Det næste punkt på dagsordenen er:

29) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 125:

Forslag til folketingsbeslutning om forbrugerbeskyttelse af bankkunder.

Af Pelle Dragsted (EL) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted, ønsker at give en begrundelse for forslaget.

Tak for det, formand. Danskerne bliver lige nu flået af de danske storbanker. Så enkelt kan det siges. Vi har set, hvordan de store bankers overskud bare er eksploderet. Danske Banks overskud slog rekord i 2023, historisk rekord. I 2024 slog man så den historiske rekord en gang til. 24 mia. kr. ned i lommen på Danske Banks aktionærer. I Nordea og andre storbanker ser vi samme udvikling. Forklaringen er enkel. Bankerne tjener penge på at øge det, der hedder rentemarginalen, så borgerne betaler en høj rente, når vi låner, men til gengæld får vi næsten ingen rente, når vi får vores løn ind på vores anfordringskonto, vores konto i banken. Samtidig med det fortsætter bankerne med at skrue vores gebyrer op for stort set alt, hvad de kan finde på at sætte gebyrer på. Aldrig nogen sinde har de store danske banker hevet så mange penge op af lommen på borgere og på små selvstændige og virksomheder i det her land – aldrig nogen sinde!

Vi har i årevis prøvet at få regeringen til at gøre noget for at beskytte danskerne mod den her grådighed. Erhvervsministeren har i 2 år sagt, at regeringen ser på, hvad man kan gøre, men ingenting sker. Vi har fremsat andre beslutningsforslag igennem tiden om at gå ind og tvinge bankerne til at dele deres rentegevinster med kunderne, men det er blevet afvist af regeringen. I dag stiller vi nogle forslag, som er i den mere bløde ende. Det handler om at øge konkurrencen og give borgerne en bedre mulighed for at gennemskue, hvilke banker der er billigst, og det er direkte inspireret af Storbritannien, som har de samme regler. Det håber vi på får en bred opbakning, fordi vi må vælge, om vi vil stå på bankerne eller borgernes side.

Tak for det. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand. Der er ingen som helst tvivl om, at konkurrence er sundt. Det er det både for forbrugere, og det er det også for virksomhederne, og det er det i den grad også for banker og andre finansieringsinstitutter. Derfor bakker regeringen op om intentionen med forslaget. Sagen er jo, at konkurrencen på bankmarkedet er for dårlig, og det er rigtigt, som ordføreren siger, at det er noget, jeg og regeringen har sagt et par gange. En af udfordringerne er, at det simpelt hen er for uigennemsigtigt og besværligt at være bankkunde, men jeg mener ikke, at initiativerne i forslaget vil forbedre konkurrencen. Tværtimod er det, jeg ser, endnu mere bureaukrati, og jeg ser, at initiativerne potentielt vil blive en form for priskontrol, og det ønsker vi ikke.

Lad mig prøve at forklare hvorfor. Enhedslisten foreslår, at bankerne skal tage kontakt til alle kunder og rådgive dem om eksempelvis forrentning af deres indestående. Allerede i dag er situationen den, at bankerne har en rådgivningspligt over for deres kunder, men en undersøgelse fra Finanstilsynet har jo vist, at bankerne ikke havde fokus nok på netop det, altså rådgivningspligten. Det er blevet indskærpet over for dem, og Finanstilsynet har desuden netop præciseret den gældende rådgivningsforpligtelse i en udtalelse, og det forventer jeg selvfølgelig at bankerne efterlever.

Forslagsstillerne vil også have en officiel rangliste over bankernes ind- og udlånsrenter på nøgleprodukter, og at bankerne med de laveste indlånsrenter og højeste udlånsrenter skal forklare sig over for myndighederne. Men der eksisterer jo allerede i dag private prissammenligningsportaler, og der vil altid være en bank med den højeste pris og en bank med den laveste pris, ellers havde vi jo, kan man roligt sige, for alvor et problem med konkurrencen. Forklaringspligt vil også kunne have en begrænset effekt, medmindre myndighederne får beføjelse til at gribe ind i bankernes rentefastsættelse. Det kan godt være, at Enhedslisten vil derhen, men det er ikke derhen, regeringen mener vi skal hen. Sagt på en anden måde, i mine øjne virker forslaget mest som bureaukrati, der ikke gavner forbrugerne endsige konkurrencen.

Endelig foreslås det, at myndighederne skal overvåge og registrere, hvor lang tid bankerne er om at lade Nationalbankens renteændringer gavne deres kunder. Bankerne bestemmer jo selv, om de vil følge Nationalbanken, og vi skal ikke have mere priskontrol. Men det, at de bestemmer og følger selv, kan jo være med til at underbygge konkurrencen, altså at det bliver tydeligere, at der er nogle banker, der gør det, mens andre ikke gør det, og ergo kan kunderne så flytte efter det.

Som nævnt er jeg fuldstændig enig i, at konkurrencen på bankmarkedet ikke er stærk nok, og derfor er jeg og regeringen også i gang med at se på, hvordan vi reelt kan forbedre gennemsigtigheden og konkurrencen i den finansielle sektor. Kunderne skal have bedre vilkår, og de skal have mere fordelagtige bankprodukter, men forslagene her er ikke vejen til det. Tak for ordet.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det er jo, som det plejer at være fra ministerens og regeringens side: Nej, nej og nej, hver gang der kommer forskellige forslag til, hvordan vi kan beskytte danskerne imod den uhæmmede grådighed, som de oplever fra bankernes sidde. Jeg synes, det er ret useriøst af ministeren at snakke om priskontrol og alt muligt andet. De her forslag er en til en regler, som det britiske banktilsyn kører efter. Det er regler, som ovenikøbet er evalueret, og som man ved virker. Det har intet med priskontrol at gøre. Det har noget at gøre med at skabe gennemsigtighed. Det har noget at gøre med at, om jeg så må sige, hænge de banker ud, som er lidt for langsomme, når Nationalbanken sænker renten, til at følge med og give deres kunder del i den her gevinst. Det er det, man gør i Storbritannien, og det har virket. De banker, som lå dårligst i forhold til renter på anfordringskonti, har hævet dem for deres kunder.

Jeg forstår ikke regeringens modvilje mod det her. Regeringen har nu sagt i 2 år, og jeg citerer: Vi er i gang med at se på det. Altså, hvor længe kan man være i gang med at se på, mens de store banker har hænderne dybt, dybt nede i lommerne på borgerne og på små virksomheder og på landbrug og på alle de andre, der er afhængige af bankerne? Hvornår sker der noget, minister?

Ministeren.

Men der sker også noget. Jeg forstår godt Enhedslistens kampretorik – det er helt fair. Men når Enhedslisten nu foreslår som eksempel, at enhver bank skal forpligtes til at tage kontakt til alle kunder og rådgive dem om forrentningen af deres indestående, er virkeligheden jo den, at vi har lovgivning i dag, som siger, at der skal være en rådgivningspligt. Den er ikke blevet overholdt. Det er så blevet indskærpet, og jeg går selvfølgelig ud fra, at bankerne efterlever det. Det er bare et eksempel på, at det, som Enhedslisten her forslår, er skudt ved siden af skiven.

Der er ingen uenighed i, at konkurrencen skal være bedre på det finansielle marked. Det siger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen jo rent faktisk også, og det er noget af det, vi sidder og kigger på hvordan vi kan sikre, således at det giver det, der er behov for, altså mere mobilitet på bankmarkedet – at folk kan se, hvad de betaler, og begynder at flytte sig efter, hvad de betaler. Det er det, der giver konkurrence, hr. Pelle Dragsted – ikke, at vi indfører ordninger, som allerede i vidt omfang eksisterer i dag.

Spørgeren.

Jamen det passer ikke, at de ordninger eksisterer i dag. Det er også derfor, at den organisation, der repræsenterer danske forbrugere, Forbrugerrådet Tænk, har stillet de her forslag, som Enhedslisten præsenterer i dag.

