B 44 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af ytringsfriheden ved ophævelse af straffelovens § 266 b.

Af: Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Udvalg: Retsudvalget

Samling: 2024-25

Status: Betænkning afgivet

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af ytringsfriheden ved ophævelse af straffelovens § 266 b.

Af Mette Thiesen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 12.11.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er netop ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen, for at give en begrundelse for forslaget.

Tusind tak. Vi ved alle sammen godt, at vi har en regering, som ikke sætter ytringsfriheden særlig højt. Tværtimod har man knægtet den yderligere ved at indføre den såkaldte koranlov. Men allerede før koranloven havde vi jo sådan set en bestemmelse i dansk lovgivning, som knægter ytringsfriheden, nemlig den såkaldte racismeparagraf, § 266 b. § 266 b er en paragraf, som siger, at man ikke må forhåne eller fornedre grupperinger, og at man, hvad skal man sige, ikke må sige noget, som alle godt ved. For at være helt ærlig handler nogle af de domme, der har været ifølge den her paragraf, jo om ting, som alle godt ved egentlig er sandt. En af de konkrete domme, der har været, og nu læser jeg op; det er et citat. Det er en af mine rigtig gode bekendte faktisk, også facebookven, som fik en dom for at skrive følgende på Facebook:

»Ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen.«

Det blev han dømt for, først i byretten, og så blev han frikendt i landsretten, for manden har jo ret. Hvorfor må man ikke sige det? Det er jo fuldstændig korrekt. De her ord var skrevet af hr. Ole Flemming Nielsen, og han blev dømt ved byretten i Helsingør i 2016. Han blev dømt for at skrive en kritik af en totalitær ideologi og blev dømt for, at det faldt ind under § 266 b. Han ankede sagen, og landsretten frikendte ham pure, fordi det, han skrev, jo sådan set var korrekt.

Det er jo sådan set det, vi adresserer, når vi fremsætter det her beslutningsforslag, som i øvrigt har været fremsat tidligere. Det er simpelt hen, fordi vi i Dansk Folkeparti mener, at den her paragraf knægter ytringsfriheden. Derfor håber jeg, at Folketingets partier vil bakke op om at få den fjernet.

Tak for det. Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Forhandlingen er nu åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er justitsministeren.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget. Det er jo ikke første gang, at vi her i Folketinget har en debat om det, der i folkemunde bliver kaldt racismeparagraffen, nemlig straffelovens § 266 b. Jeg mindes endda, at vi havde en ret dynamisk diskussion om samme emne i december sidste år, og det skyldes nok det meget vigtige emne, som debatten udspringer af, nemlig ytringsfriheden, og hvordan vi også bedst sikrer en fri og åben debat i Danmark.

Det er selve kernen i vores demokrati, at vi har en fri og åben debat, også om de ting, som er svære, og som kan gøre ondt. Når det er sagt, deler jeg dog ikke forslagstillernes analyse af, at vi i Danmark afstår fra at deltage i den offentlige debat, fordi vi frygter at blive straffet. Det er tværtimod mit indtryk, at vi har en fri, åben og ofte også direkte debat i vores land, som vi kan være stolte af, en debat, der ikke går i vejen for svære emner. Det tror jeg sådan set at de fleste, der har fulgt med i debatten i Danmark i de seneste år, vil være enige med mig i, og sådan skal det også være i Danmark. Vi skal være stolte af vores frie debat, og vi skal kunne have plads til skarpe vendinger og kontant retorik.

Men det er også samtidig ødelæggende for den demokratiske debat, hvis argumenterne drukner i trusler, forhånelser og nedværdigelser på grund af race, hudfarve eller seksualitet. Og det er netop det, racismeparagraffen handler om. Debatten om ophævelse af racismeparagraffen er reelt ikke en debat om, hvad vi kan debattere, men hvordan. Og her er det regeringens holdning, at vi ikke skal beskytte trusler og forhånelser af befolkningsgrupper på grund af f.eks. deres tro eller hudfarve. Derfor ønsker vi fra regeringens side at bevare racismeparagraffen.

Så vil nogle sige, at det strider mod vores grundlæggende ret til ytringsfrihed. Og her må jeg altså tilføje, at Ytringsfrihedskommissionen i 2020 afleverede sin betænkning efter grundigt at have undersøgt ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, herunder om racismeparagraffen kan og i givet fald bør ophæves. Et flertal i kommissionen vurderede i den forbindelse, at racismeparagraffen ikke bør ophæves. Begrundelsen for dette var bl.a., at bestemmelsen efter flere opfattelser udgør et nødvendigt værn imod racistiske og hadefulde ytringer, som ikke bør nyde nogen særlig beskyttelse.

Samtlige medlemmer af kommissionen konkluderede rent faktisk også, at det ganske enkelt ikke vil være muligt at ophæve racismeparagraffen inden for rammerne af Danmarks internationale, herunder også EU-retlige, forpligtelser. Men det er sådan set ikke afgørende for regeringens holdning her. Vi ønsker ganske enkelt ikke at ophæve racismeparagraffen, for vi mener, at den tjener et fornuftigt formål – uanset internationale forpligtelser.

Derudover vil jeg også gerne minde ordføreren om, at vi efter Hamas’ terrorangreb i oktober 2023 har set en fuldstændig uacceptabel opblussen i antisemitismen i Danmark, som foranledigede, at regeringen og alle Folketingets partier, og det vil også sige Dansk Folkeparti, i juni 2024 indgik en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme. Aftalen indebærer bl.a., at straffen for hadforbrydelser, herunder overtrædelser af racismeparagraffen, vil kunne skærpes i særlige situationer. Og et lovforslag, der bl.a. skal gennemføre den del af aftalen, behandles for tiden i Folketinget, så også af den grund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Ikke desto mindre vil jeg gerne sige tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på vigtigheden af ytringsfriheden, som er helt afgørende for, at vores demokrati fungerer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig én, der har ønsket en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu ved jeg, at ministeren selv er jurist, så ministeren ved selvfølgelig også udmærket godt, at hvis man afskaffer § 266 b, vil man altså stadig væk inden for lovens rammer kunne straffe eksempelvis trusler. Man har også det, der hedder § 267, som handler om, at man selvfølgelig ikke må skrive løgne. Så har vi selvfølgelig også noget privatretligt, altså injurielovgivningen, så man også kan føre en privatretlig retssag, hvis der er nogen, der skriver noget, som er æreskrænkende eller på anden vis krænkende. Så lad os tage de argumenter væk.

Grunden til, at vi sidder nu og har så store problemer med antisemitisme, er jo bl.a., at ministerens eget parti har været bannerførere for at få importeret så mange mennesker fra Stormellemøsten og Nordafrika – folk, som netop tilslutter sig den her ideologi, som jeg beskrev før, islam, og som dermed hader jøder. Så man kan sige, at det jo er et problem, der særskilt skal løses.

§ 266 b bliver ofte brugt til at lukke munden på dem, som eksempelvis er kritiske over for den store indvandring fra Stormellemøsten og Nordafrika og kritiske over for islam. Hvordan forholder ministeren sig til det?

Justitsministeren.

Der er lige et par enkelte ting, jeg bliver nødt til at anholde. For det første er det jo altså ikke mit parti, der historisk alene står for at have ført den udlændinge- og migrationspolitik i Danmark, som jeg sådan set er enig med ordføreren i har skabt en lang række problemer. Så vidt jeg husker, var det altså en konservativ justitsminister, der skrev under på udlændingeloven af 1983, og Konservative er jo ordførerens daværende parti.

For det andet vil jeg sige, at når jeg er fortaler for at forsvare og bevare § 266 b og beskytte mod racistiske ytringer, er det bl.a. også i lyset af hele den opblussen af antisemitisme, vi har set. Jeg bryder mig ikke om, at f.eks. vores jødiske mindretal ikke skulle være beskyttet imod hadefulde ytringer, som alene går på deres tro eller deres etnicitet. Derfor mener jeg, det er altafgørende også af den årsag at bevare den beskyttelse i straffeloven.

Fru Mette Thiesen.

Jeg tror nok, vi alle sammen kan blive enige om, at alle partier herinde undtagen Dansk Folkeparti reelt set har været med til at gøre tingene så slemme, som de er i dag. Så nu er det jo bare et spørgsmål om, hvem der vil være med til at rydde op. Og i Dansk Folkeparti vil vi gerne være med til at smide de folk ud, som ikke hører til i Danmark. Det melder vi os som de første på banen til. Men det her handler jo grundlæggende set om en paragraf, som knægter vores ytringsfrihed, og som gør, at folk ikke kan sige det åbenlyse, altså at islam og indvandring fra eksempelvis Stormellemøsten og Nordafrika skaber store problemer for det danske samfund.

Mener ministeren reelt set, at der er tale om racisme, hvis man skriver det, som hr. Ole Flemming Nielsen eksempelvis havde skrevet på Facebook? Mener ministeren reelt set, det er racistisk at sige det åbenlyse?

Ministeren.

Jamen jeg tror ikke på – og det tør jeg også være fuldstændig åben og ærlig omkring – den totale ytringsfrihed, hvor vi alle sammen bare kan gå rundt og sige hvad som helst til hinanden uden nogen former for samlede spilleregler for den offentlige samtale, der skal være. Jeg bryder mig ikke om racisme, og derfor mener jeg, at racisme i form af hadefulde ytringer, uanset hvilken form, og hvem det er rettet mod, skal man være beskyttet mod. Jeg bryder mig heller ikke om injurier; det er jo også en knægtelse af folks ytringsfrihed, at man har den beskyttelse. I øvrigt noterede jeg mig, at Dansk Folkeparti selv foreslog at udvide straffelovens § 110 e, som jo også ville være en begrænsning af ytringsfriheden, for så vidt angår muligheden for at flage med bestemte typer af flag, så vidt jeg husker.

Så bare lige inden vi kommer op i en eller anden diskussion om, hvem der mest er tilhænger af ytringsfriheden, vil jeg sige, at jeg er stor tilhænger af ytringsfriheden, men jeg mener også, at der skal være spilleregler for, hvordan vi taler til hinanden i vores offentlige samtale.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Med beslutningsforslaget lægger forslagsstillerne op til at ophæve straffelovens § 266 b, racismeparagraffen, med henvisning til at det vil styrke ytringsfriheden. Det er jo en gammel, kendt debat, og positionerne er lige så kendte, men derfor synes jeg alligevel, det er fint, at vi genbesøger den. Der er jo ikke nogen i det her smukke rum, der ikke er enig i, at ytringsfriheden er helt afgørende for vores demokrati. Den sikrer, at vi frit kan sige, hvad vi mener, stille kritiske spørgsmål og udfordre hinanden og især magthaverne.

Forslagsstillerne mener så, at racismeparagraffen er en urimelig begrænsning for borgerne – en begrænsning, som er uforudsigelig, og som kan skræmme folk fra at deltage i den offentlige debat. Jeg vil måske hellere vende den om og spørge om, om det, vi har brug for lige for tiden, er mere racisme og flere hadske ytringer i vores offentlige rum. Skal vi fjerne de trods alt få grænser, vi har, som beskytter mennesker mod at blive truet på grund af deres race, hudfarve eller deres seksualitet? Det mener vi ikke i Socialdemokratiet. Vi er fuldstændig enige i, at ytringsfriheden er en grundpille i vores demokrati, og jeg deler justitsministerens opfattelse af, at vi har en fri, åben og direkte debat i vores samfund, og den skal vi selvfølgelig – selvfølgelig – værne om.

