Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 58:

Forslag til folketingsbeslutning om frisættelse af kommunerne til den grønne omstilling.

Af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV).

(Fremsættelse 15.11.2023).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Lotte Rod, Radikale Venstre, for at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg har virkelig glædet mig til den her sag. Det er et forslag, som er skrevet af en række engagerede radikale kommunalpolitikere, som jeg så som kommunalordfører har mulighed for at rejse her i Folketingssalen. Det handler om to ting, som jeg brænder meget for.

Det ene er at give en bedre verden videre og sørge for, at vi får noget fart på den grønne omstilling og passer på vores klima, miljø og natur. Det andet er at sørge for, at vi har et stærkt folkestyre i Danmark, og at vi har et stærkt lokaldemokrati, hvor vores kommunalpolitikere er frie til at kunne gøre noget ved det, som de brænder for, og ikke hele tiden løber panden imod nogle mure og regler, der gør, at det ikke rigtig kan blive til noget.

Derfor har vi fremsat det her forslag, som handler om at sætte kommunerne fri til at gå foran på den grønne omstilling. Og jeg glæder mig rigtig meget til den her debat. Jeg tænker jo også, det er en mulighed for, at regeringen faktisk kan sætte noget handling bag de ord, der står i regeringsgrundlaget, om frihed, og derfor glæder jeg mig selvfølgelig til at se, hvad vi kan samles om, og til at prøve at se, om ikke vi kan gøre noget ved det her. For det er bare sjovere at være lokalpolitiker, hvis man rent faktisk også kan gøre noget ved det, som man brænder for.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren.

Her har vi jo et forslag med en ambition om at give kommunerne en højere grad af frihed, og det er helt korrekt, som der bliver nævnt i motiveringen, at det også er en ambition, som er udtrykt klart i regeringsgrundlaget.

Når det handler om at sætte kommunerne fri i forhold til en grøn omstilling, og det er det, forslagsstillernes fokus er her, så det er det, vi fokuserer på her, så må man jo sige, at hvis man laver en status på, hvordan det så går med det, så er der trods alt nogle fremskridt.

Bl.a. vil jeg da her fremhæve miljøzonerne, som blev indført i 2022, og som gav kommunerne, som er omfattet af den lov, mulighed for efter en kommunal beslutning at lade personbiler omfatte af miljøzonereglerne.

Et andet miljøtiltag er, at det er sikret, at kommunerne også har mulighed for at forbyde ældre brændeovne i områder med kollektiv varmeforsyning. Sådan nogle tiltag kan man altså lave. Jeg siger det ikke for at sige, at man så har gjort alt, men for at sige, at det er noget af det, man diskuterer i kommunerne og træffer beslutning om på den grønne dagsorden.

Forslaget her er, at regeringen sammen med Folketinget skal give endnu mere frihed til vores kommuner.

Jeg synes, det er et meget, meget sympatisk forslag, som jo også understreger hovedpointen, nemlig at der er behov for handling i den grønne omstilling. Det har vi også lige drøftet i Folketingssalen på et helt andet område. Der er behov for handling, og der er en stor viden om og en stor interesse i at løfte ansvaret lokalt – det er jo der, problemerne er – så derfor er der ingen tvivl om, at det giver god mening at arbejde videre ad det spor.

Jeg vil sige, at jeg er meget åben for konkrete initiativer og forslag til, hvordan vores kommuner kan bidrage yderligere til den grønne omstilling. Der er ingen tvivl om, at lokal frihed og selvbestemmelse er det, der skal til for også at få forandringskraft, og når vi taler om at sætte den offentlige velfærd fri, mener jeg, det også bør handle om den kommunale og offentlige del af den grønne omstilling.

Lad os så se på konkrete elementer i det, for der kommer også et men fra mig, kan man næsten regne ud; hvis man kender regeringen ret, er der også et men.

Der er i hvert fald nogle forbehold i forhold til at springe helt om bord i forslaget, som det er formuleret her. Jeg drøfter det meget, meget gerne videre, men der er nogle forbehold for det. Et af dem er reguleringen af det, som er klimatilpasningsarbejdet, hvor vi i regeringen jo er kommet med vores udspil til en klimatilpasningsplan, klimatilpasningsplan 1. Det forhandles i øjeblikket med Folketingets partier i regi af den grønne fond, som er der, vi anviser finansieringen fra.

I den bliver det jo lettere for vores kommuner at gennemføre større kystprojekter, og det kan man sige også har noget med det her at gøre. Det bliver altså lettere, og det vil skulle øge tempoet og gøre det nemmere at gennemføre de her ofte tværgående kystbeskyttelsesprojekter.

Samtidig vil jeg sige, at det også er vigtigt for os, at der er en handlepligt – ikke kun en handleret og en samarbejdsret, men også en handlepligt. For det går ikke, at nogle kommuner dukker sig og siger, at de ikke har lyst til at tage den diskussion. Det er jo en diskussion med grundejere og andre om, at der skal bygges et dige, eller hvor man kan anlægge sommerhusområder. Den debat er man nødt til at have som kommune. Så det er et forpligtende arbejde. Det er ikke kun en frihed, men forpligtelser for vores kommuner, som skal til.

Et andet element handler om de spildevandsselskaber, som som oftest har et kommunalt ophæng, og at de får mulighed for at løse udfordringer med højtstående grundvand, som er et andet miljøproblem. Der er i dag 460.000 boliger, som har mindre end 1 m ned til grundvandsspejlet i større perioder om året, og det er dem, vi ser i øjeblikket i nyhederne, og nogle af os har været ude at tale med dem og se dem have vand i kælderen, vand i haven og vand alle steder.

Det kan ikke løses individuelt og heller ikke kun frivilligt. Det er nødt til at blive løst, ved at vi som samfund i fællesskab går ind i det. Det vil sige, at de spildevandsselskaber, der har et ansvar i de områder, også bliver pålagt at få løftet den opgave.

At give kommunerne mulighed for nulemissionszoner nævnes specifikt i forslaget, og som Folketinget ved, er der i øjeblikket forhandlinger i gang med Folketingets partier om at give kommunerne mulighed for at indføre nulemissionszoner. Vi har indtil videre haft to møder i Miljøministeriet med drøftelser af det, og det vil, i fald der træffes beslutning om det, altså at vi kan lave et forlig omkring sådan en stemmeaftale omkring sådan et lovforslag, være et lovforslag, som vil komme på lovprogrammet og fremsættes til oktober.

Det vil jo netop også give kommunerne frihed til at kunne vælge, selvfølgelig inden for nogle rammer, om man vil gå den vej. Så hvad det angår, er det min vurdering, at Folketinget er i gang med forhandlinger, som vil kunne opfylde det ønske.

Er det så altid hensigtsmæssigt med kun mere frisættelse? Lad os se på, hvordan det ser ud med drikkevandsbeskyttelse, som jo også nævnes i forslaget.

