Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 85:

Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Lempelse af energiafgiften for hotellers rumvarme, forbrugsregistrering ved direkte linjer, nedsættelse af tærskler for indberetning af statsstøtte m.v.).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 15.11.2023).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører i rækken er Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, hr. Per Husted.

Tak for det. Lovforslaget har til formål at tilpasse en række tekniske regler på energi- og miljøområdet. Jeg vil ikke kommentere på alle detaljerne i det, men fokusere på et par af dem. Den første er lempelse af energiafgiften for hotellers rumvarme og omhandler den afgift, som hoteller, campingpladser og lignende virksomheder betaler for rumvarme. Lempelsen skal fremme turismen i Danmark ved at understøtte udviklingen i den internationale konkurrenceevne.

Som jeg kan læse mig frem til, er det faktisk et gammelt forslag, vi har med at gøre her, og baggrunden for det er, at selve den her nedsættelse af afgiften faktisk er foreslået af den daværende VKLA-regering og Dansk Folkeparti i forbindelse med aftale om finansloven for 2019, men blev ikke gennemført.

Ud over den her lempelse rummer forslaget også en nedsættelse af tærskler for indberetning af statsstøtte, så tærsklen for, når virksomheder skal indberette modtaget statsstøtte sænkes fra 500.000 euro til 100.000 euro for støtteordninger i en række energi- og miljøafgiftslove og i investorfradragsloven.

Forslaget er en følge af Kommissionens ændringer af gruppefritagelsesordninger og har til formål at sikre, at EU-retten bliver overholdt. Jeg vil ikke komme ind på mere af det, men det kan være, vi kan komme ind under det i debatten. Men fra Socialdemokratiets side støtter vi op om forslaget og ser frem til det videre arbejde med det i udvalget og her i salen. Jeg har fået besked fra Dansk Folkeparti om, at de også støtter op om forslaget, og de har bedt mig om at meddele, at de støtter op om forslaget. Så tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning til hr. Per Husted. Det er til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er ikke, fordi jeg vil pege fingre af nogen, for jeg tror nok, det er os selv, der har indført den her mærkelige særsats for hotellers rumvarme. Men jeg vil spørge Socialdemokratiet, om ikke de er enige i, at det nok er en lille smule fjollet, at vi har en særlig sats for rumvarme på hoteller. Hvis man er imod for meget bureaukrati, er det jo noget underligt noget, at de skal sidde og opgøre, hvor mange kvadratmeter de har til det ene, og hvor mange kvadratmeter de har til det andet, og om ellen går til det ene formål, eller om den går til det andet formål. Det var det ene spørgsmål.

Det andet er: Med den lovændring, der er lagt op til her, siger Dansk Erhverv, at den lempelse, den sænkning af skatten, som vil komme, er på 5 mio. kr., og at den medfører bureaukrati for erhvervslivet for cirka det samme. Opnår man så overhovedet noget fornuftigt for samfundet, ved at man giver staten 5 mio. kr. mindre i skatteindtægter og at erhvervslivet faktisk ikke får noget ud af det, fordi de får en lempelse, som bliver modsvaret af, at de får mere bureaukrati?

Hr. Per Husted.

Jeg kan godt følge hr. Rasmus Jarlov i hans kommentarer, og jeg har også læst den debat, der har været i nogle fagmedier her i dag. De der 5 mio. kr. synes jeg ikke jeg helt kan få til at stemme. Men man må lige se, hvad der passer. Jeg kan godt se uhensigtsmæssige. Jeg sidder selv i et lille underudvalg i Erhvervsudvalget, hvor vi skal kigge på administrativt bøvl, og der fik jeg da også lige nervøse trækninger, da jeg læste det, der har været debatteret i nogle fagmedier i dag. Så jeg håber egentlig, at vi mellem første og anden behandling kan få en drøftelse af, hvor slemt det her er. Det er meget svært at bygge noget på noget, som kommer frem i nogle fagmedier, kort tid før vi skal behandle det. Så jeg håber da på, at vi får mulighed for at drøfte det mellem første og anden behandling.

Som jeg læser det med de 5 mio. kr., var der lagt op til, at det var en besparelse på 50 mio. kr., og som de lægger det ud, er det 5 mio. kr. Lad os lige se.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det er godt, synes jeg, for det må vi lige dykke lidt ned i. For der er jo ikke opnået noget, hvis erhvervslivet får en lettelse i afgifter på 5 mio. kr., men de skal ansætte så mange folk til at sidde og føre administration med det her, at de faktisk ikke tjener noget på det. Så de får ikke noget ud af det, og staten får 5 mio. kr. færre ind. Så er der jo ikke opnået noget som helst ved den her ændring. Problemet ligger i, at hotellerne skal sidde og opgøre, hvor mange kvadratmeter de har på deres værelser, og hvor mange kvadratmeter de har i deres reception og deres gang, og der er kun fradrag for den el, der bruges på værelserne. Det er altså et bureaukratisk misfoster, som jeg synes vi skal kunne gøre lidt bedre.

