Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 130:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en 18-årsaldersgrænse for solariebrug.

Af Per Larsen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 26.02.2025).

Værsgo for en begrundelse for forslaget.

Tak for det, formand. I dag er der jo ingen aldersbegrænsning ved brug af solarier i Danmark, selv om forskningen klart viser, at det er farligere for børn og unge, end det er for voksne. Unge, der går i solarium, har 60 pct. øget risiko for at få modermærkekræft, og cirka en ud af ti tilfælde af modermærkekræft i Danmark kan tilskrives solariebrug. Ja, man kan rent faktisk tage sine børn med i et kommercielt solarium med nye rør, hvis man har lyst, eller børnene kan selv finde vej ind under det blå lys, selv om det kan ende med hudkræft.

Vi vil ikke blande os i, hvad voksne, myndige mennesker tager af beslutninger, men vi synes bestemt, at vi skal skåne børnene. Den nuværende solarielovgivning blev indført i 2014 som følge af et EU-direktiv, hvor man stillede krav om synlige advarselsplakater i solariecentrene og regulering af strålingsniveauet. Men når vi kan se, at specielt unge piger går i solarium, er det på sin plads at skifte advarselsplakaterne ud med en 18-årsaldersgrænse.

Der dør ca. 275 danskere af modermærkekræft hvert år. Et ud af ti tilfælde kan relateres til brug af solarium. Modermærkekræft er den kræftform, der hyppigst rammer unge under 35 år, og forskningen viser, at solariebrug udgør en særlig risiko for unge, så derfor bør vi selvfølgelig indføre en 18-årsaldersgrænse, ligesom man har i andre lande. Tak.

Tak til ordføreren for begrundelsen.

Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler her et beslutningsforslag fremsat af Det Konservative Folkeparti om at indføre en 18-årsgrænse for brug af solarier. Først og fremmest også tak til hr. Per Larsen for at fremsætte forslaget på vegne af Det Konservative Folkeparti. Jeg tror, at jeg bare vil starte med understrege, at det synes regeringen sådan set lyder som rigtig god idé.

Solariebrug øger risikoen for både almindelig hudkræft og modermærkekræft markant, og solariebrug er særlig farligt, når vi snakker børn og unge. Risikoen for at få modermærkekræft stiger, hver gang man går i solarie, og hvis man starter med at bruge solarie som ung, øges risikoen også markant. Det skyldes bl.a., at skaderne fra uv-strålingen har længere tid til at udvikle sig til kræft senere i livet. Sagt helt kort er solarier ikke for børn.

For nogle af jer lyder de ord måske bekendt. Det skyldes måske, at jeg i fredags stod på Sjællands Universitetshospital i Køge med regeringens udspil til den nye kræftplan V i hånden. Her præsenterede jeg den største kræftplan til dato målt i kroner og øre. Har man læst udspillet, er man formentlig også stødt på de ord, som jeg indledte med her i dag. For med kræftplanen sætter vi nemlig ind med styrket forebyggelse, særlig når vi taler vores børn og unge, og en 18-årsaldersgrænse for solariebrug er et blandt flere initiativer. Helt konkret står der i udspillet:

»Regeringen ønsker at sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og unge. Derfor vil regeringen indføre en aldersgrænse på 18 år for brug af solarie for at beskytte børn og unge mod solariernes skadevirkninger.«

Så som I nok kan høre, er regeringen altså fuldstændig enig i det, der er intentionen her i B 130, som vi behandler her i Folketinget. Når det så er sagt, er jeg også opmærksom på, at vi behandler et forslag, som jo alt andet lige også har nogle konsekvenser for erhvervslivet og de erhvervsdrivende, og det kræver selvfølgelig, at vi, når vi sidder og arbejder med ny lovgivning, også tænker os ordentligt om og i øvrigt tilrettelægger en god lovproces, i respekt for at erhvervslivet også skal have mulighed for at forholde sig til ændringerne.

Jeg synes, at noget af det, der også er vigtigt, handler om at få fokus på at afdække, hvordan vi sikrer, at en aldersgrænse mest hensigtsmæssigt kan håndhæves. Hvorfor? Fordi de fleste solarier i dag er ubemandede. Derudover mener jeg også, at vi bør give solarieloven et kvalitetstjek, fordi den efterhånden har rigtig mange år på bagen og trænger til en opdatering. Det er også derfor, at det er regeringens opfattelse, at det måske er sådan lige lovlig optimistisk. Det er jo godt at være utålmodig, når man fremsætter beslutningsforslag, men at vi skal kunne være færdige med det lovforslag inden den 1. december i år, tror jeg ikke vi kan nå, hvis vi også skal sørge for en ordentlig proces. Til gengæld vil jeg gerne sende et klart signal om, at vores ambition er, at vi kan fremsætte et lovforslag i første halvår af 2026.

Vi har i øvrigt møde i den politiske taskforce for kræft her i næste uge, hvor jeg har inviteret alle Folketingets partier, og hvor det her jo er et blandt flere initiativer, som jeg også ser frem til at drøfte nærmere med partierne og ordførerne i forhold til at få tilrettelagt en hensigtsmæssig proces omkring det. Så vi vil foreslå de partier, der måtte overveje gerne at ville støtte beslutningsforslaget fra Det Konservative Folkeparti, at vi måske kan samles om at få formuleret en fælles beretning eller tilsvarende i forhold til at sikre, at vi kommer videre med det her og også med en tidsplan, hvor vi kan sørge for at få kommet hele vejen rundt og dermed også realisere det forslag, som vi selv har i vores nye kræftplan V. Tak for ordet.

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det var bare for at anerkende, at regeringen også har taget det med i kræftplan V. For jeg synes, at det er et superfornuftigt forslag, selvfølgelig, og det er også fornuftigt, at der kommer noget forebyggelse med ind i kræftplanen. Så tak for det.

Det nævnes, at der er et problem i forhold til det her med at håndhæve det, i og med at de der kommercielle solariebutikker typisk er ubemandede. Men det er jo sådan, at der rent faktisk er forskellige elektroniske muligheder. På samme måde, som man bruger sit sygesikringsbevis, når man går ind på biblioteket mange steder, så er der jo altså nogle muligheder, som jeg synes er oplagte at tage i anvendelse, når nu kræftplanen bliver udmøntet og man får det ordentligt implementeret. Så jeg ser ikke det store problem i den mulighed for at håndhæve det.

Ministeren.

Tak til ordføreren. Fra min side vil jeg igen komme med en klar tilkendegivelse af, at vi også ser frem til at samarbejde med Det Konservative Folkeparti omkring det her. Altså, vi vil jo gerne, som jeg også nævnte i min indledende tale, som led i kræftplan V ikke alene fokusere på en 18-årsaldersgrænse, men rent faktisk også iværksætte et kvalitetstjek af solarieloven. For det er også nødvendigt. I den forbindelse skal vi jo også se på, hvordan en aldersgrænse mest hensigtsmæssigt kan håndhæves, eksempelvis ved brug af elektronisk aldersverificering, og det er noget af det, som jeg synes vi skal se nærmere på og også drøfte i kredsen af politiske partier, som gerne vil være med til at arbejde videre med et kommende lovforslag.

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så nu er det hr. Lasse Haugaard Pedersen, Socialdemokratiet.

Tidligere på ugen fik jeg en notifikation på min telefon. Jeg havde et 9 år gammelt minde, som Facebook gerne ville vise mig. Jeg ved ikke med jer, men jeg åbner altid de her minder, for det plejer at være en gensynets glæde med mit tidligere liv. Her var det nærmere et tilbageblik på den mørkeste tid i mit ungdomsliv, en påmindelse om livets skrøbelighed og min egen magtesløshed, og det var en skærende kontrast til ungdommens tro på sin egen udødelighed.

Billedet på min telefon viste min svigerfar og mig selv ventende på hospitalet. Vi ventede på min kæreste, som befandt sig i strålekælderen på OUH. Hun var kun lige fyldt 20 år og var på vej ind i eksamensperioden i 3. g. Hun var syg med kræft.

Vi var lige flyttet hjemmefra i vores første lejlighed i Bogense og klar til at tage hul på voksenlivet sammen – med en tro på, at vi kunne klare hele verden. Men sandheden er, at da diagnosen kom, kunne vi ikke engang klare os selv. Efter 2 operationer, 33 strålebehandlinger og adskillige indlæggelser blev hun rask. Studenterugen blev tilbragt i sygesengen på kræftafdelingen med studenterhuen på hovedet og et længselsfuldt blik vendt mod vinduet – mod friheden, hvor hendes klassekammerater fejrede deres eksamener.