Men man skal ikke ansvarsfrit kunne skade andre, og derfor har vi også med straffelovens § 266 b sat en nedre grænse for, hvornår ytringer ikke længere er frie, men skadelige, og det er en grænse, som vi har tillid til at vores domstole kan finde ud af at vurdere i praksis. Det synes vi ikke er urimeligt. Tværtimod synes vi, det er god fornuft at have sat en minimumstærskel for, hvad vi vil acceptere. Så vi ser heller ikke i dag nogen grund til at støtte det her forslag om at ophæve § 266 b, men jeg takker for debatten. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt med en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er altid så morsomt, når der kommer en ordfører, som støtter ministerens udlægning. Jeg ville også være overrasket, hvis ordføreren ikke havde støttet ministerens udlægning, men lad nu det være ved det.

Jeg vil egentlig godt adressere det her, og det ved ordføreren selvfølgelig også godt, som jeg også adresserede til ministeren, altså at det stadig vil være ulovligt at true folk. Altså, trusler vil jo stadig være ulovlige, selv om vi fjerner § 266 b. Men vil ordføreren ikke anerkende, at § 266 b, jævnfør eksempelvis det eksempel, jeg selv nævnte, men også mange andre, jævnligt bliver brugt til at chikanere folk, for den sags skyld eksempelvis også fru Pia Kjærsgaard, hvis man siger noget, som alle i øvrigt godt ved i dag er sandheden? Hvis man kritiserer mellemøstlig indvandring, eller hvis man kritiserer islam, er det der, hvor de fleste racismeanmeldelser kommer, selv om det er ret bredt anerkendt i dag, at tingene jo sådan set forholder sig sådan. Vil ordføreren ikke anerkende det?

Nej, jeg vil ikke anerkende, at det at kritisere problemer i Mellemøsten eller islam alene skulle være racisme. Jeg kan i hvert fald ikke selv erindre, at der har været nogle afgørelser, hvor det har været udfaldet. Jeg synes altid, at det er fint, når man inddrager personlige eksempler i Folketingssalen. Jeg kender ikke til det konkrete eksempel, men kan jo høre, at det, som domstolene i sidste ende fandt frem til, var, at det ikke var et brud på racismeparagraffen, og det tænker jeg vel alt andet lige at ordføreren må være tilfreds med, når man har den holdning, som ordføreren har.

Jeg synes som sagt, det er fint, at der er en balance. Jeg synes også, det er en lillebitte smule paradoksalt, at det jo ikke er lang tid siden, vi forhandlede, hvor jeg selv var i lokalet, og hvor ordføreren også var i lokalet, tror jeg, en ny aftale om at bekæmpe antisemitisme, som jo er en direkte styrkelse af den her paragraf. Derfor kunne det også være spændende at høre, hvorfor Dansk Folkeparti, da vi lavede den aftale, syntes, det var meget, meget vigtigt at styrke den paragraf, vi så nu behandler et forslag fra Dansk Folkeparti om at afskaffe.

Spørgeren.

Det sidste først. Jeg vil sige, at vi står i en situation i dag, desværre, hvor naive politikere har lukket en masse mennesker, som aldrig nogen sinde burde være kommet til Danmark, ind, og det skaber en masse problemer. Nu så jeg senest noget, som man så også kan gætte sig til: Når der bliver taget en machete frem til et masseslagsmål i Field's, hvilket segment har vi så monstro med at gøre? Så selvfølgelig har det skabt en masse problemer, at der er kommet så stor en indvandring fra Stormellemøsten og Nordafrika. Det giver sådan set sig selv.

Derfor ser vi desværre også det her jødehad ret udbredt. Det havde aldrig nogen sinde været der, hvis man ikke havde haft indvandring fra Stormellemøsten. Altså, det havde simpelt hen ikke været et problem. Så selvfølgelig er vi nødt til at gå ind og være med i nogle aftaler, hvor der også er nogle ting med, som vi godt ved vi ville have nogle langt bedre løsninger på. Men vi anerkender også, at vi står i en virkelighed, som størstedelen af partierne herinde i Folketinget, med undtagelse af Dansk Folkeparti, har været med til at skabe.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Nu behøver vi jo ikke at lave historieskrivning fra Folketingets talerstol, men altså, da jeg startede med at være politisk aktiv her, var det i al den tid Dansk Folkeparti, der var støtteparti for de regeringer, der var på Christiansborg. Det var i et langt stykke tid op igennem 00'erne, hvor man jo også har vedtaget politik, der vist ikke, tror jeg, hvis man skal følge ordførerens mund i dag, har været godt for vores land.

Den her regering er jo så den regering, der har taget skeen i den anden hånd, og det gjorde den foregående regering også, og har været den regering, der er lykkedes med det, som Dansk Folkeparti bl.a. ikke kunne finde ud af, nemlig at sørge for, at nogle af de mennesker, der ikke skal være i vores land, også bliver sendt hjem nu, så der nu sidder rekordfå på vores udrejsecentre.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Tak til forslagsstillerne for at bringe straffelovens § 266 b op til debat. Det er ikke første gang, vi oplever det. Helt generelt kan man jo sige, at ytringsfriheden i Danmark er en grundsten i vores demokratiske samfund, og derfor er det godt, at vi får mulighed for at diskutere ytringsfrihedens grænser. Begrebet ytringsfrihedens grænser er noget, der er velkendt i juraen også. Professor Peter Germer skrev allerede i 1970'erne sin disputats om samme emne. Vi har faktisk behandlet det så sent som i Højesteret her med dukken, som der blev sat ild til. Det var ulovligt. Det var ikke tilladt selv under ytringsfriheden.

Det beslutningsforslag, der lægges frem her, går ud på en fuldstændig ophævelse af racismeparagraffen, og jeg kan lige så godt sige det rent ud: Det kan Venstre ikke støtte. Lidt grotesk er det måske at skulle behandle sådan et forslag i dag om ophævelse af racismeparagraffen, få måneder efter at vi har vedtaget en handlingsplan mod antisemitisme. Jeg må i den forbindelse erindre om, at den paragraf, som der stilles forslag om at ophæve, jo ikke bare handler om det at true, som der har været sagt tidligere. Det er en paragraf, der forbyder at true, forhåne og nedværdige på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. Det er det, den paragraf forhindrer, og jeg synes i allerhøjeste grad, at det er ting, der er værd at bibeholde som strafbare.

I et demokratisk samfund skal vi selvfølgelig beskytte ytringsfriheden. Det er vi helt enige om. Det skal være muligt at debattere frit. Grundlovens § 77 fastslår, at enhver er berettiget til at offentliggøre tanker under ansvar for domstolene. Sådan er det. Det, at trusler er strafbare, er i princippet også en indskrænkning af ytringsfriheden, det er der slet ingen tvivl om. Men jeg skal lige hilse og sige, at den altså ikke står alene. Der er ca. 400 andre indskrænkninger af ytringsfriheden i den danske lovgivning. Det har vi bl.a. fået dokumenteret i Ytringsfrihedskommissionens rapport, der kom for et par år siden. Trusler, forhånelse og nedværdigelse, der retter sig imod befolkningsgrupper på grund af deres etnicitet, religion og seksualitet, bør ikke være acceptabelt, og derfor fastholder vi muligheden for at gribe ind.

En fuldstændig ophævelse ville heller ikke praktisk være gennemførlig. Det anførte Ytringsfrihedskommissionen også i sin rapport og henviste her til FN's racismekonvention og EU's retlige bestemmelser. Jeg skal da lige understrege, hvis ikke det er kommet frem med al mulig tydelighed, at den her Ytringsfrihedskommission, som sad i mange år og spekulerede over problematikken, altså nåede frem til, at man ikke skulle ophæve den her bestemmelse.

Der ligger efter min opfattelse en opgave i, at debatten ikke udvikler sig på en måde, der skaber frygt og splittelse. Jeg kan samlet sige, at Venstre ikke kan støtte forslaget.

Der er foreløbig en enkelt til korte bemærkninger.

Tusind tak. Det kommer ikke så meget bag på mig, at Venstre ikke støtter det her forslag, for sidste gang, man fremsatte det her forslag, støttede Venstre det sådan set heller ikke, men man kan jo selvfølgelig altid håbe. Jeg vil egentlig spørge ordføreren om to ting. Nummer 1: Anerkender ordføreren ikke, at grunden til, at man lavede den der antisemitismeplan, faktisk var, at man havde importeret så mange mennesker, som er antisemitter, fordi det ligger i deres grundlæggende ideologi? Nummer 2: Kunne ordføreren forestille sig, at man så i stedet indfører en form for, kan man sige, stk. 3, hvor man ligesom i injuriesager skal føre sandhedsbevis; for det eksempel, som jeg nævnte her konkret, var jo faktisk om noget, som er sandt, og som de fleste i dag anerkender fuldstændig som en sandhed? Kunne det være en løsning, at man indførte det eksempelvis?

Ordføreren.

Med al respekt er det svært lige at sammenfatte, hvad det var, der blev spurgt om, men jeg hørte, og det er muligvis forkert, og så må spørgeren spørge igen, at antisemitisme har noget med indvandring at gøre. Ja, det har det da helt givet i dag. Der er jo rigtig mange af dem, der går rundt med skilte rettet mod Israel og mod jøder, som er kommet fra andre lande – det er der da ingen tvivl om. Men jeg er nok også nødt til at sige, at det jo ikke altid har været sådan, hvis vi går tilbage i historien, at det nødvendigvis var sådan, at jøder kun blev forfulgt af udlændinge. Det var der desværre rigtig mange danskere, der hjalp med til. Så det bliver mit svar, og det blev vist ikke svaret på det hele, men så må spørgeren måske lige spørge igen.

Fru Mette Thiesen til sin anden korte bemærkning.

Det var også mange ting på én gang – det beklager jeg. Det var egentlig et spørgsmål – jeg ved, at det også var en del af debatten for mange år tilbage – om injurielovgivningen, hvor man jo har det her med, at man skal kunne føre sandhedsbevis. Kunne ordføreren ikke forestille sig – nu ved jeg, at ordføreren jo selv er advokat – at man som en mindelig løsning sagde, at hvis man kan føre sandhedsbevis for, at det, man egentlig skriver, ikke er racistisk, men faktisk er sandheden, sådan en form for stk. 3; ligesom det eksempel jeg nævnte før, hvor alle jo ved, at det er sandheden. Kunne ordføreren forestille sig det?

Hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg forstår tankeeksemplet sådan, at den, der er tiltalt for brud på den her bestemmelse, skal føre sandhedsbevis for, at det er korrekt, hvad han sagde. Nej, det kunne jeg ikke forestille mig; altså, det ville være en bevisførelse, som slet ikke hører hjemme ved de danske domstole, en slags omvendt bevisbyrde. Så det kan jeg heller ikke acceptere.

Hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Ordføreren nævner Ytringsfrihedskommissionens rapport – en rapport, som jeg selv har læst, inklusive de notater, der er til den, og jeg kan jo konkludere, at Ytringsfrihedskommissionen ikke var enstemmig omkring § 266 b. Der var et mindretal, som udtalte en kritik af § 266 b og endda var fortalere for enten en ændring af den eller en afskaffelse af den.

Men ved siden af det var det jo sådan, at et af de eksempler, de kommer med, på problemer med den, er, at brugen af § 266 b egentlig kan udvides utrolig meget, også uden at lave loven om. Det kræver blot, at domstolene eller anklagemyndigheden ændrer tolkning, som vi jo f.eks. så for nylig, hvor en hjemmeside med vittigheder blev taget ned af anklagemyndigheden og byretten, fordi man mente, den var racistisk og derfor brød med § 266 b. Det var ellers tidligere blevet stadfæstet af retten, at netop komikere var fritaget. Hvordan ser hr. Preben Bang Henriksen på det problem, at man ligesom udvider brugen til flere og flere grupper?

Ordføreren.

