Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 88:

Forslag til folketingsbeslutning om ny undersøgelse af gerningspersoner i voldtægtssager.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Astrid Carøe (SF).

(Fremsættelse 30.11.2023).

Jeg har fået at vide, at ordføreren for forslagsstillerne ikke ønsker at starte med at give en begrundelse. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er derfor justitsministeren.

Tak for ordet, formand. Og også tak til fru Karina Lorentzen og SF for at sætte fokus på et vigtigt emne. Beslutningsforslaget, som det er fremsat her, går ud på, at der skal iværksættes en ny og opdateret undersøgelse af gerningspersoner i voldtægtssager, der kan præsenteres for Folketinget i indeværende folketingsår. Undersøgelsen skal give et nyere vidensgrundlag på voldtægtsområdet med henblik på at forebygge nye voldtægtssager og samtidig understøtte politiets efterforskning af de sager. Det fremgår i den forbindelse af beslutningsforslaget, at forslagsstillerne bl.a. er bekymret for, at det forebyggende arbejde og politiets efterforskning sker på baggrund af et forældet vidensgrundlag.

Lad mig starte med at slå helt fast, at voldtægtsområdet har høj prioritet for regeringen. Voldtægt er en frygtelig forbrydelse, der har enorme konsekvenser for ofrene. Derfor er det også vigtigt, at vi som samfund stiller de personer, der begår voldtægt, til ansvar for deres handlinger, og at vi samtidig forebygger i det omfang, vi kan. Derfor er jeg også helt enig med forslagsstillerne i, at vi løbende skal kvalificere den viden, vi har om voldtægtsområdet, og at vores myndigheder skal basere deres indsatser på en aktuel og tidssvarende viden om området.

Der er i de seneste år kommet et større og i min optik også et tiltrængt fokus på netop voldtægtsområdet. I 2021 fik vi med den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse taget et vigtigt skridt mod at ændre samfundets forståelse af, hvad voldtægt er. Selv om bestemmelsen kun har haft virkning i få år, er vi så småt begyndt at se effekten af den nye voldtægtsbestemmelse, i og med at politiet modtager flere anmeldelser af voldtægt og flere personer dømmes for at have begået voldtægt.

Med den seneste flerårsaftale mellem politiet og anklagemyndigheden er der iværksat flere tiltag, der skal sikre en styrket indsats over for bl.a. ofre for voldtægt. Der er eksempelvis indført tværfaglige specialiserede teams i alle landets politikredse, som behandler sager om vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser. De specialiserede teams er tilknyttet såkaldte nøglepersoner, som typisk er psykologer, socialrådgivere eller kriminologer. Nøglepersonernes funktion er bl.a. at tilføre kollegaerne i politikredsene viden om vold i nære relationer og voldtægt samt at understøtte efterforskere og forebyggelsesmedarbejdere i sagshåndteringen.

Et andet initiativ i flerårsaftalen er en styrkelse af politiets sagsbehandling gennem øget efter- og videreuddannelse. Her er det aftalt at uddanne op til 125 politibetjente i kompleksiteten af bl.a. voldtægtssager. Uddannelsen har bl.a. fokus på de forurettedes traumereaktioner og på gerningspersoners motiver og adfærdsmønstre. Politiet har herved fået flere specialiserede efterforskere og forebyggelsesmedarbejdere, hvilket har givet fagligheden et løft.

Justitsministeriets Forskningskontor gennemfører herudover løbende undersøgelser, som belyser voldtægtsområdet fra forskellige perspektiver. Et eksempel på det er den årlige undersøgelse af befolkningens udsathed for vold og andre former for kriminalitet, også kaldet offerundersøgelsen. Offerundersøgelsen indeholder oplysninger om oplevet udsathed for voldtægt, herunder også oplysninger om gerningssituationen, relationen mellem offeret og gerningspersonen og også om visse karakteristika ved gerningspersonen.

Desuden gennemførte Justitsministeriet i 2022 en undersøgelse af anmeldelsestilbøjeligheden i sager om vold og seksuelle forbrydelser. Undersøgelsen belyste bl.a., i hvilket omfang borgere undlader at anmelde voldtægt, og hvorfor de undlader at gøre det. Herudover udgav Rigspolitiet i 2020 en undersøgelse af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet. Undersøgelsen belyste bl.a. tilfredsheden blandt borgere, der har været udsat for voldtægt. Som forslagsstillerne er bekendt med, vil Justitsministeriet i 2024 igangsætte en ny undersøgelse af tilfredsheden blandt kriminalitetsramte borgere.

De tiltag og undersøgelser, som jeg netop har nævnt, udgør vigtige brikker i puslespillet om at kvalificere vores viden om og indsats på voldtægtsområdet. Vi skal naturligvis løbende overveje, om der er behov for at iværksætte yderligere tiltag eller gennemføre nye undersøgelser. Jeg vil heller ikke afvise, at der på et tidspunkt skal iværksættes en ny undersøgelse med fokus på gerningspersoner i voldtægtssager. Ved en sådan undersøgelse bør man dog under alle omstændigheder afvente, at der foreligger et mere solidt datagrundlag i form af flere afsluttede sager efter den nye samtykkelovgivning. Et mere solidt datagrundlag vil give en bedre undersøgelse og dermed et mere værdifuldt bidrag til myndighederne.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Jeg synes, det er en lille smule pudsigt, at justitsministeren står her og remser alle de undersøgelser op, som der har været sat gang i, og som man siger vi laver osv.Det, mange af dem har tilfælles, er, at vi spørger ofrene, hvordan de oplever situationen. Men er det ikke på tide, at vi nu får noget mere viden om den anden part i, hvad kan man sige, det kriminelle forhold, nemlig udøverne? Vi har en offerudsathedsundersøgelse hvert eneste år, og den er såmænd vigtig nok, men vi har ikke en, som fortæller os noget mere om gerningsmændene. Kan ministeren ikke godt se, at det faktisk er en udfordring, hvis vi skal kunne forebygge mere? Nu er det jo sådan, at vi netop har fået en samtykkelov. Kunne det så ikke også være nærliggende at forestille sig, at sammensætningen af gerningspersonerne har ændret sig med den nye lovgivning, hvorfor vi også har brug for sådan en undersøgelse?

Ministeren.

Lad mig starte med bare at gentage: Hele voldtægtsområdet har meget, meget høj prioritet for regeringen. Jeg synes jo i virkeligheden også, det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke står her og afviser beslutningsforslaget. Det, der ligger til grund for afvisningen af det, er heller ikke, at man i Justitsministeriet på et tidspunkt iværksætter en ny undersøgelse med fokus på gerningspersoner i voldtægtssager. Men jeg synes jo egentlig, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt selv begrunder, hvorfor det giver god mening at afvente, nemlig at der stadig væk ikke er et tilstrækkelig solidt datagrundlag, altså at der med andre ord ikke er nok afsluttede sager med baggrund i den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. Derfor giver det bedre mening at vente med at lave sådan en undersøgelse frem for at iværksætte den i indeværende år, sådan som beslutningsforslaget lægger op til.

Spørgeren.

