Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 147:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Øget fleksibilitet for ophold efter fasttrackordningens korttidsspor, udvidelse af jobskiftereglen og ændring af kravet om dansk bankkonto).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 20.03.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

For Socialdemokratiet er kampen mod social dumping helt afgørende. Vi er stolte af mange af de gode resultater, vi leverede i sidste regeringsperiode, når det gælder om at sikre gode forhold for danske lønmodtagere, faglærte såvel som ufaglærte, mennesker, som har funktioner i samfundet, som kan blive udfordret af udenlandsk arbejdskraft. Vi har indført mere kontrol, vi har indført højere bøder, og vi har indført en række arbejdsmiljøregler, som skal gøre det nemmere for mennesker at passe deres arbejde uden at skulle blive udsat for unødige farer.

I forbindelse med regeringsdannelsen adresserede de tre regeringspartier kampen for at sikre, at vi får tilstrækkeligt med arbejdskraft, at vi kan rekruttere den arbejdskraft, vi skal bruge, og at den arbejdskraft også kan rekrutteres på en fleksibel måde, så vi sikrer, at vi i Danmark kan opretholde den velstand og den velfærd, som er så afgørende for os.

Det skal ske på en ordentlig måde. Det skal ske på en måde, hvor vi sikrer, at kampen mod social dumping ikke bliver sat over styr. Det forslag, vi står med i dag, er et forslag, som udmønter en del af regeringsgrundlaget, som handler om at sikre kvalificeret arbejdskraft til landet. Det er vigtigt for mig og for Socialdemokratiet at understrege, at vi sådan set altid vil opfordre arbejdsgivere i Danmark med virksomheder af alle størrelser til først og fremmest at kigge på at hente arbejdskraft i Den Europæiske Union. Kan det ikke lade sig gøre, kan det blive nødvendigt at kigge ud, og det her forslag skal hjælpe med at sikre den fleksibilitet.

Forslaget består af tre elementer. Det første handler om, at man skal have mulighed for at forlænge sit ophold efter fasttrackordningens korttidsspor, altså sikre, at man, hvis man f.eks. kommer hertil og skal arbejde på Novo Nordisk og har brug for at forlænge sit korttidsophold, fordi en opgave trækker ud, kan gøre det uden bureaukrati.

Det næste forslag handler om at sikre, at man kan bruge jobskiftereglen i Danmark og skifte mellem forskellige opholdsordninger, uden at man skifter arbejdsgiver. Det vil sige, at man kan veksle mellem to opholdsordninger og samtidig være i det job, man er kommet her til landet for at varetage. Det vil også gøre det mere fleksibelt for mennesker, der er her, at kunne bevare deres arbejdsfunktion her i landet.

Det sidste element i lovforslaget er også den del af lovforslaget, som har været mest omdiskuteret. Det er det her element med bankkonto. I dag er det jo sådan, at der inden for 90 dage skal være oprettet en dansk konto, hvis man får arbejdskraft her til landet. Det, vi gør med det her lovforslag, er at sige, at vi fjerner kravet om bankkonto for den del af erhvervsordningerne, som vi kan se der overhovedet ikke har været udfordringer med ifølge SIRI, og for de resterende erhvervsordninger, altså for den del af erhvervsordningerne, som ikke er omfattet af det her, vil man forlænge antallet af dage til 180. Ifølge SIRI kan vi se, at der er en høj regelefterlevelse. Det er faktisk sådan, hvis man kigger på perioden 2018-2022 på det her område, at der er blevet givet 35.000 arbejdstilladelser, og der har været brud på regler i 67 tilfælde.

Det betyder ikke, at det her overhovedet ikke er kontroversielt for mig som socialdemokratisk ordfører og for Socialdemokratiet. Der er ingen tvivl om, at vi har set med alvor på den debat, der har været. Når en aktør som 3F råber op, lytter vi meget i Socialdemokratiet og er meget årvågne, og vi kommer til at følge det her område endog meget, meget tæt. Vi kommer til at følge det i udvalgsbehandlingen, og vi kommer til at tage de opfordringer, vi har fået fra aktører, til at følge det her område tæt, meget alvorligt. Det her må ikke blive en smutvej, en genvej til at kunne lave mere social dumping, og vi kommer til at sørge for, at lovforslag som de her selvfølgelig får følgeskab af en række gode ting på arbejdsmiljøområdet. Der er allerede for kort tid siden landet gode aftaler, fordi det er vigtigt for Socialdemokratiet, at der er et ordentligt arbejdsmiljø på arbejdspladserne i Danmark, og at vi får bekæmpet social kontrol.

Så med de ord kan Socialdemokratiet tilslutte sig lovforslaget.

Tak for det, og der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I høringssvarene er Fagbevægelsens Hovedorganisation jo fuldstændig klar: Det, at man afskaffer den danske bankkonto, gør det danske arbejdsmarked mere sårbart over for snyd og løndumping. Det bakkes ovenikøbet op af to forskere, nemlig Laust Høgedahl og Jens Arnholtz, som også advarer mod at fjerne kravet om en dansk bankkonto. Så nu er det, jeg er vældig interesseret i at høre: Hvad er det for en helt unik viden, som hr. Frederik Vad ligger inde med, og som de ikke fatter en bjælde af ovre i fagbevægelsen og blandt arbejdsmarkedsforskerne?

Altså, når man går ind og gør noget her, som går direkte imod rådene fra arbejdsmarkedsforskere og Fagbevægelsens Hovedorganisation, så må man jo som hr. Frederik Vad virkelig besidde en helt unik viden, som de ikke har fattet de andre steder. Hvad består den af?

Ordføreren.

Hr. Karsten Hønge er jo godt skåret for tungebåndet, og man må sige, at vi i Socialdemokratiet har kæmpekæmpestor respekt for det, når fagbevægelsen råber op. Det er sådan set det, jeg brugte en meget stor del af min tale på at sige, altså at det her rummer noget diskussion, og at vi kommer til at følge det tæt.

Men når hr. Karsten Hønge efterspørger at finde ud af, hvor jeg ved fra, at vi ikke har mange eksempler på regelbrud i forhold til bankkontokravet, så er svaret jo SIRI. Altså, hvis man kigger på forskerordningen og fasttrackordningens almindelige beløbsspor, forskersporet, uddannelsessporet og korttidssporet, kan man jo se, at der har været meget, meget få eksempler på regelbrud her.

Det, som jeg oplever er en diskussion mellem myndighederne og fagbevægelsen, er jo ikke så meget, hvor det er gået galt. Det er: Hvad er det, vi ikke ved noget om? Altså, hvor er det, vi mangler viden i øjeblikket? Og der tror jeg bare, at det, jeg vil sige, til hr. Karsten Hønge og til fagbevægelsen, er, at vi kommer til at følge det her ret tæt, og hvis vi ser, at det fører til øget misbrug, så kommer vi selvfølgelig til at tage det op.

Hr. Karsten Hønge.

Nu er man jo sædvanligvis selvfølgelig sådan meget taknemlig i fagbevægelsen, og det har man virkelig også brug for at være, hvis man skal kunne leve med de ord fra den socialdemokratiske ordfører; man vil se på det, og man lytter til dem, men man gør jo det modsatte. Indstillingen er entydig fra fagbevægelsen og fra arbejdsmarkedsforskere: Lad være med at fjerne kravet til en dansk bankkonto.

Nu, hvor hr. Frederik Vad selv citerer SIRI, kan jeg også sige, at jeg står her med et svar fra SIRI til Folketinget, hvor man netop også siger, at det er vigtigt at have en dansk bankkonto for netop at kunne kontrollere overførslerne til andre konti her i landet eller udlandet, herunder tilbagebetalinger til arbejdsgiverne eller bankhævninger. Og til det der med at læne sig meget op ad dem, der er certificeret til en fasttrackordning, vil jeg sige: Altså, for at blive certificeret til en fasttrackordning, skal man bare ikke inden for det sidste år have begået lovovertrædelser mere end to gange – altså, bare man ikke er vaneforbryder, kan man få en fasttrackordning.

Ordføreren.

Det er ikke helt rigtigt, hr. Karsten Hønge, at man bare ikke skal være vaneforbryder for at blive certificeret. Man skal også være omfattet af en kollektiv overenskomst, der må ikke være en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, man må ikke have strakspåbud fra Arbejdstilsynet, og så er der en række regler, i forhold til om man har været straffet.

Så certificeringsordningen er lidt mere omfattende end det, hr. Karsten Hønge gør gældende her.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Noget af det, der er nævnt i det her lovforslag, er jo ordnede arbejdsvilkår og meget andet, og det er jo glimrende. Men noget af det, der ikke er nævnt, er eksempelvis et ord som kultur. Nu nævnte Socialdemokratiets ordfører selv, at han foretrak, at arbejdskraftindvandring kom fra Europa, men det ændrer jo ikke på, at det her lovforslag handler om at lempe på adgangen for udenlandsk arbejdskraft helt generelt, og det kommer også til at omfatte folk uden for Europa. Jeg ved, at hr. Frederik Vad taler meget om, hvor stram en udlændingepolitik Socialdemokratiet fører. Vi mangler lidt at se det her i Folketinget; der er det i stedet igen og igen lempelser, vi ser blive foreslået her i salen.

Der er jeg lidt nysgerrig på, hvorfor man ikke i det her lovforslag har taget højde for, at vi ikke har brug for arbejdskraftindvandring fra den tredje verden i Danmark, som kommer til at medføre problemer, der ligner dem, vi har set de sidste 4 årtier, hvor vi har prøvet at tage imod arbejdskraftindvandring fra lande, der kulturelt ligger meget langt fra Danmark, og haft utrolig dårlige erfaringer med det.

Ordføreren.

Vi har jo stadig væk nogle ret skrappe regler, i forhold til hvis man er her på en erhvervsordning. Altså, det er ikke bare noget, man lige kan komme ind på, for det har vi nogle ret stramme regler for. Og så vil jeg bare sige til hr. Mikkel Bjørn, at jeg synes, at flere virksomheder burde forsøge at rekruttere fra specielt Sydeuropa, hvor der mange steder bl.a. er en meget høj ungdomsarbejdsløshed. Men i regeringsgrundlaget har vi forpligtet os til at gøre det nemmere for nogle virksomheder, nemlig de virksomheder, der har styr på tingene, at kunne få arbejdskraft hertil. Jeg tror personligt ikke, at de her forslag vil betyde, at der kommer meget mere arbejdskraft til Danmark end det, der kommer i forvejen, for manglen på arbejdskraft er et issue, kan man sige, eller er et problem for hele den udviklede verden. Men de tre regeringspartier har forpligtet sig til at finde en eller anden landingsbane, og det her er hegnet ind på en måde, som vi i Socialdemokratiet i hvert fald godt kan leve med, og vi synes ikke, at det i høj grad udhuler det, vi gjorde af fornuftige ting i den tidligere etpartiregering.

Hr. Mikkel Bjørn.

Men det er jo ikke hegnet ind i forhold til kultur, overhovedet. Der er ikke noget i det her lovforslag, der kommunikerer, at vi skal prioritere indvandring fra lande, der kulturelt ligger tæt op ad Danmark, og afvise indvandring fra lande, hvor de kulturelt ligger meget langt fra dansk kultur, og hvormed vi har utrolig dårlige erfaringer. Det er der, jeg spørger Socialdemokratiets ordfører, om han ikke er bekymret for, at det her er en lempelse af udlændingepolitikken, som kommer til at betyde en lettere adgang for mennesker, som vi desværre har meget dårlige erfaringer med.

Ordføreren.

