Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 111:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelsen af disse.

Af Katrine Daugaard (LA) m.fl.

(Fremsættelse 06.02.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Katrine Daugaard, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak for det. I Danmark er andelen af mennesker, som er i behandling for et alkoholmisbrug, stigende. Man regner med, at omkring 800.000 danskere drikker for meget. I 2022 modtog 24.800 danskere en offentligt finansieret behandling for deres misbrug, hvilket er en stigning på 23 pct. sammenlignet med 2017. Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad udviklingen skyldes, men én ting er sikkert, altså at det stiller højere krav til både de kvalitets- og prismæssige rammer for alkoholbehandlingen.

I Liberal Alliance arbejder vi for en stærkere, smidigere og friere praksis for alkholbehandlingen på socialområdet, og det starter med, at vi sætter mennesket i centrum og lader pengene følge borgeren. Kvalitet og gennemsigtighed bør sætte barren for, hvordan vi tilgår politik og praksis på området, og derfor ønsker Liberal Alliance at gennemføre tiltag på socialområdet, som styrker Danmarks behandlingstilbud til personer med et alkoholmisbrug.

I dag stilles der kun begrænsede krav til indhold og effekt af alkoholbehandlingstilbud, hvilket ellers ikke er normen for andre tilbud på socialområdet. F.eks. skal en privat udbyder af alkoholbehandling blot have en samarbejdsaftale med én kommune, hvorefter den kan tage imod borgere fra hele landet, alt imens bopælskommunen stadig skal betale for behandlingen uden at vide, hvad regningen dækker, og om borgeren får en kompetent behandling for pengene.

Udgifterne på området stiger og stiger altså, og kommunerne har en meget dårlig chance for at vide, hvad de reelt betaler for, og om det har den fornødne kvalitet, og det er derfor, at vi støtter det her forslag i dag. Jeg ser frem til en god debat, og jeg håber, at I støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Alkoholmisbrug er forbundet med øget risiko for en lang række sygdomme og for ulykker, vold og selvmord, og ud over konsekvenserne for det enkelte menneske af et alkoholmisbrug påvirker misbruget også de pårørende i en helt ekstremt høj grad, hvor selvfølgelig særlig børn er særligt sårbare. Derfor er der mange gode grunde til, at vi i Danmark skal have et ordentligt behandlingstilbud til dem, som ønsker at komme ud af deres alkoholmisbrug, og vi skal hjælpe flest muligt til det. Så vidt deler regeringen forslagsstillernes ambitioner.

I dag er alkoholbehandling et kommunalt ansvar. Efter sundhedsloven er kommunerne forpligtet til at tilbyde vederlagsfri alkoholbehandling – de må altså ikke tage penge for det – og det skal de gøre, senest 14 dage efter en borger har henvendt sig. Så har borgerne også i dag inden for gældende lovgivning og inden for visse rammer ret til at kunne få anonym behandling og ret til frit valg af behandlingssted. Kommunerne behøver ikke selv at have deres eget behandlingssted i kommunen, de kan vælge at indgå aftale om at levere alkoholbehandling via en anden kommune, en region eller et privat behandlingssted og på den måde sikre, at deres borgere får den behandling, som de har ret til.

En række kommuner, heriblandt Københavns Kommune, har henvendt sig til mig, i forhold til at der efter deres opfattelse også er knyttet nogle udfordringer til gældende lovgivning. Det gælder i relation til de styringsmæssige udfordringer, og der er også blevet peget på udfordringer, med hensyn til hvordan vi kan sikre behandlingskvaliteten i tilbuddene – opmærksomhedspunkter, som jeg også kan læse forslagsstillerne har refereret til i sine bemærkninger. Lad mig derfor også sige helt klart, at hvad der måtte være af styrings-og kvalitetsmæssige udfordringer, er det selvfølgelig nogle, vi skal tage dybt alvorligt. Det skal vi, ikke mindst, som jeg nævnte i indledningen, fordi vi skal sørge for, at vi skal have ordentlige behandlingstilbud til dem, som ønsker at komme ud af deres alkoholmisbrug, og vi skal i øvrigt hjælpe flest muligt til at komme det.

De overvejelser og input, jeg har modtaget, ikke bare fra Københavns Kommune, men også fra en række andre, indgår derfor også i det igangværende kulegravningsarbejde på det her område i regi af Sundhedsstyrelsen. Og med kulegravningsarbejde tænker jeg her på det arbejde, som vi blandt den brede kreds af folketingspartier med aftalen om finansloven for 2023 blev enige om i fællesskab at afsætte 3 mio. kr. til i 2024. Kulegravningen er lagt i hænderne på Sundhedsstyrelsen, som indledte arbejdet med først at mødes med en bred kreds af forskellige aktører, og for så yderligere og også at kvalificere arbejdet har Sundhedsstyrelsen nedsat en bredt sammensat følgegruppe, hvor der bl.a. sidder Alkohol & Samfund, Rådet for Socialt Udsatte samt relevante læge- og sygeplejefaglige selskaber. Det samme gør Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Og de behandlingsansvarlige og behandlingsstederne, både de offentlige, de private, men i øvrigt også de selvejende, er også repræsenteret. Det er de igennem henholdsvis Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Selveje Danmark samt Blå Kors og Fonden Novavi og Ringgården. I følgegruppen sidder også Socialstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, som begge fører tilsyn med behandlingsstederne.

Så det er altså en, må man sige, solidt sammensat følgegruppe, som nu også har igangsat et stort arbejde med at få kulegravet det her område. Jeg ved, de har afholdt en række møder i Sundhedsstyrelsens følgegruppe, hvor de bl.a. også har drøftet en ekstern undersøgelse som led i kulegravningen, hvor formålet med den eksterne undersøgelse er at afdække bl.a. behandlingskvaliteten og styringsmulighederne i den eksisterende alkoholbehandling. De forventes at afholde et tredje og formentlig sidste møde her medio eller ultimo marts, hvorefter Sundhedsstyrelsen vil færdiggøre sit arbejde med kulegravningen, som jeg forventer at modtage inden sommerferien.

Før kulegravningen er færdiggjort, mener jeg ikke, at det giver mening, at vi begynder at tage stilling til forlods, om vi skal foretage den ene, den anden eller den tredje eller den fjerde ændring på det her område. Sagt på en anden måde: Der var ingen grund til, at vi bevilgede 3 mio. kr. til at gå i gang med et stort og omfattende arbejde med at lave den her kulegravning, hvis det var, at vi i øvrigt ikke også var interesseret i at få dens bidrag til, hvordan vi kan styrke kvaliteten på det her område, hvordan vi kan adressere nogle af de styringsmæssige udfordringer, som kommunerne har påpeget og så fremdeles. Derudover synes jeg også, at vi, når vi fra Folketingets side, herunder Liberal Alliance, der er forslagsstiller her i dag, selv har været med til også at aftale den her kulegravning, også skylder de mange folk, vi har involveret i det her arbejde, og som har brugt, og som fortsat bruger deres tid og kræfter i Sundhedsstyrelsens følgegruppe, at vi så også venter på nu at modtage deres arbejde til så også at kunne kvalificere den politiske diskussion og drøftelse af, hvad det så er for nogen initiativer og skridt, som der er behov for vi tager på det her område.

Vigtigst af alt er det, at de mennesker, der er havnet i et alkoholmisbrug, deres pårørende, også fortjener, at vores beslutninger her i Folketinget omkring behandling, bliver taget på det bedst mulige grundlag, og derfor afviser regeringen det her beslutningsforslag, fordi vi synes, at det er mest ordentligt, at vi nu også beslutter at afvente det arbejde, vi i fællesskab har sat i værk, og som kommer her inden sommerferien, inden vi forlods begynder at drage forskellige konklusioner. Jeg er udmærket opmærksom på, at der er en række udfordringer på det her område, som der er behov for vi politisk adresserer, men vi bør simpelt hen også i respekt, som jeg sagde, og i ordentlighed over for alle de mange mennesker, vi har involveret, afvente modtagelsen af det arbejde, inden vi begynder at fremsætte forslag i Folketingssalen, hvor vi lige 1, 2, 3 og hurtigt kan komme med nogle løsninger, uden at der er gennemført det fornødne faglige stykke arbejde bag. Men regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, først til fru Katrine Daugaard.

