Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 40:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven. (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 05.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører står klar. Det er hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det lovforslag, som vi nu skal behandle, indeholder en række kontrolelementer på udlændingeområdet. Kontrolelementerne har samlet set til formål at styrke kontrollen med udlændinge i Danmark samt sikre, at udlændingemyndighederne og politiet har de rette værktøjer til deres arbejde. En vigtig del af udlændingemyndighedernes arbejde er at udføre kontrol med udlændinge, der indrejser i og ansøger om ophold i Danmark. Det kan f.eks. være kontrol med, om der gives korrekte oplysninger i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse, eller det kan være kontrol med identitetsfastlæggelse.

Det går jo grundlæggende ikke, at udlændingemyndighederne ikke har den rette adgang til de værktøjer, de skal bruge for at kunne oplyse sager om inddragelse og forlængelse og bortfald af opholdstilladelse. Med det her lovforslag sikres det, at udlændingemyndighederne får de rette forudsætninger for at kunne udøve kontrol. F.eks. vil lovforslaget give udlændingemyndighederne mulighed for at forpligte en udlænding til at meddele de oplysninger, der er nødvendige for en udlændings sag.

Det kan f.eks. ske ved personligt fremmøde eller ved at stille pas og rejselegitimation til rådighed. Dermed bliver informationen til myndighederne bedre. Der gives også adgang til at indhente oplysninger fra andre sager på asylområdet til brug i sagsbehandlingen. Det sikrer en styrket kontrol. Det skaber bedre forudsætninger for at træffe korrekte afgørelser, og det sikrer, at loven understøtter de aktuelle sagsbehandlingsbehov.

Med lovforslaget foreslås det også at afskaffe 10-årsgrænsen for inddragelse af opholdstilladelse meddelt på baggrund af asyl ved ferierejser til hjemlandet eller tidligere opholdsland. Et ophold i hjemlandet eller tidligere opholdsland sender et klart signal om, at udlændinge, der ikke længere risikerer forfølgelse i netop det land, jo netop ikke har behov for en opholdstilladelse i Danmark. Dermed understøtter lovforslaget princippet om, at et ophold som flygtning er midlertidigt og skal ophøre, når der ikke længere er behov for beskyttelse. Det mener vi i Socialdemokratiet er helt rimeligt.

Udover bedre kontrolforanstaltninger indeholder lovforslaget også en justering af Ukrainesærloven. I modsætning til udlændingelovens regler indeholder særloven ikke en mulighed for at fratage eller nedsætte kontante ydelser for udlændinge, der er indkvarteret efter særloven, og som f.eks. udviser voldelig eller truende adfærd. Og det er jo grundlæggende rimeligt, at der gælder de samme hensyn i forhold til at hindre misbrug af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt og motivere de pågældende til en acceptabel adfærd. Det skal gælde for alle udlændinge, uanset om man er indkvarteret gennem særloven eller gennem udlændingeloven. Det har et vigtigt ligebehandlingshensyn, og det sikrer en mere ensartet behandling af alle udlændinge, der er indkvarteret af Udlændingestyrelsen.

Lovforslaget præciserer også Ukrainesærlovens bopælskrav. Det var jo aldrig hensigten med bopælskravet, da vi lavede særloven, at vi skulle afskære ukrainere, der har opgivet deres bopæl som følge af krigen, fra at få opholdstilladelse i Danmark. Tværtimod var det jo et fælles ønske i Folketinget at beskytte de ukrainere, der var nødt til at flygte. Derfor er det også helt fornuftigt med en justering, så bestemmelserne afspejler hensigten med bopælskravet, nemlig at ukrainerne skal have haft bopæl i Ukraine på tidspunktet for invasionen af Ukraine. Det vil altså fremover tydeligt fremgå af reglerne, at en opgivelse af bopæl efter eller kort tid før den russiske invasion ikke skal afskære en ansøger fra at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark. Endelig indeholder lovforslaget opfølgning på EU-retsakter samt revision af reglerne om transportøransvar ved de indre Schengengrænser.

Det er en masse elementer, men de understøtter grundlæggende, at udlændingemyndighederne får bedre kontrolværktøjer, og de sikrer, at Ukrainesærloven tilpasses, så den fungerer efter det, der var den politiske hensigt. Det er et godt lovforslag, som jeg kan meddele Folketinget at Socialdemokratiet bakker op om. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren for et fint indlæg på vegne af Socialdemokratiet. Man åbner for det her transportøransvar, hvor man fra manges side jo har gået og ventet på, at det blev en mulighed. Man taler også om, at det kun er i visse situationer, at man vil bruge det. Men man kan sige, at det er utrolig vigtigt, at når der er nogen, der transporterer mennesker til Danmark, så har de også et ansvar for, hvad det er for nogle mennesker. Hvad er det for en baggrund, de pågældende kommer med? Er det turister, er det selvfølgelig fint, men er det nogle, der har nogle andre hensigter, så er det jo mildest talt ikke så fint. Og det er jo godt, at man så nu kan bruge det her redskab over for transportørerne i særlige situationer. Spørgsmålet er bare, om Socialdemokratiet er villige til at bruge det vedvarende, altså hele tiden. For der er vel en logik i, at den transportør har ansvaret for vedkommende, de sender til Danmark.

Ordføreren.

Jamen det deler jeg grundlæggende, og det er også derfor, det er fint, at det er en del af lovforslaget. Som jeg forstår EU-juraen, kan man jo ikke gøre det som en permanent ting, men man kan gøre det i særlige situationer. Jeg vil da være helt åben over for, at vi i udvalgsarbejdet udborer, hvad det er for nogen muligheder og rammer, vi har for at pålægge transportørerne det ansvar, som de naturligvis har.

Den anden korte bemærkning ønskes ikke, og så går vi videre til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg fik lige lyst til at spørge ordføreren om det EU-retlige aspekt i denne sag, og ordføreren er jo en lille smule inde på det. Jeg må indrømme, at jeg nok bare er hamrende træt af, at Danmark ikke i langt højere grad selv kan være med til at beslutte de her ting – vi har jo trods alt også et forbehold – men at vi hele tiden skal tage stilling og hensyn til EU-retten. Vil den socialdemokratiske ordfører give mig ret i, at det er træls, og hvad vil Socialdemokratiet i bekræftende fald gøre for at ændre det?

Ordføreren.

Det er jo ikke første gang, at vi her i salen, også i forbindelse med lovgivning på udlændingeområdet, har en diskussion om, hvad EU's legitime indblanding er, og hvad det er for nogle begrænsninger, vi nogle gange møder i EU-retten. Det kommer jo grundlæggende ned til, om man tror på, at Danmark er bedre eller værre stillet inden for eller uden for EU. Og jeg tror bare, at når man gør det regnebræt op, er der ingen tvivl om, at vi bestemt vinder både økonomisk, i forhold til bekæmpelse af migration og kriminalitet, grænseoverskridende klimaforandringer og alle mulige andre udfordringer, vi står med, ved at være en del af det europæiske fællesskab. Men derfor skal vi selvfølgelig gøre vores indflydelse gældende. Det er også godt, at vi har et forbehold, som gør, at vi kan gå længere på udlændingeområdet, end andre EU-lande kan.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Så lad mig skære det helt ud i pap. Er Danmark bedre eller værre tjent med, at have en socialdemokratisk svensk EU-kommissær, der er tidligere arbejdsminister i Sverige, og som er stolt over den svenske udlændingepolitik? Er Danmark og er vores udlændingepolitik bedre eller værre tjent med hende ved roret for indre anliggender i EU-systemet?

Ordføreren.

