Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 169:

Forslag til folketingsbeslutning om, at screening af brystkræft nedsættes fra 50 til 40 år (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG).

(Fremsættelse 18.03.2025).

Dette beslutningsforslag er udsprunget af et borgerforslag.

Forhandlingen er åbnet, og den første på talerstolen er indenrigs- og sundhedsministeren. Velkommen, minister.

Tak, for ordet, formand. Jeg gerne starte med at takke Camilla Elisabeth Løvstrup og de øvrige personer bag det borgerforslag, som det aktuelle beslutningsforslag udspringer af. Jeg har kunnet læse i dagspressen, at borgerforslaget blev stillet, efter at et nært familiemedlem til Camilla fik konstateret brystkræft. Jeg tror, at vi alle sammen kan sætte os ind i de bekymringer og den utryghed, som en diagnose som brystkræft medfører for både patienten og for de pårørende. Derfor er jeg også glad for, at vi på baggrund af borgerforslaget i dag også får lejlighed til at drøfte vores nationale screeningsprogram for brystkræft i Danmark, og jeg sender de varmeste tanker til Camilla og hendes familie.

For rigtig mange kvinder, måske for de fleste, er brysterne et symbol på kvindelighed, noget særligt og sårbart. Hvert år er der mere end 5.000 kvinder i Danmark, der bliver ramt af brystkræft, og det gør desværre også brystkræft til den hyppigste kræftsygdom blandt danske kvinder. Selv om overlevelsen efter brystkræft generelt er høj, mister også 1.000 danske kvinder livet til sygdommen hvert år, og derfor siger det sig selv, at vores sundhedsvæsen skal kunne tage ordentlig hånd om brystkræft, og her er tidlig opsporing et ekstremt vigtigt værktøj, for jo tidligere kræft bliver opdaget, desto bedre er chancen for overlevelse, også når det handler om brystkræft. Netop derfor har vi også i Danmark et nationalt screeningsprogram for brystkræft. Det er en patientrettighed, som er fastlagt i sundhedsloven. Konkret er der fastlagt ved lov, at kvinder mellem 50 og 69 år har ret til brystkræftscreening hvert andet år, så brystkræft og forstadier til brystkræft kan blive opdaget tidligt, inden sygdommen har spredt sig, og så den rette behandling hurtigt kan blive igangsat. I Danmark er der heldigvis stor opbakning til vores screeningsprogram for brystkræft. Faktisk benytter mere end otte ud af ti kvinder, som modtager en invitation til screening, sig også af det. Det er jeg som indenrigs- og sundhedsminister glad for, fordi screeningsprogrammet er til for at komme borgerne til gavn.

I det fremsatte beslutningsforslag her foreslås det så, at man skal udvide aldersgruppen for brystkræftscreening. Konkret foreslås det, at alle kvinder mellem 40 og 74 år fremover automatisk skal modtage en indkaldelse til mammografiscreening hvert andet år, og i forslaget fremhæves et særligt behov for at sænke den nedre aldersgrænse fra 50 til 40 år. I regeringen er vi meget enige i behovet for at efterse screeningsprogrammet for brystkræft for at se på, om noget kan gøres bedre, om ny viden giver anledning til at se på, om det kan give mening at justere programmet, f.eks. ny viden om målgrupper. For mig er det dog også helt afgørende, at eventuelle tilpasninger af screeningsprogrammet sker på et solidt fagligt grundlag, hvor sundhedsmyndighederne og faglige eksperter i første omgang laver en grundig faglig analyse med inddragelse af den nyeste viden. Det er den måde, vi også sædvanligvis i Danmark arbejder med screeningsprogrammer på. Det skal bl.a. sikre, at både fordele og eventuelle ulemper bliver ordentlig afdækket og indgår i det samlede beslutningsgrundlag, for screeningsprogrammerne skal bidrage til tryghed, og derfor skal vi også have ordentlig viden om f.eks. risiko for underdiagnostik og overdiagnostik ved en udvidelse af målgruppen for screening for brystkræft. Derudover skal vi sikre, at sundhedsvæsenets ressourcer bliver brugt på en måde, som kommer borgerne samlet set mest muligt til gavn, så vi på den måde også har mest sundhed for pengene.