Det er jo ikke, fordi man ikke støtter, at der er nedsat en følgegruppe. Problemet er jo, at det tager så hulens lang tid, hvor helt almindelige danskere med alkoholproblemer ikke får hjælp. I mit første år herinde behandlede vi et beslutningsforslag, kan jeg huske, fra Konservative om behandlingsgaranti. Det blev stemt ned af samme grund, som vi lige har hørt ministeren anføre. Der har været adskillige tiltag, som kunne have hjulpet rigtig mange mennesker i løbet af de her år, hvor vi venter og venter på, at den her gruppe kommer med nogle anbefalinger, som kan blive til konkret lovgivning.

Det her er et meget enkelt forslag, som egentlig er sidestillet med det, vi kender fra stofmisbrugsområdet. Er det ikke en forholdsvis lille ting, som kunne gøre noget rigtig godt for dem, der har de her udfordringer hver eneste dag og kæmper med dem?

Ministeren.

Jeg tror, det er Liberal Alliance, der har et eller andet slogan med, at det ikke er penge, der mangler, og så kan jeg ikke huske slutningen på det. Det skal jeg da lige love for er rigtigt, når man siger: Lad os bare knalde 3 mio. kr. af her. Vi er ligeglade med at afvente, hvad der kommer ud af den brede kulegravning med en masse forskellige aktører, og hvad de i øvrigt kommer frem til.

Så er det i øvrigt ikke rigtigt, ordfører, at vi nu har siddet og ventet i årevis. Med finanslovsaftalen, som Liberal Alliance med åbne øjne også selv var en del af, aftalte vi, at pengene blev afsat i 2024. Nu skriver vi så marts 2025, og de er ved at færdiggøre arbejdet nu her, og jeg forventer at modtage det inden sommerferien. Betyder det, at jeg så ikke også en gang imellem er utålmodig i politik? Nej, det forekommer ofte. Der er mange ting, man godt ville have gik hurtigere her i Folketingssalen og andre steder.

Men jeg synes simpelt hen ikke, det er ordentligt at begynde bare at drage alle mulige konklusioner, når man også selv har sagt, at man gerne vil være med til at prioritere og bruge 3 mio. kr. af skatteborgernes penge på faktisk at få lavet et ordentligt og seriøst og grundigt stykke arbejde på det her område, hvor jeg også gerne vil huske at anerkende bl.a. Dansk Folkeparti for at have været med til at rejse det her og sætte det på dagsordenen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Spørgeren.

Det er ikke, fordi vi ikke gerne vil afvente at høre, hvad de kommer med af gode ting. Men der er jo nogle ting, som giver sig selv, f.eks. at der skal være kvalitetsstandarder på det her område. Det giver sig selv; det har vi på alle andre områder på socialområdet. Det giver da også sig selv, at det selvfølgelig er Socialstyrelsen, der skal godkende og føre tilsyn med de her ting, ligesom de i øvrigt gør på resten af socialområdet. Og så kan vi da ikke have, at gud og hvermand kan lave et firma og fakturere kommuner blot ved at have en aftale med en enkelt kommune. Det skal da være kvalitetsstandarder, der sætter standarden for det.

Ministeren.

Nu er det ikke socialområdets bestemmelser, vi er inde over; det er sundhedslovens bestemmelser.

Det giver jo ikke mening, at man siger, at det ikke er, fordi Liberal Alliance ikke vil afvente, samtidig med at Liberal Alliance så kommer og siger, at her har de lige tre-fire-fem ting, de bare lige synes, vi skal gøre alligevel, uagtet at vi ikke har modtaget arbejdet fra arbejdsgruppen for kulegravningen med en bredt sammensat gruppe af folk, der sidder og arbejder med det her seriøst.

Jeg ser frem til, at vi skal drøfte det politisk, for jeg synes, at kvaliteten i alkoholbehandlingen er en ekstremt vigtig dagsorden. Jeg synes, det er afgørende, når man eksempelvis modtager anonym alkoholbehandling, hvilket for nogle kan være afgørende for, at man overhovedet tør og vil komme i behandling, at vi så også på en anden måde sikrer, at kommunerne kan følge op på, om de så får den kvalitet for skatteborgernes penge, som de betaler eksempelvis nogle private behandlingssteder for.

Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det, tak for talen og også tak til sundhedsministeren for at bemærke, at det var et meget vigtigt punkt for os i de finanslovsforhandlinger, der så mundede ud i en aftale, som vi var med ombord i. Nu skal man ikke tage æren for noget i politik, for vi er jo alle sammen med i den her aftale, men jeg ved godt, hvis blok det stod på, da vi lavede de her forhandlinger. Det var meget, meget vigtigt for os, at vi fik gjort noget, og derfor afventer vi selvfølgelig også den kulegravning, vi selv har været med til at sætte i gang. Vi håber, den kommer op med nogle gode idéer til, hvor vi virkelig kan sætte ind.

Jeg vil spørge sundhedsministeren om noget. Det er i forhold til, at det er lang tid at vente. Jeg ved godt, at pengene var afsat i 2024. Nu er vi 3 måneder inde i 2025, og ministeren afventer, at der kommer noget til ministeren. Jeg regner med, at det også vil blive delt med den aftalekreds, der står bag finansloven, og at vi så kommer til at diskutere disse ting i den kreds, og så er vi så ovre i sommeren 2025. Hvis vi så skal til at gøre noget lovgivningsmæssigt, er vi jo næsten ude af 2025, før det kan blive fremsat og eventuelt vedtaget. Det er meget lang tid at vente. Kan vi gøre noget for at speede det op, eller er der noget, hvor ministeren tænker, at det her kan vi behandle hurtigt i den kommende samling?

Tak. Ministeren.

Jeg vil gerne igen anerkende Dansk Folkeparti for at være med til at sætte det her på dagsordenen, så ros for det, for jeg synes, det er et rigtig, rigtig vigtigt område. Jeg ved det, fordi jeg også selv deltog i de forhandlinger, hvor Dansk Folkeparti var optaget af det her.

Jeg er også selv ofte indrettet på den måde, at jeg synes, tingene godt kunne gå lidt hurtigere i politik, men pengene blev jo endnu engang afsat for 2024. Nu er vi så 3 måneder inde i 2025, og det er ikke helt unormalt, at når vi sætter et så omfattende stykke arbejde i gang med Sundhedsstyrelsen for bordenden, så tager det også et års tid at blive færdige. Det tror jeg faktisk også vi havde en ret ærlig forventningsafstemning med hinanden om, dengang vi besluttede at gøre det her til en del af finanslovsaftalen.

Sundhedsstyrelsens oprindelige forventning var så, at der var behov for færre møder, end der siden hen har vist sig at være behov, også i regi af følgegruppen. De er nået frem til, at de har behov for nogle yderligere møder i forhold til at færdiggøre deres arbejde, og den seneste melding, jeg har fået, er, at det sidste møde i følgegruppen afholdes den 17. marts. Herefter vil Sundhedsstyrelsen færdiggøre deres arbejde, som jeg forventer at vi kan modtage inden sommerferien.

Spørgeren.

Jeg vil bare for en god ordens skyld spørge i forhold til det her, for den her valgperiode strækker sig jo maksimalt halvandet år endnu, og så skal der være afhodt folketingsvalg. En af de bekymringer, vi kan have, er, at man kommer til at tabe den her sag. Altså forstået på den måde, at gruppen kommer til at aflevere noget, som måske er rigtig godt – det håber vi da på – og så kommer der et valg, og så er hovedet et andet sted hos rigtig mange af dem, der måske har hjertet på rette sted og virkelig har ønsket at drible det her i mål, og så taber vi det. Det ville være enormt ærgerligt.

Det er selvfølgelig lidt en gratis omgang at bede ministeren om at bekræfte, at man efter et valg – uanset om Venstre er i regering eller – i hvert fald vil huske på den her vigtige sag og være med til at få den hele vejen i mål. Også hvis man ikke har nået det, inden der har været afholdt folketingsvalg.

Ministeren.

