Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 173:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen med Amerikas Forenede Stater.

Af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen).

(Fremsættelse 28.03.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Simon Kollerup fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Med det beslutningsforslag, vi skal behandle nu, bliver det foreslået, at regeringen på Danmarks vegne i henhold til »Aftale om forsvarssamarbejde mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater« af den 21. december 2023 helt formelt indgår og ratificerer den her forsvarssamarbejdsaftale.

Jeg vil starte med et citat fra Danmarks fungerende forsvarschef, som har sagt:

USA er den største partner, vi har. Danmark er et lille land, og vi har brug for at være i en alliance, og vi har brug for, at USA er en del af den. Citat slut.

Det er vi i Socialdemokratiet utrolig enige i, og vi mener, at det netop er nu, også selv om timingen har været diskuteret til ukendelighed i medierne. Vi mener, at det netop er nu, vi har brug for et tæt samarbejde med USA. Danmark har haft et mangeårigt tæt forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde med USA. Vi har været en god allieret for USA, og det gælder den anden vej også. Derfor vil det være decideret uklogt, hvis man ville skubbe USA fra sig ved at smide den vigtigste forsvarsaftale for danskernes sikkerhed igennem mange år direkte i skraldespanden.

I min optik er det sådan noget, som det kun er uansvarlige partier, der kan finde på at gøre. Vi står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i Europa i mange, mange år, og derfor befinder vi os også i en skæbnestund i vores egen historie i Danmark. Det er helt afgørende, at vi her i landet stiller os på den rigtige side af historien, indgår samarbejdsaftalen med USA og gør det, som også Norge, Sverige, Finland og en lang række andre NATO-allierede har gjort, nemlig indgår en forsvarssamarbejdsaftale af lignende karakter. Når fremtidige generationer skal slå op i historiebøgerne, skal de kunne læse, at Folketinget i den her tumultariske og svære tid alligevel gjorde det eneste ansvarlige og rigtige, nemlig at stemme for det her beslutningsforslag og senere det lovforslag, som vi behandler lige om lidt.

Med forsvarssamarbejdsaftalen får amerikanske styrker adgang til at kunne bruge militære anlæg i Danmark. Aftalen omfatter på nuværende tidspunkt de tre flyvestationer i henholdsvis Karup, Skrydstrup og Aalborg, og det vil bl.a. kunne medføre mulighed for udstationering af personel og træning heraf og opbevaring af militært materiel og udstyr i Danmark.

Så gælder der en meget vigtig ting, som jeg tror, vi skal holde os for øje igennem hele debatten i dag og i øvrigt også i medierne, nemlig at den samarbejdsaftale, der nu er indgået og forhåbentlig snart bliver ratificeret her ved behandlingen i Folketinget, skal overholde Danmarks suverænitet, dansk lovgivning, den danske grundlov og selvfølgelig også de internationale forpligtelser, Danmark har vedstået sig. Det fremgår for øvrigt ganske klart og tydeligt af aftaleteksten. Med de ord skal jeg bare meddele, at Socialdemokratiet selvfølgelig støtter det fremsatte beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg skal starte med at sige, at Konservative stemmer for det her beslutningsforslag, men jeg vil gerne spørge ind til timingen i, at man vælger at fremsætte det her beslutningsforslag og det efterfølgende lovforslag netop nu. Hvorfor kunne man ikke have ventet, til der var faldet mere ro på den internationale politiske situation? Det har vi jo stillet som spørgsmål flere gange i offentligheden, men jeg synes ikke, at vi har fået noget godt svar på, hvorfor det er nødvendigt, at det er nu, man fremsætter det her beslutningsforslag og lovforslag.

Ordføreren.

Tak for det, og også tak for, at De Konservative er endt med at ville stemme for aftalen. Det synes jeg er positivt. Man kan altid diskutere timingen, og i virkeligheden er det oplagte modspørgsmål: Hvornår er timingen god nok til, at man skal vedtage sådan noget her? Jeg tror, at når der bliver diskuteret timing, så kigger man meget mod vest og siger: Der er meget retorik, der bliver sagt mange ting, så er det lige nu, det er klogt at gøre det? Men tillad mig at foreslå, at vi også lige kigger en gang mod øst og ser, hvad det er for en aggressor, der er i fremfærd, der investerer massivt i oprustning i det russiske samfund, og som efter vores efterretningstjenesters vurdering vil være i stand til at lancere et egentlig angreb mod NATO-alliancen i løbet af ganske kort tid.

Sådan noget vægter i min vægtskål tungt, når jeg skal vurdere, om jeg synes, timingen er en relevant faktor. Derfor må jeg bare sige, at det synes jeg ikke den er, og at jeg synes, at det er det rigtige tidspunkt, vi vedtager den aftale, vi har indgået, for øvrigt tilbage i 2023, og gør det nu.

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Værsgo.

Jeg vil bare lige korrigere en enkelt ting, for ordføreren siger, at Det Konservative Folkeparti er endt med at stemme for. Det har vi faktisk tilkendegivet hele vejen igennem. Men når man f.eks. ser i lovprogrammet, er der jo en række lovforslag, som er blevet forsinket, og man har også i Udvalget for Forretningsordenen drøftet, hvorvidt man skulle udskyde en række lovforslag og beslutningsforslag til efteråret. Ville det set i lyset af den internationale situation så ikke give god mening, at man lige havde fået ro på og havde udskudt behandlingen af det her beslutningsforslag og det næstkommende lovforslag til efteråret?

Ordføreren.

Altså, jeg anerkender fuldstændig, at man kan gøre det. Det gør Folketinget jo en gang imellem. Jeg synes bare ikke, at argumenterne er tunge nok til det. Jeg synes tværtimod, at den sikkerhedspolitiske situation, som Danmark og Europa står i, er af så alvorlig en karakter, at selvfølgelig har vi da, som jeg også gengav forsvarschefens ord om, brug for at være sammen med amerikanerne, også i de år, der kommer. Vi har indgået aftalen tilbage i 2023, nu skal den så endelig vedtages her, og jeg synes, at timingen er helt okay. Den kan jeg sagtens være i, og det håber jeg at resten af Folketinget også kan.

Tak. Den næste spørger er fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Artikel 1, stk. 2, i aftalen nævner specifikt, at aftalen skal respektere Danmarks suverænitet. Der har været udtalelser fra Trump, og bare for at sige et par af dem kommer der her et citat, og derfor bliver det også på originalsproget: We'll get it one way or the other – og: I never take military force off the table. Så på den måde er der jo en direkte trussel mod Danmarks suverænitet. For få dage siden udtalte udenrigsministeren også, at »Det har udviklet sig til en situation, hvor jeg kun kan beskrive det som et angreb på Kongeriget Danmarks suverænitet«, omkring USA's ageren i forhold til Grønland.

I min optik strider det jo imod det, som står i aftalen, nemlig at der ikke må være et angreb på suveræniteten, og vi har en udenrigsminister, der siger, at der er et angreb på suveræniteten. Så hvordan kan den her aftale overhovedet indgås, når det er tilfældet?

Tak til spørgeren. Jeg skal gøre opmærksom på, at når der bruges engelske citater, skal de oversættes, så alle forstår, hvad der bliver sagt. Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg tror også, de pågældende citater har været tekstet i dansk tv undervejs, for det er jo velkendte citater.

Der er ikke nogen grund til at være naiv i spørgsmålet omkring Grønland og den interesse, som USA og særlig Donald Trump har udvist. Det ændrer bare ikke på, og det har statsministeren gjort gældende mange gange, også under sit besøg i Grønland – det har udenrigsministeren også gjort meget tydeligt gældende over for den amerikanske udenrigsminister – at folkeretten gælder, at respekt for suveræne staters territorium gælder, og at det også ligesom er fundamentet for den aftale, vi her har til behandling: at Danmarks suverænitet skal overholdes. Det er en afgørende præmis. Ordføreren læste selv op, hvor fremtrædende en placering det har i aftalens ordlyd.

Så synes jeg måske også, at det bare er værd at bemærke, at den amerikanske vicepræsident, da han var i Grønland for nylig, jo faktisk fik sagt, at USA vil respektere det grønlandske folks egen ret til at bestemme over deres egen fremtid. Derfor går citaterne lidt i begge retninger.

Tak. Så er det spørgeren.

Tak. Jeg synes ikke, at ordføreren svarer på mit spørgsmål om, at præmissen for den her aftale allerede er overtrådt, når der er et angreb på suverænitet. Det angreb, som vi ser nu, burde egentlig være nok til at opsige aftalen. Så vi står i en situation, hvor vi kunne opsige aftaler, men så indgår vi aftalen.

Så egentlig kunne jeg tænke mig at spørge ordføreren, om han mener, at udenrigsministeren tager fejl, når udenrigsministeren siger, at det her er et brud på suveræniteten.

Ordføreren.

Jeg tror ærlig talt, at man må sondre lidt imellem, hvad der er det retoriske, og hvad der er det handlingsbaserede. Nu tager ordføreren så fat i et retorisk udsagn, altså noget, der er blevet sagt, men det er jo ikke sådan, at Danmarks suverænitet er blevet knægtet i egentlig handling.

Derfor vil jeg også bare gentage, hvad jeg synes er vigtigt, nemlig at vicepræsidenten jo meget klart siger, at man i USA vil respektere det grønlandske folks egen ret til at bestemme over deres fremtid. Så i stedet for at finde undskyldninger for ikke at stemme for synes jeg man skal lede efter de vigtige argumenter, der er i, at det her er vigtigt for Danmarks sikkerhed.

Tak til ordføreren. Så er det fru Trine Pertou Mach.

Tak for det. Jeg vil bare lige gøre ordføreren opmærksom på, at den her aftale jo ikke er trådt i kraft, før Folketinget har godkendt den. Det er jo ligesom en del af pakken.

Jeg blev lidt forvirret, da ordføreren holdt sin tale om at stå på den rigtige side og være et ansvarligt parti. Jeg tænkte et kort sekund, om Socialdemokratiet havde besluttet sig for at lægge aftalen til side, men jeg kan så høre på konklusionen i talen, at sådan er det ikke.

Mit spørgsmål går på, at den amerikanske præsident Trump jo har udtalt, at han tror, at en amerikansk annektering af Grønland er noget, der kommer til at ske, og han udelukker i den sammenhæng ikke brugen af militær magt for at nå sit mål. Mener Socialdemokratiet, at Danmark i den situation fortsat vil kunne stille baseområder til rådighed for USA, hvis en amerikansk annektering i en eller anden form finder sted imod Grønlands og Danmarks ønske?

Ordføreren.

Jeg mener sådan set, at den situation omkring forholdet mellem USA og Grønland bliver håndteret meget, meget klogt og meget, meget vist af både vores diplomati, men også vores regering, som på allerhøjeste niveau sender de signaler, der skal sendes retur til Det Hvide Hus, når debatten kører om det her spørgsmål. Så noterer jeg mig altså også bare, og det håber jeg da også at ordføreren gør, at man fra den amerikanske administrations side siger, at man vil respektere det grønlandske folks ret til at bestemme over deres egen fremtid, ligesom vi også gør i Danmark.

Derfor synes jeg, det er et hypotetisk spørgsmål, man forsøger at lægge ind som grund til, at man ikke vil stemme for. For os i Socialdemokratiet er den aftale, der her er til behandling, et meget, meget vigtigt bidrag til Europas og til Danmarks sikkerhed i det daglige i en situation, hvor det er en meget, meget trist udvikling, der foregår mod øst i Rusland: på daglig basis oprustning, på daglig basis forberedelse på at kunne indlede yderligere krigsaktiviteter.

Spørgeren.

Tak for svaret, men jeg prøver lige igen, for det var egentlig ikke et svar på det spørgsmål, jeg stillede ordføreren. Jeg er helt med på, at der foregår noget fra russisk side; det diskuterer vi også en del. I dag handler det så bare om en bilateral baseaftale mellem Danmark og USA. Så jeg spørger lige ordføreren en gang til, og jeg vil egentlig gerne bare bede om et ja- eller et nej-svar. Hvis USA gør alvor af truslerne om en annektering af eller kontrol over Grønland imod Grønlands og Danmarks ønsker, er det så stadig væk Socialdemokratiets opfattelse, at vi skal stille baseområder til rådighed for USA?

Ordføreren.

Jeg er nødt til at sige, at det anser jeg slet ikke for at være et realistisk scenarium. Der læner jeg mig jo også op ad, hvad der bliver sagt fra den amerikanske administrations side om at respektere det grønlandske folks egen ret til at bestemme over deres fremtid. Sådan skal det jo være – punktum. Og så er det lidt for finurligt, når ordføreren forsøger at sige, at det her slet ikke handler om Rusland, og at det bare handler om USA og Danmarks forsvarsaftale. Ja, men den aftale handler da om i en usikker sikkerhedspolitisk situation, hvor Rusland er en dominerende aggressor på verdensscenen, at kunne stille et forsvarsværk op, der gør os til en troværdig alliance, der kan afskrække og reagere hurtigt, hvis Rusland ønsker at gøre yderligere. Så derfor handler det her også om truslen mod øst.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Tak. Jeg har to spørgsmål: Det ene handler om, statsministeren har sagt, at vi skal have et europæisk totalforsvar, og det skal vi, fordi vi har flere sikkerhedspolitiske trusler, bl.a. fra Rusland, men også fordi vi ikke kan være sikre på USA. Kan ordføreren forklare, hvad den geopolitiske linje er for partiet og for har regeringen, når vi har grund til at opruste på europæisk plan? Det var det ene spørgsmål, jeg gerne vil have svar på.

Det andet handler om, hvorvidt der er en afgivelse af suverænitet. Her er pointen netop, at det er der jo, for ellers ville der ikke være et beslutningsforslag forud for et lovforslag, der handler om aftalen. Så vil ordføreren ikke vedkende sig, at grunden til, at vi har et beslutningsforslag, er lige præcis, at Folketinget skal give samtykke til, at der afgives suverænitet?

Ordføreren.

Nej, det sidste kan jeg afvise. Der er tale om en mellemstatslig aftale, som ikke afgiver suverænitet; tværtimod er det jo en del af aftalens ordlyd, at Danmarks suverænitet skal respekteres og overholdes. Så det kan jeg afvise.

Spørgsmålet om den geopolitiske situation er mere relevant. For det er klart, at vi jo som et lille land må tage bestik af, hvordan vi passer bedst på vores befolkning og passer bedst på Danmark, og det mener jeg vi gør ved en flerstrenget strategi, der går ud på både massivt at investere mere i det danske forsvar, løfte oprustningen og gøre os i stand til at kunne passe bedre på os selv. Det er regeringen i fuld gang med – og mere venter.

Så er det selvfølgelig samtidig at have gode europæiske alliancer, gøre Europa stærkere i den her tid, og det bidrager Danmark til på allerfornemste vis også sker. Så skal vi også holde fast i vores transatlantiske allierede. Vi skal også have en aftale som den, vi nu behandler i dag, hvor USA efter et mange, mangeårigt samarbejde fortsat vedbliver at være en tæt allieret til Danmark.

Fru Theresa Scavenius.

Grunden til, at vi har det her beslutningsforslag, er jo, at der bliver overgivet noget i jurisdiktion til amerikanerne både i strafferetlige forhold, men f.eks. også i forhold til domstolene. Derfor er det jo sådan, at det først er efter de her to lovforslag – beslutningsforslaget og lovforslaget er vedtaget – kommer amerikanerne selvfølgelig til at overholde dansk lovgivning, men det er jo lovgivning, hvor Folketinget har givet samtykke til at afgive suverænitet, og hvor man har vedtaget en lang, lang række af undtagelser fra dansk lovgivning. Derudover har man bemyndiget regeringen til at gøre rigtig mange ting.

Så vedkender ordføreren sig ikke, at de her beslutningsforslag og lovforslaget kommer til at have store konsekvenser i forhold til den lovgivning, vi har lige nu?

Ordføreren.

Der er ikke tale om, at Danmark afgiver suverænitet med den her mellemstatslige aftale, som vi ønsker at indgå med amerikanerne. Den største betydning, det her får, er en øget grad af tryghed og sikkerhed for både danskere, men også for andre europæere ved, at vi i lighed med Norge og Sverige og Finland og en lang, lang række andre NATO-allierede indgår en formaliseret samarbejdsaftale, der gør os i stand til sammen med vores allierede, USA, at passe bedre på det europæiske kontinent.

Så er det fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak til ordføreren for talen. Det er fine betragtninger, som vi i SF deler. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til jurisdiktion, som jo er noget af det, der har været en del oppe i debatten i løbet af de seneste uger. Der er en masse bekymringer om, hvad den her jurisdiktion egentlig indebærer og betyder for danske statsborgere i det tilfælde, at den kommer i anvendelse. Jeg kunne godt tænke mig at høre Socialdemokratiet lidt til den jurisdiktion, som den her aftale kommer med. Adskiller den sig fra andre lignende aftaler, som amerikanerne har indgået om baser og forsvarssamarbejde? Og i øvrigt: Hvordan er jurisdiktionen for vores danske soldater, når de er ude rundtomkring i verden?

Ordføreren.

Meget af det vil også være muligt at få på skrift via udvalgsarbejdet. Men det er ikke mit indtryk, at den her aftale adskiller sig i væsentlig grad fra de aftaler, som vores meget sammenlignelige nabolande Norge, Sverige og Finland har indgået med USA. Så er det klart, at det her også er en aftale, som skal gøre det muligt for amerikanerne at være her på en måde, hvor de kan leve op til den sikkerhedsstillelse, det er for Danmark og for USA, når de er her, og derfor skal det f.eks. også kunne være et uforstyrret arbejde. Der er en mulighed for, at man også kan intervenere over for danske statsborgere.

Fru Anne Valentina Berthelsen.

Det, jeg leder lidt efter, er, at det her jo er et ømtåleligt emne, og kan man regne med, at det, når vi laver den slags aftaler om jurisdiktion med USA, så foregår inden for nogle rammer, som vi kender, f.eks. fra når vi selv sender soldater ud i verden, eller rammer, som man kender i forvejen i regi af eksempelvis NATO?

Ordføreren.

Som jeg kender forholdene omkring danske soldater, er det jo også med strafforfølgelse i Danmark, hvis de i tjeneste gør noget forkert i et andet land. Man kan sige, at det gælder allerede i dag, at vi ikke vil kunne retsforfølge amerikanske soldater, hvis de begår noget strafbart i deres tjeneste. Så kan der være nogle forhold, der gælder uden for tjenesten, hvor det her er anderledes. Men der er det bare værd, synes jeg, at have den særlige mulighed med for, at Danmark faktisk har en mulighed for at kunne overtage retsforfølgelsen, hvis det i nogle konkrete tilfælde er af særlig vigtig karakter. Så der er indbygget nogle handlemuligheder, hvis det er særlig alvorligt, og det også sådan noget, som jeg synes er betryggende i den her aftale.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til hr. Simon Kollerup for talen. Jeg synes, at det er fuldstændig uforståeligt, at vi står i en situation, hvor hele den sikkerhedspolitiske situation på globalt plan gennemgribende er i opbrud. Vi står med et USA, som helt åbenlyst truer med at annektere dele af rigsfællesskabet. Vi er i fuld gang med at kigge os rundt efter nye alliancepartnere, primært i Norden, men også i EU. I den situation vælger man at lave en aftale om udstationering af amerikanske tropper i Danmark på en 10-årig uopsigelig kontrakt, hvor de ikke er under dansk jurisdiktion.

Så er argumentet fra ordføreren, at det er, fordi vi skal styrke båndene i forhold til Rusland. Men i den nuværende situation er en af Putin stærkeste allierede jo den amerikanske administration. Vi kan se, hvordan Putin og Trump forhandler om en deling af rovet i Ukraine stik mod det ukrainske folks ønsker om at kunne bevare selvstændighed i eget land. Hvordan i alverden kan det at give mulighed for at styrke en alliance med et land, der har de ambitioner, være en styrkelse af kampen for Danmarks sikkerhed og kampen mod Rusland?

Ordføreren.

Tillad mig at besvare det her med et modspørgsmål, for jeg har virkelig svært ved at forstå, hvor det er, Enhedslisten så vil kigge hen for at passe på danskernes sikkerhed og for at passe på trygheden i Danmark og Europa. Hvad er konsekvensen ved at smide en mangeårig alliance med USA i skraldespanden? Hvad er det, der kommer til at ske? Hvad er Enhedslistens svar til danskerne, som spørger: Hvordan skal vi være trygge i den her utrygge verden, hvor vores efterretningsmyndigheder fortæller, at risikoen for yderligere russisk aggression, endda i NATO-regi, vil være til stede?

Jeg kan til fulde stå på mål for den aftale, som er til behandling her. Jeg kan sagtens se politiske udfordringer med meldingerne, retorikken og linjen i Det Hvide Hus, som den er lige nu. Men neden under alt det ser jeg en mange-, mangeårig alliance, som jeg stadig væk stoler på og tror på vil være til gavn for danskernes sikkerhed. Derfor er Socialdemokratiets svar til danskerne, at det her i dag er et vigtigt bidrag sammen med mange andre – løft af eget forsvar, samarbejde i Europa osv.

Hr. Peder Hvelplund.

Problemet for ordføreren er jo, at ordføreren bruger fortidens analyser til at prøve at løse fremtidens problemer. Fremtidens problemer bliver jo ikke løst med USA. Det er derfor, at det er helt håbløst at indlade sig i en langvarig alliance med USA, når vi ved, at der, hvor vi skal finde alliancerne mod truslen, bl.a. fra Rusland, er der, hvor vi er sammen med de nordiske lande og sammen med de europæiske lande. For selvfølgelig skal vi have et forsvar, der kan forsvare Danmark, og som også skal bistå med gensidige forpligtigelser i forhold til at forsvare andre lande, f.eks. i Baltikum. Men der kan vi jo ikke bruge USA. Det ser vi tydeligt i forhold til Ukraine.

Derfor er spørgsmålet igen: Hvorfor er det, at vi skal binde os yderligere til en fortsat alliance med USA, når vi ved, at svaret fremover skal findes i alliancer med de nordiske lande og de øvrige europæiske lande?

Ordføreren.

Spørgsmålet er omvendt, for vi skal styrke vores samarbejde i Norden. Det gør vi. Det er forsvarsministeren i fuld gang med. Vi skal styrke vores samarbejde i Europa. Det gør vi. Det er både udenrigsministeren, forsvarsministeren og statsministeren i fuld gang med. Men vi ser samtidig en aggressor mod øst, der i voldsom hastighed opruster og har omstillet hele samfundet til en krigsøkonomi, og i den situation er Enhedslistens svar så at smide alliancen med USA på porten, fordi man ikke synes, at retorikken og den måde, linjen er blevet lagt på for nuværende, er den rigtige. Der er mit budskab bare: Der stiller man Danmark og danskerne i en meget sårbar situation, og jeg glæder mig til at høre, hvad Enhedslistens svar er til de danskere, der synes, at der skal være et robust svar mod truslen mod øst.

Så er det fru Karin Liltorp.

Tak for det. Jeg har faktisk et nemt ja-/nejspørgsmål. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren har fuld tillid til, at Trump ikke kan finde på at tage beslutninger, der ikke er i Danmarks interesse, også rent sikkerhedsmæssigt.