Jeg har noteret mig, at der er en vis bevægelse i Sverige på det her spørgsmål, og det er jo i høj grad i retning af den måde, vi nu igennem mange år har grebet udlændingeområdet an på i Danmark. Det tror jeg er klogt for Sverige, uden at vi skal stå her i det danske Folketing og blande os i det, men det er i hvert fald nogle toner, der lyder mere genkendelige, både fra det svenske socialdemokrati, men jo også fra den svenske regering. Og så kan jeg jo bare glæde hr. Peter Kofod med, at der snart kommer en ny Europa-Kommissionen efter europaparlamentsvalget, og det bliver jo spændende at se, hvilken kommissær der skal sidde på det her område.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jamen jeg synes ikke rigtig, vi fik et svar på, om de danske socialdemokrater er helt tosseglade for den kommissær, vi har på området, og som kommer fra et land, hvor de jo også er socialdemokrater, ikke? Og heldigvis havde vi så Dansk Folkeparti her i landet, for ellers bliver jeg bare nødt til at sige, at vi jo så kan spole tilbage og se, hvor ens talerne fra socialdemokraterne i Danmark og Sverige nærmest var, lige indtil Dansk Folkeparti fik råbt vagt i gevær. Men kan vi ikke lige få et hurtigt svar på det? For sådan en god socialdemokratisk ordfører må da have en holdning til, om den socialdemokratiske kommissær for udlændinge på EU-området gør et godt job.

Ordføreren.

Der er jo ting, vi har tilfælles i det svenske socialdemokrati og det danske socialdemokrati, og så er der bestemt også spørgsmål, som vi ser forskelligt på. Herunder har udlændingeområdet jo virkelig været et af de spørgsmål, hvor man må sige, at vi har haft hver vores både analyse og tilgang til det, og vi har jo i det danske socialdemokrati og i Danmark i det hele taget ført en langt hårdere udlændingepolitik, end man har i Sverige. Så det er jo klart, at den svenske kommissær, der så har sin baggrund i det svenske socialdemokrati, givetvis ser anderledes på det her spørgsmål, end vi gør. Og det er jo heller ikke ukendt for nogen, heller ikke for hr. Kim Edberg Andersen, håber jeg, at den danske regering også har været uenig med Kommissionen i deres tilgang i migrationsspørgsmålet i Europa.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Men det, der så er problemet, når man giver al magt til EU, er jo, at man kan være uenige og stå og stampe i gulvet, og at der så alligevel ikke sker noget, og så støtter man op om en socialdemokrat fra Sverige, som guderne skal vide – og her behøver formanden ikke engang skælde mig ud, for den fangede jeg med det samme – altså som man måske nok kan regne ud kommer fra en baggrund, som måske ikke ville være god at indføre i hele EU. Men jeg mangler i hvert fald stadig væk et svar, når ordføreren står og siger, at Socialdemokraterne har ført den her stramme udlændingepolitik. Jeg er jo gammel nok til at kunne huske helt tilbage til Helle Thorning-Schmidt, og jeg kan også godt huske socialdemokraterne i kommunalbestyrelserne rundtomkring, dengang Mette Frederiksen endelig – endelig – vågnede op og ville stramme lidt op. Så vil ordføreren ikke bare lige historiekorrigere sig selv og sige, hvor længe Socialdemokraterne overhovedet har været stramme i forhold til udlændingepolitikken?

Ordføreren.

Altså, man begynder jo godt nok at løbe tør for angrebspunkter hos Nye Borgerlige og andre, hvis man nu er nået dertil, at man angriber det danske socialdemokrati for, hvad en tidligere svensk regering bestående af det svenske socialdemokrati har udpeget af kommissærer til en kommission. Det hverken kan eller vil jeg tage ansvaret for, og der må du spørge nogle andre om, hvorfor den pågældende kommissær blev udpeget. Men det, jeg da bare kan sige til hr. Kim Edberg Andersen, er, at der aldrig har været bedre styr på udlændingeområdet, end der har været, siden Socialdemokratiet i 2019 kom i regering, at der aldrig har været færre asylansøgere, end der er nu, og at der aldrig er blevet sendt flere kriminelle udlændinge hjem, end der bliver i de her år, og det tror jeg vi alle sammen på vegne af Danmark skal være glade for.

Tak. Vi anvender ikke direkte tiltale.

Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jo, men så skal jeg bare minde Socialdemokratiets ordfører om, at den danske regering har udpeget fru Margrethe Vestager. Jeg ved ikke, hvor meget bedre det er, heller ikke på det her område, og sådan er det jo; er det ikke sådan, man siger? Men lad mig i virkeligheden lige komme tilbage til diskussionen. Jeg har også været sammen med den der svenske EU-kommissær, og jeg kan næsten mærke fornemmelsen endnu, altså hvordan mit blod frøs til is. Jeg kan næsten stadig væk fornemme det den dag i dag. For det var dog en helt forfærdelig holdning, og det synes jeg faktisk at det danske Socialdemokrati frasiger sig lidt.

Så er der også bare lige en sidste ting. Jeg har gentagne gange hørt Socialdemokratiet stå og rose og bryste sig af, at vi har et retsforbehold. Jeg spørger bare: Hvor var Socialdemokratiet under den afstemning? Og tusind tak til Dansk Folkeparti, fordi vi endnu en gang tog slagsmålet, og man har også gang på gang hørt, at vi måske nu kan lave et eller andet uden for EU. Det kan vi ikke, men det er det, udlændingeministeren har sagt, altså i Rwanda eller et eller andet. Og nu roser man sig også af, at vi har retsforbeholdet. Jo, tak, jeg kan godt huske det. Jeg kender historien.

Ordføreren.

Jeg havde forberedt mig på meget til debatten om det her vigtige lovforslag. Jeg havde dog ikke forberedt mig på, at vi skulle stå og diskutere en svensk EU-kommissær, men jeg vil bare sige, så det er tydeligt for alle: Jeg ser ikke ens på, hvordan EU skal håndtere migrationsudfordringerne, med den svensk udpegede kommissær på området. Det vil jeg da gerne slå helt fast. Det er jo også derfor, Danmark med socialdemokrater i spidsen forsøger at danne en alliance af europæiske lande, der gennemfører en anden migrationspolitik end den, som den pågældende kommissær gerne vil føre. Derfor bliver det jo også spændende, om vi med en ny kommission og en ny kommissær på det her område kan komme endnu længere.

I forhold til retsforbeholdet er det jo rigtigt, at vi anbefalede et ja til at afskaffe det, og der synes jeg, at der på mange af de områder, hvor retsforbeholdet gælder, var rigtig gode grunde til det, f.eks. politisamarbejdet m.v. Men lige præcis i det her spørgsmål må man jo sige at retsforbeholdet gør, at Danmark kan gå længere på udlændingeområdet, end vi ellers ville kunne, og det synes jeg egentlig isoleret set er en god ting.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jo, men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at blive ved med at forholde mig til, hvem der så kommer som kommissær. For det er jo noget, der sker, og der må ordføreren og vi alle sammen jo så bare sige, at der uanset retsforbeholdet, at der uanset hvad, er ufattelig mange ting, vi ikke kan, i forhold til den omklamring, der er, når det drejer sig om EU, og der mangler jeg bare en klar markering fra Socialdemokratiet af, at det simpelt hen skal høre op. Men det vi kommer givetvis tilbage til, for der er jo også et europaparlamentsvalg til næste sommer. Så jeg tror, vi får mange gode diskussioner, og det ser jeg frem til.

Ordføreren.

Ja, det bliver en spændende valgkamp, og jeg er helt sikker på, at det her spørgsmål også kommer til at fylde. For det er en af de vigtigste udfordringer, Europa står over for, altså at få styr på den illegale migration ind i Europa, og jeg synes jo faktisk også, at den danske regering forsøger at sætte det på dagsordenen i Europa, og at den også er lykkedes med det. Og der er jo også bevægelse i EU-systemet, og vi kommer gradvis længere og længere, og det er trods alt nok over mit lønniveau at have indflydelse på, hvem der ender på det her område i Kommissionen. Men jeg kan da på vegne af det danske Socialdemokrati bare sige, at vi kommer til at blive ved med at presse på for europæiske løsninger, der sikrer, at vi har bedre styr på migrationen, end vi har i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I Venstre mener vi, det er unødvendigt at diskutere hele det element, der handler om, hvorvidt det er vigtigt at forlænge særloven osv.. Den del af aftalen er vi, tror jeg, meget enige om herinde. Det, der er mere centralt i L 40, er for os, at vi har brug for en bedre kontrol med udlændingetilstrømningen til Danmark, og det er væsentligt, at vores myndigheder har de rette værktøjer til dette arbejde. Derfor ser vi meget positivt på det her forslag, fordi det styrker udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til at kontrollere udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Det foreslås bl.a., at der indføres klar lovhjemmel til, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet kan indhente oplysninger fra andre udlændingesager, hvis det er relevant for den sag, som de behandler.

