Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 155:

Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne mulighed for at stille krav om andelen af henholdsvis ejer- og andelsboliger i nye lokalplaner.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Tak, formand. Dette forslag, som er blevet fremsat af SF og Enhedslisten, handler også om de byer, vi bor i, og handler jo ikke mindst om de byer, der har en størrelse i Danmark, hvor der simpelt hen er boligmangel, hvor der er mangel på boliger, man har råd til, og som er til at betale. Derfor vil vi med det her forslag give kommunerne mulighed for at stille krav om andel af henholdsvis ejer- og andelsboliger i nyere lokalplaner.

Igen handler det om, at der er en efterspørgsel fra nogle af vores større byer og kommuner i forhold til at få en frihed til at indrette byerne på en mere hensigtsmæssig måde, altså få en mere blandet boligmasse end i dag. Og hvis vi tager hovedstaden som et eksempel, nytter det jo ikke noget, at man siger: Bare rolig, der bliver bygget ude ved Tuborg Havn eller i Nordhavn eller et eller andet sted eller kaktusbyggerier eller andet, hvor du skal være mangemillionær for at have råd til en bolig. Det er jo ikke den form for nybyggeri, der skal tilfredsstille et behov for lejligheder og for boliger, der er til at betale.

Så det her handler ikke om at tvinge kommunerne til noget, det handler om at give dem mulighed for at stille krav i lokalplanerne om en vis andel af ejer- og andelsboliger i nybyggeri. I sidste ende er det jo på rådhuset i København, Aarhus og andre steder, at man har en forpligtelse over for byens borgere og kommunens borgere til at sikre boliger, som folk har råd til at bo i. Der er der for mange benspænd herinde fra Christiansborg, som det er i dag. Vi forhindrer dem simpelt hen i det arbejde, det er at stille nok boliger, der er til at betale for almindelige mennesker, til rådighed. Så lad os holde op med at levere de benspænd og give kommunerne nogle muligheder for at indrette sig bedre. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for byer og landdistrikter.

Tak for ordet, formand, og tak for beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, som jo vedrører en ændring af planloven, så kommunerne i lokalplaner kan stille krav om en bestemt andel af ejer- eller andelsboliger. Forslagsstillerne angiver, at formålet er at sikre en balanceret boligudvikling og samtidig sikre, at flere får adgang til at eje deres eget hjem.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg til fulde deler ambitionerne bag beslutningsforslaget. Regeringen ønsker et blandet boligmarked, og vi ønsker, at der er flere, der kan få adgang til at eje deres egen bolig; det fremgår også af regeringsgrundlaget. Ejerskab er godt, det medfører ansvar, det medfører bevidsthed om den private ejendomsret, og det medfører et incitament til at investere i boligmassen selv. Jeg kan nærmest ikke komme på noget dårligt at sige om ejerskab. Vi kan jo også se på flere offentlige opinionsmålinger, at rigtig mange danskere ønsker at eje deres egen bolig, og derfor skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at flere kan få opfyldt den boligdrøm.

Derfor nedsatte vi også et tværministerielt udvalg under mit ministerium, der har undersøgt mulighederne for at skabe et mere blandet boligmarked ved at fremme opførelsen af ejerboliger i de større byer. Udvalget afgav den 4. juni sidste år »Rapport om ejerboliger i de større byer«. Konklusionen i den rapport om det forslag, vi behandler her i dag, i relation til ejerboligerne, er, at en hjemmel i planloven, der giver kommunerne mulighed for at planlægge for ejerboliger i et givent område, har et potentiale til at fremme byggeri af ejerboliger og bidrage til det her ønske om blandede byer.

Samtidig konkluderes det også, at opførelsen af ejerboliger, og det er vel egentlig meget naturligt, er afhængig af bygherres finansieringsmuligheder, og efter omstændighederne vil en planlægning for ejerboliger derfor også kunne indebære negative effekter. Regeringen er ved at vurdere de mulige konsekvenser nærmere, for det er vigtigt, at vi med en eventuel regulering tager hensyn til at undgå uhensigtsmæssige konsekvenser for nybyggeriet og for danskernes boligomkostninger. Vi skulle helst ikke lave regulering, der presser priserne op i stedet for det modsatte.

Så er der delen om andelsboliger. Vi ønsker sådan set den blandede by, og det kræver blandede boligformer, og det er andelsboligerne selvfølgelig også med til at sikre. Jeg forstår godt interessen i at udbrede den boligform også. Muligheden for at stille krav om andelsboliger i lokalplaner indgik ikke i rapporten om ejerboliger i de større byer, og andelsboliger er jo ikke ejerboliger og kan derfor heller ikke behandles som ejerboliger, heller ikke når du laver lokalplaner. Udformningen af en ordning med mulighed for planlægning for andelsboliger, som kan fungere, og som kan håndhæves, vil derfor kræve en nærmere analyse af samspillet mellem planloven og andelsboligloven, og den analyse er simpelt hen ikke foretaget.

Så selv om det er et interessant forslag fra forslagsstillernes side, skal konsekvenserne for et sådant forslag undersøges nærmere, inden vi bare med et snuptag kan lovgive om, at det skal være muligt at planlægge med 25 pct. andelsboliger i et område. Som jeg også nævnte lige før, var det ikke en del af udvalgets arbejde, så vi har heller ikke fået analyseret de samfundsøkonomiske konsekvenser eller for den sags skyld konsekvenserne for det samlede boligudbud.

Jeg forstår som sagt godt initiativet, der ønsker at skabe en mere blandet by, og som ønsker at give flere danskere adgang til at eje deres egen bolig. Det er et emne, som regeringen har fokus på, det fremgår også af vores regeringsgrundlag, og vi forventer også at følge op på det politisk i den nærmeste fremtid. Jeg vil så også sige, at der er tale om en kompleks problemstilling med mange hensyn, der skal afvejes, og det er selvfølgelig også noget af det, vi arbejder med nu, for vi skal tænke os grundigt om, før vi laver en eventuel regulering.

Så skal jeg sige, at det her beslutningsforslag lægger op til ændringer i planloven. Planloven er forligsbelagt, og hverken SF eller Enhedslisten er planlovsparti, så skulle man ønske at tiltræde det her forslag, skal det selvfølgelig også først drøftes i planlovsforligskredsen, som jo består af regeringspartierne, Liberal Alliance på en del af planloven og så Dansk Folkeparti og Konservative på resten af planloven.

Jeg vil gerne sige tusind tak for at fremsætte forslaget. Jeg ser også frem til den debat, vi kan have her, og jeg er sådan set også villig til at indgå i en dialog, for jeg tror, der er et potentiale for måske at lande en beretning, for jeg tror faktisk, vi har nogle fælles ambitioner om at give flere danskere mulighed for at få adgang til det, som mange drømmer om, nemlig en bolig, de selv ejer. Tak for ordet.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg tror, at rigtig mange danskere ønsker en bolig, som de har råd til at bo i. Men man må sige, at med den tendens, der er i København og Aarhus, hvor der opføres så meget privat udlejningsbyggeri, og hvor der er fri markedsleje, og hvor man ender på nogle meget høje huslejer, ender vi jo et sted, hvor der er mange mennesker, der hellere ville bo i en anden bolig end den, de bor i, og det er jo aldrig godt. Der er altid mange, der snakker om den der blandede by, og jeg tror egentlig, at den blandede by også er god, fordi der så kan være kvarterer, bydele og byer, hvor mennesker egentlig bosætter sig og er der i mange år, uanset om det er en lejebolig, eller om det er en ejerbolig. Det er med til at give en eller anden stabilitet omkring skole og foreningsliv osv. Det er ikke godt, hvis man har nye bydele, f.eks. i København, hvor folk kun bor, fordi bolignøden har gjort, at de har accepteret en høj husleje. Kan ministeren ikke se, at her har vi altså noget, som tager udgangspunkt i den virkelighed, som ikke er en god virkelighed i København med så mange private udlejningsboliger?