Så kunne jeg godt tænke mig at vide: Hvor meget datagrundlag har ministeren brug for? Hvor mange år skal der til for, at vi har et datagrundlag, der er solidt nok? Når man kigger på den tidligere undersøgelse, den helt tidlige fra 2009, er der, så vidt jeg kan se, gået lige så mange år, som vi nu har haft samtykkeloven, og dermed burde der være et datagrundlag, som er godt nok for at kunne gå i gang med at sige noget om gerningspersonerne. Så hvornår mener ministeren at vi har domme nok? Hvor mange år skal der med i sådan et datasæt? Det er bare, så jeg ved, hvad jeg kan forvente mig.

Ministeren.

Jeg tør ikke stå her på talerstolen og gå meget dybt ned i sådan de metodiske overvejelser af, hvor mange afsluttede sager der skal være, eller hvor mange år den skal opsamle. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse stadig væk er relativt ny, og anvendelsen af den skal finde sit leje. Det ved fru Karina Lorentzen Dehnhardt også godt, for det er noget, vi ofte diskuterer, også i regi af Retsudvalget. Derfor synes jeg, det giver bedst mening at gennemføre den undersøgelse, som SF lægger op til, når vi har et lidt større datagrundlag, end vi har i dag.

Næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Den her nye samtykkebaserede lovgivning i voldtægtssager har gjort, at der er kommet en betydelig forøgelse af antallet af anmeldte voldtægter. Der er også sket en stor stigning i antallet af tiltaler, fældende domme for voldtægt, voldtægtslignende forhold, og der er rigtig meget, der tyder på, at der er sket en ændring i forhold til de voldtægtssager, der bliver anmeldt, og i forhold til den aldersgruppe, som de anmeldte mænd tilhører, og dermed også, antagelig, hvem der bliver dømt. Vi står nu, flere år efter at den her samtykkebaserede voldtægtslovgivning blev indført, og jeg kan faktisk overhovedet ikke forstå, hvorfor man fra regeringens side stædigt holder fast i, at man ikke vil kigge den efter i sømmene, når man ved, at 4 ud af 10 unge mænd sådan set ikke rigtig ved, hvad samtykke er. Vi ved også, at der er sket en voldsom stigning. Der er rigtig mange ting, vi ikke ved om den her gruppe. Hvorfor er man fra regeringens side så bange for at sætte sig ind i, hvad det egentlig er, den her nye lov har af konsekvenser?

Ministeren.

Jamen det er vi da ingenlunde bange for. Vi følger jo nøje med, også fra Justitsministeriets side, ligesom jeg også ved, at man gør det i regi af Folketingets Retsudvalg. Vi har da i hvert fald haft adskillige seancer, både med onsdagsspørgsmål, § 20-spørgsmål, men også i samråd i Retsudvalget. Der bliver da også fra Justitsministeriets side løbende og nøje fulgt med i, hvordan den her samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse fungerer i praksis. Indtil videre er der jo ikke noget, der tilsiger det, som fru Mette Thiesen siger, nemlig at den ikke bliver anvendt efter det, som lovgivere har haft tiltænkt. Jeg vil bestemt ikke på noget tidspunkt være afvisende over for det, hvis der viser sig at være et behov for at justere, og så må vi jo drøfte det med Folketingets partier. Men jeg vil samtidig også erklære mig en ubetinget forsvarer og tilhænger af, at man har fået indført det her meget, meget vigtige greb i forhold til også at gøre det fuldstændig klart, at hvis ikke der er samtykke til sex, er det jo de facto en forbrydelse.

Spørgeren.

Ja, og det er jo det, der er en ret stor usikkerhed om. Selv dygtige forsvarsadvokater, juraprofessorer osv. er ude at sige, at der altså er nogle ting i den her samtykkelov, der gør, at der er en ret stor mulighed for, at der nærmest er en eller anden form for omvendt bevisbyrde, og at der sker decideret justitsmord. Det er jo derfor, vi er nødt til at have den her undersøgelse, også i forhold til at se, hvad det er for en gruppe, der bliver ramt. Er der en større andel af eksempelvis unge mænd under 20 år. Det er jeg ret sikker på der er, men det virker bare ekstremt mærkeligt, at man ikke vil undersøge det nærmere. Det er 3 år siden nu. Hvor lang tid skal der gå?

Ministeren.

Vi er ikke afvisende over for at undersøge noget på noget tidspunkt, men jeg vil bare igen henholde mig til, at jeg synes, det er nogle meget voldsomme ord, der bliver kastet ud i salen her, som justitsmord og andet. Der er jo ikke noget, der tilsiger, at det er tilfældet. Virkeligheden er, og det forstår jeg sådan set også godt, at uddannelsesinstitutioner, familier osv. skal vænne sig til også at have den her samtale med deres børn og unge om, hvad det egentlig er, samtykkebaseret sex indebærer. Men jeg må også være ærlig at sige, at det jo altså heller ikke er et sekund for sent, når det er, at tidsregningen skriver år 2024.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren. Vi går nu i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, hr. formand, og tak til forslagsstillerne for at sætte emnet på dagsordenen. Beslutningsforslaget, som vi nu skal behandle, vil pålægge regeringen at igangsætte en ny undersøgelse af gerningsmænd i voldtægtssager. Lad mig starte med at erklære mig enig i grundtanken om, at vi skal sikre, at arbejdet med voldtægtssager sker på et tidssvarende grundlag.

I Socialdemokratiet mener vi, at voldtægt er en af de værste og mest alvorlige forbrydelser, vi har, og at voldtægtsområdet skal have højest mulig prioritet og opmærksomhed. Det kan efter omstændighederne godt betyde, at man skal sætte gang i nye initiativer og nye undersøgelser, så vi kan styrke forebyggelsen af og indsatsen mod voldtægter og sikre grundlaget for en retfærdig behandling af voldtægtssager. Men det her lovforslag skal ses i lyset af, at vi for ikke så lang tid siden i 2021 indførte den nye samtykkebaserede bestemmelse i straffeloven, der fundamentalt ændrede den måde, voldtægtssager bliver behandlet på. Bestemmelsen ser ud til grundlæggende at ændre på, hvordan vi som samfund ser på voldtægt og samtykke, hvilket bl.a. så småt viser sig i statistikkerne i form af stigning i antallet af anmeldelser. Hertil kommer, at vi også har sat gang i andre initiativer, som gerne skulle gøre en forskel, bl.a. med den brede aftale om politiet og anklagemyndigheden, som indeholder flere tiltag, der skal styrke indsatsen over for ofre for voldtægt.

Så i Socialdemokratiet synes vi, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt med en sådan undersøgelse, som forslagsstillerne lægger op til. Der er simpelt hen for mange ting i gang, og datagrundlaget er fortsat for spinkelt, som justitsministeren lige var inde på. Dermed ikke være sagt, at det ikke på et tidspunkt kan blive relevant, for vi er helt enige i, at det er vigtigt, at vores myndigheders arbejde sker på baggrund af tidssvarende viden. Men der skal være tilstrækkeligt med data, før evalueringer og undersøgelser kan give et retvisende billede, og der synes vi ikke vi er på nuværende tidspunkt. Vi kan ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Den første korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

SDU lavede faktisk en interessant undersøgelse, som nu ligger 5-6 år tilbage, og som lige præcis viser, at 58 pct. af de sigtede for voldtægt har en tidligere sigtelse for et seksuelt overgreb bag sig. Det indikerer jo i hvert fald, at der er nogle gengangere, og her er det, at det bliver ekstraordinært interessant for mig at få mere viden omkring den gruppe, fordi det rummer et forebyggelsespotentiale, og jeg synes jo ikke, at målet i sig selv skal være, at vi skal få dømt en masse.