Med hensyn til det første kan jeg da bekræfte, at kommissionen jo ikke afleverede en enstemmig udtalelse. Det er fuldkomment rigtigt, men det, jeg refererede, var flertallet.

Til den anden situation må jeg bare sige, at vi i dag diskuterer en total ophævelse af racismeparagraffen 266 b, og hvis vi totalt ophæver den, sender vi jo i hvert fald et signal til omverdenen om, at det nu fremover er acceptabelt. Vi ophæver i hvert fald følgende bestemmelse: at man ikke må true, forhåne, nedværdige på grund af race, hudfarve, national, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. Vi ophæver sådan en bestemmelse. Hvordan mon det bliver taget ned i dagens Danmark eller rettere sagt i dagens Europa? Det kunne jeg godt tvivle lidt på. Så det er en af hovedårsagerne til, at vi ikke kan gå ind for det her forslag.

Ønsker hr. Steffen Larsen den anden korte bemærkning? Ja. Værsgo.

Nu spurgte jeg jo ikke direkte til det her forslag. Jeg spurgte reelt set til kommissionen, som ordføreren selv udtalte sig om, og derfor blev jeg lidt forvirret, når du så svarede på et spørgsmål, som jo nærmest er, hvad vi diskuterer i dag, for det var jo med forbehold for, at den her paragraf kunne finde yderligere anvendelse.

Kunne man så tale for en begrænsning af paragraffen, hvor man lovgivningsmæssigt sagde: Hov hov, der må jo også være nogle grænser for, hvor den kan bruges henne? For nu ser vi jo, at en hjemmeside med vittigheder tages ned, som ellers tidligere var undtaget fra paragraffen. Vi har også set den blive brugt i et tilfælde, hvor det er ren blasfemi, der er tale om, som jeg jo vil påpege måske var tilfældet i forhold til Mette Thiesen, men vi har afskaffet blasfemiparagraffen, men nu bruges § 266 b mod blasfemikere. Jeg synes, at vi dér begynder at nærme os, at vi udvider brugen af paragraffen.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om paragraffen udvides, men spørgeren spørger: Kunne man så ikke forestille sig, at man vedtog en eller anden indskrænkning af brugen af paragraffen? Sådan skal det vist udtrykkes. Jamen det kan man jo altid forestille sig. Der er vi jo nok nødt til at skulle kigge lidt mere konkret på, hvordan sådan en indskrænkning i givet fald skulle se ud. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det jo ikke er mange år siden, at man har haft en stor og dyr kommission til at afgive flere hundreder side omkring det her, og at man så kort tid efter begynder at ville ændre på det resultat, der kom. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. I Danmarksdemokraterne mener vi, at ytringsfriheden er under pres i Danmark, efter at regeringen indførte koranloven. Koranloven er en begrænsning af danskernes ytringsfrihed, som regeringen har gennemført under pres fra mørkemænd i Mellemøsten. Det er, som Nina Palese Bonde udtalte i forbindelse med debatten om koranloven – og nu citerer jeg – et knæfald for islamismen og et øksehug ind i den danske ytringsfrihed. Jeg kunne faktisk ikke være mere enig.

I Danmarksdemokraterne ser vi det som en meget bekymrende udvikling, at regeringen på den måde bøjer sig for pres fra mullaher i Mellemøsten, som dermed får indflydelse på danskernes ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Vi frygter, at denne udvikling ikke stopper her, hvis regeringen fortsætter med at efterkomme krav fra islamister. I Danmark skal vi ikke begrænse ytringsfriheden. Vi skal værne om den grundlovssikrede ret til at offentliggøre sine tanker i skrift og i tale.

Straffelovens § 266 b, også kendt som racismeparagraffen, er efter vores opfattelse et redskab, der begrænser borgernes frihed til at udtrykke sig. Det er en paragraf, der skaber usikkerhed og selvcensur blandt almindelige danskere, fordi det ofte er svært at forudse, hvornår en udtalelse kan tolkes som truende, forhånende eller nedværdigende. Det er ikke i overensstemmelse med ånden i vores grundlov, der garanterer retten til fri meningsudveksling. Ved at ophæve § 266 b sender vi et klart signal om, at ytringsfriheden er ukrænkelig. For som beslutningsforslaget påpeger, er ytringsfriheden ikke noget værd, hvis den ikke også beskytter de ytringer, som vi foragter. Den frie debat er rygraden i et demokrati, og det er netop de vanskelige, kontroversielle og til tider ubehagelige emner, der kræver, at vi har et frit og åbent debatmiljø.

Desværre ser vi, at ytringsfriheden også er under pres i hele den vestlige verden. Herhjemme vil regeringen ikke engang inddrage Muhammedkrisen i undervisningen, til trods for at det er en vigtig periode i Danmarks historie, som bør indgå i pensum i folkeskolen. Men her vejer det gode forhold til de muslimske lande åbenbart højere for regeringen end at forsvare ytringsfriheden for den enkelte lærer og skole. Skrækeksemplet over dem alle er naturligvis det frygtelige mord på den franske skolelærer Samuel Paty, der havde vist Muhammedtegningerne i sin undervisning. Det må ikke ske i Danmark, og i Danmark skal det være trygt at ytre sig også om kontroversielle ting.

I Danmarksdemokraterne er vores grundlæggende holdning, at ytringsfriheden ikke bør begrænses. Derfor er vi også åbne for at fjerne racismeparagraffen i dansk lovgivning. Det er afgørende for et frit samfund som det danske, at borgerne kan tale og tænke frit. Det skal vi værne om frem for at indføre yderligere begrænsninger, hvilket koranloven er et eksempel på. Det betyder ikke, at vi er for racisme eller andre former for diskrimination. Racisme hører ikke hjemme i Danmark. Vi bør bekæmpe racisme gennem den demokratiske samtale, ikke gennem landets domstole. Så i Danmarksdemokraterne stemmer vi for beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare sige tusind tak til ordføreren, og tak for en rigtig god tale, som jeg ord til andet er fuldstændig enig i. Jeg tænker også, at ordføreren, ligesom jeg selv gør, som retsordfører kender til, hvor massivt et pres vores domstole og hele vores retsvæsen er under. Så det her med, at de også skal bruge en masse krudt på, at der er en masse venstrefløjstyper, som anmelder folk, som skriver noget, som egentlig er almindelig viden, men som man synes er forhånende eller fornedrende, og som så som regel også heldigvis ender med en frifindelse, tager en masse tid. Man bruger en masse tid og ressourcer på noget, som man slet ikke burde tage igennem landets domstole. Der har man jo en injurielovgivning, så man selv kan rejse en sag, hvis man synes, at der er nogen, der har sagt noget konkret imod en selv, og så må man jo selv tage den derfra. Så jeg vil egentlig bare sige tak til ordføreren for en god tale og for at støtte beslutningsforslaget.

Ordføreren.

Jamen selv tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er også en venstrefløjstype, og derfor skal jeg meddele, at vi ikke kan bakke op om det her forslag. Synes, at ytringsfrihed er en grundpille i vores demokrati, vi synes også, det er vigtigt at værne om den, og jeg oplever egentlig også, at Danmark har en stærk tradition for at debattere svære og komplekse emner som integration, ligestilling og andre samfundsforhold uden at begrænse hinanden unødigt. Men jeg må også bare sige, at det er på de sociale medier, at ytringsfriheden for alvor er under pres. Her ser vi bare en debatkultur, hvor tonen bliver utrolig hård og brutal og mange vælger at trække sig. Det skaber et rum, hvor de mest højtråbende og grove dominerer, mens andre afstår fra at deltage af frygt for trusler, chikane og hadske beskeder. Det synes jeg egentlig er en rigtig stor udfordring for vores demokrati. Hvis vi ikke kan sikre et trygt debatmiljø, ender vi med en ytringsfrihed, der kun reelt er tilgængelig for de få. Derfor undrer det mig, at det nu igen foreslås at afskaffe straffelovens § 266 b, den såkaldte racismeparagraf. Det er jo ikke bare et spørgsmål om jura, det handler også om, hvordan vi som samfund beskytter de mest udsatte mod had og chikane.

Amnesty har offentliggjort en undersøgelse her den 15. januar 2025, som tydeligt viser, hvor alvorligt problemet er. Hele 76 pct. af danskerne ser hadtale som et alvorligt samfundsproblem, og 70 pct. er bekymret for, at deres børn skal vokse op i et samfund, hvor hadtale er stigende. Rapporten understreger, at hadtale ofte skaber en atmosfære af frygt og selvcensur, hvor mange afholder sig fra at deltage i samfundsdebatten. Det rammer ikke kun den enkelte, men også vores demokrati, som jo netop lever af en fri og åben samtale. Samtidig viser det sig, at 63 pct. af de adspurgte indimellem afholder sig fra at ytre sig på sociale medier på grund af frygt for hadtale. Det synes jeg er et ret stort tal, og det viser også en smule behovet for at beskytte dem, som udsættes for de angreb. Hadtale kan være sproglige angreb rettet mod mennesker for marginaliserede grupper, hvad enten det er etniske eller religiøse minoriteter, personer med handicap eller seksuelle og kønsmæssige minoriteter. Det kan ske hvor som helst: på gaden, i supermarkedet, online. Og vi ved, at grov og generaliserende og nedsættende tale risikerer at legitimere diskrimination og kan føre til alvorligere former for hadforbrydelser.

Selv om racismeparagraffen langtfra er perfekt, giver den et vigtigt juridisk redskab til at bekæmpe hadtale. Amnesty påpeger i deres rapport, at paragraffen dog er uklar og ikke løser alle problemer, men løsningen er ikke at afskaffe den. Tværtimod kan det da godt være, vi skal se på, om den er tidssvarende nok. Hvis vi derimod fjerner bestemmelsen, risikerer vi at signalere, at der er frit spil for at udsprede hadefulde, nedsættende og nedværdigende budskaber om bestemte grupper. Som eksempler på, hvad det kan føre til, er det vigtigt at huske, at uden denne paragraf vil det være lovligt at sammenligne bestemte grupper med dyr eller sygdomme eller komme med helt usaglige og grove beskyldninger. Det ville være en skadelig udvikling, som vi ikke synes, vi skal medvirke til, så vi kan ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det kommer nok ikke helt bag på mig, at SF ikke kan støtte det her forslag. Jeg vil egentlig godt kvittere for det, som ordføreren selv nævner i forhold til sociale medier, og hvor stort et problem det er. Nu taler ordføreren om selvcensur; jeg vil også sige censur. Nu ser vi heldigvis, at der sker en ændring her efter den 20. januar. Der kommer en ændring, i forhold til at man i hvert fald på Facebook begynder at droppe nogle af de her ting, som jo ligesom lukker ned for i hvert fald nogle stemmer i debatten, og det er jo som regel dem, som netop kritiserer indvandring osv.

Vi så det jo ret konkret i forbindelse med den her kæmpe groomingsag, der har været i Storbritannien, hvor man helt op på politisk niveau ser folk, som faktisk dækker over, at der er nogle udlændinge, som har misbrugt nogle meget, meget socialt udsatte piger, og hvor Tommy Robinson faktisk var den første, som var ude at kritisere det her – og nu kan man ikke engang skrive navnet Tommy Robinson på Facebook uden at blive lukket fuldstændig ned. Mener ordføreren ikke, at sådan noget som det også er et konkret ytringsfrihedsmæssigt problem?

Ordføreren.