Hr. Per Husted, værsgo.

Det kan jeg godt følge, men hvis man kigger på den historiske grund til, at man tager det her op, er det jo, at branchen skulle ligestilles med nogle produktionserhverv, hvor man har mulighed for at trække afgifter fra i en produktion, f.eks. på et gartneri, som der blev nævnt, hvorimod på kontordelen, administrationsdelen har du ikke samme mulighed. Men jeg synes da i helt klart, at vi mellem første- og andenbehandlingen skal dykke lidt ned i det. Så tak for at gøre opmærksom på det.

Tak for det. Der er en ekstra kort bemærkning. Det er til hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg vil gerne fortsætte lidt i samme dur. For hvis nu man tager Scandic Hvidovre – jeg ved ikke, om man må lave reklame her i Folketinget – så har de 207 værelser, og nu laver man så en udmøntning af en aftale. Det er selvfølgelig også fint, at man gerne vil lette byrderne med 50 mio. kr., men man kan så se, at de 45 mio. kr. af dem ligesom ender i vintervejen . Men anerkender Socialdemokraternes ordfører ikke, at det vil være umuligt at have 207 værelser, uden at der også er noget, der hedder gangarealer og en lobby?

Værsgo til ordføreren.

Det er normalt på et hotel. Jeg vil tillade mig at citere noget, som hr. Hans Kristian Skibby sagde i 2016:

»Vi synes, det er sund fornuft, at den udgift, du har som hoteldrivende, eksempelvis ved at have rumopvarmning på de værelser, du lejer ud til kunder, at der skal du have et fradrag for dine driftsudgifter til rumopvarmning, lige såvel som landmanden har det på driften på besætninger. Der skal altså være en sidestilling.«

Det var det, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti på det tidspunkt lagde op til, og det er jo egentlig det, vi har fulgt. Så det er egentlig det, der ligger i det her lovforslag. Men skal der ske nogle ændringer, tager vi det mellem første- og andenbehandlingen. Så hr. Hans Kristian Skibby har faktisk selv været med til at lave det her i sin tid.

Værsgo til hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg har i hvert fald ikke været med til at lave det forslag, vi behandler her i Folketinget i dag. Når nu ordføreren går helt tilbage til 2016 for at se på, hvad andre partier har gjort, vil ordføreren så ikke også anerkende, at forslaget fra Dansk Folkeparti dengang faktisk var, at man gik ind og kiggede på lovgivningen vedrørende de minimis-støtte i stedet for?

Hr. Per Husted.

Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg står kun med det her citat heroppe, men det kan vi da dykke ned i bagefter. Men jeg synes, at det, som hr. Rasmus Jarlov også var inde på, er vigtigt, at vi tager den drøftelse mellem første- og andenbehandlingen.

Tak til hr. Per Husted. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Venstres ordfører, hr. Kim Valentin. Værsgo.

Tak til formanden. Tak for ordet. I dag drøfter vi jo et lovforslag, som også viser, hvor godt vi egentlig samarbejder her i Folketinget, for i virkeligheden stammer det her jo helt tilbage fra 2019, så det er noget, man har arvet gennem flere regeringer. Det synes jeg lige jeg har lyst til at starte med at sige, for det viser, hvor godt vi også kan finde ud af at arbejde sammen.

Det handler jo om turismeerhvervet og vores hoteller, som er en fundamentalt søjle i vores økonomi, og som jo er en branche, som er i udvikling, og som vi hele tiden skal være opmærksomme på får konkurrencedygtige vilkår. Derfor er jeg selvfølgelig også glad for, at man går ind og gør det, man gør her. Det vigtigste er selvfølgelig det, som den foregående ordfører nævnte, nemlig at man går fra 68,8 kr. pr. GJ til 9,3 kr. pr. GJ fra med 1. januar næste år. Så er der også alle de andre enkeltheder, som er med i det her forslag, men dem vil jeg ikke gentage her.

I Venstre støtter vi sådan en udvikling, og vi vil i den forhandling, der går i gang i udvalget nu, have fokus på, at vi også gør det på den bedst mulige måde over for branchen. Jeg har lagt mærke til, at der har været nogle kritiske røster rundtomkring i pressen, og det er godt, for så bliver vi også holdt på tæerne, og derfor er jeg også glad for, at ministeren allerede nu har besvaret en del af spørgsmålene om, hvorfor det er, som det er. Jeg er ret sikker på, at vi i den forhandling, vi går i gang med nu, vil kunne flytte noget, der er uhensigtsmæssigt, hvis det er uhensigtsmæssigt, men det synes jeg vi skal se på under forhandlingen.