Simone røg ikke cigaretter, og hun gik ikke i solarie. Jeg selv havde lært at ryge og lave brøkregning nogenlunde samtidig i skolen, og en stor del af min konfirmationsforberedelse tilbragte jeg i solariebåsen, så jeg kunne stå knivskarpt på billederne. Når kræften rammer, er det altid uretfærdigt, uanset om man har levet sit liv, som jeg gjorde, eller som Simone gjorde. Alle kan blive syge af kræft, men det er langtfra alle, som behøver at blive det. Vi er nemlig blevet virkelig gode til at behandle kræft i Danmark, men vi halter desværre stadig efter, når det kommer til forebyggelse. Og her kan vi gøre en politisk forskel.

I fredags fremlagde regeringen sin kræftplan V. Et af forslagene handler netop om solarier. Regeringen vil indføre en aldersgrænse på 18 år for brug af solarier for at beskytte børn og unge mod solariernes skadevirkninger. Dermed overrasker jeg nok heller ikke nogen ved at fortælle, at Socialdemokratiet er enige med forslagsstillerne i, at vi skal have en aldersgrænse, men jeg er alligevel glad for, at De Konservative har valgt at fremsætte forslaget.

Debatten i dag giver os nemlig lejlighed til endnu en gang at gentage argumenterne for, at det her er vigtigt. Mellem 30 og 50 pct. af alle kræfttilfælde kan forebygges – langtfra alle, men en stor del. Og flere i Danmark får kræft, når vi sammenligner os med vores nordiske naboer. Derfor har vi i de senere år taget en række skridt i forhold til tobak, nikotin og alkohol – med det fokus at beskytte børn og unge.

Derfor er det også oplagt, at vi nu kigger på solarierne. Vi ved, at der er en tæt sammenhæng mellem solariebrug og risiko for hudkræft og modermærkekræft. Vi ved også, at jo tidligere man starter med at gå i solarie, jo større er risikoen for kræft. Vi ved også, at modermærkekræft er den kræftform, der hyppigst rammer unge mennesker. Derfor er det også dybt bekymrende, at vi nu igen ser en stigning i antallet af unge, som bruger solarier, særlig blandt piger og kvinder. Flertallet af unge solariebrugere starter, før de fylder 18 år, og mange, før de fylder 14 år. Derfor er det uholdbart, at vi er et af de eneste lande i Vesteuropa, som endnu ikke har en aldersbegrænsning på 18 år.

Vi støtter regeringens ønske om et kvalitetstjek af solarieloven for at sikre mest mulig forbrugerbeskyttelse, ligesom vi ønsker en effektiv kontrol af, om de nuværende regler overholdes. Vi er også tilhængere af en model, som indeholder en elektronisk aldersverificering, sådan som regeringen lægger op til. Som indenrigs- og sundhedsministeren var inde på i sin tale, er det nok ikke realistisk, at lovforslaget kan blive fremsat inden den 1. december, men til gengæld håber vi på et bredt flertal her i Folketinget, som vil støtte op om lovforslaget, når det fremsættes – sådan at vi sammen kan tage endnu et skridt i kampen for at forebygge kræft, særlig for vores børn og unge.

Vi har talt med forslagsstillerne om at lande en fælles beretningstekst, netop fordi vi er enige i intentionen med forslaget. Og jeg har lovet at hilse fra mine kollegaer i Radikale Venstre, som ikke har haft mulighed for at være til behandlingen her i dag, og sige, at de er enige i den intention og på linje med det, som jeg har redegjort for her.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. Lasse Haugaard Pedersen, for en hjerteskærende tale med vægt på en voldsom problemstilling, der jo bliver italesat. Det er jo den kræftform, som oftest rammer unge, så det er et alvorligt problem, vi har at gøre med her. Og jeg vil selvfølgelig gerne anerkende Socialdemokratiet for også at have taget det standpunkt, at vi skal have en 18-årsaldersgrænse. Så tak for det.

Ordføreren.

Tusind tak til ordføreren og Det Konservative Folkeparti for også at sætte fokus på den her dagsorden og være med til at skubbe fremad. Det er fuldstændig afgørende, for alle kan som sagt blive ramt af kræft, men det er jo langtfra alle, der behøver at blive det. Rigtig meget kræft kan forebygges, og det har vi også et politisk ansvar for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Kræft er en sygdom, der stadig rammer alt for mange danskere, og derfor er jeg også glad for og stolt af, at vi lige har fremlagt en kræftplan V. En af de initiativer er også netop den her 18-årsgrænse i forhold til brug af solarie. Vi kan se, at der siden 2013 har været en stigning i andelen af unge, der bruger solarie, og faktisk startede to tredjedele af nuværende og tidligere solariebrugere, inden de fyldte 18 år. I den mere direkte ærgerlige ende af statistikken kan man konstatere, at op mod tre ud af fire tilfælde af modermærkekræft blandt unge under 30 år kan tilskrives solariebrug. Modermærkekræft er en særlig aggressiv kræftform, da den tidligt i forløbet kan sprede sig til andre væv og organer. Solarierelateret kræft er altså et alvorligt problem, som vi skal gøre, hvad vi kan, for at komme til livs.

Den mest skånsomme behandling af kræft fås jo selvsagt ved at forebygge kræften, så man undgår at få den i første omgang. Derfor skal vi også tage de rette forholdsregler, når det gælder brug af solarier. Vi ønsker ikke generelt at forbyde danskerne at tage i solarie, men som med f.eks. køb af alkohol og cigaretter synes vi, det er fornuftigt, at man er myndig, før man selv kan tilvælge et sådant produkt. Derfor er vi grundlæggende enige i beslutningsforslaget, så vi kan sikre gode vaner for de unge også helt fra barnsben.

Der er også sket en udvikling i de teknologiske muligheder. Det Konservative Folkeparti nævner selv i deres beslutningsforslag erfaringerne fra Norge i forhold til elektronisk verificering af alder i solcenteret, og det er også noget af det, der er sket. Ud over at vi kan se den her stigning i antallet af unge, der går i solarie, så er der også kommet nogle bedre muligheder i forhold til at lave en ubureaukratisk og smidig håndhævelse i solarierne, som jo oftest er ubemandede. Så der er også nogle bedre løsninger i forhold til den helt berettigede bekymring, der har været fra branchens side tidligere, i forhold til at indføre det her 18-årsforbud i forhold til håndhævelse, og hvordan man rent teknisk kunne gøre det.

Netop af den grund, altså også i forhold til hensynet til en branche, der skal høres, og at vi skal have tid til at komme hele vejen rundt i forhold til en ny lovgivning, så synes vi også, at det er lige lovlig hårdt at sige, at det skal være inden den 1. december, der bliver fremsat et nyt lovforslag. Så det er også derfor, vi i dag håber, at vi i udvalget kan blive enige om en beretning, så vi i samarbejde kan få fundet nogle nye gode løsninger på de her ting. Men tak til Det Konservative Folkeparti for at have sat fokus på problemstillingen, og vi ser frem til den fortsatte dialog omkring en god løsning på spørgsmålet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og også tak i forhold til det standpunkt, som Venstre så har taget i den her sammenhæng. Det er jo sådan, at man også havde drøftelserne tilbage i 2014, men der var der en problemstilling omkring det her med at håndhæve det, og der må man bare sige, at der er vi så kommet et skridt videre, fordi man godt elektronisk kan håndtere den problemstilling. Så bare tak og anerkendelse for, at I også har taget det samme standpunkt som os.

Ordføreren.

Tak for det.

Tak. Jeg ser ikke, at der er flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for et forslag, som vi – om ikke andet i hvert fald når vi nu får det dissekeret – kan tilslutte os intentionen med, for vi skal da hjælpe unge mennesker med at træffe fornuftige valg. Vi mener ikke i Danmarksdemokraterne, vi skal gøre det hverken ved at forbyde det eller lave forbud, for det, vi laver et forbud mod i dag, er jo faktisk ikke solariebrug. Det, vi laver et forbud mod, er, at solariecentrene må have unge mennesker under 18 år til at opholde sig i centrene. Sådan er ord jo så vigtige, når vi ser på tingene.