Jeg mener i hvert fald, at man altid skal anmelde overgreb og tage det alvorligt. Jeg ved ikke, hvad han præcis har skrevet, og om det skulle have haft lov til at blive stående. Men jeg ved, at racismeparagraffen er vigtig at bevare. Jeg synes også lige, vi skal huske på, hvorfor vi faktisk fik den. Det var i 1939 for at beskytte den jødiske minoritet mod nazistisk propaganda. Jeg synes, det er vigtigt at have den historik med, og det er derfor, at jeg stadig væk synes, at den er relevant. Vi har set en bølge af antisemitisme, men vi har også minoriteter, f.eks. vores muslimske minoritet, som oplever at blive udsat for racisme. Det er jo også derfor, at vi er i gang med en handlingsplan for racisme. Vi har i hvert fald været meget optaget af at få den. Den har været længe undervejs, så jeg synes stadig væk, paragraffen har sin relevans. Men selvfølgelig skal man kunne debattere meget svære emner også, og i hvert fald er det vigtigt, at vi tør tale højt om overgreb.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Tusind tak. Det er bare meget sjovt; det kommer ikke bag på mig, at ordføreren nævner det. Man nævner jo aldrig den store racisme, som der er mod danskere fra netop folk med muslimsk baggrund. Man nævner heller ikke – jeg nævner det gerne – at nogle af dem, som føler sig allermest truet af folk med muslimsk baggrund og deres tilgang til homoseksuelle, er homoseksuelle. Jeg vil gerne se de homoseksuelle, der tør gå hånd i hånd ned ad Nørrebrogade, bare for at tage et konkret eksempel, eller ude i nogle af de her ghettoområder. Og det er det samme i forhold til det her med jøderne. Det er jo netop for at beskytte det, og det er jo noget, som årtiers forfejlede udlændingepolitik har ødelagt. Så kan ordføreren ikke også anerkende, at det faktisk er et problem, ordførerens parti har været med til at skabe?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald anerkende, at der er overgreb mod homoseksuelle, og det beskytter racismeparagraffen jo lige præcis også imod. Og derfor er det så vigtigt, at vi bevarer den her paragraf og siger fra over for det, uanset hvor det kommer fra.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, fru formand. På den ene side er der blandt et flertal af danskerne opbakning til forestillingen om, at brydning af forskellige holdninger og uenighed er forudsætningen for et sundt og vitalt demokrati. Uden konfrontation af forskellige meninger, ofte båret af harme og lidenskab, sander demokratiet ganske enkelt til. Men hvis uenighedens natur får et særligt sprogligt udtryk, sådan at ens ordvalg munder ud i forhånelse eller nedværdigende omtale af udvalgte grupper, så ses meningsbrydningen ikke længere som værende en del af den demokratiske proces. Den er simpelt hen skrevet ud som en mulighed ved at være kriminaliseret af paragraf 266 b.

Religiøse grupper beskyttes f.eks. derved mod hårde ord, som vi ikke beskytter en lang række andre grupper imod. Paradokset står jo klart, når man f.eks. kan kalde kommunister, liberalister, konservative eller socialdemokrater for den sags skyld for umennesker, men ikke kan bruge samme ord om religiøse grupper, uden at risikere statsmagtens harme. Og så mener jeg, at vi har et problem – ikke at jeg generelt mener, man skal kalde andre for umennesker – for den religiøse borgers gruppetilhørsforhold er beskyttet. Det er den politiske borgers gruppetilhørsforhold ikke, selv om det er det indre liv, ens livsfilosofi og de indre tanker, som udgør begge gruppers eksistensberettigelse. Paragraffen har endda selv været brugt ud over sine egne grænser. Den er blevet brugt til at straffe i tilfælde, hvor det f.eks. er flygtninge, der specifikt er blevet nævnt, og ikke hverken hudfarve, tro eller etnicitet, som det ellers står direkte i loven. Men anklagemyndigheden og retten har altså vurderet, at gruppen flygtninge var beskyttet.

Endelig sker det også i flere tilfælde, at man ikke kan forhåne religion, hvilket jo ellers skulle være lovligt efter afskaffelsen af blasfemiparagraffen. Men i flere tilfælde har kritik af islam i sig selv været årsag til anlæggelse af sager – og domme – f.eks. det tilfælde, hvor en mand blev dømt for følgende udtalelse:

Islam er ikke en religion i traditionel forstand. Det er en terrororganisation, som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold.

Jeg vil se det som en blasfemisk udtalelse, men ikke nødvendigvis som en racistisk udtalelse. Ingen gruppe er dermed nævnt; ingen gruppe er dermed forhånet direkte. En religion, som var beskyttet af den gamle blasfemiparagraf, som dette Ting afskaffede, blev udsat for en kritik. Den var grov, ja, men det er altså svært at se, hvorledes den er beskyttet af racismeparagraffen. Men det besluttede landsretten altså at den var. Paradokset er klart.

Derfor er en afskaffelse eller en selv klar lovgivningsmæssig begrænsning § 266 b's virke faktisk en både legitim, men også ønskværdig proces, hvis man ønsker at sikre ytringsfriheden og at bevare religionskritikken. Racismeparagraffens fortalere ser den som en beskyttelse af udvalgte mindretal mod hadefulde og nedværdigende og forhånende ytringer, der, hvis man ikke kriminaliserer dem, kan føre til diskrimination og vold. Der er ingen tvivl om, at forhånende og nedværdigende ytringer kan være træls. De kan irritere, og de er endda enormt provokerende. Men der er ikke nogen automatisk relation mellem hadefulde, nedværdigende og forhånende ytringer på den ene side, og så vold og diskrimination på den anden side. Der findes ingen data, som uafviseligt dokumenterer en sådan forbindelse.

Derudover er det også sådan, at det er vigtigt, om hadefulde ytringer fremsættes i et samfund, hvor der er frihed til at sige dem imod, eller om det alene er frihed til at ytre sig inden for rammerne af en dominerende ideologi eller et gement regime, som det var tilfældet i Tyskland efter nazisternes magtovertagelse eller i Sovjetunionen under kommunismen. Det giver ikke mening at diskutere ytringsfriheden og dens grænser samt relationen mellem ord og handling med henvisning til samfund, hvor der ikke er eller var ytringsfrihed. Særlig kan vi jo mindes, at vi selv begrænsede ytringsfriheden før anden verdenskrig for ikke at irritere nazisterne, men lige lidt hjalp det; vi blev stadig væk invaderet, og ytringsfriheden blev da for alvor begrænset. PH's viser var ikke tilladt. At begrunde sin iver at begrænse ytringsfriheden med anden verdenskrig er jo en fuldstændig omvending af historien.

Nu skal man passe på med ikke at inspirere de forbudsivrige modstandere af ytringsfriheden her i salen, men det er jo således, at den kritik af grupper, der kommer frem i den offentlige debat, straffes efter en norm om, at den bøvede udtalelse mod en gruppe straffes, uanset om udtalelsen er sand eller falsk, alt imens den velartikulerede udtalelse fra en, der har studeret kriminalstatistikken eller andelen af borgere i fængsel fordelt på etnisk herkomst ikke straffes for sin udtalelse. Vi ser også bøvede vittigheder tagen ned fra internettet, og en hjemmesideejer er blevet truet med fængsel, selv om vi traditionelt ikke har brugt § 266 b mod komikere. Men her øger man altså igen brugen af paragraffen, hvilket igen taler for enten en afskaffelse eller en meget klar lovgivningsmæssig begrænsning af paragraffen.

Ytringsfriheden er altså ikke kun til for dem, vi er enige med, eller for dem, der kan tale pænt eller til de nemme og ukontroversielle ting. Ytringsfriheden er faktisk specifikt til de steder, hvor det er svært, og hvor alle ikke nødvendigvis er lige veltalende, lige dygtige til at føre en flot retorik eller til at omgå loven. Vi støtter derfor i Liberal Alliance det her beslutningsforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Den tale har vi jo hørt før, og det er jo fint, at Liberal Alliance står fast på sin holdning. Derfor undrer det mig – men det kom sådan set også som en positivt overraskelse for mig – at Liberal Alliance gik med i handlingsplanen mod antisemitisme, for den indebærer jo en skærpelse af racismeparagraffen.

Skyldes det, at man har ændret holdning til § 266 b, eller hvad ligger der ellers til grund for, at man for et par måneder siden indgik en aftale, hvor et af de bærende elementer var en skærpelse af racismeparagraffen, mens man så i dag vil afskaffe selv samme paragraf?

Ordføreren.

Som Radikale Venstre jo udmærket ved, går man også ind i aftaler, hvor man ikke er enig i hundrede procent af indholdet. Det er jo derfor, at aftaler bliver brede; det er jo derfor at man indgår kompromiser. Sådan er politik. Så jeg er da ikke enig i alt, hvad der ligger i alle aftaler, som jeg indgår i. Men ja, jeg indgik i aftalen om kampen mod antisemitisme, fordi jeg grundlæggende er enig i langt hovedparten af de ting, der ligger i den.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at bore i, om det i virkeligheden er, fordi man vil slå ned på nogle typer racisme, men ikke andre. Hizb ut-Tahrir fik for over 20 år siden en racismedom for at have delt løbesedler ud med meget modbydelige udtalelser om jøder. Mener hr. Steffen Larsen ikke, at Hizb ut-Tahrir skulle have fået en dom for at sprede hetz og had mod jøder?

Ordføreren.

Jeg husker udmærket den dom. Hizb ut-Tahrir blev dømt for at dele citater fra Koranen, og ja, jeg synes da også, at de citater fra Koranen var ganske forfærdelige. Men jeg synes faktisk, at det var ganske givtigt for debatten, at de gjorde det, for så fik man også syn for sagen, med hensyn til hvad de gruppers religiøse følgere mener, og de mener da nogle forkastelige og forfærdelige ting, og det synes jeg sådan set at vi skal udstille dem for. Vi skal ikke nødvendigvis give dem en bøde, men vi kan jo begynde at tage det med som en del af debatten, så vi kan klandre dem for deres modbydelige holdninger.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare sige tak til ordføreren for Liberal Alliance, både for en virkelig fremragende tale og for at støtte det her beslutningsforslag, som ordføreren jo også meget, meget fint ridser op hvorfor er så vigtigt, og hvor vi i dag også står i en virkelighed, som hovedsagelig er skabt af naive politikere på venstrefløjen, som har åbnet op for en masse mennesker, som eksempelvis ikke kan lide jøder, for bare at sige det, som det er. Så jeg vil bare sige tusind tak til Liberal Alliance for at støtte beslutningsforslaget, og tak for en god tale.

Ordføreren.

Tak for rosen, og selv tak.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen til Liberal Alliance. Jeg kan jo kun være enig i, at når man indgår aftaler, er det udtryk for et kompromis. Sådan er det jo at indgå store, brede aftaler, som indeholder mange forskellige initiativer. Det kender vi godt i Enhedslisten.

Men jeg vil bare gerne spørge hr. Steffen Larsen, om det, når nu man støtter det her beslutningsforslag, så er, fordi man reelt mener, at antisemitisme ikke længere skal være forbudt.

Ordføreren.

Jeg mener, at antisemitisme skal bekæmpes med en lang række midler som oplysning, debat og diskussion. Jeg mener også, at vi skal gøre noget, for at det ikke invaderer vores institutioner, sådan som vi har set det ude på Roskilde Universitetscenter, hvor jødiske elever ikke har følt sig trygge. Det mener jeg man har et internationalt ansvar for, og det havde også gjaldt, hvis det var muslimske elever, hvis det var kristne elever, eller hvis det var alle mulige andre elever, der følte sig utrygge et sted.

