Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 141:

Forslag til folketingsbeslutning om tildækningsforbud på uddannelsesinstitutioner.

Af Susie Jessen (DD) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne vil gerne begrunde forslaget. Værsgo.

Tak for det. Den anden dag faldt jeg over nogle billeder med traditionelle klædedragter i forskellige lande. Jeg så billeder fra bl.a. Somalia, Pakistan, Afghanistan og Yemen, og mange af de her billeder var præget af masser af farver, silke, store smil og kæmpestore smykker. I det hele taget var det en masse rigtig smukke kvinder indhyllet i deres traditionelle klædedragter. Det var jo nogle af de billeder, der var, før islamismen for alvor fik fat på mange af de her lande. Mange af de billeder, man så ser i dag fra de selv samme lande, er jo egentlig præget af sort. Det er sorte dragter fra top til tå, hvor man faktisk ikke kan se andet end den sorte dragt.

Burka og niqab er i Danmarksdemokraternes øjne et udtryk for rendyrket fundamentalistisk islam. Det er den mest farlige form for islamisme, og det er jo også den mest kvindeundertrykkende. Hvordan kan man egentlig undertrykke kvinder mere end ved at afskære dem totalt fra omverdenen, afskære dem totalt fra at kunne smile eller interagere med andre mennesker? Jeg mener derfor, det var vigtigt, da ikke vi – for Danmarksdemokraterne eksisterede ikke på det tidspunkt – men man i Folketinget i 2018 indførte et forbud mod heldækkende beklædning i det offentlige rum. Jeg er stolt af, at der var partier, der satte foden ned og lavede et forbud.

Kommissionen for den glemte kvindekamp kom med deres anbefalinger her i januar, og en af anbefalingerne lyder, at det nuværende tildækningsforbud også skal gælde for landets uddannelsesinstitutioner. Det mener kommissionen helt principielt. Der er enkelte af kommissionens medlemmer, der har kendskab til, at der har været studerende iklædt niqab på uddannelsesstederne. Der mener vi i Danmarksdemokraterne helt principielt, at det ikke er den rigtige måde at møde hinanden på på et uddannelsessted, hvor man skal modtage undervisning og kunne indtage agere med underviserne og også de andre medstuderende.

Med de ord vil jeg sige, at jeg ser meget frem til debatten i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet, og også tak til Danmarksdemokraterne for beslutningsforslaget. Forslaget går ud på, at regeringen inden udgangen af 2025 skal fremsætte et lovforslag, som skal udvide tildækningsforbuddet, så det også kommer til at gælde på uddannelsesinstitutioner.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg til fulde deler forslagsstillernes ønske om at gøre op med religiøs æreskultur og negativ social kontrol. Derfor er jeg også glad for, at vi her i dag får mulighed for at sætte fokus på det her emne og på de udfordringer, der er forbundet med parallelsamfund. Det er et arbejde, som regeringen allerede har stort fokus på, og netop forslaget om at udvide tildækningsforbuddet er et af flere initiativer, som regeringen er i gang med at se på. Jeg vil derfor foreslå og også arbejde for en beretningstekst og tror på, at regeringen og Folketingets partier nok skal finde en fornuftig løsning i udvalget. Jeg udelukker i hvert fald ingen tiltag på forhånd.

Før jeg går videre til regeringens konkrete overvejelser, vil jeg kort ridse op, hvad loven siger i dag. Ifølge straffeloven er det forbudt at bære en beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet, hvis man befinder sig på et offentligt sted. Det gælder, medmindre tildækningen tjener et anerkendelsesværdigt formål. Begrebet offentligt sted skal forstås på samme måde som i ordensbekendtgørelsen, det vil sige, at det f.eks. gælder på veje og i offentlige transportmidler som busser, tog, metro osv. Da landets uddannelsesinstitutioner normalt ikke er frit tilgængelige for offentligheden, finder forbuddet altså som udgangspunkt ikke anvendelse her, som reglerne er i dag.

Når det er sagt, mener regeringen, at dansk lov altid skal stå over religiøse love. Vi skal værne om de værdier, der binder os sammen som samfund – vigtige værdier som lighed for loven og frihed fra undertrykkelse. Derudover mener regeringen, at vi skal bekæmpe parallelsamfund, overalt hvor de opstår. Det gælder også på skoler. Netop social interaktion og sammenhængskraft i det danske samfund er bagtæppet for det tildækningsforbud, der gælder i dag. Hvis man tildækker sig, giver man udtryk for, at man ikke ønsker at være en del af samfundet, og det kan medvirke til at skabe parallelsamfund med egne normer og regler. Det var derfor godt, at vi indførte tildækningsforbuddet tilbage i 2018.

Siden da er der igangsat en række initiativer for at styrke indsatsen mod parallelsamfund. Uden at gå i detaljer vil jeg bare nævne et par enkelte af de mange tiltag. I februar 2024 blev Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter etableret. Det giver os en solid platform til at styrke koordineringen af den samlede indsats mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Med udspillet »Et frit liv i Danmark« tilbage fra tidligere i år sætter regeringen ind med en styrket indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund. Senest, som ordføreren for forslagsstillerne jo selv bemærker, har regeringen modtaget 13 anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, og de anbefalinger ser vi nu nærmere på. De spænder bredt lige fra opgør med æreskultur og ufrivillige udlandsophold til bekæmpelse af æresrelateret vold og social kontrol på uddannelsesinstitutionerne. I den forbindelse foreslår kommissionen også, at det gældende tildækningsforbud skal udvides til at gælde på landets uddannelsesinstitutioner. Regeringen bakker grundlæggende op om kommissionens anbefalinger, fordi kommissionens arbejde vedrører nogle komplekse udfordringer, som man ikke lige kan løse med et fingerknips. Det kræver tid til grundige overvejelser og tid til at afveje konsekvenserne og finde de løsninger, der virker i praksis. Derfor ser jeg meget frem til, at vi kan løfte sløret for, hvilke anbefalinger vi mener og også foreslår Folketinget at vi arbejder videre med.

Derfor sætter jeg stor pris på, at forslagsstillerne har stort fokus på religiøs æreskultur og negativ social kontrol. Det ligger også både mig og regeringen meget på sinde. Som nævnt håber jeg på, at vi kan fortsætte drøftelserne i udvalget, og også på, at partierne kan lande en fornuftig løsning med en fælles beretningstekst under behandlingen i udvalget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Det er en enkelt kort bemærkning fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil også gerne sige tak til ministeren, for at man er med på at lande en fælles beretningstekst. Som forholdsvis nyvalgt folketingsmedlem skal jeg lige kende processen her. Man bakker op om en beretningstekst, som vi så skal lave sammen. Det er så med udgangspunkt i, at man jo vil have et forbud mod heldækningsbeklædning på landets uddannelsesinstitutioner. Jeg ville bare lige nå frem til, at det er det, det her kommer til at ende med inden udgangen af 2025. Betyder det her så, at man bakker op om det her beslutningsforsla, eller bliver det en beretningstekst alene?

Ministeren.

Forslaget er, at vi skriver en beretningstekst med henblik på det. Det, regeringen bare kort fortalt sådan set ønsker med en beretningstekst, er, at vi gerne, som vi er i gang med nu, vil se kommissionens anbefalinger i deres helhed og også have mulighed for at gennemarbejde både de juridiske, praktiske og forskellige elementer af forslagene. Det er det, vi er i gang med. Derfor føler vi os ikke parate til at stemme om det her forslag i dag. Når det er sagt, er vi grundlæggende enige i intentionen. Det er det, vi gerne vil finde sammen om i en beretningstekst.

Spørgeren.

Tak. Man kommer til at lave en beretningstekst, kan jeg forstå. Er der så behov for yderligere undersøgelser? For i min verden er én niqab på et uddannelsessted jo en niqab for meget, kan man sige. Kommissionen for den glemte kvindekamp har jo sagt i deres anbefalinger, at det finder sted. Så spørgsmålet er, om det alligevel ikke er forholdsvis simpelt at skulle stemme ja til det her beslutningsforslag i dag.

Ministeren.

Det er jo lige præcis det arbejde, regeringen er i gang med, og regeringen planlægger at komme med en samlet opfølgning på kommissionens anbefalinger. Det er derfor, vi vil være lidt ærgerlige over at blive tvunget til eksempelvis at skulle afvise noget på forhånd, fordi man tager et element ud af de mange. Det er derfor, vi håber på, at vi, når nu vi deler deler intentionen i forslaget, kan finde sammen om en beretningstekst, der peger fremad, nemlig at vi faktisk gerne vil det her.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for forslaget. Forslaget, vi behandler i dag, er jo et udløb eller i hvert fald inspireret af et forslag fra Kommissionen for den glemte kvindekamp. Det er en kommissions arbejde, som jeg selv har fulgt meget tæt, og jeg synes, kommissionen har leveret et rigtig godt og også meget vigtigt stykke arbejde.

Det her forslag fra kommissionen, som Danmarksdemokraterne så har fremsat som beslutningsforslag her i dag, lægger op til at videreføre tildækningsforbuddet, som i dag gælder i det offentlige rum, til også at gælde på uddannelsesinstitutioner. Jeg og Socialdemokratiet bryder os hverken om burka eller om niqab. Jeg har aldrig set en kvinde iført en burka i Danmark, men jeg har set kvinder iført niqab, også selv om det er ulovligt i Danmark. Foruden det problematiske i, at der stadig er kvinder, der bærer niqab i Danmark, selv om det er ulovligt, er det kvindesyn, der ligger bag, ikke bare problematisk, det er også decideret udansk. Det handler ganske enkelt om at reducere kvinders synlighed i det offentlige rum – de skal for at sige det, som det er, pakkes væk.

Jeg kan ikke forestille mig, hvad kvinder i Afghanistan tænker om, at der er partier i Danmark, som også i dag insisterer på retten til at skjule deres ansigter i det offentlige rum, eller at danske kvindeorganisationer ikke går på gaden og kæmper mod, at kvinder bærer niqab i Danmark. I Afghanistan ville kvinder ønske, at de havde muligheden for at deltage i det offentlige rum på lige fod med mænd. I Danmark er nogle af dem, der burde kæmpe for kvindernes rettigheder, forbavsende tavse.

Jeg synes ærlig talt, at kvinder eller mænd, der har et ønske om, at kvinder skal dække deres ansigt til, skal flytte til et land, hvor sådan en adfærd er normal, der er flere at vælge imellem, for jeg vil gerne én gang for alle understrege, at det aldrig bliver normalt i Danmark – aldrig. Men selvfølgelig flytter de her mennesker ikke til et andet land. De nyder godt af den frihed og de velfærdsgoder, som generationer af danskere har sikret før os. Men at være en del af samfundet og værne om de frihedsrettigheder, som især kvinder har tilkæmpet sig de seneste årtier, nej, det gider de ikke.

Vi var tilhængere af et forbud i 2018, fordi vi synes, at det er det rigtige. Som ministeren allerede har sagt, synes vi også godt om det her forslag, som jo er et af mange, som kommissionen er kommet med. Derfor håber jeg ikke, der er nogen tvivl om, at Socialdemokratiet selvsagt er positivt indstillet over for det her forslag og ser frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det, som betyder rigtig meget for mig, er, at vi får iværksat et forbud mod niqab og burka på uddannelsesinstitutionerne så hurtigt som overhovedet muligt. Vi har givet en god tidsfrist i vores beslutningsforslag her; inden udgangen af 2025 skal der iværksættes et forbud. Så jeg håber bare, at vi er enige om, at én niqab på et uddannelsessted er én niqab for meget.

Med det in mente kunne det jo måske godt overvejes fra Socialdemokratiets side at sige ja til det her beslutningsforslag og så lave det om til et lovforslag. Med hensyn til en fælles beretningstekst og så måske et udgangspunkt for yderligere undersøgelser osv. er jeg egentlig lidt bange for, at det kan ende i bare ord. Derfor vil jeg rigtig gerne binde Socialdemokratiet op på, at det her rent faktisk bliver til noget inden udgangen af 2025. Det vil jeg gerne høre ordførerens kommentar til.

Ordføreren.

Én niqab på en uddannelsesinstitution, én niqab uanset hvor det er henne i det her samfund, er én for meget. Det er udansk at se kvinder gå rundt tildækket på den måde i det danske samfund.

Så spørger ordføreren lidt ind til processen herfra: Hvordan griber vi det an? Kunne vi ikke bare – og det forstår jeg godt, når man har fremsat beslutningsforslaget – stemme for det forslag? Jeg synes ikke, det behøver at tage særlig lang tid, men jeg har også respekt for, at der er en diskussion nu om hele kommissionens arbejde og de anbefalinger, de er kommet med, i en helhed, og som der skal tages stilling til. Men der behøver ikke at være nogen tvivl om, hvad Socialdemokratiet mener om det her forslag og det her fænomen i det danske samfund; det har vi sagt rigtig mange gange, og nu har jeg gentaget det i dag, altså at vi er imod niqab, uanset hvor det forekommer i det danske samfund, for det hører ikke til.

Spørgeren.

Der er nemlig rigtig mange forslag i kommissionens anbefalinger, og vi har jo så taget tre-fire af dem – fem tror jeg det er nu – i Folketingssalen, og derfor ser jeg ikke nogen grund til, at man skal behandle det her som en helhed i regeringen. Når der kommer andre partier og fremsætter forslag, som man i og for sig er enig i, kunne man jo godt tage det som et decideret lovforslag, i stedet for skulle skrive en beretningstekst. Så vil ordføreren lige uddybe, hvad det er, man har behov for yderligere, der gør, at man går den vej i stedet for at bakke op om det her beslutningsforslag?

Ordføreren.

Ja, og hvis det skulle have været endnu nemmere for Danmarksdemokraterne, skulle man jo have lagt alle forslag sammen og fremsat dem som ét forslag, og så havde vi ikke behøvet at have fem forskellige behandlinger i Folketingssalen og fem forskellige tidsplaner og også rigtig mange forskellige udvalg, der skulle diskutere det her. Så man kan sige, at hvis det handler om, at man synes, det skal gå hurtigt, kunne man have gjort sig selv den tjeneste at lægge det hele sammen en gang for alle.

Nu har vi i udvalgsbehandlingen om det lige om lidt, og jeg vil bare understrege, at Socialdemokratiet er imod det her fænomen, alle steder, og derfor synes jeg bare, at fru Susie Jessen skulle væbne sig med tålmodighed. Nu går den tidslinje, der er i forhold til udvalgsbehandlingen, i gang, og der er min tilgang til det positiv.

