Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 154:

Forslag til folketingsbeslutning om automatisk underretning af almene boligorganisationer om utryghedsskabende kriminalitet begået af beboere.

Af Carl Andersen (LA), Betina Kastbjerg (DD), Mai Mercado (KF) og Mette Thiesen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2025).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Andersen, at give en begrundelse for forslaget?

Det gør ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo.

Mange tak, formand. I 2018 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at boligorganisationer i udsatte almene boligområder skulle have mulighed for at opsige lejemål, hvis en beboer havde begået alvorlig, utryghedsskabende kriminalitet. I 2021 strammede vi også reglerne yderligere. Men her flere år efter må vi konstatere, at lovgivningen langtfra virker efter hensigten. På papiret har vi givet boligorganisationerne et værktøj, men i praksis kan de ikke bruge det. Det mener vi i Liberal Alliance sammen med vores medforslagsstillere er et ansvar, som vi som lovgivere skal tage alvorligt. For hvad nytter det, at vi vedtager lovgivning, hvis vi ikke kan bruge den i virkeligheden?

Problemet er meget konkret. I dag er det op til boligorganisationerne selv at finde ud af, om de har beboere i deres almene boligbyggerier, som har begået kriminalitet, som gør det muligt, at de kan opsige deres lejemål. Det kræver tid, det kræver ressourcer, og det kræver adgang til information, som de fleste ikke har. Det resulterer i, at reglerne stort set ikke bliver brugt.

Med dette beslutningsforslag foreslår vi en enkel, men effektiv ændring, nemlig at boligorganisationerne automatisk skal underrettes, når en beboer idømmes ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet. Det skal ske som en del af domstolenes arbejde i forbindelse med domsafsigelsen. Formålet er klart: at gøre det muligt for de almene boligorganisationer at tage ansvar for trygheden i de almene boligområder og at sikre, at kriminelle ikke kan blive boende i områder, hvor de skaber utryghed for deres naboer og gør livet utrygt for alle de beboere, som bare gerne vil leve et fredeligt og stille liv.

Vi ser frem til en konstruktiv og saglig debat.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet, formand. Også tak til Liberal Alliance og flere andre forslagsstillere for at have fremsat det her beslutningsforslag. Forslaget vil pålægge regeringen at indføre en ordning, som pålægger domstolene at undersøge, om der ved domsafsigelse er mulighed for at opsige den dømtes bolig. Domstolene vil i den forbindelse skulle underrette de almene boligorganisationer, når en af deres beboere idømmes en straf, der kan danne grundlag for at ophæve et lejemål.

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at ingen – og jeg mener ingen – skal acceptere kriminalitet og utryghed i deres boligområde. Man skal kunne føle sig tryg i Danmark, uanset hvor i landet man bor. Det er ikke rimeligt, at helt almindelige beboere skal bo side om side med personer, der med deres kriminalitet skaber frygt og utryghed, særlig i udsatte boligområder, hvor kriminelle grupperinger alt for ofte forsøger at få fodfæste. Derfor skal det også have konsekvenser, hvis man som beboer i en almen bolig begår alvorlig kriminalitet, og derfor har jeg fuld forståelse for, at de almene boligorganisationer ønsker at få de bedst mulige redskaber til at udsætte kriminelle beboere.

Når det så er sagt, lægger beslutningsforslaget op til at indføre en ordning, hvor domstolene vil blive pålagt en betydelig arbejdsbyrde. De vil af egen drift skulle undersøge, om tiltaltes bopæl er en almen lejebolig, om vedkommende er tiltalt for en straffelovsovertrædelse, der kan danne grundlag for en udsættelse, og om overtrædelsen er begået inden for 1 km fra boligen. Det vil indebære et manuelt og også ressourcetungt screeningsarbejde ved domstolene, og underretningen af de almene boligorganisationer vil dermed langtfra kunne ske automatisk, som forslaget ellers lægger op til. Domstolsstyrelsen skønner med en betydelig usikkerhed, at de her manuelle arbejdsgange vil medføre et øget tidsforbrug ved domstolene svarende til ca. 34 årsværk, og det er vel at mærke 34 ekstra årsværk oven i de årsværk, som jeg bemærker at Liberal Alliance i de her uger, måneder og år er meget optaget af at nedbringe antallet af.

Men vi skal uden tvivl gøre mere for at komme utryghed i boligområder til livs. Hvis der kunne etableres en simpel ordning, hvor de almene boligorganisationer automatisk fik besked, når en af deres beboere blev dømt for kriminalitet, der kunne danne grundlag for en ophævelse af lejemålet, så vil vi i regeringen støtte op om det. Men den foreslåede ordning er netop hverken simpel eller automatisk, og derfor vil domstolenes ressourcer efter regeringens opfattelse kunne bruges mere hensigtsmæssigt.

Men omvendt er vi i regeringen også indstillet på at forsøge at finde en model, hvor vi sikrer, at de almene boligorganisationer får de fornødne oplysninger til at kunne vurdere, om et lejemål skal ophæves som følge af utryghedsskabende kriminalitet, men som samtidig ikke medfører så stort et ressourceforbrug ved domstolene. Jeg håber derfor, at både forslagsstillerne og de øvrige partier vil være med til, at vi i det videre udvalgsarbejde med beslutningsforslaget forsøger at finde en sådan model, for behovet er vi enige i, men løsningen er vi måske uenige i. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak, og tak til ministeren for at være imødekommende over for at prøve at finde løsninger. Vi har også haft samråd og diverse spørgsmål omkring det her emne, og det er jo på baggrund af et svar fra Justitsministeriet, at vi har lavet lovforslaget. For det ville koste de her 17 mio. kr. at få domstolene til at lave de her screeninger, og det er jo egentlig en udgift, som vi er villige til er der , fordi vi mener, det er en del af et godt retssystem, og retssystemer er ikke unødigt bureaukrati.

Når vi taler om automatisering, er det jo automatisering set fra de almene boligorganisationers side. De modtager noget pr. automatik i e-Boks, som de ikke modtog før; det er ikke nødvendigvis automatik inde hos domstolene. Hvis det viser sig, at man ikke kan lave et smart, ressourcebilligt værktøj i domstolene, er regeringen så villig til at vælge en lidt mere ressourcetung løsning, indtil vi har det implementeret i sidste ende? For vi skal selvfølgelig ikke bruge flere skattekroner end højst nødvendigt.

Ministeren.

Jeg har respekt for og synes jo, det er helt fair, at man som politisk parti har villigheden til, at bruge de penge, der er behov for for at skabe øget tryghed. Den deler vi jo sådan set langt hen ad vejen. Når jeg alligevel bemærker ressourceforbruget, er det jo selvfølgelig, fordi der i de her dage, uger, måneder og år jo er en meget, meget stor diskussion, hvor bl.a. Liberal Alliance holder fanen vel nok meget højt, om de stadig flere administrativt ansatte i det offentlige og i særdeleshed i staten. Det er derfor, jeg bare bemærker, at det her vil føre til flere administrative årsværk.

Derfor er vores konkrete forslag på baggrund af det her beslutningsforslag, hvis intention vi deler, at vi prøver at finde sammen om en beretningstekst, der kan give os et fælles rum for så at se, om det kan lade sig gøre at udvikle en løsning, der er mindre administrativ ressourcetung.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak, og så går vi videre til ordførerrækken. Den første ordfører, der får ordet, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Forslaget vil pålægge domstolene at undersøge, om tiltalte bor i almene boliger, og om der er grundlag for at opsige det eventuelle lejemål i forbindelse med straffedomme for utryghedsskabende kriminalitet. Hvis dette er tilfældet, skal domstolene underrette den almene boligorganisation, så de kan tage stilling til opsigelse af lejemålet. Ministeren har jo allerede beskrevet nogle af de udfordringer, der er i det, bl.a. at det vil koste 17,2 mio. kr., dvs. ressourcer, der skal gå fra en i forvejen presset Domstolsstyrelse og også være et øget forbrug på omkring 34 årsværk hos vores domstole.

