Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 170:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en dansk sproglov.

Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.

(Fremsættelse 19.03.2025).

Sammen med dette punkt foretages:

31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 174:

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke og udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en dansk sproglov.

Af Mai Mercado (KF) m.fl.

(Fremsættelse 02.04.2025).

Ordførerne for forslagsstillerne ønsker at motivere, så der er først 2 minutter til fru Pia Kjærsgaard, og efterfølgende er der 2 minutter til fru Mai Mercado.

Tak. Tusind tak for det. 2 minutter er jo ikke så lang tid, og man kan bruge rigtig lang tid på at forsvare vores danske sprog. Det vil jeg komme ind på i min ordførertale lidt senere. Men indtil da vil jeg bare sige, at det her er så nødvendigt, som det overhovedet kan være. Vi mister mere og mere af vores danske sprog, og det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. En gang imellem tænker jeg, at vi danskere da ikke har grund til at have mindreværdskomplekser. Er det derfor, vi bevæger os mere og mere ud i anglificeringen, for det er jo primært det, der er tale om, når vi nedgraderer det danske sprog. Det synes jeg vi skal gøre op med.

Jeg kan sige, at den første, lidt ubehagelige oplevelse, jeg fik, jeg har haft mange siden, i forhold til sproget, det er efterhånden mange år siden, var – det var så private erhvervsdrivende, men de kunne jo godt tage det til efterretning, hvis man lavede et lovforslag omkring alt offentligt – at butikker begyndte at sætte skilte op, hvorpå der stod »Sale«. Så tænkte jeg, at det var da mærkeligt, og om det var sale, de solgte her, eller hvad det kunne være, men det var selvfølgelig udsalg. Jeg bliver helt glad, når jeg ser en forretning i dag, hvor der står et gammeldags skilt med »Udsalg« på , for det er jo det, der er dansk. Og det er jo desværre bare blevet almindeligt med »Sale«, og sådan bevæger vi os mere og mere ud i det, som vi ikke skal.

Så det er det, debatten kommer til at gå på her i dag, og jeg glæder mig meget til at høre ministeren og de øvrige ordførere, altså hvad man mener om det her. Jeg håber så meget, at man vil være positiv. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne for det første forslag. Det næste forslag, altså B 174, bliver motiveret af fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Vores sprog er jo vores måde at udtrykke os på. Det er det, der binder generationer sammen. Og som indledning til den debat, vi skal have i dag, synes jeg, at det er rigtig godt, at vi kan få sambehandlet de to forslag. Nok er de forskellige i deres indhold, men de vedrører alligevel det samme, nemlig det at få en skarpere og mere proaktiv ramme for vores danske sprog. Så først skal en tak lyde til fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, som jo egentlig har haft det her som en mærkesag igennem mange år, og som også har fremsat forslag løbende.

Det, jeg vil fremhæve fra Konservatives forslag, er egentlig tre ting.

For det første ligger der i vores forslag, at man får en mere kritisk tilgang til at optage nye ord i Den Danske Ordbog. I dag har man deskriptiv tilgang, og det betyder, at man optager ord, hvis de bliver brugt i et eller andet omfang. Det betyder at ord som »inshallah« netop er blevet optaget, og der står det så sammen med en række andre arabiske udtryk. Der er også et hav af engelske udtryk, som bliver optaget hvert eneste år.

Det andet element i vores beslutningsforslag er at lave et sprogråd, som man har i både Frankrig, på Island og i Norge. Når der kommer nye udtryk i den danske debat, som er importeret fra det engelske, så skal man gøre sig umage og se, om man kan finde på en dansk pendant. Det er jo ikke, fordi alle anglicismer eller franske eller tyske ord skal ud af sproget, men man skal gøre sig umage. Et rigtig godt eksempel er ordet stealthing, som vel egentlig bedst kan oversættes med »kondomsnyd«, men her diskuterer vi det bredt med ordet stealthing i stedet for at have et dansk ord.

Det sidste er at stille krav til myndighederne om, at når man laver nye uddannelsesinstitutioner, skal man kalde dem danske navne, i stedet for at de i dag i stor udstrækning bliver kaldt engelske navne.

Så det er de tre elementer. Jeg har glædet mig rigtig, rigtig meget til debatten og ser frem til drøftelserne.

Tak for det. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, efter forhandlingerne er åbnet, er kulturministeren.

Tusind tak for det, formand. Lad mig starte med at udtrykke en stor taknemlighed over for fru Pia Kjærsgaard og over for fru Mai Mercado. Jeg synes, den her debat både er vigtig og nødvendig. Vi kender alle sammen H.C. Andersens tekst til »I Danmark er jeg født«, hvori linjen »du danske sprog, du er min moders stemme« indgår. Jeg er selv vokset op med en mor, der ud over at arbejde i min fars virksomhed og forskellige kunstneriske virksomheder er uddannet korrespondent, og hun er et af de mest velformulerede mennesker, jeg kender. Her for nylig gjorde hun mig opmærksom på, at der på Nivaagaard findes »Reservat for truede ord«, hvor man samler de danske ord, der er i risiko og i fare for at udgå af sproget, fordi de bliver brugt i mindre grad. Sproget er levende, sprog er noget, der udvikler sig, og sådan har det altid været i Danmark. Jeg synes også, at der er grund til at have stor eftertænksomhed og overveje, hvad man kan gøre for at passe på det danske sprog, så det også tilfalder vores børn og fremtidige generationer. Derfor hilser jeg debatten velkommen.

Jeg synes, at det danske sprog har meget stor kulturel og samfundsmæssig værdi, og vi befinder os i en tid med meget stor international usikkerhed. Vi taler om nødvendigheden af militær oprustning. Det er vi dygtige til, eller vi er i hvert fald blevet bedre til det. Vi sørger for, at vores økonomi kan følge med. Det er alt sammen, fordi vi gerne vil passe på det helt særlige, som Danmark er, og fundamentet for det er jo det sprog, vi har med hinanden. Vi er et lille sprogområde: Der er godt og vel 6 millioner danskere inden for vores grænser, der taler det danske sprog og et par hundredetusinde uden for. Og passer vi ikke selv på det, er der nok ikke andre, der vil overtage den opgave. Derfor er debatten rigtig.

Jeg synes også, det er vigtigt, at man overvejer grundigt, hvilke initiativer man kan tage på et sådant område. F.eks. synes jeg, at det levende sprog hviler på, at vi tager politiske initiativer, der betyder, at det udvikler sig i de fora, hvor det lever, og hvor det bliver lyttet til og hørt. Det gælder på uddannelsesinstitutioner, men i særdeleshed også i kulturlivet. Jeg er absolut ikke afvisende over for, at man kan tage forskellige initiativer, men jeg er tvivlende over for, om en sproglov som det, der er skitseret i de to forslag, er den rigtige løsning. Det betyder ikke, at regeringen ikke er villig til at overveje andre tiltag, men jeg synes, det er vigtigt, at man husker på, om det, man gør, har en positiv effekt på det, man ønsker at opnå. Jeg kan være bange for, at en egentlig sproglov vil være en lidt firkantet og måske en bureaukratisk måde at gå til bevarelsen af det danske sprog på. P.t. Arbejder vi i regeringen med at forenkle den statslige mængde af bureaukrati, forsøge at se, om vi kan reducere antallet af hænder, der arbejder med bureaukrati, og øge antallet af hænder ude på vores skoler, på vores universiteter, i vores børnehaver, i forsvaret og andre steder. Jeg tror, at en sproglov vil kunne risikere at lægge til i bureaukratiet.

Jeg synes også, at man skal se på de tiltag, vi allerede har kigget på og gennemført, der er med til at styrke det danske sprog, hvor det findes. Vi har et kulturliv i verdensklasse, der arbejder målrettet på, at det danske sprog lever på scenen, på film, i musikken. Morgensangsmissionen bevæger sig rundt til flere hundrede danske folkeskoler, hvor børn i alle aldre er med til at lære om den danske sangskat, fortrinsvis på dansk. Med den filmaftale og det medieforlig, rigtig mange partier i Folketinget bakker op om, sørger vi for at finansiere medier på dansk. Vi sørger for at finansiere dansk indhold, vi sørger for, at det kommer ud over landets grænser, og produktionen herhjemme styrkes. I nogle af de forslag, jeg kan læse, er en af tankerne, at man skal sørge for at begrænse nogle af de muligheder, kulturinstitutioner og kulturindustrien har for at samarbejde med engelsksprogede virksomheder og andet. Jeg kan være lidt bekymret for, om det er den rigtige vej at gå.

Jeg synes, at det er vigtigt at nævne, at vi jo ikke lovgiver direkte, det er i hvert fald ikke normalt herinde, om det danske sprog, men vi lovgiver indirekte, når vi sørger for at finansiere vores biblioteker, når vi sørger for at støtte vores kulturliv, når vi sørger for, at danskerne har mulighed for i hele Danmark at opleve vores sprog levende der, hvor de er, der, hvor de arbejder, der, hvor de bor. Og jeg synes, at vi som politikere og som borgere kan lade os inspirere af kulturlivet, af vores musikere og forfattere og skuespillere og debattører. Jeg er ikke afvisende over for at tage nye initiativer. Jeg vil gerne se på, om Dansk Sprognævn arbejder på den rigtige måde. Det fylder i debatten, og der synes jeg, at flere politikere, der sidder i salen i dag, har sagt nogle kloge ting, og det synes jeg vi skal kigge på i fællesskab.

Jeg i øvrigt også enig med fru Mai Mercado og i øvrigt også med fru Pia Kjærsgaard i, at det da er noget underligt noget, at man nødvendigvis bruger engelske udtryk, når man kan bruge danske udtryk, og det gælder i særdeleshed på vores uddannelser. Jeg er også enig med fru Pia Kjærsgaard i, at vi da bør undersøge og måske endda også indskærpe, at vi, når vi kommunikerer offentligt på offentlige institutioner til borgere, så sørger for at bruge det danske sprog og ikke lader udenlandske pendanter eller decideret udenlandske udtryk snige sig ind i kommunikationen og på den måde lade kommunikationen fra det offentlige, vores kulturliv, vores biblioteker, i dialogen være det gode eksempel, der sørger for at bevare det danske sprog.

Når det er sagt, er jeg blevet gjort opmærksom på, at der f.eks. på engelsk er ti gange så mange ord som på dansk. Det kan også være, det er fem eller seks gange, der er i hvert fald betydelig flere ord på engelsk, end der er på dansk. Nogle gange mangler man et ord, der beskriver en nuance eller en udvikling, som ikke findes, og jeg kan godt være bekymret for, om danskerne nødvendigvis vil tage et egentlig sprogråd til sig. I Norge har man haft variabel succes med at kalde en computer for en datamaskine og spammail for søppelpost. Jeg håber, at jeg udtaler det korrekt. Formanden er ikke nødvendigvis enig i udtalen. Om vi kan have samme succes herhjemme, er jeg lidt mere tvivlende over for. Vi er et land, der altid har været præget af den verden, vi handlede med, og lige siden vikingerne fandt ud af at kunne sejle lidt længere ud på havet end bare at sejle rundt på fjorden, har vi på den ene eller anden måde bedrevet handel med resten af verden, ladet vores kultur inspirere af indtryk udefra og jo også ladet vores sprog udvikle sig sideløbende med de oplevelser og de relationer, vi har mødt uden for landets grænser.

Det betyder ikke, at vi ikke skal passe på det danske sprog, men når man så spørger, hvad det vil koste at gøre det her, er det måske et begrænset antal årsværk på 15-20 stykker, der skal sidde og arbejde med det. Det kunne man måske nok finde penge til, i takt med at man skærer ned i bureaukratiet andre steder, men jeg er bare lidt mere tvivlende over for, om det er den rigtige vej at gå.

Jeg håber, at forslagsstillerne hører en minister, der er enig i bekymringen for, at vi risikerer, hvis ikke vi tager en række tiltag, at sproget lige så stille udvandes, er lydhør over for at se på mulighederne for at ændre opdraget for Det Danske Sprognævn og en række andre tiltag. Jeg er lidt mere tvivlende over for, om en egentlig sproglov som den, man kender fra Norge, den, der er skitseret i de forskellige beslutningsforslag, er den rigtige løsning.

Så er der nogle elementer i de beslutningsforslag, der er fremsat, jeg er decideret imod. Jeg kan læse i bemærkningerne til Dansk Folkepartis beslutningsforslag, at man vil udskrive en afgift, når virksomheder reklamerer på engelsk. Det synes jeg lyder tungt og bureaukratisk, og det er jo heller ikke noget, jeg pr. definition går ind for. Jeg ville være ked af det, hvis et flertal i Folketinget vedtog det.

Så grundlæggende er jeg enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt, at vi passer på det danske sprog, at vi tager ansvar for at bruge det bevidst. Vi skal gennemføre velovervejede politiske initiativer på de enkelte politiske områder – ikke kun på Kulturministeriets område, på undervisningsområdet, på uddannelsesområdet og på en lang række andre områder. Jeg er ikke sikker på, at en sproglov er den rigtige vej at gå, men min indstilling skal være, at man i udvalgsarbejdet ser på at formulere en beretning, der kan indeholde nogle af de tanker, måske nogle af de initiativer, og jeg vil meget gerne drøfte det her bilateralt eller i plenum med Folketingets partier og finde ud af, om vi sammen kan tage en række initiativer, der kan imødekomme det.

På den baggrund vil jeg sige tak for ordet. Jeg kan se, at formanden er udskiftet, mens jeg har talt, og jeg ser frem til både debatten og til at besvare eventuelle spørgsmål.

Det er helt korrekt observeret. Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen, og det ved jeg også godt at man nogle gange siger, selv om man måske ikke mener det, men jeg mener det virkelig. Tak for talen. For jeg synes, jeg kan mærke på ministeren, at der faktisk er et ønske om at kunne arbejde hen imod at kunne passe bedre på det danske sprog og også kunne udvikle det danske sprog.

For det er jo frustrerende, at jeg, når vi debatterer kriminalisering af stealthing og jeg som retsordfører står på Folketingets talerstol, så ikke har et dansk ord for »stealthing«, og det ville jeg rigtig gerne have. Det er jo i virkeligheden også det, et sprogråd skal gøre, altså at de, når nye ord vinder indpas i den danske debat, skal komme med forslag til, hvad et dansk ord for det så kunne være, vel vidende at der også sagtens kan være ord, hvor det engelske ord vil ende med at overtage, sådan som vi jo har set det i både Norge, Frankrig og Island.

Det, jeg tager med mig, er egentlig flere ting, altså at ministeren er åben over for at ville lave initiativer, og at man også vil invitere til en drøftelse. Så jeg vil egentlig bare være sikker på det, altså om ministeren vil invitere til en drøftelse, og om der var noget i det konservative forslag, som ministeren var decideret imod. For han nævnte det i så fald ikke.

Tak. Ministeren.

Tak til fru Mai Mercado. Når jeg ser på, hvordan man har gjort det i Sverige, hvor man har lavet et mediesprogudvalg, så tænker jeg, at det måske også kunne inspirere. Formålet er at sørge for, at den kommunikation, der er i de publicistiske svenske medier, foregår på svensk, og at den er med til at opretholde og udvikle det svenske sprog på en måde, hvor sproget ikke bliver overtaget af udenlandske udtryk.

Jeg er som sagt skeptisk over for en egentlig sproglov, men jeg er åben over for gode idéer og forslag, og jeg har jo forsøgt at nævne nogle af dem, jeg selv har her. Jeg synes bl.a., at De Konservatives ønske om, at vi på vores uddannelsessteder og andre steder, hvor der kommunikeres offentligt, bruger det danske sprog, er meget fornuftigt. Jeg ved ikke, om vi kan overtale danskerne til at bruge ord, der bliver opfundet. Det lyder måske besnærende, når her man taler om det; jeg kan godt være bange for, hvordan det vil virke i praksis. Det må jeg være ærlig og sige fra talerstolen.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Der er jo også en række samfundstendenser, som presser sig på. Unge fritidslæser meget mindre i dag sammenlignet med andre, og hvis man ser på internationale undersøgelser, bliver det i de undersøgelser, hvor man undersøger 4.-klasseselevers læsefærdigheder, i forhold til de danske unge ved med at gå tilbage.

Derfor risikerer vi jo om nogle få år at stå med en generation, som potentielt kan få et decideret dårligt sprog, og det er jo derfor, der er grund til at passe på det. Jeg vil jo egentlig også bare gøre opmærksom på, at det for få år siden var dialekterne, vi talte om vi skulle passe på, og de er nærmest allerede uddøde, og det så nu er det rigsdanske, vi prøver at passe på.

Tak. Ministeren.

Et meget stort flertal i Folketinget var under Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister med til at ændre i folkeskoleloven og sætte nogle målepunkter ind, hvor det at kunne læse hurtigt og korrekt var vigtigere end det, jeg vil kalde læsning for fornøjelsens skyld. Medmindre man ser de der billeder, der kører for ens indre øje, når man læser stor litteratur eller bare underholdende litteratur, så kan man på den måde godt risikere at være med til at reducere læseglæden. Vi har for nylig på vegne af regeringen brugt godt og vel 25 mio. kr. på at sende litteratur ud i mange danske skoler.

Jeg er helt enig i, at det her problem består af en lang række underelementer, hvor læsningen, hvor det, at sproget kommer ind i folkeskolen, det bliver brugt, det bliver anvendt, det bliver udfoldet, er af afgørende betydning. Nu er min taletid udløbet, men jeg ville have mange flere ting at sige.

Tak. Taletiden er udløbet. Nu er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for svaret. Jeg er måske lidt mere skeptisk end fru Mai Mercado, men jeg ser da også frem til, hvis ministeren vil gøre noget ved det. Jeg er bare ikke helt sikker på, det sker.

Ministeren udtrykte jo stor sympati, som ministre mange gange gør i forhold til forslag, der kommer fra oppositionen, men uden at der sker så meget. Ministeren ville også tænke på nye initiativer osv., men det synes jeg godt man kunne have tænkt mere over, for det her forslag har ligget længe, og så være kommet med det her i dag.

Jeg er lidt bange for, at det dør igen. Det er jeg. Jeg vil sige, at vi selvfølgelig, og det er jeg sikker på Det Konservative Folkeparti også vil være med til, vil holde ministeren fast på det her, for nu må der altså ske et eller andet.

Ministeren nævnte jo bl.a., at det danske sprog ikke har så mange ord, og jeg er bare bange for, at det får færre ord, hvis ikke man gør noget ved det her – færre og færre ord. Det er jo bestemt ikke meningen. Så kom ministeren med nogle ting, hvor ministeren siger, at der taler man jo dansk. Jo jo. Jeg skal så bare nævne DR's P3. Der taler man godt nok ikke meget dansk. Det gør man altså ikke. Det gør man heller ikke i forskningsverdenen eller på universiteterne, eller hvad ved jeg. Det bliver vi simpelt hen nødt til at have diskuteret.

Tak. Så er det ministeren.

Man kan mene mange ting om mine politiske holdninger og de resultater, vi har lavet, men jeg håber, at der er en enighed i hvert fald i Kulturudvalget om, at vi har nået meget på 2½ år, dvs. medieforlig, filmaftale, museumsreform, flere kulturelle aktstykker, musikhandlingsplaner, morgensangsinitiativer, beskyttelse af kulturarvgenstande, penge til fortidsminder, undersøgelse af skulpturer i landskabet, en lang række initiativer på musik og film osv. osv.