Mange af de sager, vi har set på, er jo f.eks. med Novo Nordisk, der har rigtig meget indisk personale, som de gerne vil have herop i nogle afgrænsede perioder for at løse nogle opgaver. Jeg vil godt sige til ordføreren, at jeg ikke tror på – at jeg ikke tror på – at de her ændringer vil betyde, at mange af dem fra Mellemøsten og Nordafrika, der ikke har nogen uddannelse og ikke har så meget at bidrage med, får en fri adgangsbillet til Danmark. Det vil jeg gerne lægge arm med ordføreren om.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for ordet. I Danmark har vi en udfordring med mangel på arbejdskraft. Hvis vi ser på perioden fra marts til august sidste år, var det 12 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg, som endte med, at stillingerne ikke blev besat. Når danske virksomheder ikke kan lykkes med at ansætte medarbejdere med de kvalifikationer, de efterspørger, går vi glip af vækst og velstand, og virksomhederne må så sige nej til ordrer, fordi de mangler medarbejdere. Manglen på arbejdskraft går ikke væk af sig selv, og det er en udfordring, der kun bliver større i fremtiden. De kommende år bliver der heldigvis flere ældre, og der kommer flere børn, og det betyder, at den arbejdsduelige del af befolkningen bliver relativt mindre, og at vi kommer til at have brug for ekstra arbejdskraft, både i den offentlige og i den private sektor. Det skal vi gøre noget ved. Det gør vi – det har vi tradition for i Venstre at gøre – med en lang række ansvarlige reformer, som øger arbejdsudbuddet, og som sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet, men vi gør det altså også for at sikre bedre vilkår for at tiltrække international arbejdskraft.

Hvis vi tillader os at kigge på stigningen i beskæftigelsen, som vi har haft de senere år, er den i høj grad drevet af særlig to forhold, nemlig seniorer, der bliver længere tid på arbejdsmarkedet, og international arbejdskraft. Sidste år vedtog vi og permanentgjorde aftalen om styrket international rekruttering, og det har gjort det lettere at rekruttere dygtige internationale medarbejdere til danske virksomheder. Det var vi i Venstre særdeles tilfredse med, altså at det endelig lykkedes at styrke mulighederne for international rekruttering, men det betød jo ikke, at vi var i mål og kunne sige, at nu var udfordringerne med arbejdskraft på det danske arbejdsmarked løst. Der er stadig udfordringer, og nogle af de udfordringer adresserer vi med det lovforslag, som vi behandler lige nu, og som særlig gør op med noget af det bøvl og bureaukrati, som gør det besværligt at tiltrække og administrere, når man har international arbejdskraft i Danmark.

Kravet om en dansk bankkonto fjernes nu for en række ordninger, og det lempes for øvrige ordninger. Man skal i den sammenhæng huske, at kravet om at have en dansk bankkonto blev indført for at bekæmpe misbrug og svindel, og når vi ser på tallene, må vi konstatere, at for de ordninger, hvor reglerne lempes, er svindelen exceptionelt lav. Der er andre værktøjer til at sikre, at man effektivt kan bekæmpe, at der bliver svindlet og snydt. Derfor skal vi jo ikke holde fast i regler, der er bøvlede og bureaukratiske, hvis vi kan sikre regelhåndhævelsen på anden vis. Lovforslaget udvider også den eksisterende jobskifteregel, så det fremadrettet også kan bruges ved skift af opholdsordning. Man behøver altså ikke at rejse ud af landet, hvis man er i et ansættelsesforhold, men ønsker at være på en anden ordning end den, man har søgt på. Det giver rigtig god mening. Derudover indeholder lovforslaget også en mulighed for at forlænge et korttidsophold, mens man er i Danmark, så man igen ikke skal rejse ud og søge på ny, men man skal selvfølgelig stadig væk overholde kravet om maksimalt 90 dage i Danmark.

Det er efter min og Venstres mening nogle rigtig fornuftige ændringer, der kan være med til at gøre det lettere og mindre bureaukratisk at ansætte international arbejdskraft. Det løser som sagt ikke samtlige rekrutteringsudfordringer, men det er et skridt i den rigtige retning, og det fjerner noget bøvl og bureaukrati. Ofte taler vi herinde om, at det skal være lettere at drive virksomhed, at der skal være mindre papirarbejde. Her er nu et konkret eksempel på, at vi fjerner en lille smule af bøvlet og bureaukratiet, og derfor støtter vi fra Venstres side naturligvis forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig to indtegnet for korte bemærkninger. Først er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lad mig lige tage fat i det her med, at det skulle være så bøvlet og forbundet med en masse bureaukrati at få en dansk bankkonto. Vi kan jo se her, at den seneste uvildige undersøgelse viser, at det tager mellem 18 og 20 arbejdsdage, og rent faktisk er der lavet en anden undersøgelse, der tager 14 pengeinstitutter ud, og 8 af dem klarer det på 5-10 arbejdsdage. Desuden viser et svar fra erhvervsministeren her til Folketinget, at myndighederne ikke selv ved, hvor lang tid det tager for udlændinge at få en dansk bankkonto.

Så man gennemfører altså den her lovgivning uden at ane, hvor lang tid det i virkeligheden tager. De uvildige forespørgsler, der er lavet til pengeinstitutterne, viser, at det faktisk kan klares ganske hurtigt. Altså, er det et grundlag at bygge en lovgivning på, hr. Torsten Schack Pedersen?

Ordføreren.

Jeg tror, at en af de undersøgelser, som hr. Karsten Hønge refererer til, består i, at nogle har grebet telefonen og spurgt, hvor lang tid det tager, og så har man fået et standardsvar. Virkeligheden er, og det ved jeg hr. Karsten Hønge kender ganske udmærket, at vi stiller ganske betydelige krav til det, der hedder kundekendskabsprocedurer, når man som pengeinstitut skal tage en ny kunde ind. Man skal være sikker på, at man har styr på, hvem kunden er, og at man har sikkerhed for, at det ikke er nogen, der har tænkt sig at bruge den pågældende bankforbindelse til at lave ulovligheder. Det er af og til en ganske omstændelig proces, og derfor er der også eksempler, og dem er jeg helt sikker på hr. Karsten Hønge også er stødt på, på, at det har taget ganske lang tid for medarbejdere at få en bankkonto. Når vi kan se, at regelefterlevelsen er ekstremt høj, er der jo ingen grund til at opretholde et krav, som – jeg har i hvert fald mødt talrige eksempler – opleves som værende meget besværlige, både for den enkelte medarbejder, men også for virksomhederne.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg vil gerne bekræfte, at jeg har oplevet mange arbejdsgivere jamre over det her. Det har bare sjældent, nærmest aldrig, fået fast grund under fødderne, i forhold til hvor galt det skulle stå til. Hvis det virkelig er sådan, at de firmaer, vi har med at gøre her, er de her helt fantastiske, regelefterlevende typer, skulle det vel ikke tage ret lang tid at få en bankkonto. Altså, argumentationen hænger jo ikke sammen. På den ene side priser man, at de her firmaer er nogle, der virkelig efterlever regler, men øjensynlig er det meget svært for dem at få etableret bankkontoer. Det hænger jo ikke sammen.

Fakta er, at det ikke tager ret lang tid, og hvis det endelig skulle være et problem, synes jeg, at den del af erhvervslivet, der synes, det er et problem, skulle tage at klare det af med den anden del af erhvervslivet, nemlig pengeinstitutterne. Det er et opfundet problem. Erhvervsministeriet kan ikke dokumentere, at det tager særlig lang tid. Tværtimod har vi undersøgelser, to forskellige, der viser, at det faktisk går ret hurtigt. Arbejdsgiverne skulle holde op med at jamre og så bare få lavet de bankkontoer.

Ordføreren.

Det kunne være, at hr. Karsten Hønge lige skulle spekulere på de regler, vi har stillet i forhold til bekæmpelse af hvidvask. De er ganske omfattende, og det er helt på sin plads, at danske pengeinstitutter virkelig skal gardere sig imod, at de bliver misbrugt i forbindelse med hvidvask, terrorfinansiering eller det, der er endnu værre. Det betyder, at der er nogen kundekendskabsprocedurer, og der er det måske lidt nemmere at have styr på en kunde, man har kendt i mange, mange år, end en medarbejder, der kommer fra et land, der ligger lidt længere væk.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der er jo flere eksperter, der har været ude at advare mod de negative konsekvenser af at fjerne det her krav om en dansk bankkonto. Der er en arbejdsmarkedsforsker, Laust Høgedahl fra Aalborg, og der er Jens Arnholtz, der forsker i arbejdsmigration på FAOS, der bl.a. vurderer, at de her nye regler vil åbne døren for svindel og udnyttelse af udlændinge i dansk job. Er det noget, Venstre kan stå inde for, og hvorfor er det, at det er så vigtigt at få fjernet det her krav om en dansk bankkonto?

Ordføreren.

Jeg ved godt, at vi i Venstre ser ganske anderledes på international arbejdskraft, end Dansk Folkeparti gør. Derfor kunne det måske være på sin plads at understrege, hvor stor en del af den beskæftigelsesstigning, der har været i Danmark de seneste år, der stammer fra international arbejdskraft, hvor stor en del af væksten i Danmark vi kan tilskrive, at vi har tiltrukket international arbejdskraft, og hvor mange virksomheder der hver eneste dag er afhængige af, at man også har adgang til international arbejdskraft. Det ved jeg godt ikke gør det store indtryk på Dansk Folkeparti, men det er sådan set bare et spørgsmål om, at man lige sætter tingene i perspektiv. Der synes vi, at der skal være styr på tingene, og derfor har vi nogle ganske klare regler. Dem kan vi se bliver overholdt, og så er det spørgsmålet, om man skal holde fast i noget, der er bøvlet, noget, der er lidt besværligt, og noget, der kræver tid, eller om skal man prøve at sige, at okay, det her har vi, og det kan vi jo se fra opgørelsen fra SIRI vi har ganske godt styr på, og så se på, om vi kunne skrue lidt ned for det bureaukrati, som vi alle sammen har så travlt med at ville bekæmpe. Det her er et lille bidrag til at skrue ned for det bureaukrati, og det synes vi er en god idé i Venstre.

Hr. Mikkel Bjørn.

Der er ting her i samfundet, der indimellem er bøvlede, men som stadig er fornuftige, og en dansk bankkonto vil jeg sige nok er en af dem, bl.a. fordi vi jo ikke har nogen kontrol med, hvis det er en udenlandsk bankkonto, som den her løn bliver indbetalt på, om det går til kriminalitet, terrorvirksomhed eller noget endnu værre. Altså, vi aner det ikke, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at pengene bliver udbetalt til en dansk bankkonto, hvor vi rent faktisk har mulighed for at kontrollere, hvad de her penge bliver brugt til. Det håber jeg da Venstre er enige i.

Ordføreren.

Men så tror jeg, der er et helt anderledes ønske fra Dansk Folkeparti. For i dag er der en 90-dagesregel, og det er så åbenbart også forkert. Dansk Folkeparti mener, det skal være fra dag et. Det er selvfølgelig fair nok; det ser vi bare forskelligt på.

Vi er optaget af i Venstre, at vi sørger for, at der er styr på reglerne. Vi har et stramt regelsæt, og er der steder, vi kan gøre det lidt mindre bøvlet, gør vi gerne det. De to andre elementer af lovforslaget, at man eksempelvis ikke skal rejse ud af landet for at søge om at blive på en anden ordning, når man er hos den samme arbejdsgiver, gør det lidt lettere og gør det lidt nemmere at rekruttere og fastholde international arbejdskraft. Det synes vi er en god idé.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, formand. Jeg bliver nødt til at orientere om, at jeg er vikar. Det er ikke, fordi jeg ikke har stået på talerstolen før på det her område, men i dag er jeg vikar og har tænkt mig at læse talen op.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, består af tre hovedpunkter. For det første indeholder det et forslag om at øge fleksibiliteten på fasttrackordningens korttidsspor. Dette muliggør forlængelsen af et igangværende ophold, så virksomheder ikke føler sig tvunget til at søge om de maksimale 90 dage. I stedet vil virksomheder nu have mulighed for at forlænge opholdet efter fasttrackordningens korttidsspor, hvis et job eller en opgave trækker ud.

For det andet, som det også tidligere er blevet fortalt, indeholder forslaget et forslag om at udvide jobskiftereglen, således at det bliver nemmere for en arbejdstager at skifte fra én erhvervsordning til en anden uden at skifte job eller arbejdsgiver.

For det tredje indeholder ordningen, som vi har nævnt før, en mulighed for helt at afskaffe bankkontokravet for visse erhvervsordninger, mens det lempes for andre.