Tak. Der er lige en enkelt mere, der har tegnet sig ind. Fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre, værsgo.

Det er bare lidt i forlængelse af det, for nu bliver jeg også lidt mystificeret. Når man nu så klart tilkendegiver, at man er tilhænger af det her, hvorfor er det så egentlig, at man ikke vil stemme for? Jeg synes jo egentlig, det er helt fair, hvis man siger: Vi kan ikke nå det i 2025. For det er jo ofte den formulering, at der er et beslutningsforslag, nemlig at det er inden udgangen af året, og det er tit svært at nå, og det synes jeg egentlig bare godt at man kan sige. Det er jo egentlig et ret klart forslag, for man overfører bare anvendelsesområdet for en kendt paragraf. Så er det egentlig bare, fordi man har brug for lidt tid, eller har man nogle betænkeligheder ved at stemme for det, eller har man bare lyst til selv at time det? Eller hvordan skal man egentlig forstå den træden vande?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg gerne rose fru Zenia Stampes iver efter at få det her forslag behandlet i Folketingssalen hurtigst muligt. Det er jo en omsorg for kvinder, som går tildækket, i det her samfund, som vi ikke har oplevet før. Så det vil jeg godt starte med at kvittere Radikale Venstre for at bruge lidt af taletiden på, altså på at skynde på den udvikling.

Som jeg har forstået det, handler det bl.a. om, at man ikke er sikker på, at man kan nå det i 2025, hvilket fru Susie Jessen også spurgte lidt til, og det er jo nogle af de ting, som vi kommer til at drøfte i udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Altså, det var overhovedet ikke for at være polemisk. Jeg vil meget gerne indgå i en forhandling om at være med i en beretning, og det giver da heldigvis også mig noget tid til at bearbejde det med mit bagland osv. Så jeg er glad for den melding om en beretning. Men jeg tænker bare, at når regeringen selv er så ivrig, er det så – og jeg hører også svaret sådan, når jeg lige renser det for polemik – fordi man lige har brug for lidt mere tid til at få det hele på plads? For det synes jeg er helt straight, undskyld fremmedordet. Det synes jeg er helt fair. Det var bare for at forstå, om det er det, der er grunden, og det er så fair nok.

Ordføreren.

Ja. Og det har jeg så også svaret på, når man renser mit svar for det, som ordføreren syntes var polemik.

Tak til hr. Bjørn Brandenborg. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Da Venstre tilbage i 2018 var med til at gennemføre tildækningsforbuddet på offentlige steder, var det på baggrund af den grundlæggende præmis om, at vi i Danmark skal kunne se hinanden i øjnene i det offentlige rum. Det er vigtigt, at vi kan møde hinanden i et tillidsfuldt forhold – en tillid, der i høj grad bygger på også at kunne stå over for hinanden ansigt til ansigt og aflæse hinandens ansigtsudtryk. At vi i Danmark møder hinanden åbent ansigt til ansigt, skal ikke undergraves af forældede religiøse dogmer, som min kollega fra Socialdemokratiet nævnte lige før. Den tankegang om, at mænd og kvinder ikke er lige, hører ganske enkelt ikke hjemme i Danmark. Derfor er vi i Venstre fortsat optaget af at bekæmpe de parallelsamfund, hvor integrationen har slået fuldstændig fejl.

Det forslag, vi behandler i dag, handler om at udvide tildækningsforbuddet til også at gælde på uddannelsesinstitutionerne. Baggrunden er, som det også nævnes, jo Kommissionen for den glemte kvindekamp, der i januar afleverede sine anbefalinger – 13 styk, tror jeg det var – til, hvordan særligt piger og kvinder med indvandrerbaggrund kan leve et liv uden tvang og kontrol. En af anbefalingerne er at udvide tildækningsforbuddets anvendelsesområde. Kommissionen skriver i sine anbefalinger, at man er bekendt med eksempler på udfordringer med denne form for beklædning på uddannelsesinstitutionerne, men man opfordrer regeringen til at undersøge uddannelsesinstitutionernes udfordringer med elever og studerende, der skjuler ansigtet, nærmere.

I Venstre ser vi meget velvilligt på Kommissionens anbefalinger om at udvide tildækningsforbuddet . Vi ønsker at sætte hårdere ind over for religiøs æreskultur, social kontrol og kvindeundertrykkelse. Som justitsministeren har redegjort for, er regeringen aktuelt i gang med at kigge anbefalingerne nærmere igennem for at se, hvilke af Kommissionen for den glemte kvindekamps anbefalinger, der kan arbejdes videre med. Her er det Venstres udgangspunkt, at tildækningsforbuddets anvendelsesområde bør udvides til undervisningsinstitutionerne, og derfor går Venstre positivt ind i udvalgsarbejdet i håb om at forslaget kan indgå i den samlede pakke i form af, som der bliver nævnt, en beretning, der tager det fornødne hensyn til anbefalingerne fra Kommissionen for den glemte kvindekamp.

Det er vores tilgang til det. Der skal være et grundigt udvalgsarbejde. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. I forhold til den her beretningsdel er det meget vigtigt for os i Danmarksdemokraterne, at der for det første sker noget meget snart, og at vi for det andet lander en beretningstekst, hvis det er der, vi ender. Det drejer sig netop om det her med, at der skal være en deadline, og at det er noget, der skal iværksættes hurtigst muligt. Det er også, fordi jeg mener, at det her jo bare er en forlængelse af en allerede eksisterende lovgivning. Så jeg synes ikke, at der er så meget, der skal ned i detaljerne her, for at man kan iværksætte et forbud mod heldækkende beklædning på uddannelsesinstitutionerne forholdsvis hurtigt.

Så jeg vil bare høre ordføreren, om ordføreren på Venstres vegne vil presse på for, at der kommer til at være en egentlig deadline, og at beretningen også kommer til at indeholde, at man vil et forbud mod det her.

Ordføreren.

Jamen jeg kan sige, at vi er klar til at tage fat i morgen tidlig. Hvis der er møde i Retsudvalget i morgen, tager vi det gerne på dagsordenen der. Så der er ikke noget, der fra Venstres side skal trækkes ud. Men vi skal da ikke undlade at bemærke, at kommissionen kom med 13 anbefalinger, og jeg synes, at jeg kunne forstå på de foregående talere, at der er tre-fire stykker af dem undervejs som isolerede forslag. Jeg så da personligt gerne, at de blev integreret, så vi fik en samlet aftale, en samlet beretning, der dækkede de forslag. Det er noget af det, vi kommer til at arbejde på.

Spørgeren.

Så fra Venstres side lyder det, som om man vil tage de samlede anbefalinger fra Kommissionen for den glemte kvindekamp under en fælles beretning. Er det det, der bliver sagt? Det kan jo godt komme til at tage noget mere tid, og der er rigtig, rigtig meget i de her anbefalinger, der også stritter i mange forskellige retninger. Der er også forbud mod bederum, som man jo fra regeringens side lige har sagt nej til her i Folketinget. Så jeg håber bare, at den her beretningstekst isoleret kan handle om det her beslutningsforslag, sådan at vi kan få det hakket af, og så vi kan tage det i skiver hen ad vejen – helst med lidt hastighed på.

Ordføreren.

Så var det vist mig, der kom til at udtrykke mig forkert, da jeg henviste til 13 forslag. Det er ikke det, vi ser foran os. Men jeg kunne så forstå på den foregående taler, at der er tre-fire andre forslag undervejs, vistnok fra Danmarksdemokraterne. Jeg synes da, det ville være underligt, og at det netop ville være langtrukket for nu at bruge det udtryk, hvis vi ikke også valgte at tage højde for dem i en beretning. Så lad os nu kigge på det. Jeg er helt sikker på, at med de klare udtalelser, der kommer fra både regeringen, fra Socialdemokratiet, fra Venstre og sandsynligvis også fra Moderaterne, er jeg ikke i tvivl om, at vi når i mål.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. I dag behandler vi et forslag, der tager et vigtigt skridt i kampen mod social kontrol. Det er et forslag, der adresserer en helt reel udfordring, nemlig at unge kvinder i Danmark også i dag kan blive mødt af krav og forventninger, som begrænser deres frihed. For selvfølgelig skal vi sætte en stopper for, at vores skoler og uddannelsesinstitutioner bliver brugt som fristeder for social kontrol og religiøs kvindeundertrykkelse. Det hører ingen steder hjemme og slet ikke i et sekulært samfund som det danske. Uddannelse skal være et frirum for viden, nysgerrighed og selvstændighed, det skal ikke være et sted, hvor unge kvinder føler sig tvunget til at skjule sig bag et slør, fordi æreskultur, familiært pres eller religiøse normer ikke bliver i hjemmet, men flytter med ind i undervisningen.

Burka og niqab er ikke neutrale valg, det er beklædningsgenstande, ja, men de er også symboler, og alt for ofte er de redskaber i en strukturel undertrykkelse af kvinder. De sender et signal om, at kvindens ansigt er noget farligt, noget, der skal gemmes væk, noget, der ikke må ses i det offentlige rum, og det mener vi er uforeneligt med vores værdier. Vi ved, at der i visse miljøer eksisterer et stort pres på unge kvinder for at bære niqab. Det er et udtryk for social kontrol, hvor individet forventes at repræsentere normer, som de måske ikke selv tilslutter sig, og når sådanne mønstre får lov til at udfolde sig på vores uddannelsesinstitutioner, risikerer vi, at skolen, som netop burde være et fristed for frigørelse og selvstændighed, i stedet bliver en kulisse for de samme begrænsninger, som mange unge jo ellers søger at frigøre sig fra. Jeg er glad for, at Kommissionen for den glemte kvindekamp har sat lys på et mørkt hjørne af virkeligheden, og jeg er glad for, at det nu bliver fulgt op.

Vi har allerede et tildækningsforbud i Danmark, og det gælder i det offentlige rum, og derfor er det logisk, at det også skal gælde der, hvor unge mennesker bruger størstedelen af hverdagen, nemlig i skolerne, på erhvervsuddannelserne, på universiteterne. Vi i SF stemte jo ikke for det oprindelige burka- og niqabforbud fra 2018, og det var jo netop, som hr. Karsten Hønge formulerede det heroppe, på grund af at kvinderne selv skal bære burkaen til bålet, men her har vi også med kvinder at gøre, der er under 18. Vi har kvinder og piger, der går på gymnasiet, og som måske lige er fyldt 18 og startet på medicinstudiet, og er det virkelig den byrde, vi vil pålægge helt unge kvinder, altså at skulle tage så stort et opgør med den her religiøse undertrykkelse? Det mener vi i det her tilfælde er et rimelig stort krav at bede om. Og når vi i forvejen har det på offentlige steder, virker det underligt for os, at når du tager bussen, må du ikke have det på, men når du kommer ind på skolens matrikel, må du gerne have det på. Det synes jeg sender nogle lidt misvisende signaler. Ikke mindst giver vi også lærerne og ledelsen ude på de lokale uddannelsesinstitutioner nogle tiltrængte redskaber til at håndtere de her situationer, som desværre sker alt, alt for ofte.

Vi skylder unge kvinder en hverdag fri for symboler på social kontrol. Vi skylder dem modet til at sætte grænser. Og lad mig sige det klart: Det her handler ikke om religion, det handler ikke om at forbyde tro, det handler om at beskytte friheden til at tro, som man vil, eller bare at lade være, og den frihed forudsætter, at vi tør sige fra over for de strukturer, som kvæler dem. Derfor støtter vi forslaget, og vi gør det sådan set uden tøven. SF ønsker et sekulært samfund, hvor alle er frie uanset baggrund eller tro. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil bare lige spørge lidt ind til det, ordføreren siger om, hvor det her forbud skal gælde henne. For jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod det, som ordføreren sagde. Altså, hr. Karsten Hønge sagde i 2018, at nu måtte kvinderne selv bære deres burkaer til bålet. Det var vist noget med en sammenligning med, hvordan rødstrømperne håndterede situationen i 1970'erne. Så kan jeg forstå, at det mener man stadig væk i SF er den rigtige tilgang til det, altså at man ikke skal have et forbud, medmindre det skal gælde steder, hvor folk er under 18 år.

Så det er bare lige for at få afklaret, hvad SF's position egentlig er her. I 2018 ville man ikke stemme for det, fordi man mente, at det var at gå Hizb ut-Tahrirs ærinde. Nu siger ordføreren så, at man gerne vil stemme for det, hvis det kun gælder på uddannelsesinstitutioner. Eller er det meningen, at man stemmer for, at der skal være et forbud i hele landet? Kan ordføreren gøre Folketingssalen og folketingsmedlemmerne lidt klogere på, hvad der egentlig er SF's holdning? Har man skiftet holdning i det her spørgsmål og sit forhold til burka og niqab, eller hvad er op og ned i det, som SF mener?

Ordføreren.

Jeg synes også, at man, når vi diskuterer de her ting, er nødt til at tage bestik af, hvordan virkeligheden er. Virkeligheden er jo, at vi i dag har et tildækningsforbud, som gælder på offentlige steder, men så ikke på uddannelsesinstitutioner. Det synes vi virker underligt, især fordi uddannelsesinstitutioner jo er steder, hvor der færdes rigtig mange unge under 18 år. Derfor synes vi egentlig også, at det – sådan som det er nu, hvor man selv skal gøre op med den religiøse undertrykkelse – er for stor en ting at bede de unge om, og derfor støtter vi forslaget.

Spørgeren.

Det var ikke et svar på noget som helst af det, jeg spurgte om, men så er det jo heldigt, at jeg har muligheden for at spørge igen; så kan ordføreren prøve en gang til. Jeg kan måske prøve at stille det som et ja/nej-spørgsmål. Så kan det være, at det er nemmere for ordføreren at svare på.

Er SF's holdning forandret? Er man nu tilhænger af et generelt tildækningsforbud, altså ikke kun på uddannelsesinstitutioner, men generelt og også det offentlige forbud, der er ude i vores samfund – ja eller nej? Og spørgsmål nr. 2, som også er et ja/nej-spørgsmål, er: Betyder det så, at man ikke længere mener, at et forbud er at gå Hizb ut-Tahrirs ærinde? Det er meget nemt for SF's ordfører at svare på de to spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg mener, som jeg også sagde før, at vi jo er nødt til at tage bestik af, hvad virkeligheden er derude. Virkeligheden er nu, at vi sender nogle meget blandede signaler til vores unge, altså at uden for skolen gælder nogle helt andre regler end inde på skolen, og det synes jeg er underligt.