I Danmarksdemokraterne støtter vi bestemt op om alle tiltag, der kan hjælpe unge mennesker med at træffe gode valg. Jeg er bare ikke helt sikker på, at et forbud ville løse ret meget. Vi mener jo, at vi i forvejen på den ene side giver unge på ned til 15 år lov til ting uden forældrenes vidende med den ene hånd, og på den anden side mener vi ikke de er gamle nok til at vide, om de må gå i et solcenter. Der er en diskrepans, i forhold til hvornår vi synes de skal være frisatte til egne meninger og holdninger og valg, og hvornår de skal være underlagt forbud, fordi vi voksne ved meget bedre. Jeg tror ikke, vi med et forbud kommer til at forhindre så mange i at opholde sig inde i et solcenter, at det giver mening i forhold til kræftstatistikken. Det vigtige må jo være, om de bruger solariet.

Det skal altså være en ting, hvor vi som samfund fortæller om farerne ved det og forældrene træffer et voksent forældrevalg i en samtale med deres unge om, hvorvidt det er godt for dem at bruge solarie, ligesom vi faktisk også mener, at når nu 16-årige må købe alkohol, har forældrene også en forpligtigelse til at tage en snak med deres unge mennesker om, hvorvidt de skal forsøge at bruge deres hjerne som det næste gæringsapparat til at koge hjernen fuldstændig af med sprit, eller om de skal have et sundt og naturligt forhold til de ting, der nu engang findes i verden.

Derfor lyder det også mærkeligt, når f.eks. Venstre siger: Vi er imod, at man bruger solarier, men vi vil ikke have et forbud mod solarier. Endelig giver solariebrug jo kræft, og så skal vi forbyde solarier, eller også skal vi måske tage det sådan mere voksent og sige: Det er noget, unge mennesker skal have lov at forholde sig til i samarbejde med deres forældre. Det er det, der er vores problem.

Når det så er sagt, negligerer vi bestemt ikke, at der faktisk er forskning, der viser, at bruger du solarie tidligt, er der faktisk en endnu mere øget risiko. Lad os da tage det ned på en seriøs måde, lad os da informere både de unge og deres forældre om det, men et forbud er jeg altså ikke sikker på at der er ret mange der ønsker. For grænsen for, hvad vi skal have forbud for, er jo næsten uendelig, hvis vi som politikere skal bestemme, hvad der er sundt for et menneske. Det er både kedeligt og meget, meget fordomsfuldt at tro, at vi alle sammen ved, hvad der er bedst for alle. Det er det her måske en lille smule et udtryk for: Vi ved, hvad der er bedst for alle på trods af alle forudsætninger; forældrene ved ikke bedst; det gør politikerne. Det er vi bare dybt uenige i på det her område i Danmarksdemokraterne.

Men jeg kender hr. Per Larsen som en mand, som ikke gør det her for at genere Danmarksdemokraterne som udgangspunkt. Han gør det, fordi han har en oprigtig bekymring over, at han kan se, at der er en udvidet risiko for at få kræft af at bruge solarie i en ung alder. Det skal vi jo tage seriøst. Men vi skal ikke gøre det med forbud. Det er noget, der har sneget sig ind primært nok også under den her regering, at det hele helt skal være et forbud. Med en afgift eller et forbud ved jeg at alle socialdemokrater bliver glade.

Men der bliver jeg bare nødt til at sige: Der er også andre veje. Alle veje fører til Rom, og det er ikke alle sammen, der fører i fængsel. Lad os nu få løst det her på samme måde, hvor vi fortæller de unge mennesker om farerne ved solarier, og at vi også kan stille højere krav om bedre informationer i solcentrene. Men et forbud mod det vil alt andet lige også rejse det spørgsmål, hvorfor det skal være forbudt for dem under 18 år og ikke for dem over 18 år – hvis de så får kræft af det.

Der er nogle ting i det her forslag, der ikke giver mening. Det vigtigste er faktisk, at det, vi rent faktisk i dag skal tage beslutning om, er, om 15-årige må opholde sig i solcentre, og det synes vi da at de skal have lov til. Hvis deres mor var gået i et solcenter, ville jeg da synes, at det var synd, hvis de unge mennesker skulle stå ude i regnen samtidig med.

Vi ser frem til, hvad regeringen kommer med på det her område, for vi tager selvfølgelig ned, at regeringen ikke som udgangspunkt er onde mennesker. Vi er sikre på, at de tager det på bedste beskub med at løse en problemstilling. Vi håber ikke, det bliver som et forbud; vi håber, det bliver som en meget, meget markant indsats for at gøre unge mennesker klogere på, hvad der er godt også på den lange bane. Jeg ved, at unge mennesker i forvejen synes, at alle over 25 år gider man ikke høre på, for så langt ud i fremtiden kan man ikke se. Og det er jo vores forpligtigelse som samfund at fortælle, at de valg, du træffer som 15-, 16-, 17- eller 18-årig, potentielt kan være nogle, der påvirker dig senere. Men det kan manglende brug af solcreme jo også, og der kommer vi altså heller ikke til at gå ind for, at der laves et påbud om, at alle skal bruge solcreme efter den 1. april. Tak for ordet.

Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren for en fin tale. Jeg synes sådan set, at det er rigtig fornuftigt, hvis forældrene tager en snak med deres børn om, hvad der er fornuftigt, og hvad der er mindre fornuftigt. Det ene udelukker jo ikke det andet. På den måde kan man jo sige, at hvis man laver et forbud og forældrene samtidig sørger for at tage en snak med de unge, er vi nærmest helgarderet. Og det er rigtig fint.

Men der var lige en lille vildfarelse i ordførerens tale, for det er jo rent faktisk sådan ifølge de officielle tal, at 64 pct. af danskerne er enige i, at det er hensigtsmæssigt med en 18-års aldersgrænse. Hvis man spørger de unge selv – der har man kigget på de 15-25-årige – er der rent faktisk 76 pct. af dem, der synes, at det er hensigtsmæssigt med en 18-års aldersgrænse. Så jeg tror ikke, det er sådan, at der bliver de store demonstrationer i gaderne, fordi vi laver et forbud. Tak.

Ordføreren.

Jeg regnede heller ikke med, at jeg ville blive ramt af kasteskyts eller lignende, når jeg går hjem i dag, fordi jeg siger, at jeg er imod et forbud mod solariebrug. Det regnede jeg ikke med.

Men det er alligevel påfaldende, at Konservative vil lovgive om noget, som 75 pct. allerede er enige i er tåbeligt at bruge. Så var det da bedre at underbygge, at den holdning, der er blandt de 75 pct., er en god holdning at have. Jeg ved fra mig selv, at man er sådan lidt letpåvirkelig i forhold til gruppepres som ung, og jeg er sikker på, at det havde virket, hvis 75 pct. i min klasse havde sagt: Kim, du tager for meget sol, det er usundt for dig, det skal du ikke. Hvis jeg var blevet udsat for en lille smule sådan sund nudging, tror jeg man kalder det på nudansk, så havde jeg slet ikke haft behov for et forbud.

Men forældrene har jo slet ikke brug for diskussionen, hr. Per Larsen, hvis der kommer en stor lovhammer ned over dem. Og det er jo det, jeg mener. Det skal være forældrenes ansvar at træffe gode valg i samarbejde med deres børn og i sidste ende også forbyde ting. Det behøver altså ikke være regeringen, der forbyder ting; det kan far og mor faktisk også godt gøre.

Spørgeren.

Dengang jeg fremsætte forslaget, var der selvfølgelig journalister, som dvælede lidt ved det. De har så interviewet et par unge piger på 13-14 år, og de var i hvert fald sikre på, at de nok skulle komme ind i det solarie under alle omstændigheder. Så der er selvfølgelig noget der, hvor de unge selv tager affære, og hvis de har et inderligt ønske om det, så tænker jeg da også godt at de måske på en eller anden måde kan komme derind. Men jeg er sikker på, at det, at forældrene ved, at der er en 18-års aldersgrænse, vil gøre det nemmere for dem at håndhæve det, fordi det så er sådan, at der er lovgivning på området. Tak.

Ordføreren.

Nu har jeg jo ikke børn selv, men jeg tror aldrig nogen sinde, at jeg har læst i en manual til forældre, at det altid skal være nemt at være forældre, og at det er politikerne, der skal sørge for, at det er nemmere at være forældre. Et eller andet sted håber jeg da, at forældrene er deres opgave voksen nok til at sige: Det her er ikke sundt for dig, bette pige, så du skal ikke i solarie; det skal du ikke, og det bestemmer far. Jeg ved ikke, hvordan unge mennesker i dag har det, men jeg kan garantere for, at dengang jeg var teenager, var jeg noget mere bange for min far, end jeg var for Poul Schlüter, der var statsminister dengang.

