Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 176:

Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for central maskinel affaldssortering.

Af Peter Kofod (DF) m.fl.

(Fremsættelse 29.04.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne står allerede klar, så derfor forventer jeg nu en begrundelse for forslaget.

Tak for det, formand. Det er jo en situation, som vi alle sammen kender til. Vi står hjemme i vores køkken eller ude ved skraldebøtterne – og det er bøtterne i flertal, fordi vi jo alle sammen har en hel del af dem – og vurderer: Skal den her så smides i plast, eller skal den i pap, eller skal den i rest, eller skal den i glas, eller jeg skal give jer? Og sådan fortsætter det bare.

Så skulle man jo tro, at man havde gjort klimaet og miljøet en rigtig stor tjeneste ved den her store indsats med at sortere affaldet og have alle de her grimme plastikbøtter stående udenfor i alle mulige pangfarver, så man kan se forskel på dem. Men nej, det er ikke en god ting for miljøet. Det er ikke godt for klimaet. Det er ikke godt for tiden eller pengepungen. Det er faktisk ikke rigtig godt for nogen af delene.

I Danmark har vi en fuldstændig ineffektiv og gammeldags tilgang til måden at sortere affald på. Det er selvfølgelig helt fint, hvis man gerne vil straffe sig selv, og synes, det er fedt, men det synes vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi synes, vi skal vælge den måde, der er bedst for klimaet og miljøet, og den, der er den mest effektive. Og det er, at man lader robotter maskinelt sortere affaldet, i stedet for at vi gør det selv.

Derfor foreslår vi ved beslutningsforslaget her, at det bliver muligt for kommunerne at få friheden til at gøre det. Der er ikke nogen, der pålægger kommunerne, at man skal lave systemet om. Men hvis man ligesom os synes, det er dårligt, ineffektivt og dyrt og i øvrigt ikke er godt for klimaet, så kunne man jo overveje det.

Så det foreslår vi at Folketinget gør, og det er det, det her beslutningsforslag handler om. Og jeg håber, at Folketingets partier vil se med stor velvilje på det, for hvis vi gennemfører det, så vil det jo være en god dag for os alle sammen, for vores tid, vores penge og vores klima. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Tak for det. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren.

Ordføreren har jo redegjort for indholdet af forslaget her, så lad mig gå direkte til, hvordan jeg og hvordan regeringen ser det her forslag, og jo også, hvad det giver anledning til.

Først og fremmest har vi et gigantisk problem med affald i store dele af verden. Danmark er ingen undtagelse. Det er fuldstændig uholdbart, at alt, hvad vi smider ud – som vi gjorde det for år tilbage – ryger i den samme spand og bliver kørt ud og brændt af, for det er jo faktisk er noget, der har værdi, når vi kan få genanvendt de ting, vi bruger, til gavn for miljøet og klimaet og selvfølgelig også til gavn for det, man sådan må kalde forsyningssikkerheden i Danmark og Europa, altså at de ting, vi har, kan blive genbrugt. Det er det, der ligger bag den politiske aftale, som jo er udmøntet i de her mange skraldespande, vi har. Det er helt korrekt – det har jeg også selv, det har alle familier jo – at det nogle gange også er lidt af en jungle at finde ud af, hvor tingene skal hen. Det anerkender jeg fuldt ud.

Jeg vil så sige, at når man sorterer sit affald, skal man vide, at man gør det af en god grund, og den vil jeg prøve at gennemgå. Når vi sorterer og er nødt til stadig væk at sortere vores affald derhjemme, er det, fordi mange af de affaldstyper, vi har, mister deres potentiale for genanvendelse, hvis vi laver det i én samlet spand. Jeg skal også sige, at partierne, der har lavet aftalen, og vi i regeringen er selvfølgelig med i den, også har aftalt, at hvis der på et tidspunkt skulle være teknologi – robotteknologi eller kombineret teknologi – hvor det kan lade sig gøre, står det direkte i aftaleteksten, at vi helt klart vil være klar på at indføre det.

Vi fik her for ikke så længe siden en ansøgning fra nogle kommuner, som sagde, at de havde noget robotteknologi, og vi fik både Miljøstyrelsen og faktisk også Dansk Industri til at kigge på det forslag og rådgive os, og deres entydige indstilling til partierne var, at den her robotteknologi ikke er moden til, at vi på nogen måde så vil kunne genanvende de her forskellige affaldstyper.

Nu vil jeg prøve, og det bliver sådan meget lavpraktisk – men det er jo lavpraktisk for os alle sammen under køkkenvasken og også ved siden af nu, fordi der ikke engang er plads under køkkenvasken længere, i hvert fald ikke i vores køkken – at gennemgå det for ligesom at bringe nogle billeder frem.

Vi har f.eks. papir og pap og tekstilaffald, altså brugte T-shirts og sådan nogle ting. De kan ikke tåle af blive fugtige, for så kan de ikke genbruges. Det risikerer man jo, kan man regne ud, hvis de kommer ned sammen med kaffefiltret eller noget andet: Så kan de blive fugtige. Så hvis den brugte, slidte T-shirt, der ikke længere kan bruges, bliver fugtig, eller hvis papiret eller pappet bliver det, kan det ikke bruges. Det er også noget af det, vi har sorteret i lang tid. Det er lang tid siden, vi fik den der er avisbeholder til papir, og det er bare et af eksemplerne. Det nye er så tekstilaffald.

Det andet er glasaffald. Det har vi sådan set også i mange år sorteret i Danmark og enten kommet i pantmaskinerne eller puttet i de her bobler, som vi putter vores glasaffald i. Det er også fremragende og helt afgørende vigtigt for den cirkulære produktionsform af glas, vi har, hvor man producerer nyt glas på glasværket ved at tage alle de glasskår, vi har samlet ind, og så tilfører noget mere og noget høj varme. Så sikrer vi, at der er noget cirkularitet her – at vi genbruger de glas, vi har. Hvis vi i stedet siger, at vi ikke længere gider at sortere glas og smider det ned i samme spand, risikerer vi selvfølgelig, at det bliver knust, og hvis det så knuses så meget under indsamlingen sammen med restaffaldet, mister glasmaterialerne de værdifulde egenskaber, der er.

Nu kan jeg godt stå og læse de her op, og det vil jeg sådan set også gøre, men jeg vil også opfordre til, hvis man har interesse for det her felt, at tage ud i Danmark og besøge de steder, hvor man nu har investeret i at indsamle og genanvende. Tag ned til Ardagh Glass nede i Fensmark uden for Næstved og se Danmarks største – og nu eneste – glasværk dernede, det gamle Holmegaard Glasværk, og se de enorme maskiner og ovne og de enorme læs af glasskår, der kommer, og hvor vigtigt det er for dem, at det er den rigtige kvalitet, det glas har, og hvordan det ikke kan lade sig gøre, hvis det bliver blandet sammen med andet affald.

Eller tag til NewRetex i Bjerringbro og besøg end danske startupvirksomhed, som har investeret i robotsortering i farver og i tekstiler. Men som de siger, er de nødt til at have nogle rene tekstiler, når de starter, og hvis der er kaffegrums eller andet i de tekstiler, de får, kan de ikke gøre det, de gør. Og hvad gør de? De sørger for, at de udtjente cowboybukser og T-shirts og håndklæder og andet bliver trævlet op, og at man finder fibrene igen og det bliver til en ny tråd. Man kan så producere noget, der minder om en ny T-shirt eller noget nyt tøj baseret på, at vi ikke behøver at have bomuldsmarker et eller andet fjernt sted på Jorden, men at vi kan bruge de fibre, vi har i tøjet i dag. Det er kun muligt, hvis der er danskere, der vil sortere. Det var to eksempler.

Så vil jeg nævne madaffald, som vi vil have god gavn af bl.a. ude på landbrugsjorden som en del af gødningen. Hvis madaffald forurenes med skadelige stoffer fra afsmitning fra andet affald – hvis man altså dropper den grønne spand, man typisk har, det har vi i hvert fald selv, og så bare putter det ned i den samme spand – kan madaffald ikke længere bruges til anvendelse på landbrugsjord som f.eks. gødning og andet. Så også her er det sådan, at selv om der var en robot, der bagefter sorterede det, kunne man ikke bruge det.

Så er der plastikaffald, og det er nok det, som er det største problem for os i Danmark. Vi kan jo se det derhjemme, at vores plastikaffaldsmængde er gigantisk stor; det er den, der virkelig vokser. Hvorfor er det så, vi sorterer plastikaffald? Det er, fordi hvis fødevareemballage af plastik bliver indsamlet med restaffald, vil det miste muligheden for at blive genanvendt til en ny fødevareemballage. Det er simpelt hen på grund af regler om sundhed, som EU har lavet for, hvad der er sikkert at genanvende. Så kan vi altså ikke genanvende den brugte fødevareplast til ny fødevareemballage. Jeg taler jo om de der kødbakker f.eks., som vi jo kender alle sammen, og når man køber en i dag, ved man, at den er blevet genbrugt. Den kommer fra noget andet plast, som vi har brugt. Det er jo godt for miljøet og godt for klimaet også selvfølgelig og godt for forsyningssikkerheden, for plastik skal vi jo ikke producere mere af, end hvad der er højst nødvendigt. Hvis vi bare blandede det sammen med restaffald, kunne vi ikke genbrug det her.

Så vil jeg selvfølgelig også lige nævne farligt affald. Der er også en grund til, at vi sorterer farligt affald. Det er jo til fare for arbejdsmiljøet for alle de mennesker, der arbejder med vores affald, og det bør jo selvfølgelig altid indsamles særskilt.

