Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 95:

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre lov om randzoner.

Af Søren Egge Rasmussen (EL), Marianne Bigum (SF) og Franciska Rosenkilde (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 08.12.2023).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, for at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten, SF og Alternativet foreslår at genindføre lov om randzoner, og det skal ske ved, at Folketinget inden udgangen af folketingsåret 2023-24 pålægger regeringen at genindføre lov om randzoner som en del af den målrettede regulering for at genoprette en god miljøtilstand i Danmarks og for at leve op til EU's vandrammedirektiv.

I efteråret oplevede vi det værste iltsvind i 20 år i de danske kystvande. Et samlet areal større end Sjælland var ramt. Det var en tragedie for havmiljøet. Der var forskere, som trak et kamera gennem Vejle Fjord i 70 timer, og de fandt en enkelt fladfisk. I aviser kunne man se uhyggelige billeder af, hvordan de danske fjorde, som engang var bevokset med frodigt ålegræs og vrimlede med fisk og bundlevende dyr, i dag er forvandlet til en gold ørken under overfladen. Det er den virkelighed, vi kigger ind i. Iltsvindet skyldes et for højt niveau af næringsstoffer, særlig kvælstof, i vandmiljøet. Langt hovedparten, 70 pct., af udledningerne til kystvandene stammer fra landbrugets brug af gødning og det dyrkede areal. Det er en tragedie for vores vandmiljø, og den ene regering efter den anden har svigtet i forhold til at få nedbragt kvælstofforureningen tilstrækkeligt, og nu risikerer vi, at vi får meget svært ved at leve op til EU's vandrammedirektiv.

Hvis vi får flertal for at indføre randzonerne, kan det faktisk have en effekt på ca. 1.000 ton om året. Det er sådan set et væsentligt bidrag. Derfor synes forslagsstillerne, at vi skal gøre det her. Der er indkaldt til en grøn trepart, men der er kvælstof ikke med på dagsordenen. Men derfor kan vi jo godt gå videre med andre ting, og der er genindførelsen af randzonerne sådan set et virkemiddel, som både kan give noget kvælstofmæssigt og CO2-mæssigt. Så jeg håber på opbakning til det fælles forslag.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, for at give en begrundelse for forslaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Tak for ordet. Og tak til folketingsmedlemmerne, der har fremsat beslutningsforslaget, som pålægger regeringen at genindføre lov om randzoner. Loven blev ophævet i 2016 og havde til formål at stille krav om at etablere 50.000 ha randzoner langs vandløb og større søer med forbud mod dyrkning, sprøjtning og gødskning.

Jeg er enig i, at dansk landbrug fortsat skal omstille sig i en mere grøn og mere miljø- og klimavenlig retning. Der mener jeg dog ikke, at forslaget her peger på den rigtige løsning, og det er der grundlæggende tre årsager til.

For det første kan man allerede som landmand i dag udlægge randzoner som en del af den nuværende kvælstofindsats i den målrettede regulering. Her har landmændene størst mulig metodefrihed til at gennemføre kvælstofreduktioner, og de har derfor også frihed til at tilpasse sig de miljøkrav på en måde, som giver bedst mening for den enkelte. Det gør indsatsen mest omkostningseffektiv.

For det andet er der med landbrugsaftalen, som i hvert fald to ud af de tre forslagsstillende partier er en del af, indgået et bredt forlig, som bl.a. sætter rammerne for kvælstofindsatsen og den fortsatte grønne omstilling af dansk landbrug frem mod 2030. Landbrugsaftalen indeholder allerede en række initiativer, som skal forbedre både vores vandmiljø og natur og ikke mindst reducere kvælstofudvaskningen fra landbruget. Det blev med landbrugsaftalen bl.a. besluttet, at Danmark skal leve op til vandrammedirektivet, og mankoen for at leve op til direktivet skal håndteres, når vi genbesøger landbrugsaftalen, og det gør vi også aftalemæssigt i indeværende år.

For det tredje er det faglige grundlag for at placere og opgøre effekten af randzoner usikkert. Selve startpunktet for en randzone kan sjældent genfindes ude i felten, og der er ikke en klar definition af, hvad et vandløb så i givet fald måtte være. Det gør det vanskeligt at udarbejde et kortgrundlag, der til fulde kan afspejle de faktiske forhold, som man i så fald skal leve op til. Derudover er der usikkerhed om kvælstofeffekten ved randzoner. Det er rigtigt, at randzoner vil kunne reducere kvælstofudledningen, men Aarhus Universitet har ikke været i stand til at fastsætte en konkret effekt. Derfor var det også meget vanskeligt at implementere loven om randzoner i perioden 2011-2016, hvor loven var gældende.

Så af de årsager afviser regeringen beslutningsforslaget.

Der er i det brede flertal bag landbrugsaftalen enighed om en bindende og ambitiøs grøn omstilling af landbruget. Derfor er der også flere indsatser i aftalen, som skal sikre og understøtte den omstilling, og de skal gennemføres. Vi skal bl.a. skubbe på udrulningen af kollektive virkemidler og udtage flere lavbundsjorde som et eksempel. Forligspartierne bag landbrugsaftalen – altså inklusive Enhedslisten og SF blandt forslagsstillerne til forslaget her – har derfor også allerede iværksat mange af de initiativer, som skal sikre den grønne omstilling af dansk landbrug, herunder også nedbringelsen af den kvælstofudvaskning, der sker, og den proces skal selvfølgelig også speedes op. Derfor har vi også fået prioriteret i alt 405 mio. kr. til en akutpakke for vandmiljøet, som min kollega miljøministeren vil indkalde til forhandlinger om her i nær fremtid. Derudover skal vi genbesøge landbrugsaftalen, og her skal vi bl.a. aftale, hvordan vi sørger for at efterleve vandrammedirektivet.

Så med de ord vil jeg bare slutte med at takke initiativtagerne for at fremsætte beslutningsforslaget her. Det er nogle gode initiativer, der ligger bag, men som jeg også har redegjort for, ser vi ikke det her forslag som den rigtige løsning til at nå det mål, som vi har aftalt at vi skal nå. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Hvis vi skal i mål med at leve op til vandrammedirektivet, tror jeg vi skal bruge alle virkemidler, der er. Hvis ikke man gør det, hvad er det så, ministeren vil – nedsætte gødningsnormen? Nedsætte antallet af husdyr i Danmark? Altså, jo mere man nøler, jo mere man venter, jo mere drastisk skal det, man foretager sig, være. Derfor er det skuffende, når regeringen bare afviser, at man kan genindføre randzonerne. Det er da meget muligt, at man kan rejse tvivl om en eller anden beregning, men det er ca. 1.000 t om året, det vil have i effekt, hvis man genindfører randzonerne.

Er ministeren ikke enig i, at det sådan set har en effekt kvælstofmæssigt at genindføre randzonerne? Er ministeren ikke enig i, at det fosformæssigt også ville have en effekt? Det synes jeg er det centrale. Hvorfor er det, vi skal nøle og nøle? Der er indkaldt til den her grønne trepartsforhandling, og der er kvælstof ikke med. Det vil sige, at vi sådan set godt kan stå her i Folketinget og vedtage ekstra ting. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi kan stå her i Folketinget og vedtage lige præcis det, vi ønsker at vedtage her i Folketinget, og det gælder, uanset om det er med i eller uden for en hvilken som helst trepartsforhandling. Når vi har igangsat en grøn trepartsforhandling, handler det jo først og fremmest om, at vi også gerne vil have, at de organisationer, de erhverv og de andre, som arbejder med tingene, er med til at kvalificere det her. Det synes vi sådan set er klogt ud fra sådan en dansk models betragtning.

Men det ændrer jo ikke på, at der også er elementer inden for den grønne trepartsforhandling, eksempelvis udtagning af lavbundsjord, som nok har et direkte klimasigte, altså i forhold til nedbringelse af CO2-udledningen fra landbruget, men som selvfølgelig også vil have en kvælstofmæssig effekt. For når man udtager lavbundsjord, vil der også være en kvælstofeffekt ved, at man ikke længere dyrker de arealer eksempelvis. Så på den måde er kvælstof jo også en del af de diskussioner, der skal være.

Men jeg synes, det er vigtigt, at vi når i mål. Det er også derfor, vi har et genbesøg af vores landbrugsaftale, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi kommer i mål, men kommer i mål på den mest effektive måde, og det er nu engang ved også at have en metodefrihed, sådan at vi sætter ind der, hvor det giver bedst mening, og hvor effekten er størst.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg tror sådan set, den største effekt er, hvis man nedbringer antallet af husdyr. Det vil have en effekt. Det er virkelig effektivt. Er det det, ministeren vil? Næ, det er det garanteret ikke.

Så bliver der snakket om kollektive virkemidler og lavbundsjorde. Ja, men det går jo for langsomt med begge dele. Det, som er sat i værk, går for langsomt, og så afviser ministeren, at der skal laves noget ekstra.