Det er indlysende, at vores myndigheder skal kunne sagsbehandle på de mest oplyste grundlag, der overhovedet kan tilvejebringes, og det er det, som de nu får mulighed for med dette forslag. Herudover lægger lovforslaget op til, at udlændinge skal stille pas og rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af sager om inddragelse, forlængelse og bortfald . Det er alle sammen forslag, som vil gøre det mere smidigt og effektivisere sagsbehandlingsprocessen for vores myndigheder, og det vil således være til gavn for både medarbejdere og de pågældende borgere. Derfor støtter vi i Venstre lovforslaget og de kontrolelementer, der fremlægges i lovforslaget.

Jeg ser selvfølgelig også positivt på de elementer, som er nævnt i indledningen, og som ikke direkte omhandler kontrolværktøjerne. Jeg finder det også helt rimeligt, at man afskaffer 10-årsgrænsen for inddragelse af asyl ved ferierejser til ens hjemland eller tidligere opholdsland. Asylophold bør være midlertidigt. Hvis en flygtning selv finder det tilstrækkelig sikkert at rejse til sit hjemland, bør personen ikke kunne have ophold i Danmark som flygtning.

Det sidste element i forslaget, som jeg nævnte i begyndelsen, er selvfølgelig justeringen af særloven om fordrevne fra Ukraine. Jeg er rigtig glad for, at vi ændrer bopælskravet, så vi undgår, at ukrainere, der på grund af Ruslands invasion opgav deres bopæl, inden de rejste ud af landet, ikke kan få beskyttelse i Danmark.

I Venstre støtter vi altså lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Dette lovforslag indeholder flere elementer. Jeg vil dog primært fokusere på ophævelsen af 10-årsreglen for flygtninge, der har fået meddelt ophold efter flygtningekonventionerne. Det er en regel, der gør, at man i dag ikke kan ophæve en opholdstilladelse ved f.eks. rejser til hjemlandet, såfremt vedkommende har fået meddelt ophold første gang for mere end 10 år siden. Baggrunden for 10-årsreglen er, at man har opnået et vist tilhørsforhold til Danmark på 10 år eller mere. Det håber jeg også man har, for 10 år er lang tid. Derfor er det også problematisk, hvis man efter 10 år har behov for jævnligt, mange gange om året, at rejse tilbage til det land, man er flygtet fra, f.eks. Afghanistan, af forskellige årsager.

Derfor mener vi i Moderaterne heller ikke, at man skal beskyttes af at have været i Danmark i et bestemt antal år, men at man skal beskyttes på baggrund af ens reelle tilhørsforhold til Danmark, hvilket man heldigvis fortsat vil være gennem konventionerne. For denne lovændring betyder heldigvis ikke, at man blot kan inddrage opholdsgrundlaget for de mennesker, som har boet i Danmark, og som har haft opholdstilladelse i mere end 10 år, hvis de rejser hjem for at besøge deres syge mødre. Det betyder blot, at man har mulighed for at undersøge nærmere, hvorfor de rejser hjem, og hvor mange gange de gør det, med henblik på at vurdere deres reelle tilhørsforhold til Danmark, altså om det er stærkt nok, i forhold til om de skal bo her eller ej. Det skal også ses, i forhold til da de kom til landet første gang.

I Moderaterne støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det lød rigtig godt hele vejen igennem. Ordføreren er jo blevet en rigtig politiker, men hvis ikke man lige var opmærksom i forhold til detaljen, kunne man tænke, at det jo var meget godt sagt, lige indtil ordføreren så begyndte at sige: Vi er for, at man ikke skal have lov til at rejse hjem, hvis man på den måde bliver mere tilknyttet dertil, hvor man kom fra; man skal kun rejse hjem, hvis det er for at besøge ens syge mor.Så bliver jeg bare nødt til at fortælle ordføreren, at selv om jeg tager på ferierejse til Spanien, bliver jeg jo ikke spanioler på noget tidspunkt. Så ødelægger ordføreren jo argumentet, han havde tidligere, med, at man egentlig skulle kunne sendes hjem, hvis man tog på ferie flere gange om året.

Jeg forstår ikke moderatsk. Det gør jeg ikke. Så kan ordføreren ikke fortælle mig, hvad Moderaterne mener, for det var ikke klart for mig? Altså, skal man ud af landet, hvis man f.eks. rejser hjem på ferie, en, to eller tre gange om året? Eller skal vi bare til at sige til folk: Hvis det er under 11 gange om året, du rejser på ferie, så er du stadig væk mest tilknyttet til Danmark?

Ordføreren.

Altså, vi har de regler, vi har, på asylområdet i Danmark. Er man tildelt midlertidigt ophold, er det midlertidigt ophold. Det betyder, at hvis situationen i hjemlandet bliver bedre, skal man jo selvfølgelig hjem igen. Den regel er der jo stadig.

I forhold til det, spørgeren spørger direkte til, vil jeg sige: Jeg kan ikke stå her og sige, om det skal være 10, 11, 17 eller 9 gange. Det ved jeg ikke. Men det, som lovforslaget indeholder, er jo bl.a. de her to elementer. Som det første er der den her individuelle vurdering, og som det andet er der også noget i forhold til konventionerne. Så uanset om hr. Kim Edberg Andersen godt kunne tænke sig, at man smed folk ud af landet, efter de havde besøgt deres syge mor en enkelt gang, så er det bare ikke det, der er situationen her. Her betyder det bare, at man ophæver en 10-årsregel, og det synes jeg faktisk er helt fair, for jeg kan godt blive en smule provokeret af, at man kommer til Danmark og har fået tildelt ophold her og så efterfølgende kan rejse tilbage til sit hjemland mange gange.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det er nemt at skyde ind i debatten, at jeg er fra Nye Borgerlige, og at jeg bare står på at sige, at jeg bare vil smide folk hjem. Det vil jeg ikke. Jeg ville nok ikke have efterladt min mor, hvis jeg flygtede et sted fra på grund af krig; der ville jeg nok være mand nok til at tage hende med. Men det er jo, fordi det her bliver lagt ud, som om vi nu strammer op, og det gør vi jo så reelt ikke.

For det, Moderaterne siger, er: Vi smider det her ud i samfundet – vi siger, at det her er en opstramning, for det er også for skidt, hvis de tager hjem, og efter 10 år skal de også stadig væk kunne sendes hjem, men vi har faktisk ikke tænkt os at sende nogen hjem.

Så Moderaterne må jo et eller andet sted i den store gruppe, de har, have haft en snak om, hvad der skal til. Hvad skal der egentlig til, for at Moderaterne er klar til at smide folk ud, ifølge det her lovforslag?

Ordføreren.

Altså, vi bruger ikke udtrykket at smide folk ud. Vi er jo selvfølgelig med på, at hvis du begår kriminalitet i Danmark, skal du selvfølgelig ikke være her. Det er en anden del af det, men vi har ikke den retorik med at smide folk ud som sådan.

Det her lovforslag indeholder jo også de to elementer, som jeg lige har forklaret, i forhold til at det er en individuel vurdering, der sker, og ud over det er der en konvention, der også skal bremse det.

Tak. Så er det fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak skal du have. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens syn på det, der fremgår af flere høringssvar, og jeg tror også, det fremgår af lovforslaget, nemlig at den her ophævelse af 10-årsreglen reelt ikke rigtig kommer til at betyde noget, andet end at det vil skabe utryghed blandt de flygtninge, der måske f.eks. skal rejse tilbage til der, hvor de flygtede fra, for at besøge et sygt familiemedlem eller noget andet.