Det her lovforslag har til formål at gøre det lettere og mere fleksibelt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft for danske virksomheder gennem eksisterende erhvervsordninger. Det er noget, som vi i Danmarksdemokraterne sådan helt generelt støtter. For i Danmarksdemokraterne mener vi, at Danmark skal være åbent for højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet, så længe vi mangler hænder på det danske arbejdsmarked. Det går jo simpelt hen ud over dansk vækst og velstand, når virksomheder ikke kan ansætte de kvalificerede ansatte, de har brug for, og desuden mener vi også, at de personer, der kommer til Danmark fra udlandet for at arbejde, skal ansættes på ordentlige danske løn- og arbejdsvilkår, og at de så kun skal være her, så længe de er i beskæftigelse.

Derfor mener vi i Danmarksdemokraterne, at de skal rejse hjem igen, når de ikke længere er i beskæftigelse eller har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvilket jo sådan helt generelt også er tilfældet i dag. Danmark skal ikke være et socialkontor. Det er den primære begrundelse, i forhold til at vi også i fremtiden sikrer os, at folk, der ikke har arbejds- eller opholdstilladelse, forlader landet igen.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at danske virksomheder skal have mulighed for at ansætte højtkvalificeret arbejdskraft ud fra fair og rimelige regler, så på den baggrund kan jeg meddele, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er helt med på, at vi har sådan nogle kollegiale ordninger, hvor man, når nogen træder ind som vikar på et område, som man ikke er ordfører på, går man til hinanden med blide strygninger langs ryggen. Jeg vil alligevel spørge ind til hr. Kim Edberg Andersens holdning til det her med, at man på en og samme tid i Danmarksdemokraterne kan være overdreven kritisk over for udlændinge i Danmark, men når det kommer til muligheden for at åbne døren for underbetalt arbejdskraft, har piben da tydeligvis en helt anden lyd.

Jeg forventer ikke nogen særlig interesse eller omsorg for danske lønmodtagere, men er hr. Kim Edberg Andersen ikke nervøs for, hvad det betyder for konkurrencen mellem virksomhederne, at nogle virksomheder kan klare sig bedre i en unfair konkurrence over for gode, seriøse danske firmaer?

Ordføreren.

Det er jo altid overraskende at høre en ordfører fra SF sige, at hvis et parti siger, at man skal være på fair lønvilkår i Danmark, er det simpelt hen underbetalt arbejde. Det synes jeg at SF skal tage op med fagforeningerne, som så tilsyneladende svigter opgaverne. Jeg mener, at ordføreren normalt står og lovpriser fagforeningerne herinde. Mennesker, der kommer hertil, skal naturligvis betales fair og have ordentlige arbejdsvilkår og indgå på det her arbejdsmarked, som danske lønmodtagere også er en del af. Det mener vi i Danmarksdemokraterne, og det kom måske ikke rigtigt ud. Jeg tror måske, at ordføreren havde bestemt sig for, at det var den vej, det skulle gå. Det skulle i hvert fald have været udtrykt klarere fra min side, at selvfølgelig skal de indgå på helt normale løn- og arbejdsvilkår sammen med danske arbejdstagere.

Hr. Karsten Hønge.

Jamen det lyder jo så tilforladeligt, når hr. Kim Edberg Andersen siger, at der selvfølgelig skal være ordnede løn- og arbejdsforhold, for efter lige at have trukket ilt ind, tager man værktøjet ud af hænderne på fagbevægelsen og også SIRI, som bruger danske bankkontoer til faktisk at kontrollere, om danske arbejdsforhold bliver efterlevet. Det er jo ikke nok at stå og sige i Folketingssalen, at man synes, at der bør være ordnede arbejdsforhold, når man tager kontrolmekanismerne ud af hænderne på fagbevægelsen.

Ordføreren.

Jamen hr. Karsten Hønge skulle næsten have været med på det sidste gruppemøde, vi havde, for lige præcis det med bankkontoer ønsker vi faktisk også i Danmarksdemokraterne at få taget en rigtig, rigtig grundig snak om i udvalgsarbejdet. Vi bliver bare også nødt til at informere om, at det ikke bliver sådan en dealbreaker – det ved jeg ikke hvordan man siger på dansk, formand. Det er ikke sådan noget, der får os til at løbe ud af lokalet og ikke synes, at det er et godt forslag. Men jeg og Danmarksdemokraterne er enige i hr. Karsten Hønges bekymring om, at en dansk bankkonto er vigtig. Det synes vi også at det er. Men det er som sagt ikke noget, der kommer til at gøre, at vi ikke kommer til at støtte forslaget.

Man kunne måske bruge ordet aftalebryder. (Kim Edberg Andersen (DD): Det gør jeg næste gang). Godt.

Den næste, der får ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne siger, at Danmark ikke skal være et socialkontor. Men det er jo det, der bliver konsekvensen, hvis man lemper adgangen for arbejdskraftindvandring fra den tredje verden, for så bliver Danmark jo et socialkontor for indvandrere, som vi har utrolig dårlige erfaringer med.

Da Danmark åbnede for arbejdskraftindvandringen i 1960'erne, sagde man også, at de skulle rejse hjem igen, når de ikke længere havde et arbejde. De endte jo med aldrig at forlade landet. Det bliver da også konsekvensen den her gang. Der er ikke nogen værktøjer i det her forslag, der kan garantere, at de her mennesker rejser hjem igen, hvis de ikke længere har et arbejde. Det er heller ikke nogen værktøjer, der sikrer, at den indvandring, der kommer hertil, er en indvandring, der rent faktisk er kulturelt tilpasningsdygtig i forhold til den danske kultur.

Er det virkelig Danmarksdemokraternes holdning til udlændingepolitikken i Danmark, at vi bare skal åbne sluserne for arbejdskraftindvandring fra lande, som vi har utrolig dårlige erfaringer med, og som ligger meget, meget fjernt fra Danmark?

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at nu er hr. Mikkel Bjørn selvfølgelig ikke gammel nok til at kunne huske indvandringen, dengang vi kaldte dem gæstearbejdere, fordi vi inviterede dem hertil på helt andre vilkår. Det er rigtigt, at vi har mange efterkommere af dem. Enkelte af dem har vi bestemt problemer med. Jeg vil bare sige, at der ikke er ret mange af de vietnamesiske bådflygtninge, som også kom i den periode, og som vi ikke rent faktisk værdsætter.

Hr. Mikkel Bjørn laver den her stråmand med, at det, at vi ønsker, at virksomhederne kan få arbejdskraft, svarer til, at der kom de mennesker ind over grænsen i 2015, som vi har kæmpe problemer med. Der er stor forskel. Hvis hr. Mikkel Bjørn havde hørt efter i stedet for at have travlt med at stille sig op og sige, at Kim er blevet danmarksdemokrat og er imod alting, havde han hørt, at vi sagde, at det ikke skulle være et socialkontor, for lige så snart man ikke har arbejds- eller opholdstilladelse, skal man hjem.

Hr. Mikkel Bjørn.

Danmarksdemokraterne insisterer igen og igen her i Folketingssalen på at overholde diverse konventioner, som gør, at de her mennesker ikke kan blive sendt hjem. Hvis først de har fået børn, der har fået det, man kalder en kulturel tilknytning til Danmark, eller hvis de har fået børn, hvilket gør, at vi ikke kan udvise dem, eller nogle andre ting, så kan vi ikke sende de her mennesker hjem igen. Det er jo konsekvensen af den politik, som Danmarksdemokraterne har på indvandringsområdet. Derfor er der ingen værktøjer, der kan garantere, at vi kan smide de her mennesker hjem igen, hvis ikke de længere har et arbejde i Danmark.

Ordføreren.

Nu var jeg jo med til den debat, der var på udlændigeområdet, hvor stort set alle partier var der. DF havde valgt ikke at møde op, men alle andre var faktisk enige om, at konventioner er en god ting. Og der nævnte Danmarksdemokraterne også, at vi – som hr. Mikkel Bjørn lige undlader at sige – blankt indrømmer, at konventionerne har store problemer. Men da jeg jo er fyldt 50 år, bliver jeg også nødt til at sige, at jeg arbejder for resultater, der er ladsiggørlige i min tid. Der bliver jeg bare nødt til at sige, at vi er langt fra at være i mål, hr. Mikkel Bjørn. Derfor bliver jeg også nødt til at sige, at hr. Mikkel Bjørn skal høre efter, når jeg siger, at Danmarksdemokraterne går ind for, at folk, der ikke arbejder eller har opholdstilladelse i landet, naturligvis skal rejse ud.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Folketinget kunne ikke vælge en dårligere dag til at behandle regeringens forslag om at gøre livet vanskeligere for fagbevægelsen. Netop i den her uge vandt 3F en stor sag om løndumping ved byggeriet af Storstrømsbroen, en sag, som 3F ikke mener at kunne have vundet uden adgang til lønmodtagernes lønkontoer her i Danmark. Med dagens forslag fra regeringen om at kunne camouflere lønudbetalinger i udenlandske banker vil det være langt sværere for fagforeningerne at kunne dokumentere fup og svindel med lønudbetalingerne.

Med lovforslaget bliver det lettere for arbejdsgiverne at lege gemmeleg med myndighederne og fagbevægelsen. I høringssvaret skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation, og jeg citerer:

»Det vil øge risikoen for social dumping og underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, hvis kravet om dansk bankkonto ophæves ...«

Et andet sted skriver FH: »Myndighederne får sværere ved at føre kontrol ...« Også arbejdsmarkedsforskerne Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet og Jens Arnholtz fra KU advarer mod at droppe kravet om en dansk bankkonto. Formanden for 3F Bygningsarbejderne Fyn, formanden for disse brave, stolte håndværkere på Fyn, Torben Knudsen, fortæller, at arbejdet med at afdække underbetaling på byggeriet af det nye supersygehus i Odense ville have været langt vanskeligere.

Og stop så lige den jammer med, hvor svært det er at få en dansk bankkonto. I rundspørger, to forskellige, viser det sig, at det kan tage enten mellem 5 og 10 dage eller mellem 15 og 20 dage. Resten, både private firmaer og de resterende pengeinstitutter, må tage sig sammen. Jeg er meget interesseret i at høre, hvad det er for en helt særlig og unik viden, regeringen sidder inde med, som hverken fagbevægelsen eller arbejdsmarkedsforskerne har forstået.

Social dumping spirer frem som ukrudt i forårsvarme haver, og vi skal være over det med hakkejernet. Det spirer frem alle vegne, og hele tiden antager det nye former. Vi skal være over dette ukrudt konstant, for selv om vi lægger de politiske og faglige fliser tæt op ad hinanden, maser det sig frem i revnerne, og regeringen vil nu hjælpe dette uvæsen på vej ved at rykke fliserne lidt fra hinanden og drysse noget gødning på.

Grådige udenlandske arbejdsgivere og kyniske danske mellemhandlere har på samme tid en både ualmindelig kreativ og træls fantasi, når det kommer til at rage hurtig profit til sig. Ofrene er selvfølgelig de udenlandske lønarbejdere, som udnyttes groft, men også Danmark som sådan mærker konsekvenserne. Danske løn- og arbejdsforhold presses på længere sigt nedad til skade for lønmodtagerne og til skade for de gode, seriøse danske virksomheder, som får vanskeligere vilkår i en unfair konkurrence om ordrer – som om det ikke var galt nok i forvejen uden det her lovforslag.

Kravene om danske lønvilkår bøjes, fifles og manipuleres. Bare spørg i fagforbundene 3F og Blik og Rør, i malernes og elektrikernes, hvor man jo dagligt kæmper en kamp for at forsvare ordentlige lønforhold og vilkår generelt på arbejdspladserne. Fagforeningerne ønsker mere kontrol fra myndighedernes side og ikke forslag, der direkte trækker i den modsatte retning. Og idéen kommer ovenikøbet fra en socialdemokratisk minister. Var der ikke noget med, minister, at regeringen officielt ville bekæmpe social dumping?