Der er det i hvert fald min analyse, at de erfaringer, vi har med kommunernes arbejde, er, at kommunerne i dag ikke udnytter mulighederne for at beskytte drikkevandet fuldt ud. Vi har haft situationen med de boringsnære beskyttelsesområder, altså de steder lige der, hvor vi borer efter drikkevand fra undergrunden. Der har været et arbejde, men det er jo ikke gået hurtigt nok. Det er slet ikke gået hurtigt nok, og det er begrundelsen for, at vi er nødt til nu at stille nogle klare krav.

Det kommer vi til at gøre i den her folketingssamling, nemlig at Folketinget går ind og stiller klare krav til kommuner om at give påbud. Der må man jo nok sige, at den frivilligheds- og frihedsting, der har været, jo kun har løst opgaven med beskyttelsen af ganske få procent af vores drikkevandsboringer. Så her er det min analyse, at frihed ikke er det rette. Der er det sådan set klare krav og klare påbud for at beskytte vores drikkevand.

Hvis man tager et andet eksempel, hvor der også er behov for Folketinget som lovgivers indsats, er det udbygningen af vedvarende energi på land. Der har vi jo bredt set i Folketinget meget, meget store og ambitiøse planer og mål for en firdobling af vedvarende energi på land de kommende år, og vi kan jo bare se på, hvordan det så går med udbygningen af vedvarende energi på land.

Med solceller går det lidt bedre, men med vindmøller går det i stå. Det går altså ikke hurtigt nok med at nå de her mål. Der har ikke været det nødvendige tempo i sagsbehandlingen og heller ikke i udpegningen af områder, og der må man jo sige, at friheden har været der, men at der altså ikke har været den tilstrækkelige politiske kraft, til at man så når i mål.

Det er vel også netop derfor, et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om en styrket statslig rolle i den udbygning. Så der er der altså også et eksempel på, at frihed er fint, men at nogle gange er vores mål så vigtige og afgørende – beskyttelse af grundvandet og udbygning af vedvarende energi – at der også skal noget statsligt og folketingsmæssigt engagement til. Det handler ikke altid kun om at give flere værktøjer eller mere frihed. Det handler også om at se på, om de værktøjer, der er der, bruges godt nok, og finde ud af, hvorfor de så ikke gør det.

Så for at summere op vil jeg sige, at der ligger mange sympatiske tanker bag forslaget, og jeg er også meget glad for at høre om den måde, man har arbejdet med det på i Radikale Venstre, altså at man har haft lokale byrådsmedlemmer involveret i skrivningen af det her forslag. Det bør vi altid lytte til. Konkrete forslag drøfter vi meget gerne, men forslaget, som det ligger her, vil regeringen ikke kunne støtte.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har korte bemærkninger. Først er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen og for den positive modtagelse. Jeg er meget enig med ministeren i, at frihed altid hænger sammen med en forpligtelse, og den måde, vi har gjort det på med de andre frihedsforsøg, har jo været at give friheden, men samtidig sætte nogle hegnspæle op og simpelt hen som en del af forhandlingerne sige: Det her skal jo gøre, at man bruger det til noget, og ikke gør det dårligere.

Derfor vil jeg bare spørge helt konkret, når ministeren nu faktisk er ret positiv over for det: Er regeringen så enig i, at når man nu lidt har givet det fri i forhold til dagtilbud, skoler og ældreområdet, så er der også brug for tilsvarende at give det fri på det grønne område?

Ministeren.

Det ville der være på nogle dele af det grønne område. Men jeg synes, at i forhold til de dele, jeg har nævnt, nemlig kystbeskyttelse, drikkevandsbeskyttelse og vedvarende energi-udvikling, må man sige, at der i hvert fald også er brug for noget statsligt engagement og statslig finansiering, hvilket vi jo også gør delvis på forskellige områder, hvor vi hjælper med at finansiere opgaven, fordi vi har nogle statslige mål.

Det er jo ikke altid, at man bliver lige populær ude hos den lokale lodsejer, når man siger, at her må lodsejeren ikke sprøjte længere, og det er jo det, der er tilfældet: et sprøjteforbud ved de boringsnære områder, altså ved grundvandsbeskyttelsesområderne.

Det er jo sådan nogle elementer, vi taler om her, og der må man bare sige, at det ikke er gået hurtigt nok. Derfor kan jeg i hvert fald se nogle bekymringer ved den rene frihed til at gøre noget eller ikke gøre noget, for der skal gøres noget.

Fru Lotte Rod for den anden korte bemærkning.

Jamen det er jo præcis det, vi kunne snakke om i en forhandling, altså hvordan vi lægger det snit, så vi netop bruger det til at gå foran på det grønne område. Og det, der har været ekstremt interessant ved at følge de andre frihedsforsøg, har jo været, at det i virkeligheden viste sig, at rigtig meget af det, som man så blev sat fri fra, var man faktisk slet ikke bundet af. Men man følte, at man var bundet af regler.

Derfor tror jeg, at det i sig selv vil have en effekt, hvis regeringen – det kunne være miljøministeren, men det kunne også være indenrigsministeren – indkalder til forhandlinger om at sætte kommunerne fri. For jeg tror, at det i sig selv vil være en drivkraft for at skubbe på den grønne udvikling.

Derfor vil jeg spørge ministeren igen: Kunne regeringen ikke forestille sig at indkalde til forhandlinger om at sætte kommunerne fri på det grønne område?

Ministeren.

Mit svar er jo, at vi allerede er i gang med at forhandle i Miljøministeriet om at sætte kommunerne fri, når det handler om nulemissionszoner, som er en del af det, forslaget nævner. Vi er så gået den anden vej, når det handler om beskyttelse af drikkevandet. Der får kommunerne et lovkrav om at give påbud.

Så vi bliver nødt til at se problemerne adskilt fra hinanden, og de udfordringer, der er i andre dele af vores velfærdssamfund, med store dokumentationskrav og sådan nogle ting, som man sammenligner det med her, mener jeg ikke er det samme problem, som der er på miljøområdet.

Tak for det. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, det er lidt spøjst ligesom at høre ministeren sige, at det er et sympatisk forslag, om end osv., og at regeringen så ikke kan støtte det her forslag.

Jeg kan huske nogle forhandlinger med den tidligere regering om en havplan, som var lidt farlige for den regering, fordi det faktisk lige pludselig viste sig, at der var et flertal, som godt ville gå videre end regeringen, og at regeringen var på vej til at komme i mindretal, og at de forhandlinger om en havplan så strandede tilbage i sommeren 2022.

Men for en flertalsregering er det vel ikke så farligt at indkalde til en drøftelse med Folketingets partier. Det er jo sådan set det, De Radikale foreslår, altså at regeringen bare skal indkalde til nogle forhandlinger, og at der så er et bestemt sigte med de forhandlinger. Jeg forstår simpelt hen ikke, at regeringen er så bange og så magtfuldkommen, og at man, bare fordi man har et meget spinkelt flertal, som man lige opnåede på valgdatoen, så ikke tør indkalde til nogen forhandlinger. Jeg synes, det er besynderligt. Kan ministeren ikke se, at det ikke er så farligt at indkalde til forhandlinger, når man er en flertalsregering?

Ministeren.