Ja, vi har et genbesøg. Når det genbesøg kommer engang i år, for det skal jo komme i år, når det ikke kom sidste år, så har vi for lidt tid til at leve op til vandrammedirektivet. Er ministeren enig i det?

Ministeren.

Jeg kommer til sammen med min kollega miljøministeren, og selvfølgelig som regering under et, at arbejde for det, vi har aftalt i en landbrugsaftale, herunder at det genbesøg kommer, som vi har aftalt, nemlig i indeværende år. Det gør det, og det er jo i den forbindelse, vi også skal håndtere, hvordan den eventuelle manko, der er i forhold til at leve op til vandrammedirektivet, bliver håndteret klogest og mest effektivt, herunder omkostningseffektivt. Jeg tror, vi må være enige om, at de midler, vi bruger på samfundets vegne – uanset om det så er et erhverv, der betaler, eller det er samfundet i al almindelighed, der gør det – bruger vi på de virkemidler, der giver den bedste effekt i forhold til den omkostning, det måtte have.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Vi starter på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Ida Auken fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten, SF og Alternativet for at sætte fokus på tilstandene i det danske vandmiljø. Beslutningsforslaget indebærer en genindførelse af lov om randzoner, og formålet med dette er at bidrage til den målrettede regulering, som har til formål at genoprette en god miljøtilstand i danske vandløb, søer, kystvande og lignende.

Et sundt vandmiljø er meget afgørende for Socialdemokratiet. Derfor er det vigtigt for mig indledningsvis at klargøre, at vi anerkender og støtter de positive intentioner bag beslutningsforslaget. Forslagsstillerne fremhæver de forfærdelige iltsvind, som vi i sensommeren 2023 var vidner til. De fremhæver også, at landbrugets brug af gødning er en markant faktor i den forbindelse med 70 pct. af bidraget.

I Socialdemokratiet er vi helt enige i, at dansk landbrug skal omstille sig i en grøn og mere miljøvenlig retning, og det tror vi også er det bedste for landbruget. Vi er også enige i, at hvis ikke de frivillige virkemidler bringer os i mål, skal der tages endnu mere hårdhændede midler i brug, for vi skal nå vores mål. Det er netop det, vi skal se på, når vi her i 2024 genbesøger landbrugsaftalen. For målet er klart: Vi skal have rent vand i Danmark. Landmændene kan allerede i dag udlægge randzoner som en del af den nuværende kvælstofindsats i den målrettede regulering, så vi anerkender fuldt ud, at randzoner nogle steder er en vigtig del af løsningen til at få livet tilbage i vores fjorde, søer og vandløb.

Da vi lavede landbrugsaftalen, indgik vi et bredt forlig, som bl.a. sætter rammerne for kvælstofindsatsen og den grønne omstilling af dansk landbrug frem mod 2030. Den indeholder allerede en række initiativer, som skal forbedre vores vandmiljø og vores natur og ikke mindst reducere kvælstofudvaskningen fra landbruget. Vi synes, at det er i den sammenhæng, man skal tage nye initiativer i brug.

Så for at opsummere: Vi er i Socialdemokratiet glade for, at opmærksomheden bliver fastholdt på det her område. Det skal forslagsstillerne have tak for. Vi er også enige i, at kvælstofudledningen i vores vandmiljø skal bringes markant ned, og at der skal handles nu. Det er derfor, vi har lavet en akutpakke for vandmiljøet, bl.a. sammen med flere af forslagsstillerne, som jeg ved miljøministeren også glæder sig til at forhandle og udmønte.

Når vi her i foråret skal forhandle en CO2-afgift på landbruget, kommer det også til at have en gavnlig effekt på vandmiljøet. Fra Socialdemokratiets side vil vi i hvert fald presse på for at en afgift bliver konstrueret således, at landbruget får et markant større incitament til at omstille sig bæredygtigt og grønt. Men som nævnt mener Socialdemokratiet, at spørgsmålet om randzoner skal afklares i forbindelse med vores brede landbrugsaftale som en del af genbesøget, og derfor kan vi ikke støtte op om beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Regeringspartierne får ufattelig travlt, når vi kommer længere hen på året, og man skal nå i mål med at implementere vandrammedirektivet i 2027. Så vil man først gå i gang med noget, der virker, i 2025. Med hensyn til den der akutpakke, der henvises til, så kan den, hvis man er ude og opkøbe landbrugsjord for at tage det ud af landbrugsdrift, måske give 130 t kvælstofreduktioner. Beslutningsforslaget her kan give omkring 1.000 t. Det er en helt anden kaliber.

Der er på det seneste blevet sagt meget om, at forureneren skal betale osv. Statsministeren har jo været ude at sige om Nordic Waste og jordskredet, at det er et godt, gammelt princip i Danmark, at forureneren betaler. Jeg vil jo helst have, at man ikke forurener – det er jo det allerbedste – men når nu der er sket forurening, mener Socialdemokratiet så, at det er landbruget, der skal betale for at nedbringe kvælstofforureningen i vores fælles hav?

Ordføreren.

En af de måder, vi kan finde finansiering til noget af det her, er jo også ved at kigge på den måde, vi uddeler landbrugsstøtten på, og der tror jeg, at landmændene vil mene, at de er med til at betale, hvis man f.eks. flytter landbrugsstøtten. Vi har allerede nu gjort tiltag med bioordningerne i søjle 1 – tilgiv, at det bliver lidt teknisk – hvor vi også benytter målretning, sådan at man kan lave forskellige ting, der kan sikre, at vi får taget noget jord ud af drift, og at vi får lavet omstilling af staldteknologi og andre ting. Det er i hvert fald én måde at sørge for, at landbruget er med til at bidrage til det her.

For Socialdemokratiet er det vigtige, at vi kommer i mål med vores omstilling, og det vigtige er, at vi får en industri, der udvikler sig, sådan at der er liv på landet, at vi har nogle job, og at vi producerer nogle grønne og sunde fødevarer, f.eks. flere plantebaserede fødevarer. Så vi vil gerne have landbruget med. For os handler det ikke bare om at stå og slå på nogle og sige, at de er forkerte, og at det hele skal væk; det handler faktisk om at få omstillet det her erhverv.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen Enhedslisten er fuldt ud med på den der omstilling. Det er jo derfor, vi er med i landbrugsaftalen, hvor man prioriterer økologi og plantebaserede fødevarer osv., og hvor man siger, at man skal leve op til vandrammedirektivet. Men i den førte politik kan det jo ikke ses, at man vil leve op til vandrammedirektivet. Vi kommer alt for sent i gang med de her initiativer. Der ligger 1,6 mia. kr. i landbrugsstøtte, som vi tidligere har været med til at flytte til grønne ordninger, men det ser ud til, at det er svært at få dem brugt. Al omstilling går for langsomt. Kan ordføreren ikke se, at det at genindføre randzoner faktisk kunne være noget, der kunne have virkning på den korte bane?

Ordføreren.

Randzoner giver rigtig god mening, f.eks. når de ligger opstrøms, altså at de ligger mellem vandløbet og marken. Men hvis de f.eks. ligger nedstrøms, er det ikke nødvendigvis lige det sted, man skal lade være at dyrke. Så randzoner kan være rigtig gode nogle steder langs vores vandløb, men det er bare ikke alle steder, de er lige gode. Derfor tror jeg, at det er vigtigt at få talt om, om vi har nogle kvælstofjorder, om vi har nogle jorder, hvor forureningen nærmest løber direkte ud i vandet, altså nogle meget sårbare områder, og om vi kan få gjort noget ved dem og få hjulpet landmændene, ligesom vi har gjort i forbindelse med lavbundsjorder. Det er da helt klart en af de ting, vi fra Socialdemokratiets side håber vi kan kigge på, altså at vi kan foretage en meget, meget målrettet regulering. Det var egentlig også det, der helt oprindelig var tanken med det, da vi i min tid som minister første gang kiggede på den målrettede regulering.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Ida Auken fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Vi skal passe godt på vores vandmiljø, samtidig med at der også skal dyrkes landbrug i Danmark. Det er altså ikke et enten-eller, men det er et både-og. Jeg kan henvise til den glimrende gennemgang, som både ministeren og den foregående ordfører lige har givet, og henvise til, at vi jo har en akutpakke på bordet, og vi skal også genbesøge aftalerne.

Det er også i de forskellige omtaler omkring landbrugsaftalen, og der ligger jo aftaler på området her. Som det også lige er forklaret nu: Randzonerne kan være gode at have nogle steder, men ikke alle steder. På det grundlag er det vigtigt, at det indgår i de kommende drøftelser, som kommer på området. Og på det grundlag afviser vi også i Venstre det beslutningsforslag, vi behandler lige nu.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Mig bekendt var det en Venstreminister, der oprindelig var med til at indføre randzonerne; det var Henrik Høegh som minister. Så man kan godt undre sig over, hvorfor Venstre ikke vil være med til at indføre noget, der virker. Nu bliver det ligesom italesat af flere ordførere, at randzoner skal man ikke have alle steder, men skal vi bare have dem halvdelen af de steder, som vi sådan set har foreslået i forslaget, så kunne det godt give ca. 500.000 t kvælstofreduktioner. Er det ikke værd at tage med?

