Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod flagning med fremmede nationers flag.

Af Søren Espersen (DD) m.fl.

(Fremsættelse 04.10.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Mange tak. Som alle ved, var der i gamle dage orden i sagerne, i hvert fald når det drejede sig om flagregler. Enhver lille spejderdreng eller spejderpige vidste uden tøven, hvordan det her hang sammen, hvordan Dannebrog skulle behandles. De vidste, præcis hvordan det var med andre landes flag.

Vi vidste, at der var lette og præcise regler for, hvordan det forholdt sig, og hvis vi kom i tvivl, ringede vi bare til Danmarks-Samfundet, og så fortalte de os, hvordan det hang sammen, også med flotte og brugbare brochurer osv. Vi vidste, at et dannebrog, der var blevet mørnet eller i årevis udsat for storm og slud, aldrig måtte smides i skraldespanden, men derimod skulle brændes. Vi vidste alt om, hvordan det foregik, og så fandt vi lige pludselig ud af, en dag for et års tid siden, at der slet ikke var noget, der hang sammen, for der fandtes simpelt hen ingen love og regler på området.

Det er så egentlig det, vi forsøger at finde tilbage til nu. Det er en underlig facon, det hele er blevet til på, for jeg synes, det er en af de mest mærkværdige sager, vi overhovedet har haft herinde, hvor man er interesseret i at ændre en lovgivning, men man ikke kender den, der er der i øjeblikket – eller det gør vi jo nok. Vi kunne også have fundet ud af det, hvis vi havde undersøgt det, men nu er der så kun tilbage at gøre det på den her måde.

Jeg håber, at Folketinget vil være velvilligt indstillet over for vores beslutningsforslag, som drejer sig om at vende tilbage til det, som vi egentlig troede, der var, i mange, mange år, ja, faktisk i 200 år, altså at vende tilbage til de forhold, som var gode nok, og som alle var tilfredse med. Jeg hørte i hvert fald ikke mange klager dengang. Så jeg håber, at alle vil se positivt på det her, og vi glæder os til at følge debatten. Mange tak.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Mange tak for ordet, og også tak til hr. Søren Espersen og forslagsstillerne for det her forslag. Jeg vil starte med som en lille vittighed at sige, at grunden til, at vi står her i dag, jo er, at der måske ikke var helt så meget orden før i tiden, som hr. Søren Espersen var inde på. For Højesteret fandt jo i hvert fald frem til, at der manglede en reel hjemmel. Derfor er det jo selvfølgelig også det, der lægges op til med beslutningsforslaget her, nemlig at der skal genindføres et forbud mod at flage med fremmede nationers flag i Danmark. Med andre ord ønsker forslagsstillerne med beslutningsforslaget grundlæggende at vende tilbage til den retstilstand, der var lagt til grund før Højesterets dom den 23. juni 2023, hvor Højesteret underkendte hjemmelsgrundlaget for det daværende forbud. Beslutningsforslaget lægger op til, at et forbud skal træde i kraft senest den 1. juli 2024.

Jeg vil starte med at sige, at regeringen er enig med forslagsstillerne i, at der bør indføres regler om flagning. Dannebrog er ikke bare et flag. Det er også et nationalt symbol, der binder os danskere sammen som folk, uanset hvor i landet vi er født, og uanset om vores forældre er født i et andet land, og uanset om vi er høje eller lave, tykke eller tynde, rige eller fattige. Derfor finder jeg det også naturligt, at Dannebrog har en helt særlig status her i landet. Regeringen mener derfor også, at den her særlige status bør føre til, at der igen skal indføres regler om flagning, således at der ikke frit kan flages med fremmede nationers flag.

Regeringen kan derfor støtte beslutningsforslaget, dog med det lille forbehold, at det endnu ikke er afklaret, hvordan sådan nogle regler skal se ud og afgrænses, ligesom reglerne også først forventes at kunne træde i kraft senere i 2024 end det, som beslutningsforslaget lægger op til. Men grundlæggende og med de forbehold in mente agter regeringen at støtte beslutningsforslaget under andenbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Der er korte bemærkninger. Den første er fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Man får jo lyst til at sige bedre sent end aldrig. Tilbage i august måned på et folketingsspørgsmål svarede justitsministeren, at det ville man tage stilling til efter sommerferien. Og nu står vi jo så i januar. Så jeg vil egentlig bare spørge, om det er, fordi det har taget lang tid i regeringen at blive enige. Det er jo velkendt, at Moderaterne ikke har været tilhængere af, at der skulle laves et forbud. Det har Venstre og Socialdemokratiet. Så er det derfor, det har taget så lang tid? Eller er det bare, fordi man ikke har lyst til at få debatten her i Folketingssalen og derfor går ud og siger, dagen inden debatten her skulle stå, at man i øvrigt godt lige vil have lavet et forbud alligevel?

Justitsministeren.

Nu vil jeg jo starte med at sige, at januar måned jo også er efter sommerferien. Så på den måde synes jeg ikke, at jeg er gået på kompromis eller har sagt noget forkert i det, som jeg har meddelt til det skriftlige spørgsmål.

Altså, hvorfor gør man nogle gange ikke noget tidligere end andre gange? Jeg tror, at det grundlæggende er, at regeringen er nået frem til den position, vi er nået frem til. Det er en position, som jeg selv og det parti, jeg repræsenterer, i øvrigt er glade og stolte over at kunne indtage. Men det er også klart, at der er nogen spørgsmål, der skal tages stilling til, i forhold til hvordan de her regler skal afgrænses, og hvordan den her nye lovgivning skal skrives. Det er jo noget af det, vi har brugt noget tid på at overveje, og derfor er vi også nu parate til at sige, at vi deler forslagsstillernes holdning om, at der skal genindføres regler, som giver Dannebrog en særstilling.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jo, jo, og jeg husker heller ikke, at der i svaret stod, i hvilket år efter sommerferien man ville komme med et lovforslag. Men når man skriver »efter sommerferien«, er det jo i hvert fald opfattelsen hos de fleste, som læser svaret, at det kommer umiddelbart efter.

Så vil jeg egentlig bare spørge, hvorfor regeringen så lægger op til, at der skal gå så lang tid med at skrive et lovforslag. Hvorfor tager det så lang tid at skrive et lovforslag, at man ikke kan nå at behandle det inden sommerferien, når man kan lave en koranlov på bare få måneder?

Justitsministeren.

Grundlæggende er der jo stadig væk nogle overvejelser, inden vi kan gå i gang med at skrive lovgivningen. Det skal jo bl.a. overvejes, i hvilket omfang der skal være undtagelser til et forbud mod flagning med fremmede nationers flag. Det kunne f.eks. være, hvad det er for nogle landes flag, det så skal være tilladt at flage med. Det vil også skulle overvejes, hvordan en eventuel tilladelsesordning skal være, ligesom det også skal overvejes, om et forbud mod flagning med fremmede nationers flag også skal omfatte såkaldte områdeflag. Det er jo så det, som vi, når vi har andenbehandlet det her beslutningsforslag, vil kaste os over, med henblik på at lovgivningen kan træde i kraft så hurtigt som muligt. Men jeg prøver også bare realistisk at forventningsafstemme; jeg tror ikke, det bliver nemt at nå det inden sommerferien.

Tak. Så er det hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det bliver vist mere en kort bemærkning end et spørgsmål – det er jo egentlig også det, det hedder. Så det vil jeg komme med her. Først vil jeg sige tak til justitsministeren og regeringen for den positive måde, man har modtaget det på. Jeg vil sige, at i forhold til de to ting, som har været nævnt som nogle problemstillinger – det om tidsplanen og det om det tyske mindretal – er vi fuldstændig enige med regeringen. Der er ingen grund til at komme under et tidspres. Det skal laves ordentligt – om der så skal gå et halvt år, mere eller mindre eller et år, for den sags skyld, så vi har et godt grundlag. I forhold til det tyske mindretal er jeg helt enig. Det er det eneste nationale mindretal, vi har i Danmark, og de skal behandles på en ganske særlig måde. Så tak.

Justitsministeren.