Hvordan forholder ordføreren sig til, at det reelt ikke kommer til at have nogen virkning, fordi de europæiske menneskerettigheder vil bremse, at man kan inddrage opholdstilladelsen?

Ordføreren.

Jamen jeg tror faktisk, det er konklusionen på det, jeg sagde før til hr. Kim Edberg Andersen. Det skal netop være muligt at kunne rejse hjem til sit hjemland, hvis man har en syg mor eller noget i den stil. Det er jo ikke det, der bremser det her. Altså, det er jo ikke det, der gør, at man ikke kan rejse ud af landet.

Det, der er med 10-årsreglen, er, at der vil komme noget, hvis vi så kan se, at vedkommende, der har været politisk forfulgt – og jeg taler af egen erfaring – så bliver ved med at rejse hjem til sit hjemland. Så er man efter min mening nok ikke politisk forfulgt, altså hvis man kan rejse tilbage til Iran, Afghanistan, eller hvor man nu ellers kommer fra, op til flere gange om året.

Men at rejse hjem til sin syge mor eller sine syge bedsteforældre, eller hvad der nu er, er helt fair – intet problem i det. Selvfølgelig skal man da det. Selvfølgelig skal man da det, og det står der heller ikke noget om i lovforslaget at man ikke må.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men kan ordføreren garantere, at det her ikke vil skabe en masse unødig utryghed blandt rigtig mange mennesker, som er flygtet fra lande? Vi ved også fra lovgivningen omkring midlertidighed, at det skaber en masse usikkerhed og frygt i rigtig mange flygtninge, altså bare det, at de ved, at muligheden er der.

Det kan godt være, at det ikke kommer til at ske, og at regeringen måske bare prøver at ramme de få, som så efter regeringens opfattelse snyder systemet, men det vil jo gå ud over andre. Kan ordføreren garantere, at det ikke kommer til at gå ud over en rigtig stor gruppe, der vil blive rigtig utrygge, ved at man laver den her lov?

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor stor den gruppe er, og jeg skal heller ikke kunne stå og garantere noget som helst heroppe fra talerstolen. Jeg kan godt forstå det, hvis det skaber utryghed hos nogle, men jeg tror faktisk, jeg ville være mere utryg, hvis lovforslaget ikke havde de to elementer i forhold til den individuelle vurdering og så menneskerettighedskonventionerne. Hvis de to elementer ikke indgik i det her, havde jeg nok haft en anden holdning til det, end jeg har i dag.

Tak til ordføreren. Der kom lige en sidste med en kort bemærkning. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

På den ene side kan jeg sagtens forstå standpunktet om, at det er lidt underligt at tage hjem til det land, man var forfulgt i, hvis man har fået asylstatus. Omvendt taler vi jo måske her om mennesker, der har boet her i mange år. Måske har de boet her i 20 år og har slået rødder, fået børn og arbejder, og deres børn er under uddannelse. Det kan være, at der er opstået den lykkelige situation, at der er blevet fred igen i det land, hvor de er flygtet fra, eller at de ikke længere er politisk forfulgte, fordi der er sket et regimeskifte. Vil de mennesker så aldrig kunne tage tilbage til det land på ferie eller i forbindelse med sygdom osv.? Vil man så ligesom fastholde, at fordi du engang flygtede og kom hertil som asylansøger – og nu har boet her i 20 år og virkeligheden har ændret sig – må du aldrig nogen sinde tage tilbage, heller ikke selv om der er opstået fred igen i dit land eller du ikke længere er forfulgt, heller ikke efter 20 år og med familie og integration og alt muligt i Danmark?

Ordføreren.

Nej. Jeg tænker først og fremmest, at hvis man har været i Danmark i mere end 20 år, er man ret godt integreret, og måske har man også opnået dansk statsborgerskab. Det ved jeg godt at ikke alle har, og det er heller ikke alle, der vælger dansk statsborgerskab. Men selvfølgelig skal det ikke være sådan – og det har jo også sagt et par gange nu – at man ikke kan rejse hjem til sit hjemland, hvis der nu opstår et eller andet. Selvfølgelig skal det ikke være sådan. Det siger lovforslaget også. Det har jeg også udtrykt op til flere gange. Det sagde jeg faktisk også i min tale. Den del af det er jeg sådan set ret obs på.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det er jeg bare rigtig glad for. For der er meget fokus på den her midlertidighed. Og sådan som jeg forstår ordføreren og Moderaternes position, mener man altså ikke, at folk, der har boet her i 20 år og har slået rødder og fået børn, skal blive ved med at være her med sådan en midlertidig horisont. Der har de faktisk ret til at føle sig som fuldgyldige medlemmer af samfundet og også have mulighed for at tage tilbage til et hjemland på ferie, fordi omstændighederne måske har forandret sig fundamentalt fra dengang, da de flygtede.

Ordføreren.

Ja, altså, for mig handler det jo sådan set ikke rigtig om, hvor mange år du har boet i Danmark. For mig handler det faktisk mere om det tilhørsforhold, du har til Danmark – hvordan du har taget Danmark til dig. Det er sådan set det, der er vigtigt for mig. Og så er det jo fuldstændig rigtigt. Det med at tage hjem til sit hjemland eller ej skal være fuldstændig på sin plads. Selvfølgelig skal man da have lov til det, uanset hvor lang tid man har været her.

Tak til ordføreren. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forslaget her er lidt en uskik af to årsager, synes jeg. Dels har vi en regering, som lovede et opgør med lovsjusk, men som nu må beklage manglende ekstern høring ved flere elementer af forslaget her, dels synes jeg, at det er sådan lidt en rodebutik; der er virkelig mange forskellige elementer. Jeg synes dog så, at flere af de elementer umiddelbart giver okay mening. Det gælder f.eks. den udvidede hjemmel til Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, for så vidt angår inddragelsen af information fra andre udlændingesager i forbindelse med behandlingen af asylsager. Det er en stor hovedpine for vores myndigheder at få et klart overblik over de her sagsforløb, og man må formode, at det arbejde kan lettes af nemmere adgang til at krydsreferere oplysningerne, så det synes jeg giver god mening. Det samme gælder muligheden for at udvide adgangen til at forpligte en flygtning til personligt fremmøde samt at stille sit pas eller andet id til rådighed ved behandlingen af sager om inddragelse, forlængelse og bortfald.

Hvad angår transportøransvaret, som også er en del af det forslag her, står verden et andet sted i dag, end den har stået tidligere. Altså, det voldsomme pres på EU's interne flygtningesystemer i perioder byder, som jeg ser det, ansvarlige politikere at revidere deres holdninger og bidrage til, at myndighederne kan håndtere det her pres, når det opstår, for det gør det jo. Givet situationen i 2015 og den begrundede risiko for, at lignende situationer kan opstå i fremtiden, er SF ikke entydigt imod idéen om at ophæve revisionsbestemmelsen. Jeg forstår godt branchens indsigelser, men jeg synes, at argumentet om den ekstraordinære situation, vi så i 2015 og formentlig kan se frem imod at stå i igen, er ret tungtvejende.

Så er der nogle punkter, som SF har nogle betænkeligheder ved, som jeg håber vi kan få opklaret under behandlingerne og i udvalget. Det første angår den her hjemmel til, at politiet kan overdrage udlændinge indrejst fra Tyskland eller nordiske lande til de respektive lande. Er der her er tale om, at man reelt gør en proces, der allerede sker i henhold til international lovgivning, mere enkel, eller er der tale om en udvidelse af beføjelserne, som bringer beslutninger, der ikke harmonerer med international lovgivning, tættere på at være realiteter? Jeg føler mig ikke helt overbevist om, hvordan det hænger sammen, og det håber jeg jeg får mulighed for at blive helt klar over i processen, og så skal SF nok tage stilling til den del.