Intentionen er vi enige i, og vi er sådan set også allerede i gang med initiativer, der kan være med til at styrke vores boligorganisationers muligheder. Vi har gjort det med tryghedsudspillet, »Et trygt Danmark for alle«, hvor vi gennem en oplysningskampagne skal gøre boligorganisationerne mere opmærksomme på de rettigheder, som de har.

Det tror jeg måske nogle gange bliver lidt en overset del af det her arbejde, nemlig at det ude i mange boligorganisationer ikke er den enkelte beboers kriminalitetsstatistik, som man sidder og bruger en masse krudt på. Der er mange andre vigtige opgaver. Derfor er det vigtigt at sørge for, at den her kampagne når ud til boligorganisationerne, også så vi sikrer, at de har redskaberne til at kunne håndtere problemerne med kriminelle lejere, men det skal altså ikke være på bekostning af vores domstolsressourcer.

Ligesom ministeren sagde, håber jeg på, at vi i fællesskab i udvalgsarbejdet kan se på at lande en beretning, hvor vi arbejder videre med Liberal Alliances intention, som jeg synes er rigtig, rigtig fornuftig, men med nogle konkrete forslag, som ikke dræner ressourcer fra vores domstolssystem. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Jeg vil også sige tusind tak for imødekommenheden, og så håber jeg, vi kan lande en god beretning. Jeg vil bare have ordføreren til bekræfte, at vi jo med det her lovforslag ikke vil dræne retssystemet for noget. Vi foreslår faktisk at tilføre 17,2 mio. kr. af nye penge, nye årsværk, til domstolene. For vi er enige om blandt forslagsstillerne, at der er mange sagsbunker i domssystemet, så vi skal ikke pålægge retssystemet flere opgaver, uden at der følger midler med. Det vil jeg bare gerne have ordføreren til at bekræfte.

Ordføreren.

Jamen det synes jeg da lyder rigtig godt, og så vil jeg i samme ombæring sige om spørgsmålet om at tilføre vores domstole flere ressourcer, at når man har arbejdet med det her område et stykke tid, ved man, at der er rigtig mange steder, hvor de penge ville gøre rigtig god gavn.

Så kan jeg næsten ikke lade være med også lige at bemærke noget, som ministeren selvfølgelig også selv nævnte. Nu har jeg deltaget i adskillige debatter, også med ordførerens kollegaer, der handlede om, om vi skal have mere eller mindre bureaukrati, og indtil videre har Liberal Alliance fremkommet med et forslag, der koster rigtig mange penge, og som går på, at man skal skære lige knap 20.000 ansatte, tror jeg det er – det er i hvert fald omkring 17.000-18.000. Man har leveret lige præcis nul forslag til, hvor de folk skal komme fra. Nu fremsætter man så et forslag, som jo i ordlyden er et godt forslag, men som jo også handler om at skaffe flere offentligt ansatte. Så det kunne være, at man, når man fremkommer med de der bombastiske foreslag, skulle have i baghovedet, hvad det er for nogle ting, som man har lyst til at gå ned i Folketingssalen bagefter og fremsætte forslag om. Men det er måske mere bare et godt råd.

Tak til ordføreren. Ønsker spørgeren yderligere en kort bemærkning?

Ja, når jeg nu nærmest bliver opfordret til det. Når vi i Liberal Alliance taler om færre administratorer og færre offentligt ansatte, så handler det om en masse folk, der sidder i styrelser og departementer og laver noget, vi ikke mener er samfundsgavnlige opgaver eller i hvert fald opgaver, som vi ønsker skal prioriteres løst andre steder. Når vi ønsker færre offentligt ansatte, er det heller ikke færre folk i militæret eller færre politifolk, vi taler om. Så vi har aldrig nogen sinde sagt, at vi skal have færre folk i vores domstole – tværtimod.

Ordføreren.

Det er det mest konkrete, jeg har hørt Liberal Alliance være indtil nu, når det handler om, hvad det er for nogle offentligt ansatte, der ikke er brug for flere af. Så det vil jeg da gerne have lov til at rose ordføreren for. Så tænker jeg, at når man nu har foreslået, at det skal være omkring 17.000-18.000, så kunne man måske bruge lidt af taletiden i dag på også at gøre os lidt klogere på, hvem der skal være færre af, og hvem der skal være flere af.

Det her er jo et forslag om en ny regel, og et andet forslag, Liberal Alliance er fremkommet med, er jo, at når man laver en ny regel, skal man afskaffe to. Det kunne være, at ordføreren også ville kom ind på nogle af de regler, man gerne vil afskaffe. Det kan være, vi bliver klogere på det i dag, eller også kan det være, at vi må vente lidt længere på at høre det fra Liberal Alliance.

Der er lige nogle flere, der har bedt om ordet. Den næste, der får ordet, er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Man kunne jo starte med at skære i de 15.000 djøf'ere, som det er steget med under statsministerens regime. Så der er jo et kæmpe fedtlag af djøf'ere i det offentlige generelt. Så det handler selvfølgelig ikke om domstolene, og det handler ikke om politiet osv. Uden at jeg skal stå og anføre, hvad det er, Liberal Alliance mener, vil jeg sige, at vi jo sådan set også er medforslagsstillere på det her forslag, og jeg synes, det er noget underligt noget, at ordføreren går op på den her måde. Jeg synes også, det er en hån mod de mennesker, som hver eneste dag møder voldelige og kriminelle muslimske storfamilier og alt muligt andet ude i vores almennyttige boligområder. Der tænkte jeg jo netop, at Socialdemokratiet burde være dem, der stod allerallerforrest i forhold til at hjælpe de mennesker, som bor de steder, fordi de netop ikke har nogen særlig høje indkomster. Almennyttige boligområder synes jeg jo er utrolig gode for pensionister, for enlige mødre og for alle dem, som måske ikke tjener helt vildt meget, men som alligevel har brug for en rigtig god lejlighed. Så jeg synes, det bliver noget mærkeligt noget, hvis man begynder at dreje debatten over på sådan noget politisk drilleri i stedet for at tale om det konkrete forslag.

Ordføreren.

Jamen det må ordføreren meget gerne synes. Det er jeg sådan set fløjtende ligeglad med. Altså, jeg har lige sagt, at vi i Socialdemokratiet synes, at det her er et godt forslag, og at vi fuldstændig deler intentionen. Så bemærker jeg jo bare, at når Liberal Alliance ikke står her i Folketingssalen og fremsætter forslag, der kommer til at betyde flere offentligt ansatte, bruger de det meste af deres tid på at rende rundt alle mulige steder, bl.a. også i min egen valgkreds, hvor de bruger rigtig meget krudt på at tale om, at der skal være færre offentligt ansatte. Så siger jeg bare, at det kunne være interessant at vide, hvad det så er for nogle. For jeg er jo enig i det, ordføreren siger. Jeg synes ikke, der er brug for færre politibetjente. Der har vi sådan set i vores regering gjort mere for at tilføre flere ressourcer til politiet. Det er generelt en intention, som jeg oplever at ordføreren for Dansk Folkeparti deler med os.

Men når man har så vidtgående forslag som at fyre 20.000 offentligt ansatte, synes jeg ikke, at det er for meget at stille et spørgsmål tilbage om, hvad det så er for nogle mennesker, man gerne vil fyre. Det kan ordføreren jo så synes er mærkeligt eller ej. Jeg har ikke nogen fine fornemmelser, i forhold til at man skal fjerne nogle folk, der sidder i administrative stillinger. Det gør vi os også selv enormt umage med i den her regering. Og det må man jo så komme med forslag til, hvis man deler den ambition.

Spørgeren.

Ordføreren kunne jo så starte med at stoppe sin egen statsminister i at blive ved med at hyre djøf'ere til pseudoarbejde. Men lad nu det ligge.

