Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 438

Vil ministeren kommentere lederen »Efter mange grumme sager: Danmark må gøre en indsats for at få flere udviste udlændinge sendt hjem«, fyens.dk, den 22. juni 2025, herunder sætningen: »Hvor svært det kan være at få udvist folk, vidner terrorsagen fra Vollsmose om. Her blev den irakiske kurder Ahmad Khaldhahi i 2008 i Højesteret idømt 12 års fængsel og udvist for bestandigt. Men han lever stadig på tålt ophold på udrejsecenter Kærshovedgård i Jylland, fordi han risikerer både tortur, fængsel og måske en dødsdom, hvis han udvises til Irak som etnisk kurder«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvilke udsendelsesaftaler Danmark har med Irak, samt for hvilke bestræbelser myndighederne har gjort for at udsende den pågældende person, herunder for om det er forsøgt at tilvejebringe diplomatiske forsikringer fra Irak i den konkrete sag eller lignende med henblik på at gennemføre udsendelsen?
Dato: 24-06-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: indvandrere og integration

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 24-06-2025
Modtaget: 24-06-2025
Omdelt: 24-06-2025

Spm. om ministerens kommentar til artikel om udvisningssager og redegøre for udsendelsesaftaler med Irak

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version