Senere her i dag præsenterer regeringen en ny kræftplan V på et pressemøde. Det ser jeg meget frem til, og jeg kan allerede nu løfte sløret for et vigtigt initiativ i planen, der også har en relevans til det beslutningsforslag, vi her i dag behandler. For med kræftplan V igangsætter regeringen et serviceeftersyn af alle vores nuværende screeningsprogrammer for kræft, og det gælder også en grundig faglig analyse af det eksisterende screeningsprogram for brystkræft – et arbejde, der skal laves i regi af den øverste sundhedsmyndighed i Danmark og dermed Sundhedsstyrelsen. Styrelsen skal sammen med eksperter se på den nyeste viden på området og kortlægge erfaringer fra både ind- og udland. Analysen skal danne grundlag for, at vi vurderer potentialet for en større målretning af screeningsprogrammet, f.eks. om der fremover kan være et potentiale i at tilbyde meget mere individuel screening, og der skal i den forbindelse også ses på målgrupper.

Det afgørende for mig er, at vi sikrer, at vores screeningsprogrammer også fremover er effektive, og at de hviler på det bedste faglige grundlag, og det er også derfor, jeg er glad for, at vi nu med kræftplan V tager initiativet til at få efterset ikke bare screeningsprogrammet på det her område, men alle vores screeningsprogrammer, heriblandt det nationale screeningsprogram for brystkræft.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, som det foreligger. Vi ønsker i stedet at afvente stillingtagen, indtil der foreligger den faglige analyse fra Sundhedsstyrelsen i forlængelse af kræftplan V, og i den forbindelse ser jeg også frem til at invitere Folketingets partier til også at genoptage drøftelserne på det her vigtige område, så vi også fremover har et stærkt nationalt screeningsprogram for brystkræft, som kan hvile på den nyeste faglige viden. Tak for ordet.

(Talen er under udarbejdelse)

Tak. Jeg står her i dag som vikar for vores sundhedsordfører, Lea Wermelin, da hun ikke kunne være til stede. Dog vil jeg sige, at emnet jo ikke er fjernt eller ukendt for mig.

Når vi ved, at brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og at omkring hver tiende kvinde på et tidspunkt i sit liv vil blive ramt af sygdommen, er det beslutningsforslag, vi står med i dag, meget, meget vigtigt. Men det er også en sygdom, som der kommer mere og mere viden om, og vi skal hele tiden sikre, at det er viden, der danner grundlag for de beslutninger, der træffes om screeningsprogrammerne. Det handler både om patienter og om pårørende, og her til morgen har vi i medierne kunnet høre om det store fokus, der også vil blive sat på f.eks. senfølger, som jo også er en af de ting, vi ikke har talt så meget om.

Vi har allerede nu nationale screeningsprogrammer til kvinder i alderen 50-69 år, som med 2 års mellemrum indkaldes til screening. Det vil sige, at flere knuder tidligere kan opdages, og dermed øges muligheden for at overleve også. Men det ændrer jo ikke på, at vi, som jeg sagde tidligere, hele tiden skal se på, om vi kan gøre det bedre. Vi skal f.eks. se på, om vi har ramt den rigtige målgruppe og de rigtige intervaller. Derfor er vi i Socialdemokratiet glade for, at vi med borgerforslaget i dag får denne debat om screeningsprogrammerne. Men det skal også stå klart, at screeningsprogrammerne kræver mange ressourcer af vores sundhedsvæsen, og ændringer af screeningsprogrammerne skal selvfølgelig overvejes og bygge på ny sundhedsfaglig viden og sundhedsfaglige anbefalinger, så vi bruger midlerne mest effektivt.

Derfor er jeg også glad for, at sundhedsministeren i sin tale fortæller, at Sundhedsstyrelsen vil lave en analyse af screeningsprogrammet for brystkræft, bl.a. i forhold til målgrupper, for det giver os et stærkt fagligt grundlag at stå på. Derfor mener vi også, at vi skal afvente resultatet af analysen, før vi træffer en politisk beslutning om, hvorvidt screeningsprogrammet skal ændres.

Vi ser frem til, at regeringen senere i dag præsenterer en samlet kræftplan V, som også vil styrke indsatsen for mennesker med kræft over en bred kam. For selv om de seneste årtiers indsats mod kræft på mange måder har været en succes, og flere i dag overlever, er der stadig rigtig mange steder, hvor vi kan blive bedre, ikke mindst når det gælder forebyggelse og tidlig opsporing.

Da vi afventer rapporten fra Sundhedsstyrelsen, kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte forslaget, som det ligger her i dag, men med rapporten vil vi også være meget åbne for at se på, om screeningsprogrammet kan indrettes meget bedre end i dag.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg vil også gerne starte med at takke forslagsstillerne for at være med til at sætte fokus på det her emne.

