Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 175:

Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune.

Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 25.04.2024).

Sammen med dette punkt foretages:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune.

Af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 25.04.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Tak for ordet. Jeg havde sådan regnet med, at vi skulle behandle forslagene hver for sig, så jeg har lavet to taler, og jeg vil sådan bruge dem begge to nu.

Som boligordfører for Socialdemokratiet er jeg rigtig glad for at stå her i dag og præsentere vores holdning til denne lov om en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum. Dette lovforslag er resultatet af en lang og omfattende høringsproces, hvor der er kommet input fra en bred vifte af interessenter, herunder mange af de lokale boligforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Rådet for bæredygtig trafik plus en masse andre.

Det er et rigtig godt stykke arbejde, som er resulteret i dette lovforslag, og som i min optik kan være med til at skabe en fysisk sammenhæng mellem Husum og Tingbjerg, og som skal være med til at fortsætte den rigtig gode udvikling, der allerede er i gang i området. Integration handler for mig om, at vi bl.a. bor blandet i områderne, men også om, at de boligområder, vi har, er åbne mod omverdenen.

Jeg var på besøg i Tingbjerg for nogle uger siden. Her var de mennesker, jeg mødte, rigtig positive over for denne vej, da den vil bringe områderne tættere sammen med omkringliggende områder, men også styrke den udvikling af detailhandelen, som bl.a. er i gang i Tingbjerg.

Med dette lovforslag foreslås det at bemyndige transportministeren til at anlægge en vejforbindelse over Vestvolden, som vil forbinde vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med vejen Bystævnet i Husum. Vejforbindelsen vil have et kørespor i hver retning samt fortov og enkeltrettet cykelsti i begge sider. Vejforbindelsen vil være cirka 350 m lang og krydse Vestvoldens voldgrav, Fæstningskanalen, via en trefags sten-/betonbro på ca. 36 m. Vejforbindelsen vil forbinde områderne Tingbjerg og Bystævneparken i Husum.

Dette lovforslag er en vigtig del af ønsket om at nedbryde parallelsamfund i Danmark. Her er det for at fjerne en fysisk barriere og give lettere adgang til bibliotek, skole, indkøb m.m. Dette er et greb i den store værktøjskasse. Flere andre greb er sat i værk og giver resultater, så vi kan skabe velintegrerede områder i hele Danmark, hvor det er trygt at bo for ung som gammel. Jeg skulle hilse fra De Radikale og Dansk Folkeparti og sige, at de støtter lovforslaget. Socialdemokratiet stemmer selvfølgelig også for L 175.

Så til L 176. Som boligordfører er jeg også rigtig glad for det her, hvor vi skal tage stilling til en arealfredning i netop samme område ude i Tingbjerg, som vi allerede lige har talt om. Det her er faktisk også en del af ønsket om, at det skal være trygt at bo i dette boligområde, så de børn og unge, der vokser op herude i de her udsatte områder, også skal have samme muligheder og tryghed som børn, der vokser op alle andre steder i vores land. Det skal vi skabe rammerne og mulighederne for, og det synes jeg vi gør her som en del af det. Dette lovforslag er også resultatet af et rigtig langt og rigtigt tykt høringsnotat. Jeg synes, at det er imødekommet rigtig godt af Boligministeriet, så det er jeg virkelig tryg ved.

De her udviklingsplaner har været undervejs i Tingbjerg i en del år, og man gik faktisk i gang før selve planen, som blev vedtaget herinde i 2019. Så jeg synes faktisk, at det er en rigtig god ting, at Tingbjerg har været i gang, og det viser også den progression, der har været. I området er der bygget ejerboliger, et ældrecenter, dagligvarebutikker plus mange andre ting, og alt dette er for at skabe et mere trygt boligområde, hvor børn og deres familier kan bo blandet, og det er jo netop intentionerne i parallelsamfundsaftalen. For at vi kan fravige de her begrænsninger, og for at vi netop kan få flere ejerboliger, synes jeg det er vigtigt, at Folketinget hjælper Københavns Kommune og Tingbjergområdet med netop at komme videre og få bygget de boliger, der skal til, for at det her område bliver endnu bedre.

Jeg skulle hilse fra Dansk Folkeparti og De Radikale og sige, at de også stemmer for dette forslag, og det gør Socialdemokratiet selvfølgelig også. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fra fru Christina Olumeko fra Alternativet. Værsgo.

Tak for talen til ordføreren. Noget af det, der undrer mig ved det her lovforslag, er, hvorfor det absolut skal være en vejforbindelse, der skal forbinde Tingbjerg med Bystævneparken. Så vidt jeg kan forstå på Københavns Kommune, har man egentlig været i dialog med den daværende regering om f.eks. at lave en letbaneforbindelse, som kunne binde Tingbjerg bedre sammen med resten af København, så man kunne undgå at bygge den her vejbro, som der foreslås her. Kan ordføreren ikke komme lidt ind på, hvorfor der er det her fokus på bilisme som værende det, der binder bydele sammen – og ikke f.eks. en letbane?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet fra ordføreren. Jeg må indrømme, at jeg ikke var i Folketinget på det tidspunkt. Der sad jeg i byrådet i Horsens Kommune. Men jeg kan da svare, at sådan som jeg ser det – og som vi ser det i Socialdemokratiet – er en forbindelse af den her slags, hvor der både er cykelsti, gangbro og biler, alsidig. Den gør, at mange forskellige kører ind og handler. Man kan gå, man kan transportere sig på cykel, og man kan transportere sig i bil. Det synes jeg er meget bredt. Og hvis man på et senere tidspunkt synes i Københavns Kommune, at der skal være en letbane, må man jo tage stilling til det. Det har jeg ikke hørt at der har været tale om. Det har jeg ikke deltaget i. Jeg synes, at det her er rigtig godt. Det synes vi fra Socialdemokratiets side, fordi det netop giver en alsidighed, i forhold til hvordan man kan komme ind i området.