Med hensyn til rådgivningspligten er problemet jo, at selv med de opstramninger, der er, er det kun, når banken alligevel er i kontakt med kunden eller på anden måde skal behandle kundens situation, at de skal give den her rådgivning. Men bankerne er jo allerede med hvidvasklovgivningen forpligtet til at kende deres kunder. Og selvfølgelig kan man da, når man kan se, at renten i Nationalbanken ændrer sig, give en generel rådgivning til alle kunderne om, at det måske nu er en god idé at flytte ens penge på anfordringskontoen, hvor der er 0 pct. i rente, til en anden konto. Men de gør det jo ikke, fordi de tjener penge på at lade være; fordi de får lov til det af ministeren.

Ministeren.

Men det er jo ikke rigtigt, hvad der bliver sagt. Altså, jeg synes, man skal prøve at læse den indskærpelse, der kom fra Finanstilsynet, og så se, hvordan tolkningen rent faktisk er af rådgivningsforpligtelsen. Det er jo alvorligt, at det blev skrevet, at man ikke havde gjort det, og det er blevet indskærpet over for dem. Så derfor er det efter min opfattelse ikke rigtigt, at der ikke er et fokus på det. Der skal være et fokus på rådgivning. Det står soleklart i lovgivningen.

Så derfor vil jeg sige igen, at jeg ikke tror, der er nogen uenighed om, at der skal være mere konkurrence. Det handler måske mere om, hvordan vi skaber konkurrencen, og det handler grundlæggende om, at vi skal sørge for mere gennemsigtighed og gennemskuelighed, således at valgfriheden bliver større og bedre og folk flytter mere og vi hjælper dem til at flytte mere. Det er det, der er målet med det.

Tak til ministeren. Så er det ordføreren fra Socialdemokratiet, fru Karin Gaardsted, der er den næste på talerstolen.

Tak til formanden for det, og tak til Enhedslisten for at fremsætte dette beslutningsforslag, som Socialdemokratiet jo langt hen ad vejen er enig i intentionerne i. Gode konkurrenceforhold og forbrugerbeskyttelse for bankkunder er en vigtig sag også for os. Det ville forslagsstilleren også vide, hvis han kiggede bare lidt tilbage i historien i medierne, hvor erhvervsministeren flere gange har givet udtryk for, at forbrugerne skal behandles fair og ordentligt af bankerne, og at der er behov for gennemsigtighed, så bankkunder bedre kan forstå, hvad banken tilbyder, og hvad banken kræver.

Derfor bliver der også allerede i dag stillet krav til bankerne om flere af de ting, som Enhedslisten anfører i forslaget. Forbrugerne skal sikres, at bankerne udfører god bankskik. Det er vi enige i. Der er allerede krav om dette. Finanstilsynet fører kontrol med, at det også sker, og der er fokus på området fra erhvervsministerens side.

Enhedslisten foreslår, at bankerne af egen drift skal kontakte alle kunder for at gennemgå bankkundens økonomiske forhold med banken. Det er altid en god idé at få gennemgået sine aftaler med banken, men det lyder meget voldsomt, hvis banken skal ringe alle kunder op, f.eks. en gang årligt. Regningen for de ekstra personer, der skal ansættes til dette arbejde, vil under alle omstændigheder blive pålagt bankkunderne. Det bliver en unødvendig fordyrelse for kunderne.

Enhedslisten ønsker, at Finanstilsynet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hvert halve år skal offentliggøre en rangliste over, hvilke renter bankerne har på deres forskellige udlånsprodukter. Men der er jo allerede lister af den slags, som vi som bankkunder kan benytte os af. Det er en ekstra og unødvendig arbejdsopgave og faktisk en arbejdsopgave, som i øjeblikket varetages af private. Det ville, hvis vi gør det på den måde, som Enhedslisten foreslår, bare føre til mere administration. Det er der ikke brug for.

De to banker, der har henholdsvis den højeste og den laveste rente, skal herefter forklare sig over for myndighederne. Jamen der vil jo altid være en med den højeste og en med den laveste. Hvad vil Enhedslisten gøre ved det? Altså, vil de skælde dem ud? Vil de regulere dem? Vil de lukke dem? Måske ønsker Enhedslisten, at alle banker skal have den samme rente. Det ved jeg faktisk ikke; det er jeg i tvivl om. Fakta er, at vi som samfund ikke kan pålægge bankerne én bestemt rente. Hvis alle havde den samme rente, ville der jo i hvert fald slet ingen konkurrence være på det felt.

Endelig vil Enhedslisten have, at Finanstilsynet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal overvåge og registrere, hvor lang tid bankerne er om at lade rentesænkningerne hos Nationalbanken komme kunderne til gode. Det er en opgave, som igen vil føre til ekstra administrationen i staten. Hvilken nytte skal det være til?

Jeg forstår, at Enhedslisten ønsker at hjælpe bankkunderne til bedre forhold. Det er Socialdemokratiet enig i. Men det gør vi ikke med kontrol på noget, der allerede bliver kontrolleret eller på at forlange rådgivning i et hidtil uset omfang og kræve lister, der allerede findes. Nej, hvis vi skal gøre noget, der batter, skal vi netop understøtte erhvervsministeren i sit målrettede arbejde med at holde bankerne i stram tøjle. Det kunne vi måske hjælpe hinanden med på tværs af partierne.

Så vil jeg gerne komme med en opfordring til danske bankkunder om at se mere kritisk på det, de får fra deres bank, og det, som de betaler for det. Hvis de ikke er tilfredse, skal de skifte bank. Der er mange danskere imidlertid meget seje i spyttet. Hvis man synes, man får en dårlig eller mangelfuld service: Skift bank! Hvis man synes, at bankerne kommer ud med for store overskud, og det kan der virkelig godt være god grund til at mene: Skift bank! Betragt banken som en butik, der vil sælge dig varer fra deres hylder, og vær lige så kritisk, som du er over for din grønthandler eller din slagter. Kan du ikke lide udbuddet eller kvaliteten, så skift bank!

Socialdemokratiet støtter på denne baggrund ikke beslutningsforslaget. Tak.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Der var engang, hvor Socialdemokratiet havde en sund kritisk holdning og skepsis over for den finansielle sektor. Vi skal ikke engang så forfærdelig mange år tilbage, før man stillede sig på borgernes side over for bankerne. Den tid er åbenbart slut.

Ordføreren citerer ministeren for at have givet udtryk for over for bankerne, at de må gøre noget. Og ja, det er rigtigt; ministeren har talt om og sagt det igennem flere år. Problemet er bare, at der ingenting sker. Det målrettede arbejde, som ordføreren taler om, findes ikke. Jeg har haft samråd efter samråd med ministeren, og hver gang får jeg at vide: Vi er i gang med at se på det.

Hvert år forsvinder flere og flere penge op af lommerne på danskerne, og hvem rammer det? Jamen det rammer jo bl.a. dem, der har de laveste indkomster. Det er folkepensionister, men også masser af små selvstændige, foreninger og alle mulige andre. Og I sidder stille og gør ingenting.

Hvad vil Socialdemokratiet konkret gøre for at beskytte danskerne mod bankernes grådighed?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at ministeren har svaret heroppefra lige for et øjeblik siden, at det ligger os meget på sinde at forbedre forholdene for bankkunderne, altså at det bliver mere gennemsigtigt. For det, der er galt, er jo, at bankkunderne ikke forstår, hvad det er, der sker henne i banken. Hvad er det, banken tilbyder mig? Hvad er det, banken kræver af mig?

Det kan man ikke gennemskue, og den gennemsigtighed hører jeg i hvert fald ministeren give udtryk for er den, han vil gå på jagt efter. Og det er bare ikke noget, der sker over night – undskyld, over natten. Det tager længere tid, men vi har der det samme mål med, at det skal være mere gennemsigtigt at være bankkunde.

Spørgeren.