Så har vi jo et job med at sikre ikke inklusion, men tryghed og dermed også tolerance. For tolerancen er det, vores samfund baserer sig på, og det er jo her, jeg tit bliver grebet af sådan en irritation over dele af venstrefløjen, der taler meget om inklusion. For problemet er, at hvis man vil inkludere, vil man også inkludere de intolerante, og det er jo her, problemet ofte kommer. Det er jo f.eks. også det, vi ser ude på RUC, hvor det er de intolerante, der er inkluderet, således at alle de tolerante bliver skubbet ud.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er jo sjældent, at jeg citerer socialdemokratiske sange, men jeg tror egentlig meget på det her med plads til alle, der vil, og det gælder jo også inklusionen. Man skal jo ville inklusionen, det er jeg enig med hr. Steffen Larsen i. Men det kommer så heller ikke bag på mig, at hr. Steffen Larsen synes, at venstrefløjen gør nogle lidt mærkelige ting – det synes hr. Steffen Larsen jo rimelig tit – og derfor vil jeg gerne spørge hr. Steffen Larsen, om han ikke forstår, at vi er nødt til at have den her paragraf i straffeloven for at beskytte ytringsfriheden. For det, at der i dag findes hadtale, afholder jo nogle fra at deltage i den offentlige debat, og det er jo et ytringsfrihedsproblem.

Tak. Ordføreren.

Så fordi nogen kan blive afholdt fra at deltage i den offentlige debat, skal vi afholde andre fra at deltage i den offentlig debat? Det er jo, det der bliver udbyttet af det her, altså at det bliver sådan en cirkulær logik, hvor dem, som man synes taler pænt og ordentligt, bruger de rigtige argumenter, eller som er på den rigtige side af en dialog, er dem, man skal have med, og de andre så skal have et eller andet forbud mod at kunne udtale sig, fordi de udtaler sig bøvet, dumt eller lignende. Det er jo det, der er problemet med den her paragraf, altså at det hurtigt bliver til en holdningsparagraf, hvor man ser på, hvordan folk udtrykker sig. For som jeg sagde: Den person, der bruger statistik eller sin forskning til at udtale sig kritisk om en gruppe, tillader vi at gøre det, men Jørgen ude fra Brøndby, der taler lidt bøvet, tillader vi ikke at gøre det.

Tak. Så er det hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev lige nødt til at skynde mig at stille et spørgsmål. For ordføreren sagde, at der i den aftale om at bekæmpe antisemitisme, vi indgik, var dele, ordføreren ikke var enig i. Jeg var med i hele forløbet, og det ved jeg også ordføreren var, og jeg kan simpelt hen bare ikke huske, at Liberal Alliance på noget tidspunkt rakte en finger i vejret eller udtrykte en bekymring lige omkring den her del. Der var jo også andre ordførere, der på pressemødet sagde, at der var ting, de var mere eller mindre enige i. Derfor vil jeg bare høre ordføreren, om det er en erkendelse, der sådan er kommet efterfølgende ud af det blå, om man bare ikke var opmærksom nok, eller hvad det er, der ligger bag det, som ordføreren nu står på talerstolen og siger.

Ordføreren.

Nej, det var, fordi det, da vi stod til det pressemøde, var vigtigt for mig at udtrykke en klar støtte til det jødiske samfund i Danmark. Det tror jeg også der var mange andre der havde behov for. Men på det tidspunkt, hvor vi ser, at det jødiske samfund i Danmark er under trussel, ikke bare fra hadefulde ord, men også decideret fra chikane, fra vold, fra overfald og lignende, så er vi da nødt til at stå sammen omkring dem. Også selv om jeg ikke var enig i alle dele af den aftale, valgte jeg ikke at udtrykke min uenighed til det pressemøde, fordi jeg sådan set valgte at holde på, at det var beskyttelsen af jøder, der var det vigtige element i det.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Men hvis man ønsker at støtte det jødiske mindretal i Danmark, hvorfor står man så nu på talerstolen og foreslår at afskaffe den skærpede straf, som er for den gruppe? Ordføreren har til fru Rosa Lund lige sagt, at måden, man skal bekæmpe antisemitisme på, var med – og det skrev jeg så ned, så jeg kan citere det – debat og diskussion.

Vi er jo nogle her i Folketingssalen, der synes, at man skal straffe de folk hårdere, som begår antisemitisme og udnytter den situation til at skabe utryghed for vores befolkningsgrupper. Betyder det, når man nu vil afskaffe den her paragraf, at ordføreren så ikke mener, at der skal være skærpende omstændigheder, når man f.eks. begår antisemitisme over for jøder i Danmark?

Ordføreren.

Jeg står ved vores aftale.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det er vigtigt, at vi kan diskutere og have debat og dialog om ytringsfriheden, der jo i den grad er definerende for demokratiet og vanvittig vigtig at værne om. Vi er sådan set enige i, at ytringsfriheden og den offentlige samtale er under pres – det på mange niveauer og på mange måder. Kig bare på den seneste tids udvikling, hvor techgiganter og sociale medier udtrykker ønske om mindre regulering, færre faktatjek og mindre ansvar. Det kan godt give mig panderynker, som ikke alene er aldersrelaterede. Det må og skal vi adressere, for hvis vores oplyste samtale forstummer, forsvinder eller svinder også demokratiet.

Så på den måde deler vi noget bekymring, men vi er ikke enige i, at presset på ytringsfriheden og den offentlige samtale vil blive mindre, ved at vi fjerner racismeparagraffen. Som ordføreren for forslagsstillerne selv har været inde på, er der jo begrænsninger i lovgivningen i forvejen, bl.a. injurielovgivningen, og vi står der, hvor ytringsfriheden og den offentlige samtale bedst sikres, ved at vi har visse grænser for samtalen.

Så jeg er på den ene side stærk tilhænger af ytringsfriheden; jeg er også o.k. med, at der er visse grænser. Jeg mener, vi skal, og måske i disse tider mere end nogen sinde, passe på og værne om den offentlige, demokratiske samtale. Der er en klog mand, der for nylig skrev, at vi viser, hvem vi er, når vi samtaler. Og det er selvfølgelig alt andet lige klart nemmest og lykkes bedst, når andre parter i samtalen faktisk lytter. Grænserne sikrer et personligt ansvar og et efter omstændighederne strafferetligt ansvar i forhold til hadefulde forhånende og nedværdigende ytringer, som jo netop er med til at afspore den offentlige, demokratiske samtale, og som indebærer risiko for, at flere og flere vil afholde sig fra at deltage. Det er ikke et sted, som jeg ønsker mig hen til. Derfor bakker vi i Moderaterne ikke op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nej, det kommer jo nok heller ikke helt bag på mig. Man kan sige, at ordførerens partiformand jo netop er bannerfører for nok den største knægtelse af ytringsfriheden og totale underkastelse for mullaher i Mellemøsten, som vi har set i nyere tid, nemlig hr. Lars Løkke Rasmussen. Det skriver sig jo ind i et langt generalieblad af fortrædeligheder mod Danmark og danskerne, men lad nu det ligge.

I forhold til det med racismeparagraffen nævner ordføreren også det her med, at man må have det her for at beskytte nogle. Der vil jeg egentlig bruge det samme argument, som hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance brugte lige før. Jamen altså, det vil sige, at man fremhæver, at der er nogle, der skal have lov til at ytre sig, altså dem, der ikke ytrer sig i dag, fordi der er nogle, der måske ytrer sig på en, synes de, lidt ubehagelig måde.

Jeg troede egentlig, at ordføreren var sådan forholdsvis liberalt sindet. Mener ordføreren ikke, at det er en problematik i sig selv, at man i den grad straffer nogle for at ytre sig, i øvrigt ofte i tilfælde, hvor de faktisk siger noget korrekt, men hvor nogle måske føler sig krænket – for at der så er andre, der måske har lyst til at pippe lidt?

Ordføreren.

Jeg tror, at ministeren også sagde det, eller også har jeg hørt ministeren sige det tidligere i dag: Det handler ikke så meget om, hvad vi taler om, for vi skal kunne tale om alt; det handler om, hvordan vi gør det.

Jeg har da hørt både ordføreren og andre, tror jeg, i et geografisk nærområde eller et holdningsmæssigt nærområde i forhold til ordføreren, der er ualmindelig spidse og skarpe uden at komme i konflikt med straffeapparatet. Det kan godt lade sig gøre uden at komme i konflikt med det. Der er udsatte grupper, der skal beskyttes her.

Tak. Man skal lige huske at trykke sig ind. Der er en kort bemærkning mere. Værsgo.

Jeg synes, det er et underligt argument. Og nej, ordføreren har ikke ret i det, for der er altså også rigtig mange eksempler på det, som eksempelvis er tilfældet i den dom, jeg nævnte før, hvor en skriver noget på Facebook, som hverken er forhånende, fornedrende eller noget som helst andet, men som faktisk er reelle fakta. Vi har også tidligere set eksempler på domme, hvor der er tale om reelle fakta. Altså, det her er jo noget, hvor man har lavet en paragraf, som oprindelig i historisk kontekst havde et helt andet formål, og som i dag bliver brugt til at lukke ned for kritiske stemmer, som eksempelvis kritiserer masseindvandring fra Mellemøsten.

Tak. Ordføreren.

Eller også står den for en appel om at anvende ytringsfriheden ansvarligt – måske. Jeg kan ikke se, at det ikke er muligt at være skarp og overordentlig kritisk, og at der er noget, vi ikke kan tale om i dagens Danmark på grund af racismeparagraffen. Vi kan tage lidt ansvar for, hvordan vi deltager i samtalen, og hvordan vi taler. Og det synes jeg er vigtigt at vi alle sammen appellerer til. Vi har brug for en god offentlig samtale på tværs.

Tak. Ordførerens tale slutter her, for der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. I Danmark skal der ikke lægges bånd på borgernes ytringsfrihed. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og i tale at offentliggøre sine tanker. Det er en ret, der er sikret i grundlovens § 77, og dette er en af de vigtigste frihedsrettigheder, og den har brug for at blive styrket, og en ophævelse af straffelovens § 266 b, den såkaldte racismeparagraf, er et skridt på vej i den retning.

»Trusler og opfordring til vold vil fortsat være ulovligt i henhold til § 266, men det vil ikke længere være ulovligt at forhåne eller nedværdige folk på grund af bl.a. etnicitet, national oprindelse, tro eller seksuel orientering.«

Således sagde vores konservative ordfører, sidst vi drøftede racismeparagraffen her i salen, og det står vi faktisk vagt om. For i Det Konservative Folkeparti står vi vagt om frihedsværdierne og om ytringsfriheden.

Det Konservative Folkeparti er naturligvis imod racisme og andre former for diskrimination. Racisme hører ingen steder hjemme i Danmark og skal mødes med de rette argumenter. Og her er nøgleordet argumenter. For racisme skal håndteres af den demokratiske samtale, ikke af landets domstole. Vores ordfører sagde dengang også:

»I Danmark har vi set eksempler på skolelærere, der er blevet truet på grund af deres undervisningsmateriale. Mordet på den franske skolelærer Samuel Paty, der havde vist Muhammedtegningerne, er skrækeksemplet på, hvor galt det kan gå.«

Det havde han ret i. Og det er endda sagt i en tid, hvor vi ikke havde en koranlov. Så ja, vores politiske holdning er, at vi støtter beslutningsforslaget, ligesom vi gjorde tilbage i marts 2021. Men det er også en beslutning, hvor vi går nuanceret til debatten, for det er heller ikke altid sådan, at Konservative har haft den holdning. Går vi tilbage til 2001 – sådan er det at være et gammelt parti – så det anderledes ud; dengang var Konservative imod, at afskaffe racismeparagraffen. Noget af det, jeg tror er sket igennem tiden er, at i takt med at det ser ud til, at ytringsfriheden får sværere og sværere kår, ligger der også et ønske i Det Konservative Folkeparti om at styrke ytringsfriheden mere og mere.