Presset på løn- og arbejdsforhold undergraver almindelige menneskers mulighed for gode jobs, og seriøse firmaer har sværere ved at klare sig i konkurrencen. Udenlandske firmaer og lønmodtagere er velkomne i Danmark, men de har ikke så meget som et enkelt hammerslag at gøre her i landet, hvis de ikke overholder danske overenskomster, respekterer fagforeningerne, overholder arbejdsmiljøloven og i øvrigt betaler moms og skat.

Vi skal i fællesskab holde hånden under det regulerede, organiserede og civiliserede arbejdsmarked, og danske lønmodtagere skal ikke konkurreres ud af deres egne jobs. Det her er ikke kun en sag for fagforeningerne, men en folkesag, og ministeren og regeringen skal ikke slippe af sted med ad bagdøren at åbne fordøren for social dumping.

SF er imod lovforslaget, men det er jo som i alle andre sager selvfølgelig ikke enten-eller, og derfor kan jeg allerede nu annoncere en række skriftlige spørgsmål under udvalgsbehandlingen samt mindst to ændringsforslag. Det ene vil gå på at fjerne den udvidelse, der lægges op til, af tidsfristen for at oprette en dansk bankkonto fra 90 til 180 dage, og det andet ændringsforslag vil gå på, at udlændinge, der ansættes inden for risikobrancher, stadig skal have lønnen udbetalt til en dansk bankkonto, selv om de ansættes via forskerordningen samt fasttrackordningens beløbsspor, forskerspor og uddannelsesspor, og at følgende brancher defineres som risikobrancher: bygge og anlæg, landbrug, skovbrug og gartneri, rengøring, hotel og restauration samt hele transportområdet. Således opmuntret.

Tak, hr. Karsten Hønge. Så er det fru Victoria Velasquez med en kort bemærkning. Værsgo.

Tak til ordføreren for den vigtige brandtale. Jeg har et konkret spørgsmål, som jeg stiller på baggrund af et svar, jeg har fået på et udvalgsspørgsmål. Der er blevet indhentet informationer fra Center mod Menneskehandel og deres vurdering af konsekvensen af det her forslag. De beskriver, hvordan de faktisk på grund af den lov, som regeringen nu vil fjerne, er blevet bekendt med mennesker, der har været udsat for menneskehandel. Så det er ikke hypotetisk, hvad det her har af betydning; det er konkret. Det har en konkret betydning for virkelige mennesker, som bliver udnyttet, og som bliver udsat for social dumping. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Det er jo klart, at hver gang man fjerner kontrolordninger eller ordninger, der skulle beskytte det regulerede arbejdsmarked, så vil det blive udnyttet, og her har vi at gøre med, at man gør det betydelig lettere med det her lovforslag at lave pengeoverførsler til udlandet. Det er helt klart, at det vil få konsekvenser, eksempelvis inden for menneskehandel. Det vil også få det inden for hvidvask.

PET siger jo også netop, at overførsel af penge gennem legale firmaer – det er ikke lige i forhold til det her lovforslag – generelt er noget, der bliver brugt til også at finansiere terror. Så hver gang man åbner op for, at penge kører uden om danske pengeinstitutter og direkte til udenlandske banker, så åbnes der for en risiko for, at det bliver udnyttet, eksempelvis i forhold til menneskehandel.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Præcis. Et andet argument, som vi ellers også har hørt, er det her med, at det skulle tage lang tid. Der har vi jo også fået svar tilbage, som viser, at man faktisk utrolig hurtigt kan sikre nogle af de her værn imod social dumping, grov udnyttelse, menneskehandel og andre dele som hvidvask osv. Hvad mener ordføreren om de argumenter for det her lovforslag, der er kommet fra regeringen? Synes ordføreren, at det er nogle gode argumenter, regeringen kommer med?

Ordføreren.

De argumenter bygger på sand, og der er ikke noget at holde fast i, for når det kommer til det med bankkontoen, har vi jo svaret til Folketinget fra Erhvervsministeriet, hvor man siger, man ikke kan vise, hvor lang tid det faktisk tager. Så der er ikke noget grundlag for egentlig at gøre noget ved det. Tværtimod har vi to forskellige undersøgelser, der viser, at det rent faktisk kan gå meget stærkt. Den ene viser, at der vil gå mellem 5 og 10 dage, den anden mellem 15 og 20 dage. Men det er regeringen, der reagerer på baggrund af jammer fra nogle arbejdsgivere, og hvis de firmaer virkelig er så veldrevne, som de skulle være for at kunne komme ind under de her ordninger, så kan de nok også godt finde ud af at få nogle bankkontoer på plads.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Dette lovforslag gør det lettere for virksomheder i Danmark at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, hvilket er til gavn for erhvervslivet. Det øger fleksibiliteten for fasttrackordningens korttidsspor, så man kan søge om forlængelse af sin arbejds- og opholdstilladelse uden at skulle lave en ny ansøgning, dog så det ikke overstiger 90 dage totalt. Man giver folk i jobskifte under samme arbejdsgivermulighed for at fortsætte med at arbejde under sagsbehandlingen. Bankkontokravet om, at udlændinge skal have en dansk bankkonto, lempes for arbejdstagere på forskerordningen, og kravet lempes også for arbejdstagere med ophold efter fasttrackordningens almindelige beløbsspor, forskerspor, uddannelsesspor og korttidsspor. Bankkontokravet lempes også fra at have en frist på 90 dage til 180 dage for de erhvervsordninger, der fortsat er underlagt bankkontokravet.

Alle fem tiltag er på linje med Liberal Alliances politik om at gøre det nemmere og mindre bureaukratisk at komme til Danmark og arbejde, og vi kan derfor støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Liberal Alliance er jo ikke kendt for sådan en overdreven interesse for eller omsorg for danske lønmodtagere. Men hvad med virksomhederne? Hvis det er, at man skal have en åben og fair konkurrence mellem danske virksomheder, hvad er så deres mulighed for at klare sig i kampen om at få ordrer hjem til sig, hvis de skal konkurrere med firmaer, der snyder på vægten, som benytter sig af social dumping, som underbetaler folk, og som nu får lettere ved at camouflere, at de faktisk betaler langt under det, som man skal? Nu er der eksemplet her med Storstrømsbroen, og vi har set det med supersygehuset i Odense. Så med det her gør man det lettere for de firmaer, der ikke konkurrerer på fair vilkår og dermed udkonkurrerer den gode service fra danske firmaer. Det må da vække en form for interesse hos Liberal Alliance?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige så meget, at det gør det svært for danske virksomheder at konkurrere, hvis de ikke har de medarbejdere, som de har brug for. Så må jeg i øvrigt bare hæfte mig ved det, som jo også står i Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser om den her ordning, nemlig det, at der generelt på erhvervsområdet er en høj regelefterlevelse samlet set. Derfor tænker jeg ikke, at det her bliver noget større problem.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Respekt for det. Det er faktisk rigtig friskt sagt af hr. Alexander Ryle. Lige nøjagtig i den uge, hvor 3F har afsløret omfattende lønsnyd i forbindelse med arbejdet på Storstrømsbroen, vælger hr. Alexander Ryle altså at sige: Vi tror da på firmaerne, og det går meget godt.

Men de bliver jo slet ikke afsløret, selv om de så blev det her af 3F i en omfattende sag om lønsnyd, hvor fagforbundet selv siger, at det bl.a. var det, at folk havde dansk bankkonto, der gjorde, at man kunne kontrollere det. Så her i forhold til Storstrømsbyggeriet udsætter man altså danske firmaer for unfair konkurrence, fordi de selvfølgelig har sværere ved at klare sig, hvis de skal konkurrere med udenlandske firmaer, der snyder på vægten.

Ordføreren.

Det er jo selvfølgelig en balance. Erhvervslivet har tilkendegivet, at der også er udfordringer med de regler, som de er i dag, og at det kan være svært at opfylde kravet om en bankkonto inden for de 90 dage, fordi vi jo herindefra har lavet nogle regler, som de skal efterleve, f.eks. hvidvaskloven, hvorde er forpligtet til at foretage ekstra undersøgelser af deres kunder. Derfor er det mere bøvlet. Det er jo vigtigt, at vi forebygger snyd og misbrug, og derfor støtter vi op om det her forslag i lovforslaget.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Problemet med det her lovforslag er, at det fjerner kontrollen i forhold til snyd og faktisk tipper balancen, og den er jo i forvejen skæv. Helt konkret ved vi, at den her lov om at kræve en bankkonto faktisk har hjulpet til med, at man har fundet mennesker, der har været udsat for menneskehandel. Oven i det har det også en betydning i forhold til dem, der groft udnyttes i forhold til social dumping. Vi har lige haft sagen om de 10 mio. kr. på Storstrømsbroen. Så sent som i går var jeg ude ved en dansk folkeskole, hvor man har underbetalt – med danske skattekroner – dem, der går påarbejdspladsen der. De har fået under 100 kr. i timen, selv om de skulle have haft over det dobbelte. Her er kravet om en dansk bankkonto faktisk et godt værktøj til at bekæmpe social dumping.

Så er der ikke en grænse for Liberal Alliance, i forhold til hvornår noget skal afbureaukratiseres, altså en grænse, som siger: Vi stiller os på den rigtige side i kampen mod menneskehandel og grov udnyttelse?

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig er der det, og der er jeg enig i det, som hr. Kim Edberg Andersen jo også var inde på tidligere: Selvfølgelig skal folk, der arbejder i Danmark, have fair løn- og arbejdsvilkår, og reglerne skal overholdes, og hvis de ikke bliver det, er vi jo nødt til at se på det. Men det er en balance, hvor vi jo også har en række krav til, at bankerne ved, hvem deres kunder er, og at der ikke sker snyd på den front. Så jeg synes, at det her forslag rammer den rette balance, men der er mulighed for, at der selvfølgelig også er nogle andre problemer, der så åbnes for, når vi laver reglerne om, og det må vi jo evaluere på over tid.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jo ikke et spørgsmål om, hvis der bliver snydt. Der bliver snydt; der bliver snydt, så det driver ned ad væggen. Vi har både SIRI, altså Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og vi har Center mod Menneskehandel; vi har så mange enormt vigtige aktører og nøglepersoner, der fortæller, hvordan kravet om en dansk bankkonto er et vigtigt værn. Så hvorfor er det, at Liberal Alliance ikke vil lytte til dem?

Ordføreren.

Vi lytter til alle, men vi lytter også til ministeriet, når de siger, at der generelt er en høj efterlevelse af reglerne i Danmark, og at det efter deres vurdering derfor er den rette balance, som man har fundet med det lovforslag her. Jeg tror ikke, at jeg kan komme det meget nærmere. Man vil altid kunne finde eksempler på snyd, og det vil man både med den ene ordning og med den anden ordning, og det skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at undgå. Men det er som sagt en balance, og der synes vi, at det her rammer det rigtige.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at fremhæve en enkelt sammenhæng. Hvis vi gerne vil bibeholde vores høje velfærdsniveau, skal der vækst til. Det er væksten, der sikrer vores mulighed for at være et land i fremdrift, der kan tilbyde vores børn en god start på livet med muligheder hele deres liv med f.eks. gode uddannelser, og den sikrer, at når vores borgere bliver syge og skal på sygehuset, er det danske sundhedsvæsen også i fremtiden i top. Det samme gælder for den ældrepleje, der skal tage vare på vores aldrende borgere.

Dansk Industri har senest kortlagt den sammenhæng, jeg taler om. Når virksomheder skal svare på, hvilke barrierer der hæmmer deres udviklingsmuligheder i Danmark, er det svar, der topper listen, mangel på medarbejdere. At sikre arbejdskraft er vigtigt, hvis vi også i fremtiden skal kunne fastholde vores høje velfærdsniveau. Vi politikere ved det, og branchen ved det. Det er ikke længere noget, som vi kan sidde overhørig, og det gør vi så heller ikke, for L 147, som vi behandler i dag, handler netop om at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft. Det er noget, som vi i Moderaterne har arbejdet for, og derfor glæder det mig, at danske virksomheder i fremtiden får lettere ved at rekruttere medarbejdere.