Jeg vil godt høre ordføreren fra Venstre, om vi, hvis man bliver ved med at udsætte den indsats, der skal gøres, for at leve op til vandrammedirektivet, så ikke risikerer, at det, der skal gøres, for at landbruget lever op til vandrammedirektivet, bliver temmelig hårdhændet. Altså, ordføreren italesætter, at man skal tage hensyn til et erhverv, men man tager da mest hensyn til det erhverv, hvis man laver en omstilling, som kan foregå i et tempo, hvor landbruget kan være med. Tror ordføreren, at vi i Danmark kommer til at leve op til vandrammedirektivet?

Ordføreren.

Jeg henviste jo i min ordførertale til, at vi både skal passe godt på vandmiljøet og samtidig skal kunne drive erhverv i landbruget – ikke et enten-eller, men et både-og. Det tror jeg på kan lade sig gøre, hvis der er en konstruktiv vilje til at gå ind til forhandlingsbordet og få det her til at lykkes. Det kan jeg være meget i tvivl om hvorvidt Enhedslisten ønsker, men det må så komme an på en prøve, når vi når så langt. Så jeg tror på, det kan lykkes at få de her ting til at gå i hak ved forhandlingsbordet med en fornuftig tilgang til det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Med hensyn til den der konstruktive vilje vil jeg høre: Hvis man skal lave noget, der er effektivt, hvad vil ordføreren så foreslå? Er det en nedsættelse af gødningsnormerne? Er det en nedsættelse af antal husdyr i Danmark med omkring 25 pct.? Er det den slags virkemidler, der skal til, for at man kommer i mål med Venstres politik? Altså, det her hænger jo ikke sammen. Hvis ikke man vil gøre noget, der er drastisk, kommer man ikke i mål. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jeg er helt klar over, at Enhedslisten kun har de ting på paletten, som fjerner landbrugserhvervet. Vores tilgang til det er, at vi skal sikre, at vi stadig væk har et erhverv, og at vi samtidig passer godt på vores vandmiljø. Det er derfor, at der selvfølgelig skal etableres et ordentligt, godt, solidt, sikkert og gennemarbejdet beslutningsgrundlag, og det tror jeg på kan lade sig gøre.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Både miljøministeren, som jo så ikke lige er her i dag, men også fødevareministeren taler utrolig meget om vandmiljøet med ansigtet lagt i alvorlige folder, men det kniber altså med at få gjort noget konkret eller i hvert fald noget, som vil gøre en reel og stor forskel på det niveau, som der er brug for. I dag har vi her i Folketinget til gengæld mulighed for at træffe en beslutning, som hurtigt og effektivt vil kunne bidrage til at forbedre tilstanden i vores vandmiljø – randzonerne. Det har nemlig tidligere vist sig at være et effektivt middel; det er et redskab, som vi ved virker, og så er det tilmed relativt omkostningseffektivt.

Set i lyset af at fiskene i vores indre farvande nu stort set hver eneste sommer svømmer rundt i en tyk algesuppe og gisper efter ilt, er det afgørende, at vi handler, og at vi handler hurtigt. Det kræver nogle gange nogle simple løsninger, og i forhold til at sikre vandmiljøet mod næringsstoffer og algevækst og iltsvind findes der næppe en mere simpel og oplagt løsning end at forbyde, at landmændene må sprede gylle på arealerne lige ud til vores åer, søer og fjorde.

Vi ser frem til, at der kommer ny kvælstofregulering, og vi ser frem til, at intentionen om at indføre en klimaafgift i landbruget rent faktisk bliver til virkelighed – forhåbentlig snart – og vi er også glade for, at vi er lykkedes med at kæmpe en akutpakke for vandmiljøet ind i finansloven, som det også er blevet nævnt her oppe på talerstolen. Det er vigtige skridt, men det går alt, alt for langsomt i forhold til den krise, vi står midt i. Hvis man faktisk mener, at det er vigtigt at beskytte vores vandmiljø, så mener jeg, at man skal stemme for det forslag her. Det er prøvestenen for, hvem der faktisk er klar til at sige fra over for landbrugets ekstreme forurening og beskytte vores vandmiljø.

For mig er det uforståeligt, at landbruget, som i dag kun spiller en relativt beskeden rolle i forhold til vores økonomi og beskæftigelse, har fået lov til at ødelægge livet i vores fjorde og i vores åer og i vores søer. Det er egentlig ret beskedent, hvad vi beder om i dag. Altså, vi beder om 10 m – 10 m – langs søer, åer og fjorde, som ikke må pladres til med gylle. 10 m med kolossal betydning for fiskene og livet i vores vandmiljø. Hvem kan dog egentlig være imod det? Vi stemmer selvfølgelig for vores eget forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for den forventede opbakning. Nu nævnte ordføreren jo søerne. Der var for nylig en gennemgang af, hvad den seneste NOVANA-rapport viser, og den viser jo meget tydeligt, at vores søer har det ekstremt dårligt. Nogle gange glemmer vi, at det her sådan set også drejer sig om Danmarks søer. Der er et meget stort fokus på, hvad der sker ude i vandløbene, ude i fjordene og ude i havet, men søerne bliver overset. Så bliver der indimellem afsat lidt penge til, at der kan renses op i en eller anden sø, som så kommer til at fungere i nogle år, inden den sådan set går til i næringsstoffer igen. Så jeg er glad for, at ordføreren nævnte søerne.

Hvis vi kigger ind i det her, synes jeg, det er væsentligt at have fokus på, hvad det er, vi kan opnå. Tænk sig, at vi kom frem til, at vi igen kunne fange fisk i havet. Så behøver man ikke udelukkende at producere svin og slagtekyllinger og producere mest muligt mælk. Så kunne man måske også have en varieret kost, ved at man fangede fisk ude i vores farvande. Kan ordføreren se nogle perspektiver i det?

Ordføreren.

Selvfølgelig kan jeg det. Det er ekstremt vigtigt, at vi også beskytter vores søer, og jeg synes egentlig, at det er ærgerligt, at særlig Venstre, da ordfører hr. Erling Bonnesen var på talerstolen, også talte, som om vi i SF, Enhedslisten og Alternativet kun har forslag til, hvordan man nedlægger produktion. For mig at se er vores opgave jo at skabe fremtidens bæredygtige fødevareproduktion, og vi har været meget aktive i kampen for flere plantebaserede fødevarer og i det hele taget en mere bæredygtig fødevareproduktion, men vi må jo også sætte ind der, hvor det er helt horribelt og ødelægger vores havmiljø, som landbruget med den måde, det foregår på, er i gang med i dag. Der må man sige, at randzonerne er et effektivt redskab, som kan beskytte vores vandmiljø, herunder også søerne, som hr. Søren Egge Rasmussen nævner.

Spørgeren.

Nu var ordføreren inde på landbrugets vigende betydning for bruttonationalproduktet. Vi havde en proces, hvor der var en høring, op til at vi skulle forhandle havplan, og der syntes jeg, det var tankevækkende, at en række kommuner sagde, at havet er vigtigt for os, for vi er en turistkommune, og at der kommer mange turister, fordi vi har et rent hav her, og at det sådan set var det, de prioriterede.

Jeg havde lidt forventet, at nogle af de kommuner havde tænkt, at landbruget er meget vigtigt, og at landbrugets rammevilkår er meget vigtige. Er ordføreren enig i, at der sådan set er nogle positive effekter, hvis det er sådan, at man får sikret et renere hav?

Ordføreren.

Ja, for søren da. Der er masser af positive ting ved det, også økonomiske. Men for mig at se handler det også grundlæggende om, hvordan vi tillader os at behandle naturen. Altså, det er da helt vildt, at vi har besluttet, at vores svineproduktion er så ekstremt vigtig, at vi har ladet det koste os et hav. Det er virkelig, virkelig voldsomt, og jeg kan simpelt hen ikke se, at det er prisen værd med den relativt beskedne betydning, som sådan noget som dansk svineproduktion har for Danmarks økonomi.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, hr. formand. Tak for beslutningsforslaget, som omhandler noget meget alvorligt. Det er tilstanden i vores vandmiljø, men jeg får også trang til at fortælle en positiv historie. Det er en positiv historie om det erhverv, som her bliver omtalt som den store synder, og som jo i et vist omfang også er det, der udleder kvælstof.

Der er rigtig mange inden for det her erhverv, der er bekendt med det her. Der er rigtig mange, der forsker i nye løsninger. De er langt fremme, både i forhold til pesticider og i forhold til gødning. De er kommet rigtig langt. Bl.a. kender jeg to, som er ret tæt på mig, og som lige nu er i henholdsvis Tyskland og Holland, fordi de har lavet en opfindelse, som de skal prøve af, og de skal afsøge nogle muligheder, blive klogere og blive dygtigere, så vi kan nedbringe brugen af de ting, der er med til at sørge for, at vores vandmiljø har det skidt. Jeg havde bare lige brug for at sige noget positivt også.