Som jeg lige har svaret fru Lotte Rod, er vi jo netop i gang med nogle forhandlinger, og vi har haft to forhandlingsmøder om det konkrete element, der nævnes, nemlig nulemissionszoner og det at give en mulighed for at lave et lovforslag, altså lave en stemmeaftale. Det er altså præcis en forhandling om at give en mulighed for, at kommunerne får frihed til at indføre dette af hensyn til klimaet og den grønne omstilling i vores transportsektor og selvfølgelig også nogle luftkvalitetshensyn.

Så vi er i gang med forhandlinger, men forhandlingerne synes jeg skal være om nogle reelle elementer, som regeringen også er interesseret i at gå videre med, altså helt konkret og reelt forhandlinger om en frisættelse.

Hvis man så zoomer ind på det andet element, jeg nævnte, hvor der er et behov for det modsatte, altså elementet om beskyttelse af drikkevandet, så har regeringen også drøftet det med Folketingets partier, men den er jo endt med at komme med et lovkrav, som vi skal forhandle her i Folketingssalen, i hvert fald i den her folketingssamling, som modsat ikke giver frihed, men som faktisk giver flere krav om at beskytte vores drikkevand.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Så jeg kan forstå på ministeren, at ministeren er tilfreds med at køre videre med flertalsregeringen med det flertal, der er lige for tiden.

Jeg synes, at det her forslag nævner nogle ting, som vi ikke har taget hånd om. Det her med, at der er højtstående grundvand, har vi altså ikke løst politisk. Hvis man kigger på det med klimaforandringerne, og hvad det betyder for den enkelte kommune, så er der en lang række kommuner, som har stået i vand til knæene, og som synes, at der skal ske noget mere. Og hvad angår biodiversiteten, er det altså en biodiversitet, der er i tilbagegang, og der er ikke en plan for, hvordan vi får vendt skuden.

Så jeg synes faktisk, at det her forslag er meget sympatisk, fordi det ligesom siger: Regering, indkald til nogle forhandlinger, for der er nogle uløste problemer. Det vil ministeren så ikke være med til. Jeg synes, at det her er besynderligt.

Ministeren.

Men når det så handler om klimatilpasningen og det højtstående grundvand, vil hr. Søren Egge Rasmussen også vide, at en del af de ting, som vi vil diskutere og finansiere i forbindelse med regeringens klimatilpasningsplan 1, som netop nu bliver drøftet i regi af den grønne fond, hvor Enhedslisten som aftaleparti er medlem, jo netop er, hvordan vi håndterer højtstående grundvand. Så er der her et andet element, som så heller ikke kun bliver frihed. For der bliver også en pligt til at handle, når der er for meget højtstående grundvand i enkelte områder. Så derfor tager vi det altså skridt for skridt, og der er forhandlinger på alle områderne.

Så er det fru Christina Olumeko.

Tak til ministeren for talen, og ikke mindst tak til Radikale Venstre for et rigtig godt forslag. Når jeg lytter til ministerens tale, har jeg meget svært ved at forstå, hvorfor man i regeringen sådan set ikke bare vil gøre det, der i beslutningsforslaget står meget bredt formuleret, nemlig at indkalde til forhandlinger, hvor man drøfter, hvordan man kunne frisætte kommunerne på de områder, som regeringen selv måtte mene var relevante.

Det kan godt være, at ministeren ikke mener, at der er behov for at kigge på de konkrete ting, som bliver nævnt i bemærkningerne til beslutningsforslaget, men det er nu engang selve teksten i beslutningsforslaget, der her er tale om, og det er jo bredt formuleret.

Så skal det forstås sådan, at regeringen ikke mener, at der er behov for at frisætte eller fjerne lovgivningsbarrierer på hele lovgivningsområdet i Danmark, hvad angår en grøn omstilling af kommunerne?

Ministeren.

Nej, sådan tror jeg ikke det skal forstås. Som spørgeren jo ved, er der i øjeblikket gang i nogle forhandlinger om en del af det, der står i bemærkningerne, nemlig nulemissionszonerne. Som jeg også nævnte tidligere, er de næste forhandlinger, som vi faktisk også har startet op på, forhandlinger om at hjælpe kommunerne og spildevandsselskaberne med at blive bedre til at kunne håndtere højtstående grundvand, som det også nævnes.

Men jeg synes, det er en forkert analyse af problemet at sige, at grunden til, at der ikke sker nok, er, at der ikke er nok frihed.

Hvorfor siger jeg det? Det siger jeg, fordi vi har haft problemer med frivillighed og frihed, når det handler om at beskytte vores grundvand, altså noget, der er så vigtigt og afgørende.

Der gik jo årevis med frihed og frivillighed, og hvad skete der? Jeg tror, man nåede at beskytte 9 pct. af vores boringsnære beskyttelsesområder. Resten var der ikke sket noget med. Det er derfor, vi går ind med en konkret lovgivning, og det er jo staten, og det er Folketinget, men det mener jeg også er det rigtige.

Fru Christina Olumeko.

Jeg er personligt enig med ministeren i, at noget af det ikke bare handler om frisættelse, men at det faktisk handler om flere krav. Et tredje ben kunne være sådan noget som retskulturen, altså at vi ændrer kommunalfuldmagten og hvordan de uskrevne retsgrundregler bliver forstået, og det er jo ikke lovgivning. Det er noget helt andet, for det er mere et spørgsmål om retskulturen i Danmark. Så der er jo ligesom tre ben, man kan gå på.

Nu handler det her så om det ene ben, nemlig en frisættelse, og jeg synes stadig, det er uklart fra ministerens side. Altså, jeg hører ministeren sige, at regeringen allerede har igangsat nogle initiativer, og at I ikke ønsker at igangsætte andre initiativer. Er det rigtigt forstået?

Ministeren.

Nej, vi ønsker at igangsætte initiativer, og det gør vi. Hver eneste uge igangsætter vi initiativer og indkalder til forhandlinger, og vi er som sagt i gang med en forhandling her, og vi er lige startet op på en ekstra forhandling, som adresserer en del af de problemstillinger, som er her, og der kommer til at være endnu flere brede drøftelser med Folketingets partier i regi af en Grøn Fond, i regi af finanslovspartierne eller et tredje regi – det kan også være partierne, der er med i aftalen om en grøn omstilling af dansk landbrug – og i de forligskredse arbejder vi videre.

Nogle gange handler det om at frisætte og give mulighed for noget, og andre gange handler det om, at der kommer nogle lovkrav. For det vigtigste er, at vi bevæger Danmark i en grøn retning.

Så er det fru Marianne Bigum.

Mange tak. Jeg er egentlig også enig i, at der er brug for et stærkt lederskab og også lovgivning i forhold til at komme fremad med mange af de her ting. Men det her er altså et ret godt forslag, for der er også nogle ting, som kommunerne rent faktisk gerne vil gå forrest med og gerne vil mere med, og det kunne vi give dem mere frihed til.

Det her beslutningsforslag handler om at sikre rent drikkevand, styrke biodiversitet og reducere klimabelastningen. Ministeren henviser til en forhandling, der er indkaldt til, i forhold til nulemissionszoner, som går på luftforurening.