Hvis vi diskuterede det generelle burkaforbud, ville det jo være en anden sag. Men her diskuterer vi at udvide det, og jeg synes, det giver meget god mening at udvide det i en, hvad skal man sige, arena, hvor der i mange tilfælde næsten udelukkende er unge under 18 år. Vi mener, det er en urimelig byrde at pålægge dem, at de selv skal tage kampen.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Så vil jeg gå hr. Bjørn Brandenborgs ærinde og forfølge det spørgsmål, som han ikke fik svar på. Bakker SF op om det generelle tildækningsforbud, altså det, at man ikke kan gå med burka på gader og stræder, i offentligheden, eller gør man ikke?

Ordføreren.

Vi synes egentlig også, nu, hvor vi har et burkaforbud, et tildækningsforbud, at det, vi diskuterer her, nemlig at udvide det, så det også gælder på uddannelsesinstitutionerne, giver meget god mening. Den argumentation, vi brugte dengang, var jo netop, at det skal være kvinderne, der bærer det på bålet, men det her forslag drejer sig jo ikke kun om kvinder. For det drejer sig også om helt unge piger og at sikre, at man ikke skal gå med en niqab, en burka, når man som 15-16-årig kommer i folkeskolen eller på en erhvervsuddannelse, og det synes jeg egentlig er en fin udvidelse. Der er man jo også nødt til at tage bestik af, hvordan virkeligheden nu ser ud, og der har vi jo bare et tildækningsforbud.

Spørgeren.

Jeg tror, hr. Mads Olsen og SF skal have en medalje i at svare udenom. For spørgsmålet var ikke, at SF skulle forholde sig til, at vi allerede har et burkaforbud, og i hvilken udstrækning man skal udvide det. Spørgsmålet var meget simpelt, nemlig om SF bakker op om det nuværende tildækningsforbud i det offentlige rum, altså det, at man ikke kan gå med burka i det offentlige rum. Bakker SF op om det forbud – ja eller nej?

Ordføreren.

Det, vi diskuterer her, er jo, om vi skal udvide det eller ej, og det synes jeg nu, hvor vi har det tildækningsforbud, isoleret set giver god mening. Jeg synes egentlig ikke, at det, når det her tildækningsforbud så ikke gælder i den arena, hvor unge mennesker, unge kvinder, færdes allermest, rigtig giver mening.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og jeg vil egentlig også sige tak til ordføreren for at bakke op om det her beslutningsforslag. Med hensyn til det andet ligger det jo som en lov, så jeg ser nu fremad, og jeg vil gerne have udvidet det her tildækningsforbud til også at gælde uddannelsesinstitutioner. Der vil jeg, fordi det er os, der har fremsat beslutningsforslaget, også bare lige sige, at jeg hellere vil have, at der i dag bliver bakket op om det her beslutningsforslag, end at der kommer nogle ord omkring en beretning, hvor jeg egentlig er lidt usikker på, om det vil ende med et forbud. Så det var bare lige for at sige, at det, jeg er interesseret i, simpelt hen er, at der hurtigst muligt kommer et forbud mod det, og at jeg derfor måske også bare synes, at man fra Socialdemokratiets side burde bakke op om det i stedet for at skulle lande en beretning.

Ordføreren.

Jeg synes jo, det er en lidt sjov kultur, der er herinde i Folketinget, altså at man absolut ikke må bakke op om oppositionens beslutningsforslag, uagtet hvor gode de end så måtte være, og hvor enig i dem man måtte være. Så det bliver jo nogle gange lidt sjovt. Jeg er jo enig med fru Susie Jessen i, at vi hurtigst muligt skal sikre et forbud, og justitsministeren talte om en beretningstekst.

Det, jeg sådan set er mest optaget af, er, at vi hurtigst muligt får landet et forbud, men hvis regeringen, når det her forslag engang om en måneds tid eller lignende kommer til andenbehandlingen, ikke er parat til at stemme for det, men man i stedet kun vil forpligte sig til en beretningstekst, så kan vi i SF også godt gå med til det, om end vi da selvfølgelig, når man nu deler analysen, deler holdningen og, tænker jeg egentlig også, deler ønsket om et forbud, bare havde foretrukket, at man havde stemt ja.

Tak til ordføreren, hr. Mads Olsen. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak, fru formand. Lad mig starte med at slå fast, ligesom også faktisk den foregående ordfører gjorde, at en niqab eller en burka eller for den sags skyld et tørklæde ikke bare er et stykke stof. Det hører man fra tid til anden det er fra folk, som prøver at gøre det til et mindre kontroversielt emne, men realiteten er, at det er en holdningstilkendegivelse at tage et sådant stykke stof på. Derfor er det jo også sådan, at når de siger, at dette blot er et stykke stof, så kommer de på samme tid til at sige, at det også burde være lige meget, om man havde det på. Men det er det ikke. Det er meget vigtigt for nogle at have det på, og derfor bliver det jo til en problematisk sag, særlig når det gælder en fuld burka og niqab, hvor man skjuler sit ansigt. Der synes jeg at problemet er særlig tydeligt.

Så er der også spørgsmålet om, hvordan andre lande i vores verden her håndterer problemet. For man kan tage til en lang række mellemøstlige og nordafrikanske lande og konkludere, at her har man simpelt hen forbudt at have niqab og burka på. Det gør de jo bl.a., fordi de mener, at den her meget religiøse tilgang til tingene er skadelig at få ind i deres institutioner, og at den er skadelig at have deres samfund. Så har de derudover også problemerne med både terror og kriminelle, som bruger niqab og burka som et skjul for deres absolut destruktive og negative adfærd.

Dermed er det også sagt, at der følger en række dilemmaer med et sådant forslag som det her, for vi går jo også ind og griber ind i institutionernes selvbestemmelsesret, og det kan der være gode grunde til. Når vi f.eks. tager fat i et emne som bederum, er det jo, fordi vi ved, at de steder, hvor der er bederum, kan det være ekstremt svært, og man kan være op imod et stort pres for at få dem lukket eller afskaffet igen, hvis først de er indført og nok elever synes, at det er en god idé.

Vi står også i den situation, at vi kigger på det her problem med niqab og burka og kan så ikke rigtig spotte, at problemet er overhængende ude i institutionerne. Vi kan ikke se, at vores universiteter umiddelbart løber over med store grupper mennesker i fuld tildækning. Vi ser det heller ikke i gymnasier. Jeg prøvede at forhøre mig rundtomkring for at finde steder, hvor det forekommer i ret stor grad, og jeg har svært ved at finde stederne. Derfor er mit spørgsmål i sidste ende egentlig: Hvor stort er problemet? Man kan jo sige, at det sådan set er svært, hvis man vil gå i fuld niqab eller burka, at komme hen til universitetet eller gymnasiet, for ude i det omkringliggende samfund må man jo ikke bevæge sig rundt i den form for tildækning. Og hvad er så meningen i at bevæge sig rundt uden tildækning, lige indtil man kommer frem til gymnasiet eller universitetet, og så dække sig til?

Jeg er enig i hensigten bag det her, og jeg har også stor sympati for både Kommissionen for den glemte kvindekamp og Susie Jessens engagement i den, men jeg vil også gerne have, at vi, når vi lovgiver, så gør det, hvor der er et reelt behov. Der er jeg mere i tvivl her, end jeg er, når det kommer til f.eks. det med bederum, hvor vi kan se meget håndgribelige problemer. Jeg har selv arbejdet på en uddannelsesinstitution, hvor vi jo endte med at indføre et forbud netop på grund af de meget håndgribelige problemer med bederummene.

Nu bliver der talt om en beretning, og vi vil gerne være med til at kigge på, om det er noget, vi kan gå med i, men ellers vil vi umiddelbart, som tingene står lige nu, medmindre vi får en bedre belysning af problemerne, sige nej til forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Og tak for talen, som jeg langt hen ad vejen er enig med ordføreren i og også har meget sympati for, når det kommer til det her spørgsmål. Ordføreren siger selv, at ordføreren har sympati for det her forslag og fortæller om vigtigheden af, at man taler om, hvad det her er, nemlig et kvindeundertrykkende symbol.

I 2018 stemte Liberal Alliances folketingsgruppe minus to enlige sjæle imod tildækningsforbuddet. Jeg vil bare spørge, om man har ændret holdning i Liberal Alliance – det kan være, at der er, fordi hr. Steffen Larsen er kommet i Folketinget, at man har gjort det. Men har Liberal Alliance skiftet holdning? Er man nu tilhænger af at have et tildækningsforbud i det offentlige rum, eller handler det bare om, at hr. Steffen Larsen står på talerstolen og siger alle de rigtige ting?

Ordføreren.

Jeg har jo lige sagt, at vi ikke umiddelbart kan støtte det her forslag, og at vi gerne vil have det bedre belyst, så i denne omgang må vi jo konstatere, at partiet tilkendegiver sin holdning til det her forslag. Med hensyn til hvad vi mener om tildækningsforbud generelt, så var det jo sådan, at vi var fritstillet i sin tid, og vores position har jo i lang tid været, at vi støttede op om selve tildækningsforbuddet, og det gør vi jo sådan set fortsat.

Har spørgeren yderligere en kort bemærkning? Nej. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg kan huske, at da vi havde debatten om tildækningsforbuddet, altså om den egentlige lov, som ligger i dag, var der jo også en diskussion om, hvor stort omfanget var. Der er jeg bare personligt af den overbevisning, at hvis det sker en gang, så sker det en gang for meget. Der var jo også nogle, der, da det her blev diskuteret sidst i forbindelse med det andet lovforslag, kaldte det symbolpolitik, men jeg synes egentlig også, at det på en eller anden måde er en slags signalpolitik, altså at vi sender et signal om, at vi ikke vil acceptere det på landets uddannelsesinstitutioner. Det har været lidt det samme med bederummene, altså at man gerne vil kende omfanget, men jeg synes bare også, det er vigtigt, at vi fra Folketingets side sender et signal om, hvad vi ikke vil acceptere i det danske samfund, og der er burka og niqab jo altså rendyrket islamisk fundamentalisme.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren: Hvor mange er for mange i ordførerens øjne, før man vil iværksætte et forbud?

Ordføreren.

Lad mig prøve at anskueliggøre det på den her måde: Hvis jeg var underviser et sted, og der kom en elev ind med en burka eller niqab, ville jeg i første omgang bede personen om at tage den af eller forlade undervisningen. Det ville jeg personligt gøre som underviser, og jeg har en forventning om, at langt de fleste undervisere i vores samfund, der måtte komme til at stå i sådan en situation, ville tage det samme valg, for hvordan kan man overhovedet undervise eller have en personlig relation til en person, som ikke vil vise sit ansigt og identificere sig selv i klasselokalet?

Så er spørgsmålet selvfølgelig, om det så er noget, som bør gennemføres via et forbud fra Folketingets side, eller om det er noget, de enkelte institutioner kan varetage selv. Der er min forhåbning jo, at de enkelte institutioner langt hen ad vejen kan finde ud af at varetage det her på egen hånd. Det er der jo ikke nogen garanti for, men det er jo derfor, vi gerne vil deltage i den her debat. Jeg vil gerne se på, hvad det er for en tekst, regeringen eventuelt vil komme med, og så skal der laves en beretningstekst. For det kan sagtens være noget, vi måske kan tilslutte os alligevel. Lad os se på det sammen.

Spørgeren.

Det håber jeg på at vi kan, for jeg synes også, at en af de afgørende problemstillinger her er det pres, som uddannelsesstederne jo mærker fra islamisme. Det kommer jo alle mulige forskellige steder fra. Så skal der være et ramadanarrangement, som vi så i Frankrig. Så er det bederum. Så er det krav om forskellige former for mad. Der er hele tiden et pres, som jeg ikke synes at man kan være bekendt at udsætte ledelserne på de her universiteter for. Vi har jo også set, hvor meget bederum egentlig fylder og har skabt af debat og også har skabt af pres på dem, der har sagt fra. Så det er egentlig derfor, jeg mener, at det er noget, vi skal tage herinde i Folketingssalen.

Ordføreren.

Ja, presset kender jeg jo egentlig alt til, for på den skole, hvor jeg underviste, skete der jo det, at studerende kritiserede skolen, og der var et enormt stort pres. Der var folk, der lavede graffiti, og alle mulige andre problemer opstod. Derfor har jeg som sagt også en meget stor sympati for det her, fordi jeg synes, det er et forslag, som kan bære en meget stor fornuft. I forhold til situationen med bederummene mødte vi problemerne. Vi blev sagsøgt, og vi endte med at få sagen i både byretten, landsretten og Højesteret, inden vi havde udstået det her pres fra de her mennesker, som var meget sure over, at vi afskaffede bederummene på institutionen.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Steffen Larsen siger, at hvis han stod som underviser i en situation, hvor en elev mødte op med burka eller niqab, ville han selv bede eleven om at afklæde sig den burka eller niqab. Det er jeg ikke overbevist om at underviserne reelt har bemyndigelse til ude på de videregående uddannelsesinstitutioner. Hvis ikke man har rygdækning hossin ledelse til at bede en elev om at afklæde sig burka eller niqab, kan man ikke som underviser bede en elev om at tage det af.

Det er i virkeligheden det dilemma, som Liberal Alliance efterlader underviserne i. Det er et dilemma, hvor de er tvunget til at undervise folk, der har iklædt sig, hvad der grundlæggende er en sort sæk, der gør, at man ikke kan se personers ansigter og ikke kan indgå i en dialog i øjenhøjde med dem. Det synes jeg er ærgerligt. Det synes jeg er et grundlæggende svigt af de undervisere, som står derude i situationen og møder elever med burka og niqab. Jeg har selv mødt en underviser – jeg tror, det var her i sidste uge – som fortalte mig, at han havde oplevet elever, der mødte op i burka og niqab.

Jeg synes, det er ærgerligt, at Liberal Alliance ikke er med til at bakke de undervisere op, der står i den meget prekære og svære situation.

Ordføreren.