Jeg vil gerne takke Dansk Folkepartis ordfører for at være bekymret for, om jeg nu ikke er sundhedsminister længere om 2 år. Jeg vil ikke sige, at det er en bekymring, jeg også deler, og dermed om der kunne komme en anden, der ikke var lige så optaget af den her dagsorden. Nu skal jeg nok lade være – spøg til side i forhold til det her.

Jeg vil gerne bekræfte, at jeg – uanset hvad der sker efter næste folketingsvalg – personligt er optaget af den her dagsorden, i forhold til hvad vi kan gøre for at få sat fokus på at få en ordentlig kvalitet i alkoholbehandlingen og dermed jo også sikre, at de skatteborgerpenge, vi bruger på at folk skal have adgang til alkoholbehandling af en god kvalitet, bliver brugt på den bedst mulige måde.

Det er en vigtig dagsorden, og som sagt forventer jeg, at vi modtager det arbejde inden sommerferien. Der har vi jo så også det politiske grundlag for at kunne gå i gang, og så starter det nye folketingsår som bekendt i oktober måned, hvor et nyt folketingsår så også rent lovgivningsmæssigt træder i kraft.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere spørgsmål. Det vil sige, at vi går til ordførerrækken, og den første er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak. I dag står vi og skal behandle et forslag, der gerne skulle ændre rammerne for alkoholbehandling i Danmark. Intentionerne bag er gode, fordi ingen ønsker et ugennemsigtigt eller ineffektivt system. Der er bare en afgørende forskel på at gøre noget og at gøre det rigtige, og det her forslag kommer på det forkerte tidspunkt.

Vi har en kulegravning i gang for netop at finde ud af, hvordan vi bedst styrker alkoholbehandlingen. Alligevel bliver vi nu af Liberal Alliance bedt om at vedtage regler for noget, vi overhovedet ikke kender fakta for. Det er ikke rettidig omhu; det er forhastet, og det er potentielt skadeligt.

Lad os nu være ærlige: Ved at vedtage et forslag som dette svarer det til at bygge et hus uden en plantegning. Den kulegravning, der er sat i gang, skal give os præcis det overblik, vi mangler, en grundig analyse af, hvad der fungerer, og hvad der skal forbedres. Men i stedet for at vente på konklusionerne, foreslår Liberal Alliance nu at indføre bindende nationale retningslinjer uden at vide, om de overhovedet vil gøre nogen gavn.

Men imens vi hører den evige argumentation om afskaffelse af bureaukrati og styring af udgifterne i kommunerne, imens det, der i høj grad påvirker de kommunale budgetter, er den anonyme alkoholbehandling, fremgår det ikke af forslaget, om det er den, Liberal Alliance vil afskaffe. Skal vi virkelig fastlåse systemet på baggrund af gætværk og manglende indsigt i et område, der fortjener mere end et B-forslag?

Bag ethvert liv styret af alkohol, er der et menneske, en familie, en søster, en bror eller en bedste ven. Det her handler om mere end styring; det handler om overlevelse, og de reelle konsekvenser bliver overset, for forslaget rummer også finansieringsændringer, og det er en begrænsning af selvlederprincippet på krisecentre og herberger.

Det handler altså også om de kvinder, der er på flugt fra vold, stalking eller andet, der truer deres liv, og om mennesker, der ikke har et sted at sove og af en eller anden grund har akut brug for en herbergsplads. Hvem bliver taberne, hvis vi ændrer finansieringen uden en ordentlig konsekvensanalyse? Hvem risikerer at falde gennem systemets sprækker? Og hvem skal dø, mens de så venter på, at der er tid hos en sagsbehandler i næste uge, der kan visitere en voldsramt kvinde til et herberg eller et krisecenter? Og vil det ikke netop give endnu mere af det bureaukrati, som Liberal Alliance hævder at de vil skære ned på, altså at vi skal bruge endnu flere penge til administration, visitation og sagsbehandling, frem for at bruge pengene på at hjælpe nogle af vores mest udsatte borgere? Vi skylder borgerne mere end forhastede beslutninger.

Vi skylder dem løsninger til dem, der har brug for at komme ud af alkoholens greb, løsninger, der rent faktisk virker, uden at det sker på bekostning af en anden gruppe, hvor udsathed på liv og legeme er en virkelig stor risiko. At skabe en stærk og gennemsigtig alkoholbehandling kræver omtanke og ikke bare handling for handlingens skyld. Hvis vi vedtager det her forslag nu, risikerer vi at gøre mere skade end gavn.

Derfor er vores besked klar: Vent på kulegravningens resultater, og lad os træffe beslutninger på et oplyst grundlag i stedet for at famle i blinde. Af den grund kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Fru Katrine Daugaard.

»Det forkerte tidspunkt« – det har vi jo hørt på i årevis nu. Hver gang et parti kommer med et beslutningsforslag, der omhandler det her område, er det det forkerte tidspunkt.

Jeg ved ikke, om ordføreren har læst det alkoholudspil, som Liberal Alliance kom med for et års tid siden – et udspil, der blev rost af Alkohol & Samfund, Dansk Erhverv, TUBA, LOS og afsindig mange behandlingssteder, og et udspil, vi selvfølgelig har lavet med udgangspunkt i at have undersøgt det her område ganske nøje. Så det her kommer jo ikke ud af ingenting. Det kommer faktisk gennem, at vi har sat os meget grundigt ind i området. Og det er en lille del af det udspil, vi tager med her i dag – netop det her med at få sikret nogle kvalitetsstandarder, ligesom vi kender det fra stofbehandlingsområdet, og ligesom vi kender det på hele socialområdet, som er det område, hvor man fører tilsyn med de her alkoholbehandlingssteder. Er ordføreren ikke enig i, at det her ligesom er minimum at få sat i gang hurtigst muligt?

Ordføreren.

Der er ikke nogen, der er større fortaler for kvalitetsstandarder, end jeg er. Jeg er fortaler for kvalitetsstandarder, hvis det giver borgeren og brugeren retten til den højeste kvalitet, den nyeste kvalitet og den nyeste viden inden for området. Der er ikke rigtig lavet nogen kulegravning af det her område i rigtig, rigtig mange år.

Jeg har ikke læst Liberal Alliances alkoholudspil. Det, jeg er optaget af, er, at vi for en gangs skyld får lavet nogle nationale kvalitetsstandarder med fokus på kvalitet for borgeren – altså den drikkende – og ikke med fokus på, om Liberal Alliance kan bryste sig af, at der bliver én mindre sagsbehandler eller én mindre bureaukrat derude, fordi vi flytter belastningen over til en anden. Det, jeg er optaget af, er, at vi får sektorerne til arbejde sammen, sådan er de 60 pct., der dør, inden 10 år efter de er havnet i en hospitalsseng til afrusning på hospitalet første gang, kan komme trygt videre. Når jeg kan se en kvalitetsstandard, der gør, at de kan komme trygt videre i kommunen og ikke skal vente i 14 dage og køres rundt i manegen, vil jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi får det vedtaget. Men vi har brug for en kulegravning, for der er ikke sket noget på det her område i over 20 år. Så at vente bare lige en anelse længere, sker der ikke noget ved.

Tak. Spørgeren.

Men ordføreren siger jo selv, at ordføreren er interesseret i kvalitetsstandarder, og det er det, vi foreslår. Det er sådan set det, vi foreslår. Så bliver der snakket om økonomi og bureaukrati og alt mulig andet og folk, der dør. Hvor dyrt tror ordføreren det er at lade stå til i årevis med folk, der ikke får en ordentlig behandling, og med kommunernes penge, der fosser ud af kommunekasserne, fordi de ikke aner, hvad det er, de betaler for, og alle mulige tilbud bare sender dem regninger? Vi har jo kæmpe problemer med det her. Jeg kan slet ikke forstå, at ordføreren har så skødesløs en holdning til det, som det, der kommer ud fra ordføreren her.

Ordføreren.