Jeg plejer nu som minister at holde, hvad jeg lover. Jeg synes, det er vigtigt, at vi passer på det danske sprog. Når jeg nævner, at jeg gerne vil invitere ordførerne og andre interesserede til møde om det, er det et løfte. Så må vi se, om vi kan blive enige om at tage nogle initiativer.

Jeg tænker, at fundamentet for Dansk Sprognævn og formålsparagraffen er oplagt at se på. Det er i hvert fald en af de ting, jeg selv har overvejet. Der kan også være andre ting. Det kan være måden, man kommunikerer på fra det offentlige på vores uddannelsessteder og andet. Omvendt skal der også være respekt for, at det danske sprog udvikler sig. Så den dialog vil jeg gerne indgå med Folketingets partier i.

Tak. Det er sådan, at når formanden rejser sig, er tiden gået. (Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt): Det vil jeg gøre mit bedste for at overholde.) Ja, det tror jeg alle gør. Det er lidt svært. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan ikke lade være med bare at sige til ministeren, at f.eks. morgensang i min tid bare var noget, man gjorde. Tingene bliver jo sværere og sværere. Der gjorde man det bare hver morgen. Så det tror jeg også er derfor, jeg faktisk kan flere salmer nogenlunde udenad og ved, hvad de står for. Men det er bestemt godt, at det bliver gjort bedre, og at man forsøger at gøre noget ved det igen.

Så bliver jeg nødt til at sige til ministeren, at jeg virkelig håber, at man når det, inden vi går på mødefri periode. Jeg vil meget gerne have, at man indkalder denne her ordførerkreds til et møde i ministeriet, så vi får fastlagt det lidt mere. Det med, at Dansk Sprognævn skal have en større rolle, kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Det synes jeg ville være en begyndelse. Det var bare for at nævne det til ministeren.

Tak. Det gælder også fru Pia Kjærsgaard, at når formanden rejser sig, er tiden gået. Værsgo til ministeren.

Tak for det. Jeg skal gøre mit bedste for at se på, om vi ikke kan nå at mødes. Jeg håber, der er en invitation på vej til alle inden så længe omkring det kulturelle aktstykke. I forlængelse af det kunne vi måske drøfte det her også.

I øvrigt er det så utrolig livsbekræftende at opleve, hvordan børnene over hele Danmark synger morgensang, både når de får besøg af professionelle musikere, men også i mange af de henvendelser, vi får, hvor det har inspireret til, at morgensangen er fortsat efterfølgende. Det er jeg selv stor tilhænger af.

Meget flot, minister. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Lad mig lige indledningsvis gøre op med en myte om, at engelsk har flere ord. Dansk har uendelig mange flere ord, og det skyldes, at vi kan sammensætte navneord. Lad mig bare give et eksempel: kirke, kirketårn, kirketårnstrappe, kirketårnstrappetrin, kirketårnstrappetrinsbræt. Det kan man ikke på engelsk.

Lad mig give et konkret eksempel på, hvorfor vi bliver nødt til at have en sproglov. Uddannelses- og forskningsministeren har ansvaret for institutioners navne. Hun kan sige til en institution: Jeg vil gerne have, at I laver jeres engelske navn om og finder et dansk navn, og så bruger I det engelske, når I kommunikerer med udlandet. Bliver det gjort? Nej. Selv om vi beder om det, bliver det ikke gjort.

Hvis der var en sproglov, der bl.a. fastlagde, at institutioner, uddannelsesinstitutioner, skal have et dansk navn, så ville ministeren være forpligtet til det. Er det derfor ikke en god idé at have en sproglov?

Ministeren.

Først vil jeg sige tak til hr. Alex Ahrendtsen for den lille opvisning i sproglig ekvilibrisme. Det synes jeg var imponerende. Og også tak for at gøre mig selv klogere.

Jeg elsker det danske sprog. Jeg nyder at tale dansk. Jeg skriver selv lidt poesi på dansk i min fritid. Det er ikke af en kvalitet, der gør, at det hverken skal oplæses her i salen eller udgives nogen steder, men det har altid for mig været utrolig behageligt. Jeg elsker at læse. Og der er kun os selv til at passe på det danske sprog. Det er mit udgangspunkt.

Min akademiske uddannelse har jeg taget på Handelshøjskolen i København, som i dag også kaldes Copenhagen Business School. Det er delvis foregået meget på engelsk og i nogle tilfælde på dansk.

Det danske sprog er levende, fordi vi taler det med hinanden. Og de initiativer, jeg synes vi skal tage, synes jeg i høj grad skal understøtte det. Om en institution hedder det ene eller det andet, kan vi godt debattere, men jeg tror bare, at de vigtige initiativer jo ligger der, hvor man sørger for, at den måde, vi kommunikerer til flest på, og den måde, sproget bliver varetaget på i de medier, mange følger, er med til at udvikle det danske sprog. Der vil jeg synes, det er vigtigere at sætte ind end ved at indramme nogle principper i en sproglov. Og det er nok der, hvor vores holdninger ikke er i overensstemmelse med hinanden.

Tak. Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Værsgo.

Ministeren svarede ikke rigtig på spørgsmålet. Det er dejligt, at ministeren skriver poesi; det kunne da være rart at se det en dag.

Jeg har lige en enkelt rettelse. I forslaget står der bare, at vi opfordrer erhvervslivet til at tale og skrive på dansk; der er ikke noget med afgifter.

Derfor vil jeg igen opfordre ministeren til, at vi indfører en sproglov. For uden den sproglov bliver der ikke taget de initiativer, der er nødvendige, til beskyttelse af det danske samfund, bl.a. i offentlige institutioner. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jeg synes, man skal gøre det, der fremmer det, man ønsker at opnå. Og hvis det er, at vi mener, at Dansk Sprognævn kunne gøre mere for at bevare det danske sprog, så lad os se på det. Hvis det er, at vi har et ønske om, at flere danske børn skal lære den danske sangskat, at kulturlivet skal bruge danske udtryk, så sproget udvikler sig, og at medierne skal sørge for, at det danske sprog er levende og bliver bevaret, så lad os se på det.

Jeg er ikke sikker på, at en sproglov er nødvendig, men jeg synes, det kunne være spændende at se på de initiativer, der kan være med til at understøtte netop det, altså det formål, som det er at bevare og udvikle det danske sprog på dansk.

Tak. Så er det fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren – og også tak for endnu en gang faktisk at være åben i sin tale. Det er værdsat.

Jeg har faktisk stor sympati for den intention, der ligger bag de her forslag, om end jeg ikke nødvendigvis er enig i alle dele af det. Men for mig at se er der også en balance mellem den del, som ministeren også italesætter, altså det, at vi har et sprog, at levende sprog udvikler sig, og at vi er en del af en global landsby, og den del på den anden side, der vedrører, at det danske sprog også er et lydudtryk for vores kollektive identitet.

Meget af den sprogudvikling, vi ser i dag, sker på en måde, hvor det ofte handler om den, der råber højest, altså at det skal i medierne så og så mange gange, at det skal høres så så mange gange, og så kommer det i en ordbog. Og så bliver det jo ikke et bevidst valg, men det stærkes valg.

Så hvilke overvejelser har ministeren i forhold til at finde en balance i forhold til det her? Jeg har ikke svaret, men jeg er meget åben for samarbejdet.

Ministeren.

Tak til fru Sascha Faxe. Det er netop de overvejelser, der ligger bag, at jeg synes, det kunne være spændende at se på måden, Dansk Sprognævn arbejder på, i forhold til at man i dag følger sproget, men hvor det kunne være, at man også skulle arbejde for at bevare sproget.

Netop fordi det nogle gange er de ord, der bliver brugt mest eller bliver råbt højest, der vinder indpas, så er det jo også vigtigt med en modvægt. Jeg ved bare ikke, om vi skal til at omdøbe en cheeseburger til, hvad kalder man det, en ostebolle med kød, for sandwich kommer jo fra The Earl of Sandwich i Storbritannien, ikke? Hotdoggen skal nok heller ikke hedde en varm pølsehund. Og nu er det ikke for at drille, men løbet er ligesom kørt for nogle af de her ting; de er en fast indlejret del af det danske sprog. Og vi skal ikke gøre grin med det, for de der ting er jo bare sådan noget, man kan gøre sig sjov over.

I forhold til det, man har gjort i Norge, hvor man har fundet nogle norske udtryk til ord, der har vundet indpas teknologisk, tror jeg at løbet er kørt. Men at se på, hvordan vi bevarer det danske sprog fremadrettet, er jo en anden måde at gå til det på.

Tak. Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Nu tænker jeg også på det mere fremadrettet, så det ikke er kiosk eller burger, vi er ude i at skulle omskrive. Men det er mere for at tale om sådan hele bekymringen for det, hvis vi ikke gør noget, for vi er et lille sprogområde, og det har så stor en betydning for, hvem vi er.

Det er mere, fordi ministeren siger, at man er afvisende over for en sproglov og gerne vil tale med Dansk Sprognævn. Men der skal jo også ligge et eller andet fundament for det her. Så jeg spørger mere til greb og ikke om det endelige resultat. Men hvilke greb kan man så tage, hvis vi ikke gør det på lovgivningsniveau? Hvad ser ministeren af muligheder for, at vi kan arbejde med det her?

Ministeren.

Så vil jeg gøre det kort og konkret. Vi kan 1) kigge på fundamentet for Dansk Sprognævn, 2) stramme op på den kommunikation, der går fra offentlige myndigheder ud til borgere, og den kommunikation, der ligger offentligt tilgængelig, og 3) se på, når vi laver medieaftale, de public service-kontrakter, der ligger, med de forskellige udbydere og sørge for, at det danske sprog lever og udvikler sig og i øvrigt også bliver søgt beskyttet i den måde, man kommunikerer det på.

Jeg vil mene, at hver især af de tre elementer vil have en effekt i forhold til det, vi ønsker at opnå.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Ja, now we are talking, altså, nu begynder vi at nærme os noget. For jeg forstod ministeren på den måde, at ministeren ikke støtter det her forslag – og det kan jeg godt forstå, og det skal jeg komme tilbage til – men at der i stedet for er brug for en masse initiativer på forskellige områder, og nu har ministeren så lige nævnt tre af dem. Det kan jeg også godt gå med til. Problemet er jo så, at de initiativer ikke kan plukkes ned fra sådan hist og her, men at de bliver nødt til at udgøre en sammenhæng, og derfor bliver man, uagtet at man ikke vil have en sproglov, nødt til at have en sprogpolitik eller en politisk holdning til sproget.

Det er der, jeg mener at ministeren måske på baggrund af de her forslag og den her diskussion ikke bare bør invitere til et møde, hvor vi løst og fast kan sidde og sige det ene og det andet, men at man bør udarbejde et oplæg til, hvad vi så konkret kunne gøre. Så kan vi få en diskussion af det, og nogle vil gøre mere, og andre vil gøre mindre, og det er fint nok. Men så kan vi måske have en eller anden politisk holdning til, hvordan vi udvikler vores sprog.

Tak, hr. Søren Søndergaard, og det kom der også lige nogle engelske ord.

Værsgo til kulturministeren.

Det er jeg sådan set meget enig med hr. Søren Søndergaard i. Folketingsåret rinder på hæld, selv er min kalender meget presset, og jeg vil meget gerne gøre det rigtige, netop fordi jeg synes, det er vigtigt, og jeg hilser debatten velkommen. Jeg er faktisk også lidt ærgerlig over, at jeg ikke selv har taget initiativ til den før, og det er jo også en anerkendelse af det, fru Mai Mercado og fru Pia Kjærsgaard her har gjort, og jeg synes, det er vigtigt og klogt.

Vi er så uenige et stykke ad vejen, men enige om formålet, og jeg er ikke afvisende over for at overveje, om vi skulle have en sprogpolitik udarbejdet af Folketinget i fællesskab. Det tror jeg vil sende et stærkt signal, også i en tid, hvor jeg synes at en kulturel og åndelig bevidsthed er vigtigere end nogen sinde før, initiativer, der passer på vores kultur og fremmer den, måske også ud over vores grænser, og sørger for at beskytte den frihed, den ytringsfrihed, det særlige samfund, vi har, og det demokratiske sindelag, og den danske kultur er afgørende. Så det vil jeg overveje meget, meget kraftigt og takke for det gode forslag.

Spørgeren.

Tak for det. For jeg tror jo, der nogle gange, når oppositionen eller folketingsmedlemmerne fremsætter beslutningsforslag, sker det, at de ikke bliver vedtaget. Vi ved jo alle sammen, at der skal meget til, for at et beslutningsforslag fra nogen, der ikke er i regering, bliver vedtaget. Vi vedtog vist et her til formiddag, og det er vist også første gang i år – eller okay, det er anden gang i år, og det sker tre gange i løbet af en samling – så det er meget, meget sjældent. Men så har vi jo, når ministeren ovenikøbet anerkender, at der er tale om reelle problemstillinger, behov for at vide, hvordan vi kommer videre. Det ser vi frem til sker, når vi mødes med ministeren.

Tak. Ministeren.

Ja, en kvittering herfra, og jeg håber sådan set også, at repræsentanterne fra de partier, der har fremsat forslaget, mærker, at jeg anerkender problemstillingen, synes, det er vigtigt at se på fælles initiativer og er åben over for gode forslag. Det er det, jeg håber man vil tage med fra debatten i dag. Så vil jeg sammen med kollegaer fra regeringen og resten af Folketinget arbejde på, at vi kan tale videre på et ikke alene oplyst grundlag, men også et mere specifikt grundlag.

Så er det fru Zenia Stampe, værsgo.

Tak for det, og tak for den åbne tilgang. Jeg vil bare komme med en opfordring herfra, for jeg synes, der er blevet rejst mange gode spørgsmål i dag, og jeg er også af den holdning, at der skal gøres noget, og jeg vil gerne bakke op om en sprogpolitik. Omvendt er jeg ikke helt sikker på, at vi er enige om bredt i Folketinget, hvordan balancen så skal være. Jeg synes jo, at det her er en politisk diskussion, men også en diskussion, der skal baseres på et kvalificeret grundlag. Så må jeg ikke bare opfordre ministeren til måske at overveje, om det på det her område var en idé at nedsætte et udvalg, der kunne se på, hvordan man håndterer den her problemstilling i andre lande. Det synes jeg ville være vældig nyttigt, når vi senere eventuelt skal tage en politisk drøftelse og træffe politiske beslutninger om det her. For jeg kan også være lidt bange for nogle af de forslag, der bliver stillet i dag, selv om jeg samtidig er af den holdning, at der skal ske noget. Men at man så pludselig ikke skulle kunne tale engelsk på danske institutioner osv., er måske at gå lidt for vidt. Så det er bare en opfordring herfra.

Ministeren.

Jeg støtter heller ikke et forslag om, at der ikke må tales engelsk på engelsksprogede uddannelser osv. osv. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også har muligheden for at lære fremmedsprog og bruge dem på vores uddannelsessteder. Det er nu heller ikke mit indtryk, at Dansk Folkeparti eller andre partier ønsker at fjerne muligheden for det.

Jeg har spurgt mennesker, der er klogere end mig selv, og Dansk Sprognævn fortæller, at i programmet »Ex on the Beach«, som de brugte som udgangspunkt for i reality-tv at undersøge, hvor mange engelske ord der har sneget sig ind, var det ca. 1,9 pct. af de ord, der blev sagt i programmet, der var engelske – selv om programtitlen naturligvis er engelsk. Det kunne godt være, at vi skulle prøve at blive klogere og få et mere oplyst grundlag. Det er jeg i hvert fald altid for. Men jeg har også noteret mig, at måske er et spor med en arbejdsgruppe omkring det her noget, der kunne have interesse blandt Folketingets partier, og jeg kan se, at gode kollegaer fra Kulturministeriet sidder ovre i logen og noterer de gode forslag ned.

Tak. Spørgeren.

Ja, for jeg tror, at det var ministerens forgænger, der nedsatte et udvalg til at udarbejde en arkitekturpolitik, og jeg tror endda, at ministeren selv har taget initiativ til en arbejdsgruppe, der skal hjælpe med at formulere en litteraturpolitik, så jeg synes sådan set bare, det er at fortsætte ud ad det spor, for jeg synes egentlig ikke, at det er en syltekrukke. Det bygger sådan set på en nysgerrighed, men jo også en tro på, at sådan en vigtig diskussion skal ske på et kvalificeret grundlag. Så det er bare en opfordring.

Ministeren.

Ja, og arbejdsgruppen for litteratur udkommer inden så længe med en række anbefalinger til, hvordan man kan fremme dansk litteratur og forfatternes arbejdsvilkår og få litteraturen yderligere ud til flere borgere. Anbefalingerne fra arkitekturpolitikken er netop udkommet. Der er 25 generelle anbefalinger og 8 dogmer, hvoraf flere handler om at bygge bæredygtigt, sørge for biodiversitet i vores byer osv. osv. I mandags tog jeg initiativ til en konference sammen med ministeren for byer og landdistrikter og boligministeren, og vi håber at kunne præsentere noget for kollegaerne inden for en overskuelig fremtid.

Det var lige på sekundet.

Tak, minister. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til kulturministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og nu er det hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Også herfra skal der først og fremmest lyde en tak til Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti for at fremsætte de her to beslutningsforslag, som jo begge har det formål at styrke og udvikle det danske sprog som et helt og samfundsbærende sprog. Med B 170 foreslår Dansk Folkeparti at indføre en sproglov, som skal sikre, at det danske sprog bruges i flest mulige sammenhænge inden for forskning og alle former for uddannelse, i erhvervslivet og i den offentlige forvaltning. De Konservatives beslutningsforslag handler jo også om at indføre en sproglov, herunder indføre standarder for optagelse af nye ord i det danske sprog og oprette et sprogråd.

I Socialdemokratiet er vi fuldstændig enige i intentionerne bag beslutningsforslagene. Vi deler ambitionen om at skabe de bedst mulige betingelser for, at vi kan bevare og udvikle det danske sprog. Det er jo et fuldstændig bærende fundament i vores kultur og i vores status som selvstændig nation, det er bærer af vores fælles værdier og binder os sammen på tværs af samfundslag og generationer. Med den verden, vi lever i, er det endnu vigtigere, at vi værner om det danske sprog som et led i vores kulturelle og demokratiske oprustning. Så vores sprog skal selvfølgelig bruges og udvikles i alle dele af vores samfundsliv.

Jeg synes dog også, at det hører med i debatten, at dansk i al almindelighed ikke er truet af hverken engelsk eller andre fremmedsprog. Det har Dansk Sprognævn fastslået flere gange nu, og også når de her forslag om sproglov er blevet diskuteret tidligere her i Folketinget. Jeg har været med til et par debatter, og det kan jeg jo se at hr. Alex Ahrendtsen i hvert fald også har. Dansk er ikke et truet sprog som sådan, fordi det bliver anvendt i alle de sammenhænge, hvor et levende sprog bruges – i hverdagslivet, arbejdsmæssigt, privat, i skolerne og i medierne.

