Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 63:

Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk og barnets lov. (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder m.v. i Frikommuneforsøg II og rettelse af fejl i regler om underretningspligten og satser m.v. i barnets lov).

Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 26.10.2023).

Forhandlingen er nu åbnet. Den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak, formand. Jeg er her som vikar for min kollega. Lovforslaget rummer forskellige tekniske elementer, og lovforslaget er et lille skridt på vejen til bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde, men ikke mindst drejer det sig om også at sikre velfærdsløsninger til gavn for borgerne i hverdagen. Det specialiserede socialområde rummer nogle af de vigtigste velfærdstilbud for de mest udsatte borgere, og det er et område, som alle kommuner er optaget af skal fungere. Derfor har vi nu i en årrække haft frikommunenetværk på netop dette område.

Med dette forslag giver vi mulighed for at lade arbejdet fortsætte. Der er tale om nye praksisser, som har potentiale til at indgå i en ny samlet lovgivning. Hvis vi ikke forlænger forsøgsperioden, vil de her nye potentielle praksisser skulle ophøre med udgangen af 2023. Det drejer sig bl.a. om situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, særlige døråbnere og andre løsninger. Forlænges forsøgsperioden ikke, vil kommunerne skulle stoppe med disse tiltag på en og samme tid, og det ville være ærgerligt, når nu der er et potentiale for at lette driften og sikre bedre velfærd, og når man så ovenikøbet kunne risikere at stå i en situation, hvor man kunne genoptage dem, hvis en ny lovgivning blev vedtaget senere. Med lovforslaget bliver det en mulighed for kommunerne at forlænge, men det er ikke noget, de pålægges.

En vigtig del af lovforslaget er desuden at rette fejl i barnets lov i formuleringen om skærpet underretningspligt. En vigtig del af vores lovgivning betyder, at professionelle har en særlig forpligtelse til at underrette myndighederne, hvis de skønner, at et barn har brug for hjælp. Dog vil der, hvis vi ikke ændrer en fejl i teksten, være tale om en yderligere udvidelse af den skærpede underretningspligt, hvilket ikke har været hensigten. Endelig rettes der med dette lovforslag i formuleringerne i reglerne om fremadskridende sygdom og i reglerne om opkrævning af betaling for madservice. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning, og det er fra fru Lotte Rod.

Tak for talen. Jeg tager egentlig bare ordet for at sige, at jeg skal over at forhandle med børne- og undervisningsministeren, så jeg vil bare gerne sige til ordføreren og til resten af Folketinget, at Radikale Venstre også gerne vil støtte lovforslaget.

Ordføreren.

Det glæder mig.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for ordet. Jeg er her også i dag som stedfortræder. Det er for Anni Matthiesen, der desværre ikke havde mulighed for at være her.

Med lovforslaget her forlænges nogle af de igangværende forsøgsmuligheder i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde, som ellers står til at udløbe ved årets udgang. Desuden retter vi samtidig nogle tekniske fejl i barnets lov, som træder i kraft fra 2024. Begge dele giver rigtig god mening.

Flere forsøgsmuligheder i frikommunenetværket har vist sig at have et fint potentiale for at udbredes, i større eller mindre grad, til andre kommuner. I kommunerne i netværket har man bl.a. kørt forsøg med teknologi til støtte og omsorg. De forsøg har personale og pårørende heldigvis gode, positive erfaringer med, ifølge den rapport, VIVE offentliggjorde i marts. Derfor er det også fornuftigt at forlænge forsøgsordningen, der lige nu står til at udløbe ved årsskiftet. Det gør vi naturligvis med henblik på senere at få lavet noget mere permanent, så de gode erfaringer fra forsøgene kan blive udbredt i alle kommuner til gavn for borgerne. I Venstre støtter vi tiltaget om forsøgsordninger. Det er en rigtig god måde at teste på, om noget, der ligner en god idé på tegnebrættet, også er det i virkeligheden. Forsøgsordningen giver os mulighed for at skabe lovgivning, der giver mening og tager afsæt i hverdagen for danskerne.

