Vil ministeren kommenterer artiklen »Nyt prishop: Prisen på oksekød brager op på råvarebørserne«, fra Jyllands-Posten den 11. august 2025 herunder besvare følgende spørgsmål:
- Er ministeren enig med Landbrug & Fødevarer og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter i, at landmændenes manglende lyst til at øge produktionen skyldes usikkerhed om fremtiden, som er skabt af aftalen om den grønne trepart?
- Er ministeren enig i, at i en normal markedssituation uden frygt for fremtiden, ville landmænd øge produktionen, når efterspørgslen øges med stigende priser til følge?
- Har ministeren forståelse for, at landmænd holder sig tilbage med at investere i øget produktion, så længe usikkerheden om konsekvenserne af den grønne trepart eksisterer?
- Er ministeren bevidst om, at regeringen har et stort ansvar for landmændenes usikre situation, og de dermed afledte høje priser for danskerne på kød- og mælkeprodukter, og giver det anledning til yderligere handling hos regeringen?
- Hvornår kan landmænd – og dermed danske forbrugere – forvente en afklaring af implementering af den grønne trepart, som dermed kan skabe overblik og klarhed over markedspriserne?
Dato: 12-08-2025
Status: Endeligt besvaret
Emne:
landbrug, grøn trepart