Så er der 10-årsreglen i forbindelse med udrejse af Danmark til det land, man originalt fik asyl i. Jeg og SF er egentlig positivt indstillet over for lovgivningen, som den er. Asylgrundlag er jo noget, man har opnået, fordi man er på flugt fra sit hjemland, og som derved naturligt udfordres, hvis man opsøger hjemlandet igen. I SF mener vi, at det nuværende asylsystem er ekstremt usolidarisk, og at asyl skal tildeles dem, der har krav på det efter flygtningekonventionen. Jeg har dog som flere af parterne, som har givet høringssvar til det her lovforslag, nogle betænkeligheder. Altså, som Amnesty International har påpeget, vil det at inddrage opholdstilladelser for personer med opholdsperioder på 10 år eller derover meget ofte clinche med retten til privat- og familieliv, idet den pågældende må forventes at have opbygget en tættere tilknytning til Danmark end sit hjemland. Så mit spørgsmål er helt enkelt og helt konkret, hvad pointen med den her del af forslaget egentlig er. Det må jo forventes i praksis at gøre en absolut minimal forskel, idet langt hovedparten, hvis da ikke alle af de mennesker, der konkret vil blive omfattet af ophævelsen, alligevel vil have krav på ophold i Danmark.

Alt i alt er SF ikke sådan direkte afvisende over for alt i lovforslaget her, men vi er kritiske over for det, som jeg godt synes man kan betegne som lovsjusk, som vi synes lovforslaget udgør, og vi har nogle betænkeligheder ved flere elementer. Jeg ser frem til at bringe de overvejelser, jeg er kommet med her, videre i udvalgsarbejdet, så vi kan få nogle svar på de her ting. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Mange tak for ordet. Med det her lovforslag foreslår man jo en række ændringer af udlændingeloven, af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og så af hjemrejseloven. Vi har selvfølgelig kigget på det her forslag med stor interesse ligesom de andre ordførere. Og man kan sige, at hvis vi samlet set skulle sige et sted, hvor vi er enige med hr. Carl Valentin, som lige har været på talerstolen, så er det i hvert fald det med, at der er tale om, at det lidt er et sammensurium af en hel række forskellige lovforslag, man så blander sammen. Der kunne det være mere hensigtsmæssigt at køre de her lovforslag enkeltvis. Så lad det være en melding til ministeren om, at man måske burde gøre det. Jeg ved godt, at man så i de store regneark så kan sige, at nu fremsætter vi væsentlig færre lovforslag – måske kan der være en statsminister, der lige pludselig kommer til at sige det. Ja tak, men så blander man altså hele skidtet, undskyld udtrykket, sammen i et lovforslag, som egentlig burde indeholdes i tre lovforslag eller mere her i Folketinget i dag. Så samlet set er det lidt skidt i forhold til behandlingen af det. Men ikke desto mindre skal vi selvfølgelig tage stilling til det, der ligger på bordet herned, og det gør vi også.

Når vi ser på lovforslaget, er det faktisk sådan, at selv om vi kan være lidt kritiske over for det her sammensurium, så er der mange positive elementer i forslagene fra regeringen. Det vil jeg gerne lige fortælle lidt mere om, men jeg vil også sige, at der også er nogle punkter i forslagene, som der er brug for at kigge lidt mere på.

Grundlæggende er det vigtigt, at vi styrker – og det gør man jo med det her forslag – udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og arbejde i Danmark, og det er positivt. Hvis vi skal sige nogle mere kritiske ting, så er det klart, at når man ophæver reglen om, at flygtninge efter 10 års ophold i Danmark kan vende hjem på ferie eller kortere rejser i det hjemland, som de er flygtet fra, så skal der noget kontrol til. Det skal også håndhæves, altså i forhold til at man rent faktisk ophæver den regel. For det kan jo simpelt hen ikke passe, at man kan bo i Danmark med alt, hvad der hører til det af sociale ydelser og gode ordninger, fordi man har fået asylstatus, og så samtidig kan tilbringe sin sommerferie under fremmede himmelstrøg i ens oprindelige hjemland. Det hænger simpelt hen ikke sammen, og der må man bare sige, at hvis der skal være forståelse for vores udlændingelovgivning i Danmark, så kan borgerne ikke leve med, at man har den her udfordring med, at folk, der egentlig har fået asyl, alligevel tager tilbage og holder ferie i det land, som de oprindelig kom fra. Så der er noget at gøre mere ved der fra regeringens side.

Den anden hoveddel af forslaget handler om en revision af reglerne for befordringspligt og indførelse af det, man kalder transportøransvar. Det er fornuftig at gøre det inden for Schengengrænserne, som man taler om her. Lovforslaget giver myndighederne nødvendige redskaber til at håndtere en situation, hvor presset på Danmarks indre grænser bliver øget markant over kort tid. Det mener vi i Danmarksdemokraterne er rettidig omhu, når vi kan konstatere, at der ikke er styr på EU's ydre grænser. Det er en kendt sag, at det har EU ikke formået at gøre. Man har ikke formået at sikre dem, selv om man har forsøgt rigtig meget på det, og det betyder jo, at der er meget, meget høje asyltal og mange migranter, der kommer til Europa.

Det er ikke noget, vi direkte har mærket lige nu her i 2023 i Danmark, men det kan meget vel ændre sig, og derfor er det nødvendigt at handle fra regeringens side. I forslaget vil man så indføre den her befordringspligt og det her transportøransvar til beskyttelse af Danmarks indre grænser, men man vil kun tage det i brug, hvis det er strengt nødvendigt. Der kunne vi jo godt efterlyse – vi var også lidt inde på det tidligere i forbindelse med en af ordførernes indlæg – at man går så langt, man kan, allerede nu. Hvorfor er det kun til den tid, at man vil gøre det, altså når der er en særlig stor tilstrømning? Hvorfor kan man ikke gøre det allerede nu? Vi ønsker, at man på den baggrund får foretaget en nærmere undersøgelse af mulighederne for at udvide brugen af transportøransvaret og befordringspligten yderligere, så nogle af de tiltag kan blive brugt så meget som muligt. Det handler jo i høj grad om at sikre os bedre, end det er tilfældet i dag.

Så der er altså grundlæggende positive elementer i det her forslag. Der er også nogle tidsler, vi skal have kigget på, og allermest er det nødvendigt, at man har en god kontrol med grænserne, også de indre grænser mellem landene. Grænsekontrol er vigtigt, og der hilser vi det selvfølgelig velkommen, hvis regeringen også på det punkt vil ændre opfattelse og indføre en skærpet grænsekontrol i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Lovforslaget her indeholder en lang række ændringer, og det havde, som både hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne og hr. Carl Valentin fra SF også har bemærket, måske været en fordel at opdele lovforslaget i mere entydige dele.

Nå, men lovforslaget indeholder altså en række ændringer, som skal styrke myndighedernes kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Nogle af ændringerne er en konsekvens af ændrede EU-regler og domme fra EU-domstolen. Andre handler bl.a. om at indføre en klar hjemmel til, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet kan indhente oplysninger fra andre udlændingesager. Det handler så også om ophævelse af 10-årsreglen for inddragelse af en udlændings opholdstilladelse meddelt på baggrund af asyl, hvis udlændingen rejser på ferie eller anden eller andet korterevarende ophold i sit hjemland eller tidligere opholdsland. Justeringen af Ukrainesærlovens bopælskrav er også med, hvorefter det er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse, at ansøgeren på tidspunktet for sin udrejse havde bopæl i Ukraine. Liberal Alliance støtter forlaget, og jeg skal ligeledes hilse fra Konservatives ordfører og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det beklager jeg, formand. Der plejer at være en konservativ ordfører før mig. Vi står jo her med et lovforslag, som omhandler vidt forskellige ting. Det med den her slags bunkelovforslag synes jeg generelt er en uskik, og det er jo ikke første gang, vi ser den slags bunkelovforslag. Og det er jo heller ikke sådan, at hver gang vi bliver præsenteret for et bunkelovforslag, sidder hele Folketinget bare og siger: Ja tak, hvor er det dejligt med et bunkelovforslag.