Nu har jeg været dybt nede i affaldsspandene, og det, jeg har argumenteret for, er, at hvis det skulle vise sig, at robotsortering på et tidspunkt bliver så godt, at det kan løse det, så gør vi det. Men i dag er vi på alle de her områder, som jeg har nævnt, nødt til at tage det ansvar og selv sortere vores affald.

Hvad sker der så med det affald, vi sorterer – ud over det glas, der kommer ned til Ardagh Glass, og det tøj, der kommer over til NewRetex i Bjerringbro, og der er masser af kommuner, som allerede nu også er med, eller andre steder, for der kan også være andre indsamlinger og andre firmaer? Jeg vil bare lige nævne en ting til her. Ifølge Dansk Industri er der lige nu her investeret 1 mia. kr. i et nyt stort sorteringsanlæg i Esbjerg til en kombination af plast og mad- og drikkekartoner, altså en indsamling af det her, og der siger de, at her er der nu så stor en volumen, at man kan begynde at lave reelt store investeringer – og det er så i Esbjerg her – i anlæg, som har den forudsætning, at vi hjemmefra først sorterer, og så kan de genbruge det. Hvis det blev blandet sammen med restaffald, var det ubrugeligt. Det er jeg glad for, for jeg er glad for dansk grøn teknologi, danske arbejdspladser, og jeg er også glad for, at det, vi sorterer, så bruges til noget – det ville jo ikke være noget ved, hvis det, vi sorterede, endte i forbrændingsanlæg alligevel, for så var vi jo lige vidt. Det synes jeg er meget positivt. Det var så i Esbjerg.

Hvis man lige tager nogle kilometer op til Aalborg, er der også i Aalborg investeret et tocifret millionbeløb i opgradering af et sorteringsanlæg til plast og metal og mad- og drikkekartoner, og det er så i Aalborg.

Det vil sige, at den her teknologi, vi investerer i, er med til at sikre, at når vi står derhjemme og – ja, det er besværligt – sorterer, betyder det, at det, vi sorterer, så kan blive genanvendt, og det bliver endda genanvendt på danske arbejdspladser, så vi sikrer, at det er dansk produktion, som vi så kan gå ned at købe i supermarkedet igen i en helt anden form, for så er det blevet smeltet om eller omformet eller på anden måde lavet om: Fibrene er trævlet op, eller det er på anden måde sikret, at den værdi, det, vi smider ud, har, går ind i sådan en cirkulær økonomi faktisk, som er det, jeg taler om her.

Til allersidst vil jeg så nævne, at det også i debatten har været fremme, at der nok er andre lande, der har en central sortering, og vi har så hørt, at det skulle være Holland – Nederlandene – og Norge, der har indført en fuldt ud central sortering. Det tal, vi har fået fra disse lande, og det vil jeg selvfølgelig godt sende til Folketinget, viser, at det ikke er tilfældet. Det er ganske få procent, der er forsøg med i de her lande, men der er altså indført sortering af både mad og papir og pap og glas og tekstilaffald i begge lande. Det er det, vi har fået oplyst fra de lande, når vi har rakt ud til dem. Jeg vil meget gerne sende sådan en lille oversigt til Folketinget, der gerne skulle forklare det her.

Det her er danske regler, men det her er også EU-regler, og der er også regler for, at dem, der producerer emballage og bruger emballage, også har ansvaret for, at de gør, hvad de kan for at genanvende, og de har ansvaret for bortskaffelse og genanvendelse af disse emballagetyper.

Med disse ord, og det var en meget lavpraktisk tour de force ned i vores affaldsspand, det erkender jeg, vil jeg sige, at derfor kan regeringen ikke støtte det her forslag. Men, og der er et vigtigt »men«, skulle robotteknologien eller anden ny teknologi blive så god, at det kan lade sig gøre ikke at have ti sorteringsfraktioner derhjemme, står det allerede i aftalen, at vi er klar til at gå den vej. Men af de grunde, jeg nævnte her, er det ikke der, vi er i dag, og derfor må regeringen afvise det her forslag.

Tak til ministeren. Den første, der er indtegnet for en kort bemærkning, er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over den konklusion, som regeringen når frem til. For jeg er sådan set enig i, at det her er vigtigt. Det handler om forsyningssikkerhed, men det handler også om, at vi håndterer vores affald på en god og ansvarlig måde. Det, jeg godt kunne tænke mig at tilbyde regeringen, er jo, at vi bare siger til kommunerne: Hvis I kan finde en løsning, hvor en maskinel sortering er lige så effektiv eller mere effektiv end den sortering, vi har i dag, så får I bare lov til det, og så er det fuldstændig frit. Den lovgivning, vi har i dag, hæmmer jo innovation, for den pålægger kommunerne ét regime. Jeg kunne godt tænke mig, at man sagde: Hvis I kan finde en måde, der er bedre, mere effektiv, grønnere og billigere, så skal vi gøre det. Kunne ministeren forestille sig det? Det er mit første spørgsmål.

Mit andet spørgsmål handler om, at ministeren brugte meget af sin taletid på at tale om, hvor svært det er at sortere, altså hvor mange forskellige sorteringer der er. Med den sværhedsgrad, der var i forhold til at gennemgå det, er der så ikke også en meget høj risiko for, at danskerne sorterer forkert, ikke af ond vilje, men simpelt hen bare fordi det er enormt vanskeligt at finde rundt i, når man står ude ved skraldespanden?

Ministeren.

Det er jo faktisk en stor misforståelse, hvis man tror, at de nuværende regler er hæmmende for innovation. Det er det modsatte, der sker. Der er netop investeret massivt i innovation. Tag til havnen i Esbjerg og se den nye virksomhed, der lige præcis er vokset frem nu. Der er investeret et meget, meget stort beløb i at bruge de ressourcer, vi indsamler og sorterer. Eller tag til Aalborg, eller tag til NewRetex i Bjerringbro, eller tag til Ardagh nede ved Holmegaard. Alle disse elementer er jo nogle, der har mange år på bagen, men jeg kan garantere, at også dem, der har mange år på bagen, innoverer hele tiden, og forudsætningen for, at de kan det, er, at de havde noget af høj værdi, som er blevet sorteret. Derfor vil jeg sige til kommunerne, at det jo er sådan, at hvis man kan bevise, at det her er lige så godt, så er forligspartierne klar til at sige – det står direkte i aftalen – at så kan man godt gøre det. Men det har vi altså ikke fået set endnu

Spørgeren.

Hvordan kan det så være, at der er kommuner, der får et nej? Altså, der er jo fynske kommuner, der gerne vil prøve at gå en anden vej. Det vil jeg gerne have svar på. Det var den ene ting.

Den anden ting er, at det, ministeren kalder innovation, f.eks. det, der sker nogle steder, ikke er innovation i mine øjne. Det er, at man har lagt sig fast på en meget standardiseret central løsning i hele landet, som jo så fastholder kommunerne i et eller andet regime, som man ikke rigtig kan bryde ud af. Man kan ikke rigtig forsøge sig frem og finde en løsning, der er bedre, for nu har man kastet så mange penge efter den her løsning, at man ikke er i stand til at flytte sig. Det er da træls.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om hr. Peter Kofod har været i Bjerringbro for at besøge NewRetex. Det var et af eksemplerne. I dag ender alt for meget af vores tekstilaffald og vores tøj i forbrændingen. Det er da vanvittigt, at vi køber nyt hele tiden, der er produceret uden for Europa eller i Europa, og så fragtes det hertil, og så bliver det brændt af, når vi er færdige med at bruge det. Det er da mere genialt, at vi har robotter, der genanvender det. De siger direkte deroppe i den virksomhed, hvor de har investeret deres tid, penge og innovation: Vi skal have sorteret tøjet, før vi kan genbruge fibrene.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Altså, når jeg ser på de der 56 skraldespande, vi skal bygge skure til ude på landet, fordi socialisterne kan opdrage befolkningen til at dele i fraktioner, bliver jeg bare nødt til at sige, at det nok er på tide, at Socialdemokraterne holder op med det og siger, at danskerne er med på den her grønne omstilling med at sortere.

Vi spreder jo slam fra spildevand ud på markerne, men ministeren mener åbenbart, at hvis jeg smider et fyrfadslys ned til bananskrællerne, er det for forurenet til at komme derud. Ministeren siger, at folk, der gerne vil genbruge tekstiler, vil have sorteret det fra starten, for ellers kan de ikke bruge det, men det er jo ikke korrekt. Det, vi snakker om her, er jo, at man kunne sortere det et andet sted end hjemme på min matrikel. Jeg er sikker på, at der er folk, der har mere forstand på, hvad et par jeans kan blive til, end hr. Kim Edberg Andersen fra Nordjylland. Jeg bliver nødt til at sige, at bare jeg skal stå og sortere et fyrfadslys, er jeg i tvivl om, hvor vægen skal hen.

Vil ministeren ikke svare mig på, hvorfor man laver tåbelige systemer for at indoktrinere danskerne og ikke går videre, så man får noget innovation, der rent faktisk er grønnere og billigere?

Ministeren.

Men det her er jo helt konkret. Jeg vil virkelig opfordre ordførerne til at besøge nogle af de her virksomheder, som reelt bruger de her værdier. De er åbne i dag, men mange af dem var ikke i Danmark for få år siden.