Tak for den bemærkning og tilkendegivelse. Måske også bare som en bemærkning vil jeg sige, at der på mange måder er noget smukt ved, at vi her i Folketinget diskuterer en særstilling for det tyske mindretal. Det oprindelige flagforbud – også selv om det viste sig at mangle hjemmel – blev indført med henblik på at begrænse det tyske mindretals mulighed for at markere sine egne nationale tilhørsforhold osv. Nu står vi her i salen i dag og diskuterer, at vi gerne vil genindføre reglen om et flagforbud, men give lige præcis det tyske mindretal en særstilling. Det er der jo noget historisk smukt ved.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til ordførerrækken, og så er det hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Med beslutningsforslaget lægger forslagsstillerne op til, at det igen bliver forbudt at flage med fremmede nationers flag i Danmark. Forslaget har et krav om at træde i kraft senest den 1. juli 2024. Dermed ønsker forslagsstillerne, at vi vender tilbage til den retstilstand, vi havde før Højesterets dom den 22. juni 2023; en dom, der jo som bekendt førte til ophævelse af de tidligere flagregler, så man nu kan flage løs med andre nationers flag.

I Socialdemokratiet forstår vi godt, at forslaget ligger forslagsstillerne meget på sinde. Dannebrog er noget særligt; for et lille land som Danmark er der meget symbolik og sammenhængskraft i de rød-hvide farver. Det betyder noget, når vi hejser Dannebrog højt på en flagstang, så det er synligt i det danske landskab og i byernes gadebillede. Derfor synes vi også i Socialdemokratiet, at Dannebrog bør have den særstatus, som det har haft i mere end 100 år, og derfor støtter vi – med de tilføjelser, der har været – også op om forslaget.

Tak. En kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Bare et enkelt spørgsmål. Det er jo rigtig vigtigt, at det tyske mindretal får mulighed for at kunne flage med det tyske flag, men noget af det, jeg er blevet opmærksom på, er, at det egentlig er og har været ret omstændeligt at søge de dispensationer. Kunne man forestille sig, at man kunne gøre det lettere for det tyske mindretal at kunne flage med det tyske flag fremover, således at man altså ikke skal opleve, at det tager 30 dage, og at man skal søge, og at det er svært at komme igennem? Kunne man gøre det lettere?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er også stødt på de samme bemærkninger i forberedelserne til det her forslag, og jeg vil jo bare at lægge mig i slipstrømmen på det, som justitsministeren både udtalte her i salen og også har udtalt tidligere, nemlig at det giver en god anledning til, når vi skal lave ny lovgivning på det her område, at sikre det tyske mindretal; men det giver i den forbindelse selvfølgelig også mening at kigge på, om man kan gøre det på en smartere måde. Det tænker jeg da vi kan have en god dialog om.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Ja, og det er jo i virkeligheden bare også at indtænke, at der kan være undtagelser. Altså, jeg har fået rigtig mange henvendelser om, om det også fremover skal være muligt at kunne flage med det ukrainske flag. Det synes vi selvfølgelig i Det Konservative Folkeparti er et vigtigt signal at sende, altså at man kan flage med de ukrainske flag – det var en undtagelse før. Så jeg vil bare spørge Socialdemokratiet om, om ikke også det er vigtigt, at man fremover vil kunne det, nu hvor vi står med den konflikt mellem Ukraine og Rusland, som vi står med.

Ordføreren.

Jo, det er jeg meget enig med ordføreren i, og det skal vi selvfølgelig også have med, når vi laver et nyt forslag. Jeg vil også sige, at der også er andre flag. Det er vigtigt. Altså, hjemme hos mig selv flager vi med det færøske flag, når der er fødselsdag, fordi vi har færøske aner i min familie. Så på den måde er der også andre ting, vi skal tage højde for, bl.a. rigsfællesskabet, når vi skal udforme den her lovgivning.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Det er jo lige præcis de her undtagelser, der i virkeligheden gør det lidt vanskeligt. For jeg forstår godt den position på den ene side, der handler om at give Dannebrog en særstatus. Det forstår jeg godt. Men det bliver lidt vanskeligt, når vi skal begynde at gå ind og vurdere, hvad man så må flage med, og jeg kunne bare godt tænke mig at spørge: Vil man give lov til at flage med EU-flaget, altså gøre det til en permanent mulighed, at man hænger et EU-flag op? Det kan jeg så se at man egentlig ikke er helt afklaret omkring, men det viser jo bare, at det her åbner for nogle vanskelige diskussioner, fordi det pludselig er staten eller demokratiet, der afgør, hvad man må ytre. Men vil regeringen som et konkret forslag lægge op til at give lov til at flage med EU-flaget?

Ordføreren.

Jamen jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt det er tilladt at flage med EU-flaget, som reglerne er i dag. Men man kan sige, at nu får vi jo en god mulighed for at diskutere det. Og så må jeg jo lige bede den næste ordfører for et af regeringspartierne om at undersøge, om han eller hun kan svare på det – ellers må vi lige vende tilbage til det i udvalgsbehandlingen.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så vidt jeg ved, troede man, at man ikke måtte, men nu viser det sig, at man godt må gøre det, indtil den nye lovgivning så eventuelt træder i kraft. Men derfor spørger jeg til Socialdemokratiets holdning. For det er jo nu, at man som parti bliver nødt til at forholde sig til de enkelte flag, og Socialdemokratiet synes, kan jeg forstå, at det er fornuftigt, at det selvfølgelig skal være lovligt at flage med rigsfællesskabets flag. Men mener Socialdemokratiet også, at det skal være lovligt at flage med EU-flaget?

Ordføreren.

Nu handler det her forslag jo om, hvorvidt man skal have mulighed for at flage med Dannebrog, og vi synes i Socialdemokratiet, at det er vigtigt, at Dannebrog har særstatus. Jeg synes, der er masser af anledninger, hvor det giver god mening, at man også kan flage med EU-flag, ligesom vi jo også ved at man har gjort. Om det foregår pr. automatik i dag, er det, jeg svarer ordføreren på, når jeg siger, at det er jeg ikke fuldstændig klar over. Men for mit eget vedkommende har jeg ikke det store problem med, at der også er mulighed for, at man kan flage med EU-flag. Det handler selvfølgelig om, at man ikke skal have mulighed for at flage med alle mulige nationers flag, og det håber jeg selvfølgelig også at ordføreren er enig i at man ikke skal have mulighed for.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen det står faktisk i forslaget. Vi har nemlig undret os lidt over i Dansk Folkeparti, at EU-flaget er med. Som bekendt har man jo også tidligere vedtaget i Præsidiet, mens jeg sad der, og hvor jeg stemte imod, at man på de der specielle dage skulle flage med det herude foran Folketinget. Min holdning og Dansk Folkepartis holdning har været og er, at det er det nationale flag, man skal flage med, og ikke institutionsflag, for det fører simpelt hen for vidt. Man kan gå videre med alle mulige andre flag: menneskerettighedsflag, kvindesagsflag osv. osv. Der er eksempelvis mange mærkedage, hvor man kræve, at de kunne komme op. Det synes jeg simpelt hen kræver en fuldstændig afklaring, og jeg forstår ikke den socialdemokratiske ordfører som ordfører for et regeringsparti. Så må ministeren komme op og sige, at der ikke er en afklaring om det.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det er nogen overraskelse, at der er en forskel på fru Pia Kjærsgaards forhold til EU og mit eget partis forhold til EU. Det tror jeg sådan set er meget velkendt. Jeg synes, det er vigtigt, at man kan flage med Dannebrog, og at Dannebrog har særstatus, og derfor vil jeg også gerne rose fru Pia Kjærsgaard for, at hun var med til at sørge for, at dannebrogsflaget kom ind i Folketingssalen. Det nyder jeg selv at man kan se, og jeg synes, det er en rigtig, rigtig god ordning, at vi har det.

I forhold til EU vil jeg sige, at jeg forestiller mig, at det stadig væk skal være muligt på særlige dage at flage med EU-flaget. Det, jeg bare svarede før, og det kan man jo så vælge at blive ved med at botanisere i eller ej, var, om jeg var klar over, hvorvidt det i den nuværende lovgivning er muligt at gøre det på alle dage eller ej eller fra alle flagstænger, og så svarede jeg, at det var jeg ikke bekendt med om det er.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, for sin anden korte bemærkning.

Må man gøre det generelt? Det er det, der er spørgsmålet. Må man hejse EU-flaget og de andre flag i øvrigt, når man har lyst til det, eller hvordan er det? Det synes jeg kræver en afklaring, og jeg håber, at ministeren kan konkretisere det lidt mere.

Ordføreren.