Med hensyn til randzonerne læner jeg mig op ad min kollega, der har været på talerstolen, fra regeringen. Randzonerne blev taget væk i 2016, fordi man ikke havde og ikke kunne finde evidens for, at det havde en god virkning. Der vil jeg så sige: Randzoner kan være rigtig godt nogle steder og andre steder knap så godt. Det redegjorde min kollega fra Socialdemokratiet for. Så vi mener ikke, at det er det rigtige at indføre randzoner igen. Det kan allerede anvendes.

Vi stemmer imod beslutningsforslaget om at genindføre lov om randzoner, men anerkender selvfølgelig behovet for at forbedre vores vandmiljø og også forbedre det meget. Det skal dog ske gennem omhyggeligt udformede og gennemtænkte tiltag, der balancerer miljøbeskyttelse med landbrugssektorens interesser og praktiske udfordringer. Jeg glæder mig til, at vi fortsat skal arbejde sammen i forhold til bl.a. landbrugsaftalen, som både SF og Enhedslisten er en del af, om at finde nogle gode tiltag udover de tiltag, vi allerede har fundet frem til. Jeg siger tak for jeres opmærksomhed.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Til det med, at der ikke er evidens for randzoner, vil jeg sige, at de tal, jeg har, viser, at det vil have en effekt på mellem 728 t og 1.100 t, hvis man gennemfører det her, men det må vi få svar på i en udvalgsbehandling. Til det der med at finde flere virkemidler vil jeg sige, at ja, det er nødvendigt, når vi skal i mål med vandrammedirektivet og skal leve op til det. Så skal der vedtages mere end det, der er vedtaget, og det kan jeg da godt finde på.

Altså, Enhedslisten er kommet med et forslag om at reducere antallet af husdyr. Det giver en vis debat, når man foreslår den slags ting; det er meget effektivt. Der er en række grønne organisationer, der er kommet med en endnu mere vidtgående plan. Man kan godt gå meget langt og få en stor effekt ud af det. Så kunne man også nedsætte gødningsnormen. Den blev jo sat op med den blå landbrugspakke tilbage i 2015, og det havde en negativ effekt på miljøet.

Hvad er det for nogle drastiske virkemidler, som Moderaterne vil indføre for ligesom at nå i mål med vandrammedirektivet? Hvad er det, der er på listen?

Ordføreren.

Altså, jeg tænker jo bl.a. på her den store teknologiske udvikling, der er på vej. Der findes allerede ting, som kan nedbringe bl.a. gødning og pesticider, og som vi skal have ud at virke i et bredt omfang. Så skal vi selvfølgelig indgå i en dialog igen. Der pågår nogle grønne trepartsforhandlinger nu, og jeg er ikke helt bevidst om det, men mon ikke de også vender nogle af de her ting i de grønne trepartsforhandlinger. Det udelukker jo ikke, at partier kommer med forslag til, hvad man kan gøre, ligesom hr. Søren Egge Rasmussen gør, og at andre partier fra Folketinget også gør det. Jeg tænker, at vi alle sammen har det samme mål. Om vi er enige om de midler, vi skal bruge, må tiden vise.

Spørgeren.

Nu siger ordføreren, at der er en teknologisk udvikling, men vi forholder os til kvælstof i det forslag, vi har her, og hvis nu vi skulle fokusere på, at det er en kvælstofindsats, vi skal have, hvad er det så for en teknologisk udvikling, som skulle gøre, at man bare med teknologi kunne nedbringe sin kvælstofforurening? Det er den ene ting.

De her grønne trepartsforhandlinger omfatter ikke en kvælstofreduktion, så derfor har vi jo ret til at bruge den her tid, hvor der er trepartsforhandlinger, til at komme videre med en kvælstofindsats. Så hvad er det, Moderaterne vil foreslå helt konkret i forhold til den der teknologiske udvikling?

Ordføreren.

Hvis nu jeg var fagmand inden for landbruget, ville jeg jo selvfølgelig kunne stå og remse en hel masse ting op her. Men jeg ved, der pågår og foregår en hel masse derude med folk, der har forstand på det her, og som forsker i, hvordan og hvorledes man kan gøre. Jeg tænker, at det vil være sund fornuft at lytte til dem.

Så er det fru Ida Auken.

Jeg blev bare grebet af diskussionen, fordi jeg lige er mødtes med Novo Nordisk Fonden, som faktisk har lavet noget med en hvedesort. De har fundet ud af, at marehalm, der står ude på stranden, kan suge kvælstof og næring op fra sand, så marehalm må kunne noget i sin form, og så har de fundet en hvedesort, der kan det samme. Det vil sige, at ved at lave de her biosolutions, hvor man laver nogle naturlige løsninger og finder nogle af de gamle hvedesorter og kombinerer dem, kan man faktisk få en kvælstofeffekt, og de regner med at suge næsten 20-60 pct. mere. Så det var bare, fordi jeg blev inspireret af, at teknologi jo er mange ting. Det er også det, der sker i øjeblikket, hvor Danmark er verdensførende inden for biosolutions.

Så helt kort vil jeg spørge: Skal vi ikke arbejde for at prøve at se, om vi ikke også kan få de sorter, som faktisk suger mere kvælstof, ud? Er det ikke spændende?

Ordføreren.

Det er enormt spændende, og det er jo også noget af det, vi sidder og arbejder meget med på tværs, altså de her biosolutions. Men der er jo ret mange greb, vi kan tage i brug. Der er faktisk også greb, vi kan tage i brug, men hvor vores lovgivning herhjemme spænder ben for, at der er nogle ting, man kan gøre. Det er jo også noget af det, vi skal arbejde med. Hvordan kan vi gøre det, og hvordan kan vi blive bedre? Det handler jo rigtig, rigtig meget om, at vi får optimeret på alle parametre, og nu, når der er udfordringer, er min holdning, at så opstår der nye muligheder, både for at gøre tingene bedre, men også for at udvikle en industri eller en virksomhed, ligesom fru Ida Auken nævner her.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere spørgsmål. Så er den næste ordfører hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Det bedste argument imod forslaget om at genindføre generelle randzoner er helt oplagt, at randzoner stadig eksisterer og derfor ikke kan genindføres. Randzoner er nemlig i dag et af virkemidlerne i kvælstofreguleringen, som landmændene kan anvende som alternativ til efterafgrøder, og heldigvis for det. Nu hedder randzonerne bare braklagte arealer langs vandløb og søer. Det har forslagsstillerne muligvis overset.

I LA mener vi ikke, at det giver mening at hive dette eller andre alternativer til efterafgrøder ud af landmandens værktøjskasse med virkemidler og forringe fleksibiliteten for den enkelte landmand ved at gøre det obligatorisk for alle. Vi mener, at det er ubetinget positivt, at landmændene i dag har mulighed for at vælge mellem forskellige virkemidler for at opfylde et obligatorisk indsatskrav udmålt i efterafgrøder.

I LA er vi for så vidt enige i nødvendigheden af, at der udtages mere landbrugsjord, men det skal gøres målrettet. Generelle randzoner er ikke et målrettet virkemiddel, og der vil derfor ikke blive anvendt ressourcer på indsatser i forhold til arealer, der godt nok grænser op til dele af vandmiljøet, men hvor indsatsbehovet ikke er lige så stort som andre steder, der ligger uden for den generelle randzones 10 m.

Det er svært helt at forstå meningen med forslaget, og LA afviser derfor at støtte det.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Meningen med forslaget er at nedbringe kvælstofforureningen. Nu nævnte ordføreren, at han var enig i, at der skal udtages mere landbrugsjord, og Enhedslisten vil jo heller ikke nøjes med det her. Der er jo nogle forskere, der har været ude at sige, at det måske er op imod 600.000 ha, der skal tages ud, mens andre har sagt 400.000 ha. Hvis man kigger på, hvad der er af skovplaner og udtagning af lavbundsarealer, kommer man også op på et ret stort tal. Altså, så opererer vi med noget, som er på flere hundredtusinde hektarer.

Hvis nu man skal nå frem til, at der skal udtages mere landbrugsjord, hvad er det så, Liberal Alliance forestiller sig at vi kan gøre på den korte bane, så det har en væsentlig virkning i forhold til at nå i mål med vandrammedirektivet? Altså, vi har ikke ret meget tid, og vi har en stor opgave. Og det er jo ikke bare en enkel opgave at løse, for det er jo ikke en industri, hvor der lige skal skrues på nogle knapper; det er jo en kæmpe udtagning, der skal foretages. Tror ordføreren på, at vi kan komme i mål med vandrammedirektivet?

Ordføreren.

Jeg tror på, at vi kan gøre meget mere, end vi gør nu. Altså, den indsats, som gøres nu, for at udtage lavbundsjorder kan der sættes turbo på. Det handler om, at der skal bevilges flere penge til de folk, der arbejder med udtagningen af lavbundsjorder, de nødvendige undersøgelser af arealerne osv. for at etablere, at nogle arealer er egnede til udtagning, mens andre måske er mindre egnede.