Venstre støtter i hvert fald det her forslag, og vi glæder os til at samtale i udvalget fremefter.

Tak til hr. Kim Valentin for ordførertalen. Der er også en kort bemærkning her fra hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Undskyld, men jeg vil gerne spørge til det her med, at nu kigger vi lige på det i udvalgsbehandlingen og sådan noget. Hvad er Venstres holdning, hvis lovforslaget er, som det er nu, hvor det medfører næsten lige så meget bureaukrati, som det medfører skattelettelse? Er det så fornuftigt, eller vil Venstre kræve, at lovforslaget bliver lavet om?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes netop, at ministeren har svaret på det og sagt, at det ikke er sådan. Hvis man kigger på det skøn, der var fra 2019, var en stor del af det, der kom ud af det, netop lempelse af elafgiften på rumvarme, og det er jo allerede kommet tidligere. Derfor synes jeg sådan set, at det er et spørgsmål om, at ordføreren skulle læse de svar, som er kommet fra ministeren, for det er faktisk sådan, at der allerede er givet en stor del af de lempelser, som ordføreren taler om her.

Hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Så det vil Venstre ikke. Venstre er tilfreds med lovforslaget, som det er nu. Så vil jeg bare spørge om noget. Som jeg også sagde til Socialdemokraterne før, er det uden at pege fingre af nogen, for vi har også selv arbejdet med det her tidligere, så vi har lige så meget ansvar for at gå ned ad den sti som alle andre, eller måske mere. Men er det grundlæggende fornuftigt, at vi har forskellige afgifter for forskellig brug af el til forskellige formål? Er det fornuftigt miljømæssigt, incitamentmæssigt og med hensyn til bureaukrati?

Hr. Kim Valentin, værsgo.

I Venstre har vi en konstant dagsorden, som vi altid har oppe på vores gruppemøder, og det er, hvordan vi kan gøre administrative byrder for vores virksomheder mindre. Derfor tror jeg godt, vi kan finde ud af at samtale om det.

Tak til Venstres ordfører, hr. Kim Valentin. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det SF's ordfører. Værsgo, hr. Sigurd Agersnap.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget her indeholder jo intet mindre end seks elementer. Der er en nedsættelse af tærsklen for, hvornår virksomheder skal indberette, at de har modtaget statsstøtte. Der er en gennemførsel af indberetningspligten for mellemmænd for platformsoperatører. Det vil give skattemyndighederne en bedre mulighed for at føre kontrol med, at der ikke sker skattesnyd. Der er muligheden for Sund & Bælt til at opsætte det nødvendige udstyr, så man kan implementere den kilometerbaserede vejafgift for tung vejtransport, og en ophævelse af kravet om 5-årige registreringer for varemodtagere, som har været helt unødvendigt, da man alligevel har administreret det, som om det var tidsubegrænset. Det er fire forslag, som vi i SF kan støtte, og som jeg ikke vil bruge meget tid på at udbore i talen, og som jo heller ikke har fyldt meget i debatten indtil videre.

Derimod vil jeg knytte et par ord til de sidste to forslag i lovforslaget. Først er der det med en lempelse af hoteller og lignende virksomheders afgift for rumvarme. Det har været oppe i debatten, at man foreslår at lempe afgiften for rumvarme, og at man gør det sådan, at man sidestiller hoteller med industrien. Det er en del af aftalen om en grøn skattereform, og det er en aftale, som SF er med i. Det er heller ikke en hemmelighed, at det ikke var SF, der bragte afgiftslettelserne til bordet i den brede aftale, vi lavede. Men som en del af det kompromis, der lå i aftalen om en grøn skattereform, stemmer vi selvfølgelig også for afgiftslettelsen på rumvarme. Afvejningen i forhandlingerne var, af nogle industrier risikerede at blive ramt hårdt af CO2-afgiften, samtidig med at det har været oppe i debatten, at man har forsøgt at sidestille hoteller med industrien.

Det synes vi som sagt er fint. Jeg vil bare nævne et enkelt argument, der fremgår flere gange i lovforslagets tekst, nemlig at afgiftslettelsen skulle være begrundet med, at det er et international konkurrence-udsat erhverv. Det er selvfølgelig rigtigt, at de fleste erhverv i Danmark er international konkurrence-udsat. Jeg tror også, at man må sige, at hotelbranchen er et af de erhverv, der er mindre konkurrenceudsat, fordi placeringen i Danmark selvfølgelig betyder meget. Derfor er konkurrencen jo ikke kun på pris; den er i høj grad også på resten af det, Danmark kan tilbyde som turismedestination. Så for os er det ikke et argument, der generelt kan bruges for afgiftslettelser, at man er i international konkurrence. Men vi støtter som sagt elementet.