Det kan meget vel være, at det er virkeligheden derude. Men lad mig så påpege, at vi i forhold til de bekendtgørelser, som der er på eksamensområdet for de videregående uddannelser, er i den situation, at man skal kunne identificere eleven tydeligt. Hvordan vil man gøre det med en elev, der kommer i en burka eller niqab? Det tror jeg umiddelbart ville være utrolig svært. Hvis der ikke er rygdækning til at foretage det, som jeg ville mene var det åbenlyst korrekte valg for skolens ledelse, så ville det jo være således, at man ikke ville kunne få eleven til eksamen, i hvert fald ikke uden at vedkommende har identificeret sig korrekt over for både eksaminator, altså i de fleste tilfælde underviseren, og også de censorer, som eventuelt skulle være der til at kontrollere det, både ved en skriftlig aflevering, men også ved en mundtlig overhøring. Så jeg synes, det ligger et sted, hvor jeg vil sige, at man som uddannelsessted i hvert fald skal være villig til at gå på kant med de bekendtgørelser, der reelt set ligger omkring eksamener i første omgang.

Spørgeren.

Det er nok der, jeg grundlæggende har en frygt. Det er måske også der, hvor jeg er konservativ og ikke liberal, i forhold til at jeg er lidt mere skeptisk over for menneskers evne til at fortolke sig ud af sådan nogle situationer. Der tror jeg, at mange ledelser desværre vil være tilbøjelige til at fortolke sig ud af sådan en bestemmelse på en måde, hvor man alligevel imødekommer en elevs ønske om at gå i burka og niqab, også til eksamen, fordi mange ledelser desværre lider under kulturelle hensyn og kulturelle misforståelser. Så jeg tror, at man i sin liberale naivitet desværre ender med at gå visse islamisters ærinde ved ikke at bakke op om et forbud.

Ordføreren.

Vi må jo have en eller anden form for tillid til, at vores institutioner også kan agere, uden at Folketinget altid fører deres hånd. Dernæst vil jeg sige, at jeg udmærket er bekendt med det, jeg ofte kalder misforstået tolerance, som vi også oplever ude på vores institutioner i nogle tilfælde, hvor man netop accepterer, at tingene går for vidt og bliver problematiske. Jeg har jo selv stået i situationer, hvor jeg har haft kollegaer, som på grund af et negativt socialt pres har gjort ting, der var uhensigtsmæssige, og det er ikke en acceptabel ting, og det skal ikke tolereres på vores institutioner.

Tak for det. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg var faktisk lidt overrasket over den konklusion, hr. Steffen Larsen nåede frem til: det her med, at man mangler mere faktuel viden om emnet, før man ligesom kan træffe en beslutning. Jeg vil bare lige prøve at dykke ned i det, for jeg tror jo egentlig, vi er enige om fænomenet. Jeg er lidt mere nysgerrig på, hvilken faktuel viden det egentlig er, man mangler. Nu har vi jo haft Kommissionen for den glemte kvindekamp, der har været ude at sige, at det her finder sted. Vi har også haft kommissionen inde i Udlændinge- og Integrationsudvalget, hvor de også berettede, at det her finder sted. Og det er ikke sådan det mest udbredte fænomen, men det finder sted på uddannelsesinstitutioner, og jeg kan da også forstå, at der er lærere, der så står frem omkring det her og fortæller om deres egne oplevelser, måske ikke til hr. Steffen Larsen, men så i hvert fald til hr. Mikkel Bjørn. Men er det så en statslig optælling, som vi fik af bederummene, man mangler, eller hvad er det helt præcis, der skal til?

Ordføreren.

Netop en eller anden form for optælling, en opgørelse. Hvor mange undervisere derude støder på det her som et problem og føler ikke, de kan gøre noget ved det? For hvis underviserne nu alle sammen står derude og siger: Det sker, men vi gør noget ved det, og det har vi også opbakning til i vores ledelser, så er det jo, at vi igen begynder her fra Christiansborg at gå ind over hovedet på de ledelser og på underviserne og egentlig begynder at føre deres hånd.

Jeg er som sagt ikke nødvendigvis hundrede procent uenig i det, der sker her, og nu glæder jeg mig til at se, hvad der sker med den beretningstekst, der vil komme fra regeringen. Det kan jo sagtens være, vi kan være med på en eller anden form for arbejde her. Men i første omgang kunne den her anskueliggørelse af problemets omfang være en rar ting i forhold til at føre politik på et reelt grundlag.

Tak. Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Det er ikke tilfældet. Så går vi videre til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er måske nok mere en kommentar, nemlig bare en kommentar om, at man skal være forsigtig med at reducere det til et spørgsmål om, at det er et problem, hvis det er noget, som foregår i et stort antal. Her vil jeg bare referere tilbage til dengang, hvor vi fik tildækningsforbuddet. Det Konservative Folkeparti var jo det første parti, som sagde det tilbage i 2009, og hele vejen op igennem den debat, hvor der var rigtig meget modstand mod bl.a. vores politiske holdning, var argumentet hele tiden: Man skal ikke have et tildækningsforbud i det offentlige rum, for der er ikke ret mange, og så er det meget få, som vil blive omfattet af den lovgivning. Jeg vil bare sige, at jeg er i dag virkelig glad for, at vi fik lavet tildækningsforbuddet, således at det aldrig kom ud af kontrol, og således at man altså ikke tager hverken en burka eller niqab på, når man færdes i det offentlige rum. Og jeg synes, at det er det, der skal være i centrum, når vi diskuterer det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Ja, men det kan også være, at jeg måske hellere vil gøre det her til et spørgsmål om principper, for det er jo også to principper, der støder sammen. Det er jo princippet om institutionens selvbestemmelse, som er et vigtigt og væsentligt princip, og som jeg jo vil foretrække at vi egentlig kunne lade bestå og drive frem på en god måde. For det gør jo, at institutionerne også kan udvikle sig forskelligt på alle mulige områder, hvor det giver mening.

Så har vi jo det andet princip, der handler om, at vi egentlig også gerne vil bekæmpe kvindeundertrykkelse og alle mulige andre fænomener af princip. Og de to ting clasher jo her, for her går vi ind og beder institutionerne om at gøre noget ganske særligt i en eller anden situation og egentlig også blive en del af den håndhævelse, der er i det offentlige rum. Det kan være besværligt sådan at navigere mellem to principper, når de støder hovederne sammen. Det er også derfor, jeg siger, at jeg er meget villig til at kigge på en eventuel beretningstekst, og jeg er egentlig også meget villig til at blive klogere på området og gøre mit parti klogere på området i forsøget på at imødekomme det.

Tak. Så er det spørgeren.

Jeg tror, at det er meget rigtigt set, når hr. Steffen Larsen siger, at det er forskellige principper, der støder sammen. Jeg anerkender også, at det kan være svært for en liberal, men det er faktisk ikke svært for en konservativ. For en konservativ vil have et blik for, hvordan en niqab og en burka er kvindeundertrykkende og kan medvirke til social kontrol. Derfor skal den sidste kommentar herfra bør være, at jeg er inderlig glad for, at vi for år tilbage traf en beslutning om, at de to former for beklædningsgenstande vil vi ikke se i det offentlige rum her i Danmark, og jeg håber også, at vi kan komme i mål med det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Men i Liberal Alliance har vi altid været splittet omkring det her spørgsmål. Det er også det, hr. Bjørn Brandenborg nævner, nemlig at der jo var en forskel, i forhold til hvordan gruppen stemte. Der var nogle medlemmer af vores folketingsgruppe, der stemte for, og der var nogle, der stemte imod, i sin tid under VLAK-regeringen. Og det er jo en af de ting, der gør, at det her bliver en svær sag, for det er et spørgsmål om forskellige principper og om, hvordan man vægter dem.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Derfor går vi videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til forslagsstillerne for forslaget. Tvang og undertrykkelse, strukturel undertrykkelse, er jo bare helt forfærdeligt og utilstedeligt på alle måder. Så behovet for opgøret med religiøs æreskultur og negativ social kontrol kan vi givet finde ud af at mødes om i et eller andet omfang. Det er vigtige spørgsmål, der bliver rejst her og i det hele taget fra Kommissionen for den glemte kvindekamp. Jeg vil også bare være fuldstændig hudløst ærlig over for ordføreren for forslagsstillerne og sige, at det ikke lige er mit felt. Det er ikke lige mit speciale. Jeg har ikke på noget tidspunkt forestillet mig andet, end at jeg skulle forholde mig samlet til konklusionerne. Så det er der, jeg står. Men jeg er også helt sikker på, at ordføreren godt ved, hvem det er i Moderaterne, som primært har hånden på rattet her i forhold til de her spørgsmål. Så vi er åbne for at gå ind i udvalgsarbejdet med åbent sind og tage samtalen. Det var det. Tak, formand.

Tak. Den første spørger er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare høre, om Moderaterne også går ind for et tildækningsforbud på landets uddannelsesinstitutioner.

Ordføreren.

Det er et superenkelt spørgsmål. Jeg tror uden at kunne dokumentere det, at S og V måske er lidt længere fremme i diskussionerne, end vi er i Moderaterne. Jeg kan kun gentage, at jeg tænker, at vi kommer til at tage samlet stilling. Jeg er ikke selv afklaret og har stort set ikke bidraget til eller været involveret i diskussionerne. Mig bekendt kommer der en samlet opfølgning på anbefalingerne fra os.

Spørgeren.

Nej, men nu synes jeg sådan set, det er vigtigt at høre Moderaternes holdning til det her, og ordføreren står her som ordfører i dag og har også et ansvar for at sige, hvad partiets holdning er. For det er sådan set vigtigt, om et af regeringspartierne vil være med til det her, for ellers kan Socialdemokratiets beretning da være fuldstændig ligegyldig. Så altså, jeg har bare behov for at vide nu, om Moderaterne vil bakke op om det her tildækningsforbud på landets uddannelsesinstitutioner, og ordføreren står her i dag for netop at fortælle om partiets holdning til det, så det vil jeg egentlig også gerne bede om.

Ordføreren.

Den er, som jeg har sagt under min egen tale, under afklaring. Der er mig bekendt ikke samlet taget stilling til anbefalingerne. Det er ikke mit speciale. Det må ordføreren gerne være irriteret over. Jeg vil til gengæld gå ind i det med åbent sind og også i forhold til en beretningstekst.

Den næste spørger er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg havde egentlig ikke tænkt, at jeg skulle stille et spørgsmål, men jeg forstår simpelt hen ikke, hvad der bliver sagt. Altså, ordførerens egen holdning er under afklaring, og partiet har ikke taget stilling til alle de forslag, der kommer fra Kommissionen for den glemte kvindekamp. Men nu bliver der jo af Danmarksdemokraterne spurgt om, hvad man mener om et tildækningsforbud på landets uddannelsesinstitutioner. Det synes jeg egentlig er fair nok at bede om en holdning til, al den stund at det jo er en debat, der er blevet rejst for lang tid siden, og der er et forslag, man har kunnet forberede sig på. Så jeg tænker da egentlig, at det må være ret enkelt at kunne give det svar til Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Jeg gentager, at så vidt jeg er orienteret om positionen, er vi ikke færdige med at tage stilling; vi er ikke engang færdige med at nærlæse det. Vi kigger på det, og jeg håber og tror selv, at der kommer en samlet stillingtagen til forslagene.

Spørgeren.

Det er ret bizart, at man ikke kan svare klart på, hvad man mener om noget, som er ret enkelt og ret principielt. Det mener jeg egentlig at man som parti skal kunne levere et svar på.

Anser man i Moderaterne et tildækningsforbud, som kan afhjælpe social kontrol, for kvindeundertrykkende, altså at det er kvindeundertrykkende at iføre sig niqab og burka, eller opfatter man det sådan, at det må man egentlig selv om, og at det er ens egen sag? Jeg tænker, at det egentlig er ret enkelt at forholde sig til det forslag, der ligger.

Så er det ordføreren.

Jeg synes overhovedet ikke, at det er spor enkelt. Jeg har sagt meget klart, at jeg og vi i Moderaterne på alle måder er imod tvang og undertrykkelse. Hvordan man klæder sig, behøver ikke at være udtryk for tvang og undertrykkelse. Jeg synes ikke, det er enkelt. Det synes jeg til gengæld er lidt specielt at synes at det er.

Tak. Den næste spørger er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kan simpelt hen ikke gennemskue, hvad Moderaterne mener. Altså, er Moderaterne modstandere af det generelle tildækningsforbud i offentligheden, eller er Moderaterne tilhængere af det generelle tildækningsforbud i offentligheden?

Ordføreren.

Helt ærligt ved jeg det ikke. Vi har ikke stemt om det.

Spørgeren.

Okay. Jamen det er jo meget ærlig tale. Moderaterne ved ikke, hvad de mener om tildækningsforbuddet og vil dermed ikke forholde sig til, hvad de mener om det forhold, at folk går rundt i det offentlige rum iklædt burka eller andre maskerende beklædningsgenstande.

Det synes jeg er, må jeg sige, ret vildt, altså at et regeringsparti ikke har en ærlig holdning til, hvad de mener om det forbud, der i dag er mod at gå maskeret i det offentlige rum. Men tak for den ærlige tale; det må jeg sige.

Ordføreren.

Ja, og jeg beklager også. Jeg siger, at jeg ikke er klar over det. Det har jeg ikke været en del af. Jeg har ikke indgået i det, jeg har ikke bidraget til det, og jeg har aldrig selv skullet stemme om det her i salen. Jeg synes ikke, at det er et helt enkelt spørgsmål.

Jeg er imod al tvang og al undertrykkelse og står også på vigtigheden af et opgør med religiøs æreskultur og negativ social kontrol. Jeg er sikker på, at hr. Mikkel Bjørn også møder dem hos os i Moderaterne, som kan svare direkte.

Tak til Moderaternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, og derfor fortsætter vi i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

I dag diskuterer vi et emne, der rækker langt ud over tøjvalg. Det handler om vores fællesskab, om værdier, om ligestilling, om social kontrol og om, hvad det vil sige at være en del af det danske samfund. For over 15 år siden foreslog vi i Det Konservative Folkeparti et forbud mod burka og niqab i det offentlige rum. Dengang blev mødt med modstand i medierne, blandt meningsdannere og også fra visse partier her i salen. I dag er der en mere bred opbakning til, at man ikke dækker sit ansigt til i det offentlige rum. Der er en bredere accept; fornuften sejrede.