Den anden del af lovforslaget handler som nævnt om nogle tekniske justeringer i barnets lov, bl.a. i henhold til underretningspligten og fremadskridende sygdom. Her får vi kort og godt rettet nogle tekniske fejl, inden loven træder i kraft ved årsskiftet.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Rosa Eriksen. Værsgo.

Tak for ordet. I dag skal vi drøfte ændringer i lovgivningen, der vedrører børn i barnets lov og kommunernes frikommuneforsøg. Ændringerne er af teknisk karakter. Jeg vil gerne understrege, at vi alle deler en dyb forpligtelse til at skabe de bedst mulige betingelser for vores børns trivsel og udvikling. Børnene er vores fremtid, og derfor er det afgørende, at vi hele tiden arbejder på at forbedre de love og regler, der direkte påvirker dem. Frikommunenetværk og de forskellige forsøg under Frikommuneforsøg II har været en platform for nyskabelse og eksperimenter inden for kommunal styring af serviceydelser. Det har tilladt kommunerne at udvikle og afprøve innovative metoder til gavn for deres borgere, herunder børn og unge. Det er blevet tydeligt, at disse forsøg har potentiale til at forbedre kvaliteten af de tjenester, som vores kommuner i dag tilbyder, herunder uddannelses- og velfærdsydelser til børn. Derfor er jeg glad for, at ministeren foreslår, at forsøgsmulighederne under Frikommuneforsøg II forlænges. Dette vil give kommunerne mere tid til at indsamle data, evaluere effekterne af deres eksperimenter og justere deres tilgang for at opnå bedre resultater. I Moderaterne mener vi, det er afgørende for at sikre, at vores borgere får de bedst mulige betingelser for deres fremtid.

Desuden skal der også ske tekniske rettelser i barnets lov, når det kommer til underretningspligten. Jeg mener, at det er ret vigtigt at have klare retningslinjer for at sikre, at ingen børn falder igennem sprækkerne. Formålet og mit ønske med barnets lov er, at den er så præcis som muligt. Loven skal være retfærdig, så den bedst muligt afspejler børns behov og beskytter deres rettigheder. De tekniske ændringer er en del af regeringens engagement i at skabe et bedre miljø for vores børn at vokse op i. I Moderaterne stemmer vi for dette lovforslag, da vi ønsker at give kommunerne mulighed for at skabe innovative løsninger på de udfordringer, der gør sig gældende på det specialiserede socialområde. Samtidig ønsker vi at rette op på fejl og mangler i lovgivningen for at beskytte børns rettigheder og derved sikre, at de får det bedst mulige liv. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Theresa Berg Andersen. Værsgo.

Tak for det. Overordnet set mener vi, at det er en rigtig god idé at sætte vores kommuner fri og give dem mulighed for at lave forsøg. Det har vi også haft gode erfaringer med på beskæftigelsesområdet i den kommune, hvor jeg selv kommer fra, altså Vesthimmerlands Kommune. Nye idéer til opgaveløsning i kommunerne gør, at man kan blive bedre til at løse opgaverne for borgerne og mindske bureaukratibunkerne.

Derfor var vi i SF også tilhængere af frikommuneforsøg inden for bl.a. beskæftigelsesområdet og boligområdet, og vi støttede også forslaget om mere sammenhængende forløb i psykiatrien. Men forsøgene med f.eks. alarmsystemer, videoovervågning og automatiske dørstoppere, som alle falder ind under et meget pænt ord, nemlig velfærdsteknologiske løsninger, var vi i sin tid imod i det oprindelige lovforslag, L 220, om frikommuneforsøg, som blev behandlet i 2018. SF kan heller ikke støtte den her del af lovforslaget, som handler om at forlænge perioden på de her forsøg. Institut for Menneskerettigheder skriver i deres høringssvar, at de er bekymret for, at den øgede magtbeføjelse med automatiske dørstoppere og overvågning af sårbare borgere kan være med til at legitimere brugen af tvang og dermed ende med at gå forud for brugen af gode, kvalificerede pædagogiske løsninger. Omsorg og pædagogiske løsninger skal altid tænkes ind før magtanvendelse.

