og påvirkningen på FastlandsKina, og at de ikke via tvang, trusler, våbenmagt og hybride angreb ændrer på den status quo. Så vi tilslutter os den vedtagelsestekst, der er med Dansk Folkeparti, SF, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Alternativet og hr. Jeppe Søe, uden for grupperne.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg vil bare takke for opbakningen til en mere aktivistisk politik, hvis det er det, man kan sige, og måske også bare sætte et par konkrete ord på, hvad det vil betyde. Jeg tror, at det f.eks. i det daglige ville være til stor gavn for verden og for Vesten, hvis Taiwan kunne deltage i Interpol-samarbejdet. Vi ved, at der er rigtig meget kriminalitet, der udgår fra Kina. Vi ved, at Taiwan af helt logiske årsager har et indgående kendskab til, hvad der foregår i Kina. Det er bare sådan en helt lille ting, hvor Vesten, vi i EU og Europa og USA osv., kunne have en kæmpe interesse. Kina er så lukket og vil ikke dele informationer, og her kunne det helt konkret gøre en forskel. Jeg går ud fra det, men jeg vil selvfølgelig gerne høre, om ordføreren er enig i det. Og så vil jeg bare takke for det gode samarbejde.

Ordføreren.

Tak for det. Interpol-samarbejde med Taiwan – ja, hvorfor ikke?

Tak. Ønsker hr. Morten Messerschmidt sit andet spørgsmål? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi byder velkommen til den næste, hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Vi lever i en verden, der er i forandring. Stormagtsrivalisering, voksende spændinger og ændrede magtbalancer præger den udenrigspolitiske virkelighed. Det kalder på klarsyn, og det kalder på realisme, også i vores udenrigspolitik.

Danmark er en lille, men stolt stemme i verden. Vi står fast på folkeretten, på menneskerettighederne og på princippet om fredelig sameksistens. Det gælder også, når vi taler om forholdet til Kina og om Kinas rolle i verden. Danmark anerkender etkinapolitikken, og det har vi gjort siden 1950, dvs. i 75 år. Det er en position, vi deler med USA, EU og langt de fleste lande i verden. Vi ønsker et konstruktivt, stabilt og respektfuldt forhold til Kina, både økonomisk, politisk og diplomatisk, men vi ser med stigende bekymring på Kinas udenrigspolitiske kurs i de senere år. Der er tale om en mere konfronterende og intimiderende linje over for både nabolande og vestlige demokratier. Det gælder i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina med territoriale krav og militær opbygning underminerer den internationale retsorden. Det gælder over for lande, der anerkender Taiwan eller blot ønsker kontakt med det taiwanske styre. Det gælder i internationale institutioner, hvor Kina i stigende grad forsøger at omskrive spillereglerne til egen fordel. Vi ønsker samarbejde med Kina, men samarbejdet forudsætter respekt, også for internationale spilleregler, aftaler og normer.

Taiwan er en del af etkinaspørgsmålet, men det er samtidig en ganske særlig konflikt. Vi har stærke økonomiske og kulturelle bånd til Taiwan. Taiwan har udviklet sig til et demokratisk samfund med frihed, retssikkerhed og respekt for menneskerettighederne, og vi har en interesse i fred og stabilitet i Taiwanstrædet. Vi støtter fred, vi støtter dialog og diplomati, og vi ser status quo som noget, der skal fortsætte. Vi skal turde stå fast på vores værdier, også når det gælder Kina. Vi skal insistere på internationalt samarbejde, og der er Danmark ikke alene. Vi står sammen med vores europæiske og vores transatlantiske partnere. Vi tror på dialog frem for konfrontation. Vi ønsker et samarbejde med Kina, men det skal være et samarbejde med respekt for spillereglerne, også når det gælder Taiwan. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu fik jeg lejlighed til at stille udenrigsministeren ét spørgsmål tidligere – sådan er forretningsordenen jo indrettet – og så er det jo på en eller anden måde hr. Henrik Frandsens lod måske at være reserveudenrigsminister. Udenrigsministeren sagde i sit svar, at der kun var én udenrigspolitik i Danmark, og det er vi jo nogle der har stadig sværere ved at få øje på, ikke mindst hvis man ser på den tale, som statsministeren holdt i New York sidste år om netop Kina, hvor hun sagde, og jeg citerer:

»We cannot continue a situation where China helps Russia in a war … in Europe, without consequences. They have to be held responsible for their activities.«

Oversat lyder det altså: Vi kan ikke blive ved med at acceptere en situation, hvor Kina hjælper Rusland i en krig i Europa. Det er nødt til at have konsekvenser.