Det andet forslag, jeg vil kommentere, er det med forbrugsregistreringen ved direkte linjer. Det handler om, at man i forhold til de direkte linjer, der er mellem en elproducent og en elaftager, ikke skal stilles dårligere, end hvis man koblede sig på det nationale elnet. Direkte linjer er et centralt værktøj i anvendelsen af vedvarende energi til ptx-anlæg. Det er det også i ccs-anlæg og i forhold til de forhandlinger, der har været om det. Og i SF er vi enige i, at forslaget vil hjælpe den grønne omstilling på vej, og at det vil give en likviditetsmæssig fordel for de berørte virksomheder, som kan støtte den grønne omstilling.

Derfor er vi glade for forslaget og støtter det. Jeg skulle også hilse fra hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten og sige, at de ikke kan støtte forslaget.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger til SF's ordfører. Så er det Moderaternes ordfører. Værsgo til hr. Mohammad Rona.

Man skal lige vænne sig til, at man er på en fjerdeplads nu i talerrækken, men sådan er det. Tak for ordet, formand. I dag behandler vi et lovforslag, som indeholder en række ændringer, særlig på energi- og miljøområdet. Lovforslaget har først og fremmest til formål at udmønte den del af aftalen om grøn skattereform for industri fra 24. juni 2022, som handler om at lempe den afgift, som hoteller skal betale for rumvarme. Helt konkret ønsker man med det lovforslag at nedsætte rumvarmeafgiften på fossile brændsler fra 68,8 kr. pr. gigajoule til 9,3 kr. pr. gigajoule fra 1. januar 2024. Det er vi i Moderaterne utrolig positive over for. Det er en lempelse af en afgift, og det er vigtigt for os at hjælpe hotelbranchen så meget, som vi nu kan, for turismen er et vigtigt erhverv i Danmark. Lovforslaget indeholder derudover bl.a. også et tiltag om at nedsætte tærsklen for, hvornår virksomheder skal indberette modtaget statsstøtte, fra 500.000 euro til 100.000 euro for støtteordninger i en række energi- og miljøafgiftslove og investorfradragsloven. Det er et formål, som sikrer, at EU-retten bliver overholdt, hvilket vi selvfølgelig også bakker op om. Overordnet set bakker vi op om lovforslaget.

Tak til Moderaternes ordfører. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Så er det som nummer fem i rækken hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg vil tillade mig sådan overvejende at blive i den positive genre i forhold til det lovforslag, som skatteministeren her har lagt frem til behandling i Folketinget i dag.

Det er jo godt, at vi får rettet nogle fejl i bekendtgørelserne omkring biomasseaffald. Det er også godt, at vi får nedsat tærsklerne for, hvornår virksomhederne skal indberette modtaget statsstøtte i forhold til de støtteordninger, der er i energi- og miljøafgiftslovgivningen, altså den her omtalte nedsættelse fra 500.000 euro til 100.000 euro. Det er også en del af en EU-forordning, så det er nok også noget, som ministeren var nødt til at gøre. Den anden del, som man kan rose, er jo også, at man sådan set får en mindre, men dog alligevel en likviditetsmæssig fordel for de virksomheder, der nu vil vælge at lade sig forbrugregistrere direkte hos Skatteforvaltningen, når de søger om refusion for de afgiftsbeløb, som de har. Det giver en lidt simplere forvaltning, og det betyder jo også, at likviditeten tilsvarende vil blive bedre hos de virksomheder, der vil drage nytte af den her mulighed.

Så der er sådan set, som der også er andre ordførere der tidligere har sagt, nogle meget fornuftige elementer i det her. Men som en god oppositionspolitiker skal man jo også prøve på at finde håret i suppen, og nu ved jeg ikke, om jeg er god, men jeg er i hvert fald oppositionspolitiker, og det tog, det vil jeg gerne sige til skatteministeren, ikke ret lang tid. Ja, vi har faktisk fundet en hel paryk, og det drejer sig jo naturligvis om, at man ønsker at lave en afgiftsforbedring for vores hoteldrift, og hvor det så ender med, at det ud af 50 mio. kr. er 45 mio. kr., der går til nye bureaukratiske løsninger. Så forbedringen for hotellerne er jo sådan set, i hvert fald hvis man skal tro på de beregninger, der kommer fra brancherne, reelt kun omkring de 50 mio. kr., og det er jo lidt skidt, og det er jo selvfølgelig bl.a. i forhold til det her med udmøntningen af aftalen om at ændre på de her afgifter. Der er det jo bl.a. sådan, at det beskrives, at det, hvis man tager gangarealer, receptioner, fællesarealer, trappetårne og også parkeringskældre med, så ikke vil være omfattet. Og jeg vil jo også sige, at det er fair nok, at man ikke har parkeringskældrene med, fordi jeg heller ikke tror, man der skal have den helt store varme på, og at det nok sig klarer sig selv.