En anden god grund til, at vi ikke støtter lovforslaget og forsøget, er, at så mange sårbare borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse ikke ved eller forstår, at de bl.a. bliver videoovervåget. Det gør også, at nogle borgere reelt ikke har mulighed for at modsætte sig en overvågning. Vi synes også, det er problematisk, at hverken Datatilsynet eller Dataetisk Råd er blevet hørt i forbindelse med lovforslaget. Vi ved, at ressortministerierne er informeret om, at Dataetisk Råd skal høres i de her former for lovforslag, ligesom Datatilsynet helt intuitivt også bør høres. Derfor undrer det os meget, at man ikke har benyttet den mulighed.

Vi kommer i udvalgsbehandlingen til at spørge ind til, om f.eks. video- og lydovervågning af borgerne er i overensstemmelse med GDPR og grundlæggende principper om databeskyttelse og retten til privatliv. Og hvordan er det egentlig, at overvågning er hjemlet? Så vil vi kraftigt opfordre til, at de her dataetiske perspektiver inddrages i evalueringen, når vi skal til at kigge på de her forsøg.

I relation til den sidste del af lovforslaget, om barnets lov, har vi ikke nogen særlige ønsker til ændringer. Vi bakker op om de ændringer, der er lagt frem.

Til slut vil jeg gerne fremhæve, at der med det her lovforslag er tale om sådan en samleproblematik. Der er tale om forskellige love og helt forskellige problemstillinger, hvor den ene om barnets lov vedrører en aftale, som vi egentlig er med i, og den anden er en fortsættelse af frikommuneforsøget, som vi stemte imod, da det blev vedtaget i 2018. Med den nuværende opsætning af det her lovforslag bliver man tvunget til enten at stemme for eller imod, selv om der er tale om dele, som egentlig burde være adskilt. Jeg kommer derfor i udvalgsbehandlingen til at bede om, at L 63 deles. Jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at de gør det samme.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Tusind tak, og tak for talen. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ordføreren om noget, for jeg var for noget tid siden ude at besøge et bosted, hvor forældrene til en ung mand med handicap ikke kunne få lov til, at han kunne blive videoovervåget om natten, og hvor personalet på det her bosted faktisk var nødt til at gå ind at vække ham flere gange om natten, hvilket jo så gjorde, at han var utrolig træt næste dag.

Det er jo noget af det, som det her lovforslag faktisk forsøger at gøre op med – altså, kan vi bruge videoovervågning, når selvfølgelig pårørende som minimum, men helst også det menneske med handicap, der ligesom skal have det her siddende på værelset, ønsker det?

Altså, de beder jo sådan set selv om det, både de pårørende, men sådan set også de medarbejdere, der er derude, for at de kan gøre det endnu bedre for det her unge menneske med handicap. Kan SF ikke se den del af problematikken med det her lovforslag?

Ordføreren.

Jo, det kan SF godt se, men jeg mener også, der er andre måder at gøre det her på. Jeg mener ikke, at den pædagogiske kunnen må stå tilbage for det her. Hvorfor skal videoovervågning dække det her? Jeg synes, vi ser rigtig mange besparelser ude i vores kommuner, hvor vi bl.a. sparer på fagpersonalet. Hvad er der i vejen for, at personalet egentlig kan gå omkring og kigge ind ad døren og se, hvordan det her menneske har det?

Her snakker vi om videoovervågning. Der er også andre teknologiske muligheder for at tjekke op på nogle ting her; der er sådan nogle apparater i sengen, som kan sige noget. Men videoovervågning synes jeg er et vidtgående skridt at tage. Vi har også set eksempler, bl.a. i hjemmeplejen, på, at folk egentlig har ret til privatliv, når de ligger i deres seng, så hvor går grænsen? Hvilke mennesker skal man filme, og hvilke mennesker skal man ikke filme?

Fru Mette Thiesen.

Du skal jo ikke gå ind og være pædagogisk midt om natten og vække folk. Altså det er jo det, der er hele essensen i det her. Og det her med, at det selvfølgelig ikke er noget, der skal bruges i flæng, er jeg selvfølgelig fuldstændig enig med SF's ordfører i.