Rigtig mange danskere rammes af kræft, herunder særlig brystkræft, som knap hver tiende kvinde, som den tidligere ordfører også sagde, bliver diagnosticeret med, inden de fylder 75 år. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at alle kan være trygge ved, at vi har de rigtige værktøjer til at opdage brystkræft tidligt.

Vi har heldigvis gjort store fremskridt i behandlingen af patienter med brystkræft. I dag fjernes langt færre lymfeknuder ved behandling heraf og i forlængelse af det, sparer det de ramte kvinder for en hel masse gener. Risikoen for tilbagefald er også mindsket i tidens løb, da sundhedsvæsenet er blevet bedre til at give en mere skræddersyet behandling til den enkelte patient. Flere får også en mere skånsom behandling i dag end hidtil, fordi brystkræft opdages tidligere. En af årsagerne til det er jo netop, at vi har fået indført screeningsprogrammer af alle kvinder i alderen 50-69 år. De blev i sin tid indført på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, og jeg kan uden tvivl sige, at vi synes, det har været en kæmpe succes for kvinders sundhed. Derfor er det så også vigtigt, at vi løbende laver serviceeftersyn af, om de faglige vurderinger, der ligger til grund for vores screeningsprogrammer, fungerer hensigtsmæssigt, eller om de bør justeres.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at det er en del af den kræftplan V, der præsenteres i dag, at vi nu får lavet en sammenhængende analyse, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen på tværs af vores nationale screeningsprogrammer, også fordi vi netop har fået mere viden og mere data til at lave nogle mere kvalificerede analyser og komme endnu tættere på i forhold til at skrue de her screeningsprogrammer sammen på den helt rigtige måde. Dermed får vi det bedst mulige faglige grundlag for at vurdere behovet for eventuelle ændringer af screeningsprogrammet, også screeningsprogrammet for brystkræft. Som de andre ordførere, mener vi, at vi bør afvente den analyse, før vi træffer en eventuel beslutning om at ændre screeningsprogrammet for brystkræft. Men det gør selvfølgelig indtryk, at der er så mange kvinder, der har skrevet under på det her og har set behovet, og derfor synes jeg også, at det er rigtig, rigtig godt, at det er med i den kræftplan V, der blev præsenteret lige om lidt.

Med de ord og den begrundelse kan jeg sige, at vi ikke kan støtte op om forslaget, men at vi bakker helt op om intentionen om, at det her er et område, vi skal kigge på, og vi skal endnu tættere på, så vi også kan betrygge de kvinder, der har skrevet under her, at vi har kan det rigtige setup i forhold til det bedst mulige screeningsprogram for brystkræft. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Det er vigtigt for os i Danmarksdemokraterne at sige, at vi støtter intentionen om at sikre en tidligere diagnostik og behandling af brystkræft for kvinder i alle aldre, da vi godt ved, at tidlig diagnostik er afgørende i forhold til chancerne for, at man kan overleve sin kræftsygdom. Samtidig er det også afgørende for Danmarksdemokraterne, at vi bruger undersøgelser, som reelt giver den effekt, som vi ønsker. Det er vigtigt, at de metoder, vi bruger til at opspore kræft, effektivt adskiller de syge fra de raske, så vi ikke bruger ressourcer på undersøgelse af de tilfælde, hvor risikoen for kræft er meget lille, med fare for at overse de tilfælde, hvor risikoen er stor.

I den forbindelse bemærker vi, at Kræftens Bekæmpelse vurderer, at med den viden, vi har i dag, er screeningen af yngre kvinder desværre ikke en god løsning til at opdage brystkræft. Der mangler evidens for, at en udvidelse af screeningsprogrammet vil have den ønskede effekt, og Kræftens Bekæmpelse bemærker, at det kan være med til at skabe falsk tryghed, netop fordi mammografi er en dårlig metode til at finde brystkræftknuder hos yngre kvinder.

I Danmarksdemokraterne kan vi derfor ikke støtte det konkrete forslag, men vi vil meget gerne drøfte med regeringen, Folketingets partier og de faglige myndigheder og organisationer på området, hvordan vi styrker en tidlig diagnostik af brystkræft i Danmark. Derfor noterer vi os også, at der med kræftplan V iværksættes en grundig analyse at de nationale screeningsprogrammer for kræft, herunder screening for brystkræft. Arbejdet forestås af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af eksperter samt viden og erfaringer fra ind- og udland, som det er også sagt af tidligere ordførere. Derfor lægger vi op til, at vi skal vente med at ændre målgruppen for det nationale screeningsprogram, indtil vi har analysen fra Sundhedsstyrelsen. Det håber jeg sådan set vi kan samles om en beretning på, så vi i fællesskab kan udtrykke, at det faktisk er det, vi ønsker. Vi ønsker noget, der virker, men vi ønsker også at vente på, at vi får evidens og grundlag at træffe beslutningen på. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste fru Kirsten Normann Andersen fra SF. Velkommen.