Så handler det måske også om nogle lovgivningsmæssige hindringer, der er, for udtagning af lavbundsjorder, som vi også skal have kigget på. Så både når det handler om økonomiske ressourcer, og når det handler om den nødvendige lovgivning, er der mere, der kan gøres, for at det kan gå betragtelig hurtigere, end det gør i dag.

Spørgeren.

Jeg vil egentlig foretrække at være optimist på det her punkt, for jeg synes, at opgaven med at komme i mål med vandrammedirektivet, så vi kunne komme frem til at have et rent hav, hvor der måske blev genoprettet fiskebestande, har nogle ret gode perspektiver.

Når nu der måske skal være nogle lovgivningsmæssige ændringer for at komme frem til at være bedre til at udtage lavbundsarealer, indebærer det så også at kunne ekspropriere lavbundsarealer, hvis det er sådan, at der er en enkelt landmand, der blokerer for et stort projekt?

Ordføreren.

Ja, det er sådan noget, vi skal have kigget på, altså om det ville være en farbar vej at gå. Hvis der er en enkelt landmand, der står i vejen for et stort udtagningsprojekt, bør man så dér sidestille det at udtage til kvælstofreduktioner med andre indsatser, hvor der er mulighed for at ekspropriere? Det synes vi at vi skal undersøge.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Jeg vil også gerne takke Enhedslisten for at fremsætte beslutningsforslaget. Det er altid en fornøjelse at få lov til at diskutere både miljø- og landbrugspolitik her i parlamentet.

Danmarksdemokraterne har meget vanskeligt ved at stemme for det her forslag. Det er nok ikke nogen overraskelse for Enhedslisten. Randzoner og såkaldte bufferzoner er allerede i dag et virkemiddel i den målrettede kvælstofregulering, som landmændene kan anvende som alternativ til efterafgrøder. Forskellen på det, Enhedslisten vil, og reglerne, som de er i dag, er, at de nu vil tvinge landmændene til, at det skal være lige præcis randzonerne, som de skal bruge som et værktøj i deres kvælstofregulering, frem for at lade dem individuelt vælge mellem de virkemidler, der er i dag. Det giver efter vores opfattelse ingen mening at hive dette alternativ eller andre alternativer til efterafgrøder ud af landmændenes ligninger og værktøjskasse for, som det foreslås her, at gøre randzonerne obligatoriske for alle i hele landet.

Vores konklusion er, at forslaget vil have negative konsekvenser for både erhverv og miljø, fordi man jo reelt hindrer eller fjerner muligheden for individuelle indsatser. Når vi taler om individuelle indsatser, er det jo i forhold til det, som landbrugsministeren også var inde på, nemlig at man hindrer metodefriheden i de enkelte jordbrug, og det er efter vores opfattelse faktisk også til ugunst for miljøet, fordi der kan være forskellige typer jordbundsforhold, hvilket har indflydelse på, hvorvidt man skal vælge braklægning eller efterafgrøder.

Man skal også kigge på, hvordan de lokale forhold er, og hvad det er for en jordportefølje, den enkelte landmand har på sin bedrift. Det er også meget individuelt. Derfor vil vi helst have og ser den største fornuft i, at det er landmanden selv, som vurderer den del af det, i forhold til indsatsen, og hvis man ikke vil bruge et bestemt virkemiddel, kan man jo så gå ind og kigge på, om man skal så efterafgrøder i stedet. Den måde, som det foregår på i dag, hvor man jo reelt har fjernet loven om randzoner, har faktisk efter vores opfattelse været til fordel for den samlede miljøindsats.

Vi er også enige med de andre ordførere, der i sine indlæg har sagt, at vi måske mere skal kigge på at udvikle og intensivere den forskningsbaserede indsats, som der pågår rigtig mange steder. Mange steder er det private virksomheder, andre steder er det forskningslaboratorier med statsstøtte og alt muligt andet, men der er også mange virksomheder, som selv involverer sig i og investerer i grøn omstilling med henblik på at sikre et mindre pesticidforbrug. Eksempelvis har vi jo set de nye typer grøn gødning, som jo faktisk også betyder noget i forhold til netop det, som vi behandler i forslaget her fra Enhedslisten.

Fru Ida Auken var inde på biosolutions, og andre ordførere har været inde på lavbundsjorder og alle mulige andre tiltag, altså en række delelementer, som jo alle sammen i hvert fald er med til at give et billede af, hvad det er for nogle individuelle indsatser, man kan prioritere i Danmark. Der tror vi altså som sagt, at hvis man indfører det, som der foreslås med det her beslutningsforslag, vil vi indskrænke metodefriheden, og det vil være til ugunst både for landmændene og deres interesser, men også for miljøet. Derfor kan Danmarksdemokraterne ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Allerførst vil jeg sige, at jeg jo er glad for, at Danmarksdemokraterne også afviser det her beslutningsforslag fra Enhedslisten. Når jeg tager ordet, er det jo, fordi du nu har talt om vandmiljøet, og at det så kunne være en glimrende anledning til, om vi nu ikke her og ind i fremtiden – det er også det, jeg vil prøve at spørge ordføreren for Danmarksdemokraterne om – kunne prøve at få sat mere fokus på spildevand, overløb og alle de andre ting, der kommer den vej ud, sådan at vi får set på alle presfaktorerne. Det synes jeg det er en glimrende anledning til at få rejst, ikke kun at se ensidigt på én ting, men at få kigget på alle de presfaktorer, der er. Er det et arbejde, som Danmarksdemokraterne også kunne tænke sig at deltage i?

Ordføreren.

Ja, det er det faktisk. Vi har jo egentlig i forhold til vandløbskommissioner og alt muligt andet i princippet også talt for en vandafløbskommission, fordi vi faktisk i tilgangen til både det industrielle spildevand og spildevandet fra de private husholdninger mener, at det fylder ret meget. Vi har jo på nogle af de samråd, vi har haft i Miljø- og Fødevareudvalget med miljøministeren, også kunnet se, at svaret har været, at man vurderer, at omkring 30 pct. af alt det vand, der kommer ind igennem systemerne, aldrig når frem til rensningsanlæggene, men at det forsvinder lidt som uvedkommende vand. Der er dårligere rørføringsanlæg til mange af vores rensningsanlæg, og det er dyrt for kommunerne og for deres spildevandsselskaber at vedligeholde og udbygge deres spildevandsanlæg.

Så skal vi jo ikke glemme, og det er også dem, som hr. Erling Bonnesen spørger ind til, de her næsten 5.000 overløbsbygværker, vi har i Danmark, og som jo også bevidner, at der er en stor uregistreret udledning via dem. Derfor skal det hele med ind i ligningen.

Spørgeren.

Jeg er utrolig glad for, at vi kan hjælpe hinanden med at få sat fokus på det og lige præcis også det sidste omkring det uregistrerede. Det er jo også væsentligt at få fokus på det; det er klart. Det er jo ikke registreret, men så må vi komme lidt tættere på, hvor omfangsrigt det er, og noget kunne jo tyde på, at det er mere omfangsrigt end som så. Det er der i hvert fald en del der peger på. Omkring de registreringer, der så er foretaget, kører der jo lige aktuelt også en debat hvorvidt man nogle steder måske på sådan lidt forskellige måder har prøvet at klare det. Det behøver vi ikke at komme nærmere ind på i den her debat, men jeg vil bare kvittere for, at vi kan hjælpe hinanden med at få sat fokus på det, så vi får set på alle presfaktorerne.

Ordføreren.

Ja, og det kom jo nok ikke som den store overraskelse, efter at hr. Erling Bonnesen også lige har hørt mit svar på det første spørgsmål. Så er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg selv har en baggrund i et af de her kommunale spildevandsselskaber, og at jeg har brugt meget af min tid på at diskutere det ud fra en lokal vinkel, og den var der jo måske mange politikere der skulle tage lidt med ind i deres overvejelser. Den lokale vinkel er ikke altid den dårligste.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Man skal godt nok være en dygtig udenomssnakker og overløbsordfører af en vis karakter, hvis det er sådan, at man vil gøre den forurening, der kommer fra husstande, og som er under 10 pct., til hovedproblemet. Der er noget af kvælstofudledningen, som kommer fra naturarealer ude i vores vandmiljø, men 70 pct. – ca. 70 pct. – kommer fra landbruget. Man kan ikke komme i mål med vandrammedirektivet uden at lave noget effektivt, som kan reducere landbrugets kvælstofforurening. Det kan altså ikke nytte noget, at Danmarksdemokraterne vil snakke om et eller andet spildevandsrør, som ikke er blevet registreret osv. Jeg synes da, at ordføreren skal gå hjem til Hedensted og få styr på det, hvis det er sådan, at ordføreren i flere år har arbejdet med lokal spildevandsrensning. Så få da styr på det lokalt. Så vidt jeg ved, har ordføreren stadig væk en vis tilknytning til byrådet dér.