Ordføreren.

Det er jo sjældent, at ja-/nejspørgsmål faktisk er de nemmeste. Men jeg vil sige det på den måde, at jeg selvfølgelig nærer tillid til, at når vi indgår sådan en aftale her, er det med gensidighed og et ønske om at kunne passe på både Danmark og Europas sikkerhed og den vestlige verden i en situation, hvor vi ser aggressive kræfter i Rusland støttet af Nordkorea, Iran og andre stater, som ønsker at omstøde verdensordenen og knægte de vestlige værdier. Der har jeg tillid til, at vi sammen med USA, også i den tid, der ligger foran os, vil forfægte netop de vestlige værdier, vi tror på.

Fru Karin Liltorp.

Jeg synes jo, at det er dejligt at høre, at ordføreren har stor tillid. Jeg synes måske ikke, at der så meget i verdensordenen lige nu, der bekræfter, at vi kan have den her tillid. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren tror, at regeringen med det her lovforslag kan garantere, at der f.eks. ikke vil blive opbevaret atomvåben på dansk grund i fremtiden, og hvordan man konkret vil forhindre, at det kunne komme til at ske.

Ordføreren.

Det beslutningsforslag og det lovforslag, vi behandler her, og den aftale, der er indgået, ændrer ikke på Danmarks atompolitik.

Så er det fru Leila Stockmarr.

Tak for det. Jeg vil også gerne takke ordføreren for talen, og jeg vil også gerne understrege, at Enhedslisten ikke smider alliancen med USA i skraldespanden. Vi mener først og fremmest, at det er Trump, der lige nu udfordrer den alliance, der er mellem Danmark og USA. Og det her handler jo ikke om at smide alliancen i skraldespanden; det handler jo om ikke at udvide den på nuværende tidspunkt, når situationen er så alvorlig, som den er.

Jeg vil godt spørge specifikt ind til det her spørgsmål om jurisdiktion, for ifølge aftalen skal alle straffesager mod amerikanske soldater, der er mistænkt for eksempelvis voldshandlinger begået i Danmark og mod danske statsborgere, foregå ved amerikanske militærdomstole. Når nu vi ved, at kun 30 pct. af danskerne ifølge en meningsmåling foretaget af Berlingske ønsker, at den her aftale skal vedtages, hvor mener ordføreren så, at det vil stille danskernes retsfølelse og retssikkerhed, at man afgiver jurisdiktion og dermed jo også juridisk suverænitet til amerikanerne i helt konkrete sager, hvor danskeres rettigheder kan være krænket?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at indledningen næsten var det mest interessante, for nu vil Enhedslisten så alligevel ikke smide samarbejdet med USA i skraldespanden; man vil bare ikke være med i aftalen her, men man vil godt være i alliance med dem, og de kan være gode nok, bare det ikke er i forbindelse med den her aftale. Jeg synes, jeg må sige, at det blafrer i vinden, hvor Enhedslisten egentlig stiller sig i forhold til vores sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde med USA. Og jeg ved ikke, om man har tænkt konsekvenserne igennem ved at stemme den her aftale i skraldespanden, skulle man have de afgørende mandater til, at det rent faktisk skete. Det tror jeg faktisk ikke man har.

Jeg vil svare på det, der var den anden del, nemlig spørgsmålet om retsforfølgelse. Det er rigtigt, at med den her aftale afstår Danmark så som udgangspunkt fra at kunne udøve sin ret til retsforfølgelse af amerikanske soldater i alle tilfælde, også hvor det er uden for tjeneste. Der er dog det ved det, at Danmark kan vælge at overtage retsforfølgelsen i helt konkrete tilfælde, og at danske myndigheder fortsat vil have eneret til at retsforfølge de lovovertrædelser, som alene måtte være strafbare efter dansk ret.

Fru Leila Stockmarr.

Tak til ordføreren for selv at komme ind på det her med muligheden for at tilbagekalde jurisdiktion. Det kunne jeg godt tænke mig at få uddybet. I hvilke konkrete sager vil regeringen vurdere at man vil bruge den tilbagekaldelsesret? Vil det helt konkret f.eks. være, hvis en dansk kvinde bliver voldtaget af en amerikansk soldat, eller hvis der sker noget med en lille pige, en lille dreng eller andre ting?

Vil ordføreren være mere konkret om, i hvilke tilfælde regeringen vil bruge den mulighed, der ligger i aftalen, for at tilbagekalde jurisdiktionen?

Ordføreren.

Først og fremmest synes jeg, det er en vigtig del af aftalen, som er blevet forhandlet på plads her. Og det synes jeg der er grund til at anerkende. Jeg tror også godt, ordføreren ved, at sådan noget er det meget svært at udtale sig helt generelt om, altså hvilke forbrydelser og hvilke situationer der helt specifikt vil være omfattet af det. Og derfor vil det i hvert eneste tilfælde være en konkret og en individuel vurdering, men det er en mulighed, Danmark har, og muligheden i sig selv synes jeg er en vigtig sikkerhed for retsfølelsen i Danmark.

Mange tak. Der har været to korte bemærkninger, så vidt jeg kan se, så der må være tale om et fejltryk. Vi skal lige have styr på det; det er noget med nogle knapper, der er blevet trykket på.

Men der kommer en mere, og det er Jesper Petersen. Værsgo.

Jeg beklager forvirringen. Jeg har for nylig fået en ny plads i Folketinget, så jeg skulle lige finde hen til den rigtige.

Jeg har lyttet lidt til debatten og kan jo høre, at en del af de argumenter, der bliver brugt af kritikere af aftalen – og det er jeg meget enig med ordføreren i – ikke tager situationen tilstrækkelig alvorligt og ser langsigtet nok på den her situation. En del af den argumentation, der bliver brugt, handler om, hvordan den nuværende præsident har udtalt sig og agerer i USA. Og jeg har egentlig bare lyst til at høre, om ordføreren før præsidentvalget, da aftalen blev indgået, havde oplevelsen af, at de samme partier da så anderledes på den, eller om der egentlig bare er tale om en ny argumentation, fordi det nu er belejligt, i forbindelse med at der nu er kommet en anden præsident, som vi ser lidt anderledes på. Har ordføreren oplevet, at de samme partier var tilhængere af aftalen tidligere i forløbet?

Ordføreren.

Nej, og det er jo det maskefald, der også er i debatten i dag. Det, der har været mest overraskende for mig, har været andre partier, som undervejs har været i tvivl i forhold til den offentlige debat. Men at Enhedslisten og Alternativet som venstrefløjspartier alleryderst ude ikke kan stemme for det her, er jo ikke en ny linje; det er jo en linje, der har været velkendt i mange år.

Så der er ikke noget overraskende i det, men det ændrer bare ikke ved, at argumentationen i det her tilfælde heller ikke holder. Og det ændrer slet ikke ved, at de selv samme partier mangler at give danskerne et troværdigt alternativ til den daglige tryghed og sikkerhed i Danmark og i Europa. Der står man afklædte ude på venstrefløjen.

Tak. Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Det ser det ikke ud til. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så kan vi gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Tak for det. Danmark står midt i en brydningstid. Verden omkring os er blevet mere usikker, truslerne er rykket tættere på, og vi har ikke længere råd til at leve i den lidt naive forestilling, at fred er noget, der er kommet for at blive for tid og evighed. Derfor er det ikke bare klogt, det er også nødvendigt, at vi indgår et tættere og mere forpligtende samarbejde med vores allierede, og det gælder altså også USA. Med forsvarssamarbejdsaftalen giver vi konkrete rammer for et styrket samarbejde, og det er et samarbejde, der vil gøre Danmark tryggere og NATO stærkere.

Jeg ved godt, at der er dem, der gerne vil så tvivl og polemik om den aftale. Det har vi jo allerede hørt under debatten, hvor jeg synes, hr. Simon Kollerup fra Socialdemokratiet svarede ganske glimrende på de spørgsmål, der blev stillet. Men sagen i dag handler om at tage ansvar, og aftalen er lavet med respekt for dansk lov og for dansk suverænitet og med fuld demokratisk kontrol. Vi ser da også, at lignende aftaler er blevet indgået med flere af vores europæiske allierede og ikke mindst hos vores nordiske naboer, f.eks. Finland, Sverige og Norge. De har gjort det, ansvarlige regeringer gør. De har sikret deres land og deres befolkning i en ny og mere alvorlig virkelighed. Det gør denne regering med dette lovforslag og denne aftale også, heldigvis bakket op af et bredt flertal i Folketinget.

Aftalen spænder over 10 år. Det sikrer, at vi kan planlægge langsigtet og give både dansk og amerikansk forsvar klare, forudsigelige rammer. Samarbejdet med USA på dansk jord er en styrkelse af dansk og europæisk sikkerhed, og jeg vil sige det, som det er: Danmark har ikke råd til at stå alene. Vi har brug for, at vores allierede er tæt på, både i fredstid og i krisetid. Dette forslag styrker aktivt USA's militære tilstedeværelse i Europa. Det er godt for Danmark, og det er godt for NATO, særlig i den virkelighed, vi befinder os i, hvor forsvaret i Danmark og Europa endnu er under opbygning til at stå så stærkt, som vi godt kunne ønske os. Det er det eneste ansvarlige svar på en verden, hvor truslerne ikke længere er hypotetiske, og Venstre støtter naturligvis beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Theresa Scavenius.

Ordføreren før var lidt uafklaret omkring, hvorvidt der bliver afgivet suverænitet, og jeg ville gerne have fortsat den diskussion. For det er jo det, det her beslutningsforslag handler om. Vi er jo enige om, at der bliver afgivet noget jurisdiktion, og det var også derfor, at ordføreren lige før talte om, at den kan tilbagekaldes, og det er det, der ligesom er essensen i det her forslag.

Så når ordføreren siger, at der er fuld demokratisk kontrol, vil ordføreren så ikke forklare, hvad det i virkeligheden betyder? For det her forslag er jo netop et eksempel på, at man afgiver noget demokratisk kontrol, så vi i dag har fuld kontrol, men at vi i morgen, hvis det her bliver vedtaget, ikke har det. Vil ordføreren ikke kommentere på den forskel?

Ordføreren.

Fru Theresa Scavenius stillede hr. Simon Kollerup et spørgsmål om, om der var tale om suverænitetsafgivelse, og han svarede klart og fast, at det er der ikke. Den her aftale indgås med hjemmel i grundlovens § 19. Suverænitetsafgivelse er grundlovens § 20, og vi er altså ikke inde i et spørgsmål om suverænitetsafgivelse, og jeg er ked af, at fru Theresa Scavenius åbenbart skal høre det fra to ordførerer, før det siver ind, men jeg kan jo foreslå fru Theresa Scavenius at stille yderligere spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Der er ikke tale om suverænitetsafgivelse.

Fru Theresa Scavenius.

Vil ordføreren så ikke forklare, hvad det betyder i forhold til at afgive jurisdiktion? Det kan godt være, at ordføreren ikke definerer det som afgivelse af juridisk suverænitet, men det er det jo i praksis. Men lad os så bare snakke om at afgive jurisdiktion. For det handler om, hvorvidt Folketinget har mulighed for at lovgive på de her områder, og det, der kommer til at ske med det her, er jo lige præcis, at vi giver samtykke til, at regeringen nu sammen med nogle amerikanere kan lave deres aftaler. For hvorfor skulle vi ellers have det her beslutningsforslag? Så kunne vi jo bare have lovforslaget, som vi skal diskutere efterfølgende. Så kan ordføreren præcisere behovet for lige præcis det her forslag? Hvad er årsagen til det?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg godt. Det er der ikke noget som helst nyt i. Hver gang en regering tiltræder en aftale, som kræver Folketingets samtykke i medfør af grundlovens § 19 – jeg tror, det er stk. 1, 2. punktum – så sker der det, at der fremsættes et beslutningsforslag, som så efterfølgende udmøntes i et lovforslag. Der er ikke noget nyt i det. Det er fast praksis, og sådan har det altid været.

Så er det fru Mai Mercado.

Aftalen blev indgået tilbage i december 2023, og det er jo så ved at være halvandet år siden. Så spørgsmålet er egentlig: Er der noget til hinder for, at man kunne have ventet med at fremsætte det her beslutningsforslag og det efterfølgende lovforslag? For vi står jo i en brydningstid, og vi har sagt meget tydeligt, at vi ender med at stemme for både beslutningsforslaget og lovforslaget, men vi står ærlig talt uforstående over for nødvendigheden i, at man partout skal fremsætte det nu og ikke kunne have ventet til senere. Så hvad er til hinder for, at man kunne have ventet med at fremsætte det her beslutningsforslag?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at Det Konservative Folkeparti stemmer for aftalen. Jeg er rigtig glad for det, og jeg var også blevet noget overrasket, hvis Det Konservative Folkeparti havde sagt andet. Venstre og Konservative har haft et fremragende samarbejde gennem ganske mange år og har altid stået last og brast, når vi taler sikkerhedspolitik og forholdet til NATO og for den sags skyld til USA. Teoretisk kunne man godt have behandlet det her forslag på et senere tidspunkt. Det kunne man godt. Der står ikke nogen steder, at vi skal behandle det nu. Det ville være et dårligt signal at udsætte det. Det er i hvert fald Venstres opfattelse. Den amerikanske administration ville næppe tage det ned som noget positivt, at vi valgte at sige, at vi ikke vil ratificere den her aftale på nuværende tidspunkt, for hvad skulle vores begrundelse være for det?

Jeg tror, det er klogt, ikke mindst med den timing, der er lige nu, at vi gør, hvad vi kan for at sige: Det er ikke Danmark, der ikke står ved de aftaler, vi har indgået med vores traditionelt set tætteste allierede, USA. Det er ikke os, der skubber USA væk. Det tror jeg sådan set er et rigtig godt signal at sende, ikke mindst lige nu.

Fru Mai Mercado.

Det hører jeg jo egentlig, som om der ikke havde været noget til hinder for, at man kunne have fremsat det beslutningsforslag senere, når der jo immervæk også er gået halvandet år, siden man indgik den politiske aftale. Så har jeg også et spørgsmål, jeg ikke har kunnet få svar på: Har amerikanerne ratificeret aftalen, altså DCA-aftalen? Ved ordføreren det? Jeg har også stillet det som et skriftligt spørgsmål. Det kunne da egentlig være lidt interessant at høre, om Danmark som den duks, Danmark tit er, med det samme, godt nok efter halvandet år, har ratificeret en aftale, mens amerikanerne ikke har ratificeret den på tilsvarende vis.

Ordføreren.

Med hensyn til det første vil jeg sige, at det, jeg sagde, var, at der ikke er noget teknisk til hinder for, at vi udsætter det, men vi mener ikke, det ville være godt at udsætte det. Det ville sende et forkert signal. Jeg hørte også tidligere nogen spørge: Kunne man ikke tage den her aftale op igen, når der er faldet ro på det hele osv.? Jeg ved ikke, hvornår der falder ro på det hele. Jeg tror ikke, der falder ro på det hele om 3 måneder eller 6 måneder. Det, vi ser ind i, er en helt ny virkelighed. Der er det altså ret klogt, mener vi i Venstre, at vi her og nu sender det signal til USA, at vi stadig anser USA som en allieret. Vi står ved de aftaler, som vi har indgået, og vi gør, hvad der kræves for at ratificere aftalen. Det andet spørgsmål får man jo så svar på, når man har stillet et skriftligt spørgsmål.

Så er det fru Trine Pertou Mach.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at følge op på spørgsmålet om suverænitet og spørge ordføreren, om Danmark har suverænitet over de arealer, der stilles til eksklusiv rådighed for amerikansk militær. Har man suverænitet over området, der stilles eksklusivt til rådighed for en anden magt? For når man har eksklusiv brugsret til noget, er der jo nogle, der ikke er indeholdt i det, og det må være de danske myndigheder. Så vil ordføreren ikke svare ret præcis på det? Har vi stadig væk suverænitet over de områder, der i 10 år skal afleveres til amerikansk brug?

Ordføreren.

Jeg tror, vi roder lidt rundt i nogle folkeretlige begreber. Der er ikke tale om suverænitetsafgivelse; bare for at slå det fuldstændig fast. Så er det korrekt, at der kan indgås nogle aftaler med entreprenører og andet, som vil skulle løse opgaver på området efter amerikansk ret osv. Det er også korrekt, at de amerikanske soldater, der udsendt,er underlagt amerikansk straffelov, og det er sådan set ikke spor anderledes end f.eks. de danske soldater, der var i Afghanistan, og de danske soldater, der deltager i FN-missioner. De er også underlagt dansk lov og ret og skal svare over for en dansk dommer, hvis de begår noget, som er ulovligt.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak. Jeg synes egentlig, at ordføreren ved ikke at svare også svarer, at det, at vi kommer til at give amerikanerne eksklusiv brugsret til et område, også betyder, at Danmark så ikke længere har suverænitet over det. Den her aftale varer jo i 10 år, i hvert fald, hvor den er uopsigelig. Det vil den også være, uanset om USA måtte tiltage sig den kontrol over Grønland, man har givet udtryk for at man vil have, og uanset om USA måtte vælge at trække sig ud af NATO. Er det tilfredsstillende for Venstres ordfører, at vi i en 10-årig periode ikke har nogen handlemuligheder, uanset hvordan USA agerer?

Ordføreren.

Nu går det hen og bliver meget, meget hypotetisk. Det siger sig selv, at hvis vi kom i en fuldstændig ny situation, altså hvis USA blev en del af Rusland, eller hvad man kunne forestille sig, så har man jo en ny situation. Hvis USA ikke længere eksisterer, så har man en ny situation. Det er altså et meget hypotetisk spørgsmål, der stilles, og det er enormt svært at forholde sig til. Jeg synes, vi skal tage problemerne, i den rækkefølge de måtte opstå.

Så er det fru Leila Stockmarr.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig også at spørge om Venstres holdning til det her med, hvornår regeringen vil bruge retten til at tilbagekalde jurisdiktion, som der står i aftalen, for det kan vi ikke få noget svar på, i hvert fald ikke fra Socialdemokratiet. Altså, hvis en amerikansk soldat f.eks. skulle voldtage en dansk kvinde, vil Danmark så bruge den anledning til at tilbagekalde retten til jurisdiktion?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en interessant debat, og jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår den. Altså, man skal ikke have set ret mange amerikanske film og tv-serier for at finde ud af, at amerikanske dommere altså ikke ser med mildhed på forbrydelser. Der er folk, der blev idømt fængselsstraf på flere hundrede år, og der er dødsstraf i flere stater i USA. Hvis jeg var amerikansk soldat, der havde voldtaget en dansk kvinde, så er jeg stensikker på, at jeg til enhver tid ville foretrække at blive stillet for en dansk byretsdommer end en amerikansk militær straffedomstol. Så det er et meget, meget hypotetisk spørgsmål, der stilles. Og jeg kan slet ikke se, hvorfor det skulle gå hen og blive et problem, bortset fra de områder, hvor noget er ulovligt efter dansk ret, men ikke er ulovligt efter amerikansk ret, og i de tilfælde regulerer aftalen direkte, at der vil man dømmes efter dansk ret.

Fru Leila Stockmarr.

Der kan jeg jo så tilføje, at jeg har set rigtig mange film om amerikanske militærdomstole, der ikke agerer på en måde, som jeg tænker kunne være i danskernes interesse. Uddybende: Ville det ikke være et liberalt grundprincip for Venstre, at danskere, hvis rettigheder bliver krænket på dansk jord, selvfølgelig skal have deres sag vurderet af en dansk domstol som et helt grundlæggende retsprincip, og at vi ikke udliciterer vurderingen, eventuelt domsafsigelsen, til andre lande end Danmark?

Ordføreren.

Altså, det er, som om det her er noget nyt. Det er altså ikke noget nyt. Hvis en dansk soldat i Helmand udstationeret i krigen mod terror i Afghanistan begik noget strafbart, var det altså heller ikke en eller anden afghansk Taleban-domstol, der skulle håndtere det spørgsmål; så ville det foregå efter dansk ret. Og sådan foregår det selvfølgelig også omvendt. Altså, det er et velkendt princip, at soldater, der er udsendt til tjeneste i andre lande, svarer efter hjemlandets lov og ret, og så er der nogle aftaler med værtslandet. Det er der altså ikke noget nyt i.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til hr. Jan E. Jørgensen for talen. Jeg synes lidt, at Venstres ordfører begår den samme fejl, som jeg også synes Socialdemokratiets ordfører begår, nemlig det at bruge fortidens analyser til at løse fremtidens problemer, for virkeligheden er jo, at vi igennem længere tid har kunnet konstatere, at USA orienterer sig langt mere mod problemerne i Det Sydkinesiske Hav og ser Kina som hovedfjenden. Det er jo en udvikling, der er blevet sat turbo på, må man mildest talt sige, under den nye amerikanske administration. Vi har en præsident, som åbenlyst koketterer med at annektere Grønland. Vi kan se, at der i forhold til konflikten i Ukraine ikke er den samme opbakning til at støtte ukrainerne i deres frihedskamp. Og vi ved, at vi fremover kan komme til at stå med udfordringer som f.eks. et truende Rusland over for de baltiske lande. Hvorfor vælger regeringen i den situation at styrke et alliancesamarbejde med en allieret, som helt tydeligt ikke har interessen i at indgå i et alliancesamarbejde frem for at begynde at styrke alliancen med de øvrige nordiske lande og de europæiske lande? Jeg synes, at det er et historisk fejlskud, regeringen er i gang med at begå her, og som risikerer at true Danmarks fremtid.

Ordføreren.

Jamen tak til hr. Peder Hvelplund. Som det kom frem tidligere under debatten, var Enhedslisten jo også modstander af den her aftale, dengang USA havde en præsident, der hed Joe Biden – bare for at vi lige får det på plads. Lige præcis lige nu med eksempelvis Rusland, der har angrebet Ukraine, og med efterretninger om, at Rusland muligvis kunne finde på at angribe andre lande, herunder inden for en årrække måske Danmark, så ville det da i den sammenhæng være ekstra godt og ekstra vigtigt, at vi har amerikanske soldater på dansk jord, således at et angreb på Danmark også ville være et angreb på amerikanske soldater. Så vi kan diskutere frem og tilbage.

Jeg er helt enig i, at vi står i en ny situation, og jeg kan sagtens forstå bekymringen. Jeg forstår og anerkender de mange danskere, som siger: Er det her nu klogt osv.? Det er jeg helt med på. Der må vi bare fastholde og sige, at ja, det er klogt, og så prøve at forklare, hvorfor det er klogt.

Hr. Peder Hvelplund.

Det er jeg fuldstændig enig i, altså at man bør forklare, hvorfor det er klogt. Det synes jeg bare ikke lykkes særlig godt for regeringen, for vi står jo i den situation, at der er en konkret trussel imod f.eks. Grønland, der kommer fra USA, og i den situation siger man så, at man også vil styrke samarbejdet med USA, og at man vil tilbyde muligheden for, at amerikanske soldater kan være på danske baser. Kan ordføreren ikke se, at det her er et skrub forkert signal at sende på nuværende tidspunkt, når vi ovenikøbet ved, at det vil være i Danmarks langsigtede interesse at indgå i andre alliancer, primært med de nordiske lande, men i princippet også med andre europæiske lande?