F.eks. skal det i fremtiden være lettere at benytte erhvervsordningerne, der understøtter virksomhederne i en effektiv rekruttering af udenlandske arbejdstagere til gavn for dansk erhvervsliv. Det skal være slut med besværlige regler for mennesker, der reelt ønsker at bidrage til samfundet fra dag et. Det skal være et Danmark for dem, der kan og vil, og det er netop de mennesker, som vi gerne vil hjælpe nu i dag. For fremtiden skal det være mere fleksibelt at forlænge sit ophold, hvis man er på en fasttrackordning, og samme fleksibilitet skal gælde for jobskiftereglen, hvorefterdet skal være lettere at starte i arbejde, inden man får en ny opholds- og arbejdstilladelse. Det hele skal ske under ordnede løn- og arbejdsvilkår, så der ikke opstår ubalance på det danske arbejdsmarked. Tværtimod er det til gavn for både arbejdstageren og arbejdsgiveren, ligesom det er det, at udlændingens løn fremover vil kunne udbetales fra en dansk bankkonto, som virksomheden ejer, til en udenlandsk bankkonto.

Det er et lovforslag, der er i Moderaternes ånd: Ud med unødvendigt bureaukrati, og derimod ind med et godt og grundigt servicetjek til lovgivningen, så den står mål med de reelle udfordringer, som samfundet har. Som jeg har skitseret, er L 147 et svar på en velkendt udfordring blandt ikke blot politikere, men jo også i branchen. Moderaterne er glade for at understøtte forbedring, og vi stemmer derfor også for det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Jeres egen styrelse, altså SIRI, har beskrevet, hvordan kravet om en dansk bankkonto er blevet brugt som et værktøj til at afsløre løntyveri. Også en forsker er ude at sige, at her mister man et vigtigt værktøj for at afsløre løntyveri. Center mod Menneskehandel beskriver, hvordan de på grund af det her værktøj er blevet opmærksomme på mennesker, der er blevet udsat for menneskehandel.

Jeg hører, at ordførerens parti har sagt, at det her er en sejr, og jeg vil bare gerne spørge, hvordan det kan være en sejr for Greg og alle de andre, som er blevet snydt for hundredetusinder af kroner og ikke ville have fået dem tilbage, hvis ikke det havde været for bl.a. det her værktøj. Er det ikke ramt fuldstændig skævt? Bliver vi ikke nødt til også at kigge på trygheden for lønmodtagerne her og sikre, at de ikke bliver snydt af nogle af de arbejdsgivere, som simpelt hen for flere tusinder af kroner har udnyttet deres ansatte groft?

Ordføreren.

Som sagt skal den her ordning selvfølgelig gælde for de ordnede og regulerede danske arbejdsforhold, og de virksomheder, som ikke lever op til dem, skal selvfølgelig straffes i henhold til gældende lovgivning. Den anden side af sagen er så, at når vi kigger ind i de tal, vi har fået fra ministeriet, så kan vi se, at det er en meget lille andel, der ikke overholder de regler, der gælder. Det er et spørgsmål om, at det er 1, 2, 3 promille inden for fasttrackordningen, som ikke overholder gældende regler. Hvis vi kigger ud over fasttrackordningen og kigger på selve beløbsordningen, så er vi oppe på 7 promille. Så det er meget små tal, vi taler om, når der ikke er tale om overholdelse af reglerne. Men når virksomhederne ikke overholder reglerne, skal de selvfølgelig straffes i henhold til gældende lov. Det er klart.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg taler konkret om kravet om en dansk bankkonto. Ordføreren siger, at de virksomheder og arbejdsgivere skal straffes – og det er ikke et hypotetisk spørgsmål, for vi har i bunkevis af tilfælde, hvor de har snydt – men når vi fjerner et vigtigt værktøj for at kunne dokumentere, at de snyder, og at de laver løntyveri, så hænger den argumentation altså ikke sammen. Ja, selvfølgelig skal vi straffe de arbejdsgivere, der så groft udnytter andre mennesker og deres ansatte. Men nu fjerner man et værktøj til faktisk at dokumentere, at de snyder. Hvordan hænger det sammen?

Tak. Ordføreren.

Det er jo selvfølgelig en balance. Vi vil gerne sikre, at der er lempelige forhold for medarbejdere, der kommer til Danmark og skal arbejde for vores virksomheder, som er vigtige i forhold til at sikre væksten. Og der er det en barriere, og det er en besværlighed, at man ikke kan komme ind fra dag et og modtage penge på den konto, man har derhjemme.

Som jeg også sagde i min tale, sker der det, at der sker en overførsel fra virksomhedens danske konto til den udenlandske konto. Der var også folk, der var inde på terrorfinansiering og andre beløbsbetegnelser og muligt snyderi i den retning, og det er nu engang sådan, at når man overfører betalinger, så foregår det via det internationale Swift-netværk, og der er altså styr på, hvor pengene bevæger sig hen.

Tak. Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kunne egentlig meget godt lide hr. Lars Arne Christensens indledning på ordførertalen. Det var sådan en lovprisning af velfærdssamfundet og handlede om, hvor vigtigt det er, at vi understøtter de der centrale elementer i et velfærdssamfund, lige fra sundhed til uddannelse. Alt det kunne jeg jo meget godt lide. Men hvor er det så lige, at kæden hopper af for Moderaterne, når man så kan stå inde for et lovforslag, der er med til at trække tæppet væk under velfærdssamfundet?

Det, det handler om, når det kommer til social dumping, er både, at der her vil ske en grov underbetaling, og så handler det om, at der er skattebetaling, der ikke falder der, hvor den skal, og at det i øvrigt er med til at forringe den vigtigste adgang til tryghed i velfærdssamfundet, som almindelige mennesker har, nemlig det at have et job under ordnede vilkår. Så mens hr. Lars Arne Christensen priser velfærdssamfundet, er Moderaterne med til at trække tæppet væk under velfærdssamfundet. Kæden er da helt hoppet af.

Ordføreren.

Det må bero på en misforståelse fra hr. Karsten Hønges side. Altså, det er virksomheder, som er en del af fasttrackordningen. De er certificeret, og de kan netop kun være en del af certificeringen, hvis de lever op til gældende danske regler om arbejdsforhold og i det hele taget har ordnede forhold i deres virksomhed. Sker der overtrædelser, falder de også ud af fasttrackordningen, og så kan de ikke benytte den igen. Så det her må bero på en misforståelse fra hr. Karsten Hønges side.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Nu skal der jo ikke så meget til for at blive accepteret på fasttrackordningen. Men lad os holde fast i idéen om, at det er de her jobs, der giver velfærden. Når det så samtidig er sådan, at den her lov kan være med til at åbne op for yderligere social dumping, som forringer vilkårene – ikke kun for de udenlandske lønmodtagere, men også på længere sigt for danske lønmodtagere – og skaber unfair konkurrence i forhold til gode, seriøse danske virksomheder, der ikke kan vinde ordrerne, så kommer argumentet: Selvfølgelig skal de leve op til danske løn- og arbejdsforhold, for ellers skal de straffes. Men nu tager man jo præcis et værktøj til at kunne afsløre snydet ud af hænderne på SIRI og ud af hænderne på fagforeningerne. Kæden er da helt hoppet af.

Ordføreren.

Som sagt er det en meget lille andel af virksomhederne, der ikke overholder de her regler. Hvis vi kigger på antallet af sager, der kører igennem fasttrackordningen, er der 8.198 sager, der kører gennem fasttrackordningen. Det er meget, meget små promiller, altså 1, 2, 3 promilleunder fasttrackordningen, der bryder reglerne. Så det er et meget lille problem, vi taler om her, så derfor er det også generelt en god idé at lave de her lempelser inden for den her lov.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Lovforslaget her skal gøre det mere enkelt for virksomhederne i Danmark at benytte erhvervsordningerne og understøtte virksomhederne i en effektiv rekruttering af udenlandske arbejdstagere til gavn for dansk erhvervsliv. Det har vi fra Konservatives side længe været meget optaget af, og derfor kan vi selvfølgelig godt støtte lovforslaget.

Vi finder det dog noget mærkeligt, at der i lovforslaget kun fremgår en delvis fjernelse af bankkontokravet. Fra Konservatives side ønsker vi det helt fjernet. Men lidt er bedre end ingenting, og derfor støtter vi som nævnt lovforslaget. Men det er underligt, at der kun lægges op til en delvis fjernelse, når virksomhederne i stor stil efterspørger en fuldstændig fjernelse af kravet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

PET og Hvidvasksekretariatet under National enhed for Særlig Kriminalitet vurderer, at et af de områder, hvor der er størst risiko for, at kriminelle foretager hvidvask og terrorfinansiering, er via udnyttelse af lovlige virksomhedsstrukturer. I den nationale strategi for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering står der bl.a., og jeg citerer:

»For nuværende vurderer Hvidvasksekretariatet og PET, at de områder, hvor der er størst risiko for hvidvask og terrorfinansiering, er udnyttelse af legale virksomhedskonstruktioner ...«

Ved ikke at have en dansk bankkonto åbner man netop op for, at man kan skjule overførsler til udlandet. Altså, Konservative er jo ellers nogle, der i forskellige sammenhænge slår sig op på at være et lov og orden-parti. Men her er man altså med på, at man kan åbne for en gemmeleg med myndighederne ved at lave udbetalinger til udenlandske bankkonti.

Ordføreren.

Som flere også tidligere har været inde på her i salen, er det en meget lille andel af virksomhederne, som ikke overholder reglerne, og det skal jo ikke ødelægge det for alle dem, som rent faktisk overholder reglerne. Det her er jo noget, som virksomhederne virkelig har skreget på i rigtig lang tid, og det er sådan, at de virkelig mangler arbejdskraft, og at de hver dag taber omsætning på grund af manglende arbejdskraft, og det kan vi bestemt ikke være tjent med i Danmark.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Ja, for i dag har vi jo danske bankkonti. Jeg mener bare, at der er kommet den her advarsel fra PET og Hvidvasksekretariatet om, at hvis man får mulighed for at overføre penge til udenlandske bankkonti, vil man åbne op for det, og så vil der potentielt være en risiko for det. Og så må jeg jo bare bedrøve fru Brigitte Klintskov Jerkel med at sige, at de mennesker, der gør de her ting, jo ikke er nogen, der bare lige lader sig fange. Så det, at vi ikke afslører det, betyder ikke, at det ikke foregår. Det her er jo en form for kriminalitet, som kan være svær at afsløre, når det handler om hvidvask og terrorfinansiering. Men det, at man nu åbner en kanal til at kunne overføre penge til udlandet via lovlige virksomhedskonstruktioner, må da bekymre en konservativ.

Tak. Ordføreren.

Jamen det er jo selvfølgelig klart: Reglerne skal overholdes, og hvis ikke man overholder reglerne, skal vi selvfølgelig komme efter de folk, og så skal de selvfølgelig straffes for ikke at leve op til de regler, vi har.

Så er det fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg er lidt optaget af det her med, hvordan man skal kunne komme efter de arbejdsgivere, som snyder, hvis man fjerner kravet om en dansk konto. Jeg synes ikke, at argumentet helt holder. Der er argumentet med, at der er utrolig få, men vi kan for det første i samtlige undersøgelser se, at problemet er voksende. For det andet kan vi se, at til trods for at vi i dag har loven, som man nu vil fjerne, sker det alligevel. Det fører mig hen til det tredje. Vi har lige i går hørt om slovakker, der blev betalt med under 100 kr. i timen, der er de 10 mio. kr. ved Storstrømsbroen, vi har haft metrobyggeriet, OUH osv., osv. Der er tale om så mange store projekter, hvor det er et problem, og det er til trods for de regler, der er i dag. Hvis vi så slækker på de regler, er ordføreren så ikke bekymret for retssikkerheden på det her område, og for, at problemets omfang faktisk bliver større?

Ordføreren.