Mit bedste bud vil være, at det må man godt. Det var det, jeg svarede. Men nu kommer vi jo så til at have en diskussion om det igen i den behandling, der kommer til at være af det nye lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Af angst for at glemme det vil jeg lige tage fat på det sidste – indimellem er det en fordel at være blandt de efterfølgende talere, for så har man ligesom mulighed for at slå ting op. I cirkulæret om flagning med de af Danmark anerkendte staters flag, § 4, står der, at der ikke kræves tilladelse til flagning med de nordiske staters flag, FN-flaget og det europæiske flag. Det er godt nok, men det fortæller bare, at på nogle områder er reglerne altså indviklede, og det er jo ikke lige en paratviden, vi går rundt med til daglig.

Tak til Danmarksdemokraterne for at fremsætte forslaget her. Vi har jo været af den opfattelse i 100 år i Danmark, at flagning med udenlandske flag som udgangspunkt var ulovligt. Så må man bare sige, at den bekendtgørelse, der lå til grund for den holdning, i sig selv har været ulovlig; der har ikke været den fornødne lovhjemmel til den. Det reparerer Danmarksdemokraterne på, og det er vi utrolig glade for i Venstre. Det børå være sådan, at i Danmark flager vi som udgangspunkt med Dannebrog. Så er den historie sådan set ikke længere.

Og dog – det er den alligevel, for i og med at jeg siger, at vi kan støtte forslaget, må jeg sige, nøjagtig som justitsministeren og andre har været inde på, at vi i forbindelse med den endelige lovbehandling skal tilgodese det tyske mindretal i Sønderjylland på en eller anden måde. Jeg kan bekræfte, at jeg har hørt det samme, som fru Mai Mercado bemærkede tidligere, nemlig at det var eksorbitant omstændigt at få tilladelse til at flage med det tyske flag, for så vidt angår det her mindretal, og sådan skal det ikke være. Det kigger vi på i forbindelse med den endelige lovbehandling.

Venstre kan støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. I Danmark elsker vi at bruge vores flag, og jeg tror faktisk også, at vi bruger det mere flittigt end de fleste andre lande. Vi har ikke færre end 15 officielle flagdage, men vi bruger det faktisk også i forbindelse med fødselsdage, sportsbegivenheder, kongelige personers fødselsdage og kirkelige højtider. Vi sætter det på halv ved begravelser. Vi bruger det ved nationale og militære mærkedage, og vi bruger det faktisk også på juletræet. Jeg har det i hvert fald som oftest på mit juletræ. Vores flag er derfor et meget stærkt og hyppigt anvendt symbol, og det tror jeg det vil fortsætte med at være, uanset hvordan lovgivningen er indrettet.

På den baggrund mener vi faktisk også i SF, at det vil være uproblematisk at videreføre den nugældende retstilstand, hvor det er tilladt at flage med alle nationers flag. For i det halve år, der er gået, siden højesteretsdommen, som bevirkede, at man gerne må flage med andre nationers flag, så er der jo ikke sket det, at der er opstået store problemer med, at folk flager med alt muligt. Jeg har da også indtryk af, at man i politiet inden højesteretsdommen er gået pragmatisk til det her. Jeg har i hvert fald ikke oplevelsen af, at der er udstedt mange bøder, på trods af at jeg da af og til har registreret, at der hænger flag rundtomkring. Selve højesteretsdommen og den sag havde jo også netop sin rod i en anmeldelse og ikke, at politiet ligesom tog den her sag op af egen drift.

Når vi i SF så er landet på, at vi vil lade den nugældende retstilstand fortsætte, handler det om, at vi ser flagning som en ytring og dermed en del af ytringsfriheden, og den synes vi i SF som bekendt skal have vide rammer. Det var jo også baggrunden for vores modstand mod regeringens forslag om afbrænding af religiøse skrifter. For hvis man mener, at det forslag er en krænkelse af ytringsfriheden, så må begrænsninger i friheden til at flage med det, man gerne vil, også være det.

Vi mener sagtens, at Danmark som nation og dansk kultur kan bestå, selv om der også vejer andre flag i toppen af flagstængerne. Derfor kommer vi ikke til at stemme for det her forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er her som vikar i dag; det er jo altid spændende at besøge noget nyt. Beslutningsforslaget, som vi i dag behandler, har til formål at forbyde flagning med andre nationers flag det offentlige rum. Baggrunden for beslutningsforslaget er, at Højesteret i sommer frifandt en borger, som efter et gammelt flagforbud var blevet tiltalt for at flage med USA's flag. Jeg må indrømme, at jeg ikke selv var klar over, at det overhovedet var et problem at flage med andre nationers flag før den her sag. Det danske flag og debatten om flagreglerne vækker mange følelser. I Moderaterne har vi selv diskuteret det her dilemma og vejet de mange perspektiver, der er i denne debat.

Dannebrog er verdens ældste nationalflag og bliver brugt af Danmark og danskere ved mange forskellige højtidelige begivenheder og markeringer. Det er for mange et symbol på vores nationalfølelse. Det vigtige er, at vi værner om den selvfølelse, dannebrog repræsenterer, og derfor anerkender vi, at det skal have en vis særstatus i Danmark. En af kerneværdierne i det danske samfund er dog vores rummelighed. Der skal være plads til alle, og derfor er det vigtigt, at vi med nye flagregler tager hensyn til den diversitet, der heldigvis eksisterer i vores land. Vi skal derfor med de nye flagregler kigge på, i hvilke tilfælde der kan gives dispensation eller undtagelse fra flagreglerne. Det er her vigtigt, at vi f.eks. har det tyske mindretal for øje, og vi ser frem til yderligere diskussion om de kommende bestemmelser.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det har været almindeligt kendt i pressen, at Moderaterne ikke har ønsket, at der skulle indføres et forbud mod at flage med fremmede nationers flag. Ordføreren siger også selv fra talerstolen, at hun faktisk ikke anede, at der overhovedet var en lov. Så jeg vil bare spørge om noget, og det er jo egentlig ret indlysende og nærmere en konstatering, nemlig at Moderaterne så står på Folketingets talerstol og nu er med til at vedtage en lov, de dybest set er modstandere af. Det vil jeg bare gerne have bekræftet om er indlysende rigtigt.

Ordføreren.

Det, jeg ikke vidste, var, at det var lovligt at flage med andre nationers flag. Jeg er altid opvokset med, at det var det danske flag, og at det ikke måtte ramme jorden og alle de her ting.

Altså, det er Moderaternes holdning, at vi støtter beslutningsforslaget, og jeg vil anbefale ordføreren at læse den artikel igen. Der står det meget, meget klart, at det er udtryk for en personlig holdning.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Altså, det er jo i virkeligheden lidt mærkværdigt. Ordføreren står her som repræsentant for Moderaterne og er jo ikke regeringen eller ministeren på den måde og kan jo godt sige, hvad partiets holdning er. Derfor tror jeg da, jeg havde forventet lidt mere sådan dansen om den varme grød, og at man egentlig havde sagt, at vi ender med at stemme for det, men bakker det ikke op. Nu siger man jo så åbenlyst, at man stemmer for det. Så jeg vil bare spørge endnu en gang: Har Moderaterne ligefrem skiftet holdning, således at man nu går ind for et forbud – er det det, der har været på spil? – eller står man faktisk fast på det, man sagde i første omgang?

Ordføreren.

Mig bekendt har det ikke været fremme i pressen, hvad Moderaternes holdning har været, men Moderaternes holdning er, at vi støtter det her beslutningsforslag.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg havde jo også med interesse læst den samme artikel, som fru Mai Mercado har, og jeg havde måske forventet, at jeg ville have en allieret her i salen i dag. Det har jeg så ikke. Men det, jeg lægger mærke til, er, at Moderaternes retsordfører faktisk siger, at det er en begrænsning af ytringsfriheden ikke at kunne flage med det flag, som man gerne vil. Så der vil jeg egentlig bare gerne høre, om Moderaterne anerkender, at det er en begrænsning af ytringsfriheden, hvis man genindfører de gamle flagregler.

Ordføreren.

Det, der er vigtigt for Moderaterne, er, at vi, når vi skal i gang med lovarbejdet, sørger for, at der bliver mindre sagsbehandlingstid for de mennesker, der søger dispensation, altså i de sager, hvor man næsten venter i flere år på at få en tilladelse til f.eks. at flage med et australsk flag i haven, hvis man måske er født i Australien. Det er det, der er vigtigt for Moderaterne.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg føler ikke helt, det var et svar på, om Moderaterne anerkender, at det er en begrænsning af ytringsfriheden, og om man kan anse flagning for at være en ytring. Vil Moderaterne så ikke også lige reflektere over, at vi jo helt kunne afskaffe sagsbehandlingstiden, hvis vi bare anerkendte, at det her handler om ytringsfrihed, og derfor må alle jo have lov til at ytre sig, som de gerne vil. Det overlever dansk kultur nok, fordi vi jo bruger vores flag så meget, som vi gør, alle mulige steder.