Ordføreren.

Hr. Peder Hvelplund får det til at lyde, som om det er enten-eller. Altså, hvis man indgår den her aftale med USA, kan man ikke også dyrke samarbejdet med vores europæiske partnere, vores nordiske partnere. Det kan man jo godt; altså, man kan jo godt gøre begge dele på samme tid, og det gør vi jo. Vi opruster jo på livet løs ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Vi indgår et tættere og tættere samarbejde. Heldigvis sagde vi ja til at ophæve forsvarsforbeholdet i EU – det tror jeg ikke Enhedslisten syntes var så god en idé, hvis jeg ellers husker rigtigt. Så i forhold til det her med at styrke det europæiske forsvarssamarbejde står Venstre da hundrede procent bag det – modsat Enhedslisten, som sådan set slet ikke synes, at EU skulle have noget med forsvar at gøre.

Så er det fru Sascha Faxe.

Tak til ordføreren for talen. Ordføreren taler om, at Norge og Sverige jo også har lavet aftaler. Det er bare sådan, at deres aftaler ikke matcher den danske. Jeg har forsøgt at stille en del spørgsmål for at få ministeriet til at afklare, præcis hvor forskellene er. Det svar har vi ikke kunnet få. Det har været et ikkesvar. Men det betyder ikke, at vi ikke har fundet nogle af de forskelle; det er der andre der har hjulpet med. Den norske aftale tillader f.eks. nødvendig og proportionel amerikansk myndighedsudøvelse på amerikansk kontrollerede områder. Det gælder ikke for den danske aftale. Den svenske aftale tillader nødvendig og proportionel amerikansk myndighedsudøvelse på områderne og på områder i umiddelbar nærhed, hvorimod den danske aftale tillader nødvendig og proportionel amerikansk myndighedsudøvelse på amerikansk kontrollerede områder og på øvrigt dansk territorium. Vil ordføreren forholde sig til, hvorfor det er nødvendigt, at vi har den forskel?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at det ikke var den finske aftale, der blev spurgt ind til, for det er jeg ikke så god til. Den svenske og den norske skal vi måske nok kunne klare på originalsproget.

Jeg kan ikke forklare, hvad baggrunden er for mindre afvigelser i aftalerne. Jeg synes, at det må være bedst, at vi får de uoverensstemmelser afklaret i udvalgsarbejdet. Jeg ved ikke, hvad baggrunden er for, at den danske aftale ser anderledes ud end den svenske og den norske. Jeg ved heller ikke, hvor stor praktisk betydning den forskel måtte have.

Fru Sascha Faxe.

Ifølge høringssvar og flere juristers udtalelser har det rigtig vidtgående betydning. I Norge har ombudsmanden f.eks. adgang til baserne. Jeg har mine tvivl om, hvorvidt vi overhovedet kan få svar på det her i udvalgsbehandlingen. Jeg har stillet en lang række spørgsmål, også til det her, og jeg har fået deciderede ikkesvar. Kan ordføreren betrygge mig om, at regeringen faktisk vil give fyldestgørende svar på det her i udvalgsbehandlingen?

Ordføreren.

Altså, der vil jo altid være svar, som spørgeren ikke mener er fyldestgørende. Altså, jeg kan jo ikke vide, hvornår fru Sascha Faxe mener at have fået et fyldestgørende svar. Omvendt kunne jeg så spørge tilbage: Hvis fru Sascha Faxe får et godt svar på, hvad forskellen er, kan vi så regne med Alternativets opbakning?

Så er det fru Karin Liltorp.

Tak for det, og tak for talen. Nu håber jeg ikke, jeg citerer forkert, men jeg hørte ordføreren sige, at det her var det eneste forsvarlige at gøre. Der vil jeg gerne høre, om ordføreren anerkender, at flere af regeringens repræsentanter i offentlige opslag har udtrykt en stor bekymring over USA's ageren i den nuværende situation. Set i det lys kan ordføreren så ikke se et rationale i at vente og tænke sig lidt om, inden man indgår aftalen? Måske vil man endda kunne betragte det som det mest forsvarlige at gøre.

Ordføreren.

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg også åbner min mobiltelefon hver morgen i frygt for, hvad der nu måtte være sket ovre på den anden side af Atlanterhavet i løbet af natten. De er jo i en anden tidssvarende end os. Venstre ser da klart med bekymring på mange af de ting, der sker. Jeg har set, at vores formand har været ude at kalde eksempelvis toldpolitikken for tudetosset – det er et forholdsvis hårdt udtryk, men jeg er ganske enig: Det er fuldstændig tudetosset. Så der sker rigtig mange ting i USA lige nu, som vi kigger på med undren.

Men der vil jeg vende den om og sige, at netop derfor er det da vigtigt, at vi fastholder, at det altså ikke er os, der skubber USA væk, at det altså ikke er os, der ikke vil vedstå os de aftaler, vi har indgået med USA. USA består både før og forhåbentlig også efter den nuværende præsident. Det skal altså ikke være fra dansk side, at vi siger: Så kan det hele også bare være lige meget, så kaster vi vrag på et samarbejde, vi har haft med USA i omkring 80 år.

Fru Karin Liltorp.

Tak. Så vil jeg gentage mit ja-nej-spørgsmål, som jeg også stillede den socialdemokratiske ordfører tidligere: Har ordføreren fuld tillid til, at Trump ikke kan finde på at tage nogle beslutninger, der ikke er i Danmarks interesser rent sikkerhedsmæssigt?

Ordføreren.

Jeg har fuldstændig opgivet at regne ud, hvad der måtte komme derfra fremover. Der skal efterhånden rigtig meget til at overraske. Jeg vil slet ikke gå ind i sådan en hypotetisk diskussion om, hvad der måtte blive sagt og gjort. Jeg kan bare sige, at det er vigtigt, at vi bevarer roen, at vi har is i maven, at vi fra dansk side vedstår os de aftaler, vi har indgået, og fastholder, at vi altså har en alliance i NATO med USA.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Lise Bech. Værsgo.

Tak, formand. I dag behandler vi B 173 om Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen mellem Danmark og USA. Det er en aftale, der er blevet indgået af den danske regering og USA i december 2023. Jeg synes ikke, at jeg kan se nogen grund til at gentage samarbejdsaftalens indhold. Formålet med aftalen er at styrke samarbejdet mellem Danmark og USA, der er vores allierede i NATO. USA har jo indgået lignende aftaler med Norge, Sverige, Finland, de baltiske lande, Polen, Ungarn, Bulgarien, Rumænien og Tjekkiet. For vi skal stå sammen i NATO og i den vestlige verden, hvis vi vil bevare vores vestlige frihedsværdier og vores frie levevis. I Danmarksdemokraterne mener vi, at det i forhold til det konkrete spørgsmål og generelt på forsvarsområdet er vigtigt, at vi ligeledes står sammen i et bredt flertal i Folketinget om de beslutninger, vi tager.

Vi har noteret os, at der i befolkningen er en vis bekymring for aftalen, og jeg vil da også i udvalgsarbejdet stille nogle spørgsmål til nogle af de ting, der har været fremme i pressen. Men der er da partier, der allerede har stillet mange spørgsmål, og det har vi også hørt i dag Alternativet gøre. Jeg har også noteret mig, at alle aktiviteter i henhold til den aftale, vi indgår her, skal udføres med fuld respekt for Danmarks suverænitet, grundlov, forfatningsmæssige sædvane, lovgivning samt folkeretlige forpligtelser, som det hedder. Så der overdrages ikke suverænitet til USA.

Det er positivt, og Danmarksdemokraterne og jeg støtter et tæt samarbejde med USA, der fortsat er og skal være vores vigtigste allierede. Vi ser det ikke som en negativ ting, at det amerikanske forsvar er åben for en mere permanent tilstedeværelse i Danmark. Tværtimod mener vi, at amerikansk tilstedeværelse i Danmark kan styrke det danske forsvar samt binde Danmark og USA tættere sammen i den her voldsomme og svære tid, vi lever i. Det er da godt, at det amerikanske forsvar holder fast i et engagement i Europa og i Danmark. Dog kan jeg lige nævne, at amerikanerne jo ikke har aktuelle planer om at benytte sig af aftalen og placere soldater på flyvestationerne i Jylland, altså i Skrydstrup, Karup og Aalborg.

Jeg synes også, at der er blevet sagt en masse skøre ting fra Trumps side. Men hvis vi havde behandlet forslaget om den her aftale for bare et halvt år siden, havde der nok ikke været den store bekymring. USA er vores tætteste allierede og skal også være det i fremtiden. I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, at tiden er til at bryde aftaler med USA. Det ville være et meget dårligt signal at sende til dem, hvis vi løber fra en allerede indgået aftale, og i dag skal Folketinget give sit samtykke til, at regeringen har indgået den her aftale, at det samtykke siger vi ja til at give. Og så skal vi alle sammen huske på: Der er også et USA efter Trump.

Med de ord ser Danmarksdemokraterne med positive øjne på forslaget, og jeg ser frem til udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger, og den første er til hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til fru Lise Bech for talen. Nu plejer Danmarksdemokraterne jo at påberåbe sig, at de er forsvarere af danskhed og andet. Derfor er der egentlig bare to spørgsmål til ordføreren. Det ene er, om ordføreren ikke vil anerkende, at der er afgivelse af suverænitet i det omfang, at USA får eksklusiv råderet over dele af det danske territorium. Det er vel også i Danmarksdemokraternes opfattelse det, man må forstå ved en form for suverænitetsafgivelse, at her er det ikke længere Danmark, der bestemmer; her er det USA. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål handler om, at ordføreren giver udtryk for, at der er en vis bekymring i befolkningen over det her. Altså, de meningsmålinger, jeg har læst, har konstateret, at der er et flertal imod den her baseaftale. Ville Danmarksdemokraterne synes, det var en god idé at spørge den danske befolkning, om man synes, det er en god idé at udstationere amerikanske tropper på danske baser uden dansk jurisdiktion og med en eksklusiv ret for USA til at råde over de områder?

Ordføreren.

Hvis vi tager det bagfra, kan man jo sige, at hvis vi havde fået det her samtykke og fremsat det her beslutningsforslag for et halvt år siden, var der ingen, der havde gøet af det. Det, der er udfordringen – og det er jeg enig i – er jo, at Trump siger nogle mærkelige ting og nogle skøre ting. Så det er det, der er udfordringen. Men det ændrer ikke på, at Enhedslisten, der nu stiller med flere her i Folketingssalen i dag som skyts, jo ville have været imod det uanset hvad. Men nu er man jo bare ligesom »heldig«, at vi har sådan en som Trump. Vi skal skille tingene ad. Det mener jeg vi skal.

Til det andet med at have amerikanere på dansk jord vil jeg sige: Ordføreren får det jo til at lyde, som om der kommer horder af amerikanere. Det gør der jo ikke. Der kommer nogle, der skal være på nogle flyvestationer, og vi skal jo se det som en hjælp. De kommer for at hjælpe os – hvis de overhovedet kommer, for det er der tilsyneladende ikke noget der tyder på lige i øjeblikket.

Hr. Peder Hvelplund.

For det første kunne jeg godt tænke mig at få fru Lise Bech til at uddybe, hvor mange amerikanere det så er, der kommer. Nu kan jeg forstå, at det har fru Lise Bech en klar viden om. Jeg synes, det har været umådelig svært at få afklaret, hvor mange soldater vi taler om, og hvor mange der kan være tale om, så det vil jeg da gerne have fru Lise Bech til at oplyse om.

For det andet skal jeg bare forstå det i forhold til folkeafstemning. Altså, problemet med en folkeafstemning er simpelt hen, at den vil blive afholdt på et forkert tidspunkt, hvor der vil være modstand mod det, fordi befolkningen er så klog, at den også tager den nyeste viden til indtægt. Er det det, der er argumentet imod en folkeafstemning, altså at befolkningen er blevet klogere, og derfor synes fru Lise Bech, at det er forkert at spørge den på nuværende tidspunkt?

Ordføreren.

Problemet er, at når man går ud med en mikrofon og siger: Vil det være en god idé at få amerikanere på dansk jord i øjeblikket? så vil folk automatisk tænke på Trump, og det er jo det, der er udfordringen. Det er jo ensbetydende med, at man har sat sig ind i den aftale. Jeg mener, at man skal se omvendt på det og sige: Det er en fordel for os, og det er positivt for os, for vi har altså et Rusland herovre, der er meget aggressivt, og vi skal være glade for, hvis amerikanerne vil komme og hjælpe med ligesom at holde dem fra døren. De andre nordiske lande har jo det samme som os.

Undskyld, nu gik tiden.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Tak. Ordføreren siger, at alt det her foregår med fuld respekt for suverænitet. Og det står der jo også. Så kan man også sige: Hvorfor står det der overhovedet? Jeg har læst meget klimalovgivning og anden lovgivning, hvor det ikke står der, så det er nok, fordi man godt ved, at med det her er man lidt inde at røre ved noget med suverænitet. Så kan man også sige, at nu er der meget diskussion om, hvad det betyder. Jeg har lige tjekket det i ordbogen, og der står, at suverænitet betyder »en stats retlige uafhængighed af andre stater og dens magt til at bestemme over egne anliggender«. Så kan man se, at der i beslutningsforslaget bl.a. står: »Forsvarssamarbejdsaftalen giver USA øget adgang til dansk territorium og mulighed for at udføre militære aktiviteter på og fra dansk jord«. Så kan vi diskutere, om det er suverænitet, eller om det ikke er det. Det er sådan set også lige meget, hvad vi kalder det, for spørgsmålet er bare, om vi synes, det er en god idé, at USA kan føre krig på dansk territorium og fra Danmark til et andet land. Det er jo essensen af det. Vil ordføreren ikke forholde sig til mit spørgsmål om suverænitet?

Ordføreren.

Der vil ikke være suverænitetsafgivelse. Det er jo stadig væk Danmark, der bestemmer, hvor de må være, og forsvarsministeren vil jo også være inde over, og i øjeblikket vil de få lov til at være på flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg. Jeg vil bare sige, at når også de meningsmålinger siger ... Er min tid gået? Undskyld. Jeg kan ikke se, at den står i nul. (Den fg. formand (Erling Bonnesen): Du har 15 sekunder tilbage). Tak. Nå, det tager vi lige i næste runde.

Tak. Så skal vi lige tilbage på sporet, og så er det fru Theresa Scavenius.

Okay. Så er det nemlig lige præcis det, at vi afgiver noget kontrol, for amerikanerne har mulighed for på dansk territorium at udføre militære aktiviteter på dansk og fra dansk jord. Så spørgsmålet er, og det er i virkeligheden lidt til det foregående spørgsmål, at vi jo godt i Folketinget med § 19 i ryggen kan sige, at en regering gerne må indskrænke dansk territorium, at vi gerne må gå i krig med andre. Men man kunne også betragte det som et suverænitetsspørgsmål, hvor det var § 20, der skulle være gældende. Regeringen har jo flertal, så det gør jo i virkeligheden slet ikke noget, så jeg forstår ikke, hvorfor det er så farligt bare at kalde det det, det er, og så vi ligesom får testet, at det er det, det handler om. Men jeg er sådan set enig i, at jeg synes, at borgerne burde have ret til at stemme om det her. Så vil ordføreren igen kommentere på, hvorfor ordføreren ikke synes, at det er borgerne, der skal træffe denne beslutning, frem for at det er en flertalsregering med nogle støttepartier?

Ordføreren.

Det synes jeg også borgerne skulle, såfremt det var på ordentlige præmisser, og det er det ikke. For folk ser kun Trump lige p.t. Så skal man sætte sig rigtig ind i det. Jeg vil bare lige sige, at jeg faktisk i dag har set, at spørger man folk i Karup, så vil de rigtig gerne have det. Spørger man folk i Skrydstrup, vil de rigtig gerne have det. Og så kan jeg sige, at jeg selv bor tæt på Aalborg, og jeg har ingen problemer med det, hvis der skulle komme amerikanske soldater der.

Så det er fru Sascha Faxe.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren siger, at Trump har sagt en hel masse mærkelige ting – det er ikke et direkte citat, det her – og vi står i en situation, hvor der er kommet nogle høringssvar, der påpeger, at det her rent faktisk kan være mere suverænitetsafgivelse, end Folketinget har lov til at give uden at lave en folkeafstemning. Jeg er med på, at ministeriet siger noget andet, men det er jo det samme ministerium, der i øvrigt har skrevet i loven. Jura er ikke en eksakt videnskab. Der er forskellige fortolkninger.

Hvordan ville Danmarksdemokraterne forholde sig til det, hvis vi sagde: Vi lytter faktisk til de her høringssvar og giver os den tid, det tager at lave en kommission, der undersøger, om det vitterlig er sådan, at vi muligvis vil komme til at begå grundlovsbrud, hvis vi siger ja til den her aftale – så vi kan gardere os på den måde? Hvordan stiller Danmarksdemokraterne sig til at få en kommission, der ville give sig tid til at undersøge, om det er grundlovsbrud?

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke en del af regeringen, så jeg har jo ikke besluttet, at det her skal op i dag. Det er slet ikke noget, jeg ligesom forholder mig til, altså at det skulle være noget helt andet. Vi forholder os til, at vi skal godkende den her aftale, der er lavet i 2023. Det er det, vi er nødt til at forholde os til. Der er ingen suverænitetsafgivelse i det her. Der er hånd i hanke med det.

Så mener jeg simpelt hen, man skal passe på med at gøre amerikanerne til sådan nogle bussemænd, der er nogle farlige nogen at få på dansk grund. Det er de jo ikke. Vi er faktisk ret tilfredse med amerikanerne. Vi har været allieret i mange, mange år, og man kan ikke på baggrund af Trump og nogle af hans være rådgivere konstatere, at vi ikke vil have amerikanerne på dansk jord. Det mener jeg simpelt hen ikke.

Fru Sascha Faxe.

Det var nu heller ikke det, der var mit spørgsmål. Men jeg noterer, at ordføreren mener, at der er fuldstændig legitimitet i forhold til grundlov med den her aftale.

Jeg vil så måske spørge til noget af det om forholdet til amerikanerne. Nu skal det lige siges, at jeg som mange andre danskere også har et kærligt forhold til mange amerikanere og til mange dele af USA, hvor jeg har opholdt mig i længere perioder. Så det er ikke det, det handler om. Men for mig er det også vigtigt at sige, at det jo ikke er altid, vi har oplevet, at amerikanerne har gjort noget, vi tænker vi kan have tillid til. Vi husker fangeudleveringen i Irak, der gav nogle meget voldsomme billeder, og hvor man overskred nogle ting. Der er en sag fra 2018, hvor en amerikansk soldat begik overgreb i Haderslev osv. Så mener ordføreren, at man bare ubetinget har tillid til alle amerikanere?

Ordføreren.

Jeg er meget tilfreds med, at amerikanerne selv straffer dem, der eventuelt kunne udføre noget i Danmark. Jeg har selv en søn, der har været udsendt til Letland. Jeg ville da meget nødig have, at det var et andet lands strafferet, der skulle bruges, hvis han måske ikke opførte sig ordentligt, da han var af sted. Jeg er meget tilfreds med, at det er landet, der beslutter, hvordan det er. I øvrigt er der jo i mange tilfælde meget skrappere regler i USA, end der er i Danmark.

Så er det fru Trine Pertou Mach.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg synes måske, det er en lille smule frækt at sige, at Enhedslistens er heldige med, at Donald Trump sidder i Det Hvide Hus og siger mærkelige og skøre ting. Selv om jeg selv synes, at vi gør det ret godt, så tror jeg ikke, de 47 pct. af danskerne, som adspurgt i en meningsmåling i dag har givet udtryk for, at de ikke ønsker aftalen, bakker op om Enhedslisten i al almindelighed. Så det tror jeg ikke vi kan tage æren for. Så jeg vil i virkeligheden sige til ordføreren, at jeg måske lidt synes, det er en hån over for de borgere, som faktisk giver udtryk for en skepsis og en tvivl om, hvorvidt det her er klogt, at man ligesom bare fejer det af med, at det er, fordi Donald Trump siger mærkelige og skøre ting.

Så jeg vil egentlig gerne have ordføreren til at fortælle, hvordan ordføreren vil forklare sine egne vælgere, at der er områder i Danmark, hvor danske myndigheder i en uopsigelig periode på i hvert fald 10 år ikke kan få adgang, hvor vi ikke kan få at vide, hvad der foregår, og hvad der lagres, og hvor vi heller ikke kan kontrollere konsekvenserne af en adfærd. Hvis en dansker f.eks. bliver voldtaget, er det danske offers retssikkerhed jo pludselig det store spørgsmål, fordi tingene skal afklares i en domstol, der ligger langt herfra. Er det sådan, hvad Danmarksdemokraternes opfattelse af dansk suverænitet og beskyttelsen af danske borgere går ud på?

Ordføreren.

Det eventuelle danske offer vil komme ud for noget af det samme, som hvis det havde været den danske ret, der skulle give en straf for noget. På en eller anden måde er der jo hårdere straffe i USA, end der er i Danmark, men jeg er godt tilfreds med, at det er sådan. Det er da ikke, fordi jeg ville synes, det er er en god idé, hvis der sker voldtægter. Men vi skal jo heller ikke tage sorgerne på forskud, og amerikanere er altså også mennesker, præcis ligesom alle os andre.

Fru Trine Pertou Mach.

Jeg tror, at alle synes, at amerikanere er mennesker ligesom alle os andre, og i alle samfund bliver der begået voldtægter, overgreb og anden kriminalitet. Det er jo bare et spørgsmål om rettidig omhu, fru Lise Bech, noget, som jo er et godt borgerligt princip, altså at man handler i tide, fordi vi med den her aftale i 10 år skal afgive kontrollen med territorier af Danmark, og vi skal aflægge os muligheden for at føre retssager for danske statsborgere, der er blevet krænket.

Så mit sidste spørgsmål er, hvordan fru Lise Bech ser på, at man i en 10-årig periode, uanset hvad USA gør ude i verden, hvordan den amerikanske politik udvikler sig, ikke kan opsige den her aftale, og om det ud fra sådan et dansk suverænitetsperspektiv er klogt.

Ordføreren.

Det er jo et hypotetisk spørgsmål. Man kan jo ikke gå rundt og sige: Hvad nu hvis? Jeg mener, at fru Trine Pertou Mach ligesom tager sorgerne på forskud, altså hvad nu hvis USA gør? Jeg ser da også i medierne, hvad der sker, og hvad der bliver sagt om Grønland, og at han nu vil have Grønland, og det er jo også en retorik fra Trump og dem omkring ham. Men det har ikke noget med den her aftale at gøre. I den her aftale siger vi, at vi holder sammen i NATO, i Europa og i Norden, og det skal vi sådan set være tilfredse med.

