Tak for det, formand. Og tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Jeg tror, det er det første beslutningsforslag fra Borgernes Parti, hvis ikke jeg tager meget fejl. Og også velkommen her i arenaen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er det ministerium, som en fjerdedel af alle beslutningsforslag i Folketingssalen er stilet til, så man er jo kommet til rette sted, hvis man gerne vil fremsætte beslutningsforslag, og jeg glæder mig også til debatten med Folketinget her.
Forslagsstilleren pålægger regeringen inden kalenderårets udgang at fremlægge en konkret plan for, hvordan regeringen vil sikre, at der ikke fremover er en udgift til ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Beslutningsforslaget er bl.a. fremsat med henblik på, at pengene i stedet skal bruges til at finansiere forsvarsudgifter. Jeg vil gerne starte med at sige, at regeringen sådan set støtter begge intentioner, altså at vi skal nedbringe udgifterne til ikkevestlige indvandrere, og at vi skal have et stærkt forsvar. Der bliver refereret til Finansministeriets analyse fra 2023, der kiggede på indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser mellem 2014 og 2019. Det, vi har set, er jo, at der har været en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet i den periode. Man kan sige, at pilen peger i den rigtige retning. Jeg tror, at hvis man fremskriver det yderligere, i hvert fald ud fra det, jeg ved om beskæftigelsesfrekvensen for en gruppe af indvandrere med ikkevestlig baggrund, vil det være et yderligere bidrag. Det er ikke, fordi jeg synes, det er noget, der sådan decideret er værd at fejre, fordi for mig er det helt naturligt, at man skal bidrage til det danske samfund, hvis man bor her og har boet har igennem længere tid.
Der er stadig et markant potentiale, altså, der er meget at hente, hvis vi får flere i arbejde. Det er noget, som jeg som udlændinge- og integrationsminister selvfølgelig er meget opmærksom på. Samtidig vil jeg sige, at vejen dertil jo er at føre en stram, en ansvarlig og en konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge, der kommer til Danmark. Det er afgørende, at vi har styr på tilstrømningen, så vi har mulighed for rent faktisk at integrere de folk, som vælger at komme hertil. Jeg vil gerne fremhæve, at vi i 2024 havde et historisk lavt antal asylansøgere og et historisk lavt antal personer, der fik asyl, ligesom vi havde et historisk lavt antal afviste asylansøgere, som endnu ikke havde forladt Danmark. Det er en udvikling, som er forbedret markant hen over de sidste 5 års tid, og det synes jeg er et skridt i den rigtige retning.
Men dermed også sagt, at man skal stille krav til dem, der kommer hertil. Det er vigtigt, at vi gør en aktiv indsats for at integrere udlændinge, flygtninge, indvandrere på arbejdsmarkedet, og det skal selvfølgelig være baseret på ret og pligt. Man har nogle rettigheder, når man er i det danske samfund, men man har også nogle pligter. Det er jo af den årsag, at vi har indført 37 timers arbejdspligt for en række af de indvandrerkvinder, som endnu ikke er kommet i arbejde. Det er jo noget af det, der peger i retning af at forbedre økonomien i forhold til ikkevestlige indvandrere i Danmark.
Så vil jeg sige bare sådan generelt, at det er svært for os at støtte beslutningsforslaget. Det er sådan set ikke, fordi vi ikke kan se, at det er en god idé, men jeg mangler måske en anvisning på, hvordan det skal foregå. For hvis man ser på ikkevestlige indvandrere eller for så vidt MENAPT-indvandring, ville den, kan man sige, rationelle måde at nedbringe omkostningerne til nul jo være at hente en masse arbejdstagere hertil fra de lande. Det er der jo en række borgerlige partier der mener at man skal gøre; det mener Danmarksdemokraterne, det mener Liberal Alliance, det mener Konservative. Og det ville på et tidspunkt, hvis man fik nok til landet, gøre, at det ville gå i nul, fordi de jo betaler skat af den arbejdsindtægt, de har. Det tror jeg så bare ikke er det rigtige at gøre; altså, jeg tror ikke, vi løser problemerne. Jeg tror, der også er en masse kulturelle problemer forbundet med arbejdstagere, som gør, at det er noget, man skal være varsom med.
Men hvis man sagde, at alle ikkevestlige indvandrere havde lov til at komme til Danmark på meget lempelige vilkår, ville det i princippet være sådan, at den samlede gruppe af ikkevestlige indvandrere selvfølgelig ville forbedre deres økonomi, fordi dem, der kom hertil, var i arbejde. Det tror jeg er en svær vej at gå, og jeg er i hvert fald ikke interesseret i det. Så er der den anden vej, som ikke er nemmere, men som har andre udfordringer, og som ville være at diskriminere imellem folk ud fra, hvad for et land de kommer fra, i forhold til hvad for nogle ydelser de har lov at få; det kunne være sundhedsydelser, det kunne være overførselsindkomster eller andre ting. Der tror jeg også, vi skal være påpasselige. Man kan sige: Hvorfor skal man have lov til at få en bestemt ydelse, hvis man kommer fra USA, som man ikke kan få, hvis man kommer fra Sydkorea? USA er et vestligt land, Sydkorea er et ikkevestligt land. Det kan være svært at finde en juridisk begrundelse for, hvorfor vi siger til én gruppe, at de godt må få en ydelse, men til en anden gruppe, at de ikke må få en ydelse. Og det tror jeg bare er en svær vej frem.
Jeg har tænkt over intentionen med forslaget. Den kan jeg sådan set tilslutte mig. Men jeg savner måske, at forslagsstilleren, for nu er der jo mulighed for både at stille spørgsmål her fra salen, men også at komme herop til sidst, giver nogle bud på, hvad den konkrete vej videre herfra er. Det synes jeg ikke fremgår helt tydeligt. Tak for ordet.