Så længe det er en meget lille andel, som ikke overholder reglerne, og som snyder, er jeg altså ikke bekymret. Det må jeg sige. Der deler jeg ikke helt den bekymring, som Enhedslisten har. Jeg synes faktisk, det er vigtigt, at vi lytter til, at virksomhederne skriger på arbejdskraft og hver evig eneste dag taber i omsætning, for det kan vi ikke være tjent med i Danmark. Det synes jeg er vigtigt. Og så længe det er en meget lille andel, som snyder, er jeg altså ikke så bekymret, som Enhedslistens ordfører er.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Men så lad os se på de ting, der rent faktisk kan sikre, at vi får flere, der kan være en del af arbejdsstyrken i Danmark. Der slækkes på retssikkerheden for de lønmodtagere, som bliver udnyttet. Hvis vi ser på karakteren af det, vil jeg sige, at der bliver refereret til, at det er småt, men det kommer an på, hvordan man vurderer det. Jeg vil sige, at menneskehandel er noget af det groveste, og der håber jeg også, at ordføreren er enig med mig i, at der taler vi ikke om noget, der er småt, der taler vi om noget, som er af en meget alvorlig karakter. Det samme gælder det med, at man ikke betaler folk den løn, de skal have osv. Så selv om antallet af arbejdsgivere heldigvis er lille, er konsekvenserne af det af grov karakter.

Tak. Ordføreren.

Det kan vi så være helt enige om. Det er på ingen måde i orden, at man udnytter mennesker og bedriver menneskehandel. Det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i, og det skal vi selvfølgelig slå hårdt ned over for. Det siger sig selv, for det er jo virkelig groft at udnytte mennesker på den måde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak. En af de første aftaler, som jeg lavede i Folketinget, handlede om at styrke positionen, musklerne, mulighederne og retssikkerheden for udenlandske lønmodtagere. Mange kan tænke, at det helt konkret kun handler om dem, men det handler faktisk om hele vores arbejdsmarked og hele vores samfund. For det er simpelt hen med til at forværre arbejdsmiljøet, presse lønningerne, det er med til at skabe store konsekvenser for trygheden, lønnen, arbejdsmiljøet på hele vores arbejdsmarked. Det er også derfor, selv om det kan lyde enormt kedeligt med fasttrackordninger, jobskifteregel og krav om dansk bankkonto, at der alligevel er flammer i stolene, altså fordi det her er så vigtigt.

Det handler om, at der er nogle mennesker i vores samfund, der groft bliver udnyttet. Det er ikke noget, der er hypotetisk, det er meget konkret. Det er mennesker, vi ved er blevet udsat for menneskehandel, mennesker, som vi ved har arbejdet og knoklet inden for hårde fag i anlægs- og byggebranchen og andre steder og ikke er blevet betalt den løn, som de skulle have haft. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at vi ikke, når vi ser alt for mange tilfælde af, at arbejdsgivere bliver ved med at udnytte folk under dem, bliver ved med at udnytte den magtposition, de har, gør endnu mere for at sige fra, at vi ikke gør endnu mere for faktisk at passe på dem og styrke dem, og at vi ikke gør endnu mere for at give muskler til dem, som rent faktisk prøver at hjælpe.

Med ophævelsen af kravet til en dansk bankkonto på de her ordninger, på de her erhvervsordninger er vi direkte med til at fjerne et værktøj, som flere væsentlige aktører beskriver direkte har været med til at opklare løntyveri og menneskehandel. Og så fremsætter man det her lovforslag uden samtidig så i det mindste at ville styrke indsatsen i forhold til tilsyn, i forhold til kontrol eller i forhold til den indsats, der så skal være for rent faktisk at hjælpe de her mennesker, der bliver efterladt, når man fjerner det her krav. Så jeg kan i hvert fald sige, at Enhedslisten ikke kan støtte det her lovforslag.

Lad mig lave nogle konkrete nedslag – helt konkret i forbindelse med SIRI. Jeg skulle hilse og sige, at jeg nogle gange synes, at SIRI er for forsigtige med at turde lægge svesken på disken og med at sige, hvordan tingene rent faktisk står i forhold til de her ting. Alligevel siger de, at kravet om en dansk bankkonto har været afgørende, afgørende i kampen mod løntyveri. De beskriver, hvordan det skaber gennemsigtighed og muliggør kontrol af lønnen. Det vil sige, at det er en del af det at kunne rejse en sag og komme efter dem, som flere har været heroppe på talerstolen og tale om; det er faktisk noget af det, det er vigtigt for, at de arbejdsgivere, der udnytter deres magt, rent faktisk kan blive straffet, og det er en retssikkerhed for de mennesker, som bliver udnyttet.

Derudover har vi også forskere, flere forskere, som er inde og beskrive, hvorfor det her er en forkert vej at gå. F.eks. er arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Laust Høgedahl inde og påpege, at myndighederne nu kommer til at miste et afgørende værktøj for at forhindre løntyveri, og at det især kommer til at ramme migranter fra fattige lande. Blækket fra migrantrapporten er knap nok tørt, og rapporten viser helt tydeligt, at vi har et kæmpeproblem med social dumping inden for anlægs- og byggebranchen, og det bliver dokumenteret, at arbejdsgivere udnytter, at de ansatte enten ikke kender deres rettigheder eller ikke er i en position, hvor de har mulighed for at kunne gøre krav på deres rettigheder. Et eksempel på det er den filippinske kok Greg. Han blev snydt for 400.000 kr. af sin arbejdsgiver. Hans situation understreger, at selv med lønsedler i hånden kan lønsvindel være umuligt at opdage uden adgang til en dansk bankkonto. Det bliver også underbygget af forsker i arbejdsmigration ved FAOS Jens Arnholtz, som advarer imod det her lovforslag, og at det kan føre til en genopblussen af lignende sager, hvor udenlandske arbejdere snydes for løn. Endnu mere burde det også vække til eftertanke og refleksion, særlig i Socialdemokratiet, når dem, der repræsenterer lønarbejderne, FH og 3F, også er imod ophævelsen af kravet til en dansk bankkonto. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Vi støtter det her forslag, fordi det jo helt overordnet er en lempelse af erhvervsordningerne for international arbejdskraft. Det gør det nemmere for arbejdstagere og for virksomheder at udnytte de her ordninger, det giver mulighed for at forlænge ophold og gør det nemmere at ændre opholdsgrundlag, uden at man behøver at stoppe med at arbejde under sagsbehandlingen. Det kan vi alt sammen støtte.

Så har jeg jo fulgt debatten om kravene i forhold til en bankkonto, altså det, at man fjerner kravet i nogle ordninger og lemper kravet i de resterende ordninger. Jeg har også selv modtaget den mail fra 3F, som jeg kan høre mange ordfører referere til. Det er jo ikke, fordi det ikke gør indtryk på mig, som måske kommer fra et af de partier, som er allerstørst tilhænger af international arbejdskraft. Det er da trist, hvis vi mister et vigtigt redskab til at afsløre dumping, og jeg tror, vi kaldte det løntyveri.

Dengang jeg sad som landbrugsordfører, var jeg meget optaget af landbrugsmedarbejdernes arbejdsvilkår, og jeg bliver bestemt lige så indigneret, når jeg hører de her historier fra SF og Enhedslisten, som især er dem, som har nævnt problemstillingen i dag. Men der er jo stadig væk en eller anden balance her, for os i hvert fald, i forhold til at det, at der er nogen, der udnytter det til at misbruge reglerne og værst af alt til at udnytte mennesker i en meget, meget udsat position, jo ikke nødvendigvis er et argument for at trække et bureaukrati ned over hovedet på alle. For der sidder også en masse samvittighedsfulde, ordentlige virksomhedsledere derude, som har desperat brug for international arbejdskraft for at kunne løse deres opgaver, og dem vil vi også gerne tage hensyn til. Og det er her er jo noget, som vi har hørt igennem længere tid, og i øvrigt er det noget, der går igen på mange områder. Det her med krav om en dansk bankkonto er også en diskussion, vi har haft inden for andre dele af udlændingeloven. Så for os er der jo en eller anden balance her.

Vi vil gerne gøre det nemmere for arbejdstagere og for arbejdsgivere at rekruttere international arbejdskraft, for det er en stor udfordring, ikke bare for den enkelte virksomhed, men jo en stor udfordring for os som samfund. Vi bliver jo også rigere, når danske virksomheder bliver rigere – så giver det et afkast til os, og det er det, vi bl.a. bruger til at drive vores velfærdssamfund. Men det er klart, at når jeg hører de meget engagerede indlæg i dag, tænker jeg da også: Hvad kan vi gøre mere for så at afsløre dem, som snyder systemet? For dem har jeg akkurat samme interesse i at ramme og afsløre og straffe.

Men det er jo på en eller anden måde lidt den samme problemstilling, der går igen på rigtig mange områder, altså om det er de få, der skal forme præmissen for de mange. Der vi nok tilbøjelige til at tro, at langt, langt de fleste arbejdstagere og arbejdsgivere, der bruger de her ordninger, gør det samvittighedsfuldt og ordentligt, og dem vil vi gerne skabe mindre bureaukrati for. Men kan vi så på andre måder skærpe mulighederne for kontrol og øge straffen for at være nogle samvittighedsløse – det ord vil jeg ikke sige. Det synes jeg da kun at vi skal kigge på. Med de ord og det moralske forbehold og dog fulde tilslutning til lovforslaget kan jeg meddele, at vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er der nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt lide fru Zenia Stampes sådan reflekterende tilgang til det, og at der alligevel var noget måske, man hos De Radikale kunne overveje at kunne lægge ind.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvad fru Zenia Stampe sådan umiddelbart tænker om de to ændringsforslag, som jeg allerede har annonceret fra talerstolen i dag? Det ene er, at man fjerner den udvidelse, man lægger op til i tidsfristen for at oprette en dansk bankkonto fra 90 til 180 dage. Og det andet er, at udlændinge, der ansættes inden for risikobrancher stadig skal have lønnen udbetalt på en dansk bankkonto – altså de risikobrancher, jeg før har nævnt. Det er helt oplagt bygge- og anlægsbranchen, landbrug, skovbrug og gartneri, rengøring, hotel og restauration samt transportområdet. Altså, hvis nu De Radikale vil forsøge at reflektere over, at det måske ikke er godt, hvis man bare fjerner det, men så kunne man måske begrænse skadevirkningerne ved de her to ændringsforslag, som SF kommer til at stille.

Ordføreren.

Det tror jeg ikke vi kommer til at støtte, for nu at være helt ærlig. Det tror jeg ikke vil ligge i særlig god tråd med, hvad vi i øvrigt plejer at mene og melde ud på de her områder. Nu er jeg også en af de sidste i rækkefølgen, så derfor kan man vælge den reflekterende tilgang, hvor man rent faktisk lytter til, hvad der bliver sagt.

Jeg tror ikke, vi kan støtte de ændringsforslag. Jeg tror måske, der var nogle, der havde et par tal med op, i forhold til hvor stor en gruppe det er, som man vurderer misbruger de her regler. Der er også en eller anden proportionalitet der. Selv om dem, der misbruger, måske gør sig skyldige i et meget, meget groft misbrug, som man har lyst til at straffe meget hårdt, så vil det stadig væk være ude af proportioner, hvis man så gør det til et argument for større bureaukrati, der rammer alle. Og der kender jeg altså ikke helt proportionerne, altså hvor mange det er, der udnytter de her ting selv, i de her højrisikoområder?

Men jeg vil da bestemt se på det, og der er ikke noget af det, som hverken SF eller Enhedslisten har sagt i dag, som jeg har grund til at betvivle. Det er måske bare lige balancen, i forhold til hvad proportionerne er, men problemstillingen er reel.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Altså, Radikale Venstre lægger jo ikke skjul på, hvem der finansierer partiet, og i øvrigt i al respekt for, at man er åben om det. Altså, det er jo massive økonomiske overførsler fra arbejdsgiverne i Danmark til Radikale Venstre, herunder især Dansk Industri. Det kan selvfølgelig godt være, at der dermed kan være et unødigt overlap af interesser her. Men jeg kan alligevel godt høre fru Zenia Stampes holdning til, at der jo er mange danske firmaer, som får det sværere i den unfair konkurrence om ordrer, fordi der bliver snydt på vægten af udenlandske firmaer.

Ordføreren.

Det sidste forstod jeg faktisk ikke helt, altså at udenlandske firmaer skulle snyde på vægten i forhold til danske, og hvordan de her regler så skulle spille ind i forhold til det. Det må jeg så få en forklaring på efterfølgende.