Så giver jeg ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Det her lovforslag er jo en udløber af de her ghettoplaner, hvor man i Tingbjerg så har haft en boligsocial indsats, man har haft en udvikling, og man er sådan set kommet af de her ghettolister. Alligevel skal man så gennemfører den afviklingsplan, eller udviklingsplan, som den officielt kaldes. Jeg synes, det er temmelig absurd, at vi oplever boligområder i Danmark, hvor de mennesker, der bor der, gør en ihærdig indsats og opnår en fremdrift, men hvor man så alligevel skal ud i det her med at afvikle gode almene familieboliger eller være kreativ i forhold til at finde frem til, at der skal bygges lidt nyt, og at nogle boliger skal konverteres til ældreboliger osv.

Jeg synes, de her sager viser, at den her parallelsamfundslovgivning har slået fejl. For det er jo ikke de almene familieboliger, der er problemet. Eller er det det for Socialdemokratiet? Vil man ikke have de her store almene familieboliger? Er det noget, der ikke kan rummes i en blandet bebyggelse? Kan ordføreren ikke se, at der altså er knaster i den her parallelsamfundslovgivning, og at den ikke dur?

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet fra Enhedslistens ordfører. Jeg må indrømme, at jeg ikke deler den opfattelse, at ghettolovgivningen, som den hed, da den blev vedtaget, eller parallelsamfundslovgivningen ikke virker. Jeg synes faktisk, at den virker rigtig mange steder, og jeg synes faktisk også, at nogle af de tiltag, som man har taget i Tingbjerg, men også andre steder, hvor det har været udsatte boligområder, virker. Der er flere og flere mennesker, der bor i de her områder, som i dag har en tryggere hverdag, end de havde tidligere. Det synes jeg er rigtig, rigtig godt, og det er derfor, vi skal fortsætte den udvikling, altså for at lave endnu tryggere områder, så vi netop ikke ser, at mennesker, der bor i de her områder, er mindre trygge, har dårligere liv, dårligere uddannelser, dårligere sociale netværk og en dårligere fremtid. Derfor synes jeg faktisk også, at det her er en god idé.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Men nu må man bare konstatere, at Tingbjerg er kommet videre, og de er jo kommet videre, før man har bygget de her nye boliger ude på nogle af deres grønne arealer. De er kommet videre, de er kommet af listerne, og så skal så straffes, fordi de i et bestemt år havde en beboersammensætning, som gjorde, at man ifølge lovgivningen skulle lave en afviklingsplan for nogle af boligerne. Jeg synes, det her dokumenterer, at lovgivningen ikke virker. Men den boligsociale indsats virker helt sikkert.

Ordføreren.

Da jeg var derude for 14 dage siden, gik vi rundt i de her grønne områder og var ude at se dem. Jeg så ikke et eneste menneske derude, for der var lukket af på grund af den karrébygning, som der var på en del af dem. Man glædede sig til at få slået hul igennem til de her grønne områder. Man glædede sig til, at der kom bygninger der, f.eks. ejerboliger, så man også kunne møde nogle andre mennesker end dem, der bor der i dag, så der netop kommer et åbent samfund. For integration handler jo netop ikke kun om, at dem, der bor inde i de her områder, skal ud derindefra. Nej, det handler også om, at det omkringliggende samfund skal ind og være en integreret del af det her område. Integration går i min verden begge veje.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Nærværende lovforslag skal som led i udmøntningen af parallelsamfundsaftalen skabe en bedre vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune. Det bør bemærkes, at lovforslaget på nogle punkter har fravigelse af procedurer og myndighedskompetencer i museumslovgivningen og plan- og naturlovgivningen. Hensynet til det nævnte uanset fravigelse vil fortsat blive varetaget under anlæggets anlægsprojekt. Det bør også bemærkes, at det er Københavns Kommune, der afholder alle omkostninger forbundet med det anlægsprojekt, som er en del af L 175.

Så til L 176: Nærværende lovforslag skal som forrige lovforslag, L 175, ses som et led i parallelsamfundslovgivningen. Med lovforslaget skabes forudsætninger for, at der kan opføres 260 familieboliger. Derfor giver vi med nærværende lovforslag mulighed for, at områder ved Tingbjerg, der i dag er omfattet af fredning og naturbeskyttelse, skal anvendes til boligformål. Det sker, forudsat at Københavns Kommune ved førstkommende revision af fingerplanen 2019 indskyder erstatningsplaner beliggende i Nordhavnstippen. Venstre kan tilslutte sig begge forslag. Tak for ordet.

Tak. Der var lige en enkelt kort bemærkning. Fru Christina Olumeko, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil også gerne lige tage noget af det op, som min kollega fra Enhedslisten sagde før, nemlig det her med, at det faktisk går godt i Tingbjerg, at udviklingen virkelig er vendt, og at man har lavet en meget, meget stærk indsats. Noget af det, jeg savner vi bliver bedre til i Folketinget, er måske lige at stoppe op og tænke os om og se, om nogle af de aftaler, vi har indgået før i tiden, stadig er relevante og aktuelle. Mener ordføreren virkelig, at den her vejforbindelse tværs over Vestvolden stadig er nødvendig?

Ordføreren.