Men jeg synes alligevel, at der er grund til bekymring i forhold til, om vi nu er på rette vej med det her lovinitiativ. Et af de eksempler, vi har fået, er jo Scandic i Hvidovre, som jeg også var inde på tidligere, og som jo er af de hoteller her i Københavnsområdet, som har 207 værelser. De har et areal på 9.750 m² under tag, og det er ud af de 9.750 m² faktisk kun de 3.780 m², som så vil være omfattet, fordi det er de 207 værelser, og det betyder jo, at gevinsten for det enkelte hotel, når man både skal søge det og registrere det osv., vil være noget mindre end det, man måske havde forventet sig, da man kunne se frem til de bemeldte lettelser på 50 mio. kr. Det hele lidt flyver lidt den anden vej, og nogle af de administrative byrder stiger netop i stedet.

Jeg synes jo i hvert fald, at det ville give god mening, hvis vi her under udvalgsbehandlingen får kigget på, om vi dog nu i forbindelse med udmøntningen ikke kan finde en model, hvor vi får lagt de logiske ting ind. Altså, hvad er et hotel med 207 værelser, hvis de ikke har gangarealer? Det ville kræve en mærkelig logistikløsning i et hotel, hvis man under sit tag skal kunne levere en indgang til 207 værelser uden at have en gang. Det ville også være underligt, hvis man på et hotel ikke havde en lobby, altså når folk kommer ind og ud, og de skal betale og afrejse osv., og det ville også være underligt, hvis man ikke har fællesarealer. Der vil jeg altså håbe på, at vi på en eller anden måde kan få talt det ind i lovforslaget her, så det i stedet for den meget, meget lille forbedring, som det er, bliver en markant forbedring. Vi anerkender, at 5 mio. kr. også er en forbedring, men vi synes bare, det er ærgerligt, at den så har de utilsigtede konsekvenser i den anden ende. Men lad det komme an på udvalgsarbejdet, og så må vi se, hvor vi ender henne.

Jeg tør godt sige, at vi vil støtte alt det andet, der ligger i det her lovforslag – det ligger helt fast – men at vi gerne vil have en ekstra tryktest i forhold til den del, der omfatter rumopvarmningen af hotellerne. Det skulle være ordene fra Danmarksdemokraterne.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det LA's tur. Værsgo til hr. Steffen W. Frølund.

Tak for det. Så er det sjettepladsens tur med det samme mandatantal som femtepladsen. Det svier altså stadig væk, men det tager vi med.

Vi er egentlig i virkeligheden, ligesom ordføreren før mig også sagde det, ret skeptiske omkring det her med afgiftslempelsen, altså hvordan den bliver implementeret på hoteller, og vi noterer os også den kritik, som der er fra brancheorganisationerne, i medierne og fra branchen selv. Det kunne være, at man skulle kigge lidt på, om det reelt set var så smart at dele et hotel op, f.eks. efter, hvorvidt en lobby er en del af deres produktionsfacilitet eller ej, når det er den måde, man definerer det på. Der er det da i hvert fald som hotelgæst en del af min samlede oplevelse, at det er det, så jeg tænker, at det måske har noget på sig.

Så der er jo her noget med definitionen, som vi ikke er helt sikre på er rigtigt, og vi kan også se, at det sætter sig i nogle meget, meget store bureaukratiske mellemregninger, og at det derved spiser meget af lettelsen op. Jeg hører andre ordførere sige, at der vil blive taget hånd om det her under udvalgsarbejdet, og det vil jeg da se frem til, men indtil videre er vi negativt stemt over for den her del af lovforslaget. Resten af lovforslaget er vi sådan set positivt stemt over for.

Tak til LA's ordfører for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Så er vi i topsyv her. Dejligt. Jeg har sagt lidt af det før, da jeg tog ordet til Socialdemokratiets ordfører, nemlig at vi nok umiddelbart har svært ved at se genialiteten i at indføre en lovændring, som medfører stort set lige så meget demokrati, som det giver skattelettelser. For så er bundlinjen jo, at staten får færre penge, og erhvervslivet får næsten ikke noget ud af det ud over en masse bureaukrati, og så har vi som samfund bare fået mere bureaukrati. Der er det rigtig vigtigt for os, at vi har en simpel lovgivning, så vi ikke bruger alt for mange af samfundets ressourcer på at sidde og udfylde skemaer. I det her tilfælde er det skemaer, hvor man skal opgøre pr. hotel, hvor mange kvadratmeter man bruger på sin lobby, hvor mange kvadratmeter man bruger på sin trappe, og hvor mange kvadratmeter man bruger på reelle hotelværelser. Det virker ikke som de vises sten, og jeg synes, det er lidt af en molbohistorie, at vi indfører en bureaukratisk ordning af den karakter.