Jeg synes, det er interessant at gå ind og se lidt på data her, for faktisk er der sket et fald i antallet af engelske låneord i danske trykte aviser fra 2000 til 2018, og det er altså den seneste opgørelse, vi har. Men der skete altså et fald i brugen af engelske låneord. Omfanget af nye ord, der er optaget i vores Retskrivningsordbog, er også begrænset. I 2024 blev der optaget 49 engelske låneord, og det er altså ud af en samling på 67.000 ord. Så det er også bare for at sætte det her i perspektiv.

Der, hvor jeg synes, det er vigtigt at rette fokus hen, er der, hvor vores sprog er truet, og det er jo særlig inden for videnskab og forskning, hvor dansk mere og mere taber terræn i forhold til engelsk. Så det er også her, der er behov for at gøre en særlig indsats, og det vil vi meget gerne være med til at diskutere forslag til ud over de initiativer, der allerede er taget igennem årene, i øvrigt også i samarbejde med nogle af forslagsstillerne. Jeg synes også, der ligger nogle gode elementer nede i beslutningsforslagene, som man kunne tage op og drøfte. Nu tales der om nedsættelse af et udvalg og eventuelt en sprogpolitikramme, og det går vi meget gerne ind i.

Et af de vigtige områder, som jeg gerne vil pege på, er, at vi får det danske sprog indbygget i kunstig intelligens og anden form for sprogteknologi. For her er danske tekstdata jo en grundlæggende forudsætning for, at kunstig intelligens fungerer godt på dansk i fremtiden, og at vi derudaf også får teknologier på vores eget sprog. Mange sprogmodeller i dag bliver jo trænet på engelsk, og det fører til bestemte udtryk og resultater, som ikke nødvendigvis tager hensyn til en dansk kontekst. Så ved at tage afsæt i vores danske kulturarv og ved at foretage justeringer af de modeller, der allerede eksisterer, kan danske sprogmodeller være med til at sikre, at det er det danske sprog og det danske samfund, som afspejles i de her nye teknologier, også de nye, der måtte komme. Derfor er det utrolig vigtigt, at danske data stilles til rådighed for og bruges til udvikling af de her kunstig intelligens-løsninger. Og der skal udvikles nogle danske sprogmodeller.

Der har regeringen gjort en række ting. Med de aftaler, der er indgået, er der også afsat midler til både forskning og rådgivning og også brug og udvikling af danske kunstig intelligens-løsninger. Det gælder bl.a. en indsats, som skal gøre de tekstdata, vi har i Rigsarkivet på Det Kongelige Bibliotek, tilgængelige som en åben ressource, som kan anvendes, og der er også gang i etableringen af en platform til udvikling af danske sprogmodeller, som også kan tilgængeliggøres som en åben ressource. Jeg ved godt, at det her lyder meget teknisk osv., men jeg tror, at vi må forstå, at det her er hele grundlaget for, at vi også fremover kan bevare vores danske sprog. Også i vores iværksætterstrategi er der afsat 30 mio. kr. til tilgængeliggørelse af danske offentlige data, herunder sprogdata.

I forhold til det, som det her sprogudvalg, der var nedsat for år tilbage, har fremhævet som indsatsområde, vil jeg også godt pege på, at vi er med til at det styrke forældrenes sproglige opmærksomhed på deres børn, at der er et systematisk fokus på at evaluere den engelsksprogede del af undervisningen på universiteterne, og også at der arbejdes med etablering af termbanker der, hvor det er nødvendigt, for at sikre vores sprog. Det er gode tiltag, og som sagt synes jeg også, der er gode tiltag i de beslutningsforslag, der er fremsat, men det afgørende her er, at det, der er udgangspunktet i begge beslutningsforslag, er en sproglov, og det tror jeg heller ikke på er redskabet. Jeg tror, vi risikerer, at den danske sprogpolitik så reduceres til nogle symbolske paragraffer, som kan være svære overhovedet at sanktionere efter, og det kan også give en masse bureaukrati langt væk derfra, hvor sproget i virkeligheden udvikler sig. Så det er for os at se ikke den rigtige vej at gå.

Så er der diskussionen om et sprogråd efter norsk forbillede. Jeg stiller mig også tvivlende over for det. Når man går ind og kigger på erfaringerne med det norske sprogråd, viser de jo også, at det rent faktisk har en ringe effekt. Så en aktiv sprogpolitik skal bero på, at vi sætter ind med de redskaber, der rent faktisk stimulerer og styrker og udvikler sproget ude i virkeligheden. Det drøfter vi meget gerne forslag til, og vi går gerne ind i en arbejdsgruppe og diskuterer gerne, om der skulle udvikles en decideret sprogpolitik. Det er ikke de to beslutningsforslag her, vi kommer til at støtte, men jeg synes, det lyder, som om det her arbejde godt kan finde en vej frem. Så endnu en gang tak til forslagsstillerne.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo godt høre, hvor det bærer hen. Der er masser af gode intentioner og gode hensigter, og nu må vi se, bliver der sagt, og det har vi så hørt på i 20 år. Første gang var det hr. Søren Krarup, der fremsatte det i 2007, og der kan jeg så sige til ordføreren, at der gjorde man så det, at man nedsatte et sprogudvalg, som kom med 200 anbefalinger for at sikre det danske sprog. Det er så nogenlunde det, man står og taler om man vil gøre igen. Kan ordføreren ikke godt se, at det er bare det samme og det samme og det samme, same, same, same. Undskyld, men der kommer nok en del engelske udtryk i den her debat, også lige for at fortælle, hvor slemt det egentlig står til. Men det duer bare ikke. Der er kun én ting at gøre, og det er at følge de her forslag, som vi har fremsat i dag. Hvad har ordføreren at sige til, at i 2007 kom man med det, som ordføreren foreslår nu, som en enestående nyhed og noget, der skulle afhjælpe det her? Tror ordføreren selv på det?

Ordføreren.

Nu var jeg selv med i den debat og havde faktisk et udmærket samarbejde med hr. Søren Krarup på det tidspunkt om de forslag, man kom med. Og jeg tror, at hvis fru Pia Kjærsgaard går ind og kigger, skal man heller ikke undervurdere sin egen indsats som parti, for der er blevet iværksat en række initiativer. Noget af det, der blev peget på, var jo bl.a., at der skulle være en sprogpolitik ude på universiteterne, sådan så der blev taget aktiv stilling til, hvordan man forholder sig til at sikre dansk og selvfølgelig også behandle fremmedsprogene på universitetet. Det er sådan set blevet gennemført, og jeg kunne pege på andre forslag. Så det er jo ikke sådan, at der ikke er sket noget igennem de her år. Men jeg synes også stadig væk, at det er vigtigt at holde fast i, at vi skal rette indsatsen derhen, hvor behovet er. Og som jeg har nævnt her i dag, er det, at vi sørger for, at de nye sprogteknologier har et dansk sprog og kan fungere på dansk i fremtiden, et af de vigtige indsatsområder, og det håber jeg også Dansk Folkeparti vil være med til.

Spørgeren.

Nu nævnte ordføreren selv universiteterne, og i forbindelse med de her videnskabelig stillinger på universiteterne, der slås op, foregår det på engelsk. Sådan er det. Jeg kan sige, at jeg nødig vil være sjov i den her debat, som nogle forsøger, og det synes jeg faktisk ikke der er nogen grund til, men jeg har slået det op, og selv arkæologistillinger, der handler om den danske vikingetid, skal søges på engelsk. Det er jo lidt for ikke sige meget besynderligt. Sådan er det på universiteterne, og det er det, der former det i dag; det er det spor, man går videre ud af. Der kunne vi sætte ind med en meget, meget større indsats.

Tak. Ordføreren.

Jeg er selv tilhænger af, at alt, der foregår i Danmark, så vidt muligt skal foregå på dansk. Men det er klart, at vi jo ikke lever alene i en verden, desværre, hvor folk taler dansk. Vi er nødt til at kunne nogle fremmedsprog også for at kunne begå os udeomkring i verden, og for at kunne eksportere og for i det hele taget at kunne samarbejde omkring forskning og på tværs af institutioner. Så vi kan jo ikke udelukke, at vi også er nødt til at kunne nogle fremmedsprog, også på universiteterne.

Tak. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Hr. Mogens Jensen tog fat i Dansk Sprognævn og citerede også fra deres anbefalinger. Jeg synes nu, at hr. Mogens Jensen glemte, at Dansk Sprognævn tidligere har advaret imod domænetab. Domænetab betyder, at man opgiver at bruge sit modersmål på bestemte områder og går over til et andet sprog, f.eks. engelsk. Det sker i forsknings- og universitetsverdenen, og det sker også i store dele af erhvervslivet. Sprognævnet sagde, at det er første trin på sprogets dødsspiral – første trin på sprogets dødsspiral! Når man først er slået ind på den vej, er det lettere, at sproget så holder op med at blive brugt også på andre områder. Bekymrer det ikke hr. Mogens Jensen, at Dansk Sprognævn har advaret imod domænetab og opfordrer os til at gøre noget ved det?

Ordføreren.

Jo, det nævnte jeg lige præcis i min ordførertale. Jeg synes, det er vigtigt, at vi, når vi diskuterer, hvad vi skal gøre for at sikre og bevare det danske sprog, så retter opmærksomheden derhen, hvor problemerne i virkeligheden er. Og det er jo, og det sagde Dansk Sprognævn også i 2007 og 2008 og har sagt efterfølgende, inden for fagområderne, altså forskningsverdenen og i undervisningsverdenen. Min pointe er så også, at det er der, vi skal have opmærksomheden rettet hen, og det gælder jo bl.a. så, at vi udvikler sprogtermer og, som jeg talte om, etablerer termbanker osv., der kan hjælpe os i forhold til at sikre, at det danske sprog stadig væk spiller en rolle her. Men jeg tror også, at det er en meget svær kamp at tage, fordi forskningsverdenen i dag er så international, som den er. Men det er et område, som jeg gerne vil være med til at sætte ind på.

Spørgeren.

Mit apparat virker ikke. Grunden til, at man har love, er, at man sætter retning, og at man beder folk om at opføre sig på en bestemt måde. Når man så har en sproglov, vil det også opdrage, og det vil rammesætte det offentlige Danmark, f.eks. hvordan man kommunikerer, hvorledes man kommunikerer, og på hvilket sprog man kommunikerer på. Kan hr. Mogens Jensen ikke se en idé i, at man får sådan en lov, som rammesætter, som igangsætter, som tager initiativ?

Ordføreren.

Igen, som jeg har sagt det, jeg tror, at det vigtige er, at du anvender de konkrete redskaber på de konkrete områder, hvor det danske sprog er truet. Og jeg har nævnt nogle eksempler på det, bl.a. i forhold til kunstig intelligens og andre nye teknologier, der har så stor betydning for vores sprog fremadrettet. Vi indgår gerne i en dialog om at sætte ind der og sørge for, at det danske sprog lever og fungerer i de teknologier, og der kan også være andre områder. Så vores hensigt er jo også at gøre, hvad vi kan for at sikre og bevare og udvikle det danske sprog.

Tak. Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Hr. Mogens Jensen nævnte, at det danske sprog ikke er truet, men det kan det jo godt blive på sigt. For vi står jo med unge 4.-klasser, som år efter år har dårligere resultater i læsning, også når man sammenligner det med vores nabolande, og vi kan se, at fritidslæsningen bliver fortrængt af skærme. Man vil hellere sidde på Youtube eller på sociale medier frem for at læse en bog og det gælder i øvrigt alle generationer.

Så spørgsmålet er, hvor langt vi skal hen, før end det danske sprog rent faktisk risikerer at blive truet, og vi skulle jo gerne sætte ind inden da. Det er jo i virkeligheden derfor, at både Dansk Folkeparti og Konservative har fremsat et beslutningsforslag, altså for i tide at passe på det danske sprog. Så spørgsmålet skal egentlig være, hvilket initiativer Socialdemokratiet bærer med ind i den arbejdsgruppe, som ministeren nedsætter.

Ordføreren.

Jeg er jo enig med den konservative ordfører i, at læsning selvfølgelig også er en vigtig vej i forhold til at bevare vores sprog og både sikre, at børnene læser, men at de selvfølgelig også gerne læser dansk litteratur. Så en indsats på det område kan vi også kun helt bakke op om, og jeg tror også, man kan forvente, at der kommer yderligere initiativer til, hvordan du kan fremme en læselyst i årene fremover. Så det tager vi gerne med. Men som jeg nævnte, tror jeg også, at det fokus, jeg vil bringe med ind i det udvalg, hvis det måtte blive nedsat, er det fokus, der fra vores side er på at sikre, at sprogteknologier i fremtiden også indeholder dansk.

Tak. Vi har lige nogle tekniske udfordringer.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Inspireret af hr. Alex Ahrendtsen, som jo nævnte én dødsspiral for det danske sprog, så vil jeg gerne nævne en anden, nemlig når man indoptager engelske sætningskonstruktioner og bruger dem på dansk. Et rigtig almindeligt eksempel er: »Jeg tænker, at«. Det er der jo sådan set ikke noget, der hedder på dansk, men det er jo overtaget fra det engelske »I think that«, og det bliver så brugt på den måde. Jarl Coruda har en glimrende artikel i Kforum om lige præcis det, der sker, når man bruger engelske udtryk, man oversætter dem til dansk og man så bruger sætningskonstruktionerne. Og det vidner jo bare om det store behov, der er for at passe på det danske sprog.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg her har sagt ganske tydeligt, at det mener jeg også er formålet med hele den her debat, og vi har taget godt imod beslutningsforslagene fra ordføreren og fra Dansk Folkeparti, fordi vi selvfølgelig er optagede af, at vi skal bevare og udvikle det danske sprog. Vi skal bare finde de rigtige redskaber til at gøre det, og jeg har også nævnt, at jeg synes, at nogle af de ting og de elementer, der er i beslutningsforslagene, er fornuftige. Det er rammen med en sproglov, som vi ikke tror på.

Så jeg glæder mig til, at vi fortsat kan diskutere konkrete forslag til, hvad vi kan gøre for at bevare og udvikle det danske sprog. Det er vi meget, meget åbne over for.

Tak. Vi har lige nogle udfordringer i forhold til teknikken, så det ikke er muligt at bede om korte bemærkninger nede fra pladsen. Så man må lige række hånden op for at gøre opmærksom på det, hvis man ønsker ordet for korte bemærkninger. Der er, så vidt vi lige kan se det, ikke flere, der ønsker korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Kim Valentin fra Venstre.

Vi er dog lige nødt til at udsætte mødet i 10 minutter og få genstartet systemet. Jeg beklager.

Mødet er udsat. (Kl. 15:12).

Mødet er genoptaget.

Jeg beklager på vegne af teknikken. Så går vi til ordføreren fra Venstre, hr. Kim Valentin. Værsgo.

Tak til formanden. Det er jo fuldstændig ligesom at være afbrudt i en fodboldkamp og så skulle i gang igen; nu er benene stive og kolde. Men vi får hurtigt varmen.

Intentionen i det her beslutningsforslag er jo som udgangspunkt ikke noget, vi sådan i virkeligheden burde være uenige om. Det er jo vigtigt. Det er noget af det vigtigste, vi har, nemlig vores danske sprog. Det udgør en meget væsentlig del af den danske kulturarv. Det er en helt afgørende del af vores fælles identitet. Det former os som folk og binder os sammen som nation, og derfor har vi også et fælles ansvar for at passe på det. Vi skal støtte det der, hvor vi møder det i samfundet til daglig. Det er en fælles opgave for os alle sammen, altså at det sker hver dag, at vi passer på sproget, når vi er i kulturen, når vi er på uddannelsen, og når vi er i hverdagen.

Det er jo også sådan noget, vi har gjort igennem historien. Jeg har tilladt mig at være en lille smule historisk orienteret i det her og er gået ind og har set på, hvor vi egentlig har passet på vores sprog igennem historien. Rigtig meget sker igennem folkeviser og igennem digte. Kulturen har været noget af det, der har båret udviklingen i sproget frem. Vi har også haft indflydelse fra latin. Vi har haft indflydelse fra fransk, tysk og engelsk igennem historien. Det har præget vores sprog, at den indflydelse har været der, for vi har været et internationalt folk, fordi vi har haft udsyn i stedet for snæversyn.

Derfor er det jo noget, som vi er varsomme med. Det er noget, vi passer på, for vi er godt klar over, at hvis ikke man passer på, kan man komme til at gå lidt for langt i nogle sammenhænge, og det er helt sikkert, at det også er det, der er sket i øjeblikket. Det er gået lidt for langt. Hvad er det i virkeligheden, som man kan se er kendetegnende for nogle af de steder, hvor man er gået for langt?

Hvis jeg kigger på det, er det rigtigt, at f.eks. domænetab er noget af det, vi virkelig skal passe på med. Det er også det, som Dansk Sprognævn nævner. Noget andet, som også irriterer mig frygteligt, er, når den sproglige syntaks ikke er i orden, altså at man bare tager nogle engelske fraser og putter ind i dansk, og så tror man, at alle forstår det. Det irriterer mig frygteligt. Det skal vi selvfølgelig passe vældig meget på med. Der er også morfologien, som er utrolig vigtig at have med, altså formen, formene. Det er jo noget af det, som vi skal passe på. Jeg mener ikke altid, at vi gør det. Derfor skal vi være positive over for, at vi nu har opmærksomhed på det, og det er også det, jeg hører ministeren siger, nemlig at vi rent faktisk er opmærksomme på, at det her har en betydning, ikke bare for nogle få, men for rigtig mange og måske for flere end dem, der måske lige selv er opmærksomme på det.

Hvad så med myndighederne? Myndighederne skal selvfølgelig også være opmærksomme på det i den måde, de bruger sproget på i dagligdagen. Vi har jo i Danmark gjort det sådan, at retsloven f.eks. tydeligt udtrykker, at det er dansk. Vi har rigtig mange andre steder, som direkte siger det, f.eks. Retskrivningsordbogen, hvor der er 67.500 ord. Der kunne være mange flere, som hr. Alex Ahrendtsen sagde, fordi vi ikke tæller sammensatte ord med. Det er nogle steder, hvor vi har tilladelse til at gøre noget med sproget. Derfor har vi også Den Danske Ordbog, som er deskriptiv, og som jo netop har en lidt udvidet anvendelsesform.

Derfor er der nogle steder, hvor vi kan gøre noget også som Folketing, uden at man bruger en lov. Det er første gang, jeg siger det: uden at man bruger en lov. Det er der, hvor man så går ind og putter en lov oven på. Det bliver tungt, det bliver bureaukratisk, mener jeg, og det bliver noget bøvl. Det er jo ikke det, vi ønsker. Men vi ønsker alt det andet, og det er derfor, vi skal passe på med ikke at blive uenige her. Vi skal passe på ved at holde fast i enigheden om at passe på det danske sprog.

Uddannelsesstederne har jo også en særlig forpligtelse. De skal lære at tale ordentlig dansk, når vi tager grundskolen osv. De skal i virksomhederne være opmærksomme på, at vi er i Danmark, men de skal da have lov at drive deres virksomhed, som de vil. Så der er også nogle steder, hvor vi ikke skal blande os for meget. Det er ledelsesretten, der også gælder der. Det er i hvert fald ikke sådan, at vi kan gå ind og lægge afgifter eller sanktionere vores virksomheder for, at de driver deres virksomheder internationalt. Det lever vi faktisk af i Danmark.

