Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 30:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Bedre mulighed for udsat skolestart).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Astrid Krag fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Der er et eller andet med højdeforskellen på den socialdemokratiske minister og den socialdemokratiske ordfører, som ikke er helt aligned, hedder det vel på moderne dansk. Men tak for ordet, og godt, vi har en talerstol, der trods alt kan bevæges ret enkelt.

Det er rigtig vigtigt, at alle børn kommer godt fra start, når de begynder i skole. Og en del af det handler selvfølgelig om, at det enkelte barn er klar, har en social modenhed, har en evne til at kunne udsætte egne behov og har en grad af selvhjulpenhed, der stemmer overens med det at starte i skole; man kan sidde ned og høre efter eller er i hvert fald i stand til at lære det. Og lige så dejlige, som børn er, lige så meget er de jo også forskellige små mennesker, som udvikler sig i forskellig hastighed på forskellige måder, og det kan også betyde, at der er nogle børn, der ikke er helt klar til lige at starte i skole, når undervisningspligten indtræder.

Det lovforslag, som vi førstebehandler nu her, handler om at give bedre mulighed for, at børn, der har behov for det, kan udsætte skolestarten med et år. For nogle børn er det ekstra år i børnehaven præcis den forskel, der skal til, for at de bliver klar til skolen. Det betyder meget for børn, at de er klar, at de har de ressourcer og den modenhed, der skal til for at komme godt fra start. For hvis man ikke er der, og hvis man løber panden mod muren i skolens krav og det fællesskab i klassen, man skal kunne være en del af, kan det ikke bare være en stor omvæltning for det enkelte barn; så kan det være et unødvendigt nederlag og noget, der er trælst, både for klassen og for barnet. Derfor er der afsat penge til bedre mulighed for udsat skolestart på finansloven, og nu er der også et lovforslag, der udmønter det og gør, at de penge kan komme ud at virke til gavn for de børn, det drejer sig om.

Ud over den meget konkrete opgave, som lovforslaget her sikrer, nemlig at pengene kan komme ud at virke, sigter lovforslaget her også mod at skabe et mere ensartet grundlag for afgørelse om skoleudsættelse. Det er væsentligt, at både forældrenes og dagtilbuddets viden om kendskabet til barnet står centralt i den vurdering, ligesom det også kan indgå, hvilke rammer og ressourcer skolen kan understøtte barnet med. Op på den måde får vi slået fast, at en eventuel udsættelse skal ske på baggrund af en konkret individuel vurdering af barnet. Det er altså ikke noget, man bare trækker i en automat. Er der tvivl, slår lovforslaget også fast, at lederen af dagtilbuddet så skal være ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en pædagogisk vurdering, og det mener vi sådan set er helt fornuftigt.

Vi håber, at lovforslaget her kan være med til at give flere børn en god og tryg skolestart med virkning allerede fra skoleåret 2024/25, og vi stemmer for lovforslaget, ser frem til udvalgsbehandlingen og ved også, at der er mange andre, der glæder sig meget over vedtagelsen her i dag.

Vi takker ordføreren for talen. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Første skoledag er en meget stor dag for alle børn. Jeg tror, at vi alle sammen, der er i Folketingssalen her i dag, måske lige kan tænke tilbage på, hvordan vi selv havde det. Jeg kan i hvert fald huske, at min første skoledag var med masser af sommerfugle i maven, og at man mødte op i skolegården og mødtes der med store forventninger.

Men nogle børn har altså brug for lidt længere tid i børnehaven og har bedst af måske at vente et år, inden de starter i skolen. Med lovforslaget her sikrer vi, at det nu bliver lettere at give børnene endnu et år i børnehaven. Jeg skal ikke gå helt i detaljer med lovforslaget, for den tidligere ordfører kom godt omkring det. Men jeg kan sige, at vi fra Venstres side selvfølgelig bakker op om det her lovforslag, og jeg ved, at det har en stor betydning, måske især for de børn, som måske har haft lidt vanskeligheder i starten af livet, at børn nu får en bedre mulighed for at kunne få yderligere et år i børnehaven, og at man nu inddrager forældrene endnu mere i de beslutninger. Så Venstre støtter lovforslaget.