Ministeren.

Jeg er helt enig med Enhedslisten i deres intention i det her forslag, nemlig at få flere danskere til at eje deres egne boliger. Det er ikke altid en boligpolitisk vision, jeg har delt med Enhedslisten, vil jeg da gerne indrømme, og derfor siger jeg også, at jeg synes, det er spændende, og at det skal analyseres nærmere. Det er jo det, der er gjort i den rapport. Regeringen er nu ved både at gennemlæse rapporten og også overveje, hvilke konsekvenser det så vil have samfundsøkonomisk. Derudover vil det kræve en drøftelse i planforligskredsen.

Jeg prøvede faktisk også at tilkendegive i min tale, at jeg tror, at vi deler visionen her. Jeg er meget glad for, at SF og Enhedslisten er med til at fremme en debat om, hvordan flere danskere kan komme til at eje deres egen bolig. Jeg vil bare prise mig lykkelig over, at hr. Søren Egge Rasmussen og jeg er enige om, at ejerskab er godt. Det er dejligt, når folk bor i en bolig, de selv ejer, det har en masse gode kvaliteter, og derfor prøvede jeg også at række hånden frem og sige, at jeg faktisk godt kunne forestille mig, at der kunne være grundlag for at lande en beretningstekst, hvis forslagsstilleren skulle ønske det. Ellers arbejder vi selvfølgelig videre med regeringen, hvor det jo af regeringsgrundlaget også fremgår, at vi ønsker en blandet by, hvor flere har mulighed for at eje deres egen bolig.

Spørgeren.

Jeg har ikke lovprist det at eje sin egen bolig; jeg har sådan set udtrykt mig positivt omkring, at det er godt, hvis folk vælger at bo i en bolig, som de ønsker at bo i i mange år, og som de har råd til at bo i i mange år, og at det sådan set præger et lokalsamfund på en god måde, hvis der er mange mennesker, der sådan set er tilfredse med at bo i et område. Det kan så gøre, at de hen over deres liv skifter imellem nogle forskellige ejerformer i den bolig, som de har behov for. Det er sådan set det, som er styrken ved at have en blandet by, hvor folk kan blive boende i deres lokalområde. Det er det, jeg har udtrykt mig positivt om.

Ministeren.

Modtaget.

Tak til ministeren. Den næste i talerækken er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til SF og Enhedslisten for beslutningsforslaget her. Med B 155 foreslås der ændringer af planloven, så kommunerne får mulighed for at kunne stille krav om henholdsvis en vis andel af ejerboliger og en vis andel af andelsboliger i lokalplanerne, ligesom man kan med almenboliger i dag. I Socialdemokratiet deler vi den bekymring, som forslagsstillerne giver udtryk for, i forhold til den nuværende byudvikling i de største byer, som ikke tilskynder tilstrækkeligt til, at vi får en blandet by. Der opføres alt for mange dyre private udlejningsejendomme på bekostning af andre boligformer. Det er jo også italesat i regeringsgrundlaget, at vi har brug for at sætte ind for at skabe en mere blandet by. Det er derfor også en problemstilling, som regeringen kommer til at vende tilbage til i den kommende tid, som ministeren også var inde på, herunder hvordan man kan understøtte en blandet by og samtidig sikre, at der så fortsat kommer til at blive bygget, men på en mere hensigtsmæssig måde. Vi afviser beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi ser frem til videre drøftelser af, hvordan vi kan sikre en mere hensigtsmæssig byudvikling i de store byer. Tak for ordet.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Okay, ligefrem at afvise vores forslag om at pålægge regeringen at lave nogle ændringer, sådan at man kunne give kommunerne nogle flere redskaber, er imponerende. Jeg lytter mig til, at der i de større danske byer, bl.a. i København og Aarhus, er et ønske om, at man på rådhusene kan lave mere planlægning, at man har flere redskaber. Der må man bare sige, at med alt den private udlejning, der opføres i København i øjeblikket, er man ikke inde i noget, som sikrer en blandet by. Så har vi det her redskab, så man kan sikre 25 almene boliger. Vi har så en for dårlig lovgivning, så man ikke kan sikre, at de bliver opført hurtigt. Vi ender med, at det er de private udlejningsboliger, som opføres først, og så halter det med de almene boliger. Så får vi nogle kvarterer, hvor der står nogle byggefelter, som ikke er bebygget.

Altså, jeg synes virkelig, der er brug for nogle ændringer, nogle flere redskaber for kommunerne. Jeg undrer mig over, at Socialdemokratiet ikke kan se, at der er brug for at give kommunerne bedre redskaber.

Ordføreren.

Det kan vi sådan set også godt. Vi kan godt se, at der er brug for, at vi får kigget på værktøjer i forhold til at sikre, at vi kan få mere blandede byer. Vi afviser beslutningsforslaget her, fordi regeringen jo også er i gang med at arbejde på et boligpolitisk udspil. Så vi kommer jo til at vende tilbage til diskussionerne om, hvad det så er for nogle værktøjer, der skal tages fat på, for at vi netop sikrer det her med en mere hensigtsmæssig byudvikling.

Spørgeren.

Jeg har i mere end 2 år ventet på det der boligpolitiske udspil fra regeringen, som står i regeringsgrundlaget. Hvad er det egentlig, man vil? Men afviser vores forslag om at gøre det nemmere at opføre almene boliger ved at hæve maksimumsbeløbet. Når så Enhedslisten og SF kommer med et forslag, der vil give redskaber til, at man kan få en mere blandet by, så afviser Socialdemokratiet det. Altså, hvornår kommer det der boligudspil? Skal det løse et eller andet op til kommunalvalget?

Ordføreren.

Så kan vi jo glæde os over, at Enhedslisten og SF kommer med nogle gode idéer, som vi så kan tage med til videre overvejelse, for vi deler i hvert fald intentionerne om, at vi skal gøre noget mere for at sikre blandede byer, og det er uhensigtsmæssigt, at f.eks. en toværelses udlejningslejlighed i København koster 15.000 kr., som vi ser mange steder. Det er blevet for dyrt, og det kan være, man havner i den situation, når man kommer ind på det her dyrere lejemarked, at det kan være svært at komme derfra igen. Det kan være svært at lægge fra til at spare op til f.eks. at komme ind på et ejerbolig- eller andelsboligmarked. Så vi skal sikre, at vi får en mere hensigtsmæssig udvikling.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Det er jo svært at have en politisk debat i Folketinget, hvis vi hele tiden skal vente på evalueringer, der pågår i årevis, eller som i hvert fald ikke bliver sat i gang til tiden, og på udspil, som har været to år undervejs. Jeg synes faktisk også, det er rimeligt, i forhold til at der jo er kommunalvalg i år, hvor Socialdemokratiet har en spidskandidat, som lover til højre og venstre, men vi får aldrig noget klart svar. Kan Socialdemokratiets ordfører i det mindste sige, om man er villig til at kigge på planloven? For 10 år siden lavede vi jo en ændring i planloven, der sagde, at man faktisk kan reservere 25 pct. af et areal til almene boliger. Så det er jo ikke noget nyt at gå ind og sige, at man for at få blandede byer, indretter planloven derefter.