Er det ikke korrekt, at vi er nødt til at lave noget effektivt over for landbruget, hvis vi skal i mål med vandrammedirektivet?

Ordføreren.

Jeg er utrolig glad for, at hr. Søren Egge Rasmussen ved rigtig meget om Hedensted Kommune. Det hilser jeg meget velkommen. Men så synes jeg måske også, at spørgeren skulle reflektere lidt over, at vi jo kan se på de udløbsstatistikker, der er, at på nogle tider af året fylder netop spildevandet fra de her typer, altså industrielt spildevand og spildevand fra private husholdninger, betydelig mere nogle af de her steder. Vi kan også se, at på mange af vores rensningsanlæg har man faktisk ikke opdateret udstyr til at lave den allerbedste rensning af vores spildevand, inden man leder det ud i vores fjorde, åer og alle mulige andre steder. Så jeg synes måske også, at Enhedslisten nogle gange skulle prøve at kigge lidt ud over terrænet, havde jeg nær sagt, for at få lidt viden om og indsigt i andre tilhørsforhold.

Spørgeren.

Jeg håber da, at Hedensted Kommune har bedre styr på tingene, end det har vist sig i forbindelse med den havbrugssag, der har været, hvor man ikke havde styr på noget som helst. Nu lyder det til, man heller ikke har styr på sit spildevand.

Ordføreren svarede ikke på, om ordføreren kan se nogle muligheder for, at landbruget kan reducere sin kvælstofforurening, sådan at vi kommer i mål med vandrammedirektivet, eller om det udelukkende er det, at Hedensted Kommune og andre får styr på deres spildevand, som kan bringe os i mål med at få reduceret kvælstofforureningen i vores hav.

Ordføreren.

Nu er det jo altid rart at vide, hvor meget af den forurening, der har været i Horsens Fjord, der vedrører udledninger fra Hedensted Kommune, og hvor meget der kommer på grund af Horsens Kommune. Det synes jeg måske også Enhedslisten skulle være interesseret i på et lidt højere niveau.

Så synes jeg jo egentlig også, at hvis man kigger på den måde, som tingene er sat sammen på, er der faktisk rimelig godt styr på den del af det. Nu spørger ordføreren til Hedensted, og det er jo faktisk sådan, at Hedensted Kommune netop sagde og påberåbte sig, at de ønskede, at Miljøstyrelsen skulle overtage de her miljøgodkendelser af de åbne havbrug, hvilket jo også skete. Det glemmer ordføreren.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører må være fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Velkommen.

Tak, formand. Det forslag, vi diskuterer i dag, er ikke bare en miljømæssig nødvendighed; det er en moralsk forpligtelse. Lov om randzoner, et vitalt redskab i kampen mod vandforurening, blev desværre ophævet i 2016. Når vi ser billeder fra livet under vandoverfladen, ved vi i dag, at det var en fejl, men i dag har vi mulighed for at rette op på den fejl, hvis vi vil. I dag har vi en historisk chance for at træffe en beslutning, der kan ændre fremtiden for vores vandmiljøer. Vi står over for en miljømæssig krise, som kræver vores øjeblikkelige opmærksomhed og handling. Forslaget her er et afgørende skridt mod at genoprette balancen i vores økosystemer.

Lad mig male et billede af den nuværende situation op: Vores skønne danske fjorde og indre farvande er under en alvorlig trussel. De områder, der engang var fulde af liv og biodiversitet, er nu forvandlet til en øde ørken under vandet. Iltsvindet har nået det højeste niveau i 20 år, hvilket er en direkte konsekvens af vores tidligere handlinger eller mangel på samme. Det her er jo ikke bare tal; det er en realitet, der påvirker hver eneste organisme i vores vandmiljøer, og hvad er kernen i problemet? Det er overfloden af næringsstoffer og især kvælstoffer, der udledes i vores vandmiljøer. Hovedparten af disse næringsstoffer kommer fra landbruget – en sektor, der har en vigtig rolle i Danmark, men som også har et ansvar for at operere på en miljømæssigt bæredygtig måde. Her kommer randzonerne ind i billedet som en effektiv løsning. Ved at genindføre en zone på op til 10 m's bredde langs vandløb og søer, hvor der er forbud mod dyrkning, gødning og brug af sprøjtemidler, kan vi drastisk reducere mængden af næringsstoffer, der når vores vand.

Men det handler ikke kun om at beskytte vores vandmiljø. Det handler også om at tage ansvar for vores bidrag til at modvirke klimaforandringerne. Randzonerne vil have en varig klimaeffekt, hvilket er essentielt for at opnå vores klimamål for 2025 og 2030. De vil bidrage til at reducere CO2-udledningerne betydeligt og dermed spille en vigtig rolle i vores samlede klimaindsats.

Vi står over for en udfordring, der kræver modige beslutninger. En genindførelse af randzonerne er en sådan beslutning. Det er et bevis på, at vi tager vores forpligtelser over for vandmiljøet alvorligt, og det er et skridt i retning af at sikre, at fremtidens generationer vil kunne nyde godt af de smukke, rene og livlige danske vandmiljøer, ligesom vi har gjort det. Tak for opmærksomheden.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tusind tak. Det gik godt nok stærkt. Jeg synes egentlig, der er sagt rigtig mange gode ting fra talerstolen. Jeg tror sådan set ikke, jeg var uenig i en eneste af de ting, som bl.a. hr. Ole Birk Olesen sagde fra talerstolen. Det her er jo et forslag, hvori det helt generelt foreslås at genindføre de her randzoner, også hvor det ikke altid er den rigtige løsning, og hvor det nogle gange ingen effekt har overhovedet.

I Dansk Folkeparti mener vi sådan set, at vores natur er kulturarv. Det er noget, vi skal kunne give videre til de kommende generationer, og derfor er vi også meget optagede af, at man selvfølgelig sikrer vores havmiljø rundtomkring ud for Danmarks kyster, og at man sikrer dansk natur, så man ikke har eksempelvis de her golde solcelleørkener osv.

Jeg har overtaget det her forslag fra hr. Peter Kofod, vil jeg bare lige sige. Jeg vikarierer for ham. Men helt grundlæggende set stemmer vi nej til det her forslag, for vi mener ikke, det er den rigtige vej at gå.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvad skal man sige tak for? Tak for debatten. Det er jo altid spændende, når vi har de her beslutningsforslag til behandling, at høre de fire versioner af et nej, man får, et fra en minister og så tre fra de tre ordførere for regeringspartierne. Det er fire nuancer af grå, eller hvad man skal sige. Jeg synes, at der stadig væk udestår, hvordan det så er, man vil løse problemerne. Altså, vi er jo godt klar over, at en genindførelse af randzonerne ikke løser hele problemet. Det er sådan en 1.000-tonkvælstofreduktion, og det er jo slet ikke nok. Der skal langt mere til, og debatten her har jo ikke vist, hvordan man så skal komme i mål. Liberal Alliance har ret i, at der skal udtages nogle arealer fra landbruget, og det er ikke nogen nem øvelse, fordi den private ejendomsret jo eksisterer i Danmark. Man kan ikke bare tage jorden fra folk.

Vi skal lave noget, der er effektivt for at leve op til vandrammedirektivet i 2027, og man kan sådan set godt sætte sig ned og regne på, hvad det har af effekt, hvis man reducerer antallet af husdyr. Det har en stor effekt. Man kan også regne på, at hvis man nedsætter gødningsnormen, som blev sat op med den blå landbrugspakke tilbage i 2015, har det en effekt. Det kunne man jo også se, da man hævede gødningsnormen og gav landbruget lov til at have flere husdyr, end man tidligere havde haft. Hvis man kigger på grafen over kvælstofforureningen ude i vores hav, har den jo ikke været nedadgående de sidste 10 år. Det er jo den virkelighed, vi har. Så kan man godt snakke lidt om, om der kunne være et eller andet teknologisk, der kunne hjælpe os; det kan man jo ikke udelukke, men det er meget svært at lave noget, som har virkning på den korte bane.

Der er en del partier, der har stor begejstring omkring EU, og hvad EU kan og skal osv. I Enhedslisten er vi også meget for, at det, der er grænseoverskridende forurening, skal begrænses. Det er også derfor, vi skal have et vandrammedirektiv i EU, som virker, og hvor vi kommer frem til, at vores fælles hav er et rent hav, hvor vi får genoprettet fiskebestandene. Hvorfor producere alle fødevarer på landjorden, hvis vi kunne komme frem til en harmoni, hvor man havde langt færre husdyr i landbruget, men havde et hav med fisk i, så man kunne fange nogle fisk? Er det vidtgående at mene det? Ja, det er det jo lidt, når man hører debatten i dag; så er det godt nok langt fra det scenarie.

