Tak for en rigtig god debat i dag. Jeg har glædet mig over flere ting. For det første er der seriøsiteten fra alle partier i den her rigtig, rigtig jo ikke alene vigtige debat, men vigtige sag for os alle sammen. Vi har været rundt om, synes jeg, mange af de vigtige ting, når vi taler rigsfællesskab. Jeg kunne godt tænke mig at dele en oplevelse, som jeg havde for noget tid siden, med jer. Det blev berørt kort, især af et par af ordførerne, nemlig de allermest udsatte grønlændere i Danmark. Jeg besøgte Sundholm ikke ret langt herfra; det er en tur på ganske få minutter, og det er nogle af vores allerallermest udsatte medborgere, danske, grønlandske og også folk, der kommer helt udefra. Mange af dem har det rigtig, rigtig svært. Jeg havde lejlighed til at tale med et par kvinder med grønlandske rødder, og jeg vil sige uden nu at gengive det hele, at det liv, de har levet, og det, vi tilbyder dem i dag, ganske enkelt ikke er godt nok. Det er meget brutale historier. Så det er bare for at sige indledningsvis, at jeg er meget enig i, at det bliver nødt til at være et fortsat fokusområde for os.
Langt de fleste grønlændere og færinger, der kommer til Danmark af den ene eller den anden årsag, lever her, har det godt, får arbejde, bidrager, opnår forskellige kompetencer og tager måske tilbage og bruger de kompetencer i de to lande, de kommer fra, men der er også en gruppe, især af grønlændere, som simpelt hen falder hele vejen igennem det sociale sikkerhedsnet, både hjemme i Grønland og her. Vi kender dem fra gadebilledet, og de kender desværre også ofte den danske reaktion på dem i gadebilledet. Derfor, bare for at bekræfte det, vil jeg sige, at det vil vi blive ved med i fællesskab med jer at kigge ind i hvordan vi kan gøre endnu bedre.
Nå, her er nogle andre nedslagspunkter fra en rigtig god debat. Det er klart, at et af de store spørgsmål har været, hvordan rigsfællesskabet skal udvikle sig i fremtiden, og der er blevet spurgt om, hvem der skal tage initiativ til at rejse den debat. Jeg synes, det er i lidt omvendt rækkefølge, for når jeg sidder og lytter til Folketingets partier i dag og alle ordførere fra danske partier, er der faktisk ikke nogen, der går på talerstolen med et ønske om at ændre rigsfællesskabet. Alle går, som jeg lytter mig til, på talerstolen med det ønske at fastholde et rigsfællesskab og også gerne udvikle det med tiden. Men ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, er der ikke den samme diskussion i Danmark, som der er henholdsvis på Færøerne og i Grønland, i forhold til sådan mere grundlæggende, strukturelle eller juridiske ændringer i vores samarbejde. Derfor håber jeg, at man vil se det som en udstrakt hånd, når jeg, og det har jeg egentlig lyttet mig til at flere partier bakker op om, siger, at hvis der kommer et ønske fra et af de to andre lande eller begge to om en mere grundlæggende diskussion, så går vi selvfølgelig ind i det. Men jeg lytter mig ikke til, at det er det, der er det gængse ønske blandt de danske partier, altså at starte diskussionen i Danmark.
Jeg håber egentlig også, man ser det som noget positivt, for i hvert fald i regeringen har vi det udgangspunkt, og det tror jeg egentlig gælder for mange partier her, at vi sådan set ikke ønsker at definere fremtiden for Færøerne eller Grønland. Vi ønsker selvfølgelig en stor grad af medindflydelse på fremtiden for rigsfællesskabet, fordi vi netop er tre lande, men på en eller anden måde ville jeg næsten synes, det var sådan lidt et tilbageskridt, hvis det var fra dansk side, vi skulle definere, hvad fremtiden er for to andre lande. Så jeg håber, man tager det i den gode ånd, og kommer der forespørgsler om mere sådan grundlæggende strukturelle diskussioner, går vi gerne ind i det.