Nu nævnede jeg NewRetex i Bjerringbro som et stjerneeksempel på en helt ny virksomhed, der i øvrigt har investeret i robotteknologi, som de allerede er i gang med at eksportere til andre lande. Den helt klare besked fra dem er, at hvis det, de er i gang med at rulle ud startende fra Bjerringbro – en stolt tekstilegn i Danmark – overhovedet skal kunne lade sig gøre, må det tøj, de får ind, ikke være vådt eller have kaffegrums på eller have noget af alt det på, som ville komme på, hvis tøjet endte i restaffald og blev sorteret efter. Så det skal sorteres på stedet derhjemme, før det kan blive genanvendt, sådan som de gør.

Spørgeren.

Det hænger ikke sammen. Så hvis jeg ikke vasker mit tøj, inden jeg smider det ud, kan de ikke genbruge det. Det er det, ministeren står og påstår. Hvis jeg smider mine bukser ud og de er møgbeskidte og jeg lige har været ude i regnvejr, er de ubrugelige. Det er jo ikke det, vi siger. Det, vi siger, er, at sorteringsprocessen skal skabe nye arbejdspladser og ny innovation. Det, ministeren gør, er, at han sætter barrierer op for at holde fast i, at vi alle sammen skal have en række skraldespande så lang, at man bliver forpustet af at rende forbi dem, så vi bliver indoktrineret til at synes, at det er en god idé. Vi siger jo ikke, at sorteringen skal væk; vi siger bare, at den skal gøres maskinelt.

Ministeren.

Det er jo det, I siger. Og min tale og det, jeg nu svarer jer, er, at hvis man så møder den industri, som sorterer og genanvender og finder de værdier, der kommer fra vores skrald, siger de, at de ikke kan bruge det, hvis det starter med at komme ned i den samme skraldespand, for så bliver det forurenet af hinanden. Så er der netop kaffegrums i trøjen, der er dråber af juice på papiret, og der er plastikaffald og farligt affald, alt sammen i én pærevælling. Så siger de, at det er ubrugeligt for dem, når de skal genanvende de her fibre og andre ting.

Tak til ministeren. Næste i talerrækken er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Kære formand, kære kollegaer. Tak for ordet. Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti rejser et spørgsmål om, hvordan vi organiserer affaldssortering i Danmark. Det er en debat, vi gerne tager, for i Danmark har vi valgt den løsning, der giver høj kvalitet og den største genanvendelsesgrad, nemlig at vi sorterer i forskellige skraldespande ude i hvert enkelt hjem. Samtidig er vi så heldige i Danmark, at det er lykkedes at skabe et stærkt folkeligt medejerskab til affaldssortering og til ønsket om at sortere vores affald så godt som muligt. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte dette forslag.

Vi står på skuldrene af en bred politisk aftale, »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi«, som blev indgået i 2020 mellem Socialdemokratiet og en lang række andre partier i Folketinget, i dag er det Venstre, Radikale, SF, Liberal Alliance og Moderaterne, der er med i den aftale. Formålet med klimaplanen er helt klart mere og bedre genanvendelse, ensartede affaldsstrømme, så vi kan investere i danske sorterings- og genanvendelsesanlæg, og at leve op til EU's krav om en særskilt indsamling og høje genanvendelsesmål.

Det blev bl.a besluttet, at danskernes affald skal sorteres i ti forskellige fraktioner netop for at sikre kvaliteten og muligheden for reel genanvendelse, som ministeren også har været inde på. Det er faktisk en kæmpe øjenåbner for rigtig mange husholdninger at se, hvor meget affald, ikke mindst plastik, de producerer. Den gennemsigtighed i sig selv er en vigtig del af klimabevidstheden. Når vi sorterer derhjemme, bliver det tydeligt, hvor stort vores ressourceforbrug egentlig er. Det ansvar gør noget ved os, og det motiverer os til at ændre adfærd.

I virkeligheden er det også en meget borgerlig og liberal tanke at rydde op efter sig selv og at tage ansvar for sit eget affald i stedet for at læsse problemet over på samfundet og tro, at nogle maskiner eller en central løsning klarer det for os. Det er et personligt ansvar i praksis, og det er ikke spor umoderne. I min egen tid som kommunalpolitiker i byrådet var jeg med til at indføre en af landets første affaldssorteringsordninger. Det gav en livlig debat dengang, men det er en debat, der næsten i dag er forstummet, for folk kan godt se, at det giver mening.

Vi skal have så høj en sorteringsgrad som muligt, både af hensyn til miljøet og klimaet, men også for at sikre, at vi på sigt bliver mindre afhængige af oliestater, når det kommer til materialer som plastik. Forslaget lægger op til, af affald i højere grad skal samles i én spand og efterfølgende sorteres centralt, men her må vi være helt tydelige: Når affald blandes, falder kvaliteten og dermed genanvendelsesgraden markant. Papir, pap og tekstiler bliver forurenet og i mange tilfælde uanvendelige. Glas knuses og mulighed for genanvendelse bliver dårligere eller går helt tabt, som også ministeren har været inde på. Fødevareplast kan af sundhedsmæssige årsager ikke genanvendes, hvis det har været i kontakt med restaffald. Samtidig har vi i dag allerede mulighed for at kombinere visse affaldsfraktioner, f.eks. papir og pap, uden at det går ud over sorteringen. Kommunerne har altså fleksibilitet, og mange arbejder aktivt med løsninger, der både er praktiske og klimamæssigt forsvarlige.

Vi hører tit henvisninger til Holland og Norge, men faktum er, at de heller ikke har opgivet særskilt sortering. I Holland sorterer 60 pct. af befolkningen plast, metal og kartoner særskilt. I Norge er det p.t. kun 7 pct., der har adgang til central sortering, og kapaciteten og kvaliteten er begrænset. Så virkeligheden er, at særskilt sortering stadig er rygraden i de mest ambitiøse affaldssystemer, også internationalt, og borgerne bakker op. Ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen i 2020 mener 79 pct., at affaldssortering er nødvendigt for at passe på klima og miljø, kun 2 pct. mener, at det ikke nytter.

Samtidig er affaldssektoren allerede i gang med massive investeringer, sorteringsanlæg i Esbjerg og Aalborg for milliarder og millionbeløb, nye virksomheder som ReTec, som ministeren også har været inde på, og så støtter både DI og plastindustrien netop det system, det nu foreslås at rulle tilbage. Socialdemokratiet støtter teknologisk udvikling, men ikke på bekostning af kvaliteten, borgernes indsats og den grønne industri, vi er ved at bygge op i Danmark. Derfor afviser vi beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for talen. Det sidste argument om, at lobbybranchen, dem, der lever af at håndtere det her, synes, det her er godt, kan jeg sådan set godt forstå. Hvis man har en god forretning, ønsker man da at fortsætte det. Så det synes jeg ikke der er noget nyt i.

I forhold til at fire ud af fem synes, at vi skal sortere affald, overrasker det mig egentlig, at der tilsyneladende er en femtedel, som ikke synes det, for jeg synes da også, at vi skal sortere vores affald. Jeg synes bare, det er en robot, der skal gøre det. Jeg synes ikke, det er danskerne, der skal gøre det. Så det er jo simpelt hen ikke noget argument.

Men det, jeg egentlig vil spørge ordføreren om, er: Husker ordføreren at vaske sine syltetøjsglas, før de ryger i beholderen til glas? Det håber jeg. Husker ordføreren at skylle sine kødbakker, inden de ryger i beholderen til plast? Eller ryger de i beholderen til madaffald? Det kunne jo være spændende at vide. Hvor skal pizzabakken smides i? Og vasker han T-shirten, inden den bliver kastet i? For der må tilsyneladende ikke være en plet på, for så kan den ikke genanvendes. Det er jo det valg, danskerne er stillet over for i det daglige. Det lyder ærlig talt ikke særlig effektivt.

Ordføreren.

Hvis jeg svarer ja til det hele, kommer jeg nok til at lyde meget hellig, men det gør jeg.

Spørgeren.

I rest my case.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Jeg tror, der er en bog, der hedder »Det uperfekte menneske«, og man kan sige, at i forhold til ordføreren kommer jeg til at være på forsiden af den bog for fremtiden, for det er jeg jo bestemt. Det må jeg indrømme, når jeg læser på en kommunal side, at såfremt jeg har et fyrfadslys, skal jeg huske, hvis det ikke er brændt helt ud, at få fjernet stearinen derfra. Jeg tænker, jeg skal varme det op og hælde stearinen ud, og når jeg så er færdig med det, skal jeg putte den ene del i aluminiumsaffald, men hvad gør jeg med vægen?

Det er så rart at have ordføreren her, for nu kunne jeg mærke, at ordføreren sorterede alt rigtigt hele tiden, og det er skønt. Tak for det. Det er rart, når vi andre bliver påduttet det der med, at vi alle sammen skal sortere i alle fraktioner, at det ikke er, fordi man tænker, at det er svært for folk, men fordi man tænker som socialdemokrat: Det har jeg sådan styr på, det er en medfødt evne for folk; de kan spise, de kan sove, og de kan sortere skrald.

Så vil ordføreren ikke bare fortælle mig, hvor jeg putter den der væge hen?

Ordføreren.

Ordføreren er ikke perfekt, for ordføreren laver fejl, også i affaldssorteringen. Derfor står der, når man læser det materiale, man får med fra kommunen, at hvis du er i tvivl, kan du putte det ene stykke ned i restaffaldet. Så er det muligt at gøre det, indtil man finder ud af det. Så kan man jo søge nogle steder på nettet, og det har jeg gjort.

Lige nu er der rigtig mange plastikproducenter, der er ved at sætte sådan nogle forskellige ting på, så du også kan få en vejledning i, hvor det her skal ende henne. Det er jeg jo haft møder med nogle forskellige plastikproducenter om, og de synes jo faktisk, det er rigtig godt, for de vil hellere bruge genbrugsplast. Så de synes faktisk, at det her er en rigtig god idé.