Således informeret. Hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for talen. Nu var der jo noget af det, der blev sagt, der var henvendt til Venstre. Nu er det sådan, at vi bestemt ikke er et parti, der tager det let at indføre forbud, men der er jo nogle steder, hvor vi har en myndighedsgrænse på 18 år, hvor vi som samfund har taget ansvar, når det gælder aldersgrænse for hård spiritus, det gælder, hvornår du må gå i byen og købe alkohol, det gælder i forhold til at købe cigaretter, og det gælder så også på det her område, fordi der er klar evidens for, at det er særlig skadeligt for unge. Derfor har vi efter seriøse overvejelser sagt, at det her er et af de områder, hvor det er fornuftigt, at vi beskytter nogle unge mennesker, som så kan træffe en anden beslutning, når de er myndige, som vi gør i alle mulige andre sammenhænge.

Mit spørgsmål til Danmarksdemokraterne er: Nu gjorde ordføreren sådan lidt grin med det her med, at vi har nogle regler, i forhold til at man skal være 18, før man må visse ting i det her samfund. Støtter man fra Danmarksdemokraternes side ikke op om f.eks. en 18-årsgrænse, i forhold til hvornår man må købe cigaretter, eller synes man også, det er en mærkelig regel, vi har der? Gælder det alt, eller er det kun lige det her område, man ikke vil have en 18-årsgrænse på?

Ordføreren.

Nu gør jeg aldrig grin med mine kolleger. Jeg tror, jeg ironiserede en smule om, at man ville forbyde det for dem under 18, men ikke for dem over 18. Det er mere sådan rent retorisk, i forhold til at man står og siger, at det er farligt og man bliver syg af det, men det gør du også efter 18, så hvorfor et forbud ved 18 år?

Jeg bliver bare nødt til også at sige: Hvordan går det med de forbud? Hvordan går det, når vi nedsætter et forbud om, at de unge ikke kan købe alkohol? Selv under corona, dengang man ikke kunne købe alkohol efter kl. 22, købte folk det jo bare kl. 20. Der er bare ting, hvor vi bliver nødt til at have en samfundssnak med hinanden, og der tror jeg, vi kommer bedre i mål end med et forbud; jeg tror ikke, det hjælper noget. Det, der hjælper noget, og som Danmarksdemokraterne kommer til at gå aktivt ind i, er, at hvis der er en problemstilling, så lad os da for søren bruge noget energi og nogle penge på at informere om det i stedet for. Det tror jeg man kommer længere med. Viden er nok noget bedre, for skal vi ikke være helt ærlige: Hvis du er 15, 16 eller 17, går du ikke ret meget op i, om du må være i solcenteret eller ej. Som hr. Per Larsen også sagde, skulle de nok komme derind.

Spørgeren.

Tak for det. Der er jeg bare ikke enig med ordføreren. Vi kan jo se i forhold til f.eks. cigaretter, at der er sket et betydeligt fald, i forhold til hvor mange unge der ryger, og vi kan også se i forhold til alkohol, at de unge drikker mindre, altså der er enorm effekt, når man hæver nogle af de her grænser. Selvfølgelig kan det ikke stå alene, og det skal hænge sammen, og der skal være oplysning med, så de unge også får en forståelse af, hvorfor tingene ikke er det rigtige at gøre. Men det der med, at det overhovedet ingen effekt har, at man sender et signal om, at noget er farligt, ved at lave et forbud, ved jeg ikke lige helt hvor ordføreren har fra. Jeg tror ikke, der er ret meget sundhedsforskning, der bakker om det. Men tak for indlægget.

Ordføreren.

Det er alligevel noget af en påstand. For jeg tror, at noget af grunden til, at unge mennesker i dag ikke drikker det, som de gjorde, dengang jeg var ung, er, at hele måden, man mødes og socialiserer sig på, har ændret sig væsentligt. Måske sociale medier er noget af grunden til, at man ikke længere går i Jomfru Ane Gade onsdag, torsdag, fredag, lørdag, som nogle, nu siger jeg ikke, jeg selv gjorde det, men jeg har hørt om nogle, der kunne finde på at gøre det, altså fordi samfundet har ændret sig. Det har jo ikke noget med forbud at gøre; man måtte heller ikke købe alkohol på diskotekerne, dengang jeg var ung, og jeg vil næsten garantere, at det skete en enkelt gang eller to alligevel.

Hr. Lasse Haugaard Pedersen fra Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren for talen. Det bliver nævnt, at det vil være et bedre alternativ til et forbud at fokusere på viden, altså at det er vigtigt, at unge mennesker har viden om konsekvenserne ved brug af solarie, og i den sammenhæng kunne jeg bare godt tænke mig at spørge: Er det hr. Kim Edberg Andersens indtryk, at unge mennesker er uvidende om konsekvenserne ved at tage sol i solarier?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg ikke, for som hr. Per Larsen også siger, er det, 74 pct. eller 76 pct., tror jeg, som selv ønsker det, så de har jo forholdt sig til det på en eller anden måde. Det, der er problemstillingen, er, at de nok ikke har fået frygten nok ind under huden, hvis de så stadig væk gør det. Det er jo virkeligheden, for hvis 75 pct. af danske unge ved, at solarier er farligt, ville de vælge ikke at gøre det.

Jeg er så bare også nødt til at sige, at der ikke er så mange solcentre i dag, som der var tidligere. Selvfølgelig er der solcentre, men det var meget mere moderne, dengang jeg var ung. Altså, vi var virkelig brune i min ungdom. Så jeg tror, de er blevet klogere, heldigvis.

Men vi skal også bare huske, at årene fra 15 til 18 jo er formative år, hvor vi forventer at de stille og roligt bliver voksne og lærer at træffe beslutninger selv i samarbejde med deres forældre. For loven om, at de må opholde sig i solcentre, når de bliver 18 år, forsvinder ikke, så vi skal jo lære dem, at de heller ikke skal gå derind, efter at de er blevet 18 år. Det var da en klogere måde at gøre det på.

Spørgeren.

Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at de unge mennesker højst sandsynligt nok ved de her ting. Mit indtryk er, at vi har en meget klog ungdomsgeneration. Men alligevel ser vi en del af dem gå i solarie, og vi ser faktisk også en stigning i antallet af unge mennesker, som går i solarie. Det peger på, at der kan være en lille forskel mellem det at vide noget og så det, som man rent faktisk gør, på samme måde som det, vi f.eks. ser ved rygning, altså at der er mange, der ved, at rygning er skadeligt, men at man vælger at gøre det alligevel. Her har vi en aldersgrænse på 18 år. Hvorfor er det, at man så ikke vil gå ind for en aldersgrænse til unge mennesker, når det kommer til solarier, hvor de er vidende om konsekvenserne?

Ordføreren.

Det er nok, fordi min grundholdning er – og der ved jeg, at jeg adskiller mig meget fra den socialdemokratiske – at mennesker også godt må have lov til at begå fejl. De må godt gøre noget, som ikke er den bedste løsning – ellers skulle jeg jo stå og opfordre alle folk til at spise springbønner og kun leve af organisk føde og aldrig nogen sinde tænde for vaskemaskinen, hvis solen ikke skinner og sådan noget. Altså, det er også menneskeligt at have et liv ved siden af. Og hvis man som 15-årig træffer nogle valg sammen med sine forældre, skal vi også lige så stille have dem guidet videre. Man kan prøve at forestille sig den situation, at vi forbød alt for dem under 15 år, og at verden så pludselig blev kæmpestor for dem som 18-årige. Lad os nu liste dem ind i den virkelige verden lige så stille og så bruge noget mere energi på at gøre dem endnu klogere. For jeg er enig i, at den unge generation i dag er klogere, end min var, heldigvis.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Næste i talerrækken er fru Kirsten Normann Andersen fra SF.

Tak for det, og tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte det her forslag. Jeg tror måske, der er andre end hr. Kim Andersen og jeg, der kan huske perioden, hvor folk købte solarier og hængte dem over sengen derhjemme. I min egen lilleputby havde vi ikke mindre end to solarier for bare 10 år siden. I dag har vi ingen solarier i byen.

Effektive kampagner om de skadelige stråler har haft virkelig god virkning. Det er godt, for det betyder, at rigtig mange har taget informationerne til sig og selv besluttet at passe på huden. Men det er bekymrende, at brug af solarium stadig væk er et issue blandt helt unge, og det er stadig farligt. Derfor deler jeg også forslagstillernes bekymring for unge menneskers stigende brug af solarie. Vi skal stadig væk forebygge udviklingen af modermærkekræft og ikke mindst den skadelige virkning af brug af solarier for særlig unge. Modermærkekræft er en rædselsfuld sygdom at blive ramt af.