Jeg vil høre, om ministeren kunne henvise til andre forhandlinger, som han har indkaldt til, og som kunne hjælpe kommunerne i forbindelse med den grønne omstilling.

Ministeren.

Som jeg nævnte, har jeg fremsat et lovforslag i Folketinget, som skal behandles inden for kort tid, og det vedrører ikke frisættelse, men faktisk lovkrav til at beskytte vores drikkevand bedre, end det sker i dag.

Jeg er helt uenig – og det ville også undre mig dybt – hvis der sidder miljøordførere her i salen og tror, at drikkevandet, grundvandet, blev bedre beskyttet, hvis man gav mere frihed og mere frivillighed. Det har vi jo prøvet. Vi har prøvet mere frihed og mere frivillighed, og grundvandet blev ikke beskyttet. 9 pct. af de boringsnære beskyttelsesområder blev beskyttet, mens 91 pct. ikke blev beskyttet. Der blev sprøjtet lige oven over, hvor vi henter grundvand, drikkevand.

Hvad betyder det? Det betyder, at nu kommer der for første gang – det har været et ønske i årtier – et lovkrav. Det er ikke mere frihed – det er jeg ked af at sige – men det er bedre beskyttelse af vores drikkevand. Og det er det, der er behov for.

Fru Marianne Bigum.

Jamen det er der bestemt også behov for, men vi snakker om et bredt beslutningsforslag, som handler om, at kommunerne gerne vil have, at vi giver dem mere frihed til at bidrage til den grønne omstilling. Ministeren henviser så til en forhandling, der er blevet indkaldt til, i forhold til nulemissionszoner.

Alle de ting er stykvis, i stedet for at vi ligesom indkalder til en bred forhandling, hvor vi kan snakke om, om der er flere idéer på bordet, som kunne give mening.

Det er jo det, ministeren afviser, så derfor vil jeg høre, om ministeren har andre forhandlinger, altså om vi simpelt hen stykvis skal tage ting, hvor ministeren mener, at kommunerne kan få mere frihed til at hjælpe.

Ministeren.

Ud over det, jeg har nævnt omkring klimatilpasning, vil det næste skridt for mig at se være sammen med finanslovsaftalepartierne at udmønte akutplanen for vores vandmiljø, hvor vi jo har afsat 405 mio. kr. Der er det min vurdering, at vi skal sætte ind med mere frihed til konkrete lokale initiativer steder i Danmark, hvor det kan gøre en konkret forskel. Det vil jo have karakter af mere frihed, men der bliver nogle meget, meget klare mål, for vi skal nå i mål med at få bedre vandmiljø. Så igen der vil jeg sige, at det ikke bare er frihed til at gøre alt muligt, men frihed til helt konkret at udtage landbrugsjord, til helt konkret at mindske kvælstofbelastningen af vores fjorde.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren, og så kan vi gå i gang med ordførerrækken. Den første er Socialdemokratiets ordfører, og det er fru Birgitte Vind.

Tak for ordet, og tak til Radikale Venstre for dels at udvise interesse for frisættelsesdagsordenen, dels at se på kommunernes mulighed for at gå foran i kampen for rent drikkevand og for at reducere klimabelastning i det hele taget. Når forslagsstilleren ønsker at fremsætte forslaget i indenrigsudvalgsregi, tager jeg det som et udtryk for, at forslagsstilleren er særlig optaget af selve frisættelsesdelen. De enkelte delelementer, som er nævnt, vil jo skulle behandles i andre udvalg.

Lad mig lige starte med at slå fast, at Socialdemokratiet sætter frisættelsesdagsordenen meget, meget højt. Det er faktisk hjerteblod. Regeringen har som ambition at gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og helt grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på. Når det kommer til frisættelse, er målet jo, at Danmark skal bevæge sig fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med langt mere lokal frihed, ansvar og engagement, hvor borgerne sættes før systemet. Derfor ønsker vi også et samfund med større tillid til hinanden, flere muligheder og mere frihed til, at borgerne kan vælge den velfærd og den service, som passer bedst til dem, og der handler det også om personalets faglighed. Kommunerne har nemlig ansvaret for den borgernære velfærd. I alt for mange år har man her været underlagt et styringsregime, og det skal vi tage et opgør med.

Så kommer vi til natur- og miljøområdet og til den grønne omstilling. Her kan jeg godt blive en lille smule bekymret, hvis vi snakker sådan fuldstændig frisættelse, for vi skal huske, at hvor den offentlige velfærd jo i høj grad er afgrænset til kommunerne, selvfølgelig også til regionerne,så flyder vandet altså på tværs af kommunegrænser og regionsgrænser – det flyder også ud i havet. Derfor skal man også huske at se sådan på det, at hvad der bliver besluttet i en kommune, eller hvad der ikke bliver besluttet i en kommune, faktisk påvirker andre kommuner og regioner, vores fjorde og vores have. Derfor kan det være positivt, men det kan også være negativt, hvis vi sætter kommunerne fri. Så jeg synes ikke, at det er sådan ligetil.

Men når det så er sagt, er det da vigtigt, at vi har øjnene på den her bold og lytter til kommunerne. Det er også det, jeg hører ministeren sige, altså at der ikke er nogen lukkede døre, i forhold til om der er flere steder, hvor man kan gå ind og se på, om der er mulighed for, at kommunerne kan gøre det endnu bedre. Ministeren har nævnt en række områder. Hvis kommunerne skal frisættes på natur- og miljøområdet, skal vi i hvert fald tænke os rigtig, rigtig godt om. Bl.a. vil mange forskellige lokale regler kunne skabe mere bureaukrati og manglende fælles overblik over, hvordan det ser ud i vores lille land. Og desværre har det jo, som ministeren også var inde på, også vist sig, at kommunerne ikke altid sådan lige har fået udnyttet de muligheder, der rent faktisk er, hvilket så gør, at vi nu her efterfølgende faktisk må gå ind og regulere.

I Socialdemokratiet er vi rigtig glade for de mange fælles aftaler, vi har lavet, bl.a. med Radikale Venstre. Her kan nævnes den store klimaaftale for 2022 om grøn strøm og varme, og senest, lige inden jul, indgik vi den her fine aftale om at restaurere syv søer i Danmark. Det er en aftale, som også er lavet centralt, fordi nogle af de her opgaver simpelt hen ikke er noget, en kommune i sig selv og alene kan få overblik over og tage ansvar for. Frisættelse af den nære velfærd er hjerteblod for os, og det er natur og miljø også. I Socialdemokratiet vurderer vi, at en fælles retning og overblik simpelt hen er afgørende for, at vi også her kan skabe gode resultater.

Så derfor kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger, men tak for ordet.

Mange tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lotte Rod.