Mange tak for det. Tak til Camilla og de øvrige kvinder fra Horsens, som har stillet det her borgerforslag om, at screening for brystkræft skal tilbydes kvinder fra 40 år i stedet for fra 50 år. Det er et af de forslag, som meget hurtigt samlede underskrifter nok til, at det skal behandles her i Folketingssalen, og det forstår jeg godt. For er der noget, der kan samle os, så er det netop kampen mod kræft; ikke mindst forebyggelse eller tidlig behandling skal have vores fulde opmærksomhed.

Netop brystkræft er en af de mest frygtede kvindesygdomme, og det er også baggrunden for, at nogen før min tid har aftalt screening for brystkræft konkret for kvinder, som er fyldt 50 år. Screeningen er vurderet til at være den mest effektive metode til forebyggelse af alvorlig sygdom og død som følge af brystkræft, fordi kræften kan opdages på et tidligt tidspunkt og behandlingen derfor både er mere sikker og skånsom. Til gengæld taler vi ikke så meget om de negative konsekvenser med nationale screeningsprogrammer, for med screening følger også falsk positive resultater, som man kalder det, hvor kvinder risikerer både stor bekymring og flere undersøgelser for at afdække, om et fund også er en kræftsygdom, og heldigvis er det ofte ikke tilfældet.

Med screeningen følger desværre også en risiko for overbehandling. Det er og bliver desværre også en sandhed, at en rask patient oftest bare er en patient, som ikke er blevet undersøgt godt nok endnu. De falske positive resultater er ikke isoleret til brystkræftscreening. Det ses også i screeninger for eksempelvis tarmkræft og for den sags skyld i de mange helkropscanninger, som forsikringsselskaber i højere og højere grad tilbyder deres kunder. Man kan godt argumentere for, at det må være op til den enkelte, om man ville risikere falske positive svar og hvad det indebærer af yderligere behandling, for det skal naturligvis også holdes op mod den succes, som det trods alt er, at man får fundet alvorlig sygdom i tide. Men det skal også holdes op imod, hvordan vi bruger ressourcerne bedst, for hver eneste gang vi udvider undersøgelser af raske mennesker, mangler de ressourcer desværre et andet sted i sundhedsvæsenet til mennesker, som har alvorlig sygdom.

Jeg er rigtig glad for, at regeringen vil søge at få et serviceeftersyn af, hvad vi ved om screeninger, og hvor vi eventuelt skal forbedre screeninger. Det har jeg lige lyttet mig til her på talerstolen i dag, for jeg kender nemlig ikke kræftplanen, skal jeg lige understrege. Det er naturligt, at regeringen gør sig de overvejelse i forbindelse med den kræftplan, som regeringen har varslet, at de vil komme med senere i dag. Jeg håber, at en aftale både kan indeholde en mere individuel screeningsplan, som målretter sig risikogrupper, men også gerne viden og anbefalinger om, hvordan vi kan lave selvundersøgelser. For det er også et faktum, at screeninger er et øjebliksbillede, og at i de år, der går imellem dem, skal vi stadig væk være opmærksomme på den frygtede kvindesygdom

Jeg håber, at udvalget kan lande en beretning om, hvordan vi arbejder videre med det bedste svar på det her forslag. Derfor ser også frem til de forhandlinger, som jeg tror jeg hørte sundhedsministeren love på talerstolen, da hun havde ordet for et øjeblik siden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, formand. Og tak til forslagsstillerne, der har stillet det her borgerforslag. Brystkræft er en alvorlig sygdom, og for Liberal Alliance giver det god mening, at mange gerne vil finde nye veje til at opdage sygdommen tidligere, også hos yngre kvinder. Det er helt forståeligt, at ønsket om at redde liv fylder i den her debat. Min mands mor døde, da hun var 31 år, af brystkræft. Det er klart, at det sætter spor i en familie, og man fristes til at sige, at det ikke er fair, at små børn skal miste deres mor så tidligt i deres liv. Så jeg forstår som sagt godt, hvor forslagsstillernes ønske kommer fra.