Nu er tiden kommet til det næste skridt, nemlig et tildækningsforbud på landets uddannelsesinstitutioner. Det er ikke et spørgsmål om religion, det er et spørgsmål om fællesskab og frihed. Det er et spørgsmål om, at man som studerende, som elev skal kunne indgå i en dialog. Man skal kunne se hinanden i øjnene, lære sammen, danne fællesskaber. Og hvordan gør man det, når man gemmer sit ansigt væk? Hvordan lærer man på landets uddannelsesinstitutioner om demokrati, når man praktiserer det stik modsatte, nemlig kvindeundertrykkelse, underkastelse og kvinders manglende ligestilling?

Vi vil ikke have parallelsamfund på vores skoler, gymnasier eller universiteter. Vi vil ikke acceptere, at unge kvinder skal tildække sig, når de træder ind på en undervisningsinstitution på dansk jord. Et klasselokale er ikke et sted, hvor friheden skal pakkes væk. Det er et sted, hvor friheden skal læres og leves. Og frihed kræver, at vi ser hinanden som dem, vi er.

Der er dem, som siger, at det her er symbolpolitik. Det er det også. Det er meget konkret. Det handler om niqab og burka som et kvindeundertrykkende symbol, men det handler også helt konkret om unge mennesker og om konkrete skoler, hvor vi altså risikerer at give køb på vores værdier i tolerancens navn. Men tolerance må aldrig betyde, at vi giver køb på os selv, for så svigter vi de unge mennesker, hvis vi accepterer burka og niqab på landets uddannelsesinstitutioner.

Derfor støtter vi et forbud mod tildækning på alle landets uddannelsesinstitutioner, og derfor står vi Konservative endnu en gang fast på det, som vi sagde højt for 15 år siden som det første parti: Danmark er et samfund, hvor vi ser hinanden i øjnene.

Den første spørger er fru Susie Jensen, nej, Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Der er blevet sagt Jensen mange gange i dag, så det går nok. Tak til ordføreren for talen, og jeg vil også gerne sige tak til Det Konservative Folkeparti for også at være nogle af dem, som lagde sporet til det generelle tildækningsforbud. Det var jo hr. Søren Pape Poulsen som justitsminister, som indførte det, og det synes jeg er enormt stærkt. Det er enormt stærkt for vores værdier.

Nu blev jeg lige lidt paf før, da Moderaternes ordfører var oppe, for vi kan jo så forstå, at der er ét af regeringspartierne, der ikke ved, hvad de mener om det her beslutningsforslag. Så jeg vil bare høre ordføreren – ordføreren har jo siddet i Folketinget i en del år efterhånden – om ordførerens erfaringer med, om man godt kan regne med en god beretning, hvor vi kan få en deadline og egentlig også en tilkendegivelse af, at der skal være et forbud, når der er ét regeringsparti, der ikke engang vil sige, hvad de mener om det.

Ordføreren.

Man kan tit blive overrasket, og man kan jo håbe, at man bliver positivt overrasket. Jeg synes da godt, at man kan gå efter en beretning, men der skal jo noget handling bag, for alt det her med bare at nøjes med nogle gode intentioner og nogle gode viljer kommer jo ikke til at få en reel betydning. Og hvis det er rigtigt, som der er medlemmer af Kommissionen for den glemte kvindekamp der siger, at der ude på landets undervisningsinstitutioner findes kvinder, som iklæder sig niqab og burka for så at sidde og blive undervist, jamen så er der et problem. Men man må jo se, hvad man kan forhandle sig frem til i udvalget, og hvis ikke det er en tilstrækkelig tekst, vil jeg da opfordre til, at man sætter det til afstemning i stedet.

Tak til De Konservatives ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor fortsætter vi talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for ordet. Vi har efterhånden brugt en del tid i den her Folketingssal på at diskutere forskellige former for hovedbeklædning, og vi har ærlig talt brugt langt mere tid, end jeg mener giver mening. Der er mange aspekter ved det her beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne i dag, og jeg tror ikke, at jeg kan nå rundt om det hele, for intet er så simpelt, som det fremstilles i forslaget.

Forslaget her handler om at udvide tildækningsforbuddet, så det ikke længere kun gælder i det offentlige rum, men nu også gælder på landets grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Formålet fra forslagsstillernes side er, at man mener, at tildækning, især burka og niqab, er skadeligt for integrationen, og at det strider imod forslagsstillernes opfattelse af danske værdier. Nu er der jo ikke noget, der dokumenterer, at tørklædet eller anden religiøs hovedbeklædning i sig selv er skadelig for integrationen, men lad nu det ligge. Det, der er skadeligt for integrationen, er til gengæld, når vi som samfund laver regler, der dikterer, hvad andre må have på og ikke have på, og hvordan man må udtrykke sin tro. Det skaber en kunstig opdeling i samfundet, synes jeg, mellem dem og os.

I stedet for at forbyde bestemte grupper at leve, som de ønsker, uden at det overhovedet påvirker andre, burde vi bruge kræfterne på at fremme danske værdier som mangfoldighed, tolerance, frihed og ikke mindst ligestilling. Jeg kan jo også forstå på debatten i dag, at det også er med ligestillingsmæssige argumenter, at man fremsætter det her forslag. Men jeg har svært ved at forstå, hvordan det på nogen måde kan være et fremskridt for ligestillingen, at vi herinde i den her sal skal beslutte, hvad for noget tøj kvinder må have på og ikke må have på. Jeg vil til hver en tid forsvare en kvindes ret til at tage sin burka eller niqab af, for jeg er fuldstændig enig med Danmarksdemokraterne i, at vi skal bekæmpe negativ social kontrol. Men jeg vil til hver en tid også forsvare en kvindes ret til at tage den på, hvis det er det, hun har lyst til.

Jeg synes ikke, det er en opgave for Christiansborg at lovgive om, hvad for noget tøj kvinder iklæder sig. Ligesom jeg synes, at kvinder selv må bestemme, om de har mavebluse på, når de går i skole, synes jeg også, at man selv må bestemme alt andet tøj, man har på. Det er sådan, vi har det Enhedslisten.

Det betyder ikke, at der ikke er problemer med negativ social kontrol, for det kan vi hurtigt blive enige om der er. Det synes jeg ikke der er nogen tvivl om. Det er for det første ret veldokumenteret, og det er for det andet noget, som vi har fastslået i den her sal rigtig mange gange er et problem, og det er et problem, som vi gerne vil gøre noget ved. Jeg tror desværre, at det her beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne kommer til at stride imod hensigten, for hvis hensigten er et opgør med negativ social kontrol, tror jeg desværre, at hvis man bare siger, at nu er det forbudt at komme i skole tildækket, vil de unge kvinder, det drejer sig om, slet ikke komme i skole, for de vil blive holdt hjemme, og det vil forværre situationen.

Det er sådan, vi ser på det i Enhedslisten, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget fra Danmarksdemokraterne, men det tænker jeg heller ikke Danmarksdemokraterne havde regnet med. Vi vil sådan set gerne være med til at se på, om vi kan skrive os hen imod hinanden i en beretningstekst, men det tror jeg måske også bliver en lille smule svært. Tak for ordet.

Den første spørger er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror også, det bliver rigtig svært for Danmarksdemokraterne og Enhedslisten at lande en fælles beretningstekst. Det undrer mig lidt, at det virker, som om Enhedslisten ikke kan se forbindelsen mellem kvindeundertrykkelse og islamisme. For hvis vi kigger på lande som Pakistan, Yemen, Somalia og Afghanistan, er det jo alle sammen lande, hvor fundamentalistisk islamisme netop holder kvinder i et fængsel, og burka og niqab er jo simpelt hen symbolet på kvindeundertrykkelse i mine øjne; man pakker en kvinde så meget ind, at hun ikke kan interagere med andre mennesker.

Nu nævner fru Rosa Lund selv det her med, at det jo så gør, at de her kvinder bliver derhjemme. Men jeg kunne godt tænke mig at høre fru Rosa Lunds holdning til det, hvis nogle af de kvinder, som så f.eks. er på Københavns Professionshøjskole, så senere kommer ud og skal være pædagoger i en daginstitution. Hvordan skal vi forklare børnene, at de har det her tøj på?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, som jeg synes er virkelig godt og relevant, for jeg kan godt se, at det er svært at have kontakt med børn, når man er tildækket. Det synes jeg er meget relevant. Det ændrer bare ikke på, at jeg ikke synes, det er noget, vi skal lovgive om. Jeg synes, at vi skal komme det her problem i møde, eller hvad man skal sige, på en anden måde. Jeg mener ikke, vi skal lovgive om, hvad for noget tøj vi har på.

Jeg er til gengæld fuldstændig enig med fru Susie Jessen i, at religion er årsag til meget kvindeundertrykkelse, og det er ikke kun islam. Det er også kristendommen. Det er faktisk det meste religion, vi kigger på. Der er det altid kvinden, der er skurken.

Spørgeren.

Jeg synes, det er lidt vildt at blande kristendommen ind i det her, når man kigger på, hvordan kvinder bliver behandlet i islamiske lande i forhold til i kulturkristne og almindelige kristne lande. Altså, der er jo simpelt hen en verden til forskel. I Afghanistan må kvinder jo ikke engang snakke i det offentlige rum. Altså, der er jo lande, hvor kvinder ikke må køre bil.

Men hvad ville fru Rosa Lund sige til et barn, der spørger: Mor, hvorfor har hun det der tøj på? Hvad ville fru Rosa Lund sige til det? Ville fru Rosa Lund sige, at det er på grund af kvindeundertrykkelse, eller at det bare er kvindens eget valg? Det lyder jo utrolig fluffy, men det er jo ikke sådan, det er i virkeligheden.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk ikke nødvendigvis, at der er en verden til forskel. Det er desværre sådan, at kvinder er undertrykt mange steder i verden. I Polen har man f.eks. ikke ret til sin egen livmoder. Det synes jeg er lige så slemt som det, der sker i Afghanistan. Det kan være, at Danmarksdemokraterne har det anderledes.

Med hensyn til hvad jeg ville sige til et barn, der spurgte, hvorfor en kvinde havde det tøj på, så ville jeg sige: Det ved jeg simpelt hen ikke – skal vi ikke prøve at spørge hende?

Tak. Den næste spørger er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Der er en ting, jeg undrer mig over, og som jeg så kan spørge om i forbindelse med det her forslag. Enhedslisten går normalt utrolig meget op i kvinderettigheder, og det gør vi også i Liberal Alliance, men så var det bare, at jeg bemærkede en ting, og det var, at Enhedslisten faktisk er det eneste parti i Folketinget, der ikke rigtig er kommet med nogen udtalelser omkring Kommissionen for den glemte kvindekamp. Så det kunne være spændende at høre, hvad fru Rosa Lund nu mener om de anbefalinger, der er kommet fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, og hvorfor der ikke er kommet nogen udtalelser fra netop Enhedslisten specifikt om kommissionens anbefalinger.

Ordføreren.

Det mener jeg da også der er. Vi har jo for nylig haft et beslutningsforslag her i salen, som byggede på noget af det, som Kommissionen for den glemte kvindekamp selv havde foreslået, og som regeringen endda valgte at implementere i et af deres lovforslag, som vi også behandlede her i salen for nylig. Men når det er sagt, må jeg være hr. Steffen Larsen svar skyldig, for jeg er blevet fritaget for det tvivlsomme hverv, det er at være integrationsordfører.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Det er ikke tilfældet. Vi fortsætter, og den næste spørger er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu står fru Rosa Lund og smiler lidt, men jeg synes faktisk, at det her er meget, meget alvorligt. Mener fru Rosa Lund også, at små piger, eksempelvis helt ned i folkeskolen, hvis de gik rundt med en burka, helt frivilligt har valgt det, at de helt frivilligt selv har kunnet vælge den beslutning at gå rundt iklædt en burka i deres daglige skoletilværelse?

Ordføreren.

Det er jo svært for mig at stå her og svare på et tænkt eksempel, men hvis det, hr. Mikkel Bjørn spørger til, er, om man bliver præget af sine forældre i sine valg, så er svaret, at ja, det gør man da selvfølgelig. Men er løsningen på det, at vi laver en lovgivning, som siger, at det må man ikke, altså at vi laver en lovgivning mod det? Er det det, der løser problemet? Det tror jeg desværre ikke. For hr. Mikkel Bjørn har for en gangs skyld ret, nemlig i, at det da er alvorligt, men jeg frygter, at konsekvensen af at lovgive omkring det vil være, at de her piger, som hr. Mikkel Bjørn taler om, slet ikke kommer i skole. Så jeg tror altså, at problemet skal løses et andet sted.

Spørgeren.

Ja, og det er jo der, hvor Enhedslisten for alvor afslører, at de ikke har forstået noget som helst, altså at små piger i folkeskolen frivilligt selv skulle vælge hver eneste dag, selv i sommervarmen med en temperatur på måske 30 grader, at vandre rundt i en sort sæk, et omvandrende torturredskab. Man kunne lige så vel sige, at det var et frit valg, at små piger selvstændigt valgte at gå rundt med en lænke om benet, hvori der for enden var en stor jernkugle. Ja, det var, hvis det stod til Enhedslisten, de små pigers eget frie påklædningsvalg at tage sådan noget på. Altså, det er jo en hovedløs naivitet.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg har lidt svært ved at forstå, om der var et spørgsmål i det der indlæg, kan vi kalde det, fra hr. Mikkel Bjørn. Men jeg kan da sige så meget, at det ikke er, fordi jeg er uenig i, at det er alvorligt. Det, vi er uenige om, hr. Mikkel Bjørn, er, hvad der er løsningen på det, og jeg synes, det er en rigtig dårlig idé at lave en løsning, som gør, at små piger ikke kommer i skole. Det er bare det, jeg ikke synes vi skal gøre.

Den næste spørger er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil medgive spørgeren i det, som hun selv runder af med at sige, nemlig at der nok ikke er noget som helst overraskende i det, som Enhedslisten siger. Desværre. Det var også det, jeg nævnte i min tale. Det er ufatteligt, hvor ofte man skal høre den yderste venstrefløj svigte de kvinder, når det virkelig gælder.

