Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 112:

Forslag til folketingsbeslutning om deling af relevante skybrudsdata mellem forsikringsselskaber og kommuner.

Af Peter Kofod (DF) m.fl.

(Fremsættelse 18.02.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er igen miljøministeren.

Det her forslag fra Dansk Folkeparti sætter fokus på en vigtig udfordring, og det er klimforandringerne. De er her. Det er ikke noget, vi behøver at drøfte i Danmark. Danmark ligger lavt med masser af kystlinje, som jeg lige har talt om, så vi kan se forandringerne. Der er andre lande i verden, der stadig væk drøfter, om det overhovedet findes. Det gør vi ikke i Danmark, for vi kan simpelt hen se hver dag og i hvert fald hvert år, at det kommer, og at det er her.

Vi står i en virkelighed, hvor ekstremt vejr bliver mere hyppigt. Vi får mere vand fra alle sider. Jeg ved ikke, om der også er en tendens til, at medierne og nyhederne ligesom har en eller anden sensationshunger, når de bringer historierne. Men hvis man så kigger på statistikkerne, ligger det helt fast, at højere vandstand, kraftigere regnskyl, flere og alvorligere stormfloder og oversvømmelser er noget, som vi kan konstatere at der er mere af i Danmark. Så det er altså ikke kun, fordi man i medierne har lyst til at bruge den gule breakingfarve, som det hedder; det er også en realitet hos vores forskere.

Derfor er vi nødt til at have klimatilpasning. Vi skal bekæmpe klimaforandringerne, og vi skal styrke den grønne omstilling, men vi skal også tilpasse Danmark til den virkelighed, som findes. Det er vi nødt til at have som en af vores meget, meget store prioriteter, når vi planlægger, og når vi investerer.

Forslaget her handler om, at der er en udfordring med øget regn og skybrudshændelser, og når vi har det, er der risiko for oversvømmelser. Det kan jo igen føre til skader på bygninger, infrastruktur og også vores miljø, og det er noget, vi forventeligt kommer til at se endnu hyppigere fremover end tidligere. Alt det kan jeg erklære mig enig i, og derfor er det selvfølgelig nødvendigt, at der bliver handlet, og at der kommer tempo på klimatilpasningen.

For at få tempoet op har vi brug for bedre og flere skadesdata, så vi kan handle og få de bedste forudsætninger for at kunne planlægge målrettet og styrke vores klimatilpasningsindsats, sikre os i fremtiden, sikre fremtidige generationer og sikre de værdier, vi har kæmpet så hårdt for at bygge op i vores land. Derfor er jeg meget enig i, at der er behov for, at vores myndigheder får adgang til al den skadesdata, der er nødvendig. Det er selvfølgelig også vigtigt, at vi gør det her arbejde grundigt, og derfor skal vi vurdere muligheder, omfang og behov for regulering, inden vi træffer beslutning om en ny hjemmel til deling af skadesdata, som der tales om her i forslaget.

F.eks. er der brug for at få belyst behovet for at inddrage alle relevante skadesdata, og ikke kun dem, som foreslået her handler om, nemlig skybrudsdata. Det vil sige, at vi vurderer i Miljøministeriet, at vi har brug for at sikre en helhedsorienteret, effektiv klimatilpasningsindsats, og det betyder, at der kan være mere data end kun lige skybrudsdata, som nævnes i det her forslag. Det er ikke for at negligere skybrudsdata, for det er også relevant, og det indgår bl.a. i vores risikokortlægninger, hvor det har stor værdi for vores kommuners risikostyringsplaner, men det er altså ikke tilstrækkeligt. Der er også behov for at inddrage endnu bedre og endnu mere systematiske skadesdata, også om stormfloder, vandløbsoversvømmelser og faktisk også tørke og hedebølger. Data i de nationale risiko- og skadeskortlægninger er baseret på forskellige skadesdata og forskellige faktorer, så det er nødvendigt at få adgang til bedre skadesdata generelt for at kvalificere vores risiko- og skadeskortlægninger. Så skybrudsdata er en lille del af det, der er behov for.

I forhold til hvem der har behov for at få de her data, er det ikke kun vores kommuner, som skal have adgang til bedre data, som det foreslås her. Det mener vi også at staten burde have. Staten har nemlig brug for data til at udvikle og optimere de eksisterende skadesmodeller og farekortlægninger for at optimere analyser og hjælpe os til bedre at estimere omfanget af skader i fremtiden og den regning, som jo også kommer med her.

Beslutningsforslaget her vil vil pålægge regeringen inden udgangen af folketingsåret 2025-2026 at sikre, at lovgivningen justeres, så det bliver muligt for selskaberne at dele skybrudsdata med kommunerne. Jeg indledte med at understrege, at det er en vigtig prioritet, og vi er i gang med at vurdere mulighederne og behovet for regulering. Det handler også om, om en juridisk vurdering er nødvendig. Er det nødvendigt, og er det muligt at tilpasse lovgivningen eller behandlingsgrundlaget, og findes det allerede i GDPR-forordningen? Alle sådan nogle ting er vi i gang med at vurdere.

Såfremt det konkluderes, at der er behov for at tilvejebringe en udtrykkelig lovhjemmel, så er jeg nødt til også at sige til Folketinget, at det er sådan – og det er noget rigtig, rigtig kedeligt noget at høre for Folketinget – at der medfølger et betydeligt komplekst juridisk og teknisk arbejde, som skal laves.

Vores jurister og vores dygtige eksperter i ministerierne skal vurdere, hvor en sådan hjemmel hensigtsmæssigt skal placeres, hvilke elementer den skal omfatte i forhold til adresse, geografiske koordinater, bygningstype osv. Det er jo menneskers værdier, vi taler om her, så vi skal sikre, at vi gør det rigtige, og at vi får alle dataene, men vi skal altså også respektere, at det er mennesker, der ejer de her ting. Og endelig er der spørgsmålet om, hvordan den udformning skal balancere nødvendige hensyn om databeskyttelse i GDPR-lovgivningen.

Jeg siger, at det her er kedeligt at høre, når man som folketingsmedlemmer vil løse sagen hurtigt. Det ved jeg. Men jeg ved også, at Folketinget også ofte udtaler kritik af, at det nu går for hurtigt med lovgivningen, og der stilles spørgsmål som f.eks.: Hvorfor har man virkelig ikke overvejet det her? Hvorfor ligger den lov der? Er det ikke noger, der minder om lovsjusk?

Det ville jeg frygte vi ville ende med at få, hvis der kom sådan en hård deadline, som der beskrives her. Så det, jeg kan tilkendegive, er, at vi er ved at undersøge præcis det her kompleks, og ikke kun de her data, men også andre data, som vil være ligeså gavnlige, og ikke kun i forhold til kommunerne, men også i forhold til andre styrelser og staten, som vil kunne bruge de her data.

Med den tidshorisont, der er sat her, er det ikke realistisk at nå frem til de juridiske, administrative og tekniske løsninger på det her med høring og inddragelse af branche og forsikringsselskaber og relevante myndigheder osv.