Jeg har selv talt med et ældre ægtepar, som bor i et almennyttigt boligområde oppe i Helsingør, og som stadig væk er tvunget til at bo dør om dør med den udenlandske voldsmand og hans i øvrigt dybt kriminelle familie, som har overfaldet de her ældre mennesker og nærmest stalket og chikaneret dem. Jeg synes, det er dybt ulykkeligt at være vidne til, at de mennesker, som de her almennyttige boligområder oprindelig var tiltænkt, nu er blevet ødelagt af storkriminelle muslimske familier, som simpelt hen fuldstændig ødelægger de her områder, som rigtig mange steder er blevet ghettoområder. Det er jo bl.a. derfor, vi stiller det her spørgsmål. I Dansk Folkepartis optik hører de her familier overhovedet ikke til i Danmark. Men kunne Socialdemokratiet så ikke sige, hvornår vi ser noget handling på det her konkrete problem?

Tak. Ordføreren.

Jo, jeg har lyst til bare at sige: Enig. For jeg er sådan set enig i det, ordføreren beskriver, og jeg synes, at det lyder enormt ubehageligt og forfærdeligt for det ældre ægtepar i Helsingør, som har været udsat for og oplevet de ting. Vi lægger op til, at vi i fællesskab skal finde ud af en beretningstekst, hvor vi forhåbentlig kan få sat en tidsramme på. Så det håber jeg da bare at ordføreren også vil bidrage til. Vi omfavner det her forslag, fordi jeg synes, at det er et godt forslag. Der ligger den rigtige intention, som bl.a. også kan komme et ældre ægtepar i Helsingør til gode, hvis ikke boligforeningen allerede i dag kan finde ud af at bruge de værktøjer, der er, til at smide dem ud.

Tak til ordføreren. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg synes egentlig ikke, der er nogen grund til, at det bliver så polemisk, som det lige har været over for mine to kolleger, især når det er, at ministeren faktisk tog forslaget relativt pænt ned, og det er jo godt.

Jeg sidder bare og tænker, om ikke en stor del af den opgave, som kunne ligge, egentlig kunne automatiseres. Man kunne bruge kunstig intelligens til, at når der er afsagt en dom ved domstolene, får man lavet en eller anden proces, hvor det så er, at man kan søge på, om der er et boligselskab tilknyttet den adresse, og så kan det egentlig relativt enkelt være sådan, at man så får lavet den nødvendige kontakt ud til det boligselskab.

Så kunne det ikke være, at når vi står her om 3 år eller 5 år, har vi kunstig intelligens, som altså bare kan gøre det her helt automatisk, uden at man behøver at tale bureaukrati, og at det derfor er et fantastisk godt forslag, vi behandler i dag? Synes ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Jeg kan høre, at fru Mai Mercado allerede har været i værkstedet i forhold til at finde på konkrete idéer til, hvordan man kunne lave et system, der ville hjælpe på det her. Jeg synes, det lyder rigtig spændende, og det er jo noget af det, som jeg synes vi skal prøve at arbejde videre med i udvalgsbehandlingen. Jeg er enig i, at det er et godt forslag, og kan man bruge kunstig intelligens til at gøre noget i den retning, så er det ikke en teknologi, som jeg er forskrækket over for.

Spørgeren.

Vi har jo drøftet brugen af kunstig intelligens flere gange. Der har bl.a. været forslag om, hvorvidt man kan få kunstig intelligens til at skrive dombogen, altså det referat af det, der ligesom bliver foretaget af handlinger og er af ytringer inde i retssalen. Og når man kan overlade dét til kunstig intelligens, tænker jeg egentlig, at når man har en dømt, må så automatisk en opgave, som det er at finde frem til, om der er et boligselskab i den anden ende der, hvor den dømte bor, være en relativt overkommelig opgave.

Derfor tror jeg slet ikke, det kommer til at koste 17 mio. kr., eller hvor meget det nu var. Jeg tror, det bliver meget mindre, og det håber jeg da også at Socialdemokratiet vil kigge ind i.

Ordføreren.

Jeg er glad for optimismen, og jeg er ikke lige så velbevandret i de nye teknologier, som fru Mai Mercado er, men jeg glæder mig til at prøve at diskutere videre, hvordan vi kan finde en vej til det, jeg tænker er et fælles mål.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Jeg tror, jeg kan forudse, at vi får en lang dag i dag, for selv ting, som vi relativt let burde kunne komme overens med, bliver nærmest problematiseret nu. Og jeg må give fru Mai Mercado ret i det sidste, hun sagde: Er det her så indviklet? Det er også det, jeg vil slutte af med. Vi har et politi. Hvis politiet, når dommen er faldet, så sender dommen til boligselskabet, kan boligselskabet jo anlægge deres boligretssag, og ifølge almenlejelovens § 90, stk. 10, kan jeg garantere for, at den voldelige nabo ryger ud. Så er historien egentlig ikke længere.

Intentionerne bag det her forslag er ganske, ganske glimrende. Intentionen er nemlig at gøre boligselskabet opmærksom på, at der er faldet en alvorlig dom, som kan medføre opsigelse eller ophævelse af lejemålet. Men hvordan det lige skal forstås – og nu skal jeg ikke pinde rundt i teksten, og så gør jeg det alligevel – at dommerne i deres forberedende arbejde, altså forberedende arbejde før dommen skrives, skal »tjekke op på, om der ved domsafsigelse er mulighed for opsigelse«, og så skal man meddele boligselskabet det, er ikke lige sådan. Altså, vi har ikke et system, hvor dommerne har sådan en undersøgende karakter. Hvis der skal undersøges noget og bevises noget i sagen, så er det meningen, det skal stå i anklageskriftet, og så er det anklageren, der har bevisbyrden for det. Det er anklageren, der oplyser sagen. Og mig bekendt er der altså ikke hjemmel til, at man under en straffesag kan få en dom for udsættelse af lejemålet. Jeg mener så afgjort, at proceduren er den, at man får en dom, og den kan så tilgå boligselskabet, som så kan anlægge en civil boligretssag, som ovenikøbet kan gå hurtigere, eksempelvis gå som en hurtig fogedsag, så man kan få vedkommende udsat af lejemålet.

Så efter min opfattelse kan disse udmærkede intentioner, der ligger i det her, nok ikke lige gennemføres efter forslaget, men de vil kunne gennemføres derved, at politiet, der jo ved, hvor den tiltalte og nu domfældte bor, sender dommen til boligselskabet. Politiet underretter jo en masse mennesker, efter der er afsagt en dom: kriminalforsorg, erstatningssøgende, you name it, og så kan man da også sende en dom til boligselskabet. Jeg tror, det er den vej, man skal gå, og det kunne vi måske skrive i en eller anden beretning. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Tak for at være venligt stemt over for forslaget. Det kan kun blive rigtig godt. Vi har haft flere samråd med ministeren om forskellige måder, hvorpå man kunne løse det. Vi er jo sådan set græskkatolske, i forhold til hvordan man gør det, bare de her boligorganisationer får det at vide. Men med den vejledning, vi har fået, og de spørgsmål/svar, vi har fået, var det den her model, der var blevet lagt op til som en mulighed. Men hvis det viser sig, at man kan lave noget, der er billigere, smartere og hurtigere, er det i hvert fald ikke os, der skal stå i vejen for det.

Ordføreren.

Jamen det kan jeg kun være enig i. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Først en tak til Liberal Alliance, som har rakt ud for at høre, om vi vil være medforslagsstillere. Siden 2018 har det været muligt for almene boligselskaber at opsige lejemål for personer dømt for visse typer af kriminalitet begået i og omkring boligområderne. I 2022 blev det gjort endnu lettere at reagere hurtigt, også selv om dommen endnu ikke var endelig. Det bakker vi op om, men vi må samtidig også erkende, at lovgivningen i praksis ikke bliver udnyttet til fulde.

Hvorfor gør den så ikke det? Det er, fordi boligselskaberne ganske enkelt ikke bliver informeret. Der er ingen automatisk underretning, og det betyder, at boligselskaberne ikke får opsagt de lejere, som bliver dømt. Det er noget, som boligselskaberne er meget opmærksomme på, og de efterspørger handling. Hvis vi vil give dem de nødvendige værktøjer til at skabe tryghed, må vi også give dem reel adgang til den nødvendige information.

