Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 133:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe strafgebyr for udlejere ved underkendelse af huslejenævnenes afgørelser i boligretten.

Af Carl Andersen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2025).

Jeg kan se, at hr. Carl Andersen ønsker at give en begrundelse for beslutningsforslaget. Værsgo.

Mange tak, formand. I går var de partier, der svinger med røde faner, ude og høre store ideologiske taler og svinge med fanerne. I dag behandler vi et ret uideologisk forslag, men et nok så vigtigt forslag, om, hvordan vi straffer i huslejesager. Hele historien bag det her forslag og begrundelsen for det, er, at da jeg blev boligordfører, satte jeg mig selvfølgelig ned og fandt ud af, hvad der egentlig er ressort på mit område, og det var bl.a. huslejenævnene. Jeg havde også møder med interessenter, både med Lejernes Landsorganisation såvel som EjendomDanmark. Der fandt vi ud af, at der i dag er en praksis i huslejenævnet, der er sådan, at hvis en lejer indbringer udlejer i huslejenævnet og udlejeren taber, skal der selvfølgelig betales en bod.

Det er sådan set super smart, men udlejer kan jo så også vælge at anke til en højere instans, f.eks. boligretten, og hvis man så får medhold dér, skal man stadig væk betale den her bod. Der var bred enighed om, at det var en ret unfair praksis, så forslaget går egentlig bare ud på, at hvis man får medhold ved ankeinstansen, skal man selvfølgelig heller ikke betale den bøde, som man fik pålagt som straf i første instans. Så jeg glæder mig til en rigtig god debat om dette lille, men vigtige forslag for den danske ejendomsbranche.

Tak for begrundelsen til ordføreren.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er social- og boligministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Beslutningsforslag B 133 er fremsat af Liberal Alliance og handler om at fjerne det såkaldte strafgebyr, som udlejere skal betale, hvis de taber en sag i huslejenævnet, selv hvis de senere får helt eller delvist medhold i boligretten. Forslaget sætter fokus på en problemstilling, der kan opleves som urimelig for udlejere, og det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Regeringen kan dog ikke støtte forslaget, som det foreligger.

For det første bygger forslaget på en antagelse om, at en ændret afgørelse i boligretten betyder, at huslejenævnet har truffet en forkert afgørelse. Men der er det vigtigt at holde sig for øje, at huslejenævn og domstole arbejder efter forskellige principper. Nævnet indhenter selv informationer til at belyse sagerne i tilstrækkeligt omfang, hvorimod det er sådan, at når sagerne ryger til domstolene, tager man stilling til de påstande og anbringender, som sagens parter har gjort gældende i den konkrete sag. Det betyder, at en nævnsafgørelse faktisk godt kan hvile på et korrekt juridisk grundlag, men at domstolenes samlede vurdering alligevel kan føre til en anden afgørelse.

For det andet indgår det gebyr, man betaler, jo også som en del af nævnets finansiering. Gebyret blev indført i 2015 som led i en omlægning af gebyrfinansieringen af huslejenævnet, hvor man samtidig sænkede brugerbetalingen for andre typer af sager.

For det tredje blev gebyret hævet i 2020 for at styrke den præventive effekt og mindske spekulation i omgåelse af lejelovgivningen. Den tidligere sats blev vurderet at være for lav til at virke afskrækkende, og gebyret blev derfor hævet til 6.000 kr. og bragt på niveau med andre klagesystemer, såsom forbrugerklagesager. Fjerner man gebyret helt, som det foreslås, skal kommunerne kompenseres, og det er en kompensation, som forslagstillerne ikke har anvist.

Når det så er sagt, er regeringen lydhør over for den problemstilling, som forslagstillerne rejser. Det ændrer dog ikke ved, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Forslaget baserer sig i min optik på en forkert forståelse af forholdet mellem huslejenævn og domstole. Derudover er der det springende punkt, at forslagstillerne ikke har taget stilling til de økonomiske og administrative konsekvenser af finansieringen af vores huslejenævn, som forslaget måtte medføre. Derfor kan regeringen ikke bakke op om beslutningsforslaget i dets nuværende form.

Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Der er noget, som ministeren bliver nødt til at prøve at oplyse mig lidt mere om. Det er det med, hvis der er en sag, som man taber i huslejenævnet, og man så som udlejer siger, at det simpelt hen ikke kan passe; at man har ret; og at man gerne vil have nogle andre til at kigge på det i boligretten, og man så får medhold i boligretten.

Boligretten siger altså, at det, som huslejenævnet har dømt, faktisk ikke var fuldstændig korrekt. Det kan være, at de kun har fået delvis eller slet ikke har fået medhold dernede. Men så kan man så blive fastholdt i, at man stadig væk skal betale den straf, som man ville være blevet pålagt i huslejenævnet. Altså, man må da antage, at det er de samme regler, som gælder hele vejen op. Ellers er der noget grundlæggende i vejen her.

Ministeren.

Jeg forstår godt problemstillingen, men det laver ikke om på, at man sagtens kan tabe en sag i huslejenævnet, og at det stadig væk kan være fuldt ud juridisk korrekt, at man har gjort det. For når man kommer op i boligretten, hviler sagen på nogle andre præmisser. Så er det sådan, at man både som udlejer, men også som lejer jo har sine advokater, der fremlægger sagen på en anden måde, og boligretten starter grundlæggende forfra med at belyse sagen. Derfor er det også to forskellige instanser, og derfor kan man godt tabe den ene sag og betale et strafgebyr og vinde den anden.