Selvfølgelig skal vi dømme dem, der begår en forbrydelse, men målet må jo være at forhindre, at der er nogle, der bliver ofre og bliver udsat for en krænkelse. Og det er jo derfor, jeg synes, det er så vigtigt, at vi får mere viden om de her mænd, og den undersøgelse, vi har, som er mest valid, omhandler domme fra 2000-2002. Det er altså rigtig, rigtig mange år siden.

Så kunne det ikke godt give mening at lave en undersøgelse nu, så vi får mere viden om gerningsmændene og vi kan forebygge bedre?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og jeg håber også, at ordføreren hører en imødekommenhed fra min side i forhold til at gøre mere for at blive klogere. Det, som bare er vores udgangspunkt, er, at den nye lovgivning fortsat er for ny til at kunne lave en undersøgelse, som kan give noget data, som i hvert fald er brugbart til at kunne blive klogere på den her dagsorden. Derudover er det jo heller ikke sagt, at den måde, hvorpå man laver en ny undersøgelse, nødvendigvis skal være identisk med den måde, som man gjorde det på i år 2000-2002.

Men det, som ordføreren skal høre, er jo, at vi er meget optagede af at gøre noget ved det her område. Det er derfor, vi har været med til at vedtage en lang række initiativer, og at vi følger det, og jeg diskuterer det også, når der er folk, der indkalder til samråd, hvor man mener, at nogle af de initiativer, vi har vedtaget, ikke virker. Men at lave en egentlig undersøgelse, som jo er det, som ordføreren ønsker vi skal lave, inden årets udgang, er det jo så vurderingen ikke er muligt med det datagrundlag, som der er nu.

Spørgeren.

Jeg må sige, at jeg er målløs over det argument, altså hvis det datagrundlag, vi har nu, ikke er godt nok, og hvor det i virkeligheden omfatter flere domme, end man havde fra 2000 og til 2002, hvor langt færre blev sigtet og langt færre blev dømt for voldtægt. Hvis det ikke er godt nok, er det, som ordføreren så nu står og siger, at der er forkerte sigtelser eller forkerte domme?

Jeg prøver bare at forstå det. Ordføreren siger, at det grundlag, vi har nu, ikke er godt nok. Hvad er det præcis der er i vejen med det grundlag? Sker der forkerte sigtelser, eller forekommer der forkerte domme? Eller hvad er det, ordføreren prøver at sige, når grundlaget ikke er godt nok til at kunne lave en undersøgelse?

Ordføreren.

Tak. Jeg synes ikke, at spørgeren lyder målløs, men tak for spørgsmålet. Men det er jo det, som jeg lige sagde i forhold til det forslag, som ordføreren her fremsætter, og som handler om at lave en ny undersøgelse, der med udgangspunkt i en gammel undersøgelse skal være færdig inden årets udgang. Der siger jeg, at man må se det forslag i lyset af, at vi for ikke særlig lang tid siden, altså for et par år siden – jeg tror selv, at ordføreren var ordfører på det forslag – indførte den nye samtykkebaserede bestemmelse i straffeloven, hvad der jo gør, at mange af de sager, der kører nu, er forholdsvis nye. Derfor er der ikke så mange af dem, og derfor venter vi på, at der er et bedre datagrundlag, end der er nu.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Altså, vi kan jo bare konstatere, at den undersøgelse, der ligger, var over en 2-årig periode, og at det er 3 år siden, at samtykkeloven blev indført, så det virker sådan en lille smule grebet i blinde med det argument. Og vi sad faktisk for noget tid siden i et samråd, hvor justitsministeren sammen med hele embedsværket i forbindelse med en helt konkret sag, som jeg læste højt, ikke kunne svare konkret på, om der var samtykke, og når justitsministeren sammen med hele embedsværket ikke kan svare på så simpelt et spørgsmål, hvordan dælen skal en 16-årig dreng så kunne vide det?

Så det er jo er en bunden opgave, når man vedtager en lovgivning som den samtykkelov, som blev indført for 3 år siden. Når vi som lovgivere vedtager noget, hvor vi nu ret tydeligt kan se, at der eksempelvis er nogle domme, der udelukkende er baseret på et enkelt udsagn, så er vi simpelt hen nødt til at kigge det igennem. Det er blevet anbefalet af Justitia, og det er blevet anbefalet af flere andre fagpersoner.

Hvorfor er det, man fra Socialdemokratiets side og regeringens side er så ekstremt bange for at lave den her undersøgelse for at sikre, at retssikkerheden ikke er i fare?

Jeg vil lige starte med at minde fru Mette Thiesen om, at brugen af bandeord ligger uden for Folketingets forretningsorden.

Ordføreren.

Tak for det. Jamen der er sådan set ikke noget, vi er bange for, og det er jo fair nok, at man er uenig i, at man skal bruge mere tid til at få undersøgt flere domme. Jeg vidste ikke, at fru Mette Thiesen nu på den korte tid her er blevet tilhænger af, at vi skal have mere viden om den her lovgivning med udgangspunkt i at finde ud af, hvordan vi kan gøre noget. Der er ikke noget, der tyder på, at den kritik, som fru Mette Thiesen rejser i forhold til det her forslag, har noget på sig. Altså, der er både kommet en vurdering fra Rigsadvokaten og fra statsadvokaten, og den er jeg meget, meget tryg ved at læne mig op ad.

Spørgeren.

Det er jeg overhovedet ikke, fordi det er stikprøver. Så der er ikke noget fuldstændigt grundlag, og det omfatter i øvrigt også kun én part og ikke flere parter, som det burde være, og som der var i den undersøgelse fra 2009. Det her er ikke noget nyt. I Dansk Folkeparti vil vi faktisk gerne have minimumsstraffe, og vi vil gerne have højere straffe for voldtægt, men derfor er vi også nødt til at sikre os, at vi har en voldtægtsbestemmelse, som ikke skaber omvendt bevisbyrde eller decideret justitsmord.

Det er jo sådan set derfor, vi er nødt til at kigge på det her område, både i forhold til de anmeldelser, der er i forhold til voldtægt osv., men vi har også bare nogle klare indikationer på, at de unge mænd ikke ved, hvad samtykke er, og at der nok også er en del unge piger, som har svært ved at vurdere, hvornår det egentlig er et overgreb. Og jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke vil undersøge det.

Tak. Så er det ordføreren.

Tak. Som jeg sagde lige før til den tidligere spørger, er der jo ikke en modstand mod at undersøge det her på et tidspunkt. Det, som ordføreren spørger til, er, om vi kan lave en identisk undersøgelse inden for indeværende år, og der er vurderingen så, at det ikke er muligt. Det betyder ikke, at vi ikke allerede gør en masse forskellige ting, bl.a. de ting, vi har vedtaget i en politiaftale, hvor spørgerens parti jo også er med.

