Det her forslag fra Dansk Folkeparti sætter fokus på en vigtig udfordring, og det er klimforandringerne. De er her. Det er ikke noget, vi behøver at drøfte i Danmark. Danmark ligger lavt med masser af kystlinje, som jeg lige har talt om, så vi kan se forandringerne. Der er andre lande i verden, der stadig væk drøfter, om det overhovedet findes. Det gør vi ikke i Danmark, for vi kan simpelt hen se hver dag og i hvert fald hvert år, at det kommer, og at det er her.
Vi står i en virkelighed, hvor ekstremt vejr bliver mere hyppigt. Vi får mere vand fra alle sider. Jeg ved ikke, om der også er en tendens til, at medierne og nyhederne ligesom har en eller anden sensationshunger, når de bringer historierne. Men hvis man så kigger på statistikkerne, ligger det helt fast, at højere vandstand, kraftigere regnskyl, flere og alvorligere stormfloder og oversvømmelser er noget, som vi kan konstatere at der er mere af i Danmark. Så det er altså ikke kun, fordi man i medierne har lyst til at bruge den gule breakingfarve, som det hedder; det er også en realitet hos vores forskere.
Derfor er vi nødt til at have klimatilpasning. Vi skal bekæmpe klimaforandringerne, og vi skal styrke den grønne omstilling, men vi skal også tilpasse Danmark til den virkelighed, som findes. Det er vi nødt til at have som en af vores meget, meget store prioriteter, når vi planlægger, og når vi investerer.
Forslaget her handler om, at der er en udfordring med øget regn og skybrudshændelser, og når vi har det, er der risiko for oversvømmelser. Det kan jo igen føre til skader på bygninger, infrastruktur og også vores miljø, og det er noget, vi forventeligt kommer til at se endnu hyppigere fremover end tidligere. Alt det kan jeg erklære mig enig i, og derfor er det selvfølgelig nødvendigt, at der bliver handlet, og at der kommer tempo på klimatilpasningen.
For at få tempoet op har vi brug for bedre og flere skadesdata, så vi kan handle og få de bedste forudsætninger for at kunne planlægge målrettet og styrke vores klimatilpasningsindsats, sikre os i fremtiden, sikre fremtidige generationer og sikre de værdier, vi har kæmpet så hårdt for at bygge op i vores land. Derfor er jeg meget enig i, at der er behov for, at vores myndigheder får adgang til al den skadesdata, der er nødvendig. Det er selvfølgelig også vigtigt, at vi gør det her arbejde grundigt, og derfor skal vi vurdere muligheder, omfang og behov for regulering, inden vi træffer beslutning om en ny hjemmel til deling af skadesdata, som der tales om her i forslaget.
F.eks. er der brug for at få belyst behovet for at inddrage alle relevante skadesdata, og ikke kun dem, som foreslået her handler om, nemlig skybrudsdata. Det vil sige, at vi vurderer i Miljøministeriet, at vi har brug for at sikre en helhedsorienteret, effektiv klimatilpasningsindsats, og det betyder, at der kan være mere data end kun lige skybrudsdata, som nævnes i det her forslag. Det er ikke for at negligere skybrudsdata, for det er også relevant, og det indgår bl.a. i vores risikokortlægninger, hvor det har stor værdi for vores kommuners risikostyringsplaner, men det er altså ikke tilstrækkeligt. Der er også behov for at inddrage endnu bedre og endnu mere systematiske skadesdata, også om stormfloder, vandløbsoversvømmelser og faktisk også tørke og hedebølger. Data i de nationale risiko- og skadeskortlægninger er baseret på forskellige skadesdata og forskellige faktorer, så det er nødvendigt at få adgang til bedre skadesdata generelt for at kvalificere vores risiko- og skadeskortlægninger. Så skybrudsdata er en lille del af det, der er behov for.
I forhold til hvem der har behov for at få de her data, er det ikke kun vores kommuner, som skal have adgang til bedre data, som det foreslås her. Det mener vi også at staten burde have. Staten har nemlig brug for data til at udvikle og optimere de eksisterende skadesmodeller og farekortlægninger for at optimere analyser og hjælpe os til bedre at estimere omfanget af skader i fremtiden og den regning, som jo også kommer med her.
Beslutningsforslaget her vil vil pålægge regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-2026 at sikre, at lovgivningen justeres, så det bliver muligt for selskaberne at dele skybrudsdata med kommunerne. Jeg indledte med at understrege, at det er en vigtig prioritet, og vi er i gang med at vurdere mulighederne og behovet for regulering. Det handler også om, om en juridisk vurdering er nødvendig. Er det nødvendigt, og er det muligt at tilpasse lovgivningen eller behandlingsgrundlaget, og findes det allerede i GDPR-forordningen? Alle sådan nogle ting er vi i gang med at vurdere.
Såfremt det konkluderes, at der er behov for at tilvejebringe en udtrykkelig lovhjemmel, så er jeg nødt til også at sige til Folketinget, at det er sådan – og det er noget rigtig, rigtig kedeligt noget at høre for Folketinget – at der medfølger et betydeligt komplekst juridisk og teknisk arbejde, som skal laves.
Vores jurister og vores dygtige eksperter i ministerierne skal vurdere, hvor en sådan hjemmel hensigtsmæssigt skal placeres, hvilke elementer den skal omfatte i forhold til adresse, geografiske koordinater, bygningstype osv. Det er jo menneskers værdier, vi taler om her, så vi skal sikre, at vi gør det rigtige, og at vi får alle dataene, men vi skal altså også respektere, at det er mennesker, der ejer de her ting. Og endelig er der spørgsmålet om, hvordan den udformning skal balancere nødvendige hensyn om databeskyttelse i GDPR-lovgivningen.
Jeg siger, at det her er kedeligt at høre, når man som folketingsmedlemmer vil løse sagen hurtigt. Det ved jeg. Men jeg ved også, at Folketinget også ofte udtaler kritik af, at det nu går for hurtigt med lovgivningen, og der stilles spørgsmål som f.eks.: Hvorfor har man virkelig ikke overvejet det her? Hvorfor ligger den lov der? Er det ikke noger, der minder om lovsjusk?
Det ville jeg frygte vi ville ende med at få, hvis der kom sådan en hård deadline, som der beskrives her. Så det, jeg kan tilkendegive, er, at vi er ved at undersøge præcis det her kompleks, og ikke kun de her data, men også andre data, som vil være ligeså gavnlige, og ikke kun i forhold til kommunerne, men også i forhold til andre styrelser og staten, som vil kunne bruge de her data.
Med den tidshorisont, der er sat her, er det ikke realistisk at nå frem til de juridiske, administrative og tekniske løsninger på det her med høring og inddragelse af branche og forsikringsselskaber og relevante myndigheder osv.
Men det, jeg kan sige, er, at skulle vores arbejde i ministerierne vise – der er flere ministerier involveret – at en lovændring ikke er nødvendig, så skal vi nok inddrage Folketinget i, hvordan vi så vil løse problemet. Og hvis lovændring skulle være nødvendig, vil jeg også selvfølgelig inddrage Folketinget i det. Det skal man jo gøre i lovgivning. Jeg kan love Folketinget, at vi nok skal vende tilbage, når vi når tættere på en konkret løsning, men vi kan desværre ikke støtte det her konkrete beslutningsforslag.