Spørgeren.

Jeg er helt sikker på, at der ikke er noget, danskerne hellere vil end endnu flere mærkater på vores i forvejen vanvittig dyre kød. Til sidst tror man faktisk, at kødprisen er steget, på grund af at der jo efterhånden skal være mærkater på alle ting.

Tænk nu, hvis der var nogen, der opfandt en maskine, der kunne sortere tingene for os. Er det, jeg hører ordføreren sige – jeg er jo heldigvis ikke så klog som ordføreren på det her område – at hver gang jeg er i tvivl, skal jeg bare bruge restaffaldscontaineren? For så vil jeg godt sige, at jeg skal have en større container til restaffald og en meget mindre til de andre ting.

Men er det det, ordføreren siger, altså at løsningen for de danskere, der ikke er eksperter i affaldssortering, sådan som ordføreren er det, er bare at bruge restaffaldscontaineren?

Ordføreren.

Jeg tillægger ordføreren en meget større viden på det her område, end han selv prøver at oppebære, så det er jeg slet ikke i tvivl om at ordføreren sagtens kan finde ud af. Men det er jo den løsning, der er.

Det kræver ikke så meget, når man sætter sig lidt ind i det. Og jeg kan fortælle så meget, at for at få trykt emballagen, laver man alligevel hver gang en ny trykplade. Om man sætter et emblem på eller ej, giver ikke et eller andet; det er bare en del af, hvordan man behandler den fil. Så det fungerer faktisk utrolig let.

Fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Jeg vil bare hjælpe lidt. Nu snakkede vi meget om, at de her væger skal ud sammen med lyset, altså at det er en del af det her fyrfadslys. Så det skal man endelig bare gøre; det er ikke et problem. Så fik vi løst det.

Hvis jeg kom til at sige noget forkert herfra, tror jeg, det ville blive brugt mod mig senere. Så jeg prøvede bare at vise, at man også havde en udvej.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Affaldssortering er vigtigt for, at vi når tættere på målet om en grøn omstilling. Jeg er også helt med på, at det kan være en anelse bøvlet at sortere sit affald, men det virker. Vi kan se, at mere kan genanvendes, og madaffald kan blive til gødning og biogas, og plastaffald og tøj kan også genbruges. Vi ser, at kildesortering giver en høj grad af genanvendelse, hvor materialerne i affaldet så vidt muligt bevares i en høj kvalitet.

Det er godt for miljøet og for ressourceudnyttelsen, at vi sørger for at genanvende affald. Med det følger vi den teknologiske udvikling, og i Venstre bakker vi op om også at se på nye smarte metoder, når det bliver relevant. Med det nuværende system kan vi se at det virker. Og i øvrigt er jeg helt enig i den fremstilling, som både ministeren og den foregående ordfører kom med, og på det grundlag kan vi ikke støtte det foreliggende beslutningsgrundlag.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand, og undskyld forsinkelsen. Jeg plejer at stå klar, men jeg var simpelt hen i chok over at høre, at man bare skulle smide naturens ressourcer ud, og at de så skulle smeltes om til aluminium. For her gik jeg troede, at man skulle genbruge, og at det var det, de gik ud på. Men det gør det kun, når det passer ind i forklaringen, kan jeg forstå, og hvis det bliver for vanskeligt, skal vi ikke helt alligevel. Det er jo dejligt, for så viser det sig, at et fastbrændselsfyr kan bruges til rigtig mange fornuftige ting, også i den grønne omstilling. Så det er skønt.

Det, som jeg synes at ordførerne og regeringen indtil videre er kommet med heroppefra, er sådan en forsvarstale for den der kongstanke om, at hvis bare vi gør tingene besværlige nok for folk længe nok, så vænner de sig til det, og så stiller de ikke spørgsmål. Det, vi siger, er jo ikke, at ting ikke skal sorteres. Vi synes, det er dejligt, at der er danske virksomheder, der kan finde ud af genbruge stoffibre til noget nyt. Det er da sund fornuft. Det er virkelig sund fornuft. At de så ikke allerede har fundet ud af både at vaske og tørre tøj, synes jeg er vildt. Jeg synes, det er vildt, at sådan en teknologisk virksomhed ikke har fundet ud af at bygge et møntvaskeri ved siden af, som både borgerne og virksomheden selv kunne have fået stor fornøjelse af. For jeg kunne forstå på ministeren, at det, der faktisk ødelagde businesscasen fuldstændig, var, at der var kaffegrums på blusen, når man skulle bruge fibrene.

Hold da op, hvor har jeg været en miljøsynder nogle gange, når jeg har smidt tøj i tøj i containeren. For jeg må indrømme, at jeg aldrig nogen sinde har tænkt på, hvis bukserne var blevet for små, fordi jeg var blevet en lille smule tykkere, at så skulle jeg huske at vaske dem, inden de blev genbrugt. Det har jeg aldrig tænkt over, og der kan jeg forstå, at Socialdemokraternes ordfører er et meget bedre menneske end mig. Det tror jeg at han er på mange områder. Han er i hvert fald et menneske, som synes, at 19 km med skraldespande er vejen til Nirvana, men det synes jeg bare ikke det er ude hos mig.

Jeg skal dele tingene i ti fraktioner, og jeg ved, at halvdelen af det bliver brændt af alligevel, og resten bliver gravet ned. For det har vi gjort med batterierne i årtier, men jeg har troligt sorteret dem, for det skal jeg jo. Tænk nu, hvis vi i 2025 levede i et samfund, hvor der rent faktisk var maskiner, der kunne gøre det tilsvarende arbejde, og det er jo så heldigt, at det gør vi, for det kan der faktisk være maskiner der gør. Det eneste problem, der er med at få dem implementeret i Danmark, er, at de fynske kommuner, der har forsøgt at få en dispensation til det her i årevis, har fået nej. De må ikke engang prøve det.

Hvorfor må de ikke prøve det? Det er jo, fordi man tænker: Tænk nu, hvis det virkede. Tænk nu, hvis danskerne stadig væk kunne putte tingene i en enkelt skraldespand, og så sørgede samfundet for at sortere dem bedst muligt. Så ville vi jo slet ikke have den her socialistiske tvangsindoktrinering af os alle sammen til at sortere vores ting. Og vi ville nok alle sammen hade både natur og klima, hvis ikke vi sorterede vores stearinlys. For det er jo der, den ligger. Det er jeg bare ked af at sige. For teknologien er der. Men det er selvfølgelig svært at bakke på det nu, når man har sendt en regning til kommuner og borgere i Danmark, der allerede er vanvittig høj.

Hvor er de grønne forkæmpere for CO2-reduktion, når to skraldebiler efter hinanden kører op og ned ad landevejene oppe i Rebild? For den ene tager den ene type affald, og den anden tager den anden type affald. Og det kan ikke være den samme bil, for det har været i udbud, så det er fordelt på to forskellige firmaer. Men begge lastbiler udleder CO2 for jeg bor jo stadig væk et sted, hvor der altså ikke er lavet et drømmebatteri, sådan at de ude hos mig kan køre på batteri og på grøn strøm alene fra jernmarker. Nej, de kører på diesel, og det forurener i sig selv nok noget mere, end hvis vi havde kørt én gang og så sorteret det på en fabrik.

Så når ministeren kommer med en salgstale heroppe, bliver jeg bare nødt til at sige, at den ville have været god for 10 år siden, da man forsøgte at sætte noget i gang. Der ville den sikkert have været god. Men hvis vi kan finde ud af at optrævle et par cowboybukser og lave et par nye cowboybukser af det på en fabrik på en god og rentabel måde, kan jeg simpelt hen ikke forstå, at et forsvar for metoden skal gå på, at der ikke må være kaffegrums i det. Det er ikke godt nok.

Når vi siger, at vi ikke må forurene vores madvareaffald, for så kan det ikke komme på markerne, men vi samtidig tager det tørrede affald fra spildevandsanlæggene og spreder ud på markerne, så er den forklaring bare heller ikke god nok. Der er kun et eneste forsvar for, at danskerne kan se frem mod, at så længe vi har en regering, der ikke rigtig vil den grønne omstilling, men rigtig gerne vil have indoktrinering, så kommer vi til at have en stadig længere større række af skraldespande, vi skal sortere i: Det er, som om man, lige så snart man bliver født som i Danmark, bliver genbrugsekspert og sorteringsekspert.

Det kan være, at ministeren har det, men jeg tror ikke, der er nogen evidens for, at frontallabben – eller hvor det, at vi kan sortere skrald, sidder i hjernen – er blevet mere udviklet de sidste par år, sådan at danskerne har en medfødt evne til det. Hvis ikke de har det, er jeg sikker på, at vi som med så meget andet skal overlade det til eksperterne. Eksperterne laver en businesscase, og de laver sorteringsanlæg, og ved I så hvad? Så er vi alle sammen blevet klogere og rigere, og den grønne omstilling er blevet bedre. Tak for ordet.

Fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti.

Tusind tak, og tak til ordføreren. Ordføreren henviser meget til den fynske model som den moderne metode, hvor folk ikke skal sortere, så jeg vil egentlig høre, om ordføreren er klar over, hvor mange fraktioner den fynske model ville betyde at folk skulle sortere i. For vi hører om ti fraktioner, og ordføreren siger så, at den fynske model ville gøre det nemmere for borgerne i forhold til aluminiummet og fyrfadslysene. Så hvor mange fraktioner ville den fynske model betyde at borgerne kunne nøjes med at sortere i?

Ordføreren.