Så er jeg ikke enig i, at der er omvendt bevisbyrde. Vi har også haft den her debat af flere omgange, og det er jo ordførerens påstand og alene ordførerens påstand, at der skulle være en ny praksis, hvor der er omvendt bevisbyrde. Det er ikke vurderingen fra nogen af de instanser, vi normalt læner os op ad, bl.a. Rigsadvokaten og statsadvokaten.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Det er altid lidt farligt at kommentere voldtægtssager og voldtægtspolitik, bestemmelser osv., for man får lynhurtigt skudt i skoene, at man ikke tager problemet seriøst, hvis man ikke er af eller anden markant opfattelse på området, og hvis man mener, at tingene kan gøres anderledes, og jeg vil derfor gerne understrege, at vi i Venstre tager det seriøst – ingen tvivl om det. Voldtægt er en forfærdelig forbrydelse, det har andre også været inde på, og jeg skal ikke gentage det her, og jeg skal heller ikke gentage det, som justitsministeren var inde på omkring de undersøgelser, der i kriminologisk forstand er foretaget på det her område.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt har fremsat et forslag om en opdateret undersøgelse af gerningspersoner i voldtægtssager, og jeg vil gerne støtte det så langt, at jeg vil sige, at vi skal have en opdateret undersøgelse af voldtægtssagerne, altså ikke bare af gerningspersonerne, men også af alle de andre problemer, der er knyttet til den lovændring, som trådte i kraft den 1. januar 2021. For lige at gøre det op, hvad angår gerningstidspunktet, og hvor mange domme vi har, må vi jo altså sige, at det omfatter voldtægter, der har fundet sted efter den 1. januar 2021, og som måske er pådømt i efteråret 2021 og senere, som kan komme i betragtning. Det er dog et begrænset antal. Men på et tidspunkt skal den her lovgivning evalueres, og det skal den også, når det drejer sig om det, som fru Mette Thiesen var inde på, altså hvad der er et samtykke – der skal vi da se på retspraksis – og om der er omvendt bevisbyrde, som fru Mette Thiesen også indikerer. Jeg vil også sige, at vi har tal for, hvor mange anmeldelser der er, og jeg synes desværre, der er så store tal, og var vi i 2022 ikke oppe på 1.900 anmeldelser? Det er i hvert fald en gevaldig stigning.

Kigger vi så på de forhold, der bliver dømt i, så synes jeg, jeg har noteret, at 160 personer er blevet dømt i 580 forhold, og man kan tage til indtægt, at der her er en ualmindelig god lovgivning. Det er også godt, at vi får nogle forbrydere dømt – det er jeg kun tilhænger af – men i forbindelse med den samme undersøgelse synes jeg nok også der var grundlag for at se på, hvad der så er med alle de tilfælde – og der er jo et enormt antal med en difference – hvor politiet ringer på døren lørdag morgen og beder Peter på 16 år om at iklæde sig en dna-dragt og komme med på stationen med stor risiko for at blive varetægtsfængslet på baggrund af en anmeldelse, som politiet måske dårligt nok har haft tid til at undersøge. Altså, politiet tager det her ekstremt seriøst, og det er også derfor, at det foregår på så voldsom en manér. Jeg tror nok, vi skal ind at se på, om det kan laves om. For det kan jo simpelt hen ødelægge en hel familie, og det er gælder jo, hvad enten der er noget eller der ikke er noget i sagen.

Så ja, der er her bestemt nogle ting, der skal undersøges, men jeg vil ganske ligesom forgængeren her på talerstolen sige, at vi skal have en generel undersøgelse, men at vi også lige skal have et lidt bedre datagrundlag for det. Tak.

Første korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Og tak for talen. Jeg vil egentlig også godt anerkende, at ordføreren er meget optaget af det her – det ved jeg – og jeg glæder mig også til, at vi i Retsudvalget snart får en høring om det her, som jeg melder mig til at være med til at arrangere, så vi netop får nogle fagfolk ind at tale om det her.

Jeg er sådan set også enig med ordføreren i, at vi har en udfordring i, at dem, som falsk anmelder en voldtægt, meget sjældent retsforfølges, og at det faktisk næsten er en gratis omgang. Som ordføreren fuldstændig rigtigt siger, er det voldsomt, og det er også en voldsom samfundsstigmatisering, og der er også eksempler på, at der er nogle, der har siddet varetægtsfængslet meget længe på baggrund af en falsk anmeldelse. Så det er jo et retssikkerhedsmæssigt problem.

Men det er egentlig bare en anerkendelse af, at ordføreren står nogenlunde det samme sted, som jeg gør, i forhold til at få sikret, at den her bestemmelse kigges efter i sømmene, og at den måske også bliver ændret, hvis vi vurderer, at der er nogle åbenlyse problematikker.

Ordføreren.

Det giver ikke anledning til bemærkninger.

Næste korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Jeg vil gerne dvæle lidt ved det her datagrundlag, som tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt. Jeg vil bare sige, at 2009-opgørelsen jo også baserede sig på domme fra 2000 til 2002, og i den periode var der 1.264 anmeldelser. Alene i 2022 var der over 1.900 anmeldelser. Så hvor meget datagrundlag skal der til, for at man har samlet nok? Jeg synes jo, det er supermærkeligt, at vi har en offerudsathedsundersøgelse hvert år, hvor vi får en masse at vide om ofrene, men det er dog meget mere interessant at få noget at vide om gerningsmændene, for det er jo der, forebyggelsespotentialet ligger. Derfor vil jeg høre: Hvad er det, der skal til, for at Venstres ordfører har et tilstrækkeligt datagrundlag? Altså, hvor mange domme skal der til, hvor mange anmeldelser skal der til, for at vi har nok?

Ordføreren.

Jeg kan ikke sætte tal på, men henset til at det er en helt ny lovgivning, som i den grad har givet anledning til spørgsmål rundtomkring, også her i Folketingssalen, vil jeg sige, at det, vi har nu, er for lidt. Jeg gentager: Loven trådte i kraft den 1. januar 2021. Vi skal ind at kigge på de sager, der har været pådømt med et gerningstidspunkt efter den 1. januar 2021, og hvor den så bliver pådømt senere, det vil altså sige efter den nye lovgivning. Og jeg kan ikke forestille mig, at det er et tilstrækkeligt grundlag.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt vil gerne have et antal dage på, og det kommer jeg ikke til at sætte på, men på den anden side set synes jeg, at de problemer, der er her, er så voldsomme, at vi bør have et eller andet grundlag inden for et års tid

Spørgeren.

Det bliver sagt flere gange, at det er en ny lovgivning. Ja, men jeg ved ikke, hvad der ligger i, at det er en ny lovgivning. Er det, at det datagrundlag, vi har, ikke er validt nok? Eller er det, vi har, for lidt? Og jeg kan se, at det i virkeligheden er meget mere end det, man havde mellem 2000 og 2002.

Så jeg prøver bare at være lidt undersøgende i forhold til det, for jeg synes ikke rigtig, at argumentationen holder. Enten må der ligge i det her med, at det er ny lovgivning, at vi ikke helt har fundet et leje endnu, eller også, at der måske er nogle domme, der er lidt forkerte, eller at der skulle have været dømt flere eller færre. For hvis talgrundlaget er for lille, holder argumentationen i hvert fald ikke, i forhold til hvor meget der skulle til for at lave en undersøgelse i 2002.

Tak. Ordføreren.