I sommer indgik vi en politisk aftale om en styrket indsats mod antisemitisme, og vi skærpede bl.a. straffen for hadtale, og det er en skærpelse af § 266 b. Og det vedstår vi os, fordi vi er nødt til at passe vores jødiske medborgere. Det er en opgave, vi påtog os efter anden verdenskrig, og hvor vi har set en opblussen af antisemitiske hændelser efter angrebet på Israel den 7. oktober. Så det er med åbne øjne, at vi står ved ytringsfrihedens side, samtidig med at vi beskytter vores jødiske medborgere i en svær situation, som ikke er set lige i mange, mange år.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak til ordføreren og til Det Konservative Folkeparti for at støtte beslutningsforslaget, og tak for en rigtig god tale. Noget af det blev jeg lidt nysgerrig på. Nu går den her søde skoleklasse, som har siddet og overværet den her debat, desværre, men det var en af de ting, der gjorde, at jeg faktisk kom til at tænke på det, for jeg er jo selv tidligere skolelærer, og jeg er fuldstændig enig i det, ordføreren siger om det her med argumenter. Det er jo noget af det, man lærer med den demokratiske dannelse i folkeskolen: Man skal argumentere, og man skal hele tiden, hvad skal man sige, bruge sine argumenter i stedet for at bruge andet, eksempelvis vold og trusler, som jo stadig væk vil være ulovligt, selv om man fjerner § 266 b.

Så blev jeg også lidt foranlediget af nogle af de tidligere ordførere, som jo netop har advokeret for, at man skulle lukke ned for dem, man ikke var enige med, fordi de måske fremturede på en efter deres mening lidt uheldig vis. Mener ordføreren så ikke, at det også er et led i både vores forældreansvar, men også skolernes, altså det her med at være kildekritisk, og at man også kan sætte spørgsmålstegn ved det, hvis der eksempelvis er nogen, der skriver om noget på Facebook, eller man læser noget på nettet, og at det også er en vigtig del af det at opdrage børn til at blive demokratiske borgere?

Ordføreren.

Jo, det er ekstremt vigtigt med kildekritik og særlig i en verden, hvor det at udbrede fake news bliver mere og mere tilgængeligt. Derfor bliver vi også nødt til at sige, at når vi eksempelvis har en kanon, hvor der er bestemte episoder i danmarkshistorien, som vi insisterer på at vores skoleelever skal lære om, så bør Muhammedkrisen jo være en del af det.

Det er udtryk for en berøringsangst at tabubelægge en meget, meget vigtig periode, som havde afgørende betydning for Danmark, og som påvirkede Danmarks sikkerhedspolitik, Danmarks udenrigspolitik og Danmarks placering i verden, altså hvordan vi blev opfattet som danskere. Derfor er der ingen grund til at gemme hele den diskussion væk. Man bliver nødt til at undervise i Muhammedkrisen med åbne øjne. Derfor har vi jo foreslået for mange år siden og med opbakning fra en stor del af Folketinget, inklusive bl.a. SF, at man skulle gøre det obligatorisk at undervise i Muhammedkrisen.

Tak. Spørgeren til anden korte bemærkning.

Tusind tak. Det er jeg meget enig i. Vi blev også indkaldt, kan jeg huske, til nogle møder, som lige pludselig gled lidt ud i sandet, fordi man havde en regering, der tilsyneladende var fuldstændig ligeglad med at beskytte også lærernes mulighed for at undervise i det her vigtige emne. Så bare min anerkendelse, også for det. Men tak for svarene, tak for talen, og tak for at støtte beslutningsforslaget igen.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Det kommer faktisk bag på mig igen, at ordføreren nævner handlingsplanen mod antisemitisme, og at man var imod skærpelsen af racismeparagraffen, som var, mener jeg – og det troede jeg faktisk der var enighed om – et af de vigtigste elementer i handlingsplanen. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre, hvorfor det egentlig er, at vi først hører det nu. Altså, hvis det var noget, man i virkeligheden var imod, hvorfor forsøgte man så ikke at få det ændret?

Ordføreren.

Det var vi ikke imod. Altså, det sagde jeg også min tale. Vi vedstår os da den politiske aftale, og vi vedstår os hele den politiske aftale. Det, jeg bare sagde i min tale, var, at man på den ene side godt kan have et ideologisk ønske om at afskaffe racismeparagraffen – det har vi ment igennem mange år efterhånden – og på den anden side mene, at man skal sikre jødiske medborgere i en ekstremt svær og også meget konkret situation, som de står i nu. Jeg beklager meget, hvis ikke der er mulighed for at have den slags nuancer i Folketingssalen, men det vil jeg alligevel påkalde mig. Jeg vil påkalde mig både at have den politiske holdning om, at vi ønsker at få afskaffet racismeparagraffen, samtidig med at vi ønsker at beskytte og hjælpe vores jødiske medborgere.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Skal jeg så forstå det sådan, at man var for at kriminalisere antisemitiske, altså racistiske holdninger, som har antisemitisk karakter, men ikke alle mulige andre racistiske ytringer? Er det, fordi det er det, der er essensen af De Konservatives standpunkt, altså at antisemitisme skal være ulovligt, men ikke racisme?

Ordføreren.

Som jeg husker forhandlingen, var vi optaget af at rejse et værn om vores jødiske medborgere. Derfor gjorde vi det muligt at lave skærpede strafzoner også, og som jeg hørte det, var der ikke en modstand fra nogen partier imod det inde i det lokale, heller ikke fra Det Konservative Folkepartis side. Men jeg påkalder mig bare retten til at have nogle nuancer i det her; for man kan godt være på ytringsfrihedens side og så samtidig gerne ville beskytte vores jødiske medborgere. De to ting kan sagtens forenes.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er så fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg kan nok afsløre med det samme, og jeg tror ikke, at det kommer bag på forslagsstillerne, at Enhedslisten ikke støtter det her beslutningsforslag. Grunden til, at vi ikke støtter det, er, at der findes racisme i Danmark. Kampen mod racisme er vigtig, fordi racisme findes i virkeligheden, ligesom antisemitisme findes i virkeligheden, og ligesom hadtale mod minoriteter findes.

Derfor er jeg glad for, at vi flere gange inden for de sidste par år har styrket § 266 b, også kaldet racismeparagraffen, f.eks. ved at tilføje mennesker med handicap, så de også bliver beskyttet af paragraffen. Det synes jeg er ærgerligt at man vil fjerne. Derfor er jeg også glad for handleplanen mod racisme, og på en eller anden måde manglede det jo bare, når vi tilbage i 2001 aftalte, at der skulle være det, og derfor er jeg glad for, at de forhandlinger endelig er startet.

Der er uendelige eksempler på racismens grimme påvirkning af vores samfund, og det giver næppe mening at begynde at opliste alle de forfærdelige scenarier. Men jeg kan huske, at sidst vi behandlede det samme forslag for et par år siden, havde jeg et eksempel med om en 15-årig, der var blevet mobbet ud af sin skole, på grund af at nogle andre elever mente, at det var helt fint at bruge racistiske udtalelser til at ødelægge deres klassekammerats liv.

Som det fremgår af det her beslutningsforslag, er forslagsstillerne af den overbevisning, at det vil styrke ytringsfriheden, hvis vi ophæver racismeparagraffen. Jeg forstår, at det er det, der er motivationen. Men jeg er af den modsatte overbevisning, for jeg mener ikke, at det vil styrke ytringsfriheden at afskaffe racismeparagraffen. Jeg er af den holdning, at ytringsfriheden stopper der, hvor straffeloven starter, og det synes jeg er fornuftigt.

Det beskytter faktisk ytringsfriheden, at vi har § 266 b. Der er mennesker – og det er meget veldokumenteret, bl.a. af Institut for Menneskerettigheder – som ikke blander sig i den offentlige debat, fordi de bliver udsat for trusler og hadtale, bl.a. på baggrund af deres religion. Vi ser jo med vores jødiske medborgere, at der er nogle af dem, som simpelt hen ikke tør at blande sig i den offentlige debat, fordi de er bange for at blive udsat for trusler. Det beskytter den her paragraf imod. Vi ser danske unge med minoritetsbaggrund, som ikke tør blande sig i den offentlige debat, fordi de er bange for at blive udsat for trusler. Det beskytter den her paragraf imod. Derfor mener jeg faktisk ikke, at det er en styrkelse af ytringsfriheden at afskaffe den. Jeg har respekt for, at man har den holdning, men jeg er ikke enig.

Racismeparagraffen, altså § 266 b, sikrer, at vi beskytter mennesker, og det er det vigtigste for Enhedslisten. Men ytringsfriheden er også vigtig for Enhedslisten. Derfor er vi bl.a. imod koranloven, og derfor gik vi også forrest i forhold til at få afskaffet blasfemiparagraffen i dansk straffelov. For blasfemiparagraffen beskytter ikke mennesker. Den beskytter guder, og det er altså noget andet.

Vi synes i Enhedslisten, at der skal være plads til, at man så at sige kan gøre grin med magthaverne og også med guder. Vi er ikke interesseret i lovgivning, der beskytter guder. Vi er interesserede i lovgivning, der beskytter mennesker. Derfor er vi glade for og stolte af, at det er lykkedes at komme af med blasfemiparagraffen, samtidig med at det er lykkedes at styrke racismeparagraffen. For som den konservative ordfører sagde lige før, er det vigtigt, at der er plads til nuancer, også i den her Folketingssal.

Enhedslisten kan ikke støtte det her beslutningsforslag, og som jeg startede med at sige, var det nok heller ikke det, Dansk Folkeparti havde regnet med. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det har ordføreren ret i. Det havde været en glædelig overraskelse, men det havde dog været en overraskelse.

Bare for at tage et konkret eksempel, altså det eksempel, jeg nævnte fra talerstolen før, hvor der var en, der skriver noget om islam, kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om islam er en race. For det burde jo faktisk falde ind under, som ordføreren siger, den gamle blasfemiparagraf, men det ligger altså under § 266 b, hvor man ikke må kritisere islam som ideologi.

Så hvis ordføreren er så meget imod blasfemiparagraffen – det var jeg også selv; det var godt, at den blev afskaffet – hvorfor er man så ikke også for, at man afskaffer § 266 b, som straffer folk for sådan nogle ytringer som det her? Det burde vel være lovligt, jf. ordførerens tale.

Ordføreren.

Jeg kender ikke den konkrete sag, som fru Mette Thiesen refererer til. Jeg lyttede ellers godt efter, da fru Mette Thiesen fremførte sin begrundelse for det her beslutningsforslag. Jeg skal ikke kunne svare på, hvorfor dommeren har dømt, som dommeren har gjort i den her sag. Men nu er det jo slået fast i dansk straffelov, fordi vi har fjernet blasfemiparagraffen, at man gerne må kritisere islam. Selvfølgelig må man det.

At koranloven så er blevet indført, som i den grad ikke var med Enhedslistens stemmer, gør jo, at der nu er nogle ting, der er ulovlige. Men der er vi i Enhedslisten jo så for en sjælden gangs skyld, vil jeg nærmest sige, enige med Dansk Folkeparti på et område, der omhandler straffeloven.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg bliver lige nødt til at deklarere, at jeg altså ikke er helt rask, men det er lidt svært lige at indkalde en stedfortræder, når man er i et lille parti, så det håber jeg at I kan se igennem fingre med. Men det er heldigvis en tilbagevendende debat – eller jeg ved ikke, om jeg skal sige »heldigvis«, for jeg ville egentlig ønske, at vi ikke havde den i dag i Folketingssalen, selv om man jo ikke burde sige, at nogle debatter var forkerte i et demokrati. Men debatten om racismeparagraffen er jo en tilbagevendende debat, vi har, og hver gang vi har den, synes jeg, det er vigtigt, at vi minder os selv om, hvorfor vi fik den paragraf.

