Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 154:

Forslag til lov om kong Frederik den Tiendes civilliste.

Af statsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 10.04.2024).

Sammen med dette punkt foretages:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 155:

Forslag til lov om årpenge for kronprins Christian.

Af statsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 10.04.2024).

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 156:

Forslag til lov om årpenge for dronning Margrethe.

Af statsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 10.04.2024).

Fordi vi nu sambehandler hele tre forslag, er der dobbelt taletid til ordførerne. Det er ikke et krav, at man skal tale dobbelt så lang tid, men det er dog en mulighed.

Første ordfører på talerstolen er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. Vi sambehandler, som formanden netop sagde, i dag tre lovforslag, som alle har det tilfælles, at vi som følge af regentskiftet den 14. januar i år efter 52 år med Hendes Majestæt Dronning Margrethe II skal tage stilling til, hvordan den samlede økonomi, den samlede opgavefordeling skal være under Hans Majestæt Kong Frederik X's forhåbentlig mangeårige tid som Danmarks regent. Det følger af grundlovens § 10, at statens ydelser til kongen for den pågældende regeringstid bestemmes ved lov, og denne lov fastsætter så samtidig, hvilke slotte og andre statsejendele, der overlades til kongens brug.

Regeringen lægger med lovforslaget op til en modernisering af kongehusets økonomiske forhold. Det sker, i anledning af at Danmark har fået et nyt kongepar, og skal ses, i sammenhæng med at kongehusets økonomiske ramme over tid ikke i tilstrækkelig grad har afspejlet samfundsudviklingen. Vi taler jo trods alt om en 52-årig periode, altså siden 1972, og i den tid må vi også bare sige, at der er sket en stor udvikling, ikke mindst vedrørende kommunikation og formidling, digitalisering og it-sikkerhed og også sikkerhed generelt. Dette lovforslag, de to sammenhængende lovforslag, skal derfor bidrage til at fremtidssikre rammerne for kongehusets virke.

Som en del af lovforslag nr. L 154 lægges der op til, at der som en del af statsydelsen afsættes et beløb til kronprins Christian, der som myndig tronarving efter tronskiftet den 14. januar 2024 bl.a. er indtrådt i en række opgaver af statsretlig karakter. Dette skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 155, som vi sambehandler i dag. Dette lovforslag omhandler årpenge for kronprins Christian, som forudsættes at træde i kraft, når kronprinsen etablerer sin egen husholdning. Endelig behandler vi altså også lovforslag nr. L 156, der omhandler årpenge for dronning Margrethe. Niveauet for årpenge er fastsat med henblik på at sikre, at dronningen kan opretholde et passende hof, som skal understøtte dronningen i fremtidige officielle opgaver. Årpengeniveauet svarer cirka til dronningens hidtidige rammebeløb fra civillisten. Så vidt den formelle indledende gennemgang af lovforslagenes formelle indhold.

Nu til de politiske bemærkninger på vegne af Socialdemokratiet: »Kongehuset er i dag en samfundsinstitution, som er vigtig for alle danskere. Det betyder meget som samlingspunkt indadtil og udadtil. Vi har i dag et moderne, et klogt og et velfungerende kongehus, som vi kan være stolte af.« Det kunne være mine ord, men det er det ikke. Det blev sagt, senest Folketinget behandlede en større modernisering af kongehusets økonomi. Det blev sagt af min partifælle hr. Ole Løvig Simonsen på vegne af Socialdemokratiet. Det var for 23 år siden, i år 2001. Selv om ordene altså ikke er mine, kan jeg til gengæld konstatere, at de fortsat er dækkende. Der er en høj værdi af et kongehus, der værdigt repræsenterer Danmark inden for landets grænser, i udenrigsanliggender, i rigsfællesskabet og selvfølgelig ved besøg hos dansksindede i udlandet, ikke mindst det danske mindretal i Tyskland. Den værdi mener jeg ikke vi kan sætte på formel, men vi skal værdsætte den og naturligvis skabe de fornødne rammer for, at kongehuset også kan agere i en moderne verden, hvor kommunikation ikke blot finder sted via trykte medier med lang produktionstid, men også via sociale medier, og med et forventningspres, der ligger langt, langt over, hvad vi så i min barndom, dengang vi senest havde et regentskifte i Danmark. Jeg var bare halvandet år gammel dengang.

Dengang som nu blander Folketinget sig ikke i, hvordan kongehuset anvender sine midler, men med de tre lovforslag, vi behandler i dag, skaber vi en samlet ramme for og en klarhed over kongehusets økonomiske forhold og det administrative grundlag. Den åbenhed, kongehuset selv har skabt om deres økonomi gennem årsrapporterne, der ligger offentligt tilgængelig, finder Socialdemokratiet skaber den fornødne klarhed. Jeg kan forstå fra den offentlige debat, at kongehuset påtænker at skabe mere åbenhed om eksempelvis de gaver, kongehuset måtte blive tildelt af alt fra andre landes overhoveder til helt almindelige borgere, der ønsker at vise deres taknemlighed. Hvordan dette skal administreres og offentliggøres, vil vi som parti ikke blande os i, men det er klart, at initiativer som dette også skaber et behov for ekstra personale til at løse den administrative opgave. Det er min forventning, at det med det løft af den økonomiske ramme for kongehuset, som der med lovforslagene lægges op til, vil være muligt at løse både denne opgave og andre opgaver, som hænger sammen med at skabe fundamentet for et moderne kongehus anno 2024 og mange, mange år frem i tiden.

For at underbygge dette kan man som nævnt følge den offentlige debat, og hvad kongehuset selv har offentliggjort, men man kan også vende sig imod den udgivelse, som kong Frederik X selv står bag, bogen »Kongeord«, hvor man på side 102 finder følgende passage: »Vi kommer til at gøre det anderledes end min mor, både hvad angår kongehusets organisation og administration.« Videre hedder det: »... fordi vi får sandsynligvis endnu mere at lave.« Med andre ord er forventningsniveauet sat højt. Forventningsniveauet er ikke sat højt af folket, det er ikke sat højt af regeringen, det er ikke sat højt af Folketinget, det er sat højt af kongen selv, og de forventninger anerkendes med det lovforslag til civillistelov, der foreligger.

Afslutningsvis vil jeg derfor blot slutte med at konkludere, at Socialdemokratiet støtter lovforslagene, som de er fremsat.

Tak. Den første korte bemærkning er til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak til ordføreren for en rigtig god tale. Han nævnte kongehuset som et samlingspunkt og som en god repræsentant, også globalt set rundtomkring i verden. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Men noget af det, som jeg godt vil spørge ordføreren om, og som der også har været en offentlig debat omkring, handler konkret om lovforslag L 154 vedrørende vedligeholdelsesudgifter, som staten fremover skal afholde. Er ordføreren bekendt med, hvor stort et beløb der er tale om? Jeg er i hvert fald ikke faldet over et tal, i forhold til om det er et tocifret eller et trecifret millionbeløb. Jeg har end ikke set et skøn. Så jeg vil høre, om ordføreren er bekendt med, hvor stor en størrelsesorden der er tale om.

Ordføreren.

Som det fremgår af lovforslaget, er det også noget, der skal laves en vurdering af. Vi ved dog, hvad kongehuset bruger aktuelt, for det kan man jo læse af kongehusets årsrapport, og frit fra hukommelsen kan jeg sige, at det inden for de seneste par år har ligget i størrelsesordenen fra 1,9 mio. kr. til ca. 2,2 mio. kr. Kan der være et efterslæb? Ja, det kan der meget vel forestilles at være.

Jeg synes egentlig også, det er meget naturligt, at der er andre brugere af nogle af slottene, som har tilsvarende muligheder, altså en tilsvarende ansvarsfordeling. Det er f.eks. sådan på Graasten Slot, at den lokale menighed har mulighed for at anvende slotskirken, som ikke er noget, der hører under kongehuset, men som altså er noget, der stilles til rådighed for menigheden. Det anvender man på den måde, at det også er Slots- og Kulturstyrelsen, der står for indvendigt vedligehold. Så jeg synes egentlig, det er meget naturligt, at man gør det sådan.

Spørgeren.

Jeg sætter faktisk ikke spørgsmålstegn ved, at det er staten, der afholder udgifterne, for det kan jeg se rigtig god mening med, i forhold til at det er fælles kulturarv. Det er sådan set mere beløbets størrelse, for jeg synes principielt, vi plejer at vide, hvad det er, vi diskuterer, også inden for hvilken størrelsesorden. Ved ordføreren, hvorfor vi præcis har ramt omkring 29 mio. kr., også i lovforslag L 154, for det ekstraordinære tilskud til kongeparret?