Derfor foreslår vi den her ordning som nævnt i forslaget, hvor domstolene i deres forberedende arbejde skal tjekke, om en dom kan føre til opsigelse af et lejemål, og dermed automatisk underrette den relevante boligorganisation.Nu hører jeg så fra Venstres ordfører, at det måske var smartere, at det var politiet, der kom med den oplysning. Der kan jeg i hvert fald fra Danmarksdemokraternes side sige, at det kan vi også sagtens bakke op om, hvis det er det, der bliver løsningen.

Men vi synes jo, at det her forslag er med til at styrke muligheden for, at boligorganisationerne kan reagere konsekvent og hurtigt over for personer, som skaber utryghed i boligområderne. Lovlydige beboere skal ikke leve med frygten for, at naboen, som er dømt for grov vold eller banderelateret kriminalitet, bare bliver boende, som om intet var hændt. Vi ved også, at der er mange boligområder, der målrettet arbejder for at komme væk fra listerne over udsatte boligområder og parallelsamfund, så derfor synes vi, at det her forslag kunne være med til, at også den opgave lykkes. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at der i nogle boligområder er udfordringer med beboere, som gør naboer utrygge, og som også begår kriminalitet. Det synes vi helt klart er et problem, og det er jo også noget, vi med lovgivningen har gjort noget for at forsøge at mindske ad flere omgange.

Vi bakkede op om den lovændring, der i 2018 gav boligselskaberne hjemmel til at smide beboere ud, hvis de havde begået utryghedsskabende kriminalitet i boligområdet. Det står vi ved. Men vi var ikke for den ændring, der kom i 2022, for vi synes, at hvis man skal lave så indgribende en ting som at sætte mennesker ud af deres bolig, kræver det simpelt hen, at der er faldet en endelig dom. Det er sådan set også baggrunden for, at vi ikke, hvad kan man sige, fortsætter ulykken og siger ja til det her forslag. For det handler jo netop om at kontakte et boligselskab, som så får oplysninger om en borger, som ikke nødvendigvis ender med at modtage en dom. Det ved man jo kun, når domstolene har afgjort det. Så derfor er vi ikke for det her beslutningsforslag. Det er den ene ting.

Den anden ting er det, der også har været nævnt her i debatten. Det er ikke så lang tid siden, at vi lavede en domstolsaftale. Det gjorde vi, netop fordi sagsbehandlingstiderne ved vores domstole er alt for lange. Der har været for få ressourcer, og der er alt for mange sager, der er blevet gamle. Det prøver vi nu at rette op på. Jeg er ikke sikker på, at jeg synes, at det at bruge 17 mio. kr. på den her sag lige nu er så god en idé. Jeg kan også forstå, at justitsministeren har andre forslag, som er mindre ressourcekrævende, og det må man jo så arbejde videre med. Men det er baggrunden for, at vi ikke støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Tak for talen. Jeg er stort set enig ord for ord. Jeg tillader mig sådan lidt provokatorisk at spørge fru Karina Lorentzen Dehnhardt, og hun kan så svare på hele sagens vegne. Vi har diskuteret det her mange gange. Der har været forskellige forslag om, hvordan man kan ophæve og opsige lejemål for kriminelle osv. Har der nogen sinde været nogen, der har debatteret, hvor den kriminelles hustru og tre ukonfirmerede børn skal flytte hen? Jeg spørger bare. For er der andre alternativer end det næste boligselskab? Og burde vi måske ikke gå ind og gribe fat der, så vi ikke skal i gang en gang til?

Ordføreren.

Nej, det er jo faktisk noget af det, som SF også har påpeget. Man kan ikke bare smide folk ud af deres bolig uden at have en plan for, hvad der så skal ske. For utrygheden flytter med, og så har man et nyt problem et andet sted, og så kan man ligesom starte møllen forfra.

Jeg ved ikke. Jeg tror bare, at det her er meget dilemmafyldt. Jeg kan sagtens forstå det her med, at man på et tidspunkt må sige, at omfanget af kriminalitet og utrygheden er nået et niveau, hvor man siger: Du kan simpelt hen ikke være her længere, og du er til gene for dine naboer. Men det er faktisk mig meget magtpåliggende at sige, at så skal der være en plan for at hjælpe den pågældende familie og også støtte den kriminelle til ikke at begå kriminalitet, og det ved jeg jo godt ikke altid er det nemmeste i verden. Men det er dog den mest holdbare løsning, så problemet ikke bare opstår et nyt sted.

Spørgeren.

Jeg vil bare lige for en god ordens skyld understrege, at jeg bestemt ikke er modstander, men tværtimod stor tilhænger af, at vi har de regler, vi har, hvormed vi kan smide kriminelle ud. Det skylder man simpelt hen naboerne, for nu at sige det rent ud. Jeg efterlyser måske bare, at vi, næste gang vi strammer skruen på det område, også prøver at spekulere over en plan for, hvad vi egentlig kan gøre, sådan at det hele ikke gentager sig et år efter i et andet boligselskab.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en utrolig relevant betragtning, al den stund at forebyggelse er bedst. Vi ved jo godt, at nissen tit flytter med, når der er et problem. Vi har også påpeget mange gange, at der ligesom bliver nødt til at være en ny plan. Man kan jo håbe på, at den pågældende familie indser, at det er en meget uhensigtsmæssig adfærd og dermed ændrer adfærd, men med mit kendskab til, hvordan det tit foregår i miljøer, hvor der er kriminelle mennesker, er jeg ikke sikker på, at det lige er den erkendelse, der siver ind.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Så vidt jeg er orienteret, drejede ændringen i 2021-2022 sig om sådan en fasttrackmulighed, som gjorde det muligt, selv hvis dommen ikke var endelig, altså hvis den f.eks. blev anket, for boligorganisationer at påbegynde arbejdet, så når den endelige dom blev afsagt eller sagen blev forkastet, kunne de hurtigere reagere. Det er ikke sådan, at de kunne opsige lejemålet, før dommen var endeligt afsagt, men de kunne iværksætte alle mulige forberedende arbejder.

Så under antagelse af at det er korrekt, kunne SF så være interesseret i at være med på en betænkning, hvor vi i højere grad end i dag sørger for, at boligorganisationerne får mulighed for at blive informeret, så de kan opsige kriminelle lejere, som har fået en endelig dom?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er vigtigt, at der falder en dom, og så kan man tage kontakt til boligselskaberne, eller boligselskaberne kan få tilsendt dommen, så man kan sætte gang i det, der er nødvendigt. Jeg synes faktisk, at hvis det ender med, at man bliver frikendt, bør man også have en ret til, at boligselskabet ikke nødvendigvis lige ved noget om den dom. Det synes jeg er en ret, man som borger har. Der er jo en reel risiko for, at det kan ende ud på den måde. Så for mig er det måske sådan et mere retssikkerhedsmæssigt spørgsmål, og derfor vil svaret være nej.

Tak til ordføreren. Spørgeren for sin anden korte bemærkning? Nej, så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til forslagsstillerne i forhold til beslutningsforslaget. Det er et forslag, man kan have forståelse for. Der er udfordringer, særlig visse steder. Samtidig er virkeligheden, at der er begrænsede ressourcer. Presset er stort på domstolene og ikke alene på domstolene, men jo på hele straffesagskæden. Så derfor skal vi træde varsomt. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet og håber, at der er mulighed for at lande en beretningstekst. Vi bakker ikke op om forslaget for nu, men er åbne for en beretningstekst. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil først og fremmest sige en tak til Liberal Alliance for at invitere os i Det Konservative Folkeparti med som medforslagsstillere. Tryghed er en forudsætning for et velfungerende samfund, for når vi føler os trygge, tør vi også engagere os i fællesskabet. Vi tør lade vores børn lege uden opsyn nede på legepladsen, og vi tør hjælpe hinanden i opgangene og på gaden. Men er kriminaliteten får lov til at bide sig fast, og når utryghedsskabende typer fortsat får lov til at dominere visse boligområder, selv efter en fængselsdom, så bryder tilliden sammen og så tærer det på vores sociale kapital, og det har store konsekvenser. For enten betyder det, at mennesker trækker sig fra hinanden og bliver fremmedgjorte over for deres naboer og genboere, eller også betyder det, at dem, der kan, flytter væk. Tilbage står de svageste, altså dem, der ikke har mulighed for at vælge end en anden opgang, en anden boligblok, en anden by eller et andet liv. Hvis vi lader utrygheden brede sig, svækker vi ikke bare den enkeltes muligheder, men vi undergraver sammenhængskraften i vores samfund.