Det laver i øvrigt heller ikke om på, at vi, hvis vi fjerner den her mulighed, skal ud at finde anden finansiering af huslejenævnene, og det synes jeg ikke Liberal Alliance svarer på.

Ønskes der opfølgning? Ja, værsgo.

Der er jo noget grundlæggende forkert i – og det vil jeg gerne have at ministeren forholder sig til – at man kan få at vide, at man har gjort noget forkert og få en straf og så bagefter får at vide, at man ikke har gjort noget forkert, og at straffen så stadig væk skal fastholdes. Det krænker i hvert fald min retsfølelse.

Det kan da heller ikke passe, at vi har lavet et finansieringssystem af vores huslejenævn, som nærmest, kan jeg næsten forstå, bygger på, at folk skal betale strafgebyr for lovovertrædelser, som de ikke har begået. Så må vi hellere kigge på, hvordan vi kan sørge for, at det hviler i sig selv, ved at hæve nogle andre gebyrer. Det andet er uholdbart.

Ministeren.

Jeg tror, man skal huske på, at langt de fleste sager, der ryger i boligretten, i dag bliver anket af udlejerne selv og ofte for nogle desværre meget små tal og forskelle, hvor lejeren ofte føler sig som den lille part i det her system. Det skal vi måske lige huske på i den her samtale.

Gebyret blev jo indført for at virke præventivt for at indstille til, at man rent faktisk rettede sig efter huslejenævnenes afgørelser, tog det til efterretning og gik videre, uagtet om man vandt eller tabte. Derudover blev gebyret også indført, for at man kunne sænke brugerbetalingen på andre områder. Så hvad er det for andre områder, der nu skal opleve øget brugerbetaling, for at vi kan gøre det her? Det savner jeg måske svar på fra Liberal Alliance.

Dermed tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til ordførerrækken, som starter med fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak for beslutningsforslaget til Liberal Alliance. Med beslutningsforslaget foreslår man at fjerne det strafgebyr, som udlejere i dag skal betale, hvis de har tabt en sag i huslejenævnet, som de så senere får helt eller delvist medhold i i boligretten, og jeg synes ikke, at det er et usympatisk forslag. For man kan selvfølgelig godt spørge, hvorfor man som udlejer skal betale et gebyr, hvis det så senere viser sig, at man får medhold i boligretten. Omvendt er der jo også nogle økonomiske konsekvenser, som er forbundet med at ændre på de nuværende regler, da gebyrerne er med til at finansiere huslejenævnet, og ændrer man på de regler, vil det også kræve noget finansiering, som Liberal Alliance ikke har anvist i deres beslutningsforslag.

Derudover forstår jeg også, at grunden til, at man i 2020 hævede gebyret, også var for at få en præventiv effekt og undgå, at der kunne være nogle udlejere, som spekulerede i at omgå lovgivningen. Derfor stemmer vi nej til forslaget i den form, det ligger her, og jeg skulle hilse fra Moderaternes ordfører, fru Nanna W. Gotfredsen, og sige, at Moderaterne også afviser forslaget. Tak for ordet.

Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Mange tak. Liberal Alliance er jo slet ikke mod strafgebyret. Man skal selvfølgelig have strafgebyret, og det er også på et fint niveau – man skal selvfølgelig ikke kunne spekulere i at omgå reglerne – og vi er også fuldt ud klar over, at en udlejer jo typisk er i et meget stærkere forhold end den person, som lejer lejligheden.

Men vi kan her sammenligne det lidt med byretten og landsretten, hvor man jo godt kan tabe en sag i byretten, hvor der også er nogle andre forudsætninger og et andet antal dommere og lægmænd og alt sådan noget, og man så kan anke den til landsretten og der få den omgjort. Så er det jo ikke sådan, at man skal fastholde straffen fra byretten, fordi det var nogle andre forudsætninger eller nogle andre folk, der sad omkring bordet, og det er jo lidt den samme situation, som vi har her, og det er da dybt uretfærdigt. Det må ordføreren da kunne bekræfte.

Ordføreren.

Dels er der jo nogle af de juridiske komplikationer, som ministeren også var inde på, og der vil jeg måske foreslå, at ordføreren stiller nogle skriftlige spørgsmål i udvalgsbehandlingen, så vi kan få det belyst så godt som muligt, dels kan man sige, at det, hvis man skal gå ind og ændre på det her, så også vil kræve noget finansiering. For det handler også om den måde, som vi nu har valgt at finansiere nævnet på, og der har Liberal Alliance jo heller ikke selv peget på, hvordan man så skulle omorganisere det.

Hr. Carl Andersen.

Jeg har ikke tallene på det, men det vil jeg jo gerne spørge ministeren om, når det kommer så langt. Men jeg håber, at det er sådan, at det er et mindretal af sager, hvor der er en uoverensstemmelse mellem dem. For ellers ville det også være en situation, hvor landsretsdomme f.eks. i altovervejende grad bare overrulede byretsdomme, og det ville også være problematisk.