Nu skal man jo måle en regering på, ikke hvad den siger, men hvad den gør. Det er ikke nok, at man skriver noget om frihed i sit regeringsgrundlag, for det handler jo om, at man rent faktisk også gør det til virkelighed. Derfor forstod jeg simpelt hen ikke det, som ministeren sagde før, og som ordføreren også er inde på her: Hvorfor mener Socialdemokratiet, at der er en forskel på det grønne område? Hvorfor vil man ikke sætte fri på det grønne område præcis på samme måde, som man har gjort på områderne for dagtilbud, skoler og ældre?

Ordføreren.

Når vi sætter fri på daginstitutions-, skole- og ældreområdet, er det, fordi man har været spundet ind i new public management-styringsregimet i mange år, hvor der har været kontrol af kontrol af mennesker, og hvor den faglige frihed er trådt under fode, og hvor personalet er holdt op med at tænke selv, fordi de alligevel bliver målt og vejet på nogle andre ting end deres faglighed. Det er det, vi vil tage et opgør med i forhold til den nære velfærd, og det er der, vi vil gå ind og sige, at vi vil have et velfærdssamfund og ikke en velfærdsstat.

Når det kommer til natur og miljø, skal vi bare huske, at det er fælleseje. Det kender ikke kommunegrænser. Derfor er det vigtigt, at vi lytter til kommunerne, i forhold til hvad der er på spil i den enkelte kommune. Vi skal altså også være opmærksomme på, at vandet flyder igennem kommuner, og hvad man ikke får taget hånd om i én kommune, påvirker rent faktisk vandkvaliteten i andre kommuner.

Fru Lotte Rod.

Men det er da ikke et argument for ikke at sætte kommunalpolitikere fri til at gå foran. Det er da et stråmandsargument, ligesom det var et stråmandsargument før at sige, at man så ville komme til at slække på reglerne. Det, vi aftaler vi giver frihed til, er, at man må gå foran, og at man f.eks. som kommunalbestyrelse kan sige: Vi har et område her, hvor vi vil lave forbud mod sprøjtegifte, eller vi vil sætte hastighedsgrænsen ned – sådan at man på den måde beskytter sine borgere bedre. Det ville jo være friheden til at gå foran. Hvorfor mener Socialdemokratiet ikke, at man vil give kommunalpolitikerne den mulighed for at gå foran i den grønne omstilling?

Ordføreren.

Hvis vi tager f.eks. hastighedsgrænserne i byerne, er det allerede sådan, at politiet faktisk skal ind over, inden man som kommune træffer en afgørelse. Det er jo, fordi det er godt, at der også er nogle fælles regler, som vi alle sammen kan orientere os efter. Der kan være nogle faglige hensyn, som politiet har kendskab til, og som man måske ikke har kendskab til i den enkelte kommune. Jeg synes, vi skal passe rigtig meget på med, at det her med frisættelse ikke bliver et buzzword, som vi kan skubbe foran os i alle sammenhænge. Vi er et lillebitte land, og derfor er fælles regler og retningslinjer, bl.a. når det kommer til natur- og miljøområdet, jo også nogle grundlæggende værdier, så vi ved, hvad vi har at rette os efter.

Så er det fru Christina Olumeko.

Tak for ordførertalen. Jeg hæftede mig lige ved, at ordføreren i et svar til Radikales Lotte Rod fik sagt, at det er på velfærdsområderne, at frisættelsen har været i højsædet for regeringen, fordi det er her, det giver mening. Det er jo egentlig ikke rigtigt. Vi har jo i Folketinget lavet alle mulige frisættelsesordninger netop for at styrke kommunerne der, hvor de gerne vil gå langt. F.eks. har vi landdistriktsområdet, hvor vi har indgået en meget, meget bred aftale om friere bymidter, og hvor vi har lavet rigtig, rigtig mange forsøgsordninger og lovændringer, som giver kommunerne lov til i nogle forsøg at afvige fra lovgivningen. Det ved jeg jo at ordførerens parti også er meget store fortalere for. Så man kan jo sagtens gøre det på alle mulige andre områder end velfærdsområdet.

Jeg vil bare spørge ordføreren om noget konkret. Det her rækker jo langt ud over havmiljø og vandmiljø, som jeg kan se at regeringen forsøger at begrænse det til; det handler også om klima og biodiversitet. Er der ingen steder – i udbudsloven, i bygningsreglementet, i planloven – man i Socialdemokratiet ser mulighed for at frisætte kommunerne?

Ordføreren.

Igen skal vi huske, at natur og miljø er noget, vi deler med hinanden. Så hvad du gør i én kommune, og hvad du undlader at gøre i én kommune, påvirker også andre kommuner. Det gør det også i forhold til biodiversiteten. Derfor synes jeg ikke, det er så enkelt. Men ordføreren har fuldstændig ret i, at der også er lavet aftaler om bymidter osv. Det er også noget, vi sætter rigtig stor pris på, altså at lave de her aftaler. Men igen er det jo noget, vi stadig væk har hånd i hanke med og holder øje med og kan følge, så vi ikke går længere, end at vi også stadig væk her i Folketinget kan tage det overordnede ansvar.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg vil bare lige lave en disclaimer på det første. Jeg synes, det er et dumt forslag, men så er der også det, Socialdemokraterne står og siger deroppe om frisættelse. Der står jo i forslaget, at man skal give nogle kommuner ret til at gå foran. Der står ikke, at der er andre kommuner, der så ikke må have et regelsæt, som resten af Danmark har til fælles. Der står, at der er nogle, der skal gå foran. Så jeg bliver nødt til at sige, at det er lidt letkøbt, selv om jeg er modstander af forslaget, at stå deroppe og sige, at det her frisættelse også kan være noget mærkeligt noget.

Er virkeligheden ikke bare, at det er, fordi regeringen ikke selv synes, at det her område skulle frisættes, og at det er derfor, man ikke ønsker det? Der står ordret i forslaget, at det er for at give nogle kommuner ret til at gå foran. Og så falder ordførerens argumentation med, at det her kan blive noget frygteligt noget for nogle kommuner. Det kan det jo aldrig nogen sinde, hvis der er nogle af kommunerne, der går foran. Så kan det jo ikke blive værre for nabokommunen. Vil ordføreren ikke lige fortælle mig, hvordan det kan blive værre for nabokommunen? Hvis kommune A får øget biodiversiteten, hvordan har det så negativ indflydelse i kommune B?

Så er det ordføreren.

Jeg synes, vi skal huske, at når vi frisætter, handler det netop om, at man har frihed til at gøre noget. Og så skal man jo diskutere herinde, hvor meget kontrol vi så mener der skal være med den her frisættelse, specielt når det kommer til natur- og miljøområdet. Det er for at tage det som eksempel. Jamen så vil det jo påvirke andre kommuner. Det er rigtigt, at det selvfølgelig godt kan være positivt, men jeg hører også ministeren sige, at man jo ikke lukker nogen døre, i forhold til om der er andre emner, man kan tage op og se på. Der er jo ikke noget, der er statisk i politik, og det kan da godt være, at der vil være nogle områder, hvor vi, ligesom vi har gjort det med grønne bymidter, kan lave nogle aftaler, som vi kan sprede ud til flere kommuner.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg slår lige fast en gang til, at jeg synes, det er et dårligt forslag, men det giver bare ingen mening, at man står og siger, at frisættelse ikke giver mening, hvis der er nogen, der så frisætter sig selv til at gøre noget bedre. Det svarer jo til at sige, at vi frisætter ældreområdet, men I må ikke gøre det bedre, for så får dem, der laver det dårligt i nabokommunen, dårlig samvittighed. Vil ordføreren ikke bare en gang til forklare noget for mig, for jeg er ikke altid den skarpeste: Hvad er det, der gør, at det vil være værre for nabokommunen, hvis der er mange musvitter i Rebild Kommune? Hvad er der ved det, der vil gøre det værre i Aalborg Kommune, hvad er det, de vil gå glip af? Er det, fordi man er bange for, at biodiversiteten migrerer hen til, hvor den har det bedre, eller er det bare et stråmandsargument?