Vi siger tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak. Overgangen fra daginstitution til folkeskole kan for mange børn være udfordrende. Det er en tid, hvor børn skal tilpasse sig nye rutiner, indgå i nye venskaber og fællesskaber og danne nye relationer. Samtidig begynder samfundet at stille flere og flere krav og forventninger til dem. Overgangen fungerer for langt de fleste, men for nogle børn kan overgangen være svær, og det kan få konsekvenser for barnets velbefindende og fremtidige muligheder, hvis barnet ikke er klar til at starte i skole. Derfor er jeg glad for, at vi i dag behandler det her lovforslag, der skal gøre overgangen mere fleksibel ved at give flere muligheder for at starte et år senere i skole.

Med tiden er samfundet begyndt at få en voksende erkendelse af, at ikke alle børn er ens. Det er en sund erkendelse. Vi ser den afspejlet i folkeskoleudspillet fra i onsdags, hvor vi giver mere valgfrihed til eleverne. Tiden med rigide rammer og one size fits all er forhåbentlig ved at være ovre. Nogle børn har brug for mere tid til at udvikle deres sociale og følelsesmæssige kompetencer, før de kan drage fordel af skolemiljøet, og derfor er det vigtigt, at vi giver forældre og pædagoger mulighed for at vurdere, om et barn er klar til at begynde i skole, eller om det vil være i barnets bedste interesse at udsætte skolestarten. En udsat skolestart vil give mulighed for, at børn, der har brug for det, kan få den ekstra tid og støtte, de behøver for at udvikle sig og trives bedre i skolemiljøet. Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF. Velkommen.

Tak for det. Jeg er født sidst i november. Det betyder, at jeg startede i skole, da jeg var 5½ år gammel, og i gymnasiet, da jeg var 15½ år, fordi jeg gik direkte fra 9. klasse. Beregningen for min vej ser godt ud for samfundet i regnearkene; jeg røg hurtigt igennem det og fik hurtigt en uddannelse, bare 24 år gammel. Men i virkeligheden var det meget sværere at komme igennem, end tallene viser.

Jeg var god i skolen, kedede mig i folkeskolen, så jeg kom hurtigt i gymnasiet, og det blev bare rigtig, rigtig svært for mig, fordi jeg manglede modenhed. Det gjaldt både i forhold til at håndtere skolen, kravene og nogle mere konfronterende lærere, men også i forhold til at kunne administrere fest, sociale sammenhænge og interessen i det andet køn.

Jeg fik min hue på, men snittet kunne godt have set bedre ud, havde jeg været mere moden og bedre til at styre min tid og opgaverne. Endnu værre er det, at trivslen kunne have været bedre, og i dag, når jeg kigger tilbage på min gymnasietid og ungdomstid, er det selvfølgelig både med glæde, men også med nogle stik i maven, fordi det kostede nogle unødvendige slag på sjælen.

Så da jeg blev mor for første gang, var denne erfaring med mig. Hun er født midt i december og havde en superfin udvikling. Heldigvis var reglerne om skoleudsættelse ikke trådt i kraft på det her tidspunkt, så vi måtte bestemme selv, og det gjorde vi sammen med personalet, som vi lyttede rigtig meget til. Hun fik 1 år mere, og det har givet hende et overskud gennem hele hendes opvækst. Nu bliver hun til foråret student som 20-årig, men med en rigtig god oplevelse af sig selv som fagligt dygtig og ikke mindst som et menneske med gode venner, oplevelser, fritidsinteresser og masser af engagement.

Det gjorde en forskel, som måske ikke lige ses i regnearket i Finansministeriet, men som uden tvivl gør, at hun bliver til en stærk ung kvinde, der er klar til at tage uddannelse og komme i job. Der er mange gode grunde til, at vi giver bedre mulighed for en senere skolestart, og mest af alt er det, fordi vi giver alle børn en mulighed for at blive klar i eget tempo. Det, der står som fine tal i regnearket, hænger ofte ikke sammen med børn og deres udvikling i den virkelige verden. Der kan vi ofte komme til at gøre skade på børn ved at proppe dem i kasser, de ikke passer ind i, og i et for hurtigt tempo.