Jeg vil på alle måder frabede mig en holdning fra Liberal Alliances ordfører om, at jeg er skødesløst på det her område. Det vil jeg simpelt hen ikke acceptere fra den her talerstol! Og så vil jeg sige til Liberal Alliances ordfører: Lad Liberal Alliance beholde fokusset på, at mennesker kan gøres op i penge, så beholder jeg fokusset på, at de her mennesker, vi taler om i forbindelse med det her beslutningsforslag, har ret til den allerbedste omsorg, den allerbedste pleje, og de allerbedste indsatser for at komme ud af deres misbrug.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for det, og tak for ordet. Jeg er ikke sundhedsordfører. Normalt ville det være vores sundhedsordfører, som stod på talerstolen, men da sundhedsordføreren ikke har mulighed for at være her, har jeg lovet at tage talen på vores ordførers vegne.

I Venstre anerkender vi det som et alvorligt problem, hvis borgere ramt af alkoholisme ikke kan modtage god kvalitetsbehandling på de danske alkoholbehandlingstilbud. Alkoholisme er nemlig noget af det værste, man kan blive ramt af, både fysisk, psykisk og socialt. Derfor deler Venstre forslagsstillernes intention om at sikre behandling af høj kvalitet til udsatte borgere, der har alkohol som en lænke om benet. Andet vil være uretfærdigt og urimeligt.

I forbindelse med aftalen om finansloven 2023 var stillerne bl.a. med til at vedtage en kulegravning af den offentligt finansierede alkoholbehandling. Det er vigtigt, at vi kender kvaliteten og eventuelle udfordringer i den behandling, vi tilbyder nogle af samfundets allermest udsatte borgere. Sundhedsstyrelsens kulegravning af alkoholbehandlingen mener jeg, nok ligesom forslagsstillerne, er helt nødvendig. Det har også været vigtigt, at alle vedrørte parter har været repræsenteret. Derfor er en følgegruppe bestående af repræsentanter fra patientforeninger, forskningsinstitutter og andre lignende organisationer blevet nedsat. For det er netop vigtigt, at vi også medtager perspektiverne fra de personer, der er direkte involveret i alkoholbehandlingen. Følgegruppen har allerede afholdt møder i april og oktober 2024 og afholder sit sidste planlagte møde på mandag, hvor Sundhedsstyrelsen kan færdiggøre kulegravningen.

Jeg ser frem til resultaterne fra kulegravningen, og vi vil gerne være med i en diskussion af, hvordan vi kan forholde os til de resultater. Det er dog vigtigt for os i Venstre, at vi handler på et oplyst grundlag. Vi skal passe på, at vi i vores iver efter handling og ønske om at hjælpe de mest udsatte ikke forhaster beslutninger. Jeg vil ikke afvise, at der kan være et behov for at lave ændringer i forbindelse med de danske alkoholbehandlingstilbud, men den beslutning skal træffes på baggrund af viden. Derfor kan Venstre ikke støtte op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard.

Jeg er bare glad for, at ordføreren deler intentionerne, og så vil jeg egentlig bare høre ordføreren, om ordføreren er enig i, at en godkendelse af de her tilbud selvfølgelig ikke skal bindes op på, hvor god man er til at lave sit lobbyarbejde, sit salgsarbejde, altså sådan som det er i dag, at hvis du har bare én aftale med én kommune, så kan du agere i alle kommuner, men at det selvfølgelig skal være en styrelse eller et tilsyn som f.eks. socialtilsynet, som godkender, om et tilbud har den rette kvalitet eller ej.

Ordføreren.

Nu skal jeg indrømme, at jeg ikke sidder i Sundhedsudvalget. Jeg sidder cirka i hvert tredje udvalg i Folketinget, men Sundhedsudvalget er ikke iblandt dem.

Men umiddelbart vil jeg sige, at det er noget af det, jeg forventer bliver kulegravet – hvordan man præcis skal gribe de her ting an. Som jeg kan forstå, er der sat 3 mio. kr. af til den her kulegravning, og som jeg lige læste op, har de sidste møde på mandag. Så derfor synes jeg, det er rigtig god stil lige at lytte til, hvad de kommer med af anbefalinger, før vi lægger os fast på løsningerne.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til den næste. Det er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Som allerede nævnt handler forslaget jo om, at man ønsker at pålægge regeringen inden den 1. april 2025 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige administrative ændringer, der sikrer, at vi indfører nationale bindende retningslinjer for alkoholbehandlingstilbud og godkendelse af disse. Herunder ønsker forslagsstillerne også, at alle alkoholbehandlingstilbud skal godkendes og håndteres i socialtilsynet, og at kravet om samarbejdsregler for ikkeoffentlige tilbud fjernes.

Jeg kan jo starte med at sige, at vi i Danmarksdemokraterne sådan set er enige i, at der er nogle ret store udfordringer på det her område. Der er flere, der får behandling. Udgifterne stiger ret voldsomt. Der er en stor mangel på gennemsigtighed i de tilbud, der er. Altså, man ved kort sagt ikke rigtig, hvad man får for pengene, og hvad effekten af det er, og det er jo klart, at det næsten burde være et åbenlyst krav, sådan at man faktisk kunne se, hvad man betaler for, og at man også kunne være sikker på, at der kunne være en effekt af det.

Jeg synes egentlig, at de siger det meget godt i det brev, som Skanderborg Kommune har formuleret til ministeren, hvor man siger – det er også fremgået af debatten – at private udbydere ifølge sundhedslovens § 141 kan tilbyde vederlagsfri, anonym alkoholbehandling til borgere fra alle kommuner på hjemmekommunens regning, hvis blot de har indgået en aftale med én kommune. Man kunne altså forestille sig, at Holstebro Kommune laver en aftale med et behandlingstilbud. De er ikke forpligtet til selv at bruge dem, men fordi de har lavet en aftale med én kommune, kan resten af kommunerne blive pålagt at bruge det her uden at ane noget som helst om, hvad effekten er af det, og uden at have nogen påvirkning af, hvad prisen for det er. Og det er jo ret åbenlyst, synes jeg, at det ikke er rimeligt, at man bliver pålagt det. Så vi sådan set enige i, at det er noget, man bør få lavet om, og at det er uhensigtsmæssigt.

Men jeg vil også sige, at når nu det her granskningsarbejde er i gang og det er lige på trapperne, så tror jeg også, det er godt, at man måske venter på at få dem med, for ud over at vi er fuldstændig enige i de ting, der er nævnt her i beslutningsforslaget, så er det også godt, at man kigger bredere på det.

Og når nu arbejdet står lige for døren, så synes jeg også, at det måske gav god mening, at man satsede på at få lavet en beretning på det her eller et eller andet for at prøve at få løftet det her videre, hvor vi så kan skrive ned, at vi bl.a. tager de her eksempler med videre, men også at vi samtidig venter på det granskningsarbejde, der er der, og så må vi tage prioriteringen af området samlet på det tidspunkt. For der er åbenlyst mange problemer på det her område, som kunne tåle et gennemsyn. Så det skal være ordene fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard.

Jeg vil bare sige tak for Danmarksdemokraternes meget fine gennemgang af jeres holdning til forslaget her. Jeg synes nogle gange, det er ærgerligt, at vi, når noget springer i øjnene, aldrig kan tage en rask beslutning her i Folketinget, men at tingene skal igennem følgegrupper så længe som muligt osv. For selvfølgelig skal der være kvalitetsstandarder på det her område, ligesom vi kender det på alle andre områder. Anerkender ordføreren, at det da må være et minimum, så kommunerne ved, hvad det er, de betaler for, som ordføreren selv er inde på?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ja, vi fuldt anerkender ud, at det er et af de problemer, der er. Altså, hvis man ikke aner, hvad man betaler for, og man ikke aner, hvad effekten af det er, så ved man jo heller ikke, om man hjælper borgerne på en rigtig måde. Vi synes grundlæggende, det er godt – og det tror jeg også at spørgeren synes – at man kan få anonym vederlagsfri alkoholbehandling, men man skal selvfølgelig vide, hvad effekten af det er. Der synes vi da, at det er helt oplagt, at man får ændret på det, og det vil vi også gerne selv tage med i de forhandlinger, som så kommer på den anden side af den granskning.

Men rent sagligt synes jeg også, det giver god mening, at når vi i fællesskab med den finanslov, som begge partier har været med i, har sat det her granskningsarbejde i gang, så venter vi også lige, til vi er på den anden side af det. For ud over at der er de her tiltag, som vi diskuterer nu, kunne der være andre ting, man kunne tage i samme omgang. Så vi er sådan set positive over for det, der står i beslutningsforslaget, men lad os tage det samlet, når nu vi har sat arbejdet i gang.