Så er det fru Leila Stockmarr.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen og svarene. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren sådan helt konkret, hvordan man fra Danmarksdemokraternes side mener at det her vil styrke danskernes sikkerhed? Vi ved fra meningsmålinger, at 88 pct. af danskerne føler sig mere usikre, efter at Trump er kommet til magten, og vi ved, at 30 pct. ikke ønsker, at den her aftale skal vedtages.

Hvordan vil ordføreren gå ud og møde danskerne og sige, at de ikke må tage sorgerne på forskud, og at det her skal nok gøre dem mere sikre, når vi samtidig ved, at danskerne reelt bekymrer sig og er imod aftalen?

Ordføreren.

Først og fremmest har amerikanerne jo udtalt, at de ingen aktuelle planer har om at komme til Danmark. For Danmark er det en god idé at stadfæste den her aftale, fordi det også sender et signal til Putin om, at vi altså har nogle med os. For vi er et lille land, og derfor er det vigtigt, at vi har USA og NATO.

Fru Leila Stockmarr.

Det synes jeg ikke helt svarede på spørgsmålet. Jeg må også sige noget om hele det her med at sige, at vi ikke må tage sorgerne på forskud, og at der er andre, der støtter op om det her og siger, at det er rent hypotetisk. Det, den her aftale netop handler om, er jo, at vi åbner en ladeport for ting, der kan ske i fremtiden, af dyb principiel karakter. Vi giver nu langt hen ad vejen carte blanche til, at tingene kan udvikle sig. Der er heller ikke et loft over antallet af soldater, der kan komme ind i Danmark. Det står der i Politiken i dag.

Kan ordføreren ikke se, at det her kan være en kilde til større usikkerhed for danskerne og i særdeleshed de danskere, der kommer til at bo klos op og ned ad militærbaser, hvor der vil være amerikanske soldater, der ikke kan retsforfølges via danske domstole?

Ordføreren.

Lige før nævnte jeg til den anden ordfører, at lige præcis i nærheden af de her flyvestationer, altså Karup og Skrydstrup, er de så glade. De vil rigtig gerne have, at de kommer. Som sagt bor jeg i nærheden af Aalborg. Jeg har ingen problemer med, at de kommer. Vi har jo også haft dem i tusindvis, når der har været 4. juli. Der kommer de jo også i deres skibe, og så kommer de amerikanske soldater og fester i gaderne.

Mange tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til SF's ordfører, og det er fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Siden 2006 har USA lavet bilaterale forsvarssamarbejdsaftaler med allierede lande om at opbevare amerikansk militært materiel med mulighed for at deployere amerikanske soldater. Det første land, som lavede sådan en aftale, var Bulgarien, og siden fulgte de baltiske lande for at sikre, at der kan mobiliseres amerikanske soldater mod øst, i tilfælde af at truslen fra Rusland forværres og russisk aggression mod NATO en dag bliver en realitet. Dernæst gjorde vores naboer i Norden det samme, og i dag har både Sverige, Norge og Finland aftaler med USA om forsvarssamarbejde og baser, og nu er turen så kommet til os.

Det er ikke noget let spørgsmål at skulle tage stilling til og slet ikke i den verden, som vi lever i lige nu. Den verdensorden, vi indtil nu har kendt, er endegyldigt forbi, og måske har den været det, længere end vi selv forstår her i vores ellers så fredelige, lille andedam. Regeringen har forhandlet den her aftale om forsvarssamarbejde med den tidligere amerikanske administration, og jeg tror godt, at jeg tør sige, at meget har ændret sig siden.

Hver dag vågner vi til uforudsigelige udmeldinger og tiltag, der ryster verden i sin grundvold, fra den nye Trumpadministration. Derfor tror jeg heller ikke, at jeg er alene med oplevelsen af, at der bestemt kan oplistes en lang række gode argumenter for at stemme nej til den her forsvarssamarbejdsaftale. Den nådesløse utilregnelighed, narcissisme og manipulation, som vi har været vidne til siden Trumps indsættelse som præsident, bør få ethvert ansvarligt parti til at tænke sig om en ekstra gang. Det tror jeg ikke at SF er de eneste i salen i dag der har gjort. Men på trods af det kommer vi til at stemme ja. Det gør vi af flere årsager.

Det gør vi vigtigst af alt, fordi vi ikke mener, at Danmark skal stå i vejen for, at der kan mobiliseres et stærkt forsvar for vores venner og naboer i Norden og Baltikum med hjælp fra USA, hvis den dag måtte komme, hvor den militære trussel fra Rusland forværres og en af vores allierede har brug for vores støtte til at forsvare sig selv. Det gør vi, fordi vi i den sikkerhedspolitiske virkelighed, som vi lever i lige nu, har brug for et stærkere og mere integreret nordisk samarbejde om forsvaret i vores region, også når det indebærer at være fælles om at anerkende, at vi stadig har brug for hjælp fra USA, hvis Rusland en dag skulle angribe os, og at vi som konsekvens heraf må sørge for, at amerikanske soldater og militært materiel er tæt på og hurtigt kan mobiliseres. Vi gør det, fordi vi ikke en gang til vil byde bornholmerne at opleve, hvad det betyder, når ikke amerikanerne, men russerne kommer først.

For vores vedkommende i SF har et af spørgsmålene været, om vi for alvor har grund til at betvivle regeringens evne og vilje til at navigere Danmark sikkert igennem den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation, som vi møder i dag. Til det er svaret nej. Det har vi ikke i SF. Vi har også måttet spørge os selv, om vi i dag har et dansk og europæisk forsvar på et niveau, der reelt giver os mulighed for at takke nej til amerikansk tilstedeværelse, hvor beskeden eller usikker den end måtte være. Det kan vi måske få med tiden. Men den barske sandhed er, at vi efter årtiers forsømmelse af vores egen sikkerhed og negligering af de nødvendige investeringer i forsvaret ikke har det lige nu, og at vi dermed stadig er afhængige af hjælp fra USA.

Sidst, men ikke mindst: Hvis Danmark fravælger forsvarsaftalen med amerikanerne, skubber vi så selv på en udvikling, der forringer relationen til USA på et kritisk tidspunkt? Det kan jeg være alvorlig bange for. Faktum er desværre, at Europa og Danmarks evne til at afskrække Rusland militært langtfra er, hvad den bør være, uden USA. Det er en kendsgerning, som vi langsomt, men sikkert skal forsøge at rette op på.

Samtidig er presset mod EU, mod Danmark og ikke mindst mod Grønland utilstedeligt. Det er der ikke nogen her i Folketinget der ikke mener. Det er vores og alle andre småstaters grundvilkår, at i den nye verdensorden, vi skal forholde os til, kan de præmisser, vi lægger til grund i dag, meget vel have ændret sig i morgen. Jeg har respekt for, at man kan lande på en anden konklusion end den, vi i SF er landet på. Men sandheden er, at vi alle, uanset hvordan vi stemmer om den her aftale, løber en risiko.

SF stemmer for aftalen, som regeringen har forhandlet med USA under den tidligere amerikanske administration, bl.a. fordi regeringen har forsikret os om, at den opfatter de allianceforhold, der forelå ved aftalens indgåelse, som en præmis for forsvarssamarbejdet med USA, og fordi vi har tillid til, at regeringen vil varetage aftalen i Danmarks interesser – også selv om det er svært. For sjældent har vi haft mere brug for at stå sammen om de svære valg end i de her år. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Theresa Scavenius.

Mange tak. Hvad mener SF om, at amerikanerne kan have mulighed for at udføre militære aktiviteter på og fra dansk jord? Ordføreren taler meget om Trump, men jeg mener sådan set, at det her er et principielt politisk spørgsmål: Synes vi, de skal kunne føre krig på dansk territorium og fra dansk territorium? Videre står der, at det vil være en mere permanent tilstedeværelse, de vil have Danmark. Jeg ved godt, at det kan opsiges efter 10 år, men der står, at det i udgangspunktet vil være mere eller mindre permanent. Så hvad mener ordføreren om det?

Jeg kan også forstå på den debat, vi har haft, at der stadig væk er meget tvivl om, hvorvidt der er tale om en suverænitetsafgivelse eller ej. Hvad mener ordføreren om det? Og vil ordføreren f.eks. støtte det forslag, som fru Sascha Faxe kommer med, og som er rigtig godt, om at få det afklaret enten i en kommission eller gennem en høring? På den måde kan man blive mere afklaret omkring de her spørgsmål, som ordføreren også siger ligger hende på sinde.

Ordføreren.

Det var mange spørgsmål på en gang. Jeg beklager, hvis jeg ikke får svaret på dem alle sammen. I forhold til om det her er permanent, så står der i bemærkningerne til det her forslag, at »de amerikanske styrkers, deres pårørendes og amerikanske leverandørers tilstedeværelse på dansk territorium er af ikke-permanent natur og uanset varighed anses for at være midlertidig.« Så det vil være mit svar på det.

Det her handler ikke om, om amerikanerne kan føre krig fra dansk territorium uden vores samtykke. Der står meget tydeligt i de her aftaler, at det handler om at varetage Danmarks og Danmarks nærområdes sikkerhed, og at vi, som jeg opridsede i min tale, er i stand til med meget kort varsel at yde bistand til vores allierede og vores naboer i Baltikum og resten af Norden ved at kunne sende amerikansk militært materiel og soldater om nødvendigt af sted, hvis den russiske trussel forværres. Det synes jeg vi skal holde fast i her, for det er faktisk det, der er årsagen til aftalen.

Fru Theresa Scavenius.

Tak. Deres tilstedeværelse anses for midlertidig uanset varigheden – det er sofisteri. Det betyder, at det kan være permanent, men lad os lægge det til side.

Der står ordret – så det, ordføreren siger, er ikke korrekt – at USA kan udføre militære aktiviteter på og fra dansk jord. Det er det, der står. Der står ikke noget om dansk sikkerhed; det står der faktisk ikke noget om i lige den sætning. Så hvis ordføreren ikke mener, at det skal være muligt, skal vi jo have ændret den sætning, inden SF kan stemme for det.

Så var det andet spørgsmål, jeg havde, om vi skulle have en afklaring af, hvorvidt det her er en suverænitetsafgivelse. Igen vil jeg sige, at jeg ikke tror, det er så farligt, for der er et stort flertal for det, men vi skal bare vide, hvad der bliver stemt om.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at der er tale om suverænitetsafgivelse her. Som det har været sagt tidligere, er det her en mellemstatslig aftale, og det synes jeg egentlig der er ret sikre vurderinger for. Nu læser jeg op igen som svar på det andet spørgsmål, som fru Theresa Scavenius stiller. Der står også i bemærkningerne til forslaget, at »de amerikanske styrkers tilstedeværelse bidrager til at styrke sikkerheden og stabiliteten i Danmark og Danmarks nærområde,« og at det hele i øvrigt foregår inden for rammerne af det, der hedder NATO's statusoverenskomst, altså regler og rammer for, hvordan vi passer på hinanden og samarbejder i NATO. Det er en forsvarsalliance, og det vil sige, at det her handler om at sikre vores fælles forsvar.

Så er det fru Sascha Faxe.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Baseaftalen har jo fyldt en del på de sociale medier for mange af os, og selv om jeg ikke er medlem af ordførerens parti, må jeg sige, at i mine spor er der virkelig mange, som har spurgt til ordførerens partis politik, så derfor kommer jeg til at stille et af de spørgsmål, som jeg er blevet stillet rigtig mange gange fra folk derude, og det er: Hvor går grænsen for SF i forhold til den her aftale? Altså, hvad skal USA gøre, før Socialistisk Folkeparti trækker støtten til et forslag som det her og til USA?

Ordføreren.

Det synes jeg er et meget hypotetisk spørgsmål. Noget af det, der betrygger mig i det her forslag og i aftalen med USA, som den står skrevet lige nu, er, at der jo for det første står, at den er under forudsætning af, at der er gensidig respekt for vores suverænitet, både for Danmarks og USA's vedkommende. Der står, at en forudsætning er, man overholder forholdene og principperne i FN-pagten og i øvrigt i Den nordatlantiske traktat, altså inden for NATO, at man anerkender folkeretlige forpligtelser – det er meget vigtigt; det tror jeg også er meget vigtigt for Alternativet – og at det i øvrigt, som jeg også sagde til den foregående spørger, foregår inden for rammerne af NATO's statusoverenskomst, altså NATO's SOFA. Så det her er jo ikke et nyt samarbejdsformat, det er afprøvet i en lang række af vores allierede lande som Finland, Norge og Sverige tættest på, men også i Baltikum, og der er ret gængse regler og rammer for, hvordan det skal foregå. Hvis der sker noget ekstraordinært en dag, f.eks. et brud på folkeretten, er det jo en anden situation, men det må regeringen forholde sig til i den givne situation.

Fru Sascha Faxe.

Tak, og tak for svaret. Jeg vil måske lige minde om, at jeres parti selv har sagt, at man opfatter USA's leder som utilregnelig.

Ordføreren taler om, at det skal foregå inden for NATO-samarbejdet, og det er jeg også med på er en betingelse for Socialistisk Folkeparti i det her. Nu er det så sådan med aftaler, at de i vid udstrækning også baserer sig på tillid, så hvis USA træder ud af NATO og har et vist antal soldater i Danmark, baser, våben osv., hvordan vil Socialistisk Folkeparti så sikre sig, at de her soldater faktisk tager hjem og vi får fjernet våbnene, hvis USA modsætter sig?

Ordføreren.

Min fornemmelse af amerikanerne, også før Trump i øvrigt, er, at de gerne vil ud af Europa. Jeg betragter egentlig den her aftale som den daværende amerikanske administrations, Bidenadministrationens, forsøg på at efterlade nogle sikkerhedsgarantier, fordi vi jo stadig væk i Danmark og Europa har brug for USA, hvis der sker noget alvorligt. Vi kan ikke selv, desværre. Så jeg tror ikke, at det egentlig er en risiko, at vi kommer til at stå i en situation, hvor USA ikke vil ud. Tværtimod har de arbejdet på det i mange år, også før Trump.

Så er det fru Trine Pertou Mach.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det er jo ikke lang tid siden, at SF holdt landsmøde, og der er der i en politisk udtalelse, tror jeg det hedder, et par linjer, der handler om den her aftale, som vi diskuterer lige nu, og jeg vil gerne lige læse op, hvad der står: »På nuværende tidspunkt er det en forudsætning for at SF kan acceptere etablering af amerikanske baser i Danmark, at USA er fuldtonet medlem af NATO, herunder at ville leve op til artikel 5.«

På hvilken måde mener ordføreren at aftalen, som hr. Lars Løkke Rasmussen underskrev i december 2023, samt det beslutningsforslag, der ligger foran os, opfylder det?

Det mener jeg, fordi det står der. Der står i beslutningsforslagets bemærkninger, at USA er en allieret; de er medlem af NATO, og de respekterer artikel 5. Det står som en præmis, og det står ved siden af alle de andre ting, som jeg har oplistet før, altså at vi har respekt for hinandens suverænitet, at man overholder forhold og principper i FN-pagten i NATO og anerkender folkeretslige forpligtelser osv. osv. Så for mig at se er det egentlig en fin sikkerhed for, at forudsætningen for den her aftale set med regeringens briller – for det er jo deres forslag, vi behandler her – er de her forhold. Hvis de ændrer sig, og det vil jeg gå ud fra at regeringen er enig i, så er situationen en anden.

Det synes jeg er nødvendigt i den nuværende situation. For jeg er også enormt bekymret, hver gang jeg tænder for nyhederne om morgenen og Trump åbner munden, men det her handler jo i første omgang om at sikre vores egen region, vores naboer i Baltikum og i Norden, vores allierede, og sørge for, at hvis der sker noget alvorligt, så kan vi få hjælp af USA. Så må vi se, om de vil det til den tid, men det skal ikke være os, der skubber dem væk, slet ikke i sådan en situation som den, vi står i nu.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak for det. Jeg kan godt huske engang, hvor jeg havde en kæreste, som gik fra mig, og jeg råbte desperat: Du elsker mig jo stadig. Det føltes godt i min mave, men det fik ham ikke til at elske mig mere af den grund, og han kom heller ikke tilbage. Jeg tænker lidt, at den her garanti, som fru Anne Valentina Berthelsen taler om, er lidt af samme karakter, for det er noget, der står i et dansk beslutningsforslag, men som jo ikke binder amerikanerne. Det er jo et mantra, som vi siger fra vores side. Så hvor finder SF den garanti, som SF kræver at der skal være?

Ordføreren.

Den finder jeg i den her ordlyd fra regeringen. Det er jo klart, at vi ikke haft mulighed for at forhandle med USA, så jeg kan ikke afkræve Trump en garanti. Jeg ville også tvivle på, at han ville give mig den, hvis jeg spurgte ham. Men i det her ligger der en tillid til, at regeringen trods alt med den bemærkning, der er indskrevet, kommer til at agere efter, at forudsætningerne for den her aftale er, at USA er en allieret.

Jeg må også sige, at i det helt hypotetiske scenarie, hvor USA ikke længere er det, så vil jeg uden at lægge ord i munden på ministrene tro, at situationen også i deres øjne vil være en anden.

Fru Leila Stockmarr.

Tak til ordføreren for talen. Som jeg hører ordførerens indledning i talen, vurderer man fra SF's side, at man har tiltro til, at regeringen vil bruge det her mandat fra Folketinget forsvarligt og ordentligt. Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge SF, om man set med de historiske briller mener, at regeringerne, også med de partier, der sidder i regering nu, har forvaltet det udenrigspolitiske mandat, regeringen har fået, bl.a. i Irak og Afghanistan, som man ønskede det fra SF's side?

Ordføreren.

Jeg synes, der er en lang række tilfælde, hvor regeringer, skiftende regeringer i øvrigt, ikke har gjort det. Men vi står jo i en helt ekstraordinær sikkerhedspolitisk situation, som har samlet Folketinget om at imødegå den russiske trussel, som det her jo handler om, og også med den nuværende situation, hvor Trump er blevet indsat som præsident i USA igen og vi samles om at håndtere de udmeldinger, der kommer fra USA. Det synes jeg er en god start for en forsikring fra regeringen om, at de faktisk den her gang stiller sig rigtigt. Jeg har tillid til, at man kommer til, hvis situationen ændrer sig markant, at stille sig anderledes.

Jeg kunne vende spørgsmålet om og spørge Enhedslisten: Hvad er alternativet til det her? FE vurderer, at den russiske militære trussel kan forværres inden for en ganske kort årrække, og at man sådan set kan angribe Europa under de rigtige forudsætninger. Hvad skal vi gøre, hvis ikke vi har adgang til USA og hjælp fra dem på det tidspunkt?

Fru Leila Stockmarr.

Det var jo netop det samme efter 9/11; der var vi også i en helt ekstraordinær situation, der gjorde, at vi vedtog nogle ting på den baggrund. Og nu står vi igen i en helt ekstraordinær situation. Det er jo det, der gør sig gældende, når man tager afgørende beslutninger, der gælder sikkerhedspolitik. Lad nu det ligge.

Et næste spørgsmål vedrører, at som jeg har læst SF's tolkning eller vurdering af de trusler, der kommer fra Donald Trump, om en mulig annektering af Grønland, så er det jo noget, SF faktisk tager meget alvorligt. Og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge SF, om SF, såfremt Donald Trump skulle gå videre med planen om at annektere Grønland og reelt handle på det, inden en tredjebehandling af det her forslag så vil stemme nej til forslaget?

Ordføreren.

Altså, det ville jo være et brud på folkeretten, og vi sætter trods alt folkeretten højere end den her aftale.

Så er det fru Karin Liltorp.

Tak. Og tak til ordføreren for talen. Nu nævnte ordføreren den russiske trussel, men ikke så meget den amerikanske trussel. Og jeg prøver stadig væk at forstå, hvordan SF kan stemme for en uopsigelig forsvarsaftale med USA, når det netop er den amerikanske præsident, der både har sået tvivl om NATO og truet rigsfællesskabet direkte. Mener SF oprigtigt, at det er en stabil og ansvarlig partner at lægge dansk sikkerhedspolitik i hænderne på?

Ordføreren.

Først og fremmest mener jeg ikke, at vi lægger dansk sikkerhedspolitik i hænderne på amerikanerne. Det er stadig væk det danske forsvar, der har det primære sikkerhedsansvar på de områder og de baser, der er tale om. Det skal koordineres med danske myndigheder, og rammerne for aftalen er ret klare. Jeg vil ikke gå igennem dem igen, for vi har talt rigeligt om dem i debatten.

Det er klart, at vi er meget bekymrede over de udmeldinger, der kommer om Grønland, men i lighed med Venstres ordførers bemærkninger tidligere vil jeg sige, at det her jo er en anledning til at vise amerikanerne, at vi sådan set gerne vil styrke samarbejdet, og at vi stadig væk mener, at der er grundlag for en ordentlig dialog. Og det skal ikke set med vores øjne være Danmark, der skubber USA fra sig som allieret. Det er også, fordi vi jo desværre stadig har brug for amerikanerne, hvis der sker noget alvorligt.

Hvis der skal være et brud på alliancen, må det være USA, der tager det første skridt, og så er vi jo i en helt anden ekstraordinær situation, som ikke kun påvirker Danmark, og hvordan vi stiller os, men som påvirker NATO som helhed og Europa.

Fru Karin Liltorp.

Nu er der jo ikke nogen tvivl om, at SF historisk set har været en markant stemme mod atomvåben på dansk jord. Hvordan kan SF nu acceptere vage amerikanske forsikringer uden kontrol, uden mulighed for kontrol, uden inspektion og uden garanti for, at der ikke placeres atomvåben i Danmark? Hvad er det, som har ændret sig, siden I nu skifter position?

Ordføreren.

Der er ikke noget, der har ændret sig. Jeg tror, at jeg er lidt forvirret over ordførerens spørgsmål, for der står jo direkte i den her aftale, at der ikke er nogen ændring af dansk atompolitik – og nu læser jeg op igen:

» ... herunder i forhold til oplagring af visse våbentyper på dansk territorium, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 2.«

Altså, der står, at man stadig har respekt for det. Regeringen sagde også, allerede dengang man indgik aftalen med amerikanerne, at der ikke er nogen ændring i dansk atompolitik på baggrund af den her aftale. Så jeg er ikke sikker på, hvor ordføreren får det fra.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Og tak til fru Anne Valentina Berthelsen for talen. Jeg synes, at SF's ordfører er modig, når SF's ordfører karakteriserer spørgsmål som hypotetiske. Hvis jeg ser tilbage på, hvad der er sket de seneste 70, 75, 80 dage, så synes jeg, at der er mange spørgsmål, man kunne have rejst for 3 måneder siden, hvor man ville kunne have sagt, at det jo var et fuldstændig hypotetisk spørgsmål, men som nu har vist sig at være den skinbarlige sandhed – bl.a. truslen om annekteringen af Grønland fra den amerikanske administrations side eller primært fra Trump og Vance.

Derfor synes jeg heller ikke, at det her kun er et spørgsmål om, hvad SF vil gøre inden en eventuel tredjebehandling; det er jo også et spørgsmål om, om der, hvis man nu forestiller sig, at USA gør alvor af truslen om at annektere dele af rigsfællesskabet, så står noget i aftalen, der sikrer, at aftalen bliver opsagt. Eller hvilken sikkerhed har vi for, at den her aftale ikke fortsætter, samtidig med at USA annekterer dele af rigsfællesskabet?