Ordføreren.

Jeg opfatter det selvfølgelig ikke som et stråmandsargument. Det kommer jeg ikke til at stå her på talerstolen og sige under nogen omstændigheder. Jeg prøver at gentage det, jeg har sagt en gang. Når vi laver regler for natur og miljø, påvirker det bredt, og det kan det gøre på mange måder. Det, vi også skal huske, er, at det jo også koster et kontrolapparat, og hvem skal komme efter det? Hvem skal lave de analyser? Vi skal huske, at vi ikke skal komme til at bygge mere bureaukrati og flere systemer, som vi skal bruge penge på at evaluere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi kan gå til Venstres ordfører, og det er hr. Lars Christian Lilleholt.

Tak for det, formand. Og tak til Radikale Venstre for det her beslutningsforslag, som jo har det formål at fremme den grønne omstilling og sætte kommunerne fri på det grønne område. Jeg vil sådan set sige, at et langt stykke ad vejen kan jeg godt se intentionerne, nemlig at give kommunerne større indflydelse på den grønne omstilling.

Vi er i Venstre faktisk optaget af at sikre kommunerne størst mulig indflydelse, og derfor er vi også glade for, at det jo står meget centralt i regeringsgrundlaget. På en lang række områder, både under den nuværende og under de tidligere regeringer, har kommunerne jo rent faktisk fået en række redskaber. Det gælder i forhold til miljøzoner for personbiler, ligesom kommunerne nu, som ministeren var inde på, kan forbyde ældre brændeovne i områder med kollektiv varmeforsyning.

Miljøministeren har lanceret en klimatilpasningsplan, hvor kommunerne får lettere ved at gennemføre større kystprojekter, og der arbejdes også med forslag, som ministeren sagde, til at gøre det lettere for spildevandsselskaberne at løse udfordringer med højtstående spildevand i byerne. Også nulemissionszoner er jeg opmærksom på at der er drøftelser og forhandlinger i gang om, også i forhold til at kunne give kommunerne nye muligheder.

Kommunerne har altså i forvejen en lang række værktøjer, og vi er selvfølgelig villige til løbende at se på, om de også er tilstrækkelige, og om der er brug for yderligere værktøjer til kommunerne, og på den baggrund kan vi ikke umiddelbart støtte beslutningsforslaget, selv om vi er enige i en lang række af intentionerne i forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Lotte Rod.

Tak for talen og for at være positiv. Også tak for de gode ord om, at Venstre går op i at frisætte kommunerne. Derfor kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren anerkender, at det at lave sådan en frisættelse af kommunerne på det grønne område i virkeligheden indebærer mere end de konkrete elementer, man sætter fri fra. For erfaringer fra de andre frisættelser viser jo, at det skubber på en udvikling og faktisk gør, at man kommer til at gøre nogle ting, som man i virkeligheden ikke var bundet af, men som man troede man var bundet af. Altså, anerkender Venstre, at det i sig selv faktisk kan være med til at skubbe på udviklingen, at man laver sådan en frisættelsesdagsorden på det grønne område?

Der er ingen tvivl om, at frisættelse og alle de tanker, der også er om det på det sociale område, på ældreområdet, børneområdet osv., jo er med til at kunne skabe en ny dynamik og dermed også at fremme tanker og idéer, som man måske ikke umiddelbart har været opmærksom på. Det giver også muligheder, så kommunerne kan løse opgaverne på forskellig vis. Det synes jeg faktisk er meget positivt.

Derfor tror jeg da også, at der er tanker og idéer på det grønne område. Det er der helt sikkert. Det er jo ikke sådan, at det er os i Folketinget, der tænker alle de gode tanker. Der tænkes også gode tanker ude i kommunerne, og der er mange mennesker og borgere rundtomkring ude i kommunerne, som inspirerer. Derfor tror jeg da også på, at øget frihed, også på det grønne område, kan bidrage til, at der kommer løsninger frem, som man måske ikke er opmærksom på i dag.

Fru Lotte Rod.

Men ville det så ikke også give god mening, at vi lavede sådan en frisættelsesforhandling? Og dermed har jeg spørgsmålet til ordføreren: Det er fint nok, at regeringen ikke vil stemme for det her forslag, men kunne vi måske så lande en fælles tekst, som betyder, at vi kommer til at arbejde videre med at sætte kommunerne fri?

Der er jo mange muligheder, fru Lotte Rod. Helt generelt er vi sådan set positive over for frisættelse, og når vi ser på det grønne område, så synesjeg faktisk, at kommunerne i dag har en lang række redskaber. Jeg hørte også ministeren sige i dag, at regeringen er parat til at kigge på, om der på nogle områder, også på det grønne område, kan være brug for yderligere frisættelse.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Marianne Bigum.

Mange tak. Vi 179 folkevalgte herinde har 2.522 kommunalt folkevalgte kollegaer ude i kommunerne. De er alle sammen partikammerater, som jeg i hvert fald for vores partis vedkommende kan sige står klar og rigtig gerne vil i gang med at arbejde med den grønne omstilling. Det er jeg rigtig glad for. Vi står med en ret alvorlig biodiversitetskrise og klimakrise, vores ressourceforbrug er alt for højt, og de planetære grænser er overskredet, og flere er ved at blive det. Vi har simpelt hen brug for alle stærke kræfter på dæk til at gøre alt, hvad de kan.

Nu har jeg selv tidligere siddet i en kommunalbestyrelse. Ude i kommunerne sidder vores partikammerater også oftere med fingeren på pulsen ude i virkeligheden, og de ser i højere grad, hvordan det kan være svært at udmønte de store tanker, vi akademikere har herinde på Borgen. De kan være med til at sige, hvor der er problemer, hvor vi kan gøre noget anderledes, og hvor vi burde gøre det her.

Så derfor synes SF også, at det her forslag er et rigtig godt forslag. Forslaget er jo ikke mere specifikt, end at det opfordrer miljøministeren til på vegne af regeringen at indkalde til forhandlinger, som er en snak om, om vi kan gøre det bedre, og om der er steder, hvor vores kommunalpolitiske kollegaer kan give os en hånd med, sådan at vi rent faktisk kommer i mål med de store tanker, vi gør os herinde.