Grunden til, at det er problematisk, er jo, at de kan indeholde ændringer, som et parti er for, og andre, som det samme parti er imod. Dermed kan man som folketingsmedlem blive tvunget til at stemme imod et lovforslag og dermed forhindre lovændringer, som man faktisk går ind for. Jeg skal lave nogle enkelte nedslag i dét her lovforslag.

Lovforslaget vil ophæve den gældende 10-årsregel ved flygtninges rejser til det land, de oprindelig kommer fra. Påstanden om, at flygtninge i stor stil rejser på badeferie til de lande, de er flygtet fra, bruges af tilhængerne af en stram asylpolitik til at italesætte flygtninge som bekvemmelighedsflygtninge.

Det er svært at få asyl i Danmark, og jeg kan uden at overdrive sige, at de mennesker, som slipper igennem asylsystemets nåleøje, har fået deres sag prøvet meget nidkært; Danmark giver ikke asyl til flere, end vi er konventionsmæssigt forpligtet til. Det er altså efter Enhedslistens mening ingen grund til at have regler om inddragelse af opholdstilladelsen, hvis en flygtning vælger at tage på et kortere ophold i oprindelseslandet.

Det her lovforslag lægger så op til, at flygtningen selv efter 10 år i Danmark skal kunne fratages opholdstilladelsen på grund af en kort rejse til fødelandet. Det er uproportionalt, og som bl.a. Amnesty og Dansk Flygtningehjælp påpeger i deres høringssvar, vil det føre til et stort administrativt arbejde, der vil være spildt, fordi myndighederne i mange tilfælde vil nå frem til, at inddragelsen vil være i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8. Enhedslisten kan ikke støtte den del af det her lovforslag.

I forhold til lovforslagets element om oplysning af sager efter udlændingeloven har UNHCR og Dansk Flygtningehjælp nogle betænkeligheder med hensyn til asylsøgeres retssikkerhed. Det er betænkeligheder, som Enhedslisten er enig i, og vi opfordrer regeringen til at lytte til den ekspertise, som eksisterer i UNHCR og i Dansk Flygtningehjælp.

Så vil regeringen også forlænge reglerne om transportøransvar ved de indre Schengengrænser. Reglerne blev indført, da der kom mange flygtninge i 2015. Nu kommer der få flygtninge ved de danske grænser, og vi ser ikke nogen grund til at videreføre reglerne og finder det i lighed med DI Transport og andre organisationer fra det erhvervsliv, som regeringen ellers plejer at lytte til, problematisk, at virksomheder skal udføre opgaver med grænsekontrol, som jo er en myndighedsopgave.

Lovforslaget indeholder en ændring om bopælskravet efter ukrainerloven. Den ændring ville Enhedslisten gerne støtte, hvis den var fremsat som selvstændigt lovforslag, men nu har man så pakket det ind i det her lovforslag, som er en blanding af alle mulige forskellige ting, og det er svært for os at stemme for.

Derfor vil jeg meget gerne bede om, at ministeren deler lovforslaget op, sådan at hvis man støtter den ændring, som ligger i forhold til ukrainerloven, som Enhedslisten jo også selv har støttet skal forlænges – altså den særlov, der er for ukrainerne – kan Enhedslisten og andre partier stemme for den del, men stemme imod det andet. Det er i hvert fald, hvis ikke ministeren gør det af sig selv, et ændringsforslag, vi vil stille til det her lovforslag.

Sådan som lovforslaget ser ud lige nu, kan vi ikke støtte det, og det er jeg selvfølgelig rigtig ærgerlig over, fordi jeg jo sådan set synes, at den del, der handler om ukrainerloven, er virkelig, virkelig fornuftig.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Altså, jeg plejer også at brokke mig over de her bunkeforslag. Omvendt tror jeg også, jeg havde været lidt træt, hvis jeg havde set frem til en dag i salen, hvor jeg havde måske ti lovforslag i stedet for fire. Men vi plejer jo at være så venlige ved hinanden at dele forslag op, og det tænker jeg måske også, at vi kan gøre i den her forbindelse. For vi stiller os på samme måde som Enhedslisten, altså at der er nogle af forslagene, som vi er positive overfor, og som vi meget gerne stemmer for, og der er også nogle, vi har det vanskeligt med og meget gerne vil stemme imod. Og det vil jeg så tillade mig at gennemgå.

Den vigtigste regel for os at se i det her lovkompleks er 10-årsreglen, som vi er kede af at man lægger op til at fjerne. Vi er især kede af, at man lægger op til at fjerne den for mennesker med permanent ophold, altså tidsubegrænset ophold. Hele idéen med at have tidsubegrænset ophold er jo, at man så at sige ikke længere er her på grund af sin asylsag, men man er her, fordi man har integreret sig, man har arbejde, og man har levet op til en masse forskellige krav, og det er jo samfundets signal om, at nu er du her ikke længere for at blive beskyttet; nu er du her, fordi du bidrager og er en del af samfundet. Derfor synes vi ikke, at reglen omkring ferierejser skal gælde for folk, der er her på tidsubegrænset ophold.

Noget andet i forhold til midlertidigt ophold er vi også kritiske over for, men der er dog en forskel på, om man lader det her krav gælde for folk, som faktisk har ændret deres asylstatus til at være her, fordi de har optjent ret på grund af integration m.v., og så dem, som stadig væk er her på et asylretligt grundlag. Der er en fundamental forskel på det. Jeg tror ikke på, at der er rum til forhandling, men det er klart, at hvis vi havde været i et forhandlingsrum og man kunne søge kompromiser, så havde vi foreslået, at man kunne afgrænse det her til kun at gælde dem på midlertidigt ophold og ikke dem, som er på permanent ophold.

Når det så er sagt, er det jo også blevet sagt af andre heroppe på talerstolen, at det her vil gælde for meget få, fordi dem, der har været her lang tid, og også dem, der er på permanent ophold, jo i høj grad vil have menneskerettighederne på deres side, hvis de rejser ud, og vil derfor ikke få frataget deres opholdstilladelse i praksis. Men det skaber en usikkerhed, og vi mener også, at det skaber tvivl om, hvad permanent ophold, tidsubegrænset opholdstilladelse egentlig er. For os handler det om, at så er du her ikke længere på asylretligt grundlag; du er her, fordi du er en del af vores samfund. Det har vi kvitteret for, og derfor er du også i din gode ret til at rejse tilbage til dit tidligere hjemland, hvis der i øvrigt er blevet fred i mellemtiden. Og det sker jo lykkeligvis nogle gange efter mange år. Ofte tager det flere år, end vi tror. Jeg tror, man plejer at sige minimum 20 år. Men det sker jo immer væk, at der sker regimeskifte, eller at der opstår fred i lande, hvor der har været krig og der har været grunde til at flygte, og de ikke længere er der. Og det synes vi, man selvfølgelig skal tilpasse sig, og især over for dem, som er her, fordi de har integreret sig og de er blevet en del af vores samfund.

Vi har nogle betænkeligheder i forhold til den del, der handler om at udveksle oplysninger, og det er jo, fordi vi generelt synes, man skal være påpasselig med private oplysninger, og der er sådan en tendens i dansk politik til, at vi er meget påpasselige med at udveksle oplysninger om danskere, fordi der er nogle hensyn til privatliv, som jeg tror vi er mange der går op i. Men når det handler om udlændinge, plejer vi ikke at være helt så forsigtige og have helt så stor respekt for privatliv. Det mener vi man bør have, og vi noterer os også, at der er flere af høringssvarene, der udtrykker frygt for, at man så vil bruge det, hvad kan man sige, imod dem, der har en udlændingesag, hvorimod man ikke bruger det til fordel for de her mennesker. Så det er vi betænkelige ved, men vi vil selvfølgelig gerne have udboret det i forbindelse med den videre behandling.