Kan Socialdemokratiets ordfører i det mindste sige, om man er villig til at kigge på at tilføje nogle flere ting til planloven?

Ordføreren.

Vi var også selv i Socialdemokratiet store fortalere for den her ændring af planloven, så man ligesom kunne reservere en del i lokalplanerne til almene boliger, og vi vil bestemt ikke afvise, at man også kan gøre det, når det handler om ejerboliger. Der er jo også en rigtig interessant diskussion om, hvordan vi får bygget flere andelsboliger. Der bliver ikke bygget særlig mange andelsboliger, men for mange kan det jo faktisk være en god mellemvej til det at eje og leje. Så jeg vil ikke på forhånd afvise nogen redskaber, som kan være med til at sikre, vi får en blandet by. Jeg har noteret mig utålmodigheden, og at SF meget gerne vil diskutere de her ting. Vi deler også intentionen om, at det er vigtigt, at vi får kigget på, hvordan vi får skabt nogle mere blandede byer.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er ordfører for Venstre fru Heidi Bank.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at sige tak til Socialistisk Folkeparti og til Enhedslisten, fordi I har rykket jer fra næsten kun at være optaget af almene boliger og lejeboliger til nu at ville give mulighed for flere ejerboliger i kommunerne. Så selv om det sikkert kan lyde polemisk, mener jeg det faktisk. Det gør mig oprigtigt glad. For det er ikke nogen hemmelighed, at Venstre er optaget af behovet for flere ejerboliger, særligt i og omkring de store byer, hvor efterspørgslen på ejerboliger er størst, og hvor priserne som følge deraf er på himmelflugt. Der er behov for, at drømmen om at eje ikke kun er for de få, men for de mange, og at man kan spare op til egen bolig og bestemme i egen bolig.

Derfor kom vi også fra Venstre med et boligudspil tilbage i 2022. Et af forslagene handler netop, som jeres forslag også gør her i dag, om at give kommunerne mulighed for i nye lokalplansområder at kunne udlægge et procentareal til ejerboliger, gerne 25 pct. vil jeg tilføje. Vi nævnte også andre ting i vores boligudspil, der kunne fremme menneskers mulighed for at få en bolig til deres behov. Lad mig nævne bare et par elementer.

Der skal være fokus på hurtigere byggesagsbehandling – det kniber nogle steder, i særdeleshed har det gjort det i København. I sidste ende er det borgerne, der kommer til at betale prisen i form af boliger, der er dyrere.

Der skal være mulighed for, at mere af det, der bygges, er målrettet mindre familier, f.eks. singlefaren eller -moren med et eller to børn, pensionisten eller bare dem, der for at undgå transporttid, hellere vil bo minimalistisk på færre kvadratmeter.

I forhold til andelsboliger forstår jeg ønsket om flere andelsboliger. Det er også et område, vi har været optaget af, men jeg er langtfra sikker på, at den løsningsmodel, der vil fremme ejerboliger, er den samme model, der vil fremme flere andelsboliger. Der mangler jeg nok svar på, at det, vi gør, rent faktisk vil fremme flere andelsboliger.

Selv om Venstre ikke kommer til at stemme for beslutningsforslaget, som det ligger, vil jeg afslutningsvis igen gerne rose forslagsstillerne for at have flyttet sig så meget, at man nu også tænker i ejerboliger. Jeg er selv optaget af, at vi skal fokusere på borgernes drømme og ønsker, når vi drøfter danskernes hjem, vores boligpolitik, og her mener jeg nok, at der i for mange år har været en tendens til, at ideologi har fyldt for meget og virkelighed for lidt. Vi har brug for en blandet boligmasse, der kan skabe rammerne om de gode liv, uanset alder og uanset om man bor i Vestjylland eller i en af landets storbyer, om man ønsker at leje eller ej. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der sneg sig et »I« og et »jer« ind, og det er jo direkte tiltale, og det skal vi undgå her i salen.

Der er ikke nogen, der har indtegnet sig, så tak til ordføreren for Venstre. Ordføreren for Danmarksdemokraterne, hr. Kristian Bøgsted, er den næste på talerstolen.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for det her forslag. Overordnet set synes jeg faktisk, at der er rigtig mange positive elementer i det her forslag. Intentionen om, at vi giver kommunerne de værktøjer, som de efterspørger og har behov for derude, er vi i Danmarksdemokraterne sådan set meget åbne over for.

Men som forslaget ligger her, er vi også bare noget bekymrede for, hvad det kan skabe af juridisk usikkerhed for de investorer, der allerede er i gang med projekter derude. Og er det statens opgave at regulere det? Det skal vi selvfølgelig have snakket noget mere om. Men der er rigtig mange positive elementer i det her, i forhold til at flere kan komme til at eje deres egen bolig. Så der er vi selvfølgelig åbne for en videre dialog om, hvordan vi løser de udfordringer og giver værktøjerne til kommunerne.

Men selve lovforslaget, som det ligger her, kan vi ikke støtte. Tak.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Med de regler og den lovgivning, vi har omkring de almene boliger, hvor kommunerne kan kræve op til 25 pct. almene boliger, handler det jo om nye lokalplansområder. Så der er jo ikke tale om, at man sådan med tilbagevirkende kraft kan bruge et eller andet redskab.

Det samme er sådan set gældende med det her beslutningsforslag, for det er jo et spørgsmål om at give kommunerne mulighed for at stille krav i lokalplanerne om andelen af ejer- og andelsboliger i nybyggeri. Det vil sige, at det godt kan være, at der er en eller anden, der har haft en byggegrund i lang tid, men hvis der ikke er lavet en lokalplan og kommunen så kommer frem til, at der skal laves en lokalplan, så er det vores forslag, at så kan man lægge restriktioner ind dér. Det er der måske nogle potentielle bygherrer som synes er en begrænsning, men man kan vel også tjene penge på at sælge en ejerlejlighed, efter at et byggeri er opført. Men der er vi altså bare i en virkelighed i øjeblikket, hvor man i København kan tjene flere penge på at lave privat udlejning inden for markedslejen, og det er jo det, vi ønsker at gøre op med. Så der er altså ikke noget rigtig farligt i det her forslag, så Danmarksdemokraterne kan godt gå ind for det, synes jeg. Det er sådan set bare at give kommunerne nogle flere redskaber.

Ordføreren.

Jamen hvis vi skal til at kigge på den her løsning, tror jeg, at vi skal kigge nærmere på det, i sammenhæng med hvad der ellers er af redskaber, vi skal give til kommunerne, sådan at vi tager det i en større sammenhæng for at kunne indføre noget lignende.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er Liberal Alliances ordfører hr. Carl Andersen.