Men jeg mener dog stadig ikke, at det her er den rigtige vej at gå, for selv om intentionen er god, er der ikke et entydigt fagligt belæg for at indføre systematisk mammografiscreening fra 40-årsalderen. Kræftens Bekæmpelse skriver, som vi også lige hørt den tidligere ordfører fortælle, på deres hjemmeside, at mammografiscreening ikke er en god nok metode til yngre kvinder. Det skyldes, at yngre kvinder har mere kirtelvæv i brystet, der ligesom svulster fremstår hvidt på røntgenbilleder, og det gør det vanskeligt at skelne mellem det normale og det syge væv. Så vi ser altså et forslag her, hvor metoden i sig selv ikke er god nok til målgruppen, og det kan føre til både overdiagnosticering og fejlsikring uden de ønskede sundhedsmæssige resultater.

Her kommer vi så til et andet vigtigt aspekt. Et forholdsvis nyt dansk-norsk studie fra Aarhus Universitet har dokumenteret, at den gavnlige effekt af brystkræftscreening er blevet markant mindre over de sidste 25 år, bl.a. fordi behandlingen i dag langt bedre, og fordi kræftpakker sikrer hurtigere reaktion. Forsker Henrik Støvring forklarer det sådan her, og jeg citerer:

Den gavnlige effekt bliver mindre og mindre, fordi kræftbehandling bliver bedre. Dødeligheden for brystkræft er stort set halveret, og vi skal i dag invitere langt flere kvinder til screening for at undgå ét dødsfald, men skadevirkningerne ved screeningen er uforandret. Citat slut.

Ifølge studiet bliver hver femte kvinde, der får en brystkræftdiagnose gennem screening, overdiagnosticeret. Det vil sige, at hun ville have levet et helt liv uden nogen sinde at have opdaget kræften, hvis ikke hun var blevet screenet. Det svarer til omkring 900 kvinder om året. Dertil kommer så over 5.000 kvinder, som hvert år får en falsk mistanke om kræft og derfor gennemgår unødvendig utryghed og udredning. Derfor må vi også insistere på, at tidlig opsporing ikke nødvendigvis er det samme som bedre behandling; det er det ikke, hvis det går ud over raske kvinder, som så bliver sygeliggjort, og det er det ikke, hvis metoden ikke er præcis nok.

Jeg bemærker også, at Europa-Kommissionens retningslinjer ikke anbefaler screening af kvinder i alderen 40-44 år. Kommissionen foreslår en mulig screening for 45-49 årige, men understreger selv, at evidensgrundlaget er begrænset, både hvad angår effekt og omkostningseffektivitet.

Det er vigtigt at huske, at halvdelen af alle brystkræfttilfælde opstår hos kvinder mellem 50 og 69 år, og gennemsnitsalderen for en diagnose er 66 år. Det er jo netop derfor, at det nuværende screeningsprogram er målrettet disse grupper, hvor både metoder og effekt er bedre dokumenteret.

Vi ved heller ikke, hvilke udgifter forslaget her vil medføre, og vi ved ikke, hvad det vil betyde for kapacitet og personale og ventetider i et allerede presset sundhedsvæsen; men vi ved, at vi risikerer at bruge ressourcerne forkert og på en måde, der i værste fald skader flere, end det gavner. Faktisk siger flere undersøgelser, at ca. 60 pct. af det, vi foretager os i sundhedsvæsenet, skaber værdi; at 30 pct. i bedste fald er spild af tid, og at 10 pct. er direkte skadeligt. Andre studier siger, at 70 pct. skaber værdi, at 20 pct. er spild, altså ikke har nogen effekt, men igen at 10 pct. er direkte skadeligt for patienten.

Derfor er der også nu et fokus på, at vi skal vælge klogt. Ja, faktisk er der en hel organisation, der består af patientorganisationer og forskellige lægefaglige selskaber, der kalder sig »Vælg Klogt«, og som netop har fokus på at pege på områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelse. Det er det, vi skal – vi skal vælge klogt.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at vi i Liberal Alliance meget gerne vil være med til at finde bedre løsninger for kvinder under 50. Vi ved, at nogen faktisk oplever at blive afvist eller ikke at blive taget alvorligt, når de kommer til lægen med symptomer, og det skal vi selvfølgelig tage dybt alvorligt. Men løsningen er altså ikke nødvendigvis at udbrede en metode, som ikke virker godt nok; det er snarere at sikre hurtig og kvalificeret udredning, når kvinderne selv opdager noget, der bekymrer dem. Vi takker for forslaget og for den her vigtige debat, men vi kommer ikke til at støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi iler videre til den næste, og det er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Først og fremmest vil jeg gerne rette en stor tak til Camilla Elisabeth Løvstrup og de mange andre borgere, der har engageret sig i det her vigtige spørgsmål. Det kræver mod at stille sig frem og bruge sine egne erfaringer som løftestang for at skabe politisk opmærksomhed, og det har stor respekt for, så tak for det.