Et konkret finansieringsforslag er jo, at det skal hvile i sig selv, og at man så må justere nogle satser, og det er vi sådan set åbne over for. Det er bare uholdbart, at man kan blive idømt et gebyr for en lovovertrædelse, som man ikke har foretaget. Det er simpelt hen unfair.

Ordføreren.

Som sagt vil jeg foreslå, at vi i udvalgsbehandlingen kommer nærmere ind på det med det juridiske i det og forskellene mellem det med huslejenævnene og så efterfølgende i boligretten, og at vi får dykket nærmere ned i det. Stadig væk vil jeg jo holde fast i, at det kommer til at kræve noget finansiering og en ny måde at gøre det på, og hvor man i så fald vil skulle finde ud af, hvordan man vil organisere det. Tak for ordet.

Dermed tak til Socialdemokratiet. Så skal vi videre til Venstre og fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det, formand. LA rejser med beslutningsforslaget spørgsmålet, om det er rimeligt, at en udlejer ikke får strafgebyr tilbagebetalt, såfremt udlejeren, der er kendt fuldt skyldig i huslejenævnet, ender med at få helt eller delvist medhold i boligretten. Gebyret blev indført præventivt i 2015, hvor der samtidig skete en omlægning af gebyrfinansieringen af huslejenævnene. Det var en bred politisk aftale. Senere er der blevet gennemført gebyrforhøjelser af et smallere flertal af partier, som Venstre ikke var en del af. Senere havde vi den krævende og store sammenskrivning af lejeloven med alle de balancer mellem lejere og udlejere, der skulle vægtes.

I Venstre mener vi, at det er til gavn for såvel lejere som udlejere, at området er reguleret i store, brede aftaler og forlig, fordi det er med til at give tryghed. Lejere og udlejere ved i højere grad, hvad de kan regne med. Jeg er godt klar over, at Liberal Alliance har stået et andet sted historisk, uden for de aftaler, der skaber balance og tryghed på boligområdet. Derfor har jeg også noteret, at der nu fra LA kommer beslutningsforslag, der rejser enkelte små delelementer i reguleringen af lovgivningen på området. Uagtet at jeg hellere havde set, at vi var flere borgerlige partier, der sad og kæmpede for at finde balancerne i forhandlingslokalet, når de store aftaler på området skal indgås, hilser jeg trods alt debatten velkommen. Jeg synes, det er godt, at vi får debatteret området. Hvad er hensigtsmæssigt? Hvad er rimeligt?

Når det så er sagt, er det også vigtigt for mig igen at understrege, at man – som LA gør med dette beslutningsforslag – vil kunne finde regulering for området, som man kan undre sig over, og som måske tilmed kan forekomme urimeligt. Det vil man kunne både fra lejernes side og udlejernes side, hvis det ikke ses i den store afvejning af balancer mellem lejernes ønsker og udlejernes ønsker og selvfølgelig den opgave, boliger skal løse; de skal danne ramme om trygge hjem. Personligt kan jeg sige, at jeg har kæmpet endog meget hårdt for, at den balance respekteres. Det mener jeg er bedst for såvel lejerne som udlejerne, altså at der ikke går blokpolitik i den.

Det bringer mig til huslejenævnene. I Venstre er vi optaget af, at der er velfungerende huslejenævn, og at sagsbehandlingstiderne holdes nede. Det er ikke nyt. Huslejenævnet skal være den hurtige og effektive vej til at få løst konflikter. Det er til gavn for lejerne, og det er til gavn for udlejerne – dem, der overholder aftaler, regler og lovgivning. At kunne få løst tvister hurtigt er med til at give os et lejeboligmarked med større tryghed. Så selv om vi ikke kan støtte LA's forslag, ændrer det ikke på, at vi gerne ser på forbedringer af vores huslejenævn og den dertil knyttede regulering.

Det skal nævnes, at Liberal Alliances forslag mangler finansiering. Det skriver forslagsstillerne da også selv. Det betyder, at hvis vi fjerner gebyret uden at kompensere økonomisk, må det formodes at få konsekvenser for sagsbehandlingen i landets huslejenævn. Bl.a. derfor kan Venstre ikke stemme for beslutningsforslaget, som det ligger. Det ændrer dog ikke på, at Venstre gerne drøfter problemstillingen videre med respekt for balancen mellem lejer og udlejer. Tak for ordet.

Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Det er jo glædeligt, at Venstre er villige til at kigge på det her trods alt. Det er vi rigtig, rigtig glade for i Liberal Alliance.

Jeg vil gerne starte med at anholde, at Liberal Alliance overhovedet ikke er med i noget boligpolitisk. Vi har trods alt haft en boligminister, så vi er da med i en hel del. Jeg har også engageret mig i alt det boligpolitiske, jeg kan, i hvert fald i den tid, jeg har siddet herinde. Men mit spørgsmål til ordføreren er, om ordføreren ikke kan se, at det her jo egentlig ikke har så meget at gøre med en balance mellem lejere og udlejere, for både LLO og EjendomDanmark synes, at det her er lidt underligt. Det har vel grundlæggende noget at gøre med, om det er retfærdigt, at man kan blive idømt en bøde i første instans, anke dommen til anden instans og så få at vide, at den bøde faktisk ikke er givet på et korrekt grundlag, så man bliver ligesom frifundet helt eller delvis, men straffen, altså bøden, bliver stadig væk fastholdt højere oppe i systemet. Det er da mærkværdigt, at vi skal finansiere vores huslejenævnssystem, som er vigtigt, på sådan et grundlag.