Hvis noget ligger en meget på sinde, må konsekvensen af det være, at man handler på det. Ministeren har nu været minister i 2½ år, og i de år er der blevet hevet milliarder af kroner op af lommen på danskerne til de finansielle institutioner. Vores konkurrencemyndigheder har nu i 2-3 år råbt op om problemet med konkurrence. De har sagt, at bankerne har en overnormal profit, at de lukrerer mere, end de burde i en almindelig markedssituation, fordi konkurrencen ikke fungerer.

Hvad er det, man venter på? Hver eneste dag, der går, hvor bankerne får lov til at ribbe danskerne på den her måde, er en dag for meget. Hvad er det, man tøver i forhold til?

Ordføreren.

Det er jo netop derfor, at man skal se mere på sin bank som en butik, og det er derfor, at man skal forhandle med den. Det er meget vigtigt, at man forhandler med sin bank, for ellers får man ikke de vilkår, som man kan få, hvis man tager samtalen med sin bank.

Så jeg synes ikke, det er rigtigt, at man ikke foretager sig noget som helst fra regeringens side. Jeg synes, at vi skal lytte til og holde ministeren op på det, han har sagt i dag, med, at vi skal have mere gennemsigtighed for bankkunderne. Det går jeg i hvert fald ind for.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er ordføreren fra Venstre, fru Louise Elholm.

Tak for ordet. Nu har vi et beslutningsforslag, som på overfladen handler om forbrugerbeskyttelse, men i virkeligheden handler det mere om mere stat, mere kontrol og mindre konkurrence.

I Venstre går vi ind for forbrugerbeskyttelse. Vi går ind for, at man får nogle billigere priser som forbruger i bankerne, men Enhedslisten foreslår bl.a., at bankerne skal kontakte alle kunder uopfordret og rådgive dem om f.eks. rentevilkår. Det lyder måske fornuftigt, men i praksis vil det lægge et stort administrativt pres på bankerne, uden at det nødvendigvis skaber bedre vilkår for kunderne. Der er allerede i dag rådgivningspligt, og den er blevet skærpet. Det skal bankerne selvfølgelig leve op til, men vi skal ikke begynde at styre, hvordan bankerne tilrettelægger deres kundekontakt.

Forslaget om at offentliggøre ranglister over banker renter og kræve forklaring fra dem, der ligger i top og bund, er i mine øjne tæt på en indirekte regulering af priserne. Der skal vi ikke hen. Vi har brug for en stærk og velfungerende finansiel sektor med fri konkurrence og stabile rammer. Hvis vi begynder at detailregulere bankernes forretningsmodeller, svækker vi deres konkurrenceevne. Det vil på sigt skade både bankerne og deres kunder, og det hjælper ikke dem, der har brug for rådgivning. Det skaber bare mere bureaukrati. Derfor kommer Venstre heller ikke til at støtte det her forslag. Tak for ordet.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det. Om det her med, at man skal rette henvendelse til kunderne, vil jeg sige, at det i forvejen er sådan, at hvis man som bank ændrer i rentevilkårene, skal man rette henvendelse til sine kunder via mail eller en besked i e-Boks. Så det, vi foreslår her, er bare, at når det går den rigtige vej, altså når bankerne pludselig kan få 3 pct. i stedet for 1 pct., dvs. når de tager vores penge fra vores lønkonto og sætter ind på deres foliokonto i Nationalbanken, så skal bankerne lige huske at fortælle deres kunder, at de altså kan få andel i den her rentegevinst.

Vi bliver snydt, så vandet driver, af den finansielle sektor lige nu, og Venstre, som jeg hører det, har ingen forslag til, hvordan man vil beskytte danskerne mod det her, selv om vi ser det år efter år. Jeg snakker med så mange borgere, som ikke kan forstå, hvordan gebyrerne kan blive ved med at stige, hvordan det kan være sådan, at de som lille håndværker skal betale en enormt høj rente på deres kassekredit, men ikke får en krone i rente på deres anfordringskonto. Hvorfor stiller Venstre sig konsekvent på bankernes side i stedet for at stille sig på borgernes side?

Ordføreren.

Vi stiller os på borgernes side. For hvem er det, der skal betale for alt det her ekstra bureaukrati? Det er jo kunderne. Der er jo ikke andre til at betale for det end kunderne. Så er det, omkostningerne stiger, og så bliver det dyrere at være bankkunde.

Det her er det tredje beslutningsforslag i streg, som Enhedslisten er medforslagsstiller på i dag, hvor at man lægger ekstra bureaukrati på den finansielle sektor. Alt det skal betales af nogen. Og det er kun kunderne, der kan det.

Spørgeren.

De forslag, vi stiller i dag, f.eks. om at have en offentlig liste og om, at Finanstilsynet følger, om bankerne, når Nationalbanken f.eks. skruer renterne op, så er dygtig nok til at lade deres kunder få andel i det forbedrede rentemiljø, er de regler, man har i Storbritannien.

Det skulle være noget nyt for mig, hvis Storbritannien var et eller andet socialistisk land eller lignende. Det er et land, som på mange måder ligner vores, men som har en mere, lad os bare sige det, aggressiv beskyttelse af forbrugerne over for den finansielle sektor. Hvorfor er det, at man i Venstre er imod at beskytte danske forbrugere?

Ordføreren.

Jeg går fuldstændig ind for at beskytte forbrugerne, men også for at beskytte forbrugerne mod ekstraomkostninger som følge af ekstra bureaukrati. I virkeligheden bør folk jo også kunne få en andel af rentenedsætningerne, fordi der er konkurrence på markedet. Så det handler jo også om, at man som forbruger vælger en anden bank, hvis ikke man er tilfreds med det tilbud, man får.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

I forhold til den sidste kommentar om, at der er konkurrence på markedet, så har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen jo i deres rapport fra både 2017 og 2022 beskrevet, hvordan konkurrencen på ingen måde er god nok, og at der er masser at komme efter.

Så det er jo simpelt hen ikke rigtigt, at konkurrencen er tiptop, og at det i sig selv skulle sikre, at folk kan stemme med fødderne.

Ordføreren.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen burde holde sig for god til at lægge ord i munden på mig. Jeg sagde, at der er konkurrence på markedet; jeg sagde ikke, at det var perfekt. Og der behøver man ikke prøve at lægge mig ord i munden.

Ja, vi kan altid gøre noget for at gøre konkurrencen bedre. Tror jeg, at det her nødvendigvis forbedrer den? Nej, jeg tror, at det bliver en ekstra omkostning for forbrugerne. Der er rigtig mange regler i forvejen, og ekstra bureaukrati gør det ikke billigere at være forbruger.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at der er rigtig mange regler for den danske banksektor, når det kommer til f.eks. AML, altså antihvidvaskregler, og andet. Og det, man på moderne dansk kalder compliance, altså overholdelse af reglerne, er noget, som der er rigtig mange mennesker ansat til ude i bankerne. Men der er jo ikke ret mange regler, som skal sikre forbrugerne, at de får ordentlige vilkår. Det er der ikke.

Ordføreren.

Vi havde jo lige et lovforslag for 2 uger siden på 814 sider, hvor det alt sammen handlede om finansiel regulering. Så der havde vi jo rigtig meget regulering, og det skulle også gerne gavne forbrugerne. Så det er jo ikke, fordi vi ikke har regulering på det finansielle område. Vi har ganske meget. Vi fik en teknisk gennemgang af det i går.

Vi har ret meget finansiel regulering, så det er jo ikke, fordi man ikke er beskyttet som bruger eller der ikke er regulering. Det er der bestemt.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. I Danmarksdemokraterne anerkender vi fuldt ud, at der er behov for gennemsigtighed og ordentlighed i relationen mellem bankerne og deres kunder. Vi ved også, at mange danskere, både private og små erhvervsdrivende, har følt sig pressede i en tid med inflation og rentestigninger.

Når det er sagt, synes vi, at der er tale om et meget vidtgående indgreb i et marked, der allerede er underlagt massiv regulering og tilsyn. Vi har Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Og vi har allerede regler for god skik, som løbende bliver opdateret og håndhævet.

Der er ikke noget galt i, at bankerne tjener penge. Det er hele idéen med at drive en virksomhed. Hvis en bank er ineffektiv, for dyr eller for dårlig til at servicere sine kunder, så bør forbrugerne vælge en anden bank.