Jeg har bare meget, meget svært ved at se, hvad det er for konsekvenser, som udenrigsministeren lagde op til. Det er så et halvt år siden, at statsministeren sagde det her. Udenrigsministeren talte meget om status quo og en eller anden strategi for 2023 og sådan nogle ting, men hvad er det for konsekvenser, som man egentlig lægger op til over for Kina?

Ordføreren.

For det første vil jeg sige tak for titlen. Jeg tror, det var ment som en ros eller måske i virkeligheden en lille spøg. Jeg er helt sikker på, at Danmark har én udenrigspolitik. Så bliver der jo citeret fra statsministerens tale for et års tid siden, og som jeg opfatter det, ligger udenrigspolitikken fast i Danmark. Hvis der skal tolkes yderligere på statsministerens tale fra for et års tid siden, tænker jeg, det måske i virkeligheden er statsministeren, hr. Morten Messerschmidt skal have fat i for at få, hvad skal man sige, udlagt den tekst i forhold til den danske udenrigspolitik, som jeg egentlig også synes måske passer meget godt. Vi tager ofte til genmæle mod Kina; vi fastholder vores position i forhold til menneskerettigheder i forhold til den måde, Kina agerer på i verden som sådan. Man kan diskutere, hvor meget konsekvens der er i det, men jeg mener hvert fald, det er en form for konsekvens.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, det er det, statsministeren har tænkt på, når hun taler om konsekvenser. Der tænker man jo i sanktioner. Det er jo ikke nogen ny udfordring, det her med, at statsministeren og udenrigsministeren mener forskellige ting. Det er få dage siden, vi havde en debat netop med statsministeren foranlediget af udenrigsministerens holdning til, om Danmark skulle være med i euroen. Det fik vi så afklaret. Der var det så statsministeren, der førte Danmarks udenrigspolitik, men vi ved jo så ikke her, om det er udenrigsministeren, der fører statsministeren. Altså, hvem er det, der bestemmer?

Derfor er det jo meget naturligt – når statsministeren siger, at det skal have konsekvenser for Kina, og udenrigsministeren ikke giver nogen eksempler på de konsekvenser, der så inden for det seneste halve år er blevet udmøntet – at hr. Henrik Frandsen så som reserveudenrigsminister kan gøre os lidt klogere.

Ordføreren.

Statsministeren er statsminister, udenrigsministeren er udenrigsminister. Det er jo klart, at ingen af de to funktioner jo lever i et vakuum i forhold til hinanden. De er tæt sammenknyttede, da det jo gælder om at varetage Danmarks helt fundamentale interesser i en verden i forandring – der kom et slogan med der. Der tænker jeg jo, at det er helt naturligt, at ministeren også er en gang imellem udtrykker sig om udenrigspolitik, ligesom statsministeren også udtrykker sig om rigtig mange andre politikområder. Det er nu engang en statsministers lod og ret til ligesom at arbejde på tværs af alle områder. Det lidt ligesom at være politisk ordfører.

Tak. Det ved ordføreren i hvert fald noget om. Den næste spørger er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Nu har jeg over for flere ordførere og også i min tale nævnt det her med, at Kina jo overalt og på alle mulige måder forsøger at skubbe til status quo. Der synes jeg ikke, jeg vil snyde hr. Henrik Frandsen for også at få et spørgsmål om det og for lige at zoome ind på det her, som vi mener at have registreret hen over de senere år, nemlig at Kina nu vil benytte den her FN-resolution til ligesom også på dét område at skubbe til status quo.

Det er jo sådan tydeligt inden for det fysiske, hvor de forsøger at gøre det, også de lande, de forsøger at tryne, og de enkeltpersoner, de forsøger at tryne. Men det her er det med at bruge en FN-resolution, der anerkender Kina, fordi man ikke nævner Taiwan, og at det nu i kinesisk sammenhæng sådan bliver fortolket, som om det viser, at Taiwan ikke har ret til at eksistere. Altså, her bliver vi nødt til at slå nogle pæle i over for Kina, for vi kender jo Kinas store indflydelse i FN med meget stærk kontakt til en række lande.

Jeg tænker på, om vi lige kan høre hr. Henrik Frandsens overvejelser omkring, hvordan vi ligesom kan slå nogle hegnspæle i, sådan at det ikke lige pludselig bliver den fortolkning, FN officielt får en dag, hvor man ikke bare anerkender Kina, men på den måde jo nærmest ikke anerkender Taiwan.

Ordføreren.

Nu er det nok vanskeligt for Danmark isoleret set at slå hegnspæle i, der kan stoppe Kina, hvis de virkelig vil noget. Altså, der tænker jeg, at internationalt samarbejde er nøglen til det, bl.a. i EU.