Man kan i det hele taget sætte spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt, at der er en særlig elafgiftssats for el, der bliver brugt til at opvarme hotellers værelser. Men det kan jeg ikke bebrejde nogen, for det har vi selv været med til at indføre, og nu har vi lovet hotellerne en skattelettelse, og så synes jeg også, at vi skal levere på det. Så vi kan nok godt overtales til at stemme for lovforslaget, hvis det er, at vi får gjort det mindre bureaukratisk. Flere af mine ordførerkolleger har sagt, at det må vi se på i udvalgsarbejdet. Det er sådan en floskel, man siger, for man ved godt, at der ikke sker noget i udvalget. Men vi skal sidde og forhandle med regeringen, og så kan det være, vi kan få regeringen til at lave nogle ændringer, og hvis det bliver forbedret, kan vi nok godt lokkes til at stemme for lovforslaget. Hvis udgangspunktet, som det ligger nu, bliver fastholdt, stemmer vi gult – hverken for eller imod.

Vi har lidt svært ved at være imod en skattelettelse, men vi er ikke begejstret for den måde, som det her er skruet sammen på, og vi er meget imod, at vi indfører en lovgivning, som er så ekstremt kompleks og bureaukratisk, altså at der vitterlig skal sidde nogen og udfylde alle de her skemaer om, hvor mange kvadratmeter de har af det ene, og hvor mange kvadratmeter de har af det andet. Lad os få det der bureaukrati væk, lad os holde det nede, lad os lade være med at indføre lovgivning, som er så kompliceret, som det er lagt op til her.

Tak til Konservative Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Radikale Venstres ordfører, fru Samira Nawa. Værsgo.

Mange tak. I dag behandler vi et lovforslag, som indeholder en række elementer, herunder en lempelse af rumvarmeafgiften for hoteller fra 1. januar. Det kommer fra en aftale om grøn skattereform – en aftale, som Radikale Venstre også var en del af – og det handler om at sidestille hoteller med industrien. Der er blevet rejst en bekymring for de administrative byrder, der følger med den her skattelettelse, som der jo er tale om, og hvis man lytter rigtig godt efter, er der vist ved at have tegnet sig et flertal for, at man gerne vil kigge på det i udvalgsbehandlingen. Så det synes jeg da vi skal gøre, og det kommer vi også til at kigge på fra Radikale Venstres side.

Så er der en række andre elementer i lovforslaget, herunder at nedsætte tærsklen for, hvornår virksomheder skal indberette statsstøtte, og indførelse af muligheden for, at virksomheder på direkte linjer kan lade sig forbrugsregistrere. Alt i alt er Radikale Venstre positive over for lovforslaget. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning, og jeg vil gerne give ordet til Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo til hr. Rasmus Jarlov.

Tak. Det er bare for at sige, at jeg ikke vil tages til indtægt for, at vi har foreslået, at vi skal kigge på det i en udvalgsbehandling, for vi er ikke tilhængere af, at vi skal sidde og kigge på tingene. Vi er tilhængere af, at vi laver det om, således at vi gør det mindre bureaukratisk. Det er det, der bør være flertal for, for at en masse regeringsordførere har sagt, at de vil kigge på det i en udvalgsforhandling, er rimelig uforpligtende. Vi ved også godt, at der ikke kommer til at ske noget i selve udvalget, der kommer kun til at ske noget, hvis regeringen giver sig. For der sidder jo et flertal herinde, som stemmer det, de får besked på af regeringen, og de har ikke noget mandat til at sidde og lave det om i selve udvalget. Så jeg vil bare høre, om Radikale er med på, at vi laver det om og ikke bare kigger på det.

Ordføreren.

Min bemærkning var ikke for at tage hr. Rasmus Jarlov til indtægt for noget, men faktisk for at tage regeringsordførerne til indtægt for de ting, som også bliver sagt her fra talerstolen. For jeg er helt med på, at man kan kigge på tingene, vende og dreje papirerne, men der sker først noget i det øjeblik, hvor der også træffes nogle beslutninger; der stilles f.eks. nogle ændringsforslag. Den del af det er vi også fra radikal side med på. Men der er vist også en nuanceforskel mellem hr. Rasmus Jarlovs parti og mit, fordi vi i udgangspunktet sådan set er positive også for det. Men bliver der stillet nogle ændringsforslag, er vi villige til også at kigge på dem.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger til Radikale Venstres ordfører, fru Samira Nawa. Jeg ser ikke umiddelbart flere ordførere, og derfor er det skatteministerens tur. Værsgo.

Tak. Tak for debatten til de partier, der er til stede, og også for den modtagelse og de spørgsmål, der har været til lovforslaget her. Det er rigtigt, at vi i dag behandler et lovforslag, der indebærer en række ændringer på energi- og miljøområdet.