Det bringer mig så til punktet om gennemsigtighed, som vi er enige i er vigtigt. Men der findes jo i dag allerede hjemmesiderne pengepriser.dk og www.mybanker.dk, hvor en lang række banker allerede oplyser renter og priser på en række standardprodukter. Det er med til at skabe større gennemsigtighed om renter og vilkår og gør det nemt for kunderne at sammenligne bankernes tilbud, og det er med til at styrke konkurrencen på markedet.

Men som forslaget er fremsat, kan vi i Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det. Sorry, jeg havde glemt at trykke på knappen.

Jeg forstår faktisk ikke, hvordan Danmarksdemokraterne kan være imod det her. Altså, det her vedrører helt almindelige danskeres vilkår. Vi ved specielt, at rigtig mange danskere, der bor uden for de store byer og faktisk også ofte har færre banktilbud at vælge imellem, er hårdt pressede af det her.

Det er rigtigt, at vi har en Konkurrence- og Forbrugerstyrelse, men de har jo netop råbt på indgreb, fordi de har konstateret, at konkurrencen ikke fungerer. Det er også rigtigt, at bankerne selvfølgelig skal tjene penge, men netop Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en grundig analyse, som viser, at bankerne tjener for mange penge. Altså, der er taget udgangspunkt i, hvad for en forrentning man skal have af en bestemt aktivitet med en bestemt risiko. Og der kan man bare se, at bankernes overskud ligger langt, langt ud over, hvad det rimelige er, og de konstaterer, at det er, fordi der mangler konkurrence.

Nu har jeg prøvet i de sidste 2½ år at få ministeren og regeringen til at tage skridt til at forbedre den konkurrence – med gennemsigtighed, med bedre muligheder for borgerne for at skifte bank – og ingenting sker der. Og jeg havde sådan ønsket, at et parti som Danmarksdemokraterne ville stille sig på borgernes side og ikke på bankernes side i det her.

Ordføreren.

Jamen jeg synes ikke, det har noget at gøre med at stille sig på bankernes eller på borgernes side. Forbrugersikkerhed er da helt sikkert vigtigt for Danmarksdemokraterne, men jeg synes jo, at noget af det, der bliver lagt op til i lovforslaget, og som I foreslår, er, at bankerne skal kontakte deres kunder årligt, og det vil da kun skabe mere bureaukrati. De skal bruge flere ressourcer på det, og det vil jo i sidste ende være en ekstra omkostning, som de skal have dækket ind, og det vil være kunderne, der skal betale det.

Så jeg kan faktisk slet ikke se, at det her skulle være en fordel for forbrugerne, altså med det forslag, som det bliver lagt op til.

Spørgeren.

Men det er også meget friskt af ordføreren at sige, for nu har vi en organisation, der repræsenterer forbrugerne i Danmark, og de har netop bedt om det her. Det er jo sådan, at bankerne er rigtig hurtige, og det ved ordføreren også; når Nationalbanken sætter renten op, kan jeg love dig for, at bankerne hurtigt får skruet renten op på ordførerens andelsboliglån, kassekredit, eller hvad det kan være. Men når Nationalbanken så sætter renten ned, går det rigtig langsomt med at få sat den ned for forbrugerne. Og det er den asymmetri, som vi prøver at gøre noget ved.

Så siger ordføreren, at det ikke handler om at stille sig på borgernes eller bankernes side. Selvfølgelig gør det det. Hver eneste krone, der bliver udbetalt for meget til aktionærerne i Danske Bank, kommer da nede fra lommerne af den almindelige danske håndværker, sygeplejerske eller butiksansatte. Så selvfølgelig gør det da det.

Ordføreren.

Jeg synes, det fungerer ret godt, som det gør i dag. Og jeg ser også bankerne som virksomheder, og hvis man har en virksomhed, er man sat i verden til at skulle tjene penge. Så hvis vi havde banker, der havde underskud, tror jeg heller ikke, det ville være i ordførerens interesse.

Så vil jeg i forhold til det der, ordføreren siger, med, at så ringer bankerne ikke, hvis det er, at renten bliver sat op eller sat ned, sige, at jeg selv er blevet kontaktet, fordi jeg havde et indestående, hvor de ville høre, om jeg ikke ville flytte det over på en låst konto, så jeg kunne få noget mere i rente. Så jeg synes jo faktisk, at bankerne lever op til den forpligtelse til at kontakte kunderne, hvis de har et bedre tilbud.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Som Enhedslisten jo også beskriver det i bemærkningerne til beslutningsforslaget, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen regnet ud, hvad et normalafkast for branchen ville være, altså hvad der ville være ret og rimeligt at have som afkast med de risici, der er i at være i den branche så at sige. Og det ville ligge mellem 4,8 og 7 pct.

Det, som de danske pengeinstitutter i 2023 havde i egenkapitalforrentning, var 15 pct., altså langt over det dobbelte af det, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kalde et normalafkast. Ergo er der en overnormal profit inden for sektoren.

Er det ikke rimeligt at betragte alt det, der ligger over normalafkastet, som noget, forbrugerne betaler for meget?

Ordføreren.

Hvis vi sammenligner bankerne med virksomheder, vil SF så også sætte et maks. over, hvor meget en virksomhed må tjene? Det kan jeg ikke se skulle være i erhvervslivets interesse.

Spørgeren.

Banker er selvfølgelig virksomheder, men vi har en Konkurrence- og Forbrugerstyrelse til ligesom at holde øje med, hvordan forholdene er for forbrugerne. De siger jo så, at et normalafkast ville ligge på maks. de her 7 pct., og når der så er en egenkapitalforrentning på 15 pct., er det spænd jo alt det ekstra så at sige i forhold til det niveau, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet. Og det må jo bare siges at være et udtryk for, at konkurrencen på ingen måde er god nok.

Ordføreren.

Jamen en del af det, som måske også kunne være et konkurrencevilkår, er jo, at vi også har sat nogle regler for, at bankerne ikke må annoncere, hvis det f.eks. lige pludselig kommer i nærheden af en spilreklame.

Så jeg synes jo også, at vi sætter nogle benspænd for, at bankerne faktisk kan annoncere med billigere lån til forbrugerne, altså i forhold til hvad de har mulighed for i dag. Så jeg synes jo i hvert fald også, at vi skulle kigge på sådan nogle ting.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er SF's fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag om at sikre nogle bedre forhold for danske bankkunder. Det er noget, som Enhedslisten og SF har arbejdet for i mange år. Vi har en finansiel sektor, som sidder på det, man må kalde kritisk infrastruktur. Jeg tror ikke, der er nogen myndigheder, og det gælder også ministeren, der har lyst til, at folk hæver deres løn og deres indeståender og propper dem ind i madrassen. Derfor har vi private virksomheder, som sidder på en kritisk infrastruktur, nemlig vores betalingssystemer, og som også har det privilegie at kunne tjene penge på selv de mest enkle forretninger, altså det, at man har sin løn stående på en nemkonto.

Når private virksomheder og banker har det privilegie at sidde på den finansielle infrastruktur – og de kæmper jo også med næb og kløer imod ethvert tiltag om, at man måske kunne lave nogle offentlige alternativer bare for at udfordre konkurrencen lidt – må de selvfølgelig også finde sig i at blive kigget over skulderen. I forhold til at udtrykke sig vil jeg sige, at jeg synes, at erhvervsministeren har været klar og tydelig mange gange. Det har bare ikke resulteret i ret meget handling, og dermed har det heller ikke resulteret i en ændret adfærd fra bankernes side.