Så vil jeg egentlig give hr. Karsten Hønge ret i, at Kina er rigtig dygtige til hele tiden at skubbe en lillebitte smule over i den retning, som man egentlig ønsker sig. Man har fra kinesisk side, og det har man altid haft, en utrolig stor tålmodighed. Man har haft ét mål for øje, og der bruger man jo rigtig mange metoder. Jeg remsede selv en række eksempler op i min ordførertale omkring en mere konfronterende tilgang til tingene og en mere intimiderende tilgang til naboer og samarbejdspartnere. Det bliver vi jo nødt til at tage bestik af, og det tænker jeg også er en del af den politik, vi i forvejen fører i forhold til Kina.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg hørte bestemt hr. Henrik Frandsens ord, og det er rigtig godt. Det er bare, fordi jeg tænker, at mon ikke vi skal se det her forsøg på at skubbe fortolkningen af resolutionen sammen med Xi Jinpings utilslørede ambition om at overtage Taiwan; han mener jo, at den kinesiske hær skal være klar i 2027 til at ville kunne overtage.

Det er ikke, at han siger, at han vil gøre det i 2027, men han siger, at den skal være klar til at kunne gøre det, samtidig med at han siger, at spørgsmålet om Taiwan skal man ikke sende videre fra generation til generation. Så kunne det jo smage af, at man forsøger på at lave en del af det politiske grundlag for at kunne overtage Taiwan ved at skubbe til fortolkningen af sådan en resolution.

Ordføreren.

Det er jo også, præcis som jeg sagde det i min ordførertale, en meget konfronterende måde at udtrykke sig på. Det er i virkeligheden også meget intimiderende i forhold til Taiwan, men også i forhold til alle andre stater i området derovre, at man har et Kina, som i den grad, hvad skal man sige, bruger den form for retorik i forhold til den situation og den status quo, som vi jo gerne vil opretholde i området.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Helle Bonnesen. Værsgo.

Tak for ordet. Lad mig starte med at slå fast, at vi har en etkinapolitik, og det har vi haft siden 1950, parallelt med at vi har et værdsat samarbejde med Taiwan. Vi anerkender, at Kina er en vigtig samhandelspartner, men det er Taiwan sandelig også, og vi billiger ikke en aggressiv adfærd over for Taiwan. I dag har vi en klar dialog, både kulturelt, men ikke mindst handelsmæssigt, hvor der er en ret betydelig samhandel. Dels har vi vores handelskontor, men ifølge Udenrigsministeriets egne informationer lå samhandelen mellem Taiwan og Danmark i 2023 på en 33.-plads i forhold til samhandelen med vores andre samhandelspartnere. Så både relationsmæssigt og handelsmæssigt fylder Taiwan og er vigtigt for Danmark.

Forespørgslen berører Kinas adfærd over for Taiwan, og vi deler bekymringen. Vi har allerede diskuteret den stigende aggressive adfærd og de militære aktioner, og det er jo ikke alene relationen til Taiwan, der bekymrer os, men også tilstedeværelsen i Taiwanstrædet og i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav, hvor vi ser bekymrende adfærd og spændinger af territorial karakterer. Ligesom flere andre har jeg også for nylig været på besøg i området, hvor man med egne øjne tydeligt kan se de spændinger, der foregår. Det gør så, at EU i stigende grad bliver nødt til at bevise sit værd, for vi mener, at det bedste pres over for Kina sker via EU. Det kan i langt højere grad sikre, at Taiwan bliver hørt, og at den eskalering, som sker, kan dæmpes.

Danmarks bilaterale dialog er naturligvis vigtig, især i forhold til f.eks. at fortsætte med at fokusere på vores samhandel, men der er jo også den internationale dialog, og der har vi jo en helt unik mulighed netop qua vores medlemsplads i FN's Sikkerhedsråd, for det er qua Danmarks alliance, at vi kan presse på for, at Taiwan bliver hørt internationalt og ikke bliver udsat for trusler. Vi ønsker på ingen måde, at situationen eskalerer, eller at der kommer yderligere ustabilitet i Taiwanstrædet.

Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at relationen med Kina er vigtig, hvorfor jeg er tilfreds med, at Danmark rent sikkerhedspolitisk er på linje med EU, hvor vi har skærpet tilgangen til Kina. Tak.