Ordføreren.

Nu tror jeg ikke, jeg sagde, at LA ikke har holdninger til boligpolitik. Jeg sagde bare, at I ikke har været med i de store aftaler på området og de kompromiser, man er nødt til at indgå, hvis man gerne vil prøve at lande noget et sted mellem den ene blok og den anden blok. Så det var sådan set det, jeg sagde.

Jeg vil igen sige, at det her handler om, at vi skal finde nogle balancer på det her område. Jeg sad jo og var med i hele det forløb omkring sammenskrivningen af lejelovgivningen, og derfor ved jeg, at der også var to andre torne, jeg kunne få øje på i lovgivningen. Og som jeg også står og siger i min tale, vil man kunne det fra begge sider i salen på det her område. Der blev faktisk debatteret og diskuteret med både lejerorganisationerne og udlejerorganisationerne i rigtig lang tid på det her område. Derfor synes jeg – uagtet at jeg som sagt faktisk byder det velkommen, at vi har de her debatter, for jeg synes, de er vigtige, og jeg synes, det er rart, at der er et borgerligt parti ud over Venstre, der har lyst til at byde ind på det her område – at vi også er nødt til at forstå, at det her handler om balancer.

Hr. Carl Andersen.

Så vil jeg bare gerne have, at ordføreren på vegne af Venstre forklarer, hvad det rimelige er i, at man skal betale et strafgebyr i en sag, hvor man har fået boligrettens ord for, at man ikke har gjort noget forkert.

Ordføreren.

Det er, som om ordføreren ikke vil høre, hvad det er, jeg står og siger, nemlig at der er ting i den her lovgivning, som er svære, og som har været store kameler for begge sider at skulle sluge, og hvor man gerne havde set det anderledes, både når man spørger udlejerne, og når man spørger lejerne. Så derfor handler det her om det kompromis, der kunne findes.

Men så er jeg også nødt til at sige, at der mangler finansiering i det her forslag. Det er ikke, fordi jeg vil lægge det hele på det, for så stort er beløbet trods alt heller ikke, men jeg siger bare, at der jo er flere ting i det her, og der synes jeg godt at man kunne have skrevet fra forslagsstillernes side: Vi vil finansiere det på den og den måde.

Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Det er bare et interessespørgsmål: Hvor meget vurderer man at det vil koste? Jeg synes jo egentlig, da jeg læste forslaget, som jeg synes er et godt forslag, at det vel ikke kan koste så meget, at der er nogle, som skal returnere et gebyr, man så ikke skal betale alligevel. Er vi ikke ude i, at det simpelt hen må være småpenge, der er tale om?

Ordføreren.

Det kommer jo an på, om ordføreren ser det som småpenge i forhold til statens finanser eller ser det som småpenge i forhold til de kommuner, der sidder og betaler huslejenævnet.

Spørgeren.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, om regeringen har undersøgt, hvad det vil koste. Jeg spørger egentlig af oprigtig interesse, for jeg ved ikke, hvor meget det vil koste. Det kunne jo være, har man havde undersøgt det i regeringen.

Ordføreren.

Det er selvfølgelig noget af det, jeg har spurgt ind til, og derfor kender jeg også niveauet på det, men jeg synes jo egentlig, at det er ministeren, der skal svare på den slags. Det er ikke et kæmpe beløb. Men det er bare for at sige, at det jo er nok til, at det har betydning, hvis man ikke får de penge proppet ind i systemet. For at være helt ærlig vil jeg sige, at hvis det kun var beløbet, det handlede om – hvis det ikke også handlede om balancer – ville jeg faktisk synes, det var lidt nemmere. Derfor tror jeg, det er nødt til at være en del af en større diskussion af, hvordan vi gør de her ting.

Dermed tak til Venstres ordfører. Næste ordfører er fra Danmarksdemokraterne, fru Charlotte Munch.

Tak, og tak for ordet. Vores ordfører på området, Kristian Bøgsted, er desværre blevet forhindret, og derfor har jeg fået æren af at læse hans tale op for jer i dag.

I Danmarksdemokraterne finder vi det urimeligt, at borgere og virksomheder skal betale et strafgebyr i sager, hvor det efterfølgende viser sig, at de har haft ret. Vi værner om borgernes retssikkerhed og ønsker en retfærdig behandling i offentlige instanser. Forslaget bidrager til at rette op på en praksis, som risikerer at virke præventivt over for lovlydige borgere, der ønsker at gøre brug af deres retssystem. Med det kan jeg sige, at vi støtter forslaget.

Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance, i sidste sekund.

Knappen reagerede ikke lige, sådan er det med edb sidst på ugen.

Jeg vil bare sige tusind tak for opbakningen til forslaget, og så vil jeg spørge Danmarksdemokraternes ordfører, om Danmarksdemokraterne ikke synes, at der er noget grundlæggende i vejen med vores boligretssystem, hvis det er rigtigt, hvad vi hører fra regeringspartiernes ordførere, at finansieringen af det nærmest bygger på, at folk, som har fået at vide, at de ikke har gjort noget forkert, alligevel betaler deres strafgebyr. Det er da en uholdbar metode. Det vil jeg høre ordførerens holdning til.

Ordføreren.

