Tak for det. Jeg synes, det er en rigtig tilgang, der er fra Enhedslistens side, og det er også et grundigt arbejde, der er lavet fra Enhedslistens side i forslaget her, men også, i forhold til at vi må have ting på bordet og vi må fastholde fokus. Fokus, kan man sige, kom jo efter forskellige tv-programmer og meget grundig journalistisk arbejde: »Operation X: Marken er giftig«, »Den sorte svane«, som satte fokus på fusk og svindel, forurenet jord og overskudsjord. Nogle gange er det sådan, at medierne går videre til næste dagsordenspunkt, og der er det meget, meget vigtigt, at vi fastholder fokus her fra Folketingets side på, at der er et problem. Det er et dokumenteret problem, hvor vi er nødt til at have mange ting på bordet for at kunne løse det.
Hvis man skærer helt ind til benet, er det sådan, at når der bygges og når der laves ting i Danmark, er der jord, der skal transporteres og flyttes. Ja, men det skal jo kunne ske på en måde, uden at det skader vores miljø. Konkret i det her forslag handler det primært om håndtering af jord fra bygge- og anlægsprojekter, og der er en række forslag til at styrke kontrollen med jordflytninger.
Jeg er sikker på, at alle i Folketinget, alle ordførere og alle folketingsmedlemmer, kan skrive under på, at det er dybt forargende, når der bliver snydt, scoret en nogle gange meget stor gevinst på bekostning af vores miljø, som bliver ødelagt, og det sker for egen vindings skyld. Det er dybt forargeligt, og derfor skal vi også have det stoppet. Det er uacceptabelt, når man blæser på regler, på vores fælles miljø, på vores næste generationer.
Der er meget, der tyder på her, at det er for nemt, at der er for store huller. Vi skal være sikre på, at vi har et system, hvor vi får opdaget de her ulovligheder, at vi får håndhævet reglerne, og at vi får straffet lovovertrædelser tilstrækkeligt. Det mener jeg også er det, som ligger i grundsubstansen i Enhedslistens forslag. Der er et ret stort sammenfald mellem flere af de forslag, konkrete forslag, som Enhedslisten ønsker gennemført, og de initiativer, som er sat i gang netop for at bekæmpe snyd med overskudsjord og styrke kontrollen fremadrettet.
Nu vil jeg gå lidt mere ned i substansen af de enkelte dele af forslaget. Der er et forslag om bedre kontrol, når jorden graves op, og der er også forslag om, at alt jord skal anmeldes. Her må jeg sige, at jeg er helt enig i, at der jo er noget galt med vores system, når der kan ske så mange tilfælde af snyd, af svindel med jord, som vi nu har set i de medieprogrammer, som jeg talte om til at starte med. Det vil sige, at vi er nødt til at gøre noget anderledes, når de her regler gang på gang bliver overtrådt. Så vi kan formentlig hurtigt blive enige om, at der skal ske forbedringer, at der skal ske ændringer, der gør det sværere at snyde og svindle.
Noget af det, vi er i gang med og har sat i gang i Miljøministeriet, er at styrke kontrollen og gøre risikoen for snyd mindre. På flere af punkterne er der sammenfald med det, som Enhedslisten har af forslag, bl.a. det forslag, og det er et af de sådan største forslag, om at anmelde al jord. Det falder sammen med et af de initiativer, som Miljøministeriet er i gang med netop at se nærmere på.
Reglerne har jo mange år på bagen, men vi er ikke rigtig fulgt med tiden. Dem, der vil udnytte hullerne, udnytter alle de muligheder, der nu er, men det gør vi så ikke som myndigheder, og det er en af grundene til, at min analyse er, at det ikke er et nyt problem, men jeg tror ikke, at der er nogen, der kan argumentere imod, at problemet formentlig har en stigende karakter. En af grundene er, at myndighederne ikke er fulgt med. F.eks. har vi jo mulighed for at få langt bedre it-løsninger end for 25 år siden, da jordforureningsloven blev vedtaget, og det, vi jo helt konkret kigger nærmere på, er at lave en landsdækkende it-løsning. Vi har prøvet at finde ud af, hvordan vi skal formidle det, for det lyder måske sådan lidt tørt.
Jeg ved ikke, om det her bliver bedre, men vi har prøvet at formulere det som en slags jordens rejsekort – jeg ved godt, at der også er delte meninger om rejsekortet – hvor man altså skal tjekke ind, når man tager jorden op, og tjekke ud, når man afleverer jorden igen, så vi øger sporbarheden, når overskudsjord køres væk, også selv om den her jord jo ofte krydser en kommunegrænse.