Ordføreren.

Jeg deler hr. Peder Hvelplunds opfattelse af, at mange ting, man troede var hypotetiske, kan vise sig at blive til virkelighed. Det er jo også derfor, at jeg i min tale siger: Vi kan komme til at tage fejl, og der er ikke nogen garantier i den her situation, der er ikke nogen sort-hvide svar. Vi kan kun gøre det, som vi på nuværende tidspunkt mener er det rigtige for dansk sikkerhed.

Hr. Peder Hvelplund spørger til, hvordan det her er en garanti for, at der gøres noget andet, hvis der f.eks. sker det, at man annekterer Grønland. Jamen der står, at den her aftale bygger på respekt for folkeretlige forpligtelser, at der er respekt for dansk suverænitet, for FN-pagten, for Den Nordatlantiske Traktat og ikke mindst det, vi i SF har efterlyst at få skrevet ind, altså at USA er en allieret, er medlem af NATO og respekterer artikel 5, og mange af de her ting er der jo brud på, hvis og såfremt USA skulle annektere Grønland, og så er situationen en helt anden, som regeringen jo så må forholde sig til.

Hr. Peder Hvelplund.

Men problemet er jo netop det der med, at så må regeringen forholde sig til det, for hvilke garantier ligger der i forhold til det her? Altså, det her er jo en 10-årig uopsigelig aftale med USA, som giver nogle temmelig vidtgående beføjelser i forhold til at kunne råde over dansk territorie, i forhold til danske baser, hvor man har egen jurisdiktion, og hvor vi ikke har nogen garanti for, hvad der foregår. Samtidig med at vi har et USA, som bevæger sig væk fra os som alliancepartner, laver vi en 10-årig uopsigelig aftale med dem, altså samtidig med at der er risikoen for, at der kan ske en anneksion af dele af kongeriget, at de kan træde ud af NATO, og at de i hvert fald kan indgå en fredsaftale i Ukraine, som ikke respekterer folkeretten. Der har vi jo ikke nogen garantier. Er det ikke en meget udsat aftale at bevæge sig ind i under de vilkår, vi er under nu?

Ordføreren.

Den medfører jo en masse dilemmaer og spørgsmål, som jeg også har berørt i min tale. Og som jeg også sagde, er det her jo ikke nemt, men den garanti, der for os i SF ligger her, er den garanti, regeringen giver. Trump vil aldrig kunne give en garanti, men regeringen giver en garanti, som er, at det her er forudsætningerne for det samarbejde.

Jeg tænker også, at Enhedslistens ordfører er enig i, at hvis Danmark en dag er i krig med USA og de ikke længere er en allieret, så har vi ikke mere at samarbejde om; så er der et brud på en lang række af de ting, der står i den her tekst, og så må regeringen agere efter det.

Mange tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så kan vi gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Carsten Bach. Værsgo.

Tak for det, formand. I en tid præget af internationale spændinger og et mere uforudsigeligt trusselsbillede er det afgørende, at Danmark fortsat kan sikre et fundament for det transatlantiske samarbejde. Forsvarssamarbejdsaftalen, som behandles i det her forslag, er netop et udtryk for, at vi opdaterer fundamentet og den juridiske ramme for en mulig amerikansk militær tilstedeværelse her i landet, som modsvarer både nutidige og eventuelt fremtidige sikkerhedsbehov.

Samtidig vil jeg gerne anerkende den utryghed, flere danskere føler ved den nuværende udvikling i Washington. Der er nye og helt anderledes politiske meldinger fra Det Hvide Hus, og usikkerhed kan derfor opstå, når vi lige netop nu står her og skal give grønt lys til en forsvarsaftale med USA. Men jeg og Liberal Alliance mener, at alt andet end en vedtagelse af aftalen vil betyde, at vi giver amerikanerne en undskyldning for at trække sig fra det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. Det er tiden ikke inde til. Vi ønsker bestemt ikke at gamble med nationens sikkerhed.

Liberal Alliance mener, at Europa på den ene side bør tage større ansvar for sin egen forsvars- og sikkerhedspolitik og styrke den europæiske militære kapacitet, men vi er på den anden side nødt til at acceptere, at vi fortsat er dybt afhængige af et tæt og velfungerende samarbejde med USA, særlig når det gælder de militære muskler og den operative kapacitet, vi ikke selv kan matche. Disse to spor må trods deres forskellighed fungere side om side. Vi skal styrke vores eget europæiske forsvar, men samtidig fortsat stå fast på den transatlantiske alliance.

Der har været amerikanske tropper på europæisk jord i 80 år, og det har vist sig at være en god ordning for os europæere. Den sikkerhedspolitiske stabilitet, vi har nydt godt af, skyldes ikke mindst USA's engagement. Derfor mener vi ikke, at tiden er inde til et stort politisk slagsmål om disse forhold. Det bliver i hvert fald ikke os i Liberal Alliance, der forsøger at score nogle billige politiske point på bekostning af Danmarks sikkerhedspolitiske fundament.

I offentligheden er der rejst bekymringer om retspraksis, magtbeføjelser og straf. De dele er blevet hegnet fornuftigt ind i aftalen, hvilket også fremgår af høringssvar og bemærkninger til selve lovforslaget. Danmarks suverænitet er sikret, og vi bevarer den overordnede myndighed, mens de amerikanske styrker ganske vist får særlige rettigheder, men kun inden for lovhjemlede rammer. Samtidig fremhæver aftalen respekten for vores nationale lovgivning og også internationale forpligtelser.

I Liberal Alliance vurderer vi altså, at de dele, der har vakt bekymring i offentligheden, er håndteret tilfredsstillende. Vi finder det klogest at bakke regeringen op og give samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne indgår denne forsvarssamarbejdsaftale med USA. Set i lyset af udviklingen rundtom i verden er det vigtigt at sende et klart signal om, at Danmark ikke ønsker at svække det transatlantiske samarbejde, men derimod vil styrke det på en snusfornuftig og ansvarlig måde, og derfor støtter Liberal Alliance beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Theresa Scavenius.

Mange tak. Det her beslutningsforslag har jo ophæng i § 19, stk. 2. Hvorfor har det egentlig det? For når man læser, hvad der står i det, handler det om, at Folketinget skal give samtykke til anvendelse af militære magtmidler mod fremmede stater. Det passer jo meget godt med det, som jeg netop har læst op til nogle andre ordførere, nemlig at forslaget her giver mulighed for, at USA kan udføre militære aktiviteter på og fra dansk jord. Så det her beslutningsforslag handler faktisk om, at vi giver regeringen tilladelse til at føre krig sammen med USA – men til hvad og hvorfor? Jeg synes, det er interessant, at Folketinget ønsker at give den kontrol væk til regeringen og til en anden stat. Jeg synes, at vi skulle bevare noget demokratisk kontrol. Så hvad med, at man sagde: Jamen vi vil ikke give det her samtykke; amerikanerne må godt være her, men hvis de skal indgå i en krig fra dansk territorium, skal de altså lige komme og spørge Folketinget hver gang?

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg er en lille smule i tvivl om, om der overhovedet var et spørgsmål i spørgerens korte bemærkning. Det, vi jo gør med aftalen her, er sådan set, at vi ratificerer den aftale, som regeringen har indgået, altså en forsvarssamarbejdsaftale med amerikanerne. Det mener vi i Liberal Alliance er det rigtige at gøre ud fra de forudsætninger, der er beskrevet i lovforslaget, og også de bemærkninger og garantier, der er givet derudover. Hvis ikke det er svar nok på spørgsmålet, må spørgeren jo gentage spørgsmålet.

Spørgeren.

Ja, jeg tror, jeg stiller spørgsmålet igen. Forslaget har ophæng i § 19, stk. 2 og stk. 1, 2. pkt., og det handler om det her med, hvorvidt man må anvende militære midler imod andre lande. Det vil sige, at Folketinget nu giver samtykke til, at regeringen sammen med amerikanerne kan udføre krig fra dansk territorium. Så er pointen bare, at det i andre sammenhænge bliver givet i konkrete tilfælde – en krig i Irak, en krig i Afghanistan. Det er i enkelttilfælde. Her er det mere en generel tilladelse i samarbejde med amerikanerne, som har en mere eller mindre permanent tilstedeværelse på dansk territorium. Så spørgsmålet er: Hvad mener ordføreren om det? Kunne man lave strammere demokratisk kontrol, hvis der skal føres krig fra Danmark?

Ordføreren.

Jeg mener, at vi med den aftale, regeringen her forelægger for Folketinget, har fint parlamentarisk kontrol og demokratiske rettigheder i et fremadrettet militært samarbejde med amerikanerne. Jeg mener, at aftalen er hegnet rigtig fint ind i forhold til de potentielle militære aktiviteter, som Danmark og amerikanerne i samarbejde ville kunne udføre fremadrettet.

Tak. Den næste spørger hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til hr. Carsten Bach for talen. Hr. Carsten Bach siger, at det her ikke skal gøres til et politisk slagsmål, og at det handler om Danmark og danskernes sikkerhed, men er det ikke lige præcis det, som flertallet af partier her gør, nemlig gør det til et politisk slagsmål, fordi man er på direkte kollisionskurs med det, som er befolkningens opfattelse? Ifølge den seneste meningsmåling fra Epinion, som jeg i hvert fald har set, tror jeg det er omkring 43 pct., som siger nej til aftalen; det er 28 pct., der siger ja til aftalen. Det er udtryk for, at det i det her tilfælde Folketingets flertal og regeringen, som er helt uenig med befolkningen og derfor kaster sig ud i et politisk slagsmål omkring det her. Det er i hvert fald ikke befolkningen, der deler opfattelsen af, at det her er en styrkelse af danskerne og Danmarks sikkerhed.

Er Liberal Alliance villig til at sige, at inden vi ratificerer den her aftale, giver vi befolkningen mulighed for at tage stilling til den, for det ville være det, der sikrer bedst muligt, at vi ikke havner i et politisk slagsmål med befolkningen?

Ordføreren.

Det gode ved politiske slagsmål er jo, at vi lever i et demokrati, og at der i hvert fald i Danmark sådan inden for en 4-årig periode er folketingsvalg, og der vil man jo så som vælger kunne stemme på nogle af de partier, der så ikke er med til at ratificere den her aftale. På den måde får man jo mulighed for på et senere tidspunkt at afgive sin stemme.

Spørgeren.

Det er jo bare lidt sent, når man indgår en 10-årig uopsigelig aftale, som binder. Når man på det her punkt er på koalitionskurs – det handler om at binde Danmark til USA, som tydeligvis ikke betragter sig selv som en forpligtet allieret i forhold til Danmark – er det jo lidt sent, at man så bagefter kan komme og sige, at det synes vi var en fejl, men vi kan så i øvrigt ikke gør noget ved det. Ville det ikke være mere ærligt og mere i overensstemmelse med de demokratiske spilleregler, at et så afgørende spørgsmål, som binder Danmark i så mange år frem i tiden, særlig i en situation, hvor vi stå i en enorm usikker og ustabil tilstand, i forhold til hvem der har vores alliancepartner, at man da gav mulighed for at spørge befolkningen?

Ordføreren.

Jeg mener ikke på nogen som helst måde, at den her aftale og behandlingen her i Folketingssalen er på kollisionskurs med de demokratiske spilleregler.

Den næste spørger er fru Sascha Faxe.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Nu er ordførerens parti jo rigtig glad for privatisering generelt i Danmark, så derfor tænker jeg, at det kunne være interessant at høre, hvad Liberal Alliance tænker om, at private amerikanske sikkerhedsselskaber, som f.eks. det gamle Blackwater, der nu hedder Constellis, kan operere med våben i Jomfru Ane Gade eksempelvis. Det er noget af det, som man fra regeringens side ikke har kunnet afvise, og som ligger som en mulighed. Så hvordan stiller man sig, i forhold til at private amerikanske sikkerhedsselskaber med våben kan agere i det offentlige danske rum på baggrund af den her aftale?

Ordføreren.

Al aktivitet og udøvelse fra amerikansk side skal jo ske i koordination med danske myndigheder, kan man sige, og på den måde tror jeg, at den utryghed, som spørgeren omtaler der, jo sådan set er hegnet fint ind for mit vedkommende. I forhold til det med at bruge private aktører på forsvarsområdet er det jo i virkeligheden også Liberal Alliances ønske, at vi i det danske forsvar gjorde væsentlig mere brug af private aktører, end vi gør på nuværende tidspunkt.

Spørgeren.

Nu omtalte jeg slet ikke utryghed, så det må stå for ordførerens regning. Jeg var egentlig nysgerrig på, om det er noget, man ser venligt på, altså at man synes, det er en fed ting ved den her aftale, at vi nu får private amerikanske aktører på dansk jord.

Ordføreren.

I det omfang at amerikanerne vælger at udføre deres aktiviteter ved hjælp af private aktører, og at de jo i øvrigt som beskrevet i aftalen her indgår under samme vilkår, som amerikanske soldater vil gøre det, altså i koordination med myndigheder og i øvrigt inden for dansk lovgivning og retslige rammer, så er det egentlig fuldt ud i overensstemmelse med min overbevisning og med Liberal Alliances overbevisning.

Tak. Så er det fru Trine Pertou Mach.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til det her med, at det ikke er politisk. Det her er jo et sindssygt politisk spørgsmål. Udenrigspolitik er ikke sværere end så mange andre politikområder, heller ikke for den almindelige befolkning.

Men når nu vi står i en situation, hvor vi diskuterer kongerigets suverænitet og trusler mod Grønland, som alle tager dybt, dybt alvorligt, hvordan kan ordføreren så egentlig sige, at i forhold til det her, der så også handler om relationen til USA, men som bare foregår på dansk territorie, skal vi ikke gå så højt op i retorikken? Der siger ordføreren, at det bare er retorik, og at vi bare skal indgå det, for det er vigtigt for vores sikkerhed.

Hvordan hænger de to ting sammen? Hvordan kan noget, der er bekymrende og farligt mod nord, være mindre bekymrende og farligt her?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at jeg sagde, at spørgsmålet ikke var politisk. Det, jeg gav udtryk for i min tale, var, at jeg ikke ønskede noget stort politisk slagsmål om det. Ligesom flere andre ordførere har givet udtryk for, er der en bekymring for den retorik, vi ser i Det Hvide Hus og fra den nye amerikanske præsident. Det tror jeg at der er bredt i den danske offentlighed, og jeg og Liberal Alliance er også bekymret for den retorik. Det er da noget, vi følger meget tæt og følger nøje med i.

Spørgeren.

Tak. Så er jeg ked af, hvis jeg misforstod, hvad ordføreren mente med det om det politiske. Nu er den her aftale jo en, der bliver indgået for en periode af i hvert fald 10 år, og hvor der ikke er nogen som helst indbyggede forudsætninger, der gør, at den kan bortfalde. Der er ikke noget, der ligesom kan ske, som gør, at den bortfalder. Der kan man så placere det ansvar hos regeringen og finde ud af, hvad der skal ske, men jeg synes egentlig, at vi har et ansvar herinde i Folketinget, når vi skal sidde og stemme om det, i forhold til hvordan vi vil forholde os til det.

USA har jo både truet med at bruge militære midler for at få sin vilje og bruge økonomiske midler for at få sin vilje. Lige nu bruges de økonomiske midler i fuldt flor med toldkrige mod 85 lande hen over verden. (Den fg. formand (Theresa Berg Andersen): Tak!). Hvordan ser ordføreren egentlig på risikoen for, at der også kommer militære midler i brug inden for 10 år?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg nåede at få hele spørgsmålet med. Der bliver her i salen tidligere i debatten, også af spørgeren og af andre spørgere, fremsat en lang række hypotetiske, mulige scenarier. Jeg tror bare, at det er vanskeligt at forholde sig til alle mulige og måske ikke mindst umulige scenarier i øjeblikket, særlig fordi nogle af de umulige scenarier jo i virkeligheden godt kan blive til virkelighed, som vi har set af den retorik, der udfolder sig fra Det Hvide Hus på det seneste.

Tak til ordføreren. Der er ikke stillet flere spørgsmål. Jeg vil appellere til, at man forsøger at overholde sine taletid; ellers kan det her blive meget langt.

Vi går videre, og den næste ordfører på talerstolen er hr. Peter Have fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Det her beslutningsforslag tager udgangspunkt i grundlovens § 19, stk. 1, og har som formål at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne kan indgå en bilateral forsvarssamarbejdsaftale med USA. Først vil jeg sige, at det her beslutningsforslag baner vejen for at styrke Danmarks sikkerhed og vores fælles forsvarspolitik i både Danmark og Europa. Vi står over for øgede trusler mod NATO, og de geopolitiske spændinger er større end nogen sinde. Derfor er det afgørende, at Danmark tager et aktivt ansvar for at sikre vores fælles fremtid. Det gør vi bedst i et samarbejde med USA, fordi Danmark og USA historisk har haft meget tætte bånd.

For mere end 70 år siden – i 1949 – tog Danmark sammen med USA og ti andre nationer initiativ til at stifte NATO. I den forbindelse var demokrati, menneskerettigheder og retsprincipper det fælles værdigrundlag, som vi byggede NATO på, og siden er der kommet 24 nationer til. Den sikkerhedspolitiske situation, som vi ser i Europa, og det pres, der er på NATO, viser, at vi i Europa og ikke mindst i Danmark skal påtage os et større ansvar for vores sikkerhed. Derfor handler dette beslutningsforslag og det efterfølgende lovforslag om Danmarks sikkerhed og om vores evne til at bidrage til et stabilt, sikkert og stærkt Europa, og det skal denne forsvarssamarbejdsaftale være medvirkende til. Aftalen giver USA mulighed for at placere materiel og personel på tre flyvestationer i Jylland, nemlig Karup, Skrydstrup og Aalborg. Her er det vigtigt at understrege, at det, hvis USA ønsker at udvide denne tilstedeværelse ud over de tre flyvestationer, så kun kan ske med en ny aftale imellem de to regeringer og oven i det Folketingets samtykke.

Nu kan man med rette spørge sig selv, om det er en god idé at give USA de her muligheder i Danmark, specielt hvis man tænker på den måde, den amerikanske regering i den seneste tid har opført sig på over for Danmark i forhold til Grønland. Her må svaret være, at mere end 70 års samarbejde ikke skal skylles ud med badevandet, og at der aldrig kommer et tidspunkt, hvor det kan blive mere belejligt og bedre at indgå denne aftale. Danmark skal vise vores værd og ikke afvise USA ved at sige nej til forsvarssamarbejdsaftalen. Det skal vi gøre, fordi det gavner samarbejdet, hvis vi udvikler det i stedet for at afvikle det. 13 andre lande i vores region har indgået tilsvarende aftaler med USA, og jeg skal ikke remse dem alle sammen op her, men blot nævne, at Finland og Sverige – to nye medlemmer af NATO – allerede har indgået lignende aftaler.

Jeg vil også lige nævne en bekymring, der har været diskuteret i medierne og i den sidste spørgetime med statsministeren i tirsdags, nemlig retsforfølgelsen af amerikanske soldater, hvis de begår en lovovertrædelse i Danmark. Selv om vi er en del af NATO SOFA-aftalen, der handler om, at man ikke kan retsforfølge NATO-soldater i andre lande end det land, som soldaten kommer fra, er der i den her aftale – og det er vigtigt – en mulighed for, at Danmark, hvis Danmark finder, at det det har en særlig vigtighed, har ret til at retsforfølge en amerikansk soldat i Danmark. Her er det vigtigt at påpege, at vi taler om, hvem der skal retsforfølge, og ikke om, hvorvidt der skal retsforfølges. Både Danmark og USA er retsstater, og vi deler den klare forståelse af, at strafbare forhold skal retsforfølges, uanset hvem der har straffemyndigheden.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det handler om at sikre Danmarks og danskernes sikkerhed, og at det handler om at tage et ansvar sammen med vores allierede og ikke om at overlade ansvaret til andre. Den øgede militære tilstedeværelse i Danmark og Europa kommer både os og vores allierede til gode. At stå uden for et øget amerikansk engagement i Europa vil være en alvorlig fejltagelse i vores usikre tid, og det vil ikke kun svække vores egne interesser, men det vil også undergrave samarbejdet med NATO og vores troværdighed som international aktør. Danmark bliver mere og ikke mindre sikret af at styrke samarbejdet med USA. Aftalen styrker både det danske, det europæiske og det transatlantiske samarbejde og sikkerheden, og ved at forbedre Danmarks adgang til strategiske positioner i Europa, herunder Østersøen, bidrager vi til at styrke NATO's kollektive forsvar og afskrækkelse i vores nærområde.

Med alt det sagt støtter Moderaterne beslutningsforslaget.

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til fru Theresa Scavenius.

Mange tak. Al den debat, vi har nu, handler jo ikke om indholdet af lovforslaget, men om det her med, om det er suverænitetsafgivelse, hvad det er for en demokratisk kontrol, der er osv. Ordføreren nævner det her med demokratisk kontrol, men faktisk er der jo ikke nogen demokratisk kontrol, for det her er et demokratisk samtykke. Det, der så er det interessante, er, hvor lang tid det her samtykke gælder. Er det et permanent samtykke, eller kunne man afgrænse det og sige, at det f.eks. kun gælder i de 10 år eller i den tid, der skulle føres en krig, eller hvis man skulle gøre noget andet?

Hvis ordføreren er bekymret for den demokratiske kontrol med vores eventuelle suverænitetsafgivelse, hvordan kan vi så hegne det bedre ind og sikre, at det faktisk står her? Kunne vi f.eks. foreslå, at Folketinget, hver gang der skulle være militære aktiviteter fra Danmark mod et andet land, skulle ind over? Det kunne være en mulighed.

Ordføreren.

Jamen vi skal have Folketinget ind over, hvis der kommer nogle væsentlige ændringer i den aftale, der er her. Det hersker der ikke nogen tvivl om. Men vi afgiver ikke suverænitet med den her aftale, for så havde vi skullet gå ind i § 20 i grundloven i stedet for. Så længe vi overholder de ting, som der står, og det gælder for hele aftalen, så foregår det simpelt hen ud fra det her med, at det skal foregå med fuld respekt for Danmarks suverænitet, grundlov, forfatningsmæssige sædvane, lovgivning, folkeretslige forpligtelser. Så længe det foregår under alle de ting, er vi trygge ved det, og så behøver vi ikke gøre mere ud af, hvad der eventuelt måtte komme.

Spørgeren.

Det var ikke det, der var mit spørgsmål. I det her scenarie, hvor man kunne forestille sig, at USA gerne vil angribe et andet land, er det så noget, Folketinget skal ind over og være med til at beslutte, eller har man givet et permanent samtykke til al den aktivitet? Det, jeg læser ud af det her forslag, er, at det mere er en permanent tilladelse, hvor man siger, at nu kan I gøre, hvad I har lyst til fremadrettet. Og ja, måske handler det, der slår mig lidt i den her debat, om, at regeringen stadig væk har noget magt sammen med den amerikanske regering, og derfor afgiver vi teknisk set ikke suverænitet, fordi regeringen stadig væk har noget at skulle have sagt. Men i hvert fald ligner det, at Folketinget fraskriver sig sin ret.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er helt uden for skiven. Spørgeren spørger til, hvad vi vil gøre, hvis amerikanerne vil føre krig fra Danmark. Jamen det her er jo en forsvarsalliance, og det handler jo ikke om at gå ud og føre krig fra Danmark. Så i forhold til hvad den her aftale indeholder, er det helt uden for skiven.