Spørgeren.

Jeg er helt sikkert enig i, at der skal gøres meget mere end det, der foreslås her. Det her var egentlig bare en lille ting, for det må ligesom være et minimum, at vi alle sammen kunne være enige om, at der selvfølgelig skulle være nogen kvalitetsstandarder. Så det er ikke, fordi det her er løsningen på det hele. Det er egentlig bare en lille nålestiksoperation, som måske kunne gøre området markant bedre ret hurtigt. Så det var egentlig bare en kommentar.

Ordføreren.

Det er jeg enig i, og jeg håber også, at ordføreren og forslagsstillerne har fået det ud af min tale om forslaget, at vi sådan set er enige i, at det her er nogle gode forslag, og at der er noget, der bør ændres. For selvfølgelig skal man have en form for effektmåling af de initiativer, man tager. Ellers hjælper vi jo ikke nogen. Så bruger vi en masse penge på at hjælpe nogle borgere uden at vide, om der overhovedet kommer noget ud af det, og det duer jo ikke. Så vi synes helt klart, at det her skal være en del af de forhandlinger og de løsningsforslag, som skal komme ud af det granskningsarbejde, som står for døren.

Der er en kort bemærkning til fru Maria Durhuus.

Tak. Det er dejligt at høre, at der er så stor opbakning til, at der skal ændres noget på alkoholområdet. Nu hører jeg også ordføreren anerkende beslutningsforslaget og indholdet her, og derfor vil jeg gerne lige stille ordføreren et spørgsmål om økonomien og finansieringen. Der stiller forslagsstillerne jo et forslag i forhold til økonomien om, at vi går ind og ændrer det, sådan at man ikke bare kan være selvhenvender på et krisecenter, hvis man har brug for en plads, men at man skal visiteres i stedet for. Samtidig hører jeg jo ikke Liberal Alliance gå foran i debatten om takstlofter, så vi ligesom kan regulere udgifterne lidt og vide, hvad det er, vi kommer til at betale som maksimum. Hvor stiller ordføreren sig i forhold til en finansiering? Er det voldsramte kvinder, der ikke længere kan komme på krisecenter, eller skal vi ind at kigge på at regulere markedet med nogle takstlofter, så der bliver en transparens i forholdet mellem det offentlige og det private?

Ordføreren.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg kun er stedfortræder på forslaget, og jeg fik det i hænde her kl. 13, for 3 timer siden, så jeg er ikke helt nede i dybden på alle de finansieringsområder, man kan tage fat i, men der er i hvert fald masser af steder, kan jeg se, hvor man kan finansiere en offentlig sektor. Der er sat en regeringsreserve af med ubrugte midler på 1,6 mia. kr. Man kunne måske tage lidt af det. Der er blevet ansat flere tusinde ekstra administrative medarbejdere i staten under en socialdemokratisk ledet regering. Det kunne måske godt være, man kunne fjerne nogle af dem, som beskæftiger sig med ren administration, og så bruge nogle flere penge på at hjælpe dem, der har problemer med et alkoholmisbrug. Så der er masser af steder, vi kan finde penge til at styrke det her område, når vi kommer til forhandlingerne på den anden side af den her granskning, der bliver lavet.

Jeg ser ikke flere spørgsmål til spørgeren, så vi går videre. Tak til spørgeren og til ordføreren. Så skal vi til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. Tak til Liberal Alliance for at genfremsætte, kan man vel godt tillade sig at sige, forslaget om et vigtigt, men også et meget komplekst emne, synes jeg. Alkoholmisbrug har gennem tiderne skabt store konflikter, sorg, skyld, skam i familier og hos den enkelte alkoholafhængige. En af konsekvenserne ved den her stigmatisering, der er omkring alkoholmisbrug er også, at det er svært på for den alkoholafhængige at søge hjælp til behandling.

Derfor vil jeg gerne starte med at understrege, at jeg synes, det stadig væk er rigtig vigtigt, at man har mulighed for anonym selvhenvisning, og det er et af flere vigtige tilbud på behandling. Jeg tror også, det er vigtigt at se nuanceret på behandlingstilbud. Vi ved eksempelvis, at blandingsmisbrug er et udbredt problem, og at visse psykiatriske lidelser kan være kombineret med stof- og alkoholmisbrug. Det er patientgrupper, som ofte falder ned mellem to stole, og hvor der er brug for særlige tilbud, og også en patientgruppe, som vi har brugt nogle ressourcer på netop at sikre den rigtige hjælp og støtte til på det seneste.

Samtidig er vi i SF enige om, at behandlingstilbud skal være seriøse. Det skal være kvalificerede og også til en rimelig pris. Vi har gennem de seneste år desværre set alt for mange eksempler på initiativrige virksomheder, som har spundet guld på offentlig velfærd. Det er rent ud sagt utåleligt at være vidne til. Men værst af alt er det jo, at det desværre også sår tvivl om alle behandlingssteders troværdighed, når nogle ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt i branchen. Det genererer nye krav om standarder, tilsyn, kontrol og bureaukrati, fuldstændig sådan som Liberal Alliance også foreslår i det her forslag. Det synes jeg er virkelig ærgerligt.

Men det er også baggrunden for, at vi indgik aftale om finanslov for 2024 om undersøgelser om netop kvalitet og økonomistyring på området – en aftale, som Liberal Alliance i øvrigt selv er med i, en aftale, hvor vi har besluttet, at vi skal kulegrave området, og ja, vi venter stadig væk på det endelige resultat af den kulegravning.

Men så meget desto mere giver det jo heller ikke mening at træffe beslutning om en ny styring, før vi har mere viden om, hvad der faktisk allerede fungerer, hvad vi derfor også skal gøre mere af, så vi ikke risikerer at smide barnet ud med badevandet. SF kan derfor ikke støtte Liberal Alliances forslag, og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi er jo i Liberal Alliance fuldstændig enige i, at man selvfølgelig skal kunne tilgå anonym behandling, og at selvhenvenderprincippet stadig væk skal bestå. Men så kom ordføreren ind på noget bureaukrati, i forbindelse med at ordføreren kom ind på den her følgegruppe, og der skal jeg bare lige være sikker på, at jeg har forstået det korrekt: Vil det sige, at hvis de forslag, den her følgegruppe kommer med, øger bureaukratiet eller øger regelmængden, så kommer SF til at stemme nej?

Jeg tror, jeg sagde, at jeg synes, det er vigtigt, at vi får at vide, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Og det er en god idé at kulegrave området. Det er vi med på. Det har vi også aftalt i forbindelse med en finanslov, og lad os så få set på, hvordan det kommer til at se ud. Jeg har svært ved at forestille mig, at der er nogle, der kommer tilbage og siger, at vi skal lave endnu flere standarder og endnu mere kontrol, men jeg kan også godt forstå, at kommunerne føler sig udfordret af, at der er virksomheder på markedet lige nu. Altså, tv-udsendelser både på den ene og den anden kanal, havde jeg nær sagt, flyder jo over med eksempler på virksomheder, som spinder guld på velfærd. Det er da utåleligt. Så selvfølgelig skal man finde en måde at styre det på. Men Liberal Alliances forslag er jo sådan set bare mere af det samme, som man faktisk prøver at fjerne på ældreområdet lige i øjeblikket, og så ovenikøbet uden at det er finansieret i øvrigt.

Spørgeren.

Men vil det så sige, at man også ønsker at fjerne kvalitetsstandarderne, som er på stofmisbrugsområdet? Er det SF's politik, at man også skal fjerne det, når nu man i hvert fald ikke vil have det på alkoholområdet? Og hvis SF er enige: Jeg hører, at man ønsker en vis sikring af en vis kvalitet i behandlingstilbuddene. Hvordan vil SF sikre det, uden at det øger bureaukratiet eller regelmængden?

Ordføreren.