Ordføreren.

Nej. Det, der er vigtigt for Moderaterne, handler om, at man jo stadig er fri til at købe et flag, som er af en anden nationalitet, men man kan bare ikke lige hejse det op i flagstangen, medmindre man har søgt om dispensation. Så jeg vil sige nej.

Så er det hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Det bliver ultrakort. Jeg er sådan set temmelig ligeglad med, hvordan Moderaterne fandt frem til at ende på den rigtige note. Jeg er bare glad, og det er da altid skønt med en god debat internt. Det har vi også somme tider i Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Ja, det synes jeg også.

Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg har jo også med interesse fulgt med i, hvad jeres retsordfører, Tobias Grotkjær Elmstrøm, har nævnt i pressen. Nu citerer jeg bare lige et angreb, han lavede på partiet Konservative og partiet Danmarksdemokraterne i pressen og også på mediet X, tidligere Twitter:

»Nej tak til flagforbud! Og nej tak til symbolpolitik fra @KonservativeDK og @partietDD. Kæmper I kun for ytringsfriheden, når den passer med jeres politik? Selvfølgelig må man flage med andre landes flag i DK anno 2024.«

Så kan man jo stille det samme spørgsmål til Moderaterne nu: Kæmper I kun for ytringsfriheden, når den passer med jeres politik?

Ordføreren.

Nej. Det, der er vigtigt med det her beslutningsforslag, er, at vi sørger for, at de mennesker, som har et behov for at flage med et andet flag, får kortere sagsbehandlingstid. Det er det, vi vil gå til bordet med som parti, og derfor støtter vi jo også det her beslutningsforslag. Der var jo mange mennesker, der slet ikke vidste, at det var blevet lovligt at flage med andre nationers flag. Så nej, det siger jeg ikke.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det undrer mig bare, at man kan gå så konsekvent på angreb på de partier, som fremsætter forslaget, og to dage senere står man så her i salen og synes, at det er et fantastisk forslag. Det er jo bare en besynderlighed. Det er sjældent, at man ser det i andre partier. Jeg ved ikke, om det er sådan endemisk for Moderaterne, at man på den måde tager fejl af, hvornår man skal kæmpe for ytringsfriheden eller ej. Man så det jo også med koranloven, som blev foreslået af Moderaterne i første omgang.

Ordføreren.

Jeg er her som vikar i dag, og jeg kan sige, at vi støtter det her beslutningsforslag. Det, der er vigtigt for os, er, at man stadig kan søge dispensation, og at vi tager højde for det tyske mindretal.

Så er der et spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu nævner ordføreren det her med muligheden for at søge dispensation og så det tyske mindretal. Men ordføreren stod lige for et minut siden og sagde, at hvis man f.eks. var født i Australien og gerne vil flage med det australske flag, skulle man have lov til det hjemme i sin egen have. Så tænker jeg sådan lidt: Er det ikke en total glidebane? Hvad så, hvis man er født i Syrien og gerne vil flage med det syriske flag eller født i Saudi-Arabien og gerne vil flage med det saudiarabiske flag? Mener ordføreren også, at det skal være tilladt, og hvor går grænsen?

Ordføreren.

Det var ikke det, jeg sagde. Det, jeg sagde, var, at man skulle kunne søge dispensation og ikke skulle vente 3 på at få lov til at flage med et australsk flag. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at hr. Mikkel Bjørn og jeg selv ligger ret langt fra hinanden i forhold til det her. Jeg vil ikke gå ind i, hvilke folk der skal have dispensation til at flage med deres landes flag i deres have. Men muligheden skal være der for, at man kan gøre det.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

»Muligheden skal være der for, at man kan gøre det.« Så muligheden skal være der for, at man kan få lov til flage med f.eks. det saudiarabiske flag i sin have? Altså, jeg synes, at regeringen stikker lidt i vidt forskellige retninger i det her spørgsmål. Moderaterne synes altså åbenbart, at det er helt fint at flage med det saudiarabiske flag i sin egen have, og Socialdemokratiet synes det tilsyneladende ikke. Eller hvordan skal det forstås?

Ordføreren.

Det, som ordføreren stiller op, giver ingen mening. Det, som Moderaterne og jeg står og siger, er, at man skal kunne søge dispensation om at flage med, hvad flag det nu end måtte være. Jeg kommer ikke til at gå ind i, hvilke landes flag det er, vi skal flage med. Der skal gang i et lovarbejde, og det ser vi frem til.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, fru formand. Dannebrog med sit hvide kors i blodet er jo verdens flotteste flag. Jeg kan sige, helt fuldstændig fra min egen position,at det finder jeg det er. Og jeg synes også, at der ikke er noget andet flag, der hører til i min flagstang i min have, end Dannebrog. Men jeg er jo også i den position, at andre har købt deres eget hus, hvor de har sat deres egen flagstang, og så må det jo være op til dem, men ikke dem alene, hvilket flag der skal være. Der er også noget, der hedder ejerforeninger, kolonihaveforeninger og lignende, som jo også skal være med til at bestemme, hvordan vi indretter os i vores hjem. For vi har naboer.

Så er der spørgsmålet om, hvor langt det her naboskab skal række. For det her forslag handler jo om et forbud. Det er jo det, der står i titlen på det. Det er det forbud mod at flage med fremmede nationers flag, og så står der selvfølgelig nogle forbehold nede i teksten om de skandinaviske flag, om nordiske flag, om Grønland og Færøerne, EU, NATO og andet, for det har der før været nogle undtagelser for.

Og så spørgsmålet jo så: Hvor skal vi sætte disse grænser? Der tror jeg måske, at det var bedst, at vi lod det være op til dem, der har hånden på kogepladen, altså dem, der faktisk skal leve med at se på flagene, og at vi lod det op være op til de enkelte kolonihaveforeninger og ejerforeninger derude at finde ud af det. For det er jo sådan, man faktisk finder ud af, om man må plante en ligusterhæk, eller hvilken farve ens hus må males i og lignende. Det er ude lokalt, man gør det, og så kan vi jo også lade dem finde ud af, hvilke flag der må være. Det er jo at give friheden til borgerne, giveansvaret ud, fjerne lidt af Christiansborgs omklamrende pædagogik fra hele folket og lade borgerne selv finde ud af, hvordan de indretter sig ude lokalt. Så måde jo finde ud af, hvordan de vil ytre sig, og hvordan de vil gøre tingene med deres flagstænger, og derfor støtter vi ikke det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Højesteret fandt den 22. juni 2023, at det ikke er strafbart at flage med fremmede nationers flag. Den retstilstand, som alle har levet efter siden 1915, viste sig ikke at holde – til stor overraskelse for alle,tror jeg – og det betød, at Justitsministeriet måtte ophæve den bekendtgørelse, som blev vedtaget i 1915, og som altså forbød flagning med fremmede landes flag. Det betyder, at der i dag kan flages frit med alle udenlandske flag. Dengang sagde regeringen, og jeg citerer, at der vil »blive taget stilling til det videre forløb i forhold til reglerne for flagning«, og det har man godt nok været længe om.

Det tog regeringen et par måneder at skrive en hel koranlov, men at lave en ny lov, som blot bringer retstilstanden tilbage, tager halve og ender måske endda med at tage hele år. Det giver lidt en den mistanke, at regeringen reelt ikke var interesseret i at bringe den oprindelige retstilstand tilbage. For Det Konservative Folkeparti kan jeg meget klart sige, at vi ønsker at give det danske flag, verdens ældste flag, en særlig plads i Danmark. For Dannebrog er ikke blot et flag, som en flok politikere er blevet enige om, som det har været i andre lande; vores flags historie går langt længere tilbage.

Dannebrog er et symbol på både vores historie, vores identitet og også vores fællesskab. Dannebrog forener folket og skaber en følelse af samhørighed for alle danskere, og det gør det dermed til et af de vigtigste symboler for dansk kultur og national stolthed. Vores Dannebrog er et af de væsentligste nationale symboler, som hver eneste dag minder os om vores arv, vores rødder og vores lange historie og minder os om, hvad vi kommer fra. Dermed er Dannebrog helt afgørende for den nationale sammenhængskraft. Netop derfor kan det at flage med alle mulige andre flag ikke tåles, og netop derfor giver det særrang til vores eget flag, og netop derforvar det også vigtigt hurtigt at få bragt retstilstanden tilbage, således at alle altså ved, at i Danmark flager vi med Dannebrog.