Sådan som jeg husker det, fra dengang jeg var teknisk formand, har det store problem altid været det våde affald, og det har altid været fødeaffaldet, der har været det våde affald. Men der findes jo andre modeller. Man kunne faktisk sige til fynboerne: Ved I hvad, I får en dispensationsordning, såfremt I laver det i de ti fraktioner. Og så vil jeg henvise til, at allerede dengang jeg – og det er jo 10 år siden nu – var i Sverige og se et sorteringsanlæg, havde man fundet den her fantastiske model, som jeg har set på Kanal Hovedstaden at man også bruger i København. Man har forskellige farver poser, så er man allerede nede på én skraldespand, og så bliver det sorteret.

Men jeg er da med på, at hvis vi herindefra ønsker ti fraktioner og loven tilsiger det, så lad os da endelig bede kommunerne på Fyn om at se, om de kan lave de ti fraktioner. Jeg er sikker på, at maskinerne til det findes. Faktisk findes de jo allerede i Norge. Det er rigtigt, som ministeren siger, at det ikke er implementeret i hele Norge endnu, men der findes systemer i Norge, der rent faktisk godt ville kunne sortere i de ti fraktioner, vi gerne vil have i Danmark.

Spørgeren.

Tak. Jeg tror ikke, det er helt korrekt, hvad ordføreren står og siger. En af de ti fraktioner er f.eks. farligt affald. Jeg håber ikke, at ordføreren står og plæderer for, at det skal folk have lov til at blande sammen med alt det andet, og at der så kan stå nogle på den anden side, som skal tage imod det her farlige affald, som kan være kanyler og kemikalier og alt muligt andet. Bl.a. farligt affald er en fraktion, som vi plejer at tage ud, og jeg håber, at ordføreren dog stadig bakker op om, at vi skal tage det ud.

Jeg vil sige, at den fynske model, som det også er beskrevet i forslaget, egentlig kun handler om, at de vil have lov til at blande plast og drikkekartoner sammen med restaffaldet. Så det er faktisk ikke særlig mange fraktioner, man sparer ved det. Når de ikke har fået dispensation, er det, fordi de ikke kunne leve op til de kriterier, der var, men ud over det har vi vist masser af fleksibilitet i forhold til den måde, kommunerne skal sortere på. Anerkender ordføreren det?

Ordføreren.

Jeg anerkender ikke det med fleksibiliteten. Det bliver jeg nødt til at sige. For så var vi jo kommet i mål. Jeg synes også, at det, man siger i forhold til plast, er søgt, for virkeligheden er jo bare, at der er to måder at lave plastsortering på. Man kan lave det maskinelt, hvor man så granulerer og smelter om. Man kunne også gøre det kemisk – det er naturligvis lidt dyrere – og så smelte det ned i monomer. På den måde er det jo rent. Så den tekniske udvikling er der, men jeg hører, at forsvaret for det her, er, at businesscasen til at sortere f.eks. trøjer bliver ødelagt, hvis det bliver blandet. Jeg bliver nødt til at svare på resten ved det næste spørgsmål.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Jeg tjekker lige, om talerpulten stadig væk virker, for den har da været kørt op og ned nogle gange, men det gør den. Det var godt.

Den næste i talerrækken er fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Jeg vil gerne takke DF for at fremsætte et forslag om affald. Det er altid en god dag, når jeg får mulighed for at snakke om det fra Folketingets fineste plads. Som en kort opsummering på debatten før vil jeg sige, at det er en rigtig dårlig idé at lave kemisk genanvendelse af plast, som ikke er sorteret, for bare der er en lille smule pvc i, eksploderer værket. Så selv med den kemiske genanvendelse har vi brug for at sortere vores plastikaffald.

Nytter det at sortere sit affald? Det klare svar er ja. Miljøomkostningerne ved at udvinde og bearbejde materialerne er store, og når vi lykkes med at få vores affald lavet til nye ressourcer, som kan bruges i nye produkter, betyder det, at miljøet spares for forurening. Forslaget, vi behandler i dag, handler om at blande alt affaldet sammen og så lade maskinerne klare resten. Det lyder besnærende, men det er en dårlig idé, og jeg vil gerne forklare hvorfor. Jeg vil derfor starte med at tage jer med på en lille rejse, hvor vi ser, hvad der egentlig sker med det affald, som vi møjsommeligt sorterer til genanvendelse derhjemme.

Når folk har sorteret affaldet derhjemme, skal det videre til anlæg, som kan sortere det yderligere. Det bruger de maskiner til. De her maskiner betyder, at vi kan få lavet en ny råvare, og i morgen er det præcis 1 år siden, jeg fik æren af at være med til at indvie Danmarks første storskala plastsorteringsanlæg, nemlig ReSource Denmark i Esbjerg. Det her anlæg, som kan sortere det plastaffald, vi sorterer derhjemme, står allerede på dansk jord og er i funktion, og hvis I ikke har haft mulighed for at besøge det, kan jeg varmt anbefale en tur dertil. Når vores affald er sorteret derhjemme, kan anlægget i Esbjerg eller andre lignende anlæg sortere videre i det. Her vil de fjerne fejlsorteringer, sortere plasten efter de forskellige plasttyper og farver, og herefter kan det så afsættes og laves til endnu renere plastikperler, som danske virksomheder så kan bruge i deres produktion.

Kildesortering giver de reneste fraktioner, for de blandes jo ikke sammen med andre ting. Men hvad der er lige så spændende, er, at når du kildesorterer, er det nemmere at afsætte det, og det er nemmere at spore det og følge det, ligesom flere virksomheder gerne vil købe det og bruge det i deres produktion. Systemet for det her er allerede sat op. Investeringerne er lavet, og spandene er opsat i kommunerne med masser af fleksibilitet. Hvad der mangler, er, at vi i højere grad fylder de her genanvendelsesanlæg med det genanvendelige affald, som vi har, og får lavet det om til en råvare, som danske og europæiske virksomheder gerne vil bruge i deres produktion.

Hvis man følger forslaget om at blande ting sammen, kræver det yderligere investeringer i maskiner til at skille det ad. Det er både fordyrende og forsinkende, og det giver også en dårligere kvalitet af de ting, man får sorteret. Man kan godt bruge det til noget, men det kan ikke bruges til produkter af højere kvalitet, og det, vores erhvervsliv og industri efterspørger, når de skal bruge genanvendte materialer i deres produktion, er netop høj kvalitet.

Forslagsstillerne nævner, at man i Holland og Norge allerede har investeret i centralsortering. Det er korrekt, og jeg har faktisk været på anlægget i Norge, hvor jeg fik mulighed for at spørge dem, om de mener, at centralsortering skal træde i stedet for kildesortering. Det klare svar var nej. Centralsorteringen, de bruger, så de som et supplement til kildesortering, men de gjorde det klart, at kildesortering var at foretrække, netop fordi kildesortering giver en bedre kvalitet af råvaren og bedre kan afsættes til produkter. Anlægget er i øvrigt p.t. under renovering, da det har været brændt, hvilket også er en velkendt risiko for restsorteringsanlæg.

Forslagsstillerne skriver, at forslaget handler om at give kommunerne frihed til at vælge, og kritiserer den standardiserede løsning, som vi politisk har valgt. Men faktum er, at den standardiserede løsning og et fravalg af centraliseret sortering i det her ene tilfælde, som nævnes, er valgt efter en nøje og grundig faglig vurdering af, at det er den bedste løsning for klimaet, miljøet og vores erhvervsliv og faktisk også for borgerne. For skal vi have folk til at sortere, skal vi kunne fortælle dem, at det nytter og giver mening, og det gør det med kildesortering, for det bliver til nogle produkter, vi kan bruge til noget.

Forslagsstillerne mener også, at de her centralsorteringsanlæg er fremtidens moderne teknologi og vil være bedre for klimaet og miljøet. Det er ikke rigtigt. Idéen og forslaget om at blande ting sammen, så borgerne ikke skal sortere, er ikke ny. Det er en jævnligt forekommende idé, og den er efterprøvet rigtig mange gange, men er kommet til kort hver gang. Det her område kræver skala og ensartethed i de løsninger, vi ved virker, så vi får store mængder af genanvendte materialer af høj kvalitet, så der kan være forsyningssikkerhed til vores industri for genanvendte materialer, som de kan planlægge deres produktion efter.

Vi har en udfordring med at øge genanvendelsen af danskernes affald, og vi har også en udfordring med at få flere til at sortere deres affald. Der har vi opfordret regeringen til at komme med en plan for cirkulær økonomi og en plasthandlingsplan. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er altid rart, når SF kommer ind til kernen. Det er rigtig godt. Det er et godt opdragelsesmiddel, når vi har skraldespanden. Det er jo befriende, når en SF'er siger det. Det er jo fair nok. Når vi ser på de der skraldespande derude, er det jo træls, at den ene altid er tom. Vi ved godt, at vi kan putte noget i den. Så lærer man ligesom Socialdemokraternes ordfører at sortere i alle fraktioner. Det er jo dejligt, hvis vi bruger tid nok på det.

Men der er en påstand om, at det her er en værdikæde. Er det ikke korrekt, at hvis man ville, kunne man faktisk godt smide det hele sammen nu? Så er der nogle processer, hvor man f.eks. skal vaske kaffegrums ud af bukserne osv. Men man ville jo også i Danmark godt kunne lave en løsning med den nuværende teknologi, hvor man fik det hele ind et centralt sted, og hvor sorteringen så skete derefter. Det, man gør ved kildesortering, er dybest set, at man får en renere fraktion til at starte med, men man kan gøre fraktionerne rene maskinelt efterfølgende. Er det ikke bare fuldstændig korrekt?

