Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forlag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og udlændingeloven. (Anbefalinger fra taskforce om udenlandsk arbejdskraft og ændring af gebyrer for autorisation af sundhedspersoner).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 25.04.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Velkommen til.

Mange tak, formand. Når vi diskuterer kvalitet i vores velfærdssamfund i Danmark, står og falder det mange gange med diskussionerne om, om vi har personale nok, altså om der er arbejdskraft til at løfte opgaven. Derfor vil jeg sige, at vi fra socialdemokratisk side faktisk ser det som en af de allerstørste udfordringer for vores velfærd – ikke mindst inden for omsorgs- og sundhedsområdet. For hvis ikke der er nok social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, jordemødre eller sygeplejerske, kan vi simpelt hen ikke levere den pleje og omsorg, vi gerne vil, og så opstår der simpelt hen et problem i forhold til de forventninger, borgerne, men faktisk også vi politikere har til vores sundhedsvæsen og omsorgsområde. Vi løser altså ikke alle problemerne med rekruttering med et enkelt lovforslag, som vi skal behandle her i dag, men vi er klar over, at vi bliver nødt til at sætte ind over en bred kam. Med det her lovforslag tager vi dog alligevel flere redskaber i brug for at sikre nok personale til velfærden generelt her i Danmark.

Lovforslaget bygger på den aftale om smidigere rammer for rekruttering af udenlandsk sundhedspersonale fra tredjelande, som vi heldigvis indgik med et meget bredt flertal i Folketinget i januar måned i år. Med aftalen blev vi enige om 16 initiativer, som kom på baggrund af de anbefalinger, som en taskforce om udenlandsk arbejdskraft var fremkommet med – en taskforce, der blev nedsat i 2023. Lovforslaget i dag implementerer på den måde en række anbefalinger fra taskforcen, og jeg skal ikke gennemgå dem alle her, men lad mig lave et par enkelte nedslag.

Vi gør ansøgningsprocedurerne og -processerne mere enkle, så vi mindsker unødvendig lang ventetid og et meget stort administrativt bureaukrati omkring ansøgninger, så flere kvalificerede ansøgninger vil komme hurtigere ud på sygehusene og i ældreplejen, hvor vi mangler dem, til gavn for patienter og de ældre. Der foreslås bl.a. også, der indføres en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren, sådan at ministeren kan fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner og omsorgspersoner. Det vil altså sige, at det er personer, som kan dokumentere, at de her i Danmark har indgået en aftale, sådan at de har et konkret tilbud om en evalueringsansættelse, simpelt hen for at prøve deres faglige kvalifikationer af.

Et andet konkret element er, at vi udvider positivlisten, som allerede i dag omfatter social- og sundhedsassistenter, så den også kan omfatte social- og sundhedshjælpere. Dermed udvider vi altså listen, og det muliggør, at op imod 1.000 ekstra social- og sundhedshjælpere om året vil kunne komme til Danmark. Det vil jeg sige jeg virkelig ønsker utrolig velkommen, og jeg ønsker det held og lykke.

Vi ændrer også i Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af ansøgernes uddannelsesniveauer. Det har vi hørt om rigtig mange gange. Vi laver en ændring, sådan at der skal tages udgangspunkt i ansøgerens samlede uddannelsesniveau, frem for alene at vurdere ansøgernes grunduddannelse.

Fra socialdemokratisk side er vi selvsagt meget optaget af, at når vi diskuterer international arbejdskraft, der skal komme til Danmark, skal det ske under fuldstændig ordnede forhold. Det handler både om en ordentlig løn, ordentlige arbejdsvilkår, og det handler om at sikre, at medarbejderne har både de nødvendige faglige og sproglige kompetencer. Det mødes vi med igen og igen som sundhedsordførere. Men det drejer sig også om, at vi naturligvis vil overholde WHO's regler om ansættelse af udenlandsk arbejdskraft i vores sundhedsvæsen.

Jeg mener, at vi her i lovforslaget finder nogle rigtig fine balancer, og det er rigtig godt, at vi har fået de anbefalinger. Jeg er også rigtig glad for, at man på tværs af en lang række organisationer har tilkendegivet, at de overordnet bakker op om forslaget.

Som jeg startede med at sige, er der ikke noget enkelt forslag eller lovgivning, der løser hele rekrutteringsudfordringen, langtfra, men det her er et skridt på vejen. Vi har også i den her regeringsperiode allerede taget en række andre initiativer og tiltag, og nu tager vi yderligere et. Vi har på den måde allerede styrket social- og sundhedsuddannelser, og vi vil også komme til at styrke velfærdsuddannelserne generelt. Vi har taget hul på et opgør med bureaukratiet og unødvendig dokumentation, og vi har sikret et ordentligt lønløft, som heldigvis også allerede er besluttet her.

Vi synes fra socialdemokratisk side, at det her er rigtig godt lovforslag, vi glæder os til det, og vi håber virkelig, at det vil gøre nytte, for vi mangler medarbejdere. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste. Det er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Når nogle begynder at tale om, at arbejdskraft er tidens valuta i de her tider – til dels med et glimt i øjet – bunder det lidt specielle udsagn jo i en god årsag. Ledigheden er historisk lav, og det har aldrig været så let for danskerne at komme i arbejde, som det er i dag. På rigtig mange arbejdspladser har udenlandsk arbejdskraft været et vigtigt bidrag til at sikre, at man kunne skaffe de nødvendige kompetencer. Det er en stor del af grunden til, at vi har så stærk en økonomi, som vi har i Danmark i dag.

Der har dog været udfordringer på et af de områder, hvor det måske er allermest vigtigt, at vi kan sikre kvalificeret arbejdskraft, nemlig på sundheds- og ældreområdet, hvor det jo bogstavelig talt kan være et spørgsmål om liv eller død, at man kan skaffe de rigtige kompetencer. Der har uhensigtsmæssige systemer og for meget bureaukrati stået i vejen for, at man har kunnet rekruttere det dygtige personale fra udlandet, der har budt sig til.