Men det, jeg kan sige, er, at skulle vores arbejde i ministerierne vise – der er flere ministerier involveret – at en lovændring ikke er nødvendig, så skal vi nok inddrage Folketinget i, hvordan vi så vil løse problemet. Og hvis lovændring skulle være nødvendig, vil jeg også selvfølgelig inddrage Folketinget i det. Det skal man jo gøre i lovgivning. Jeg kan love Folketinget, at vi nok skal vende tilbage, når vi når tættere på en konkret løsning, men vi kan desværre ikke støtte det her konkrete beslutningsforslag.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak for – nu fristes jeg til at bruge det samme tal som før – 95 pct. af ministerens tale. Jeg synes, at ministeren siger rigtig mange gode ting. Det undrer mig bare lidt – og det er noget, som jeg tror altid undrer en, når man står herinde i Folketingssalen, og det undrer ikke mindst de borgere, der sidder ude på den anden side – hvorfor regeringen, hvis den synes, at det her forslag er så godt, så ikke bare stemmer for.

Ministeren siger så det her med, at han mener, det er en for hård deadline, når det skal være inden for folketingsåret 2025-26. Vi er sådan set ret åbne over for, at man laver et ændringsforslag og siger, at det eksempelvis godt kunne være 2026-27. Vi synes bare, det er en bunden opgave, og det gør for den sags skyld heller ikke os i Dansk Folkeparti noget, hvis man så siger, at vi selvfølgelig gør det her i forhold til pensionsselskaberne og sikrer den hjemmel, der skal skabes i forhold til GDPR, men at der sagtens også kan være andre steder, hvor man skal justere noget for netop at sikre, at man kan få de her informationer. For jeg tror hurtigt, vi kan blive enige om, at det er utrolig fjollet, at forsikringsselskaberne sidder med en masse data, som de ikke må give videre til kommunerne for at løse et problem, som alle er interesseret i at få løst.

Så jeg er da glad for at høre, at ministeren arbejder på det, men hvornår kommer der så reelt til at ske noget, og hvorfor kan Socialdemokratiet og regeringen ikke bare stemme for det her forslag måske med en ændret deadline? Det er da set før.

Ministeren.

Det, jeg kan anbefale Folketinget at gøre, er eventuelt at skrive en beretningstekst, hvor man definerer præcis det her, hvis man som forslagsstiller også er med på , at vi kan beskrive, hvad formålet er, og det arbejde, der er at gøre der, og Folketingets inddragelse i dette. Det kunne være nogle af de ting, der kunne skrives i en beretningstekst. Det ville jeg anbefale Folketinget at arbejde videre med.

Ministeriet er i gang. Jeg har også selv mødtes med Forsikring & Pension og er i gang med netop at få belyst nogle af de her forhold, med hensyn til hvilke konkrete data det drejer sig om, hvilken form det skal have, og hvordan vi får det indhegnet, og når det arbejde er tilendebragt, vil vi selvfølgelig foretage en vurdering af, hvorvidt der skal lovgivning til, eller om det kan klares på anden vis. Jeg vil meget gerne vende tilbage til Folketinget med det, når vi er klar med det arbejde, men jeg vil bare ikke vride armen om på mine embedsmænd, når de rejser nogle meget store, principielle juridiske og tekniske spørgsmål i forbindelse med det her arbejde.

Spørgeren.

Tusind tak. Jeg ved endnu ikke, om vi kan lande en beretning. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg tit synes, at beretninger lidt bliver at skyde ting til hjørne. Jeg synes ikke, at det er ofte, jeg har oplevet, at en beretning reelt set bliver til noget andet end en masse snak på et stykke papir. Så jeg vil fortsat sige, at jeg glæder mig over, at ministeren anerkender den her problematik, og som jeg også sagde, glæder jeg mig over 95 % af ministerens tale, fordi ministeren jo sådan set siger, at det her er nødvendigt. Derfor undrer det mig også bare, at man ikke stemmer for forslaget og så måske bare udvider det efterfølgende. Men lad nu det ligge.

Jeg håber virkelig, at ministeren tager det lige så alvorligt, som vi gør i Dansk Folkeparti, og får skaffet den her hjemmel og også gerne får udvidet området. For jeg håber, at ministeren også er enig i, at det her er en bunden opgave, og at det haster.

Ministeren.

Ja, det er en bunden opgave, som vi er i fuld gang med, og som jeg nævnte, har vi også dygtige folk, der sammen med branchen er i gang med at undersøge det.

På nuværende tidspunkt kan det ikke fastslås fuldstændig med klarhed, om behandlingsgrundlaget muligvis allerede kan findes i GDPR-forordningen, så derfor er det lidt præmaturt at vurdere, om der skal laves en lovændring, hvilket det her forslag jo så ville betyde at der skulle laves. Det er måske ikke nødvendigt at gøre det, men det er det, vi ikke ved endnu. Så derfor skal vi lige være sikre. Det er grunden til, at vi ikke kan stemme for det her konkrete forslag.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Den næste er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Kære formand og kære kollegaer. Dansk Folkeparti rejser med dette beslutningsforslag en vigtig og aktuel problemstilling. Vi ser allerede konsekvenserne af klimaforandringerne i form af voldsom regn, skybrud og oversvømmelser. Det er udfordringer, som vi bliver nødt til at tage alvorligt, og klimatilpasning er en del af Socialdemokratiets helt centrale prioriteter. Vi har lige diskuteret grundvand, og nu skal vi her tale om den her deling af data.

Vi er enige i behovet for bedre og mere pålidelige skadesdata. Data er en forudsætning for, at både stat og kommuner kan planlægge og prioritere klimatilpasning på et oplyst grundlag. Men selv om intentionen i forslaget er god, må jeg på vegne af Socialdemokratiet sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget i dets nuværende form. Som miljøministeren netop har gjort klart, er arbejdet med at sikre bedre adgang til skadesdata allerede i gang, og det er vigtigt, at vi får kortlagt både de juridiske og de tekniske rammer grundigt, før vi træffer beslutninger, der kan have store konsekvenser for databeskyttelse, økonomi og organisering. Der også brug for at se på det bredere end blot på skybrudsdata og kommunernes behov. Staten spiller en afgørende rolle i det samlede klimatilpasningsarbejde, og det skal vi tænke med fra starten, hvis vi skal sikre robuste og langsigtede løsninger.

Med det sagt vil jeg gerne afslutte med en opfordring: Lad os i udvalget arbejde hen imod en fælles beretningstekst, som ministeren allerede har været inde på, der kan samle Folketingets partier om en fælles ambition, nemlig at sikre et bedre datagrundlag for vores klimatilpasning, både nationalt og lokalt. Men lad os samtidig fastholde fokus på, at vi gør tingene i den helt rigtige rækkefølge, for det handler ikke bare om at handle hurtigt; det handler også om at handle klogt, og det gør vi, hvis vi også tænker over, hvordan vi bruger samfundets ressourcer effektivt og sikrer løsninger, der holder i længden. Så selv om jeg synes, det er et rigtig godt forslag, må vi fra Socialdemokratiets side afvise forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg er ikke klogeste folketingsmedlem, men jeg forstår det bare ikke, for i det her lovforslag er undskyldningen, at man ikke ved, om man må dele data, og i det lovforslag, vi lige har haft, spurgte jeg, om det var sådan, at spildevandsselskaberne, hvis man havde et lokalt vandværk, så ikke måtte det, og da jeg ikke fik svar på det, går jeg ud fra, at det måtte man gerne. Men hvis man gerne må det dér, hvad er forskellen så? Der er vel ingen forskel på, om et lokalt vandværk deler data med et spildevandsselskab, som er i kommunen, eller om et forsikringsselskab deler data med et spildevandsselskab, som er i kommunen.