Så er det fru Trine Pertou Mach.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg synes måske, der bliver skruet lige voldsomt nok op for retorikken her. Altså, hvordan kan Moderaterne påstå, at vi skyller samarbejdet ud med badevandet, fordi vi vælger at sige nej til det her konkrete nye skridt i relationen til USA? NATO består, alliancen består. Det her er en bilateral aftale, som giver USA eksklusiv råderet over dansk territorium, ligesom de har bilateralt med en lang række andre lande. At det er i amerikansk forsvarspolitisk interesse, kan jeg sagtens forstå. Men det er ikke i dansk sikkerhedspolitisk interesse.

Så vil ordføreren ikke lige prøve at forklare, hvordan det er, Danmarks sikkerhed bliver højnet med det her, når det faktisk ikke er nogle baser, som er en del af hele det NATO-samarbejde, men noget, der foregår fuldstændig parallelt?

Ordføreren.

Danmark er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at forsvare sig selv, så vi skal jo glæde os over det, hvis der kommer nogle, der gerne vil sætte noget materiel på dansk jord på de her tre flyvestationer, som jeg omtalte. Når der står noget materiel på dansk jord og der er nogle amerikanske soldater, er vi bare hurtigere til at have en responstid på et eventuelt angreb fra Ruslands side, enten mod Danmark eller også imod et andet NATO-land. Derfor øger man sikkerheden for danskerne.

Spørgeren.

Nu kan ordføreren jo ikke vide sig sikker på, at de soldater om 5 år vil være en del af de samme sikkerhedspolitiske interesser og orientering, som vi har i Danmark, når man kigger på, hvor tæt USA kommunikerer med Putin om, hvordan man skaber fred i Ukraine hen over hovedet på Ukraine og europæerne.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge her til sidst, hvordan ordføreren egentlig bedømmer Danmarks muligheder for at komme ud af den her aftale, hvis eksempelvis USA skulle annektere Grønland. Hvordan vurderer man mulighederne reelt? Det er et regeringsparti, jeg spørger.

Ordføreren.

Det er jo et scenarie, som jeg slet ikke kan forestille mig skulle være der. Men lad os bare lege med det og sige, at det kommer til at ske. Så står vi jo i en helt anden situation, og så bliver regeringen nødt til at gå ind og kigge på den her aftale og sige, at nu overtræder man nogle af de principper, som der står i starten af aftalen, om dansk suverænitet, og så kan vi selvfølgelig ikke bare blive ved med at have den her aftale. Så bliver man nødt til at gå ind og kigge på det.

Så i tilfælde af at at man skulle se en væbnet annektering af Grønland fra amerikansk side, så bliver vi nødt til at gå ind og kigge på den her aftale. Det fremgår jo helt klart af teksten.

Tak. Så er det fru Sascha Faxe. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Her til morgen priste ordføreren på TV 2 News de amerikanske soldater og sagde, at ordføreren var sikker på, at at de ville Danmarks bedste, også når de var i Danmark.

Man kan jo sige, at det er ethvert lands forsvarsledelses ret at bestemme, hvem de her soldater er. Vi har set et godt eksempel på, at lederen af Pituffik Space Base, Susannah Meyers, er blevet fyret, hvilket er en helt legitim fyring, fordi hun udtrykte utilfredshed eller i hvert fald uenighed med sin vicepræsident. Men det viser jo, at vi står med en administration, en Trumpadministration, der kommer til at skifte soldaterne ud og også de ledende kræfter i deres forsvar, som vil være dem, der sætter retningen, dvs. en retning, der er i overensstemmelse med det nuværende styre i USA. Derfor er jeg nysgerrig på, hvordan ordføreren så skråsikkert kan udtrykke tillid til alle soldater, når vi ved, at de vil blive rettet ind med ret hård hånd fra Trumps side?

Tak. Så er det ordføreren.

Nu kan jeg jo ikke stå her og skulle redegøre for, hvordan man laver ledelsesstil i den amerikanske hær. Men hvis man har en følelse af, at der har været et loyalitetssvigt der, er det, der er foregået, vel helt almindeligt.

Når jeg siger det andet med, at jeg er glad for de amerikanske soldater, er det jo, fordi de amerikanske soldater og de danske soldater i lang tid har haft et godt samarbejde. Vi har lige den 8. april set en højtstående amerikansk general udtale sig i Senatet om, at Danmark er en fantastisk allieret, og at det er dygtige soldater. Derfor bliver samarbejdet bare godt.

Vi skal jo også huske på, at det altså er vores venner, vi snakker om her. Det bliver hele tiden lagt ud, som om amerikanerne ikke vil os det godt. De vil os det godt. Vi har så nu her – er det i omkring 90 dage? – en præsident, som siger nogle uhyrlige ting. Det skal vi jo selvfølgelig også forholde os til, men det forandrer bare ikke, at NATO er en god ting for Danmark og en god ting for de 32 lande, der er i NATO, og at amerikansk tilstedeværelse i Europa styrker sikkerheden.

Tak. Så er det spørgeren.

Jeg spurgte hverken til ledelsesstil eller til forholdet til NATO eller som sådan. Det skal så siges, at det er fint, at en officer siger det. Vicepræsidenten siger, at Danmark er en dårlig allieret.

Vi har set tilfælde, hvor amerikanere har gjort ting, som vil være imod dansk ret og lov. Vi har selv haft en situation i Irak, hvor amerikanske soldater begik nogle ret klamme overgreb, som de så også filmede, på krigsfanger, som Danmark havde overgivet til amerikansk varetægt. Vi har set, at amerikanerne har begået tortur i Polen, som Polen blev dømt på baggrund af. Så derfor spørger jeg igen: Har ordføreren og regeringen fuld tillid til enhver amerikaner, der sætter sine ben på dansk jord?

Tak. Så er det ordføreren.

Ja, det har vi, ligesom vi har fuld tillid til alle andre mennesker i det her land, indtil der sker noget, der ikke er godt. Så mister vi tilliden. Hvis en amerikansk soldat gør noget, som ikke er efter planen, så har vi jo, som det er blevet nævnt fra tidligere ordførere, muligheden for, hvis det har en vis vigtighed i Danmark, at trække den soldat ind i et dansk retssystem. Så grundlæggende har vi i Moderaterne en tanke om, at der er tillid til de amerikanske soldater, som måtte blive placeret i Danmark.

Tak. Så er det fru Leila Stockmarr.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg har to spørgsmål. Først har jeg et kort spørgsmål: Hvordan mener ordføreren at vi kan være sikre på, at tilstedeværelsen af amerikanske soldater og amerikansk materiel ikke kan udgøre en større sikkerhedsrisiko for Danmark? Altså, er der egentlig foretaget en vurdering af, om der er en større risiko for, at vi kan blive et mål for angreb? For det er jo ret velkendt, at USA har flere fjender rundtomkring i verden, end Danmark har. Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er om det her med jurisdiktion. Hvornår mener ordføreren at der vil være grund til, at Danmark tilbagekalder sin jurisdiktion, altså i hvilke konkrete tilfælde? Ordføreren må meget gerne komme med nogle eksempler. Mener man, at regeringen vil bruge den mulighed, der er i aftalen, for at tilbagekalde jurisdiktion, hvis der skulle ske en forbrydelse mod danske statsborgere?

Ordføreren.

Altså, det er subjektivt, hvorvidt en forbrydelse vil blive set som værende, hvad kan man sige, af særlig vigtig karakter for Danmark, og derfor bliver det nødt til at være sådan. Jeg kan ikke sige, hvad det præcis skulle være for en forbrydelse, der skulle tages ind. Jeg kan i hvert fald sige, at det vil være en individuel beslutning, hver gang der sker en forbrydelse, om det er en ting, vi vil retsforfølge i Danmark. Og derfor er det jo rigtig godt, at den passus i teksten er så bred, at man kan trække en lille forseelse ind, og at man kan trække en stor forseelse ind, så der er jo en spændvidde her. Men det er svært for mig at stå og sige heroppe fra talerstolen, at der er nogle ting, som er af den beskaffenhed, og at nu skal vi trække dem ind i det danske retssystem.

Spørgeren.

Skal jeg forstå ordførerens svar sådan, at der fra regeringens side ikke er defineret en rød linje, i forhold til hvis der sker en forbrydelse mod danskere på dansk grund begået af amerikanske soldater, altså at så har man ikke på forhånd defineret en rød linje for, hvornår man selvfølgelig vil tilbagekalde jurisdiktionen til Danmark? Er der ikke nogen rød linje for regeringen?

Ordføreren.

Den tekst, der er i aftalen, omkring det her, vi snakker om, er så bred, at den kan rumme hvad som helst, og det er rigtigt, at man ikke bare kan sige, at den her forbrydelse trækker vi ind under det. Det kommer an på, hvad det er for en forbrydelse, og hvad det er for en beskaffenhed, den har. Det bliver vi nødt til at vurdere fra gang til gang. Jeg kan ikke stå her fra talerstolen og sige – selv om jeg synes, det er uhyrligt, hvis en amerikansk soldat f.eks. skulle forbryde sig mod et barn – at vi så skulle trække det ind. Det kan jeg jo ikke sige at vi ikke ville gøre, og jeg kan heller ikke sige, at vi ville gøre det. Altså, det kan jeg jo ikke stå og sige, for det er jo en subjektiv vurdering ved hver eneste forbrydelse, og så er det også et spørgsmål om, hvad hvert menneske i Danmark synes er af en beskaffenhed, der gør, at det skal trækkes i det danske retssystem.

Hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det. Og tak til hr. Peter Have for talen. Jeg vil godt følge lidt op på det svar, som hr. Peter Have gav til min kollega fru Trine Pertou Mach, for jeg synes, det bærer præg af en vis nonchalance at sige, at hvis man skulle komme i den situation, at USA annekterer en del af Grønland, så vil man kigge på aftalen igen. Jeg synes, det ville være en temmelig alvorlig situation at stå i, og den ville måske kræve en lidt mere håndfast ageren fra den danske regering, end at man vil kigge på aftalen igen.

Kan vi ikke få regeringen – eller i hvert fald en repræsentant fra regeringspartierne – til sådan helt klart og principielt at give en garanti for, at skulle den situation opstå, ville aftalen selvfølgelig øjeblikkelig blive opsagt, og at hvis der måtte være amerikanske soldater på danske baser, ville de naturligvis blive sendt retur? Det ville være jo være en fuldstændig vanvittig situation at forestille sig, at USA annekterer en del af rigsfællesskabet og samtidig har tropper til stede her i landet.

Så kan ordføreren ikke give en klar garanti for, at man selvfølgelig ikke bare vil kigge på aftalen, men at man vil opsige den?

Tak. Så er det ordføreren.

Altså, jeg er jo helt enig med spørgeren i, at hvis der skulle ske det, at en allieret, eksempelvis USA, går ind og tager noget dansk territorium, så bliver vi da nødt til at kigge på den her aftale, og så skal den da ændres. Det siger da sig selv. Det er jo et helt vildt scenarie at forestille sig det, som spørgeren nævner, altså at amerikanerne annekterer en del af Grønland, og så lader vi amerikanske styrker stå på dansk jord. Det er jo to ting, som er modsatrettede, og som man ikke kan gå med til. Så der er jeg enig med spørgeren.

Spørgeren.

Jeg vil også bare gerne høre ordføreren sige, at der selvfølgelig bliver givet en garanti, og at der er den mulighed i aftalen; at der slet ikke skal herske nogen tvivl om, at det selvfølgelig er en mulighed, og at den mulighed også vil blive udnyttet.

Så vil jeg godt bare lige følge op med et spørgsmål om det med suverænitet, for er ordføreren fuldstændig sikker på, er der ikke sker nogen som helst form for afgivelse af suverænitet i det omfang, at der jo er amerikanske tropper, som kan have mulighed for at patruljere og for at udlicitere sikkerhedsopgaver til private vagtværn? Og i hvilket omfang kan man garantere, at danske statsborgere, som muligvis befinder sig uden for basen, ikke bliver udsat for overgreb fra enten militærpersonel eller sikkerhedsstyrker?

Tak. Ordføreren.

Den garanti, jeg kan stå her og give, er jo det, der står i artikel 1, stk. 2. Jeg læser lige op igen. Der står, at det skal ske »med fuld respekt for Danmarks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lovgivning og folkeretlige forpligtelser«. Hvis det her ikke bliver overholdt, er vi da forpligtet til at kigge på det. Og det har ikke noget at gøre med at være arrogant eller noget andet. Det er jo det, der er sagens fakta.

Så må jeg også med hensyn til det med sikkerhedsstyrkerne osv. sige, at de er underlagt nøjagtig de samme forudsætninger som det, jeg har lige har stået og nævnt her.

Tak til Moderaternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Derfor går vi videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

I dag behandler vi den samarbejdsaftale mellem Danmark og USA, som regeringen indgik tilbage i 2023. Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at Det Konservative Folkeparti stemmer for aftalen. Det har vi faktisk sagt hele tiden. Jeg kan forstå, at Socialdemokratiets ordfører, hr. Simon Kollerup, ville vædde en kasse Thyøl på, at Konservative ville ende med at stemme for, og det er jo et ret enkelt væddemål, må man sige. Jeg kunne så godt have tænkt mig, at man havde haft en lidt bedre præmie, for hvorfor sætte Thyøl på spil, når man kan vinde Fynsk Forår? Når vi så alligevel har kritiseret aftalen, har det jo været på grund af timingen af fremsættelsen af det her beslutningsforslag. Hvorfor den hast? Hvorfor skal det gå så stærkt, særlig når vi står i en usikker tid? Vi savner stadig væk en fyldestgørende forklaring på, hvorfor aftalen skal stemmes igennem netop nu.

Aftalen giver USA mulighed for at stationere militært personel og materiel på dansk territorium efter fælles aftale. Økonomisk deler man omkostningerne for anlæg og områder stillet til rådighed for fælles brug, medmindre andet bliver aftalt særskilt, mens USA finansierer sine egne byggeaktiviteter efter dansk lovgivning. Derudover får USA ret til at opbevare militært materiel i Danmark, hvor Danmark skal informeres om typer, mængder og leveringsplaner. Amerikanske styrker får også råderet over deres opbevarede materiel og kontrol over lagerfaciliteter på dansk jord. Det er også skrevet ind i aftalen, at miljø-, sundheds- og sikkerhedshensyn skal respekteres, og at USA forpligter sig til at følge dansk miljø- og sundhedslovgivning. Derudover indebærer aftalen, at amerikanske leverandører fritages for dansk selskabsskat og visse regulatoriske krav, hvilket er almindeligt i forhold til den her type aftaler.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi en sikkerhed for, at en sådan aftale, som bliver indgået, ikke indebærer risici, hvor tilliden potentielt kan blive udnyttet og brugt imod os. Den transatlantiske relation har siden anden verdenskrig været en grundpille i Danmarks sikkerhedspolitik, men vi kan jo heller ikke ignorere, at verdenssituationen har ændret sig. USA's præsident har tydeligt sagt, at han ikke vil udelukke brug af militær magt med henblik på at aftvinge os Grønland. Derfor har Det Konservative Folkeparti opfordret til, at vi venter med at træffe den her beslutning om amerikanske soldater på dansk jord, altså venter med den lovbehandling, som vi så er i gang med i dag, således at vi kan være sikre på, at Danmark handler i overensstemmelse med egne sikkerhedsinteresser.

Der er ikke nogen tvivl om, at USA er en vigtig strategisk partner for Danmark, men vi er også nødt til at tage bestik af situationen i Grønland. Derfor må det jo aldrig blive en refleks at godkende vidtrækkende aftaler uden en grundig og kritisk analyse. Jeg skal naturligvis også sige, at vi jo respekterer, at det er regeringen, som har de diplomatiske relationer til Washington og muligvis er i besiddelse af informationer, som vi ikke har adgang til. Men når vi står over for en beslutning af den her karakter midt i en international anspændt situation, finder vi ikke, at der er nogen grund til at forcere en vedtagelse, og det ville være mere ansvarligt at tage os den tid, som er nødvendig for at sikre, at vi træffer den rigtige beslutning. Regeringspartierne har jo her i dag bekræftet, at der intet havde været til hinder for at fremsætte beslutningsforslaget her senere.

Når vi alligevel vælger at stemme for, er det, fordi vi til syvende og sidst mener, at det er i Danmarks interesse at værne om det samarbejde, vi har haft siden anden verdenskrig med amerikanerne.

Fru Theresa Scavenius.

Mange tak. Ordføreren sagde, at hun egentlig ønskede, at forslaget skulle udskydes. En måde at gøre det på er jo faktisk, at vi i udvalget her i Folketinget ønsker en mere grundig behandling af forslaget. Og det, der allerede er en stor diskussion her i dag, er jo det her suverænitetsspørgsmål. Hvad betyder det, når man afgiver jurisdiktion? Er det suverænitet, eller er det ikke? Hvad med den demokratiske kontrol? Hvorfor er det § 19, hvorfor er det ikke § 20?

Alle de her interessante spørgsmål kunne vi godt udbore. Det kunne enten være i form af en kommission eller i form af en høring, hvilket kunne være rigtig relevant og rigtig interessant. Så er det noget, ordføreren kunne tænke sig at støtte?

Ordføreren.

Vi har jo i al fald allerede i Det Konservative Folkeparti stillet en række spørgsmål til udvalgsbehandlingen, som vi håber at få svar på. Når det kommer til afgivelse af suverænitet, lytter jeg mig til – både ud fra debatten i dag, men også den offentlige debat – at der ikke er tale om afgivelse af suverænitet fra dansk side.

Men jeg synes da bestemt, at man skal benytte de demokratiske muligheder, man har, nemlig for at stille spørgsmål. Og man kan jo også stille ændringsforslag undervejs, hvis man ønsker det.

Spørgeren.

Skulle jeg forstå det sådan, at ordføreren så ville bidrage til, at vi får en høring, så vi får en bedre afklaring af spørgsmålet, eller er det klart nok for os? For jeg synes bestemt ikke, at f.eks. det her med, at amerikanske domstole skal beslutte noget på dansk territorium, ikke er afgivelse af jurisdiktion. Og hvorvidt det så er suverænitet, er da et interessant spørgsmål, der skal udbores.

I forhold til ændringsforslag vil jeg sige, at jeg faktisk har tænkt mig at stille nogle ændringsforslag. Kunne ordføreren tænke sig at bakke op om min mulighed for at stille ændringsforslagene ved at støtte, at de kommer til afstemning?

Ordføreren.

Til det sidste vil jeg sige, at det vel vil bero på, om vi kommer til at støtte ændringsforslagene; ellers synes jeg, det ville være mærkeligt.

I forhold til en høring tænker jeg egentlig lige at få is på så langt, at det jo kan være, at man får svar på de spørgsmål, man stiller, og så er det ikke nødvendigt med en høring. Vi har i hvert fald benyttet os af den mulighed og stillet en række spørgsmål til udvalgsbehandlingen. Og så er det selvfølgelig under den forudsætning, at vi så også får svar på de spørgsmål, inden vi kommer til anden- og sidstebehandlingen af beslutningsforslaget.

Tak. Så er det fru Trine Pertou Mach.

Tak for det. Tak til ordføreren, og også tak til Konservative for faktisk at tage diskussionen, også i offentligheden, om klogskaben i at fastholde, at man skal stemme om det her nu, hvorimod det måske kunne være klogt at vente, til man har fået afklaring om, hvad det er for et USA, vi står med.

Der er noget, jeg gerne lige vil tage fat i, for ordførerens kollega hr. Rasmus Jarlov sagde tilbage i februar følgende, og jeg citerer:

Vi har behov for at finde ud af, hvor vi har USA, før vi sender en sådan aftale til afstemning. Det er meget usikkert, hvor vi har amerikanerne. De har ikke lavet andet end at angribe deres allierede, siden de skiftede præsident. De er efter alt at dømme ved at stikke Ukraine i ryggen og hjælpe Rusland. Citat slut.

Så jeg vil gerne spørge ordføreren, fru Mai Mercado, om, hvor man mere specifikt mener at have fået den afklaring, og hvad man har fået afklaret, siden man i dag siger, at man er villig til at bakke op om aftalen.

Ordføreren.

Det har jo været et ønske fra vores side, at vi skulle udskyde lovbehandlingen, men det er jo heller ikke noget, vi kan styre. Vi havde jo gerne set, at regeringen havde udskudt det, og der er jo gået halvandet år, fra aftalen blev indgået. Så jeg kan ikke se, at der var noget til hinder for – og det kunne regeringsordførerne jo egentlig heller ikke – at man kunne have fremsat det her beslutningsforslag og senere hen lovforslaget. Nu har man valgt at gøre det, og det må man jo så tage bestik af.

Egentlig er det jo også interessant at vide – og det har vi også stillet spørgsmål til – om USA har ratificeret den aftale. Jeg har ikke kunnet finde et svar på, om USA overhovedet har et behov for at ratificere den. Jeg har tænkt mig at stille et spørgsmål til udenrigsministeren senere, men det er da i hvert fald interessant at vide, om den anden part rent faktisk har ratificeret den her mellemstatslige aftale.

Spørgeren.

Tak. Jeg noterede mig også ordførerens spørgsmål, og jeg afventer også spændt det svar. Det synes jeg er interessant, og jeg kvitterer også for, at vi sammen forsøgte at få en hasteforespørgsel med et spørgsmål om, hvorvidt man kunne udskyde den her lovbehandling. Men jeg vil gerne vende tilbage til noget, som egentlig er, når nu det ligger der, og regeringen har valgt, at vi skal diskutere det, hvad det så er af nye udtalelser fra den amerikanske præsident eller den amerikanske administration, der gør, at Konservative alligevel mener, at man er betrygget på en måde, så man uden betænkeligheder vil stemme for lovforslaget og beslutningsforslaget om baseaftalen.

Ordføreren.

Vi har jo ikke haft indflydelse på timingen for fremsættelsen af det her beslutningsforslag, og stod det til os, ville det have været fordelagtigt at have udskudt det til senere. Nu har man valgt, at man alligevel har det, men jeg tror også, at man skal skelne imellem Trump som præsident og amerikanerne. For jeg er ikke nødvendigvis sikker på, at det er det samme, og det er jo også derfor, vi til syvende og sidst vælger at stemme for det. For vi opfatter jo sædvanligvis USA som en god og en tæt allieret, hvor der så lige nu er en præsident, som mildest talt kommer med meget opsigtsvækkende udtalelser.