Nu melder regeringen så, at den vil fremsætte et lovforslag her i ellevte time. Jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at det skyldes, at der har været uenighed i regeringen om, hvorvidt man skulle have et forbud eller ej. Venstre og Socialdemokratiet har været for, Moderaterne har været imod, og den armlægning har åbenbart taget lang tid. For regeringen svarede til et folketingsspørgsmål, at den efter sommerferien ville tage stilling til, om der skulle indføres et forbud mod at flage med fremmede nationers flag, og nu er vi i januar, og jovist, justitsminister, sagde man jo ikke hvornår efter sommerferien og heller ikke hvilket år efter sommerferien. Men der er gået rigtig lang tid.

Når lovforslaget kommer på plads, er det for os i Konservative vigtigt med nogle præciseringer. Det skal fortsat være muligt for det tyske mindretal i Sønderjylland at flage med det tyske flag. Jeg har modtaget en del henvendelser om, at det er ret besværligt i dag. Loven skal heller ikke umuliggøre, at man i de her år også kan flage med det ukrainske flag. Det går jeg ud fra er helt uproblematisk, og jeg går ud fra, at regeringen vil tage det med i sit arbejde, når den skal skrive sit lovforslag.

Vi glæder os til at behandle et lovforslag og håber, at det kommer snarest. Konservative kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg var enig i store dele af ordførertalen, særlig i det med Dannebrogs særstatus og historiske betydning, men jo også i, at det er hele folkets flag; det er vores alle sammens flag. Derfor kan vi alle sammen bruge det, og derfor er der heller ikke behov for andre flag. Men der var noget i slutningen af ordførerens tale, som jeg ikke kunne forstå, og det handler mit spørgsmål egentlig om. For efter at sige alt det, som jo er åbenlyst rigtigt, sagde De Konservative så, at det i øvrigt ikke lige gælder for det tyske mindretal; de må stadig gerne flage med det tyske flag i et område, hvor der jo har været konflikter igennem mange, mange år, og det er vi jo heldigvis kommet ud af.

Hvorfor skal det tyske mindretal egentlig have en særstatus? Hvorfor kan det tyske mindretal ikke på lige fod med alle andre danske statsborgere glæde sig over det her fælles nationale symbol? Hvorfor er det, at man vil acceptere det tyske flag?

Ordføreren.

Det gør vi, fordi vi passer på vores tyske mindretal i Danmark. Det er ikke mere end nogle måneder siden – det var tilbage i foråret – at jeg sammen med en delegation fra Retsudvalget var i Kosovo. Og i forhold til at se de spændinger, der stadig er i den region, og så at sammenligne det med, hvordan vi fredeligt lever side om side, vil jeg sige, at det gør man jo kun, hvis det er sådan, at man passer på sit mindretal, og en del af det at passe på sit mindretal er jo lige præcis at give mulighed for at flage med det tyske flag i Sønderjylland ved visse lejligheder, og at gøre det mindre besværligt og mindre bureaukratisk har jeg svært ved at se at nogen kan være uenig i.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Nu er Sønderjylland jo heldigvis ikke som Kosovo, for det havde jo skabt nogle helt andre spændinger. Ville den største respekt for det nationale mindretal ikke være at inkludere dem i det danske fællesskab og sige: Se her, I må bruge den danske nationalstats flag fuldstændig på lige fod med alle andre? Det er da den højeste respekt, man kan give sit nationale mindretal – det er det da ikke at sige, at i store dele af Sønderjylland vil man så kunne se tyske flag, så langt øjet rækker, måske. Det synes jeg da netop er at have en dårlig respekt for historien og at tage den forkerte lære med hjem fra sådan en tur, som jeg har været på, til Kosovo.

Ordføreren.

Men så tror jeg slet ikke, at man har forstået dybden af den fællesskabsfølelse, som det tyske mindretal i Danmark føler. De føler jo, at de er en del af Danmark. Rigtig mange af dem flager jo også med Dannebrog og har taget Danmark til sig og føler sig også som danske, men har også en familiebaggrund og rødder og aner tilbage til Tyskland. Jeg havde egentlig håbet på og tænkt, at det ville være naturligt for særlig Dansk Folkeparti at anerkende, at man altså også er tro mod sine rødder, når det er sådan, at man i grænselandet har et ønske om at ville flage med det tyske flag. Vi bakker op om det – jeg er virkelig overrasket over, at Dansk Folkeparti ikke gør det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Som jeg ser det, er der to led i det her beslutningsforslag. Det ene er, om vi skal have en flaglovgivning, og det ved jeg ikke om jeg synes er helt nødvendigt, men jeg vil gerne anerkende, at vi i hvert fald ikke skal have bekendtgørelser, der figurerer som gældende lovgivning, men som egentlig ikke har lovhjemmel, hvilket jo er tilfældet, som det er nu. Så den del af forslaget, der handler om, at regeringen skal fremsætte et forslag om en flaglov, der klargør reglerne, kan vi for så vidt godt støtte i Enhedslisten, fordi vi synes, det er vigtigt, at landets regler er klare og tilgængelige for enhver dansk borger.

Når det så kommer til den del af forslaget, hvor man ønsker at forbyde flagning med andre landes flag, tror jeg bare, vi har det grundlæggende forskelligt. For i min optik er det sådan set fint, at nogle vælger at flage med andre landes flag. Og inden jeg bliver angrebet med spørgsmål om, hvorvidt jeg synes, at man skal kunne flage med Islamisk Stats flag og lignende, vil jeg gøre opmærksom på, at det selvfølgelig er omfattet af reglerne i straffeloven om opfordring til terror, så det må man ikke i forvejen, kan jeg berolige salen med. Så det synes jeg sådan set slet ikke er relevant at tale om her. Vi har det i Enhedslisten, ligesom de har det i SF, nemlig at vi ser det at flage som en del af ytringsfriheden, og der er vi jo i Enhedslisten lidt, kan man vist godt sige, ytringsfrihedsfundamentalister. Så det synes vi altså gerne man må.

Vi ser masser af demonstrationer, hvor flag er en del af udtrykket; vi ser generelt andre nationers flag i mange kontekster og på bygninger såsom ambassader, men også på andre offentlige bygninger, når der er statsbesøg og lignende. Det er jo, som jeg sagde før, en del af ytringsfriheden bl.a. at bruge et flag til at udtrykke sig med. Og det er vigtigt for os i Enhedslisten med ytringsfriheden. Det betyder ikke, at vi ikke er fuldstændig enige i det, som tidligere ordførere har sagt, altså at Dannebrog selvfølgelig betyder noget for os alle sammen, og at det, at vi har et fælles flag, er noget af det, der samler os, ligesom vores nationalsang gør. Der må jeg bare sige, at vi i Enhedslisten har det ligesom musikgruppen S.U.S.P.E.K.T.: »Det ikk' noget scam, når vi hejser det danske flag ... «.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Dannebrog betyder noget for os alle sammen og har en stærk kulturel betydning. Men vi har det i Enhedslisten sådan, at det at flage er en del af at ytre sig, og der synes vi, der skal være de videst mulige rammer, og derfor kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes egentlig, det var nogle fine afsluttende bemærkninger om Dannebrog. Når man diskuterer Dannebrog, måske særlig med folk fra Radikale Venstre, hører man indimellem sådan en indvending om, at Dannebrog jo bare er en klud, altså at den ikke har nogen betydning. Derfor vil jeg bare høre ordføreren, og jeg kan måske næsten gætte mig til svaret på baggrund af de afsluttende bemærkninger, om ordføreren er enig i, at Dannebrog er det smukkeste flag i verden.

Ordføreren.

Nej, det synes jeg faktisk ikke, for jeg synes, der er nogle andre farver, der passer bedre sammen med rød end lige hvid; det må jeg bare sige. Men Dannebrog er et smukt flag, og rød er også min yndlingsfarve, men det kommer nok ikke bag på nogen.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Hvad for nogle farver kunne Enhedslisten godt tænke sig Dannebrog havde været i stedet for rød og hvid?

Ordføreren.