Det er en stor udfordring, vi har på det her område. Og det er en udfordring, som alle fremskrivninger kun viser bliver større. Derfor er udenlandsk arbejdskraft jo heller ikke hele løsningen. Som min kollega fra Socialdemokratiet også lige gjorde rede for, har vi taget fat på bl.a. at kigge på løn, arbejdsvilkår og uddannelse, som er andre ting, der skal til, før vi kan komme i mål og sikre det sundhedsvæsen og den ældrepleje, som vi synes at vi kan være bekendt.

En vigtig del af løsningen er altså, at vi får kigget på, hvordan vi bliver bedre til at rekruttere den rigtige udenlandske arbejdskraft. Det tog vi hul på med den aftale, som vi landede i januar, og som jo indeholder 16 konkrete initiativer, som min kollega fra Socialdemokratiet også lige redegjorde for. Det er vi rigtig, rigtig glade for i Venstre, og det er vi jo især på vegne af de danske patienter på vores sygehuse og vores ældre, der nu kan se frem til, at vi i højere grad bliver i stand til at rekruttere den arbejdskraft, der bliver nødvendig i fremtiden. Så det er en god dag, synes vi.

Med det sagt vil jeg også bare gentage, at vi jo på ingen måde siger, at det her er det eneste, der skal til. Der skal en lang række ting til og et hårdt arbejde, også i forhold til at have viljen til at lave de reformer, der sikrer, at der i fremtiden også er et fornuftigt forhold mellem det antal, der er med til at bidrage til arbejdsmarkedet, og det stigende antal borgere, der får brug for hjælp, fordi vi heldigvis lever længere og længere i fremtiden. Men det her er et vigtigt skridt, vi tager i dag, og derfor er vi glade for at kunne støtte op om det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Vi har et åbenlyst behov for arbejdskraft i sundhedsvæsenet, og det vil stige i de kommende år. Noget kan vi klare ved at sikre bedre arbejdsvilkår for de forskellige personalegrupper. Vi kan blive bedre til at udnytte de kompetencer, de enkelte faggrupper har. Vi står også foran en drøftelse af sundhedsstrukturen, hvor et væsentligt element bliver, hvordan vi får det nære sundhedsvæsen til at fungere, og hvordan vi sikrer, at der i alle kommuner er kapacitet og kompetencer til at løfte en større opgave, så sygehusene aflastes og kan bruge ressourcerne på de virkelig syge.

Nogle vil sige, at vi faktisk har læger nok, og at det bare handler om, at de skal fordeles anderledes ud over landet og på specialer. Det er jo en kæmpe udfordring i sig selv. I nogle sammenhænge nævnes det, at det primært er social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, som vi kommer til at mangle. Der foregår jo i dag et stort arbejde i landets kommuner for at tiltrække og motivere unge til at uddanne sig til at arbejde i sundhedsvæsenet. Hvad vi helt præcis får brug for, afhænger jo også af, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet, og hvordan teknologien kommer til at blive brugt. Men når det er sagt, kommer vi givetvis også til at have behov for at tiltrække arbejdskraft udefra.

Så er vi fremme ved det her lovforslag, som jo udmønter en aftale blandt en række partier. Vi anerkender i Danmarksdemokraterne, at der vil være behov for at hente arbejdskraft. Hvis det skal gøres med succes, er der tre forhold, der skal være på plads. Man skal selvfølgelig være fagligt kompetent, man skal kunne det danske sprog, og man skal kende til den danske kultur, både bredt og på arbejdspladsen i sundhedsvæsenet specielt.

Der er mange ting, der kan virke banale, men som kan gøre det svært. Jeg hørte om en kommune, som havde lavet en trivselsmåling, som viste et meget stort antal, som anførte problemer med mobning. Det viste sig, at det faktisk handlede om, at en del af deres job var at vaske gulv ved at moppe. Der er eksempler på risalamande, der varmes op juleaften, fordi man ikke ved bedre. Hver for sig er det selvfølgelig ikke store problemer, men det betyder bare, at der er rigtig mange ting, som burde være naturlige, men som ikke er det. Derfor kræver det meget ledelsens opmærksomhed og nærhed – mere end man normalt skal have. Derfor skal vi være forsigtige med at tro, at der er nemme og hurtige løsninger.

Når det er sagt, er vi i Danmarksdemokraterne godt med på at gøre procedurer og forløb mere hensigtsmæssige. Derfor kan vi godt stemme for det her forslag. Vi har brug for, at bureaukrati og lange sagsbehandlingstider i autorisationsordningerne ikke spænder ben for, at kvalificeret og efterspurgt udenlandsk arbejdskraft kan komme til Danmark og bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne i vores sundhedsvæsen. Men som sagt er det afgørende, at der ud over autorisation og faglighed også skal lægges stor vægt på kendskab til sprog og kultur.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi går til hr. Sigurd Agersnap fra SF.

Tak for ordet, formand. Når det bl.a. fra vores statsminister har lydt, men også fra talerstolen i dag, at arbejdskraft er den nye valuta, har jeg altid tænkt, at det var en meget upræcis måde at angive de udfordringer på, vi har i dansk økonomi. For det er ikke bredt og generelt arbejdskraft, som er den nye valuta, eller som er helt vildt vigtigt. Det, som er helt vildt vigtigt, er, at den relevante arbejdskraft er til rådighed.

På de områder, hvor vi mangler medarbejdere, f.eks. inden for vores sundhedsvæsen, på vores børnepasnings- og pædagogområde og på andre områder, hvor vi virkelig mangler medarbejdere, f.eks. inden for fjernvarme, er det vigtigt, at vi får flere til at uddanne sig, og at vi også tager godt imod udenlandsk arbejdskraft, som vil komme ind og arbejde her. Det mener vi i SF at det her lovforslag gør. Man kigger på autorisationen, på processerne, på gebyrerne, og man kigger på positivlisten. Det her er et generelt forslag, vi kan støtte. Ligesom positivlisten indtil videre har indeholdt social- og sundhedsassistenter, vil den i fremtiden også indeholde social- og sundhedsmedhjælpere. Det mener vi i SF er fornuftigt.