Turismen er jo et vigtigt erhverv i Danmark, og derfor skal vi fremme branchens muligheder for at udvikle sine tilbud til gæsterne. Den internationale konkurrence er hård, og alle tiltag tæller i bestræbelserne på at tiltrække besøgende. Regeringen ønsker derfor at rydde nogle af de hindringer af vejen, som i dag lægger en dæmper turismeerhvervet. Med lovforslaget foreslår vi en lempelse af den afgift, som hoteller, campingpladser og lignende virksomheder skal betale for rumvarme. Lempelserne skal fremme turismen i Danmark ved at understøtte udviklingen i det internationalt konkurrenceudsatte erhverv.

Nedsættelsen af afgiften blev i første omgang aftalt mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti i forbindelse med aftalen om finansloven for 2019. Det blev med »Aftale om en grøn skattereform for industri mv.« af den 24. juni 2022 mellem den daværende regering – Socialdemokratiet – Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti aftalt at gennemføre den lempelse. Derfor foreslås det altså nu at nedsætte rumvarmeafgiften på fossile brændsler fra den 1. januar 2024.

Det har der så været noget debat om. Lad mig lige bruge lidt tid på at prøve adressere nogle af de spørgsmål, der har været. Der florerer nogle tal, som jeg tænker også har været nævnt i debatten. Det er rigtigt, at man på daværende tidspunkt tilbage i 2019 estimerede, at skønnet var på 50 mio. kr. på denne lempelse. I dag estimerer man 5 mio. kr. Så er det blevet fremført, at det må så betyde, at der er 45 mio. kr. i bureaukrati. Det er ikke den sammenhæng, der er. Årsagen til, at der i dag er et skøn på 5 mio. kr. mod 50 mio. kr. i 2019, skyldes noget andet. Det skyldes først og fremmest, at der er sket en lempelse af elrumvarmen, som blev lempet til processatsen den 1. januar 2021. Dermed skete der også en justering af det provenu og det faktiske forbrug, og det skyldes altså i hovedsagen, at man går fra de 50 millioner til de 5 mio. kr. – bare lige for at slå det fast.

Så har der været spørgsmål om, hvordan man overhovedet skal kunne registrere det her på hoteller. Når det er hotelvarme, vi sidder og snakker om her, og ikke varme til restauranter og fitnesscentre eller til spa eller parkeringskælder og andet, så er det, fordi den aftale, der lå tilbage fra 2019, og den aftale, der lå i den grønne skattereform, handler om hoteller. Det vil sige, at vi nu differentierer afgiften mellem hoteller og f.eks. restauranter og fitnesscentre og andet, og derfor er der nødt til at være en eller anden form for afgrænsning, ellers ville det jo være konkurrenceforvridende. Det er tilfældet, hvis man f.eks i relation til et hotel har en restaurant eller driver et fitnesscenter eller et spa – det er jo ikke helt utænkeligt – mens konkurrenten ovre på den anden side ikke har nogen hotelværelser, men har en restaurant, et fitnesscenter og et spa og betaler den fulde afgift. Det er derfor, man er nødt til at lave en afgrænsning.

Så er der lavet nogle eksempler her: Hvad med gangarealet og alt mulig andet? Vi kommer ikke uden om, at hvis vi skal honorere den aftale, der ligger tilbage fra 2019 mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, og den aftale, der så blev bekræftet i forbindelse med den grønne skattereform, så skal der være en afgrænsning. Og så er det ikke et selvstændigt formål, naturligvis, at sørge for at det er så bureaukratisk umuligt at administrere som overhovedet muligt.

Det er også derfor, at der her er lagt op til, at man kan bruge to modeller. Man kan enten måle det pr. værelse, eller man kan lave en skematisk model, hvor man så sætter sig ned og siger: Hvad er egentlig hotelværelse, og hvad er noget andet? Det er sådan set et forsøg på at gøre det så nemt at administrere som muligt, altså at lave en skematisk model og så opgøre det på baggrund af den fordeling af kvadratmeter, der så er, for at få adgang til at have en lempeligere afgift på hotelværelser, som altså ikke er konkurrenceforvridende. Det synes jeg bare hører med til den debat, vi har i dag.

Så tilbage til talen her. Med lovforslaget får virksomheder så, som det også er nævnt, på en direkte linje mulighed for at lade sig forbrugsregistrere hos Skatteforvaltningen. Der løber ikke overraskende en direkte linje mellem en elproducent og en elforbruger uden om det kollektive elnet. Det er selvfølgelig en betingelse, at de i øvrigt opfylder kriterierne for forbrugsregistrering i elafgiftsloven. Forslaget vil give en likviditetsmæssig fordel for de berørte virksomheder, da de vil kunne nettoafregne afgiften.