Det var de første par ting, jeg gerne ville sige. Så er der selvfølgelig spørgsmålet om Arktisk Råd og arktiske ambassadører, som har været nævnt, bl.a. af et par ordførere. Det er vi jo i fortsat, vil jeg sige, dialog med Grønland og Færøerne om. Man kan jo altid ønske sig, at ting bliver færdiggjort hurtigere og tidligere. Jeg håber, man glæder sig over, at der er en god dialog, og at vi har et samarbejde omkring det her. Nogle gange tager noget jo lidt længere tid, fordi løsningen ikke bare er lige for. Men jeg oplever, at det er i god gænge. Vi har nu en fælles arbejdsgruppe med alle tre dele af kongeriget, som både er i gang med at planlægge et program, når kongeriget har formandskabet for Arktisk Råd, og rollefordelingen mellem de tre lande.
Så er der spørgsmålet om fiskeri og relationen til Rusland. Altså, først og fremmest vil jeg gerne sige, at Færøernes beslutning om at fortsætte et fiskerisamarbejde i mine øjne ikke ændrer på, at Færøerne siden Ruslands invasion af Ukraine har stillet sig på den rigtige side af verdenshistorien. Færøerne har meget klart fordømt Ruslands krig og invasion, der er iværksat sanktioner, man har modtaget ukrainske flygtninge, og jeg tror faktisk ikke, vi har set en lignende klar reaktion på en konflikt, en begivenhed eller en krig som det, vi har set i den her situation. Fiskeri er jo et hjemtaget område, og derfor er jeg som statsminister tilbageholdende med at blande mig i det.
Så har spørgsmålet om det nordiske samarbejde og Færøerne og Grønlands rolle heri i været rejst, og jeg deler, hvad flere ordførere, bl.a. Venstres ordfører, har sagt, om, at der ikke er noget, vi ønsker mere, end at Færøerne og Grønland kan få den rolle i det nordiske samarbejde, som de to lande ønsker. Det er jo et samarbejde, vi selv sætter højt og har udviklet gennem rigtig mange år, og normalvis har vi jo kunnet løse de problemstillinger, der har været, på en ret nordisk måde, altså pragmatisk, stille og roligt, og jeg deler i øvrigt analysen af, at det også er den færøske tilgang, og når der derfor bliver sagt noget vedholdende og måske mere kontant, skal man rigtig lytte efter. Det er også min erfaring.
Med det her siger jeg selvfølgelig, at vi jo som regering synes, at det nordiske samarbejde skal være inkluderende, og at det skal være et samarbejde mellem otte lande. Det er vores tilgang. Jeg er så i øvrigt glad for de ord, som kommer fra nogle af vores kollegaer fra både Færøerne og Grønland, om, at det måske er gået op for de andre, at vi her står sammen, og at det ikke er en konflikt mellem os i rigsfællesskabet, men mere en konflikt i Nordisk Råd. Jeg håber selvfølgelig, at vi får fundet en løsning på det her.
Så er der spiralsagen, som har været nævnt af flere omgange. Jeg sagde også indledningsvis, at jeg synes, det er et mørkt kapitel, og jeg synes, vi skal lytte meget efter, når der bliver sagt fra fru Aaja Chemnitz' side, at det her jo ikke er historie – det er jo søstre, det er veninder, det er det er familiemedlemmer, det er venner; det er nulevende kvinder. Jeg har mødt flere af dem, som har fået frarøvet to meget essentielle og vigtige ting – for nogles vedkommende muligheden for at kunne blive mor og for alles vedkommende muligheden for selv at træffe beslutning om sit eget underliv. Mere indgribende og voldsomt bliver det jo faktisk ikke. Det er et mørkt kapitel.
Derfor har jeg selv engageret mig i den her sag. Jeg synes, det er det rigtige, vi gør lige nu fra dansk side, for historisk har der været et ulige forhold mellem vores tre lande, og jeg synes, det er rigtigt af os i de her år at turde at åbne skabene og skufferne op og kigge ind i vores historie og vores fælles erindring på godt og ondt. Og der er begge dele. Der er begge sider af mønten i den dansk-grønlandske historie. Det er der.