Se, det er et interessant spørgsmål – om farvesammensætning. Altså, jeg kan berolige hr. Mikkel Bjørn med, at vi ikke lige om lidt kommer med et forslag, som lyder: Lad os lave Dannebrog om, fordi rød og lyserød passer bedre sammen end rød og hvid eller rød og grøn passer bedre sammen end rød og hvid. Det kommer ikke til at ske. Dannebrog ser jo fint ud, som det er, og jeg tror som sagt meget på den kulturelle betydning, både vores flag, men egentlig også vores nationalsang har.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Jeg tror, at det, der sigtes efter, måske er farvesammensætningen rød og gul, og så, at man måske hellere så et andet symbol end korset på Dannebrog.

Ordføreren.

Bestemt ikke, nej. Jeg synes, at gul er en hæslig farve, hr. Jan E. Jørgensen; det må jeg bare sige, på trods af at jeg er brøndbyfan.

Spørgeren.

Jeg vil sige, at farvesammensætningen blå og gul er problematisk – ikke kun på grund af Brøndby.

Ordføreren.

Jeg har ikke flere kommentarer til den her spændende, spændende snak om farvesammensætninger.

Så er det hr. Søren Espersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Vi er nødt til at komme helt til bunds i det her, for det flagrer lidt, i forhold til hvad der er verdens flotteste flag og det bedste flag. Prøv at tænke på, hvad det kunne være. Altså, hvad er det for et flag, ordføreren synes er det flotteste og det pæneste flag i verden? Hvad er det?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg synes, at det palæstinensiske flag hr. Søren Espersen, er et virkelig flot flag, fordi det har nogle gode farver i sig. Der er andre landes flag, som har samme farvesammensætning, som jeg synes er meget flot.

Men igen må jeg bare sige, at min egen yndlingskombination af farver er rød og lyserød.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så synes jeg, at I skal se at komme i gang med at få lavet den flaglov hurtigst muligt, for det er lidt betænkeligt, hvis man kan se palæstinensiske flag hænge rundtomkring. I øvrigt er Palæstina jo ikke en stat, så det er ikke engang et nationalflag, for der findes ingen nation. Så det er lidt problematisk.

Men jeg synes bare, at det siger meget om Enhedslistens måde at arbejde på, at man hellere vil hylde en statagtig ting end at bakke op om Danmark og Dannebrog; det synes jeg.

Ordføreren.

Som jeg sagde før, kommer vi ikke med nogen forslag eller har nogen som helst idéer til at ændre på, hvordan Dannebrog skulle se ud. Det vil jeg simpelt hen ikke spilde Folketingets tid med, og jeg vil egentlig heller ikke spilde befolkningens tid med det. Jeg tror som sagt, at Dannebrog betyder rigtig meget for alle, der bor i Danmark, og det ser jeg simpelt hen ikke nogen grund til at ændre på – på trods af at farvesammensætningen rød og hvid er lidt ærgerlig.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Som dansker synes jeg, at Dannebrog er det smukkeste flag i hele verden, og jeg er ikke engang medlem af folkekirken. Jeg er ikke smålig – der må godt være et kors på mit nationalflag, selv om jeg ikke er medlem af folkekirken. Det er verdens flotteste og dejligste flag, når man er dansker. Sådan vil andre nok også have det med deres flag. Og dog tænker jeg egentlig, at vi nok er en af de nationer, der har det kærligste forhold til vores flag; også et temmelig upolitisk forhold til flaget, fordi vi alle sammen omfavner det og elsker det, og fordi det jo også er et folkeligt flag.

Altså, vi har ikke fået pillet juletræet ned endnu, det står stadig væk hjemme i min stue. Min mand arbejder i Aalborg, så det der med at have overskud til også at hive juletræet ned, når man skal smøre madpakker, har vi ikke haft. Derfor vil jeg bare sige, at jeg måske har rekord i antallet af dannebrogsflag i mit hjem for tiden, for vi har hele juletræet pakket ind i dannebrog. Så selvfølgelig er Dannebrog noget helt særligt i Danmark.

Det har fået en fremtrædende liberal politiker, nemlig Bertel Haarder, til en gang at sige: Dannebrog, flaget, er et stærkt symbol og har en sammenhængskraft for os, men det har også så stor styrke, at det nok godt kan klare lidt konkurrence. Sådan har jeg det egentlig også.

Dog vil jeg gerne følge lidt op på den kommentar, jeg havde tidligere i dag, for den her debat har også været en lille smule af en øjenåbner for mig. Jeg har egentlig ikke noget problem med at give Dannebrog særstatus i Danmark, for det har Dannebrog i forvejen. Det behøvede man måske ikke at give det særlige formelle rettigheder for at få, fordi vi elsker vores flag så højt, at det har en kulturel særstatus. Så måske er den officielle særstatus unødvendig.

Men det, jeg synes debatten har vist, er jo, at i det øjeblik vi går ind og sanktionerer hvilke flag, man må flage med, så kommer vi jo til – måske ikke så meget Dannebrog – at politisere flaget i en grad, jeg synes er problematisk. Men debatten har jo allerede vist, at vi måske kan være enige om, at alle rigsfællesskabets flag må bruges i Danmark, altså ikke kun det danske, men også f.eks. det grønlandske og færøske. Vi kan måske blive enige om – i hvert fald et flertal – at vores mindretal også godt må bruge deres flag, men allerede her kan vi jo mærke, at der ikke er helt enighed.

Jeg tror så, at der er et bredt flertal for, at man godt må flage med Ukraines flag for tiden; ikke fordi det vækker nationale følelser hos os, men fordi det ukrainske flag jo for tiden er blevet et symbol på Vesten, demokrati, frihed, suverænitet – værdier, som vi står på mål for, bl.a. ved at bruge og flage med det ukrainske flag. Men allerede her kan der også godt være nogle, der sidder og tænker, at det også er forkert. Og det er der, jeg synes vi begynder at bevæge os ud på et skråplan, for når vi her i Folketingssalen skal beslutte, hvilke flag man må flage med, så bliver flaget taget som gidsel i en politisk kamp, som jeg ikke synes flaget hører hjemme i.

Det synes jeg i virkeligheden er det største argument mod at lave den her lov. Det er ikke at give Dannebrog en særstatus; det er de diskussioner, vi så tilbagevendende vil have om, hvilke flag man så må flage med. Ja, det er måske uproblematisk med rigsfællesskabets flag og mindre problematisk, åbenbart, med nationale mindretals flag. Hvad så med allieredes flag? Jo, men hvem er så allierede? Eller hvad med vennerne? Der kunne jo være nordmænd, der den 17. maj havde lyst til at flage med det norske flag, og de er jo vores venner, og det kunne da være hyggeligt. Det samme med amerikanerne, vores gamle allierede – må de ikke også godt hejse deres flag den 4. juli? Men hvad så med andre? Der kan være andre, som vi ikke synes er helt lige så gode venner – skal de have lov, eller skal de så ikke have lov?

Jeg synes ikke, at den diskussion hører hjemme herinde. Jeg synes, at den hører hjemme hos folk selv. Det må være et individuelt valg, hvad man har lyst til at flage med, og jeg tror ikke, at man vil bruge den frihed til varigt at vise tilknytning til en anden nation. Den frihed vil folk måske bruge til ved forskellige begivenheder at sende et signal om, at man f.eks. har nordmændene i sine tanker, når de fejrer deres nationaldag. Den frihed er vi fortsat tilhængere af. Og i hvert fald synes vi, det er problematisk, hvis vi politisk skal ind og sanktionere det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre i ordførerrækken til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

»Naar den højt fra Stangen vifter/hvid som Mælk og rød som Blod,/den fortæller om Bedrifter,/om vor Fortids Mænd og Mod.«

Dannebrog er ikke, som det indimellem fremføres i debatten, blot et stykke stof. Det er et levende kapitel i vores fælles historie, både de stolte øjeblikke og de mere dystre perioder. Det er et symbol, der har været vidne til nationens udvikling og forandringer igennem tiderne. Det er et symbol på tapperhed, men også et spejl af landets komplekse fortid, som omfatter både triumfer og nederlag, storhed og fald. Det er en del af den danske identitet og kulturelle arv, som binder nutidens danskere sammen med deres historie og deres forfædre, og i en verden, hvor faste holdepunkter og fælles referencerammer ofte udfordres af forandringens vinde, er det ikke uvæsentligt at opretholde en følelse af kontinuitet og stabilitet i vores fælles bevidsthed.

For det første er Dannebrog et symbol på vores nationale sammenhængskraft. Når vi hejser Dannebrog, er det en handling, der forener os på tværs af politiske skel, sociale klasser og personlige overbevisninger. Det er et visuelt udtryk for vores fælles erfaring og historie. Det er en påmindelse om, at vi deler en fælles skæbne og fælles værdier. Det minder os om, at vi uanset vores forskelligheder er ét folk forenet under ét flag.