Nu skal jeg ikke gisne om resultatet af en sådan undersøgelse, men det kunne jo være, at resultatet lidt populært sagt blev, at der skal mindre til, for at man bliver dømt for voldtægt. Altså, det kunne jo være en af grundene til, at der er flere, der bliver dømt. Og i så tilfælde vil jeg sige, at så er der i hvert fald grundlag for at sige, at en ny lovgivning også fordrer et ekstraordinært godt grundlag at vurdere den på.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Næste ordfører er hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag sætter SF fokus på voldtægtssager, hvilket også har høj prioritering for Moderaterne og hos regeringen. Næst efter drab betragtes voldtægt som en af de mest alvorlige forbrydelser, man kan begå mod et andet menneske. Voldtægt er en grov krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret. Ofre for voldtægt skal leve med de både fysiske og psykiske ar på sjælen resten af livet. Derfor skal vi arbejde målrettet mod at forebygge voldtægtsforbrydelser, så vi kan få så vendt den triste udvikling med et stigende antal forbrydelser. I 2010 var der 398 anmeldelser af voldtægt; i 2022 var der 1.780 anmeldelser – en betragtelig stigning.

I fremsættelsesteksten til forslaget kan jeg læse, at SF er bekymret for, at det forebyggende arbejde og politiets efterforskning sker på baggrund af et forældet vidensgrundlag, og det er jo særlig med fokus på, at den undersøgelse omkring gerningsmænd i voldtægtssager er tilbage fra 2009. Derudover lægger SF også vægt på, at politiet plus anklagemyndigheden i den forbindelse risikerer at træffe nogle forkerte afgørelser som følge af manglende opdateret viden. Den bekymring deler vi ikke i Moderaterne; vi synes tværtimod, at politiet har fået større fokus på og også vidensgrundlag, efter at samtykkelovgivningen omkring voldtægt trådte i kraft i 2021.

Vi har med den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden netop sat fokus på at oprette specialiserede teams hos politiet med psykologer, kriminologer og socialrådgivere og også med en særlig uddannelse for politiet. Derudover har man også i flerårsaftalen faktisk ansat 125 politibetjente mere, som særlig kender til kompleksiteten i voldtægtssager. Vi mener ikke, at man kan konkludere, at politiets vidensgrundlag er forældet, fordi vi har så gammel en undersøgelse, der ligger tilbage fra 2009.

Som jeg indledte med at sige, anerkender vi fuldt ud intentionen bag SF's forslag. Politiet skal have de bedste forudsætninger for at håndtere voldtægtssager og efterforskninger, og vi skal forebygge og undgå voldtægtssager. Men vi anerkender ikke, at politiets vidensgrundlag skulle være forældet, og derfor kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Første korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Det kommer jo ikke helt bag på mig, at det tredje regeringsparti nu også siger, at de ikke støtter forslaget, desværre. Jeg synes jo, det er rigtig ærgerligt, i særdeleshed fordi der er kommet en ny lov, hvor man reelt set kan være i tvivl om, om der sker nogle retssikkerhedsmæssige brister i forhold til de sager, jeg i hvert fald har hørt om. Det undrer mig egentlig meget, at man bliver ved med at nævne det her med – jeg kan også høre, at SF's ordfører siger præcis det samme – at man ikke vil tage det datagrundlag, vi har allerede på nuværende tidspunkt, hvilket er rigeligt, i hvert fald i forhold til den undersøgelse, vi lavede lavet tidligere, og få kigget grundigt på det. Det her er jo noget, hvor bl.a. Justitia, men også forsvarsadvokater, juraprofessorer osv. har været ude at sige, at der altså er en problematik i forhold til den her lovgivning.

Som jeg også sagde før, da vi sad til det samråd, kunne justitsministeren med det samlede embedsværk ikke engang svare på, om der i en konkret sag var samtykke eller ej. Mener ordføreren og Moderaterne reelt set ikke, at der er brug for, at vi får kulegravet den her lovgivning?

Ordføreren.

Jo, det er jeg fuldstændig enig i. Altså, loven er jo fra 2021, så den er jo ikke så gammel. Det handler jo meget om, hvornår den her undersøgelse om gerningsmænd i voldtægtssager skal iværksættes, og der er regeringen også enig i, at det skal der kigges på. Vi er jo så bare lidt uenige omkring tidspunktet for, hvornår den skal iværksættes.

Samtykkelovgivningen er fra 2021, og så er det klart, at man selvfølgelig skal se på de domme, der ligger efter 2021. Inden der ligesom er sket anmeldelser, inden de har været for domstolene, går der tid, og vi ved jo alle, at der er lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Men jeg mener, at der skal være flere domme, før man grundigt kan tage stilling til, om der er brister i samtykkelovgivningen. Og så har det også noget at gøre med, hvor retspraksis lægger sig, for det er jo lige så vigtigt, at forarbejdet og datagrundlaget er til stede, i forhold til at se på, om der er brister lovgivningen.

Spørgeren.

Er ordføreren i så fald uenig i forhold til Justitias anbefaling eksempelvis, som jeg sådan set også synes er ganske fornuftig? Altså at man netop både før og efter lovændringen foretager en undersøgelse af sager, der afsluttes uden retssag. Det er ikke bare domme. Vi er nødt til at kigge på alle anmeldelser osv. og lave den her meget, meget brede vurdering, som det her forslag jo også går ud på. Altså, hvad er det for nogle gerningsmænd nu? Der er sket en stigning i forhold til anmeldte voldtægter. Hvem er gerningsmændene nu? Jeg tror sådan set, at vi eller de fleste andre ville få øjnene op for, hvad det er for en gruppe, det er nu. Hvorfor er det, man ikke mener, at det her er vigtigt lige nu?

Ja tak. Vi går nu over til besvarelsen. Ordføreren.

Det er jo ikke kun de domfældte. Det er også de sigtede og de tiltalte, man skal kigge på, og det skal også være en del af grundlaget for en eventuel undersøgelse. Så jeg anerkender det egentlig. Det er jeg enig i, altså at det også skal med.

Den næste korte bemærkning er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man næsten have troet, at Moderaternes ordfører havde fået en kopi af justitsministerens tale. Det er i hvert fald de samme initiativer, der bliver nævnt, og i øvrigt også dem, som SF fik ind i politiforliget, fordi vi faktisk mener det alvorligt, når vi tænker i forebyggelse.

Men det ændrer jo ikke ved, at den indsats, der er i politiet, er meget reaktiv. Tænk, hvis vi kunne komme foran og faktisk starte med at forebygge ved at få mere viden om gerningsmændene. Jeg tror ikke på, at vi, hvis jeg stiller et spørgsmål til justitsministeren om, hvilken viden vi har om dem i en nutidig kontekst, vil få et svar ud af de særlige teams og alt det andet herlige, som ordføreren nævner, altså at det har vi en masse viden om. For det har man selvfølgelig ikke undersøgt endnu.

Så synes Moderaternes ordfører ikke, at det er en lille smule mærkeligt, at vi har en offerudsathedsundersøgelse – hvert eneste år spørger vi ofrene – men vi faktisk ikke rigtig ved noget om gerningsmændene endnu?

Ordføreren.

Jeg vil ikke sige, at jeg synes, det er underligt. Jeg synes, det er vigtigt, at vi laver en undersøgelse om ofre hvert år, og jeg anerkender også, at vi skal have en undersøgelse om gerningsmændene i voldtægtssager, særlig på baggrund af den nye samtykkelovgivning, som vi skal se efter i sømmene.

Så jeg anerkender, at vi skal have en undersøgelse. Jeg anerkender bare ikke, at vi skal have iværksat en undersøgelse i dette år.

Spørgeren.

Det virker helt ærligt, som om det her er et godt forslag, men at man har bestemt sig for, at det synes man bare ikke at man vil give mig ret i at det er og så iværksætte det her.