Lige nu står jeg her som sundhedsordfører, og jeg er optaget af, at det er det rigtige sundhedsfaglige tilbud, man giver til borgerne, og det forudsætter egentlig ikke nødvendigvis standarder. Det forudsætter, at man ser på den enkelte patient og ser, hvad den her patient har brug for. Det vil være vidt forskelligt, afhængigt af hvad det er for nogle konsekvenser, der er, af alkoholmisbrug og andet i øvrigt. Så derfor er det vigtigt for mig, at vi ser den enkelte patient. Jeg er superglad for, at vi har besluttet, at dobbeltdiagnosticerede eksempelvis skal samles i regionerne, sådan at man har sikkerhed for, at man får set på hele problemet på en gang og dermed også har muligheden for at behandle ved den samlede problemstilling.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg er sikker på, at beslutningsforslaget her kommer fra et godt og engageret sted og også et i hvert fald nogenlunde oplyst sted. Jeg har skimmet forslaget, der kom for noget tid siden – jeg vil helst ikke høres i det, men jeg har kigget på det – og jeg er ikke i tvivl om, at intentionerne er gode.

Gode intentioner, om så de er nok så gode, er bare aldrig nok. Afgørende er altid det faktiske udkomme, altså det, vi faktisk gør herindefra. Og ting tager tid. Gode ting har det med at tage sig lidt god tid, så selvfølgelig skal vi vente på Sundhedsstyrelsens arbejde, der, som jeg forstår det, kommer inden sommer. Det er i hvert fald forventningen. Når det er sagt, er jeg helt enig med ministeren i – og jeg oplever det sådan i SVM-regi – at kvalitet også her er en ekstremt vigtig dagsorden.

Jeg er nok ikke ligefrem kendt for at være fordomsfuld over for andres rusmiddelbrug, men alligevel har jeg lyst til at sige, at der drikkes alt, alt for meget i Danmark. Det er det allermest skadelige og allermest anvendte rusmiddel, og det har ekstreme skadevirkninger. Det er sagt om alkohol, at det er et opløsningsmiddel. Man burde faktisk nøjes med at gøre hospitaler rent i det og ikke indtage det. Uanset det skal vi lytte til Sundhedsstyrelsen. Det er et omfattende stykke arbejde, der er lavet. Jeg håber også, at det kommer til at rejse spørgsmålet om, om vi overbehandler.

Nogle har helt sikkert brug for behandling, men overbehandler vi? Vi ved, jævnfør amerikanske data, at rigtig mange med overforbrug rent faktisk kan behandle sig selv, hvis de har gode netværk, et job og mennesker, der støtter dem. Det taler vi bare ikke om. Vi taler om behandlingsgarantier. Sætter vi nogle i behandling, som faktisk slet ikke har brug for det, alene fordi vi ikke taler om, at man kan lykkes med det selv? Spørgsmålet er også, om vi fejlbehandler, når vi aldrig opererer med en målsætning om, at man kunne opnå kontrolleret brug af alkohol frem for at skulle være fuldstændig ædru, til man dør. Påfører vi behandlingsskader i alkoholbehandlingssystemet? Det er ved gud også noget, jeg glæder mig til at diskutere. Og så ser jeg frem til en begrebsafklaring, for det er der brug for. Fagfolk er ikke enige; man bruger ord som misbrug og afhængighed, og nogle taler også om addiction, og man mener ikke nødvendigvis det samme.

Det har vi også brug for at få afklaret, for spørgsmålet er jo også, om der overhovedet er tale om en sygdom. Det er der selvfølgelig, når abstinenserne skal behandles medicinsk – så er vi inden for sundhedsloven og autorisationsloven – men resten af behandlingen handler måske om noget ganske andet. Så er det overhovedet en sygdom, eller er det en tilstand? Handler det mere om vilkårene rundtom? Handler det om ubehandlede psykiske lidelser? Der er så meget, vi skal have talt om i den her forbindelse, og vi skal gøre det på et oplyst grundlag.

Jeg ejer ikke tålmod, og det her hus er et sindssygt hus at være i, når man ikke ejer tålmod. Det gjorde jeg selvfølgelig heller ikke uden for Borgen, og der er det heller ikke helt let at være, når man ikke ejer tålmod. Men ting tager tid, og gode ting har det med at tage sig lidt god tid.

Vi bakker ikke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Man må ikke påberåbe sig de højere magter i Folketingssalen. (Nanna W. Gotfredsen (M): Ups, det skal aldrig ske igen). Så er der et spørgsmål fra Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Nu er jeg helt med på, at det her behandles på sundhedsområdet, men det ligger jo i sagens natur ovre på socialområdet, i forhold til hvem der fører tilsyn med de her tilbud. Derfor synes jeg, det her med, at ting tager tid, altid er interessant, for det må man dælen dundrende sige: Tingene tager utrolig lang tid på socialområdet. Kommuners kantiner har jo højere kvalitet end de sociale tilbud har i Danmark. Det er vigtigere, at vi har smileyordninger, og der bliver mål temperaturer i køleskabe, og jeg ved ikke, hvor meget bureaukrati vi i hvert fald gerne vil ofre på kommunernes kantiner og deres madordninger, men de udsatte er vi ret ligeglade med, og det tager afsindig lang tid. Mener fru Nanna W. Gotfredsen ikke, at der er mange ting, bl.a. det at sikre en vis kvalitet i alle behandlingstilbud, som man godt kunne have gjort langt hurtigere? Vi står i 2025.

Tak. Ordføreren.

Inden jeg selv trådte ind i det her politiske, har jeg haft folkevalgte af alle farver med på gaden i gadearbejdet. Jeg har aldrig oplevet, at nogen ikke blev berørt. Jeg har aldrig oplevet – uanset farve – at man var ligeglad. Jeg har oplevet, at man synes, at det er vanvittig svært, og det er, hvad det er. Der er ikke to ens, når vi taler om rusmiddelproblemer. Der er ikke to ens forløb, der vil kunne fungere – det samme forløb vil ikke kunne fungere for to forskellige mennesker. Det er vanvittig svært, og det er det, jeg tror det handler om. Jeg har aldrig mødt ligegyldighed; jeg har mødt, at man syntes, det var vanvittig komplekst og svært at gribe fat i.

Spørgeren.

Så når ordføreren kommer ind på det, er det så, fordi ordføreren har oplevelser fra sine jo mange år på gaden med folk med misbrug? Er det ordførerens oplevelse, at de kvalitetsstandarder, der ligger på sundhedsområdet – f.eks. på stofmisbrugsområdet – simpelt hen gør, at folk bliver behandlet ens, og at man ikke kan hjælpe dem ud af deres misbrug, på grund af at der er kvalitetsstandarder?

Ordføreren.

Mener forslagsstilleren de bindende nationale retningslinjer på stofbehandlingsområdet? Er det det, ordføreren refererer til? Jeg er ikke så imponeret. Lad mig sige det sådan. Og jeg har endda selv prøvet at få indflydelse på dem. Jeg sad med i den arbejdsgruppe, som fru Karen Hækkerup satte i gang. Jeg er ikke voldsomt imponeret. Vi skal oppe os. Men det er svært; det er komplekst.

Så er det fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tusind tak til Moderaternes ordfører for en rigtig god tale. Jeg anerkender fuldt ud, at ordføreren har en kæmpe viden inden for det her område, så jeg har faktisk et spørgsmål af ren nysgerrighed: Er ordføreren bekendt med, ud fra den viden, der ligger hos ordføreren, at man f.eks. kan behandle på andre måder end via den rent sundhedsfaglige tilgang til det? Er den viden også inde i den arbejdsgruppe, der arbejder med området, eller har man der de rent sundhedsfaglige briller på?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at jeg fik udtrykt mig videre præcist, men det er jeg ikke bekendt med. Jeg afventer Sundhedsstyrelsens arbejde, som jeg er sikker på bliver rigtig, rigtig godt på de områder, Sundhedsstyrelsen har styr på. Og så håber jeg på en bred samtale om, hvordan vi gør det her. Jeg er ret sikker på, at vi kan gøre det både bedre og billigere. Der er ikke noget ikke at kunne lide ved det.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg ved, at ordføreren faktisk interesserer sig meget for, at vi gør det på bedst mulig måde, så det var også mest et input fra min side at sige, at vi skal huske ikke kun at have de sundhedsfaglige briller på. Og jeg vil bare gerne høre, om ordføreren støtter den tilgang, så vi faktisk sikrer os, at vi får den her individualiserede behandling, så alle ikke udelukkende behandles som patienter.