Tak, formand. Tak for spørgsmålet. Det er jo sådan, at det store lovgivningskompleks, man kan sige vi lavede med parallelsamfundsaftalen, også handler om, at vi ikke ønsker, at vi har områder, der hele tiden skal af og på og af og på, altså den her stop and go, og derfor har man også besluttet, at når der er lavet de her store helhedsplaner, skal de også gennemføres. Det er jo for at tilsikre, at vi er sikre på, at de her områder kommer rigtig godt videre, så de bliver ved med at være gode, trygge steder for de mennesker, der bor i dem, og steder, man kan være stolte af at bo. Jeg har oplevet børn, der ikke ville fortælle og ikke kunne lide at fortælle, hvor de boede, og sådan skal det jo ikke være. Jeg har også besøgt områder, og det er ikke lige Tingbjerg, men jeg har besøgt andre steder, hvor det har været dybt, dybt utrygt for de mennesker, der boede der.

Der er jo ikke noget lovgivning, der er fuldstændig fejlfri, men jeg må sige, at jeg synes, at det er ret godt, så langt vi er kommet med hele den lovgivning, der vedrører parallelsamfund og den forskel, det gør for de mennesker, der bor i de områder.

Spørgeren.

Jeg vil sige, at rent principielt mener jeg, at lovgivningen omkring parallelsamfundsloven har rigtig mange problematikker. Men noget af det, jeg også synes kunne være et argument for lige at trække vejret og tage en pause, er, at vi har en verserende sag ved EU-Domstolen, hvor man lige nu sidder i Domstolen og tager stilling til, om loven er i overensstemmelse med EU's racelighedsdirektiv. Er der ikke en form for rettidig omhu, som man i Venstre ser vi måske ikke overholder med den her lov?

Ordføreren.

Til det her med, at man lader stå til og lader børn vokser op der, og at mennesker skal bo steder, der er dybt, dybt utryghedsskabende, som vi jo ved er tilfældet fra undersøgelser, vil jeg sige, at vi jo ved, hvor store problemerne har været, at vi ved, at mennesker går og føler, at det ikke er trygt at gå på gaden om aftenen i sådan et boligområde, som de bor i. Og det er altså mennesker, der går dér, som ikke er særlig bange af karakter, men helt almindelige mennesker. Jeg synes ikke bare, man kan sige, at vi skal vente på det, og så kan man lave den næste ansøgning eller komme med den næste kritik af noget, og så skal man vente igen. Vi er da nødt til at gøre noget for de mennesker.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Heidi Bank fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, formand. Med lovforslagene, som vi her sambehandler, vil man bemyndige transportministeren til at anlægge en vejforbindelse over Vestvolden samt fravige begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne ved boligområdet Tingbjerg/Utterslevhuse.

I Danmarksdemokraterne støtter vi, at man arbejder videre med planerne for omdannelsen af boligområdet, som det tidligere er aftalt, netop for at sikre, at man fortsætter en god udvikling i området, så man sikrer gode vilkår og gode boligområder. Vi er dog meget bekymrede over udsigten til, at vi med det, der foreligger på nuværende tidspunkt, går ind og ændrer på et historisk monument, som Vestvolden er. Det er for os i Danmarksdemokraterne vigtigt, at vi bevarer historiske monumenter som Vestvolden. Så denne del af lovforslaget kan Danmarksdemokraterne ikke støtte. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Lovforslagene her handler jo om muligheden for anlæg af en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i København, og så handler de om at fravige begrænsningerne af anvendelse af arealerne i det almene boligområde i Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune.

Det er jo samlet i en udviklingsplan for området, som har været besluttet lokalt, som har været besluttet i borgerrepræsentationen af et bredt flertal, og som vi i Folketinget nu skal give mulighed for. Det mener vi i SF at vi skal. Vi mener, det er fornuftigt, at man laver en udviklingsplan for området. Det ligger jo i parallelsamfundsaftalen. Men vi mener også, det er fornuftigt, at man skaber bedre trafikale forbindelser på tværs af boligområdet, og at man samtidig laver en betydelig investering i familieboliger i området. Det er godt med blandede boligområder med plads til forskellige mennesker med forskellige baggrunde, både kulturelt og økonomisk, det er godt for sammenhængskraften, og det er godt, at der også er trafik igennem et boligområde, ikke nødvendigvis trafik i form af biler, men at der er en bevægelse igennem boligområdet.

Det er det, man gør ude i Tingbjerg, og jeg har også noteret mig, at lokaludvalget også bakker op om det her som den bedste løsning. Det er den mindst indgribende løsning, hvor man river forholdsvis få boliger ned, og i forhold til parallelsamfundsaftalens krav mener vi, at det her er den bedste model. Så vi støtter lovforslagene. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Sigurd Agersnap, SF. Den næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. I aften behandler vi to forslag, der begge har til formål at gøre op med parallelsamfundene. I Liberal Alliance mener vi, at det er afgørende, at vi får sat ind med tiltag, der gør op med parallelsamfundene rundtomkring i Danmark. Der er nemlig tale om samfund med en høj grad af kriminalitet, arbejdsløshed og en generel isolation fra resten af samfundet. Det betyder desværre, at der er mange med ikkevestlig baggrund, der isolerer sig i disse områder.

Det er selvfølgelig ikke holdbart for integrationen, at disse parallelle samfund eksisterer, og derfor er det også afgørende, at vi får sat ind med politiske tiltag. Derfor synes vi i Liberal Alliance, at det er en god idé, at Tingbjerg bliver bedre bundet sammen med resten af byen via en vej mellem Tingbjerg og Husum, og at der bliver bygget flere private boliger. Liberal Alliance støtter forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Velkommen.