I indledningen til lovforslaget bemærkes det, og jeg citerer: »sundhedspersonale udgør efter regeringens opfattelse kernen af vores sundhedsvæsen. Uden personalet kan sundhedsvæsenet ikke løfte de opgaver, som det er sat i verden for«. Det tror jeg er meget rigtigt, og jeg tror, vi finder meget få, der er uenige i det citat. Personalet altafgørende for, at vi har et godt sundhedsvæsen, og med det her lovforslag gør vi det lidt lettere at få mere relevant personale. Så det er vi positive over for i SF.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til den næste, og det er fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi står, som vi alle sammen ved, over for udfordringer med at have arbejdskraft nok her i Danmark i de kommende år. Vores demografi tilsiger, at vi bliver flere i den plejekrævende alder og flere multisyge, men desværre ikke tilsvarende flere til at tage sig af os, når vi ender i den situation. Det her lovforslag er en udmøntning af dele af den aftale, som regeringen i januar i år indgik med SF, Radikale, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Og vi er glade for at være med i aftalen. Vi har længe presset på for at få det gjort lettere at komme her til landet for at give et nap med.

Vi har allerede hørt de forskellige ordførere tale en masse om indholdet i det her lovforslag og om, hvordan det vil smidiggøre processen for dem, der ønsker at komme til Danmark for at arbejde som sundhedsfaglige personer. Derfor vil jeg ikke gentage en masse af det, men hellere bruge min tid på en af mine andre kæpheste, nemlig de ord, vi bruger.

Der mangler arbejdskraft i vores sundhedssystem, og mange steder – og vi kommer os selv til at sige det i Liberal Alliance – hører man folk udtale, at vi mangler hænder. Jeg bryder mig ikke om det udtryk. Jeg ved godt, at det er almen brugt, og at alle ved, hvad der menes, men de hænder sidder jo på nogle arme, som igen sidder på en krop, og på den krop sidder der som oftest også et hoved, der fungerer. Det er jo mennesker, vi har brug for, kvalificerede mennesker. Så kunne vi ikke sådan fra nu af forsøge i fællesskab ikke at tage værdien ud af de her mennesker ved at tale om dem som hænder, men i stedet tale om dem som arbejdskraft eller ressourcer. Det gælder jo i øvrigt også alle dem, som allerede nu arbejder i vores sundhedsvæsen. Det er jo ressourcer for os.

Det bringer mig videre til det næste, for vi taler også meget om, hvordan vi kan fastholde de medarbejdere, vi allerede har. Jeg kan faktisk kun komme i tanker om ganske få tilfælde, hvor jeg har lyst til at blive fastholdt, og det er umiddelbart ikke noget, der lige egner sig til at blive hørt fra den her talerstol, så det vil jeg undlade at udfolde nærmere. Robusthedskommissionen brugte termen at sikre tilknytning i stedet. Det er heller ikke sådan helt mundret, men tilknytning sender dog trods alt nogle andre signaler, end fastholdelse gør. Det er på en eller anden måde lidt mere positivt og lyder lidt mere frivilligt. Så vi må se, om vi ikke i fællesskab kan finde et bedre synonym, men indtil da kan vi så ikke forsøge at bruge Robusthedskommissionens »sikre tilknytning«?

Hvis jeg så skal gå lidt mere ind i det her forslag, kommer vi til at tale om at importere arbejdskraft. Prøv at lytte til det en gang – importere arbejdskraft. Er vi ikke ligesom ud over den tid, hvor vi rent faktisk gjorde den slags. Vi står i en situation, hvor vi har brug for hjælp. Skulle vi så ikke i stedet for invitere i stedet for at importere? Det er jo altså mennesker, vi taler om – det er ikke bananer eller appelsiner eller italienske citroner.

Man kan brokke sig over mange ting i vores sundhedsvæsen, og det gør jeg også, når det er på sin plads. Men når det er sagt, har vi et godt sundhedsvæsen sammenlignet med andre lande. Hvis vi skal gøre det mere attraktivt at være ansat i det her sundhedsvæsen, skal der naturligvis sættes ind flere steder, men jeg synes, at vi i det mindste kan starte med at tale anderledes om de mennesker, der arbejder i det – for ord betyder altså noget. De er med til at skabe vores overbevisninger. Så lad os hjælpe hinanden med at tale vores sundhedspersonale op. Vi kunne så starte med at droppe udtrykkene hænder og fastholdelse og import af arbejdskraft.

Liberal Alliance bakker naturligvis op om det her forslag, så vi kan begynde med at invitere nogle flere ressourcer til vores sundhedsvæsen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det fru Monika Rubin fra Moderaterne. Velkommen.

Mange tak. Jeg vil bare lige starte med at sige tak for en rigtig god tale til Liberal Alliance; jeg var enig i hvert et ord.

Men tusind tak for ordet her. Det lovforslag om en ændring, som vi står med her i dag, handler om godkendelse af sundhedsfagligt personale til aflastning i sundhedsvæsenet samt ændringer i udlændingeloven. Og det er blot nogle af de skridt, vi i regeringen tager på vejen mod at få flere af de nødvendige og efterspurgte sundhedsfaglige medarbejdere i sundhedsvæsenet.

Men det her lovforslag er et stort skridt og et vigtigt skridt, og helt ærligt er det også lidt af et moderatskridt. Samtidig med at behovet for sundhedspersonale stiger, bl.a. i takt med at vi bliver flere ældre, så falder antallet af førsteprioritetsansøgere til sygeplejerskeuddannelsen. Fra 2016 til 2023 faldt det med 34 pct. Det siger sig selv, at et faldende ansøgertal og et stigende behov ikke hænger sammen, hvis vi gerne vil have et godt sundhedsvæsen – hvis vi vil have et sundhedsvæsen med tid til den enkelte patient, med tid til sundhedsfaglig fordybelse og ikke mindst med tid til medarbejderne. Jeg ved, hvor stort et problem det kan være, når der mangler personale. Jeg ved samtidig også, hvordan det kan løfte niveauet hos alle, hvis vi er nok. Vi bliver derfor nødt til at skrue på flere knapper samtidig for at sikre, at der er sundhedsfagligt personale nok, både nu og i fremtiden. Og en af de knapper, vi skruer på, er jo så den knap, vi er ved at skrue på nu.

Hvis vi som samfund vil drage fordel af arbejdskraft fra udlandet, kan det ikke hjælpe noget, at man hænger fast i langtrukne systemer og processer. Og det kan ikke hjælpe noget, at arbejdsgivere giver op i processen med at få international arbejdskraft til landet. Vi bliver simpelt hen nødt til at gøre det nemmere, mere tilgængeligt og mere attraktivt for færdiguddannet sundhedspersonale fra udlandet at komme hertil.