Mange tak. Der er lige en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det, og tak for en tale, som jeg synes flugter rigtig godt med det, vi også har hørt fra tidligere talere. Det, jeg interesserer mig for, er, om man kan lave et endnu bredere samarbejde, der kan forsøge at presse Kina, end bare EU, så at sige. Jeg nævnte i mit indlæg, at NATO-traktatens artikel 2 jo hjemler mulighed for at lave et økonomisk samarbejde, måske bygget op omkring de samme principper, altså en musketered, hvor det er sådan, at hvis Kina agerer aggressivt over for ét land, så reagerer alle de andre lande i fællesskab tilbage. Det tror jeg ville give respekt og have langt større effekt over for et stadig mere selvsikkert Kina end alene EU, som jo, om man kan lide det eller ej, sakker bagud i forhold til økonomisk magt og også magt på så mange andre områder. Der vil jeg bare høre, om Det Konservative Folkeparti er enig i, at det er den slags brede alliancer, også over Atlanterhavet, som vi skal søge.

Ordføreren.

Jeg vil ikke afvise, at man ville kunne gøre det gennem NATO, altså lave det her økonomiske samarbejde. Vi har jo selv været ude at sige, at i en tid som nu er det godt at have nogle nye alliancer og nogle økonomiske relationer. Men jeg tror også, det er vigtigt, at vi netop nu ser, hvad det er, EU kan. Jeg ville nødig have stået i den her situation med den usikkerhed, der i øjeblikket er geopolitisk og på den anden side af Atlanten, uden at have EU i ryggen. Så på den måde mener jeg sagtens at EU kunne indtræde i en ret central rolle.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg taler ikke om at hjemtage handelspolitikken fra Bruxelles. Altså, sådan er det. Lad os frede det. Jeg taler om, at EU de sidste 20 år er blevet reduceret med næsten 50 pct., i forhold til hvor meget man er vækstet med sammenlignet med USA, eller hvordan man nu vender det. EU er for lille til at matche den supermagt – militært, økonomisk og på mange andre områder – som Kina desværre er ved at udvikle sig til. Der ville jeg bare høre, om Det Konservative Folkeparti, uden at man skal lægge afstand til EU, kan se det problem, og at der derfor er behov for en bredere alliance.

Ordføreren.

Jeg kan godt se, at der er behov for en bredere alliance, og jeg ser gerne på, hvilke veje der er fremad, sådan at vi kan få styrket det bånd til Taiwan yderligere. Men når man nu netop ser på den problemstilling, som ordføreren selv nævnte, omkring f.eks. Temu, så mener jeg ikke, at vi som land kan løse den konflikt eller den handelskatastrofe, som det jo reelt er, alene. Der har vi netop brug for de internationale alliancer som f.eks. EU.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Alternativets ordfører, og det er fru Sascha Faxe. Værsgo.

Tak, formand, og tak for initiativet til den her debat. Jeg vil forsøge ikke at gentage for meget af det, der er blevet sagt, men lidt overlap kan nok ikke undgås.

Kina er jo på alle mulige måder et ret vildt land. Det er jo sådan både proportionsmæssigt og befolkningsmæssigt, men også i forhold til det verdenssyn og menneskesyn, som vi har, er de markant anderledes. Det tænker jeg er noget af det, som også er noget af det udfordrende i den måde, vi samarbejder på.

Noget af det, som vi jo igen og igen taler om om menneskesyn i forhold til Kina, er jo Tibet, som jo fortsat er annekteret, og hvor man er i gang med etnisk udrensning; det er uighurerne, hvor der er et folkemord i gang; men det er også mod etniske kinesere, hvor man har en overvågning og en rating af egen befolkning. Er man den gode kineser eller knap så gode kineser eller den ægte dårlige kineser?

Man bliver som embedsperson smidt rundt i det kinesiske system, sådan at man ikke er der længere end nogle få år, dvs. 1, 2 eller maks. 3 år, fordi man simpelt hen ikke vil have, at folk når at opbygge relationer og dermed lave en eller anden form for opposition til styret. Man har en app, som man kan gennemføre for at blive ansat i det offentlige, altså sådan en træningsapp-ting – en Xi Jinping-app – hvor man simpelt hen lærer at tænke som den store leder, før man kan gå ind i embedssystemet. Det er sådan ret vildt at tænke på, hvordan man egentlig tænker og behandler folk bare i sit eget land.