Historisk set har Dannebrog været vores banner i kamp og fred, og fra de tidligere korsfarere til nutidens fredsdyrkere har det røde flag med det hvide kors været et tegn på dansk mod og beslutsomhed. Men Dannebrog er ikke kun et minde om fortidens bedrifter, det er en levende del af vores nutid, det er et symbol, der samler os ved festlige lejligheder, ved sportsbegivenheder, og som vi med stolthed hejser i vores haver og på offentlige bygninger. Med Højesterets annullering af flagbekendtgørelsen fra 1915 har dommen udfordret den traditionelle opfattelse af flagets betydning i vores samfund. Det betyder, at man nu frit kan flage med fremmede nationers flag, og som følge af dommen har Justitsministeriet også ophævet bekendtgørelsen om forbud mod at benytte fremmede nationalflag, der indtil Højesterets dom var bredt antaget at indeholde et generelt forbud mod at flage med fremmede nationers flag.

Dansk Folkeparti bakker helhjertet op om, at retstilstanden bliver bragt tilbage til den, der var formodet gældende før Højesterets dom. Dannebrog er for Danmark og for Dansk Folkeparti ikke blot et stykke stof, men tværtimod et dybdegående symbol på vores fælles historie, kultur og værdier. Det repræsenterer århundreders kamp, udvikling og fællesskab – en tråd, der binder den danske nation sammen. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at liberale flagregler, der tillader flagning med fremmede nationalflag i alle afarter, vil medføre en urimelig situation, hvor Dannebrog skal konkurrere med adskillige andre nationalflag til skade for sammenhængskraften i Danmark. Det er uhensigtsmæssigt, hvis man f.eks. i kolonihaver skal se, at der bliver flaget med tyrkiske og tyske flag i den ene have, det palæstinensiske flag i den næste og det russiske flag i den tredje. Dannebrog bare være det symbol, som alle, der bor i Danmark, kan samles om. I Dansk Folkeparti er vi store tilhængere af at bevare Dannebrogs særlige status som nationalt symbol på suverænitet, selvstændighed og fælles identitet. Dannebrog har i århundreder været et symbol på frihed, styrke og fællesskab. Det er vores arv, og det er vores ansvar at videreføre denne arv til kommende generationer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal jeg høre, om der er en ordfører for Alternativet til stede. Det er der ikke. Så kan jeg forstå, at Jon Stephensen, uden for grupperne, ønsker ordet. Værsgo.

Tak for ordet. Når det nu handler om et nationalsymbol som flaget, er ordet, at det næsten burde være en nobrainer. Men det var forkert, for det var engelsk. Men alligevel, for selvfølgelig bør det danske flag have en fortrinsret fremfor andre flag, alene af den grund, at det egentlig også er et territorialkrav. Når det danske flag hejses, er det, fordi vi er i Danmark, og fordi det er dansk territorie. Det er ikke svensk territorie, det er ikke israelsk territorie, det er ikke amerikansk territorie. Det er også derfor, ambassaderne har en særstatus for at kunne flage med lige netop deres lands flag, fordi en ambassade egentlig er en stat i staten i staten Danmark, og derfor er det naturligt, at man flager der. Derfor vil det være ganske naturligt, at det eneste flag ud over det danske kan være det tyske mindretals, og vi kan også tale om, at Grønland i en eller anden form har en særstatus i forhold til resten. Men det er også der grænsen går, for resten er dansk territorie, og derfor flages der med et dansk flag der.

Dér, hvor jeg synes hele den her diskussion er meget mere væsentlig – derfor er det også vigtigt, at der bliver foretaget et meget grundigt lovgivningsarbejde – er, hvor skelnen går. Er det okay, at englændere på vej til en fodboldkamp i Parken mod Danmark holder det engelske flag på vej ned ad Strøget, på vej ned ad Østerbrogade, på vej til kamp? Eller er det okay, når palæstinenserne bruger flaget i deres kamp og ytring ved en demonstration sidste søndag? Hvad hvis det hænger på en altan i Vollsmose? Er der ikke en forskel, skal man ikke prøve at finde en forskel på det, så hvis det er en flagstang på over 5 meter, skal det være et dansk flag? Men vi skal også passe rigtig meget på, for netop ved at ytre, at vi er på vej til landskamp for vores nation, eller ved at ytre noget i forhold til det land, vi kæmper for, i en demonstration, får man en særstatus dér til at kunne bevare de muligheder for ytring i Danmark. Tak for ordet.

Tak. Så går vi videre til ordfører for forslagsstillerne, Søren Espersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Mange tak. En ting blev vi alle sammen enige om, og det var, at det er et dejligt flag, vi har. Men det tror da pokker, når vi har fået det af Vorherre selv den 15. juni 1219 i slaget ved Lyndanisse. Det kan ikke diskuteres. Der er kommet nogle andre teorier om, hvordan det blev til, men dem skal I ikke stole på, for vi ved, hvordan det var. Tak til alle, der har støttet, men også til dem, der har deltaget i diskussionen på en, synes jeg, meget fin måde. Det her med hvilke flag der så skal være tilladt, kan selvfølgelig give anledning til diskussion og vil givetvis også gøre det i forbindelse med lovbehandlingen. Selv har jeg ikke noget imod, at det bliver de nordiske flag og Grønland og Færøerne, som får en speciel behandling, selvfølgelig sammen med det tyske mindretal. Jeg er bestemt uenig med hr. Peter Kofod, som stillede spørgsmål om det, og jeg synes, det er meget væsentligt at erkende, at vi i Danmark har et nationalt mindretal, og det har vi kun et af, og det er det tyske, og der skal være særlige regler for dem, ligesom vi også forventer, at vores danskere syd for grænsen bliver behandlet på samme måde af tyskerne. Så det er en sag til diskussion.

Vi diskuterede i starten, hvornår det skulle være, og her er 1. juli blevet nævnt i beslutningsforslaget. Jeg har allerede sagt til justitsministeren, at det ikke betyder så meget for os, om det er 6 måneder tidligere eller senere, men vi skal selvfølgelig i gang med debatten, og jeg tror faktisk ikke, at den bliver helt let. Så det er også væsentligt. Er det en ytring? Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, om det er en særlig ytring at hejse det østrigske flag. Jeg kan godt lide Østrig, de har pæne bjerge og sådan noget. Jeg ved det ikke, jeg synes ikke nødvendigvis, at det har nogen særlig ytringsmæssig karakter at hænge nationalflag op. Det er også derfor, jeg er så optaget af, at det kun skal være nationalflag og ikke de her yderligere flag. Vi skal være varsomme med EU-flaget, NATO-flaget, hvad der ellers er, og vi skal have en god debat om det for at få det slået fast.

Så stiller fru Mai Mercados spørgsmålet: Hvorfor først nu? Det kan man jo altid spørge om, og jeg synes egentlig, at det er godt, at vi nu kommer i gang, så lad os glæde os over det og ikke tænke på, at det måske kunne have været gjort hurtigere. Som sagt synes jeg, det er væsentligt, at vi får en ordentlig udvalgsbehandling og får det her diskuteret på den rigtige måde. Om det tager lidt flere måneder, hvis man gør det omhyggeligt, er, som det er.

Moderaternes skiften synes jeg er temmelig ubegribelig og uinteressant. Det tror da pokker, at der i en regering, som består af tre vidt forskellige partier, vil være debat og diskussion, det kan jeg da sagtens forstå. Jeg er mere interesseret i, hvor det ender, og der synes jeg i det her tilfælde, at det er endt rigtig godt.

Men nu fik så Højesterets kendelse, og den står, indtil der er skabt en lov på området, og det er så også derfor, at vi er her i Folketinget i dag, nemlig for at få ordentlig lovgivning på området – faste, forståelige, ordentlige regler på det her område. Når det betyder så meget for os i Danmarksdemokraterne, hænger det sammen med vores grænseløse respekt, som vi har for Dannebrog, og som jeg også glæder mig over andre partier har på fuldstændig samme måde, altså den samme fornemmelse af det. I danskernes land vajer Dannebrog og ikke et hvilket som helst andet flag.