I forhold til Dansk Industri eller arbejdsgivere har jeg altid haft det sådan, at grunden til, at vi er glade for virksomheder, er, at de bidrager til vores samfund; det er dem, der er med til at finansiere det her velfærdssamfund, som vi elsker, lige så højt som I gør. Det er motivationen, det er ikke på grund af venskaber eller særlige sympatier, men fordi det er grundlaget for alt, hvad vi laver herinde.

Tak. Tiden er gået. Så er det fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det. Det er, fordi de kan snyde på vægtskålen, så de er billigere ved udbud og derfor kan vinde opgaven.

Jeg vil gerne gå mere ned ad sporet med de samvittighedsfulde arbejdsgivere. Hvis man helt ærligt er en samvittighedsfuld arbejdsgiver, vil man med stolthed sikre, at de udenlandske ansatte får en dansk bankkonto, fordi man vil vide, at det er med til at sikre en beskyttelse af de mennesker, der bliver udnyttet for mange, mange tusinde, altså hundredtusinde af kroner i løn. I forbindelse med Storstrømsbroen var det 10 mio. kr. I den helt grove ende er der også menneskehandel. Det er ikke bare noget, jeg siger; det er Center mod Menneskehandel. Vi har svarene på udvalgsspørgsmål fra ministeren selv. Der vil jeg gerne spørge: Der er jo ikke noget krav om cpr-registrering eller MitID, når det er en udenlandsk bankkonto, så hvordan vil Radikale Venstre sikre sig imod det problem, vi har set, hvor det er en tredjemand, der styrer bankkontoen? Altså, hvordan vil man sikre sig mod menneskehandel og snyd?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke svare på. Det er jeg på ingen måde ekspert i. Det har jeg tillid til at regeringen må have et rigtig godt svar på, når de fremsætter det her forslag. Men når ordføreren nævner de her meget, meget grelle eksempler med menneskehandel og snyd for mange millioner, hænger det ikke helt sammen for mig, at det skulle være kravet om en bankkonto, der er det springende punkt dér. Altså, der er det måske en meget større indsats, der skal til. Det syntes jeg så også jeg hørte fru Victoria Velasquez nævne i sin ordførertale, nemlig en forargelse over, at regeringen kommer med den her lempelse uden så at komme med nogle supplerende redskaber eller værktøjer til at afsløre den her svindel. Det synes jeg er et interessant spor, for kan man gøre det, at man både lemper bureaukratiet, men også øger indsatsen i forhold til at afsløre den form for misbrug, som jo er så grov, at det for mig også virker en lillebitte smule uforståeligt, hvis det lige præcis er kravet om en bankkonto, som det står og falder med? Det er det jo så alligevel ikke, for det har så alligevel eksisteret, selv om der var et krav om en dansk bankkonto.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er jo både SIRI, flere forskere og Center mod Menneskehandel, der tager ordet afgørende i deres mund, når de skal beskrive, hvad det her værktøj faktisk kan gøre for at stoppe netop de her ting. Og så er det helt rigtigt: Jeg synes, det er helt vildt, at vi ser, at problemet med og omfanget af social dumping er voksende, men at vi ikke tilsvarende med den stigning, der er, så også afsætter de flere ressourcer til arbejdstilsyn m.m. Der bliver sat flere ressourcer af, men det kan ikke følge med problemets omfang, og nu svækker vi ovenikøbet nogle af de værn, som vi har, og som vi får at vide er afgørende.

Ordføreren.

Det synes jeg er ufattelig interessant. Det er jo for at være helt ærlig ikke noget, jeg ved så meget om, fordi jeg ikke arbejder med beskæftigelse til daglig. Der er flere spor i udlændingedebatten, og det her er jo nede ad et beskæftigelsesspor, som også handler om, hvordan man beskytter det arbejdsmarked, vi har, vores minimumsstandarder for arbejdsmiljø og alt muligt andet på et arbejdsmarked, som samtidig er præget af meget stor tilstrømning eller udenlandsk arbejdskraft. Det synes jeg er et vigtigt og godt spørgsmål at rejse, og der er jo ingen tvivl om, at jo mere udenlandsk arbejdskraft, man har, jo flere af de her problemer vil der også opstå. Derfor er det jo rigtigt, at det burde man på en eller anden måde spejle med en tilsvarende indsats.

Så tak for et vigtigt input, selv om vi støtter forslaget. Jeg lytter, og jeg synes, det er klogt at høre på.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil indlede med et citat: »Regeringen ønsker at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav«.

Citatet, som jeg her har oplæst, kunne stamme fra slutningen af 1960'erne, hvor regeringen ønskede sig mere udenlandsk arbejdskraft, da der manglede arbejdskraft i industrien, og hvor der kom tyrkere, pakistanere og jugoslavere i stor stil. Og som bekendt tog disse folk ikke hjem, da der ikke længere var arbejde, og har man ikke skyklapper for øjnene, så ved man, at de og deres mange efterkommere, særlig tyrkere og pakistanere, har voldt Danmark meget alvorlige problemer siden hen.

Nu har vi så en regering, som ønsker præcis det samme, altså at få mere arbejdskraft fra udlandet, og er man ikke historieløs, så ved man allerede på forhånd, at det ikke bliver en succes. Citatet, som jeg indledte med, er desværre ikke fra slutningen af 1960'erne, men det er det citat, der indleder det her lovforslag. Vi har altså stadig væk en regering, som kigger efter arbejdskraft i lande, som er meget langt væk fra Danmark, både geografisk, men vigtigst af alt også kulturelt.

Dansk Folkepartis ambition er i første omgang at sikre danskere de bedst mulige forhold for at kunne deltage på arbejdsmarkedet, og skal man hente arbejdskraft fra udlandet, så bør det udelukkende være fra lande, som er kulturelt tilpasningsdygtige, altså i første omgang vestlige og europæiske lande. Og med en arbejdsløshed i EU på ca. 8 pct. ud af en samlet befolkning i EU på omkring 450 millioner må vi antage, at der er omkring 36 millioner arbejdsløse EU-borgere, og mon ikke en del af dem ville kunne indgå på arbejdsmarkedet, hvis vi kiggede i den retning?

Det kan aldrig blive fornuftigt at importere udenlandsk arbejdskraft fra lande, som vi mildt sagt har meget dårlige erfaringer med. Prisen bliver for høj, og gevinsten bliver for lav. Var vi i Danmark lige så dygtige som i Norge til at holde seniorer på arbejdsmarkedet, ville vi have 66.000 flere i beskæftigelse. Derudover er der 46.000 mennesker med handicap, der ønsker et job, og som kan begynde inden for få uger. Dansk Folkeparti har derfor tidligere stemt imod en nedsættelse af bl.a. beløbsordningen, og vi stemmer også imod dette lovforslag, L 147. For vi kan selvfølgelig ikke stå på mål for uden skelen til historien at importere mere arbejdskraft fra lande, som er langt væk fra Danmarks grænser, og som er meget langt væk fra dansk kultur. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så bliver det udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til ordførerne for debatten her. Det fremgår af vores regeringsgrundlag, at vi vil gøre det nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav, og formålet med det her lovforslag er at gøre det enkelt for virksomheder og at få en højere grad af fleksibilitet for udenlandske arbejdstagere, der søger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i Danmark. Der er tre elementer. For det første indføres der en mulighed for, at udlændinge kan forlænge deres ophold efter fasttrackordningens korttidsspor. For det andet foreslås det at udvide den såkaldte jobskifteregel, og for det tredje foreslås det endelig at ændre kravet om en dansk bankkonto.

Mange store virksomheder og koncerner med afdelinger i udlandet har et behov for at kunne sende medarbejdere til Danmark for at varetage specifikke arbejdsopgaver af kortere varighed, og det giver fasttrackordningens korttidsspor mulighed for. Udenlandske arbejdstagere kan allerede i dag opnå en opholdstilladelse med henblik på kortvarig beskæftigelse i Danmark, så længe opholdet ikke overstiger 90 dage. Men det er i dag ikke muligt at forlænge korttidsopholdet. I stedet skal udlændingen indgive en ny ansøgning, og der skal bestilles tid i Styrelsen for International Rekruttering og Integration for at få en foreløbig tilladelse, hvor der kan optages ny biometri og foretages et nyt id-tjek. Først når den foreløbige tilladelse er givet, kan udlændingen fortsætte arbejdet. Det kan opleves som tungt, og det er ikke en hensigtsmæssig situation, hvor en medarbejder ønsker at fortsætte et arbejdsrelateret ophold i et par dage, f.eks. hvis et projekt eller en arbejdsopgave trækker ud.

Det foreslås derfor, at der indføres en mulighed for at ansøge om en forlængelse af korttidsopholdet, og det samlede ophold må fortsat ikke overstige 90 dage pr. år regnet fra udlændingens første indrejse her i landet. I forlængelse heraf foreslås det, at udlændingen skal kunne fortsætte sit arbejde og ophold fra det tidspunkt, hvor den pågældende indgiver en ansøgning om en forlængelse og betaler gebyr, uden at skulle møde fysisk op i SIRI eller indhente en ny foreløbig arbejdstilladelse, og uden at der skal foretages et nyt id-tjek og et nyt biometrioptag. Udlændingen kan derfor fortsætte sit arbejde uden afbrydelse.

Derudover foreslås det at udvide den såkaldte jobskifteregel, så den fremover også omfatter udlændinge, som ønsker at skifte opholdsgrundlag fra én erhvervsordning til en anden under et igangværende ansættelsesforhold, og det vil sige selv om udlændingen ikke skifter job eller skifter arbejdsgiver. Efter den gældende jobskifteregel kan udenlandske arbejdstagere, som har opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af beskæftigelse, og som får tilbudt et job, påbegynde det nye job allerede fra det tidspunkt, hvor de indgiver en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af det job, uden at skulle afvente SIRIs sagsbehandling. Udlændinge, som ønsker at skifte deres opholdsgrundlag fra én erhvervsordning til en anden under et igangværende ansættelsesforhold, uden at skifte job eller arbejdsgiver, er derimod ikke omfattet af jobskiftereglen i dag. De må derfor afbryde deres ansættelsesforhold, mens SIRIs sagsbehandling står på, og det er det, vi nu foreslår at ændre.

Endelig er der reglerne om bankkontokravet. Det indebærer i dag, at der er en frist på 90 dage for at oprette en dansk bankkonto, hvortil den løn, som udlændingen tjener i Danmark, skal indbetales. Kravet foreslås ikke ophævet samlet, sådan som det er fremgået af debatten, men for forskerordningen og fasttrackordningens almindelige beløbsspor, for forskersporet, for uddannelsessporet og for korttidssporet. For de erhvervsordninger, der stadig er omfattet af bankkontokravet, foreslås det, at tidsfristen for at få oprettet en bankkonto forlænges fra 90 til 180 dage.

Der har forud for fremsættelsen af lovforslaget været en del fokus på det element af lovforslaget, og der er blevet stillet flere udvalgsspørgsmål om, hvilke konsekvenser den foreslåede ændring med bankkontokravet vil få, både i forhold til terrorfinansiering, hvidvask, korruption, prostitution og menneskehandel. Jeg tror, det er vigtigt at huske på i den her debat, at bankkontokravet er indført og efterfølgende udbredt til flere erhvervsordninger med det formål at begrænse snyd og misbrug og at styrke SIRis muligheder for at kontrollere, om udenlandske arbejdstagere reelt får den løn, som fremgår af deres ansættelseskontrakt. Bankkontokravet er ikke indført for at styrke efterforskningen af økonomisk kriminalitet, prostitution, terror eller menneskehandel. Det betyder ikke, at relevante oplysninger om udbetaling af løn ikke vil kunne indgå i politiets efterforskning, men det har aldrig været hensigten med bankkontokravet, at man skulle bekæmpe kriminalitet, eller at det skulle være et værktøj for politiet.