Brystkræft rammer hvert år mere end 5.000 kvinder i Danmark, og selv om behandlingen er blevet bedre, mister vi stadig over 1.000 kvinder til sygdommen årligt. Det er alt for mange, og derfor giver det god mening, at vi som politikere løbende ser på, om vi gør det godt nok, og om vi gør det rigtige i forhold til en tidlig opsporing. Forslagsstillerne vil udvide den nuværende screening, så også kvinder i 40'erne automatisk bliver indkaldt til mammografi. Det er et stærkt ønske båret frem af et håb om, at færre skal dø af bryskræft, og det håb deler vi i Moderaterne.

Men netop fordi en screening kan have både fordele og ulemper, som f.eks. en risiko for overdiagnostik og unødige indgreb, er det afgørende, at ændringer i screeningsprogrammerne hviler på en solid faglig evidens. Det skylder vi de kvinder, som det handler om, og derfor er vi i Moderaterne positive over for, at regeringen med kræftplan V har igangsat et serviceeftersyn af alle kræftscreeningsprogrammer, herunder brystkræftscreeningen. Det arbejde skal foregå i regi af Sundhedsstyrelsen, og det er der, vi får det nødvendige faglige grundlag til at træffe en klog og holdbar beslutning.

Vi skal heller ikke lukke øjnene for, at der allerede i dag er udfordringer med at overholde de eksisterende patientrettigheder i forhold til screening. Både Region Hovedstaden og Region Midtjylland har haft problemer med rettidige undersøgelser og svar. Det skal vi have styr på, før vi breder screeningen yderlige ud, og samtidig er vi nødt til at sikre, at ressourcerne i sundhedsvæsenet bruges der, hvor de gør størst gavn, også når det handler om en tidlig opsporing. Derfor giver det mening, at man i analysen også ser på potentialet for en mere individualiseret screening, f.eks. målrettet kvinder med en særlig høj risiko.

Vi ser også med interesse på den teknologiske udvikling. Kunstig intelligens bliver allerede brugt i nogle regioner til at analysere røntgenbilleder, og det frigør tid fra radiologerne. Den slags løsninger skal vi rulle bredere ud, altså ikke som noget, der træder i stedet for faglighed, men som et værktøj til at sikre en høj kvalitet og hurtigere svar. Jeg håber, at kunstig intelligens kan gøre så store landvindinger, at vi i en nær fremtid kan screene bedre og tidligere, end vi gør i dag, og at vi derfor bliver mindre afhængige af, om der er tilstrækkeligt med en bestemt faggruppe.

Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget her og nu, men vi lover at følge op, når Sundhedsstyrelsen er klar med sin analyse. For det handler ikke om at lukke døren, det handler om at træffe den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt for de kvinder, som det hele drejer sig om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand, og en kæmpestor tak til forslagsstillerne, som foreslår at udvide det nationale screeningsprogram for brystkræft fra det 40. år til det 74. år imod det nuværende program, hvor man starter med at indkalde kvinderne imellem det 50. år og det 52. år og man slutter i perioden mellem det 68. år og det 69. år. Der er ingen tvivl om, at man finder flere brysttilfælde tidligere, jo flere kvinder man screener. Men det er ikke uproblematisk.

Vi ved, at det nuværende program beslaglægger hele den screeningskapacitet, der findes i Danmark, og faktisk mere til. Der er eksempler på, at kvinder ikke er blevet indkaldt til tiden, så der er gået mere end 2 år, simpelt hen fordi regionerne har haft for lidt kapacitet. Det har så betydet, at nogle kvinder har ventet for længe og de desværre har udviklet brystkræft, som ikke er blevet konstateret i tide, og det er altså simpelt hen, fordi der mangler personale. Flere regioner har taget kunstig intelligens i brug for at øge kapaciteten, hvilket så har hjulpet lidt. Regionerne har også lavet et samarbejde, hvor de så hjælper hinanden i forhold til at opfylde patientrettighederne, sådan at kvinderne kan blive screenet inden for 2-årsgrænsen.