Det er noget, som de fagpersoner, der er ude på de enkelte steder, skal kunne bruge, når det giver mening, selvfølgelig med godkendelse fra de pårørende, allerhelst også fra det menneske med handicap, men hvis det menneske med handicap kognitivt f.eks. er som et barn på 3 måneder, er det jo nok lidt svært at indhente det samtykke.

Så det her handler jo netop om at give omsorg, og jeg er fuldstændig enig med SF's ordfører i, at det her ikke skal bruges i flæng og det ikke skal bruges som en spareøvelse. Men det her er faktisk noget, både de fagprofessionelle, men i særdeleshed også rigtig, rigtig mange pårørende har råbt og skreget om, netop fordi det vil være et bedre værktøj end at gå ind at vække et menneske med handicap flere gange om natten. Kan SF ikke godt se det?

Ordføreren.

Det kan jeg helt klart godt se. Jeg tror egentlig, at det er sund fornuft at sige: Jamen det her gør vi i samråd med pårørende. Men jeg er bange for, at vi åbner for en glidebane, hvor vi ser det andet, ganske som vi ser i tv, i skrækkelige udsendelser, lige i øjeblikket. Så lad os tale med de pårørende.

Med det her taler vi om et forsøg, der har været i gang, og som vi har godkendt i 2018. Der er ikke sket en fløjtende fis på magtanvendelsesområdet, og det her kan muligvis godt være vejen frem, men jeg er bange for, at man åbner en flanke i forhold til at sige, at det her gør man som en besparelse i stedet for, og det må det ikke bevæge sig henimod.

Jeg synes ikke, vi skal blive ved med at vente. Jeg er også åben for at kigge på det, når pårørende går ind og siger: Jamen her er der et særligt tilfælde. Men jeg er bange for, hvor vi bevæger os hen med lige nøjagtig det lovforslag her.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Mange tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted.

Tak for ordet. I Danmarksdemokraterne støtter vi op om en frisættelse af velfærdssamfundet, hvor værdien for borgerne og deres pårørende er i centrum. Samtidig mener vi, det er afgørende for den fremtidige kvalitet af vores velfærd, at vi bliver klogere på, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der har opbakning fra borgere, pårørende og medarbejdere. Det gælder på sundhedsområdet og ældreområdet, men også på socialområdet. Det er grundlæggende positivt, hvis nye muligheder for brugen af teknologi kan forbedre plejen og omsorgen for borgerne og aflaste personale og pårørende uden at kompromittere borgernes privatliv, ret til selvbestemmelse og værdighed.

I den forbindelse noterer vi os, at VIVE har lavet en rapport, der bl.a. ser på enkelte kommuners forsøg med anvendelse af situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, og er positive i den forbindelse. Bl.a. derfor er vi trygge ved, at kommunerne i frikommunenetværket kan fortsætte en række forsøg, som regeringen finder har potentiale til at blive helt eller delvis udbredt. Vi vil samtidig opfordre regeringen til hurtigst muligt at få kortlagt, hvilke løsninger regeringen mener har potentiale til at blive udbredt, så de kan komme flere borgere til gavn. Det er der brug for.

For Danmarksdemokraterne er det helt afgørende, at mennesker, der lever med et svært handicap, får den omsorg, hjælp og støtte, de har brug for og krav på. Med den seneste tids fokus på social- og handicapområdet, bl.a. fra TV 2, må man sige, at det bestemt ikke altid er tilfældet i dag. Jeg tror, vi alle kan blive enige om, at de omsorgssvigt, vi alle sammen har været vidne til på bosteder for mennesker med svære handicap, er helt uacceptabelt og hjerteskærende. Det må bare ikke ske i dagens Danmark.

Vi kan selvfølgelig ikke tage få brodne kars handlinger eller mangel på samme og dårlige lederes manglende lederskab som et udgangspunkt for, hvordan det generelt står til. Der er rigtig mange, der hver dag gør et fantastisk stykke arbejde for samfundets mest udsatte borgere. Så vi skal have ryddet op i de brodne kar, som er uden empati for andre mennesker, ingen tvivl om det, og der er bl.a. et ledelsesansvar. Samtidig skal vi passe på med at komme med ny hurtig lovgivning fra Christiansborg på baggrund af øjebliksbilleder.