Vi har også haft bankerne på besøg i forskellige udvalg, og de har sagt, at når de ikke har sænket renterne, når der har været mulighed for det, så har det været, fordi de skulle have nogle indtægter efter nogle år med lave renter. Men må jeg bare minde om, da vi havde nulrenter eller negative renter? Jeg tror godt, alle kan huske, hvad der så skete. Så skete der jo det, at prisen på bidragssatser og prisen på gebyrer og alle de andre ting steg med argumentet om, at nu var der nogle nulrenter eller minusrenter. Mange har sikkert også oplevet, hvad jeg også selv har, at man jo så skulle betale for minusrenter. Når renterne så stiger, skulle man jo tro, at det også fulgte med i forhold til bankkunderne. Det gjorde det ikke. Som hr. Pelle Dragsted jo har illustreret mange gange efterhånden, og som også min kollega fra mit eget parti hr. Sigurd Agersnap har påpeget, så er rentespændet jo det, som bankerne tjener på, i forhold til hvad de selv skal betale, og i forhold til hvad bankkunderne får ud af det.

Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen igen og igen siger, at konkurrencen ikke er god nok, og at det, som ville være et normalt afkast, er man for længst fløjet forbi, så at sige, så betyder det, at danske bankkunder bliver flået. Der er simpelt hen ikke nok diversitet i forhold til de forskellige tilbud, man kan få. En af de ting, der også gør konkurrencen sværere, er, at rigtig mange banker og finansielle institutter kræver sådan helkundekonstruktioner, hvor man siger til kunderne, at hvis de skal have det her realkreditlån, skal de også have de og de andre ting hos dem. Så det bliver sværere at shoppe rundt og bevæge sig rundt mellem forskellige banker, hvad jo ellers ville være helt oplagt i forhold til at få nogle lavere priser.

Der er andre lande, hvis vi skal sammenligne os med udlandet, som gør mange forskellige ting. De har mere transparens, og de har oversigter over nøgletal, som Enhedslistens ordfører også var inde på. Der er prislister, som gør det mere overskueligt, i forhold til hvor man kan få et bedre tilbud.

Jeg ville egentlig ønske, at vi ikke var kommet hertil efter alle de år, hvor vi har sagt, at selvfølgelig må der gerne blive tjent penge, men der bliver tjent for mange penge på bankkunder, som ikke kan stemme med fødderne. Der er bare ikke sket noget. Vi har en erhvervsminister, som siger en masse ting, men det bliver aldrig fulgt op med handling, og derfor foretager de danske banker sig jo ikke noget.

Derfor støtter SF beslutningsforslaget. For vi har brug for regulering for at sikre forbrugerne i Danmark. De betaler alt, alt for meget.

Tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig. Den næste i talerrækken er Liberal Alliances fru Pernille Vermund.

I Liberal Alliance vil vi gerne være med til at øge konkurrencen, men vi vil ikke være med til at indføre mere unødvendigt bureaukrati, og vi vil slet ikke være med til at indføre regler, der gør det dyrere at være dansker, og her bankkunde, uden at gavne andet end de bureaukrater, der bliver ansat i kølvandet på regeljunglen. Det danske erhvervsliv er i forvejen udsat for meget regulering, og det gælder ikke mindst bankerne, der som konsekvens i al for høj grad må bebyrde deres kunder med skøre regler og høje gebyrer.

Jeg tror, vi alle sammen kender følelsen, når man bliver ringet op af banken og bliver spurgt om skøre ting. Man spørger: Hvor kommer det fra? De siger: Det kommer herfra. Man spørger: Hvorfor kommer det derfra? De siger: Det gør det, fordi meget af det også kommer fra EU. Det ryger direkte videre til bankkunderne. Det lever bankerne med, for det er dem, der har den daglige kontakt med kunderne. Vi hører det også indimellem, når vi er ude i forsamlingshuse og andre steder, og vi hører selvfølgelig også, at det er dyrt at være bankkunde. Der synes jeg, at man som politiker skal tænke over, hvor ofte vi står herinde og regulerer bankerne, og hvor mange mennesker bankerne har ansat til eksempelvis at håndtere hvidvaskningsregler osv., alt sammen indført herfra og rigtig meget af det kommende fra EU.

Modsat Enhedslisten ser vi i Liberal Alliance altså ikke bankerne som grådige fjender af befolkningen, tværtimod. Bankerne udfører en vigtig funktion i vores samfund. Og ja, der er da dårlige banker, og der er formentlig også dårlige bankrådgivere, men er man kunde i en dårlig bank, eller har man en dårlig rådgiver, kan man jo skifte bank.

I Liberal Alliance anerkender vi, at der er nogle danskere, som kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Det er jo klart, at det er de mennesker med færrest penge, som har det sværest. Men løsningen er ikke mere regulering. Løsningen er at lette skatten. Derfor foreslår vi bl.a., at ingen skal betale skat af de første 5.000 kr., de tjener om måneden. Det vil give et reelt økonomisk løft, ikke mindst til lavtlønnede danskere. Jeg ved, at det er et forslag, som Enhedslisten og den yderste venstrefløj er meget imod, men vi kæmper fortsat. Vi tror på, at det kan betale sig at lade danskerne beholde flere af deres egne penge selv, og at det ikke kan betale sig, at vi herindefra overregulerer, detailstyrer og måske tilmed mindsker konkurrencen med regler, som er fuldstændig unødvendige.

Derfor kan Liberal Alliance ikke støtte forslaget.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Vi er i Enhedslisten stærke tilhængere af at sænke skatten for dem, der har mindst. Liberal Alliances forslag undtager jo så dem, der har allermindst, vores folkepensionister og mange andre, som får 0 kr. ved Liberal Alliances skattelettelser. Det synes vi måske er lidt skævt. Men at give folk med lave indkomster skattelettelser siger vi ja tak til. Men skattelettelser hjælper jo ikke noget, hvis der bagefter kommer en bank eller en grådig udlejer der, hvor du bor til leje, og tager pengene op af lommen på dig igen. Det er den vinkel, Liberal Alliance mangler, når I siger, I står på almindelige menneskers side. Ja, staten kan være en pind et vist sted, men det kan andre aktører i vores samfund også.

Der er noget, der undrer mig her. Nu snakker ordføreren begejstret om erhvervslivet, men problemet er jo, at de små erhvervsdrivende bliver ramt benhårdt af det her. Tilbage i 2022 udregnede SMVdanmark, hvad det danske erhvervsliv betalte for den øgede rentemarginal. Det var 7 mia. kr. op af lommen på små danske virksomheder og ned i lommen på bankernes aktionærer. Hvorfor står Liberal Alliance på storbankernes side i stedet for at stå på side med den lille håndværker, den lille butik og den lille restaurationsdrivende, som er godt trætte af deres relation til bankerne?

Ordføreren.

For os handler det ikke om at lave et fjendebillede eller en kamp mod banker og erhvervsdrivende. For os handler det om, at hvis vi skal stemme for regulering af eksempelvis vores finansielle sektor eller danske virksomheder, skal det være en regulering, hvor det har et reelt positivt formål. Der kan være positive formål med både at regulere den finansielle sektor og vores virksomheder. Men her har vi at gøre med et forslag, som er voldsomt bureaukratisk, som gør det dyrere at være bankkunde, og som ikke umiddelbart vurderes at have nogen som helst positiv effekt i forhold til konkurrencen. Så derfor er vi imod.

Jeg må lige gøre opmærksom på, at der er tidsbegrænsninger. Så når jeg rejser mig op, har man ca. 3 sekunder tilbage til at gøre sit spørgsmål færdigt.

Spørgeren.

Jeg er bare meget engageret i at være på danskernes side over for bankerne i det her, men jeg beklager.

Nej, det her er ikke et meget bureaukratisk forslag. Det er direkte inspireret af de britiske regler og det britiske finanstilsyn. Det er forslag, som kommer fra den danske forbrugerorganisation Forbrugerrådet TÆNK. Så jeg synes, det er lidt friskt at stå og sige, at det her ikke vil være til gavn for bankkunderne, for det er altså bankkundernes egen organisation, der mener, at det vil være det.

Må jeg så ikke bare stille spørgsmålet: Hvad vil Liberal Alliance gøre for at beskytte små virksomheder mod de meget voldsomme stigende udgifter, de har til deres bankforbindelser?

Ordføreren.