For vi kan simpelt hen se i nogle af de her sager, at det er rimelig veldokumenteret, hvad det er for noget jord, og hvor det køres hen, indtil det krydser kommunegrænsen, og så er det åbenbart sådan, at kommunernes systemer ikke kan tale sammen og vi ikke har det her system, og så er det nærmest som at krydse sådan en gammeldags landegrænse og rejse ud i intetheden. Så har modtagerkommunen meget, meget svagere kort på hånden og meget svagere mulighed for at kontrollere og tjekke, hvor det jord kommer hen, og hvad det er for noget jord. Så det er en af de konkrete løsninger. Det er ikke for at skælde ud på dem, der indførte jordforureningsloven for 25 år siden. Det havde man ikke mulighed for. Det har vi så nu, så lad os se, hvordan et sådant system skal skrues sammen.
Et andet initiativ er at få kommunerne til selvfølgelig at bruge de værktøjer, de allerede har i værktøjskassen. Der er sat gang i en række initiativer i forhold til det. Der må jeg bare sige, at det er vigtigt, at man udnytter hele værktøjskassen i jordforureningsloven og sætter alle kræfter ind på at håndhæve reglerne. Jeg synes, det ville være helt upassende, hvis vi stod her kritiserede og skældte ud på kommunerne. Det er dem, der har et meget stort ansvar, og vi skal give dem bedre kort og bedre mulighed for at bruge de værktøjer, de har. Det må være det, der er vores mål med vores arbejde.
Det, vi kan se, og det er der mange grunde til, er, at kommunerne har meget forskellige tilgange til, hvordan de håndhæver de her regler. Det i sig selv er jo meget uholdbart, fordi forurenet jord er forurenet jord, jordflytning er jordflytning, uanset hvor i Danmark det er. Der er selvfølgelig lokale forhold, drikkevandsbeskyttelse og andre ting, men jordforureningsloven gælder altså i alle landets kommuner. Derfor har Miljøstyrelsen udsendt en vejledende udtalelse til kommunerne, som det teknisk hedder, der netop præciserer, hvordan man kan bruge de eksisterende regler langt bedre, end det sker i hvert fald nogle steder i dag.
Der har også været en opfølgning, hvor man har samlet eksperterne blandt dem, der har ansvaret i kommunerne, med mange, mange flere hundrede deltagere, så der har virkelig været brug for det arbejde, og jeg er meget tilfreds med, at Miljøstyrelsen var hurtig til at sætte det i gang, da de her historier begyndte at rulle. Det afgørende er, at vognmænd følger reglerne, at landmændene sikrer sig, at der ikke placeres store mængder jord på deres marker, som man ikke kender oprindelsen af.
Et andet initiativ er en møderække med flere borgmestre, KL og eksperter på områder, og nogle af de udfordringer, der er på området, er blevet drøftet sammen med forslag til nye initiativer. Vi har etableret to arbejdsgrupper mellem KL og Miljøstyrelsen, som ser nærmere på styrkelsen af indsatsen inden for de nuværende regler og behov for nye regler til at mindske svindel med overskudsjord. Notatet fra de drøftelser forventes at foreligge inden sommerferien, og jeg har aftalt med Miljø- og Fødevareudvalget her i Folketinget, at vi får arrangeret en præsentation for udvalget af de her konkrete resultater, så vi har den ekspertises forslag foran os.
Enhedslisten foreslår i deres beslutningsforslag bl.a. også, at overskudsjord håndteres og deponeres på lokaliteten. Nu startede jeg med at sige noget om mange af de ting, jeg var enig med Enhedslisten i. Jeg forstår sagtens logikken i det her forslag, men jeg kan ikke erklære mig enig i, at det ville være klogt eller det ville være fornuftigt i Danmark. Hvis man indførte sådan en model, vil det være utrolig vanskeligt. Lad os bare tage et helt konkret eksempel. Hvis man f.eks. skal grave ud til en kælder, altså en helt basal ting, og det kan være fornuftigt at gøre, så ved vi, at der kommer store mængder overskudsjord. Vi kan ikke placere så store mængder overskudsjord på matriklen. Det mener jeg ikke. Det er ufornuftigt, og det er simpelt hen uladsiggørligt. Derudover er en fornuftig og en miljørigtig anvendelse af overskudsjord jo faktisk et vigtigt fundament for udviklingen af byer i store dele af Danmark.