Ordføreren.

Det er jeg meget optaget af – når abstinensbehandlingen fungerer, når lægen har leveret, hvad lægen skal levere, og lægen ikke leverer i dag, heller ikke med en præcisering, der trådte i kraft i 2019. Når vi er ud over det lægelige, er der alt det andet, og det skal vi selvfølgelig sørge for kommer til at fungere, for det er det, der er afgørende. Det er også sagt om afhængighed, at det modsatte ikke nødvendigvis er, at man intet bruger; det modsatte er, at man oplever sig forbundet med tilværelsen; oplever at have en individuelt oplevet meningsfuld tilværelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand, og også tak til fru Katrine Daugaard for at sætte fokus på alkoholbehandlingstilbud. Misbrug af alkohol er jo et rigtig stort problem for den enkelte misbruger, men også for de pårørende, ikke mindst tætte relationer, herunder selvfølgelig også vedkommendes børn. Dertil har misbrug af alkohol også store samfundsøkonomiske konsekvenser, og i Det Konservative Folkeparti har vi store ambitioner i forhold til at reducere afhængigheden af alkohol. Bl.a. derfor har vi også sammen med en række af de øvrige af Folketingets partier indgået en aftale om at begrænse børn og unges adgang til alkohol og andre afhængighedsskabende stoffer ved simpelt hen at reducere muligheden for at købe alkohol, tobak, nikotinprodukter og andre varer med aldersbegrænsning på. Her kunne jeg faktisk godt have ønsket mig, at Liberal Alliance også var med i den aftale.

Jeg er rent faktisk også ret bekymret over, at Liberal Alliance foreslår at reducere selvmøderprincippet, som mange sårbare jo har god gavn af i det daglige. Det handler bl.a. om adgangen til krisecentre og herberger.

Når det så er sagt, er der jo også afsat midler til en kulegravning af alkoholbehandlingsområdet, og det forventes jo, at kulegravningen er færdig før sommerferien. Vi vil i Det Konservative Folkeparti gerne se resultatet af det arbejde og kan derfor ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil bare præcisere nu, når så mange ordførere åbenbart ikke kan læse, hvad det er, der står: Der står, at man i kredsen eventuelt kunne tale om at begrænse selvmøderprincippet. Der er altså ikke tale om at fjerne noget selvmøderprincip. Vi går fuldt ind for selvmøderprincippet. Men der er jo ingen, der siger, at selvmøderprincippet skal vare uendeligt, sådan som det gør i dag. Der kan man jo både få ambulant behandling, men også bo på krisecentre og alt muligt andet i lang, lang tid. Og der siger vi, at man godt kunne tale om at begrænse det, sådan at man efter x tid – det kunne være 3 måneder eller et eller andet – skulle genvisiteres. Er det noget, Konservative er helt lukkede over for, i forhold til at kommunerne også bedre kan styre deres økonomi? For når man dumper ind på et tilfældigt sted, hvilket man jo kan som anonym, så kan det godt være, man faktisk ikke er dumpet ind det sted, der er allerbedst til at hjælpe en i forhold til de udfordringer, man har.

Ordføreren.

Jeg går rent faktisk ud fra, at kommunerne også selv agerer i forhold til de borgere, som har henvendt sig enten på et krisecenter eller på et herberg, i forhold til at sikre, at de også får en mere tålelig tilværelse end den, de måske har i det øjeblik, de søger ind på et herberg eller på et krisecenter. Så jeg kunne da godt forestille mig, at hvis man sad ude i en kommunalbestyrelse, sørgede man for, at der var nogle andre tilbud, måske i forhold til et herberg eller krisecenter, og på den måde hjalp menneskerne på vej videre i systemet.

Så er det spørgeren.

Men det må man jo netop ikke, som lovgivningen er på det her område i dag. Altså, der må man selv dumpe ind på et sted, og så skal kommunen bare punge ud. Og det, vi forsøger at sige, er egentlig, at vi gerne vil sikre, at der er en vis kvalitet på de steder, og at man simpelt hen skal godkendes af socialtilsynet for overhovedet at kunne være spiller på markedet. Synes man i Konservative ikke, at det er en meget rimelig ting at kræve, at tilbuddene har en vis kvalitet, når nu kommunerne betaler meget dyrt for behandlingen?

Ordføreren.

Nu er jeg faktisk lidt i tvivl om, om det er alkoholbehandlingstilbuddene eller det er den her selvmøderordning, som jo faktisk fungerer rigtig godt for de mennesker, som har behov for at komme på et krisecenter eller på et herberg, som ordføreren omtaler. Men jeg synes bare, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne også har en vis frihed til at hjælpe de borgere, som har problemer af den ene eller den anden art, og at de kan hjælpe dem på en hensigtsmæssig måde, sådan at de får et bedre liv.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Liberal Alliance for at fremsætte det her beslutningsforslag om alkoholbehandlingstilbud. Lad mig starte et lidt andet sted, for den her problemstilling er jo ikke ny. Det har været vigtigt for Dansk Folkeparti at adressere det her problem, for der er uden tvivl problemer. Der er plads til forbedring, og derfor var det jo også et af de ønsker, vi havde med til forhandlingen om finansloven for 2024, altså for omkring halvandet år siden havde vi det med på blokken i finanslovsforhandlingerne. Vi var meget glade for, at forhandlingerne bar frugt, for det er jo blevet en del af den aftale, som vi har med regeringen og med en lang række af Folketingets partier.

Vi venter, og det har flere jo sagt før mig, i stor spænding på det arbejde, der så bliver leveret. Jeg synes jo, det har taget alt for lang tid. Det kunne godt have gået meget hurtigere, for vi er meget utålmodige med at komme til at gøre noget rigtig godt for det her område. Men jeg synes også, at vi skylder at vente på det arbejde, der er sat i gang, for vi har en forhåbning om, at der kan komme noget rigtig godt ud af det.

Den nemmeste i verden ville for mig være at sige, at vi bare skal give fuld spade, og at vi selvfølgelig siger ja til forslaget. Det har jeg egentlig ikke lyst til, for jeg synes, at vi skylder at vise regeringen, at vi selvfølgelig holder vores del af aftalen, og så forventer vi jo også, at regeringen holder sin del, og at vi på et eller andet tidspunkt kommer til at diskutere, hvad vi kan gøre af gode ting for at forbedre alkoholbehandlingen i Danmark. Derfor er det ikke, fordi jeg ikke vil anerkende problemstillingen. For det gør jeg. Vi har også sammen med en stribe partier, også Liberal Alliance, som jeg husker det, allerede sat nogle skibe i søen for at reagere på det.

Derfor synes jeg, at man måske skal lægge det her beslutningsforslag lidt i dvale, og hvis det så går i skuddermudder og regeringen ikke leverer, kan man jo smide det i salen igen, og så kan vi tage diskussionen på ny. Jeg synes, det rigtige og det ansvarlige i den her diskussion er lige at vente og se tiden an. Nu har vi ventet i over et år; så vi kan vel også vente en måned eller to mere, og hvis det så går rent i skuddermudder, må vi jo løse det på anden vis.

Så det er et høfligt nej tak til Liberal Alliances forslag og en meget stor forventning til det, regeringen forhåbentlig meget snart præsenterer for os. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg må jo finde tålmodigheden frem, kan jeg fornemme. Men jeg er alligevel lidt nysgerrig, i forhold til at vi jo altid, især med både Konservative og Dansk Folkeparti, har haft et ret godt samarbejde omkring gerne at ville bedre alkoholbehandling i Danmark. Jeg vil gerne høre ordføreren om, hvad ordføreren tænker, der skal til. For jeg går ud fra, at ordføreren også har et vist kendskab til det her område.

Er ordføreren f.eks. enig i, at vi skal være bedre til at lave forebyggende indsatser, en behandlingsgaranti og kvalitetsstandarder, som der er på dagsordenen i dag, og at vi i hvert fald skal ind og pille ved de her meget tilfældige og lemfældig en samarbejdsaftaler, hvorved man så kan agere på området og sende kommuner masser af regninger, for at sikre bedre behandling til danskerne?

Ordføreren.