Jeg er godt klar over, at vi skal have en genforhandling af landbrugsaftalen i år, for der står jo i landbrugsaftalen, at det skulle ske i 2023 eller 2024. Det skete ikke i 2023, og så må det jo blive i 2024. Så er det, regeringen gerne vil have sådan en trepartsforhandling, og at den skal foretages inden, selv om vi jo er en lang række partier, som er parate til at forhandle for at lave noget, der virker. Det får vi så ikke lov til på den her side af sommerferien. Der er også en CO2-afgift, som skal indføres. Jeg tror nok, at selv regeringen er enige i, at det skal ske. Vi kan sagtens lave noget, som har en positiv effekt på både at nedbringe kvælstofforureningen og vores CO2-udslip. Der er en vis sammenhæng i tingene. Så det er ikke, fordi jeg er totalt pessimist, men vi har ikke tid nok, og det er derfor, vi er utålmodige og fremsætter sådan nogle forslag her om, at der skal ske mere.

Det her med at genindføre randzonerne var jo en del af det udspil, som SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten lavede om en akutplan for vores hav, som vi var ude med der i efteråret, hvor der var et kæmpe iltsvind – det største iltsvind i 20 år. Skulle det iltsvind ikke være anledning til, at man skulle lave mere handling? Det var det, der var vores tanke, og i den fælles plan var jo det, at randzonerne skulle genindføres. Er det så klogt samtlige steder at genindføre randzonerne? Det kan vi da godt tage en debat om. Hvad nu, hvis det kun var 60 pct. af stederne, man skulle bruge det greb? Det er vi da åbne over for en diskussion om, men er der ikke rigtig mange steder, hvor det giver mening at genindføre randzonerne? Man vil bare lave det hele om til, at det er frivilligt for landbruget at lave en indsats, og så får vi så indimellem at vide af miljøministeren, at der er en eller anden stor hammer, der skal falde. Jeg har ikke rigtig helt fundet ud af, hvor i skuffen miljøministeren har den hammer liggende. Jeg har ikke fået det forklaret. Vi har stillet nogle spørgsmål omkring det, men ikke fået svar endnu. Det kan være, der er et redskab, vi har overset, men jeg tvivler faktisk på det.

Hvis det er sådan, at man afviser alle tiltag, kommer vi frem til en dag, hvor regeringen sikkert vil sige: Ja, vi kan ikke nå i mål med vandrammedirektivet. Er det det, der er masterplanen, altså at man faktisk helst vil være fri for at komme i mål med det? Er det, fordi man ikke tør at genere et landbrug, som lobbymæssigt har stor indflydelse i Danmark, men økonomisk har væsentlig mindre indflydelse på vores samlede økonomi? Vores turismeerhverv har faktisk en væsentlig interesse for vores samlede økonomi. Vil de tyskere, der kommer herop for at fange en fisk, blive ved med at komme år efter år, hvis de ikke fanger nogen fisk? Det vil de da ikke. Vi står med nogle kæmpe problemer, som skal løses. Det vandrammedirektiv skal vi leve op til. Så vil der være nogle havområder, som det vil tage meget lang tid at genoprette, og der vil være andre steder, hvor vi nok kan se en effekt rimelig hurtigt.

Befolkningen er med på den her dagsorden. Der er frivillige, der vil plante ålegræs det ene og det andet sted. Det giver bare ikke mening, hvis der er så meget kvælstof i vandet, at ålegræsset ikke kan vokse. Vi har sådan set en vinderdagsorden her, men vi har en taberregering, og det er problemet i den her sag. Vi skal nå i mål med vandrammedirektivet, og det er der så ikke en politisk vilje til i dag. Det er der, hvor den står. Jeg ser frem til, at der bliver nogle reelle forhandlinger om at få nedbragt vores kvælstofforurening af havet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Ja, man bliver jo sjældent overrasket, når Enhedslisten er på talerstolen, for det kører stort set i den samme rille, og det er jo så også fair nok. I dag er det også lige kommet frem, at landbrugssektoren og hele fødevaresektoren helt bredt set har sat ny eksportrekord, og det skal vi være glade for, når der også kommer masser af ønsker fra Enhedslisten til, hvad der skal finansieres på alle mulige måder, hvilket de fleste jo gerne vil være med til.

Jeg markerede i min ordførertale, at vi skal passe godt på vandmiljøet, samtidig med at vi også skal drive erhverv. Det er jo øvelsen. Det er jo nemt og slapt at stå som Enhedslisten og sige, at vi bare skal lukke erhvervet. Det løser jo ingenting. Det vil bare skabe en hel masse andre ting. Jeg tror så ikke engang, at det i sig selv ville redde vandmiljøet, altså selv om Enhedslisten skulle komme igennem med sin inderste drøm om at lukke erhvervet.

Vi skal se på alle presfaktorer, når vi kigger på vandmiljøet, og derfor er et helt konkret spørgsmål til Enhedslisten: Hvis man skulle komme frem til det, også ved forhandlingsbordet, hvor vi prøver at diskutere forskellige ting, ville Enhedslisten så være med til at lukke for de planlagte overløb fra rensningsanlæggene? Det ser vi for meget af.

Ordføreren.

Vi synes da, at kommunerne skal have styr på deres spildevand og reducere deres kvælstofudledning og anden næringsstofudledning mest muligt. Men sikke da noget sludder, ordføreren siger! Vi vil da ikke lukke landbrugserhvervet, vi vil omstille det. Det er derfor, vi er med i en landbrugsaftale. Det er derfor, vi har en fordobling af økologien. Det er derfor, vi har det her plantespor, hvor vi afsætter 2 mia. kr. til at omstille landbruget.

Det er jo den omstilling, vi er for. Så lad være med at bringe sådan noget sludder ind i Folketingssalen om, at vi vil nedlægge et landbrugserhverv. Det er så langt ude og useriøst, ovenikøbet fra en ordfører, der har været landbrugsordfører i lang tid. Det er langt ude. Kan vi ikke lige få en seriøs debat? Ordføreren kunne jo ikke angive, hvor det er, at man skal gribe ind for at leve op til vandrammedirektivet. Venstre havde ikke en eneste løsning på sin palet, på trods af at de har en ordfører, der har været landbrugsordfører i lang tid. Det er fattigt.

Spørgeren.

Det er dejligt, at vi kan få vækket Enhedslistens ordfører. Der er ingen grund til at stå og blive sur på talerstolen. Jeg beder sådan set bare om, at man prøver at få en seriøsitet på bordet. Jeg spurgte lige præcis ordføreren om, om han vil være med til at se på alle presfaktorer, når vi nu skal kigge på vandmiljøet. Det fik jeg ikke noget svar på. Det synes jeg da både er slapt og fattigt.

Så jeg spørger helt konkret en gang til: Vil Enhedslisten være med til at lukke for de planlagte overløb fra rensningsanlæggene?

Ordføreren.

Jeg sagde meget klart, at jeg synes, at alle kommuner skulle have styr på deres spildevand. Det sagde jeg i mit første svar, men det ville ordføreren åbenbart ikke høre. Jeg synes, det er relevant at have en kritik af landbruget, som bidrager med 70 pct. af kvælstofforureningen i vores vandmiljø. Det er der, løsningen er.

Ordføreren kan ikke løse det og leve op til vandrammedirektivet ved bare at have fokus på noget spildevandshåndtering i kommunerne. Der skal mere til.

Så er det hr. Kristian Bøgsted.

Tak. Lad mig starte med at sige, at der i hvert fald var én ting, som jeg er enig med ordføreren for Enhedslisten om. Det er netop ordene vores fælles hav. For havet er fælles, men det er ikke kun fælles for Danmark; det er fælles med mange andre lande.

Når man ser på f.eks. Østersøen og op igennem bælterne, kommer der cirka 820.000 mio. t kvælstof om året. Danmark udleder 56.000 t. Lad os sige, vi fjerner det hele. Mener Enhedslisten virkelig, at så har vi reddet det hele, hvis ikke der bliver gjort noget i de andre lande? Det er jo ikke kun dansk landbrug, der har noget at skulle have sagt her. De kan ikke fjerne det hele. Du kan tage området oppe ved Limfjorden fra Aalborg og så nordpå op til Asaa: Der har ikke været trawlfisket i 40 år, der har ikke været udledt alle mulige ting dertil i 40 år, og alligevel er det ikke kommet tilbage dér. Mener Enhedslisten virkelig, at vi redder det hele ved kun at have fokus på dansk landbrug i Danmark og sige, at de bare skal reducere en masse, og at så har vi reddet det hele?

Ordføreren.

Vi har et vandrammedirektiv, hvori Danmark har en forpligtelse, andre EU-lande har også en forpligtelse, og det er den, vi sådan set forfølger. Man kan jo ikke bare snakke om andre lande, når man ligesom skal forholde sig til, hvordan vi får genoprettet livet i Vejle Fjord, Limfjorden eller Mariager Fjord. Det er vel ikke forureninger udefra, som afgør, hvordan tilstanden er dér? Hvorfor var det, vi kom frem til, at der skulle være trawlforbud i Flensborg Fjord? Det var jo, fordi tyskerne havde indført det på deres side, og så skulle Danmark også gøre en indsats.