Lovgivningsmæssigt drejer det sig om at føre flagreglerne tilbage til det, vi kendte, og som vi troede vi kendte, før Højesterets kendelse. Det er det, der er vores ærinde i dag, og jeg håber naturligvis, at vi kommer i gang med behandlingen af det her så hurtigt som muligt, og jeg ser frem til det udkast, der kommer fra regeringen, forhåbentlig inden så længe. Jeg synes, det en god dag i dag i Folketinget, og jeg og vores parti i det hele taget har været utrolig glade for den kæmpe opbakning, der har været, så det skal I alle sammen have tak for.

Der er en række korte bemærkninger. Først hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ordføreren for en god ordførertale. Jeg kan forstå, at vi ikke bliver enige om det med det tyske flag i Sønderjylland, men fred være med det. Den lægger vi til side et øjeblik. Det, jeg gerne vil spørge ind til, er det, ordføreren sagde om flag, som ikke var nationers flag, bl.a. EU-flaget. Ordføreren sagde, at det skulle vi være varsomme med. I forslaget fremgår det eksplicit, at det at flage med EU-flaget skal være en mulighed. Jeg vil bare bede ordføreren om at forholde sig til, om det skal være muligt eller ikke muligt at flage med EU-flaget. Jeg ved godt, hvad jeg selv mener. Jeg tror også godt, jeg ved, hvad ordførereren i hvert fald i sin tid ville have ment. Men jeg vil egentlig bare gerne vide, om vi skal have EU-flaget blafrende i vores flagstænger.

Ordføreren.

Det ser jeg helst ikke sker. Jeg lægger også op til en debat i forhold til det her. Der er forskellige holdninger til det, altså NATO's flag, EU-flaget osv. Jeg synes, det er væsentligt at få debatten. Man kan ikke lægge sig fast på noget, men det betyder, at man giver noget for så at få noget andet, så lad os se på, hvad det er. Men det er da min opfattelse, at EU-flaget ikke bør flagre alene, selvfølgelig altid gerne sammen med Dannebrog. Det kender vi også fra en normalt praksis, som vi ikke har talt om, nemlig at ethvert land jo kan hejse sit flag, hvis bare Dannebrog hænger ved siden af i samme størrelse.

Hr. Peter Kofod.

Hvis jeg så stiller et ændringsforslag til det her beslutningsforslag og foreslår, at vi tager EU-flaget ud, vil Danmarksdemokraterne så gå med til det, altså at vi retter lidt i forslaget og gør det lidt bedre? For det ville jeg jo synes det ville blive, hvis vi tog EU-flaget ud af forslaget.

Ordføreren.

Jeg tror, der kommer til at blive ændret en hel masse. Jeg tror også, at nogle småting bliver justeret osv. Jeg synes i udgangspunktet, at vi helst vil være fri for, at man kan bruge EU-flaget som et almindeligt flag. Men lad os se, hvad der sker. Jeg tror og håber, at alle også går positivt ind i det her, for der er også en masse følelser, der ligger på området, og det skal vi være ret varsomme med.

Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg vil lige grave lidt yderligere i det med det tyske mindretal, for jeg synes egentlig, hr. Jon Stephensen bragte en relevant pointe på bordet, nemlig den, at det at flage, særlig i flagstænger, jo grundlæggende symboliserer territorial suverænitet over et område. Derfor synes jeg jo umiddelbart, at det er meget naturligt – også selv om jeg er helt enig med ordføreren i, at vi skal passe på vores mindretal og behandle dem godt – at i Danmark flager vi som udgangspunkt med Dannebrog. Så er det rigtigt, at vi har et tysk mindretal, men de kan jo også flage med Dannebrog. De bor jo også i Danmark og er en del af det fællesskab, vi har her. Så det kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens holdning til.

Ordføreren.

Det tror jeg også sker i stort omfang, altså at masser af de tysksindede, der bor nord for grænsen, i høj grad bruger Dannebrog, også i det daglige, når der skal markeres og fejres et eller andet. Men det er meget vigtigt at vide og stå fast på, at et nationalt mindretal har vi kun ét af, og det er det tyske. Det er ikke en hel masse andre mindretal til højre og venstre. Det tyske mindretal er det eneste nationale mindretal, vi har, og der er det meget væsentligt, at vi altid bibeholder et rigtig godt samarbejde med dem. Det er muligt nu, i øvrigt også på grund af den der utrolige og fantastiske stemning, der hersker i grænselandet. Det her havde ikke været muligt for 30 år siden, tror jeg, altså at man i fuldt alvor begyndte at tale om at give tyskerne en mulighed for at flage med deres flag nord for grænsen.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det er rigtigt, at vi kun har ét mindretal. Men vi kunne jo potentielt have haft, lad os sige fire mindretal. Skulle de så have haft lov til at flage med deres flag også? Hvorfor holder vi i Danmark ikke bare fast i det udgangspunkt, at vi flager med Dannebrog, og at vi selvfølgelig har et mindretal, som vi behandler rigtig godt, men at det jo ikke er ensbetydende med retten til at flage med sit eget nationalflag i flagstangen derhjemme?

Ordføreren.

Nu taler hr. Mikkel Bjørn om, hvis der var et andet mindretal eller to, tre, fire forskellige mindretal, men det er jo ikke sagen. Det er ikke det, vi har. Det kan ikke sammenlignes med det somaliske mindretal eller det palæstinensiske mindretal. Det er en helt væsensforskellig ting at have et nationalt mindretal, fordi det går tusind år tilbage i tiden. Den diskussion, der har været omkring grænsen i området, er jo oldgammel, og jeg tror, at det først er nu i vores generation, at det er muligt få det tyske flag som en helt naturlig del af det. Det var altså ikke sket tidligere. Men et nationalt mindretal er i vores øjne noget helt andet end et almindeligt mindretal.

Tak. Så er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg skal egentlig sige, at jeg blev lidt overrasket over hr. Søren Espersens ordførertale, altså at det er en god dag, og hvor det er dejligt, at regeringen nu vil lave et lovforslag. Altså, regeringen er jo presset til det yderste, og der er ingenting at rose regeringen for i det her. Oven i det kommer regeringen tidligst til efteråret med sit lovforslag – tidligst til efteråret – det kan ikke nås før. Det har de jo allerede selv været ude at sige.

Der synes jeg jo, at man som oppositionsparti med en klar politik på området må sige, at det godt nok er bemærkelsesværdigt, at regeringen, når den på få måneder har kunnet skrive et forslag om koranloven og sende det i Folketingssalen, først da kan komme med et lovforslag, som skal genindføre en hidtidig retstilstand. Altså, jeg synes ikke, der er ret meget at rose for. Regeringen har været presset helt op i et hjørne, og de skulle tage den armlægning, og det synes jeg egentlig også det havde klædt Danmarksdemokraterne at sige højt fra Folketingets talerstol.

Tak. Så er det ordføreren.

Men koranloven var jo et makværk, fordi det skulle hastes igennem. Altså, jeg vil jo ikke se på det her som noget, der ikke kan ligge yderligere 6 måneder, hvis det, der kommer ud af det, bliver godt og fornuftigt og gennemarbejdet, i stedet for at det ender med sådan noget som koranloven. Og at det skal være nu, synes jeg ikke. Jeg synes, man skal give regeringen den tid, det skal have, og selvfølgelig holde øje med, hvad der sker, så vi ikke kommer til at strække os alt for langt ud. Men lad os bare tage det stille og roligt, og så synes jeg jo, jeg vil rose regeringen, når de med begejstring bakker op om det forslag, som Danmarksdemokraterne er kommet med. Det siger jo sig selv, at jeg er dybt taknemlig.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg savner nu lidt den sådan kontante hr. Søren Espersen, ham, der præcis finder djævlen i detaljen, og som også spidder regeringen, når den ikke gør det godt nok, og det har jo ikke været godt nok her. Hvorfor skulle man vente et halvt år på overhovedet at kunne tage stilling til, om man vil lave et forbud? Der kommer jo til at gå mere end et år og måske endda halvandet år, førend det lovforslag så bliver vedtaget, i forhold til dommen i foråret, altså den 22. juni. Så jeg synes jo også, det havde klædt Danmarksdemokraterne at sige, at det er fint at få et lovforslag, men at det godt nok er sent, det kommer.

Tak. Ordføreren.

Jamen der tror jeg da i høj grad vi alle sammen skal være medvirkende til at sætte gang i regeringen, så de ikke kommer til at glemme, at det skal gå rimelig stærkt. Men jeg synes bare ikke, at man skal forjage noget og så få sådan noget, som man oplevede med koranloven. Så et par måneder til eller fra betyder i min optik ingenting.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.