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at der er behov for forbedringer på handicapområdet. Derfor vil jeg også bruge en smule af min taletid på at opfordre regeringen til at skyde arbejdet i gang med en specialeplanlægning på det højt specialiserede socialområde, som regeringen lægger op til i sit regeringsgrundlag. Det er et vigtigt og rigtigt initiativ; nu skal vi bare i gang. På vegne af Danmarksdemokraterne kan jeg sige til ministeren, at vi kommer, så snart ministeren inviterer til forhandlinger.

Danmarksdemokraterne støtter op om forslaget, vi debatterer her, og vi ser frem til, at regeringen fremsætter de planlagte lovforslag på området, så vi ikke står her igen næste år og skal forlænge det endnu en gang. Og vi ser frem til det fortsatte samarbejde om en frisættelse af vores velfærdssamfund, der sætter borgerne og deres pårørende først og samtidig giver mere tid til kerneopgaver, omsorg og nærvær for medarbejderne. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for ordet. Vores socialordfører er desværre forhindret i at være til stede her i Folketingssalen i dag, så derfor har jeg påtaget mig den opgave at vikariere for hende under denne førstebehandling. Jeg skal gøre det kort: Liberal Alliance kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Andreas Karlsen. Værsgo.

Tak for ordet, og sikke en spændende sag, som jeg får lov at komme på Folketingets talerstol til for første gang. Frikommuner lyder jo meget godt – fri for regler og bureaukrati, fri for rigid lovgivning; en fri kommune. Det er dog ikke meget frikommune og frihed fra Christiansborg, vi oplever ude i kommunerne, skulle jeg hilse og sige fra os, der sidder ude i landets byråd og kommunalbestyrelser. Temaet fyldte jo ellers rigtig meget under valgkampen, men siden hen er der ikke sket så meget på hele den her frisættelsesdagsorden. Der er i den grad brug for, at regeringen og Folketinget i langt højere grad tør frisætte kommunerne og lade idéen med frikommuner for alvor komme ud at leve. For idéen er sådan set god nok, og den har jo også bred politisk opbakning.

Vi i Det Konservative Folkeparti bakker selvfølgelig op om lovforslaget her om at forlænge de beskrevne forsøgsordninger i de eksisterende frikommunenetværk samt de nødvendige opdateringer i forbindelse med barnets lov. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Thiesen.

Jeg tror, det er første gang, jeg er nødt til at køre talerstolen ned; det plejer at være omvendt. Velkommen til en ny ordfører – hr. Andreas Karlsen, det er dig, jeg taler til. Han hører det ikke, men skidt pyt med det. Nu hørte han det – velkommen til.

Det her lovforslag er jo lidt en sammenblanding af flere forskellige ting, og derfor vil jeg også sige, at vi kommer til at stille en del spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Men den del, som jeg også stillede spørgsmål til før, i forhold til at forlænge de her frikommuneforsøg ser vi ret positivt på. Vi har lige set en dokumentar om brodne kar, der behandler mennesker med handicap helt exceptionelt dårligt, og de skal selvfølgelig ikke arbejde med mennesker overhovedet. Det tror jeg sådan set – forhåbentlig – at de fleste er enige om. Det, man tit ser, når der for eksempel har været sådan nogle sager – vi så det senest med Else Marie Larsen, i forhold til at hun hang i den her lift og der stod to eller tre medarbejdere bare og kiggede på, at hun hang der og led – er, at det tit er en kommunal løsning, at man omplacerer de her exceptionelt dårlige ledere og vanvittig dårlige medarbejdere til andre tilbud og lægger låg på det. Det skal selvfølgelig ikke være sådan. Man skal fyres på gråt papir, og man skal ikke have med mennesker at gøre, hvis man ikke kan finde ud af at behandle nogle af de mest udsatte i vores samfund med omsorg og nærvær, for det er det, de fortjener.

