Paragrafområde:
§
11
Justitsministeriet
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 19-06-2025 (udvalget med undtagelse af Liberal Alliances, Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets medlemmer, der stemte imod aktstykket)
Påtegning
Socialistisk Folkepartis og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at SF og ALT ønsker at afsætte de nødvendige midler til at implementere forsøgsordningen med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud, tryghedsskabende opholdsforbud, øget brug af tilhold i sager om personfarlig kriminalitet og kriminalisering af stealthing. Når SF og ALT alligevel stemmer imod aktstykket, skyldes det, at SF og ALT ikke kan støtte de øvrige initiativer, som udmøntes med aktstykket. Navnlig støtter SF og ALT ikke den drakoniske skærpelse af straffen for graffitihærværk og opsætning af overvågningskameraer uden nogen bekymring om egentlig kriminalitetsrisiko. SF og ALT støttede i første omgang muligheden for at udsætte utryghedsskabende lejere, men i 2022 betød en stramning af reglerne, at lejeres retssikkerhed blev anseligt svækket. Derfor kan SF og ALT heller ikke støtte af afsætte midler til en oplysningskampagne, der har til hensigt at øge boligorganisationernes brug af disse regler til udsættelse af borgere, som i nogle tilfælde vil ende med at blive frikendt. SF og ALT vil, som vi tidligere har gjort, opfordre regeringen til fremover at inddele både lovforslag og aktstykker i smallere og mere logisk sammenhængende dele, så det er muligt for partierne at stemme for de af regeringens initiativer, som partierne støtter.