I Moderaterne har vi sagt mange gange, at vi skal blive bedre til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Men som det ser ud lige nu, er der simpelt hen for mange udfordringer i processen, hvis du som sundhedsperson fra et tredjeland ønsker at arbejde i Danmark. Det vil vi mindske med det her lovforslag, hvor vi bl.a. siger, at det ikke må tage mere end højst 1 måned fra det øjeblik, man som ansøger trykker for at ansøge om en dansk autorisation, og indtil en afgørelse er faldet

Derfor skal vi også bruge sagsbehandlingsressourcerne klogt. I Moderaterne har vi tidligere foreslået, at sagsbehandlingsgebyret skal betales på ansøgningstidspunktet frem for efter godkendelse – for således at sikre, at der uagtet udfaldet er betaling for den gennemførte sagsbehandlingsproces. Og vi er derfor rigtig glade for at være en del af en regering, der nu sørger for, at denne måske for nogle lille ændring nu sker. For jeg tror på, at det vil gøre, at vi i større grad får ansøgninger fra dem, der oprigtigt gerne vil arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Det her lovforslag indebærer også muligheden for at igangsætte evalueringsansættelse med det samme, altså før indrejse, men også direkte efter endt uddannelse. Derudover er det ikke kun grunduddannelsen, men også en eventuel videreuddannelse, der skal indgå i autorisationsprocessen – så vi ikke afviser nogle på baggrund af en gammel grunduddannelse. Og så har regeringen en ambition om, at kvoten for positivlisten skal udvides til hele 1.000 faglærte social- og sundhedshjælpere.

Det her lovforslag er altså afgørende for at sikre flere sundhedsfaglige medarbejdere til gavn for patienterne, men også for personalet, så de måske kan løbe en lille smule mindre stærkt, i takt med at de bliver lidt flere. Vi har i Moderaterne fra starten sagt, at international arbejdskraft er nødvendig for at få det hele til at gå op. Og derfor er jeg glad for, at vi i regeringen sammen med både SF, LA, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre nu tager endnu mere ansvar for og endnu nogle skridt mod at få mere kvalificeret sundhedspersonale til Danmark.

Moderaterne støtter derfor naturligvis lovforslaget. Mange tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til den næste, som er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Aftalen om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til vores sundheds- og ældresektor er jo bestemt et skridt i den rigtige retning. Der er jo ubesatte stillinger på hospitalerne og i kommunerne, og problemerne forværres kun over tid, dels fordi der er rift om de unge, hvor vi ser færre søge ind på velfærdsuddannelserne, og dels fordi antallet af ældre, ofte +80-årige, vokser markant. Og vi ved jo, at risikoen for hjælp behov vokser med alderen.

Spørgsmålet er så, om den her aftale og det, vi behandler nu, er ambitiøst nok. Vi Konservative kunne godt have ønsket os, at kommuner og regioner fik mulighed for at ansætte det personale, der var behov for, frem for have et loft på 1.000 personer, hvis nu kommunerne kunne skaffe kvalificeret arbejdskraft, som også mestrer det danske sprog. Det her løser ikke problemet med mangel på personale alene. Vi får også behov for at investere markant i velfærdsteknologi, som kan frigøre opgaver fra personale, som så kan bruge deres tid på mere vigtige opgaver som typisk personlig pleje og omsorg.

Der tages i aftalen en række initiativer, som kan lette indgangen til det danske arbejdsmarked. Vi glæder os til at se aftalen udmøntet, og jeg forestiller mig også, at det bliver en stor succes, og at vi så efterfølgende kan udvide adgangen til det danske arbejdsmarked.

Og så vil jeg også gerne minde om, at der jo rent faktisk i Danmark findes en hel del velkvalificeret personale med sundhedsfaglig baggrund, som ikke har så let ved at komme ind i sundhedssektoren, og det skal vi selvfølgelig også have for øje, så vi kan få dem aktiveret. Men vi er jo en del af aftalen, og vi stemmer selvfølgelig også for. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Jeg må først sige, at jeg er vikar; vores sundhedsordfører kan ikke være til stede. Enhedslisten kan godt erkende, at udenlandsk arbejdskraft kan udgøre et bidrag til at løse dele af rekrutteringsudfordringerne på sundheds- og velfærdsområdet, men det er bestemt ikke en langsigtet, holdbar løsning, som kan stå alene. Der vil jeg meget gerne rose Liberal Alliance for diskussionen af den retorik, der er omkring det – import, hænder osv. Men tør man gå skridtet videre og erkende, at vi er i gang med at etablere et samfund, hvor vi ikke kan forsørge os selv og derfor er nødt til at stjæle arbejdskraft i andre lande?

Prøv lige at tænke den tanke til ende. Det er vi jo nødt til at gøre, for vi havner også nemt i en situation, hvor den udenlandske arbejdskraft, der kommer ind, bliver behandlet dårligere – det gør de i mange brancher – og det kommer også til den situation, at når de så har været i gang med arbejdet og er blevet brugt op, bliver de smidt væk. Så derfor er det ikke bare en sund måde at gøre det på, at man inviterer udenlandsk arbejdskraft ind. Så der tror jeg, at man skal prøve at tænke den retorik til ende, og så prøve at tænke det igennem: Hvad er det egentlig, vi har begivet os ud i?

Enhedslisten mener, at regeringen i stedet burde bruge ressourcerne på at skabe mere attraktive arbejdspladser i det offentlige, og nogle tror jo, at det blev løst ved denne overenskomst, for ih, hvor blev der sat mange penge af til det, og ih, hvor tjener sygeplejerskerne nu enormt meget. Jeg tror, de fleste, der har den opfattelse, glemmer at tænke på, at langt det meste af den såkaldt høje løn, som man får, jo er ulempetillæg for, at man er nødt til at gå på arbejde om natten, at man ikke kan lægge sine børn i seng, fordi man skal af sted, og at man er nødt til at arbejde på helligdage, i weekender og på alle tidspunkter af døgnet året rundt.