Tak, og tak for ordet, formand, og jeg gentager mig selv, for det er vi tilbøjelige til at gøre herinde, og det må være virkelig, virkelig kedeligt at følge det derude og få det at vide så mange gange. Mine gode kolleger af alle mulige farver har allerede beskrevet, hvad L 175 og L 176 går ud på, som er to lovforslag, som indeholder ændringer, som er efterspurgt af Københavns Kommune. Det er både et stærkt ønske og et bredt ønske fra kommunens side, at vi giver en mulighed for at tage de her skridt. Der er forskellige hensyn at tage – ingen tvivl om det – vi mangler i den grad boliger i København, vi mangler betalbare boliger til hjemløse.

I dag havde vi herinde en høring i forhold til tidligere anbragte, hvor det netop var hjerteskærende at lytte til boligproblemstillingen. Når man har så beskedent et netværk, og man har så meget brug for at kunne blive boende her i hovedstaden, og vi så ikke kan imødekomme det, er det nærmest ikke til at holde ud. Vi har også brug for boliger til andre svært udsatte mennesker, til studerende, ufaglærte og faglærte, og det er blevet sagt mange gange før, til sygeplejersker, sosu'er og politibetjente, og det er ikke kun, fordi vi skal have en blandet by, men det er også, fordi vi på alle mulige andre områder har brug for, at dem, der arbejder i vores by, og dem, som har svære og komplekse problemstillinger, også kan bo i den by, de arbejder i. Og det kræver flere boliger af alle mulige slags, og vi skal måske også finde helt nye boligformer, og det kræver, at vi tager det her mindre skridt og lytter til dem lokalt, hvor jeg derude også lytter mig til, at man gerne vil det her, lokaludvalget er med på det, og Moderaterne støtter forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for talen til ordføreren for Moderaterne. Noget af det, som Moderaterne har slået sig op på, er jo at ville fjerne tidslerne fra udlændingepolitikken i Danmark, og det er jo noget, som jeg synes er modigt og vigtigt. For mig at se er ghettoloven og også de lovforslag, vi behandler her i dag, et godt eksempel på, at der er nogle tilbageværende tidsler i udlændingedebatten.

Vi har at gøre med et boligområde, som, siden de kom på listen, har haft en meget, meget positiv udvikling, og som blev kaldt et omdannelsesområde, og de er jo i bydelen så heldige, at de ikke skal rive boliger ned, ligesom det har været i så mange andre bydele i landet. Til gengæld har man så den her gang sagt, at det, i stedet for at det skal gå ud over menneskeliv, skal gå ud over naturen ved at bygge en vejforbindelse, og det er ret gakket, og det er alt sammen en skrivebordsøvelse, så de kan tælle nogle boliger med i et byområde ved siden af.

Jeg vil egentlig bare spørge, om det her for Moderaterne ikke er et eksempel på, at der er en tidsel i udlændingedebatten.

Ordføreren.

Der er folk i lilla blok, der har mere at sige om det emne. Jeg er helt på holdet. Jeg mener bestemt også, at der er nogle tidsler, og jeg synes faktisk også, at vi i en god samtale på tværs og hen over midten har hentet lidt tidsler. Så på den måde tænker jeg jo vi er på vej. Tingene tager tid, og gode ting har det nogle gange med at tage sig god tid.

Spørgeren ønsker ikke den anden korte bemærkning. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Den næste ordfører er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Lovforslaget her udspringer jo af parallelsamfundslovgivningen fra 2018, som indebærer, at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for området, som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde. Det var jo, sådan som jeg husker det, den borgerlige regering, der sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF lavede lovforslaget, og som fik det gennemført, og nu har vi så forslaget her, og det støtter vi selvfølgelig fra konservativ side.

Det er jo ikke, fordi jeg er så dybt inde i området og har tilknytning til det, men der er, når vi taler L 176, lige en enkelt problemstilling, som jeg godt vil rejse i forhold til fingerplanen fra 2019. For det er jo rent faktisk sådan, at det kommer ind at berøre nogle af de indre grønne kiler, og det synes jeg jo i allerhøjeste grad at man skal have opmærksomhed på i forhold til at sikre grønne områder i et stort omfang, og det vil vi selvfølgelig tage med ind i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Velkommen.

Vi har jo de her to lovforslag som udløbere af ghettolovgivningen, og det er jo vildt, at et boligområde, som har været på de her ghettolister på det forkerte tidspunkt, er blevet pålagt at lave sådan en afviklingsplan for almene familieboliger, så området kommer ned på 40 pct. almene familieboliger i 2030. På trods af at der er sket en udvikling i området, ja, så hænger de på den straf om, at de skal nå det. Og det kan man så gøre på flere måder.

Her har vi så et område, der bliver defineret som værende større end det, det var oprindeligt, og så placerer man nogle private familieboliger – og vupti, så har man levet op til den såkaldte udviklingsplan. Vi synes jo, det er godt, at det er begrænset, hvor mange boliger der bliver revet ned, når man gennemfører den her plan, for det er jo plusset ved det. Men jeg synes, at det her er en sag, som viser, at den der ghettolovgivning er forkert.

Så synes vi jo, at det er lidt spøjst at stå her som landspolitikere og skulle forholde sig til sådan noget, der egentlig mere egner sig til lokalpolitik. Altså, tænk, at vi skal bruge anlægsloven til at definere en tosporet vej på 360 m indbefattet en 36 m trefags betonbro, og at vi skal ned i det detaljeringsniveau. Det kan man altså godt håndtere ude i nogle byråd, når man laver lokalplaner.

Jeg synes, at det er lidt sådan flashback til, dengang jeg sad i byrådet i Aarhus, at skulle se på sådan nogle sager, hvor der er kortmateriale med, som definerer denne planlagte vej. Jeg synes også, det er lidt ærgerligt, at der ikke er en lidt mere åben proces om, at det måske kunne være en anden type vej, altså at man kunne tage det med i den videre proces.