Så er det fru Sascha Faxe.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Det er jo nye tider, og der sker nye ting. Jeg har haft det lidt sjovt over og har egentlig også følt lidt glæde over at se, at mange steder i medierne er ordførerens parti, De Konservative, og Alternativet blevet nævnt i samme åndedrag, nemlig som dem, der gerne ville have udskudt den her beslutning, og selv om vi måske ikke har fået helt enslydende forsvarspolitik, er der blevet sat nogle lighedstegn, ligesom det jo også åbenlyst mange steder er blevet tydeligt, at SF og LA har den samme forsvarspolitik. Så når der sker de her nye ting, kommer der også nogle nye perspektiver.

Jeg er helt med på, at Konservative siger, at man vil stemme for forslagene i den her form, men jeg har stadig en drøm om, at vi ikke tager den beslutning nu. Jeg tænker egentlig ikke, at det er nu og her, vi skal stemme nej. Jeg ville egentlig synes, at det var sundere for vores forhold til USA, at vi udskød det og ikke tog en endelig beslutning på det her tidspunkt. Det er derfor, jeg synes, det er vigtigt, at vi finder en måde at udskyde det på. Så kunne Konservative være med på at nedsætte en kommission, der undersøger, om der faktisk bliver begået grundlovsbrud?

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen hvis man ser på mandaterne i Folketingssalen, er der jo ikke nogen chance for at kunne få nedsat en kommission, så jeg tror ikke, at realismen er til stede. Nu har man valgt at køre det igennem fra regeringens side. Vi har valgt at udtrykke, hvor det er, vi har stået, og har været åbne om det undervejs i hele forløbet. Det er jo ikke alle partier, der har været det.

Så vil jeg bare til det sidste om, at Alternativet og Det Konservative Folkeparti nærmer sig hinanden forsvarspolitisk, sige, at så skal vi godt nok se nogle store ambitioner for oprustningen af dansk forsvar, hvis det skal være tilfældet.

Spørgeren.

Så tror jeg ikke, at Det Konservative Folkeparti har læst op på Alternativets forsvarspolitik. Der var et glimrende interview med undertegnede i Berlingske, jeg husker det som den 13. december, hvor vi beskriver vores forsvarspolitik, så den vil jeg opfordre ordføreren til at læse.

Men jeg kommer jo fra et meget håbefuldt parti, så jeg håber stadig, at vi kan finde en måde at få nedsat den kommission på, og jeg hører også, at De Konservative ikke er helt lukkede over for at finde måder at gøre det på, hvis vi kunne arbejde på det i udvalget. Så det noterer jeg mig hermed. Det er ikke et spørgsmål, det er en tak for svaret.

Ønsker ordføreren ordet?

Jamen i virkeligheden var der ikke noget spørgsmål. Til det kan jeg jo bare sige, at lige nu er der en proces. Vi har lagt vægt på at stille en række spørgsmål. Vi håber at få et svar. Det er jo klart, at det også vil have en betydning, om vi føler, at vi får svar på de spørgsmål. Det håber jeg vi gør. Jeg håber, man vil tage det seriøst og svare meget konkret. Indtil videre er jeg ikke blevet bestyrket i, at der var noget til hinder for, at man kunne have fremsat det senere, men jeg må også bare tage til efterretning, at det har man valgt ikke at gøre fra regeringens side, og det er jo svært at ændre på, når vi nu står med beslutningsforslaget i dag.

Tak. Så er det fru Leila Stockmarr. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil også på vegne af Enhedslisten kvittere for den kritiske tilgang, som Konservative har haft. Men når man så alligevel vælger at stemme for aftalen, kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren om to ting: Er ordføreren ikke enig i eller bekymret for, at aftalen ikke giver Danmark nogen mulighed for at kontrollere, hvad der er inde på de amerikanske baser – hvad for nogle våben, hvad for noget materiel der er på baserne? Og er ordføreren ikke også bekymret for, at Danmark ikke får mulighed for at føre kontrol med, hvad der foregår inde på baserne? Vi har jo triste erfaringer med amerikanske overgreb på civile, tortur, waterboarding og andre ting, som foregår i det skjulte. Er det ikke en bekymring, Konservative deler?

Ordføreren.

Til det sidste er svaret: Nej, det gør jeg ikke, for det står jo meget klart og tydeligt i aftalen, at man skal respektere den danske grundlov og den danske suverænitet. Så må jeg også sige, at det er omfattet af NATO SOFA-aftalen, som regulerer, når man udstationerer tropper i et andet land. Så der ligger helt klare regler for det. Det er jo i virkeligheden bare det, som Danmark tiltræder, så den del af det opfatter jeg som værende ret uproblematisk, fordi det er på tilsvarende vis, når Danmark eksempelvis har udsendt soldater til alverdens brændpunkter. Så er de også omfattet af NATO SOFA-aftalen.

Spørgeren.

Tak for det svar. Grunden til, at jeg spørger, er jo, at ét er en aftale og et løfte, og at noget andet er, hvordan den udenrigspolitiske praksis fra USA's side har været. Vi kan jo bare, som det også tidligere er blevet nævnt, se på, hvordan USA også i regi af NATO har ageret, f.eks. i Irak. Så det er på den baggrund, at jeg spørger ordføreren, om der ikke er grund til bekymring. Det er ikke i forhold til den aftale, der bliver lavet, men i forhold til vores erfaringer med USA's ageren i sikkerhedspolitiske kontekster.

En sidste ting er det her med jurisdiktion. Hvornår mener Konservative at vi skal bruge retten til at tilbagekalde jurisdiktion?

Ordføreren.

Det er svært at svare på på stående fod, al den stund at jeg er politiker og ikke er fagligt funderet. Nu fik jeg ikke svaret helt så konkret på det første spørgsmål, men jeg vil egentlig også bare sige, at noget af det, vi har stillet spørgsmål om, jo er, at Institut for Menneskerettigheder påpeger, at de aftaler, der er indgået i Sverige og Finland er smallere end den aftale, der nu bliver indgået i Danmark. Det synes jeg jo er væsentligt at få boret ud om er rigtigt, og i så fald hvorfor man vælger at indgå en bredere aftale, som altså favner mere end det, vi kan se i vores nabolande.

Tak. Så er der et spørgsmål fra hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver simpelt hen bare nysgerrig efter at høre, hvordan fru Mai Mercado har det med at blive omfavnet i den grad af Alternativet, altså at fru Sascha Faxe mener, at er der to, der står sammen i dansk forsvarspolitik, så er det Alternativet og Det Konservative Folkeparti. Hvordan har ordføreren det med det?

Ordføreren.

Det prøvede jeg jo også lidt at ryste af mig på en eller anden måde ved sådan at komme med en spøgefuld bemærkning om, at der nok er ret langt mellem den konservative forsvarspolitik og Alternativets forsvarspolitik. Derfor oplever jeg egentlig heller ikke, at vi har stået på nogens side, når vi har diskuteret det her beslutningsforslag i offentligheden. Jeg opfatter det egentlig sådan, at vi fra start af har givet udtryk for vores holdning. Den er, at vi gerne havde set, at det var blevet lovbehandlet senere. Vi synes, det er ærgerligt, at det kommer netop nu i en tid, hvor der er så store spændinger. Nu er det her, og vi har også hele tiden sagt, at vi stemmer for aftalen.

Spørgeren.

Giver det slet ikke anledning til eftertanke og refleksion, at i hvert fald Alternativet synes, at er der nogen, de kan regne med i forsvarspolitikken, så er det deres venner hos De Konservative?

Ordføreren.

Jamen det er altid dejligt med ros, og normalt er man jo glad for omfavnelse og at være en krammebamse. Men vi har jo bare fremlagt, hvad der er vores politik. Den står vi på mål for. Jeg noterer mig, at der er andre partier, som i højere grad ikke har foldet ud, hvad deres syn på den her aftale er, og meget sent er kommet ud med, om de vil stemme for eller imod aftalen. Så grundlæggende står vi egentlig på mål for det, vi hele tiden har sagt. Det er, at vi stemmer ja, men at vi gerne havde set, at det var kommet senere.

Tak. Så er det fru Karin Liltorp.

Tak, og tak til ordføreren. Det forekommer mig, at ordføreren har en meget fornuftig tilgang til det her og i virkeligheden har et ønske om, at man udskyder beslutningen lidt, så vi kan komme til bunds i det. Det er jo også det, høringssvarene i høj grad afspejler, nemlig at man lige ønsker sig lidt mere tid for at være sikker på, at det ikke får utilsigtede konsekvenser. Så vil jeg lige sige, at jeg ikke synes, at ordføreren skal være så ked af, at Alternativet og Konservative er enige om, at vi gerne vil gøre det ordentligt, og at vi gerne vil gøre det fornuftigt.

Men mit spørgsmål er: Hvis der ikke kommer svar på de her konkrete spørgsmål, som både Konservative og Alternativet har stillet, hvordan forholder Konservative sig så til det? Støtter Konservative så stadig væk op om aftalen?

Ordføreren.

Der har jeg en tro på vores demokratiske folkestyre. For det ville være meget mærkværdigt, hvis ikke der skulle komme konkrete svar på de meget konkrete spørgsmål, som vi har stillet. Så det forventer jeg at der gør. De spørgsmål omfatter jo både spørgsmål om, hvorfor man ikke har udskudt lovbehandlingen, men også om det er korrekt, som Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at den aftale, som er indgået mellem amerikanerne og Sverige og amerikanerne og Finland, er smallere end den, der er indgået for Danmarks vedkommende. Det er jo ret enkelt at svare på, og derfor forventer jeg egentlig at få nogle svar på de spørgsmål, vi har stillet.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg ved ikke, om ordføreren kan bekræfte, at jeg har opfattet det rigtigt, altså sådan, at der godt kunne komme noget i de her svar, som faktisk vil føre til, at Konservative alligevel ikke støtter op om aftalen, og at det ligesom er et krav fra Konservative, at de får et fornuftigt svar på de her spørgsmål.

Ordføreren.

Nej, så langt skal man ikke fortolke mit svar. For vi har fra start af besluttet, at når man alligevel nu har insisteret på at få det til behandling i Folketingssalen og til afstemning, så stemmer vi også for det. Derfor kan man også regne med, at når vi i dag har meddelt, at vi stemmer for, så kommer vi også til at stemme lovforslaget igennem.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Der er ikke flere spørgsmål. Derfor går vi videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er Enhedslistens ordfører, Trine Pertou Mach. Værsgo.

I onsdags, den 9. april, gik flaget på halv stang på officielle bygninger i Danmark. Det var en smuk og værdig markering af 85-årsdagen for den sidste gang, kongeriget Danmark blev militært invaderet af en brutal og hensynsløs stormagt uden respekt for folkeretten og staters territoriale integritet. Den 9. april var samtidig 84-årsdagen for, at den danske ambassadør Henrik Kauffmann i 1941, et år inde i den tyske besættelse, underskrev den første aftale, der gav USA vidtgående baserettigheder i Grønland.

I dag er situationen så den, at USA's præsident har erklæret, at det er nødvendigt for ham at overtage Grønland af hensyn til verdensfreden og international sikkerhed og ikke mindst for at beskytte grønlænderne. Han siger, at han tror, at det vil ske, og at han ikke vil udelukke at bruge militær magt for at gennemføre sin plan.

Paradoksalt nok er der nærmest ingen grænser for de militære aktiviteter, som USA, hvis de ville, kunne udfolde i Grønland efter den gældende aftale, altså den aftale fra 1951, som i øjeblikket er uopsigelig. For som der står i aftalen, skal den forblive i kraft i samme tidsrum som den nordatlantiske traktat. Så så længe NATO-traktaten består, har USA uopsigelige baserettigheder i Grønland efter en aftale fra 1951, da ingen drømte om at spørge grønlænderne, om de ønskede amerikanske baser i deres land.

Endnu mere paradoksalt er det, at vi i dag her i Folketinget behandler et beslutningsforslag og et lovforslag, som giver USA – den supermagt, der aktuelt truer kongerigets territoriale integritet og i øvrigt er gået til angreb på det, der er kernen i danske og europæiske sikkerhedspolitiske interesser, nemlig folkeret, suverænitet og samarbejde for fælles sikkerhed – meget vidtgående rettigheder på foreløbig tre flyvestationer i Danmark. Det er et forslag, der grundlæggende bryder med årtiers konsekvente danske politik om, at vi ikke tillader stationering af udenlandske tropper i Danmark i fredstid.

Er det virkelig det rigtige svar at give til et USA, som truer med at annektere Grønland, mens Trump er klar til såkaldte fredsaftaler med despoten Putin hen over hovedet på Ukraine og Europa, og mens han smider håndgranater imod den i forvejen stærkt sårede internationale retsorden og det multilaterale system?

Heldigvis er der også andre end Alternativet og Enhedslisten, der har stillet sig selv det spørgsmål. Den Konservatives forsvarsordfører, hr. Rasmus Jarlov, sagde allerede i februar til Berlingske – og jeg citerer:

»Vi har behov for at finde ud af, hvor vi har USA, før vi sender sådan en aftale til afstemning. Det er meget usikkert, hvor vi har amerikanerne.«

I dag har vi så lige hørt, at De Konservative støtter beslutningsforslaget. Hvad er det egentlig, der er sket, siden hr. Rasmus Jarlov sagde sine kloge ord i februar? Har vi fundet ud af, hvor vi har USA? Er vi blevet overbevist om, at USA igen står skulder ved skulder med Danmark i støtten til Ukraines kamp mod den brutale russiske overmagt?

Hvis man ville stå fast på sin fornuftige skepsis, ville man ikke være alene i den borgerlige lejr, for når man kigger på meningsmålingerne, kan man se, at der er rigtig mange, der er lige så skeptiske. I dag viser en megafonmåling faktisk, at 47 pct. af de adspurgte er imod baseaftalen. Så det er altså ikke kun på den yderste venstrefløj, at den her baseaftale bliver mødt med skepsis eller afvisning.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at Enhedslisten hele tiden har været imod at stille dansk territorium til rådighed for USA, hvorfra de kan operere uden at spørge Danmark. Med det øgede netværk af amerikanske baser i Norden, som de amerikanske baser her er en del af, vil det også være nemmere at omgå europæisk modstand mod amerikansk udenrigspolitik. Men med valget af Donald Trump bliver det ærlig talt helt ubegribeligt for mig, at regeringen og et flertal i Folketinget ikke trækker i nødbremsen og i det mindste udsætter behandlingen af aftalen, indtil den rimelig kaotiske og eksplosive situation omkring Trumps territoriale trusler mod Grønland og andre lande er afklaret, ja, indtil vi har fundet ud af, hvor vi har USA.

Så længe Folketinget ikke har godkendt aftalen, er der ikke en gyldig aftale, men hvis vi vedtager den med et flertal i løbet af 1 måned eller 2, hænger Danmark på aftalen i 10 år, uanset om Trump annekterer Grønland dagen eller måneden efter, eller hvis USA vælger at forlade NATO. Og så har vi i øvrigt brudt med det grundlæggende princip om, at vi ikke ønsker at have fremmede staters soldater stationeret på dansk jord. Det havde vi end ikke, da den kolde krig var på sit allerkoldeste.

Europa har brug for fred og stabilitet og med tiden også afspænding, men med baser i Danmark og andre europæiske lande fra USA's hold har vi ikke længere mulighed for entydigt at bestemme selv. USA er på vej væk fra det, vi står for, og derfor er det en virkelig uklog beslutning at invitere dem indenfor. Faktisk mener jeg, at det er uansvarligt at åbne døren for en brutal stormagt, som ikke har vist sig synderlig villig til at spille efter de regler, vi vanligvis søger at efterleve. At belønne Trump med en baseaftale er det forkerte at gøre, og Enhedslisten kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Så er det fru Sascha Faxe. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Et af de spørgsmål, som har været oppe igen og igen, og som også er blevet nævnt her, handler om muligheden for kontrol på de amerikanske baser. Ifølge flere høringssvar er der ikke umiddelbart nogen mulighed på kontrol på baserne i Danmark, mens bl.a. den norske, den svenske og den finske aftale ser anderledes ud.

Hvordan forholder Enhedslisten sig til den situation, at vi faktisk ikke kan kontrollere, om man overholder folkeretten, sådan som SF slår på det, eller sådan som andre siger det, nemlig at vi skal overholde dansk lov, eller at der ikke må stå de våben? Hvordan ser Enhedslisten på den manglende kontrol af de danske baser i forhold til aftalen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo en af de ting, vi også kommer til at diskutere, når vi skal diskutere lovforslaget lige om lidt. Det er noget, som vi vil påpege, vi synes er dybt, dybt bekymrende. Det er jo også derfor, at den der suverænitetsdiskussion, som vi har haft nu, kommer ned fra de høje luftlag til at blive ret konkret. For danske myndigheder har ikke adgang til de territorier, som amerikanerne får eksklusiv råderet over. Det vil sige, at vi faktisk ikke fra dansk hold kan kontrollere, om de overholder dansk atompolitik, altså at vi ikke har atomvåben på dansk jord. Vi kan ikke vide, om der befinder sig klyngebomber, og vi kan heller ikke vide, om de bliver brugt til afhøringer. Vi kan faktisk ikke vide, hvad det er, der foregår, eller om der bare står en kasse cola.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Værsgo.

Tak for svaret. Føler ordføreren sig betrygget ved denne her aftale og også ved den her meget hastig proces, der har været omkring at få aftale igennem?

Ordføreren.

Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror, vi har stillet i alt op mod hundrede spørgsmål. Undskyld til embedsværket i Forsvarsministeriet for det. Men jeg synes egentlig, at det er ret væsentligt for den demokratiske debat, vi har, og for det faktum, at fra Folketingets side bliver bedt om at stemme for en aftale, vi ikke helt forstå konsekvenserne af. Det har faktisk været sådan, at hver gang der er stillet et spørgsmål fra journalisternes side, er der kommet nye overraskelser frem. Så vi føler os overhovedet ikke betrygget, tværtimod.

Så er det fru Anne Valentina Berthelsen. Værsgo.

Vi har jo jævnligt danske soldater udsendt til Baltikum, bl.a. i forbindelse med NATO's permanent forøgede beredskab, som jo er der, fordi truslen fra Rusland er markant forværret. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Enhedslistens ordfører, om man ikke også i Enhedslisten kan anerkende, at det her jo også handler om danske soldaters sikkerhed, når de er i Baltikum, altså at de har adgang til hjælp fra amerikanske soldater, hvis det er nødvendigt, og at de har adgang til bistand med amerikansk materiel, hvis det er nødvendigt. For det er jo det, det her egentlig handler om. Er Enhedslisten enig i, at det er væsentligt, at vi ikke lader danske soldater i stikken, når de er ude i Baltikum?

Ordføreren.

Det er altid væsentligt, at vi ikke lader danske soldater i stikken, uanset om de er i Baltikum eller nogen som helst andre stede. Det er åbenlyst. Det store spørgsmål er jo det, som er grundantagelsen hos kan SF's ordfører her, nemlig at den her basearkitektur, som USA har bilateralt med en lang række europæiske lande, overhovedet er noget, der understøtter NATO. Det er jo ikke koblet op på NATO. Det er amerikanske forsvarsinteresser, der bliver varetaget bilateralt sammen med en lang række europæiske lande. Det er ikke NATO-baser. Så det er jo op til den til enhver tid siddende amerikanske præsident og hans administration, hvad de skal bruges til.

Spørgeren.

Jeg forstår ikke, hvorfor ordføreren mener at det her ikke er koblet op på NATO, for der henvises direkte til regler og rammer i NATO for, hvordan det her skal foregå; og det er jo en del af det, som jeg tænker man kalder enablement – undskyld det engelske udtryk – nemlig at vi skal være transitland på grund af krigen i Ukraine og kunne mobilisere amerikansk hjælp hurtigere ude ved grænsen til Rusland. Så er Enhedslisten ikke enig i, at det her også er noget, der kommer danske soldater til gavn, hvis truslen fra Rusland forværres?

Ordføreren.

Det kan vi faktisk ikke vide, for vi ved ikke, på hvilken side USA er i forhold til Rusland. Det, vi har set fra den amerikanske præsidents side de seneste uger og måneder, har jo været en tilnærmelse til præsident Putin i stedet for at støtte Ukraine i landets frihedskamp mod den folkeretsstridige invasion af Ukraine, som har fundet sted.

Så er det fru Karin Liltorp.

Tak for det. Jeg har stillet samme spørgsmål til både Venstres og Socialdemokratiets ordfører, og jeg vil helst ikke gøre forskel på folk, så derfor stiller jeg det nu også til Enhedslistens ordfører: Har ordføreren tillid til, at Trump ikke kan finde på at tage beslutninger, der ikke er i Danmarks interesse sikkerhedsmæssigt?

Ordføreren.

Det kan jeg svare ganske kort på: Nej.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Værsgo.

I de svar, som Enhedslisten har stillet ministeriet, er ordføreren der blevet betrygget i, at der f.eks. ikke er nogen risiko for, at amerikanerne kan finde på at opbevare atomvåben på dansk jord, eller er der andre ting, man ikke synes, man har fået betryggende svar på endnu?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at af de svar, vi har fået indtil nu – nu ligger der så op mod 70 nye, skal jeg altså lige sige, som vi ikke har fået svar på, det kan være, de kommer der – har vi ikke fået nogen svar, der har gjort os mere klar over, hvordan man egentlig vil håndhæve danske myndigheders mulighed for at kontrollere. Tværtimod viser det sig jo, at danske myndigheder netop ikke har adgang til de her baser og netop ikke kan kontrollere, hvad der ligger. Så man må have tillid til amerikanske ord om, hvad det er, de opbevarer. Men amerikansk tradition er jo, at de er meget hemmelighedsfulde omkring, hvad de foretager sig. Og man må sige, at de har brugt deres baser rundtomkring i Europa til rimelig dubiøse ting, herunder rimelig hårdhændede afhøringsmetoder.

Fru Theresa Scavenius, værsgo.

Tak. Vi deler jo mange af de her bekymringer om det her forslag og netop også om, at konsekvenserne kan være ret uklare. Tidligere nævnte ordføreren for Venstre, at nogle af tingene var hypotetiske, men faktisk lever vi jo i den her verden allerede, hvor man skulle tænke, at noget af det skulle have været hypotetisk, men er virkelighed. Så derfor bliver vi nødt til at tænke i alle de her scenarier.

Så spørgsmålet er, om ordføreren mener, det er en god idé, at vi f.eks. får lavet en høring, hvor vi får udboret nogle af de her bekymringer, der kan være, i forhold til hvad det egentlig er, vi afgiver suverænitet til. Der er rigtig mange her i dag, der mener, at det ikke er tilfældet, men hvad med det her med, når man netop ikke har kontrol over baserne? Hvad betyder det så? Er det afgivelse af jurisdiktion? Hvad betyder det så? Det er alle de her ting, som jeg synes er ret vigtige.

Det er den ene del, og den anden del er også det her med, hvad ordførerens vurdering er af, hvor meget vi giver samtykke til her fra Folketinget. Er det sådan et samtykke for evigt? Eller kan man f.eks. sige, at hvis der skal udføres krig fra de her baser, er det noget, Folketinget skal ind over igen? Eller er det et permanent samtykke, vi giver? For det kunne man jo også godt gå ind og arbejde med at sige at det ikke er, hvis ordføreren er enig i den problemstilling.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes, det med at have en høring er en usædvanlig god idé, og jeg tænker også, det er noget af det, vi skal bruge vores udvalgsarbejde til, når vi er færdige med førstebehandlingen i dag. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan få vendt alle de sten, der er, indtil de ikke længere bliver ved med at give nye overraskelser omkring, hvad det er, den her aftale vil indebære.