Fakta er, at vi har langt flere anmeldelser, at vi har langt flere domme, og at vi allerede kunne undersøge det her. Og det er jo faktisk sådan, at Det Kriminalpræventive Råd allerede har undersøgt synet på samtykke og voldtægtsmyter, siden den nye samtykkelov er trådt i kraft. Der havde man åbenbart et datagrundlag, som var stort nok til at lave undersøgelser, men her er det åbenbart for lille eller ugyldigt, eller jeg ved ikke, hvad det er, der er regeringens svar.

Ja tak. Vi går over til besvarelsen. Ordføreren.

Jeg er ked af, at spørgeren tager det personligt, at vi stemmer nej til beslutningsforslaget. Jeg synes faktisk, at vi anerkender vigtigheden af beslutningsforslaget; vi anerkender vigtigheden af, at vi skal have lavet en undersøgelse af gerningsmænd i voldtægtssager, for det er uhyre vigtigt, at vi får set samtykkelovgivningen efter i sømmene, også for så vidt angår gerningsmanden.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget, som vi skal drøfte i dag, er både relevant og nødvendigt. Vores nuværende viden om gerningspersoner i voldtægtssager stammer fra en undersøgelse tilbage fra 2009; det er lidt ligesom at bruge en gammel mobiltelefon i en verden er smartphones – det virker bare ikke længere.

Der er sket en markant stigning i antallet af anmeldte voldtægter, og vores samfund har ændret sig siden 2009. Vi har nye love som samtykkeloven fra 2020, og metoobevægelsen har også haft stor indflydelse. Det betyder, at vores nuværende tilgang baseret på de gamle data simpelt hen ikke er opdateret nok. Vi har brug for at forstå, hvem gerningspersonen er i dag, og hvad der driver dem. Med en stigende kompleksitet og ændringer i anmeldelsesmønstre er det nødvendigt at få en opdateret vurdering af situationen. Det handler ikke bare om statistikker, det handler om at beskytte vores samfund bedst muligt.

Nu nævnte jeg samtykkeloven tidligere, og den er også vigtig i denne sammenhæng. Vi kan ikke ignorere, hvordan indførelsen af samtykkeloven i 2020 har påvirket antallet af anmeldelser af voldtægter Samtykkeloven var en milepæl, der ændrede den måde, vi ser og definerer voldtægt på. Men med forandring kommer udfordringer. Undersøgelser har vist, at siden loven trådte i kraft, har fire ud af ti unge mænd svært ved at afgøre, om der er det fornødne samtykke til sex. Det betyder, at samtykkeloven ikke kun har ændret spillereglerne for retsforfølgelse, men også har skabt en vis usikkerhed og forvirring om samtykke.

Derfor er det afgørende, at vi forstår, hvordan samtykkeloven har formet anmeldelsesmønstrene, så vi kan tilpasse vores tilgang til at håndtere voldtægtssager. En ny undersøgelse vil give os en nødvendig indsigt og bidrage til at sikre, at lovgivningen ikke blot er et stykke papir, men også en effektiv vejledning for retfærdighed.

Med det sagt støtter Danmarksdemokraterne naturligvis forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Lad mig bare lige starte med at slå fast, at voldtægt er en modbydelig forbrydelse, ligesom også anklagen om at have begået en voldtægt er et ekstremt indgribende socialt stigma, og det er derfor vigtigt, at vi behandler det her emne med den største alvor. Det er det eneste, ofrene for disse forbrydelser kan være tjent med.

Det er vigtigt, at vi her i Folketinget og i samfundet generelt har et højt vidensniveau om forbrydelser, da det kan hjælpe med at forhindre og forebygge kriminalitet. Det er derfor også ønskværdigt, at vidensgrundlaget om voldtægtsforbrydelser forbedres, da det nuværende videngrundlag er gammelt og derudover, at lovgivningen på området er blevet lavet om, så vi står i den situation, at det ikke blot er et gammelt, men også utidssvarende vidensgrundlag, vi står tilbage med.

Vi støtter derfor i Liberal Alliance forslaget, da vi har brug for ny viden om, hvad der sker på dette område efter samtykkelovens indførelse og de ændrede adfærdsmønstre, som det i den forbindelse kan have medført. Tak.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Lad mig starte med en opfordring om at anvende et præcist sprogbrug, når vi taler om voldtægt. Lad os bruge de betegnelser, der er de korrekte, frem for dem, der er de politisk korrekte. Jeg har bemærket, hvordan flere i salen i dag bruger den kønsneutrale betegnelse gerningspersoner i stedet for det oprindelige ord gerningsmænd. Det er unødvendigt at blive så politisk korrekte. En gerningsmand kan selvfølgelig i bredere forstand godt være en kvinde, ligesom en politimand også kan være en kvinde, men lige præcis i det her tilfælde, er det ikke rigtigt at udvande sproget og gøre det kønsløst, for det er mænd, der voldtager. Mænd voldtager kvinder, eller mænd voldtager andre mænd. Derfor er den præcise betegnelse også gerningsmænd og ikke gerningspersoner. For ved at reducere dem til gerningspersoner åbner man op for, at kvinder også voldtager, og det signalerer, at den kriminalitetsform begås af både mænd og kvinder. Det gør den ikke. Det er mænd, der voldtager kvinder. Så lad os bruge det udtryk, som passer til lige præcis den her kriminalitetsform; lad os bruge betegnelsen korrekt, i stedet for at det bliver politisk korrekt.

Igennem de senere år er der sket en stigning i antallet af registrerede voldtægter, og stigningen er markant. Det fremgår af beslutningsforslaget, at der i 2010 var 398 registrerede anmeldelser af voldtægt, og i 2022 var det tal steget til 1.780. Jeg synes egentlig, debatten i dag har været sådan lidt ærgerlig – ærgerlig, fordi regeringen så let kunne gå ind i det her og med så få midler rent faktisk kunne sikre, at vi fik et opdateret vidensgrundlag. For vores viden om gerningsmændene er jo ikke steget tilsvarende, som tallene er. Faktisk er der meget, vi ikke ved. Derfor støtter vi i Konservative dette beslutningsforslag fra SF, som altså skal sikre en ny opdateret undersøgelse af gerningsmænd i voldtægtssager.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører, jeg kan se i sagen, er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vil egentlig gøre det relativt kort. Vi har stor sympati for forslaget og støtter det. Den eneste diskussion, vi havde i vores gruppe, var sådan noget omkring finansiering, og det har vi jo altid med beslutningsforslag, men det tør vi godt gå med til. Vi regner ikke med, at det er en meget, meget stor post – ikke større, end at den kan rummes inden for Justitsministeriets ramme. Vi synes, det er helt relevant, både i lyset af at det er så længe siden, at vi har fået en tilsvarende undersøgelse, men jo også, at der er sket rigtig meget kulturelt og selvfølgelig også i forbindelse med den nye lovgivning på området, men også en helt anden italesættelse af voldtægt end tidligere. Derfor synes vi, at det er klogt at se på, hvilken betydning det eventuelt har haft for gerningspersonernes profil. Så der er opbakning herfra.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Næste ordfører er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Voldtægt er en fuldstændig frygtelig forbrydelse. Det tror jeg sådan set vi alle sammen kan blive enige om. Jeg tror, at det er en af de absolut værste forbrydelser, du kan udsætte et andet menneske for. Men som der fuldstændig rigtigt bliver sagt her oppe fra talerstolen, er det at blive anmeldt falsk for en voldtægt og at blive udsat for den skyld og skam, det er at være falsk anklaget for en forbrydelse så grov, også helt horribelt. Der blev indført den her nye voldtægtsbestemmelse i 2001. Vi har altså faktisk haft en del år til at skabe et forholdsvis stort grundlag for at lave en undersøgelse, både i forhold til sigtelser, men sådan set også afsagte domme. De nylig trukne tal fra Rigsadvokaten den 6. januar viser, at der er afsagt 509 domme efter den nye bestemmelse. Det burde altså være et ret godt grundlag for at lave den her undersøgelse, og oveni kommer jo så alle de anmeldte voldtægter, som selvfølgelig også skal med, hvis vi skal tegne det her samlede billede, som ligger i undersøgelsen tilbage fra 2009.