Man løser ikke vandrammedirektivet ved at snakke om andre ting. Man løser det ikke ved at snakke om, at vi har noget spildevand fra nogle byer, som ikke bliver håndteret hundrede procent rigtigt, og man løser det ikke ved bare at snakke om, hvad andre lande gør. Man er nødt til at have fokus på, at Danmark har en forpligtelse over for EU til at leve op til vandrammedirektivet, og så er der andre EU-lande, der har en lignende forpligtelse.

Spørgeren.

Nu bringer ordføreren selv Vejle Fjord på banen. Jeg har også set de skrækvideoer, hvor de siger, at der ingen fisk er. Jeg har til gengæld også set en anden marineforsker være ude og sige, at det tog ham 5 minutter at lokalisere de første 20 forskellige arter på den video, hvis bare man vidste, hvad man kiggede efter. Men lad nu det ligge.

Ordføreren siger, at vi skal kunne fange nogle fisk. Så vil jeg egentlig gerne bede hr. Søren Egge Rasmussen forholde sig til den nyeste rapport fra DTU, KASU, togt 2, der sejlede samtidig med iltsvindene, der blev dokumenteret vidt og bredt, og som fangede masser af fisk. Burde der være nogen fisk at fange, hvis der var rødt over det hele?

Ordføreren.

Hvis vi kommer frem til at leve op til vandrammedirektivet, vil vi komme frem til, at vi genopretter nogle standarder for, hvordan vandet skal være. Så vil vi komme frem til, at der vil være langt flere fisk i de danske farvande, end der er nu. Den forståelse skal vi komme frem til at der er flere partier der har. Så kan det godt være, at man kan finde enkeltpersoner, der mener noget andet end noget, der er blevet bragt i medierne. Det er fair nok. Det skal man jo have lov til at mene.

Men helt ærligt er det en kæmpe opgave at leve op til vandrammedirektivet, og det har Folketinget ikke vist hvordan man gør.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Det er jo altid en fornøjelse, når man følger med på tv, at høre Enhedslisten fuldstændig uden blusel ville have kvalt først fiskeri og nu landbrug. Når man så bliver spurgt ind til de her fejlkoblinger, er det sådan noget med, at det skal vi da også have styr på. Alligevel står man og påstår, at 70 pct. af udledningen er fra landbruget. Jeg har været kloakmester i mange år, og jeg har aldrig nogen sinde fundet ud af, hvor mange fejlkoblinger der er, for det ved man ikke. Jeg ved til gengæld, at man planlægger overløb, som dybest set er muligheden for, når det regner meget, at man kan tage spildevand og køre det direkte ud i havet. Det står Enhedslistens ordfører selvfølgelig og forsvarer, for det er jo der, man får stemmerne. Det er i byzonerne. Så det skal man jo ikke være efter.

Bagefter dækker man sig ind med, at der også skal være fisk i Limfjorden. Jeg har siddet i Limfjordsrådet. Der er masser af fisk. Hummeren er kommet ind over revlen. Der er faktisk masser. Der er Skive – sjovt nok også lige ved en by – hvor vi mangler fisk, og hvor der også er noget iltsvind; der er mange ting. Men det er bare sjovt, som Enhedslisten evig og altid er efter landbruget i stedet for at forholde sig til hele pakken, for så gad jeg måske at høre på argumentationen fra en ordfører, når det ikke bare er så åbenlyst, at det er landbruget, man går efter, og at vandet bare er en undskyldning.

Ordføreren.

Nu har man opgørelser over, at af kvælstofforureningen ud i vores vandmiljø kommer 70 pct. fra landbruget. Det er jo ikke noget, jeg har fundet på. Så er der en 20 pct., der kommer fra vores natur, som også har en afledning af næringsstoffer, og så er der ca. 10 pct. fra bysamfundene. Det kan man godt forsøge at italesætte, som om det er bysamfundene, der har hele forureningsproblemet. Det er bare ikke sådan, det er, og det er ikke nogle fakta, jeg har fundet på. Så sådan er det. Lev med det.

Spørgeren.

Jamen det der med at leve med det fører jo lidt tilbage til det, ordføreren var inde på om den private ejendomsret. Der var Enhedslisten jo fortalere for, at det ikke gjaldt for alle. Så det giver god mening, at Enhedslisten stadig væk er på det kommunistiske spor.

Men virkeligheden er bare, at det så kræver, at man mener, at landmænd, der bor nordenfjords i Nordjylland, åbenbart driver landbrug på en helt anden måde end dem, der bor søndenfjords. For nordenfjords kan Enhedslistens ordfører jo ikke finde et eneste sted, hvor åerne løber ud i Limfjorden og landbruget dræber alting. De kan bruge lige nøjagtig Skive som eksempel, hvor det kommer søndenfjords fra. Virkeligheden er bare, at det største afvandingsområde ligger nordenfjords. Vil Enhedslistens ordfører ikke lige fortælle mig, hvad det er, nordjyderne nordenfjords fra gør anderledes end nordjyderne søndenfjords fra, når de driver landbrug?

Ordføreren.

Jeg vil glæde mig over, at der bliver en genforhandling af den her landbrugsaftale. Den landbrugsaftale kunne have været langt bedre. Nu har vi et vandrammedirektiv, hvor vi skal nå i mål med at opnå god økologisk kvalitet i alle vandområder, også Limfjorden.

Så vil jeg samtidig glæde mig over, at der er to borgerlige partier mindre i landbrugsaftalen, end der var, da vi indgik den. Hverken Nye Borgerlige eller Kristendemokraterne er med lige i øjeblikket, og det gør, at jeg forhåbentlig sammen med andre fornuftige kan få større indflydelse inde ved forhandlingsbordet.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen jeg noterede mig jo, at ordføreren et par gange brugte udtrykket, at det ikke var Enhedslisten, der havde opfundet fakta. Jeg tror faktisk, ordføreren sagde: »Det er ikke noget, vi har fundet på«. Der vil jeg bare gerne henlede opmærksomheden på og stille det spørgsmål, om ikke ordføreren så også er bekendt med, at man faktisk igennem mange år har efterspurgt mere validitet i de tal, der kommer i forhold til overløb, og at det faktisk i nogle af de nyeste rapporter jo bliver skitseret, at der er et sandsynlighedsspænd på op til 110 pct. i forhold til de 70 pct., som ordføreren var inde på lige før. Der er jo faktisk den vurdering, at sandsynlighedsspændet er betydeligt. Altså, i forhold til at komme med de valide tal må ordføreren jo også have hørt om, at der er problemer med at få tallene belyst og valideret.

Ordføreren.

Jeg har gentagne gange lagt mærke til, at Danmarksdemokraterne ikke vil komme frem til den erkendelse, at landbruget har en negativ miljøeffekt på vores hav. Hver eneste gang der er en chance for at snakke om, at det helt sikkert er Hedensted Kommunes håndtering af spildevand og andre kommuners håndtering af spildevand, trækker man det frem. Det synes jeg er lidt mærkeligt, når nu man ved, hvor lille en del af den samlede kvælstofbelastning der kommer fra vores byer.

Hvad er det for en taktik, man har? Vil man lave en eller anden by-land-konflikt, som er helt ved siden af fakta? Jeg synes, det er langt ude, og jeg synes da, at ordføreren skulle tage hjem til Hedensted og få styr på sit spildevand. Hvis det ikke er nok med Hedensted, så tag da Horsens Kommune med også og få dem til at få styr på det også. Så kan de også få helt styr på de der havbrug, der ligger derude, som de overhovedet ikke har styr på, og som ordføreren tidligere i sin kommentar måtte erkende at kommunen var for lille til at kunne håndtere.

Spørgeren.

Det er mig, der siger, at en kommune skal have styr på noget, som de ikke har kontrollen med og ikke har haft det i flere år, men det mener Enhedslisten så åbenbart er den nye konsensus. Men ordføreren svarede ikke på det med de 110 pct. Det er jo ikke et tal, jeg har fundet på. Det er et faktumtal. Jeg bruger sådan set bare det samme argument, som ordføreren brugte lige for ganske få minutter siden.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren om noget helt andet: Når vi nu taler om landbrug, deler Enhedslisten så det fatamorgana, der er kommet fra de her mange græsrodsbevægelser, om, at vi skal fjerne 95 pct. af al dansk kvæg fra Danmark, 70 pct. af alle grise fra Danmark og 75 pct. af vores fjerkræ? Deler Enhedslisten egentlig den fremtidsvurdering?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et rigtig godt debatindlæg, en række grønne organisationer er kommet med, der ligesom viser, hvor meget vi skal omstille vores landbrug for at kunne løse de miljøudfordringer, vi har. Så det synes jeg var rigtig godt. De går længere, end Enhedslisten har udviklet politik til, og det lader vi os inspirere af.

Så vil jeg stille og roligt glæde mig over, at der er endnu et borgerligt parti, som jeg ikke skal møde inde ved forhandlingsbordet, når vi skal genforhandle landbrugsaftalen, fordi Danmarksdemokraterne heller ikke er med.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.