Det er derfor, det ser ud som en høj løn, men det er jo ikke det samme, som når man siger, at en maskinarbejder har en høj løn. Så det tror jeg også man lige skal huske at tænke ind i det. Men vi mener altså, at regeringen burde bruge nogle flere ressourcer på at skabe attraktivitet for vores egen arbejdskraft på arbejdspladserne i det offentlige sundhedsvæsen. Lovforslaget løser ikke de udfordringer, vi har, for vores sundhedspersonale i forhold til løn, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Vi mangler en plan for, hvordan vi gør det mere attraktivt, f.eks. for sygeplejersker, at blive i faget – en plan for, hvordan vi gør sundhedsuddannelserne generelt mere attraktive.

Fagbevægelsens Hovedorganisation anerkender, at der kan være behov for at gøre det lettere at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, men påpeger, at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft f.eks. kan kræve særlig hjælp og støtte til bolig, boligforhold og sådan nogle ting, sproglig opkvalificering og ikke mindst tid til oplæring af kollegaer, hvilket kan sætte det øvrige sundhedspersonale under et større pres. Den betænkning er vi i Enhedslisten faktisk enige i: at der ligger nogle sideforhold, som vi sjældent taler om.

I forhold til lovforslagets del om fritagelse fra krav om arbejdstilladelse ved autorisationsophold mener vi, at man lige så godt kunne tage hele armen, havde jeg nær sagt, og så netop give en arbejdstilladelse. Hvis den udenlandske arbejdstager tager andet arbejde, f.eks. i en anden branche, i løbet af et autorisationsophold, bør det være omfattet af krav om arbejdstilladelse, så Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan påse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.

Vi vil gerne i udvalgsarbejdet drøfte, om man kan dele lovforslaget op, for der er nogle af de førstnævnte ting i forslaget, som vi faktisk er rigtig enige i, f.eks. lægers uddannelsesforløb og sådan nogle ting – det har vi selv tidligere foreslået – men i forhold til resten af lovforslaget er vi overordentlig skeptiske og kan nok ikke støtte det. Så en opdeling af lovforslaget vil vi tage fat på i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Værsgo til hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak til ordføreren. Jeg er fuldstændig enig i det, som også tidligere ordførere har været inde på, om, at vi med omtanke skal vægte vores retorik. Derfor falder det mig lidt for brystet, at Enhedslistens ordfører siger, at vi som land vil gå ud at stjæle arbejdskraft fra andre lande.

Jeg betonede i min ordførertale, og det er det, der ligger i lovforslaget her, at vi vil overholde WHO's regel- og rammesætning i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Jeg har selv arbejdet som sygeplejerske i Indien. Jeg følte ikke, at de stjal noget arbejdskraft fra Danmark og fra mig. Jeg har arbejdet i Grønland som sygeplejerske. Jeg følte heller ikke, at det var et spørgsmål om at stjæle min arbejdskraft.

13 pct. af den danske arbejdsstyrke er medarbejdere, der kommer fra andre lande. Stjæler vi også den arbejdskraft? Er det Enhedslistens holdning?

Ordføreren.

Nej. Mit eksempel var der for at sige, at retorik rummer mange ting, men der er også noget faktuelt bagved, og det er et problem, at vi ikke er i stand til at brødføde os selv i forhold til at udføre de opgaver, vi ønsker skal udføres, for at vores velfærdssamfund overlever.

Det mener jeg er vigtigt at holde sig for øje, og der har vi en hel masse forhold omkring vilkår for udenlandsk arbejdskraft og sådan noget med inde i tankesættet. Altså, det er for mig bemærkelsesværdigt, når der er flere somaliske læger i London, end der er i Somalia. Det synes jeg ikke er en god måde at udvikle situationen på sundhedsområdet på.

Spørgeren.

Vi betoner, at vi vil overholde alt det, der er af internationale regelsæt. Der er rigtig mange lande, som har mange flere unge, end de rent faktisk har behov for og brug for og mulighed for at give en uddannelse og et job i de lande, hvor de er. Der er rigtig mange, som synes, at det er et rigtig godt trinbræt i forhold til at kunne brødføde sig selv og måske også være med til at brødføde sit land, at man tager ud en periode og arbejder i andre lande.

Er Enhedslisten ikke enig i, at hvis vi overholder det, der er af internationale regelsæt, som netop skal hindre braindrain fra lande, så står vi på et godt grundlag?

Ordføreren.

Jo, det er Enhedslisten enig i. Det er helt sikkert, at så længe vi står på det grundlag, og at så længe vi sikrer, at forholdene er ordentligt defineret og ordentligt kontrolleret, så er problemet bestemt meget mindre.

Men der ligger et problem i, at vi ikke er i stand til selv at varetage de opgaver, vi synes er vigtige for vores samfund.

Der er lige en kort bemærkninger mere. Fru Monika Rubin, Moderaterne.

Mange tak. Jeg bliver simpelt hen nødt til også at forfølge det her med retorikken, for det er så vigtigt, hvordan vi taler om de medborgere, der er i Danmark. Og når ordføreren bruger ordet, at vi »stjæler« folk, vil jeg sige, at det her lovforslag jo handler om, at vi gerne vil forbedre ansøgningsprocessen for at opnå dansk autorisation. Det er jo folk, der ønsker at arbejde i Danmark, som indtil nu har haft svært ved at få lov til det, fordi ansøgningsprocessen har været så besværlig. Jeg forstår ikke, hvorfor Enhedslisten ikke vil være med til at sikre, at det bliver nemmere for de personer, der ønsker at være en del af det danske sundhedsvæsen, og som kommer fra udlandet, så de får mulighed for det.

Ordføreren.

Det er også den del af det, vi er enige i. Det, der er problemet, er, at jeg beder ordførerne om at tænke i processen til ende. Hvad sker der bagefter? Hvad sker der næste år og næste år igen? Det er da klart, at vi skal betingelserne meget mere enkle, end de er i øjeblikket. Det er den del af det, vi støtter.

Spørgeren.