Men jeg vil spørge ordføreren om noget. Ordføreren sagde selv i sin tale, at det her handlede om religion, og så vil jeg bare spørge ordføreren: Hvorfor skulle man ikke kunne udøve sin religion, hvis ikke man er iklædt en burka med net for øjnene eller en niqab, der er spændt rundt om hovedet? Hvorfor skulle man ikke kunne udøve sin religion i Danmark, hvis man ikke må have det på, når man går ude i det offentlige rum? Nu er det så på en uddannelsesinstitution, det drejer sig om i det her forslag, som Enhedslisten er imod. Hvordan skulle forslaget kunne gøre, at man ikke kan udøve sin religion i Danmark, hvis ikke man må det?

Ordføreren.

Hvis det er en del af ens religion. Som hr. Bjørn Brandenborg nok er klar over nu, hvor han kender den yderste venstrefløj så godt, er vi jo også imod tildækningsforbuddet i det offentlige rum.

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Værsgo.

Tak for det. Jeg går ud fra, at ordføreren også svarer på spørgsmålet, når det bliver stillet. Ordføreren siger selv, at det handler om religion, og det var det, som hr. Mikkel Bjørn også spurgte om. Det må være magtpåliggende for de små piger og deres forældre og for den religion, de udøver. Så spørger jeg bare, hvor det er henne i religionen, der står, at man skal have en burka og niqab på. Hvem er det, der ikke kan udøve sin religion uden at gøre det?

Ordføreren.

Jeg går da ud fra, at man har en niqab på af religiøse årsager. Uanset hvad ender vi bare tilbage i det, som er mit og Enhedslistens principielle standpunkt, som er, at vi ikke synes, at man skal lovgive om, hvad for noget tøj kvinder har på og ikke har på.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti tager positivt imod dette beslutningsforslag om at udvide tildækningsforbuddet til også at gælde på landets uddannelsesinstitutioner. Det er et initiativ, vi bakker varmt op om. Men det er også vigtigt at holde fast i historien om, hvem det var, der reelt banede vejen for den her meget nødvendige kamp. For Dansk Folkeparti har i årevis insisteret på, at vi skal værne om dansk kultur, danske værdier og ikke mindst vores frihed i forbindelse med den kvindeundertrykkelse, som burka og niqab repræsenterer. Det var Dansk Folkeparti, der først rejste kravet om et generelt tildækningsforbud. Det var Dansk Folkeparti, der i tide advarede imod, at vi ikke alene skulle sikre det offentlige rum, men også vores uddannelsessteder mod denne fremmede kultur, som ikke hører hjemme i Danmark. Burka og niqab er ikke blot klædedragter, de er symboler på systematisk kvindeundertrykkelse. De er et fængsel syet i stof, de er redskaber for æreskultur, der kvaser piger og kvinders frihed og drømme.

Det er uacceptabelt, at unge kvinder på danske gymnasier, erhvervsskoler og universiteter skal gå rundt skjult bag et slør og masker, som var de spøgelser i vores åbne, fri og sekulære samfund. Det burde være en selvfølge, at dansk uddannelse betyder åbne ansigter, åbne sind og åben dialog, ikke kvælende slør og tvungen anonymitet. Derfor siger Dansk Folkeparti klart, at vi bakker op, men vi glemmer heller ikke, at det var Dansk Folkeparti, der satte kampen i gang. Vi glemmer ikke, hvem der dengang mødte latterliggørelse, modstand og beskyldninger om intolerance, ja, sågar nazisme af en tidligere udenrigsminister, da vi for år tilbage advarede om præcis denne udvikling. Nu er sandheden endelig ved at gå op for flere; æreskulturen er ikke en perifer støj, men et problem, der forpester liv, drømme og fremtidshåb for alt for mange unge kvinder i Danmark. Dansk Folkeparti vil fortsat være vagthunden, der insisterer på, at dansk kultur og frihed vægter højere end multikulturelle illusioner. Lad dette være en markering af, at kvindeundertrykkelse, æreskultur og social kontrol intet har at gøre på danske skoler og universiteter – ikke i klasselokalerne, ikke i frikvarteret, ikke nogen steder overhovedet. Vi bakker op om beslutningsforslaget, og vi gør det i bevidstheden om, at kampen for frihed, ligestilling og dansk kultur kun bliver vundet, hvis vi står fast og kalder tingene ved deres rette navn.

Lad mig afslutningsvis – og det havde jeg egentlig ikke tænkt mig at gøre det, men gør det alligevel efter at have hørt Enhedslisten på talerstolen – sige, at jeg ærlig talt som tidligere folkeskolelærer er dybt rystet over den ligegyldighed, som Enhedslisten udviser ved at stå her på talerstolen og påstå, at små piger helt ned i de små klasser selv skulle kunne tage en frivillig beslutning om på daglig basis at vandre rundt med en sort sæk over hovedet i sommervarmen. Omvandrende torturredskaber påduttet små piger helt ned i de små klasser! Jeg synes, det er skræmmende, jeg synes, det er rystende, og jeg synes, det – for at være ærlig – er skingrende vanvittigt, at partier, der er repræsenteret her på Christiansborg, står her på talerstolen og står på mål for så fuldstændig absurde synspunkter. Det synes jeg det er. Jeg synes, det er rystende, og jeg håber, at der er nogle medier derude, der vil gribe den historie og fortælle det, som jeg tror mange danskere, også danskere, der måske stemmer på Enhedslisten, ikke er bevidst om, nemlig at Enhedslisten faktisk er helt ærlige om, at det er deres synspunkt her i Folketinget, altså at små piger i folkeskolen skal kunne vandre rundt med burkaer, der er påduttet af parallelsamfund eller islamistiske forældre. Det synes jeg er uhyggeligt ud over alle grænser.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor fortsætter vi talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke mener, at retten til at bære burka eller niqab er en del af religionsfriheden. Det er kun de allermest konservative strømninger inden for islam, der går ind for total tildækning. Det er ikke en del af mainstream-islam, og det gælder både sunni og shia, og derfor mener jeg heller ikke, at det er vigtigt for at kunne udøve sin religion i Danmark. Derfor er jeg også glad for, at det allerede i dag er strafbart og kan give op til 4 års fængsel at tvinge andre til at iklæde sig en burka eller niqab. Det er jo lige før, at man nogle gange tænker, at man måske skulle gøre det obligatorisk at undersøge, om de få mennesker, der rent faktisk ifører sig burka og niqab, gør det frivilligt. Flere af os har mødt nogle af de her niqabklædte kvinder, dengang vi diskuterede tildækningsforbuddet i det offentlige rum, og jeg har det omvendt sådan, at jeg ikke er i tvivl om, at mange af dem havde valgt det selv. Jeg synes, at de skulle have lov til at gå i det, de har valgt, i det offentlige rum. Det er deres valg, jeg er imod det, jeg synes, det er en hån mod kvinder, der bliver tvunget til at gå med det tøj, men jeg synes ikke, at det offentlige rum er statens rum.

Det synes jeg til gengæld uddannelserne er, og derfor vil vi meget gerne være med på en beretningstekst, der handler om det her, men jeg kan forstå på regeringen, at der også er noget, der skal udredes. Men jeg synes, at der er klar forskel på, om det er det offentlige rum, hvor der er nogle, der har valgt at gå ind for et tildækningsforbud. Men der synes jeg, at hvad angår de kvinder, der måtte træffe det vanvittige valg at gå med burka eller niqab – og det må være meget ubehageligt, men jeg synes også, at det er en hån over for dem, som er tvunget til det – må man sige, at det er deres valg, og det valg må de træffe, og det synes jeg de skal have lov til at træffe, fordi vi lever i et frit samfund. Men jeg synes ikke, at vi skal acceptere det på vores uddannelser, og der synes jeg godt, at vi kan insistere på, at der er det danske værdier, det handler om. Det må også være rigtig vanskeligt at undervise folk, der sidder og er tildækket, undtagen ved øjnene.

Så selv om vi i sin tid stemte imod tildækningsforbuddet i det offentlige rum, vil vi meget gerne indgå i dialogen om en beretning på det område for til gengæld at forbyde det i skoler og på uddannelser.

Det tror jeg nok var det, jeg skulle sige. Og så skulle jeg hilse fra Å og sige, at de ikke støtter forslaget.

Tak. Den første spørger er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til fru Zenia Stampe for talen. Jeg tror, det bliver svært at undersøge, hvorvidt det er frivilligt eller ej, for det er rigtigt nok, at der er mange kvinder, som siger, at de gør det frivilligt, og det var der jo også, da tildækningsforbuddet blev iværksat. Men problemet er jo, at mange af de her kvinder helt fra barnsben er blevet indoktrineret med udsagn som: Du skal være ærbar, du skal dække dit hoved, du skal ikke bringe skam over familien. Det alt det her, man bliver indoktrineret med, fra man er helt lille. Så det er svært at spørge de her kvinder, om det er noget, de gør frivilligt, fordi de netop, fra de var helt små, er blevet hjernevasket med nogle fuldstændig forkvaklede begreber om, hvordan man skal være som kvinde. Det var lige en kommentar til det.

Jeg tror, det bliver svært at lande en beretning, især når det lyder, som om det ene regeringsparti ikke engang ved, hvad de mener om det her. Så tror jeg i hvert fald, det bliver svært for os at få både en deadline og et forbud skrevet ind i den beretning. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Zenia Stampe, om man, hvis det kommer til, at der skal stemmes – hvilket jeg tror at det ender med – så vil stemme for.

Ordføreren.

Det tror jeg ikke jeg kan svare på nu. Jeg tror ikke, vi er helt afklaret om det endnu, men det er min personlige indstilling, at vi så skulle stemme for. Det er jo et tildækningsforbud, der handler om burka og niqab. Sagen ville være en anden, hvis der var tale om et almindeligt tørklæde eller hijab, men med hensyn til burka og niqab er det i hvert fald min indstilling, at vi skulle stemme for det. Men jeg hører også, hvad regeringen siger, og jeg ved, at der er noget, der skal afklares.

Egentlig skulle vi måske også have en dialog med uddannelserne, så måske skal vi ikke komme som en tyv om natten. Og der er jo tale om ganske få tilfælde. Jeg ved, at Kommissionen for den glemte kvindekamp har nævnt, at de har kendskab til enkelte tilfælde, men at det ikke er mange, så på den måde er det måske ikke noget, vi har meget travlt med. Derfor er vi nok mere fristet af at gå regeringens vej.

Men jeg forstår og er enig i argumentationen for det her, selv om vi jo så var imod det oprindelige tildækningsforbud i det offentlige rum. Men jeg synes, der er en forskel her.

Spørgeren? Der er ikke nogen anden kort bemærkning. Derfor springer vi videre til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed for danskerne eller for folk, der følger bare en lille smule med i politik, at Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er uenige om mangt og meget, hvis ikke næsten alt i dansk politik. Dog viser det sig jo så faktisk, at Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i forhold til det her specifikke beslutningsforslag er enige om, at vi ikke skal have burkaer på vores offentlige og videregående uddannelser.

Men jeg vil gerne spørge Radikale Venstre, hvad Radikale Venstre mener om, at deres kolleger i Enhedslisten mener, at det i vores folkeskoler skal være tilladt, at piger helt ned i det mindste klasser, måske i 1. og 2. klasse, går iklædt burka. Hvad tænker fru Zenia Stampe om det forhold, og hvad synes hun det siger om Enhedslisten, når det er deres ærlige og oprigtige holdning til det fænomen?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig mere, jeg hørte Enhedslistens svar som hijab. Jeg har ikke hørt om mange børn, der kommer i niqab og burka, og jeg har måske misforstået udvekslingen der, men jeg hørte det mere som tørklæder, og den debat har vi jo også haft her for nylig under værdidebatten. Jeg har det personligt også lidt svært med det, når meget unge piger kommer med et tørklæde, når jeg kan fornemme, at der, selv om det måske ikke ligefrem er tvang, så alligevel er en kulturel forventning om det. Det synes jeg helt klart også skaber nogle dilemmaer. Men jeg har ikke hørt om børn, der er kommet i burka og niqab, og det tror jeg heller ikke på at Enhedslisten på nogen måde vil være positive over for, hvis jeg kender dem ret.

Spørgeren.

Men så kender fru Zenia Stampe måske ikke Enhedslisten godt nok. For jeg spurgte jo fru Rosa Lund meget konkret ind til, hvad hun mente om det fænomen, hvis man kunne forestille sig det, at piger helt ned i de små klasser, i måske 2.-3. klasse, blev iklædt burka, og jeg kunne forstå på fru Rosa Lund, at det havde de ikke noget problem med, og hvis hun ikke er enig i det forhold, må hun meget gerne igen gå på talerstolen og korrigere mig og sige, at jeg har misforstået det hele. Men jeg forstod meget entydigt på Enhedslistens svar, at det havde de ikke noget problem med. Hvad mener fru Zenia Stampe om det?

Ordføreren.

Jeg forstod det ikke sådan, at det var burka eller niqab, det handlede om. Jeg forstod det mere sådan, at diskussionen i stedet bevægede sig hen i retning af tørklæder. Men jeg vil jo så ellers bare sige, at jeg godt forstår en del af Enhedslistens argumentation. For jeg har jo også mødt de kvinder, hvor det ikke er undertrykkelse og det faktisk ikke er, fordi de kommer fra en familie, hvor man har båret burka eller niqab, men hvor det er et frit valg. Men jeg synes egentlig også godt, at jeg – især med det, der sker i verden lige nu – kan sige, at det er en hån mod de kvinder, der bliver tvunget til at træffe det valg, og at jeg i hvert fald også synes, det er er legitimt, at vi så frabeder os det i statens institutioner. Det synes jeg godt vi kan være bekendt at sige til de kvinder, der selv vælger det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne, hvorefter hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti har vi om en anden runde. Værsgo.

Tak for det. Tak for en god debat i dag. Tak til Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti for at bakke op om det her beslutningsforslag. Det var en rigtig god dag, da Folketinget i 2018 vedtog en lov om tildækningsforbuddet. Det var med den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen og integrationsminister fru Inger Støjberg i spidsen. Jeg vil sige, at det også var med et årelangt pres fra Dansk Folkeparti. Jeg kan selv huske, hvordan det var, og hvad Dansk Folkeparti dengang blev udsat for i forhold til enormt meget hån og latterliggørelse. Det vil jeg gerne anerkende fra Folketingets talerstol, nemlig at Dansk Folkeparti har været bannerfører for rigtig, rigtig meget på udlændingeområdet. Tak for det.