Så har vi det her med at begrænse et grønt område. Jeg forstår godt, at man bør forsvare den fingerplan, man har, i København, og nu ender man så via L 76 med, at den her fingerplan på sådan en lille amputeret lillefingernegl ude i Nordtippen. Jeg ved ikke rigtig, hvor meget sådan natur der er. Altså, det er lidt spøjst at se sådan nogle ting, når man kommer fra områder, hvor der virkelig er natur, men jeg synes, det er vigtigt, at der er grønne områder, som mennesker kan komme ud i, og at der er rekreative værdier, også de steder, hvor naturindholdet måske er lidt mindre end de bedste steder i Jylland. Det tager vi med, men jeg synes virkelig, at man skal holde fast i, at den der fingerplan skal forsvares, for man kan jo forestille sig byggeri alle mulige steder på frimærker i København som en del af fingerplanen. Så det er jo noget principielt. Jeg har været inde og google det der kort. Og der er altså ikke meget natur lige i øjeblikket, men det så en del af den her pakke.

Vi har noteret os, at man har forholdt sig seriøst til det i Borgerrepræsentationen i København, og at man har været nødsaget til at lave den her plan. Vi vil ende med at stemme gult til de her lovforslag. Vi vil ikke modsætte os den planlægning. Det er der, hvor vi står nu.

Men hvis man fra ministerens side kommer med en bedre vejplan end den, der er skitseret her, så er vi helt åbne over for det. Vi kan måske rykke os så langt, at vi kunne være endnu mere positive over for det. Men jeg synes, at det er en af knasterne i det her. Er det sådan, at man altid kommer frem til, at et boligområde bliver væsentlig bedre af, at der kommer en tosporet vej med cykelsti i begge sider og fortov og så en 36 m lang bro. Det kan jeg godt tvivle på.

Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Monberg, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak for talen. Ordføreren kom vidt omkring, og det forvirrer mig en lille smule, for det virker lidt, som om der er meget malurt i bægeret, men alligevel vil man ikke stemme nej til det, fordi – ja, det ved jeg faktisk ikke helt hvorfor. Så mit spørgsmål går på, at ordføreren nævnte, at der var nogle, der blev straffet i de her område, eller at området blev straffet. Det kunne jeg godt tænke mig at få uddybet. Hvem mener ordføreren bliver straffet, og har man nogen statistik på det eller andet? For det er ikke lige de statistikker, jeg i hvert fald ser.

Ordføreren.

Der har jo været begrænsninger på, hvem der har måttet flytte ind i de her områder. Derfor kan man med rette sige, at der er nogle mennesker, der har stået på venteliste til bestemte boligområder, og som ikke har kunnet flytte ind. Det er mennesker, som har betalt kontingent i årevis til en bestemt boligforening, fordi de gerne vil bo i det område, og som så ikke kan flytte ind. Det er jo sådan set en form for begrænsning af den rettighed, man har som skrevet op til en almen bolig. Det er jo nogle gange sådan, at folk vælger at blive skrevet op til særlige boligområder, f.eks. fordi huslejen er lav, eller det kan være, de har familie i området. Så jeg mener sådan set, der er nogle, der er blevet frataget en rettighed, i forbindelse med at man er gået ind i at lave de her afviklingsplaner af almene boliger. Det mener jeg sådan set jeg har ret i.

Spørgeren.

Tak for svaret. Tidligere nævnte ordføreren – eller også var det en anden – noget om, at her var der heldigvis ikke væltet boliger eller andet, og så blev der også nævnt boligsociale indsatser. Kan ordføreren ikke anerkende, at det her indflytningsforbud har været med til at skabe en beboersammensætning, som er mere blandet, bedre integrationsmæssigt og bedre socialt? Har det ikke gavnet skolen, eller er der andre ting? Er der nogle signaler, der gør, at ordføreren kan vise, at det her ikke har virket?

Ordføreren.

Jeg har mest eksempler fra Aarhus, hvor der har været nogle helt absurde tilfælde, hvor folk, der f.eks. har deltidsarbejde, har haft så lav en indtægt, at de ikke har kunnet flytte ind. Det har f.eks. været par, som har været tæt på at være færdiguddannet, og som ikke har måttet flytte ind. Så lige hvordan det er i Tingbjerg – nu er det her jo en meget lokal sag – kender jeg ikke til, men vi er altså ude der, hvor man virkelig burde revurdere de her ghettolovgivninger og komme frem til noget, hvor man ikke straffer områder, som er i en god udvikling, så hårdt. Altså, jeg synes, at det, man har vedtaget i de parallelsamfundslovgivninger, er alt for rigidt.

Næste korte bemærkning er til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak til ordføreren for en fin tale. Noget af det, som vi i Alternativet undrer os over ved det her lovforslag og også den aftale, der blev indgået mellem Københavns Kommune og den daværende regering, er, at det lige skal være en vejbro, der skal forbinde Tingbjerg til resten af København, her Bystævneparken. Vi undrer os over, at man ikke tænker i cykelstier i højere grad eller tænker i det, som jeg kan forstå at Københavns Kommune selv godt gad have som forbindelse, nemlig en letbaneforbindelse, på længere sigt. Er det også noget, som undrer Enhedslisten?

Ordføreren.