Jeg er klar over, at man ikke vil stemme for beslutningsforslaget, men jeg siger bare, at grunden til det ikke giver mening, slet ikke set i lyset af at vi lige har haft et forslag, hvor man godt måtte gøre det.

Spørgeren.

Lyden er faktisk ikke ret god lige nu. Jeg ved ikke, om der er et eller andet i vejen. Men det, jeg regner med at ordføreren spurgte om, er, hvorfor man ikke bare må dele de her data, når man måtte det ifølge forslaget i den tidligere debat. Det ved jeg faktisk ikke. Jeg ved faktisk ikke, hvad der juridisk ligger i, at et forsikringsselskab ikke gør det her i dag. Jeg gætter selvfølgelig på, at det er en GDPR-regel, men det er jo derfor, vi tager stilling til det her. Og jeg synes jo stadig væk, det er rigtig vigtigt, at vi også passer på de data, der er, også i forhold til dem, der f.eks. har haft en forsikringsskade, altså at alle deres oplysninger ikke bliver delt. Det er også derfor, jeg synes, at vi skal gøre det juridisk rigtigt ved at behandle det her hele vejen rundt.

Spørgeren.

GDPR gælder alle data, som er personhenførbare, altså et navn og et telefonnummer, et navn og en adresse, et navn og et vandforbrug og et navn og en forsikringsskade. Så hvad er forskellen? Det er bare, fordi undskyldningen for, hvorfor man ikke støtter beslutningsforslaget, ikke hænger sammen. Så jeg spørger lige en gang til: Hvad er forskellen mellem, at man deler oplysninger om, hvor meget vand man bruger, og hvor meget forsikringsselskabet har betalt for en skade, mellem to selskaber? Der er ingen forskel. Det kan jeg godt hjælpe ordføreren med. Men når man bruger som undskyldning, at det handler om lovgivning, forstår jeg bare ikke, hvorfor lovgivningen er anderledes 3 minutter senere i Folketingssalen.

Ordføreren.

Nu vælger jeg at forholde mig til det her beslutningsforslag. Det kan godt ske, at ordføreren gerne vil diskutere det, vi diskuterede tidligere, men nu forholder jeg mig til det her. Og det her beslutningsforslag synes Socialdemokratiet ikke kommer hele vejen rundt, ved at det kun forholder sig til at give kommunerne adgang til de her data. Vi vil faktisk også gerne have, at staten får de her data, og samtidig vil vi faktisk også gerne passe på de GDPR-regler, så vi kan gøre det her rigtigt. Det er reelt det, som vi tager stilling til, og som jeg fortæller her fra talerstolen at Socialdemokratiet går ind for.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, så vi iler videre til den næste, og det er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Dette beslutningsforslag har fokus på en vigtig udfordring. Klimaudfordringerne er her, og det er højere vandstand, det er kraftigere regn. Det er den virkelighed, som vi ser ind i. Derfor er klimatilpasning også en af Venstres og regeringens prioriteter, og der er kort og godt behov for, at vi får adgang til de nødvendige skadesdata. Så ros for, at forslagsstillerne har fokus også på det. Men vi skal også lige tænke os godt om i processen, så vi kommer hele vejen rundt i det, og vi er nødt til at se det fulde billede, således at vi kan planlægge på et fyldestgørende grundlag.

Sådan en lovændring, som der foreslås, kræver selvfølgelig så, at vi netop kommer hele vejen rundt i det. Så det korte af det lange er, at vi er enige i intentionen, nemlig at vi skal se grundigere på det. Arbejdet er i gang, så jeg tænker egentlig, at vi skal prøve at have et fælles fokus på at nå nogle fornuftige løsninger på det her. Venstre kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget, men vi ser frem til det videre arbejde i sagen. Så skulle jeg i øvrigt hilse fra Moderaterne og sige, at de også er enige i den her fremstilling. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Når man sidder herinde som opposition, kunne man nogen gange lige så godt gå herop og ligesom regeringen sige, at fordi der står B foran, stemmer vi imod. Man skal i hvert fald lade være med at gå herop og påstå, at der er stor forskel på den ene form for data og den anden. Men det glæder jeg mig selvfølgelig til at få svar på fra ministeren, for jeg ved da, at de vil komme med en forklaring på, hvorfor man gerne må dele under ét lovforslag, men ikke et andet. Men fred nu være med det.

Det er et godt forslag. Det er et godt forslag, og det underbygger alt det, vi faktisk lige har hørt hele regeringen stå heroppe og rose, du ved samfundssind. Vi har en klimaforandring, og det skaber nogle problemer for nogle mennesker, og det skal vi løse. Der stod regeringen heroppe for lidt siden og sagde: Det gør vi. Nu siger de så: Nej, det her gør vi ikke. Det her går ud på at hente data. Jeg synes jo aldrig, at man kan få for meget data, når vi på et eller andet tidspunkt skal til at påføre borgere i Danmark en udgift, for det er jo det næste, der kommer i forhold til klimasikring. Så er der en udgift, som vi stod og diskuterede før.

Jeg har en lille hage ved det. Vi kommer selvfølgelig til at stemme for, men jeg bliver nødt til at sige, at vi bliver nødt til at lave en lille ændring, sådan at den værdi, forsikringen kan få lov at dele, ikke er den samlede skade, men kun boligskaden. For hvis du nu bor i et rigmandskvarter her i København – det findes ikke ovre i Nordjylland, for når vi er færdige med at betale alle de afgifter, Socialdemokraterne har lagt på os, har vi ikke flere penge tilbage, men det har man herovre – og putter Rembrandtmalerierne ned i kælderen og får vand ind, mens det ikke sker på den anden side af gaden, så vil det jo give en skævvridning i data. Det vil være en rigtig stor værdi, der bliver ødelagt, men ikke nødvendigvis noget, hvor der ved et skybrud – hvis man nu flyttede malerierne op på første sal – er en stor forskel på den ene side af gaden og den anden side af gaden. Når data skal bruges til det her med skybrud, tror jeg at det er vigtigt, at vi får reelle data, så det er nemt for forsikringen, for det er to forskellige dele af det, og så vi får reelle bygningskader, eventuelt skader udenfor, men så det er ting, man ikke lige kan flytte på. Så hvis man nu tog løsøreskaden ud, tror jeg at vi kunne komme rigtig langt. Jeg tror, vi får et renere talt, som vi rent faktisk kan bruge i store databaser.