Det bliver jo ikke vildere af, at det kommer ud i verden. Nogle af de ting, vi taler om, er jo dybt problematiske, fordi Kina stadig er ratet som et udviklingsland. Det gør, at f.eks. Temu overhovedet er mulig . Det gør en masse ting mulige af dem, som vi bunker op imod. Det er dybt problematisk. Vi ser deres neoimperialisme i Afrika. Den har allerede været berørt. Vi ser nogle bindinger i infrastrukturprojekter rundtomkring i verden, som lande ikke kan komme ud af. Vi oplever en form for digital overvågning og invasion af vores egne liv fra kinesiske platforme, som også er ret vild. Og så oplever vi fortsat i stigende grad, altså det har været så længe, jeg kan huske, varer, der strømmer ind til Europa, og som ødelægger vores helbred og ødelægger vores planet og i det hele taget skævvrider rigtig mange ting. Listen er lang.

Derfor vil et afvejet forhold til Kina være vigtigt. Qua dets størrelse kan vi simpelt hen ikke afskrive Kina fuldstændig, og vi kan heller ikke lukke verden ned. Det synes vi i Alternativet ikke er vejen frem, men vi synes, at man skal have en form for rettidig omhu. Vi kunne sagtens se, at man simpelt hen lavede en eller anden, og det er igen helst i EU-regi, 2035-plan for en strategisk uafhængighed af Kina og en mere bæredygtig relation i forhold til Kina uden at sige, at man gør dem til fjende eller lukker ned.

Når vi så ser på Taiwan, står vi igen med et land, der ikke har ret til deres egne basale rettigheder og til at stå for egne værdier – ikke helt ægte, for nu at tale moderne dansk. Vi ser nogle stater rundtomkring i verden, der er underlagt andre stater, og det er Taiwan i den grad underlagt. De sådan lever lidt på lånt tid og i skyggen af, hvad de må og ikke må, og hvilken relation de må have til os. Ikke desto mindre forsøger de at fastholde demokrati og frihedsrettigheder og de ting, som vi jo hylder og står for i Danmark. Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi bakker stærkt op om de værdier i deres land, men også simpelt hen det helt basale i, at alle folk har ret til deres eget land – ikke nogen dobbeltstandarder.

Jeg tror godt, vi kan gøre begge dele og også gøre det tydeligere, end vi gør i dag. Vi kan f.eks. se på vores samarbejde med Marokko. Vi har et tæt samarbejde med Marokko, men betyder jo ikke, at vi ikke stadig gennem FN-resolutionen anerkender det uafklarede forhold i Vestsahara. Det er noget af det, som jeg tænker på hvordan vi kan rykke tættere på.

Så er der jo så nogle helt pragmatiske ting omkring, hvor meget vi kan besøge, hvor meget vi kan rykke internt, og hvor meget vi også som folkevalgte viser os tydeligt i vores forhold til Taiwan. Der mener jeg, at det er vigtigt, at vi også kan vise vores støtte, uden at det er et problem, og, det er noget af det, som er blevet nævnt flere gange, selvfølgelig skal vi også i Danmark kunne fortsætte med at give pas til taiwanesere, så de ikke mister deres helt basale rettighed til at være dem, de er, for det er en fundamental rettighed for folk, at de har lov til at være det. Vi har lige givet, selv om det lyder noget imperialistisk, grønlænderne ret til egne pas. Jeg synes jo, de skal have ret til at være selvstændige. Men det er jo lidt det samme, vi står med her. Så tak for initiativet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og så giver vi ordet til ordføreren for forespørgerne, og det er hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak for det, og tak til Folketingets partier for en, synes jeg, god debat, der har illustreret, at selve grundtanken i forhold til etkinapolitikken er der bred opbakning til. Men der er også et stærkt ønske fra en næsten samlet opposition, så samlet, som man kan komme. De eneste i oppositionen, som ikke er enig i vores vedtagelsestekst, er ikke dukket op, så hvor stærkt kan man så mene det? Så en næsten samlet opposition ønsker en regering, som i de internationale fora, hvor man kan, men også bilateralt, rejser en langt stærkere kritisk røst over for Kina, laver alliancer, også uden for det konventionelle, ser de muligheder, som den nye og spændende verden, vi befinder os i, rent faktisk giver os. Det gælder fra handelspolitik som et forbud mod Temu – ja tak – til en langt hårdere sanktionspolitik over for Kinas militære ambitioner.

Så tak til en næsten samlet opposition for at stå sammen om det og på den måde presse regeringen. Jeg håber, at man lytter og ikke mindst får løst det på mange måder ekstremt pinlige problem, man har skabt, med, at taiwanesere skal kaldes for kinesere. Jeg kan næsten ikke forstå, hvordan man har bragt sig i så tåbelig en situation. Se at få det løst, og så vil vi måske overveje ikke at indkalde statsministeren for at høre, hvad hun mener om udenrigsministerens holdning den her gang. Men se at få det løst!

Mange tak for det.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil finde sted tirsdag den 3. juni 2025. Det kommer vi tilbage til.