Yderligere foreslår regeringen at nedsætte tærsklen for, hvornår virksomheder skal indberette modtaget statsstøtte, fra 500.000 euro til 100.000 euro ved støtteordninger i en række energi- og miljøafgiftslove og i investorfradragsloven. Det er fuldstændig rigtigt, som det også er blevet nævnt af Danmarksdemokraternes ordfører, er det her er en følge af Kommissionens ændring af gruppe fritagelsesforordningen og har dermed til formål at sikre, at EU-retten bliver overholdt.

Vi foreslår også at ophæve bestemmelsen om en 5-årig registreringsperiode for varemodtagelse i en række afgiftslove. Ændringerne har til formål at ensrette regler på tværs af afgiftslovene.

Ud over ændringer på energi- og miljøområdet foreslår regeringen enkelte justeringer i de regler, der gennemfører DAC7-direktivet. I lovforslaget indgår også en ændring af Transportministeriets ressort, som skal sikre, at Sund & Bælt kan varetage de kontrolopgaver, som følger af vejafgiftsloven.

Og så vil jeg bare afslutte med at sige tak for ordet; jeg glæder mig til den fortsatte debat.

Tak til ministeren for talen. Der er en kort bemærkning. Jeg vil gerne give ordet til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, vi er nødt til at anerkende det argument, skatteministeren kommer med her, om, at vi ikke kan give hoteller, som også driver et fitnesscenter eller en restaurant, en fordel over for virksomheder, som kun driver et fitnesscenter eller en restaurant. For det ville være urimeligt og konkurrenceforvridende. Det ville vi sikkert også få nogle klager over. Det argument synes jeg at alle er nødt til at anerkende.

Men så er der jo nemmere løsninger, end at man skal sidde og opgøre, hvordan alle kvadratmeterne er fordelt på ens hotel. For der er rigtig mange hoteller, som kun har værelser, en reception og intet andet. Altså, langt de fleste af de hoteller, der f.eks. ligger lige hernede på Istedgade, har ikke restaurant eller fitnesscenter. De har ikke alt muligt andet. De har kun en reception og værelser. Så må det jo være nok, at man bare lige krydser af, at man har ikke andet, i stedet for at man skal sidde og opgøre kvadratmeter. Så det er sådan ret nemt at se.

Det kan i hvert fald bureaukratisk set meget hurtigt gøres nemmere, end hvis, som der er lagt op til, man skal sidde og opgøre, hvor meget der er gangareal, hvor meget der er værelser, og hvor meget der er reception osv. Så der må kunne laves en mere smidig proces for det her, end at man skal have sådan en opgørelse. Grundlæggende var det måske bedre, hvis regeringen bare stemte for, at vi sætter elafgiften ned, i stedet for at vi har sådan nogle mærkelige satser for alt muligt, som medfører sådan noget besværligt bureaukrati som det her.

Værsgo, ministeren.

Nu gennemfører vi jo så en mærkelig sats, som den daværende VLAK-regering aftalte med Dansk Folkeparti tilbage i 2019. Så der er vi i hvert fald i samme båd. Men tak til ordføreren for anerkendelsen. Jeg lytter til, hvad der blev sagt, og jeg vil da gerne vende tilbage. Jeg må tilstå, at jeg ikke kender den helt præcise måde, skemaet fungerer på, og jeg har heller ikke haft fingrene nede i det. Så det skal jeg nok lige give et ekstra tjek på baggrund af det, der bliver fremført her.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg tager fuldstændig ansvaret for, at det er vores initiativ. Derfor er jeg stadig væk ikke kæmpe fan af, at vi opererer med forskellige satser for el, afhængigt af hvilket formål det bliver brugt til. Der er snart et beslutningsforslag fra Nye Borgerlige om at sætte elafgiften ned. Det synes jeg at regeringen skulle stemme for, for så havde vi slet ikke det her problem. Men tak for at lytte.

Det er jo grundlæggende noget underligt noget, at vi skal stå her og diskutere, præcis hvordan et skema skal udformes. Prøv at tænke på, hvor mange tusindvis af mennesker der nu skal sidde, både her i Folketinget, i administrationen, i skattevæsenet, ude på hotellerne og i brancheorganisationerne, og sætte sig ind, hvordan det her skema skal udfyldes. Det er derfor, at vi ikke skal have sådan noget bureaukrati.

Skatteministeren.

Det er jo fair nok. Så er jeg jo sådan set enig i grundpræmissen. Så skal vi lade være med at differentiere den afgift, man betaler for sit hotelværelse, og den afgift, man betaler for sin restaurant. Det har vi så politisk set besluttet at gøre, og derfor er vi på en eller anden måde nødt til at finde ud af, hvordan vi så håndterer det. Der har jeg selvfølgelig ingen ambitioner om andet, end at det bliver så nemt som muligt. Så det giver vi lige et tjek mere.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.