Jeg synes, at et rigtig godt sted at starte er, at vi kigger os selv i øjnene og siger, at hver gang vi indfører ny lovgivning i Folketinget eller med de mandater, vi har i EU, og bakker op om ny lovgivning, der gør det sværere at drive bank og dermed låne penge ud, også til små virksomheder, så skal vi slå bremsen i. Det har ikke noget med det her forslag at gøre, men det er jo også et reelt problem, at der er små virksomheder og borgere i dele af landet, hvor der er lidt tyndt befolket, som har svært ved at låne penge. Det er jo også på grund af regler, som kommer herindefra, og som er en konsekvens af en finanskrise, som jo på ingen måde var drevet af landdistrikterne og de små virksomheder, men hvor de regler alligevel rammer de virksomheder og de områder hårdest. Så lad os se os selv i øjnene, når vi indfører lovgivning, der gør det dyrere at drive bank og dyrere at være dansker og bankkunde.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Jeg tror, vi på et gruppemøde også skal gennemgå disciplinen med taletiden lidt, men det bliver på et andet tidspunkt. Den næste i talerækken er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Først vil jeg lige give et kompliment til fru Pernille Vermund for hendes tale. Tit og ofte fighter vi jo med hinanden, og derfor er det også vigtigt at anerkende det, når man synes, at det generelt tapper ind i ens egen holdning.

Konkurrencen på bankmarkedet er sundt, det hersker der ikke nogen tvivl om, lige så vel som det er sundt med konkurrence på alle andre områder, og det bakker vi i Moderaterne fuldt op om. Men det må aldrig være på bekostning af forbrugernes mulighed for at vælge de bedste produkter. Vi har brug for et system, der gør det lettere for forbrugerne at træffe informerede valg, og vi må aldrig tvinge nogen til at følge nogle regler, der hindrer innovation og øger bureaukrati, og det er lige nøjagtig det, vi risikerer med det her forslag. Forslaget vil skabe flere administrative byrder, mere bureaukrati i stedet for at forbedre konkurrencen, som er til gavn for forbrugerne, og det kan i værste fald ende i en form for priskontrol.

Forslaget indeholder flere initiativer, som jeg mener vil være kontraproduktive.

For det første gælder det rådgivningsforpligtelsen, som bankerne jo allerede har. Jeg anerkender, at rådgivningen er essentiel, men det er allerede reguleret. En ny forpligtelse vil blot medføre yderligere bureaukrati, uden at det overhovedet som i overhovedet kommer til at forbedre kundernes vilkår.

For det andet er forslaget om en offentlig rangliste over bankernes renter et skridt i den forkerte retning. De private prissammenligningsportaler gør det jo og tillader det allerede og gør det muligt for forbrugerne at sammenligne priserne. Forslaget vil derfor igen kun betyde stadig mere bureaukrati, uden at det forbedrer forholdene for kunderne.

For det tredje og sidste vil jeg fastslå, at hvis myndighederne nu begynder at blande sig i rentefastsættelsen, risikerer vi jo i den grad at forringe konkurrencen, og der må vi simpelt hen ikke komme hen. Det er konkurrencen og ikke staten, der regulerer priserne.

Alt i alt med alt det her øgede bureaukrati, som det her forslag vil medføre, hvem tror vi så kommer til at betale prisen? Er det bankerne, eller er det kunderne? Jeg tror, det er kunderne. Men jeg vil også godt understrege, at vi i Moderaterne er fuldstændig enig i, at gennemsigtigheden i den finansielle sektor kan styrkes, og derfor vil jeg også gå aktivt ind for at finde løsninger, der reelt forbedrer overblikket for kunderne uden at kvæle markedet i bureaukrati. Det her forslag fra Enhedslisten er ikke løsningen på den udfordring, og derfor kan Moderaterne ikke bakke op.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det var i hvert fald en ærlig ordførertale. Man vil gerne forsvare bankernes frihed, så har vi hørt det med. Det er jo den frihed, som bankerne lige nu udnytter til at hive stadig flere milliarder op af lommen på almindelige danskere hvert år, langt, langt ud over hvad en almindelig analyse viser at bankerne skulle tjene, kan jeg sige. Vores konkurrencemyndigheder har skreget på indgreb, men ingenting sker. Så bliver der sagt, at det her forslag ikke virker, at det er bureaukratisk, og at det er til skade for forbrugerne. Så er det jo lidt mærkeligt, at forbrugernes egen organisation netop har foreslået det her. Så er det lidt mærkeligt, at når man har evalueret det efter flere års anvendelse i Storbritannien, kan man se, at det har virket, og at forbrugerne har fået lavere priser på deres bankprodukter. Så det lyder, som om man bare prøver at finde en undskyldning for ikke at støtte det her.

Men jeg vil bare stille et modspørgsmål, og det er: Hvis Moderaterne mener, at der skal være mere konkurrence, og hvis de er klar over, at der er et problem, hvad vil Moderaterne gøre og hvornår?

Ordføreren.

Nu kommer det forhåbentlig ikke bag på nogen, at i forhold til politik og regulering, og hvor meget og hvor lidt staten skal bestemme, ligger vi langt fra hinanden. I Moderaterne har vi ikke det fjendebillede, som hr. Pelle Dragsted har i forhold til vores pengeinstitutter. Vores pengeinstitutter, vores banker, er virksomheder ligesom alle andre. De skal også have lov til at tjene penge. Derfor synes vi jo stadig væk, at det er vigtigt, at der er en gennemsigtighed, så folk kan finde ud af, hvordan man ligger i forhold til andre banker.

Der synes jeg jo egentlig, at hr. Pelle Dragsted taler ned til den danske befolkning, for reelt mener hr. Pelle Dragsted, at folk simpelt hen ikke selv kan finde ud af at vurdere, hvilken bank der er god for dem, og hvilken bank der ikke er god for dem. Det vil hr. Pelle Dragsted nemlig gå ind at styre for dem. Så jeg bliver simpelt hen nødt til at sige, at der er et frit marked, at der er en fri konkurrence, og at vi som forbrugere tapper ind i de produkter, som vi ønsker at tage imod, også fra bankerne.

Spørgeren.

Det er lidt mærkeligt, altså, det her er ikke et stort ideologisk opgør. Vi burde alle sammen være enige om, at når konkurrencen ikke fungerer, og det gør den bevisligt ikke på det her område, så er det statens opgave – det tror jeg både liberalister og socialister er enige om – netop at regulere der, hvor konkurrencen ikke fungerer. Det er også det, konkurrencemyndighederne efterspørger. Med hensyn til det der med, at danskere bare kan vælge en anden bank, er der gennemført undersøgelser, der viser, at langt de fleste danskere ikke kan gennemskue det. Man forstår det ikke, fordi bankerne er rigtig gode til at skabe forvirring. Så det er ærgerligt, at Moderaterne ikke vil være med til at stille sig på borgernes side.

Ordføreren.

Bankerne er allerede regulerede i stor stil i dag, som flere af mine kollegaer tidligere har udtalt. Samtidig er vi som forbrugere selvfølgelig forpligtede til at holde os ajour. Så det her handler jo i virkeligheden om, at vi har en virksomhed, der tjener penge – og for mange penge, ifølge hvad hr. Pelle Dragsted mener. Men der mener vi i Moderaterne, at når man er en virksomhed, bør man kigge på, hvad der er fornuftigt. Det ville jeg i hvert fald gøre, og det gør jeg i forhold til mine medarbejdere. Har jeg et godt resultat, står der måske lidt mere på deres konto op til sommerferien. Men det er et frit marked. Kan det blive mere gennemsigtigt? Ja, det kan det, og det støtter vi selvfølgelig op om i Moderaterne.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Næste i talerrækken er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Helle Bonnesen.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at fremsætte forslaget. Konservative ser gerne, at bankerne opererer transparent til fordel for kunderne, og vi ser også gerne transparent lovgivning, når det kommer til øget konkurrence. Imidlertid ser vi ikke forslaget her som løsningen på de udfordringer, for vi ser egentlig forslaget som unødvendig regulering og faktisk som bureaukrati.