Ordføreren.

Som jeg forstår det, har man haft det ønske at nå en soliditetsgrad på 25, som anses for at være en rimelig sikring fremadrettet. Det er derfor, man så er nået frem til præcis det beløb. Det snit kan man jo lægge mange steder, kan man sige. Jeg synes, det lyder meget fornuftigt med en soliditetsgrad der.

Næste korte bemærkning er til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Jeg vil nemlig også fortsætte lidt i den boldgade. For ud af de her over 28 mio. kr. som et engangsbeløb, er der jo kun specificeret ét beløb, nemlig 2,9 mio. kr. til afskedigelse af medarbejdere, og resten er netop soliditetsgraden, som ordføreren er inde på. Men omsat til moderne dansk betyder det så, at skatteyderne skal betale et meget stort millionbeløb for at dække over mange års underskud, fordi man simpelt hen har brugt flere penge i kongehuset, end man har fået tildelt?

Ordføreren.

Ja, det er i hvert fald tydeligt, at antallet af opgaver, som er opstået med bl.a. kommunikation, det, der er påkrævet i forhold til it-sikkerhed, og meget andet jo ikke er moderniseret i nyere tid. Sidst der blev lavet en større ændring i forhold til opgavebyrden, var tilbage i 2001, som jeg nævnte i min ordførertale. Dengang blev der f.eks. indført gebyrbetaling for de afgrøder, man høstede i slotshaverne, og den slags ting. Dem skulle man betale for anvendelsen af fra kongehusets side. Man ændrede også på byrdefordelingen i forhold til pensioner osv. Så at der her så mange år senere er nødt til at blive taget hånd om det, er jo meget naturligt.

Så kan man altid diskutere, hvad soliditetsgraden skal være. Jeg synes, det virker meget fornuftigt der, hvor man har lagt det.

Spørgeren.

Men det er jo et princip, vi håndhæver over for andre, at man skal overholde de budgetter, man nu har, og at man ikke skal bruge flere penge, end man har. Er det ikke også noget, vi kan forvente af kongehuset – at man ikke bruger markant flere penge end det, man har fået tildelt år efter år?

Ordføreren.

Jo, men det er også derfor, jeg synes, det er sundt, at vi får taget stilling til det spørgsmål her nu, sådan at vi også fremtidssikrer. Det synes jeg faktisk er rigtig fornuftigt.

Næste korte bemærkning er til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen. Noget af det, som vi er meget optaget af i Alternativet, og som jeg hører flere af mine andre partikollegaer her også er inde på, er jo egentlig gennemsigtigheden i kongehusets økonomi. Som jeg ser det, er det reelt umuligt i dag at få et helt billede af kongehusets økonomi, fordi der er flere finanslovskonti, der skal lægges sammen for at få et billede, der kan nærme sig helheden. Så jeg vil egentlig bare spørge til, om ordføreren mener, det er et tilstrækkeligt grundlag, vi har i Folketinget, til netop f.eks. at diskutere den her type lovforslag.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at den årsrapport, som offentliggøres af kongehuset, er uoverskuelig. Den minder jo på sæt og vis meget om, hvad man finder fra en hvilken som helst børsnoteret virksomhed. Det er vel i virkeligheden lidt lettere at læse kongehusets årsrapport, end det er at læse i finansloven og dens mange paragraffer, strengt taget. Så hvis det er det, fru Christina Olumeko sigter til, er jeg ikke enig. Hvis det mere handler om andre omkostninger, skal det nok i hvert fald præciseres i spørgsmålet, hvad det er, der sigtes til.

Spørgeren.

Ja, lige her i mit spørgsmål drejer det sig jo netop om de samlede omkostninger, det kan f.eks. være i forhold til sådan noget som livgarden, som ligger et andet sted end i kongehusets eget regnskab. Så jeg vil egentlig bare spørge ordføreren, om det er noget, som regeringen gerne ser det bliver gjort nemmere for offentligheden at få indblik i, altså den samlede økonomi, og hvad vi samlet set bruger på kongehuset i Danmark.

Ordføreren.

Nu kan jeg jo ikke tale på regeringens vegne, al den stund at jeg blot er ordfører for Socialdemokratiet, men hvis man har et ønske om at skabe et større indblik i, hvad man bruger på eksempelvis livgarden, som med deres funktioner på forskellig vis udadtil nok på mange måder er en lige så væsentlig del af vores billede af det – og det var i øvrigt en fantastisk indsats, de gjorde forleden dag i forbindelse med branden på Børsen – så må det være noget, man rejser over for regeringen. Og det kan man jo så gøre i forbindelse med lovbehandlingen og udvalgsbehandlingen her.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er fru Louise Elholm, Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Da Venstres ordfører ikke har mulighed for at være til stede, har jeg lovet at holde talen på Venstres vegne.

I mere end 1.000 år har vores kongefamilier været en central søjle i det danske samfund. Kongehuset har været med til at forme vores lands historie, kultur og arv. For det danske kongehus er nemlig meget mere end blot en samling af kongelige personer. For det repræsenterer vores fortid, nutid og fremtid, alt sammen på én gang. Kongehuset er et symbol på kontinuitet og stabilitet i en verden, der er i konstant forandring.

I Venstre mener vi, at det er vigtigt for danskerne, at vi har institutioner som kongehuset, der kan fungere som et samlingspunkt, for kongehuset binder os sammen som et folk. Det var vi alle vidner til i januar måned i forbindelse med tronskiftet. Her kunne vi se, hvordan folk fra alle hjørner af kongeriget mødte op på Slotspladsen for at byde det nye kongepar velkommen. Uanset ens baggrund eller politiske overbevisning formåede denne begivenhed at samle os som folk og give os en følelse af et fælles tilhørsforhold til vores nation.

For os i Venstre er det vigtigt, at vi fremtidssikrer vores kongehus. Derfor anser vi lovforslagene, som vi skal behandle i dag, for utrolig relevante. Vi skal nemlig bidrage til at sikre de fremtidige rammer for kongehusets virke. Vi synes, at vi skal værne om vores traditioner, men samtidig skal vi også sikre, at vores traditioner passer ind i den tid, som vi går i møde.

I Venstre hilser vi lovforslagene velkomne, og vi ønsker, at vi sikrer, at kongehuset fortsat er en vigtig del af den danske fortælling. Samtidig synes vi, at det giver god mening at modernisere kongehusets økonomiske ramme, i forbindelse med at vi har fået et nyt kongepar. Ændringerne i statens ydelse til kong Frederik X's civilliste er særlig relevante, når man tænker på, at kongehusets økonomi ikke har fulgt den samfundsmæssige udvikling siden tronskiftet i 1972. Vi mener også, at det er fornuftigt, at der som en del af statsydelsen afsættes et beløb til kronprins Christian. Han vil indtræde i en række af de statsretlige opgaver, eftersom han er blevet myndig tronarving. Af de grunde vil Venstre gerne støtte lovforslagene.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Nu har kongeparret, som jo tidligere var kronprinsepar, løbende fået en højere andel af årpenge, og alligevel har der været underskud år efter år.

Synes ordføreren, at det er rimeligt, at et ekstraordinært tilskud skal dække nogle underskud, altså bør man ikke forvente af kongehuset, at de kan overholde budgetterne, ligesom vi forventer det af alle andre i det danske samfund?

Ordføreren.

Grundlæggende tror jeg, det er vigtigt, at vi sikrer, at der er en økonomisk ramme, så man rent faktisk kan agere som kongefamilie, og så man kan drive kongehuset.

Kongehuset er enormt afholdt i hele det danske rige, men også uden for det danske rige er der mange, der beundrer vores danske kongehus, og derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi får moderniseret den økonomiske ramme, så vi sikrer, at de har det råderum, der er brug for, for at kunne udøve deres opgaver.

Spørgeren.

Vi siger jo heller ikke, at vi skal modernisere overførselsindkomsterne, hvis folk bruger flere penge, end de får tildelt. Jeg synes jo bare, det er at vise respekt, at man rent faktisk har en forventning om, at et kongehus selvfølgelig kan overholde sine egne budgetter, og at vi ikke skal komme med engangsbeløb her og der for at dække nogle underskud akkumuleret gennem årene.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke en ledighedsydelse, som kongefamilien får, men derimod årpenge, som de får, fordi de yder en kæmpe indsats for Danmark og har rigtig mange opgaver, som de varetager.