Men hvad er det, ordføreren forestiller sig at der skal ske? Altså, jeg er selv læge og har arbejdet i sundhedsvæsenet i mange år og har jo arbejdet med de her mennesker, som kommer fra andre lande, gennem mange år. De løfter en kæmpe opgave i vores sundhedsvæsen og vil jo gerne være en del af Danmark. Der er jo flere af dem, der også ansøger om dansk statsborgerskab efterfølgende og får børn og stifter familie. Så hvad er det, ordføreren er så nervøs for?

Ordføreren.

Alt det er jo ganske glimrende, også når det bliver behandlet på den gode måde. Vi ser bare eksempler på, at det ikke er sådan, det sker, men at vi rent faktisk får nogle folk til at forlade deres land, selv om de kunne yde en lige så stor indsats der, ved at vi kalder dem hertil. Det er en mulighed der er, og det er nemt for os som et velhaversamfund at gøre det. Men det er et problem, at der er flere somaliske læger i London, end der er i Somalia.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. At der mangler personale i vores sundhedsvæsen, er vist efterhånden åbenlyst for alle. Derfor er vi i Radikale Venstre glade for at være med i den aftale, der igennem en række forskellige tiltag skal hjælpe med at tiltrække og forhåbentlig fastholde flere kvalificerede udenlandske sundhedspersoner i både det danske sundhedsvæsen og ældreplejen.

Aftalen her indeholder en række initiativer, der på forskellig vis skal gøre det nemmere og smidigere for udenlandske sundhedspersoner at komme til Danmark for at arbejde. Det løser ikke alle problemer – langtfra – men der bliver taget nogle rigtig gode skridt. Der bliver ryddet ud i vores gebyrstruktur, vi får opdateret positivlisten, der bliver luget ud i bøvlede regler i forbindelse med autorisationsprocessen, og det er alt sammen rigtig godt. Vi har i Radikale Venstre i flere år kæmpet for at løse det problem, at en lang række udenlandske læger, sygeplejersker og tandlæger sidder i Danmark og må vente i årevis på at få deres sag behandlet, så de kan få lov til at arbejde og aflaste vores pressede sundhedsvæsen. Det er jo helt absurd, at personer, der både kan og vil, bare ikke må. Så det er rigtig godt, at vi gør op med det med det her lovforslag.

Derudover åbnes der op for en hurtigere adgang for sundhedspersoner, der ønsker at komme til Danmark for at arbejde. Det er rigtig godt, men det er for os også helt afgørende, at det sker med respekt for andre lande og på en måde, der ikke udsulter og skader deres sundhedsvæsen, som også tidligere ordførere har været inde på. For mangel på sundhedspersoner er jo ikke et unikt dansk problem; det er noget, vi ser i en lang række lande. Derfor er det for os i Radikale Venstre helt afgørende, at der i aftalen eksplicit står, som også bl.a. Socialdemokratiets sundhedsordfører var inde på, at vi naturligvis skal handle etisk forsvarligt og i overensstemmelse med WHO's principper for international rekruttering af sundhedspersonale.

Radikale Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Der er sagt rigtig mange ting fra den her talerstol, som jeg ikke er enig i. Dansk Folkeparti er ikke med i den her aftale, og vi støtter derfor heller ikke det her lovforslag. Vi skal ikke til at hente folk ind fra Langtbortistan, som ikke har nogen som helst kulturel forståelse for os i Danmark, og så have dem til at tage sig af nogle af de mest udsatte i vores samfund, ældre og plejekrævende. Derfor støtter vi sådan set ikke den her aftale i Dansk Folkeparti og kommer selvfølgelig heller ikke til at støtte det her lovforslag. Så det er et pænt nej tak herfra.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg skal lige justere mikrofonen ned her. I Alternativet mener vi ikke, at det er en bæredygtig eller etisk løsning at – og nu kommer jeg nok til at bruge et ord, folk ikke kan lide – dræne såkaldte tredjelande for sygeplejersker og sosu-assistenter for at afhjælpe vores egen mangel på sundhedspersonale i Danmark. Når velstående vestlige lande rekrutterer sundhedspersonale direkte fra fattigere lande, kan det jo have store konsekvenser for de lande. Både Indien og Filippinerne, som jo er nogle af de lande, regeringen ser til i forhold til at lave nogle samarbejdsaftaler, er jo begge relativt fattige lande, der selv mangler sundhedspersonale i langt højere grad, end vi gør i Danmark.

Ifølge tal fra Verdensbanken har Danmark en dækning på lidt mere end fire læger og ti sygeplejersker og jordemødre pr. tusind indbyggere, og i både Indien og Filippinerne ser billedet markant anderledes ud. I begge lande har man lige omkring én læge pr. tusind indbyggere, og i Indien har man knap to sygeplejersker og jordemødre pr. tusind indbyggere, mens tallene for billig Filippinerne er på knap fem sygeplejersker og jordemødre pr. tusind indbyggere.

Det er altså uhensigtsmæssigt og usolidarisk, synes vi, at indhente sundhedspersonale fra det indiske og det filippinske sundhedsvæsen, som selv har stor mangel på sundhedspersonale, og som har sundhedssystemer, der i forvejen er langt mere skrøbelige end det danske. Vi risikerer at underminere deres sundhedsvæsener yderligere, og det efterlader dem uden tilstrækkelig antal sygeplejersker til at tage hånd om deres patienter, og det synes vi ikke i Alternativet at vi kan være bekendt.

I Alternativet mener vi, at regeringen burde tage fat om problemets kerne i stedet for blot at behandle symptomerne. Der er behov for at adressere hovedårsagerne til, hvorfor vi i første omgang har mangel på sundhedspersonale i Danmark, og hvorfor folk søger ud af faget. Og hvis vi for alvor skal løse vores rekrutteringsproblemer, skal vi gøre det mere attraktivt for studerende f.eks. at læse til sygeplejerske og samtidig skabe nogle rammer, der gør, at sundhedspersonalet ikke brænder ud og forlader deres job.