Jeg var ikke selv aktiv politiker dengang, men jeg kan godt huske, hvor højt bølgerne gik. Jeg kan også huske, at der var politikere som Enhedslistens fru Johanne Schmidt-Nielsen, der var så meget imod det her, at hun poserede med selfies sammen med de her niqabklædte kvinder. Jeg kan så ikke sige, om de smilede eller ej. Det var jo kun halvdelen af de mennesker på billedet, man rent faktisk kunne se. Men når man hører det, fru Rosa Lund siger i dag, er det meget tydeligt, at Enhedslisten jo i hvert fald ikke har rykket sig på det her spørgsmål.

Dengang var der mange, der kaldte tildækningsforbuddet for symbolpolitik. Det er jo også nogle af de argumenter, man måske også hører i dag, når vi lægger op til at få udvidet tildækningsforbuddet, så det også gælder uddannelsesinstitutioner. Jeg kan da godt medgive, at der er noget til symbol- og signalværdi i det her spørgsmål. Vi sender fra Folketinget signal om, at vi rent faktisk ikke vil acceptere den her slags.

Der har også været noget diskussion i dag om antallet. For mig betyder det altså ingenting, om det er 2, 10 eller 100 mennesker, der bærer niqab eller burka på en uddannelsesinstitution. Antallet betyder ikke noget. Vi skal sende et signal om, at deres fundamentalistiske verdensbillede ikke hører hjemme på en dansk uddannelsesinstitution.

Vi kan nu konstatere, at problemet er derude, nemlig af undervisere mødes af studerende især med niqab. Som de fleste ved, har vi i Danmarksdemokraterne fulgt Kommissionen for den glemte kvindekamps arbejde meget tæt. Da anbefalingerne kom i januar 2025, brugte vi god tid på at få arbejdet de første beslutningsforslag igennem, som vi så har kunnet præsentere her i salen i foråret.

Et af forslagene, som jeg synes er rigtig godt, er, at Kommissionen, og jeg citerer: »mener, at de nuværende tildækningsforbud af principielle årsager også bør gælde for landets uddannelsesinstitutioner, der i dag ikke er omfattet af lovgivning, men i praksis er åbne for offentligheden«. Kommissionen skriver også, at de er bekendte med enkelte eksempler på udfordringer med den her form for beklædning på uddannelsesinstitutionerne.

Jeg vil så sige, at nu lægger regeringen op til, at der skal landes en beretning. Det har jeg ikke prøvet før, så jeg skulle lige spørge et par ordfører, hvordan det egentlig hænger sammen. Jeg har ikke prøvet det som ordfører. Det vil jeg gerne sige. Jeg er forholdsvis nyvalgt. Det, der er vigtigt for mig, er, at i den beretning skal det fremgå fuldstændig krystalklart og tydeligt, at der er en deadline for, hvornår det her skal træde i kraft, og at man vil have et forbud mod heldækkende beklædning på uddannelsesinstitutionerne.

Jeg vil også bare sige, at jeg bliver rigtig bekymret, når jeg så hører, at der er et regeringsparti herinde, nemlig Moderaterne, som ikke engang ved, hvordan de vil forholde sig til det her beslutningsforslag. Det var, som om man sådan var faldet direkte ned fra himlen og hørte om det her for første gang. Helt ærligt, så svært er det altså ikke at tage en debat om, om man mener, at det her skal udløse et forbud, eller det ikke skal.

Jeg blev altså bange for, at det her igen ender i ren snak i regeringen, og at man egentlig også først og fremmest arbejder på, at det skal være en beretningsløsning, fordi det jo kan være rigtig træls for regeringen at skulle sidde og stemme imod det her nede i Folketingssalen. Det synes jeg er hammerærgerligt. Det, der er vigtigt for mig, er bare, at der kommer det forbud; og det skal gå så enormt hurtigt. Det er jeg rigtig bange for, at det ikke kommer til at ske med den debat, vi har haft i dag.

Jeg håber, at ministeren vil komme med et udkast til en beretningstekst, gerne inden for meget kort tid, så vi kan få fastsat udgangspunktet for indholdet af den her beretningstekst og arbejde videre med det derfra. Det håber jeg kan komme til at ske rigtig, rigtig hurtigt. Endnu engang vil jeg sige tak for en fin debat i dag. Tak til de partier, som har bakket op, og som også har kæmpet for, at vi ikke skal se de her niqabber og burkaer i Danmark i årenes løb fremover. Tak.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er et spørgsmål fra fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil bare opfordre ordføreren til at tage imod at lave en beretning. Det er klart, at hvis det bare er valgkamp, sådan opfatter jeg faktisk ikke ordføreren, og hvis det bare handler om signalpolitik, ville jeg sige nej, og så ville det blive stemt ned, og så kunne man drille regeringen og sige, at den i virkeligheden ikke ville gøre noget ved det, i en valgkamp. Men man kunne også vælge at sige ja til en beretning og sørge for, at der rent faktisk er et løfte, måske ikke inden for et år, men inden for en rimelig tidshorisont, og så kan man jo til gengæld bagefter prale af, at det var det beslutningsforslag, man fremsatte, der førte til, at der kom et forbud. Det vil jeg bare opfordre til. For jeg tror faktisk, at fru Susie Jessen er optaget af, at der kommer et forbud, og at der sker forandringer, og ikke bare, at vi kan drille hinanden i en valgkamp.

Ordføreren.

Tak for det. Det er måske også, fordi det er Socialdemokratiet, og jeg er egentlig lidt bekymret for, hvad Socialdemokratiet egentlig mener. For vi ser rigtig mange eksempler på, at man siger rigtig mange flotte ting, når det er, at man står på forsiden af Berlingske, men når man så kommer herned i Folketingssalen, er det en helt anden snak. Der kan jeg bare ikke slå mig til tåls med en beretningstekst, hvor der ikke er en deadline, og hvor der ikke er en klar tilkendegivelse af, at det her skal blive til lov. Så det vil jeg i hvert fald arbejde for, og så må vi jo se, om de så vil det. Det bliver spændende – og også at finde ud af, hvad Moderaterne egentlig mener.

Der kom søreme en mere. Jeg bliver nødt til at spørge hr. Frederik Vad, om han ønsker ordet. Det gør han. Værsgo.

Jeg har hørt debatten, ligesom fru Susie Jessen har hørt debatten, og jeg har hørt den socialdemokratiske ordfører fra mit kontor og har også hørt ministeren, og jeg må bare sige, at det jo er forkert at påstå, at Socialdemokratiet ikke har været klare i spyttet om, at man gerne vil gennemføre det her. Og der er blevet sagt, at man vil lande en beretningstekst om det. Det vil sige, at der er to regeringspartier, der har sagt, at det her skal gennemføres, og så er der et regeringsparti ifølge fru Susie Jessen, der har sagt, at man ikke helt vidste, hvad man mente. Det synes jeg lugter af, at det her bliver fikset – det synes jeg lugter af, at det her bliver fixet. Der er en, der er i tvivl, og to, der er helt sikre på, at det skal blive til noget. Mon ikke det lugter af, at det bliver fikset? Og hvis ikke det bliver fikset, kan fru Susie Jessen jo bare sige højt, at vi er nogle hykleriske, mærkelige politiske regeringspartimedlemmer, som siger et og gør noget andet.

Ordføreren.

Tak. Hvis alt det på udlændingeområdet, som hr. Frederik Vad giver udtryk for blev fikset, var der rigtig mange problemer, der var blevet fikset, men det er jo ikke tilfældet. Altså, jeg stod hernede i sidste uge og talte om bederum, hvor det også blev en sludder for en sladder om, at hvad der var et beslutningsforslag, kunne man ikke bakke op om, men man bakkede op om et forbud mod bederum. Det var helt mærkeligt.

Men det korte af det lange er, at man jo ikke stemmer for det her. Og det korte af det lange er også, at jeg bare gerne vil være hundrede procent sikker på, at der en deadline i forhold til det her, og at man har en klar tilkendegivelse i beretningsteksten om, at der skal være et forbud, for ellers ender det jo i sniksnak. Og det er desværre det, som jeg tror vi kommer til at se rigtig meget med Socialdemokratiet. For lige nu er man afhængig af Moderaterne, så næste gang kan det være, man er afhængig af Enhedslisten, og så kommer man jo ikke rigtig nogen vegne.

Spørgeren.

Jeg ved godt, at de blå partier ligesom har besluttet sig for, at det her skal være den nye flanke, men altså, der er lige landet et forbud mod shariasvømning. Og lige om lidt, når ordføreren er færdig med at stå på talerstolen, skal vi førstebehandle et lovforslag om at stramme reglerne for straksudvisning og bortfald af ens asylgrundlag i Danmark, hvis man bor i udlandet. Altså, det er fint nok, at vi er politisk uenige, og der er også nogle punkter, hvor fru Susie Jessen har helt ret i, at Danmarksdemokraterne vil gå længere og gøre det hurtigere, end vi vil, men det er bare forkert at påstå, at Socialdemokratiet hykler på det her område. Og det her maskeringsforbud skal nok blive til noget.

Ordføreren.

Der er ikke landet et forbud mod shariasvømning. Det, regeringen kom med der, var jo en eller anden populistisk omgang symbolpolitik, hvis jeg skal være helt ærlig. I forhold til forbuddet mod bederum har hr. Frederik Vad selv stået og sagt, at hvis det stod til Socialdemokratiet, kunne man indføre det i morgen. Så står jeg hernede i Folketingssalen i sidste uge, og så vil Socialdemokratiet ikke stemme for. Og jo, når det er, man står i sådan nogle situationer, bliver man fuldstændig overbevist om, at Socialdemokratiet har det rigtig, rigtig meget i munden – det er rigtig meget retorik, men når det kommer til stykket, vil man ikke være med til det.

Så er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg ved ikke, om det var en freudiansk fortalelse, at hr. Frederik Vad kom til at sige, at der lige var landet et shariaforbud. For Dansk Folkeparti fremsatte faktisk for nylig et beslutningsforslag om at forbyde sharia, som Socialdemokratiet stemte imod; det gjorde Danmarksdemokraterne så desværre også.

Jeg vil bare bede fru Susie Jessen om at bekræfte, at når Socialdemokratiet og Venstre siger, at de bakker op om noget, så lyder det, som om der nærmest allerede er landet en løsning, selv om Moderaterne ikke bakker op. Fet er jo egentlig meget symptomatisk for hele den udlændingepolitiske debat, vi har her i Folketingssalen, at Socialdemokratiet og Venstre er ude i offentligheden med store overskrifter og pressemeddelelser og alt muligt andet og lancerer, at nu går man ind for forbud mod bederum, og at man nu er tilhænger af det ene og det andet. Men når det så kommer til afstemnig hernede i Folketingssalen, falder det fuldstændig fra hinanden, enten fordi man reelt ikke vil noget og bare lancerer det, fordi man kan få noget medieomtale på det, eller også fordi Moderaterne, som de ofte gør, stikker en kæp i hjulet på alle konstruktive løsninger på udlændingeområdet.

Ordføreren.

Tak. Det er fuldstændig rigtigt. I forhold til det shariaforslag, Dansk Folkeparti kom med, og som vi stemte imod, var det vist, som jeg husker det – jeg var ikke ordfører på det – fordi der var så mange dele i det forslag, hvor vi kunne bakke op om noget af det, og andet kunne vi ikke bakke op om. Men det er fuldstændig rigtigt, som hr. Mikkel Bjørn siger, at hvis man sidder som almindelig dansker derude og læser avisen, kunne man da godt få det indtryk, at Socialdemokratiet gerne vil have et forbud imod bederum.

Nu bliver det spændende, hvad Socialdemokratiet siger i forhold til at kunne fravælge en sagsbehandler i sager om negativ social kontrol. Det forslag har vi på næste uge, og det bliver spændende at se, hvad man siger der, i forhold til om det også skal lande i en eller anden beretning, eller hvad man vil.

Det, der er sagens kerne her, er jo desværre, at hvis man ser på, hvem det er, der styrer Danmarks udlændingepolitik, så er det Moderaterne. De er jo mere vilde end Det Radikale Venstre. Det er desværre sådan, det er, og det er rigtig ærgerligt.

Spørgeren ønsker ikke sin anden korte bemærkning, så vi går videre til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare lige for det første sige – for at få det her tilbage på sporet, inden det stikker helt af for mine gode kolleger fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, og de får kickstartet syv-otte andre debatter herinde – at i forhold til det, der handler om bederum i hvert fald, kan jeg sige på vegne af Socialdemokratiet, at vi så sent som i går har sagt, at vi ikke kommer til at bakke op om, at der er bederum på vores politistationer rundt omkring i Danmark. Det håber jeg at fru Susie Jessen vil bakke op om fra Danmarksdemokraternes side. Jeg har ikke hørt deres holdning til det endnu.

I forhold til det konkrete forslag, som vi taler om her, vil jeg sige, at jeg simpelt hen ikke tror på, at fru Susie Jessen er i tvivl om, hvad det er, jeg har udtalt på vegne af Socialdemokratiet, i forhold til hvad vores holdning til det her spørgsmål er.

Fru Susie Jessen siger så, at man ikke vil stemme for det. Nej, men vi har jo lige – og jeg kunne forstå, at man var meget imødekommende over for det – aftalt, at nu tager vi initiativ til at lave en beretningstekst, hvor man ikke behøver at være i tvivl om, hvad vi mener om det her forslag, og hvad vores holdning til det her spørgsmål er.

Fru Susie Jessen siger så, at hun ikke har prøvet det før, og så siger jeg bare, at jeg tænker, at man skal tage det stille og rolig. Og så er jeg ret sikker på, at vi nok skal lande en rigtig god aftale, som jeg tror både fru Susie Jessen og jeg selv kommer til at blive meget tilfredse med, hvad angår spørgsmålet om det her.

Ordføreren.

Tak. Så håber jeg da, at man fra Socialdemokratiets side også kan komme med en rigtig god beretningstekst med en deadline for, hvornår det her skal implementeres, og at det skal gå rigtig hurtigt, og at man i øvrigt hundrede procent og fuldtonet bakker op om et forbud mod heldækkende beklædning på landets uddannelsesinstitutioner.

Hvis det fremgår i beretningsteksten, vil jeg gerne være med til det – men det skal godt nok gå stærkt. Jeg vil ikke have, at det her skal være sådan et eller andet, man udskyder til efter et valg på grund af Moderaterne; det gider jeg simpelt hen ikke.