De har repræsentative opgaver for Danmark, de har opgaver i forhold til at samle os, de har et væld af opgaver. Så jeg synes ikke, man kan sidestille kongehusets årpenge med overførselsindkomster.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Louise Elholm, Venstre. Næste ordfører er fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. Den 14. januar 2024 stod der 75.000 mennesker lige herude. Det var en fantastisk dag, og det var det, til dels fordi det var en historisk begivenhed. Vi skulle have en ny konge. Det var måske også derfor, der var så mange, der dukkede op lige præcis den dag. Det var, fordi de gerne ville være vidne til den her fuldstændig fantastiske historiske begivenhed, som det jo var. Men jeg tror også, at en af de andre grunde til, at der var så mange, der mødte op den 14. januar, var, at det handlede om så meget mere end det. Man ville gerne sige »farvel« og »tak for mange gode år« til dronning Margrethe, og så ville man gerne sige »goddag« og »velkommen til« til vores nye konge.

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har en kæmpestor begejstring for vores kongehus, og det tror jeg der er mange af os der har, fordi vi har nogle personlige oplevelser med mange af kongefamiliens medlemmer. Det fik mig til at tænke over, hvad jeg har af personlige oplevelser med kongefamilien. Det første, jeg kan huske, er fra 1995. Jeg var 10 år gammel, og prins Joachim var lige blevet gift med prinsesse Alexandra, som hun jo hed dengang. Jeg havde tegnet en tegning af prinsesse Alexandra i den der store røde balkjole og sendt den ind til kongehuset, og Susie, 10 år, fik svar fra kongehuset. Jeg var simpelt hen så glad. Tænk engang at få svar fra en prinsesse. Året efter, i 1996, var jeg på Julsølejren med FDF. Dronningen kom i sit kæmpestore 1990'er-skrud. Dér stod hun og besøgte os FDF'ere. Det var et kæmpestort øjeblik. I 2004 var jeg teenager, og det var Frederik og Marys bryllup. Jeg var klinet til fjernsynet med plastikdiadem og champagne, og det var en rigtig, rigtig god start på en rigtig god bytur. Jeg oplevede det også som voksen lokaljournalist nede på Lolland-Falster. Regentparret kom til Nakskov med kongeskibet, og der fik jeg lov til at dække begivenheden som journalist og følge med i, hvordan andre folk modtog kongehuset. Hele byen var på den anden ende. De var så stolte over at vise deres by, fremvise Nakskov med alt det fantastiske, som Nakskov har. Blomsterpigerne var særligt udvalgte, og borgmesteren havde pudset sin kæde. Det var så fint. Jeg tror faktisk ikke, at jeg er den eneste, der har nogle af de her oplevelser. Det tror jeg der er rigtig mange der har, og jeg tror, det var derfor, der var 75.000 mennesker, som mødte frem den dag.

Kongehuset er noget helt særligt, og det nyder en kæmpe opbakning. Ved tronskiftet bakkede 75 pct. af befolkningen op om monarkiet, og for kronprinseparret var opbakningen over 80 pct. Den store og solide opbakning kommer ikke ud af den blå luft, og det gør det jo netop ikke, fordi kongehuset kommer bredt omkring i hele rigsfællesskabet. De besøger alle landsdele med kongeskibet, og de deltager i et hav af arrangementer som f.eks. åbningen af kulturinstitutioner, store erhvervsfremstød i udlandet, som er så vigtige, og kæmpestore sportsbegivenheder. De hviler ikke på laurbærrene. Jeg tror faktisk, at dronning Mary er i Nordjylland i dag og besøge et eller andet bosted for psykisk syge. Det så jeg lige i NORDJYSKE i dag. Så også i dag er de af sted på tur for Danmark.

Kongehuset samler danskerne og er bestemt fulgt med tiden og blevet et meget moderne monarki. Der er f.eks. Royal Run. Der ser vi jo et eksempel på et kongehus, der stempler ind i år 2024 og simpelt hen moderniserer kongehuset til noget, hvor alle kan være med i dag. Det synes jeg er virkelig fordelagtigt. I Danmarksdemokraterne bakker vi fuldt ud op om monarkiet. Det er der ikke nogen der kan være i tvivl om. De lovforslag, der er til behandling i dag, er en helt naturlig følge af tronskiftet i januar. Samtidig sker der nogle justeringer, der betyder, at man fremtidssikrer kongehusets økonomi. Det betyder, at de lovforslag, vi behandler nu, forhåbentlig kan stå i mange år.

Der sker en helt naturlig stigning i det beløb, som fastsættes til kong Frederik X's civilliste, ligesom dronning Margrethe sikres årpenge, til at hun kan opretholde et passende hof. Hun varetager jo trods alt også funktionen som rigsforstander i kongens fravær. Den uforudsete udgift i forbindelse med tronskiftet dækkes også i denne forbindelse. Ud over tilpasningerne af kongehusets økonomi, så den er fremtidssikret, overtager staten som noget nyt den indre vedligeholdelse af kongelige slotte og palæer. De kongelige slotte og palæer udgør en vigtig del af vores danske kulturarv, og det er meget logisk, synes jeg, at staten står for den del.

Danmarksdemokraterne er glade for, at økonomien for kongehuset nu tilrettelægges på en måde, så der er ro og fred om økonomien langt ud i fremtiden for det nye kongepar. Derfor stemmer Danmarksdemokraterne selvfølgelig med glæde for alle tre lovforslag, og den lille 10-årige pige i mig vil gerne lige benytte lejligheden til at sige tak til kongehuset, fordi jeg fik svar fra prinsessen. Jeg har det vist stadig derhjemme. Tak for ordet.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

I dag diskuterer vi kongehusets årpenge, økonomi og privilegier ved denne sambehandling af tre forslag.

Et forslag omhandler årpenge til dronning Margrethe på 12 mio. kr. Det er mange penge, men i SF støtter vi alligevel forslaget, for uanset holdningen til monarkiet – og dem er der mange af og forskellige af, specielt i SF – har vi et monarki, der er indskrevet i grundloven. Så længe vi har et kongehus, skal vi også finansiere det. Vi står også i den usædvanlige situation, at en tidligere regent træder tilbage, men stadig skal have finansieret sit hof.

Et andet forslag omhandler årpenge til kronprins Christian på 7 mio. kr., som udbetales, når han etablerer en husstand. Også det her forslag kan SF stemme for af samme årsager som til foregående forslag.

Så kommer vi til det tredje forslag. Efter grundlovens § 10 bestemmes statens ydelse til kongen for den pågældende regeringstid ved lov. Men hvordan det skal sammensættes, beslutter vi her i Folketinget. Hvor mange penge skal kongeparret have, og hvilke privilegier skal de have? Det kommer jeg ind på her. For nu bliver det lidt mere mudret.

Selvfølgelig skal det nye kongepar også have finansieret deres hof og forbrug, men der er i dette lovforslag lagt op til en massiv forøgelse af skatteborgernes bidrag til kongehuset. Ud over et stort hop i selve ydelsen til kongeparret, så grundbeløbet nu er på knap 123 mio. kr. hvert år og fortsat er med momsfrihed, er der nu ikke længere forpligtelsen til at stå for det indvendige vedligehold af kongehusets slotte og palæer. Regeringen har ikke kunnet anvise, hvor meget det kommer til at koste skatteyderne, ligesom det ikke er defineret nærmere i lovforslaget, hvad indvendig vedligehold er. Hvad angår den udvendige del af slottene, tror jeg, vi alle sammen er enige om, at det selvfølgelig er kulturarv, men dækker indvendig vedligehold også at skifte tapeterne? Statsinventaret skal staten nu også finansiere, altså møbler og lignende. Det er noget, som dronning Margrethe – selvfølgelig, kunne man sige – finansierede ud af sin egen økonomi.

Dertil er der i lovforslaget lagt op til et engangsbeløb på knap 29 mio. kr. Hvorfor? Det står ikke klart, ud over at der er en enkeltstående engangsudgift på 2,9 mio. kr. til afskedigede medarbejdere. Hvad skal resten så dække? Der står noget uklart om kongehusets soliditetsgrad, hvilket jo må betyde, at engangsbeløbet skal dække de underskud, som kongeparret har akkumuleret over tid. I lovforslaget er der også lagt op til, at skatteyderne nu skal finansiere de kongelige haver, hvor der ikke er offentlig adgang. Det var noget, som dronningen selvfølgelig før selv betalte for. Skal staten betale, bør der selvfølgelig også være offentlig adgang – i hvert fald til de slotte, hvor kongefamilien ikke opholder sig.