Man kan bare kigge rundtomkring. Overskudsjord har været brugt til at etablere og udvikle byer til glæde for kulturliv, boliger, erhverv, befolkninger, når man gør det rigtigt og man har styr på tingene. Det ville jo være helt umuliggjort, hvis man indførte en sådan regel, og derfor er jeg ikke enig og ikke tilhænger af den del, men jeg hørte jo også ordføreren, fru Leila Stockmarr, sige til at starte med, at nu har de samlet alt sammen, og så kan vi diskutere tingene, og det synes jeg er en meget, meget fornuftig tilgang til det. Så overskudsjord kan jo godt være til gavn. Vi skal af med det et sted. Vi skal bruge det et andet sted. Det kan give nogle meget, meget gode løft af livskvaliteten og bymiljøet, men det skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med de eksisterende regler.
Hele fødekæden i sager består jo så også af dem, der modtager jord – forstået på den måde, at i de sager, der er kommet frem, fremhæves vognmænd, der fusker med analyseresultater, jordmodtagere, der har modtaget mere jord, end tilladelsen dækker. Der foreslår Enhedslisten i det her forslag, at alle, der modtager jord, skal have en miljøgodkendelse, og at det ikke skal være lovligt at modtage økonomisk kompensation for at modtage jord til jordforbedring eller det, der hedder terrænregulering. Det er jo en balancegang, hvor man skal veje det op mod, hvad der skal til af administrativt tungt arbejde, hvis det er mindre mængder af jord, der bruges til forbedring af landbrugsarealer. Derfor mener jeg, at fokus bør være, at vi skal sikre, at der kun bruges den nødvendige mængde jord. Et areal, der er vandlidende, behøver formentlig ikke at få hævet terrænet flere meter. Jeg synes selvfølgelig, at der skal være klarhed over, hvad det er for noget jord, der køres ud på marken.
Så er der også et element, der handler om, at overskudsjord ikke må placeres oven på eksisterende eller planlagte områder for drikkevand. Her vil jeg sige, at jeg er meget positiv over for det, og jeg mener, det er et meget, meget vigtigt element. Vi er ved at se nærmere på præcis det i forbindelse med kortlægningen af drikkevandsbehovet i Danmark, som vi som bekendt er i gang med at kortlægge i hele landet. Miljøstyrelsen har, som jeg nævnte, udsendt en vejledende udtalelse om reglerne på området, og vi har aftalt, at vi også sender den over til Folketinget, så folketingsmedlemmerne kan dykke ned i den også. Det kan bidrage til, at kommunerne får et større overblik over og bedre viden om handlemuligheder, forpligtelser og håndhævelse inden for det eksisterende regelsæt.
Men hvad er så, når hammeren falder, bødeniveauet? Hvad er det så, når jord smides ulovligt de steder, det ikke hører hjemme? Der har vi i Miljøministeriet indledt en dialog med relevante myndigheder, og i forlængelse heraf vil vi se på mulige forslag til eventuelle forbedringer eller opstramninger i forhold til straffe for overtrædelse af miljølovgivningen. Det skal ikke være sådan, at man kan spekulere i, at straffen er lille og man så tager chancen, fordi gevinsten er højere end den potentielle straf, man kan få. Det går selvfølgelig ikke, og det er vi så også ved at se på.
Så der er både indsatser på den korte bane og på den lange bane. Det er et kommunalt myndighedsområde. Mange af sagerne handler om omgåelse af eksisterende regler. Så en hurtig proces med opstramning inden for de gældende regler er vigtig, og så er det selvfølgelig de initiativer, jeg nævnte, som der har været, men derudover har embedsværket haft gang i møder, jeg har selv været med i et møde med borgmestre, men også møder med interesseorganisationer, eksperter på området og også flere kommuner. Dermed ser jeg frem til at arbejde videre med det her store aspekt både i forbindelse med det her forslag, men selvfølgelig også i regi af opsamlingen på det katalog, som blev udarbejdet, og diskussionen med Folketingets partier om, hvor det er, vi så konkret skal opstramme, hvad det er for nogle systemer, vi kan sætte ind, så vi får ryddet helt op her.
Kan der nogen sinde nogen steder være et broddent kar? Ja, det kan der selvfølgelig være i alle brancher. Det kan der også være her, men her er der altså alt for mange sager og alt for stor potentiel miljøødelæggelse, og derfor er det en fuldstændig uacceptabel situation. Den skal vi have fat i, og det må være en fælles opgave at gøre det.