Vi skal også passe på med at få data ind bare for at få data ind, for så ansætter regeringen jo endnu flere offentligt ansatte, selv om de lige har slået rekord. Så ansætter de jo endnu flere. Meget af det her data er tilgængeligt allerede. Det kan være bedre, og det kan være hurtigere. Men lige det her synes jeg er en rigtig god idé, fordi vi har forsikringsselskaber, som helt sikkert ligger inde med de her data. Typisk sker der det, hvis du har en skybrudsskade, at første gang du får vand ind, får du at vide, at næste gang er det slut med trægulv i kælderen. Næste gang får du at vide, at du ikke er forsikret længere. Tro mig, forsikringsselskaberne har de her data, men det er ikke løsøre, der er interessant; det er bygningsskaden.

At regeringen så er heroppe og skyde et godt forslag ned, forstår jeg simpelt hen ikke. Det her er jo supergodt. Det bliver lidt søgt, bliver jeg nødt til at sige, når regeringen siger, at det her er en dum måde og dumme data, især når man hører ordføreren sige, at man faktisk er villig til at ændre datoen, i forhold til hvornår det skal træde i kraft. Altså, jeg hører en stor villighed. Så virkeligheden i Danmark er, at hvis regeringen ikke har fået idéen, er det en dårlig idé. Det lever vi med, i hvert fald indtil et enkelt medlem eller mere måske skifter. Så er jeg helt sikker på, at piben får en anden lyd. Så kan B-forslag nok godt komme igennem.

En ting er sikkert: Danmarksdemokraterne støtter gode forslag, og det her er et godt forslag, lige med det lille snit, at vi forholder os til bolig- og ikke løsøreprisen. Men ellers stemmer vi selvfølgelig for.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Tusind tak til ordføreren for opbakningen. Jeg sad og smilede lidt over beskrivelsen af at have en Rembrandt i kælderen. Det kender jeg simpelt hen ikke nogen der har. Men det er da interessant, hvis det er det, hvad skal man sige, billede, man generelt har af folk, som bor på Sjælland. Så lad det være sagt på den måde.

Jeg er sådan set enig med ordføreren. Det er heller ikke specifikt skrevet nogen steder i beslutningsforslaget, at løsøre skal indgå, så ifald det var os, der havde flertallet i den dejlige verden, hvor det skulle ske, kunne man sagtens kigge på, at man tog den del ud. For det, vi taler om, er jo skader på bygninger osv., som ordføreren fuldstændig rigtigt siger, altså det her med, at det jo er dybt foruroligende og også meget, meget stressende for de mennesker, som bor i de her områder, og som gentagne gange bliver ramt af oversvømmelser og til sidst ender med ikke at have nogen forsikring og måske reelt er teknisk insolvente og har en masse problemer i forhold til det.

Så jeg vil egentlig bare sige tak til ordføreren for at støtte det her forslag. Jeg er enig med ordføreren i, at det er noget mærkeligt noget, at regeringen ikke støtter det, men jeg er glad for, at ordføreren tilkendegiver støtte til det med enkelte små ændringer. Tak for det.

Ordføreren.

Fordelen er især, også som forsikringskunde, tror jeg, at man vil have nemmere ved at krydse af i et felt, at forsikringsselskabet må dele det her med kommunen, såfremt der har været en skybrudsskade, hvis der bare er tale om, at der har været en skybrudsskade. Og man kunne lave nogle snit, i forhold til hvor meget det har skadet bygningerne. Typisk tager bygninger ikke rigtig skade af, at der kommer regn på dem. Det, der koster penge, er at få dem tørre igen, og der er der en kvadratmeterpris. Nu bliver der jo drænet i alle storbyområderne. Så det er vi jo glade for ude på landet.

Men skybrudsskader sker jo alle steder. Og nej, jeg tror ikke, at københavnerne har en Rembrandt nede i kælderen, men det var bare mere i forhold til, at der kan være stor forskel på, hvad man har af værdi – faktisk også i det samme kvarter, med ganske få meters afstand. Så du kan faktisk få et skævvredet datagrundlag, hvor det ser ud, som om der var rigtig meget vand ét sted, fordi prisen var rigtig høj, men reelt set var vandskaden meget værre et andet sted, men dér havde man ikke så store værdier i kælderen. Så det med at dele det op, så vi får det rigtige snit, synes jeg er en god idé. Og så tror jeg faktisk, man kan løse problemet med, om man må dele data, ved at forsikringsselskaberne beder deres kunder om det og siger: I får 50 kr. i rabat, hvis vi får lov at dele det her med kommunen. Selvfølgelig skal det være anonymiseret, hvilket man skal ifølge GDPR reglerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, fru Marianne Bigum fra SF.

Mange tak. Jeg vil gerne takke Dansk Folkeparti for at fremsætte fremsat et godt forslag om at justere lovgivningen, så forsikringsselskaberne kan dele skybrudsdata med kommunerne på en sådan måde, at kommunerne kan effektivisere og prioritere deres indsats for klimatilpasning. Det må simpelt hen kunne lade sig gøre uden at gå på kompromis med borgernes grundlæggende rettigheder, og det er noget af det, der skal til. For landets kommuner har til opgave at udpege zoner med en særlig oversvømmelsesrisiko i de her såkaldte risikokort. Men for at kommunerne kan lave risikokort af en høj kvalitet, har de brug for viden om, hvor skaderne sker, hvor store de er, og hvor store værdier, der går tabt. Derfor ønsker kommunerne adgang til data om klimaskader, herunder skybrudsdata, fra forsikringsselskaberne, som gerne vil være med til at levere dem. Men det kræver en lovændring.

Forslaget om deling af skybrudsdata er blot ét af omkring 14 spændende forslag til en national klimatilpasningsplan, som Forsikring & Pension fremlagde i april 2024, og som blev præsenteret på en efterfølgende konference her på Christiansborg. Siden da har vi været til endnu flere konferencer om klimatilpasning – alle med rigtig mange gode, konkrete bud på, hvordan vi klimatilpasser Danmark. Vi har også i Folketinget haft rigtig mange gode politiske drøftelser, og partierne er hver især kommet med bud på løsninger, ligesom vi i Miljø- og Fødevareudvalget har sat os sammen om at lave en høring om emnet. Løsningerne er mange, opgaven er stor, og konsekvenserne ved manglende handling er alvorlige, da op mod en tredjedel af Danmarks landmasse potentielt vil blive påvirket ved, at vi ikke handler nok og i tide. Derfor vil SF nok engang opfordre regeringen til at lave én samlet national klimatilpasningsplan med prioritering, finansiering og konkrete løsninger, så det vigtige arbejde kan igangsættes. Hvis det skal være sådan, at vi skal behandle alle gode forslag enkeltvis her i salen, ender vi da vist med at stå i vand til knæene.

Men tak til Dansk Folkeparti for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen.

Det er til det her med, at ordføreren siger, at det er kommunernes ønske at vide det her med, hvor store værdier der er gået tabt. Og det er jo der, mit ankepunkt er, for det med værdierne, der er gået tabt, er jo sådan lidt, ligesom hvis man har indbrud i sit hus, altså at så ved indbrudstyven, at du får de værdier igen. Det er jo det, jeg er bekymret for, for det bliver jo meget lokaliseret til helt ned i kælderen på adressen. Og der er det måske træls at få det ud, at man har store værdier i sin kælder, for man får dem jo forhåbentlig dækket, og dermed køber man dem en gang til.