Ordføreren.

Nej, det bliver ikke lige så rent, som når man kildesorterer det. Det er derfor, at vi har fravalgt løsningen. Men det er fuldstændig korrekt, at vi i dag kan blande det hele sammen. Udfordringen opstår netop, når vi bagefter skal have det sorteret fra hinanden til noget, som vi kan bruge til noget, og til noget, som giver mening, sådan så at vi kan få erstattet alle de her primære ressourcer, vi bruger lige nu.

Spørgeren.

Hvis den påstand fra talerstolen skal være rigtig, kræver det jo, at vi i vores husstande blander ting sammen, som ikke efterfølgende kan sorteres fra hinanden. Så jeg vil godt vide, hvad det helt faktuelt er, vi har i vores husstande, og som ikke kan sorteres fra hinanden. For selvfølgelig kan det det. Processen derhen kan selvfølgelig være vanskelig eller anderledes, men jeg ved da, at SF om nogen tidligere i forhold til f.eks. CO2 har sagt, at vi sætter rammerne, og så kommer innovationen af sig selv. Så hvis vi nu satte rammerne for, at det var det, vi ønskede, i stedet for 6.000 skraldespande, var innovationen vel også kommet der. Er det ikke korrekt? For man har jo brug for en businesscase, og man har brug for en god vare at sælge.

Tak, Så er det ordføreren ordføreren.

På den korte tid, jeg har, vil jeg sige, at der er ting, som det er en rigtig dårlig idé at blande sammen, for det er svært at skille dem ad. F.eks. tekstiler vil rulle sig sammen og vil gøre det svært at skille det ad. Jeg har set anlæg i England, hvor man netop blandede det hele sammen og prøvede at sortere det bagefter. Der fik man det ud af det, at 90 pct. kunne gå direkte det til restforbrænding. For madsnasket snasker simpelt hen f.eks. plasten til, sådan at når de får plasten ind senere og skal sortere det, kan de ikke læse, hvad det er for en type plast, og så skal det bare til forbrænding.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og derfor fortsætter vi i talerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Dette er et fornuftigt forslag. Det er et forslag, som alene vil tillade, at kommuner vælger central affaldssortering i stedet for at være tvunget til en bestemt måde at sortere affald på, som jo ovenikøbet er en måde, der er lavteknologisk og fungerer relativt dårligt. Baggrunden er bl.a., at ti fynske kommuner i slutningen af 2023 bad om at blive undtaget fra de her nationale krav. De ville gerne indsamle plast, mad og drikkekartoner sammen med restaffaldet og så centralt sortere det fra hinanden bagefter. Det har man også gjort med succes i Norge og Holland. Jeg kan forstå, at det ikke er alle dele af landene, der er dækket på den måde, men det er trods alt stadig væk noget, der fungerer.

Henrik Wenzel, som er ekspert i affalds- og energisystemer samt professor for Syddansk Universitet, påpeger, og jeg citerer: »Der er op til 2-3 gange større klimagevinst ved at indsamle plast og papkartoner sammen med restaffald og så sortere det fra på et centralt sorteringsanlæg med robotter.« Det fremgår også af en Rambøllrapport. Men Miljøministeriet afviste det blankt, og det er, på trods af at centralsortering altså er bedre for klimaet, giver lige så meget eller mere genanvendelse og sparer borgerne for store omkostninger og besvær med sortering derhjemme.

Det skal åbenbart være hårdere, sværere, langsommere og dyrere. Det er som en slags venstreorienteret olympisk motto. Jeg vil påstå, at det faktisk helt omvendt slider på danskernes opbakning til den grønne omstilling sådan at blive opdraget på af folk med luksusholdninger, som pådutter os andre en masse besvær, og det har alene til formål at få en til at lyde, som om man selv er god. Men man er ikke god, hvis man pådutter andre en masse besvær og det ikke engang ender grønnere.

Affaldssortering hjemme hos folk koster folk væsentlig mere tid end den tid, de nu skal bruge på at arbejde på store bededag. Cirka halvdelen bruger mindst 5 minutter om dagen på at sortere affald, citeres der i Weekendavisen. Folk vælger generelt at bruge noget af deres tid produktivt, og derfor må man jo antage, at denne massive spildtid vil være noget, som påvirker vores velstand, og som minimum er det noget, der påvirker familielivet.

Regeringen kunne formentlig have fået mere arbejdsudbud ved at tillade maskinel affaldssortering og gjort danskerne en tjeneste end ved at fjerne en helligdag og fortsat udsætte danskerne for en masse bøvl. Her er der igen ligesom på så mange områder inden for den grønne omstilling et sted, hvor dydssignalering og flagellantisme er vigtigere end faktiske klima- og miljøeffekter. Man ser handlekraftig ud, mens man løber stik i den gale retning. Argumentet om at opdrage på voksne mennesker finder jeg faktisk voldsomt patroniserende, og jeg er sikker på, at det har den omvendte effekt. Der er også i aftalen lovet en masse besparelser. Dem har vi ikke set.

Brancheforeningen Cirkulær har erklæret sig enig i, at lovgivningen skal kunne rumme den hastige udvikling inden for automatisk affaldssortering. Man må sige, at lovgivningen i dag står i vejen for, at den udvikling kan bevæge sig med den hast, den bør. Når alt det er sagt, er vejen, som DF anviser, den rette. Kommunerne må være dem, der skal beslutte, hvordan de gør lokalt. De skal have lov til at affaldssortere, som de vil, under nogle fastlagte krav, og så må de finde den bedste vej derhen. Derfor støtter Liberal Alliance DF's forslag.

Tak. Der er et spørgsmål fra fru Marianne Bigum, SF. Værsgo.

Jeg har et par ting, jeg lige vil starte med. Tak til ordføreren. Det er overraskende at høre Liberal Alliance mene, at det er kommunerne, der skal bestemme, hvordan tingene skal sorteres. Nu har vi jo været igennem en ret stor øvelse med at liberalisere området, fordi erhvervslivet brokkede sig over, at kommunerne tit valgte nogle ikke så smarte løsninger for erhvervslivet. Så vidt jeg husker, er ordførerens parti faktisk med i den aftale, og det er noget, man plejer at stå ved.

Jeg vil gerne sige, at det her ikke handler om at opdrage. Det handler ikke om, at vi vil gøre livet besværligt for folk. Det her handler om, at tingene skal give mening. Nu henviser ordføreren til én professor, som mener, at det her giver rigtig god mening, men hvis man spørger bredt i forskningskredsene, får man faktisk et mere nuanceret billede. Jeg tror, at den professor, ordføreren henviser til, står ret alene med sit synspunkt. For de fleste vil faktisk sige, at det er kildesortering, der er bedst; at effektiviteten af restsortering, som der bliver foreslået, simpelt hen er for dårlig; og at de simpelt hen ikke kan afsætte det på grund af dårlig kvalitet.

Jeg vil bare høre, om ordføreren er bekendt med, at der er andre holdninger.

Tak. Ordføreren.

Jeg er da sikker på, at der ligesom på så mange områder mange andre områder er forskellige holdninger, og sådan skal det da også være, også inden for forskning. Men ham her Henrik Wenzel står ikke alene. Der er også en Rambøllrapport, som vi kan hive op i stedet for, og som kommer frem til samme konklusion, som ham her Henrik Wenzel gør. Når en brancheforening, der hedder Brancheforeningen Cirkulær, også synes, at det er en god idé at lempe på lovgivningen her, så man kan komme videre, synes jeg da også, at vi skal lytte til det. Så det er jo ikke sådan, at det er en enkelt mand ude på SDU versus resten. Det er måske en debat. Det vil jeg da godt anerkende. Men det er ikke sådan, at det står alene.

Den anden ting er i forhold til det her med, at det er en opdragende effekt. Det bliver nævnt af flere talere og i hvert fald insinueret kraftigt, også i spørgerens egen tale, at det handler om at give folk en fornemmelse af, at det giver mening, at de kildesorterer ude hos sig selv. Der er allerede dér en form for opdragelse, når man går derhen, hvor man skal prøve at forsvare, hvorfor man beder folk om at gøre de ting, man beder dem om at gøre. Kan man nå det samme sted hen med maskinelle værktøjer, er det da klart at foretrække.

Spørgeren. Værsgo.

Tak. Det kan man bare ikke. Man kan ikke nå det samme sted hen ved at blande det hele sammen og så maskinelt sortere det på den anden side. Når jeg siger, at det her skal give mening for borgerne, er det ikke sådan, at vi beder dem om at sortere, fordi de skal synes, at det giver mening.Det skal forstås sådan, at vi ikke kan bede borgerne at sortere deres affald på en måde, som vi ikke kan forsvare bagefter, og det kan vi ikke, hvis vi blander det hele sammen, for så kan vi ikke bruge det til noget fornuftigt. Det er min erfaring, at borgerne gerne vil sortere, hvis de ved, at det bliver til noget fornuftigt, og det er det, vi kan garantere med kildesortering i langt højere grad end med den løsning, som ordføreren lægger op til.

Ordføreren.