Endnu et principielt problem er kongehusets eneret til jagt på statens arealer. Det er noget, almindelige jægere ikke har mulighed for at købe sig adgang til. Det er endda finansieret af skatteyderne, når medarbejdere fra Naturstyrelsen skal bidrage ved de kongelige jagter. I 2015 udtalte daværende socialdemokratiske miljøminister Kirsten Brosbøl, at hun var i forhandlinger med kongehuset om, om der kunne udlejes arealer til almindelig jagt, hvilket er noget, der også kunne indbringe indtægter til Naturstyrelsen. Det er indtægter, som vi f.eks. kunne bruge på naturforbedringer. Så vidt jeg ved, er det ikke blevet til noget.

Vi i SF vil foreslå, at Socialdemokratiets politik fra 2015 bliver til virkelighed. For selvfølgelig skal det ikke kun være kongelige, der kan gå på jagt på statens arealer; det skal andre da også kunne. I § 4 i lovforslaget står der, at civillisten afholder alle udgifter i forbindelse med jagten, men betyder det også betaling for Naturstyrelsens medarbejdere? For der står også, at miljøministeren kan fastsætte regler om betaling. Og i bemærkningerne står der, at den nuværende ordning om, at Naturstyrelsen afholder udgifterne, kan fortsætte. Er det rimeligt? Er det moderne? Det er måske lidt mere gammeldags. Tjenestemandsordningerne er ved at blive udfaset i det danske samfund. Se bare på udviklingen i PostNord. Men i lovforslaget vil hoftjenestemænd fortsat have den ordning. Hvordan kan det være?

Dertil vil jeg sige noget, som jeg tror at i hvert fald flere af os har et principielt problem med, nemlig uigennemsigtigheden, som jeg tror Alternativet også var inde på. Vores nordiske naboer har i deres kongehus haft en meget moderne og progressiv holdning om, at der for det første selvfølgelig skal være åbenhed omkring det, som kongehusets medlemmer modtager, og at der for det andet måske også skal være en grænse for, hvad man kan modtage. For skal vi have et kongehus, hvor man modtager biler, både, rejser og smykker og andre gaver og serviceydelser fra virksomheder og rigmandsfamilier? Det synes vi ikke i SF. Vi synes, at vi skulle gøre ligesom vores nordiske naboer og få et mere moderne kongehus.

Så for at opsummere vil jeg sige: Vi har et kongehus, og så længe vi har det, skal det selvfølgelig finansieres, men der skal også være rimelighed i det. Jeg mener, at den her nye lov ad bagdøren overfører en stor del af almindelige husholdningsforpligtelser til skatteyderne.

Noget, der er blevet talt om meget, er modernisering. Jeg synes ikke, at det er modernisering ikke at kunne overholde almindelige budgetter og at akkumulere underskud år efter år og vi så skal betale for det. Det gør vi jo ikke for andre i det her samfund. Jeg synes ikke, at det er moderne, at de kongelige skal gå på jagt på statens arealer, mens almindelige jægere ikke kan. Jeg synes ikke, at det er moderne at have uigennemsigtighed, så man kan modtage meget dyre gaver, rejser, biler og smykker fra virksomheder og rigmænd, uden at offentligheden kender til det.

Så alt i alt kan vi til det sidste forslag kun stemme gult, fordi vi ikke synes, at der med det her lovforslag rent faktisk bliver lagt op til en modernisering af, hvad et kongehus bør leve op til i et demokratisk land som Danmark i 2024.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF. Næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Vi ser sådan på det i Liberal Alliance, at kongehuset er en vigtig bidragyder til den nationale samhørighed i Danmark, og at den nationale samhørighed i Danmark er forudsætningen for, at vi kan have et velfungerende samfund, hvor vi føler, at vi er i den samme båd, og at vi skal sørge for, at den båd kommer godt frem. Man kan spørge, om der ikke er mange andre ting, som kunne sørge for, at vi har national samhørighed i Danmark. Og det er der. Der er fodboldlandsholdet. Der er de tv-udsendelser, vi alle sammen ser. Der er vores grandprixdeltagere. Der er vores historie. Der er vores sprog. Der er vores litteratur. Der er alt muligt, der bidrager til, at vi føler en national samhørighed i Danmark, og dermed bidrager til, at vi kan have et velfungerende land med tillid til hinanden og fokus på fælles mål.

Men vi kan nok ikke få for meget af det. Det med, at vi føler os i samme båd, er så værdifuldt, at vi ikke kan tåle at sige nej til at bidrage til, at vi har den her nationale samhørighed. Derfor kan man sige, at ja, der er mange andre ting, der bidrager til det, men vi kan ikke få for meget af det, og derfor kan vi ikke tillade os at skippe det kongehus, vi har, som bidrager ganske meget til det. Det synes jeg at vi så helt tydeligt i forbindelse med tronskiftet for ikke så mange måneder siden. Det var en fælles oplevelse for de fleste danske borgere, som samlede sig i tusindvis ude på Christiansborg Slotsplads for at overvære det, og endnu flere sad hjemme ved tv-skærmene for at overvære det. Så det kan vi ikke få for meget af.

Men betyder det så, at det skal koste så mange penge, som det koster i dag, eller måske endda endnu flere penge? Det er vanskeligt at sige, hvor meget et kongehus skal koste. Det fungerer sådan i dag, at der er samtaler mellem kongehuset og skiftende regeringer om, hvordan kongehusets økonomi ser ud, og de skiftende regeringer repræsenterer det danske samfund og holder, må man gå ud fra, øje med, at kongehuset ikke skal have flere penge end nødvendigt. Vi andre har begrænset adgang til de informationer, som udveksles i de samtaler mellem kongehus og regering, og jeg synes ikke, at vi skal ned og ... gøre det der med fluer, som man ikke må sige her på talerstolen i Folketinget eller i offentligheden, i forhold til hvilke behov kongehuset har i sin økonomi. Vi henholder os til, at regeringen i de forhandlinger om kongehusets økonomi er vores repræsentanter, altså Danmarks repræsentanter, som har som mål at sørge for en ordentlig økonomi for kongehuset, uden at det bliver for ekstravagant.

Vi har jo lidt en parallel i en anden sammenhæng. Det er også regeringer, der forhandler med kommunerne om deres økonomi. Der synes jeg godt, at man kan have større mistro til, at det altid foregår med mådehold. For det er jo regeringer, der forhandler med deres egne partifæller. Det er jo socialdemokrater, der forhandler med socialdemokrater, og Venstrefolk, der forhandler med Venstrefolk, når kommunerne sender deres borgmestre til forhandlinger om kommunernes økonomi. Men alligevel er der en tradition i Folketinget for, at det accepterer man ligesom resultatet af, og mange partier har den automatholdning, at når det nu er aftalt mellem regeringen og kommunerne, må man altså bare stemme for.

Som sagt synes jeg godt, at man kan gå mere kritisk til det, fordi det er partifæller, der forhandler med hinanden. Men når det handler om kongehuset, tror jeg ikke på, at vi har godt af i det danske samfund at have en stor offentlig debat om, hvorvidt kongehuset skal bruge 100.000 kr. hist eller 300.000 kr. pist. Der tror jeg, at vi bedre kan overlade det til regeringen, og vi kan også have tillid til, at regeringen varetager det danske samfunds interesser her. Derfor vil vi stemme for disse lovforslag, som er et resultat af de forhandlinger, der er foregået mellem regeringen og kongehuset.

Der er en kort bemærkning til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak til hr. Ole Birk Olesen, og også tak for argumenterne, bl.a. i forhold til at regeringen samtaler og har en dialog med kongehuset omkring økonomien. Det er i Liberal Alliances øjne måske okay, at det er lukket for de øvrige folketingspartier. Men en ting, som jeg alligevel tænker måske var et princip for Liberal Alliance, er åbenheden omkring de beløb, vi stemmer om. Der har vi i hvert fald i Radikale Venstre lidt en undren over, at staten skal afholde nogle udgifter til indvendig vedligeholdelse uden så meget som at kende et skøn over, hvor meget det beløber sig til. Er det ikke en undren eller noget, som hr. Ole Birk Olesen også står tilbage med og har som et ubesvaret spørgsmål?

Ordføreren.

Der må vi formode, at der har været de samtaler mellem regeringen og kongehuset, hvor kongehuset har redegjort for, at behovet for indvendig vedligeholdelse overstiger, hvad kongehuset har penge til i dag, og vi må formode, at regeringen har vurderet, at det var rigtigt, og at regeringen derfor har besluttet, at det skal kongehuset aflastes for, og at det skalovergå til en anden udgiftspost end kongehusets.

Spørgeren.