Når man laver en lov, hvor vi ved at fire ud af ti unge mænd faktisk ikke ved, hvad samtykke er, når vi har en justitsminister, som med det samlede embedsværk ikke engang på et samråd kan svare helt klart og kontant, i forhold til om der i en konkret sag foreligger et samtykke, når vi ser eksempler på, at et enkelt udsagn har været det eneste bærende bevis for en domsafsigelse i forhold til at blive dømt for en voldtægt, og når vi ser ganske unge mænd, som bliver idømt hårde straffe for noget, som de ikke engang selv ved de har gjort, er vi nødt til som ansvarlige lovgivere at kigge det efter i sømmene. Det burde vi sådan set generelt gøre med al lovgivning, men i særdeleshed ved en lovgivning som den her er vi simpelt hen nødt til at gå fuldstændig systematisk til værks.

I 2009 blev der lavet en undersøgelse, der hedder »Voldtægt der anmeldes – Del IV: Mændene«, og det er jo sådan set bl.a. det, der ligger i det forslag, som vi behandler fra Socialistisk Folkeparti i dag. Jeg vil gerne sige, at det her var et forslag, vi i Dansk Folkeparti selv kunne have fremsat. Vi havde nok skrevet gerningsmænd, eller det havde vi, men lad nu det ligge, for det er et godt forslag. Selvfølgelig skal vi have undersøgt det her til bunds. Når man laver så vidtgående en lovgivning, er man sådan set også nødt til som ansvarlig lovgiver at tjekke, at den faktisk virker efter hensigten, og der er altså nogle af de sager, der har været fremme, hvor man godt kan sætte spørgsmålstegn ved, om der de facto er indført en eller anden afart af omvendt bevisbyrde. Det er sådan set ikke kun mig, der siger det; det er sådan set også juraprofessorer, forsvarsadvokater og alt muligt andet, der siger det, også, at der faktisk er nogle ret store retssikkerhedsmæssige problematikker. Det er vi nødt til at tage meget, meget alvorligt.

I Dansk Folkeparti så vi gerne, at man straffede langt hårdere for voldtægt. Vi så gerne, at man havde minimumsstraffe. Men vi er også nødt til at være hundrede procent sikre på, at vi har en voldtægtsbestemmelse, som ikke forårsager justitsmord, og det er jeg ikke hundrede procent sikker på at vi har i dag. Så det her er en bunden opgave, hvis man reelt set mener, at det her område er vigtigt. Det gør vi i Dansk Folkeparti, så derfor støtter vi selvfølgelig det her forslag. Vi kommer selv til at fremsætte et beslutningsforslag om at kulegrave hele det her område og loven i øvrigt også, for det synes vi sådan set vi skylder, ikke alene alle i de rigtig, rigtig ulykkelige sager, hvor både kvinder og mænd bliver udsat for voldtægt, men sådan set også dem, som uretmæssigt bliver anmeldt for voldtægt, og dem, som jeg er ret overbevist om uretmæssigt også er blevet dømt for voldtægt, jævnfør den her bestemmelse.

Så vi støtter forslaget. Vi kommer helt sikkert til at behandle den her del igen senere på folketingsåret, men vi støtter selvfølgelig det her fremragende forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg har også på vegne af Enhedslisten lovet at sige, at de støtter forslaget, jeg vil selvfølgelig gerne sige tak til dem, som har bakket op om, at vi skal have den her nye undersøgelse af gerningspersoner eller gerningsmænd, om nogen vil, i voldtægtssager. Jeg tror, at alle talere nærmest startede med at sige, at det er en grov forbrydelse, at de tager afstand fra det, og at der skal gøres noget ved det osv. osv. Og det er også noget, som vi i SF har haft fokus på i rigtig mange år. Vi har stået bag de særlige teams, den traumefokuserede indsats, uddannelsen af politibetjente og meget, meget andet, og igennem mange år har vi haft fokus på det her område og selvfølgelig også samtykkeloven.

Jeg synes på ingen måde, at vi er færdige med det her område. Det mener vi i SF i hvert fald ikke vi er, og vi synes, vi skal blive bedre til at forebygge voldtægt. Som jeg sagde tidligere, synes jeg ikke, det er et mål i sig selv at få dømt nogle. Selvfølgelig skal vi det, når forbrydelsen er begået, men det må da være et endnu højere mål at sørge for at forebygge voldtægter, og det kan vi gøre ved at have mere viden omkring udøverne. Og lige præcis i går blev anklageskriftet til en usædvanlig grov sag med flere ofre for voldtægt offentliggjort. Det er selvfølgelig en meget ekstraordinær sag, og den har ikke fået sin afslutning i retten endnu, og den tiltalte er ikke tidligere straffet. Her har jeg også nævnt, at jeg synes, det er et interessant studie, som SDU lavede på et tidspunkt, men som desværre også er ved at være gammelt og har brugt domme fra 2008 og 2010, som selvfølgelig heller ikke er retvisende nu i forhold til samtykkeloven, men den undersøgelse viser, at 58 pct. af dem, der sigtes for voldtægt, tidligere har været sigtet for en seksualforbrydelse. De er altså på en eller anden måde gengangere og rummer derfor et forebyggelsespotentiale. Tænk, hvis vi kunne få mere viden omkring dem, og hvis vi måske kunne forebygge seksualforbrydelser bedre. Det synes jeg vi kun kunne være tjent med, og det kunne ofrene også kun være tjent med.

Så bringer det mig frem til dagens forslag. Vores anke er, at den viden, vi har om gerningsmændene bag voldtægt, er håbløst forældet. Som det er nu, hviler vores viden på en undersøgelse fra 2009 med data fra 00'erne, og det er den delrapport, som kom fra Det Kriminalpræventive Råd med data fra Rigspolitiet: »Voldtægt der anmeldes ... Del IV: Gerningsmændene«. Men der er jo bare rigtig meget, der har forandret sig siden tallene i 2009-rapporten blev produceret, hvor samtykket ikke var et juridisk begreb i forhold til sex, og derfor synes jeg, at den viden, vi har i voldtægtssager, er forældet og skal opdateres. Vi har jo rykket ved vores fælles opfattelse af, hvad det er, en voldtægt er, men vi arbejder bare stadig væk med viden, der bygger på tal fra en periode, hvor mange opfatter synet på en voldtægt som forældet i dag. I dag er bevistemaet jo ikke vold, tvang og trusler som i den tidligere lovgivning, men om der foreligger et samtykke, og derfor bør vi jo iværksætte en ny og opdateret undersøgelse at gerningspersonerne i voldtægtssager. Det synes jeg vi skylder ofrene, og det skylder vi de mennesker og dem i organisationerne, som prøver at forebygge voldtægter på det her område, for det er forebyggelse, som det her handler om. Vi har brug for den nyeste viden hvis vi skal komme voldtægter til livs.