Men dermed ikke sagt, at det her ikke er et rigtig, rigtig godt forslag, netop fordi vi jo heldigvis også har rigtig mange dygtige medarbejdere derude, som gør en kæmpe indsats hver eneste dag. Jeg har været rundt at møde nogle af dem. Jeg er også stødt på en del af dem, som oplever, at de eksempelvis står med en beboer, som har så svære handicaps, at man er nødt til at være meget obs på vedkommende. Hvis man i samarbejde med de pårørende, der er, til det her unge menneske kan lave en eller anden løsning, hvor man f.eks. ikke er nødt til at gå ind og forstyrre vedkommende flere gange om natten, men kan lave en løsning, der giver mening, og hvor man har bedre mulighed for at holde øje med, at den handicappede ikke gør skade på sig selv eller andet, synes jeg sådan set, det er positivt. Men jeg vil stadig væk opfordre til, at vi ikke bare bliver ved med at forlænge den her forsøgsordning, men sætter os ned og får forhandlet det her på plads. Det mindes jeg også at have hørt ministeren nævne tidligere at hun rigtig gerne ville.

Men det er den ene del af lovforslaget. Den anden del er noget i forhold til barnets lov, hvor jeg har en del spørgsmål. I Dansk Folkeparti står vi uden for aftalen om barnets lov, simpelt hen fordi vi syntes, der var for mange tidsler, for at være helt ærlig; vi var rigtig bekymrede for retssikkerheden og også generelt. Derfor kommer jeg til at stille en del spørgsmål i udvalgsbehandlingen og i hvert fald også til den del og kan i hvert fald godt støtte, at lovforslaget bliver delt, som det blev nævnt af en tidligere ordfører. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til Alternativets ordfører, og det er fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen. Værsgo.

Tak for ordet. I lovforslaget lægges der op til en forlængelse af anvendelsesperioden for udvalgte forsøgsmuligheder for kommunerne i frikommunenetværket. Frikommuneforsøg er et tiltag, som vi i Alternativet er rigtig glade for, og vi håber, at man kan se lignende tiltag i fremtiden på andre områder. Derfor er vi også for den her forlængelse.

Men lovforslaget indeholder også ændringer i forbindelse med barnets lov. I Alternativet er vi ikke med i barnets lov af flere grunde. Der er ting, som vi finder problematiske. Derfor ser vi også gerne, at lovforslaget bliver delt op, men såfremt det ikke lykkes at nå til den beslutning, støtter vi alligevel lovforslaget, da vi mener, at det omkring frikommuneforsøgene er relevant at forlænge på nuværende tidspunkt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg er stort set ordfører for det hele, og her er endnu et lovforslag, hvor vi blander pærer og bananer sammen, for så kan vi bagefter gå ud i aviserne og sige, at vi ikke har ret mange lovforslag i Folketinget, for vi kun har 10. Til gengæld indeholder de alle sammen 100 forskellige lovforslag, og det giver ingen mening for mig. Så jeg deler det op og håber på, at det bliver delt op, for hvis det ikke bliver delt op, kommer jeg til at stemme nej til begge dele.

Første del: Det er jo aldrig godt at lave en midlertidig lov og så ikke nå at evaluere på den og derved så bare forlænge den. Det er en dårlig måde at gøre tingene på, men fred være med det. Meget af det giver rigtig god mening, og efter at vi har set Operation X, kunne vi måske håbe, at alle handicappede fik kamera- og lydovervågning, så det i hvert fald var sikret, at de kunne dokumentere nogle af de omsorgssvigt, de er udsat for, og vi selvfølgelig så også kunne dokumentere det supergode arbejde, som nogle medarbejdere gør ude ved vores handicappede. Den del kan vi teknisk set godt støtte.

Men som jeg har sagt før, synes jeg, at barnets lov er noget makværk. Jeg synes ikke, den er klar. Jeg mener, at intentionen er god. Jeg synes, at loven er noget bras, og derfor kommer jeg helt principielt ikke til at stemme for noget som helst samlelovforslag, som barnets lov indgår i, for jeg kan simpelt hen ikke se mig selv bakke op om den endnu. Det kan jeg forhåbentlig i barnets lov 2.0, når den kommer. Jeg tror, at vi skulle have ventet med at lave noget, der hed barnets lov, før 2.0 var klar.