Der er noget grundlæggende galt, når en person kan blive dømt for utryghedsskabende kriminalitet og igen og igen vende tilbage til den samme opgang, det samme boligområde og de samme naboer, som allerede en gang har levet i frygt for vedkommende. Fru Mette Thiesen havde jo et fremragende eksempel med et ældre ægtepar, som i den grad er blevet både chikaneret og forulempet af en gerningsmand, og hvor man altså ikke kan få smidt den gerningsmand ud af lokalområdet. Det er uretfærdigt over for lovlydige borgere, og ingen mennesker kan forstå, at det kan forblive sådan.

Det kunne være den bekymrede mor, som ikke tør lade sit barn gå ned på legepladsen. Det kan være, at hun har set den dømte stå og råbe ved kælderdøren, at hun har set ham slå på postkassen og sparke til cyklerne og kastet flasker mod affaldskuret. Hun ved godt, at han blev taget af politiet og sat i fængsel, men nu er han tilbage, og nu står hun og kigger dørtelefonen. Hun trykker barnet ind til sig og ved ikke, om hun tør lade sit barn gå ned på gaden.

Det kan også være den ældre mand, som ikke længere går ud på sin alting, fordi han godt ved, hvad der sker dernede, når mørket falder på. Han har hørt råbene, han har set grupper samle sig under hans altan. Han har en formodning om, at flere er involveret i den samme bande, og han har allerede fået at vide, at han skal lade være med at være så nysgerrig og kigge et andet sted hen. Han skal ikke have klinket noget med de typer. Han ved godt, hvem der styrer det spil – det gør den dømte, det ved alle i opgangen.

Eller der er den 17-årige lærling, som forsøger at komme op om morgenen og passe sin uddannelse, men som i ugevis har måttet navigere forbi trusler, indbrud og hashhandel i opgangen. Han prøver at gøre det rigtige, men hvorfor skulle han tage ansvar, når samfundet ikke gør. Der skal vi jo skabe tryghed for den bekymrede mor, den ældre mænd og den unge lærling.

Ærlig talt: Det, vi foreslår i dag, er ikke meget at forlange. Det handler jo egentlig bare om at give boligselskaberne nogle bedre værktøjer til at kunne opsige utryghedsskabende lejere, når de bliver idømt ubetinget fængsel, således at boligselskaberne altså automatisk underrettes, når en beboer idømmes ubetinget fængsel. Det er ikke raketvidenskab, det er faktisk bare sund fornuft. Derfor er jeg egentlig glad for, at ministeren tog det så positivt ned, og at regeringen egentlig også har taget det så positivt ned.

Så derfor håber jeg jo også, at vi i fællesskab kan formulere en beretning, som gerne skal munde ud i en handling til at kunne komme videre med det her forslag. Jeg tror, at vi med tiden vil blive overhalet af kunstig intelligens, for meget af det her vil jo være automatiseret, hvor man altså, når man har en dom, egentlig bare skal have undersøgt, om der er et boligselskab, hvor den dømte nu bor, og så få underrettet det boligselskab. Så jeg håber, at vi kan finde fælles fodslag – det synes jeg ville klæde det her Folketing rigtig godt. Jeg kan bare sige, at De Konservative som medforslagsstiller selvfølgelig støtter det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Vi har nogle steder i vores straffesystem, hvor alle ikke er lige for loven; et princip, man ellers skulle tro var et vigtigt princip for forslagsstillerne, der ellers normalt går meget op i ret og pligt og straf og grundloven, loven i det hele taget.

Når man læser det her forslag, må man konkludere, at det åbenbart er blevet en mærkesag for højrefløjen at sikre, at de regler, vi har i Danmark, gælder forskelligt, afhængig af hvor man bor. De gælder på én måde, hvis man bor på Strandvejen i Hellerup, og på en anden måde, hvis man bor i et alment boligselskab i Vollsmose. Af grunde, som jeg ikke kan forstå, er ønsket så her, at vi skal forsøge at sikre dobbeltstraf til de mennesker, som bor i almene boliger, for det er ikke nok, at det er en mulighed, at man som alment boligselskab i dag kan smide en familie på fem ud af en lejlighed, hvis blot et enkelt af familiemedlemmerne har malet graffiti. Nej, nu skal det være sådan, at man ved hjælp af en oplysningspligt garanterer dobbeltstraffe og udsættelse af mennesker, der egentlig ikke har gjort noget kriminelt.

Det eksisterende regelsæt i dag er et udtryk for, at den her skævvridning i samfundet, hvor vi giver forskellig straf alt afhængig af status i klassesamfundet. Jo rigere du er, jo billigere slipper du. En person, som sælger kokain på Strandvejen, får halv straf i forhold til en person, som begår den samme forbrydelse få kilometer derfra i et alment boligområde. Det svarer til, at man forestiller sig, at det i et retssamfund kun kan være sådan, at fartbøder, der selvfølgelig bliver givet til dem, der kører for hurtigt i bil, er højere for dem, som er beboere i en almen bolig. Eller man kunne forestille sig, at en bilist i en rød bil får en fartbøde, og at dem, der sidder på bagsædet, som er i familie med personen, der sidder på forsædet, også får en bøde. Det hænger jo ikke rigtig sammen; men det er sådan set det, der gælder i dag. Vi har nemlig en mekanisme, som vi i Enhedslisten på ingen måde har været med til at vedtage, men som er en mekanisme, der sikrer, at mennesker, der bor i almene boliger, straffes for forbrydelser, de ikke har begået.

Jeg synes, at det her forslag diskriminerer beboere i almene boliger. Det er underligt, at man kommer med et forslag, som skal gælde for dem, der bor i almene boliger, men som ikke skal gælde for alle andre. Der kunne jo sådan set også være nogen, som boede i en ejerbolig eller blot i en privat udlejningsbolig, som havde en utryghedsskabende adfærd, men dem skal forslaget så ikke gælde for. Det synes vi i Enhedslisten er meget underligt.

Vi synes i Enhedslisten, det her forslag også er et brud på retsprincipper, i forhold til hvornår man skal sætte ind her. Hvad, hvis de her personer, som er sigtet, bliver frifundet og deres familie allerede er sat ud, fordi domstolene allerede er gået i gang med at kontakte det almene boligselskab? Jeg skal jo ikke blande mig i, hvordan man gør i blå blok, som jeg i den grad ikke er en del af, men jeg synes ikke, at det virker så gennemtænkt. Jeg går så heller ikke ud fra, at det var Enhedslisten, man havde regnet med skulle give opbakning til det her forslag. Vi kan i hvert fald ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Vi har, som vi har været inde på tidligere i dag ved flere lejligheder, vedtaget bestemmelser i almenlejelovens § 90 om, at hvis der er begået grov kriminalitet, kan vedkommende og familien blive sat ud af lejemålet. Grov kriminalitet er eksempelvis mishandling af folk eller overfald af folk nede på parkeringspladsen osv. Mit spørgsmål til Enhedslisten er bare: Er man imod den lovgivning? Mener man, at naboerne skal tåle at bo dør om dør med kriminelle, der har begået grov kriminalitet i nabolaget? Det kan der svares ja eller nej til. Tak.

Ordføreren.

Vi er imod reglerne, som de er i dag, hr. Preben Bang Henriksen. Vi har det sådan, at man ikke skal straffes for en forbrydelse, man ikke har begået. Derfor synes vi, det er mærkeligt, at man skal smide en hel familie ud, fordi der er en i familien, der har begået en forbrydelse. Så det er vi imod i Enhedslisten.

Spørgeren.

Så er jeg bare nødt til at spørge: Skal den, der så – typisk faren, for nu at tale dansk – har begået forbrydelsen, smides ud?

Ordføreren.