Siden 2010 har vi set en voldsom stigning i antallet af anmeldte voldtægter, og det er der en god forklaring på, bl.a. at man ændrer registreringspraksis på et tidspunkt, og tal fra Danmarks Statistik viser også, at der var 398 anmeldelser i hele 2010, og det er så steget til næsten 2.000 i 2022. Og i samme periode er antallet af frihedsstraffe for voldtægt også mere end fordoblet. Vi ser effekten af den nye lovgivning og den nye opfattelse hos befolkningen, hos domstolene, hos politiet, men den opfattelse er jo ikke afspejlet i 2009-undersøgelsen. Mange flere ofre i dag har mod til at anmelde et overgreb, og flere sager fører sådan set også til domfældelse.

Men hvem er gerningsmændene? Har samtykkeloven ændret på deres sammensætning? Det ved vi desværre ikke ret meget om. Men Det Kriminalpræventive Råd har til gengæld set på danskernes forståelse af samtykke til sex, og her har fire ud af ti unge mænd svært ved at vurdere, om der er givet et samtykke, hvis det ikke bliver sagt med ord. Fylder de i statistikkerne over dømte? Vi ved det ikke. Men det ville da være relevant at få styr på.

Under alle omstændigheder synes jeg, det er et højt og foruroligende tal, der i sidste ende kan ende ud i misforståelser og voldtægt, og det tal får vi ikke nødvendigvis ned med fængselsstraffe; det får vi ned med viden og forebyggelse. Og så er det jo nærliggende at tænke, at den gamle undersøgelse igen har brug for en opdatering. Det har Justitsministeriet også anerkendt, selv om vi fik en undersøgelse i 2017 i forbindelse med »Respekt for voldtægtsofre« og den indsats, der blev lavet der. Der står meget tydeligt i konklusionen, at man betragter det som et pilotstudie; der er ikke nok domme, altså i 2017-undersøgelsen, og der skal de domme afprøves på et meget større empirisk materiale. Det er det, som der kom ud af 2017-undersøgelsen, så den kan vi ikke anvende til noget. Med andre ord kom vi ikke i mål dér.

Det her forslag er, vil jeg sige, støttet af Voldtægtsofres Vilkår, KVINFO og Everyday Sexism Project, og Joan-Søstrene har også efterlyst en bedre gerningspersonsundersøgelse, men det har Lev Uden Vold og Mandecentret faktisk også – de har også opfordret til at få mere viden på det her område. Vi har altså brug for en undersøgelse, så forebyggelsesarbejdet og det retslige arbejde kan gøres bedre. Og det skal ikke bare være en statistikundersøgelse. F.eks. bør vi tage Det Kriminalpræventive Råds arbejde med voldtægtsmyter og samtykke og sammenstille med den undersøgelse. Kan vi genfinde misforståelser eller problemer med forståelse af samtykke i de sigtedes eller dømtes optik? Justitsministeren har sagt i en tidligere debat, at man bare kan se ud af vinduet – så får man brugbar viden om samfundet. Men når jeg ser ud af vinduet, ser jeg tallene fra Danmarks Statistik og et kæmpe uløst problem her.

Så har det været nævnt i debatten, at datagrundlaget ikke er godt nok endnu. Jeg kan bare se, at den gamle undersøgelse fra 2009 havde datasæt, der vedrørte 3 år og langt færre anmeldelser og langt færre domme. Og vi har lige præcis nu haft 3 år med samtykkeloven, så hvad er det i datagrundlaget, som ikke er godt nok endnu? Det bliver sagt, at lovgivningen er ny. Ja, men mener regeringen dermed, at der falder forkerte domme, og at hvis vi venter længere, så vil dommene ændre sig, eller mener man, at der er forkerte anmeldelser eller forkerte sigtelser? Det svar svæver i det uvisse, og jeg tænker ikke, at det er det, regeringen mener.

Men det er også derfor, jeg vil sige, at jeg synes, de argumenter er noget søgte i forhold til ikke at sætte gang i en undersøgelse nu. Vi har faktisk et langt større materiale at gå i gang med end undersøgelsen fra 2009. Og hvad der skal til for at få et bedre datagrundlag, eller hvornår det indtræffer, at vi har det, kan regeringen heller ikke redegøre for. Jeg kommer til at stille nogle spørgsmål om det, men det virker mest af alt som gode argumenter, eller rettere halvdårlige argumenter for at dumpe et forslag, som man egentlig har indset relevansen af. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Jeg synes ikke, det her burde resultere i en større uenighed, for det giver bare så meget god mening, at vi får bedre viden om gerningspersoner, så vi bliver bedre til at forebygge de overgreb, som vi alle sammen taler så varmt om at gøre noget ved. Og der er det her altså bare en brik i at kunne gøre noget andet og mere.

Men jeg må væbne mig med tålmodighed, må jeg så forstå, i forhold til hvornår regeringen så mener at datagrundlaget er godt nok. Og så vil jeg bare sige, at for den nye politiklageordnings vedkommende evaluerede man efter 3 år, hundeloven – det skal siges, at jeg lavede en hurtig søgning på nettet, så det er måske ikke længere det relevante – og det lå faktisk under Justitsministeriet i sin tid, og der evaluerede man efter 3 år, og for offentlighedslovens vedkommende evaluerede man efter 3 år. Der er gået 3 år, siden vi fik samtykkeloven – jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle evaluere på nuværende tidspunkt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Det var egentlig bare en ros til SF for at fremsætte det her forslag. Det er faktisk et, som jeg længe har tænkt at vi skulle fremsætte i Dansk Folkeparti; så det var bare en glædelig overraskelse, at det allerede var fremsat, så vi fik debatten noget før. Det her er fuldstændig, som ordføreren siger, ekstremt vigtigt, at vi får opdateret de her tal. Der ligger absolut overhovedet ingen argumentation for, hvorfor vi ikke skulle gøre det. Der er masser af domme, der er masser af anmeldelser og, som ordføreren siger, masser af lovgivning – og i øvrigt også, synes jeg, måske mindre vigtig lovgivning end det her – som man har evalueret efter ganske få år. Så egentlig bare tak til SF for at fremsætte forslaget og for at få rejst den her debat. Vi kommer til at tage debatten hernede i salen om ganske kort tid igen, når vi i Dansk Folkeparti fremsætter et forslag om at få kulegravet hele lovgivningen. Så bare tak for at samle oppositionen om det her vigtige forslag.

Ordføreren.

Jamen det er mig, der takker. Og jeg kan konstatere, at vi er et stort mindretal, der trods alt ønsker at sætte det her i gang. Det håber jeg at regeringen lytter til, ligesom jeg også håber, at regeringen lytter til de mange organisationer, som også peger på, at vi har behov for den her undersøgelse, herunder faktisk også Mandecentret. Jeg synes jo, at det er interessant, at det både er kvindeorganisationer og organisationer, der repræsenterer mænd, som mener, at vi har brug for mere viden på det her område. Jeg synes faktisk, at vi skylder ofrene at sikre, at det kommer.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.