Vi har nogle gode eksempler på, hvor man også i dagligdagen kan sige: Det gør vi for det danske sprog. Måske er det, uden at man lige ved det, men vi kan jo bare sige, at kulturbidragsdelen var vigtig, og morgensang, som ministeren satte i gang, er nogle af de steder, hvor vi virkelig nyder det danske sprog og skal blive ved med at nyde det danske sprog. Derfor er det jo ikke bare noget, vi sådan i dagligdagen siger ingenting til. Vi beskæftiger os faktisk med det danske sprog og den måde, man udvikler det på hele tiden. Det er måske bare ikke sådan, at vi sætter det ind i en referenceramme, som forslagsstillerne her beder om.

Jeg synes, det er en god idé, hvis jeg skal runde af, at vi tager og snakker videre om de her ting, som der er foreslået af ministeren. Vi har en ærlig intention fra Venstres side om at gøre det her på en måde, så vi ikke behøver at blive uenige om det. Jeg tror, der er en fælles interesse i, at det danske sprog bliver styrket. Jeg siger bare tydeligt fra over for dette; en lov tror jeg ikke er vejen. Jeg tror også på, at vi kan finde alle mulige andre måder at blive enige om det her på. Det er også det, jeg kan høre ministeren lægger op til.

Så lad mig lige slutte med en lille venlig ting. Det er jo, fordi jeg altid har tænkt på Pia Kjærsgaard som en jernlady. Men jeg vidste jo faktisk ikke, om jeg måtte tale på den måde om ordføreren, fordi »jernlady« jo er et sammensat ord af en dansk og en engelsk betegnelse. Nu er det dog kommet ind i Retskrivningsordbogen, så derfor må jeg godt fra nu af kalde fru Pia Kjærsgaard jernladyen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg betragter det som en kompliment. Jeg synes bare, der er et problem, for ordføreren siger ligesom de øvrige ordførere, der også har været på, eller Socialdemokratiet og ministeren, at det snakker vi videre om, men det har vi jo gjort i snart 20 år.

Det er det, jeg føler er så problematisk, altså at vi ikke gør noget, altså at det her nok igen lander lidt som en maveplasker med, at vi nok mødes, og at der kommer nogle forslag, 200 forslag som sidste gang osv., og så sker der ikke rigtig noget. Og det synes jeg er en fare, der ligger meget tændt i hele den her debat. Jeg har virkelig et meget, meget stort behov for at sige, at der skal ske noget, at vi ligesom skal statuere nu, at nu tager vi det altså alvorligt.

Så vil jeg bare sige en ting. Jeg tror egentlig også, det er rigtig godt for de mennesker, der kommer til landet, hvad enten det er på den ene eller den anden måde, og skal være her på den ene eller den anden måde – om det er på universiteter, eller hvad ved jeg, som forskere – at man taler dansk, for så bliver de også en del af samfundet, altså i stedet for at de lige luner sig ind på det engelske sprog med det samme.

Tak. Ordføreren.

Tak. Jeg er ikke uenig i mange af de ting, der siges. Intentionerne bag de to forslag, der er fremsat, er jo på samme linje, så jeg kan bare referere til min ordførertale og bekræfte, at i Venstre har vi det sådan, at når vi siger noget heroppe fra talerstolen, så vil det også være noget, vi ønsker at gøre noget ved. Og det danske sprog er vigtigt for Venstre, så det er ikke noget, vi bare laver 200 forslag om og så ikke gør noget ved bagefter. Den tilslutning kan jeg give ordføreren.

Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Det lyder da dejligt, at Venstre gerne vil gøre noget ved det danske sprog og også sikre det en stærkere ramme, end der er i dag, for sådan hørte jeg ordføreren.

Så vil jeg bare spørge til, om man er klar til at ændre den måde, man optager ord på i Den Danske Ordbog i dag. Det foregår jo deskriptivt, og det betyder, at hvis et ord bliver brugt i et eller andet omfang i aviser og debatindlæg på sociale medier, så bliver det optaget. Inshallah er et godt eksempel på et ord, der netop er blevet optaget sammen med ordet finetuning, hvor man jo har et hav af danske ord for finetuning, som man jo bare kunne bruge i stedet.

Så spørgsmålet er, om Venstre vil være med til at gå væk fra den deskriptive vej hen imod en mere normativ vej, hvor det er, at man har et lidt mere kritisk blik på det, så de ord, man optager i Den Danske Ordbog, også skal have en betydning for det danske sprog. Synes Venstre, det er en god idé?

Ordføreren.

Nu står det jo ikke så tydeligt i De Konservatives forslag, som det bliver udtrykt her – ikke så tydeligt, synes jeg – men jeg har dog forberedt et svar på det. For jeg synes sådan set, at den der opdeling, vi har mellem Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog, sådan set fungerer meget godt.

Hvis man ser på det deskriptive i det, kan det nogle gange provokere, at der kommer nogle ord ind, som vi ikke synes er danske. Det synes jeg man skal prøve at tage op, og så skal man spørge: Hvad er det, vi ikke kan lide? Hvad er det, vi kan lide? Personligt, hvis du spørger mig, er inshallah ikke dansk, men jeg kan jo så til gengæld nævne en ret lang række af ord, som er arabiske – den liste har jeg også her: madras, sofa, karaffel, sirup, marcipan, hasard, ciffer og algebra. Altså, der er i virkeligheden rigtig mange andre ord, vi accepterer, bare fordi vi kender dem, men som også er arabiske. Så der er jo nogle ting, vi skal drøfte.

Spørgeren.

Det her er jo ikke et spørgsmål om at tage alle mulige engelske ord, som jo har en fremtrædende plads i dag, ud af det danske sprog. Det gælder eksempelvis ordet burger og ordet bacon. Det er jo ikke det, det her forslag går på. Men nu har Venstre, som jeg hørte det, jo egentlig sagt, at man er åben over for en normativ tilgang og ikke kun en deskriptiv tilgang, og det er den første del af Konservatives forslag. Den anden del vedrører at give uddannelsesinstitutioner danske navne. Det nævnte ordføreren selv i sin tale.

Det er faktisk to elementer ud af tre, som ordføreren har erklæret sig enig i, og som er essensen af den sproglov. Så jeg tænker egentlig ikke, at vi er så langt fra hinanden, hvis det eneste, vi så kan være uenige om, er, at man bare ikke vil kalde det for en sproglov.

Så er det ordføreren.

Nå, men altså, først og fremmest tror jeg, at ordføreren misforstod mig omkring det med uddannelsesinstitutionerne. For navnene tror jeg sådan set at de udmærket selv er i stand til at bestemme, altså hvordan de hedder, på de her uddannelsesinstitutioner. Og jeg har det fint med, at Copenhagen Business School hedder Copenhagen Business School; det vil jeg bare sige. Altså, der er så meget internationalt der, at sådan er det. Og hvis jeg misforstår ordføreren, er jeg forhåbentlig tilgivet.

Men hvad angår det andet, vil jeg sige: Ja, det er forstået rigtigt, det vil vi gerne tale om.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak til hr. Kim Valentin for en, synes jeg, helt igennem fin tale – også hvad angår det der med at gøre opmærksom på, at rigtig mange ord jo er arabiske eller er engelske eller et eller andet, altså ord, som vi overhovedet ikke opfatter på den måde i dag, altså f.eks. madras. Hvad ligger du på? Jeg ligger på madrassen. Hvad ellers? Altså, selvfølgelig siger man det.

Men så siger hr. Kim Valentin, at inshallah – om Gud vil – er arabisk. Og så vil jeg bare spørge: Hvad er forskellen mellem de to ord, andet end tid? Er der nogen anden forskel?

Ordføreren.

Det kan jeg faktisk ikke udtale mig om. Jeg ved, at madras i dag indgår i det danske sprog i hverdagen. Man tænker ikke på det som arabisk, men det er jo af arabisk oprindelse.

Når jeg så siger det om inshallah, er det, fordi det har en religiøs betydning, som ikke nødvendigvis passer ind i vores hverdag. Derfor er det et problematisk ord at tage ind i Den Danske Ordbog. Det må man bare erkende, og det vil jeg da gerne stå her på talerstolen og sige, altså at det er et besværligt ord at tage ind i en dansk ordbog, når vi kender vores kulturhistorie.

Spørgeren.

Men det er vel ikke anderledes end at sige: hvis Gud vil. Altså, det er vel nøjagtig det samme. Det er vel præcis det sammen; det er præcis lige religiøst. Der er ingen forskel.

Så tilbage til spørgsmålet: Handler det i virkeligheden ikke om, at når ordene er tilstrækkelig meget integrerede i det danske sprog, så er der ikke længere nogen, der drømmer om, at de ikke er danske? Så opfatter man dem som danske.

Jeg vil selv i min tale nævne et par enkelte, som ingen drømmer om ikke er danske, fordi de jo altid har været der. Så er det ikke bare et spørgsmål om tid?

Ordføreren.

Til det sidste vil jeg sige, at det nok er korrekt, at det er et spørgsmål om tid. Men til det første vil jeg sige, at jeg sådan set synes, at man så skal sige, om Gud vil, altså i stedet for at sige inshallah, for det er jo det danske sprog.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Søren Espersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Mange tak. De Konservative og Dansk Folkeparti har med beslutningsforslag B 170 og beslutningsforslag B 174 lagt op til indførelse af en sproglov, som vil gøre dansk til det officielle sprog i Danmark. I Danmarksdemokraterne siger vi selvfølgelig tak til de to partier for at have fremsat beslutningsforslagene, og vi skal nok stemme for begge forslag.

Men hvorfor finder vi det så nødvendigt med en sproglov? Kan vores sprog da ikke bare drøne af sted i fuldt firspring uden nogen form for eftertænksomhed og bare ukritisk optage alle de udenlandske ord og vendinger? Jo, det kunne det såmænd godt, hvis det ikke lige præcis var sådan, at sproget er uendelig vigtigt, når det gælder vores folks historie og identitet. Det har man indset i såvel Norge og som Sverige og i Frankrig og Island, som er blandt de lande, som så længst indført en sproglov og dermed er på vagt for den såkaldte – i gåseøjne – udvikling. Den vagt skal behandles med omhu og med alvor, for det her må aldrig gøres til noget latterligt. Nej, softice skal ikke hedde blødis. Lovene tænkes at modvirke, at dansk lider tab af betydning, og gennem loven skal det sikres, at dansk bruges i flest mulige sammenhænge i de officielle sprog såvel som i de folkelige.

Af bemærkningerne til beslutningsforslag B 170 fremgår fem punkter, som en sproglov skal fokusere på. 1) Dansk skal være officielt sprog i Danmark. 2) Der skal være en styrkelse af dansk i uddannelsessektoren. 3) Det offentlige skal forpligtes. 4) Der skal være en begrænsning af unødvendige fremmedord. 5) Der skal være en styrkelse af dansk i erhvervslivet. Alle er væsentlige arbejdsområder.

Igennem de seneste 20 år har der været gjort mange forsøg på at vedtage en sproglov, som ville kunne erstatte den, vi har. Det er i høj grad Dansk Folkeparti, der har været selve drivkraften i dette arbejde. Hver gang har man i Dansk Folkeparti mødt velvilje og højtflyvende hensigtserklæringer, men hver gang er det endt i ingenting. De forslag, der nu kommer fra DF og De Konservative, er udmærket gennemarbejdede og har fortjent en anderledes skæbne, hvorfor jeg skal opfordre de øvrige partier til seriøst at overveje deres stilling.

Søren Krarup blev nævnt for nylig, da Søren Krarup tidligere en debat i Folketinget om indførelse af sproglov skulle begrunde vigtigheden af en sådan, udtalte han:

»Dette er altså et forsøg på at råbe Folketinget og offentligheden op vedrørende et spørgsmål, der betyder, at det danske sprog – og det vil jo i sidste ende sige det danske folk – er i færd med at miste en afgørende del af sin egen identitet. ... I en situation, hvor dansk er et lille sprogområde omgivet af et enormt engelsk sprogområde, der udøver et massivt pres på det danske sprog, vil vi blive ved med at fastholde, at det danske sprog skal have afgørende plads ...«

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Søren Krarups udtalelser, og jeg siger tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er ikke så meget et spørgsmål, men mere en kommentar. Nu blev jeg lige lidt bister over for Venstre, så jeg ville bare lige sige, hvad De Konservatives forslag går ud på. Det er jo, at man anlægger en normativ tilgang til, hvilke ord der skal optages i den danske ordbog, frem for en deskriptiv tilgang. Det vil sige, at man er mere kritisk over for, om de ord, man optager, rent faktisk også giver mening på dansk, og at man ikke ukritisk optager fremmedord, som ikke er nødvendige.

Så er der også uddannelsesinstitutionerne, hvor vi jo ikke foreslår, at man skal ændre eksempelvis Copenhagen Business School til noget andet. Men når man fremadrettet skal lave nye uddannelsesinstitutioner, har vi det ønske, at de bliver givet navne på dansk.

Som det sidste vil jeg nævne et sprogråd, som kan komme med foreslag til fordanskninger af engelske udtryk. Jeg har selv nævnt et eksempel med stealthing tidligere. Stealthing, som vi jo diskuterede i Folketingssalen for nogle uger siden, er det, at man tager kondomet af under samleje, og det diskuterede vi jo så om skulle kriminaliseres. Det var et eksempel, i forhold til om man altså kan få flere danske ord ind i det danske sprog frem for at overtage engelske.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi er meget, meget hurtige til at acceptere nye ord, og vi er også meget, meget hurtige til at smide de ord, som der er, væk. Jeg er heller ikke helt sikker på, at engelsk har så mange flere ord end dansk. Jeg ved bare, at de engelske ord bliver gemt. Dem smider man ikke væk. Man kan tage store engelske forfattere, som man ikke kunne drømme om at tage ord fra, fordi man simpelt hen ikke aner, hvad de betyder. Shakespeare er et godt eksempel.

Jeg spurgte for en del år siden kulturministeren – det var, mens Per Stig Møller var kulturminister – om, hvor mange ord fra dansk, der var blevet smidt ud de sidste 15 år. Det var 4.000 ord, og hvis det er sandt – nu skal jeg prøve at gå det tal igennem igen, for det har pludselig slået mig, at det er ret dramatiske ting, der bliver nævnt – så det da værd at overveje det. Så er jeg fuldstændig sikker på, at det danske sprog indeholder lige så mange ord som det engelske sprog, som jo bare er, hvad nogen har sagt, dårlig fransk.

Spørgeren.

Jeg vil egentlig bare kvittere for at tage beslutningsforslaget pænt ned og også for at forstå intentionen med det. Danmark har jo aldrig været lukket om sig selv eller befundet sig i en osteklokke. Danmark har jo været påvirket af udlandet igennem århundreder og årtusinder. Men der er jo nogle faresignaler ved, at 4. klasserne læser så meget dårligere i dag, end de tidligere gjorde, og ved, at nærmest ingen i dag fritidslæser, når man sammenligner med tidligere. Så jeg vil egentlig bare kvittere for at tage forslaget her positivt ned.

Ordføreren.

Jeg har ingen kommentarer til det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal starte med at hilse fra Charlotte Broman Mølbæk, som desværre ikke kunne være her i dag. Så derfor står jeg her. Tak til forslagsstillerne for de to beslutningsforslag, som vi behandler her i dag. Beslutningsforslagene, som vi skal sambehandle, har det tilfælles, at de begge gerne vil sætte fokus på det danske sprog og dets betydning. Det handler bl.a. om, at dansk skal være det officielle sprog, om, hvordan der kommunikeres på de sociale medier og på universiteterne, og om at begrænse optagelsen af fremmedord i den danske retskrivningsordbog. Det er bare nogle af punkterne.

I SF har vi med stor interesse læst forslagene om at indføre en dansk sproglov fra begge disse to partier. Som mange af de andre partier i dag deler vi intentionen, for vi ønsker også at værne om det danske sprog. Sprog er ikke bare ord, sprog er også en adgang, adgang til viden, adgang til fællesskab og adgang til deltagelse. Vi mener, det er helt legitimt og vigtigt, at vi som samfund forholder os aktivt til, hvordan vi styrker og bevarer dansk som samfundsbærende sprog. Det danske sprog har en helt særlig betydning for vores fællesskab og kulturelle sammenhængskraft. Det har SF altid forsøgt at værne om på de forskellige områder, som SF indgår aftaler på, eksempelvis i det allerede nævnte medieforlig, hvor der er lagt stor vægt på at bevare den danske historiefortælling, og hvor vi har sat fokus på det danske sprog, den danske kultur, det danske fællesskab og den danske historie. Det gælder også i rammen for public service-puljen, i filmaftalen og ikke mindst med indførelsen af kulturbidraget, som pålægger streamingtjenesterne at bidrage til public service-puljen.

Men vi mener også, at betydningen af danske ord ikke bliver mindre, fordi der kommer nye ord til. Så lad os bevare det frie valg til at vælge selv. Sproget udvikler sig. Det er godt. Det knytter os sammen med andre fra andre lande. I SF er vi ikke lige så bekymret for det danske sprog, som andre har givet udtryk for på den her talerstol. Vi mener, det er vigtigt at finde en balance, så vi stadig understøtter internationalt samarbejde, men uden at det sker på bekostning er det danske sprog.

Her ser vi særlig udfordringer, når det kommer til uddannelsespunkterne i forslaget fra Dansk Folkeparti. At kræve obligatoriske kurser på dansk på engelsksprogede uddannelser vil være en de facto udelukkelse af internationale studerende. I Danmark har vi brug for de internationale studerende, da det både er godt for læringsmiljøet og for samfundsøkonomien. Helt i tråd med dette har SF lige været med til at hæve antallet af internationale studerende i universitetsaftalen om professionshøjskoler og erhvervsakademier.

For os i SF står det ikke helt klart, hvilke overvejelser Dansk Folkeparti og De Konservative har haft omkring finansieringen, der er forbundet med de her beslutningsforslag. Det er jo nogle omfattende beslutningsforslag, og realiseringen af dem vil jo have betydelige omkostninger, som bl.a. også har været nævnt af andre her.

Så vi kan ikke støtte de to forslag. Men vi har allerede flere instanser, som også er blevet nævnt, f.eks. Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som lige nu regulerer optagelsen af nye ord i det danske sprog og i den danske ordbog. Disse kunne vi jo godt støtte yderligere, f.eks. ved at sætte endnu mere fokus på, hvordan de kan være med til at styrke det danske sprog og ikke mindst være med til at beskytte det danske sprogs oprindelse og egenskab.

Vi bakker op om, at der politisk skal arbejdes målrettet og langsigtet på området, og vi ser positivt på anbefalingerne fra Dansk Sprognævn, og Sprogudvalget inddrages og tages alvorligt i denne sammenhæng. Vi mener, at der på nuværende tidspunkt ikke bør sættes ind med love og regler, som det er beskrevet i beslutningsforslagene, men vi er åbne over for at lave en beretning eller et udvalg, som der også er blevet nævnt, om, hvordan vi kan styrke det danske sprog endnu mere fremadrettet.