Årsagen til, at regeringen nu foreslår at ophæve kravet om en dansk bankkonto for udvalgte ordninger er, at SIRIs kontrolindsatser viser, at der generelt er en høj efterlevelse på erhvervsområdet samlet set, og er der en særlig høj regelefterlevelse på de udvalgte ordninger, som lovforslaget vedrører. Erfaringerne har med andre ord vist, at der ikke er behov for at opretholde bankkontokravet for disse ordninger, og kravet om en dansk bankkonto foreslås derfor ophævet for de ordninger, hvor der er mindst snyd, sådan at der er en balance imellem hensynet til at forebygge snyd og misbrug og de administrative byrder for virksomheder og udlændinge, som ansøger om opholdstilladelse efter erhvervsordningerne. For de erhvervsordninger, der stadig er omfattet af bankkontokravet, foreslås det, at tidsfristen forlænges fra 90 til 180 dage med det formål at gøre det nemmere at opfylde kravet om oprettelse af en dansk bankkonto til tiden. Vi mener derfor, at det bidrager til fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Med de ord vil jeg sige tak for debatten.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig lige at starte med, om ikke ministeren vil slå fast, at Socialdemokratiets ordfører tidligere i dag – hov, han er der ikke mere – tog fejl, når han siger, at det er et krav, at der skal være en overenskomst i Danmark for at komme under fasttrackordningen. Det er ikke korrekt. Man skal bare erklære, at man overholder danske løn- og arbejdsforhold. Det var det ene.

Det andet er: Man citerer og refererer ofte til SIRI heroppe fra talerstolen. Jeg vil gerne have, at ministeren bekræfter, at SIRI selv siger i forhold til en række spørgsmål: Derfor har Udlændinge- og Integrationsministeriet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration også i en række folketingssvar argumenteret for, hvorfor kravet om en dansk bankkonto er afgørende for at kunne føre den nødvendige kontrol. Det er jo det, der er udgangspunktet. Det vil jeg gerne have, at ministeren bekræfter.

Så er der så det her med, at det er nogle særlige brancher, hvor man er særlig udsat. Kunne ministeren så ikke forestille sig at komme SF i møde med det ændringsforslag, vi stiller, hvor man siger, at der fortsat inden for de her risikobrancher skal være en dansk bankkonto? Jeg har nævnt, hvad for nogle brancher det kunne være. Kunne det være en mulighed?

Tak. Ministeren.

Altså, først vil jeg sige, at jeg synes, det er overdrevet, når Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten foregiver, at vi skulle afskaffe bankkontokravet helt. Det er der jo slet ikke tale om her. Og de citater, man bringer ned i Folketingssalen fra bl.a. Laust Høgedahl, bygger jo på den præmis, at vi skulle afskaffe bankkontokravet helt. Det er slet ikke det, der er tale om.

Der er tale om, at vi for de virksomheder, som generelt efterlever reglerne bedst, som er virksomheder, som ikke har konflikter med Arbejdstilsynet, og som er virksomheder, som er over ti ansatte, siger, at når vi kan se, at der ikke bliver snydt på det område, at der er meget, meget få regelovertrædelser, så er det for stor en byrde. Og det er jo ikke storkapitalen, og hvad der ellers er blevet nævnt her i dag. Det er jo, fordi der er udenlandske medarbejdere, som siger: Det er enormt svært for os, når vi ikke har en bankkonto. Så kan vi ikke få et sted at bo. Når vi ikke har en adresse, kan vi ikke få en bankkonto. Der er et bureaukrati i vores system, som også er vigtigt at holde sig for øje.

Jeg vil bare sige et enkelt tal her – det kan man nok administrere: Sidste år blev der givet 12.000 tilladelser på de her erhvervsordninger, og der var 19 overtrædelser. Det er en meget, meget lille andel.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jamen så vil det da heller ikke være noget problem at undtage de her risikobrancher. Så har vi da lagt det på plads i hvert fald. Så kunne man være kommet det en lille smule i møde.

Jeg kan forstå på det hele, at ministeren simpelt hen er blevet blæst helt omkuld af de der jammerkommoder, der er ude i erhvervslivet, i forhold til at det er så svært at få de her bankkontoer. Det er det så bare overhovedet ikke. Men det, jeg faktisk rigtig godt kunne tænke mig at få at vide, er: Hvad er det nu for en særlig, unik viden, som ministeren sidder inde med, og som man åbenbart ikke ved en bjælde om ovre i fagbevægelsen og hos arbejdsmarkedsforskerne, om, at det her skulle være uden problemer, når fagbevægelsen og arbejdsmarkedsforskerne entydigt siger, at de vil opleve det sådan? Ministeren må sidde med en helt særlig viden. Vil ministeren dele den med os?

Tak. Ministeren.

Jamen hr. Karsten Hønge må komme hjem og læse den artikel igen og se, hvad for en præmis, der bliver spurgt til for de arbejdsmarkedsforskere. Hjem og læse op, hr. Karsten Hønge. Det er det eneste, der kan gøres her.

Så vil jeg bare sige: Lad os, prøve at se, hvor mange af de medarbejdere, der er på de ordninger, som er i risikobrancherne. Landbrug og skovbrug: 0 pct. Hotel og restauration: 1 pct. Rengøring og rejsebureau: 2 pct. Bygge- og anlæg: 5 pct. Det er under en tiendedel af de 12.000 medarbejdere, som får tilladelse, som er i det, som 3F selv betragter som risikobrancher.

Tak. Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er nysgerrig på, om den lempede adgang for arbejdskraftindvandring, som ministeren med det her lovforslag forsøger at implementere, også gælder for udlændinge, der er dømt for kriminalitet. Altså, gælder det også for kriminelle udlændinge, der nu får lettere adgang til opholdstilladelse i Danmark? Hvad tænker ministeren?

Ministeren.

Som jeg husker beskæftigelsesordningerne generelt, er der begrænsninger, hvis man har begået kriminalitet i Danmark. Nu er det ikke noget, der står helt klart, i forhold til hvis folk har begået kriminalitet i deres hjemlande. Der vil givet være tilfælde, hvor man har en dom, som vi ikke er vidende om, og hvor man alligevel vil kunne få en arbejdstilladelse. Men det er bare vigtigt at holde fast i, også i forhold til når man har hørt debatten her med hr. Mikkel Bjørn, at det her ikke er folk, der kommer og arbejder i et pizzeria til en lav løn. Størstedelen af dem er folk, der kommer ind på den almindelige beløbsordning. Det vil sige, at de får over 487.000 kr. om året i løn. Altså, til det der med at stille det op, som om der nu kommer asiatiske horder væltende ind til lavtlønsjob og med store problemer, bliver jeg nødt til at sige: Det ikke er de folk, vi snakker om – det er folk, der kommer fra Indien, som har en gennemsnitsløn på 580.000 kr., når de kommer her, og folk, der kommer fra Canada, med en gennemsnitsløn på over 800.000 kr. Jeg synes, at man rammer forbi skiven med den kritik, der af de her ændringer af bankkontokravet.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Nu er beløbsordningen jo for relativt nylig blevet sat ned. Og Indien er altså også et land, der kulturelt ligger meget langt fra det danske samfund. Der kan givetvis være arbejdskraftindvandrere fra Indien, som sagtens kan være her på gode vilkår. Men lemper du helt generelt reglerne for arbejdskraftindvandring fra den tredje verden, herunder Indien, men det kunne også være Pakistan, Eritrea eller nogle andre lande, så er det altså givet, at der vil følge kulturelle problemer med, sådan som vi har observeret det de sidste 4 årtier. Det ved jeg ikke om ministeren er enig i.

Ministeren.

Først vil jeg bare lige sige noget, så også venstrefløjen kan høre det, for jeg tror, at de kommer til at foregive, at det lave beløbsspor og den supplerende beløbsordning kommer til at være omfattet af den her ændring: Det er ikke omfattet af den ændring. Hvis man kom meget ind på den supplerende beløbsordning, hvor det i høj grad er job inden for restauration og med en minimumsløn på 375.000 kr., så gælder de her ændringer ikke. Det gælder kun for det almindelige beløbsspor og det høje beløb. Og så er jeg enig i, at selvfølgelig – selvfølgelig – kan man ikke få titusindvis af borgere hertil med en helt, helt anden kultur, men det mener jeg bare heller ikke er det, som vi gør i øjeblikket. De fleste, der kommer for at arbejde i Danmark, kommer fra Europa.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Alene denne her uge har jeg fået to henvendelser om grove – og for den enes vedkommende alvorlige – brud på arbejdsmiljøregler på virksomheder, der er på fasttrackordningen, og den ene virksomhed sidder endda i toppen af en af de store arbejdsgiverforeninger.

Jeg er ked af at sige det, men det er lidt, som om vi er vidne til, at ministeren negligerer problemet med social dumping. Man taler om rengøring og henviser til, hvad procentdelen er der, altså man refererer til de andre og taler om procenter; men prøv at høre: Vi taler om mennesker her. Vi taler om mennesker, der er blevet snydt for hundredtusinder af kroner; vi taler om mennesker, som er blevet udsat for menneskehandel. Man gør det til en excelarkøvelse, hvor man taler om procenter; det her burde være en fælles opgave om at danne værn mod social dumping.

Derfor må jeg sige, at jeg bliver lidt overrasket over den argumentation, der kommer fra ministeren. Man kan risikere at sidde tilbage med et indtryk af, at konsekvensen af, at vi har fået den her regering, er, at der bliver nølet med hensyn til id-kort, at der bliver nølet med hensyn til lovgivningen, og at der nu bliver slækket på kravet om en dansk bankkonto.

Tak. Ministeren.

Jeg ved, at det med tal nogle gange kan være svært for venstrefløjen, men bag de procenter gemmer der sig jo mennesker. Når jeg nævner, at det er 1 pct. ud af 12.000, så er det jo faktisk utrolig mange mennesker, der gemmer sig bag det tal, og det er jo dem, det drejer sig om. Det drejer sig også om folk, som man møder, der kommer fra udlandet, som har enormt svært ved at få en dansk bankkonto og svært ved at få en dansk bolig og få de to ting på samme tid, og det er det, som, hver eneste gang jeg besøger virksomheder med udenlandsk arbejdskraft, bliver nævnt som det første og væsentligste problem. Og det er folk, der kommer og bidrager til vores samfund.

Man skal også bare huske, at når vi har stort overskud på nogle af vores offentlige finanser, er det jo også, fordi der er meget udenlandsk arbejdskraft, og Enhedslisten har jo intet problem med at komme og bede om noget, de penge skal bruges til. Enhedslisten har ikke noget problem med at finde steder i psykiatrien, sundhedsvæsenet andre steder og sige, at det er der, vi skal vi bruge de ekstra penge, vi har, fordi der er mere udenlandsk arbejdskraft, end der har været tidligere.

Så jeg synes, man skal overveje, hvis man virkelig vil stoppe adgangen for udenlandsk arbejdskraft, hvad det så egentlig vil betyde for vores økonomi og også muligheden for at opretholde velfærdssamfundet.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Skal vi så forstå det sådan, at det nu er Socialdemokratiets politik, at det at danne værn mod social dumping er det samme som at stoppe udenlandsk arbejdskraft? Altså, jeg må sige, at man næsten bliver i tvivl om, hvad det er for en partibog, ministeren har.

I modsætning til en dansk bankkonto er der ikke noget krav om CPR-registrering og NemID ved en udenlandsk konto. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Hvordan vil ministeren sikre sig, når nu folk i visse tilfælde vil have en udenlandsk konto, at der ikke kommer til at være en tredjemand, der snyder, at der ikke kommer til at være snyd, svindel og menneskehandel i de her sager?

Tak. Ministeren.

Jamen som jeg allerede har gennemgået, har der sidste år på den her ordning været 19 sager ud af 12.000 arbejdstagere, som har fået tilladelse. De 19 sager er inklusive alle andre overtrædelser. Det ikke overtrædelser af bankkontokravet, det er alle overtrædelser, der overhovedet er blevet begået blandt de 12.000 mennesker, som kommer, og som skal overholde en lang række krav for overhovedet at have lov at være her. Så til det der med, at vi lukker en masse snydere ind, vil jeg sige: Nej, vi fastholder det her bankkontokrav, fordi vi mener, det er fornuftigt for restaurationsbranchen og alle de brancher, som bl.a. er på det supplerende beløbsspor, og det er, fordi vi mener, det er et godt værn mod social dumping.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.