Mange tak, formand. Med dette beslutningsforslag ønsker man at give kommunerne mulighed for at stille krav til andelen af ejer- og andelsboliger i nye lokalplaner. Det er en slags udvidelse af deres eksisterende beføjelser til at kræve almene boliger. Lad mig starte med at sige, at vi i Liberal Alliance tager udfordringen på boligmarkedet meget seriøst. Vi ser også, at forslagsstillerne forsøger at tage fat på en reel problematik. En stigende andel af private lejeboliger er ofte ejet af store virksomheder, og det gør det svært for mange danskere at realisere deres drøm om at eje deres egen bolig. Det er et problem, som vi deler bekymringen for. Spørgsmålet er så, hvordan vi bedst løser det.

For os i Liberal Alliance er svaret klart. Vi skal ikke have mere regulering, men mindre. Vi tror på frihed, ansvar og et boligmarked, hvor udbud og efterspørgsel kan finde den rette balance, hvis vi sikrer de rigtige rammer. Dette forslag går desværre i den modsatte retning ved at give kommunerne endnu et værktøj til at detaljestyre, hvilke boliger der må bygges. Det risikerer at gøre mere skade end gavn.

For det første frygter vi, at forslaget vil gør det dyrere og mere besværligt at bygge boliger. Når kommunerne kan sætte specifikke krav om, at der skal være 25 pct. ejerboliger, 25 pct. andelsboliger og 25 pct. almene boliger, skaber det en ekstra kompliceret situation for bygherrer og investorer, som allerede kæmper med et tæt net af regler. I København, hvor der er boligmangel, har vi brug for at bygge mere, ikke for at indføre nye hindringer, der kan bremse udviklingen og presse priserne yderligere op.

For det andet mener vi, at markedet selv kan finde den rette balance mellem boligtyper, hvis vi fjerner bureaukratiske barrierer for fordelinger. I stedet for at bede kommunerne tvinge fordelingen af ejer- og andelsboliger igennem bør vi arbejde på at fjerne bureaukratiske barrierer, ensrette afgiftsvilkår og sikre bedre lånemuligheder, der gør det lettere at omdanne eksisterende bygninger til boliger.

For det tredje er vi bekymrede for, hvordan disse krav skal håndhæves. Forslaget nævner, at der skal sikres regulering for at forhindre, at ejer- og andelsboliger bruges til udlejning. Det lyder jo som et forbud mod udlejning af ejerboliger og en begrænsning af andelsboligernes nuværende fleksibilitet, hvor de f.eks. kan omdanne sig til lejeboliger, hvis de måtte ønske det. Det er et meget vidtgående indgreb i ejendomsretten, som det vil kræve en betydelig kontrolindsats at håndhæve i praksis.

Liberal Alliance kan derfor ikke støtte forslaget, men vi ser frem til de kommende boligpolitiske forhandlinger, hvor vi vil spille konstruktivt ind og også opfordre forslagsstillerne til at tage det her forslag med.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Og tak til ordføreren for at have læst vores forslag og reflekteret over flere dele af det. Jeg vil lige påpege, at det, der står omkring de her procentsatser, er, at det er op til 25 pct. ejerboliger og op til 25 pct. andelsboliger. Så det er altså ikke et spørgsmål om, at vi er fuldstændig firkantede, men mere et spørgsmål om at give kommunerne nogle redskaber. For hvis vi ser på, hvordan det, at man nu må lave op til 25 pct. almene boliger, er blevet brugt, er det jo ikke et helligt tal, der hedder 25 pct. Hvis vi kigger på Aarhus, er der nogle gange nogle developere, som formår at få forhandlet den der procentdel lidt ned, så det måske ender med, at der er 17 pct. almene boliger i et nyt lokalplansområde. Så det er jo en proces.

Det her er jo bare et værktøj, vi ønsker at give kommunerne, og jeg synes, det vil være rigtig spændende at se, hvis det her bliver vedtaget, hvad det faktisk medfører. Mit indtryk er, at der er kommet noget positivt ud af, at kommunerne har mulighed for at bygge almene boliger ad den vej.

Jeg tror, hr. Søren Egge Rasmussen mente »udviklere« i stedet for det engelske udtryk. Men fred være med det.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig korrekt. Det er en mulighed for at kunne stille krav om f.eks. op til 25 pct. Tak for korrektionen.

Herinde fra Christiansborg skal vi jo altid lave den der afvejning af, hvor mange muligheder vi giver decentralt, og hvor meget vi synes det giver mening at styre centralt. Og når det kommer til vores boligmarked, synes vi egentlig, det giver god mening, at vi sørger for at gøre det så simpelt som muligt på tværs af kommunegrænser og for ikke at have alt for mange rigide reguleringer, ligesom vi også synes, at det på transportområdet f.eks. ville være uhensigtsmæssigt, at man for let kunne fastsætte alle mulige forskellige hastighedsgrænser på de kommunale veje. Sådan nogle ting giver mening at lave nationalt, og vi synes bare, det giver rigtig god mening, at vi har et simpelt og ens bygningsreglement og planlov på tværs af kommunerne.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne behøver ikke at gå for langt væk, for ordføreren for Moderaterne er den næste på talerstolen.

Tak for ordet, formand. Det danske boligmarked har jo historisk set fungeret ret godt set over en bred kam. De forskellige boligformer, ejerboliger, private udlejningsboliger, almene boliger og andelsboliger, har givet et passende varieret boligudbud, som har givet mange danskere mulighed for at bo i en bolig, der passer til deres behov i forskellige livssituationer. Som ministeren allerede klart pointerede, fremgår det også af regeringsgrundlaget, at regeringen er helt til blandede byer og i øvrigt også til at gøre noget for at få sikret, at vi får bygget tilstrækkeligt med ejerboliger. Der er jo også andre behov.

Men for at starte der vil jeg sige, at det er gået ret o.k. Nogle har måske endda haft mulighed for at erhverve sig drømmeboligen. Så heldig var jeg selv i et andet årtusind. Min bolig midt i København er mine lunger, og jeg skal bæres ud derfra, men det er virkelig blevet svært. Det er ikke nogen hemmelighed, at boligmarkedet i København er udfordret. Der er en kæmpe efterspørgsel, og udbuddet kan slet ikke følge med. Der bliver bygget for lidt, og det er der mange grunde til. Der bliver også bygget for lidt småt. Det får vi kun mere og mere brug for.

At der er de problemer, sætter sig selvfølgelig i priserne – sådan er det jo – og gør det svært for især førstegangskøbere at få en fod indenfor på ejerboligmarkedet. Det har jeg næsten konstant unge moderate på nakken for. Det skal vi prøve om vi kan finde nogle løsninger på. Så der er stor forståelse herfra for forslaget. Vi tænker også, at der er visse udfordringer. I forhold til andelsboligerne, som vi anerkender er og har været en vigtig boligform for især København, er der en række udfordringer med lukketheden, med penge under bordet og selvfølgelig med de priser, de er nået op på. Det er der ingen tvivl om. Det tænker vi også at vi bør kigge på og forsøge at tage hånd om på den ene eller den anden måde.