At hente personale fra lande som Indien og Filippinerne er ikke den rigtige løsning. Når det er sagt, har vi det jo ligesom Enhedslisten, nemlig at der selvfølgelig også er gode elementer i det her lovforslag. Bl.a. synes jeg, at det er meget positivt, at man tager sundhedshjælpere på positivlisten, bare for at nævne et eksempel. Så vi kommer nok også til at bede om at få forslaget delt lidt op, så vi kan stemme for de elementer, vi synes er gode. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak for en rigtig god tale, som også adresserer nogle af de, hvad skal man sige, ret tydelige problematikker, bl.a. det, man kalder for care drain. Nu ved jeg godt, at jeg bruger engelske ord igen, men det er care drain, som man taler om, og som var, fru Jette Gottlieb også var inde på. Jeg er fuldstændig enig i, at det her er symptombehandling, så skulle man ikke også tænke ind i at skabe mere fleksible arbejdsvilkår, sådan at danske seniorer eksempelvis har bedre mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de har lyst til det. Det kunne være en 4-dages eller 3-dages arbejdsuge, altså noget mere fleksibilitet, sådan at man havde mulighed for at byde ind med det, man kunne og havde kræfter til, for så tror jeg sådan set også, at rigtig mange seniorer ville have lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. Er det ikke også en af de løsninger, som ordføreren kunne se for sig? Og så vil jeg også bare nævne, at Dansk Sygeplejeråd jo også nævner, at der er rigtig mange sygeplejersker, som arbejder eksempelvis ude i kommuner osv. Kunne det ikke også være en løsning at sikre nogle bedre arbejdsvilkår, så de havde lyst til at komme tilbage?

Ordføreren.

Jo, helt bestemt. Det kan sagtens være en del af løsningen, at man også sørger for noget fleksibilitet og giver mulighed for at gå ned i arbejdstid, bl.a. hvis man er ældre eller har små børn – der kan være alle mulige grunde til det. Så det ser vi da klart som en del af løsningen. Det er selvfølgelig ikke hele løsningen, men det kan være en del af den.

Spørgeren.

Tusind tak. Hvis man kigger til eksempelvis Norge, som er meget bedre til det, end vi er, så kan man se, at hvis man generelt skaber mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet, har man faktisk 66.000 flere i beskæftigelse, hvis man er lige så god til det som Norge; så der er jo et kæmpe potentiale. Og så bare tak for imødekommelsen fra Alternativets ordfører.

Ordføreren.

Jamen selv tak. Det er dejligt, når Alternativet og Dansk Folkeparti er enige – det er vi jo heldigvis også relativt tit.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Nu er vi nået igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak, formand, og tak til ordførerne for jeres indlæg og bemærkninger til lovforslaget. Mangel på personale er sundhedsvæsenets suverænt største udfordring, og den dårlige nyhed her fredag eftermiddag er, at den udfordring jo kun bliver endnu værre i den fremtid, vi kigger ind i, en fremtid, hvor der kommer til at være langt flere ældre – og heldigvis for det, for vi lever længere – men også flere kronikere og multisyge, som kræver pleje og behandling i vores sundhedsvæsen og ældrepleje, parallelt med at der kommer til at være flere, der træder ud af arbejdsmarkedet og går på pension, end der er unge, der står klar til at træde ind på arbejdsmarkedet og bidrage i forhold til vores velfærdssamfund og i forhold til den private sektor.

Den her regering har øget arbejdsudbuddet med fem gange så meget som de tre tidligere regeringer tilsammen. Det kan jo virke som bare nogle tørre tal, men det betyder ikke alene rigtig meget for, hvor mange penge vi som samfund har til at investere i vores sundhedsvæsen, det betyder også rigtig meget for, hvilke muligheder vi har som politikere for at indfri de ambitioner, vi har i forhold til fremtidssikringen og udviklingen af vores sundhedsvæsen. Vi er jo optaget af, at vi får sat ind over for den massive mangel på personale, som vi desværre ser. Jeg tror, det var den radikale ordfører, der i sin tale var inde på, at det her lovforslag ikke løser alle problemer med mangel på personale, men det er et rigtig godt og vigtigt skridt i den rigtige retning. Det er jeg helt enig med ordføreren i, og jeg er både glad for og stolt over det gode samarbejde, som jeg synes vi har haft på tværs af partier, både til venstre og til højre for regeringen, om at løse nogle af de rekrutteringsudfordringer, som vi står over for i vores sundhedsvæsen og ældrepleje. Det er et samarbejde, som også har resulteret i, at vi kunne lande en bred politisk aftale om 16 konkrete initiativer, der skal skabe bedre rammer for rekruttering fra tredjelande.

Flere af initiativerne fra aftalen kræver lovændringer, og det er flere af dem, som vi behandler her i Folketingssalen i dag. Jeg tror, jeg vil undlade at gå ned i alle detaljer i forhold til lovforslagets forskellige elementer, men helt overordnet gør vi det jo med lovforslaget mere fleksibelt for sundhedspersoner fra tredjelande at opfylde betingelserne for at få autorisation. For vi har simpelt hen brug for, at det bliver nemmere og mindre bureaukratisk at få fat i efterspurgt personale, end tilfældet er i dag, og få dem ud på sygehusafdelingerne og på plejehjemmene.

Helt konkret giver vi med lovforslaget ansøgere mulighed for at starte i det, der hedder evalueringsansættelse, i begyndelsen af autorisationsprocessen og så opfylde resten af betingelserne imens. Det er noget af det, man ikke kan i dag. Samtidig skal det også være muligt at forlænge evalueringsansættelsen, hvis man eksempelvis alene mangler praktik i sin uddannelse. Det skal også være med til at sikre, at flere kvalificerede ansøgere kan få lov at gennemføre autorisationsprocessen og bidrage til velfærden. Lad mig sætte en streg under kvalificerede ansøgere, for det er jo ikke sådan, at vi med lovforslaget her begynder at gå på kompromis med, hvad det er for nogle kompetencer, man skal besidde for at kunne oppebære ansættelse i eksempelvis vores sundhedsvæsen.

Med lovforslaget rydder vi også nogle af de sten af vejen, der er i dag ude i eksempelvis kommunerne, så de også kan begynde at rekruttere udlændinge fra tredjelande til stillinger som social- og sundhedshjælpere. Jeg tror, at det allerede er i 2030, at vi mangler op imod 15.000 social- og sundhedshjælpere. Så det med, at man som parti i Folketinget både siger nej til at gennemføre reformer og samtidig også afviser øget brug af udenlandsk arbejdskraft, er selvfølgelig et svar, men det er ikke noget svar, der hjælper eller sikrer hverken de ældre, der har behov for pleje, eller de syge patienter, der har behov for at komme på sygehuset.