Ja, det er vi fuldstændig enige i, og det er jo også derfor, at vi netop bakker op om det her forslag, som vi i øvrigt synes er rigtig godt.

Der er ikke flere kommentarer. Dermed tak til Danmarksdemokraterne og fru Charlotte Munch. Nu går vi til Socialistisk Folkeparti og hr. Sigurd Agersnap.

Tak for ordet, formand, og tak til Liberal Alliance for at sætte huslejenævnene på dagsordenen. Der blev i 2022 lavet en ganske fin rapport om, hvordan huslejenævnene kunne styrkes, både lejere og udlejere var involveret, og man var enige om, at huslejenævnene skulle fungere bedre. Man var ikke enige om alle konkrete forslag, men en stor del af dem var man enige om. Der er for mange afgørelser i dag, som ikke er enslydende på tværs af kommuner. Der er for lange sagsbehandlingstider, det er for svært at sammenligne huslejerne i sammenlignelige lejemål, og der er brug for et løft af både kvaliteten og også af aflønningen i nævnene.

Vi har i SF kaldt på, at den rapport blev fundet frem fra gemmerne ovre i Social- og Boligministeriet, og at vi fik gjort noget ved det. Det er vi stadig rimelig utålmodige i forhold til. Beslutningsforslaget her handler så om et delelement i den rapport og det element, om det er rimeligt, at en udlejer skal betale et strafgebyr, hvis huslejenævnets afgørelse senere bliver ændret i boligretten. Det er jeg egentlig enig med forslagsstillerne i at det ikke er. Vi er i SF grundlæggende optaget af at sikre både lejeres og udlejeres retssikkerhed. Det er urimeligt at skulle betale den slags bøder i form af et strafgebyr, hvis det efterfølgende viser sig, at sagen ikke havde det samme udfald, som den havde i huslejenævnet. Derfor er vi egentlig positive over for substansen i forslaget.

Men, og der er et vigtigt men, og det er, at i SF mener vi, at man bør kigge på huslejenævnene samlet. Der er rigtig mange gode forslag til at forbedre huslejenævnenes rolle og funktion, og sagen her er et delelement og et symptom på et større problem, nemlig at huslejenævnene og kvaliteten skal løftes. Rapporten om huslejenævnenes organisering fra 2022 dokumenterer det sort på hvidt, og den viser både store forskelle i praksis og i sagsbehandlingstider, men også, at der grundlæggende er behov og grundlag for en modernisering. Den peger på – for at nævne et par eksempler – oprettelsen af landsdækkende ankenævn, centralisering af sagsbehandling, kompetenceudvikling og muligheden for at gøre, så nævnsafgørelser kan tvangsfuldbyrdes uden at skulle forbi boligretten. Det er forslag, vi i SF er ret positive over for at kigge på.

Derfor vil jeg gerne sige tak til Liberal Alliance for at fremsætte forslaget. Vi mener både, at det er relevant og en korrekt betragtning, men vi mener, at vejen frem er at få landet en betænkning, som kigger på det samlede huslejenævn, og hvad vi kan gøre. Det seneste, jeg har modtaget, om rapporten fra 2022 er en ny rapport, der genoptrykker de samme afgørelser, og det er på tide, at vi politisk også begynder at sige, at nu skal der faktisk gøres noget for at løfte området. Så vi er positive over for forslaget med det udgangspunkt, at det bør være starten på en bredere indsats, og at det selvfølgelig skal finansieres – selv om jeg ikke kender det korrekte tal, men det er et forholdsvis lille beløb, vi snakker om her; det må kunne findes, enten i ministeriet eller i forbindelse med en udvalgsbehandling – og at vi i Folketinget og regeringen tager ansvar for faktisk at få løftet kvaliteten af huslejenævnene og får gjort noget nu. Tak for ordet.

Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Tak for et godt indlæg fra hr. Sigurd Agersnap. Liberal Alliance vil også gerne stemme i, at vi også meget gerne vil forhandle om de samlede huslejenævn, fordi der er store problemer derude. De har faktisk ventet i lang tid, og det er til gene for både lejere og udlejere, at tingene ikke fungerer optimalt i dag. Så det arbejde vil vi gerne hjælpe med at presse på for. Og så vil jeg også gerne sige tusind tak for den positive indstilling til forslaget her, og jeg ser egentlig bare frem til udvalgsarbejdet sammen med SF.

Ordføreren.

Selv tak, det er jeg enig i.

Så er der ikke flere spørgsmål til Socialistisk Folkepartis ordfører. Næste ordfører på talerstolen er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. I Danmark skal der jo være en balance mellem rettigheder og pligter, og det gælder jo også på boligmarkedet, hvor lejere skal beskyttes mod urimelige forhold, og hvor udlejere også skal kunne regne med, at retssikkerheden gælder for dem. Det handler om ordentlighed, og det handler også om, at man skal kunne have tillid til systemet for begge parter. I dag ser vi altså en praksis, hvor den her balance er skæv. Det kan godt være, at flere ordførere har kaldt det her for et lille forslag, men jeg er meget enig, når Liberal Alliance siger, at det jo er et principielt forslag.