Vi glæder os til at have yderligere dialog om emnet i forbindelse med regeringens boligpolitiske udspil. For nuværende kan vi ikke bakke op om forslaget, men jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og til snakke på kryds og tværs og mulighederne for eventuelt at få landet en tekst. Vi må se, hvad der er af muligheder. Tak for ordet.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Jeg er enig med ordføreren i, at der er nogle problematikker i den udvikling, som andelsboligmarkedet har været inde i. Men inden vi får talt boligformen helt ned under gulvtæppet, vil jeg bare spørge ordføreren, om ordføreren ikke også godt kan se noget positivt i en boligform, hvor hovedformålet er at have et sted at bo og ikke at spekulere eller søge en hurtig gevinst. Jeg var selv indehaver af en andelsbolig i 7 år, hvor jeg fik det samme for den, som jeg havde købt den til. Det er selvfølgelig en form for andelsboliger, der er på vej ud, men det gør jo netop, at man får en bolig med det formål at bo i den og ikke for at tjene skattefrit på den. Det er vel også noget af det, der har skævvredet vores hovedstad.

Ordføreren.

Man kommer ikke til fra undertegnede at høre, at andelsboliger er noget værre noget. Jeg bor selv i en, og jeg kommer til at dø i den. Jeg skal bæres ud derfra. Det er jo også stadig mange steder, i hvert fald på Vesterbro, en boligform, hvor vi tager hånd om hinanden, også om en ældre beboer frem til hendes død. Man suser op og henter skraldeposen frem for at skulle sende Københavns Kommune ud efter den. Så vi gør jo ting sammen. Jeg har intet imod andelsboliger – tværtimod.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Den næste i talerrækken er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Mai Mercado.

Planlovsændringen på 2015 gør det muligt, at kommunerne kan bestemme, at 25 pct. af boligmassen skal være almene boliger. Men der er ikke fastsat bestemmelser, som vedrører andelen af ejerboliger eller andelsboliger. Derfor går beslutningsforslaget i dag ud på, at kommunerne skal have mulighed for at bestemme, hvor mange procent af boligmassen der skal være enten andels- eller ejerboliger i nybyggeri. Forslagsstillerne har et ønske om, at det skal være op til 25 pct. ejerboliger og op til 25 pct. andelsboliger. Men der står også i forslaget, at de er åbne over for andre grænser.

Beslutningsforslaget handler vist mest om boligsituationen i København, fordi det er her, at problemerne med at få blandede boliger vurderes at være størst. Det tror jeg sådan set er rigtigt nok. Da vi drøftede det i Det Konservative Folkeparti, syntes vi egentlig, at det var ganske svært at tage stilling til det her forslag, fordi det er svært at overskue konsekvenserne af, hvad forslaget vil medføre.

I udgangspunktet er det jo godt, at man ligesom kan sætte en grænse og sige, at vi gerne vil have flere ejere, og at vi gerne vil have flere andelsboliger. Så jeg vil give ros til SF for at indtage den holdning, og der er også flere andre partier, som har rost det. Men det er svært at vurdere, hvad konsekvenserne egentlig er af den manglende fleksibilitet, som kommunerne så vil blive mødt med. For hvis man både gør det til et kriterium, at op til 25 pct. af boligmassen skal være almene boliger, og at der også skal være op til 25 pct. ejerboliger og 25 pct. andelsboliger, så risikerer man jo også at låse boligmarkedet.

Spørgsmålet er, om den manglende fleksibilitet så egentlig er til det gode, og det kan man ganske enkelt ikke analysere sig frem til på baggrund af det beslutningsforslag, som ligger her. Så spørgsmålet er, om det vil gøre mere skade end gavn.

Så længe vi ikke kender svaret på det, kommer vi i Det Konservative Folkeparti ikke til at stemme for beslutningsforslaget, som det ligger her. Men jeg vil gerne kvittere for intentionen i beslutningsforslaget, og jeg synes egentlig, at det er forfriskende både at få forslaget og få debatten. Jeg håber, at man i udvalgsbehandlingen kan få sat lys på, hvad konsekvenserne af sådan en lovændring er, og hvad det vil betyde, og hvad omfanget af den manglende fleksibilitet så vil være, både i forhold til kommunerne bredt, men også Københavns Kommune. Så det skal være ordene herfra.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Det forslag, som Enhedslisten og SF har fremsat til i dag, var en del af en række forslag vedtaget af en række partier på Københavns Rådhus, og det er jo rigtigt, at det i høj grad også er en hovedstadsudfordring. Det udspil var så fra SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og partiet Venstre, som synes, at der skal gøres noget i hovedstaden. Det blev så også støttet af Konservatives børne- og ungdomsborgmester på Københavns Rådhus, som siger:

»Med et meget, meget lille udbud af ejerboliger er problemet, at stiger efterspørgslen, så stiger priserne megameget. Vi har behov for langt flere ejerboliger i København, sådan at endnu flere får råd til at købe en ejerbolig.«

Altså, da man i 2015 lavede den ændring, at 25 pct. af et område skulle gå til almene boliger, var det jo også i en accept af, at hvis man ikke sætter nogle politiske mål, får man heller ikke noget, og sætter man ikke nogen politiske mål om flere ejerboliger og andelsboliger, får man det heller ikke. Det er det, udviklingen har vist os.

Ordføreren.

Så er jeg da egentlig glad for, at jeg ikke gik op og sådan talte dunder imod forslaget, når nu, det er sådan, at hr. Jakob Næsager så tilsyneladende har været for det. Det var jeg ikke klar over.

Men egentlig bare for at replicere vil jeg sige, at jeg udmærket forstår, at man har den holdning i København. Det gør jeg virkelig. Jeg var ikke klar over det. Jeg forstår det udmærket, og derfor synes jeg også, det ville være godt at få afsøgt dybden og konsekvenserne af det beslutningsforslag. For hvad vil det betyde, hvis man i højere grad gør det muligt for kommunerne at binde boligmassen inden for bestemte boligtyper? Det synes jeg er svært på forhånd at vide, altså om den manglende fleksibilitet egentlig ender med at gøre mere skade end gavn.

Jeg har ikke en faglighed, som jeg kan bruge til at gå ind at vurdere det forslag med, men jeg synes egentlig, og det vil jeg bare kvittere for endnu en gang, at intentionen er god. Det er da glædeligt, at både Enhedslisten og SF taler behovet for flere ejerboliger og andelsboliger op, og derfor håber jeg som sagt også, at der kan komme et udvalgsarbejde om det her beslutningsforslag.

Spørgeren.

Meningen med beslutningsforslaget er jo også netop, at det her skal være noget, der igen, ligesom det forrige forslag, er en mulighed for landets kommuner. For landets kommuner er utrolig forskellige, og der er forskellige behov derude. Så det her er en mulighed for en kommune – og det her vil jo oftest være i de større byer i Danmark – for at fastsætte nogle procentsatser op til 25 pct.

Så der er også den fleksibilitet, at der kan være forskelle. Det kan være, at man siger, at man ikke skal have 25 pct. af det ene eller det andet, men kun skal have 20 pct. Det er simpelt hen at give den fleksibilitet til at planlægge lidt mere, for ved bare at lade udviklingen køre har vi kunnet se, at kapitalfonde og andet oversvømmer markedet med private udlejningsejendomme, fordi det er det, der bedst kan betale sig.

Ordføreren.