Hvis ikke lovforslaget bliver delt op, kommer vi i Nye Borgerlige til at stemme nej ved tredjebehandlingen.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Man skal altid være varsom, når man snakker overvågning og overvågning af borgerne. Men derfor skal vi heller ikke være teknologiforskrækkede, og derfor skal vi også hele tiden kigge på, om det her er et arbejdsredskab, som kan hjælpe den enkelte pårørende og familien til at føle tryghed omkring, hvor de har deres familiemedlemmer henne. Så det er sådan en afvejning af de der ting.

Jeg er enig med SF, og jeg kommer til at støtte SF's ønske om at dele lovforslaget op. Jeg mener ikke, det giver mening; det er to vidt forskellige ting. Jeg er heller ikke stor fan af barnets lov.

Så har jeg det lidt sådan med alt det her med frikommuneforsøg, at hvor kunne det være befriende, hvis vi vendte bøtten rundt, så alle kommuner var frikommuner. Så var det ikke nødvendigt at lave frikommuneforsøg, for alle kommuner var frikommuner. Hvis der så var nogle kommuner derude, som havde problemer, altså nogle kommuner, som ikke magtede det her, og hvor servicen faldt fuldstændig fra hinanden, jamen så kunne vi have nogle kontrolfunktioner, og så kunne vi dér sætte nogle regler for kommunerne og sige: I har brug for noget vejledning, og I har brug for nogle strammere regler.

Så min opfordring skal være: Lad os nu vende hele bøtten om og så lade alle kommuner være frikommuner. Der, hvor der så er problemer, kan man sætte ind. Det er jo ikke, fordi vi ikke laver ny lovgivning herinde. Det har man en tendens til at gøre i stor stil, og der skal nok stå nogen på spring for at lave nogle nye rammer, nogle nye krav, nogle nye regler og nogle nye forbud, så snart der er noget, der ikke virker. Men lur mig, om man ikke, hvis man nu rystede posen rigtig godt og havde modet, kunne sige, at vi faktisk tror på, at alle kommuner godt kunne være frikommuner, og at de kommuner, der havde problemer, ville vi så sætte ind over for. Det synes jeg kunne være en smuk og en god tanke, altså at vende det om på den måde.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til social- og boligministeren.

Tak for det, og tak for den positive modtagelse af lovforslaget og for debatten om det i dag. Det bærer også lidt præg af, at det her primært er et lovforslag, som er af ret teknisk karakter, for det handler om at forlænge nogle forsøgshjemler, så vi dermed får tid til at tage en grundig drøftelse, også med parterne på handicapområdet, i forhold til nogle mere generelle ændringer. Så er der nogle tekniske ændringer på grund af småfejl, som er lavet i barnets lov, og dem vil vi gerne have ændret, sådan at de kan træde i kraft sammen med barnets lov den 1. januar 2024.

I dag har de kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk om bedre styring af udgifterne på det specialiserede område, mulighed for at gennemføre forsøg med brug af forskellige typer af velfærdsteknologi i arbejdet med omsorg for personer, som har betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Der er mulighed for forsøg med video-, audio- og bevægelsesovervågning, forsøg med søvnmonitoreringsteknologi og forsøg med særlige døråbnere. Hvis man skal oversætte de ting til almindeligt dansk – det synes jeg sådan set fru Mette Thiesen gjorde rigtig fint – er der jo tale om her, at hvis de her ting bliver brugt på den rigtige måde, er det en kæmpe lettelse.

Jeg mener, at man som borger lige skal prøve at forestille sig, at man skal have et andet og i øvrigt fremmed voksent menneske siddende i sit soveværelse for at overvåge en. Det kan man vælge med den ene hånd, eller også kan man med den anden hånd vælge, at der f.eks. er videoovervågning. Jeg ved godt, hvad jeg selv ville foretrække. Jeg ville utrolig gerne være fri for, at der sidder mennesker inde i mit soveværelse, særlig når det er fremmede mennesker, så jeg vil klart vælge det sidste. Så er der selvfølgelig nogen, der har det anderledes, og som ville vælge det første, fordi de føler sig mest tryg ved det. Og der er nogle borgere med handicap, hvor den måde, man netop på grund af ens handicap reagerer på, i forbindelse med at man vågner, kan være anderledes, og hvor der er behov for, at der sidder et menneske i lokalet. Det skal være en faglig vurdering, hvor man tager stilling til, om det er det ene eller det andet, der er det mest hensigtsmæssige, og så skal borgeren og borgerens pårørende selvfølgelig være med til at træffe valget om, hvad det er for en af de to muligheder, der er bedst. Der mener jeg jo, at det er lidt mærkværdigt, at vi har indrettet lovgivningen på den måde, at der ikke er et frit valg so to speak, altså at man som borger ikke kan sige tusind tak for tilbuddet om, at der sidder et menneske inde i mit soveværelse, men at det vil jeg gerne være fri for, og ja tak til videoovervågning.