Jeg skal beklage, at jeg hakker lidt heroppe. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare sige tak for talen, for jeg synes, det betyder meget. Ord betyder noget, og jeg opfatter det jo egentlig sådan, at SF bakker intentionen op, altså at vi skal værne om det danske sprog. Vi skal også udvikle det danske sprog, og det er faktisk også det, der ligger i det konservative forslag, altså – hvad kan man sige – at forsøge at hjælpe det danske sprog på vej til også at udvikle flere ord i stedet for bare at indoptage engelske ord.

Jeg er ikke sikker på, at vi ville have haft den enighed, som der faktisk er i salen, for år tilbage. Jeg tror, man ville have set, at partierne ville have været mere uenige, at de ville have lagt vægt på nogle andre ting, eller at de måske ikke ville have syntes, det var så væsentligt eller så vedkommende. Men jeg oplever egentlig også med det, Radikale sagde i et af deres spørgsmål, at der er en opmærksomhed på det danske sprog, og selv om jeg jo godt kunne have tænkt mig, at partierne ville være gået lige så langt som Det Konservative Folkeparti i forhold til at lave en decideret sproglov, fordi det er at skabe en aktiv ramme for det danske sprog, så synes jeg egentlig også, det er et godt første skridt, og det vil jeg bare gerne kvittere for.

Ordføreren.

Tak, og som sagt er vi jo fuldstændig enige i intentionen. Jeg kiggede også ned i tallene, og jeg kunne se, at der i 2015 var blevet lavet en opgørelse over, hvor mange engelske ord der faktisk har sneget sig ind i det danske sprog, og det lå dengang på omkring 1 pct., og nu er vi så oppe på 2 pct. Så der er dér sket en udvikling, det engelske kommer mere og mere ind, og det må vi sige er blevet bekræftet.

Men på den anden side er vi nede på 2 pct. Så måske er det ikke så vigtigt, og noget af det, som jeg tænker skal drøftes videre, kunne jo netop være at styrke indsatsen i folkeskolen, indsatsen i institutionerne, indsatsen på vores biblioteker, kulturtiltag som Forfatterskolen eller de mange børnekulturprogrammer, der er rundtomkring i landet. For det kan også være med til at hjælpe børnene på vej til at få det danske sprog ind på dansk.

Tak. Så er det fru Mai Mercado det, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare sige, at jeg er helt, helt enig. Og det er jo især væsentligt, når vi nu kan se, at fritidslæsningen virkelig daler, og det gør den både for børnene og de unge, men det gør den også for forældrene, bl.a. fordi man ser mere på skærm, og der med streamingtjenester og lignende er langt flere programmer at vælge mellem. Jeg har selv en pige, der går i 2. klasse, hvor de lige nu er ved at læse Gummi-Tarzan, og det er jo fantastisk at have den danske litteraturskat og kunne give den videre i en generation, og det at opleve hendes glæde ved at tage et værk som Gummi-Tarzan ind kan jo slet ikke på nogen måde stå i forhold til alverdens tv-programmer. Så jeg vil egentlig bare kvittere for fokusset på børn og unge og på skolerne.

Ordføreren.

Tusind tak. Jeg er enig. Jeg vil også lige fremhæve, at vi i Region Sjælland har noget, der hedder Kumult, som er et børnekulturprogram, hvor man bl.a. sætter fokus på kulturen, som børnene skal være med til, men også opleve, og meget af det foregår selvfølgelig også på dansk, og der er også skriveøvelser. Sådan nogle ting synes jeg også klart vi fremover skal støtte.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Lisa Perkins fra Liberal Alliance.

Tak. Jeg skulle også hilse fra fru Katrine Daugaard, som er ordfører på området her. Jeg vil gerne starte med at sige tak for fokus på den her debat. Det er superrelevant, og det er en rigtig vigtig debat, og jeg tager også nogle personlige ting med hjem fra den her debat – en personlig granskning af, hvordan jeg selv bruger det danske sprog.

Udviklingen af det danske sprog kan opdeles i nogle hovedperioder: Vi har urnordisk, vi har noget olddansk, vi har middeldansk, gammeldansk og moderne dansk, og i dag er dansk et højt udviklet sprog med international påvirkning, men også med stærke nationale normer, og vi har en levende debat om sprogbrug. Det er ikke mindst takket være Dansk Folkeparti og De Konservative, som også er forslagsstillere til de her to beslutningsforslag, som sambehandles i dag.

I Liberal Alliance byder vi debatten rigtig velkommen, og som flere partier også har nævnt i dag, er det super relevant at tale om, hvordan vi bruger det danske sprog, og hvad det danske sprog betyder for os. Det danske sprog er vigtigt, men som jeg startede med at ridse op, er det også et sprog, der har været under udvikling altid, og som i forvejen er fyldt med ord, vi har lånt andre steder fra, som vi har hørt nogle rigtig gode eksempler på i dag, bl.a. madras.

Sproget er levende, det er alle sprog, også det danske, og vi har lånt ord, som er blevet inkorporeret i det danske sprog, f.eks. restaurant, bureau, menu og champagne, som alle sammen er ord, vi i dag bruger i det danske sprog uden at tænke over, at det kommer fra det franske. Der er ord som kitsch, angst, blitz og kaput, vi venligt har lånt fra Tyskland, eller der er ord som weekend, manager, sport, internet og computer, som vi har fra det engelske. Hvorfor lige de her ord nødvendigvis skulle være bedre end allign, onboarde, management, ceo eller faktisk også inshallah, som blev nævnt tidligere, forstår jeg faktisk ikke helt.

Den Danske Ordbog mener vi i Liberal Alliance skal afspejle det danske sprog, som det tales og bruges, og det er bestemt meget sympatisk, og der er mange gode formål og intentioner i beslutningsforslagene. Jeg tror, de fleste her egentlig også er enige i, at vi godt have set et højere niveau i danskundervisningen, hvad angår læsefærdighederne hos vores kære børn, men det er jo i sig selv meningen med danskundervisningen, at man kan blive dygtig til dansk og bruge det danske sprog. Det er også rigtig vigtigt, at børn kan læse og forstå gamle tekster, der er skrevet på gammeldansk. Men den her slags ting har vi jo læseplaner for, og det kan man også justere på.

Det, at man med en sproglov vil detailstyre, hvordan man skal tale og skrive ude i samfundet, går vi ikke ind for i LA. Vi kan have stor forståelse for, at man vil overveje det i f.eks. myndighedsfunktioner eller på uddannelsesinstitutioner, sådan som Konservative lægger op til, men vi forstår det også på den måde, at man vil kigge en masse ord igennem i Sprognævnet, og det går vi simpelt hen ikke ind for. Når vi kigger til Norge og Sveriges sproglove, er det heller ikke noget, vi tænker vi har lyst til at få implementeret i Danmark, for vi mener, at det indeholder en masse fjollede nationale ord, kontrollag og nævn, som øger bureaukratiet, og fordi vi mener, at borgerne udvikler sproget på en måde, som for os er ganske naturligt, og som altid har fundet sted. Så synes jeg egentlig også, at der er noget at tale om i forbindelse med unges ret og den næste generations ret til fortsat at udvikle på sproget, sådan som generationer før os altid har gjort, fordi sproget netop skal have lov til at være levende.

DF's forslag er en lille smule lettere for os at afvise, for det føles langt mere yderligtgående. Her vil man nemlig ikke kun diktere over for offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner, men vi forstår også, at der er en form for indblanding i, hvordan det private erhvervsliv skal bruge deres sprog. Så LA stemmer nej til begge forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes egentlig, det er meget befriende. For nogle gange lægger Liberal Alliance sig meget tæt op ad Det Konservative Folkeparti og op ad konservatismen, og det her er jo i virkeligheden dejligt befriende: Sproget skal passe sig selv, og det er jo værdirelativisme, når det er allerallerværst. For Liberal Alliance reducerer sproget til kommunikation, men sproget er jo så meget mere. Det er jo identitet, det er nationalfølelse, det er stolthed, og det er historie. Så jeg vil bare sige tusind, tusind tak til Liberal Alliance for krystalklart at vise forskellen på Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Ordføreren.

Jeg er da rigtig glad for, at jeg kan stå her og være med til at vise, at der er forskel på Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Men jeg vil også godt lige sige, at jeg ikke synes, jeg reducerer det til udelukkende at være kommunikation. Der er helt sikkert en masse at tale om i forhold til den nationale følelse og det, som det danske sprog kan skabe, men jeg synes jo på en eller anden måde, at det, der bliver sagt, er mærkværdigt. For det underkender jo også den udvikling, sproget har været igennem fra tidernes morgen. Jeg opfatter det jo ikke sådan, at Konservative ønsker, at vi går tilbage i tiden, og at vi taler det dansk, som blev talt for 200 år siden eller bare for 50 år siden på f.eks. dansk tv.

Der er en konstant udvikling i sproget, og det synes jeg ærlig talt også vi skylder de kommende generationer at give plads til. Samtidig kan man godt værne om de her ting, og det kan man jo f.eks. gøre gennem en fin debat og offentlig debat, og alle kan løfte den opgave individuelt og være kulturbærere for det danske sprog.

Spørgeren.

Jeg må sige, at alle talerne i deres taler jo faktisk indtil nu har udvist en omsorg for det danske sprog og en varme for det danske sprog, men at jeg på en eller anden måde synes, at Liberal Alliances tale bliver mekanisk og sådan lidt instrumentel, og det er ærgerligt. For jeg har egentlig hørt alle andre partier end Liberal Alliance udtrykke en stor sympati for intentionen, og at de er enige, og at de faktisk også lige præcis peger på vigtigheden af at passe på det danske sprog.

Ordføreren.

Det vil jeg da gerne lige rette op på og få sagt, at vi selvfølgelig både i LA, men også jeg personligt, synes, det er vigtigt, at vi skal kere os om det danske sprog. Det synes vi bare at vi kan understøtte på nogle andre måder, som det også blev nævnt af flere andre partier. Vi støtter absolut intentionen, og vi vil gerne være med til at værne om det danske sprog, som vi taler, og den identitetsfølelse, som det bringer, men det skal gøres på en måde, hvor der er plads til, at sproget fortsat er levende. Det vil jeg godt lige understrege. Selvfølgelig vil vi gerne være med til at bringe den kulturarv videre.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det var rart at høre. Jeg bemærkede også, at ordføreren i det sidste svar sagde, at man gerne vil kere sig om det danske sprog, og det var helt dejligt at høre, ligesom jeg i går også hørte finansministeren sige – i forbindelse med den gode økonomi, som Danmark er i besiddelse af, og hvor vi forhåbentlig kan få lov at bruge nogle af de penge på de gode ting – at han havde brugt en regnemaskine.

Så et eller andet sted fungerer det jo. Men egentlig kan jeg bare lægge mig meget tæt op ad fru Mai Mercados spørgsmål, for det er jo den nationale identitet, der binder os sammen. Der synes jeg måske også lige, der lidt manglede en rettelse i Liberal Alliances sidste svar, som jo ligesom tydeliggjorde Liberal Alliances meget liberalistiske syn på det hele, og hvor vi andre måske nok har en anden opfattelse, altså at det mere er nationalitet, identitet, samhørighed, man her skal stå vagt om.

Ordføreren.

Tak, og jeg er vældig taknemlig for, at fru Pia Kjærsgaard rejste sig op. For jeg havde faktisk lyst til at modtage anledningen til at rose fru Pia Kjærsgaards dansk. Jeg tror, der er mange i min generation, som ser op til mennesker, som kan tale et meget smukt dansk, og som jeg også begyndte med at sige, tager jeg også personligt noget med herfra i forhold til at gøre mig umage med mit eget danske ordforråd.

Så jeg synes, det er en vigtig debat, og jeg vil rigtig gerne være med til at kere mig om det danske sprog, og det vil vi også gerne i Liberal Alliance, men vi synes, at det skal være noget, der foregår ude i det frivillige, og så må vi alle sammen løfte den byrde, det privilegie, at bidrage til, at den næste generation kan tale et smukt dansk med et flot dansk ordforråd.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisa Perkins fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Lennart Rejnholdt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg vil starte med at sige tak til Dansk Folkeparti og Konservative for at bringe det her op. Det er et vigtigt emne, vi debatterer i dag, og det kan man også høre, for der er mange holdninger og meninger om det danske sprog.

Det danske sprog er ikke bare et redskab, som vi bruger i hverdagen; det er også vores kulturarv og vores identitet og vores adgang til deltagelse i demokratiet. Derfor deler vi i Moderaterne bekymringen for, at det danske sprog mister terræn på centrale områder. Det gælder ikke mindst i uddannelsessystemet og i den digitale udvikling, men vi mener ikke, at en sproglov er smart, desværre.

For det første er sproget levende, og det udvikler sig hver dag i takt med samfundet. Det skal og kan ikke styres med lov.

For det andet har vi allerede redskaber, vi kan bruge i dag. Vi har Dansk Sprognævn, vi har retskrivningsloven, og vi har mulighed for politisk at styre sprogindsatsen i det offentlige, i undervisningen og i forskningen.

For det tredje tror vi på pragmatiske løsninger. Vi vil gerne styrke det danske fagsprog. Vi vil gerne sikre dansk i den digitale omstilling. Vi vil også gerne have, at det offentlige kommunikerer på et klart og korrekt dansk. Men vi tror ikke på, at det kan ske igennem en lov.

Kulturministeren har selv fremhævet morgensangpuljen og Kulturbidragsloven som konkrete eksempler på, hvordan sprog kan styrkes igennem kultur og uddannelse. Samtidig har ministeriet vurderet, at flere forslag vil kræve betydelige ressourcer, op mod 8 ekstra årsværk, og øgede driftsudgifter i Dansk Sprognævn, hvis der skal etableres et Sprognævn med en normerende rolle. Der er hverken en effektiv eller en finansieret vej frem. Vi skal ikke ansætte akademikere til at styre og tvinge sprogændringer ind i loven. Vi skal styrke sproget igennem nysgerrighed, viden og kultur.

Moderaterne anerkender behovet for at beskytte og styrke det danske sprog, men det kræver investeringer, samarbejde og ansvar, ikke symbolpolitik. Moderaterne anbefaler, at forslaget afvises, og at vi i stedet beder kulturministeren fremlægge en samlet strategi for det danske sprog. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Henrik Rejnholdt Andersen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Søndergård fra Enhedslisten.

De to forslag, vi behandler her i dag, trækker jo i samme retning. Der er lidt forskel på, hvor langt de går, men udgangspunktet er, at dansk, som det formuleres i et af dem, skal forblive et komplet og samfundsbærende sprog, hvilket jeg synes er en fin formulering – et komplet og samfundsærinde sprog. Og så mener de to partier, at det skal sikres ved en sproglov.

Det første er vi Enhedslisten fuldstændig enige i, og det sidste er vi lidt mere tvivlende over for. Og det er jo ikke, fordi at jeg ikke også er dødtræt af alle mulige fremmedgørende sprogelementer, der trænger sig ind, hvor det ikke er nødvendigt. Jeg fattede ikke det der med, at der lige pludselig skulle være noget, der hed Copenhagen Business School, som bare var Handelshøjskolen.

Jeg kan godt forstå, at man skal have et visitkort, hvor man har to sider, og så står tingene på udenlandsk bagpå. Det forstår jeg godt. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor det i Danmark skal hedde Copenhagen Business School i stedet for Handelshøjskolen. Og jeg kan heller ikke forstå, hvorfor min fodboldklub skal hedde Football Club København, FCK, i stedet for Fodboldklub København, FKK. Jeg forstår det ikke rigtig. Hvad er idéen i det? Sådan er der ufattelig mange eksempler, og derfor kan jeg fuldstændig dele den frustration, som der nogle gange også kan være, når man møder den slags ting.

Spørgsmålet er så, om en sproglov er svaret på det. Jeg må sige, at jeg ikke er sikker, og hvis den skal være det, er det i hvert fald kun som et element i en række andre tiltag, som i virkeligheden er de væsentlige, og som skal til for at holde det danske sprog levende og komplet.

Sproget skal bestemt ikke passe sig selv. Jeg er fuldstændig enig i den udtalelse; sproget er ikke noget, der skal passe sig selv. Vi skal bevidst gøre noget for at holde det danske sprog ved lige, og hvad kunne det så være? Det har jo allerede været nævnt af flere.

Det er jo spørgsmålet om dansksproget kultur: bøger, teater og sang. Og det er jo ikke noget, der kommer af sig selv. Vi har i øjeblikket en lille batalje med en større tv-station, som efter min mening ikke lever op til sin public service-forpligtelse om at lave tilstrækkeligt med dansksprogede nyproduktioner. Og det er klart, at hvis der ikke er nok dansksprogede nyproduktioner, ser folk engelsksprogede film, eller hvad de nu ser. Så der er hele tiden en kamp, der skal føres dér, f.eks. med den station. Og der har vi jo heldigvis public service-medier, som vi kan stille sådan nogle krav til. Hvor er det dog godt, at vi kan stille sådan nogle krav – at de skal have noget dansksproget produktion, ikke? Det synes jeg virkelig er godt i stedet for bare at overlade det til det frie marked.

I forhold til dansksprogede medier skal vi gøre alt for, at danske medier kommer på banen, f.eks. ugeaviser osv. Der har vi jo en mediestøtteordning, og det er jo også rigtig godt. Vi skal satse utrolig meget på, at børn stifter bekendskab med det danske sprog. For vi ved jo godt, hvad ordsproget siger: Hvad man i ungdommen nemmer, man sent i alderdommen glemmer.

Derfor er det jo vigtigt, at lige præcis børn hele tiden trænes i det danske sprog, og jeg vil sige, at mere end nogen sproglov vil Manuskriptskolen for Børnefiktion gøre en større forskel i forhold til at forsvare det danske sprog. For derfra vil der komme en masse spændende børnefiktion og børnelitteratur, som vil følge børn resten af deres liv.

Vi kan lige tage den igen og sige Manuskriptskolen for Børnefiktion, i forhold til om der er et eneste dansk ord i den titel. Det er i hvert fald svært at finde, ikke?

Det handler også om undervisning på dansk, og jeg er fuldstændig enig! Selvfølgelig skal der undervises på dansk. Der kan også være andre kurser og det ene og det andet, der kan være årsager, men vi skal selvfølgelig tilstræbe undervisning på dansk.

Jeg vil også nævne en styrkelse af bibliotekerne som et samlingssted, hvor det danske sprog hyldes, og hvor der er adgang til det. Deruover skal der være elektronisk let adgang til at finde oplysninger om det danske sprog herunder hvordan det staves, og hvordan det bruges, altså Den Danske Ordbog eller lex.dk. Det skulle egentlig staves leks, hvis det var rigtigt, men jeg taler altså om lex.dk.

Hvordan kan det være, at det ikke er sådan, at hvert år, når der er finanslov, så kommer Den Danske Ordbog og lex.dk til finansministeren og siger: Vi har alt for mange penge; vi har penge til overs, og kan vi ikke få lov at aflevere nogle af dem tilbage? Hvordan kan det være, det ikke er sådan? Hvordan kan det være, at de hvert år skal komme med hatten i hånden for at sikre, at der er en ordentlig dansk ordbog, og at der er et lex.dk, som med millioner af opslag giver danskere mulighed for at blive klogere af det danske sprog og den danske ramme, det indgår i?