Så kunne det være en idé, at man skar det her op, så det her var boligskaden? Det kan også være skaden på området omkring, altså alle de her skader, og så kan løsøredelen lige tages ud, sådan at man ikke behøver at reklamere med, at man har et eller andet selvportræt dernede, som er rigtig mange penge værd.

Ordføreren.

Når jeg har hørt debatten, i forhold til at man godt vil vide, hvad det er for nogle værdier, der går tabt, så er det ikke nødvendigvis kun de personlige værdier, man har i en kælder eller andre steder. Vi skal også kigge på samfundsmæssige værdier, og det har også været bragt på banen, at det skal være naturværdier, at det kan være kulturelle ting, fællesarealer og alle de her ting. Og det der med at få en værdisætning af det er jo ikke det samme som – det mener jeg bestemt ikke – at så skal vi bare tage der, hvor den har høj værdi. Det er jo der, hvor vi kommer til at skulle have en politisk prioritering af, hvad det så er, vi synes det er vigtigt for samfundet at passe på.

Spørgeren.

Det er rigtigt, det er bare, fordi langt de fleste kommuner i Danmark jo er selvforsikrede, så de har data i forhold til naturværdier, der bliver ødelagt. Privatpersoner er jo typisk dækkede for den værdi, de har inden for husets fire vægge, og det er derfor, jeg er bekymret for, at du kan være det der lysende punkt i et område, altså hvor man så kan se det – for der bliver jo tale om offentligt tilgængelige data, kunne jeg regne med. Og så er det jo rart at kunne se, at der, hold da op, har været overskyet to gange henne ved Kim – og så blinker det bare fuldstændig, fordi gulerødderne i kælderen er gået i stykker. Så det er mere, for at man ikke kan pensle ud, at der her er et specielt værdifuldt hus.

Ordføreren.

Jamen det er jeg enig i, og det er jo derfor, at vi er nødt til at have en politisk prioritering af, hvad vi så egentlig vil værdisætte og opbevare her i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere spørgsmål. Så er den næste fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. Med forslaget ønsker DF at pålægge regeringen inden udgangen af folketingsåret 2026-26 at justere lovgivningen, »så det bliver muligt for forsikringsselskaber at dele skybrudsdata med kommunerne i fortrolig form. ... deling af data gør det muligt at se hyppigheden og omfanget af skader som følge af skybrud, og en udveksling af sådanne data vil bidrage til mere målrettet og effektiv klimatilpasning i kommunerne til gavn for den enkelte borger og virksomhed.«

Som reglerne er i dag, forhindrer GDPR, at forsikringsselskaberne kan dele data med kommunerne, fordi der ikke er udtrykkelig hjemmel til det. Den hjemmel vil etableres med dette beslutningsforslag. Det giver rigtig god mening, særlig i det omfang, at forsikringsselskaberne ønsker at dele deres data, for vi forventer og formoder, at det bør være frivilligt og ikke en opgave, man lægger på forsikringsselskaberne uden i en eller anden form også at dække de omkostninger, de så måtte have ved det. Så så længe det er frivilligt og forsikringsselskaberne ønsker at dele data, er der jo supergod mening i det, og Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Tusind tak for at støtte forslaget. Vi synes jo også selv, det er et godt forslag, og det handler selvfølgelig også om, at forsikringsselskaberne selvfølgelig også har interesse i det her, fordi de jo står og skal dække de her gentagne skader med eksempelvis vand i kælderen og et ødelagt trægulv, eller hvad det nu kan være, og det handler om mennesker, som ender med ikke at kunne blive forsikret, fordi de simpelt hen står i den her situation. Så det er jo sådan ren win-win i forhold til det her. Kommunerne kan sikre sig bedre. De ved, hvor problemerne er, sådan meget mere konkret, og forsikringsselskaberne gavner det selvfølgelig også, fordi de så ikke skal udbetale erstatning til nogen, som får ødelagt deres hus. Så selvfølgelig er det frivilligt, men jeg tænker, at det er en god forretning for begge, kan man sige. Så bare tak til Liberal Alliance for at støtte forslaget.

Ordføreren.

Selv tak, og det var så lidt, og tak for at fremsætte det. Det er godt, når der bliver fremsat forslag, der er så gode, at regeringen roser dem, men så alligevel som sædvanlig vender tommelfingeren nedad, fordi det er et beslutningsforslag fra et andet parti, og man vil jo gerne selv tage æren for det. Sådan er det jo nok, uanset hvem der sidder i regering. Det er desværre et vilkår. Men tak for forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste. Det er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Det er imponerende, så meget der kan blive sagt om så lidt. Det er et utrolig simpelt forslag her, som er, at forsikringsselskaber skal have lov til at dele data om skybrud med kommunerne. Det et godt forslag. Regeringen er imod, fordi de ikke selv har foreslået det, og stemmer derfor imod, og derfor bliver det ikke vedtaget. Men det er et godt forslag, og Konservative stemmer for. Mere er der ikke at sige om det, selv om flere af mine kollegaer åbenbart gerne vil redegøre for hele deres klimapolitik og forsikringspolitik. Men jeg synes, vi holder det til, at vi stemmer for.

Men der er alligevel et spørgsmål eller en kort bemærkning til fru Mette Thiesen. Værsgo.

Det var kort og præcist, og det er fremragende. Tusind tak til Det Konservative Folkeparti også for at støtte det her forslag. Ordføreren sagde det jo meget rammende, både i forhold til regeringen, der ikke vil støtte et godt forslag, men også hvorfor det er vigtigt, at vi får gennemført det her så hurtigt som muligt. Så bare tak til Konservative for at støtte forslaget.

Ordføreren.

Selv tak.

Vi siger tak til ordføreren. Så går vi til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Jeg vil gerne tilslutte mig koret af partier, der vil takke Dansk Folkeparti for at stille det her forslag, som Enhedslisten selvfølgelig bakker op om. Det er jo helt oplagt, at kommuner og andre får så meget viden som overhovedet muligt; det gælder særlig viden, der allerede er tilgængelig for at kunne klimasikre Danmark og danskerne.

Vi ser jo ind i en fremtid, hvor der vil være behov for en særdeles tæt koordinering mellem forsikringsselskaber og de aktører, der reelt skal ud og lave den klimasikring, som skal komme borgere og vores natur og landskab til gode og sikre dem. Der brug for, at myndigheder har de bedst mulige redskaber, herunder data til at kunne sætte bedst og klogest ind, når vandet kommer. Der er endda allerede steder, hvor vandet er og skaber enorm stor usikkerhed i rigtig mange menneskers liv.

Desværre er vi jo allerede bagud, når det kommer til klimasikring. Så det giver jo ikke nogen mening, at der er nogle vigtige aktører, der har en viden, som kunne være værdifuld for myndighederne at bruge her nu for at skabe den bedst mulige klimasikring og egentlig også for at kunne bruge pengene bedst muligt, når vi nu ved og er enige om jf. det lovforslag, vi diskuterede for godt en time siden, at vi ikke bruger den viden og dermed taber både penge og tid.