Jeg har også noteret mig regeringens kræftplan V og hørt fremlæggelsen af den og forstået, at en aldersgrænse for brug af solarium på 18 år er på tegnebrættet. Jeg vil gerne sige, at det kommer SF til at bakke op om. Jeg vil til gengæld også i den grad appellere til, at vi igen arbejder videre med kampagnedelen, fordi det har en forebyggende effekt at give oplysning til borgerne og samfundet. Ligesom vi gjorde det sidst, tror jeg, at det er vigtigt at gøre det igen. Det kunne vi måske sætte i gang, også før at vi har mulighed for af tekniske og alle mulige andre grunde, at indføre en 18-årsgrænse.

Jeg synes faktisk, at de tal, som læger og andre har påvist på det seneste i forhold til unges brug af solarie og også den stigende forekomst af modermærkekræft blandt unge, er grund nok til, at der også skal sættes fuld smæk på kampagner i forhold til de skadelige virkninger ved brug af solarier.

Jeg ved ikke, om man kan sige, at vi bakker forslaget op, for der er nogle tekniske detaljer i forslaget, men vi bakker i hvert fald op om den beretning, som den socialdemokratiske ordfører også læste op fra før. Vi kommer også til at bakke op om det forslag, som regeringen vil fremsætte i forhold til en aldersgrænse på 18 år for solariebrug. Tak for ordet.

Hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre.

Tak til SF for talen og for overvejelserne, som vi jo er meget enige i. Og så vil jeg bare lige benytte lejligheden til at sige, at jeg også har lovet at hilse fra Moderaterne, som også er enige og bakker op om, at vi forhåbentlig kan lande en fælles beretning, hvor vi i enighed kan få lavet en god proces omkring det ene og det andet.

Ordføreren.

Tak til Venstres ordfører. Jeg har også prøvet lige at være nødt til at tage ordet bagefter, fordi jeg her fra talerstolen havde glemt at sige, at jeg skulle hilse fra nogle af mine kolleger. Det er hermed gjort, og det tror jeg også er noteret.

Det er noteret. Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til fru Kirsten Normann Andersen for en rigtig fin tale. Jeg lever jo fint med, at der er nogle teknikaliteter, som vi måske skal have dyrket lidt mere. Jeg lever også selvfølgelig med, at tidsplanen måske kommer til at skride lidt, i forhold til at vi har skrevet, at det gerne skulle foregå i år. Men sagen er jo, at vi har masser af lovgivningsarbejdet, og det er jo efterhånden et stykke tid siden, vi fremsatte forslaget, så derfor er det jo naturligt nok, at det har skubbet sig lidt. Men tusind tak for det standpunkt, som I har taget i SF.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg går sådan set også bare ud fra, at det betyder, at vi lander en beretning i udvalget, frem for at sende forslaget til afstemning, som det ligger her. Så det kommer vi til at bakke op om i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren for SF. Næste i talerrækken er fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak, formand. Først vil jeg lige give min anerkendelse til ordføreren fra Socialdemokratiet for at dele sin personlige historie, og jeg er glad for at høre, at ordførerens kæreste er rask igen.

Det er for nogle altid fristende at gribe til forbud, når noget kan virke sundhedsskadeligt. Og vi er nok alle enige om, at for meget sol og dermed også solariebrug kan være farligt. Det ved vi herinde, og det ved de unge også godt. Det fremgår endda af forslagstillernes egne bemærkninger, at 72 pct. af unge mellem 15 og 25 kender risikoen for kræft ved solariebrug. Alligevel ønsker Det Konservative Folkeparti at indføre et forbud, der ikke bare siger pas på, men som faktisk også indirekte siger: Vi stoler ikke på jer eller på jeres familier. Og det kalder man ansvar? Jeg kunne egentlig godt fristes til at kalde det hykleri.

Det Konservative Folkeparti slår sig nemlig op på at være familiens parti. Deres forhandlingsoplæg til finansloven for 2024 hedder endda »Familien i centrum«. Det er et parti, der vil give ansvaret tilbage til borgerne. Det er bogstavelig talt det første, man møder, når man på Konservatives hjemmeside slår op under ideologi. Det Konservative Folkeparti skriver endda i sit partiprogram, og jeg citerer:

»Det offentlige må ikke tage ansvaret for børnenes opdragelse fra forældrene.«

Er det ikke lige netop det, man gør med sådan et forslag her? I Liberal Alliance tror vi ikke på, at vi skaber stærke og ansvarlige unge ved at fratage dem ansvaret. Vi tror heller ikke på, at vi får stærke familier ved at tage opgaverne ud af hænderne på dem. Det er forældrene, der skal være rollemodeller, og det er forældrene, der skal tale med deres børn om grænser, om skønhedsidealer, om gruppepres og om de farer, der findes i livet.

Samtalerne over middagsbordet er dannende; de er langt vigtigere end forbudsparagraffer i en lovgivning. Men hvis vi bliver ved med at indføre den her slags regler, lærer vi jo familierne én ting: Vi stoler ikke på, at I kan selv. Vi kan ikke forbyde os til et klogere samfund, og vi skal ikke gøre det til en vane at flytte dannelsesopgaven væk fra forældrene og over på Folketinget eller på staten.

I Liberal Alliance mener vi, at frihed og ansvar hænger uløseligt sammen. Vi siger nej til det her forslag, ikke fordi vi er ligeglade med sundhed, men fordi vi tror på, at forældrene godt kan løfte opgaven, og fordi vi tror, at unge med støtte, tillid og samtaler faktisk godt kan træffe gode valg.

Jeg er ærlig talt ved at være godt træt af den her bølge af moralske forbud. Det er ikke bare snærende; det er også fattigt. Det reducerer dannelse til afkrydsningsfelter og kontrolmekanismer. Som om det gør børn og unge mere modne at få at vide, hvad de ikke må, uden at nogen taler med dem om hvorfor. Det er jo samtalerne, der danner os, ikke lovteksten, så det her handler ikke kun om UV-stråling. Det handler også om en glidebane, hvor vi som samfund bliver ved med at fratage borgerne evnen og muligheden for selv at træffe valg, og hvor vi forveksler tryghed med kontrol. Skal vi virkelig være sådan et samfund, hvor vi systematisk undervurderer både unge og deres forældre, og hvor vi hellere regulerer end respekterer?

I Liberal Alliance siger vi nej til det. Vi siger ja til tillid, vi siger ja til ansvar, og vi siger ja til, at forældrene og ikke staten skal være rollemodeller for deres børn. Derfor kommer vi til at stemme imod det her forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt indtegnet for en kort bemærkning. Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren for talen, selv om vi jo så ikke helt er på linje. Sådan er det jo, vi er jo forskellige partier. I min tid er der blevet indført rigtig mange forbud. Jeg husker, at der i sin tid blev indført regler om, at man skulle have sikkerhedssele på, når man kørte i bil. Vi har fået aldersgrænser ved køb af alkohol, og vi har fået aldersgrænser ved mange ting, bl.a. selvfølgelig på tobak, snus, lattergas og alkohol, som jeg nævnte, og flere forskellige ting. Er det sådan, at ordføreren gerne vil rulle de ting tilbage, sådan at man, som man kunne, dengang jeg var barn, godt kan gå ind og købe en flaske snaps? Det kunne man dengang, hvis man havde lyst til det.

Ordføreren.

Tak. Og tak for spørgsmålet. Jeg ved ikke, om jeg ligefrem synes, at vi skal rulle alt tilbage, men der er da noget af det, som jeg tænker at vi sagtens kunne rulle tilbage, netop fordi jeg mener, at vi kommer til at fratage både de unge mennesker, men i grunden også borgere i det hele taget muligheden for at tænke sig om og muligheden for at træffe de her valg. Jeg er helt med på, at mange af tingene er usunde, og at det er meget dumt at køre uden sikkerhedssele f.eks. Men i min optik bør det egentlig være ens eget valg, om man har lyst til at udsætte sig for den fare. Og igen vil jeg sige, at jeg synes, det vigtigste argument er, at vi kommer til at få sådan et samfund, hvor vi ikke taler nok sammen, og hvor vi ikke interesserer os for hinanden, fordi der er nogen, der har truffet beslutningerne på vegne af os, og det synes jeg er smadderærgerligt.

Spørgeren.