Udlejere kan få et strafgebyr fra huslejenævnet, hvis nævnet giver lejeren fuldt medhold, og det er jo rimeligt. Men hvad så, når sagen bliver anket til boligretten, og boligretten senere ændrer afgørelsen, så lejeren altså ikke længere har fået fuldt medhold, men man stadig har betalt strafgebyret, også selv om årsagen til strafgebyret er bortfaldet? Det er jo ikke rimeligt, for man skal jo ikke straffes for en afgørelse, som viser sig at være forkert. Som retsordfører plejer jeg egentlig til daglig at fremhæve, at det jo er en grundpille i vores retssamfund, at straf kræver skyld, og man kan altså ikke tale om skyld, hvis man får medhold i boligretten, og det må være sund fornuft.

Udlejere skal naturligvis følge loven, og dem, der spekulerer i urimelige huslejer, skal mødes med konsekvens – det er vi helt enige i. Det er slet ikke det, det her beslutningsforslag handler om. Men vi skal jo ikke straffe udlejere, som ender med at have retten på deres side. Derfor støtter vi forslaget om, at strafgebyret i huslejenævnet skal bortfalde, hvis sagen efterfølgende ændres i boligretten.

Så synes jeg, det har været en lidt mærkelig debat at følge, og ærlig talt forstår jeg ikke, hvorfor regeringen ikke bakker op. Jeg kunne forstå, at det var noget med, at der skulle være nogle balancer; jeg forstod ikke rigtig, hvad det var for nogle balancer, som var nødvendige. Det her er en lille sag, det er principielt, og det vurderes at koste meget, meget få penge, hvis nogen overhovedet. Hvis man ikke ønsker at bakke det her eksakte beslutningsforslag op, og det synes jeg ellers at man skulle, så håber jeg da, at vi kan blive indkaldt til en forhandling – det er der flere ordførere, som også har efterspurgt – sådan at vi kan gøre op med den her praksis og sikre bedre retfærdighed for udlejerne.

Fru Heidi Bank, Venstre.

Tak for det. Nu kan jeg jo ikke gøre for, boligordføreren ikke har spurgt sin formand, som jo sad i den her periode, hvor nogle af de her store drøftelser på området pågik, og har kendskab til den historik, der ligger bag. Men som jeg står og siger på talerstolen, handler det her om balancer i lovgivningen, for når man giver noget et sted, skal man også give noget et andet sted; når man strammer noget det ene sted, skal man også stramme noget det andet sted. Så der er nogle balancer i det her. Mit spørgsmål til ordføreren er om den her finansiering, der skal til. Hvor peger Det Konservative Folkeparti på, at den skal ligge?

Ordføreren.

I udgangspunktet er der jo ikke nogen fra regeringen, der har formået at godtgøre, at det her overhovedet vil koste noget. Tværtimod synes jeg da, at jeg hørte, at hvis det koster noget, er det meget lidt, og derfor synes jeg da, at det ligger lige til højreskøjten at få undersøgt, hvad det koster, og om man kan ændre det her. Jeg køber ikke den med balancerne, for der er jo partier både på venstrefløjen og på højrefløjen, som ser, at det her er en åbenlys uretfærdighed. Er vi ikke sat i verden som politikere, og er det ikke en af vores opgaver her i Folketingssalen at gøre op med åbenlys uretfærdighed? Det synes jeg da det er.

Fru Heidi Bank.

Jeg hører det sådan på ordføreren, at fordi man ikke ved, hvad det koster, så ved man ikke, om man vil stemme for eller ikke stemme for. Altså, vil man stemme for noget, hvor man ikke ved, hvad det koster? For det er jo netop ikke påpeget i det her forslag, hvad det reelt koster.

Ordføreren.

Det står jo meget konkret i forslaget, at det vurderes ikke at have nogen nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. Det er jo det, vi har lagt til grund, når vi har diskuteret det i vores folketingsgruppe, hvilket jo også involverer de ordførere, som tidligere har siddet på boligområdet. Når regeringen så ovenikøbet ikke engang kan godtgøre, hvad det så eventuelt vil koste, hvis ikke det har nogen nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser, så må vi jo lægge det her til grund. Så ja, vi bakker op om det her beslutningsforslag. Vi lægger det til grund, som står i teksten, og så håber jeg da, at regeringen indkalder til forhandlinger, hvis de også synes, at det er en åbenlys uretfærdighed og gerne vil se, at man kan ændre det i fællesskab.

Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Tak for en god tale, og tak for opbakningen til forslaget. Jeg er helt enig med ordføreren i, at det her er et grundlæggende spørgsmål om, hvad der er ret og rimeligt, og om retsprincipper. Altså, skal du kunne straffes for noget, hvor du bliver kendt uskyldig?

Vi cirkulerer meget omkring omkostninger, og jeg skal være den første til at sende et spørgsmål til ministeren om, hvad det her præcis kommer til at koste. Men uanset omkostningen vil jeg egentlig gerne have ordførerens kommentar til, om det ikke er grundlæggende forkert, hvis det viser sig, at vores boligretssystem er finansieret afgørende af, at folk, der ikke har gjort noget forkert, skal betale et strafgebyr. Altså, så skal der i hvert fald indkaldes til nogle fornyede forhandlinger – gerne om det samlede huslejenævns system. Men det er det konkrete spørgsmål.

Ordføreren.