Lad os tage emnet rådgivning af kunderne. Der mener vi, at bankerne selv skal planlægge, hvordan de ønsker at have deres kundekontakt, men der er jo allerede nogle regler på området. Bankerne har, som andre også har været inde på, pligt til at rådgive kunderne, når de anmoder om det, eller når omstændighederne tilsiger det. Desuden har Finanstilsynet fastlagt klare rammer for, hvornår rådgivningspligt indtræder. Så vi ser ingen grund til at udvide reglerne. Eller lad os tage ranglister og rapporteringspligt. Der findes jo i dag allerede portaler, f.eks. Mybanker eller Pengepriser.dk, men jeg er udmærket klar over, at de er private. Hvis man så indførte en offentlig rangliste og rapporteringspligt, ville det så ikke skabe en ekstra kilde og dermed unødvendigt bureaukrati? Som andre også har været inde på, vil der altid være en, der ligger i toppen, og en, der ligger i bunden.

Så nævner forslagsstillerne den øgede konkurrence til gavn for forbrugerne, og nu citerer jeg fra bemærkningerne til forslaget, hvor der står, at konkurrencen på et marked vil »medføre, at forbrugerne vil kunne få en mere attraktiv rentesats, idet aktørerne på markedet vil forsøge at underbyde hinanden.« Det er jo dejligt at se, at vi her faktisk er enige om udbud og efterspørgsel, og vi så rigtig gerne, at der kom mere konkurrence på markedet. Måske ser vi bare ikke helt ens på, hvilken form for konkurrence det skal være.

Vi er jo selv for nylig kommet med et meget konkret forslag om, at markedsføringsloven skulle ændres, så vi ikke rammer ikkespilrelaterede produkter, og at ansvarlige reklamer kunne tillades. Det kunne f.eks. give de bedste lån til varmepumper, det kunne give de bedste lån til boligrenovering, og det kunne give de bedste lån til, hvis man gerne vil skifte fra en fossildrevet bil til en elbil. Men det forslag, som klart, synes vi, ville være til gavn for forbrugerne, fik her forleden dag i betænkningen desværre ikke flertal.

Så alt i alt vil vi gerne have mere markedsføring og bedre markedsføring, men vi mener ikke, at forslaget her imødekommer det, så vi kommer ikke til at støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak til ordføreren for talen og for at forholde sig til forslaget. Jeg kan godt føle, at det lidt er som at slå i en dyne. Jeg har simpelt hen så svært ved at forstå, at ordføreren og de øvrige partier herinde ikke ser mere alvorligt på den situation, vi har, hvor vi nu for snart 4 år siden fik en rapport fra konkurrencemyndighederne, der siger, at konkurrencen ikke fungerer, og at bankerne tjener for meget, og det vil sige, at danskerne betaler en for høj pris for deres bankforretninger. Det er vores egne myndigheder, der siger det. Siden da er bankernes overskud, også som andel af deres egenkapital, steget, og så står man herinde siger, at man også gerne vil gøre noget. Vi har en minister, der i offentligheden bliver ved med at sige, at det også er for dårligt, men ingenting sker. Der er så mange andre emner, hvor man er parat til at handle hurtigt, men det her er måske en af de ting, der virkelig koster danske virksomheder og borgere mange penge, og der er man bare ikke rigtig parat til at gøre noget. Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Jeg kan godt dele frustrationen over, at der ikke sker noget. Jeg kan godt dele frustrationen over, at vi bliver ved med at tale om, at der skal ske noget, og derfor synes jeg også, at netop Det Konservative Folkeparti har prøvet på at komme med et meget konkret forslag til, hvordan vi kunne få en bedre konkurrence. Jeg tror, at sådan som det er i dag, har markedsføringen af bankerne jo nogle rigtig, rigtig restriktive rammer, og hvis vi kunne få løsnet dem, er jeg sikker på, at så ville bankerne også være meget hurtigere til at markedsføre de produkter, de rent faktisk har. Men vi spænder selv ben for det med den lovgivning, vi har om ikkespilrelateret reklame, som jeg mener det hedder. Så jeg deler frustrationen og har forsøgt at komme med noget, som i den grad ville imødekomme, at man skal ud at markedsføre f.eks. rentesatser.

Spørgeren.

Jeg er ikke sikker på, at meget hurtigt voksende markedsføringsomkostninger i finanssektoren ville betyde billigere bankprodukter for kunderne. Der er jo nogle, der skal betale for de markedsføringsomkostninger. Men de regler, vi foreslår her, blev indført af den konservative regering i Storbritannien, og i det hele taget har den tidligere konservative regering i Storbritannien faktisk haft en langt mere aggressiv tilgang til manglende konkurrence. Det er måske også en tradition. Måske er vi bare lidt naive her i Danmark. Danske Bank har jo nærmest været forlovet med staten gennem de sidste 150 år. Måske er vi bare for naive. Er vi for naive?

Ordføreren.

Ordføreren påpeger, at ordføreren ikke er sikker på, at det her ville føre til billigere forhold for kunderne, men jeg vil gå tilbage til bemærkningerne i forslaget, hvor forslagsstillerne jo selv har påpeget – og jeg citerer – at konkurrence på et marked vil »medføre, at forbrugerne vil kunne få en mere attraktiv rentesats«. Vi mener, at det med vores forslag ville blive rigtig transparent.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Dansk Folkepartis hr. Peter Kofod er den næste i talerrækken.

Tak for det, og tak til Enhedslisten og hr. Pelle Dragsted for at have fremsat det her beslutningsforslag. Jeg opfatter ikke det her forslag som et ideologisk opgør, som flere af mine kollegaer har sagt det på talerstolen før mig. Jeg synes faktisk, at der er noget musik i de forslag, der er lagt frem på bordet her i dag.

Flere af forslagene ligger jo fint i tråd med nogle af de forslag, vi for nogle år siden selv har fremsat i vores finansektorudspil, der havde det hovedsigte, at det skulle skabe nogle bedre muligheder for, at man, når man var forbruger og skulle ud at have et nyt lån eller skulle åbne en konto, skulle kunne se, hvor man kan det bedste produkt for en, og det må være i vores interesse, at man som bankkunde nemt kan gennemskue de forskellige muligheder, der er.

Der er også flere problemer end det, forslaget egentlig lægger op til. I store dele af finanssektoren hører vi om historier om aldersdiskrimination, og vi hører historier om, hvordan man på grund af geografi kan have svært ved at få det tilbud, man skal have, hvis man eksempelvis vil låne, og det duer jo ikke, og jeg synes, for at komme tilbage til min start, ikke, at det er et ideologisk opgør. For jeg synes egentlig, det er sund fornuft, at man skal have muligheder for at være godt bankdækket, uanset hvor gammel man er, eller uanset hvor i landet man måtte bo.

Det med konkurrencen, hr. Pelle Dragsted i sidste runde kom ind på, var faktisk også interessant, altså at det netop var Torryregeringen i Storbritannien, der tog nogle opgør med finanssektoren for at skabe større konkurrence. Og hvorfor var det Torryregeringen, der gjorde det? Jo, det er, fordi man, hvis man gerne vil have en meget stærk finanssektor, sådan som de har det i Storbritannien, så er nødt til at skabe en konkurrence, så man kan tiltrække de bedste og de store banker, og derfor var det en konservativ og en borgerlig mærkesag at gennemføre nogle af de her initiativer og faktisk ikke en venstreorienteret mærkesag. Det synes jeg måske godt man som borgerlig kan huske på, altså at nogle af de her greb ikke er nogle greb, man tager ude på venstrefløjen, men at det faktisk er nogle greb, som borgerlige regeringer rundtomkring tager for at kunne skabe en endnu stærkere finanssektor.