Det har jeg godt hørt. Jeg har også læst nogle af de der høringssvar, som synes, at man skulle finde en anden trafikal løsning. Så er man åbenbart i Københavns Kommune stødt ind i noget med, at man i et ministerium har syntes, at man skulle have den vej, som i den her anlægslovskitsering er meget nøje beskrevet. Der er de her 360 m og dobbeltsporet asfaltvej med cykelstier på begge sider samt en trefaget bro på 36 m. Det har åbenbart været sådan en proces med take it or leave it. Jeg har ikke siddet på Københavns Rådhus og botaniseret i det her. Jeg synes, at det er noget uden for, hvad vi ellers skal bruge anlægsloven til. Altså, det er normalt ved de store vej- og broprojekter. Men det gælder åbenbart også i København for en 36 m lang bro med tre fag.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Næste ordfører er fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet. Lovforslaget her er en direkte konsekvens af den såkaldte ghettolov, som et flertal i Folketinget vedtog for en del år siden efterhånden. Som vi kan se her med lovforslagene, spøger ghettoloven jo stadig i dansk politik. Gode huse er blevet revet ned, mennesker er blevet tvangsforflyttet, og danskere med minoritetsbaggrund er blevet stemplet. Nu skal vi så til noget helt nyt, nemlig til at affrede et stykke fredet natur og et historisk monument for at bygge en vejbro.

Hvis ikke man har fulgt med i hele fadæsen omkring ghettoloven, er man måske lidt forvirret lige nu. Jeg har også selv måttet læse lidt op på det for at forstå, hvordan en vejbro pludselig kan være en del af ghettolovens konsekvenser. Så her er lidt baggrundsinformation.

Tingbjerg er et boligområde og en bydel i Københavns Kommune, og Tingbjerg blev i 2018 udpeget som et såkaldt omdannelsesområde, og det betyder bl.a., at Tingbjerg skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst at udgøre 40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde. Så i 2018 var fremtidsudsigterne ret slemme for Tingbjerg.

Så skete der det i 2019, at den daværende regering indgik en aftale med Københavns Kommune om, at Tingbjerg kan få lov til bl.a. at tage nogle af de private boliger i naboboligområdet Bystævneparken med i deres boligmasse og dermed nemmere kunne opfylde kravet om den maksimale andel af almene boliger. Det vil sige, at beboerne i Tingbjerg kunne undgå den samme skæbne, som har ramt mange andre boligområder i landet. Det er supergodt.

Men betingelsen for at kunne tælle boligerne med er, at der anlægges en vejbro fra Tingbjerg til Bystævneparken over en del af den fredede, historiske Vestvold. Så vi kan altså populært sagt udvide ghettozonen ved at bygge en vejbro. Det må jeg sige virker som en noget gakket skrivebordsøvelse. Man stod dermed med en situation i Københavns Kommune, hvor man kunne undgå at rive en masse menneskeliv op med roden som følge af tvangsflytninger ved i stedet at rive naturen op med roden. Vi mister et stykke fredet natur i Danmark, og vi mister et stykke af danmarkshistorien, og så vil vejbroen ovenikøbet give støjgener, både for mennesker og dyr. Og så skal Københavns Kommune bruge omkring 2 mio. kr. på en vejbro, der helt ærligt godt kunne bruges bedre og til gavn for både dem i Tingbjerg, men også København som helhed.

Jeg vil også gerne gøre det klart fra talerstolen for ikke at blive misforstået: Vi er i Alternativet utrolig glade for, at beboerne i Tingbjerg ikke skal tvangsflyttes. Jeg er glad for, at vi ikke skal rive gode almenboliger ned. Men jeg synes, at lovforslaget her afslører, hvor utrolig gakket ghettoloven er. Vi synes, at galskaben må stoppe – eller i det mindste bare tage en pause, indtil vi har fået en afgørelse fra EU-Domstolen, som lige nu undersøger, om ghettoloven er i overensstemmelse med EU's racelighedsdirektiv.

Indtil da synes jeg også, at der er flere ting, der ikke helt hænger sammen. Hvorfor skal det absolut være en vejforbindelse, der skal forbinde Tingbjerg og Bystævneparken? Hvorfor kan Københavns Kommune ikke få lov til at lave en eventuel fremtidig letbaneforbindelse? Hvorfor kunne man ikke lade flere cykelstier tælle som forbindelser? Det her entydige fokus på biler som den eneste måde at forbinde mennesker og bydele på er uforståeligt. Samtidig går det jo bedre i Tingbjerg. Københavns Kommune, beboerne og boligselskaberne har vendt udviklingen, og det er virkelig vidunderligt at se. Alligevel fortsætter vi i Folketinget med en bulldozer af en skrivebordsøvelse, bogstavelig talt.

Det eneste, vi i Alternativet beder om, er egentlig, at vi lige tager en tænkepause og stopper op og tænker os om. Vi synes, at vi skal værne om Vestvolden og værne om naturen. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Christina Olumeko, Alternativet. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der kommer på talerstolen, er social- og boligministeren. Velkommen, minister.

Tak. Jeg havde lige glemt, at jeg på min telefon havde de bemærkninger, som Alternativet i Københavns Kommune var kommet med i forbindelse med behandlingen af forslaget. Dem ville jeg gerne lige have med herop, for det synes jeg måske også var rimeligt at have med, fordi Alternativet i Københavns Kommune jo har haft en anden opfattelse af det her forslag, end man har her i Folketingssalen, hvor jeg både har skullet svare på § 20-spørgsmål og jo så i øvrigt også har skullet svare på de korte bemærkninger, der er kommet her i dag. Der vil jeg bare sige, at jeg jo synes, at Alternativet i Københavns Kommune er væsentlig mere progressive, end man er her i Folketinget. Alternativet skriver:

»Alternativet ser værdien i at forbinde Tingbjerg og Bystævneparken, så Københavns kommune kan undlade at rive beboelige lejligheder ned i Tingbjerg. Derfor stemmer Alternativet for forslaget. Alternativet understreger dog vigtigheden af at finde erstatningsarealer, som styrker naturen og biodiversitet. Erstatningsområdernes størrelse er ikke alene nok skabe grønne arealer, som gør en forskel for natur og biodiversitet.«

Det er bare for at sige, at vi så har udpeget Nordhavnstippen som erstatningsnatur og sat det til afstemning i borgerrepræsentationen, og der stemte Alternativet for med denne protokolbemærkning. Det synes jeg måske er rimeligt at have på plads, for det lyder jo, som om Alternativet er imod det her herinde.