Det er jo i hvert fald i ikke de præmisser, man tidligere har indgået politiske aftaler på, så det vil jo forrykke diskussionen til en helt anden diskussion, nemlig om det virkelig kan være sådan, at uretfærdighed er en medvirkende finansieringskilde. Det synspunkt tror jeg da ingen partier i Folketinget kan stå på, heller ikke regeringen. Jeg tror, det bliver spændende at følge de spørgsmål, som bliver stillet. Jeg har bare ikke hørt fra nogen af regeringspartierne, at der skulle være tale om økonomi, som måtte være ud over det, der benævnes i forslaget, nemlig om det har nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser. Det er derfor også en cadeau til forslagsstillerne for at have skruet et godt politisk forslag sammen.

Tak til Det Konservative Folkeparti. Så går vi videre i ordførerrækken til Alternativet og fru Karin Liltorp.

Tak til Liberal Alliance for at fremsætte forslaget og for at sætte fokus på den her problemstilling. Retssikkerhed handler om, at borgeren kan stole på, at lovgivning og retspraksis er rimelig, forudsigelig og retfærdig. Men retssikkerhed gælder selvfølgelig ikke kun for udlejere, den gælder også for lejere. Derfor må vi sikre, at begge parters interesser varetages på en måde, der skaber tryghed og stabilitet på boligmarkedet.

I dag skal en udlejer betale strafgebyr til huslejenævnet, hvis lejeren får fuldt medhold i en sag. Dette gebyr er tænkt som en præventiv funktion, der skal afholde udlejeren fra at føre unødvendige eller svage sager og sikre en vis disciplin på markedet. Det styrker lejerens retsstilling i et ofte ulige magtforhold mellem lejer og udlejer.

Med det nuværende forslag lægges der op til, at udlejere helt fritages for gebyret, hvis de senere får helt eller delvis medhold i boligretten. På overfladen kan det synes meget rimeligt, men Alternativet vil gerne pege på nogle principielle udfordringer.

For det første risikerer vi at undergrave den præventive effekt af gebyret. Huslejenævnene er oprettet som en hurtig og billig måde at løse tvister mellem lejere og udlejere på uden lange retssager. Hvis gebyret fjernes eller gøres betinget af boligrettens afgørelse, risikerer vi at se flere sager blive trukket videre i systemet, og det vil belaste både lejere og udlejere og retssystemet.

For det andet er der et retssikkerhedsprincip, der handler om retskraft, det vil sige, at en afgørelse har virkning, indtil den ændres. Huslejenævnets afgørelser skal have vægt og konsekvens, hvis vi skal opretholde tilliden til nævnets funktion. Hvis man kan ignorere konsekvenserne af nævnets afgørelse, i forventning om at boligretten måske ændrer den, udhules nævnets autoritet.

For det tredje må vi huske på, at lighedsgrundsætningen: at alle parter skal behandles ens og have lige adgang til retfærdighed, er et af vores fundamentale principper. Lejeren er desværre ofte den svage part i lejeforholdet, og gebyret er en af de få mekanismer, der understøtter denne balance. Hvis vi fjerner den uden at sikre tilsvarende værn for lejere, svækkes ligheden.

Alternativet er derfor lidt bekymret for at ændre i den balance. Hvis vi virkelig ønsker at styrke retssikkerheden for alle parter, vil vi hellere fokusere på at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden i huslejenævnets afgørelser. Vi kunne også se på, hvordan vi kan sikre hurtigere og mere smidig ankesystemer, så både lejere og udlejere oplever en fair proces.

Afslutningsvis vil jeg sige, at Alternativet anerkender intentionen om at styrke retssikkerheden, men vi mener, at dette forslag risikerer at forrykke balancen mellem lejer og udlejer. Det betyder ikke, at vi blankt vil afvise det, for vi synes, det er et område, der er relevant at kigge videre på; men indtil videre tillader vi os at stille os som uafklarede i forhold til det endelige beslutningsforslag.

Hr. Carl Andersen, Liberal Alliance.

Tak for en god og velargumenteret tale og for at give noget luft til at finde ud af, hvor Alternativet skal lægge sig. Det er jo altid dejligt. Så kan man have nogle politiske debatter. Jeg vil spørge ind til, at ordføreren siger, at det kan udhule huslejenævnets beslutningskraft, hvis boligretten kan omgøre det. Der er jo ikke sådan, at byrettens domme bliver udhulet af, at landsretten nogle gange omgør sager. Så hovedspørgsmålet til ordføreren fra min stol er, om det ikke grundlæggende er forkert, at man skal betale strafgebyr for en overtrædelse, som man får rettens ord for at man ikke har begået. Det er jo det, som forslaget går på. Og uanset hvad man har eller ikke har af balancer, synes jeg egentlig, det må være meget uideologisk at give godt svar på det.

Ordføreren.

Jeg kan jo kun anerkende, at det også ville støde mig, hvis jeg fik lov at betale et strafgebyr, når jeg bevisligt ikke havde gjort noget forkert. Det er derfor, jeg prøver at opliste dilemmaerne, og derfor også anerkender, at det er noget, vi har brug for at dykke mere ned i. Det, vi er bange for, er, at det et eller andet sted rykker balancen, så der er mange flere sager, der kommer helt til boligretten, i stedet for at vi fastholder, at det er huslejenævnets afgørelse, der som udgangspunkt er korrekt, så det ikke bliver sådan en, jeg vil ikke kalde det en sovepude, men en mulighed for at føre sagen videre, fordi man så tror på, at man får sine penge tilbage.