Jeg vil også bare sige i forhold til det med bederummene, at det simpelt hen er helt absurd, at jeg stod her kl. 2 om natten i sidste uge og deltog i en debat om et forslag om bederum på uddannelsesinstitutionerne, og Socialdemokratiet ikke kunne bakke op om det. Når vi skal have afstemningen, er det jo sådan, det er. Det er jo også Socialdemokratiets holdning, og det synes jeg, man da også skal indrømme, i stedet for at holde vælgerne for når, hvad jeg synes det ser ud til. Det gør man jo, når man laver de her overskrifter i aviserne.

Spørgeren.

Nej, jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, hvad Socialdemokratiets holdning er til de forskellige spørgsmål. De eneste to, jeg tror er lidt i tvivl, er hr. Mikkel Bjørn og fru Susie Jessen, og det virker også, som om man gerne vil være det for en sikkerheds skyld, og for at man kan blive ved med at lave nogle videoer på Facebook, der handler lidt om det.

Jeg vil bare sige, at ja, vi skal nok tage initiativ til at lave en beretningstekst, og ja, jeg har hørt det, ordføreren har sagt, også i forhold til ønskerne til tempoet. Som jeg selv sagde på talerstolen for et øjeblik siden, er en af grundene til, at vi ikke kan stemme for det forslag, jo bl.a. det, der handler om tidshorisonten. Det håber jeg selvfølgelig også at vi kan have en konstruktiv snak om i udvalget, og jeg håber, at fru Susie Jessen så vil komme, så vi kan have diskussionen omkring den her beretningstekst og det her gode forslag. Tak.

Tak. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jo, der er rigtig mange mennesker, der bliver i tvivl om, hvad Socialdemokratiets holdning er. Var det i Politiken den anden dag, hvor der blev beskrevet det her med, at man helt bevidst arbejder med forskellige profiler inden for Socialdemokratiet? Man skal have en grøn, gul eller rød profil. Så er der nogle, der er strammerne, og så er der nogle, der er noget andet, så man ligesom kan fange så mange mennesker som muligt. Det synes jeg ærlig talt er lidt uærligt – hvis det er korrekt, at det foregår.

Lad os kigge på det med tidsperspektivet. Jeg vil gerne være med til at bøje lidt, men det skal indføres hurtigt, og der håber jeg bare, at regeringen så også kommer forholdsvis hurtigt med et udkast til, hvordan det her kan se ud. Det vil vi gerne have. Det er ikke sikkert, at vi tager imod det; det kan være, at vi gerne vil have en afstemning.

Tak. Har hr. Mikkel Bjørn anmodet om sin anden korte bemærkning? Værsgo.

Jeg blev bare nysgerrig på, om fru Susie Jessen har overværet en debat, som jeg ikke har været en del af. For hr. Bjørn Brandenborg siger, at Socialdemokratiet nu bakker op om forbud mod bederum på både uddannelsesinstitutioner og betjentstuer og alt muligt andet. I sidste uge, da vi stod hernede, sagde Socialdemokratiet meget entydigt, at de ikke bakkede op om et forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Og sidst vi hørte fra Socialdemokratiet om bederum på betjentstuer, var fru Trine Bramsen ude at sige, at politikerne ikke skulle blande sig i, hvordan betjentstuer, lærerværelser og bederum er indrettet. Så jeg kan simpelt hen ikke finde ud af, om Socialdemokratiet bare spiller højt spil her, og om de rent faktisk mener noget andet end det, de siger.

Tak til spørgeren fra Dansk Folkeparti. Værsgo til ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der bliver spillet højt spil. Og jeg er efterhånden ved at vænne mig til, at Socialdemokratiet siger det ene et eller andet sted og siger noget andet et andet sted. Det er både i forhold til udlændingepolitik og alt muligt andet. Det gælder jo i virkeligheden også sådan noget som ulve. Der er jo mange forskellige områder, hvor Socialdemokratiet mener det ene og det andet og i øst og i vest. Men det er jo så åbenbart en strategi for at ramme så mange mennesker som overhovedet muligt.

Vi siger tak til ordføreren. Jeg kan se, at hr. Frederik Vad har tegnet sig ind, men han har brugt sin anden korte bemærkning. Derfor siger vi tak til Danmarksdemokraternes ordfører.

Hr. Mikkel Bjørn har bedt om anden runde. Det betyder, at ordføreren nu får 3 minutter. Værsgo.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg gerne takke fru Susie Jessen for at opsummere, hvordan debatten var, da Dansk Folkeparti første gang ytrede bekymring over det her fænomen, både i offentligheden og på vores uddannelsesinstitutioner i det hele taget.

Nu har jeg fundet nogle avisartikler frem, fra dengang Dansk Folkeparti første gang rejste bekymringerne omkring burkaer i offentligheden, og der var der socialdemokratiske politikere ude i offentligheden at sige, at Dansk Folkeparti agerede som nazister i vores bekymring omkring burkaer i offentligheden. Det var Socialdemokratiets linje, da vi i 2008 havde den her debat om burkaer i offentligheden. Venstres daværende udenrigsminister hr. Uffe Ellemann-Jensen var ude at sige om Dansk Folkepartis bekymring omkring burkaer i offentligheden, at man aldrig havde set en lignende hetz siden 1930'erne. Det var Venstres holdning til Dansk Folkepartis bekymringer om burkaer i offentligheden.

Så debatten har heldigvis ændret sig siden 2008 og inden da, hvor vi havde debatten om burkaer i offentligheden første gang. Vi er glade for, at Danmarksdemokraterne løfter et forslag frem, som Dansk Folkeparti mange gange har været fortalere for.

Men grunden til, at jeg går på talerstolen anden gang – beklager, for det er jo altid noget, der trækker tiden ud for folk – er, at der blev skabt tvivl om, hvad Enhedslisten egentlig mente i forhold til burkaer på vores folkeskoler og uddannelsesinstitutioner. Jeg må bare sige, at jeg som skolelærer synes, at det er afgørende at få afklaring på, hvad Enhedslisten egentlig mener om burkaer helt ned i de små klasser i folkeskolen.

Jeg medgiver, at det kan være, at jeg misforstået noget eller tager fejl, men hvis det oprigtig er Enhedslistens holdning, at det skal være lovligt for små piger helt ned i de små klasser i folkeskolen at bære burka og niqab, altså ansigtstildækning, i deres tilværelse på folkeskoler, synes jeg godt nok, at vi er ude på et overdrev af sindssyge, vil jeg næsten sige, hvis jeg må gå så langt, så det er værd at gå op på talerstolen og påpege det forhold. For jeg tror, at hvis det er rigtigt, er der mange, der sidder derude og stemmer på Enhedslisten, der måske vil genoverveje, om det Enhedslisten, de skal stemme på til næste folketingsvalg.

Så jeg vil egentlig bare bede Enhedslistens ordfører om enten nede fra sin plads i salen eller heroppe fra talerstolen at redegøre for, hvad Enhedslisten egentlig mener om fænomenet burkaer på vores folkeskoler.

Den første spørger, der har tegnet sig ind, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Der er bare noget, jeg har tænkt på længe efterhånden, og det er Dansk Folkepartis form hernede i salen. Altså, jeg ved, at flere af de blå partiers ordførere synes, at jeg og ministeren bruger for meget tid på historietime, når det gælder udlændingepolitik. Men der kommer bare ikke andet fra Dansk Folkeparti end historietime. Og i forhold til det der med hele tiden at rose sig selv vil jeg sige: Andre partier skal nok rose Dansk Folkeparti for at have haft klarsyn i udlændingepolitikken længe før alle mulige andre; man behøver ikke hele tiden selv at svælge i, hvad man har gjort i fortiden. Det er rigtigt, at Dansk Folkeparti var for, at man skulle fjerne burkaer fra folk, længe før alle andre. Dansk Folkeparti var så imod, at man skulle forbyde at slå børn derhjemme. Det var man så imod, og det er jo også en del af Dansk Folkepartis historie. Så kan vi ikke få hele det der historietimeforløb, som hr. Mikkel Bjørn kører, væk? Så kan andre partier rose Dansk Folkeparti for deres historiske indsats, men lad os få mindre af det der historieros fra Dansk Folkepartis side fremover, især når man kritiserer Socialdemokratiets minister for at bringe det i spil en gang imellem.

Ordføreren.

Med Socialdemokratiets tradition for at omskrive historien i deres eget ønskebillede kan jeg jo godt forstå, at hr. Frederik Vad gerne vil skrive Dansk Folkeparti ud af den politiske historie og så sætte Socialdemokratiet ind på Dansk Folkepartis plads som de store bannerfører for den stramme udlændingepolitik siden udlændingeloven af 1983. Det er ikke virkeligheden. Så jeg kan godt forstå at hr. Frederik Vad ville ønske, at man bare sådan kunne gå ind at ændre historien eller måske bare ikke snakke om og lade være med at påpege, at Socialdemokratiet har svigtet gennem mange år, og at Dansk Folkeparti er de eneste, der har stået og råbt på bare en lille smule sund fornuft i den politiske debat. Dansk Folkeparti er et parti, der godt kan lide at forholde sig til virkeligheden, som den nu engang er, og som den også har været. Derfor synes jeg ikke, at der er noget ved siden af skiven ved at påpege, hvilke partier det er, der har løftet den her dagsorden, og hvilke der har svigtet.

Tak. Den næste, der har tegnet sig ind, er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan nu ellers meget godt lide hr. Mikkel Bjørns forsøg på at opridse historien, for det er tit på én måde i hr. Mikkel Bjørns eget selvbillede, og så har vi andre en anden forståelse, når vi læser historiebøgerne. Men nu opfordrede hr. Mikkel Bjørn jo mig til lige at klargøre noget, og det gør jeg gerne. Hr. Mikkel Bjørn slutter af med at sige, at Dansk Folkeparti lever i virkeligheden, og så kan jeg jo spørge tilbage: Findes der mange piger i folkeskolen, som går med burka, eller er det et hypotetisk problem, vi står og diskuterer her? Så skal jeg nok i min anden korte bemærkning sige, hvad Enhedslisten mener.

Ordføreren.

Der er islamiske lande rundtom i verden, hvor piger, helt ned til de er meget, meget små, måske før de overhovedet har fået menstruation, render rundt i burkaer. Og der synes jeg, det er et meget ydmygt spørgsmål nu, hvor fru Rosa Lund ikke ville svare entydigt før, om Enhedslisten reelt mener, at det skal være lovligt at pådutte små piger helt ned i de små klasser at gå med burka? Eller mener man, at det kan være udtryk for et frit valg, at piger i 2. klasse iklæder sig en sort sæk, så de hverken kan se, hvad der foregår omkring dem, eller kan være med til fodbold i frikvarteret eller være med til svømmetimer osv., fordi de skal rende rundt med en burka, for det har deres forældre sagt? Det synes jeg er et reelt og ærligt spørgsmål, og hvis fru Rosa Lund ikke synes, at det skal være tilladt, så kan fru Rosa Lund jo bare sige: Nej, hr. Mikkel Bjørn har misforstået det, og Enhedslisten bakker slet ikke op om burkaer til små piger ned i de mindste klasser i folkeskolen. Men hvis det er tilfældet, at Enhedslisten gør det, så synes jeg, det er noget, danskerne fortjener at høre.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, at der er særlig mange, der er i tvivl om, at vi i Enhedslisten synes, at kvinder og piger har ret til selv at bestemme over deres livmoder og over, hvad for noget tøj de har på. Og det kan være, at hr. Mikkel Bjørn ikke kan forstå det, men jeg er helt overbevist om, at det kan Enhedslistens vælgere.

Den næste spørger er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg studsede bare over formuleringen, altså spørgsmålet til fru Rosa Lund, som var, om fru Rosa Lund mente, at det skulle være i orden at pådutte børn at gå med burka og nuqab. Jeg har bare lyst til at spørge hr. Mikkel Bjørn, om det overhovedet er muligt inden for gældende lovgivning at pådutte nogen at gå med burka og niqab.

Ordføreren.

Er der overhovedet et scenarie, hvor det er frivilligt, at små piger tænker, at jeg gerne vil have en sort sæk over hovedet hele min barndom? Der er Dansk Folkeparti nok bare grunliggende af den holdning, at der ikke er noget scenarie, hvor piger fra barnsben frivilligt tager et valg om at rende rundt med en sort sæk over hovedet.

Det er der, hvor fru Rosa Lunds manglende evne eller vilje til at svare afslører sig selv. For fru Rosa Lund vil ikke svare på, hvad hun mener om fænomenet burkaer helt ned i de små klasser i folkeskolen. Det synes jeg er en regulær skandale, som jeg håber der er nogle medier, der gerne vil skrive om.

Spørgeren.

Såden hørte jeg ikke fru Rosa Lund, men mit spørgsmål var måske lidt klodset. Det, jeg i virkeligheden bare prøvede at fiske efter, er jo, at det i dag er ulovligt at tvinge andre til at gå med burka og niqab. Jeg er sådan set også enig med hr. Mikkel Bjørn. Jeg mener heller ikke, at et barn kan træffe den beslutning. Hvis et et barn kom i niqab eller burka, og selv om barnet sagde, at det er mit valg, så ville jeg sige, at det må du ikke.

Men det er bare sådan i dag, det er ulovligt. Man må ikke tvinge børn eller for den sags skyld voksne til at tage tøj på, som de ikke ønsker, heriblandt også burka og niqab. Det kan faktisk i indtil 4 års fængsel.

Ordføreren.

Det er meget fint, men så skal man jo ud at løfte en eller anden bevisbyrde om, hvorvidt der er foregået tvang. Det her handler jo bare grundliggende om, at Dansk Folkeparti slet ikke anerkender, at der er noget scenarie, hvor piger helt ned i de små klasser selv kan træffe et valg om at rende rundt i burka og niqab.

Derfor burde den logiske konsekvens af den anerkendelse jo være, at man bare siger, at burka og niqab i folkeskolen for små piger helt og aldeles er no-go. Det må jo så ikke sige. Men det er helt og aldeles ikke acceptabelt. Det svar kunne jeg godt have tænkt mig at have hørt fra Enhedslisten. Det har jeg endnu ikke hørt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har indtegnet sig.

Da det ikke ser ud til, at der er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.