Det har SF kæmpet imod længe, og vi fik det igennem inden valget med den tidligere regering, og derfor er det en stor dag for os i dag, hvor vi endelig giver bedre mulighed for senere skolestart. Det er, fordi vi ved, hvor stor betydning det har for det enkelte barns udvikling og det kommende klassefællesskabs trivsel, at børn først starter i skole, når de er socialt, fagligt og personligt modne til det. Forskningen viser også, at hvis børn ikke får en god skolestart, kan det have konsekvenser for hele deres skoleforløb. Dette perspektiv bakkes bl.a. op af mange af høringssvarene.

I en tid, hvor alt for mange børn og unge mistrives, og hvor vi ser en markant stigning i antallet af diagnoser, vil det være helt på månen, hvis ikke vi giver børn mulighed for at blive klar til skole i eget tempo. Mistrivsel og diagnoser er dyrt for samfundet, og den personlige pris, barnet må betale, er for høj. Så i SF har vi også stor tillid til forældrene og det pædagogiske personale i daginstitutionerne, når det gælder vurdering af barnet og af, om det er klar til at starte i skolen. Det er dem, der kender børnene og har fagligheden, og derfor var vi også klar til at lægge beslutningskompetencen helt derud frem for blot vurderingen. Men det her var kompromiset; det er vi nu også ret tilfredse med. Det er en sejr, at vi nu ved lov vedtager bedre mulighed for senere skolestart – endnu en sejr for børnene.

Men vi kommer til at følge pengene, og vi kommer til at sikre, at de penge, vi har afsat, kommer til at blive brugt på, at børn får det ekstra år i børnehaven. Der må ikke ske yderligere udhuling af økonomien i daginstitutionerne. Vi kommer også til at følge evalueringen og de årlige orienteringer tæt. For os er det vigtigt, at vi både evaluerer kvantitativt og kvalitativt, så vi både følger udviklingen i antal skoleudsættelser og i, hvem der tager beslutningerne lokalt, og ikke mindst følger erfaringerne med den nye lov: Hvad siger det pædagogiske personale, skolerne, forældrene og børnene?

Som pædagog, mor og SF'er står jeg her i dag stolt på talerstolen og kan sige, at SF naturligvis stemmer for lovforslaget, og vi ser frem til det kommende arbejde og samarbejde på børnenes vegne. Afslutningsvis skal jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de også bakker op om lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. Det, der er positivt, er, at lovforslaget lægger op til et mere ensartet grundlag for afgørelser for skoleudsættelser, samt at lovforslaget lægger op til forskellige perspektiver for dem, der arbejder med indstilling til udsat skolestart. Men jeg kan stadig væk samtidig godt undre mig over, at der i de her tider med fokus på frisættelse og tillid til de professionelle opsættes nye proceskrav og mere bureaukrati frem for også at lade det være op til de involverede parter.

Det er selvfølgelig afgørende, at børn, som har brug for det, kan få udsat skolestarten med et år, da børn udvikler sig forskelligt, og det skal vi tage hensyn til, så alle børn får de bedst mulige betingelser for trivsel og udvikling samt en god skolegang, og derfor er vi i Danmarksdemokraterne også enige i lovforslagets intentioner om at sikre, at børn ved behov kan få udsat skolestarten af hensyn til deres trivsel og udvikling.

Men jeg kan også ud fra høringssvarene læse, at den foreslåede ordning ikke omfatter børn i private pasningsordninger, og derfor vil jeg godt høre ministerens svar på, hvem der så får ansvaret for skoleudsættelse dér, og om der er en eller anden forskel.

Det fremgår jo i dag allerede af folkeskolelovens § 34, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke kan godkende, at et barns undervisning udsættes med et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave. Udsættelse af skolestarten med et år skal således ske i dag på baggrund af en konkret og individuel vurdering af barnet og være begrundet i barnets udvikling, men der er ikke fastsat retningslinjer for, hvordan den her vurdering skal foretages, og det er så det, man vil gøre op med nu, så der bliver ens retningslinjer.