Det vil jo afhænge meget af den konkrete sag. Jeg synes, at det er den, der har begået forbrydelsen, som skal have straffen. Og det er op til domstolene at idømme den straf.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget lægger jo ikke op til, at folk, som ikke er endelig dømt, skal kunne smides ud. Det kan de heller ikke i dag med de nuværende regler. Boligorganisationerne kan få en notifikation om det, så det kan forberede sig på, at man, når der er en endelig dom, vil kunne opsige den dømte. Vi laver ikke nogen regler om her. Det, vi prøver at gøre, er egentlig at sørge for, at de regler, der er vedtaget i det her Folketing, også er funktionsdygtige derude. Det er et ønske fra de almene boligorganisationer selv, som i mange år har arbejdet for det her. Brabrand Boligforening og alle de andre boligforeninger vil faktisk gerne skabe trygge og gode bymiljøer, og det skal vi da hjælpe dem med herinde fra Christiansborg. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Der er jeg fuldstændig enig i, at vi skal hjælpe med at skabe trygge boligområder – fuldstændig enig. Men jeg er ikke enig i, at det her er løsningen til at skabe et trygt boligområde. Noget af det, som jeg kunne tænke mig for at skabe trygge boligområder, var f.eks., at vi sikrede, at politiet havde så mange ressourcer, at de kunne have stationer i boligområderne. Noget af det, de siger i de almene boligområder, som jeg bor i nærheden af, nemlig Mjølnerparken i København, er, at de nærmest har en joke om, at de aldrig har set en politibetjent med ben, fordi de kun ser politibetjente, der lige hurtigt kører bilen igennem. De kunne godt tænke sig noget lokalt politi, som rent faktisk var nogle betjente, de kendte. Det ville jeg sige var en rigtig god løsning for at skabe trygge boligområder. Hvis højrefløjen stiller sådan et forslag, som er finansieret, kan Enhedslisten bakke det op.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg kan faktisk rigtig godt lide idéen om almennyttige boligområder. Jeg kan rigtig godt lide idéen, at vi som samfund holder hånden under dem, som måske ikke altid har de fleste ressourcer. Det var sådan set også derfor, man historisk set indførte de her almennyttige boligområder, altså så den enlige mor kunne finde en god lejlighed til en ordentlig pris, og så de ældre pensionistpar, som måske havde svært ved at få folkepensionen til at række, også kunne finde en god lejlighed. Og det er jo det, vi ser mange af de steder i Danmark, hvor man har etableret de her almennyttige boligområder.

Jeg kender selv en del af dem fra min egen baghave, kan man sige, i Nordsjælland. Der ligger både nogle i Kokkedal, der ligger nogle i Nivå, og der ligger også nogle i Helsingør. Jeg har faktisk været ude at besøge en del af de her områder. Det er faktisk nogle dejlige lejligheder, så problemet er jo sådan set ikke lejlighederne, problemet er sådan set dem, der bor der, eller i hvert fald nogle af dem. For med den lemfældige udlændingepolitik, der været ført igennem rigtig mange år, er nogle af de her områder decideret kommet på ghettolisten, og mange af dem er plaget af, at de her kriminelle storfamilier simpelt hen terroriserer et helt område og ødelægger det for alle dem, vi faktisk gerne vil tilgodese.

Derfor har vi egentlig også fra start af været meget klare i spyttet fra Dansk Folkepartis side, både i forhold til at vi gerne vil smide de her familier ud af boligområderne, og for min skyld skulle de smides helt ud af Danmark, for de hører simpelt hen ikke til, og vi skal have rydde. En af dem, jeg var ude at besøge for nogle år tilbage, hun boede i et boligområde i Egedalsvænge, fortalte mig, at hun simpelt hen ikke kunne sidde ude på sin altan, fordi de her kriminelle storfamiliers store drenge løb og smed sten på de danskere, der sad ude på deres altan og slikkede sol. Dengang, det var, før LTF forbudt, havde LTF også fremragende vilkår der og terroriserede simpelt hen hele det her område.

Jeg synes faktisk, det har været dybt, dybt hjerteskærende og rædselsfuldt for at være helt ærlig at være vidne til, at vi har dele af Danmark, hvor man som en dansker, som måske ikke har så mange penge, eller som på anden vis har været nødt til at finde en lejlighed, som ikke koster så mange penge, er tvunget til at bo ved siden af nogle familier, som aldrig nogen sinde burde være lukket ind i Danmark, og som terroriserer hele områder, og som ødelægger de dejlige områder, som det faktisk er. Rigtig mange af de her steder er der jo skønne, skønne legepladser og grønne områder og alt muligt andet. Som jeg også nævnte før, da jeg stillede et spørgsmål, har jeg også selv været oppe at besøge et ældre ægtepar i Helsingør, som stadig væk er tvunget til at bo ved siden af deres kriminelle nabo, selv om han faktisk er dømt for vold mod i hvert fald den ene af dem.

Jeg er glad for at høre det her med en beretning, og jeg er også glad for, at ministeren tog det så pænt ned. Jeg har altid en bekymring, når vi snakker beretninger, fordi jeg desværre har oplevet nogle gange, at det så lidt bliver sådan en syltekrukke. Så jeg håber virkelig, at vi får sat skub i det her i fællesskab. For det er altså simpelt hen vores ansvar herinde i Folketinget at sikre, at de danskere, der bor rundtomkring i de almennyttige boligområder, sådan set også kan leve trygt og frit uden at blive belemret med kriminelle storfamilier, som terroriserer og ødelægger hele områder.

Jeg er nødt til også at sige i forhold til den debat, der var her tidligere, at det kan altså ikke være statens ansvar konsekvent og hele tiden at skulle anvise nye boliger til storkriminelle familier, som aldrig nogen sinde burde have været i Danmark. Altså, ja, som jeg sagde tidligere, skal de smides ud af deres bolig, men de skal så sandelig også smides ud af Danmark. Jeg håber rigtig meget, at vi med den her beretning også får trykket lidt på, sådan at vi som minimum kan sikre, at de her storkriminelle familier ikke får lov til at terrorisere hele boligområder, og at vi forhåbentlig også kan få ryddet rigtig meget ud i de her boligområder.

Så en sidste lille anekdote. Jeg har altid været meget, meget glad for både »Olsen-banden« – dem har jeg brugt jævnligt som reference – men også »Huset på Christianshavn«. Det er eksempelvis et af de lidt belastede områder, som Tue og Rikke fra »Huset på Christianshavn« ender med at flytte til, fordi mange af de her boligområder netop var boligområder, hvor det var tæt på byen, og det var nogle dejlige lejligheder og store altaner og alt muligt andet. Hvis man ser det, som dengang var den store drøm, og hvad det så er blevet til i dag, så kan man godt nogle gange trække sig selv lidt i håret og tænke, hvad det egentlig er, der er sket med vores dejlige land, og hvad det er, der er gjort ved det, fordi man har lukket for mange ind, der aldrig burde have været her.

Tak til ministeren for at tage det pænt ned. Jeg håber, vi lander en beretning, og jeg håber dæleme også, at der kommer ordentlig skub i det her, så vi får løst de her problemer.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Egentlig stemte vi i sin tid imod muligheden for at kunne udsætte borgere på grund af kriminalitet. Det gjorde vi af flere grunde. Jeg kan egentlig ikke huske, hvem der var ordfører, men jeg kan sige, at én grund selvfølgelig er det her med, at det er en dobbelt straf, men nok så væsentligt, at det er en straf af hele familien, så de eventuelle børn, der måtte have en stærk tilknytning til det område, de bor i, bliver tvunget til at flytte på grund af et familiemedlems kriminalitet. Et lige så vigtigt kritikpunkt er, at det jo desværre ikke nødvendigvis fører til, at folk ikke begår kriminalitet igen; man flytter bare problemet.