Så til spørgsmål to: Sagen er jo, at det er lidt svært at vide, hvad det rent faktisk er, vi giver samtykke til. For hver gang der bliver stillet et eller andet spørgsmål, og hver gang der kommer nogen, der forsøger at afdække det – det være sig os politikere eller journalister – så er der jo nye overraskelser. Det er et af grundproblemerne i den her aftale. Det er, at vi faktisk ikke helt er med på, hvor stor en blankocheck det er, vi udskriver, ikke så meget til regeringen som til USA, når de får råderet over dansk territorie i en uopsigelig periode på 10 år.

Ja, det er hypotetisk, hvad det er, der sker, men netop derfor er vi jo nødt til at tænke os virkelig, virkelig grundigt om, i forhold til om det er i dansk sikkerhedspolitisk interesse at aflevere suverænitet på dansk territorie til at føre amerikansk forsvarspolitik.

Spørgeren.

Tak. Jeg tænker, at det vil jeg se frem til at vi samarbejder omkring, for det kunne være virkelig oplysende, også for alle, der måske har misforstået, hvad det handler om. For jeg ser i hvert fald de samme bekymringer, og ja, jeg tror både, vi skal interessere os for, hvad det er, vi faktisk giver amerikanerne rettigheder til, men faktisk også for, hvad Folketinget giver af rettigheder til regeringen.

For det bekymrer mig faktisk også, at det virker, som om man netop giver noget samtykke, hvor det igen er lidt uklart i det her forslag, hvad det faktisk er, og hvor lang varighed det har. Så hvis man kunne få en mere juridisk vurdering af det fremadrettet, ville det være rigtig frugtbart.

Ordføreren.

Jeg glæder mig til det samarbejde omkring det. Jeg er fuldstændig enig i, at det helt grunddemokratisk er vigtigt, at vi får så mange afklaringer som overhovedet muligt af, hvad rammerne er for det her.

Så er det hr. Sigurd Agersnap.

Tak for det, og tak til fru Trine Pertou Mach for talen. Der ligger jo en diskussion meget tæt i forlængelse af det, vi diskuterer nu, og det er jo den om, hvordan man sikrer Europas grænser i fremtiden. Den ene del af det er jo, at Europa skal kunne mere selv; vi skal opruste både i Danmark og Europa. Der har jeg hørt lidt frem og tilbage om, hvorvidt Enhedslisten faktisk bakker op om en stor oprustning også i Danmark.

Den anden del af spørgsmålet er jo, om ikke vi i Europas i dag stadig væk er afhængige af amerikanerne i forhold til at sikre Europas forsvar. Hvad er ordførerens syn på det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Vi er sådan set fuldt ud enige i, at vi skal have gjort noget for at sikre, at Danmark har et funktionelt og tilstrækkelig territorialt forsvar. Vi mener så også, at sikkerhed, som jeg også går ud fra ordføreren gør, ikke er noget, man klarer helt alene; det er man også nødt til at gøre i alliancer.

En af de ting, som vi i årevis har lagt vægt på, er jo at få styrket det nordiske forsvarssamarbejde. Det er noget, som flere og flere heldigvis begynder at tale om, for det er jo faktisk i virkeligheden det, vi har brug for. Vi har i de seneste måneder også talt om, at man kan styrke den europæisk søjle i NATO, på grund af den usikkerhed, der er om, hvordan USA har tænkt sig at agere, og om, om vi deler sikkerhedspolitiske interesser med dem.

Så der er jo en lang række af spor, vi allerede er i færd med at afdække. Det er jo ikke noget, Enhedslisten står alene med; det gør brede dele af de europæiske politiske aktører faktisk, herunder også i Danmark.

Spørgeren.

Det synes jeg kun er godt, og det tror jeg vi er enige om, altså at man skal afdække det fremadrettet, men vi står jo også i en virkelighed her og nu. Altså, vi står i en situation, hvor Europas forsvar jo er afhængigt af amerikanerne og har været det i en årrække og også vil være det i en årrække fremad.

Hvad er løsningen så for Enhedslisten? Hvordan sikrer vi Baltikum? Hvordan sikrer vi både danske soldater, men også vores allierede i Europa, hvis ikke det er ved at stole på, at amerikanerne stadig vil leve op til deres forpligtelser?

Ordføreren.

Det er jo et grunddilemma for os alle sammen, altså hvorvidt vi kan stole på amerikanerne. Grunden til, at vi er imod den her aftale, er jo, at det er et nyt skridt, hvor vi afleverer suverænitet til amerikansk militær og til, at de kan agere på dansk territorie. Det er jo en diskussion for sig ud over den brede sikkerhedspolitiske diskussion.

Jeg vil gerne anfægte påstanden om, at den her aftale i sig selv giver Danmark øget sikkerhed. Det, der jo faktisk er tale om her, er, at vi bryder med et grundprincip. Og det undrer mig egentlig, at SF kan gå med til det. Vi bryder med det grundprincip, som vi havde, selv da den kolde krig var allerallervarmest, eller hvad man nu siger – da der var allermest fare for en supermagtskonfrontation. Vi bryder med grundprincippet om, at vi ikke skal have fremmede tropper på dansk jord i fredstid.

Så er det hr. Jesper Petersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg har altid syntes, at Enhedslisten tog noget let på Danmarks sikkerhed og jo var modstander af NATO og imod at ophæve forsvarsforbeholdet, altså taget meget let på Danmarks sikkerhed. Det her vil jo styrke både dansk sikkerhed, europæisk sikkerhed, fordi det styrker reaktionsevnen, i tilfælde af der sker et angreb imod et europæisk NATO-land, og ikke mindst handler det jo faktisk i realiteten om at være klar, hvis der sker invasioner f.eks. i Baltikum.

Det bringer mig tilbage til en undren, jeg har haft meget længe, over, at Enhedslistens solidaritet med baltiske lande er så lille, som den er. Da vi besluttede at udsende danske soldater, der jo skal over og være i Letland nu, var Enhedslisten, tror jeg, det eneste parti eller blandt meget få, som ikke bakkede op om det. Der er ikke et mandat fra Enhedslisten med i ryggen til de soldater, der er med til at give de baltiske lande tryghed, i forhold til at vi er der for dem, hvis de bliver invaderet. Og nu vil man heller ikke være for det her, der også gavner baltiske landes sikkerhed. Hvorfor er Enhedslistens solidaritet med Baltikum så lille?

Så er det ordføreren.

Det er jo et latterligt spørgsmål. Undskyld, det ved jeg ikke om man må sige fra Folketingets talerstol, men det opfatter jeg det faktisk som værende. Det, den her aftale handler om, er, om Danmark skal bryde med det grundprincip, vi har haft i dansk sikkerhedspolitik i årtier – i årtier – om, at vi ikke ønsker fremmede tropper udstationeret på dansk jord. Det er ikke Enhedslisten, der skifter politik, det er bl.a. ordførerens parti, Socialdemokratiet, der skifter og bryder med det grundprincip. Det forstår jeg ikke at man siger øger sikkerheden i Danmark.

Så vil jeg bare minde ordføreren om, at noget af det, man har hånet Enhedslisten for gennem årene, er, at vi har talt varmt for et stærkere nordisk samarbejde, herunder et stærkere nordisk forsvarssamarbejde. Noget af det første, der skete, efter præsident Trump begyndte at true Grønland, var, at ordførerens partiformand, statsministeren, inviterede sine nordiske kolleger ind, for nu ville hun gerne styrke det nordiske forsvarssamarbejde. Og jeg fristes til at sige: Velkommen i klubben, jeg glæder mig til samarbejdet.

Spørgeren.

Det er jo ikke spor nyt, så det er en manipulation, ordføreren er ude i her. Det at styrke nordisk samarbejde, også inden for forsvarsområdet, er også noget, regeringen før har arbejdet med. Faktisk kom de selv samme lande jo til den konklusion, at man måtte ind i det samarbejde og ville ind i det samarbejde i NATO, som Enhedslisten jo har modarbejdet og er modstander af og ikke har villet være en del af. Så jeg gjorde sådan set bare det, at jeg prøvede at holde Enhedslisten op på sin ageren i Folketinget, og det er, at man stemmer imod, når vi vil hjælpe baltiske lande og sende tropper derhen, og at man også stemmer imod en aftale nu, som reelt også er til gavn for dem. Hvorfor bakker man ikke op om dem?

Så er det ordføreren.

Vi bakker ikke op om den her aftale, fordi vi mener, det er et fuldstændig vanvittigt, uansvarligt skridt at tage at afgive suverænitet til dansk territorium til en supermagt, vi ikke ved hvor er på vej hen. Det, vi ved, er, at de truer Grønland med at tage kontrol, også med militære midler, hvis det er nødvendigt, de truer hele verden med toldkrig og agerer på det, de bryder med internationale aftaler, der skal løse klimakrisen, og de retter i øvrigt et frontalangreb på den globale retsorden. Det er stik imod dansk sikkerhedspolitisk interesse, og vi mener ikke, de skal have adgang til baser i Danmark.

Tak. Så er det hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Europa har aldrig i de sidste mange årtier stået i en så alvorlig sikkerhedspolitisk situation, som vi gør nu. Efterretningsbilledet er tydeligt, og det er også dystert. Vi ser et Rusland i massiv fremfærd. Alligevel vælger Enhedslisten at sige, at det tiltag, vi kunne tage med den her aftale for at styrke både Europas og Danmarks sikkerhed, er man klar til at stemme imod, er man klar til at smide i skraldespanden. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at vide, hvad Enhedslisten siger til, at den russiske præsident, Vladimir Putin, forventeligt vil være glad for Enhedslistens stemmeafgivelse, for jeg kan ikke se, det er til gavn for nogen som helst andre, den måde, Enhedslisten vælger at stemme på her i Folketingssalen.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvor længe vi har stået her – et par timer vel efterhånden – men det forekommer mig, at Socialdemokratiets bedste argument for at stemme for den her aftale er, at Enhedslisten og Alternativet stemmer imod, og man kan ikke svare på de spørgsmål, som ordføreren stiller. Det synes jeg egentlig er lidt pinligt.

Det, vi taler om her, er en aftale, som regeringen kommer og beder Folketinget om at tage stilling til – en aftale, regeringen endnu ikke har kunnet afklare konsekvenserne og omfanget af, med hensyn til hvor meget suverænitet vi afgiver, hvor meget jurisdiktion vi afleverer til amerikanerne, hvad det er, amerikanske soldater eller sikkerhedsværn må gøre på dansk jord, om vi kan bryde med aftalen, hvis Donald Trump skulle agere på sine militære trusler mod Grønland, eller hvad vi gør, hvis USA rent faktisk agerer stik imod de fælles sikkerhedspolitiske interesser vi har. Det er jo det, der er grundspørgsmålene her.

Giver det her Danmark mere sikkerhed eller ej? Jeg køber ikke præmissen om, at det her øger vores sikkerhed, fordi det er en bilateral aftale med en supermagt, som vi ikke ved hvor er på vej her, og hvis ageren lige nu ikke er i Danmarks eller Europas interesse.

Spørgeren.

Vi ved til gengæld, hvor Rusland er på vej hen. Det er afdækket ganske tydeligt. Det er en rigtig, rigtig risikofyldt og farlig færd; det er en meget aggressiv vej frem, som Rusland kører på. Jeg tror, de synes, det er rigtig fint, at Danmark ikke indgår sådan en aftale. Derfor tror jeg også de vil være tilfredse med Enhedslistens stemmeafgivelse.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvad Enhedslistens svar til de danskere, der faktisk er bekymrede over den situation, verden befinder sig i, er. Jeg kan godt høre, at man ønsker et styrket Norden – det er regeringen i gang med, og det gør vi også på forsvarsområdet – et styrket Europa, et styrket forsvar i Danmark selv. Men hvad er Enhedslistens alternativ, når man nu smider den her aftale i skraldespanden?

Så er det ordføreren.

Hvis den her aftale bliver sat på hold, lagt på is, sat på pause eller annulleret, er det jo den situation, vi er i. Danmark er en del af NATO; vi er ved at styrke den europæiske søjle i NATO; vi er ved at styrke det nordiske forsvarssamarbejde. Det består stadig. Den her aftale er en bilateral aftale, hvor man giver en supermagt råderet over dansk territorium på en måde, hvor vi ikke kan kontrollere, hvad det er, der foregår fra de stykker af territorium – en supermagt, vi ikke ved hvilken sikkerhedspolitik eller forsvarspolitik vil føre om få år, en supermagt, hvis præsident fletter fingre med præsident Putin for at afslutte Ruslands krig mod Ukraine hen over hovedet på Ukraine og Europa.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak. Tidligere i debatten lød det på andre ordførere, som om her slet ikke var noget at være i tvivl om. Det synes jeg faktisk er et underligt standpunkt. Jeg synes, der er rigtig meget at være i tvivl om. Det har vi også været i SF. Vi synes, det her spørgsmål er utrolig dilemmafyldt. Det har vi også prøvet at være åbne omkring. Det, jeg egentlig vil høre om, er, at jeg synes, at det lyder på ordføreren, som om hun og Enhedslisten er ret skråsikre. Har der ikke været nogen form for tvivl om, hvad det her kan betyde, i forhold til at vi også gerne vil bidrage til at have materiel i nærheden af Baltikum og lignende?

I SF har vi det helt ligesom Enhedslisten med hensyn til det her med, hvem der er vores nærmeste allierede: Det er Norden, det er vores europæiske allierede, der er vores tætteste, og som vi har det stærkeste værdifællesskab med. Men jeg synes også godt, man med en vis kølighed kan se bredere på allianceforhold end det. Der er jo også andre lande i NATO, som vi måske ikke kan spejle os i værdimæssigt.

Ordføreren.

Ja, det er der da. Der er Tyrkiet f.eks. Jeg går ud fra, det er det, ordføreren tænker på. Men vi ser jo forholdsvis køligt på det. Danmark er en del af NATO. Det erkender vi også i Enhedslisten. Vi håber på, at vi på et tidspunkt kan se en anden sikkerhedsarkitektur i Europa. Det er der ikke nu, og det er sådan, virkeligheden er.

Til spørgsmålet, om vi er skråsikre med hensyn til den her aftale, kan jeg sige, at det, vi i hvert fald er sikre på, er, at at indgå en aftale, der er uopsigelig i 10 år, med en stormagt, vi ikke ved hvilken forsvars- og sikkerhedspolitik vil føre og til gavn for hvem, synes vi er ret vanvittigt, specielt fordi man, hver gang man vender en side eller stiller et spørgsmål, får fornemmelsen af, at mens vi forsvarer suveræniteten i nord, åbner vi for en ladeport af usikkerheder på dele af vores eget territorium ved at lukke amerikanerne ind på en måde, hvor der ikke er kontrol med, hvad det er, de må, hvad de må opbevare, og hvad de bruger området til. Og så er der det her grundprincip om, at vi altså ikke skal have udenlandske soldater stationeret på dansk territorium i fredstid. Det troede jeg egentlig også at SF gik ind for.

Spørgeren.

Vi har haft det i Grønland, som jo er grønlandsk territorium, siden 1951. Jeg synes helt ærligt også, det er en anden verdensorden nu. Det tror jeg faktisk vi er enige om. Men faktum er jo den ulykkelige realitet, at Europa ikke kan forsvare sig selv endnu. Det er der, vi skal hen. I SF vil vi også rigtig gerne inden for EU og Europa have et stærkere forhold til Norden. Så det er helt klart der, vi skal hen. Men er ordføreren ikke enig i, at det ikke er der, vi er i dag, desværre?

Så er det ordføreren.

Jo, jeg er enig i, at det ikke er der, vi er i dag, og det er jo noget af det, vi bruger rigtig mange af vores timer i politik på at diskutere, altså hvad det så er for en sikkerhedsarkitektur, vi skal have, hvem det er, vi skal arbejde tættere sammen med, om vi kan have noget fælles forsvarsproduktion med de nordiske lande, hvordan vi kan styrke den europæiske søjle i NATO, hvad der er af forskellige muligheder. Den her aftale er jo en aftale, som er enkel for Danmark, men som er et led i et amerikansk aftalesæt med en lang række europæiske lande – bilaterale aftaler, en supermagt indgår med små europæiske stater. Det er ikke koblet op på NATO. Det er amerikansk forsvarspolitik, der kan føres fra de her baser, ikke NATO-forsvarspolitik eller dansk forsvarspolitik, som vil være det mest nærliggende.

Så er det hr. Mads Olsen.

Tak. Der sidder jo en masse danske familier, hvis kære jævnligt gør tjeneste i Letland. Og de baser, vi taler om i dag, skal kunne levere materiel og flydækning til Baltikum og altså også til danske soldater. Det er jo et dilemmafyldt spørgsmål, og det har SF sagt flere gange. Jeg vil bare høre, om Enhedslisten ikke mener, at baserne vil bidrage til tryghed for danske soldaters pårørende og også til sikkerhed for vores udsendte. Det er jo også et element, man er nødt til at have med i den her diskussion, tænker jeg.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu har jeg læst den her aftale et par gange, og jeg kan ikke lige se, at der står noget specielt om Baltikum i den. Jeg kan se, at der står noget om amerikansk adgang til dansk territorie, at amerikanerne får eksklusiv brugsret til dansk territorie, hvor danske myndigheder ikke kan kontrollere, hvad der foregår, at de får en usædvanlig stor frisættelse fra dansk lovgivning, at de skal retsforfølges i USA, hvis de begår kriminalitet, at erstatningspligten ikke er noget, de skal levere på, for det er noget, Forsvarsministeriet garanterer, og at de kan bære våben, også de private sikkerhedsfirmaer. Det er noget af det, man kan læse, når man får stillet spørgsmål. Det er ikke en aftale, som pr. definition skal understøtte noget som helst i Baltikum. Det er noget, der kommer til at bero på, hvordan USA vælger at bruge de her baser. Og med et USA, der er på vej væk fra Europa i sin retorik og i virkeligheden også i sin sikkerhedspolitiske grundprincipper, synes jeg at det er dybt bekymrende, og jeg forstår slet ikke, at SF synes, at det er en god idé.

Spørgeren.

Men det her er jo meget dilemmafyldt, og det har forskellige SF'ere jo sagt igennem den her debat. Men et af de dilemmaer, der er, er, at det her bliver et trinbræt til, at USA kan støtte Baltikum og støtte vores udsendte soldater og bidrage til den tryghed, deres familier forhåbentlig skal have. Altså, mener Enhedslisten slet ikke, at det er noget, der øger trygheden for både de danske soldater og deres familier?

Ordføreren.

Men det ved vi jo ikke noget om, for det er ikke det, aftalen handler om. Det er noget, som SF påstår, og som nu indtil flere ordførere bruger som grundpræmis for at stemme for den her aftale. Det er fair, at man er i tvivl og man vælger at gøre noget andet, men det, som egentlig har været SF's argument for, at man godt vil bakke op om aftalen nu, er, at man har fået en garanti for USA's ageren. Det er noget, man ensidigt fra dansk side har skrevet ind i det her lovforslag i bemærkningerne. Der er ingen garanti for, at USA gør det, som SF ønsker.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Derfor går vi videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Vi behandler i dag beslutningsforslag nr. B 173 om Danmarks indgåelse af en forsvarssamarbejdsaftale med Amerikas Forenede Stater og efterfølgende lovforslag nr. L 188, der skal sætte rammerne for denne aftale i praksis. I Dansk Folkeparti ser vi meget positivt på begge forslag.

Hvorfor? Fordi verden omkring os er blevet farligere. Rusland rasler med sablen og truer ikke blot sine naboer, men også vores fælles sikkerhed i Europa. Vi må være realistiske og erkende, at selv om vi danskere har en stærk vilje, kan vi lige nu ikke forsvare os alene. Derfor er vi taknemlige for, at vores amerikanske venner er parate til at sende deres mænd og kvinder. De kommer her for at hjælpe med at beskytte os, mens vi selv får styrket vores forsvar til et niveau, hvor vi kan tage et endnu større ansvar.

Nogle vil måske sige, at vi risikerer at opgive dele af vores suverænitet og bryde med dansk tradition for ikke at have fremmede tropper permanent på dansk jord. Men jeg vil gerne understrege, at suveræniteten stadig er vores; aftalen respekterer fuldt ud Danmarks grundlov og danske forfatningsmæssige traditioner. Vi beslutter selv, hvilke anlæg der stilles til rådighed, og vi har klare regler for, hvad der må opbevares og ske på dansk jord.

Hvad angår atomvåben, ændrer aftalen ikke på Danmarks politik. Vi tillader fortsat ikke, at der opbevares eller deployeres atomvåben på dansk territorium. Det er skrevet sort på hvidt. Her er der ingen slinger i valsen, og det står helt fast i aftalen, at vores regler på det område fortsat gælder.

En anden bekymring kan selvfølgelig være de miljømæssige konsekvenser af øget militær aktivitet. Her er det vigtigt at sige, at vi med aftalen forpligter os på at håndtere netop disse hensyn efter gældende dansk lovgivning. Der er opstillet klare rammer for, hvordan aktiviteterne skal forløbe, herunder også i forhold til miljøbeskyttelse og forebyggelse af forurening. Det er et fælles ansvar at sikre, at vores land, luft og vand ikke lider skade.

Der er også rejst spørgsmål om retssikkerheden og om, hvorvidt amerikanske soldater får visse særlige rettigheder i Danmark. Men det er ikke usædvanligt i NATO-sammenhæng. Danmark har allerede forpligtet sig til NATO SOFA, og nu præciseres det blot i lovforslaget, hvordan de amerikanske styrkers disciplinære jurisdiktion håndteres i praksis. Det ændrer ikke ved, at vi har et stærkt retssystem, og at vi kan håndhæve vore love, hvis det bliver nødvendigt.

Andre vil måske kritisere os for, at vi bliver mere afhængige af USA eller bidrager til en eskalering. Vi ser det derimod som en garanti for vores frihed. Mens Danmarks eget forsvar bliver styrket, er det af allerstørste betydning, at vi har en stærk partner, der kan hjælpe med at afskrække i forhold til trusler, ikke mindst fra Rusland. Det er ikke et fravalg af frihed og diplomati, tværtimod. Fred bevares bedst, når man viser, at man står sammen og er villig til at forsvare sig, og vi er fortsat en stolt del af NATO, hvor både diplomati, samarbejde og solidaritet er grundpillerne.

Disse to forslag baner vejen for et endnu tættere transatlantisk samarbejde. Samarbejdet med USA er en hjørnesten i dansk sikkerhedspolitik, og det får nu nogle mere robuste rammer, som passer til de udfordringer, vi står over for i en usikker verden. I Dansk Folkeparti siger vi tak, tak til vore amerikanske venner, fordi de er parate til at hjælpe med at forsvare os, mens vi fortsætter med at opbygge og modernisere vores eget forsvar.