I den lidt mere tekniske boldgade foreslår regeringen også, at tidspunktet for ansøgeres betaling af autorisationsgebyret fremrykkes til ansøgningstidspunktet. Det kan måske netop lyde lidt teknisk, men det er sådan set en vigtig ingrediens i forhold til at sikre en mere smidig proces, men også i forhold til at sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed har de nødvendige ressourcer til at behandle ansøgninger, og at de også bruger deres ressourcer på at behandle reelle ansøgninger, altså arbejdskraft, personale, der gerne vil ind at bidrage i forhold til det danske sundhedsvæsen. Det vil ikke bare være med til at forebygge sagspukler, som vi har set tidligere, det vil også understøtte, at vi får ansøgninger fra dem, som oprigtigt gerne vil arbejde i Danmark.

Med lovforslaget gør vi samtidig også op med en masse unødigt bureaukrati og meningsløse krav i processerne. Det gælder både på autorisationsområdet og i forhold til opholds- og arbejdstilladelser. Vi foreslår som regering bl.a. at fjerne kravet om at søge særskilt arbejdstilladelse, hvis en udlænding har fået autorisationsophold, og fremover skal en læge, tandlæges og sygeplejerskes videreuddannelse også tages i betragtning i autorisationsprocessen og ikke kun grunduddannelsen. Så alt i alt skal lovforslaget være med til at gøre processerne nemmere for udlændinge, der kan og vil bidrage i det danske sundhedsvæsen eller i ældreplejen, og nemmere for de arbejdsgivere, der har brug for personalet.

Med de ord vil jeg sige tak til Folketingets partier for en god behandling af lovforslaget og naturligvis også en særlig tak til aftalepartierne, som har været med til at tage et ansvar for, at vi også kommer et skridt tættere på at løse de enorme udfordringer, vi står over for, ikke bare i vores sundhedsvæsen, men også som samfund i al almindelighed, og jeg ser selvfølgelig frem til udvalgsbehandlingen. Og ud over at jeg stiller mig til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, man måtte have undervejs, gør udlændinge- og integrationsministeren naturligvis også det samme, fordi lovforslaget her også indbefatter lovændringer på udlændinge- og integrationsministerens område. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Vi er jo i SF med i aftalen her, og den del, som ministeren der gennemgik, er jeg helt enig i, og den støtter vi i SF op om. Men en af årsagerne er jo også, at der er et meget præcist fokus på en arbejdskraft, vi mangler i Danmark, altså social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker osv., og det der præcise fokus i debatten om arbejdsudbud tror jeg er vigtigt. For det er jo, som ministeren siger, rigtigt, at regeringen har slået sig meget op på at lave flere reformer med det formål at få et større arbejdsudbud. En af arbejdsudbudsreformerne, som jeg også tænker ministeren vil nævne, eller som ministeren måske tilmed vil fremhæve, er jo skattelettelserne i efteråret, som ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gav 200 ekstra social- og sundhedsansatte og 160 sygeplejersker.

Så er ministeren ikke enig i, at de der meget generelle arbejdsudbudsreformer, altså ikke er det, der løser det i forhold til de meget konkrete arbejdsmangler?

Ministeren.

Jeg tror, vi bevæger os lidt uden for lovforslagets indhold, men jeg tager da gerne stafetten op. Jeg ved ikke helt, om man kan tillade sig at have det luksussynspunkt, som Socialistisk Folkeparti har, altså at man skal have sådan et eller andet meget præcist fokus.

Vi står med en kæmpestor udfordring som samfund, og det gælder ikke bare i den offentlige sektor, men også i hele den private sektor, som en vigtig forudsætning for, at vi kan gennemføre den grønne omstilling, og at vi kan rekruttere og tilknytte mere personale, flere medarbejdere, i det danske samfund. Derfor er det nødvendigt at gennemføre arbejdsudbudsreformer, og SF har jo desværre ikke været med til at lægge stemmer til ret mange af dem og dermed også tage et ansvar for, at vi får øget arbejdsudbuddet, så vi får tilstrækkelig med sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, læger, tandlæger, bioanalytikere og nogle af alle de andre vigtige faggrupper, som vi har en enormt stor mangel på i vores sundhedsvæsen i dag, og med den udfordring, at den mangel fremover kun bliver større. Men tak til SF for i den her aftale også at være med til at levere et bidrag til at løse udfordringen.

Ordføreren.

Tak for det, og det var jo heller ikke for at bevæge mig meget uden for lovforslaget, men det var, fordi ministeren nævnte de generelle arbejdsudbudsreformer som noget, der løste den samme problematik, som det her lovforslag gør. Og der var min pointe bare at påpege, at det altså er i meget, meget lille grad, mens det her jo er meget mere specifikt målrettet de steder, hvor der er en decideret arbejdskraftmangel.

Jeg er med på, at vi ser forskelligt på fornuften i nogle af de generelle arbejdsudbudsreformer, men vil ministeren så i hvert fald ikke sige, at noget af det, man skal arbejde videre med, er at være meget præcis på, hvad det er for nogle steder vi mangler arbejdskraft, især inden for vores sundhedsvæsen, og at det er der, man bør lave reformerne?

Ministeren.

Jo, vi kan godt være meget præcise, men det er jo desværre generelt billedet, at vi mangler enormt meget personale i hele vores sundhedsvæsen, for ikke at tale om vores ældrepleje. Det er derfor, jeg nævner, at vi alene i 2030, tror jeg det er, vil mangle 15.000 social- og sundhedshjælpere. Så kan man da godt stå og skose det, at den her regering har leveret mere end fem gange så meget arbejdsudbud som de tre tidligere regeringer tilsammen.

Hvem af de 29.000 personer er det, som SF mener der ikke er behov for i det danske samfund, når vi alene inden for én faggruppe inden for en kort årrække kommer til at mangle 15.000? Det er jo derfor, det er afgørende for den her regering at tage ansvar for fremtiden, både i forhold til at sikre, at vi har penge til at investere i vores velfærd, men også at sikre, at vi har personale nok, både inden for den offentlige sektor og i forhold til den efterspørgsel, som den private sektor også har.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi siger tak.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.