Så er der det med økonomien. Det skønnes, at det danske mammografiscreeningsprogram koster i omegnen af 200 mio. kr. om året, og hvis man øger screenigen som foreslået, altså fra 40-41-årsalderen og til 74-årsalderen, skønnes det at øge omkostningen med 160 mio. kr. Og det kommer så ikke til at ske, simpelt hen fordi der ikke er personale nok, og det vil have lange udsigter, inden der er uddannet personale nok.

Men vi vil rigtig gerne gøre det bedre, så vi kan finde så mange stadier som overhovedet muligt. Jeg tænker selv, at vi måske kan differentiere det mere, så man starter tidligere med at screene, hvis der f.eks. er mødre eller søstre, som har haft brystkræft, men mod, at der måske kan være nogle, som i en højere alder screenes med måske lidt længere intervaller. Men det må være op til Sundhedsstyrelsen at komme med en faglig vurdering. Når det er sagt, uddanner vi jo i øjeblikket rigtig mange læger, og med flere læger, radiografer og andre faggrupper vil kapaciteten sandsynligvis også kunne øges i årene fremover.

Så sluttelig kan jeg kun sige, at vi ikke kan støtte forslaget, sådan som det ligger her, men at vi selvfølgelig vil sørge for at kigge på det igen, når Sundhedsstyrelsen nu kommer med en faglig vurdering. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken, jeg kan se her i salen, er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre – som er lige på trapperne. Velkommen.

Tak for det. Jeg skulle lige være sikker på, at der ikke var nogen andre før mig. Tak til forslagsstillerne for at tage emnet om screening for brystkræft op her i salen. Det er, som vi har hørt fra flere, et vigtigt emne, for brystkræft er desværre fortsat den hyppigst forekommende kræftform blandt danske kvinder, og hvert år dør mere end 1.000 kvinder af sygdommen, og hvert dødsfald er naturligvis en tragedie.

Derfor er det her, som ved andre kræftformer, vigtigt at have fokus på den tidlige opsporing og forebyggelse, for opsporing og hurtig behandling er nemlig vigtige elementer i forhold til alle kræftformer. I dag har vi et screeningsprogram, der indkalder alle kvinder mellem 50 og 69 år til screening for brystkræft. Med forslaget, vi diskuterer her, ønsker forslagsstillerne at udvide målgruppen til kvinder i alderen 40-74 år. Vi er i Radikale Venstre helt enige i intentionen om at sikre et effektivt screeningsprogram, der sikrer den bedste model for tidlig opsporing og hurtig behandling. For det er jo helt korrekt, at brystkræft også kan ramme yngre kvinder, og for den enkelte er det jo ingen hjælp, at screeningsprogrammet så først starter senere. Det forstår jeg godt, og derfor er det naturligt at overveje, hvordan vi bedst kan undgå disse tilfælde og hjælpe yngre kvinder.

Men inden man laver ændringer i programmet, er det vigtigt med en grundig faglig vurdering for at sikre, at vi beskytter bedst muligt uden at skabe unødig bekymring ved falske positive resultater eller falsk tryghed ved oversete kræftformer. Vi må sikre os, at metoden er effektiv, at der er evidens bag, og at vi bruger ressourcerne bedst muligt og undgår overbehandling. Her er der mange faglige argumenter for, at det ikke er effektivt blot at udvide programmet til yngre aldersgrupper. I stedet er der gode argumenter for at se på, hvordan vi kan målrette den tidlige opsporing, eksempelvis ved at have fokus på familiære risici, og handle hurtigt, når kvinder går til lægen med bekymringer om en mulig kræftsygdom.

Jeg er derfor rigtig glad for at høre ministeren sige, at regeringen vil lave en faglig revurdering af det samlede screeningsprogram for at sikre, at det er skruet optimalt sammen. Den analyse vil jeg afvente, inden vi eventuelt måtte ændre programmet for enten denne eller andre kræftformer. Det er jo også bred enighed om. Det er fremgang, som de fleste partier her ønsker, og jeg ser frem til det videre arbejde. Men Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det fru Karin Liltorp fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg vil også sige tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her forslag om at nedsætte alderen for brystkræftscreening til 40 år. Jeg forstår også fuldt ud intentionen, og jeg forstår baggrunden for forslaget. Tænk at være først i 40'erne og blive ramt af brystkræft og vide, at det måske kunne være blevet opdaget tidligere, hvis man var blevet screenet. Men vi er nødt til at hæve blikket og se på den samlede viden.