I de forskellige lovforslag står der jo en række beløb listet op, som der er en åbenhed omkring, og som vi andre, selv om vi ikke sidder i regering, og selv om vi ikke har haft den dialog med kongehuset, jo er blevet bekendt med. Men lige præcis den del, der handler om indvendig vedligehold, som vi hurtigt kan blive enige om fint kan være en opgave for staten, i og med at det er fælles kulturarv – altså den del om, hvor meget det beløber sig til – står der ikke noget om. Den åbenhed mangler. Jeg kan slet ikke forstå, at et parti som Liberal Alliance ikke også søger lige præcis den åbenhed og den økonomiske ansvarlighed, der jo i virkeligheden ligger i, at vi i Folketingets partier ved, hvad vi stemmer om i sidste ende.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at man kan forudsige, hvor meget indvendig vedligehold koster de næste 10, 20, 30, 40 eller 50 år. Det kan være, at der er nogle forestående opgaver lige her og nu, som man kender prisen på. Men det her er jo et princip om, at fremover vil alle udgifter til indvendig vedligehold blive overtaget af staten, altså ikke kongehuset, og man kan jo ikke forudsige, hvor mange kroner det kommer til at handle om.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Den 14. januar 2024 var på mange måder en historisk dag. Et nyt kapitel i danmarkshistorien blev påbegyndt, da Hans Majestæt Kong Frederik X og Hendes Majestæt Dronning Mary for første gang blev præsenteret som Danmarks nye kongepar. De trådte ud på balkonen få meter herfra og vinkede til de mange tusind mennesker, der var mødt op for at hylde den nye konge og den nye dronning.

Det var i sandhed en festdag. Der var ingen sorg over at have mistet en kær, kun glæde over vores nye kongepar, og hele Danmark festede med. For vi har et meget populært kongehus. Det kan der overhovedet ikke være nogen tvivl om, og jeg vil også gerne sige: Det er fuldt fortjent. Vores kongepar og deres familie nyder stor opbakning blandt danskerne, og de har også vist, at de er en moderne familie, der følger med tiden. De følger med samfundets udvikling.

Siden 1972, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe blev kronet, har vores samfund gennemgået betydelige forandringer, ikke mindst når det kommer til kommunikation, digitalisering og sikkerhed, men kongehusets økonomiske rammer er ikke fulgt med.

Det er afgørende, at kongehusets økonomiske rammer afspejler disse samfundsændringer og sikrer, at vores kongefamilie har de nødvendige ressourcer til at udføre deres pligter i en stadig mere omskiftelig verden. Det er også vigtigt, at kongehuset har rammer, der gør, at de kan fortsætte med at udvikle sig og være et aktiv for hele Danmark. Derfor behandler vi i dag disse tre lovforslag i én behandling, der samlet set skal understøtte et moderne monarki og fremtidssikre vores kongehus.

Med disse lovforslag lægger regeringen op til, at den samlede ydelse til kongehuset stiger mærkbart. Der lægges op til, at den årlige statsydelse til kong Frederik X's civilliste bliver justeret til knap 123 mio. kr. Det er en stigning fra de tidligere 94 mio. kr., som regenten havde før. Dette medfører også, at de nuværende årpenge til det tidligere kronprinsepar på 23 mio. kr. bortfalder.

Når kronprins Christian etablerer sin egen husholdning engang i fremtiden, lægges der op til, at han skal modtage 7 mio. kr. i egne årpenge. Samtidig medfører det en reduktion på 4 mio. kr. i den samlede statsydelse til kong Frederik. Der lægges desuden også op til, at dronning Margrethe fremover skal modtage 12 mio. kr. årligt i årpenge. Dette sikrer, at dronning Margrethe kan opretholde et passende hof, der bl.a. skal støtte hende i de officielle pligter, som hun fortsat kommer til at udføre.

Det er i det hele taget svært at gøre et kongehus op i kroner og øre: Hvad er det værd, og hvad må det koste? Det er der mange meninger om. I Moderaterne er vi af den klare overbevisning, at pengene er givet godt ud, og at beløbene skal være af en størrelse, der sikrer, at vi til enhver tid kan have et velfungerende kongehus, som vi alle kan være stolte af.

Vores kongehus repræsenterer vores land og vores interesser på allerfineste vis, og det synes vi at vi bør understøtte og honorere. Så Moderaterne kan i den grad støtte de tre lovforslag.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Den næste ordfører er fru Tina Cartey Hansen, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Det her er nogle lovforslag om kongehuset, og meget større bliver det jo ikke, når man er Konservativ. Det er jo en stor dag, og jeg vil da også benytte lejligheden til at rose vores kongehus for den fantastiske repræsentation, de er for danskerne og for vores land. Vi hørte lidt historier fra ordføreren fra Danmarksdemokraterne, og jeg tror, vi alle sammen har de her små minder. Personligt deler jeg fødselsdag med en af kongehusets medlemmer, så det er jo selvfølgelig en særlig glæde, når der bliver fejret på min fødselsdag.

I dag behandler vi, som vi har hørt, tre lovforslag, som alle vedrører tronskiftet, efter at Hendes Majestæt Dronning Margrethe abdicerede og Hans Majestæt Kong Frederik X efterfølgende er blevet konge.

Det første lovforslag har til formål at fastsætte en statsydelse for kongen samt sikre, at de palæer og slotte, der har været til rådighed for dronning Margrethe, fremover stilles til rådighed for kong Frederik X. Det samme gælder jagtretten, hvor det foreslås, at også kongen får jagtret i samme omfang som efter de gældende regler. I lovforslaget er Sorgenfri Slot også omtalt, og det har ikke været nævnt endnu, men jeg vil da godt lige sige, at min kollega, den sædvanlige ordfører på området, har oversendt nogle skriftlige spørgsmål vedrørende Sorgenfri Slot, der nu skal overgå til statens råderet, og det handler jo om, at vi er nysgerrige efter at høre, hvad der er planerne for anvendelsen, og om det i givet fald vil være muligt at give råderetten tilbage til kongehuset på et senere tidspunkt. Så de spørgsmål har vi fremsendt skriftligt.

Det andet lovforslag vedrører årpengene for kronprins Christian, som fastsættes til 7 mio. kr. årligt, og samtidig vil statsydelsen for kongen blive nedsat med 4 mio. kr. årligt.

Det sidste lovforslag vedrører årpengene til dronning Margrethe, som er på 12 mio. kr. årligt.

I Det Konservative Folkeparti er vi jo tilhængere af både kongehuset og monarkiet. Monarkiet har en lang og stærk tradition i Danmark, og i en verden, der er under hastig forandring, er det vigtigt at kende sine rødder. Vores kultur, vores traditioner, vores kristne værdier og vores monarki er selve fundamentet for det Danmark, vi kender. Vores kongehus har rødder, som går langt tilbage, og det skal vi værne om. Derfor er det med stor opbakning, at vi stemmer for alle de tre lovforslag, vi behandler her i dag. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak for det. Det er altid rart med lovforslag, som først fremsættes, en uge før de skal førstebehandles, særlig når det næppe kan siges at have hastende karakter – i hvert fald ikke hastende karakter på samme måde som sultkatastrofen i Gaza, som vi forsøgte at få en hasteforespørgsel omkring. Den blev desværre afvist.

Det kan heller ikke være kommet som en superstor overraskelse for regeringen, at der skulle tages stilling til de her elementer, men sådan er det nu engang. Man venter med at fremsætte lovforslaget her i salen, til det sekund man har en pressemeddelelse færdig, og så kan man gå ud at fremstå som kongehusets beskytter, i samme sekund som fremsættelsen af lovforslagene sker. Vi er ikke helt tilfredse med, at man går på kompromis med grundig lovbehandling, bare fordi regeringen måske har brug for lidt positiv opmærksomhed. Det virker heller ikke, som om der er foretaget en høring af lovforslaget. Det forstår vi heller ikke. Det gør vi vanligvis, når der bliver fremsat lovforslag, der skal behandles her i Folketinget.

Men nok om det. For én ting er, at vi i Enhedslisten er utilfredse med processen. Vi er endnu mindre begejstrede for indholdet af de tre lovforslag, som bliver behandlet her i dag. Det er næppe en overraskelse for nogen, at vi som sådan slet ikke mener, vi bør have et kongehus i Danmark. Vi mener faktisk, at Danmark burde være en republik. Og derfor synes vi heller ikke, at der skal bruges så mange penge på en familie, som bruger de midler, vi giver dem, som investeringer i kæmpeskihytter, der kan lejes ud på internetudlejningssider. Det er ganske enkelt ikke nogen offentlig opgave at forsørge en familie, som har en meget stor formue, som stammer tilbage fra før den tid, hvor vi havde et demokrati. Kongehuset kan finansiere sig selv, og de kan også finansiere deres egen private ejendom. Og ellers må der jo være nogle rige venner i samfundseliten, som står klar til at betale. Det har de i hvert fald vist sig villige til før.

