Genbrug er jo rigtig godt. Jeg har en 35 år gammel genbrugsdobbeltdør, som jeg som tømrer i mit tidligere liv har pillet ned. Den havde så meget kvalitet, at jeg ikke kunne smide den i containeren, og den endte så i en skillevægge i en lejlighed inde i Aarhus, og siden hen kom den med ud på landet og blev en dobbeltdør i et hønsehus, og nu er den så en dobbeltdør i mit drivhus, og den er så blevet genbrugt i 35 år, fordi den indeholder noget kvalitet.
Hvordan får vi det her op i skala? Ja, det er jo nok mest med murstenene. Det er derfor, jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man sætter den her grænse på 250 m², for der står jo også i lovforslaget, at bygninger fra før 1950, inden man begyndte at bruge for meget kemi, sådan set har en kvalitet, og det er der, vi kunne finde nogle gode mursten, som kan skilles ad, fordi man ikke brugte for meget cement, og som burde komme ind i genbrugssektoren.
Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man lægger det her snit på 250 m², for jeg kunne godt forestille mig, at vi har nogle firmaer, som er dygtige til at pille de store bygninger, mangeetagersbygninger, ned. Så kan der være nogle andre firmaer, som specialiserer sig i at afmontere et parcelhus eller en mindre villa, og som har noget grej, noget udstyr, som kan håndtere det, når man kun skal have pillet to etager ned. Så jeg synes, det er ærgerligt, at man lægger snittet der. Jeg tror, der er et erhvervspotentiale, hvis det er sådan, at vi fik taget flere bygninger med.
Det potentiale, der er i det her, er jo, at vi er i gang med at øge kravene til nybyggeriet, hvor vi står over for, at vi skal fastsætte LCA-krav i 2025. Branchen foreslår 5,8 kg CO2 pr. kvadratmeter. Det er vildt ambitiøst. Genbrugsmaterialer kan medvirke til, at man kan lave noget, der er så vidtgående, så godt, fordi vi politisk har fastlagt, at genbrugsmaterialer CO2-mæssigt sættes til 0, også selv om vi godt ved, at hvis man skal til maskinelt at håndtere nogle mursten, som bliver genbrugt, så er der selvfølgelig et vist energiforbrug i forbindelse med det. Så vi har vedtaget noget, som egentlig skulle fremme genbrug, og så er det vigtigt, at vi får skaffet de her genbrugsmaterialer og vi får struktur omkring det, så det er der, det ender.
Der er en kæmpe klimaeffekt i det her, hvis vi kan genbruge byggematerialer, i stedet for at alle byggematerialer i en bygning skal være nye. Jeg synes, at der mangler gode begrundelser for, hvorfor man lægger sig på de her 250 m², især når man ser i bilagene, at de her bygninger fra før 1950, altså villaerne og parcelhusene, faktisk kunne have et godt potentiale.
Der er nogle ting, hvor man stiller krav om, at der nu skal laves sådan en nedrivningsplan, og så bruges der et begreb, som hedder stiltiende accept. Altså, vi står ikke over for noget, hvor kommunernes håndtering af det så medfører, at der er en plan, der skal følges. Det er lidt nyt for mig, at der er noget, der skal beskrives, og så er der en stiltiende accept af, at man så kører videre efter planen, eller gør man? Er det her for uforpligtende i forhold til at fremme genbrug? Det er jeg i tvivl om.
Jeg synes, der er et godt høringssvar fra 3F, der udtrykker en bekymring omkring arbejdsmiljø, for der kunne godt være visse støvgener i forbindelse med genbrug af materialer. Så det er også et spørgsmål om at tage arbejdsmiljøet meget alvorligt, så det ikke ender med, at vi får nogle dårlige arbejdspladser, hvor man går rundt i støv og håndterer nogle byggematerialer, fordi det er det, vi vil politisk.
Jeg synes, at klimaeffekten i det her kan være stor, og jeg synes også, der er noget potentiale i, at de bygninger, som nu skal forsøges genbrugt, f.eks. også kan være vindmøller. Vindmøller betragtes som en bygning i forhold til det her lovforslag. Jeg synes, det ville være rigtig fedt, hvis man fik udviklet nyt byggeri, hvor man sådan set genbrugte møllevingerne i stedet for at køre dem på deponi; der er en enkelt bygning på Aarhus Havn, som er gået ind i det koncept. Jeg tror sådan set, at der er en række byggematerialer, som man, hvis man har dygtige arkitekter og ingeniører på, kunne finde nye anvendelsesmuligheder for.
Den facadeskærm, der er på en bygning, behøver ikke altid at være, som den plejer. Det behøver ikke bare at være træ, eternit og metal. Det kunne være, at det var nogle genbrugsmaterialer, man fandt ny anvendelsesmulighed for. Det kan helt sikkert komme til at se forfærdelig grimt ud. Det kan også komme til at se smukt ud, hvis man har de rigtige arkitekter på.
Jeg tror, at vi står over for noget med genbrugsmaterialer, som godt kan blive et boom, fordi vi har arkitekter i Danmark, der kan se potentialet i det, og der er altså nogle genbrugsmaterialer, ikke bare min dobbeltdør derhjemme, men også en gammel mursten, som har noget visuelt i sig, når det er et kvalitetsprodukt, man har.
Så jeg synes, vi skal forbedre det her lovforslag lidt, og vi vil gerne stille nogle spørgsmål omkring det og håbe, at en udvalgsbehandling kan forbedre det. Så jeg håber, at ministeren vil lytte til det i den videre proces.