Vi fik den i 1939. Det var året efter krystalnatten i Tyskland. Det skete på baggrund af flere års politiske arbejde i lyset af den udvikling, som man fulgte i Tyskland, men som jo også på det tidspunkt smittede af på Danmark. For man så danske nazister føre en systematisk hetz mod danske jøder. De danske politikere var på det tidspunkt ret optaget af, hvordan man kunne retsforfølge de her nazister og straffe dem for deres målrettede hetz mod jøder, men de paragraffer, man havde, var ikke tilstrækkelige. Det var ikke nok at have regler mod bagvaskelse eller blasfemi for den sags skyld, og derfor endte man med at anbefale at vedtage racismeparagraffen. Det skete i 1939. Den blev først anvendt lidt mere end 5 år efter, nemlig i forbindelse med retsopgøret mod de såkaldte landsforrædere, altså dem, som stak jøderne under anden verdenskrig – nazisterne. Det var dem, som første gang blev udsat for racismeparagraffen.

Historien er jo vigtig, men jeg synes, man begår en fejl, hvis man tror, at det så kun handlede om jøderne dengang og det kun handlede om den specifikke situation. For den lære, man drog dengang, var jo ikke kun, at der var antisemitisme, men også, hvad dehumanisering kunne føre til. Det var jo også derfor, man ikke indførte en jødeparagraf, selv om den faktisk gik under det navn blandt politikerne på det tidspunkt. De kaldte den jødeparagraffen, men der står ikke noget om jøder i racismeparagraffen. Der står ikke engang »racisme«, der står »tro« og »afstemning«, og så er den blevet udvidet siden, bl.a. til at omfatte seksuel orientering. Det var jo i erkendelse af, at racismeparagraffen og motivet udsprang af en specifik historisk begivenhed, men som desværre pegede på noget mere universelt og noget mere bekymrende, nemlig hvad dehumanisering af befolkningsgrupper kan føre til. Det er den vigtige historiske lære fra anden verdenskrig, fra holocaust. Det var derfor, vi ikke bare fik en antisemitismeparagraf, men vi fik en racismeparagraf.

Jeg tør ærlig talt ikke tænke på, hvordan debatten ville være i Danmark, hvis vi ikke havde den, og hvordan debatten i verden ville være, hvis vi ikke havde sådan en. For vi ser jo desværre igen og igen eksempler på den dehumanisering, og hvad den fører til. Vi husker nemlig Kosovoalbanerne og serberne. Det skete på vores eget kontinent, og det er ikke så længe siden. Vi taler nogle gange om tyrkernes folkemord mod armenierne. Den jødeforfølgelse, som jo er, tror jeg godt jeg tør sige, det største og væsentligste udtryk for racisme, vi nogen sinde har set i verdenshistorien, er desværre bare ikke enestående. Det sker igen og igen, og det her er et af vores værn mod, at det kan ske. Det er ikke nok, at vi er enige om, at vi ikke vil se holocaust og gaskamre igen. Det er alt det, der fører derhen.

Når jeg hører hr. Steffen Larsen sige, at det er ærgerligt for debatten, at man ikke kan udtale sig racistisk, så tænker jeg: Det her handler ikke om debatten, det handler om ofrene. Er det en trøst for danske jøder, at Hizb ut-Tahrir, hvis vi ikke havde en racismeparagraf, kunne stå og dele løbesedler ud med dybt racistiske udsagn, f.eks. at jøderne er et bagvaskende folk, og at det er et folk, der forråder og bryder aftaler og pagter, og at de opdager løgne og fordrejer ord osv. osv.? Det er den type løbesedler, som de blev dømt for.

Er det et svar til danske jøder, at det er givtigt for debatten, at det findes derude, og at man så må tage det op i debatspalterne? Jamen hvad, hvis det er foran synagogen, at man står og deler den slags flyers ud? Nogle gange er der faktisk ting, der er vigtigere end debatten. Når jeg så har sagt det, mener jeg faktisk også, at racismeparagraffen beskytter debatten. Som flere heroppe har fremhævet, er det faktisk også en beskyttelse af minoriteters ret til og mulighed for at deltage i debatten. Det er en rettighed, synes jeg jo, til at være borger i det danske samfund uden at blive udsat for hetz. Og med de ord kan jeg meddele, at vi ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen. Det lød næsten, som om ordføreren var helt rørt, men jeg gætter på, at det er, fordi ordføreren har lidt med halsen.

Det er jo simpelt hen, så hykleriet driver ned ad væggene, at høre ordføreren for Radikale Venstre, som har stået i spidsen for at importere en masse mennesker fra Stormellemøsten og Nordafrika, som aldrig burde have været i Danmark, og som står i spidsen for den antisemitisme, som vi desværre ser en opblomstring af, stå og tale om antisemitisme og § 266 b i den henseende.

Jeg er fuldstændig enig i det, ordføreren siger, i forhold til at vi skal beskytte det jødiske mindretal, men hvad er den største trussel mod det jødiske mindretal? Hvad er den største trussel mod de homoseksuelle? Hvad er den største trussel mod kvinders ligestilling og kvinderettigheder? Det er islam. Hvorfor må man så ikke skrive, som hr. Ole Flemming Nielsen eksempelvis skrev på Facebook dengang? Hvorfor må man ikke sige det, som vi alle ved er sandheden i dag, at det er islam, der ligger til grund for det? Men det vil ordføreren jo ikke anerkende. Ordføreren har selv været med til at skabe problemet.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg synes, fru Mette Thiesen leverer et fantastisk bevis på, at vi har en meget fri og åben debat i Danmark. Jeg vil vove at påstå, at de ord, som fru Mette Thiesen har sagt til mig nu og tidligere i dag, er dybt racistiske. Men bare rolig, jeg kommer ikke til at anmelde fru Mette Thiesen for racisme, for vi har en udvidet ytringsfrihed her i Folketinget, og jeg synes også, det er fint, at vi har den her.

Men jeg synes f.eks. ikke, at fru Mette Thiesen skulle stå og dele flyers ud foran en moské med ord a la: I er blevet importeret. Jeres religion er så og så osv. osv. Det er lige præcis sådan noget, som racismeparagraffen beskytter mod. Den beskytter ikke mod den type meget, meget hårde, synes jeg også, racistiske angreb mod en religion, men den beskytter faktisk danske muslimer mod, at fru Mette Thiesen stiller sig foran en moské og spreder sine racistiske holdninger dér i en målrettet hetz mod en folkegruppe.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Beklager på forhånd, formand. Jeg kan da bare sige: Bring it on, hvis det er, at ordføreren har behov for det. Jeg står hundrede procent ved det her, og det er sandheden.

Det viser jo sådan set ret klart og tydeligt: 1) ordføreren og Radikale Venstres hykleri i verdensklasse, og 2) at vi generelt set har brug for at begynde at sørge for at få ryddet op i Danmark og at få afskaffet den her racismeparagraf, som jo beskytter de forkerte, kan man sige, for det er jo også den, som været brugt til eksempelvis at lukke ned for den kritik, der har været af den her indvandring fra Stormellemøsten og Nordafrika. Men jeg er simpelt hen nødt til at sige, at det er hyklerisk af ordføreren at italesætte det på den her måde.

Tak. Tiden er gået, ordfører! Der er en taletid, man skal overholde.

Ordføreren.

Hvad skal jeg sige? Nu er det jo efterhånden blevet nærmest politisk ukorrekt at beskylde folk for racisme, men jeg mener faktisk, at mange af de holdninger, som fru Mette Thiesen giver udtryk for, er racisme. Men jeg tror ikke, de er omfattet af racismeloven, og det er helt okay for mig. Vi skal have en åben og direkte debat. Der er faktisk plads til, at man siger småracistiske ting. Men nej, der er ikke plads til, at man står og deler løbesedler ud om, at jøder eller et bestemt folkefærd skal dræbes; jeg ved ikke, om fru Mette Thiesen kunne finde på at skrive det om andre befolkningsgrupper. Det er der ikke plads til.

Tak. Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg bliver noget forundret, når fru Zenia Stampe siger, at det er § 266 b, der beskytter mod, at nogen kan stå foran en moské eller foran en synagoge og uddele materiale. For vi har ingen eksempler på, at det er det, man har brugt racismeparagraffen til. Der har vi brugt politiloven til at fjerne folk, der demonstrerer steder, hvor de ikke er velkomne til at demonstrere. Politiloven blev brugt imod Rasmus Paludan og flere, så de ikke kunne stå foran moskéer ved fredagsbønnen med deres demonstration. Det var politiloven, ikke § 266 b. Så det undrer mig, at fru Zenia Stampe vælger at tage den argumentation op. Så kan man jo igen bare stille spørgsmål ved, om fru Zenia Stampe har helt styr på sin argumentation.

Ordføreren.

Nu nævnte jeg jo en helt specifik dom, der handlede om Hizb ut-Tahrir, der uddelte løbesedler med groft racistiske udsagn om jøder. Nej, mig bekendt stod de heller ikke foran en synagoge. Det havde jo nok gjort det til en skærpende omstændighed. Men det var trods alt racismeparagraffen, de blev dømt efter; det var ikke politiloven, man brugte.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Nej, men så kan jeg jo lige citere dig, fru Zenia Stampe. Det, du sagde meget specifikt, var, at det var foran en synagoge, og hvis man gjorde det foran en synagoge, var det § 266 b, der skulle afhjælpe det. Det var ikke selve flyeren i sig selv. Det var under din egen tale – eller undskyld, under ordførerens egen tale. Så når du bruger det som argument, må jeg jo også tvivle på, om du har styr på dine argumenter – undskyld, ordføreren har styr på sine argumenter. Jeg bliver også lidt antændt af debatten. Men i den forbindelse må jeg bare sige, at det, ordføreren sagde, jo så ikke giver mening.

Ordføreren.

Jeg kunne jo godt tænke mig at se hr. Steffen Larsens og Liberal Alliances reaktion, hvis det pludselig var op til politiet, hvornår man må uddele racistisk materiale – at det skulle være politiets vurdering, om det var et brud på den offentlige orden eller var i orden, at folk stod med løbesedler med dybt racistiske ytringer foran en synagoge eller foran en moské. Politiet har jo ikke mindst i lyset af de sidste 20 års mange sager, der har været i politiet, brug for at vide, hvad de skal agere på, så det ikke er dem, der beslutter, hvad der er lovligt, men det faktisk er os.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Jeg opfatter egentlig lidt det her beslutningsforslag, som om man gerne vil invitere til en samtale og derfor vil fjerne nogle af begrænsningerne for ytringsfriheden og kunne samtale mere bredt. Jeg tror bare, at beslutningsforslaget i den forstand er kontraproduktivt, for hvis alle skal være med i debatten, er vi simpelt hen nødt til at have nogle rammer for debatten, som gør det til en værdig debat.

Det er sådan, som det også blev nævnt fra talerstolen, at 76 pct. af alle danskere ser hadtale som et almindeligt samfundsproblem. Og hvis vi kigger rundt på de sociale medier, er det jo efterhånden ved at være rigtig, rigtig slemt. Der er så mange folk, der ikke orker at være med i den politiske del, den samfundsmæssige del af samtalen på de sociale medier. Vi ser det særlig på X lige nu, hvor jeg oplever, at efter Elon Musk er kommet og nu ejer det, er det nærmest sådan, at der er bestemte emner, hvor man, hvis man overhovedet udtaler sig om dem, får så mange personlige angreb, at det jo nærmest er fuldstændig umuligt at have med at gøre. Ens kommentarspor ligner en kloak.