Jeg deler ikke den samme negative opfattelse af, hvad der kan lade sig gøre af teknologi, og hvad der kan blive opfundet lige om lidt, hvis vi sætter det løs. Jeg kan sagtens støtte alle de forskellige krav, vi har til, hvordan det miljømæssigt skal være smart og bæredygtigt, og at vi skal nå et sted hen, hvor vi har en høj genanvendelse af tingene. Men hvis vi bare sætter det som et krav og siger til kommunerne, at de må finde den vej, der lever op til de kriterier på den bedste og billigste måde for borgerene og lever op til, hvad de nu engang har lokalt af præferencer, altså hvem de stemmer ind osv., så synes jeg, at det er fuldstændig fint, og så er jeg sikker på, at vi nok også skal komme i mål med den teknologi.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Det var faktisk ordføreren, der nævnte Henrik Wenzel. En af hans bekymringer er dybest set, at når borgerne sorterer, får vi ikke den udnyttelsesgrad, vi kunne få. Vi kunne faktisk udnytte bedre maskinelt, i hvert fald på nogle fraktioner. Det, jeg også hører, er, at der virkelig kommer den her affaldssorteringshockeystav som ræsonnement fra venstrefløjen, for det kan simpelt hen ikke lade sig gøre; det kan ikke lade sig gøre, vi kommer aldrig i mål. Og der bliver jeg bare nødt til at være optimistisk på venstrefløjens vegne, og jeg er helt sikker på, vi godt kan komme i mål, hvis vi sætter fornuftige krav, også til virksomheder. Lad os nu tage smertensbarnet batterier. Dem har vi indsamlet, siden jeg var dreng, og jeg har set dem blive hældt ud af på lossepladsen i masser af år. Men er virkeligheden ikke også, at selv om vi i så mange år har bedt danskerne om at sortere batterier, er der rigtig mange af dem, der stadig væk bare bliver hældt ud på en stor gummimembran og dækket til med jord rundt omkring, fordi de ikke kan genanvendes, og i forhold til dem, der kan genanvendes, har vi ikke helt styr på, hvem der skal betale for at genanvende dem.

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er bekendt med, hvordan man behandler batterier bedst i Danmark. Jeg havde da håbet, at det var en lidt mere opløftende historie om, hvordan man gjorde, når man nu skulle ned på genbrugsstationen med dem. Jeg håber, ordføreren ikke har helt ret, men således oplyst måske.

Spørgeren.

Jeg vil sige, jeg tror, det er blevet bedre, end dengang den, der hed Rappenskralden kørte rundt i Aalborgs gader og samlede batterier ind. Det var den der første socialistiske indoktrinering med, at nu gjorde vi noget godt, men skuffelsen var jo stor, når man så stod ude på lossepladsen nord for Aalborg og så, at de blev hældt i nøjagtig det samme hul, som slammet fra slamslugeren gjorde. Der blev man selvfølgelig lidt skuffet i maven. Det er jo nok den der tiltro til, at socialister desværre ikke altid har rart, selv om deres taler er gode. Men er virkeligheden ikke bare, at hvis vi vil i mål med det her, er det en både-og-diskussion? Vi skal gøre det nemmere for danskerne med den kommunale løsning f.eks., så man kan vælge den løsning, man selv føler er god, og naturligvis i begge ender have gode produkter i den anden ende.

Ordføreren.

Det erklærer jeg mig enig i.

Næste spørger er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Der kom mange ting frem, og man kom langt omkring. Jeg tænker på, om ordføreren kan nævne et anlæg, som er i drift i stor skala som i de her fynske kommuner. For jeg var med dengang, hvor vi undersøgte de her ting, og jeg håbede jo på det samme. Kan man nævne et anlæg i hele verden, som er i drift, som kan det samme som i de fynske kommuner, og som ordføreren dermed støtter?

Ordføreren.

Jeg har forstået, at de ville tillade, at der kom nogle forskellige typer plast ned i restaffaldet, og at der så skulle sorteres på restaffaldet og på plast derfra. Det er jeg da helt overbevist om findes. Det kan jeg da ikke se ikke skulle være tilfældet. Jeg tror, at det måske endda præcis er det, man gjorde i Norge.

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? (Thomas Monberg (S): Ja, jeg gelmete at trykke mig ind).

Jeg var ovre at besøge ReSource, som SF's ordfører også har været det. De nævner, at hvis de skal kunne sælge det her plastik til forædling, altså til noget af værdi, så er det allerbedst, at det er kildesorteret bedst muligt. Tror ordføreren, at den ordning med at blande rest- og plastaffald kan gøre det?

Ordføreren.

Det er da helt åbenlyst en bedre forretning den virksomhed at få leveret en fuldstændig fin råvare ind ad døren end at skulle foretage en eller anden behandling ved den. At bede 6 millioner danskere om at levere råvarer til virksomheder er ikke noget, jeg synes man skal gøre. Jeg synes, at det er noget, virksomhederne selv skal stå for og sørge for, så deres produkter kan blive så fine og gode som muligt. Det er ikke noget, vi skal bede alle om at sørge for. Det er ikke mit ansvar, at den virksomhed klarer sig godt.

Så er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg er egentlig en lille smule forbløffet over Liberal Alliances meget skråsikre standpunkt her, også fordi jeg er en lille smule overrasket over, at man ærlig talt virker til slet ikke overhovedet at forholde sig til det, også alle de virksomheder, der arbejder med genanvendelse af vores affald, rent faktisk kommer og siger her. Hvordan forholder ordføreren og Liberal Alliance sig til industriens argumenter i forhold til volumen og ensartet volumen inden for anvendelsesområdet, for at det her rent faktisk har en businesscase i sig? Det virker, som om man slet ikke har forholdt sig til den del af udfordringerne, hvis man individualiserer på kommunalt niveau, i forhold til hvordan der bliver sorteret.

Ordføreren.

Jeg tror, der er nogle misforståelser her. Hvis man sørgede for, at alting blev sorteret af en robot bagefter, blev det jo fraktioneret der. Nu snakker man så om, hvad der skal ske med tingene derfra og til genanvendelse. Så er det jo et spørgsmål om, om det er mig, der putter noget i den ene spand, eller om det er en robot, der putter noget i den spand. Det må da give den samme ting til sidst.

Så er der spørgsmålet om at blande det. Kan man tillade sig, at jeans har kaffegrums på osv. osv. Ja, det sker da sikkert også i dag, så hvad gør de ved de kaffegrumsjeans, de modtager? Der foregår også en eller anden form for sortering i processen allerede i dag, så der må være noget, der bliver talt forbi hinanden om her.

Spørgeren.

Ja, jeg tror, der bliver talt forbi hinanden, og det er rigtig ærgerligt. Vi har faktisk haft nogle gode snakke, synes jeg også, ovre i ministeriet om det her. Det er jo derfor, det er ærgerligt, hvis det bliver lidt for meget populisme og om, hvem der kan komme med nogle meget hurtige udmeldinger her. Men der er jo en grund til, at man taler om at lave ensartet volumen i vores affaldssortering. Det er, fordi det ikke bare er ligegyldigt, hvilken volumen du får ud, som rent faktisk kan godkendes til at blive anvendt på bestemte måder, også når det skal genbruges. Så hvordan forholder ordføreren for Liberal Alliance sig til kritikken fra industrien om bare at sætte det her ud til at være på individuelt kommunalt niveau?

Ordføreren.

Hvis man har den rigtige, ideelle maskinelle sortering, får man sorteret sine ting. Der kommer hverken mere eller mindre skrald ud af det. Ergo er volumenerne identiske.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Derfor fortsætter vi talerrækken, og den næste er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. I Moderaterne vil vi gerne starte med at anerkende, at det for nogle borgere kan opleves som kompliceret at skulle sortere affald i mange forskellige fraktioner, mens det for andre er helt naturligt og noget, de bakker op om. Jeg er bare nødt til at sige, at der er klart flest af de sidste. Når shampooflasker, metaldåser, kartoffelskræller, tomatketchup og alt muligt andet blandes sammen i én stor pærevælling, er det ganske enkelt ikke til at sortere, så det kan bruges ordentligt bagefter. Det er væsentligt bedre at sortere hjemme ved kilden.

Det nationale klima- og affaldspolitiske forlig fra 2020, som Moderaterne øvrigt støtter og er kommet med i, har netop til formål at sikre mere og bedre genanvendelse. Forliget bygger på stabile ensartede affaldsmængder og fastlægger klare rammer for kommunernes indsamling via særskilt sortering i op til ti affaldstyper. Strømliningen af affaldsindsamlingen har sikret, at industrien har investeret stort i moderne sorteringsanlæg i Danmark. Vi mener også, at erfaringerne fra Holland og Norge, som forslagsstillerne henviser til, ikke er direkte sammenlignelige, da de ikke har indført enspandssystemer med fuld central sortering, men stadig væk har særskilt indsamling af hovedparten af affaldsfraktionerne. Så med de bemærkninger kan Moderaterne ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg ved ikke, hvad jeg er mest skuffet over ved Moderaterne. Det er nok, at de tænker, at danske virksomheder simpelt hen ikke kan finde ud af – heller ikke på den lange bane – at lave en fælles skraldespand, hvor de sorterer lige så godt, som danskerne gør.

Noget andet, jeg har tænkt på, er den tid, som danskerne bruger på det. Nu har jeg hørt, at grunden til, at man skal kildesortere, er, at man så leverer et godt produkt til en virksomhed. Det vil jo så sige, at teknisk set leverer danskerne en værdi til den her virksomhed, og virksomheden siger, at hvis ikke vi danskere gør det, har de ikke en businesscase. Det lugter lidt af det, man kalder statsstøtte på alle andre områder, altså hvis det havde været lønnet arbejde at sortere. Så lad os nu sige, at danskerne hver får 1 kr. pr. time for at sortere deres affald, er det så virkelig Moderaternes mening, at danskerne skal levere værdi ind i en virksomhed, de ikke har noget at gøre med? Der er jo en værdi i det. Jeg har hørt argumentet længe nu på venstrefløjen: Grunden til, at vi skal kildesortere, er, at så er værdien højere i næste led. Det, vi siger, er, at der skal et led ind imellem. Så er der ikke en værdi, og er det egentlig ikke statsstøtte?