Først vil jeg sige, at screening ikke er ufarligt. Og så kommer der lige en personlig historie. For knap 20 år siden arbejdede jeg på Frederiksberg Hospital og indvilligede i at lade mit blod indgå i en landsdækkende test, hvor man sammenlignede resultater fra hospitaler over hele landet. Mit blod blev screenet for omkring 120 forskellige stoffer. Jeg følte mig sund og rask og var ikke bekymret. Desværre viste det sig, at mit niveau af CA 125 var for højt, og det er en cancermarkør, og netop fordi den her markør var forhøjet, kunne man ikke bare lade det ligge. Jeg blev sendt videre til en kikkertoperation for at få undersøgt min livmoder, for måske gemte der sig kræft der. Det gjorde der heldigvis ikke, men i stedet for lettelsen fik jeg den besked, at markøren også kunne indikere kræft andre steder i kroppen: i hjernen, i brystet, i bugspytkirtlen. Man vidste det ikke, og man kunne jo ikke undersøge det hele, som man sagde, og således beroliget gik jeg til kontrol hvert halve år i 5 år med en konstant frygt for, at noget aggressivt og usynligt var i gang med at vokse. Først efter 5 år faldt markøren til normalt niveau, og jeg er, så vidt vides, stadig kræftfri.

Måske kan I fornemme, hvor jeg er på vej hen. Det er ikke ufarligt at blive screenet, og det er ikke uden omkostninger. Det kan skabe massiv utryghed og føre til unødvendige indgreb, og derfor skal vi være helt sikre på, at fordelene opvejer ulemperne, når vi udvider screeningsprogrammer. Flere internationale studier og metaanalyser har belyst de store dilemmaer ved mammografiscreening. En analyse har vist, at overdiagnosticering forekommer hos ca. 12,6 pct. af kvinder over 40 år. Det betyder, at mange kvinder får konstateret kræft, der aldrig ville være blevet livstruende, men som alligevel fører til operation, kemoterapi og strålebehandling. En anden undersøgelse har dokumenteret, at falsk positive svar kan have langvarige psykiske konsekvenser. Kvinder, der modtager et falsk positivt resultat, oplever øget angst og stress, som kan vare i op til 12-14 år. Nogle fravælger endda fremtidige screeninger, og på den måde øges risikoen også for, at reel kræft opdages for sent. Ifølge en opgørelse fra det amerikanske Lown Institute vil en sænkning af screeningsalderen fra 50 til 40 år betyde, at man undgår et ekstra dødsfald pr. tusind kvinder, men til gengæld får man 519 falsk positive, 62 unødvendige biopsier og to ekstra tilfælde af overdiagnosticering. Og derudover kan screening give falsk tryghed. Et negativt resultat betyder ikke, at man ikke senere kan udvikle en aggressiv kræftform, som opstår mellem screeningsintervallerne og alligevel ikke fanges i tide.

Så ja, screening kan redde liv, men det kan også have stærkt negative konsekvenser. Derfor skal vi træffe beslutninger på et oplyst og evidensbaseret grundlag, der vejer fordele og skadevirkninger op mod hinanden. Og så vil jeg lige nævne en ting, vi ikke må glemme i debatten om brystkræft, nemlig forebyggelse. Vidste I, at de mange hormonforstyrrende stoffer, vi de sidste 50 år har lukket ind i vores hverdag i plast, kosmetik, tøj og emballage, er blandt de faktorer, der stærkt øger risikoen for brystkræft? Her ønsker vi i Alternativet at sætte massivt ind. Vi vil gerne have børn og unge til at vokse op i et samfund, hvor kroppen ikke fra første stadie bombarderes med usynlige kemikalier, der kan forstyrre hormonbalancen og øge risikoen for livslang sygdom.

Så på nuværende tidspunkt mener vi ikke i Alternativet, at der er fagligt belæg for at sænke screeningsalderen generelt. Vi glæder os til at se det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen, som muligvis munder ud i noget med noget målrettet screening og meget bedre forebyggelse, for det er og vil altid være bedre at forebygge end at helbrede. Til ministeren vil jeg sige, at vi naturligvis også meget gerne deltager i forhandlinger, så vi kan få den bedst mulige plan for kræftforebyggelse og -behandling her i landet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så vil jeg hermed udsætte mødet og genoptage det igen kl. 10.45.

Mødet er udsat. (Kl. 09:44).