Men jeg synes også, det står meget fint i loven i dag, at det også er en individuel vurdering. Jeg synes måske også, at det er en lidt dyr og bureaukratisk affære, hvis man måske blot kunne have rettet nogle retningslinjer til i loven – måske uden at øge det her bureaukrati, som alle snakker om – og når man tænker på den øgede udgift, der jo er på 321 mio. kr.

For Danmarksdemokraterne er det vigtigste ikke, at vi får flere og flere skoleudsættelser, fordi det skal være et mål i sig selv, men at det selvfølgelig er de rigtige børn, der får en skoleudsættelse, også ud fra en individuel vurdering og ud fra deres behov. Jeg ser frem til den videre behandling af det her lovforslag, og det er i hvert fald vigtigt, at børn, der har brug for og behov for skoleudsættelse, også kan få det. Det virker, som om der måske tidligere har været nogle barrierer omkring det her; det skal jeg ikke kunne udtale mig, men der er i hvert fald også nogle gode intentioner i det her lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Jeg kan lige så godt starte med at sige, at Liberal Alliance stemmer for lovforslaget. Det gør vi både, fordi vi en del af forårets finanslov, og fordi det er rigtig godt, at vi giver børn en bedre mulighed for udsat skolestart. Forskningen viser jo, at hvis børn ikke får en god skolestart, kan det have konsekvenser for resten af barnets skoleforløb.

Det år, hvor barnet fylder 6 år, indtræder undervisningspligten, og det er ikke alle børn, der er klar til skolens udfordringer og krav. Med lovforslaget bliver det lederen af dagtilbuddet, der bliver ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Fra Liberal Alliances side kunne vi godt have tænkt os lidt mere tillid til den professionelle dømmekraft, og at der ikke blev sat nye proceskrav op.

Jeg skal hilse og sige, at DF og Konservative også støtter lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Kalle er decemberbarn, han er kvik, han er fuld af energi, han er glad for at lege, han er fuld af spillopper. Børnehaven siger, at han er klar til at komme i skole. Forældrene synes, han er lille, men de lytter til børnehaven. Forårs-SFO'en ligner børnehaven, og det går okay, men skolen vælter hans liv. Han er gal, han er ked af det, han er ulykkelig over ikke at kunne være i skolen, og han siger: Mor, jeg er alt for lille. Han bliver ringet hjem næsten hver dag, og efter halvanden måned i skole kan han ikke være der mere, og så kommer han tilbage i børnehaven.

Det siger noget om børnehaveklassen, som vi skal lave om, og som jeg også ved at ministeren er optaget af, men det siger altså også, at der er noget sygt i vores system. For hvis Kalle havde været født 14 dage efter, havde det overhovedet ikke været noget problem, for så havde han hørt til næste år. Det er jo ret vildt, at vi har lavet sådan en fuldstændig firkantet dato. Her efter sommerferien er Kalle startet i skole igen, men han har så voldsomme angstreaktioner over skolen, at han slet ikke kan være der. Så nu er han hjemme, og hans mor og far deles om at være hjemme hos ham. De er på tabt arbejdsfortjeneste, PPR er i gang, og hans mor drømmer bare om, at han kan blive så tryg ved skolen, at han kan komme til at gå almindeligt i skole, og som hun selv siger: Det ender faktisk med at være en vældig dyr omgang. Det giver bare ikke nogen mening.

Jeg synes jo, at børn skal have lov til at være børn. De skal have en lang barndom fuld af leg i børnehaven, og måske har vi lige brug for at minde hinanden om, at vi har lavet børnehaver og skoler for børnenes skyld, og ikke, for at børnene skal proppes ind i dem, og derfor burde vi også gøre det her ordentligt. Jeg er jo helt vildt glad for, at vi er kommet så langt, at vi har den her lov i dag, men jeg bliver jo også nødt til at sige, at den her lov også er et eksempel på, hvorfor der kommer så meget bureaukrati.