Så for mit vedkommende ville jeg hellere prøve at moderere samtalen, opfordre til at tale pænt til hinanden, sådan at der er flere, der har lyst til at være med. For om dem, der ikke har lyst til at være med i en hadefuld tone på et socialt medie, kan man jo ikke også sige, at det er nogen, der ikke mener noget eller havde noget at sige, hvis nu der var en pænere tone i debatten. Hvis det så også – foruden den tone, der er nu – skulle være lovligt, være tilladt at forhåne og nedværdige personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, hvor ender vi så henne? Hvem har lyst til at snakke sammen længere i den fælles samfundsdebat? Bl.a. derfor er Alternativet imod det her beslutningsforslag, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg orker næsten ikke at kommentere på den sidste bemærkning, der kom heroppefra fra Alternativet. Nu oplever Alternativet og dem med alle de såkaldt rigtige holdninger jo noget modstand. De oplever noget af det, som vi andre oplevede på X før. Nu har man bare åbnet op for, at det ikke kun er de såkaldt rigtige holdninger, som man må ytre, men at det faktisk er alle holdninger. Det er sådan set kun sundt, jævnfør min kommentar før om kildekritik og det at kunne argumentere og lære at leve i et samfund, hvor nogle argumenterer på en anden måde, end man selv gør.

Jeg vil egentlig bare sige tak til Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Konservative for at støtte det her forslag om afskaffelse af den såkaldte racismeparagraf, altså § 266 b. Jeg har sådan set været meget enig i både hr. Steffen Larsens, fru Mai Mercados og også fru Betina Kastbjergs taler.

Den her racismeparagraf blev indført af en årsag tilbage i 1939. Det er fuldstændig rigtigt. Det, den bliver brugt til i dag, er at lukke ned for ubehagelige fakta. Den har hovedsagelig været brugt til aktivt at lukke ned for folk fra politiske partier på højrefløjen, når de har adresseret reelle problematikker, altså noget af det, som danskerne har oplevet alle de steder, hvor de politisk korrekte og eliten ikke kom, nemlig problemer i forbindelse med ikkevestlig indvandring.

Derfor er den skadelig for demokratiet, og den er skadelig for ytringsfriheden, og derfor bør den afskaffes. Der vil stadig væk være rig mulighed for at straffe for trusler, og der vil stadig væk være rig mulighed for, at man kan anlægge en injuriesag i det privatretlige system, hvis man har lyst til det. Der vil faktisk, selv om man afskaffer den her paragraf, stadig være bred mulighed for at kræve sin ret, hvis man mener, at den på nogen måde er blevet krænket.

Men vi kan ikke acceptere at have en paragraf, hvor man lukker ned for de holdninger, man fra de politisk korrektes side ikke bryder sig om. Vi kan ikke acceptere en paragraf, som klart og tydeligt er blevet brugt til at lukke ned for noget, som vi i dag ved er ubestridelige fakta.

Derfor vil jeg egentlig ikke sige så meget andet end tak til de partier, der har støttet, at man fjerner den her såkaldte racismeparagraf. Desværre bliver det ikke en realitet, men det er i hvert fald dejligt at mærke opbakning fra andre partier i blå blok, og så kan vi forhåbentlig efter et folketingsvalg få fjernet paragraffen med et borgerligt flertal. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil bare høre, om fru Mette Thiesen og Dansk Folkeparti mener, at antisemitiske ytringer skal være lovlige.

Ordføreren.

Altså, hvis man fjerner § 266 b – det har vi diskuteret nærmest hele dagen her i salen – fjerner man jo den paragraf om det her med det forhånende og nedværdigende. Der vil stadig være mulighed for at straffe for trusler, og der vil også stadig være mulighed for at straffe for mange andre ting.

Jeg vil gå meget langt for at sikre danske jøder, men det er også, fordi jeg ved, hvor truslen reelt kommer fra. Og jeg tror ikke fru Zenia Stampe er enig i de løsninger, vi har i Dansk Folkeparti i forhold til det her, for når du ser eksempelvis store optog af folk, der går og råber om jødehad osv., er det altså fru Zenia Stampes kernevælgere, der går i optogene. Det er hovedsagelig dem fra de muslimske lande, og vi ved, at der i islam er et iboende had til jøder. Altså, der, hvor islam gror frem, dør friheden og demokratiet og ligestillingen mellem kønnene og, hvad skal man sige, kvindernes rettigheder osv.

Så jeg ved godt, hvordan vi gerne vil se Danmark fremadrettet, og det er et Danmark uden antisemitisme.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg synes, den replik afslørede, hvad der er på spil i dag. Det her handler vist ikke om at beskytte jøder; det handler om at angribe muslimer. Og det er vi jo mange der godt har vist at det altid har handlet om, når Dansk Folkeparti snakker om antisemitisme, altid. Det er altid den underliggende dagsorden.

Men det, jeg derfor gerne vil spørge om, er: Skal det være lovligt? Og vi kan da godt lege med tanken om, at det skal være en muslim, der delte løbesedler ud, hvor der stod, at jøder er nærige, at de er folkedræbere, at de er alle mulige frygtelige, racistiske ting. Skal det være lovligt ifølge fru Mette Thiesen, at, ja, lad os bare sige det, danske muslimer stod og uddelte løbesedler med den type antisemitiske angreb mod jøder? (Anden næstformand (Karina Adsbøl): Ja tak!). Skal det være lovligt?

Tiden er gået. Og der skal lige være lidt ro nede på de forreste rækker, så ordføreren kan høre, hvad der bliver spurgt om.

Ordføreren.

Med Dansk Folkepartis politik ville størstedelen af medlemmerne af Hizb ut-Tahrir slet ikke være i Danmark. Så det er sagt. Så nej, vi går ikke ind for nogen former for hverken racisme eller antisemitisme eller nogen som helst andre i øvrigt både fordummende og uopdragne, hvad skal man sige, kommentarer osv. Men fru Zenia Stampe kan slet ikke se, at hykleriet driver ned ad væggene, for fru Zenia Stampe har stået i spidsen for en politik, hvor man har importeret en hel masse mennesker, som faktisk har et iboende had mod jøder.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg savner faktisk et klart svar på det, fru Zenia Stampe spørger om. Skal antisemitisme være ulovligt i Danmark?

Ordføreren.

Det svarede jeg sådan set også klart og tydeligt på. Hvis man fjerner § 266 b, fjerner man den mulighed for at straffe for forhånende, nedværdigende osv. ytringer, som der jo står her. Hvis det er, at man fører Dansk Folkepartis politik, vil der være markant mindre antisemitisme. Jeg vil næsten lade det være grænsende til at sige, at den stort set vil være udryddet. Og det er simpelt hen, fordi det segment, der har de største antisemitiske holdninger, jo er dem, som er kernevælgere for både Radikale Venstre, men nok også Enhedslisten. Altså, det er dem, som kommer fra de muslimske lande, og det er jo sådan ret velkendt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det kan jo være, at fru Mette Thiesen ikke er bekendt med det, men hvis man kigger i Center for Terroranalyses trusselsvurdering, kan man se, at den stigende antisemitisme kommer fra den yderste højrefløj, og det tror jeg altså mig bekendt, fru Mette Thiesen, ikke er mine kernevælgere. Så det vil jeg gerne have mig frabedt.

Ordføreren.

Jeg køber simpelt hen ikke den præmis. Vi har talt om Muhammedtegningerne, og vi har talt om Muhammed. Jamen prøv at høre, der er også skøre mennesker på højrefløjen; det kan vi da blive fuldstændig enige om. Og antisemitisme er da aldrig nogen sinde okay, men vi må jo altid møde de her ting med debat og argumenter, og det er jo det, der har været problemet generelt. Hvis man eksempelvis har kritiseret muslimsk indvandring, har venstrefløjens argumenter jo været, at man bare skulle lukke ned for os, der kritiserede, i stedet for at tage debatten og så prøve at finde nogle løsninger.

Jeg er bare nødt til at sige, at hvis man fører Dansk Folkepartis politik, vil jeg stadig væk stå på mål for, at det så ville være langt mere rart og dejligt at leve i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af ytringsfriheden ved ophævelse af straffelovens § 266 b.

Af Mette Thiesen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 12.11.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er netop ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen, for at give en begrundelse for forslaget.

»Ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen.«

Tak for det. Der er foreløbig én, der har ønsket en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Justitsministeren.

Fru Mette Thiesen.

Ministeren.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt med en kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Spørgeren.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Der ligger efter min opfattelse en opgave i, at debatten ikke udvikler sig på en måde, der skaber frygt og splittelse. Jeg kan samlet sige, at Venstre ikke kan støtte forslaget.

Der er foreløbig en enkelt til korte bemærkninger.

Ordføreren.

Fru Mette Thiesen til sin anden korte bemærkning.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren.

Med hensyn til det første kan jeg da bekræfte, at kommissionen jo ikke afleverede en enstemmig udtalelse. Det er fuldkomment rigtigt, men det, jeg refererede, var flertallet.

Ønsker hr. Steffen Larsen den anden korte bemærkning? Ja. Værsgo.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Jamen selv tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Islam er ikke en religion i traditionel forstand. Det er en terrororganisation, som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Tak. Så er det fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Tak for rosen, og selv tak.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Men jeg vil bare gerne spørge hr. Steffen Larsen, om det, når nu man støtter det her beslutningsforslag, så er, fordi man reelt mener, at antisemitisme ikke længere skal være forbudt.

Ordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak. Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Jeg står ved vores aftale.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Tak. Man skal lige huske at trykke sig ind. Der er en kort bemærkning mere. Værsgo.

Tak. Ordføreren.

Tak. Ordførerens tale slutter her, for der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ordføreren.

Tak. Spørgeren til anden korte bemærkning.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er så fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Enhedslisten kan ikke støtte det her beslutningsforslag, og som jeg startede med at sige, var det nok heller ikke det, Dansk Folkeparti havde regnet med. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det har ordføreren ret i. Det havde været en glædelig overraskelse, men det havde dog været en overraskelse.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen. Det lød næsten, som om ordføreren var helt rørt, men jeg gætter på, at det er, fordi ordføreren har lidt med halsen.

Tak. Så er det ordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Beklager på forhånd, formand. Jeg kan da bare sige: Bring it on, hvis det er, at ordføreren har behov for det. Jeg står hundrede procent ved det her, og det er sandheden.

Tak. Tiden er gået, ordfører! Der er en taletid, man skal overholde.

Ordføreren.

Tak. Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil bare høre, om fru Mette Thiesen og Dansk Folkeparti mener, at antisemitiske ytringer skal være lovlige.

Ordføreren.

Så jeg ved godt, hvordan vi gerne vil se Danmark fremadrettet, og det er et Danmark uden antisemitisme.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Tiden er gået. Og der skal lige være lidt ro nede på de forreste rækker, så ordføreren kan høre, hvad der bliver spurgt om.

Ordføreren.

Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg savner faktisk et klart svar på det, fru Zenia Stampe spørger om. Skal antisemitisme være ulovligt i Danmark?

Ordføreren.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Ordføreren.

Jeg er bare nødt til at sige, at hvis man fører Dansk Folkepartis politik, vil jeg stadig væk stå på mål for, at det så ville være langt mere rart og dejligt at leve i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Se video af alle taler

Der ligger efter min opfattelse en opgave i, at debatten ikke udvikler sig på en måde, der skaber frygt og splittelse. Jeg kan samlet sige, at Venstre ikke kan støtte forslaget.

Islam er ikke en religion i traditionel forstand. Det er en terrororganisation, som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold.

Enhedslisten kan ikke støtte det her beslutningsforslag, og som jeg startede med at sige, var det nok heller ikke det, Dansk Folkeparti havde regnet med. Tak for ordet.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 44 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af ytringsfriheden ved ophævelse af straffelovens § 266 b.

1. behandling den 28-01-2025

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling