Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 148:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik, reglerne om genoptagelse af straffesager m.v.).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 02.04.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. EU-Domstolen kom i april 2022 med en dom, som har konsekvenser for de danske logningsregler, nærmere bestemt reglerne i retsplejeloven om såkaldt hastesikring og udlevering af trafik- og lokaliseringsdata. Siden EU-dommen blev afsagt, har man fra vores myndigheders side selvfølgelig fortolket dansk ret i overensstemmelse med praksis. Med det her lovforslag får vi også formelt bragt de danske regler på linje med EU-praksis.

Som det lige nu fremgår af reglerne, vil politiet få adgang til generel og udifferentieret logning af trafikdata, hvis efterforskningen angår en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i 3 år eller derover. Med de foreslåede ændringer vil politiet fremover kun få adgang til oplysninger, hvis det sker med henblik på efterforskning af overtrædelse af regler om statens sikkerhed.

I Socialdemokratiet ønsker vi, at vores politi skal have de bedste forudsætninger for og redskaber til at opklare alvorlig kriminalitet, og vi er derfor selvfølgelig trætte af, at politiet ikke umiddelbart har mulighed for at bruge denne type data i deres efterforskning. Men dommen er, som den er, og så skal de danske regler være i overensstemmelse hermed.

Lovforslaget indeholder også forslag til en anden ændring relateret til vores internationale forpligtelser. Det foreslås at ændre reglerne om genoptagelse af straffesager. Forslaget sørger for, at vi har det nødvendige lovgrundlag, så en straffesag kan genoptages, for at den danske stat kan rette sig efter en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.

Vi støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan ikke dy mig. Det her lovforslag handler jo i bund og grund om underkastelse for EU-Domstolen, og det bryder jeg mig ikke om.

Jeg vil bare spørge den socialdemokratiske ordfører, om han kan huske nogen folkeafstemning, hvor man har sagt: Kære danskere, hvis I stemmer ja, så kommer EU-Domstolen og bestemmer, hvordan man skal håndtere det her spørgsmål for jer. For jeg kan ikke huske det.

Jeg synes, at det her er endnu et lovforslag, som med ordførerens partifælle hr. Henrik Sass Larsens egne ord bare viser, hvordan Danmark er blevet hvirvlet ind i alle mulige regler og love, som vi ikke rigtig kan bryde ud af igen, og hvor vi så kommer til at underordne os noget, som går imod det, som der egentlig er et meget stort flertal for i Folketinget, nemlig at politiet skal have ekstremt vide rammer til at bruge mastedata; så kommer vi til at lave et helt andet regelsæt, fordi der sidder nogle dommere et fjernt sted og fortolker noget, som er meget gammelt.

Jeg tror, at mit spørgsmål er: Hvad vil Socialdemokratiet gøre for at hvirvle os ud af det her spind?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. For først at svare på den første del vil jeg sige: Nej, det mindes jeg heller ikke at danskerne har. Og ved behandlingen af det her lovforslag tilbage i 2022 havde vi også en lang debat om det her, hvor det jo også dengang fra Socialdemokratiets side, den daværende regerings side, meget klart blev sagt, at vi sådan set syntes, at de regler, vi havde på det tidspunkt, var gode, fordi de hjalp os med at kunne opklare flere former for kriminalitet, altså voldtægter, stalkingsager, overfald osv.

Jeg deler sådan set ordførerens holdning, i forhold til at jeg også på mange stræk synes, at EU-Domstolen blander sig for meget og har nogle for dynamiske fortolkninger af deres afgørelser. Det synes jeg er et problem. Og det, som regeringen jo så har sagt for at forsøge at påvirke det, er, at der skal udnævnes en ambassadør, som skal være med til at kigge på konventionerne. Og der synes jeg, det vil være oplagt bl.a. at kigge på noget af det her.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

Tak for det. Jeg skal på vegne af hr. Preben Bang Henriksen, som desværre ikke kan være her i dag og normalt er vores ordfører på det her forslag, læse følgende tale op:

Danmark er medlem af EU. Det vil vi gerne blive ved med at være. Derfor er vi forpligtet til at rette ind efter EU-lovgivningen og den praksis, som EU-Domstolen har for fortolkning af EU-lovgivningen. Det gælder således også dommen af 5. april 2022, der er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget. Det er den EU-dompraksis, som vi i dag fremsætter forslag om at lovfæste. Det ændrer i realiteten ikke ved noget, for vi har, siden dommen blev offentliggjort i april 2022, allerede i praksis indrettet politiets efterforskning herefter, men nu lovfæster vi altså denne praksis.

Derfor er der heller ikke med forslaget lagt op til en diskussion af, om logning er fornuftigt og i overensstemmelse med de regler, der bør gælde i et moderne retssamfund. Den kan vi tage en anden dag, om end jeg dog allerede nu kan afsløre, at Venstre generelt mener, at loggede oplysninger er et meget tungt bevismiddel, der danner grundlag for opklaring og domfældelse i tusindvis af meget, meget grove sager hvert eneste år.

Forslaget i dag omhandler ikke de gældende regler for teleudbyderes logning af trafikdata. Lovforslaget har alene betydning for politiets indhentning af disse data. Hvis der er tale om data, der er indhentet efter reglerne for generel og udifferentieret trafikdata, kræves der efter EU-dommen, at det sker til opklaring af forbrydelser vedrørende kapitlerne 12 og 13 vedrørende statens sikkerhed m.v.

EU-dommen og nærværende forslag betyder således desværre, at politiet ikke kan indhente oplysninger om f.eks. en voldtægt efter disse regler. Andre logningsmuligheder kan muligvis anvendes i den konkrete sag. Det er trist, men det er en konsekvens af EU-dommen og vort medlemskab af EU med de ufattelig mange andre fordele, der er knyttet hertil.

Med disse ord kan Venstre støtte forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Kan ordføreren ikke se det paradoksale i, at Venstre på den ene side støtter det her forslag, som i den grad er med til at forringe politiets muligheder for at bruge data – ordføreren har jo selv redegjort glimrende for det – og at vi på den anden side har hørt Venstre i snart 10 år hyle op om, at ganske få sekunder i et opslag i en Europoldatabase skulle være simpelt hen helt forfærdeligt for politiet, fordi vi holder fast i et retsforbehold i Danmark? Er der ikke fra Venstres side et meget stort mismatch mellem, hvordan de to ting er prioriteret?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg sige, at jeg jo er ked af dommen. Det tror jeg også er ret tydeligt i det, vi siger. Men vi respekterer dommen, ligesom vi også ville respektere de danske domstole.

Tilbage til det konkrete spørgsmål: Det er jo ikke bare noget, Venstre siger, altså at det er en udfordring, at vi ikke kan slå op i Europol. Jeg kan tydeligt huske folkeafstemningen – meget, meget klart – hvor der fra visse partiers side blev sat spørgsmålstegn ved, om det nu kom til at betyde noget i praksis. Hvad kan vi så se i dag? I dag kan vi se, at det faktisk betyder noget i praksis. Der er en lang række politimæssige myndigheder, der har været ude at sige meget, meget klart, at det faktisk er et problem.

Så ja, vi mener stadig væk, at det er en udfordring. Ja, vi mener stadig væk, at det var en situation, hvor vi gerne skulle have stemt ja. Men vi respekterer hundrede procent, at vi satte det ud til folkeafstemning, og at resultatet blev derefter. Og så prøver vi at få det bedst mulige ud af situationen.

Hr. Peter Kofod.

Det sidste ser vi så ikke ens på, men fred være med det.

Der var engang, hvor Venstre gik til valg på at være partiet, der ville sætte hegnspæle op for EU – altså hegnspæle op for EU. Altså, her er det EU-Domstolen, der, jeg ved ikke hvad, skyder en kanonkugle igennem Folketingssalen. Hvis EU-Domstolen var et politisk parti – den agerer en gang imellem sådan – der kom og lagde det her på bordet som beslutningsforslag i Folketingssalen, var det jo blevet afvist. Der havde ikke været en kinamands chance for, at noget normalt tænkende Folketing nogen sinde ville vedtage det, som domstolen siger.

Synes Venstre ikke, at det er et problem, at der er en domstol, der fuldstændig er uden for vores kontrol? Den kommer og smider ting her, og så hopper og springer vi og fremsætter lovforslag, og det her bliver formentlig vedtaget med et meget stort flertal.

Ordføreren.

Men det er jo ikke noget nyt, at der er internationale domstole, som har en større beslutningskompetence i forhold til os. Det har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg jo også under Europarådet. Så det er jo ikke noget nyt. Hvis hr. Peter Kofod gerne vil have, at vi ikke skal respektere noget af det, skal vi jo melde os ud af hele det internationale samfund, inklusive Europarådet. Det har jeg alligevel ikke hørt at Dansk Folkeparti har været ude at præsentere.

Så hele problemstillingen synes jeg er meget falsk sat op. For ja, vi har de her internationale domstole. Ja, vi mener som et lille land, at det er en overordnet god idé, at der er en international retsorden. Er vi enige i alle dommene? Nej.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. L 148, som vi behandler i dag, har hovedsagelig til formål at tilpasse danske love inden for retspleje og strafferet til EU's retspraksis, specifikt baseret på en dom fra EU-Domstolen fra april 2022. Med det her lovforslag foreslås der ændringer af retsplejelovens regler om politiets adgang til trafikdata for at bringe dem i overensstemmelse med domstolspraksis. Ændringerne i reglerne om hastegodkendelse og udlevering af teletrafikoplysninger sigter mod at begrænse politiets adgang til visse trafikoplysninger, hvilket betyder, at politiet ikke længere vil have adgang til de samme trafikdata i forbindelse med efterforskning af alvorlige lovovertrædelser.

Det er vi i Danmarksdemokraterne naturligvis bekymret for, da det alt andet lige kan være med til at stille dansk politi ringere. Derfor vil jeg i forbindelse med udvalgsbehandlingen spørge lidt ind til, hvad det er, det her lovforslag forringer af efterforskningsmuligheder for politiet i det daglige. Når det er sagt, gør lovforslaget det også muligt at genoptage straffesager for at imødekomme endelige domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, selv om de ikke opfylder de nuværende krav i retsplejeloven. Lovforslaget gør også op med kravet om fire årlige kredsmøder i kredsrådene. Det kan man sige nok er fair og fornuftige ændringer.

Lovforslaget handler dermed om at ændre reglerne om hastesikring og udlevering af oplysninger om teletrafik, så dansk lovgivning stemmer overens med EU-Domstolens praksis. Det havde vi nok gerne set lidt anderledes.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Vi skal som samfund til enhver tid kunne sætte effektivt ind for at modvirke terrorisme og anden alvorlig kriminalitet. Over for det står hensynet til et af de mest indgribende tiltag, f.eks. målrettet logning, og at holde sig inden for rammerne af vores internationale forpligtelser, f.eks. EU-lovgivning og EU-Domstolens afgørelser. Som jeg husker det, var det en tidligere justitsminister, der syntes, at det var helt åndssvagt, at EU-Domstolen afsagde domme om logning. Det vil jeg nu ikke sige så meget om, men bare konstatere, at dansk lovgivning nu bliver bragt ajour med EU-Domstolens afgørelse i sagen C140/20, som jeg vil undlade at forsøge at udtale navnet på.

I SF støtter vi lovforslagets formål om at begrænse politiets adgang til trafikdata, som registreres efter retsplejelovens § 786 e om generel og udifferentierede logning, så politiet fremover kun kan få adgang til de her oplysninger, hvis det sker i forbindelse med efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13, der vedrører alvorlige handlinger, som angreb eller trusler mod statens selvstændighed og sikkerhed m.v.

Borgernes grundlæggende ret til privatliv og databeskyttelse er et hensyn, som vi er meget optaget af i SF, og vi bemærker, at Institut for Menneskerettigheder i forbindelse med lovudkastet anbefaler, at Justitsministeriet tilføjer en ændring af retsplejelovens § 786 c, så det sikres, at logning af borgere inden for afgrænsede geografiske områder ikke i praksis kommer til at omfatte så godt som alle borgere i Danmark. Den anbefaling kan vi kun støtte.

Som jeg sagde indledningsvis, skal den danske stat naturligvis rette ind efter en endelig dom fra en international domstol. Uheldigvis er der i dag tilfælde, hvor der ikke er lovgrundlag for at få genoptaget en sag ved en dansk domstol, selv om den krænkede part i sagen står med en endelig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i hånden, og selv om en genoptagelse af sagen ville kunne bringe krænkelsen til ophør og råde bod herpå. Det er en fuldstændig tåbelig retsstilling, som der naturligvis skal rettes op på. Også af den grund kan SF støtte forslaget her. Jeg skal afslutningsvis sige, at jeg har taget talen som vikar for Karina Lorentzen Dehnhardt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Da jeg var dreng, kørte SF rundt med sloganet om, at Holger og konen siger nej til Unionen. Der vidste man, hvor man havde SF, og det var altid på demokratiets side. Man kunne regne med, at et flertal i Folketinget kunne gøre, hvad et flertal i Folketinget ville, og så skulle EU ikke komme og blande sig, hverken EU-Parlamentet eller Kommissionen eller EU-Domstolen, som jo nærmest er den værste knopskydning i EU-systemet. Nu står SF så og vil stemme ja til det her lovforslag.

Jeg anerkender, at man er enig i Domstolens politiske linje i det her spørgsmål, det er jo fair nok, men man jo også erkende, at hvis ikke Domstolen havde blandet sig, havde der været et meget stort politisk flertal i Folketinget, og jeg tror sådan set også, det ville være tilfældet i den befolkning, for noget helt andet. Er det ikke et problem?

Jeg har egentlig lyst til at spørge, om ikke det er helt mærkeligt, at SF har taget sådan et stort principielt skifte på relativt få år. Fra at være ekstremt optaget af at gå op i, hvordan demokratiet fungerer her, er man gået til bare lige pludselig at underkaste sig EU-Domstolen.

Ordføreren.

Jeg vil ikke sige, at vi har foretaget et markant skift på få år, for det er alligevel længere tid, end jeg har været i live. Men det er klart, at vi har ændret os, siden Holger sagde de famøse ord. Vi har også ændret os på andre områder siden da, men nu står vi på en holdning, hvor vi, som andre har sagt på denne talerstol før os, at vi støtter princippet om internationale domstole, og at de kan træffe beslutninger, som et flertal i Folketinget er enig i. Det har de også gjort før. Og som den forrige taler før mig også sagde, gælder det jo også andre internationale domstole som Menneskerettighedsdomstolen, og det princip støtter vi egentlig.

Hr. Peter Kofod.

Hvad nu hvis EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen kom til Danmark og sagde, at de ville forbyde su, gøre kollektiv trafik dyrere, stoppe klimahandling, og ligestilling skal være ulovligt? Jeg går ud fra, at det alle sammen er temaer, som ligger SF meget på sinde. Ville SF så bare gå ned i Folketingssalen og sige: Vi er godt nok medlem af de her klubber, og der er en international domstol, der siger det, så nu lader vi dem bare vride armen om på os, og så stemmer vi ja?

Ordføreren.

Det er klart, at ved sådan et tænkt tilfælde må man tage stilling, men det er slet ikke der, vi er i forhold til EU's indgriben efter min bedømmelse. Det er klart, at man tager stilling til det, når det opstår. Man kan sagtens ændre holdning, hvis der sker nogle ekstremt drastiske ændringer, men det er ikke der, vi er endnu, synes jeg.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Jeg skal prøve at gøre det ret kort. Det lovforslag, vi står med her, vil egentlig gøre, at EU-retten og dermed også Danmark kommer på lige fod, i forhold til hvordan tingene skal fungere, når det kommer til logning af teledata. Via det her laver vi så ændringer i retsplejeloven, hvor vi skal sikre, at lovgivningen og praksis er i overensstemmelse med hinanden, og der er sådan set ikke så meget andet at sige, end at vi kommer til at støtte det. For vi ser jo helst, at lovgivningen og praksis er i overensstemmelse. Ellers tror jeg, at jeg vil henvise til, at både Venstre og Socialdemokratiet meget godt har refereret, hvad der er indholdet i lovforslaget, og hvad det egentlig gør. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne.

Tak for ordet. Formålet med lovforslaget er at bringe de gældende bestemmelser i retsplejeloven vedrørende hastesikring og udlevering af trafik- og lokaliseringsdata i overensstemmelse med EU-retten. I praksis betyder det, at politiet nu kun kan få adgang til såkaldt trafikdata, når det sker med henblik på efterforskningen af overtrædelser efter straffelovens kapitel 12 eller 13, altså hvis der er tale om kriminalitet, der truer statens sikkerhed. Umiddelbart bliver det så sværere for politiet at opklare grove forbrydelser, da disse oplysninger bliver mindre tilgængelige for politiet. Politiet har dog stadig en mulighed for at foretage en såkaldt hastesikring af trafikdata, hvis der er begået grov kriminalitet. Reglerne om data fra teleudbyderne afspejler på den ene side hensynet til politiets muligheder for at opklare kriminalitet og på den anden side borgernes retssikkerhedsgarantier, så deres oplysninger ikke uden videre kan udleveres.

Den anden del af forslaget ændrer reglerne om en genoptagelse af straffesager, således at man kan få genoptaget sin straffesag, hvis en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slår noget andet fast end den nationale dom. Det er egentlig allerede praksis i dag, fordi vi er forpligtede til at følge EU-Domstolen.

Nu vil jeg ikke bruge mere tid, så afslutningsvis skal jeg bare sige, at Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Vores retsordfører, Mai Mercado, kan desværre ikke være her i dag, så på vegne af hende vil jeg gerne læse den konservative ordførertale op.

EU's regler fra 2002 sætter en række grænser for, i hvilket omfang teleudbyderne må logge oplysninger, og direktivet har været genstand for en række sager ved EU-Domstolen. Senest har EU-Domstolens dom af 5. april 2022 nu ført til, at de gældende regler og bestemmelser i den danske retsplejelov vedrørende hastesikring og udlevering af trafik- og lokaliseringsdata skal bringes i overensstemmelse med EU-retten. Det betyder konkret, at hvor man tidligere i forbindelse med opklaringen af grov kriminalitet kunne indhente data fra logning, så er der nu mere håndfaste regler, og det betyder, at strafferammen skal være på 3 år, eller at forbrydelsen skal true landets sikkerhed og dermed være at finde i straffelovens kapitel 12 eller 13. Således er hverken voldtægt eller grov vold nu længere at finde blandt de forbrydelser, hvor man kan bruge logningsdata. Det er ingen hemmelighed, at skiftende justitsministre har kæmpet imod EU-Domstolens fortolkning, og det har også været tilfældet for konservative justitsministre. For lovforslaget betyder jo, at der nu er typer af grov og voldsom kriminalitet, der bliver sværere for politiet at opklare.

Som et ansvarligt parti kommer vi til at være med til at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, og derfor stemmer vi for lovforslaget, også selv om vi ikke er begejstrede for det.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævner, at Det Konservative Folkeparti opfatter sig selv som et ansvarligt politisk parti. Hvori består det ansvarlige i, at man svækker politiets muligheder for at opklare noget af den groveste kriminalitet i vores samfund? Hvor er det ansvarlige i at vende bedetæppet så meget mod EU-Domstolen, at det, man er sat i verden for som et konservativt lov- og ordenparti, bare er noget, man vifter væk? Hvori er det ansvarlige?

Ordføreren.

Det ansvarlige er, at vi først og fremmest har kæmpet imod det i den udstrækning, som vi har kunnet – således gennem flere ministre, således gennem flere perioder – og vi mener ikke, at det her punkt vil være nok til ikke at lave en standardisering i forhold til EU-retten; der vægter det højere.

Hr. Peter Kofod.

Så hvis det ikke er voldtægt, hvad er det så? Hvad skulle der så til, for at De Konservative røg helt op af stolen og sagde, at nu er vi nået et niveau, hvor EU kan ryge og rejse? Hvad skal der til, for at man siger til den her instans, som ikke på nogen måde er underlagt demokratisk kontrol: Hop i havnen, der er et flertal i Folketinget, der ønsker noget andet?

Ordføreren.

Vi har jo ikke sagt, at vi er begejstrede for det her forslag. Det har jeg også tydeligt sagt både i talen og blandt ministrene. Som et samlet hele bliver det den konservative beslutning, at vi kommer til at stemme for det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Jeg kunne ret kortfattet bare understrege vores opbakning til lovforslaget, som jo er en styrkelse af retssikkerheden. Det er en afgrænsning af nogle ret vidtgående indgreb, som man nu siger at man kun kan foretage i forbindelse med kriminalitet, der retter sig imod statens sikkerhed. Det synes vi er fornuftigt.

Vi synes selvfølgelig også, at det giver sig selv, at vi retter os efter EU-Domstolen. En domstol kræver, at der er en ret, at der er noget lovgivning, og hvis der er en domstol, der mener, at man ikke har rettet sig efter den, så må man jo rette sig ind. Så ved jeg godt, at Dansk Folkeparti, vel efterhånden som det eneste parti i Folketinget, er imod, nej, måske ikke ligefrem imod EU, men måske alligevel mener, at EU og EU-lovgivning fylder for meget, og det er jo en helt ærlig sag. Men hvis man som os og i øvrigt også flertallet af Folketinget tror på EU, også et EU, der tør lovgive, er det jo meget naturligt, at der også er en domstol, som indimellem kommer med domme, som man så må rette sig efter.

Nu har jeg hørt flere ordførere sige, at man bakker op om EU, man bakker op om international retsorden, og derfor må man rette ind, men som beklager sig lidt over, at EU-Domstolen alligevel fylder for meget eller går for langt. Jeg synes egentlig ikke, det plejer være en debat, vi har så meget i forhold til EU-Domstolen, men mere i forhold til menneskerettighederne og den domstol, der dømmer der. Jeg synes egentlig ikke, jeg er vant til at høre det i så høj grad i forbindelse med EU-Domstolen. Jeg ved ikke, om det er, fordi der er nogen, der blander nogle ting sammen her, eller hvad det er.

Men under alle omstændigheder er det hele to ting, vi godt kan bakke op om, nemlig en stærkere retssikkerhed for danskerne mod overvågning. Husk lige, at det er det, det handler om. Det handler om beskyttelse af den enkelte borger mod overvågning. Og så handler det som nr. 2 om at rette ind efter en dom, der dømmer ud fra lovgivning, som vi selv er med til at fastsætte i EU. Så vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og det er bare en kort bemærkning. Jeg vil bare lykønske den radikale ordfører. Radikale Venstre er jo med, må man sige, relativt få mandater i Folketingssalen lykkedes med at få stort set hele Folketinget, minus Dansk Folkeparti og måske enkelte andre, med på en lovgivning, som jeg ikke tror der findes flertal for i den danske befolkning, og som jeg ikke tror der ville findes flertal for i Folketinget, hvis ikke EU gennemtvang det. Så jeg er bare dybt imponeret. Jeg ville drømme om, at Dansk Folkeparti en eller anden dag ville være lige så dygtige til med ganske få mandater at få alle andre med; en flertalsregering, sågar oppositionen til højre, selv Liberal Alliance og De Konservative, bøjer nakken for EU-Domstolen for at være med i det gode selskab. Tænk, hvis vi kunne opnå det en dag i Dansk Folkeparti. Det er det, Radikale Venstre har opnået, og jeg vil bare sige, at det er forbilledet for os at have så stor indflydelse pr. mandat. Så tillykke med det.

Men jeg håber da også, at der er nogle af min kollegaer herinde, der lytter efter og tænker, om det virkelig skal være sådan, at Radikale Venstre og EU-Domstolen svinger taktstokken i det her land. Det bryder vi os ikke om.

Ordføreren.

Måske skulle jeg bare nøjes med at sige tak og så gå tilbage på mit kontor og klippe den bid ud og lægge det op på Facebook og sige, at hvis I stemmer på Radikale Venstre, får I virkelig noget ud af jeres stemme og jeres mandat.

Men jeg vil jo så bare komplimentere den anden vej. For jeg oplever jo ofte i de her debatter – og det bliver meget ærligt her; jeg ved ikke, om det tjener til min fordel at sige det – at Dansk Folkeparti med sine meget få mandater har meget stor retorisk medvind. Jeg oplever, at der er mange partier, der langt hen ad vejen erklærer sig enige med Dansk Folkeparti og beklager, at man ikke kan følge Dansk Folkepartis indstilling, fordi man, ja, ender med at gå med os. Derfor kan man jo sige, at ved den endelige politik, altså afstemningerne, er det rigtigt, at flertallet følger os. Men Dansk Folkeparti kan rose sig selv for, at retorisk følger flertallet tit efter Dansk Folkeparti, også selv om Dansk Folkeparti har ganske få mandater. Så jeg spejler og giver kompliment tilbage.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo en helt vild dag: Jeg roser fru Zenia Stampe, og fru Zenia Stampe roser den anden vej. Men noget havde hun ret i sin tale, nemlig at når partierne står på den her talerstol eller ude på ølkasserne i vælgerforeningerne, så er det ofte sådan, at de retorisk er enormt enige med Dansk Folkeparti, og når vi så kommer ind i den her sal og skal stemme, så er de enige med det Radikale Venstre. Det er da et paradoks. Så er man villig til at lægge stemmer til et lovforslag som det her, der tager sit klare udgangspunkt i underkastelse for EU-Domstolen, underkastelse for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det synes jeg er forkert.

Vi i Dansk Folkeparti stemmer ikke for noget, bare fordi nogen synes, vi skal underkaste os EU-Domstolen. Vi stemmer for noget, hvis vi synes, det er det rigtige for Danmark og det rigtige for danskerne. Og så står vi på mål for de beslutninger, vi træffer, ude blandt befolkningen. Men det må være sådan, at vi siger det, vi mener, og at vi efterfølgende går ind og stemmer efter det. Derfor kan jeg meddele, at Dansk Folkeparti ikke kommer til at støtte det her forslag. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til justitsministeren.

Tak for ordet, og også tak for en spændende debat om forslaget. Jeg skal ikke tilføje meget mere end det, andre ordførere har sagt. Det her lovforslag har til formål at tilpasse de danske logningsregler til EU-Domstolens dom fra april 2022. Allerede i dag administrerer politiet i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, men med lovforslaget sørger vi for, at man også kan læse det i loven. Så jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg gerne havde set, at EU-Domstolen var kommet til andet resultat.

Dommen fra april 2022 handler om den trafik og lokaliseringsdata, som teleudbyderne er pålagt at opbevare generelt og udifferentieret, og om, hvorvidt de her oplysninger må udleveres til brug for politiets arbejde med at opklare forbrydelser. Dommen slår fast, at oplysningerne kun kan udleveres, hvis formålet er at imødegå kriminalitet, der truer statens sikkerhed eller lignende. De må således ikke udleveres til brug for opklaring af anden kriminalitet såsom røveri og voldtægt. Den praksis fra EU-Domstolen medfører alt andet lige, at det kan blive sværere for politiet at opklare grove forbrydelser, og det synes jeg som justitsminister naturligvis er ærgerligt.

Lovforslaget indeholder også et forslag om at ændre reglerne om genoptagelse af straffesager. Forslaget fastslår i vidt omfang, hvad der allerede gælder i dag, nemlig at man kan få genoptaget sin straffesag for at efterleve en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Nogle vil måske kende sagen om journalisten Jens Olaf Jersild, der sammen med en kollega blev dømt for at overtræde straffelovens racismeparagraf. Straffesagen mod dem blev senere genoptaget, da Menneskerettighedsdomstolen slog fast, at domfældelsen krænkede konventionens artikel 10 om retten til ytringsfrihed. Med lovforslaget bliver den her praksis skrevet ind i loven.

Der er herudover tilfælde, hvor en sag i dag ikke kan genoptages, selv om det sker med henblik på at efterleve en dom fra Menneskerettighedsdomstolen, f.eks. fordi domfældte ikke samtykker til genoptagelse, og det er hensigtsmæssigt, fordi Danmark, hvis der er sket en krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, er forpligtet til at bringe krænkelsen til ophør og råde bod på konsekvenserne. Med lovforslaget vil sådan en sag kunne genoptages, uanset om den domfældte vil medvirke eller ej, når genoptagelse sker med henblik på at efterleve en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang gerne takke ordførerne for de forskellige indlæg. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo egentlig rimelig vildt, at vi sådan en fredag morgen står og behandler et lovforslag i Folketinget, hvor landets justitsminister siger, at det her jo kan have en negativ konsekvens for politiet i sager, hvor man efterforsker røveri eller voldtægt. Det er de eksempler, som Justitsministeriet har givet. Det, jeg gerne vil høre, er, hvad regeringen vil gøre for at ændre det her. For det eneste, der er skrevet i sten, som ikke kan ændres, er vel de tavler, som Moses hev med ned fra bjerget. Alt andet er jo menneskeskabt og må kunne ændres, og nu har vi jo i det her land i umindelige tider talt om, at vi har brug for at gøre noget ved de her ting, som filtrer os ind i alt muligt, som et flertal af os dybest set ikke har lyst til. Altså, jeg tror da ikke på, at der har været stående klapsalver i det socialdemokratiske gruppeværelse, da man har fremlagt det her. Jeg kender kollegaerne godt nok til at vide, at sådan er det jo ikke. Så hvad vil justitsministeren gøre for at filtre os ud af det her?

Justitsministeren.

For det første vil jeg erklære mig fuldstændig enig i det, som hr. Peter Kofod siger: Det er kun stentavlerne, som Moses bar ned fra bjerget – hvis man ellers kan finde dem – som man ikke kan ændre; ellers kan enhver anden politisk virkelighed jo ad åre ændres. Det er derfor, vi er her, og det er jo også derfor, at jeg selv i regi af rådsmøderne, i hvert fald der, hvor Danmark ikke sidder udenfor på grund af retsforbeholdet, arbejder målrettet for, at vi i fællesskab i Europa udstyrer vores myndigheder og politi med de bedst tænkelige værktøjer til at kunne bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, der er. Men det er nu engang også en del af vilkåret. Når vi har tilsluttet os, at vi skal være en del af Den Europæiske Union – det mener vi jo i hvert fald fra regeringens side som helhed og også fra mit eget partis side, altså fra Socialdemokratiets side – så er vi jo selvfølgelig også underlagt de spilleregler, der gælder dér, og der har man så en domstol til at fortolke de regler, der er skabt i fællesskab, og nogle gange påvirker det jo så, hvad vi ellers gerne ville gøre nationalt, i en negativ retning.

Hr. Peter Kofod.

Der er en anden ting ved det her lovforslag, og det er, at der er enormt meget teknik i det. Derfor vil jeg spørge justitsministeren, om det ville være muligt at gennemføre et møde, hvor de ordførere i Folketinget, der eventuelt kunne have interesse for det, ville kunne komme over i Justitsministeriet og få en mere sådan detaljeret gennemgang fra de embedsmænd, der har været med til at skrive det. Er det en mulighed?

Justitsministeren.

Det synes jeg er et meget, meget nobelt ønske, og vi stiller os meget gerne til rådighed for en sådan teknisk gennemgang og vil gerne invitere de partier, der måtte have interesse for det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg vil nu udsætte dette møde. Folketinget genoptager mødet i dag kl. 11.30, hvor resten af dagens dagsorden gennemføres.

Mødet er udsat. (Kl. 09:34).