Det var jo bl.a. de problemstillinger, der gjorde, at vi tog det med til en finanslovsforhandling; det var jo bl.a. de input, der kom fra mange af vores byrådsmedlemmer, som sagde: Her er en dagsorden, som vi godt kunne tænke os at I tog mere alvorligt på Christiansborg. Så kiggede vi på det, og fandt ud af, at det faktisk var endnu flere af vores byrådsmedlemmer, der syntes, at her var en problemstilling. Det var så en af årsagerne til, at vi hev det med; det er nogle af de ting, fru Katrine Daugaard også nævner i sit spørgsmål her. Uden at jeg skal foregribe begivenhedernes gang, for jeg ved ikke, hvad det er, Sundhedsstyrelsen kommer og afleverer på et eller andet tidspunkt, så har jeg den klare forventning om, at de ting også er adresseret i det.

Spørgeren.

Så ordføreren har altså ikke selv gjort sig nogen tanker om, hvad Dansk Folkeparti godt kunne tænke sig at man kan gøre bedre. Altså, I har ikke selv nogen konkrete forslag til, hvordan man kunne gøre det her bedre. Er det forstået korrekt?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at jeg sagde meget tydeligt, at nogle af de input, vi havde fået, som f.eks. nogle af dem fru Katrine Daugaard nævner, er noget af det, der gjorde, at vi tog det her op i en finanslovsforhandling. For vi kunne da sagtens putte det hele ned i Folketingssalen og så sige: Så gør vi bare det.

Altså, vi har faktisk valgt en helt anden vej. Vi har valgt at tage det her så alvorligt, at vi sagde, at det er afgørende for, om vi er med i en finanslovsaftale eller ej. Vi tager det med over i forhandlinger. Vil vil have sat penge af, og vi vil have rigtig handling. Vi kunne sagtens bare have spyttet beslutningsforslag ud og så lægge det her ned og komme ned og spørge de andre partier: Mener I ikke noget, eller hvorfor gør I ikke noget?

Vi valgte en anden strategi. Vi ville have noget, der virker. Det er også derfor, at hvis det, regeringen kommer med, kommer til at virke til, at vi kan lave noget bredt, så er det da en god ting; så er det en sejrsdag for folkestyret. Det kan jeg godt lige vente en måned eller to mere på, selv om jeg også er enormt utålmodig.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Radikale Venstre, så vi går videre til fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo, og tillykke med ordførerposten.

Tak, og tak til LA for at fremsætte forslaget. Der er ingen tvivl om, at alkoholmisbrug er et alvorligt problem i vores samfund. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der 67.000 danskere, der viser tegn på svære alkoholproblemer, og yderligere 400.000 viser tegn på moderate problemer. Det er mange. Dette misbrug har ikke kun menneskelige omkostninger, det har selvfølgelig også økonomiske konsekvenser. En analyse fra VIVE estimerer, at alkoholoverforbrug koster det danske samfund ca. 13 mia. kr. årligt, og de her omkostninger dækker over øgede sundhedsudgifter, sociale indsatser og tabt produktivitet. Så selvfølgelig skal vi sørge for, at der er god hjælp til alle, der ønsker hjælp til at komme ud af misbruget.

I Alternativet tror vi på en helhedsorienteret tilgang til sundhed, hvor forebyggelse og behandling går hånd i hånd. Behandling af alkoholmisbrug skal selvfølgelig tilrettelægges individuelt, da misbrugsproblematikken kan være meget forskellig. Vi ved, at effektive behandlinger omfatter forskellige interventioner, og det kan således både være møder i AA, det kan være kognitiv adfærdsterapi, og det kan være medicinske behandlinger. Alle skal altså ikke have det samme tilbud, hvilket Moderaternes ordfører også var inde på. Det er forskelligt, hvad der virker for den enkelte. Derfor er det afgørende, at misbrugerne i første omgang mødes af fagpersoner, der har overblikket og kan rådgive om indsatser, der passer til den enkeltes situation, og inddragelse af familie og netværk i behandlingen er selvfølgelig også vigtig, da det øger motivationen og støtter patienten i forandringsprocessen. Så de skal også tænkes ind i behandlingen.

I beslutningsforslaget foreslås det, at der indføres nationale bindende retningslinjer for at sikre høj kvalitet, og denne intention støtter vi fuldt ud. Men en tilføjelse fra vores side er dog, at vi skal sikre en bred mangfoldighed i tilbuddene, og at vi ikke bliver fanget i en forståelse af, at det er det samme tilbud, der virker for alle. Alkoholmisbrug er nemlig en kompleks problemstilling, og selv om man ved, at nogle tilbud som hovedregel virker, ved man også, at de bestemt ikke virker for alle. Så inkluderet i genren »tilbud, der virker«, skal vi huske at indtænke pårørendeforeninger, og vi skal huske at indtænke frivillige tilbud, det kan f.eks. være samtalecaféer, for vi behøver ikke yderligere evidens for, at fællesskaber med ligesindede også virker. Intentionen om, at vi skal sikre et tilbud, der virker, deler vi fuldt ud, men vi er også tålmodige nok til at vente på, at arbejdsgruppen her færdiggør deres arbejde, så vi kan se, hvad de kommer frem til. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger – eller hov, der kom lige en. Der er en kort bemærkning til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Værsgo.

Beklager. Bare det virker, bare det virker, bare det virker. Det har man hørt i årtier på det her område. Det ville formentlig også virke at konvertere til islam, bare det virker, men det forestiller jeg mig ikke at vi begynder at finansiere med skattekroner. Spørgsmålet er, om vi går for langt. Nu fik jeg en reprimande for at sige noget, der lød, som om jeg påberåbte mig højere magter. Vi bruger skattekroner på at påberåbelse af højere magter. Én ting er AA-møder, men vi bruger skattekroner i enorme summer på påberåbelse af højere magter. Skal vi nøjes med at sige, at bare det virker, inklusive pisk under fodsålerne og konvertering til alt muligt, eller skal vi også stille lidt krav her?

Ordføreren.

Jeg synes i allerhøjeste grad, at vi skal stille krav, og jeg synes også, vi skal være sikre på, hvad det er for et mål, vi går efter, og bare det virker. Der kan jeg jo sige: Hvad er målet for den enkelte? For mig er det, at den enkelte synes, at de får en behandling, så de får en bedre livskvalitet. Og nej, det er ikke hvad som helst, der skal inkluderes i det her. Det er jo også derfor, jeg går ud fra, at arbejdsgruppen netop kommer med nogle anbefalinger til tiltag, der kunne virke.

Spørgeren.

Påberåbelse af højere magter – skal vi acceptere det? Jeg taler selvfølgelig om de 12 trin og Minnesota, og hvad det hedder, som er dømt ved adskillige amerikanske domstole til at være nyreligiøs behandling, og man kan faktisk påberåbe sig religionsfriheden i USA og slippe for den slags behandling. Det bruger vi skattekroner på. Er det noget, vi skal fortsætte med?

Ordføreren.

Jeg kommer ikke til at stå heroppe og gøre mig til dommer over, hvad det er for nogle tilbud, vi skal tilbyde den enkelte. Jeg kender også mennesker, der har haft glæde af behandlingen i AA, og derfor vil jeg ikke sige, at det skal vi ikke støtte længere. Jeg håber, det bliver en del af det samlede billede af finde ud af, hvad det faktisk er, vi vil bruge vores skattepenge på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så blev det ordføreren for forslagsstillerne, fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, og tak for alle talerne. Jeg tager med mig tilbage til Liberal Alliance, at vi må væbne os med tålmodighed, og så ser vi meget frem til at høre, hvad den her følgegruppe kommer frem til, og håber selvfølgelig, at det ikke tager alt for lang tid, når det også skal igennem hele møllen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Grunden til, at vi er noget utålmodige i forhold til bedre alkoholbehandling til danskerne, er jo, af vi netop ved, hvor vigtigt det er for de mennesker, der sidder derude og ikke får god nok hjælp. Det er rigtig vigtigt, at vi får sikret det, og det hører jeg i hvert fald en bred enighed om at alle ordførere herinde sådan set er optagede af og ønsker. Så er jeg spændt på det videre arbejde og vil bare sige tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)