Så er der også et privat ansvar; det er jo ikke kun det offentlige og staten, der har et ansvar. Der er også et privat ansvar, og det handler f.eks. om at læse godnathistorier for sine børn. Er der noget, der er mere medvirkende til at formidle det danske sprog, end at man læser en godnathistorie for sit barn, før det falder i søvn? Det er utrolig vigtigt, så der er en masse opgaver, som i virkeligheden er det, der kommer til at bevare det danske sprog. Jo, man kunne godt skrive en sproglov om det, men det er opfølgningen på det, som er det helt afgørende. Vi tror, at det er dét, der har den største værdi.

Så er der nogle ting i bemærkningerne til de her beslutningsforslag, som vi er ikke helt så begejstrede for. Når De Konservative f.eks. skriver om at indføre en højere standard for optagelse af nye ord i det danske sprog, hvad betyder det så konkret? Vi har fået lidt en forståelse for det i den diskussion, vi har haft her. Ingen sproglov kan eller må forhindre, at sproget udvikler sig.

Der er ufattelig mange ord, som i dag indgår fuldstændig som danske, men som, da de kom ind, var ord, hvor man tænkte, at hvad betyder det? Hvad betyder mikrofon? Ja, en mikrofon – det er vel en højttalertragt, ikke? Men i dag tænker alle jo ikke over, at det er et udenlandsk ord, og det samme gælder en lang række andre ord. Hvordan mon man første gang, da ordet journalist blev præsenteret i en dansk sammenhæng, har set på det ord? Eller ordet onkel; onkel er jo ikke noget dansk ord. Det er jo et fremmedord. Eller vi kan tage ordet million. Det er jo helt tilbage, fra dengang hvor Holberg kritiserede, at man talte fransk til sine venner, tysk til sine tjenestefolk og dansk til sin hund. Tal dansk, din hund! Det stammer helt tilbage derfra.

Så det handler for mig at se – og det går tilbage til den diskussion, vi havde tidligere – om tid og om, at sproget vil udvikle sig. Derfor bliver vi nødt til at respektere, at det talte sprog bliver fremtidens sprog. Okay, noget går så ud af det talte sprog og bliver til fortidens sprog, og det skal sproget kunne afspejle.

Vi skal meget nødig komme i en situation, hvor der er en modsætning mellem det sprog, som folk flest taler, og så, hvad der er det danske sprog. Hvordan skal vi ligesom forholde os til den modsætning? Det er jo en umulighed.

Vi er selvfølgelig heller ikke glade for det, når Dansk Folkeparti kræver modersmålsundervisning i fremmedsprog afskaffet. Efter vores mening har det ikke noget at gøre med forsvar for det danske sprog, tværtimod. Det er jo sådan, og det mener vi er meget, meget dokumenteret, at det sprog, man udsættes for de første år af sit liv, er vigtigt at kunne godt. For kan man det godt, er det meget lettere at tilegne sig andre sprog på et senere tidspunkt.

Nu snakker vi ikke om modersmålsundervisning til folk, der er 30 eller 40 år, men vi snakker om modersmålsundervisning til folk, der er kommet og har haft et andet sprog i deres første år. Intentionen i det her støtter vi op om – komplet og samfundsbærende. Vi har, som jeg har nævnt her, en række konkrete tiltag. Hvordan kommer vi videre? Vi synes, det kunne være godt at komme videre ved, at vi tager et møde ovre hos ministeren. Der er måske oven i købet nogle embedsmænd, der har forberedt nogle små punkter på et stykke papir om, hvordan vi kan styrke det danske sprog. Ud fra det kan vi tage en diskussion, og så kan vi omsætte nogle af de her ting til konkrete forslag. Det vil være min positive tilgang til de to forslag, vi har behandlet her i dag. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare sige tak for den helt utrolig klare tale og også den utrolig flotte tale. Man kan virkelig mærke, at sprog har stor betydning for Enhedslisten, og jeg synes, det var rigtig godt også at betone det personlige ansvar, for det er jo fuldstændig rigtigt, og det har vi faktisk ikke drøftet så meget. Men som forældre har man jo også et personligt ansvar for både at læse højt til godnatlæsning eller lave læsestunder, hvor man læser både selv og sammen med sine børn, når de er så store, at de kan læse selv.

Så jeg vil egentlig bare kvittere for at bakke op om intentionen og for at sætte så præcise ord på vigtigheden af det danske sprog. Måske er det også lidt pinligt at sige, at jeg egentlig blev så overrasket over det, for Enhedslisten er så tydelig omkring det, men jeg synes virkelig, at det var en meget, meget flot tale.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det kan være, at det er, fordi vores idéer er så svære at udbrede i større mængder, at vi bliver nødt til at træne sproget. Jeg ved det ikke. Men tak for det. (Munterhed).

Spørgeren.

Det var måske, fordi jeg havde forventet noget andet. Måske havde jeg forventet, at den værdirelativisme, som jo er på den yderste højrefløj hos Liberal Alliance, måske godt kunne kamme over og ende på den anden side hos Enhedslisten, og det gjorde den bare ikke, må man sige. Det er egentlig derfor, jeg synes, at det var nogle rigtig, rigtig gode ord, der blev sat på både det private og personlige ansvar, men også vigtigheden af at passe på vores fælles sprog.

Ordføreren.

Frø af ugræs er ikke røget over hegnet i det her tilfælde.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg fangede bare lige den med modersmålsundervisning. Jeg er bestemt tilhænger af, at man kan mange sprog. Det er dejligt, og specielt små børn har jo meget sprogøre og kan meget hurtigt lære forskellige sprog. Men det, vi taler om her, er den skattebetalte modersmålsundervisning, som vi synes er helt overflødig.

Jeg synes, det er dejligt, at børn kan flere sprog. Jeg synes, det er dejligt, at de børn og familier, der kommer hertil, stadig væk har deres modersmål, men selvfølgelig skal kunne lære dansk. Det er jo det, det drejer sig om. Men selve modersmålsundervisningen synes jeg er en mærkelig størrelse. Og lad mig så lige sige, at jeg bestemt også er tilhænger af, at vi i skolerne i Danmark lærer engelsk, tysk, fransk, og hvad ved jeg. Det synes jeg er godt, absolut. Det er bare mange forskellige ting, og de har ikke rigtig noget med det her at gøre.

Ordføreren.

Modersmålsundervisning handler vel om, at man er i stand til at mestre sit modersmål, måske ikke til perfektion, men så virkelig godt. Det betyder vel, at hvis man er kommet hertil som 3-årig eller 4-årig og har et modersmål – det kan være tysk, det kan være fransk, eller det kan være arabisk – så er det vigtigt, at man også lærer dét sprog til den der grad af perfektion. For ellers risikerer man, at man får nogle sammenblandinger, og det synes jeg måske er den største trussel. Det er, ville jeg sige, at man får sådan nogle fællesmængdesprog, hvor der er lidt fra det ene sprog og lidt fra det andet sprog.

For sproget er netop også kulturbærende, og fordi sproget er kulturbærende, synes jeg, det er rigtig godt, at man kan sit eget sprog, sit modersmål, og at man kan andre sprog. Derfor har jeg altid, af hensyn til at folk kunne lære godt dansk, forsvaret modersmålsundervisning.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jeg synes jo helt klart, det er forældrenes opgave, når børn kommer hertil, og jeg synes faktisk, det er rigtig fint, hvis man taler det oprindelige modersmål derhjemme – det synes jeg er rigtig, rigtig godt – og så taler dansk, når man er i samfundet, når man er på arbejdet, og når man er i skolen.

Det synes jeg er fremragende, og det kan børn. Det kan langt, langt de fleste børn uden at blande begreberne sammen. Jeg kender til adskillige tilfælde, hvor det er sådan i de små hjem. Så det er alene det med den her statsbetalte modersmålsundervisning, man propper ned i halsen på folk, hvilket jeg tror gør det endnu sværere at komme over i det danske sprog.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen, der bliver tvunget til modersmålsundervisning. Men vi har et punkt her, hvor vi er uenige, og grunden til, at vi er uenige, er lige præcis den, at man ikke automatisk lærer et sprog til perfektion. Altså, vi har børn i Danmark, der går 10 år i skole. De har måske ikke dansk i alle 10 år. Det ved jeg ikke. Men de har det da i hvert fald de første 3, 4, 5 eller 6 år for at lære det danske sprog. Derfor er det klart, at man ikke kan lære et sprog bare ved at høre det talt derhjemme. Der skal undervisning til, og derfor er modersmålsundervisningen en god ting.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg elsker også det danske sprog, og jeg elsker at gå på opdagelse i det danske sprog. Jeg gør det tit med min far, som elsker etymologi endnu højere, end jeg gør, måske fordi han voksede op med tysk som sit modersmål, men nu taler dansk som sit modersmål. Det er så sjovt at tale med ham om danske ord.

Når man støder på et eller andet ord, der lyder lidt sjovt, og man så finder ud af, hvad etymologien bag det her ord egentlig er, så finder man jo ud af, at det danske sprog er et aftryk af vores historie. Jeg kender ikke helt procentsatserne; jeg tror ikke helt, at der er gjort nøjagtige regnestykker på det. Men den største del af vores sprog og vores ord kommer fra oldnordisk, og så kommer der rigtig meget fra Tyskland fra middelalderen. Vores kongefamilie talte jo tysk ved hoffet.

Tysk var også det sprog, der blev talt i embedsværket. Jeg tror først, at det for alvor blev lavet om af Ove Høegh-Guldberg, som ellers ikke har en særlig stor stjerne i min bog, fordi det jo var ham, der var i opposition til Struensee. Struensee talte selvfølgelig tysk, men han stod for en masse gode oplysningsidealer og indførte ytringsfrihed og forsamlingsfrihed – og han betalte også med livet for det, da han på et tidspunkt blev afsat.

Det stod Høegh-Guldberg bl.a. bag. Da han så kom til, gjorde han så det, som jeg omvendt er ret begejstret for. Han indførte nemlig dansk som det udbredte sprog i det danske embedsværk. Sådan er det jo så sjovt, når man går tilbage i danmarkshistorien, at der er nogle, der på en eller anden måde både af helte og skurke på en gang. Sådan har jeg det med Høegh-Guldberg, som måske er en af de folk, der har slået det største slag for dansk sprog og anvendelsen af dansk sprog.

Så har vi også en masse franske ord fra oplysningstiden, fordi det var det fine europæiske sprog på det tidspunkt. Vi har en masse ord fra græsk og latin, som er videnskabens sprog. Og de sidste 100 år er vi begyndt at få rigtig mange ord fra engelsk, som garanteret i virkeligheden er latinske, for det er der jo rigtig mange engelske ord der er. Det er så sjovt, når man går til de enkelte ord og ligesom graver arkæologisk ned i, hvor de kommer fra, og hvordan de har fundet vej til det danske sprog.

På den ene side er vores sprogpolitik jo meget demokratisk, fordi den er et aftryk af virkeligheden, altså hvilke ord bliver brugt. Omvendt er det jo også et udtryk for magt, for der ligger jo også rigtig meget magt i, hvilke ord der bliver brugt. Derfor synes jeg, at den her diskussion er helt relevant. Jeg hører ikke til dem, der bare siger: Jamen vi finder bare ud af, hvor mange gange et ord er optalt, og så er det det, vi bruger.

Det irriterer faktisk også mig med alle de der nye engelske ord, fordi jeg synes, at det forfladiger sproget. Det erstatter nogle af de mange dejlige sprogblomster, som jeg elsker at gå på opdagelse i. Omvendt skal der også være plads til, at den her tid sætter et aftryk på sproget, sådan at når de om 200 år kigger på det danske sprog, vil de finde en masse engelske låneord og sige: Det er jo, fordi engelsk på det tidspunkt var et stort verdenssprog. Det kan jo være, at det ændrer sig. Det kan være, at det om 200 år begynder at være kinesisk, vi har i vores sprog. Det ved vi jo ikke.

På den måde er det jo vigtigt, at der stadig væk er et aftryk af virkeligheden i sproget og sprogudviklingen, men jeg er bestemt også tilhænger af, at en nyudvikling ikke bare udsletter al den historie, der ligger i sproget, men at vi kan blive ved med at bygge oven på sproget, ligesom vi bygger ovenpå med de flere jordlag. Arkæologer kan grave sig ned til mange ting, når de graver i jorden. Sådan er det også med det danske sprog, og sådan skal det blive ved med at være. Så nej, vi skal ikke pludselig kun bruge engelske ord. Omvendt skal der også være lidt fra vores egen tid, der afspejler den udvikling, vi er i nu.

Men alt det her er egentlig bare en indledning til at sige tak for beslutningsforslagene. Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt enig i, hvor balancen skal være i en fremtidig sproglov, men jeg er til gengæld meget begejstret for idéen og forslaget om at få en sproglov eller en sprogpolitik eller en sprogstrategi – jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod, hvad forskellen er på det. Men der er en masse spørgsmål, som vi sammen skal finde svar på.

Som jeg også sagde i mit spørgsmål til ministeren, er det vigtigt for mig, at det sker på et kvalificeret grundlag. Selvfølgelig er det en politisk beslutning i sidste ende – deraf navnet sprogpolitik og sproglov. Vi er den lovgivende myndighed. Men det må godt ske på et kvalificeret grundlag, hvor vi faktisk finder ud af, hvad der er op og ned, hvad man gør i andre lande, og hvordan forskellige politikker vil have indflydelse på andre områder.

Jeg synes jo, at det på den ene side måske er rigtigt, at engelsk er blevet anvendt lidt for meget. Altså, jeg kan heller ikke finde rundt i alle de der uddannelser, der hedder et eller andet på engelsk. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor de skal hedde sådan noget engelsk. Jeg kan nu heller ikke forstå, hvorfor de pludselig skal have et navn – hvorfor kan de ikke bare hedde det, de er? Hvis det er en skole, hvor man bliver lærer, kan det så ikke hedde noget med det, så vi alle sammen ved, hvad uddannelserne egentlig er? Så der synes jeg også at det er gået alt for vidt.

Min far morede sig i øvrigt, dengang Copenhagen Business School ændrede navn til Copenhagen Business School, for det var stadig væk sådan, at hvis man ringede ind til CBS, var der stadig væk en gammel dame, der tog telefonen og sagde: Det er handelshøjskolen. Og det var jo dejligt. Så det var måske bare på hjemmesiden, at det på det tidspunkt hed CBS. Der synes jeg også at det er gået alt, alt for vidt.

Omvendt er vi også en lille økonomi og et lille land, der er så afhængig af at være i kontakt med resten af verden, og det er jo lige præcis den balance, vi skal finde som et lille land – hvor vi er dygtige til sprog. Jeg ærgrer mig over, at jeg selv er så dårlig til engelsk, for man har jo brug for det, især når man har sådan et lille sprog, der er så få der taler. Omvendt skal vi være endnu mere varsomme med at udtynde og svigte vores eget sprog.

Så jeg sagde til min gruppe, at jeg ville indstille til, at vi prøvede at arbejde på en beretningstekst om det her. Jeg er ikke sikker på, at vi kan vedtage et beslutningsforslag om det her, for jeg tror ikke, at vi er helt enige om, hvilken balance en sproglov skal ramme. Men vi vil meget gerne være med til at bakke op om, at der kommer en sproglov, en sprogpolitik, eller at vi eventuelt nedsætter et udvalg eller en kommission, der kan lave et forberedende arbejde til sådan et lovforslag. Med de ord vil jeg bare sige tak for forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig én kort bemærkning. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for en aldeles fremragende tale. Den var lidenskabelig. Jeg tror, Georg Brandes ville have været stolt af fru Zenia Stampe. Han var jo en stor elsker af det danske sprog. Nogle gange kan man godt glemme, at De Radikale faktisk har Georg Brandes som åndeligt forbillede, i hvert fald på de områder. Så tak for det.

Så vil jeg komme med en lille serviceoplysning: Ca. 30 pct. af det danske ordforråd stammer fra plattysk og tysk, hovedsagelig nedertysk. Mange af ordene er bedagede. De er på vej ud. Så opstår der et tomrum, og så kommer der andre ord ind, nemlig engelske.

Tak for opbakningen til, at vi eventuelt i en beretning kan arbejde hen imod en lille sproglov måske, sprogstrategi, med støtte fra Radikale Venstre. Måske skulle Moderaterne til at vågne op derovre – lyt dog til den tale. Tak for ordene. Det var nogle smukke ord.

Ordføreren.

Jeg har til gengæld aldrig hørt en fra Dansk Folkeparti rose Georg Brandes så varmt; jeg tror, at det var Søren Krarup, der virkelig gav Brandes nogle ord med på vejen, som lå meget langt væk fra det, som vi hører i dag. Men det kan være, at vores partier nærmer sig hinanden, skulle jeg til at sige. Det ved jeg nu egentlig ikke, når man ellers kigger på, hvad der sker i Folketinget, og hvad vi stemmer. Men på nogle områder deler vi bestemt en interesse og en veneration for kultur og dansk kultur, og det vil jeg gerne kvittere for. Tusind tak.

I forhold til Moderaterne vil jeg sige, at jeg tror, vi kan lokke dem til at nedsætte et udvalg, en lille ekspertgruppe, der kan forberede noget, som vi så kan forholde os til her. Det tror jeg på.

Spørgeren.

Det er jo ikke sort-hvidt med mennesker. Brandes var jo også varmt engageret i den sønderjyske sag. Det er der ikke mange, der ved. Han var jo national på sin underlige måde. Han var så også ødelæggende på andre områder. Han hadede Kierkegaard, fordi Kierkegaard var et geni. Han ville destruere ham. Han har også på mange måder skabt grundlaget for hele det åndelige armod, vi oplever i dag.

Så det er meget sammensat, men derfor kan man jo godt rose det, der er rosværdigt, herunder fru Zenia Stampes glimrende tale – stor veneration for den.

Ordføreren.

Brandes er et af mine allerstørste forbilleder, netop fordi han kunne irritere og han kunne begejstre. Det synes jeg er meget sundt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Tak, formand. Og tak til Konservative og Dansk Folkeparti for at give os den her mulighed. Det har været en dejlig og egentlig også ordsmuk debat indtil nu. Jeg har nydt meget at lytte til de forskellige taler.

Sprog er en udviklende og åbnende ting. Det udvikler sig i sig selv, men det udvikler sig også mellem os. Sproget er levende. Og sproget er også vores mellemmenneskelige redskab til at skabe et fælles forståelsesrum, og derfor er det helt centralt i vores kultur, også for, at vi kan sameksistere i fysiske rum som samfund.