Jeg vil også sige, at vi fra Enhedslistens side har en generel bekymring for, at det bliver den finansielle sektor, altså at det bliver banker og forsikringsselskaber, der kommer til at definere rammerne for den klimasikring, som vi kommer til at skulle investere i mange år fremover. Der skal vi ikke hen. Vi vil gerne have, at det er beslutningstagere som kommuner og Folketinget, der er med til at sætte rammerne for klimasikring. Så vi skal ikke have en situation, hvor private aktører er forud på viden frem for de myndigheder, der har ansvaret for at sikre borgerne.

På den baggrund bakker vi helhjertet op om forslaget. Jeg må også indrømme, at jeg efter at have hørt de indlæg, der har været fra regeringsbærende partier i dag, synes, at det er lutter dårlige undskyldninger. Jeg kan ikke se, at der står noget i vejen for, at man sagde, at vi selvfølgelig inden årets udgang skal være kommet en løsning nær, netop fordi det har været diskuteret så længe. Så der må jeg sige, at jeg ærligt talt også skuffet, for hvor der er vilje, er den vej. Jeg synes, at det havde været naturligt, man sætte handling bag sine ord i dag fra regeringens side. Tak til Dansk Folkeparti for at stille forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Mette Thiesen.

Tusind tak til Enhedslisten for at støtte forslaget. Jeg er faktisk meget, meget enig i det, som ordføreren siger. For det er lutter dårlige undskyldninger. Ministeren står og siger, at man ikke vil sætte embedsmændene på overarbejde. Vi taler om inden udgangen af det her folketingsår, altså 2025-26. Så mon ikke det kunne nås at undersøge, om man allerede kan det, eller om der ikke er den her hjemmel?

Det, som jeg hører alle steder fra, er i hvert fald, at der ikke er hjemmel. De kan ikke give de her informationer videre. Så det burde være ret simpelt. Jeg fuldstændig enig med ordføreren i, at det jo bare er en dårlig undskyldning, fordi det er et forslag, der er stillet af oppositionen, og man derfor ikke vil stemme for. Så jeg er meget enig i det, og jeg vil i øvrigt bare gerne sige tak til Enhedslisten for at støtte det her forslag, som jo bare burde køre rent igennem. Det gør det desværre ikke, men tak for at støtte.

Ordføreren.

Jeg vil gerne kvittere og gentage, at jeg også gerne havde set, at regeringen havde været mere konstruktiv. Jeg synes også, at det her lugter lidt af, at man måske ikke har lyst til at støtte et godt, rationelt forslag fra oppositionen, fordi man ikke selv er kommet med i det.

Jeg kunne også også notere mig, da jeg gik igennem baggrundsmaterialet, at det her jo er noget, der endda har været drøftet en dialog mellem Venstre, da de var i opposition, og regeringen, Socialdemokratiet, allerede tilbage i 2021 eller 2022. Der tilkendegav man også, jeg tror det var Simon Kollerup, at man ville finde en løsning i dialog med sektoren. Der er ikke kommet noget ud af det. Derfor føler jeg mig heller ikke betrygget, i forhold til at vi på baggrund af en beretningstekst og på baggrund af drøftelsen i dag vil se handling fra regeringens side. Så jeg synes, at det havde været godt, hvis regeringen tonede rent flag og sagde, at vi selvfølgelig skal finde en løsning.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Der er slet ingen tvivl om, at Socialdemokraterne har ændret mening om rigtig mange ting, og det er jo dejligt. Det har Venstre jo også, kan man sige, for det startede de jo med lige efter valget. Det, jeg gerne vil spørge Enhedslistens ordfører, er der det her med, at der ligesom er sådan en aversion imod, at de private bidrager. Det er jo ikke, fordi jeg siger, at vi skal være afhængige, men i forhold til det her vil jeg sige, at private virksomheder kan ligge inde med rigtig gode data. Nu er det regn, og sidst var det dræn, og lige om lidt kommer vandet ind et andet sted fra. Der er masser af private virksomheder, som har data. Enhedslisten mener vel ikke, at dem skal vi slet ikke bruge, men at vi skal ud og skaffe dem selv? Det er vel med at tage de data, vi kan få, og så bare bruge dem fornuftigt? Så jeg har mange bekymringer i forhold til det her. Det er ellers et godt forslag. Men det lød lidt på Enhedslisten, som om man så skubber det her med, at forsikringsselskaberne har de her data, væk og man så slet ikke vil bruge det. Hvis det bare ikke var det, jeg hørte, så er jeg tilfreds.

Ordføreren.

Jeg beklager, hvis jeg udtrykte mig upræcist. Det er jo netop den data, der allerede er til rådighed, bl.a. fra forsikringsselskaberne, og som vi ved er der, og som også er grunden til, at vi bakker op om det, og den skal selvfølgelig ud at arbejde og bruges, så det kommer danskernes til gode. Vi har ikke noget imod, at den private sektor producerer viden, men vi synes bare, det er ærgerligt, hvis den bliver parkeret dér og den måske kun tjener økonomiske interesser hos forsikringsselskaberne eller andre, når den kunne komme borgerne og kommunerne til gode, og det giver jo ingen mening, at kommunerne selv skal ud og grave de oplysninger frem, når vi ved, de allerede ligger der. Og finanssektoren – jeg har selv været til møde med Finans Danmark, tror jeg det var – har jo også allerede en veludbygget viden helt ned på matrikelniveau om risiciene i forhold til f.eks. at udstede realkreditlån og andet. Så den viden, der er i den private sektor, skal jo ud til det politiske niveau, så den kan arbejde og komme danskerne til gavn.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er den næste ordfører fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil også gerne starte med at sige tak til forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti for både et godt og konstruktivt forslag og en god og konstruktiv tilgang hernede i salen. Hvis man synes, det er en udfordring, at tidsfristen er for stram, jamen så lad os se på, om vi kan løsne lidt op på den, altså hvis det er det, man synes er udfordringen ved at få indført det, der står i det her beslutningsforslag, i dansk lovgivning. Det synes jeg i hvert fald også er rigtig positivt. Det giver enormt god mening, at vi får set på, at den data og den viden, vi har, også i forhold til skybrud, rent faktisk også kommer ud at arbejde hos vores kommuner, som jo gerne skulle være med til at sørge for, at vi undgår de store konsekvenser ved de her skybrud. Så lad os prøve at dele den viden, vi har, i stedet for at den bliver blokeret forskellige steder.

Hvis ministeriet og regeringen gerne vil komme med det her som en del af en stor fælles ting, synes vi jo stadig, også når de præsenterer det der, at det er en god idé. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis man skyder det ned for hurtigt herindefra, og jeg synes, at Dansk Folkeparti heldigvis er gået positivt ind i det her, og jeg vil bare sige, at vi fra Radikales side også ser positivt på det. Vi har selvfølgelig nogle ting, i forhold til at det skal gøres ansvarligt og sikkert i forhold til alle folks private data, som der skal passes på. Men vi ser positivt på det og støtter som udgangspunkt også beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen.