Jeg kan jo godt på nogle stræk være enig med hr. Søren Egge Rasmussen i, at det her er et meget lokalpolitisk spørgsmål, for det er faktisk sjældent, at vi går så langt ned i detaljen i de enkelte dele. Vi har valgt at lave parallelsamfundsaftalen, som efter min mening er en af de vigtigste aftaler, der er indgået i rigtig mange år, men hr. Søren Egge Rasmussen får det til at lyde, som om det er en straf. Altså, det er efter min overbevisning en af de bedste byudviklingsbeslutninger, der er truffet, fordi det jo simpelt hen bliver rarere områder af bo i, og derfor er det da utrolig glædeligt, at man ikke bare stopper det, man er i gang med, fordi man i et enkelt år eller flere år er blevet taget af en liste, men at man fortsætter den positive udvikling, der er i et område.

Det handler jo grundlæggende om at få blandede boligområder, så mennesker bor og lever sammen med hinanden, og så vi undgår, at det bliver sådan nogle ekkokamre, hvoraf nogle af de ekkokamre udvikler sig til at være enormt utrygge områder, hvor man som barn, når man vokser op der, skal gå med skuldrene oppe om ørerne, fordi der faktisk er ret utrygt at være. Der er det jo sådan set ret fantastisk, og vi går ind og omdanner de boligområder til gavn for de beboere, der er der, så der kommer en højere grad af tryghed, så vi får lavet enten byfortætning eller noget andet, og så vi i øvrigt får blandede ejerformer, sådan at mennesker på tværs af forskellige skel lever og bor sammen med hinanden. Jeg mener, at det tillidsbaserede samfund er skabt af, at vi kender hinanden, og at vi derfor også kan tage hensyn til hinanden. Det kræver, at vi lever sammen med hinanden dør om dør. Det er noget af det, der er skabt på ryggen af parallelsamfundsaftalen.

Jeg bor i øvrigt selv i Brønshøj, som jo ligger ganske tæt på Tingbjerg, og det glæder mig enormt, at det med de initiativer, der bl.a. bliver taget her, også lykkes os at få et meget mere integreret byområde, for ellers er det jo sådan både med Vollsmose i Odense og Tingbjerg, at de ligger meget isoleret fra resten af byen. Jeg synes ikke, at det klæder vores samfund, særligt efter de områder har udviklet sig til at være udsatte boligområder. Det var jo ikke det, der var planen, dengang man etablerede dem; der var det jo faktisk ment som noget helt andet, men så er det blevet til enormt socialt udsatte boligområder, og det vil sige, at det jo er mennesker, der i høj grad i forvejen oplever sig som værende meget isoleret fra resten af samfundet, og det bliver der så lige sat en fed understregning på, ved at det så samtidig er nogle boligområder, der ligger isoleret fra alt andet.

Derfor glæder det mig helt enormt, at det nu er lykkedes os at få bygget flere nye boliger i Tingbjerg. Jeg har selvfølgelig været nede at kigge på noget af det, der er blevet bygget. Det er dejlige nye boliger, der bliver bygget, og vi får området integreret med de omkringliggende områder i byen og får derfor et naturligt sammenhængende byområde i stedet for den her underlige opdeling med et helt isoleret boligområde.

Så jeg glæder mig rigtig meget over, at de her lovforslag med den opbakning, der er i Folketinget i dag, ser ud til at blive til virkelighed. Jeg glæder mig over den opbakning, der er til parallelsamfundsaftalen, som jeg mener er et af de største sociale fremskridt, vi har leveret i rigtig mange år. Derfor glæder jeg mig over, at vi kommer videre med det, og jeg glæder mig selvfølgelig også over, at men også fra Københavns Kommunes side har valgt at gå videre ad den her vej.

Tak for ordet.

Tak. Den første korte bemærkning er til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak til ministeren for talen. Jeg skal nok lade være med at lave sjove parallelanalogier til Lynetteholmen i forhold til at være et isoleret byområde. Den lader jeg bare ligge.

Men jeg vil gerne lige komme lidt ind på noget af det, som ministeren var inde på i forhold til Alternativet København. Jeg synes, det er klogt af Alternativet København, i og med at det her jo bliver vedtaget – der er et stort flertal bag – at man arbejder for, at det bliver så skånsomt som muligt, og at der kommer så meget erstatningsnatur som muligt. Jeg kommer også til på vegne af Alternativet i Folketinget at arbejde for, at det bliver så skånsomt som muligt, og at vi får sikret, at VVM-undersøgelsen er så god som muligt.

Det, som jeg siger på vegne af Alternativet i Folketinget og egentlig også på vegne af dem, der sidder i Borgerrepræsentationen, er, hvorfor det er, det absolut skal være en vejbro. Kunne man ikke have tænkt anderledes? Hvorfor skal biler være i centrum som den eneste måde at forbinde bydele og mennesker på? Hvorfor kunne vi ikke lige så godt have tænkt det i cykelstier eller f.eks. en letbaneforbindelse?

Ministeren.

Nu kører der jo ret mange busser i området, så det er ret oplagt at have asfalt, som de kan køre på.