Den tidligere socialdemokratiske regering insisterede på, at ledere og pædagoger skal udfylde papirer, for at et barn må blive et år mere i børnehaven. Hvorfor? Hvorfor skal ledere og pædagoger bruge tiden på at sidde og skrive i stedet for at være sammen med børnene? Jeg er simpelt hen så bange for, at der, inden vi får set os om, er nogle ovre i ministeriet eller i STUK, som går i gang med at lave regler for, hvordan det skal udfyldes, og hvis de ikke gør det, er der nogle i forvaltningerne, der gør det, og så bliver det det modsatte af frisættelse.

Hvorfor har vi ikke bare tillid til, at forældre, pædagoger og ledere kan træffe den rigtige beslutning? Og hvis det handler om penge, synes jeg, det ville være meget mere fair at sige det åbent; så sig, at regeringen kun vil bruge det her beløb på det, og så må vi jo mødes, hvis det viser sig, at det er dyrere end det. Men jeg synes ikke, det er ordentligt at fedte det ind i bureaukrati. Jeg vil have, at vores pædagoger skal være sammen med vores børn. Det er det, de er uddannet til, og derfor vil jeg gerne en gang til opfordre regeringen til, om ikke vi skulle gøre det ordentligt og vise den tillid, at forældre og pædagoger kunne bruge tiden på at være sammen med børnene i stedet for på papirarbejde. Næste gang statsministeren taler om frisættelse, kunne vi da i hvert fald spille det her forslag ind.

Så som radikal er jeg meget stolt af, at vi tager det her skridt, og at det bliver nemmere at få lov til at blive i børnehaven, men jeg kommer også til at blive ved med at presse på for, at det bliver vendt på hovedet, og at det bliver en selvfølge, at børn er lige så længe i børnehaven, som det giver mening for dem. Det synes jeg vi skylder alle de små Kaller.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det børne- og undervisningsministeren. Velkommen, minister.

Tak. Tak til alle partier, der har været på talerstolen. Alle er jo enige om, at børn skal have den bedst mulige start på skolelivet. Når de begynder i skole, skal de derfor være klar til at begynde i skole. En dårlig start på skolelivet kan få betydning for resten af barnets skolegang, og for nogle børn er et ekstra år i børnehave lige præcis den forskel, der skal til, for at de bliver klar til skolen. Det har der også været flere ordførere der har henvist til med konkrete eksempler.

Formålet med det her lovforslag er derfor at give børn, der har behov for det, bedre mulighed for at få udsat skolestarten med 1 år. Tilbage i december 2021 blev der med finansloven for året efter afsat penge til at give børn en bedre mulighed for at udsætte skolestarten med 1 år. Som følge af udskrivelsen af folketingsvalg i oktober 2022 blev lovforslaget, som skulle udmønte den her aftale, ikke fremsat, og de afsatte midler blev derfor heller ikke udmøntet til kommunerne. Med aftale om finansloven for 2023 blev det besluttet at fastholde midlerne afsat året før, så de børn, der har behov for det, får bedre mulighed for at få udsat skolestarten.

Forældrenes og dagtilbuddets viden om og kendskab til barnet er jo centralt i vurderingen af, om et barn er klar til at begynde i skole. Det handler om social modenhed, selvhjulpenhed, barnets evne til at kunne udsætte egne behov og flere andre forhold. Det samme gælder den viden, som den modtagne skole har om de rammer og ressourcer, der er i skolen til at understøtte barnet. Det er vigtigt at sikre, at afgørelser om skoleudsættelse træffes på baggrund af al den tilgængelige viden og også den viden, der er tilgængelig på skolen. Med lovforslaget foreslås det, at lederen af tilbuddet bliver ansvarlig for, at der udarbejdes en pædagogisk vurdering af barnet, hvis der er tvivl om, om barnet er klar til at begynde i skolen i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, altså det år, hvor barnet fylder 6 år.

Lovforslaget vil sikre, at kommunalbestyrelsens, i praksis forvaltningens afgørelser om skoleudsættelse sker på et mere ensartet grundlag, og at kommunalbestyrelsen inddrager viden fra forældre, fra dagtilbud og fra skole og derved hjælper børnene til den bedst mulige start på skolelivet. Tak for ordet.

Vi siger tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.