Vi er også skeptiske i forhold til den del, der handler om transportøransvar, af de samme grunde, som andre har nævnt, altså kan man lægge den opgave hos privatpersoner i stedet for myndigheder? Men endelig er vi positive over for de to ting, der bliver lagt op til i forhold til ukrainerne, både det her med at nedsætte ydelser, hvis der er voldelig opførsel m.v., men også det her omkring bopælskravet, som jo ikke gælder for mange, men som har vist sig at være et problem. Og for os er det også vigtigt at understrege, at vi selvfølgelig også synes, at det er vigtigt at beskytte de ukrainere, der måtte have været her i forvejen og på den måde ikke havde en bopæl, de kunne opgive i Ukraine, da krigen brød ud.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt fortsætte i det spor, som nogle ordførere har været inde på, nemlig at det er en uskik, når man bunker forslag sammen. Der synes jeg egentlig bare, at hvis Folketingets formand sidder og hører den her debat, skal han rette en henvendelse til regeringen om, at det skal man ikke gøre længere. Jeg ved godt, vi har en flertalsregering, der selv kan bestemme, men regeringen skal jo også huske på, at hver gang folketingspolitikere udtaler sig, er det sådan set dem, der har folkets mandat, mere end en minister har. Det vil jeg bare gøre opmærksom på alle de gange, jeg kan komme til det. Så det er en klar henstilling om, at det ikke breder sig alt for meget. Jeg synes faktisk, vi har oplevet det alt for meget – og nu også med det her forslag.

Derudover skal jeg sige, hvad der også har været fremført, at L 40 jo indeholder et par stramninger af udlændingeloven, hvilket altid er et skridt i den rigtige retning. Lovforslaget har samlet set til formål at styrke kontrollen med udlændinge i Danmark og sikre, at udlændingemyndighederne og politiet har de rette værktøjer. Det er bl.a. noget med en ændring af ukrainerloven, herunder fratagelse af kontante ydelser i forhold til udlændinge, der ikke opfører sig ordentligt. Det er en revision af transportøransvaret i forhold til Schengens indre grænser, overgivelse af tredjeverdensborgere indrejst fra Tyskland eller vores nordiske nabolande og så bare lige sådan en stramning med hensyn til opholdstilladelsen for flygtninge, der tager på ferie i hjemlandet.

Så der er masser at arbejde videre med, og bare det, jeg har listet op her, siger jo – hvad jeg indledte min tale med – at det altså er skidt, at man for meget i for mange forslag bunker forslag sammen. Jeg vil faktisk hellere stå her og have en længere dag og være sikker på, at de enkelte forslag, vi behandler, får en ordentlig behandling, end behandle forslagene bunket sammen. Så det er også en klar opfordring fra min side til, at man gør noget ved det. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. I Alternativet stiller vi os kritiske over for, at regeringen overvejende har fokus på midlertidighed i udlændingepolitikken. Det er også derfor, vi primært er negativt indstillet over for det her lovforslag. Især ophævelsen af 10-årsreglen ved rejser foretaget af flygtninge finder vi meget problematisk. Ikke nok med at regeringen foreslår at inddrage opholdstilladelser for personer med opholdsperioder på 10 år eller derover, så øges usikkerheden og utrygheden for herboende flygtninge også, bare fordi de f.eks. skal besøge et sygt eller døende familiemedlem i deres hjemland. Og så vil det også ofte være i strid med EMRK's artikel 8, og det kan Alternativet selvfølgelig ikke støtte op om.

Dog ser vi også nogle positive tiltag i lovforslaget i forhold til ændringerne i Ukrainesærloven. Og i Alternativet finder vi det, som flere ordførere har fremhævet, problematisk, nemlig at regeringen samler så vidt forskellige forslag i samme lovforslag. Derfor foreslår Alternativet, at § 5 vedrørende Ukrainesærloven skilles fra resten af lovforslaget, som Enhedslisten og Radikale Venstre også har foreslået. Vi vil selvfølgelig også støtte op om et ændringsforslag om det, hvis Enhedslisten ender med at stille det.

I Alternativet mener vi derudover, at når der nu alligevel laves en ændring af Ukrainesærloven, bør der også fremsættes et lovforslag om, at den tid, ukrainere har boet i Danmark med opholdstilladelse under særloven, bør inkluderes i regnskabet for opnåelse af permanent opholdstilladelse. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo, hr.

Tak for det, fru formand. Hold da op, hvor kan man lige sådan smide tingene sammen på en måde, og så slipper man lidt hurtigere af sted sådan som regering, og så står alle ordførerne herinde og har ganske få minutter til at fortælle, hvad de synes om det hele, og egentlig endnu færre minutter til at spørge ind til de forskellige dele. Og det er ikke kun vedrørende den minister. Nu er jeg jo heldigvis ordfører for det hele, så det prøvede jeg også hele formiddagen på andre områder, hvor man også havde bunkeforslag efter bunkeforslag. Det er en uskik, og det må jeg helt officielt bede formanden i formandsstolen om at få talt med regeringen om. Det er en uskik.

Man kan sige, at som udgangspunkt kan Nye Borgerlige jo sagtens stille sig herop og sige, at det er godt, at der er en stramning – det kommer ikke bag på nogen – men der er jo noget i det her, som er sådan ren skueproces. Og nu hørte vi også Socialdemokratiets ordfører stå og fortælle, hvor dygtige Socialdemokraterne stort set altid har været til at lave stramninger, men noget af den stramning, der er her i dag, giver så faktisk ingen mening. Der giver jeg De Radikales ordfører ret med hensyn til den her 10-årsregel. Det er så af en anden grund, jeg er uenig i den, kan man sige, men det, der er i det, og som er hele realiteten i det, kommer ikke til at betyde noget som helst, fordi de her konventionsglade regeringspartier alle sammen godt ved, at hvis der er en, der har været her i 10 år, kommer det jo ikke til at betyde noget som helst, at han rejser hjem til sin syge mor eller tager på ferierejse 6-8 gange om året eller tager 6 måneder hjem i vinterperioden. Det er jo ligegyldigt, for de er rigtig gode til nede i EU-Domstolen at sige, at bare du har besøgt den lokale McDonald's to gange, har du stærkere tilknytning til Danmark, end du har til hjemlandet. Så der skal jo nærmest ingenting til. Så chancen for, at vi så efter 10 år ikke får smidt den tilbage i hovedet, er jo nærmest lig nul, og så er det jo noget pjatværk at gøre. Men derfor går jeg selvfølgelig ind for intentionen i det, hvis man rent faktisk på et eller andet tidspunkt bliver så træt af konventionerne, at man har tænkt sig at sige: Ja, vi bestemmer stadig væk mest i Danmark, så vi mener faktisk, at hvis du rejser hjem på badeferie 6-8 gange om året og ikke forsørger dig selv i øvrigt – selv om du så har været her i 10, 15 eller 20 år – så skal du ikke være her længere. Det er vi jo til forskel for Moderaterne ikke bange for at have en holdning til. Vi har ikke problemer med, at folk er her og forsørger sig selv og sådan noget, men vi er heller ikke bange for at sige, hvad der skal til, for at vi egentlig ikke har lyst til, at de er her mere.

Jeg kunne også godt høre, at vi var ude at snakke i sådan retoriske spidsfindigheder med Moderaterne om, at man ikke snakkede om at smide folk ud. Nej, det er rigtigt, men det kommer an på, hvordan det ses. Jeg er helt sikker på, at hvis man sender folk hjem, som Moderaterne gør, modtager sådan en besked, så føler folk sig smidt ud. Så er det vist færdigdiskuteret i forhold til retorikken.

Når vi kommer til at støtte forslaget, er det dybest set, fordi vi går ind for det, for vi ved, at der er nogle problemstillinger. Vi kommer faktisk også til at gå ind for transportøransvaret, for vi har ingen tiltro til, at det bliver tjekket, hvis vi fjerner det fra de private virksomheder, som det faktisk er en byrde for – og det er vi jo normalvis ikke tilhængere af. Jeg bliver bare nødt til at sige, at med min historik i politik er jeg helt sikker på, at hvis vi fjerner det fra de private, bliver det i hvert fald slet ikke tjekket. Det er nok min bekymring. Og så er det jo det værste af to onder, at de private må løfte opgaven, men vi går jo ind for decentralisering og liberalisering af mange ting, så vi kunne også liberalisere den ydre adgangskontrol til det indre marked i EU. Hvis vi privatiserede det, kunne det være, vi fik et system, der virkede. Det er bare en strøtanke, som udlændingeministeren så kan tage med videre.