Det er jo så noget af det, man har brugt frikommuneforsøget til at gøre, og som både medarbejderside, borgere og pårørende har været glade for, og derfor er det mit bud, at vi forlænger frikommuneforsøget og så får en generel drøftelse af det, man kalder magtanvendelsesregler. VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, offentliggjorde i marts 2023 en rapport om evaluering af forsøget, hvor enkelte kommuner har gjort brug af muligheden for at kunne lave forsøg med at anvende forskellige typer af velfærdsteknologi, og på baggrund af den rapport vurderer vi fra regeringens side, at indholdet af forsøgshjemlerne har et potentiale for at blive helt eller delvis udbredt til den generelle lovgivning på området. Dermed synes jeg jo sådan set, at de forsøg har givet os noget nyt og spændende at gå videre med.

I servicelovens regler om magtanvendelse over for voksne med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne er der en revisionsbestemmelse, som betyder, at jeg ifølge den revisionsbestemmelse skal fremsætte lovforslag i indeværende folketingsår. Og magtanvendelsesreglerne indeholder altså også regler om velfærdsteknologi og omhandler tilsvarende målgruppe som de forsøg, der har været i frikommuneforsøgsbestemmelserne.

I forhold til det, der ligger omkring barnets lov, vil jeg, som jeg indledte med at sige, sige, at der rettes fejl, bl.a. i reglerne om underretningspligt og i reglerne om hjælp og støtte til børn og unge. Normalt er det sådan, at når vi laver så store lovkomplekser, opstår der selvfølgelig fejl, og dem retter vi så til med lovforslag af den her karakter. De vil så kunne træde i kraft den 1. januar sammen med resten. Men altså, samlet set opfatter jeg det her lovforslag primært som indeholdende tekniske ændringer, og derfor er jeg selvfølgelig glad for opbakningen til det. Så tak for debatten.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg beklager, at jeg trykkede mig ind det forkerte sted; det er det der med rutinen, når man skifter plads hele tiden.

Jeg ved ikke, om det var en fortalelse, men jeg mener, at ministeren sagde, at man som borgerlig skulle sætte sig ind i, om der sad et menneske eller det var et kamera. Jeg mener, at det vel bare må være som borger; det håber jeg da, og det hører jeg nu, at ministeren siger ja til. Men jeg er næsten sikker på, at der blev sagt borgerlig, og der bliver jeg bare nødt til at sige, at vi borgerlige bestemt også har forstand på både omsorg og folks grænser. Så det vil jeg bare sige at vi såmænd har sat os ind i; det er der i hvert fald nogle borgerlige, der har, og jeg er næsten sikker på, at os, der sidder i den borgerlige fløj, alle sammen er enige om, at vi også indeholder både empati og omsorg. Så det er bare lige for at høre, om det var en fortalelse fra ministerens side.

Ministeren.

Nej, jeg tror nu altså, at jeg sagde borger. Det var i hvert fald det, jeg mente, altså at man som borger, som menneske, som person skal forestille sig, at man i sit soveværelse skal have et fremmed menneske siddende. Den borger eller det menneske kan så have den politiske observans, de har lyst til. I den her sammenhæng handlede det alene om, hvem man har lyst til at have siddende i ens soveværelse. Det tænker jeg er et relativt personligt spørgsmål, der ikke har så stor sammenhæng med ens politiske ideologi.

Hr. Kim Edberg Andersen frafalder. Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.