Bare lige for at tage tråden fra den sidste debat op igen er vi jo ikke så begejstrede for, at man laver særregler rundtomkring i alle kommunerne i hele landet; vi kan egentlig godt lide, at reglerne er ensartede, og at man bestræber sig på at have ensartede regler.

Men jeg synes egentlig, at det vil være interessant at se, om man kan lande en beretning, hvor man ligesom, hvis altså regeringen synes, det kunne være en god idé, får undersøgt omfanget af beslutningsforslaget og konsekvenserne af beslutningsforslaget. Det medvirker vi i hvert fald meget gerne til.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg er ret tryg ved at give kommunerne nogle flere redskaber. I nogle kommuner har man før i tiden udlagt de nye lokalplansområder til noget tæt, lav bebyggelse, hvis det var sådan, at man ville have, at det skulle være almene boliger eller andelsboliger. Hvorfor ikke gøre det mere præcist? Jeg tror, der er mange kvarterer, som kommunerne godt kan se at man skal tilføre noget nyt. Vi har f.eks. det største parcelhusområde i Aarhus, Skjoldhøjparken, med over 1.000 parcelhuse. Hvis nu der er nogen, der gerne vil blive boende i det område og har brug for en mindre bolig, er det måske almene boliger, man burde opføre tæt på det. Hvad sker der i de her områder i København, hvor man får så mange private udlejningsboliger? Er det ikke der, man burde give kommunen et redskab til, at det er en anden boligtype, man skal prioritere, når det er blevet så skævt?

Altså, jeg har sådan set tillid til, at kommunerne godt kan bruge nye værktøjer, og at ikke alle værktøjer bruges ens i alle kommuner. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Egentlig er jeg ret optaget af ikke at komme til at lægge for store benspænd ud på det danske boligmarked, og spørgsmålet er, om det vil ende med at blive en hæmsko, ved at det vil blive sværere at planlægge, fordi man har nogle politiske målsætninger, som så bliver svære at opfylde, og hvor det bliver sværere at planlægge, altså at det trækker den grad af fleksibilitet ud af boligplanlægningen, som jo også er vigtig.

Når det er sagt, kan jeg bare sige, at jeg som tidligere socialminister da også har haft øjnene stift rettet på København, for når man bygger nyt i København, bygger man jo til familierne i middelklassen, som kan betale boligerne, og der har manglet boliger til flere typer af mennesker, som måske ikke lige faldt ind under de kriterier, som københavnerpolitikerne gerne ville have blev tiltrukket af byen.

Så det er egentlig bare for at sige, at jeg er åben over for at få analyseret beslutningsforslaget. For nuværende kan vi ikke støtte det.

Spørgeren.

Lige nu må man sige, at København er ramt af, at fordi der ikke har været en ordentlig planlægning, er der opstået alle de her private udlejningsboliger til markedsleje og til høje huslejer. Det er København ramt af, og hvordan gør vi så noget for at rette op på det? Jamen det er jo sådan set ved at vedtage noget lovgivning, som giver kommunerne større friheder. Den der frihed synes jeg ikke man skal være bange for at give kommunerne. Jeg tror ikke, der er nogen, der vil misbruge det her. Kan ordføreren ikke se, at det er et redskab til at komme frem til nogle mere blandede bydele?

Ordføreren.

Jamen der synes jeg også lidt, at man fratager de københavnske politikere et ansvar, for de har været opmærksomme på problematikken, men det er jo i høj grad også dem, der har drevet udviklingen og har, hvad kan man sige, sat en retning. Så jeg synes ikke, at man bare kan sige, at københavnske politikere og Borgerrepræsentationen ikke på sin vis har en andel i, hvordan boligmarkedet har udviklet sig i København. Det tænker jeg da at de også har et ansvar for, ligesom odenseanske politikere har et ansvar for, hvordan boligmassen er i Odense og så fremdeles.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Den næste i talerrækken er SF's fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Aalborg Kommune, Sønderborg Kommune og Københavns Kommune er bare nogle af de kommuner i Danmark, hvor jeg har boet i mange år af mit liv, og det er meget forskellige kommuner og forskellige byer, der har forskellige behov.Med den anerkendelse af, at byer har meget forskellige behov, har SF og Enhedslisten derfor også lavet det her forslag, på baggrund af at vores store kommuner oplever et benspænd – det kaldte Konservatives ordfører det – og det benspænd er, at vi herindefra fratager dem nogle muligheder for at kunne planlægge bedre, så man får nogle blandede byer med blandede boligformer, og så vi ikke fortsætter den tendens, som vi har kunnet se de senere år, til, at der kommer flere og flere private udlejningsejendomme, som overtager en større og større andel af markedet.

Det er der flere grunde til. En af dem er selvfølgelig, at vi har været inde i en periode med lave renter, og hvor sætter kapitalfonde og andre investorer så deres penge? Det gør de i høj grad i boligmasse, hvor der er sikkerhed for ens investeringer og en gevinst, fordi værdien af boligmassen stiger, specielt i de større byer. Problemet er jo bare, at bortset fra at det kan være meget rart for den pågældende pensionskasse eller kapitalfond, har det jo en uheldig indvirkning på vores større byer, fordi boligen bliver et spekulationsobjekt og ikke et sted, hvor folk nødvendigvis kan bo.

Det er jo også derfor, at vi ser, hovedsagelig i København, men jo også i Aarhus og andre steder, at man får nogle meget, meget dyre udlejningsejendomme, hvor folk jo så, hvis de overhovedet har råd til at bo der i en periode, bor i meget kort tid, indtil de finder et nyt sted at bo, der er lidt billigere, hvor de så også bor kort tid, indtil de finder et nyt sted, der er lidt billigere. Det gør jo også noget ved sammenhængskraften i lokalområdet, de kvarterer eller de udlejningsejendomme, hvor man måske gerne vil opdyrke et godt naboskab over længere tid.

Den boligform, jeg selv har boet i i flest år i København, nemlig andelsboligen, er også på vej ud. Det er en boligform, hvorman så bor nogle år, og så sælger man den typisk nogenlunde til det, man købte den for. Vi har på godt og måske mest ondt fået et boligmarked, der også er blevet utrolig spekulativt og i visse dele af landet også er blevet rigtig god forretning for dem, der har været så heldige at kunne komme ind på boligmarkedet. Det er der så bare rigtig mange der ikke har kunnet, og de er så overladt til et privat udlejningsmarked, hvor der virkelig bliver skruet på prisen.

Det kan ikke passe, at en familie med to små børn skal bo i en toværelseslejlighed og betale 15.000 kr. om måneden. Det er simpelt hen ikke rimeligt, og det er heller ikke en naturlov. Det er et resultat af politik. Det er et resultat af fradragsregler, af manglende beskatning og af manglende planlægning, og det behøver ikke at være sådan. København, for at tage det som eksempel, i forhold hvordan boligmarkedet har udviklet sig, ligger måske et sted midt imellem London som den ene yderlighed – der har jeg også boet, og der boede vi otte mennesker i et lillebitte byhus beregnet til en familie på fire, fordi det var det, vi kunne betale – og så hovedstaden i Østrig på den anden side, altså i Wien, hvor man i årtier faktisk har planlagt sin boligudvikling, og hvor man har ønsket at have mange forskellige boligformer, så der både var boliger til velhavende, mindre velhavende, studerende og andre.