Jeg har selv det udgangspunkt, at jo mere vi tør kigge ind i vores historie, jo klogere og dygtigere bliver vi jo, fordi det er erfaringer, som kan gøre os klogere og dygtigere, som vi kigger ind i. Men det er også forudsætningen for et ligeværdigt forhold fremadrettet, for hvis ikke vi i Danmark som nogle, der er en del af her samarbejde, tør se ind i den historie, så forstår vi heller ikke, hvad der er på spil for de andre i samarbejdet, og det gælder selvfølgelig i særdeleshed Grønland, hvor der har været nogle helt andre ting på spil, end der har været i det dansk-færøske samarbejde og i den dansk-færøske relation.
Jeg synes, vi skal komme til bunds i den her sag, og jeg vil sige, at der altså har pågået et relativt langvarigt arbejde med at få lavet den rigtige ramme for det. Så er der, som jeg forstår det, blevet rejst nogle spørgsmål efterfølgende, og dem håber jeg selvfølgelig vi kan få håndteret på bedste vis.
Apropos spiralsagen, så har der også været en lidt bredere sundhedsdiskussionen her i dag, og det er jo helt afgørende. Der er udfordringer især i det grønlandske sundhedsvæsen. Der er udfordringer i alle tre landes sundhedsvæsener med mangel på medarbejdere, og hvad angår Grønland er der jo så nogle helt særlige vilkår på grund af geografi. Der er nogle konkrete forespørgsler lige nu, bl.a. på kræftområdet, som jeg ved at Indenrigs- og Sundhedsministeriet kigger ind i og ser på om vi kan bidrage til at få løst.
Til sidst vil jeg sige, at jeg selv har det meget anstrengt med ordet hverdagsracisme, som jeg ligesom er blevet stillet et spørgsmål om. Jeg ved ikke rigtig, hvad forskellen er her. Er det så weekendracisme andre gange eller hvad? Altså, racisme er racisme, og det er uacceptabelt, og det er dybt ubehageligt og urimeligt for dem, der bliver udsat for det. Jeg hører det bestemt ikke fra alle grønlændere, men jeg hører det fra nogle, og jeg tror, at der er noget gammel strøm i ledningerne. Der er noget, vi engang syntes vi kunne sige, nogle ord, som vi syntes det var meget hyggeligt eller meget sjovt at sige, men som jo er med til at videreføre nogle fordomme.
Så er der de direkte ondskabsfuldheder og verbale overfald, som bl.a. nogle af de mest udsatte grønlændere fortæller mig om at de oplever. De kommer både fra nogle danskere, men også fra folk, der kommer hertil fra andre lande, som lige synes, at de skal benytte den danske gæstfrihed til at sparke nedad på grønlændere. Ligegyldigt hvilke rødder det måtte have, er det uacceptabelt. Så jeg er rigtig glad for, at vi har fået det her spørgsmål med ind. Regeringen sidder jo og kigger på en handlingsplan mod racisme, og der bliver det her et element.
Det fører mig så frem til det næste, nemlig at fra det her skoleår skal danske børn og unge jo faktisk lære mere om Færøerne og Grønland i grundskolen og have et større kendskab til både kultur og sprog.
Så blev jeg selvfølgelig meget, meget glad for hr. Sjúrður Skaales gennemgang. Det er rigtig godt, at vi i de her debatter kan have snakken om de store linjer og fremtiden for rigsfællesskabet. Lige så vigtigt er jo det, vi gør i vores konkrete hverdag, og der vil jeg gerne takke alle ordførere på det her område, for det er, som jeg ser det, sådan en meget arbejdsom og konstruktiv ordførerkreds, der virkelig prøver at få løst nogle problemer på kryds og tværs af partierne. Det er jo bare rigtig, rigtig dejligt, at i forhold til ting, vi har sloges med i lang tid, og som har været rejst – det kan jeg bekræfte – rigtig mange gange, begynder byggerierne faktisk at stå der nu. Der er nogle hindringer, som vi simpelt hen bare får af vejen nu, og det er jo en af årsagerne til, at vi er her i Folketinget. Så tak for en god debat.