Derfor synes jeg også, at det er ærgerligt, at det tyder på, at regeringen ikke vil være med til at tage den her snak. At indkalde til en forhandling om det her, hvor vi lægger gode idéer på bordet, synes jeg er uproblematisk – man har måske endda egne partikammerater i regeringspartierne, som har nogle idéer, de vil lægge frem. Det synes jeg er uproblematisk at vi tager en snak om. Men det vil regeringen ikke, og det er jeg faktisk ærgerlig over. Jeg er enig i, at vi jo også skal sætte nogle retningslinjer og stille krav her fra salen, men den analyse, at vi 179 folkevalgte herinde skulle være klogere på alting end vores 2.522 kommunalbestyrelseskollegaer, er jeg ikke enig i.

Tak til ordføreren og Radikale Venstre for det her gode forslag. Og der skal lyde en oprigtig opfordring herfra til regeringen om at overveje, om ikke vi skulle se, om vores kommunalpolitiske folkevalgte kollegaer også har nogle gode idéer, som vi burde give dem mulighed for at arbejde med.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Charlotte Bagge Hansen.

Tak for ordet. Før jeg indleder min tale, vil jeg lige starte med at sige noget af det, jeg har hørt ministeren sige. Ministeren er meget åben over for konkrete forslag på det her område. Det her område med miljø og tilpasning og samarbejde med kommunerne ligger regeringen rigtig meget på sinde, så jeg bliver simpelt hen nødt til at korrigere SF's ordfører på det her område. Det er simpelt hen ikke korrekt, hvad der bliver sagt. Regeringen har ikke på noget som helst tidspunkt sagt, at den ikke vil tage en samtale om det her. Det har hverken den socialdemokratiske ordfører, ministeren eller Venstres ordfører gjort.

Lad mig starte med at sige, at vi deler ambitionen om at give kommunerne mere frihed og styrke deres rolle i den grønne omstilling. Det er afgørende, at kommunerne har de nødvendige redskaber til at arbejde for at sikre rent drikkevand, fremme biodiversiteten, reducere klimabelastningen og beskytte vores kystområder. Derfor vil jeg også meget gerne være med til at drøfte konkrete initiativer på området. Dog mener vi, at kommunerne allerede har betydelige redskaber til rådighed for at fremme den grønne omstilling. F.eks. har de mulighed for at arbejde med drikkevandsbeskyttelse og vindenergi på land. Desværre er det bare ikke altid, at disse muligheder bliver udnyttet godt nok og fuldt tilfredsstillende ude i alle kommuner.

Så selv om frivillighed normalt er den bedste løsning, kan det også på nogle områder være nødvendigt at indføre klare og ensartede krav til kommunerne, særlig når det eksempelvis handler om at beskytte områderne omkring drikkevandsboringer. Vi skal nemlig sikre, at vi beskytter vores drikkevand, også for de kommende generationer. Ministeren har allerede været inde på en hel del områder, hvor der er igangsat initiativer. Så selv om vi i Moderaterne anerkender behovet for at give kommunerne handlefrihed, mener vi, at det er vigtigt at balancere det med klare retningslinjer og krav. Det er vores ansvar – det er kun vores ansvar – at sikre, at den grønne omstilling skrider frem på en bæredygtig og effektiv måde, og det er jo noget, vi skal gøre i fællesskab herinde i Folketinget, alle 179 medlemmer, i samarbejde med alle vores dygtige kommunalpolitikere ude i det ganske danske land.

Derfor må vi også stemme imod dette beslutningsforslag. Vi tror på, at vores nuværende initiativer og planer er vejen frem for at opnå dette mål. Vi er altid – altid! – åbne for bedre løsninger og konkrete forslag fra alle vores kollegaer herinde, så vi kan finde den bedste løsning for vores miljø. Jeg ser frem til at fortsætte dialogen om, hvordan vi bedst kan sikre en grønnere fremtid. Tak for jeres opmærksomhed. Moderaterne kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Lotte Rod.

Tak for talen. Jeg tror stadig, jeg er lidt i tvivl om, hvad Moderaterne mener. Altså, har Moderaterne en konkret politik for at sætte kommunerne mere fri?

Ordføreren.

Nu skal jeg lige forstå det ret: Tænker ordføreren generelt, eller tænker ordføreren på det her område?

Fru Lotte Rod.

På det her område.

Ordføreren.

Jeg er meget nysgerrig på, hvad det er, kommunerne i dag ikke må, som ordføreren mener der skal frisættes til? Jeg har sagt det flere gange i talen, at vi rigtig gerne vil diskutere konkrete forslag om, hvor det er, ordføreren mener at kommunerne rent miljømæssigt i dag ikke er frie nok til at kunne træffe beslutninger – det vil vi gerne diskutere.

Så er det fru Marianne Bigum. Værsgo. (Lotte Rod (RV): Det tæller ikke). Jeg får at vide, at der har været to runder, desværre. Den første runde var meget kort. (Lotte Rod (RV): Okay). Den næste ordfører er, som jeg allerede har annonceret, fru Marianne Bigum. Værsgo.

Mange tak. Jamen det er altså, fordi ordføreren korrigerede mig i mit indlæg om, at regeringen altid gerne vil tage en snak. Men jeg oplever jo, at Radikale Venstre har et beslutningsforslag, som handler om netop at få taget en snak om det her forslag. Det afviser ordføreren og de øvrige regeringspartier jo. Er det ikke korrekt forstået, at regeringen afviser det her beslutningsforslag, som har til formål at samle partierne til en snak om, hvordan vi kan frisætte kommunerne, sådan at vi kan komme endnu videre med den grønne omstilling?

Ordføreren.

Altså, nu kommer jeg ude fra det private erhvervsliv, og der sætter vi os normalt ikke bare omkring bordet og tager en snak. Der har vi noget på dagsordenen; der har vi nogle konkrete forslag, vi kan diskutere og tale om. Det er der ikke her. Det her er et forslag om, at vi skal sætte kommunerne fri på miljøområdet. Vi siger fra regeringens side, at vi rigtig gerne vil tage en snak omkring nogle konkrete forslag – det mener vi sådan set stadig væk, det vil vi gerne. Men sådan som det står i den her form, og som beslutningsforslaget er, kan vi altså desværre ikke gå med til det.

Fru Marianne Bigum.

Mange tak. Det, der ligger i forslaget, er jo netop, at man her i Folketinget ser et behov, og så opfordrer man ministeren og regeringen til at indkalde til en snak, hvor de sådan set får lov til at sætte rammerne for det. Det synes jeg da er imødekommende over for både ministeren og regeringen, som har langt større ressourcer til rådighed, end hvad vi har som folkevalgte. Det er svært at blive mere konkret, tror jeg, på det her punkt, og jeg synes også, at det ville være utidigt, og så ville der sikkert bare blive slået ned på, at vi var for konkrete eller havde ramt den for skævt. Nu lægger vi jo faktisk op til en bredere diskussion omkring det her.

Ordføreren.