Vi har en ekstremt markedsorienteret tilgang til vores boligmarked i Danmark, ikke mindst i vores større byer, og der siger SF og Enhedslisten bare stille og roligt med det her forslag: Lad os nu give vores kommuner friheden til at kunne planlægge bedre, altså fjerne nogle benspænd. Vi siger ikke, hvad de skal gøre, eller hvordan de skal føre boligpolitik, men vi fjerner nogle forhindringer, sådan som de har efterspurgt, så de kan levere nogle bedre boligtilbud for byens borgere. Det er det eneste. Tak for ordet.

Fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Jeg har bare trykket på knappen, fordi der kom en ting, som jeg synes måske er værd lige at få italesat. Der bliver sagt sådan lidt frit fra hukommelsen, at det er en rigtig god forretning for de boligejere, der er kommet ind på boligmarkedet på det rigtige tidspunkt. Det synes jeg tit er det, man hører.

Kan ordføreren ikke bekræfte mig i, at det at sige, at det er en supergod forretning, hvis du har købt en lejlighed på 80 m² på Østerbro og skal ud at købe en ny lejlighed på Østerbro på 80 m², måske er at glemme at tage højde for, at det netop er et hjem og det er en bopæl, og i det øjeblik, man sælger den, skal man jo finde en ny bopæl.

Medmindre det er, fordi man flytter til et meget billigt område eller man finder en billig lejebolig eller kender nogen, som kan få en ind i en andelsboligforening, så skal man måske lige passe på med altid at italesætte det på den måde.

Ordføreren.

Det er jo rigtigt nok, at det er rigtig dyrt, hvis man skal skifte boligform til noget andet, men man kan sige, at hvis du sælger en lejlighed, du ikke har tjent ret meget på, og flytter ind et sted, hvor stigningen så har været uforholdsmæssigt højere, så er det selvfølgelig svært.

Men det vi jo kan se som det klassiske eksempel, hvis man først er kommet om bord på det boligmarkedstog, hvis jeg må kalde det det, er jo, at den friværdi, du optjener så at sige, kan du så putte i den næste bolig osv. osv. Vi ser jo også nogle, som skifter bolig ret ofte på en strategisk måde, fordi man oparbejder friværdi på friværdi osv., og kan sætte sig i nogle dyrere og dyrere boliger.

Nu plejer partiet Venstre jo at sige, at det skal kunne betale sig at arbejde; her er i hvert fald et tilfælde, hvor det for nogle mennesker ikke kan betale sig at arbejde, fordi man simpelt hen kan tjene mere på at sidde og kigge på sine mursten end på at gå på arbejde. Det synes jeg bare er en valid diskussion at have.

Spørgeren.

Jeg tror bare, det er vigtigt at sige, at det jo ikke er sådan, det er for flertallet. Det er jo trods alt en mindre gruppe, der vælger sådan hele tiden at flytte og gøre deres egen bolig til en form for forretningsmodel. Det var egentlig bare det, der var vigtigt for mig at understrege, altså at det for fleste, når de køber et hjem, så er deres hjem, og den dag, de sælger det, står de i samme situation som alle mulige andre: De skal ud at købe nyt.

Bevares, og det er jo fuldstændig rigtigt, de står jo langt bedre end dem, som har valgt at bo i almen bolig og på den måde ikke fået sparet op i deres egen bolig, eller dem, som er kommet ind i en andelsbolig med begrænsninger på.

Ordføreren.

Det er jo de uligheder så at sige på boligmarkedet, der gør det svært i de større byer. Jeg kan bare tage mig selv som eksempel: Den lejlighed, jeg boede i, solgte jeg efter 7 år for det samme, som jeg havde købt den for, fordi det var den konstruktion, der var for den type andelslejligheder. Så har man jo ikke en friværdi med til at komme videre, og det gør det jo rigtig svært for mange.

Nu er jeg jo ikke stakkels, men der er rigtig mange, der har virkelig, virkelig svært ved f.eks. at købe et hus, hvis man får børn.

Tak til ordføreren fra SF. Dansk Folkepartis hr. Nick Zimmermann er den næste på talerstolen.

Tusind tak for det. Selvfølgelig er der rigtig meget, man kan have sympati for i det her beslutningsforslag, og det er jo helt tydeligt, at forslagsstillerne bag det har ønsket at tage fat på en reel og voksende udfordring, nemlig de stigende boligpriser og den ensidige udvikling på boligmarkedet, hvor dyre lejeboliger skyder op, og hvor det er stadig sværere for almindelige danskere at kunne få fodfæste. Det er en problemstilling, som vi i Dansk Folkeparti tager alvorligt. Vi ønsker, at danskerne skal kunne eje deres hjem, ikke kun i provinsen, men også i byerne, og derfor anerkender vi også, at der er et behov for at sikre en bedre balance i den måde, vi bygger og udvikler boligområder på, så vi ikke ender med boligkvarterer, der kun er for de få og for de bedst stillede – alt for mange steder i hvert fald.

Men vi har selvfølgelig også vores forbehold, og vi bliver også nødt til at være realistiske, for hvad sker der, hvis det er, at vi begynder at stille alt for mange krav om, hvordan en procentdel af nybyggerier skal være, både i forhold til ejerboliger, andelsboliger osv.? Men vi mener helt overordnet set, at det er et rigtig godt forslag, og vi har jo også set nogle meget grelle eksempler, både i Københavnsområdet og i nogle af omegnskommunerne, så på den baggrund er vi positivt indstillet, men vil lige følge udvalgsbehandlingen med nogle opfølgende spørgsmål. Tak.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Jeg trækker lige tiden for at se, om ordføreren for Radikale Venstre kommer i salen. Det gør ordføreren for Radikale Venstre ikke, og så er den næste i talerækken ordføreren for Alternativet, fru Karin Liltorp.

Tak for det. Jeg kan jo starte med slutningen, for i Alternativet støtter vi varmt beslutningsforslaget. Det er både et nødvendigt og et helt oplagt redskab i kampen for et mere retfærdigt, balanceret og bæredygtigt boligmarked i Danmark. Forslaget vil give kommunerne mulighed for at stille krav til andelen af ejere og andelsboliger i nye lokalplaner, og netop denne mulighed for lokal indflydelse og ansvar er afgørende, hvis vi skal vende den skæve udvikling, vi ser i dag, særlig i storbyerne, hvor boligmarkedet er blevet et spekulationsmarked. I København udgør private udlejningsboliger næsten to tredjedel af nybyggeriet. Det er ikke et sundt tegn for en mangfoldig og inkluderende by. Det skaber boligmangel, urimelige huslejer og presser almindelige familier, studerende og lavindkomstgrupper ud af byen.

Alternativet har store visioner for fremtidens boligmarked. Fremtidens boligmarked skal selvfølgelig bestå af grønne hjem til en fair pris og på den plads, vi allerede har, med fællesskab og bæredygtighed som bærende værdier. Vi ser for os et boligmarked, hvor jagten på profit ikke længere sætter rammerne, hvor byggefællesskaber, almene boliger og andelsboliger og innovative ejerformer får forrang, hvor vi bygger mindre boliger, så der bliver plads til flere mennesker, og hvor fællesfaciliteter og deleordninger skaber stærke, inkluderende fællesskaber.