Så længe vi, samfundsfællesskabet, er med til at finansiere gildet, er det helt utroligt – som flere andre ordførere også har været inde på – at der ikke er større offentlighed omkring, hvordan pengene bliver brugt. Når vi bruger offentlige midler, bruger vi jo skatteborgeres hårdt tjente penge, og så skal vi også kunne forklare som folkevalgte, hvad de penge bliver brugt til. Og det er der faktisk ikke nogen af os – i hvert fald ikke os, som skal stemme her – som rent faktisk ved. Derfor er den her diskussion omkring offentlighed i regnskaberne ganske essentiel, også rent demokratisk.

Så er der det omkring vedligehold af ejendomme. Det er jo helt åbenlyst, at vi som samfund har en fælles interesse i, at ejendommene, som vi ejer, og som har en historisk, arkitektonisk eller kulturel betydning, bliver vedligeholdt, så de også står flot til fremtidige generationer. På samme måde som det er et meget stort tab for vores kultur, at Børsen her netop har stået i brand og har lidt stor, stor skade, så ville det være et stort tab, hvis vi blot lod de øvrige slotte og fine ejendomme stå og forfalde, så de ikke kunne blive set på af eftertiden.

Men den her manøvre, hvor man som stat overtager en kæmpestor vedligeholdelsesforpligtelse for kongehuset og altså ikke bare nøjes med at give en klækkelig lønforhøjelse, men også sparer kongehuset for millioner på vedligeholdelseskontoen, er altså helt gal. Det er fint og klogt, måske, at vi overtager den indvendige vedligeholdelse som stat, eller at staten gør det, også selv om det kan virke en lille smule mærkeligt, at man så som befolkning ikke har adgang til de steder, som vi vedligeholder, og som er en del af den fælles kulturarv.

Men det skøre er jo, at dengang tilbage i 1972, da man aftalte, at kongehuset skulle stå for vedligeholdelsen, var det jo også fælles kulturarv. Og dengang fik de netop penge til at vedligeholde, sådan som det har været hidtil. Det, der sker nu, er så, at man ikke modregner det, der spares på vedligehold, fremadrettet i årpengene, og det betyder jo effektivt, at når den her dag er omme, har man fordoblet kongehusets budget. Det er jo ikke særlig hensigtsmæssigt i en tid, hvor vi i øvrigt diskuterer, hvordan vi leverer overførselsindkomster til borgere i det her samfund.

Endelig vil jeg kommentere på, at vi kunne forstå, at der er et kongehus, der nu har prioriteret at holde mere fri og holde mere ferie, end dronning Margrethe gjorde i sin tid som regent. Det er helt fint. Det er utrolig vigtigt med god balance imellem familie- og arbejdsliv. Det er ikke sådan, at man behøver at være på arbejde 24 timer i døgnet for at udføre sit arbejde ordentligt. Men at det skulle koste dobbelt så meget for kong Frederik at køre den kongelige butik, uden at vi samtidig må forvente lidt mere ydelse for pengene, giver ikke rigtig mening. Og derfor kommer vi fra Enhedslistens side til at stille nogle spørgsmål til de her lovforslag, bl.a. hvad grunden egentlig er til, at kongefamilien skal have så mange flere penge årligt, specielt det her med, at de ikke kommer til at løfte flere opgaver som før. Hvorfor skal det så være dyrere?

Så vil jeg slutte af med at sige, at selv om både statsministeren og befolkningsflertallet mener noget andet, er vi i Enhedslisten af den overbevisning, at vi ikke har et rigtigt demokrati, før vi har afskaffet alle privilegier og de privilegier, som kongehuset har i dag. Derfor kan vi fra Enhedslistens side ikke støtte de tre lovforslag. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det er i hvert fald tydeligt, at Enhedslisten er imod monarkiet. Det har vi så fået understreget igen i dag. Jeg har lige et spørgsmål til fru Trine Pertou Mach, for der er jo nogle undersøgelser, der viser, at de mest ustabile lande i Europa, altså dem, hvor der er korruption og ustabilitet, er republikkerne, hvorimod de lande, der er mest stabile, og hvor det går rigtig godt – i Danmark, Norge og Sverige, med lav korruption, økonomisk lighed, gensidig tillid – alle sammen er konstitutionelle monarkier. Kan der ikke være en sammenhæng? Er det egentlig ikke meget godt, vi har det her monarki, når det viser, at de lande, hvor det kører rigtig, rigtig godt, er lande, hvor de har et dejligt kongehus ligesom det danske?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at der er en årsagssammenhæng, eller om det er det, som min statistiklærer på statskundskab, da jeg i sin tid læste, kaldte for en spuriøs relation.

Værsgo til fru Susie Jessen.

Det lyder ikke, som om ordføreren synes, der er nogen sammenhæng mellem, at det kører rigtig, rigtig godt i de stærke demokratier som det danske, det norske og det svenske, og at vi har de her konstitutionelle monarkier. Der er altså slet ikke nogen sammenhæng. Giver det ikke mening? Jeg spørger bare igen, for jeg synes ikke, jeg fik et svar.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen sammenhæng mellem det, at vi er monarkier, og det, at vores demokratier er velfungerende og stabile. Det tror jeg har noget at gøre med den måde, vi har organiseret os på med en høj grad af offentlighed omkring lovgivningen, en relativt kort vej mellem borgerne og dem, der bestemmer, at vi har et stærkt foreningsliv og vi har stærke civilsamfund, som kan holde magten under kontrol og under opsyn, og vi har stærke samspil mellem de forskellige faktorer i vores samfund og en relativt høj grad af lighed, om end den også er en lille smule vigende.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Danmark har fået et nyt kongepar, og for os her i Folketinget betyder det, at der skal laves en ny civillistelov. Det vil sige, at kongehusets økonomi skal sikres. Så er der jo flere måder at gå til sådan et lovforslag på. Man kan bruge det som en krog til at præsentere argumenter for og imod kongehuset med og løfte debatten til det principielle niveau – det vil jeg afholde mig fra, idet jeg repræsenterer et parti, der rummer både republikanere og royalister – men en anden måde at gå til det her lovforslag på er jo ved at se på økonomien, og det passer mig som finansordfører meget bedre. Bliver der afsat penge nok til kongehuset eller for mange penge? Og hvad er baggrunden for de beløb, der afsættes. Her er nøgleordet for mig som radikal »ansvarlighed«. Derfor har jeg nogle spørgsmål, som stadig står uafklarede, selv om jeg her i løbet af debatten har prøvet at stille dem til et par af ordførerne.

F.eks. synes jeg, det er ganske naturligt, at når Folketinget påtager sig opgaven med indvendig vedligeholdelse af en række slotte, ved vi også cirka, hvad omkostningen beløber sig til. Det er ikke, fordi jeg står her og udtrykker en kritik af, at staten afholder den udgift, for helt i overensstemmelse med lovforslag nr. L 154 anser vi i Radikale Venstre også slottene som vores fælles kulturarv, men den logiske slutning ved at påtage sig en udgift, som ellers tidligere har været afholdt andetsteds, er jo, at pengene følger ansvaret. Det er ikke tilfældet her.

Et andet væsentligt spørgsmål for Radikale Venstre er, hvorfor det præcis er et ekstraordinært tilskud på lige knap 29 mio. kr. i 2024, der ydes til civillisten. Jeg må ærlig talt sige, at det undrer mig, at vi ikke alle sammen her i salen kan blive enige om, at det er et godt og sundt princip, at vi kender størrelsen på de udgifter, vi afholder på skatteborgernes regning, og også at vi kender baggrunden for beløbenes størrelse.

Så er der blevet sagt ord fra mine ordførerkollegaer om, at kongehuset er et samlingspunkt for borgerne i Danmark og generelt nyder stor opbakning. Det kan der ikke være tvivl om. Der er heller ikke tvivl om for mig, at kongehuset repræsenterer Danmark udadtil og rundtom i verden på en måde, som bl.a. er til stor gavn for dansk erhvervsliv. Så det er jo ikke de ting, som jeg i hvert fald som radikal her rejser i Folketingssalen; det er nogle af de helt grundlæggende sunde og gode principper om, at vi også ved, hvor mange penge det drejer sig om, når vi stemmer om et lovforslag, og også baggrunden for beløbene. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Danmark har et af verdens ældste ubrudte kongedømmer. Kongehuset er en del af Danmarks historie og kultur. Kongehusets medlemmer indkapsler og tager del i vore traditioner, og kongehuset udgør selvsagt også en del af Danmarks fremtid. Vi skal påskønne det arbejde, kongehuset udfører for Danmark. Med tronskiftet i januar tilsiger grundloven, at statens ydelser til kongen skal fastlægges ved lov, ligesom hvilke slotte og statsejendele, der overlades kongen til brug, fastsættes.