Jeg vil bare sige tak til Radikale Venstre for at støtte det her forslag. Jeg kan som sagt ikke se, at regeringen har andet end dårlige undskyldninger, men hvis det endelig er sådan, at vi skal skubbe det til januar eller februar i 2026, er det også okay med os. Det her skal bare gøres. Den er en bunden opgave, fordi det er jo fjollet, at forsikringsselskaberne sidder inde med en masse informationer, som de ikke må dele med kommunerne for at undgå, at folk mister deres værdier osv. på grund af de her oversvømmelser.

Så jeg vil egentlig bare sige tak til Radikale Venstre, men jeg håber da, at regeringen i hvert fald sætter lidt turbo på, og jeg havde da også håbet, måske lidt naivt, at de så havde støttet det her, synes jeg jo også, og synes vi jo også, glimrende forslag, men træerne gror desværre ikke ind i himlen. Men tak til Radikale Venstre for at støtte forslaget.

Ordføreren.

Tak for det. Lad os håbe, de træer kan gro lidt hurtigt så i hvert fald. Så er det klart, at vi jo naturligvis skal sørge for, at de processer, der er i forhold til høringsperioder og den slags, overholdes, og at der rent faktisk kan laves gennemarbejdet lovarbejde i ministerierne, og at det ikke bliver sjusket igennem, men det tror jeg sådan set også på at vi i fællesskab kunne sikre at der var ordentlige rammer for, og at man så nemlig fik sikret den her adgang til data ordentligt og hurtigt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så mangler vi ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

For nogle år siden så vi rigtig, hvor slemt det kan gå, når naturens kræfter sætter ind, og når regn og blæst presser vores kyster og lavereliggende områder i bund. I slutningen af 2023 gik det helt amok i sommerhusområder, havne og marinaer, og der var vand i gaderne og i kældre, og hele byer blev ramt, og prisen var astronomisk. Den dag i dag er der stadig folk, der ikke har fået sat et endeligt punktum for alle de problemer, som vandet medførte. Jeg ser det også i mange af mine egne nabokommuner, hvor både sommerhusejere og husejere stadig ligger søvnløse om natten over det her. Man ser det også mange andre steder. Desværre fylder historierne og de menneskelige konsekvenser ikke så meget, som de burde. Så ville der måske ske noget mere noget hurtigere. Stormfloden havde nogle helt utrolige konsekvenser for nogle, og det skal vi have gjort noget ved.

Det er bedre, nemmere og billigere at passe på vores land, før vandet pludselig rammer. Forslaget her er en lille del af det, der skal til for at passe rigtig godt på Danmark. Det handler ikke om store visioner og store armbevægelser, men om konkret sund fornuft. Det her beslutningsforslag vil gøre det muligt for forsikringsselskaberne at dele den meget detaljerede skybrudsdata, de ligger inde med, med kommunerne. Det betyder jo, at kommunerne kan bruge deres ressourcer meget mere målrettet, planlægge klogere og sætte ind, før skaden sker, i stedet for at ærge sig, når de allerede står under vand.

At man kan give denne form for data til kommunerne, har nogle enorme perspektiver, ikke kun økonomisk, men sådan set også menneskeligt. For der er ikke kun tale om forsikringssager og penge, selv om det i sig selv er alvorligt nok. Der er tale om folks hjem, deres hverdag og deres tryghed. Vi skylder danskerne, at vi tænker os om i tide, ikke først bagefter, når naturen har raset og ødelagt det hele.

For os i Dansk Folkeparti er det her forslag et klart skridt i den rigtige retning, for når vi giver kommunerne bedre værktøjer, giver vi dem også bedre muligheder for at tage ansvar. Vi styrker det lokale beredskab, og vi forhindrer, at helt almindelige danskere skal stå alene med regningen og konsekvenserne, når naturens kræfter rammer. Men det her må ikke blive en sovepude. Det er selvfølgelig ikke nok at give adgang til data og så tro, at problemerne er løst. Der skal også følges op med konkret handling, og der skal prioriteres. Staten må selvfølgelig tage sin del af ansvaret, især når det gælder de særlig store investeringer i kystsikring og klimatilpasning, som mange små kommuner selvfølgelig ikke har råd til, i hvert fald ikke alene. Vi skal værne om vores land. Vi skal værne om vores byer, om vores kyster og om vores hjem, og vi skal gøre det med omtanke og rettidig omhu.

Det her beslutningsforslag er et lille skridt, ja, men det er et vigtigt skridt. Der er partier, der er klar til at arbejde på begge beretninger, og det er jo sådan set også fint nok. Jeg er lidt ligeglad med, hvordan vi gør det, hvis bare der sker noget. Jeg har altid undret mig over, at man ikke bare vedtager beslutningsforslag, hvis man synes, de er fornuftige. Det må jeg så åbenbart bare leve med. Det vigtigste er handling, for der er danskere derude, der hver eneste dag lever med konsekvenserne af den manglende handling fra politikerne herinde, og der kan jeg kun kigge over på regeringen. For som der tidligere er blevet sagt heroppe fra talerstolen, er det jo ikke første gang, det her debatteres. Der bliver bare ikke gjort noget ved det.

Så hvis man lover, at der kommer handling, vil jeg glæde mig over det, ikke på vegne af mig selv, men sådan set på vegne af alle de danskere, som bliver ramt af de her konsekvenser hver eneste dag, og som for manges vedkommende stadig ligger søvnløse om natten, fordi deres sag endnu ikke er afsluttet. Jeg håber på, at man fra regeringens side den her gang lever op til det, som man lover, og jeg håber på handling, også på det her område. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Thomas Monberg.

Tak igen til Dansk Folkeparti for forslaget, og tak for ordførerens tale. Jeg synes jo, at det klinger en anelse hult, at man efterspørger handling, når man lige har stemt nej til noget, hvormed vi sætter gang i at dræne grundvandet der, hvor det står højt i vores boligområder. Så bliver det sådan lidt noget med, at DF efterspørger handling, men når vi så handler, er der altid et eller andet galt. Nu efterspørger man handling her, og vi vil gerne være sikre på, at dataene bliver behandlet rigtigt, at det juridiske er i orden, og at vi sikrer retssikkerheden.

Så hvordan kan det være, at DF kan stemme nej til det, vi lige har behandlet, som faktisk var et rigtig godt lovforslag, men at det også lige pludselig skal gå hurtigt og det skal være snusfornuftigt? Det synes jeg faktisk også at det lovforslag, vi lige har behandlet, var? Så kan ordføreren godt se, at der er sådan lidt modstridende ting i det?

Ordføreren.