Det kommer ikke bag på mig, at ordføreren og Liberal Alliance har den slags holdninger, for vi har jo kunnet læse i forbindelse med narkotikalovgivningen, at Liberal Alliance også har en frisætningsdagsorden dér. Der må man bare sige, at vi er forskellige partier, og i Det Konservative Folkeparti deler vi bestemt ikke den intention om, at man godt må have lov til at have lidt hyggenarko med, når man går i byen.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg forstå at man ikke gør, og jeg skal måske også præcisere, at det tror jeg heller ikke at Liberal Alliance som sådan synes. Liberal Alliance går ind for, at vi afkriminaliserer i hvert fald de hårde stoffer, men det er jo en anden snak.

I bund og grund synes jeg, at det handler meget om netop det her personlige ansvar og jo også, at vi lærer vores unge mennesker, at når de træffer valg, træffer de nogle gange nogle dumme valg, og at det har konsekvenser. Det er den måde, vi lærer på, og det er den måde, vi bliver dannet på. Jeg tror også på, at vi lærer af vores fejl, og vi skal altså også nogle gange have lov til at begå de fejl.

Hr. Lasse Haugaard Pedersen, Socialdemokratiet.

Først og fremmest tak for at kvittere for min tale. Ordføreren fandt det nødvendigt at understrege, at Liberal Alliance også går op i sundhed. Det er jeg sådan set overbevist om at man gør. Vi er bare uenige på det her punkt. Men jeg kunne godt tænke mig at høre i forhold til det her med aldersgrænser: Er det overflødigt for forældre i dag at diskutere f.eks. rygning, alkohol eller narkotika med deres børn? Og hvis ikke det er overflødigt at have den snak med sine børn i dag, på trods af at der enten er forbud eller aldersgrænse, hvorfor er man så så bange for at fjerne forældrenes opdragende rolle i familierne ved indførelsen af en aldersgrænse for solariebrug?

Ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Jeg forestiller mig ikke, at det er Socialdemokratiets holdning, at man ikke skal tale med sine børn, og det er heller ikke vores holdning i Liberal Alliance, at det er overflødigt at tale med sine børn. Det er aldrig overflødigt at tale med sine børn, nærmest uanset hvad det handler om.

Det, jeg frygter, er, at hvis det bliver lovpligtigt, f.eks. at man skal være 18 år – og det gør det jo så – for at komme til at gå i et solarie, så kan den samtale godt blive unødvendig derhjemme, for så er det sådan, det er. At min datter ikke kan købe smøger, fordi hun er 16 år og ikke 18 år, er jo sådan, det er nu. Men hvis jeg syntes, det var okay, hun røg smøger, så kunne jeg jo købe de smøger til hende. Jeg kan ikke tvinge hende ind i solcenteret eller lukke hende ind i solcenteret, hvis det er forbudt for hende at gå derind på den måde. Og det er jo den der samtale, jeg mener vi skal blive ved med at bevare i vores familier, for der kan godt være nogle familier, der synes, det er okay, at deres børn går i sol, selv om de er under 18 år.

Spørgeren.

Socialdemokratiets holdning er soleklart, at det er vigtigt at tale med sine børn om de her ting, uanset om der er en aldersbegrænsning eller ej, og derfor er vi ikke bange for, at aldersbegrænsning skulle fratage forældrene muligheden for rent faktisk at have en opdragende funktion i familien.

Jeg følte mig også lidt inspireret af spørgeren fra Det Konservative Folkeparti i forhold til det her med narkotika og hårde stoffer. I tilfælde af at man laver en afkriminalisering af hårde stoffer – det kunne f.eks. være kokain – skulle der så være en aldersbegrænsning på køb af det?

Ordføreren.

Tak. Alt det der har jeg overhovedet ikke gennemtænkt. Det er jo noget, man skal tale om, men jeg kunne da forestille mig, at der ville være kloge mennesker også dér, der havde noget at skulle have sagt, og som vi også skal lytte til. Jeg forestiller mig nu heller ikke, at der sådan er en overdrevet mængde af børn på 12 eller 13 år, der har lyst til at tage kokain, og når vi taler om afkriminalisering i forhold til det her, handler det jo om mennesker, som i forvejen er dybt afhængige af det, og som for ikke at skulle begå kriminalitet kunne få hjælp til at få deres stoffer, uden at de skulle blive kriminaliseret yderligere. Så det handler jo om en særlig målgruppe, som er særlig sårbar.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Vi har jo hørt fra ordføreren for Venstre, og vi har været omkring Moderaterne, i forhold til hvad de tænker og synes. Hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten er ikke i salen, så den næste i talerrækken er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at sige tak til De Konservative for at have fremsat det her meget velmenende forslag, som jo sigter efter en masse gode ting, nemlig at sørge for, at færre børn og unge bruger solarie og dermed senere i livet får kræft. Men lad mig komme til konklusionen: Vi kan ikke støtte det her forslag i dets nuværende form, selv om der ligger en masse gode tanker og initiativer i det.

Først og fremmest er det sådan, at hvis man går ind på internettet og vil bestille et solarie til hjemmebrug, kan man finde et for 699 kr. med fragt. Det undersøgte jeg for lidt siden, før jeg gik herned. Det kan man altså få bragt hjem til sig selv. Man kan bruge det, lige så tosset man vil. Man kan indstille det på alverdens måder. Det viser bare, frygter jeg, at hvis man gennemfører et meget bredt forbud, som er det, man lægger op til i forslaget, kommer man ikke til at bremse det her. Så kommer man til at skabe et miljø, hvor folk køber det her hjem til sig selv i privaten og bruger det fuldstændig ureguleret, i stedet for at fællesskabet stiller nogle spilleregler op og måske i virkeligheden debatterer det offentligt. For der er jo ingen tvivl om, at det her kan være skadeligt, særlig når man bruger det meget, og særlig når man bruger det i en ung alder.

Jeg tror, at vi har brug for mere oplysning og debat. Man har brug for samtaler hjemme i familien. Vi har ikke brug for, at vores hjem bliver fuldstændig plastret til med billige solarier, som man kan købe på internettet, hvor der ingen krav eller grænser er. Jeg tror også, at det bliver meget svært at håndhæve den her slags forbud. Kunne man ikke i virkeligheden forestille sig, at den 19-årige storesøster tog den 17-årige lillesøster med? I det tilfælde handler det ikke bare om at putte en mønt i en automat, for der ville man jo også bare kunne gennemføre det med et dankort, et MasterCard eller en anden form for kort med aldersverifikation.

Jeg synes, at vi skal gøre meget for, at de regler, vi vedtager i Folketinget, også skal kunne håndhæves reelt ude i virkeligheden – eller vi skal i hvert fald som minimum have en ambition om det. Derfor kan jeg ikke kan se for mig, at vi skal stemme for det her forslag i dets nuværende form. Jeg synes, at det er sundt at tage en debat. Jeg vil også sige, at det ikke kommer til at afholde os fra at forhandle kræftplan med regeringen, at regeringen siger pæne ting om det og også kommer med en beretningstekst, men jeg synes, at det er at gå for langt.

Helt ærligt, folk har et personligt ansvar. Det har man også som ung, og det har familierne også. Familierne har også en forpligtelse til at diskutere det her derhjemme. Det gode ved solarier er jo trods alt, at hvis man har et misbrug, er det svært at skjule for sin familie. Så kommer man hjem og ser noget brun ud i huden lige pludselig. Det er jo sådan noget, som far og mor er nødt til at tage stilling til på et eller andet tidspunkt, og så kommer man til at snakke om det. Så det er jo ikke sådan et misbrug, man kan gå og skjule for hinanden. Jeg tror, at den vej, vi skal gå, er mere oplysning, mere debat og færre forbud. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Ordføreren for Socialdemokratiet har fortalt, hvor Radikale Venstre står, så den næste i talerrækken er fru Karin Liltorp fra Alternativet.

Tak for ordet, og tak til Konservative for at have fremsat det her forslag, for jeg synes faktisk, at det er en vigtig debat, vi får startet her. Det er blevet sagt utallige gange: Solariebrug kan føre til hudkræft og modermærkekræft. Det har vi vidst i mange, mange år. Det vidste vi også, dengang jeg var en lille pige. Nu foreslås det at forbyde solarier til unge under 18 år. I Alternativet synes vi ikke, at det er den rigtige vej at gå – ikke fordi vi ikke bekymrer os om unges sundhed, for det gør vi i allerhøjeste grad, men fordi det her rejser et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er egentlig vores rolle som politikere? Skal vi være samfundets babysittere, eller skal vi have tillid til, at mennesker, også unge, kan træffe egne valg?