Vores sprog er baseret på lyd, før det for en hel del år siden – jeg er historiker, så når jeg siger en hel del år siden, mener jeg nogle tusind år siden – blev omsat til skriftlighed. Men det er startet som lyd, og det er sådan, vi lærer vores sprog. Derfor er sproget også lyden af vores nationale fællesskab. Sproget har en særlig betydning for vores kollektive identitet, og vi er så priviligerede i Danmark, at vi kun har ét sprog, og det er der mange lande i verden, der ikke kan sige. Sproget er derfor også dybt indlejret i vores neurologi, og jeg tror, at en af de mest poetiske måder at beskrive det her på er blevet gjort af H. C. Andersen, når han skriver:

»du danske sprog, du er min moders stemme,/så sødt velsignet du mit hjerte når.«

Jeg skal spare mine kolleger for den lange forklaring om, hvordan sproget påvirker vores hjerne og dermed også vores fantasi, følelser og indre liv. Men fagligt er det ikke uden grund, når diverse ordførere i dag har talt om, hvordan sproget påvirker dem følelsesmæssigt. Der var nogen, der talte om, hvordan de nyder sproget, ordføreren fra Venstre var irriteret over den måde, man bruger sproget på, og ordføreren fra Konservative talte om stolthed over national identitet – det er ting, der er blevet nævnt i debatten i dag.

Rent historisk har vores sprog været påvirket udefra, og det er også værd at nævne, at vores sprog har påvirket andre sprog. F.eks. har britisk engelsk langt mere påvirkning fra dansk, end de fleste danskere nok ved. Den udvikling har næsten altid beroet på tilfældigheder, og tilfældighedsprincippet råder stadig, men den stigende hastighed i sprogudviklingen som følge af globaliseringen og i særdeleshed globaliseringen af mediebilledet gør, at vi bliver nødt til at forholde os mere aktivt til den påvirkning.

En anden ting, som jeg vil sige, er, at der i det her tilfældighedsprincip også ligger, at os, der har adgang til at kunne udtrykke os offentligt– dvs. politikere, journalister osv. og også embedsfolk for den sags skyld – også i dag har større mulighed for at påvirke sprogets udvikling end folk, der ikke har det.

Et af mine yndlingseksempler på det her er ordet vejvrede. Det er et at de få danske ord fra nyere tid, som jeg kender til, som er oversat fra engelsk til dansk. Det dukkede op omkring årtusindskiftet, og det er altså ikke en tilfældighed, at der er kommet en dansk version ind i vores sprog. Det kan være, at mange tænker, at det er tilfældet, men det er faktisk ikke sådan, at vi bare lige pludselig begyndte at kalde det vejvrede – og man kan også spørge, hvorfor det hedder vejvrede og ikke vejraseri. Det er simpelt hen af den simple årsag, at der sad en nævenyttig journalist et sted i det danske mediebillede, som nægtede at bruge ordet – og nu bruger jeg det engelske ord, så vi ved, hvad vi taler om – road rage og besluttede sig for at der skulle være en oversættelse. Det kunne lige så godt være kommet ind i sproget på linje med ordet stealthing, som er blevet nævnt tidligere.

Den her person brugte den mulighed, man havde for at få det ud i alle telegrammer og få det bredt godt ud i det ganske danske mediebillede, og personen var så effektiv i at foretage den bevidsthedsmassage, der skulle til for, at andre begyndte at bruge det, men også for at opnå den volumen, der er et krav for, at det kommer ind i det danske sprog, og det er en volumen både i antal gange, det bliver brugt, og hvor mange platforme det bliver brugt osv. Jeg skal ikke nævne navne, men jeg ved, hvem den person, der har fået det her ind i vores sprog, er.

Jeg vil også tro, at der er personer i Folketinget, som over årene har haft en betydning for brugen af visse ord. Vi har jo også herinde opfundet ord, som ikke eksisterede før, f.eks. ord som ghettolov eller andre ting. Vi er også med til at påvirke det danske sprog.

Derfor er det for mig en vigtig ting, at vi faktisk forholder os bevidst til det, vi gør, og ikke kun lader tilfældighederne råde. Det betyder jo også, at det kan lade sig gøre. Så når det gælder ord som stealthing, som blev fra Konservatives side, og ord for andre udfordringer, som vi ser i den verden som vi lever i i dag, som f.eks. greenwashing, fracking eller phishing – listen er lang – så er det faktisk muligt for os at ændre det. Lad os derfor være bevidste om det her og gøre det sammen.

Der er en anden ting i det, som jeg synes er rigtig vigtig, og det er den balancegang, jeg pegede på i mit spørgsmål til ministeren til at starte med, altså hvordan vi på den ene side gør det her og på den anden side sørger for, at vi ikke lukker os om os selv. For vi er ikke en øde ø, og det er vi hverken kulturelt, sprogligt, politisk eller geografisk. Så vi skal ikke fastfryse sproget, og vi skal ikke tage patent på kulturen, så det handler om at finde en balance inden for det felt.

En af de ting, vi tænker at der også ligger i det, er jo, at vi jo ved, at der også er ord, vi har glemt over tid. Der er flere eksempler på det. F.eks. er mit efternavn, Faxe, et godt oldnordisk ord. Jeg ved ikke, hvor mange i salen, der ved, hvad det præcist betyder, og hvorfor der overhovedet er en by i Danmark, der hedder det, men det betyder manen på en hest – nu er ordet »manen« også et lidt ældre ord, men jeg satser på, at alle i salen ved, hvad ordet »manen« betyder. Byen Faxe hedder det, den gør, fordi der efter sigende skal være en bugtning i landskabet, fra før der kom alt mulig bebyggelse der, og det var et kendetegn, man kunne kigge på, som havde en form, der mindede om manen på en hest. Det er bare et eksempel på ord, vi glemmer, som går ind i vores dagligdagssprog, og nu ved vi ikke, hvorfor det hedder, som det gør.

I pausen kom jeg til at bruge et ord, som jeg godt kan lide, nemlig ungefær, og der var en ordfører fra et af de andre partier, som sagde: Ja, se, der kommer påvirkning udefra. Men slår man det op på Ordnet, som jeg er enig med ordføreren fra Enhedslisten i at vi skal gøre hvad vi kan for at understøtte, kan man se, at det ikke er, fordi jeg er med på noderne; det er faktisk, fordi jeg er temmelig gammeldags, for det er en meget gammeldags måde at sige omtrent på, når man siger ungefær. Det er et dansk ord, men det er der bare ikke mange, der tænker over i dag. Så sproget er levende.

Vi er alle sammen kommet med eksempler, og vi har alle sammen yndlingsord, også yndlingsord, vi har fra andre sprog – et af mine er safari, som kommer fra swahili. Det er blot for at sige, at vi bliver påvirket, og at vi er med til at påvirke, så hvordan får vi en balance?

I Alternativet vil vi rigtig gerne drage aktiv omsorg for både vores kultur og vores modersmål. Derfor er vi også meget åbne over for forskellige greb og er bestemt ikke afvisende over for en sproglov, hvis der kan blive taget de hensyn, som kan understøtte en bevidst og åben udvikling af vores sprog. Vi har et lille sprog, og det gammelt, og det er nyt, og det er allerede blevet påvirket. Det er svært at lære, men det er vores. Det er det, vi er fælles om, og vi er fælles om det, uagtet hvad vi ellers måtte mene om hinanden, hvad vi bruger det til at sige, hvad vi bruger det til at mene, og hvad vi bruger det til at føle. Vi har et fælles sprogrum, som forbinder os med hinanden langt ud over, hvad vi forestiller os i dagligdagen.

Hvis vi får sådan en sproglov, sådan en ramme, vil det også give os en mulighed for at sikre f.eks. den online ordbog, men det vil også give os et fundament for nogle af de ting, som der er blevet talt om tidligere. Hvis man skal læse højt, kræver det, at der er nogen, der skriver på dansk. Vi skal også sikre de danske udgivelser, både litteratur og andre udgivelser som film og musik, og hvad vi ellers måtte have, som også er en vigtig del af det. Så for mig at se må det være en paraply, vi skal se på, og det er det, sådan en ramme skal skabe.

Så jeg vil også bakke op om, at vi finder en måde at få snakket det her grundigt igennem på, og jeg takker endnu en gang de to partier, der har taget initiativ til, at vi har fået den her debat. For jeg tror, at vi, måske med undtagelse et enkelt parti, er enige om, at det her er enormt vigtigt, og at det er noget, vi står sammen om at passe på – og nu forsøger jeg også at kigge hen på De Konservative, selv om de sidder lidt langt væk. Men det er vigtigt at gøre det her, og jeg vil ligesom Socialdemokratiets ordfører – nu er Socialdemokratiets ordfører så gået – sige, at jeg også gerne vil bidrage til det her arbejde, hvis den faglighed, jeg har i den forbindelse, kan bruges.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Værsgo til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for en god tale, som jeg lærte noget af, for det første om byen Faxe – det var jeg ikke klar over, men det var forbilledligt og meget smukt beskrevet – og for det andet om vejvrede. Jeg var ikke klar over, at det var en journalist, der havde udviklet det. Jeg synes da, at fru Sascha Faxe skulle nævne, hvem det er, af hensyn til historien. Det fortjener vedkommende; der er jo tale om sproglig opfindsomhed. Og ordføreren har jo fuldstændig ret i, at vi også selv har et ansvar for, hvordan vi bruger sproget.

Så tak for det, og tak for støtten; det varmer. Det er jo ret spændende i dag at se, hvor støtten kommer fra. Altså, Venstre skuffer jo, regeringen skuffer jo, og Liberal Alliance skuffer. Men andre partier skuffer jo ikke, og det har været fantastisk. Ja, regeringen skuffer. Regeringen burde jo have støttet op om det. Ja, hr. minister!

Nu får ordføreren ordet. Værsgo.

Jeg har faktisk et princip. Jeg vil gerne fortælle hr. Alex Ahrendtsen navnet efterfølgende, men jeg synes simpelt hen ikke, det er på sin plads hverken positivt eller negativt at debattere folk, der ikke er til stede i salen. Og jeg har ikke lavet en aftale med omtalte journalist om at sige vedkommendes navn højt. Så derfor vil jeg ikke sige det.

Til gengæld vil jeg sige, at jeg egentlig ikke er så skuffet over regeringen i det her. De laver jo en klassisk regeringsting, hvor de sætter sig og bruger den magt, de har, til at sætte dagsordenen for, hvordan vi kommer videre. Så deri er jeg enig med ordføreren.

Ønsker spørgeren et andet spørgsmål? Det gør han ikke. Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil også meget gerne kvittere for talen og også for at komme hele vejen rundt. De to beslutningsforslag, som ligger, går jo på en sproglov, men både Enhedslistens ordfører og Alternativets ordfører holdt en tale, som ligesom kom bredere rundt og også inddrog flere politiske områder. Og det tænker jeg også er et godt afsæt for den arbejdsgruppe, som kulturministeren kan nedsætte. Altså, det gælder det her med at invitere ordførerne over til et møde og få input til, hvad et kommissorium skal være.

Jeg synes også, jeg er blevet klogere af hele den debat, vi har haft i dag. Og jeg vidste jo godt, at Dansk Folkeparti gik op i sproget og Konservative ligeså, men jeg er også blevet overrasket i dag. Det er virkelig positivt, og det vil jeg gerne sige tak for.

Ordføreren.

Jamen jeg siger også tak, og jeg glæder mig over, at det ikke kun er mig, der kan takke fru Mai Mercado, men at det kan være gensidigt. Det har jeg gjort i en anden sammenhæng, hvor der næsten opstod forlegenhed, men nu tager jeg det helt ind den her gang og siger, at jeg ikke tror, at vi altid skal se politiske skel som det, der gælder.

Vi har et land, vi er fælles om, og det er vi alle sammen valgt til ud fra vores bedste overbevisning om, hvordan vi gør det bedst muligt. Og det, der binder os sammen, er sproget. Uden det ville vi ikke kunne tale med hinanden om netop det her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet. Vi er nu kommet til de to ordførere for forslagsstillerne, og den første, jeg byder velkommen til, er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. De fleste mennesker, der overhovedet gider beskæftige sig med emnet, vil indrømme, at det danske sprog står i en elendig forfatning, men det antages som regel, at vi ved bevidst handling ikke kan gøre noget ved det. Vores civilisation er fordærvet, og vores sprog, lød argumentet, må uundgåeligt dele skæbne med det samlede sammenbrud. Derfor følger det, at enhver kamp mod sprogmisbrug er et sentimentalt, anakronistisk påhit ligesom at foretrække stearinlys frem for elektrisk lys eller hestevogn frem for flyvemaskiner. Under dette skjuler sig den helt bevidste tro på, at sproget vokser organisk og ikke er et redskab, som vi selv former til egne formål.

Jeg kunne godt fortsætte, og jeg kan sige, at det her var et citat – jeg kunne simpelt hen ikke stå for det – fra George Orwell fra 1946. Jeg lavede lige lidt om på det og sagde »danske« i stedet for »engelske«, men ellers er det et korrekt citat. Det lyder måske lidt hårdt, men som sagt kunne jeg ikke nære mig for at bruge det i den her debat.

Så kan jeg måske fortsætte på en mere lys måde: »Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang.« Det er dejligt at høre, og det synes vi JO egentlig alle sammen. Dansk Folkeparti har i mange år, hvilket også har været fremhævet her, været fortalere for at styrke og bevare det danske sprog. Først var det i 2007, at hr. Søren Krarup kom med det på Dansk Folkepartis vegne, og senere var det så hr. Alex Ahrendtsen, som det er dejligt stadig væk er med her i dag og støtter så godt op om det her. Så vi har virkelig gjort noget ved det. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om vi er nået et skridt længere, eller om det egentlig bare ender i et eller andet, som det har gjort før. Som jeg sagde, har der været nedsat nævn, OG der har været forslag.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer et skridt længere. Det er altså trist at se, hvordan vores sprog ændres, hvordan der kommer flere og flere engelske ord ind i det danske sprog. Jeg skal ikke nævne noget specifikt, men vi ved, at i alt, alt for mange offentlige institutioner er navnet også på engelsk. Jeg kan dog ikke lade være med at nævne et enkelt, som er helt tosset, og det er lærerseminariet i Lillebælt. Det hedder nu UCL, og det står for University College Lillebælt. Altså, det er jo helt latterligt – fuldstændig latterligt. Og sådan er der så meget.

Sverige har en sproglov fra 2009, Island en sproglov fra 2011, og Norge en meget omfattende sproglov fra 2021. Hvis vi beslutter os til at lave en beretning, og det synes jeg ville være en god idé, synes jeg, vi skal gøre noget mere ud af at se på, hvad vi egentlig gør videre, og drage nogle helt faste konklusioner på, hvordan det egentlig går. Hvad gør man? Hvordan fungerer det? Hvordan virker det?

Så vil jeg godt sige, at det her jo egentlig ikke er et politisk spørgsmål Det er et værdipolitisk spørgsmål, kan man så sige – en værdisag, som vi egentlig alle sammen burde stå sammen om. Det gør vi måske også et eller andet sted. Der er nogle, der er mere positive, og jeg er enig med både hr. Alex Ahrendtsen og fru Mai Mercado, og jeg er også lidt overrasket over, hvem der egentlig var mest positive over for det her, men sådan kan det være en gang imellem. Man har talt pænt om det, og jeg synes, at det var en pænt fremsat tale fra Liberal Alliances side, men det, der var i den, kunne altså godt være bedre set i forhold til alle os andre. Jeg synes, at Liberal Alliance skal tage med på de næste gruppemøder, at vi på et eller andet sted må mødes om alt det her. Vi er jo udsat for et domænetab i allerhøjeste grad.

Så kan jeg heller ikke lade være med at nævne, at da ministeren fandt ud af, at der kom de her forslag, så tænkte ministeren: Ups, hvad skal jeg nu gøre? for jeg har egentlig ikke rigtig forberedt noget, men jeg bliver nødt til at gøre et eller andet. Og hvad gør ministeren så? Ministeren beskikker et nyt medlem til Dansk Sprognævns bestyrelse, og jeg tror ikke, den person, jeg nævner nu, vil være ked af at blive nævnt fra Folketingets talerstol, nemlig hr. Jarl Cordua. Han bliver så beskikket til bestyrelsen, og så er der jo bare den detalje, at han egentlig ikke synes særlig godt om det. Han føler faktisk ikke rigtig, at det kommer til at virke.

Man kunne jo i går se i en kronik i Berlingske, at hr. Jarl Cordua skrev, at han stort set ingen betydning har, overhovedet. Det var han ret irriteret over, og det kan jeg sådan set godt forstå. For politikerne har jo sagt om det her nævn, at det er en ren forskningsinstitution, og at der ikke skal være indblanding, overhovedet, fra politisk hold. Det er måske noget af det, vi kan lave om. Jeg vil i hvert fald meget anbefale, at vi slutter den her dag af med, at vi gør noget nu, at vi i hvert fald laver en beretning i Kulturudvalget, og at vi mødes om det her og siger: Hvad gør vi så nu?

Så vil jeg bare gerne bede om, at man slipper for at høre det der, som ikke er særlig sjovt. Altså, de engelske ord, som vi har, har vi. Sådan er det. Altså, en hotdog skal vi ikke kalde en varm hund, vel? Det er ikke sjovt; det er sådan, det er. Så jeg synes, bare vi skal lade det være og lade være med at gøre lidt grin med det. Det synes jeg ikke hører sig til, overhovedet.

Men jeg kan egentlig ikke sige så meget. Der er sagt meget, også under de korte bemærkninger, og jeg synes, det har været en fremragende debat. Den har varet næsten lige så lang tid, som når vi rejser en udlændingedebat, som også kan tage mange, mange timer her i Folketinget, og folk har været utrolig engagerede. Og jeg føler i hvert fald selv, at der er en varme over det her forslag, som vi har behandlet. Man har ikke siddet og sløvet i stolen. Man har været meget engageret i det, og det synes jeg jo egentlig bare er temmelig skønt.

Så sådan er det. Man har været fristet til at komme med nogle eksempler på, hvad vi bruger af engelske udtryk i dagligdagen, og det gør jeg da også. Det er jo svært at slippe ud af de her engelske udtryk og vendinger, som vi mange gange kan bruge. Så vil jeg så sige, at unge mennesker selvfølgelig også skal lære det. Hello girly pops – undskyld! Men alle de unge mennesker skal også lære, at der er andre ord, og jeg synes faktisk, det vil være rigtig godt, hvis de lytter lidt efter den her debat, som vi har haft i dag, og som jeg faktisk synes har været rigtig, rigtig god og engageret. Så jeg vil godt sige tak til alle og ser frem til, at vi arbejder videre med det. Det er faktisk det vigtigste. Så tak for debatten.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Sascha Faxe fra Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen og igen for initiativet. Først vil jeg starte med at sige, at jeg er knap så mismodig på de unges vegne som ordføreren, vil jeg tro. Jeg har omgivet mig meget med unge mennesker gennem hele mit liv. Jeg er bare blevet ældre med tiden, om man så må sige. Og jeg vil sige, at jeg er imponeret over den sprogbrug, der ligger hos unge i dag. Det var det ene.