Ordføreren.

Jo, der er en værdi i det, og det synes jeg jo er helt fantastisk: at der er en værdi i det, man førhen kaldte affald, når vi forbruger. Jeg synes, vi som forbrugere i Danmark, som borgere i Danmark, som gode samfundsbevidste borgere i Danmark har en klar forpligtelse til også at medvirke til, at det, der er tilbage, når vi har forbrugt – det, man førhen kaldte affald – også bliver genanvendt bedst muligt, så der bliver så mange ressourcer tilbage som overhovedet muligt, så vi forbruger så få ressourcer som overhovedet muligt. Det har vi en klar forpligtelse til. Det er i øvrigt også min opfattelse, at langt de fleste danskere faktisk synes, det er rigtig fint, at vi sørger for, at vi får genbrugt så meget som overhovedet muligt, både af hensyn til klimaet, af hensyn til miljøet og af hensyn til ressourceforbruget.

Spørgeren.

Når ordføreren nu lige får kravlet ned fra den der høje moralske hest, i forhold til at vi alle sammen bliver bedre for naturen – for jeg har ikke hørt nogen herinde sige, at vi skal gøre det værre, tværtimod – så spørger vi lige en gang til: Det argument, der har været fra regeringen indtil videre, er, at grunden til, at de her virksomheder har en businesscase, er, at der er en øget værdi økonomisk i, at der kildesorteres af danskere. Det vil sige, at regeringen går ind for, at danskerne bidrager økonomisk til, at man kan lave en businesscase, der sorterer cowboybukser uden kaffepletter. Der er ikke noget med natur eller noget; det er ren økonomi. Og hvis man gør det, er det så statsstøtte?

Ordføreren.

Det har ikke noget som helst med statsstøtte at gøre. Til gengæld har det noget at gøre med sund fornuft, hvad jeg i øvrigt tit hører ordførerens parti bryste sig af at de har. Netop at kildesortere og sørge for, at de fraktioner, der er, har den højeste værdi, de overhovedet kan have, og så sikre den bedste genanvendelighed synes jeg er sund fornuft. Det har intet med statsstøtte at gøre. Det har noget at gøre med et effektivt affaldssystem, som der i øvrigt har været en bred aftale om, som Liberal Alliance, som nu er gået, også var en del af på det tidspunkt. Så det er udelukkende et udtryk for sund fornuft.

Så er det Hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak for talen. Vi er jo rimelig enige her. Nu ved jeg, at ordføreren har en rimelig stor indsigt i kommunale affærer fra tidligere, så jeg vil høre, om det ikke er sådan, at jo renere man leverer det til de her virksomheder, f.eks. ReSource Denmark i Esbjerg, jo mere stiger prisen også på det, man får retur.

Ordføreren.

Det er helt klart. Det gælder jo så i øvrigt ikke kun inden for genanvendelse; det gælder for al form for råvareproduktion, for det er jo i virkeligheden råvarer, vi snakker om her. Jo renere og jo bedre kvalitet man kan levere, jo højere er værdien også, og jo højere værdi det har, når man afleverer det, jo mindre koster affaldsindsamlingen jo så efterfølgende for kommunerne – eller det er jo så typisk et forsyningsselskab, som står for affaldsindsamlingen.

Så derfor er der simpelt hen god fornuft i det her, og der er god økonomi i det her. For borgerne i Danmark er det en ren, og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, men man kan måske sige vinde-vinde-situation.

Det er korrekt. Spørgeren, værsgo.

Jeg var også i tvivl om, om jeg måtte bruge det. Men tak, også for din kommunale erfaring, for den er jeg glad for nogle gange, når vi sidder og taler sammen, fordi vi begge to kommer derfra og har set modstand i det her, men også set den udvikling, der har været i at sortere. Så tak for det.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at for langt de fleste borgere er der gået sport i at sortere. Det er der både derhjemme ved skraldespandene, men det er der altså også, når man kommer på genbrugspladsen. Altså, en moderne genbrugsplads i dag er jo en lang række af forskellige containere, som man kan sortere alt muligt i, så det kan bruges igen, så det får værdi, og så det er med til at nedbringe det ressourceforbrug, som jo i forvejen er enormt stort for danske borgere.

Tak til Moderaternes ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg ser ikke nogen til stede i salen fra De Konservative og fra Enhedslisten, og derfor fortsætter vi til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak. Så var det også rigtig spottet af mig, tror jeg. Tak for ordet. »Automatisk« er fedt, og på et eller andet tidspunkt tror jeg også at vi kommer til at tage markant flere skridt i den retning, og det bliver dejligt og godt, men vi er der bare ikke helt endnu. Derfor er det også nødvendigt, at vi sorterer, og at vi gør det på en måde, så vi rent faktisk kan genanvende de mængder, der kommer ud. Det kan altså ikke nytte noget, at vi bare ser stort på, om pap og papir bliver sølet til i alt muligt og derfor ikke kan genanvendes bagefter. Jeg har hørt nogen joke med en T-shirt og noget kaffegrums, men jeg vil i hvert fald gerne se folk begynde at genanvende pap og papir i lige så høj grad, hvis det er blevet sølet til. Det har jeg i hvert fald til gode at se det kan. Derfor tror jeg altså ikke, at det er lige rundt om hjørnet, at vi ikke skal sortere, og vi bliver heldigvis bedre og bedre til det. Det er en svær øvelse – det anerkender jeg.

Men vi rykker i den rigtige retning. Vi har virksomheder, der genanvender og bruger de materialer, der rent faktisk kommer ud. Vi er på vej i den rigtige retning, når man lægger det sammen med, at vi rent faktisk er på vej hen, hvor vi bruger mindre affald og i forvejen har emballage og madopbevaring i langt mere fremadrettede, separate fraktioner, så det også bliver nemmere for os at sortere; så tror jeg på, at vi samlet går i en virkelig god retning fremad. Vi kan ikke bare se stort på, at der skal være en ensartethed inden for det her område, så vi også får mængderne med, og at erhvervslivet har en ordentlig forretningsmodel at arbejde ud fra. Det er til vores alle sammens bedste for den udvikling. Når teknologien bliver endnu bedre til at sortere, skal vi også følge med. Det har jeg fuld tillid til at vi også kommer til at gøre i den kreds af partier, der naturligvis står bag den affaldsaftale, vi har lavet. Radikale Venstre kan selvfølgelig ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi igennem talerrækken, og jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren og til ordførerne for talerne. Jeg skal starte med at være fuldstændig ærlig: Det her forslag handler udelukkende om sund fornuft, for i dag har vi et affaldssystem i Danmark, der er blevet for indviklet og for grotesk. Det er for mig det modsatte af sund fornuft.

Borgerne skal sortere deres skrald i op til ti forskellige bunker – mad, plast, metal, pap, papir, farligt affald, restaffald, og hvad vi nu har. Nogle steder vil der nærmest være flere affaldsbeholdere i baggården end mennesker i opgangene. Det her er virkeligheden for titusindvis af danskere: Børnefamilier, der skal finde plads til massevis af skraldespande i køkkenet; ældre, der ikke kan slæbe poserne ned ad trapperne; og almindelige mennesker, der bare gerne vil gøre det rigtige, men som drukner i regler og efterfølgende i dårlig samvittighed.

Nu kommer det værste. For man kunne jo faktisk have gjort det smartere. Den løsning, vi har, er jo ikke den grønneste. Det er heller ikke den mest klimavenlige eller den mest effektive eller den billigste; det er til gengæld bare den, der giver mest bøvl. Det er en rigtig dårlig ordning, og vi har teknologien til at gøre det bedre.

I Holland og i Norge er man i fuld gang med moderne anlæg med sensorer og robotter, og det virker – det er sund fornuft. Men her i Danmark siger vi nej; her bremser man kommunerne fra at bruge den slags løsninger. Her er det staten, der tvinger danskerne til at agere minirenovatører i eget hjem, og det er jo skørt – som med sagen fra Fyn.

Derfor foreslår vi i Dansk Folkeparti, at vi ændrer den her dårlige måde at gøre det på, så kommunerne får lov til, frihed til at bruge central maskinel affaldssortering, som de vil. Jeg kommer ikke her for at tvinge jer til noget; ikke noget med mere bureaukrati, bare frihed til at vælge den bedste løsning for borgerne. Vi har tillid til, at kommunerne og borgerne selv ved, hvad der fungerer bedst lokalt, hvis vi sætter nogle rammer for det, og vi har også tillid til, at folk gerne vil gøre en indsats for miljøet og for klimaet, men det skal være til at finde ud af.

Vi skal have et afgiftssystem, der giver mening, og derfor skal vi stoppe med at fortsætte ned ad den her grønne gale vej, hvor staten bestemmer alt, og hvor mange spande du skal have under vasken. Vi vil ikke sænke barren i forhold til i dag. Vi vil give frihed, så kommunerne kan gøre det på samme måde eller endnu bedre.

Til de partier, der stemmer nej til forslaget – det er jo en fair sag – vil jeg sige, at det må de jo selv forklare deres vælgere, altså hvorfor man vælger en løsning, som er mindre innovativ og med mindre sund fornuft. I Dansk Folkeparti tror vi på innovation. Vi tror på nye grønne løsninger, og vi tror på frie valg for kommunerne til at finde den bedste lokale løsning. Derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag, som vi håber at finde flertal for. Det kommer nok ikke lige til at ske i dag, men håbet er jo lysegrønt, så lad os se i fremtiden. Tak for ordet, formand.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.