Det handler i bund og grund om, hvordan vi ser forholdet mellem individ og stat. Skal vi beskytte folk mod alle tænkelige farer, også dem, de selv bevidst vælger? Eller skal vi, som det blev formuleret af flere af oplysningstidens store filosoffer, begrænse vores indgreb til situationer, hvor den enkeltes handlinger skader andre, og ikke gribe ind, bare fordi vi som politikere ikke bryder os om folks valg? Det ideal synes jeg stadig bør gælde, men i praksis bliver det ofte tilsidesat, ikke mindst når behovet for at vise handlekraft, hvis man kan kalde det dét efter 50 års advarsler, overgår hensynet til personlig frihed og ansvar. Ja, solarier øger risikoen for hud- og modermærkekræft. Det har vi vidst i mange år, og det ved de unge også.

Hvis vi ser på den største trussel mod unges sundhed, er det ulykker, og ofte er alkohol involveret. Alkohol er desuden en væsentlig medvirkende faktor ved mange kræftformer. Så hvorfor foreslår vi ikke et totalt forbud mod alkohol for unge? Det ville være det mest oplagte sted at sætte sig ind, hvis man er bekymret for unges sundhed. Det går vi i Alternativet ikke ind for, men det var bare lige for at sætte det i perspektiv. Hvor trækker vi grænsen? Skal vi også forbyde boksning, motocross og parkour? Skal vi forbyde fastfood til unge under 18 år, fordi ultraforarbejdet mad skader kroppen og øger kræftrisikoen?

Når vi gør solariebrug til et lovgivningsmæssigt hovedproblem, mister vi proportionaliteten. Vi forbyder det, der er nemt at regulere, frem for at fokusere på det, der faktisk gør en forskel: oplysning, ansvar og samtale. Forbud giver måske en følelse af at gøre noget, men den skaber også et samfund, hvor staten gradvis overtager den enkeltes dømmekraft. Hver gang vi forbyder noget, sender vi det samme budskab: Du kan ikke tage vare på sig selv; vi ved bedre. Det er også sådan, at bureaukratiet vokser, altså det bureaukrati, som næsten alle herinde gerne vil bekæmpe. Der laves små, velmenende forbud, der ender med at begrænse det personlige ansvar og det frie valg.

I Alternativet siger vi, at hvis man er gammel nok til at købe alkohol og gammel nok til at kunne idømmes fængselsstraf, er man også gammel nok til at kunne vurdere risikoen ved at gå i solarie. Derfor er vi umiddelbart ikke tilhængere af et forbud. Vi foreslår i stedet en målrettet oplysningsindsats. Hvis den ikke er god nok, så sæt advarsler og billeder af modermærkekræft op ved indgangene til solcentrene, som man kender fra cigaretpakkerne. Tal åbent om risikoen. Giv unge viden, ikke et forbud.

Det er let at stemme ja og kalde det ansvarligt, men det kræver også noget andet at stemme nej, især når det handler om noget, der for os er vigtigere end solarier: respekt for individets frihed, dømmekraft og ansvar. Staten skal ikke erstatte den sunde fornuft. Den skal styrke den og sikre, at vi alle har mulighed for at træffe oplyste valg. Det skal siges, at vi i Alternativet meget gerne vil være med i de kommende forhandlinger om kræftpakke, og vi håber i den forbindelse, at vi kan snakke om forholdet mellem oplysning og forbud. Men som det ser ud i dag, støtter vi ikke op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre indtegnet til korte bemærkninger. Den første er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle tage ordet i en kort bemærkning under den her debat og slet ikke til Alternativet, og jeg havde slet ikke regnet med, at jeg faktisk syntes, at Alternativets holdning var ret fornuftig. Jeg synes jo, at den et eller andet sted siger noget om ungdommen i dag, for jeg synes, det bliver sværere og sværere at være ung; det kan jeg i hvert fald forestille mig. Nu er det ved at være slut for mig selv, men når man sådan ser på de unge, har de aldrig været fornuftigere end før – de drikker mindre, de er stoppet med at ryge, de har sex i et mindre omfang, og nu må de ikke engang gå i solariet mere. Altså, et eller andet sted er det godt nok nogle dydsmønstre, vi har derude.

Så skaber hele den her forbudsbølge, der ruller ind over de unge i de her år, et bedre ungdomsliv? Jeg er godt klar over, at det er farligt at ryge og drikke, og man skal ikke gøre for meget af nogen af delene – man skal faktisk helst ikke ryge – men der er jo også noget med, at de unge har det dårligere og dårligere, siger de. Altså, kan der være en eller anden sammenhæng til, at vi bliver mindre og mindre sociale?

Ordføreren.

Først vil jeg sige tak for rosen. Jeg var på samme måde overrasket over, at jeg delte holdning med både Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Men det er jo derfor, jeg synes, debatten faktisk er så vigtig – hvad er det for et samfund, vi vil have?

Jeg kan også bekræfte ordføreren i det, han sagde om de unge – nu er jeg selv mor til nogle halvvoksne børn, og de er meget mere fornuftige, end jeg var, dengang jeg var ung. Så på den måde er det jo også et sjovt tidspunkt, det her forbud kommer på, for vi er trods alt stadig væk levende, uden at vi fik alle de forbud dengang. Og jeg synes ikke, det er den rigtige vej at gå. Jeg får helt åndenød, hvis jeg tænker, at det er staten, der skal definere alt, hvad vi må og bør gøre her i verden.

Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak til fru Karin Liltorp for en fin tale, og tak for at tage debatten – det synes jeg er supergodt. Men iI forhold til de ting, som ordføreren foreslår med advarslerne, vil jeg sige, at de jo er der i solarierne. Det blev vedtaget ved lov allerede i 2014, at der skal være advarsler i solarierne om, hvor farligt det er. Når vi så ved, at antallet af unge piger, som går i solarie, vokser i øjeblikket, kan man så konkludere, at det simpelt hen er, fordi at det så enten ikke virker, eller at de unge bare negligerer det og siger, at det er de ligeglade med?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen unge piger, der ikke ved, at de løber en risiko ved at gå i solarie. Jeg tror, de gør det med åbne øjne. Og der er advarsler i solarierne, men de er jo ikke sådan meget gennemtrængende. Det startede jo også på cigaretpakkerne med nogle små, simple advarsler, hvor der stod, at det ikke er så godt at ryge, og nu er det store, grimme billeder af folk, der har mistet tænderne osv. Så selvfølgelig kan man sagtens gøre mere forebyggende. Som jeg siger, kunne man i princippet vælge at have grimme billeder af modermærkekræft hængende ved indgangen til solarierne, hvis der var nogen, der skulle være i tvivl om, om det er skadeligt. Og det synes jeg er en bedre vej at gå.

Spørgeren.

Der er det personlige ansvar, men vi har jo altså også et eller andet ansvar. Hvis man nu får kræft, hvad der trods alt er nogle der gør – vi kan se, at når man har en meget tidlig debut, vokser risikoen for at få modermærkekræft med 60 pct. eller sådan noget – så har samfundet jo et problem. For vi har sådan set også et sundhedsvæsen, vi skal have til at fungere.

Ordføreren.

Jeg tror, at vi ser forskelligt på, hvor der skal lovgives. For der er nogle steder, hvor vi virkelig kan sætte ind som samfund og som politikere. Et af de allervigtigste steder, jeg vil foreslå at sætte ind på, er hormonforstyrrende stoffer, for det ved vi forårsager cancer i stor stil. Og det er jo faktisk der, vi som politikere har et ansvar for, at det ikke kommer ud til forbrugerne. Det er der, vi skal sætte ind med alt det forebyggende – der, hvor man faktisk ikke kan undgå at blive eksponeret for de her stoffer. Man har et frit valg og kan lade være med at gå i solarie, og det har alle de unge heldigvis også. Og der er jo ikke ret mange, der gør det nu, i forhold til tidligere.

Hr. Lasse Haugaard Pedersen fra Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren for en ideologisk tale, og tak for den samtale, vi havde lige uden for salen, hvor jeg fik at vide, at en gang imellem sker det faktisk her i Folketingssalen, at fru Karin Liltorp kan føle sig overbevist af et godt argument og stemme noget andet, end hun egentlig havde tænkt sig, da hun gik ind i salen. Det har fået mig til at kigge indad i forhold til de argumenter, jeg har brugt i dag, for det er i hvert fald ikke lykkedes fra min side.