Dansk Folkeparti anerkender de overvejelser, der er fremsat i lovforslaget, i forhold til efterslæbet vedrørende kommunikation, formidling, digitalisering, sikkerhed m.v., der har udviklet sig betydeligt siden 1972, og som der naturligvis også skal tages hensyn til i forhold til udarbejdelsen af en ny civilliste for Hans Majestæt Kong Frederik X. Vi finder det også helt på sin plads, at staten overtager ansvaret for den indvendige vedligeholdelse og drift af de slotte og palæer, der overlades til kongens brug. Det har været uhensigtsmæssigt at have denne opdeling af udvendig og indvendig vedligeholdelse. Dansk Folkeparti noterer sig også, at Sorgenfri Slot går tilbage til statens rådighed. Der skal så findes en ny anvendelse til ejendommen, og vi går ud fra, at tilbageleveringen er sket i overensstemmelse med kongehusets ønsker. Så vidt civillisten, nu til årpengene til kronprins Christian.

Årpengene vil, som det fremgår af lovforslaget, først blive tildelt, i det øjeblik kronprins Christian stifter sin egen husholdning. Dansk Folkeparti glæder sig også over, at vi har et kongehus, der formår at vise nogenlunde mådehold, og dronning Margrethes tidligere meddelelse om, at alene kronprins Christian, daværende prins Christian, skulle tildeles årpenge af hendes børnebørn, er også et udtryk for, at vi har et kongehus, der er bevidst om de økonomiske realiteter. Kronprins Christian har allerede gjort et stort og godt indtryk på befolkningen, bl.a. med sin tale ved fejringen af den daværende prins' 18-årsfødselsdag, og jeg må også på den baggrund sige, at det forekommer mig og Dansk Folkeparti, at vores kongehus, også for så vidt angår næste led i arvefølgen, er i gode hænder.

Sluttelig skal det handle om årpenge for dronning Margrethe II. Det er jo svært at beskrive, hvor stor en betydning Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har haft for Danmark og danskerne. Da Hendes Majestæt offentliggjorde beslutningen om at overlade tronen til sin søn nytårsaften sidste år, viste det igen, hvor stor veneration dronning Margrethe er omgivet af. Regeringen har fremsat forslag om, at Hendes Majestæt skal tildeles 12 mio. kr. i årpenge, svarende nogenlunde til rammebeløbet fra Hendes Majestæts civilliste. Det er et forslag, vi kun kan bakke op om i Dansk Folkeparti. Det er umuligt at gøre op i kroner og øre, hvor meget Hendes Majestæt har betydet for danskerne, så det er kun rimeligt, at vi tildeler hende et passende beløb.

Dansk Folkeparti støtter alle tre lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg vil starte min tale med primært at forholde mig til L 154 om kongehusets samlede økonomi, og så vil jeg komme ind på de to andre til sidst.

Kongehuset er noget, der står mange mennesker i Danmark nært, og det er tydeligt at høre på debatten her i dag, ligesom det var tydeligt den 14. januar, hvor flere tusind mennesker var samlet lige herude på Slotspladsen for at hylde det nye regentpar på baggrund af dronning Margrethes abdikation.

I sin nytårstale sprang statsministeren ud som royalist, og ordene lød:

»Jeg selv blev ikke født som royalist. Jeg blev royalist takket være dronningen.«

Jeg vil ikke gå så langt personligt som at kalde mig royalist, men jeg vil gerne give statsministeren ret i, at vores kongehus gør det rigtig godt. Kongehuset gør det godt med Royal Run, hvor de formår at motivere danskerne fra hele landet til at mødes og være fysisk aktive. Kongehuset gør det godt, når de tager kampen op mod mobning, eller når de inviterer unge fra hele landet til bal på slottet. Det viser, at kongehuset som institution er i stand til at involvere og inddrage befolkningen, og det er enormt vigtigt for Alternativet.

Når det er sagt, kommer vi alligevel ikke til at stemme for L 154, som vi debatterer i dag. I Alternativet mener vi nemlig ikke, at regeringen har redegjort for, hvorfor kongehusets økonomi skal være endnu større, og baggrunden for de beløb, de fremlægger. Vi mener samtidig, at det er ulogisk, når regeringen beder danskerne om at arbejde mere og længere og kernevelfærden beskæres i både kommuner og regioner.

Samtidig finder vi det problematisk, at kongehusets økonomi er så uigennemsigtig, som den er. Det er ikke muligt i dag at få et detaljeret indblik i, hvordan pengene bruges, og hvilke udgifter der åbenbart tynger kongehuset så meget, at regeringen mener, at der skal tilføres flere penge end i dag. Samtidig mener vi det, at det er dybt problematisk, at vi grundlæggende ikke ved, hvad de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget bliver, fordi vi jo ikke ved, hvad det indvendige vedligehold står til at blive i fremtiden. Vi hører fra den socialdemokratiske ordfører, at der muligvis er et efterslæb, men det er altså ikke noget, regeringen har estimeret.

Så vi har behov for større klarhed om kongehusets økonomi, så vi reelt både i Folketinget, men jo også i befolkningen kan tage stilling til, om der skal prioriteres flere penge til institutionen. Reelt er det i dag umuligt at få et overblik over, hvor mange skattekroner der bruges på kongehuset, og det gør det svært for Alternativet at stemme for L 154.

Når det kommer til L 156 om apanagen for dronning Margrethe og L 155, som omhandler årpengene for kronprins Christian, vil jeg bare kort sige, at vi i Alternativet, som det ser ud lige nu, formentlig kommer til at stemme imod L 156, fordi vi ikke mener, at regeringen har gjort det tydeligt, hvorfor der er brug for et hof i den økonomiske størrelsesorden til dronning Margrethes færre opgaver. Når det kommer til L 155, forventer vi derimod at stemme for, fordi vi mener, at de nye opgaver, som kronprinsen skal overtage, er der tydeligere redegjort for af regeringen.

Dermed kommer vi til at stemme imod L 154, formentlig imod L 156 og formentlig for L 155. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Det sluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til statsministeren.

Det er jo meget få lovforslag, man fremsætter som statsminister, men med den brede opbakning, der har været til det her, tror jeg da, jeg vil til at fremsætte nogle flere.

Tak for en god debat, og selvfølgelig især tak for de mange positive tilkendegivelser, der har været i forhold til de tre lovforslag. Jeg kan ikke lade være med at sidde og tænke, når jeg lytter til debatten her og sidder i den her smukke sal, at lige herude på Slotspladsen bag os har der, selv om vi kun er i april måned, været to meget, meget voldsomme begivenheder. For få dage siden stod rigtig mange af os og så Børsen brænde. Det gjorde ondt sådan helt ind i vores danske sjæl, fordi det er vores historie og vores kulturarv, og det var det spir, som mange mennesker har set på igennem vores historie, og det var et billede på og af København og dermed på os som befolkning.

Og få måneder forinden stod vi som sild i tønde, tusindvis af danskere fra hele landet, unge og gamle, i alle de afskygninger, vi nu måtte have som danskere, og vi var ikke alene et folk fyldt med stor taknemlighed over vores dronnings mange års virke og et ønske om at give det nye kongepar en fantastisk varm velkomst og et held og lykke på deres rejse, men jo også et folk, der stod lige der med vores dannebrog og med vores nye kongepar midt i Kongens København og glædede os over at høre sammen som et folk. Mange af os ved godt, at det kan vi kun gøre, hvis vi hænger sammen på grund af noget og nogen, og det har jo alt sammen sit afsæt i en fantastisk lang dansk historie med ubrudte kæder, og her er kongehuset noget særligt, og kongehuset spiller en meget, meget særlig rolle.

Det er på baggrund af det, man skal se de tre lovforslag her. Vi har fået et nyt kongepar i Danmark, og vi ønsker som regering at give gode betingelser for kongeparrets virke og for kongehusets samlede drift og rolle i vores samfund. Det følger af grundloven, at statens ydelse til kongen skal fastsættes ved lov, og at der for medlemmer af det kongelige hus kan bestemmes årpenge ved lov. Så med lovforslagene her ønsker vi jo også at fremtidssikre kongehusets økonomi, så kongehuset kan udvikle sig, men også fortsat være et aktiv for Danmark.