Når det så er sagt, er det her jo klart en beskyttelse af de almene boligområder, for på den ene side er det rigtigt, at man indfører en slags dobbeltstraf af folk, der bor i almene boligområder, så det på den måde kan opfattes som et angreb mod de almene boligområder og beboerne i de almene boligområder, men på den anden side kunne man jo også se det som en beskyttelse af de beboere, fordi man rent faktisk tager mennesker, der har begået kriminalitet, og flytter dem andre steder hen. Det kan jo så være, at de holder op med at begå kriminalitet, men det kan også være, at de bare flytter deres kriminalitet et andet sted hen. Alt andet lige må vi gå ud fra, at det trods alt fører til mindre kriminalitet og mindre utryghed i det almene boligområde.

Vi stemte imod, og det vil vi måske også gøre nu, men jeg synes klart, der er et dilemma i det her, fordi jeg nemlig også godt kan vende mønten om og se det her som en beskyttelse af de almene boligområder og en beskyttelse af beboerne i de almene boligområder.

Jeg synes så, at der er nogle konkrete problemer i forhold til dette beslutningsforslag. Ministeren var inde på ressourceforbruget, de her 34 årsværk. Det synes jeg også lyder helt vildt. Et andet forbehold, vi har, og som SF også nævnte, er, at man allerede iværksætter processen, inden der er faldet dom. Det synes vi er klart i strid med helt grundlæggende retsprincipper, så det vil vi bestemt ikke kunne gå med på. Men jeg vil ikke afvise, at vi kan være med på en beretning, der handler om at informere boligselskaberne, sådan at de rent faktisk kan gøre brug af den mulighed, de har ifølge lovgivningen, til at udsætte folk, der har begået kriminalitet. Og så må vi se, om vi kan lande en beretningstekst, som vi også kan være med på og synes har de rette balancer.

Jeg vil slet ikke lægge skjul på, at jeg synes, det er en ordning med mange dilemmaer, men jeg kan godt se begge sider af mønten, så at sige, og jeg kan også godt se, at der er et problem i at indføre en mulighed, som man så bare ikke har de praktiske redskaber til at udnytte.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg vil egentlig bare sige tak for talen, og det er sjældent, at fru Zenia Stampe og jeg er enige. Men jeg er egentlig meget enig i fru Zenia Stampes betragtning. For det er jo faktisk for at beskytte alle de lejere, der godt kan finde ud af det, og så de netop kan slippe for at bo dør om dør med nogle, som terroriserer det hele. Man har jo også i langt de fleste af de private udlejningsejendomme – jeg selv bor i en af dem – nogle ret strikse regler, i forhold til hvad man tolererer og hvad man ikke tolererer, i forhold til om nogen bliver smidt ud af deres bolig. Det kan jo handle om alt fra rygning til alle mulige andre forskellige ting, hvor der ligesom er nogle regelsæt, man skal følge.

Så det er selvfølgelig også helt naturligt, at man i forhold til de almennyttige boligområder har et regelsæt, man skal følge – det er det også i min optik, og det kan jeg sådan set også høre at fru Zenia Stampe mener det er – og at man, hvis man simpelt hen ikke kan opføre sig ordentligt og man ødelægger det for alle de andre, da så også skal kunne smides ud.

Så er det egentlig i princippet ikke bare sådan, at man stiller lejerne i de almennyttige boligområder lige så godt, som man stiller dem, som lejer privat?

Ordføreren.

Jo, langt hen ad vejen, og nu vil jeg gerne tage imod den udstrakte hånd, og jeg vil egentlig ikke tale en uenighed op. Men jeg tror måske alligevel, at vi, når jeg hører Dansk Folkepartis argumentation, har lidt forskellige perspektiver på det. For jeg hører jo også, at det for Dansk Folkeparti – det tror jeg heller ikke fru Mette Thiesen lægger skjul på – er en ekstra straf.

Det er vigtigt for os at sige, at vi egentlig ikke er for, at man sådan skal give en ekstra straf til nogle bestemte borgere, men at vi til gengæld synes, at argumentet om at at give en ekstra beskyttelse til folk i de almene boligområder vejer tungt, og at det er væsentligt. Så det er måske, når vi ikke er helt så afvisende over for den her metode, som vi tidligere har været, mere af hensyn til de uskyldige beboere her, end det er af hang til at straffe dobbelt.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Jeg vil også bare sige tak til ordføreren for nogle gode refleksioner og for at være åben over for måske at kunne lande en beretning. Så jeg ser frem til udvalgsarbejdet.

Ordføreren.

Tak.

Vi siger tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Helene Brydensholt for Alternativet.

I Alternativet kan vi ikke støtte forslaget, som reelt bygger på en slags dobbeltstraf, hvor en borger i en almen bolig både idømmes fængsel og samtidig risikerer at miste sit hjem, uden at der foretages en konkret individuel vurdering af nødvendigheden af dette. Vi anerkender, at der er boligområder, som er præget af kriminalitet, men vi mener ikke, at svaret er at smide folk på gaden. Mange beboere i almene boliger lever allerede under svære sociale og økonomiske forhold, og forslaget risikerer kun at forstærke uligheden og gøre det endnu sværere for de mest udsatte borgere at genopbygge deres liv og komme på rette spor igen. I stedet for at skubbe dømte ud i hjemløshed burde vores indsats fokusere på forebyggelse og resocialisering. Vi bør hjælpe folk med at komme på fode igen og give dem en ny chance efter afsoning, så de kan blive en aktiv del af af samfundet.

Så opsummerende vil jeg sige – og det var måske ikke helt tydeligt i den korte tale, jeg læste op – at vi sådan set anerkender problemet, og at det selvfølgelig også stikker i mit hjerte, når fru Mai Mercado kommer med de her eksempler på mennesker, som lever i de situationer, hvor de har mennesker omkring sig, som skaber utryghed, men vi mener bare ikke, at det her forslag er løsningen på problemet. Det har tidligere ordførere også nævnt, og man skubber jo ligesom bare problemet videre, så der er nogle nye beboere et eller andet sted, der skal bo ved siden af nogen, der skaber utryghed, eller dem, man sender på gaden, så ender på gaden, og der ved vi jo f.eks. godt, at det bare kan ende i endnu hårdere kriminalitet.

Så vi mener, at pengene vil kunnes bruges bedre på forebyggelse og resocialisering, og det vil vi rigtig gerne samarbejde med forslagsstillerne omkring. Det kunne f.eks. være, at vi tilførte flere midler til nogle af de indsatser, som arbejder med at få unge mennesker ind på rette spor og ud af kriminalitet, det kunne også være i forhold til nogle af de indsatser, der er i den forligskreds, der prøvede at tage de her penge fra integrationsindsatserne, og at vi ligesom sørgede for at give dem noget tryghed i det gode arbejde, de laver ude i de sociale boligområder, og at de kan blive ved med det, og det kunne også være i forhold til mere lokalpoliti. Så vi samarbejder meget gerne om at løse det her problem, men vi mener ikke, at forslaget løser det.

Tak til Alternativets ordfører. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Forslaget her er jo ikke en mulighed for at indføre muligheden, for den er der jo i dag. Det er et spørgsmål om, om boligorganisationen reelt kan gøre det. Jeg vil bare have ordføreren til at bekræfte, at vi jo ikke herinde fra Christiansborg egentlig beslutter, om de her kriminelle beboere skal udsættes eller ej. Det er jo faktisk op til det lokale beboerdemokrati, altså den bestyrelse, der er der, at finde ud af, om det her er en person, som de ønsker fortsat skal være en del af den almene boligforening, eller er det ikke. Det er jo derfor, det er et stort ønske for netop de almene boligforeninger.

Vi vil gerne hjælpe f.eks. Brabrand Boligforening i Aarhus med at kunne rydde op i de meget hårde kriminelle, som de desværre har, for de har de muligheder, men de har bare svært ved at bruge dem i dag. De private udlejere kan godt smide kriminelle lejere ud. Det kan de almene også; de ved bare ikke, hvem de er. Derfor vil vi gerne sørge for, at de kan få den mulighed, så de kan træffe det valg individuelt. Vi bestemmer ikke noget herinde fra Christiansborg. Det gør de lokalt. Går Alternativet ikke op i lokaldemokrati?

Ordføreren.