I ordførerens tale bliver det nævnt, at hvis man er gammel nok til at købe alkohol, er man vel også gammel nok til at gennemskue konsekvenserne af solariebrug. Vi kan bare se, at 9 pct. af solariebrugerne starter, når de er mellem 9 og 13 år gamle, altså noget under aldersgrænsen for køb af alkohol, og at seks ud af ti solariebrugere starter, når de er under 18 år gamle. Skulle der ud fra ordførerens argument være tale om en aldersbegrænsning, som bare skulle se anderledes ud? Skulle den være 16 år som ved køb af øl, eller skulle den være 18 år som ved køb af stærk spiritus?

Ordføreren.

Jeg håbede lige, at ordføreren ville sige, at ordføreren havde ladet sig overbevise af mine gode argumenter og godt kunne se, at det var fjollet med et forbud, men så heldig var jeg dog ikke. Jeg vil sige, at det her helt grundlæggende handler om, hvad det er, vi skal lovgive om, og det er det, jeg prøver at gøre rede for. Jeg synes, at vi mister proportionaliteten i, hvad vi lovgiver om, og at vi i stedet for skal tage fat i det strukturelle, hvor jeg synes, vi politikere har et kæmpestort ansvar. For ellers kan vi begynde at lovgive om alt muligt her i samfundet, og et sådant samfund ønsker jeg ikke at leve i.

Spørgeren.

Det var i hvert fald min hensigt at sige, at jeg havde et håb om at kunne overbevise ordføreren, og der må jeg se indad og tilbage i værkstedet og finpudse mine argumenter i den her sag. Jeg må samtidig sige, at når vi kan se, at risikoen for modermærkekræft stiger med 60 pct., hvis man som ung bruger solarie, så forstår jeg ikke, hvordan man kan vægte ideologiske udsagn om frihed højere end det at bekæmpe kræft hos unge mennesker. Mener man, at unge mennesker ikke er vidende nok om konsekvenserne i dag, siden man mener, at informationskampagner er den rigtige vej at gå?

Ordføreren.

Jeg mener, at vi kan styrke informationskampagnerne, og jeg tror også godt, at det kunne virke, men helt overordnet synes jeg, at vi som politikere skal sætte ind der, hvor det for alvor giver mening, og det vil sige, vil jeg jo gerne gentage, forhindre, at alle de unge og især de gravide bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer, for det ved vi med sikkerhed giver masser af cancer og giver diagnoser osv. Der vil jeg synes det er fornuftigt vi sætter ind. Nu er det lidt vilkårligt. Vi sætter ind her, hvor vi tager det personlige ansvar fra den enkelte. Jeg oplever en masse unge, der ved besked. De er så fornuftige, så jeg synes godt vi kan overlade det her til dem

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det var faktisk, dengang den socialdemokratiske ordfører rejste sig op og sagde, at man godt kunne blive overbevist af gode argumenter, jeg trykkede mig ind. Jeg har ikke hørt en eneste ordfører fra regeringspartierne på noget tidspunkt blive overbevist af et godt beslutningsforslag. Jeg er kommet frem til, at hvis der står B foran, betyder det, at det må man som udgangspunkt ikke stemme for. For der er jo masser af gode argumenter. Jeg ved godt, at en socialist er ked af det, hvis staten ikke skal bestemme det hele. Det ved jeg godt, men det er da et ret godt argument, at mennesker også nogle gange har brug for at træffe frie valg. Vi kæmper jo med den her regering hver eneste dag imod, at frie valg bliver undertrykt.

Men jeg er næsten sikker på, at selv som socialdemokrat får man på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen lov til at træffe et frit valg, også selv om det ikke nødvendigvis er det bedste valg, men bare et frit valg. Så det kunne være noget, Socialdemokraterne tog med ind i gruppelokalet, for tænk hvis det var sådan noget, man gjorde tit i den socialdemokratiske gruppe. Så kunne det være, at man blev overbevist af gode beslutningsforslag – ikke fordi det her er det bedste af dem – nede i salen. Tænk nu, hvis man også i den gruppe traf et frit valg.

Ordføreren.

Nu hørte jeg det ikke så meget som et spørgsmål til mig. Jeg hørte det mere som et oplæg til en god diskussion, som Danmarksdemokraternes ordfører kan tage med Socialdemokraternes efterfølgende ude i loungen, og den vil jeg glæde mig til at overvære.

Tak for det. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Som nævnt dør der rent faktisk hvert år 275 danskere af modermærkekræft, hvoraf 10 pct. af tilfældene kan relateres til brug af solarie. Modermærkekræft er den kræftform, der hyppigst rammer unge under 35 år. Forskningen viser, at solariebrug udgør en særlig risiko for unge. Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 pct., og hvis man er under 35 år, inden man debutterer i et solarium, øges risikoen med 60 pct. Opgørelsen viser samtidig, at antallet af unge, der bruger solarium, er steget markant. På bare 10 år er andelen vokset fra 10 til 14 pct., og i dag går hver femte unge kvinde mellem 15 og 25 år i solarium, og flertallet starter før de fylder 18 år.

Ønsket om en aldersgrænse støttes bredt af befolkningen. 64 pct. af danskerne er enige i, at det vil være hensigtsmæssigt med en aldersgrænse på 18 år for solariebrug. Selv blandt de unge mellem 15 og 25 år er opbakningen kanonhøj, idet 76 pct. af dem støtter en sådan aldersgrænse ifølge »Unges solarievaner 2023«. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler også en aldersgrænse på 18 år, og Danmark er blandt de få europæiske lande, der endnu ikke har indført en aldersgrænse. Sverige, Norge og Finland har implementeret en aldersgrænse, og det er også på høje tid, at vi i Danmark følger de øvrige nordiske lande og tager ansvar for at beskytte unge imod de alvorlige konsekvenser af tidlig solariebrug. Der er rent faktisk også lande i verden, som helt har forbudt solariebrug.

Det glæder mig selvfølgelig, at regeringen støtter op om forslaget, og vi lander selvfølgelig en beretning, som alle vi, der støtter forslaget, kan se os selv i. Forslaget kommer selvsagt til at betyde, solariebranchen skal til at føre kontrol med, hvem der kommer ind og bruner sig, for at håndhæve en aldersgrænse på 18 år nøjagtig på samme måde som med dagligvarebutikker, der fører kontrol med, om kunderne er gamle nok til at købe alkohol, cigaretter, snus, lattergas og andre varer med aldersbegrænsning på. Men som jeg også tidligere har nævnt, er der jo elektroniske værktøjer på vej, og der er, nøjagtig på samme måde som når man logger sig selv ind på et bibliotek med sit sygesikringsbevis, mulighed for at føre den der alderskontrol.

Så tak for en god debat, og tak til regeringen, Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne, og SF for at støtte forslaget. Det er jeg selvfølgelig glad for. Tak.

Tak for det. Fru Karin Liltorp, Alternativet.

Tak for det, og tak for talen. Jeg bliver bare sådan lidt nysgerrig på, hvor Det Konservative Folkeparti egentlig står henne i forhold til det her. Ønsker Det Konservative Folkeparti sådan generelt at forbyde alt, der er potentielt sundhedsskadeligt for unge under 18 år, eller stopper det her ved solarier?

Ordføreren.

Det er jo et spørgsmål om den viden, man får på forskellige områder. Vi kan i hvert fald se, at det er veldokumenteret, at man, hvis man er et ungt menneske, holde sig væk fra solarierne, for risikoen øges simpelt hen ganske markant, hvis det er sådan, at man ikke har nået 35-årsalderen. Det synes jeg faktisk taler sit tydelige sprog. Det kan jo godt være, at der kommer viden om andre ting, som vi måske også skal kigge på på den lange bane, men lige her og nu har jeg ikke flere ting i støbeskeen.

Spørgeren.

Tak. Så vil jeg nævne, at noget, man jo også ved med sikkerhed er rigtig skadeligt, er fastfood. Det er virkelig ikke sundt for de unge. Kunne man forestille sig, at der også blev lavet en eller anden form for forbud mod at spise usund mad, eller hvor går grænsen for, hvad politikerne skal bestemme?

Ordføreren.

Jamen der er ingen tvivl om, at der er noget mad, som man helt objektivt bør holde sig fra, hvis man gerne vil have et langt og sundt liv, men det er nok Fødevarestyrelsen, der ligesom må holde lidt kontrol med, hvordan det er i forhold til de der madvarer. En god regel er at lade være med at spise mere, end man har behov for.

Således informeret siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.