Jeg vil komme med nogle få hovedpointer. Mange af jer har ridset dem op på forskellig vis allerede. For det første foreslår vi i regeringen, at statsydelsen til Hans Majestæt Kong Frederik fastsættes til ca. 123 mio. kr. Det er en forøgelse i forhold til den statsydelse, som Hendes Majestæt Dronning Margrethe har modtaget. Det skal bl.a. – og det er også for at svare på nogle af spørgsmålene – ses i lyset af, at kongehusets økonomiske ramme over tid ikke i tilstrækkelig grad har afspejlet den samfundsudvikling, som har pågået siden 1972. Det gælder, som flere af jer også har været inde på, f.eks. kommunikation og formidling, men jo altså også digitalisering og sikkerhed generelt og it-sikkerhed specifikt.

For det andet foreslår regeringen en årpengelov for Hans Kongelige Højhed Kronprins Christian. Kronprinsens far, Hans Majestæt Kong Frederik, og Hendes Majestæt Dronning Margrethe modtog allerede årpenge, da de blev myndige tronfølgere. Som flere af jer har været inde på, er der med det her lovforslag lagt op til, at kronprins Christian først begynder at modtage egne årpenge, når kronprinsen etablerer egen husholdning. Årpengene skal til den tid sikre etablering af en hofstab, som skal understøtte kronprinsens varetagelse af officielle opgaver. Det lyder til, at der er bred opbakning til det. Kronprinsen er dog allerede indtrådt i en række opgaver af det, vi kalder statsretlig karakter, og derfor afsættes der i mellemtiden et skønnet beløb af statsydelsen, der bl.a. skal dække hoffets understøttelse af kronprinsens varetagelse af netop de opgaver.

For det tredje foreslår regeringen en årpengelov for Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Ifølge forslaget fastsættes der et årpengebeløb til dronning Margrethe svarende til 12 mio. kr. årligt. Det handler om at sikre, at dronning Margrethe skal kunne opretholde et passende hof, som skal understøtte dronningen i de officielle opgaver, der er. Og det her er fremsat med stor glæde, fordi vi derved jo også understreger, at dronningen fortsat kommer til at yde et værdifuldt arbejde for Danmark.

For det fjerde, og det har også været diskuteret i dag, foreslår vi fra regeringens side, at staten overtager den indvendige vedligeholdelse af de slotte og palæer, der stilles til rådighed for kongehuset. Og her kan jeg så igen referere til, hvad der sker uden for vores vinduer. Slottene og palæerne er en del af vores kulturarv, og derfor finder vi det helt rigtigt, at det er os som samfund, der påtager os opgaven, hvad angår vedligehold.

Når man lægger det hele sammen, vil det her give bedre rammer for den kongelige familie og dermed det danske kongehus. Og vi ønsker selvfølgelig også med det her, at vi nu får en fremtidssikring af vores monarki.

Endnu en gang vil jeg sige tak for den brede opbakning, og så ser jeg frem til at besvare spørgsmål, hvis der måtte være nogle.

Tak for det, og der er foreløbig to med korte bemærkninger, først fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Statsministeren har jo talt meget om modernisering af kongehuset. Ville statsministeren støtte et forslag om, at der skal være en åbenhed om kongehusets modtagelse af gaver såsom ure, smykker, biler, både, dyre rejser osv., som vi også kender det fra nogle af vores nabolande?

Statsministeren.

Jeg har jo grundlæggende tillid til, at kongehuset tilrettelægger processerne omkring deres økonomi på den måde, de finder er rigtigst. Så er der jo både en mulighed for en gang om året at kigge ind i økonomien, ligesom der er dele af økonomien, der vedrører kongehuset, som fremgår af finansloven.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Der er ingen mulighed for at kigge ind i, hvad kongehuset modtager af gaver, så vidt jeg er bekendt. Og ville det ikke netop være et mere moderne, fremtidssikret kongehus, hvor man var åben omkring, hvad man modtager af meget, meget dyre gaver fra virksomheder og nogle af landets rigeste familier? Det er jo netop med den begrundelse, altså at man vil fremtidssikre monarkiet, at man har gjort det i nogle af de andre lande.

Statsministeren.

Men det er jo to meget forskellige diskussioner. Jeg har tillid til, at kongehuset opstiller de rammer, de ønsker, og som de mener er de rigtige, hvad angår gaver, og jeg mener ikke, at vi har behov for regler for at fremtidssikre det danske monarki og det danske kongehus. Det er allerede fremtidssikret, og det er det simpelt hen i danskernes hjerter. Så nej, jeg tror ikke, at regler og lovgivning er det, der fremtidssikrer et kongehus, men det er kongehusets dygtighed og deres betydning for en meget, meget stor del af os danskere.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg stillede for ikke så længe siden et skriftligt spørgsmål til landets finansminister for at høre, om Folketingets partier ikke kunne blive inddraget i den drøftelse, som regeringen har haft med kongehuset omkring økonomien, og svaret fra finansministeren var, at det måtte vi tage i forbindelse med lovbehandlingen. Og det er derfor, jeg nu spørger statsministeren ind til noget, som jeg også spurgte hr. Benny Engelbrecht om, nemlig beløbet i forhold til det indvendige vedligehold, og jeg sætter altså ikke spørgsmålstegn ved, at staten skal påtage sig den opgave, for jeg er helt enig med statsministeren i, at der er tale om fælles kulturarv. Men har beløbets størrelse været på tale i drøftelserne mellem regeringen og kongehuset? Hr. Ole Birk Olesen nævnte jo i sit svar til mig, at han regnede med, at det havde været på bordet i dialogen mellem regeringen og kongehuset.

Statsministeren.

Jeg forstår det således, at der endnu ikke er et fuldstændigt overblik over opgaven. Derfor betragter jeg det også selv mere som en politisk beslutning, altså at vi her i Folketinget netop træffer beslutningen – og her hører jeg også, at vi er enige om, at kulturarven er et fælles ansvar – og at vi derfor så at sige overtager det indre vedligehold. Men jeg har i hvert fald ikke et fuldstændigt overblik, og det vil selvfølgelig blive tilvejebragt.

Fru Samira Nawa.

Et andet spørgsmål, som jeg også har, er, om det i dialogen mellem regeringen og kongehuset har været på tale at stille nogle grønne modkrav til de penge, der bliver givet til kongehuset, f.eks. i forhold til kongehusets klimaaftryk. Og jeg spørger jo, fordi det nye kongepar selv har givet udtryk for, at de anser klimakrisen og klimakampen som væsentlige, og det kunne jo være, at det havde været en del af drøftelserne mellem regeringen og kongehuset.

Statsministeren.

Jeg har også lyttet mig til, at Danmarks kongepar går op i den klimakrise, vi står over for. Jeg må jo være ærlig og indrømme, at jeg ikke selv tror på, at vi løser klimakrisen ved at stille konkrete krav til det danske kongehus. Det tror jeg til gengæld vi kan gøre politisk i fællesskab, og tak for samarbejdet på det område. Så det er ikke det, der har fyldt i drøftelserne.

Fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det var jo faktisk det sidste svar, statsministeren gav, der fik mig til at trykke på knappen. Altså, vi er vel herinde alle sammen enige om, at det er naturligt, at klimakrisen ikke løses, alene ved at kongefamilien gør nogle ting på en grønnere måde. Men plejer det ikke at være sådan her i landet, at alle skal bidrage, og at det, som man også fra kongehusets side ville kunne gøre for at virke grønnere og mere bæredygtig og forbruge mere grønt og mere bæredygtigt, også ville betyde noget i det samlede regnskab?

Statsministeren.

Man kan givet have mange forskellige tilgange til, hvilken økonomi man ønsker skal gøre sig gældende for et kongehus. Jeg og regeringen har været mest optagede af, at kongehuset har den økonomiske ramme, der skal til, for at de kan udfylde den meget vigtige funktion, som kongehuset har. Jeg mener, det er et meget, meget stort aktivt for Danmark og for vores samfund. Så er der mange andre diskussioner, som også er interessante. Men her har vi altså haft et andet fokus.

Fru Trine Pertou Mach.

Skal det så forstås sådan, at kongehuset, fordi de anses for at være et aktiv for vores samfund – hvilket jeg ikke vil bestride; der har sikkert været god brug af kongefamilien i forbindelse med eksportfremstød osv. – skal fritages fra de krav, vi almindeligvis ville lægge ned over f.eks. det med det grønne eller transparensen i gavepolitikken? Er det sådan, det skal forstås, altså at man så også har et særligt privilegie på den front?

Statsministeren.

Jeg forestiller mig ikke andet, end at kongefamilien vil være optaget af – i lighed med mange andre danskere – hvad man selv kan gøre på klimaområdet. Det, der er spørgsmålet her, er jo, om der skal være modkrav, for at man er kongehus i Danmark, på forskellige politiske områder, og det er jeg ikke enig i.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til statsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.