Jo, og som sagt anerkender vi jo problemstillingen, og jeg forstår også godt de sociale boligorganisationers behov. Samtidig er der jo bare et andet hensyn, altså til, hvordan vi vil løse det her problem samfundsmæssigt. Der mener vi bare ikke, at det at sende folk ud i hjemløshed eller sætte dem ud af en bolig og de så ender med at bo et andet sted, hvor de kan skabe utryghed for nogle andre naboer, er den rigtige løsning .

Det bedste ville jo være, hvis vi kunne hjælpe dem til at komme ud af en kriminel løbebane og komme ud af misbrug, som gør, at de skaber utryghed og alt muligt andet. Det løser vi jo ikke ved at smide folk ud af deres boliger. Så det er det, som ligesom gør, at vi ikke kan støtte det her forslag og hele præmissen bag, at man kan lave den her dobbeltstraf. Vi mener ikke, det er den rigtige løsning.

Spørgeren.

Vi er jo i Liberal Alliance også enige i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at folk, der er kriminelle, også kan komme ud af den kriminelle løbebane, men angående den her mulighed for at kunne opsige lejerne, vil jeg sige, at det jo ikke er al mulig småkriminalitet. Altså, det er ikke bare almindelig hærværk; det er groft hærværk. Der er ikke bare sådan simpel vold; det er altså drab, og det er voldtægter. Det er sådan ret slemme kriminelle handlinger, som der gør det muligt.

Er ordføreren fra Alternativet ikke enig i, at det alt andet lige bør være lettere at komme ind i en ikkekriminel løbebane, hvis du ikke er sammen med mange andre beboere, der måske er i det samme netværk, som du er, og at det derfor faktisk kunne være en hjælp at komme et andet sted hen?

Ordføreren.

Hvis vi var i en situation, hvor man så var helt sikker på, at man kunne hjælpe folk et supergodt sted hen, hvor man kunne hjælpe dem med at komme ud af deres misbrug eller med at komme ud af deres kriminelle løbebane, så kunne det godt være, men det er jo ikke sådan, verden ser ud nu, desværre. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak, formand. Vi skal have et Danmark, hvor det er trygt at bo, uanset om du bor på Strandvejen i en villa eller i et alment boligområde i Aarhus. Det er en ambition, som et flertal i det her Folketing har, og som Liberal Alliance bakker helhjertet op om. En af vejene til det mål er at give boligorganisationerne de værktøjer, som de efterspørger, så de kan skride ind, når kriminelle skaber utryghed i deres boligområder. Det handler om alvorlig kriminalitet – drab, voldtægt, brandstiftelse, afpresning, frihedsberøvelse, groft hærværk – ting, som ingen mennesker ønsker skal ske i deres lokalområde.

Allerede i 2018 gav vi mulighed for at opsige lejere, der dømmes for den slags kriminalitet. I 2021 strammede vi reglerne, men det virker bare desværre ikke ude i virkeligheden. Boligorganisationerne har i årevis råbt op om, at de gerne vil bruge det her værktøjer, men de har bare ikke de fornødne informationer. Det er det, som vi gerne vil give dem her. Lad mig f.eks. citere Kristian Würtz, som er direktør i Brabrand Boligforening, der bl.a. står for Gellerupparken. Han siger: »Vi aner ikke, om vi har fat i alle relevante sager, fordi vi ikke automatisk får noget at vide. Vi risikerer at komme til at virke inkonsekvente i beboernes øjne, hvis der foregår ting, som folk kender til, men vi ikke gør noget ved ...«.

Han har jo ganske ret. I dag skal boligforeningens bestyrelse nemlig selv finde ud af, om der er nogen beboere, der er dømt for den her grove kriminalitet, og det er faktisk ekstremt tidskrævende, hvilket gør, at det i praksis ikke finder sted. Derfor sker det alt for sjældent, at de her regler, som vi med alle de bedste intentioner i dette Ting har vedtaget, bliver brugt.

Men når vi som politikere vedtager love med alle de gode intentioner, der nu engang måtte ligge bag, så mener Liberal Alliance også, at vi har et ansvar for, at de faktisk kommer til at virke ude i virkeligheden hos de borgere, som vi prøver at hjælpe. I Liberal Alliance vil vi rigtig gerne hjælpe boligforeningerne i Vollsmose, Gellerup, Mjølnerparken og på Stengårdsvej i Esbjerg. Vi vil hjælpe dem med at reducere antallet af utryghedsskabende beboere til gavn for det store flertal af helt almindelige lovlydige mennesker, som bare gerne vil bo trygt og fredeligt med dem selv, deres børn eller deres ægtefælle.

Derfor er vi også rigtig glade for, at regeringen og justitsministeren har taget godt imod det her forslag, og vi går ind i et udvalgsarbejde, hvor vi gerne vil prøve at lande en beretning, som gør, at vi kan få sat skub i de her ting. Det er jo ikke sådan, at vi i Liberal Alliance står fast på, det skal være en bestemt model. Vi er sådan set ret ligeglade med, hvordan vi kommer derhen, bare målet bliver opfyldt. Hvis vi kan gøre det på en mindre omkostningstung, mindre ressourcekrævende måde, som gør, at vi i højere grad kan få de her regler til at virke i praksis, er vi meget, meget positive over for det. Justitsministeriet har selv vurderet, at vi vil kunne opsige omkring 41 kriminelles lejemål, hvis det her kommer i funktion, og det vil være 41 personers lejligheder, som vil blive ledige for ikkekriminelle borgere rundtomkring i vores byer, hvor der også mangler boliger. Så det skal vi selvfølgelig gøre noget ved. Vi ser rigtig meget frem til den beretning og takker for en god debat herinde i Folketingssalen.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Helene Brydensholt, Alternativet.

Tak. Kan ordføreren sætte et par ord på, hvor de her 41 personer, som man vurderer at man ville kunne smide ud af deres bolig, så skal hen i samfundet? De har jo afsonet deres straf, så de skal jo ikke i fængsel igen. Hvor skal de så hen? Og tror man, at det vil gå bedre for dem der, hvor de så er landet?

Ordføreren.

Jeg kan ikke konkret sige, hvor de så skal hen. Men de skal et andet sted hen end de udsatte boligområder, som de tidligere boede i. Som jeg forstår lovgivningen i dag, er det jo bl.a. i de her boligområder, hvor der i forvejen er en særlig høj grad af kriminalitet, at det her især ville blive brugt. Så de ville jo komme hen i andre almene boligområder eller i andre private udlejningsejendomme, som der er rundtomkring i Danmark. Vi har jo heldigvis mange boliger, både inden for og uden for de større byer, hvor man kan flytte hen, og i Liberal Alliance mener vi grundlæggende, at man har et personligt ansvar for at finde et sted at bo, og at det skal være i undtagelsestilfælde, at man skal have kommunen til at komme og hjælpe en med det.

Spørgeren.

Så lyder det jo lidt, som om ordføreren forudsætter, at når folk måske kommer hen i et andet alment boligselskab, hvor der ikke er lige så mange kriminelle, og som ikke er på parallelsamfundslisten, eller hvad det nu er, så stopper de med at begå kriminalitet eller med at have en utryghedsskabende adfærd, som det hedder. Eller kunne ordføreren måske tænke sig at samarbejde med Alternativet – for det ville vi jo rigtig gerne – og så sætte endnu mere ind for at lave noget arbejde og nogle indsatser i de sociale boligområder, som gavner integrationen og hjælper de unge med at komme ind på en ikkekriminel løbebane og sådan noget?

Ordføreren.

Alt andet lige er jeg af den overbevisning, at hvis du kommer fra et område, hvor du færdes med personer, som er i nogle usunde netværk, eller som er på en kriminel løbebane, og du så bliver flyttet hen til et sted, hvor der er færre af den slags, så vil du stå et bedre sted i forhold til at komme væk fra den løbebane, som du nu engang er på. Generelt i retssystemet er der jo to ben; vi har jo både selve strafelementet, og vi har en resocialiserende indsats, tror jeg det hedder, og det har vi fuld tiltro til at vores retsordfører, hr. Steffen Larsen, har meget mere styr på, end jeg har.

Tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.