Tak, formand. Og tak for alle bemærkningerne til regeringens lovforslag. Det var ikke sådan, at jeg fornemmede, at vi blev klappet hjem sådan hele vejen rundt i Folketingssalen. Til gengæld bekræfter alle indlæggene fra talerstolen i dag mig i, at vi i hvert fald er enige om, at vi er nødt til at gøre noget i forhold til at imødegå den kritiske mangel på lægemidler, som vi desværre har set de senere år. Det er en situation, som vi jo ikke alene oplever i Danmark, men i resten af Europa. Vi har set en stigning i antallet af forsyningsvanskeligheder for lægemidler, og konsekvensen er, at det skaber utryghed. Det kan få alvorlige behandlingsmæssige konsekvenser for patienterne, og meget tyder jo desværre på, at vi også fremover vil problemer med forsyninger af forskellige former for medicin.
Det er på det bagtæppe, at regeringen har valgt at fremsætte det her lovforslag. Det er et forslag, som forpligter lægemiddelvirksomheder til at have sikkerhedslagre og indberette deres lagerbeholdning til Lægemiddelstyrelsen. Og bare for at sætte det lidt i perspektiv er antallet af forsyningssager i Lægemiddelstyrelsen steget med over 60 pct. – fra ca. 600 sager i 2021, som i øvrigt i forvejen var et højt niveau, til mere end 1.000 sager sidste år.
Stigningen i forsyningsvanskeligheder for lægemidler skyldes jo grundlæggende mange forskellige faktorer. Lægemiddelproduktion er komplekst, og forsyningskæderne er globale. Vi ser også, at der i nogle tilfælde fremstilles råvarer af kun få virksomheder eller i kun få lande. Det gør også forsyningskæden mere sårbar, f.eks. hvis der opstår kvalitetsproblemer i en produktion. Det betyder også, at en konflikt, en naturkatastrofe eller et sygdomsudbrud kan få afledte konsekvenser for fremstilling og transport af lægemidler globalt. Det ser vi i øjeblikket med konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise, konflikt i Mellemøsten og omkring Det Røde Hav. Vi oplever også, at nogle lande indfører egentlige begrænsninger af den frie bevægelighed i form af eksportrestriktioner. Lægemiddelstyrelsen vurderer på den baggrund, at forsyningen af lægemidler er skrøbelig på både kort, men også på længere sigt.
Det mener vi som regering at vi er nødt til at handle på. Der er behov for nye tiltag for i højere grad at sikre forsyningen af lægemidler. Der er tiltag på vej, også på EU-niveau, men de skal jo ses som et supplement til de nationale initiativer og nationale tiltag. Samtidig er der altså også nogle af EU-tiltagene, der har et lidt længere tidsperspektiv, som jeg ikke vil anbefale at man begynder at sidde og vente på. Vi mener ikke fra regeringens side, at de nuværende og kommende EU-tiltag er tilstrækkelige til at sikre forsyningen herhjemme. Og derfor vurderer vi også, at der er behov for yderligere nationale tiltag nu og her. Det handler jo først og fremmest om at opbygge længerevarende nationale lagre af kritiske lægemidler – helt på linje med i øvrigt mange andre EU-lande, der allerede har indført krav til lægemiddelvirksomheder om at opbygge lagre.
Jeg vil ikke gå i detaljer med hele lovforslaget, men jeg synes alligevel, at jeg i dag vil lave et par nedslagspunkter, også i forhold til nogle af de bemærkninger, der har været som led i debatten. Hovedformålet er jo, at vi får opbygget lagre, som skal dække behovet for kritiske lægemidler i tilfælde af kortvarige forsyningsvanskeligheder – simpelt hen for at sikre, at patienter og samfund påvirkes mindst muligt. Konkret vil vi med lovforslaget forpligte virksomheder, der bringer kritiske lægemidler til brug i primærsektoren på markedet i Danmark, til at etablere sikkerhedslagre. Lagrene skal svare til op til 8 ugers salg af de omfattede kritiske lægemidler. Ved længerevarende forsyningsvanskeligheder vil lagrene give Lægemiddelstyrelsen og andre aktører tid til at kunne iværksætte tiltag, der kan afbøde konsekvenserne.