Spørgeren.

Min opfattelse af dansk erhvervsliv og udlejningssektoren generelt er, at ingen har interesse i lange sagsgange og i retssager. Begge parter vil gerne have tingene afklaret hurtigst muligt, og for de her typisk virksomheder, der ejer udlejningsejendomme, er det jo ikke nødvendigvis de 6.000 kr., der gør forskellen. Det er princippet i, om den dom, der nu engang er blevet afsagt, er fair eller unfair. Så jeg vil bare endnu en gang sige, at jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen og håber, at vi kan lande et sted, der er enighed om.

Ordføreren.

Jeg vil også glæde mig til udvalgsbehandlingen og håber på, at vi sammen kan kigge på nogle af de andre udfordringer, jeg har nævnt i det her beslutningsforslag, f.eks. at sørge for hurtige afgørelser og større gennemsigtighed, så vi faktisk alle sammen kan blive forvisset om, at vi har en ordentlig retspraksis.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance.

Mange tak, formand. Det forslag, som vi lige har debatteret, indledte jeg med at sige var ret uideologisk. Det var nemlig et forslag om at afskaffe strafgebyrer for udlejere ved underkendelse af huslejenævns afgørelser i Boligretten, fordi vi i Liberal Alliance grundlæggende synes, det er forkert, at man skal kunne straffes for en overtrædelse, man ikke har begået.

Det er jo sådan, som det desværre er i dag. Udlejer og lejer kommer op at toppes om noget med lejlighederne, man indbringer sagen til huslejenævnet, udlejer taber i huslejenævnet og skal betale strafgebyr, og så vælger udlejer at anke det til Boligretten, som er ankeinstansen, og her vinder udlejer, men strafgebyret skal stadig væk betales. Det synes vi er en grundlæggende uretfærdighed, og det er det, som vi ønsker at gøre op med dette forslag.

Det er et forslag, som er kommet til veje, fordi jeg har haft dialog både med EjendomDanmark og med Lejernes Landsorganisation, som egentlig også synes, at det her er en unfair praksis. Det er jo bl.a. nogle af de parter, som står for de balancer, som vi har talt så meget om i dag.

Noget af det, som der er blevet sat spørgsmålstegn ved, er finansieringen af forslaget. På baggrund af de dialoger, vi har haft, har vi opgjort, at det ikke er en nævneværdig konsekvens, men vi vil selvfølgelig stille spørgsmål til ministeren om, hvor mange penge landets huslejenævn får ind for at fastholde gebyrer til folk, der ikke har gjort noget forkert, og vi glæder os til at se størrelsen af det beløb.

Som jeg har forstået huslejenævnene, er de i dag også grundlæggende finansieret af sådan et hvile i sig selv-princip med gebyrer fra brugerne, og så skal vi jo ligesom finde ud af, hvordan vi opvejer det på en passende måde. Uanset hvad beløbet er, synes vi egentlig, det er en uskik, hvis vi har nogle huslejenævn, der i dag er finansieret af, at folk, der ikke har gjort noget som helst forkert, betaler strafgebyrer. Det har jeg faktisk svært ved at have ord for, altså hvor unfair det egentlig ville være, hvis jeg selv stod i den situation.

Med de ord glæder jeg mig til udvalgsbehandlingen. Allerede nu har vi jo har fået klarhed over nogle spørgsmål, vi i hvert fald skal have klarhed over. Så skal jeg hilse fra Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti, som desværre ikke kunne være her i dag, men de støtter også forslaget.

Fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Igen vil jeg sige tak for, at vi har debatten. Det synes jeg er rigtig godt. Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at det jo på mange måder er et meget uideologisk forslag. Det handler mere om rimelighedsbetragtninger. Derfor tænker jeg også, det handler om at finde nogle løsninger på det her.

Så mit spørgsmål til ordføreren er i forhold til den her finansieringsdel. Kunne ordføreren forestille sig, at man lagde den manglende finansiering over på det gebyr, der i dag allerede bliver betalt sådan set, sådan at man bare forhøjer det?

Ordføreren.

Ja, det kunne vi sagtens. Jeg har ikke det samlede overblik lige heroppe omkring alle de gebyrer og satser, der er i de danske huslejenævn, men det, som vi lægger op til, er en provenuneutral omlægning inde i systemet. Det kunne sagtens være en forhøjelse af straffen for dem, der så faktisk har gjort noget forkert, hvis det er det. Det er ikke noget, jeg vil lægge mig fast på her, men det er jeg bestemt ikke afvisende over for.

Spørgeren.

Det synes jeg faktisk var rigtig klar tale, og det håber jeg er det, der gør, at man kan komme ind i en konstruktiv løsning af det her. Så, synes jeg, har vi i hvert fald også fået det udbytte af debatten i dag. Tak for det.

Ordføreren.

Ja. Det har jo aldrig været intentionen med det her forslag, at vi skulle debattere plus minus 50.000 kr., som jeg tror måske er lejet på landsplan for nogle strafgebyrer, der bliver tilbagebetalt; det er mere den principielle stillingtagen til det her.

Derfor ærgrer det mig lidt, at debatten har været så meget om hjørner frem for essens af det her forslag. Så det er godt, at der kunne komme lidt essens her i spørgsmål og svar-omgangen til sidst.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.