Men jeg har faktisk et spørgsmål, for der er set i min optik en teknisk forskel mellem ordførerens forslag og det, der kommer fra Konservative, som ligger i forhold til skolesystemet. Vi ser jo, at vi lever i en mere internationaliseret verden, hvor vi også har brug for arbejdskraft osv. F.eks. ligger der i Maribo landets eneste internationale folkeskole, hvor engelsk er sproget. Hvordan stiller man sig i forhold til det? For det er jo en skole, der er oprettet for simpelt hen at tiltrække den kapacitet, der skal til for at bygge Femernforbindelsen og andre ting i det lollandske arbejdsliv.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om de folk, der kommer dertil, egentlig er folk, der taler så meget engelsk. Det har jeg ikke særlig god forstand på. Det er jeg ikke helt sikker på, faktisk. Det er jeg ikke. Jeg synes jo netop – det var faktisk også noget af det, jeg sagde i et spørgsmål eller i en kommentar – at netop folk, der kommer hertil, tror jeg ville være meget, meget tiltrukket af også at kunne dansk i løbet af ret kort tid, hvis det, de var omgærdet af, også var dansk. Det tror jeg faktisk. Jeg tror, vi skal passe på med det der.

Så skal jeg jo også, og det beklager jeg virkelig, sige tusind, tusind tak til Det Konservative Folkeparti, og selvfølgelig støtter vi også forslaget fra De Konservative; det siger sig selv. Det er dejligt, at der er to helhjertede nationale partier, som hundrede procent også siger det her fra Folketingets talerstol og endda kommer med forslag om det, som vil værne om det danske sprog. Så det er jeg meget taknemlig for. Og jeg vil så sige: I andre skal nok komme med med tiden, men lad det ske lidt hurtigt.

Spørgeren.

Skolen, som ligger i forbindelse med Borgerskolen og Maribo Gymnasium, er en skole, hvor der går børn af folk, som rejser rundt internationalt, og som måske arbejder 5 år ét sted og så 5 år et andet sted. For de af os, der arbejder internationalt, er det jo ikke uvæsentligt; det er også vigtigt, at børnene har det som skolesprog, når de rykker videre. Min erfaring er, at børn nok skal lære det sprog, der er rundt om dem. Det er nok de lidt ældre, altså os, der er oppe i årene, som er udfordringen i det. Det har noget at gøre med, hvordan vi skal stille os som parti. Så jeg er simpelt hen nødt til at høre: Hvor står man i forhold til det fra Dansk Folkepartis side?

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at børn er meget lærenemme, også når de forholder sig til sprog. Og der er jo masser af internationale skoler. Det er fint. Det er jo rigtig, rigtig fint. Selvfølgelig er det det, og de skal da være der. Det siger sig selv. Dem er der jo masser af, og det er jo bare godt, netop som der bliver sagt, for folk, der rejser rundt og skal videre. Så det synes jeg da bare er ganske udmærket.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til den anden ordfører for forslagsstillerne, fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil også sige mange tak for debatten. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi turdet håbe på, at vi kunne bruge 3 timer på at diskutere det danske sprog, og den seriøsitet, som ordførerne er gået til emnet med, og den passion og det ønske om både at bevare, men også videreudvikle det danske sprog, synes jeg er helt fantastisk at mærke – og ikke mindst også mærke den omsorg, der er for det danske sprog.

For sprog er jo mere end bare ord. Sprog er mere end kommunikation. Det er vores identitet, det er kultur, det er historie, og derfor er det afgørende for vores sammenhængskraft og selvforståelse som land, at vi beskytter og udvikler det danske sprog. I de her år er det danske sprog under pres fra en massiv påvirkning af engelsk og også af andre fremmedsprog, så hvis vi ønsker at bevare dansk som et komplet og også samfundsbærende sprog, skal vi selvfølgelig tage ansvar. Det er jo derfor, at det er på tide, at vi vedtager en sproglov, og det er derfor, at vi fremsætter forslagene i dag.

For hvis vi ikke kan udtrykke os nuanceret på dansk om alle aspekter af livet, risikerer vi jo, at kommende generationer får sværere ved at tænke og formulere sig på eget modersmål. Sproget er en afgørende del af vores nationale identitet. Det bærer vores historie, litteratur og fælles værdier. Det er også sådan, at dansk og Danmark jo aldrig har været isoleret. Danmark har aldrig befundet sig i en osteklokke. Dansk er et lille sprogområde, og vi er jo altid blevet påvirket af udlandet. Det er et grundvilkår. Det er heller ikke nyt, at engelsk i stigende grad bliver anvendt i uddannelse, i erhvervslivet og i medierne, hvilket også er med til at skubbe dansk i baggrunden. Dertil kommer, at dialekterne er ekstremt pressede, nogle steder måske endda tæt på at være udryddet. Sådan har det været i mange år.

Men oven i er der jo nogle nutidige tendenser, som skaber et yderligere pres på vores sprog. I internationale undersøgelser kan vi se, at danske skoleelever staver dårligere end tidligere, også dårligere, når vi sammenligner det med andre lande. Samtidig kan vi se, at unge fritidslæser langt mindre, fordi børn og unge i dag har erstattet bogen med en skærm, som viser små videoer på engelsk i massevis på sociale medier. Fænomenet kaldes i øvrigt doomscrolling på dansk, og det illustrerer vel meget godt pointen, at der ikke engang findes et ord på dansk.

Så har flere ordførere også nævnt nogle af de ord, de enten bliver irriteret over, eller som de er meget begejstret for. Nogle har også nævnt det her med, om særlig unge bruger engelske ord. Det tror jeg da unge gør. Det er jeg helt sikker på, men sådan tror jeg egentlig altid det har været, og jeg tror egentlig også, det er meget naturligt. Jeg kan bare sige, at hjemme hos os er jeg mange gange om dagen ikke længere mor, men der er jeg bro, og det er jo fantastisk, at man må tale så mange engelske ord fra talerstolen her i Folketinget, men det er chill, bro, relax, bro, chillax, bro, og sådan kan vi ellers kommunikere, og sådan er det jo. Det er der ikke noget mærkeligt i.

Til gengæld er der andre lande, som måske tidligere har fået øjnene op for værdien af at drage større omsorg for deres nationale sprog, og som har indført en sproglov, som beskytter og også udvikler deres nationale sprog. I Norge har man en aktiv sprogpolitik, hvor man jo forsøger at finde norske alternativer til engelske låneord. Man laster ned i stedet for at downloade. Man har en minnepenn i stedet for et usb-stik – altså til at gemme minder på. Man kan jo ikke andet end at blive lidt begejstret for det norske. På Island har man jo også en tradition med at skabe islandske ord for nye begreber, så sproget forbliver levende og selvstændigt, og i Frankrig har man tilsvarende også en levende sproglov.

Jeg ved godt, at det jo ikke altid lykkes at finde et nationalt alternativt, eksempelvis i Norge eller i Frankrig eller på Island, men jeg synes, det er vigtigt, at man gør sig ulejligheden og tænker over, når der kommer nye ord. Et eksempel er, når vi her i Folketinget deltager i et doorstep, hvor vi jo kommer ind og møder pressen, ligesom jeg jo har nævnt flere gange, at vi fra Folketingets talerstol her diskuterede stealthing, som ingen jo intuitivt kan regne ud hvad er, medmindre man ved det. Stealthing er, vil jeg godt sige til tilhørerne, når man tager kondomet af under samleje, men det engelske ord siger jo ikke noget. Men der findes ikke et dansk ord for stealthing, desværre.

Så hvis man havde et sprogråd, kunne det være, at nogle kloge mennesker med en kvalificeret baggrund kunne komme med forslag, som man jo så i højere grad kunne bruge. For Danmark skal jo ikke lukke sig om sig selv. Vi skal heller ikke afvise international påvirkning, men vi skal jo have en politik, som sikrer, at dansk forbliver et brugbart, et rigt og også et udviklende sprog.

Både Dansk Folkeparti og Konservative ønsker en mere aktiv og også en kritisk tilgang til optagelse af nye ord i Den Danske Ordbog, ligesom man har i Frankrig og Norge og Island. Hvis jeg skal nævne de elementer, der er i det konservative forslag, er det jo en mere kritisk tilgang til at optage nye ord i ordbogen. I dag har man en deskriptiv tilgang, hvilket betyder, at man optager ord, som bliver anvendt i et eller andet forhold. Det kan være i den offentlige debat eller på sociale medier. Det er jo derfor, at et ord som inshallah er kommet i Den Danske Ordbog her tidligere på året. Der ønsker vi jo, at det i stedet for at være en deskriptiv tilgang er en normativ tilgang, hvor man godt må gøre sig den ulejlighed at overveje, om det er nødvendigt at optage et ord. Et ord kunne være fintune, hvor der jo er fine danske alternativer som finjustere eller finstemme, som man jo bl.a. bruger som musiker. Der findes også andre.

Et andet element i vores beslutningsforslag er jo at lave et sprogråd, som så får til opgave at foreslå fordanskninger af nye fremmedord og udtryk. Det sidste er, at der stilles krav til myndighederne om fremadrettet at prioritere danske navne. Jeg tror ikke, det kommer til at gøre en stor forskel at tvinge Copenhagen Business School til at hedde noget andet. Så det er ikke det, der ligger i forslaget. Det er veletablerede institutioner, men der ligger det i forslaget, om man ikke lige kunne have et fokus på at kalde det noget dansk, når man fremadrettet skal navngive nye uddannelsesinstitutioner.

Et godt eksempel kan være Syddansk Universitet, som, når de kommunikerer på engelsk, jo kalder sig University of Southern Denmark. Der er simpelt hen ikke nogen, der ikke kan forstå, hvad det er, Syddansk Universitet hedder, hverken internationale studerende – de kan fint forstå det – eller de danske studerende, og der er ikke mindre prestige forbundet med, at Syddansk Universitet hedder et danskklingende navn, måske endda snarere tværtimod.

Til sidst vil jeg egentlig sige tak for debatten i dag. Det har været interessant for mig. Når der er sprogforskere, som har sagt, at sproget skal passe sig selv, og at det ikke er nødvendigt at have en holdning til det danske sprog, så må man jo bare sige, at det danske Folketing er uenig. Det er jo i virkeligheden kun Liberal Alliance – det kan være, at jeg overfortolker – men også Venstre, som ikke i en eller anden udstrækning anerkender intentionen med det her beslutningsforslag om at forme en ramme for, hvordan man passer på og også udvikler det danske sprog, for sproget er vores alle sammens ansvar.

Så jeg vil slutte af med at sige tak for de gode forslag, der også kom undervejs i debatten. Tak til ministeren for at lytte, både forud for debatten ved at have et øje for, hvem der bliver udnævnt til Dansk Sprognævn. Det tror jeg har betydning, men også ved at være indstillet og selv foreslå en arbejdsgruppe. Jeg har jo siddet i Folketinget i 13-14 år, og normalt ved man godt, når man har den anciennitet, om man egentlig skal være glad for det, og om det ikke bare er en syltekrukke. Jeg har faktisk en stor begejstring for, at der kommer en arbejdsgruppe, fordi jeg oplever, at alle partierne egentlig har et ønske om at gøre noget godt for det danske sprog, og derfor tager jeg også imod ministerens forslag med meget stor glæde.

Også tak til de øvrige partier, faktisk stort set alle partier, som kom med andre forslag, ikke ind i hjertet af en sproglov, men i kanten af en sproglov, bl.a. det at være opmærksom på, at unge vedbliver at læse i skolen, læser derhjemme og lignende. Så med det vil jeg egentlig bare sige, at jeg glæder mig til det fremadrettede arbejde og også det fremadrettede samarbejde.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en udmærket tale. Jeg gætter på, at ordføreren ikke helt var fokuseret på min tale fra start af, for jeg startede faktisk med at sige, at intentionen i det her er der jo som udgangspunkt ingen der kan sige nej til.

Derfor må jeg jo retlede, hvis man må bruge det ord, ordføreren i, at Venstre er fuldt ud indstillet på at indgå i en dialog. Vi er ikke indstillet på en sproglov. Den er bureaukratisk tung at danse med, og jeg tror, at det vil være tungt for alle. Vi skal ikke have mere bøvl, end godt er. Men intentionen i det her synes vi er rigtig god.

Ordføreren.

Det glæder mig. Jeg tror ikke, at Konservative var det eneste parti, som ikke læste den begejstring, hverken for intentionen eller forslaget, ud af talen; jeg tror egentlig også, at Dansk Folkeparti havde samme oplevelse af, at jo, man kunne godt rose intentionen, men egentlig syntes man, at det lidt var noget, der var ligemeget. Men der vil jeg egentlig godt bare kvittere for, at hr. Kim Valentin synes, at det er vigtigt at drage omsorg for det danske sprog, og at det er vigtigt at udvikle det danske sprog. Så mange tak for det.

Hr. Kim Valentin.

Det er jo fint. Jeg kunne måske henlede opmærksomheden på, at man kan gå ind at se min ordførertale igen på Folketingets hjemmeside.

Jeg vil bare sige, at der er rigtig mange ting, vi kan gøre ved det. Domænetab, sproglig syntaks og morfologien er alle sammen nogle fokusområder, som engelsk går ind og rører ved, og som ikke er gode nok, som de er i dag. Det synes jeg at jeg sagde ret tydeligt i min tale. Nu fik jeg lejlighed til at sige det igen. Det er jeg ret glad for. Tak til ordføreren.

Ordføreren.

Domænetab er jo én dødsspiral, som det blev kaldt, og det at bruge den engelske sætningskonstruktion er jo en anden dødsspiral. Men jeg tror også, at jo mere man debatterer det, også i den her forsamling, jo mere opmærksomhed får man også på det danske sprog. Så jeg er egentlig fortrøstningsfuld, i forhold til at jeg håber, at det her ligesom er det første afsæt til at kunne passe bedre på det danske sprog.

Fru Lisa Perkins, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg har ligesom Venstres ordfører også bare lige et behov for at gentage, at vi jo selvfølgelig også i Liberal Alliance synes, at debatten er virkelig velkommen, og at intentionen i begge forslag er rigtig fin. Og som det også er blevet nævnt her, har debatten jo været livlig, hvilket viser, at samtlige medlemmer af Folketinget ønsker at støtte op og værne om det danske sprog og drage den her omsorg for det.

Jeg tror bare, at jeg har et behov for i forbindelse med noget af det, som fru Mai Mercado også har sat fokus på, nemlig vores børns læsefærdigheder og brugen af iPad og skærm, og hvordan det påvirker sproget, at sige, at der er nogle ting, man kan gøre, uden at vi behøver at gøre det top-down herindefra og ned i samfundet. Som det er blevet nævnt flere gange nu, udvikler sproget sig jo, og det bliver også bredt anerkendt.

Så spørgsmålet er jo bare fra vores vinkel, om ikke der findes nogle metoder, hvor vi kan udvikle på sproget og værne om vores danske smukke sprog, uden at vi griber til lovgivning og bestemmelser herindefra.

Ordføreren.

Men i dag er der jo allerede en politisk ramme om det danske sprog. Altså, hvad enten man vil det eller ej, er det bare laissez faire i dag. Og man bliver jo virkelig opmærksom på alle de fremmedord, man bruger, men det er jo også et helt almindeligt ord i det danske sprog.

Men der er jo tale om laissez fair. Den deskriptive tilgang betyder jo, at man lidt lader det danske sprog passe sig selv. Og der har vi i hvert fald et andet ønske end Liberal Alliance, og det er jo i højere grad at styrke rammen om det danske sprog.

Nu bliver vi inviteret til et møde, og jeg tror da også, at selv om der er flere, som har udtrykt en enighed om den samme intention, så kan vi sagtens stadig væk have vidt forskellige ønsker til, hvilke midler der så skal til for at opfylde den intention, og det skal der jo også være plads til i Folketinget.

Spørgeren.

Men det er jo næsten helt herligt at høre, at der bliver sagt laissez fair, for det er jo den frihed, vi godt kunne tænke os at beholde i den danske befolkning, altså at alle danskere, også de næste generationer, har mulighed for at tage ord til sig, som man synes er fornuftige at bruge og beskriver det, man godt vil sige, uden at det bliver låst fast.

Så i forhold til den her udvikling, der tales om i sproget, skal vi jo bare sørge for, at de ting, vi gør, når vi skal drage omsorg for sproget, ikke skal låse os fast, altså at vi ikke fratager de kommende generationer og de unge muligheden for at udvikle sproget på den måde, som fru Mai Mercado også lige så fint har illustreret.

Ordføreren.

For mig har det betydning, at man også kan forstå hinanden på tværs af generationer. Og hvis der ender med at komme særlig så mange anglicismer ind i det danske sprog, at de enten nogle steder i landet eller i nogle generationer begynder at tale sådan et danglish, så vil man jo til syvende og sidst kunne risikere, at man ikke lige så godt vil kunne forstå hinanden på tværs af generationerne, og det tænker jeg ikke der er nogen der har et ønske om.

Fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg må simpelt hen sige, at LA har fået en ny betydning, da det jo er de to første bogstaver i laissez faire, men det er jo sådan en anden lille sjov ting.

Ordføreren nævner flere gange læsning som en vigtig del og også højtlæsning som en vigtig del af det og taler meget om børn og unge. Vi kan også se på bibliotekspengene, at mange af de øverste på listen jo er børnebogs- og ungdomsbogsforfattere. Men det skal jo gerne vare livet igennem, og vi kan se, at det er under 100 forfattere i Danmark, der rent faktisk lever af at være forfattere. Så vi har også en udfordring, altså rent volumenmæssigt, i forhold til også at få den diversitet, der skal til, den mangfoldighed, der skal til, for at have det her.

Jeg nævnte noget af det her som en del af det. Både ordføreren fra Enhedslisten og jeg har nævnt ordnet.dk som en del af det at være med til at sikre, at vi også ser på andre greb i forhold til sproget. Nu skal jeg nok lade være med at spørge ordføreren om, hvor mange danske bøger ordføreren har læst i år. Jeg vil nok hellere spørge: Vil man være med til at kigge på nogle af de andre greb, hvor vi rent faktisk også økonomisk holder hånden under sprogskaberne i vores land?

Ordføreren.

Ja, det synes jeg er afgørende vigtigt. Jeg kan i øvrigt fortælle, at vi engang på et gruppemøde i Det Konservative Folkeparti skulle diskutere, om vi var for moms på fødevarer. Bølgerne gik højt der, og så endte det med, at Per Stig Møller, den tidligere kulturminister, sagde, at hvis man endelig skal fjerne momsen et sted, så skal det være på bøger, for det er den åndelige moms og den åndelige føde. Og så stoppede diskussionen i Det Konservative Folkeparti, og vi nåede aldrig videre med moms på fødevarer.

Det er bare for at sige, at det er vigtigt at sikre gode vilkår både for vores forfattere og også for vores børn og unge, så de altså kan vedblive med at have en tæt tilknytning til bøger og selvfølgelig til vores biblioteker.

Spørgeren.

Tak. Det er modtaget og bliver husket; jeg har en god hukommelse. Jeg håber dog også, at vi kan kigge på momsen på fødevarer på et tidspunkt.

Ordføreren.

Ja, det sidste er jo ganske svært, al den stund at hvis man gerne vil fremme sunde fødevarer, så kan det være svært at lægge et snit. Jeg tror, det var derfor, at den faldt i Det Konservative Folkeparti, for egentlig ville vi jo gerne have lavet differentieret moms på sunde fødevarer.

Her i forhold til beslutningsforslagene om en sproglov ser vi frem til den videre udvalgsbehandling og til at få en invitation over til Kulturministeriet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene til folketingsbeslutning henvises til Kulturudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.