Men med de ord skal jeg sige, at vi er meget positive over for forslaget, og at vi regner med at stemme for det, når det på et eller andet tidspunkt skal andenbehandles. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Jeg ser ikke repræsentanter fra Radikale Venstre eller Alternativet i salen, så den næste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det, og også tak for en god og livlig debat.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi har fokus på bankernes efter min mening alt for voldsomme grådighed og de konsekvenser, den har for danskerne og selvfølgelig særlig for de danskere, der har mindst, og som bliver hårdest ramt, når gebyrerne stiger eller omkostningerne for at have et lån eller en kassekredit stiger.

Jeg er lidt ærgerlig over debatten, ærgerlig over selvfølgelig, at viljen til at handle på det her er så lille fra specielt partierne ovre til højre, bortset fra Dansk Folkeparti, og tak for det, for vi ved godt, hvad problemet er. Det er velbeskrevet, ikke af Enhedslisten, men af vores konkurrencemyndigheder: Bankerne i Danmark tjener for mange penge. Hvordan kan man konkludere, at en bank tjener for mange penge? Der har været ordførere her, der har sagt, at en virksomhed jo skal tjene så mange penge som muligt. Men det er, fordi en virksomhed skal tjene det, som er et rimeligt afkast i et velfungerende marked med fri konkurrence, og man kan regne ud, hvad afkastgraden cirka skal være i forhold til den risiko, der løbes. Det har konkurrencemyndighederne i Danmark lavet en grundig undersøgelse af, og de har konstateret, at de danske banker tjener alt, alt for mange penge, i forhold til hvad der kan forklares ud fra en almindelig økonomisk analyse. Hvorfor gør de det? Det har konkurrencemyndighederne også konstateret, og det er, fordi der mangler konkurrence. Danskerne kan ikke gennemskue bankprodukterne. Typisk har folk måske både et banklån og en kassekredit, de har en opsparingskonto, de har deres forsikring, og de har en pensionsopsparing, og de her produkter er blandet sammen i en pærevælling, og det vil sige, at folk ingen jordisk chance har for at kunne vurdere, om deres banktilbud har den rigtige pris. Og når man laver undersøgelser af det, er det også de færreste, der synes, de kan forstå det. Derfor kan bankerne hive så mange penge op af lommerne på danskerne, altså flere penge, end de nogen sinde i danmarkshistorien har gjort.

Derfor disse forslag, som netop ikke er spor ideologiske. Vi har jo tidligere stillet forslag, som var mere vidtgående; vi har stillet forslag om en decideret regulering af rentemarginalen, sådan som man har haft det i Danmark før i tiden; og vi har stillet forslag om et offentligt bankalternativ, så folk frit kunne vælge at have deres bankforretning i en offentlig bank, ligesom man kan i mange andre europæiske lande.

Jeg havde egentlig forventet, at det forslag, vi fremsætter i dag, havde fået en bredere opbakning, også fra borgerlige partier, for det er et forslag, der helt grundlæggende handler om at få skabt en velfungerende konkurrence i den finansielle sektor. Det er et forslag, som er direkte inspireret af vores forbrugerorganisationer, som er kommet med præcis det her forslag. Det har de gjort på baggrund af erfaringer fra Storbritannien, hvor en britisk konservativ regering har indført de her regler, har evalueret på dem bagefter og fundet ud af, at når man fra finansmyndighedernes side rent faktisk ranglister bankernes produkter og ovenikøbet ligesom, om jeg så må sige, lidt udstiller de banker, der er dårligst til at lade deres kunder få medandel, så begynder bankerne at tage sig sammen . Når rentemiljøet forbedres, altså når Nationalbanken f.eks. sætter renterne ned, skal borgerne selvfølgelig også opleve det på deres banklån, og omvendt, når Nationalbanken sætter renterne op, nytter det altså ikke noget, at bankerne selv får en rente på 3 eller 4 pct., når de sætter deres eller rettere vores penge ind i Nationalbanken, mens vi som borgere selv får f.eks. 0 pct. i rente på vores lønkonto, som det har været tilfældet i flere år inden for de sidste år.

Det, vi foreslår, er helt grundlæggende at sikre, at bankerne ikke snyder danskerne. Det gælder både almindelige borgere og i høj grad også små selvstændige, små virksomheder og små landbrug, for det er også dem, der betaler alt, alt for meget for deres bankforretninger nu.

Det, vi konkret foreslår, er for det første det her med, at bankerne i højere grad skal være forpligtet til at rådgive deres kunder. Hvis det er sådan, at man har rigtig mange penge stående på en konto til 0 pct. i rente, men der er en mulighed for at få en højere rente ved at flytte pengene, fordi der er sket nogle ændringer i Nationalbankens renter, så skal bankerne have en pligt til at oplyse det. Det er jo i bankernes interesse, at vi ikke opdager det. Lad os nu være helt ærlige. Det er jo derfor, det ikke sker; det er, fordi de tjener penge på, at jeg ikke opdager, at jeg har mine penge stående på en konto til 0 pct. i rente, hvor jeg havde mulighed for måske at få 1, 2 eller 3 pct. i rente. Det er det, vi gerne lige vil nudge bankerne til at minde borgerne om. Det bliver bankerne ikke glade for, men det er helt rimeligt.

For det andet vil vi udarbejde den her offentlige rangliste – vi kunne også lidt frækt kalde det en skamliste – som viser de banker, som f.eks. er meget længe om at sætte renten op, når Nationalbanken sætter renten op. Der går måske et halvt år eller et år, før de også sætter renten op på deres kunders anfordringskonti. Det må folk gerne se, og det har virket i Storbritannien. Det har medvirket til, at de banker, der var længst om det, faktisk begyndte at tage sig sammen, for igen er det jo i bankernes interesse, at der lige går tre måneder mere og tre måneder mere eller et halvt år mere, før de sætter renterne op på deres anfordringskonti, for mange bække små giver en stor å. Og når vi nu ser, at Danske Bank havde et overskud på næsten 25 mia. kr. sidste år, og jeg skulle hilse og sige, at det ikke er gået dårligere i første kvartal af i år, så er det derfor. Så er det, fordi de får lov til at snyde danskerne, og de får lov til at snyde danskerne, fordi der ikke er en vilje til at gøre noget ved det herindefra.

Vi har prøvet nu i årevis at råbe op om det her. Jeg har haft erhvervsministeren i en række samråd, og hver gang hører vi det samme, nemlig at man er i gang med at se på. Det er den formulering, der bliver brugt hver gang, den blev også brugt for halvandet år siden, den blev også brugt, da vi havde et samråd for en måned siden, og den blev også brugt i salen i dag. Jeg kan ikke få at vide, hvad man er i gang med at se på. Jeg kan ikke få at vide, hvornår man er færdig med at være i gang med at se på, og jeg kan ikke få at vide, hvad det så er man har tænkt sig at gøre, når man er i gang med at se på. Imens for hver måned, der går, ryger der penge op af lommerne på almindelige danskere, på små virksomheder og på små selvstændige, og det rammer dem, som har mindst i vores samfund.

Jeg forstår simpelt hen ikke den manglende vilje til at gøre noget ved det her, til at stille sig på danskernes side og til at forsvare dem mod den grådighed, som helt åbenlyst findes, og den mangel på konkurrence, som helt åbenlyst findes. Derfor havde jeg egentlig også forventet en opbakning fra særlig de partier, der normalt siger, at de ønsker mere konkurrence. Det synes jeg er skuffende. Det her var en god mulighed for at vise, at man stiller sig på almindelige danskeres side.

Tak til de partier, der bakker op om forslaget, til SF, til Alternativet, som ikke er her i dag, men som har skrevet til mig, at de bakker op, og til Dansk Folkeparti. Jeg håber, at mine andre ordførerkollegaer vil gå hjem og lige sove på den en gang til og måske tænke over, om de lige fik vurderet det her forslag som et eller andet ideologisk frem for det, det er, nemlig et meget moderat, praktisk forslag om at beskytte danskerne. Grundlæggende handler det her om én ting: Stiller man sig på borgernes side eller på bankernes side? I Enhedslisten kommer vi til i dette som i alle andre spørgsmål at stille os på almindelige danskeres side.

Tak for debatten, og tak for ordet.

Det var klart inden for tidsrammen. Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.