Nu har vi snakket meget om nybyggeri, og derfor vil jeg ikke undlade at nævne, at det selvfølgelig for alternativet er et mål i sig selv, at vi reducerer andelen af nybyggeri så meget som overhovedet muligt og i stedet kigger på, hvordan vi kan bruge de bygninger, og de boliger, vi allerede har. Flere har været inde på deres egne boligformer. Jeg kommer selv fra en stor villa i Vanløse, og det er ikke noget, jeg siger for at blære mig, men det er bare for sige, at derude i Vanløse er der rigtig mange villaer, der bliver beboet af to mennesker – det er sølvbryllupssegmentet, og der skal vi måske også kigge lidt mere på, om der er mulighed for at opdele nogle af de her store boliger, så der er flere, der kan få glæde af dem – altså uden at prøve at tvinge dem ud. For os giver det god mening at udvide kommunernes muligheder. Ligesom de i dag kan stille krav om 25 pct. almene boliger, bør de også kunne sikre, at en del af nybyggeriet består af ejerboliger og andelsboliger. Vi ser det som en ganske naturlig forlængelse af vores kamp for, at København og andre byer, især storbyer, ikke udvikler sig til eksklusive enklaver for de få, men forbliver levende, blandede byer med plads til alle.

Alternativet har fra starten peget på nødvendigheden af at tænke bolig- og byudvikling som en social og miljømæssig opgave, ikke en økonomisk konkurrence, og vi mener, at det her forslag bidrager netop til dette. Derfor vil vi gerne takke forslagsstillerne for at tage et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er måske ikke hele løsningen, men det er en vigtig byggesten i den nye boligpolitik, hvor vi sætter mennesker, fællesskab og bæredygtighed over profit. Så Alternativet støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Alternativet. Ordføreren for forslagsstillerne hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Ja forslagsstillerne er SF og Enhedslisten, og jeg vil gerne runde af med at starte med at hilse fra De Radikale, som støtter forslaget. Jeg vil også godt sige tak for en god boligdebat med mange nuancer i. Selv om man ikke kommer op og siger, at man fuldtonet støtter forslaget, synes jeg alligevel, at de fleste partier sådan set godt kunne se behovet for at give mulighed for bedre planlægning. Så vil også gerne sige tak til ministeren. Når oppositionen normalt fremsætter beslutningsforslag, finder ministre altid et hår i suppen, uanset hvor lille det måtte være, og plejer at sige, at man ikke kan støtte beslutningsforslaget. Her har vi alligevel en minister, som har talt sig op til, at man måske kunne skrive en beretning og tage det forbehold, at der jo findes et planlovsforlig, som eksisterer og måske derfor også har lidt betydning. Men tak for den imødekommenhed indtil nu.

Jeg synes, det kunne være spændende, hvis vi kom frem til at få præciseret, hvad det er for nogle fordele, det kunne give. Måske kunne vi finde en evaluering frem over, hvordan kommunerne har brugt muligheden for at kræve 25 pct. almene boliger, for de 25 pct. er jo ikke noget, der er blevet brugt over hele landet fuldt ud, men jeg tror sådan set, at man, selv om det er en relativt ny lovgivning fra 2015, godt vil kunne finde nogle erfaringer i, hvordan det har sikret mere blandede bydele, mere blandede kommuner, at det redskab har været der. Det kunne måske være det, som gør, at man kan komme frem til at sige, at der skal være nogle flere redskaber i værktøjskassen.

Jeg synes også, at det kunne være spændende, hvis man kommer frem til at kunne revitalisere andelsboligerne. Der er rigtig mange ældre mennesker, som egentlig ønsker at bo et sted, hvor der er et fællesskab. Der findes ældre mennesker, som bor i en bolig, som er endt med at være lidt for stor, og måske vil nogle gerne flytte hen i en ny andelsbolig, hvor der er plads til fællesskab, og hvor der var mulighed for, at man kunne leje en del af bygningen, hvis man får besøg af pårørende, altså at der er et fællesskab, hvor man tager hensyn til hinanden og hjælper hinanden.

Så må man sige, at grunden til, at det her forslag er blevet fremsat, jo er henvendelser fra partigrupper i borgerrepræsentationen, både SF og Enhedslisten, og vi var faktisk i gang med at lave det samme forslag og fik så at vide af en udvalgssekretær, om ikke man kunne fremsætte ét forslag i stedet for at fremsætte to, der mindede meget om hinanden, og det synes jeg vi har haft en god proces omkring.

Det er som sagt et spørgsmål om at give mulighed for, at der kan stilles krav i nye lokalplaner, så det er ikke et spørgsmål om at lave noget med tilbagevirkende kraft. Det her kan måske også være noget, der kan bruges, hvis man laver en ny lokalplan, hvor der ligger nogle eksisterende bygninger, som skal anvendes til boliger på anden vis. Egentlig er det jo ikke så farligt et forslag. Det er måske mest farligt for os, der ikke har kæmpet for, at der skulle være flere ejerboliger, og der kan man sige, at jeg også godt kunne fornemme nogle smil på læben hos nogle borgerlige ordførere, for så kommer Enhedslisten med et forslag, hvor man sådan set er positive over for ejerboliger. Til det vil jeg sige, at for mig gælder det, at jeg er mere positiv over for, at man har blandede byer og dermed accepterer jeg, at der også kan være ejerboliger. Det er sådan set bare det, jeg har måttet konstatere uden at give køb på mit grundsyn om, at det er rigtig fedt at bo i en almen bolig, hvor man er fri for spekulanter.

Til det her spørgsmål om, om det er nødvendigt at fremsætte det her forslag, vil jeg sige, at det jo kommer fra, at man i København har oplevet, at dem, der ønsker at bygge nyt, kan tjene flere penge på privat udlejning ind ved at sælge de her boliger videre som ejerlejligheder. Det er den markedsleje, som er gældende, og som har gjort, at i de byer, hvor der er størst boligmangel, kan man presse priserne op til nogle niveauer, som er helt urimelige. Var vi et sted, hvor man havde omkostningsbestemt leje, ligesom man har i det byggeri, der er opført inden 1991, ville man jo være i en anden situation. Så man kunne sige, at man også kunne fremsætte et beslutningsforslag, hvor vi krævede, at privat udlejning skulle have omkostningsbestemt leje. Det vil nok ideologisk være noget, som jeg havde det bedre med, frem for at fremsætte et beslutningsforslag, som kan ende med, at der er nogle kommuner, der får lov til at prioritere og opføre ejerboliger. Men det er jo den virkelighed, der er, det er den virkelighed, vi reagerer på.

Jeg ønsker vitterlig, at man kommer frem til, at der er en anden udvikling, både for København og Aarhus. Vi er ikke tjent med, at der er nogle, der tjener styrtende på at opføre nye bygninger til boliger og tager de huslejer, vi har set i København og Aarhus. Det er helt urimeligt! Men som sagt, tak for debatten. Jeg synes, det har været en god boligdebat, og så må vi se, hvad vi kan skrive os frem til. Jeg har også hørt en vis interesse for at få afklaret nogle ting via en udvalgsbehandling omkring den boligpolitik, der er gældende i Danmark.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelser, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.