Jeg har ikke set, at Alternativet er budt ind med de forslag. I forbindelse med arbejdet her har jeg hørt, at det er blevet sagt i Folketingssalen, men vi lægger jo op til, at der skal være cykelstier. Brønshøj er i øvrigt et af de områder i København, hvor man har flest biler pr. indbygger. Bilerne er ovenikøbet blevet grønnere. I et område, hvor mange mennesker stadig væk kører i bil – rigtig mange er i øvrigt skiftet over til elbil – rigtig mange kører i bus, er det ret oplagt, at vi får en integration, som gælder alle beboerne og ikke kun dem, der kører på cykel. Så idéen om at få cykelbro, gangbro og så i øvrigt, at vi kan køre i over i både busser og biler, mener jeg er den rigtige måde at gøre det på. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bygger byer for de mennesker, der bor der, og ikke for en eller anden idé om, hvordan det måske bliver en gang.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal lave byudvikling for de mennesker, der bor der, og noget af det, som beboerne der siger og også lokaludvalget siger, er, at man er bekymret for de støjgener, der vil være ved den her vejbro, og man er heller ikke helt glad for, at der skal bruges 200 mio. kr. på en vejbro. Der betaler kommunen jo selv. Man så gerne, at de penge kunne bruges i Tingbjerg på andre måder. Kunne ministeren forestille sig – nu spørger jeg bare helt nysgerrigt – at 200 mio. kr. kunne bruges på måder, der også forbedrede den sociale udvikling i Tingbjerg, som ikke var en vejbro?

Ministeren.

Hvis man har 200 mio. kr. på et pengetræ, kan man jo altid bruge dem til noget positivt, herunder boligsocialt arbejde. Men det ændrer jo ikke den grundlæggende struktur, som er problemet i området, nemlig at området er isoleret fra resten af byen. Så kan man jo lave nok så mange boligsociale projekter – det har der i øvrigt også været igennem rigtig mange år i Tingbjerg – men det ændrer jo bare ikke det fundamentale problem, at Tingbjerg er, ligesom Vollsmose i øvrigt, isoleret fra resten af byen. Det her er jo ikke Mjølnerparken, som ligger midt inde på Nørrebro, og hvor man ligger bynært og urbant. Det er jo lige præcis noget, hvor man ligger isoleret, og derfor er det selvfølgelig også anlægsinvesteringer, der skal til for at forandre på den rigtige struktur i stedet for at blive ved med at lave lappeløsninger. Jeg glæder mig rigtig meget til at få et meget mere sammenhængende byområde i Brønshøj.

Næste korte bemærkning er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Vi har jo med sager at gøre, hvor spørgsmålet er, hvad en kommune skal gøre, når man ligesom står over for, at der er en lovgivning, som pålægger kommunen at lave en afviklingsplan for boligområdet. Der har jeg jo set flere eksempler på at man virkelig forsøger at sno sig og forhindre, at der er gode boliger, der skal rives ned. Jeg synes godt nok, at ministeren, når ministeren refererer til, at det skulle være en af de bedste love i Danmark, er en stemme fra fortiden.

Så har vi så her med en anlægslov at gøre, hvor man meget klart definerer, hvad det er for en vejføring med den her betonbro på 36 m med tre fag. Men noget, der måske også kunne være væsentligt at definere, er jo, hvor hurtigt man må køre på den her vej. Det har da meget at sige for området. Er det 30 km/t.? Vi er jo nede i noget, hvor der i anlægsloven her nærmest står, hvad det er for nogle fliser, der skal være på fortovet, men jeg har ikke rigtig kunnet se, hvad det er for en vej. Man kunne selvfølgelig have en mindre gene, hvis det var sådan, at man kun måtte køre meget langsomt på den vej ind i området. Det kunne måske afbøde nogle ting. Er det noget, man har gjort sig overvejelser om i de her processer, hvor man åbenbart har været meget forhippet fra ministeriets side på at få en bestemt vej?

Ministeren.

Nej, det er det ikke. Det, der undrer mig – ret meget, faktisk – ved det, der bliver sagt her, er, at Enhedslisten seriøst vil påstå, at Vollsmose og Gellerup og i øvrigt Tingbjerg er blevet værre steder, efter vi har vedtaget parallelsamfundsaftalen, som har startet de byudviklingsprojekter. Nu har jeg ellers hr. Søren Egge Rasmussen mistænkt for med ret jævne mellemrum at være i f.eks. Gellerup, og jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvis det skulle være beskrivelsen.

Spørgeren.

Jeg siger, det er en dårlig lovgivning, fordi man har været i gang med gode processer. Det kan man jo også se her med Tingbjerg. De har levet op til kravene, sådan at de sådan set ikke længere er på den her ghettoliste. Men fordi de har været på ghettolisten et forkert år, skal de lave den her afviklingsplan eller udviklingsplan, og så skal de reducere antallet af familieboliger. Så opstår der så nogle familieboliger, som er private familieboliger lige ved siden af. Jeg synes, det er en kunstig lovgivning, og det er det, som jeg sådan set opponerer imod. Jeg er stadig væk imod den her ghettolovgivning, og det er det, jeg forsøger at sige klart.

Ministeren.

Jeg synes måske bare, det er lidt friskt at kalde noget for en afviklingsplan. Det er jo derfor, mit spørgsmål er sådan, som det er. For en afviklingsplan ville vel betyde, at noget var blevet ringere end i dag, eller at noget slet ikke er der længere. Altså, min opfattelse er, at det helt utvetydigt i de fire områder, jeg kender bedst, er blevet bedre. På den måde kan det godt være, at man indledningsvis var imod det, men hvis det nu viser sig at virke alligevel, er det alligevel noget friskt at blive ved med at holde fast i modstanden. En lovgivning er vel kun dårligt, hvis den sætter en dårlig udvikling i gang. Det kan man vel ikke decideret at sige har været tilfældet her?

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til social- og boligministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.