Nej, for ordføreren har tydeligvis slet ikke hørt efter. Jeg ved ikke, hvad ordføreren har lavet under den sidste behandling. Mig bekendt har ordføreren ikke så mange ting, han skal passe. Han har et enkelt eller to ordførerskaber. Jeg har ikke sagt, at vi stemmer imod det foregående forslag. Jeg sagde, at der var nogle ting, jeg skulle have afklaret i udvalgsbehandlingen, men jeg har ikke sagt, at vi stemmer imod. Det regner jeg sådan set heller ikke med at vi gør, men jeg ved ikke, præcis hvordan vi stiller os. Så jeg kunne da ønske, at ordføreren hørte lidt bedre efter, hvis man nu ville bruge det som et angreb punkt.

Så undrer jeg mig stadig væk over, at regeringen ikke bare støtter det her forslag. For det, der kommer fra regeringens side, er jo dårlige undskyldninger. Og igen vil jeg sige, at det her har været diskuteret før, hvor man også sagde: Nu sker der noget. Og så skete der ikke noget alligevel. Så det kan kun glæde mig, hvis man endelig gør det, man som man reelt siger til danskerne at man gør, men lad os nu se, om det også sker.

Spørgeren.

Det er jeg da rigtig glad for at høre. Det var ikke det indtryk, jeg fik, så derfor er jeg da rigtig glad for, at vi nu har fået afklaret, at man støtter det tidligere lovforslag. Det er jeg da virkelig glad for. Min tid skal jeg nok sørge for selv at håndtere. Det behøver ordføreren ikke at bekymre sig om. Det skal jeg nok selv klare, også med hensyn til hvad jeg lytter til, og hvad jeg ikke gør. Men det er jeg da rigtig glad for. Jeg håber da også, at ordføreren hørte i både min tale, men også ministerens tale, at vi faktisk prøver at tage det her meget, meget seriøst. Det har vi også gjort med klimatilpasningsplan 1 og nogle af alle de andre ting, vi hele tiden sætter i værk. Men vi vil bare gerne være sikre på, at det er noget, der også beskytter borgernes data og borgernes retsstilling fremadrettet. Derfor vil vi netop gerne gøre det her og også dele det med en større kreds.

Ordføreren.

Jeg må sige, at ordføreren stadig væk ikke har hørt efter, hvad jeg sagde, for jeg har ikke entydigt tilkendegivet, at vi støtter det sidste forslag. Det kan også sagtens være, at vi ender med at stemme gult. Der er stadig væk nogle ting, jeg skal have afklaret i forbindelse med det lovforslag. Jeg er fuldstændig enig i, at ordføreren da, hvad skal man sige, skal gøre op med sig selv, hvordan ordføreren bruger sin tid. Det var egentlig bare et spørgsmål om, at man ikke var bedre forberedt, når man nu ikke har så mange ordførerskaber, men lad nu det ligge.

Jeg undrer mig stadig væk over, at man ikke bare støtter det her forslag, og igen vil jeg sige, at den der bekymring over borgernes data måske klinger lidt hult, når det kommer fra Socialdemokratiet, men lad nu det ligge. Jeg håber, at vi finder en løsning i fællesskab. Det håber jeg på.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg kan hjælpe Socialdemokraternes ordfører med, at det var Danmarksdemokraterne, der var imod det sidste, fordi vi mente, at det virkede tåbeligt at straffe dem, der havde mindst, mest, men det er jo socialdemokratisk politik, og det må de selv ligge og rode med. Det, der er med de her data, er dybest set det, der kunne være interessant. Hvor det regner, ved vi allerede, men hvor vandet kommer ind, ved vi ikke. Det er typisk nede for enden af bakken. Det kan være en offentlig kloak, der ikke er lavet ordentligt osv.; det er nogle nye former for data, der kan supplere, og det giver supergod mening.

Vil ordføreren ikke bare bekræfte mig i, at hvis vi får de her data ind, er det i hvert fald ikke den undskyldning, som regeringen bruger nu, med, at vi godt kan dele personfølsomme data den ene vej, altså når der står L foran et forslag, men vi kan åbenbart ikke dele det, når der står B foran et forslag? Det er jo hele regeringens problem med det her. De gør det sådan, at de bruger en undskyldning, som de lige har brugt på det forslag, der stod L foran, det kunne man godt, men når der nu står B foran, kan de ikke. Det viser vel meget godt, hvor regeringen er henne her. Det er, fordi det ikke er dem, der har fået idéen. Jeg ved godt, at socialdemokrater ikke får ret mange gode idéer, og så er det selvfølgelig også svært.

Det her er en god idé, så selvfølgelig skal man stemme for.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for det. Jo, det er jo, som det er sagt tidligere heroppefra, og nu bliver det sådan lidt polemisk, sådan, at hvis oppositionen fremsætter et godt forslag, hvor der står B foran, fordi det er et beslutningsforslag, så, selv om man synes, at det er godt fra regeringens side, sker det stort set aldrig, at man stemmer for, fordi man ligesom gerne vil komme med sit eget. Det sker jo tit også, det har vi jo set før, at der kommer et godt forslag fra oppositionen, og så bliver det stemt ned af regeringen, og så kommer de efterfølgende med noget, som er stort set identisk, men så er det ligesom kommet fra dem selv.

Jeg skal ikke kunne sige, om den ene side har noget at lade den anden side høre for. Jeg tænker, at det er sket før også. Jeg synes bare, det er mærkeligt. For hvis der kommer et godt forslag, er de her ting, som man bruger som kritik af lige præcis det her konkrete beslutningsforslag, nogle forholdsvis små ting, der ret hurtigt kan justeres. Man kan stemme for det og så sige, at så laver vi lige nogle justeringer i forhold til det ene eller det andet. Så jeg undrer mig også, men det er nok bare desværre vilkåret. Jeg synes bare, det er ærgerligt, og at det er en lille smule fordummende for demokratiet, at det skal foregå på den måde.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig. Bare lige for, at de der flere hundredetusinde, der sidder og følger en folketingsdebat, ikke bliver i tvivl, har regeringen jo ikke sagt, at det er et godt forslag, og at de kommer med et lovforslag af selv. De har bare skudt det ned med en eller anden stråmandsforklaring. Så der kommer ikke en løsning her. Så kan man jo godt udlede af det, at det jo nok er, fordi de godt ved, at hvis nu de fandt ud af, at det ikke var der, hvor regnen ramte, men det var der, hvor de ikke havde sørget for, kloakkerne egentlig kunne tage vandet, at skaden kom. Så kunne der måske komme nogle mennesker, der sagde, at det måske var rimeligt nok, at de fik styr på den del. Det så vi også i det sidste forslag, og der fandt vi ud af, at ministeren godt vidste, at kloakkerne var utætte, selv om loven siger, at de skal være tætte. Men det var lige meget, for nu bliver der bare lagt nogle dræn ind. Tak til Dansk Folkeparti for et rigtig godt forslag.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Jamen jeg er enig. Jeg synes også bare, at det er ærgerligt. Nu vil jeg igen vælge at tage solskinshatten på og sige, at lad os håbe på, at Socialdemokratiet og regeringen på nuværende tidspunkt faktisk gør det, de siger, og at de gør noget ved det her for at hjælpe alle de danskere, som står i nogle meget, meget store problemer, fordi de lider under de her meget, meget svære skybrudsskader. Det er sådan set det vigtigste for mig. Så tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse til dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.