I Nye Borgerlige kommer vi til at støtte forslaget, men vi er meget, meget kritiske over for, at regeringen hele dagen i dag og også de andre dage, vi har været her, bliver ved med at bunke ting sammen, som faktisk ikke hører sammen, i de samme lovforslag. Det synes vi er stærkt kritisabelt. Og jeg håber virkelig, at regeringen vil dele dem op, og jeg jo en af dem, der kommer til et sidde her allerlængst, og jeg skal nok blive her, hvis I deler dem op. Men jeg vil gerne som udgangspunkt have lov til både at kunne stille spørgsmål og forklare min mening om de enkelte dele i et lovforslag i stedet for sådan noget i japperi. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo til ministeren.

Tak for det, formand. Tak for modtagelsen af lovforslaget og for debatten. Det er jo en tilbagevendende diskussion om opdeling eller ikke opdeling. Jeg synes, det er rimeligt nok at sammenklumpe nogle lovforslag, som er meget små, eller som har mindre betydning, og som kan have en mindre, kan man sige, principiel karakter – det kan være en implementering af noget, som er vedtaget i EU, eller noget andet.

Jeg noterer mig også her, at selv om vi har bunket en række lovforslag, var det alligevel ikke er alle partier, der fandt anledning til at komme i dag. Nu skal jeg jo ikke pege på nogle bestemte, og jeg har også stor respekt for det arbejdspres, der er. Men om der havde der været flere til behandlingen af det sidste af de fire lovforslag, hvis vi havde opdelt dem, kan jeg godt være i tvivl om, hvilket jeg også gav udtryk for, sidste gang vi havde diskussionen om, hvorvidt man kunne dele lovforslag op eller man ikke skulle dele dem op.

Men jeg synes, at vi skal gå til udvalgsarbejdet med et åbent sind og se, om det kan lade sig gøre at få lavet en god ordning, som i hvert fald gør ordførerne mere tilfredse, end de er nu. Generelt er jeg i hvert fald glad for at kunne konstatere, at der er opbakning til lovforslaget, der vedrører kontrol med udlændinges indrejse og ophold i Danmark, og jeg prøver nu at gennemgå lovforslagets enkelte elementer.

Først er det i forhold til oplysningspligt i sager om opholdstilladelse efter udlændingeloven afgørende, at udlændingemyndighederne kan oplyse en sag tilstrækkeligt og kontrollere, at dem, der har krav på opholdstilladelse, faktisk også får det, og at dem, der ikke har rent mel i posen, får afslag på ophold her i landet. I dag gælder det allerede, at udlændinge i ansøgningssager på begæring fra udlændingemyndighederne skal bidrage til oplysning af en sag, dels ved at give personligt møde, dels ved at stille pas eller anden rejselegitimation til rådighed. Med lovforslaget foreslås det, at det ikke alene skal gælde ved behandling af ansøgninger, men også ved behandling af sager om forlængelse, inddragelse og bortfald, og der synes vi, det er rimeligt, at udlændinge også i de sager skal møde op til en samtale hos myndighederne, hvis det vurderes relevant for sagen.

Nu går jeg videre til det, der handler om ophævelse af 10-årsreglen ved ferierejser foretaget af flygtninge, som er en regel i udlændingeloven, der ikke giver mening i dag. Flygtninge må i dag efter 10 års ophold i Danmark rejse på ferie i det hjemland, som de ellers har beskyttelse fra, uden risiko for at få opholdstilladelsen inddraget. Jeg mener ikke, at en flygtning, der har asyl i Danmark, bør kunne rejse hjem på ferie i det hjemland, som vedkommende er flygtet fra for at få asyl, heller ikke efter 10 år, og den del af lovforslaget fremsættes derfor også af mere principielle årsager.

Så er der et af de længste ord, jeg kender til, som er interoperabilitetsforordningerne. Det er selvfølgelig noget, der kommer fra Bruxelles, og det er noget, som jeg vil fremhæve som noget, der også har betydning for kontrollen med udlændinges indrejse og ophold i Danmark, og der er nødvendige ændringer til gennemførelse af de to sådan ret tekniske såkaldte interoperabilitetsforordninger i dansk ret. Danmark har allerede meddelt Rådet og Europa-Kommissionen, at Danmark har gennemført forordningerne, og den praktiske implementering i Danmark og i resten af EU er godt i gang. Med lovforslaget fastslås det efter udlændingeloven, at forordningerne gælder i Danmark.

Så gælder det transportøransvar ved de indre Schengengrænser. Det er en obligatorisk revision af udlændingelovens regler om transportøransvar ved de indre Schengengrænser, og reglerne blev revideret i 2018, og nu foreslås det bl.a. at permanentgøre reglerne. Derudover foreslås det at indføre en trappestigeordning for befordringspligten, som vil kunne indføres på et tidligere tidspunkt end i dag .

Så er der bopælskrav efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og det er det sidste element, som falder uden for det overordnede tema om kontrol med udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Lovforslaget indeholder en justering af Ukrainesærlovens bopælskrav, som det har været vigtigt at få ændret hurtigst muligt, og derfor er denne lille ændring med i dette lovforslag. Jeg vil gerne understrege, at forslaget ikke ændrer betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter særloven. Derimod har det vist sig nødvendigt at ændre bestemmelsen, så den i videre omfang afspejler, hvad der oprindelig har været tilsigtet med bopælskravet, nemlig at ansøgere kan anses for at have haft bopæl i Ukraine på tidspunktet for Ruslands invasion eller umiddelbart forud for dette.

Så kom vi igennem det. Jeg glæder mig til debatten her i Folketinget, og det er min forventning, at vi med de her mindre ændringer på en række områder inden for udlændingeområdet kommer til at stå stærkere med vores myndigheders kamp for at sikre, at der er kontrol med udlændingepolitikken. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg skal bare høre, om ministeren også synes, at det er principielt forkert, hvis en person, der er kommet hertil, har fået asyl, har boet her i 20, 30 år, har opnået permanent ophold, har børn i landet, og der så i mellemtiden er opstået fred eller der er sket et regimeskifte i det land, vedkommende flygtede fra, så tager tilbage på ferie eller kortvarigt besøg til sit hjemland, hvor der sidenhen er sket meget store forandringer.

Ministeren.

Ja, jeg mener principielt, at den forpligtelse, vi har i flygtningekonventionen, er at give folk beskyttelse, enten som enkeltpersoner eller som gruppe, i en situation, hvor de ikke kan være i deres hjemlande. Det er jo derfor, vi giver det, altså ved at sige, at er der eksempelvis krig i nogle dele af Syrien, har man selvfølgelig mulighed for at søge asyl i Danmark, men at man, når der ikke længere er krig, som udgangspunkt skal vende hjem. Det er regeringens holdning, ligesom det var den tidligere regerings holdning.

Spørgeren.

Det kan jeg godt forstå er regeringens holdning, når man er her på midlertidigt ophold, men hele grundlaget for at have tidsubegrænset ophold er jo, at man sender det signal til nogen, at du nu godt må være her, ikke på grund af det, der sker i dit hjemland, men på grund af at du har integreret dig og har boet her længe og du i øvrigt har opfyldt alle mulige krav. Så jeg skal bare høre, om den der midlertidighed ifølge ministeren også gælder for folk, som har fået tidsubegrænset ophold. Skal de stadig væk opleve deres ophold i Danmark som midlertidigt?

Ministeren.

Jeg vil egentlig gerne følge op på den her del af det. Som udgangspunkt er det vores holdning, at hvis man kommer som flygtning, skal man selvfølgelig vende hjem til det land, man kommer fra. Men det er selvfølgelig klart, at det handler om, hvad for et opholdsgrundlag man har, altså om man har et asylopholdsgrundlag eller man har et andet opholdsgrundlag. Men jeg vil gerne vende tilbage til fru Zenia Stampe i forhold til den sag.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.