Med lovforslaget her vil virksomhederne få pligt til at indberette lagerbeholdninger af kritiske lægemidler til Lægemiddelstyrelsen. Det vil give Lægemiddelstyrelsen bedre muligheder for også i det hele taget at kunne vurdere, hvordan forsyningssituationen ser ud, men jeg er også meget opmærksom på, at lovforslaget kommer med en pris. Jeg er helt med på, at det her vil medføre udgifter for virksomhederne, og derfor har jeg også lyttet meget opmærksomt til alle de forskellige input, der er kommet fra nøgleaktørerne på medicinområdet og også fra jer her i salen.
Derfor har regeringen også valgt at tilpasse lovforslaget, altså for at ramme den balance, som giver den størst mulige forsyningssikkerhed gennem lagre, men med færrest mulige utilsigtede bivirkninger for virksomhederne og patienterne. Og den balance, det balancepunkt, er det, der er vigtigt at ramme. For det er naturligvis afgørende, at lagerkravet ikke bliver mere omfattende end nødvendigt, og at det ikke medfører, at der kommer færre lægemidler på markedet. For så ender vi jo med at forringe forsyningssituationen, og derfor har vi også fra regeringens side lagt vægt på at skabe klare, forudsigelige og fleksible rammer. På den måde ønsker vi også at tage hensyn til, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt for virksomhederne at opretholde lagre.
Så er der jo også hele spørgsmålet om parallelimportørerne, som flere ordførere også har været inde på her i dag. Her lægger vi op til, at de sammen med paralleldistributørerne undtages fra lagerpligten. Det gør vi, fordi parallelimportører er afhængige af indkøb af lægemidler fra eksterne aktører i andre EU-lande. De kan derfor ikke styre eller forudsige deres forsyning, ligesom producenterne kan, og derfor har de også naturligt vanskeligt ved at opretholde et lager.
Jeg er godt klar over, at ikke alle jubler over den justering, som jeg ikke desto mindre mener er rigtig at have foretaget. Men sagen er jo den, at hvis vi fastholdt lagerpligten her, som jeg kan høre nogle partier i hvert fald overveje at sige at man skulle gøre, så er der jo samtidig den risiko, at parallelimportørerne trækker deres produkter fra det danske marked med den konsekvens, at vi forværrer situationen. Resultatet af det vil være en dårligere forsyning af lægemidler, det vil kunne forringe konkurrencen på markedet, og vi vil opleve stigende priser til følge.
Derfor afventer jeg selvfølgelig også spændt, om Liberal Alliance og andre mener, at man skal undtage parallelimportørerne og -distributørerne, som vi har lagt op til med regeringens lovforslag, eller om man ikke mener det. Jeg bidrager naturligvis meget gerne til den fortsatte debat og oplysning som led i den videre udvalgsbehandling af lovforslaget.
Må jeg så ikke lige i den forbindelse også minde om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at undtagelsen af parallelimportørerne fra lagerpligten ikke er i strid med konkurrencereglerne. Det er også en vigtig præcision i forhold til nogle af de bemærkninger, der også var fra den konservative ordfører. Det skyldes bl.a., at lagerpligten ville ramme skævt, altså kunne ramme parallelimportører hårdere end producenter og skabe unødige hindringer for parallelimportørernes virke på markedet.
Så det er sådan set med åbne øjne, at vi nu har justeret lovforslaget og laver den her undtagelse. Og dermed er det, vel vidende at det betyder, at der samlet set vil blive opbygget mindre lagre end oprindelig tiltænkt, men vi vurderer, at den udformning, vi nu har lavet, og de justeringer, vi har lavet, af lovforslaget samlet set er mere hensigtsmæssige for forsyningssituationen, og vi fastholder pligten til at indberette for parallelimportørerne. Det er nemlig vigtigt for Lægemiddelstyrelsen at få information om lagre fra alle virksomheder for også at kunne overvåge hele forsyningssituationen. Og selv om vi fra regeringens side har foreslået, at lovforslaget træder i kraft allerede den 1. juli, så ønsker vi selvfølgelig også at give tid til at få lagrene på plads. Virksomhederne skal have tid til også at omstille produktionen og foretage tilpasninger af it-systemer til indberetning, og derfor foreslår vi, at virksomhederne skal have opbygget lagrene senest den 1. januar 2025.
Men med de ord og også de bemærkninger til nogle af de taler, som ordførerne har holdt her i dag i Folketinget, vil jeg blot igen tilkendegive mit ønske om at stå til rådighed i forhold til den videre udvalgsbehandling – så vi forhåbentlig også ender der, hvor begejstringen for regeringens – i øvrigt sædvanligvis altid – gode lovforslag også kan blive endnu større her i Folketingssalen. Vi står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som folketingsmedlemmerne måtte have. Tak for ordet.