Jamen det er jeg simpelt hen lodret uenig i. Jeg mener, at det er så ukonkret og fluffy, som noget kan være. Jeg synes, man skylder, når man laver et beslutningsforslag, at man prøver at guide det lidt hen imod, hvad det er, det handler om. Det havde været rigtig fint, hvis De Radikale eller nogle af de partier, der støtter op omkring det her forslag, egentlig ville fortælle, hvor det er, kommunerne ikke har muligheden for at agere på det grønne område, så vi kan komme i gang med noget konkret forhandling på det her område. Det er bare det, jeg står og appellerer til – det her er simpelt hen ikke godt nok.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Ordføreren har sagt, at ordføreren ikke støtter forslaget, vi har fået at vide via ministeren, at regeringen ikke støtter forslaget, og nu efterspørger ordføreren, at det skal være mere konkret. Hvis man læser i teksten her, står der bl.a. nævnt, at der ikke er hjemmel til at stille yderligere bæredygtighedskrav til byggeri i lokalplaner. Der skulle man altså ændre planloven, hvis det var sådan, at man skulle sætte kommunerne fri. Det er sådan set et meget konkret eksempel, som står i teksten. Jeg forstår ikke, at ordføreren står og siger, at det her ikke er konkret nok. Der kan sådan set i teksten her findes eksempler på noget, hvortil man siger, at det her godt kunne gøres på en anden måde, hvis man slap kommunerne fri. Hvis jeg skulle komme med et godt forslag til at sætte kommunerne endnu mere fri, er det at lempe på anlægsloftet, så man kunne lave klimasikring finansieret af kommunerne – at man så kunne lempe på anlægsloftet til sådan noget.

Så jeg synes simpelt hen, det her er lidt trættende at høre. Først hører man ministerens afvisning, og så kommer der tre ordførere fra tre regeringspartier, der afviser det på hver deres måde. Altså, det er jo bare den magtarrogance, som Folketinget er underlagt lige i øjeblikket, og jeg synes, det er kvalmende.

Ordføreren.

Nu bliver jeg ikke så berørt af det, ordføreren siger, fordi jeg ved, at ordføreren kender mig godt nok til at vide, at magtarrogance nok ikke lige er det, der ligger i min dna. Det, jeg opfordrer til, er: Kom med flere konkrete eksempler, og lad os få sat ind. For der er jo ikke nogen herinde, der er uenige i, at vi skal sætte ind med alle de parametre, som vi kan, i den krise, vi er i lige nu. Så kom med noget konkret. Der er ikke noget, der bliver fejet af bordet. Vi tager det hele op, og der bliver arbejdet hårdt og konstruktivt ovre i ministeriet. Så kom med jeres forslag.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det forslag, jeg nævnte, fra teksten i beslutningsforslaget vedrører bæredygtighedskrav i lokalplaner. Det er meget konkret. Der står sådan set, at man tænker, at man kunne ændre på planloven, så man gav kommunerne eller byrådene mere frihed til at stille bæredygtighedskrav i lokalplanerne og ikke bare kunne sige, at det skulle være en bestemt energiklasse.

Hvad mener ordføreren om det meget konkrete forslag?

Ordføreren.

Ordføreren mener, at der skal være flere konkrete forslag, før det her giver nogen mening. Jeg synes, det her forslag – og det siger jeg igen – er en tynd kop te. Det skal have noget mere substans og et bredere fundament. Det er rigtig fint, at der er det her forslag; lad os endelig få kigget på planloven og det hele, men kom med noget mere.

Så er det fru Christina Olumeko.

Tak. Jeg synes, det er lidt mærkværdigt, at Moderaternes ordfører efterspørger flere konkrete forslag, altså endnu mere end det, Radikale Venstre allerede selv har skrevet. Jeg kan da godt bare sådan lige på stående fod nævne nogle ting: Kommunerne kan i dag f.eks. opstille landstrøm til krydstogtskibe, men de kan ikke kræve, at krydstogtskibene bruger landstrømmen. Det er f.eks. situationen i Københavns Kommune. Der er udfordringer med udbudsloven og bygningsreglementet. Det kan også være sådan noget som budgetloven og anlægslofterne. Der er vildt mange ting; jeg kunne lave en hel liste til Moderaterne. Men det, vi jo sådan set har gjort fra Folketingets side, og som Radikale Venstre foreslår at gøre, er egentlig at give regeringen serveretten, i og med at I har flertal. Så kan I jo fremlægge jeres udspil.

Men for min skyld kan vi sagtens gøre det omvendt. Så mit spørgsmål til Moderaterne er: Hvis vi i udvalget bliver enige om nogle tiltag eller en række partier bliver enige om nogle tiltag, vil Moderaterne så besvare de forslag og indkalde til forhandlinger?

Ordføreren.

Nu er regeringen bestående af tre partier. Der er en masse tiltag i gang nu, og der er flere på tegnebrættet. Jeg gentager, hvad ministeren sagde: Det er altid velkomment at komme med nogle konkrete forslag. Vi synes, det er positivt. Vi ønsker alle sammen at sørge for at gøre det nemmere og bedre for både kommuner, stat og regioner at arbejde hen imod et bedre klima og miljø og med biodiversitet og klimatilpasning. Så jo mere der kommer på bordet, både fra regeringen og fra oppositionen, jo hurtigere kommer vi i mål.

Fru Christina Olumeko.

Ja ja, jo flere forslag der kommer på bordet, jo hurtigere kan vi komme i mål, hvis det bliver vedtaget og vi agerer på det. Jeg er bare forvirret lige nu. Regeringen vil ikke selv have serveretten og invitere til åbne forhandlinger, som Radikale Venstre foreslår. Moderaterne siger, at Folketinget må, jeg ved ikke, lave forslag, indkalde til forhandlinger – jeg er lidt i tvivl. Hvad er næste skridt? Jeg er ny i Folketinget. Det ved jeg at ordføreren også er. Skal jeg forstå det sådan, at Moderaterne sammen med Folketingets partier i udvalget vil lande nogle forslag, eller hvad er næste skridt? Kan vi blive enige om en tekst og komme videre?

Ordføreren.

Regeringen har gang i en masse tiltag. Der er flere tiltag på vej. Regeringspartierne tager meget gerne imod konkrete forslag, som ministeren har sagt. Jeg har sagt det mange gange nu heroppefra. Så kom med nogle forslag. Regeringen er altid villig til at høre på forslag. Der er masser af ting i gang og på tegnebrættet. Der bliver, som ministeren har sagt, indkaldt til forhandlinger. Der er allerede forhandlinger i gang. Det var min sidste bemærkning til det.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand. Jeg mindes, at partiet Moderaterne er stiftet med et erklæret mål om at bryde blokpolitikken, lytte, få input udefra og lave politik på en ny måde. Det er jo på mange måder spændende, og så vil jeg bare høre, om fru Charlotte Bagge Hansen har mindelser om, at hun nogen sinde i sin tid som folketingsmedlem har stemt for et beslutningsforslag fra et oppositionsparti.

Ordføreren.

Ja. Det har jeg ikke.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Hvordan harmonerer det med at ville bryde blokkene, lytte, være fordomsfri osv., altså alt det, som fru Charlotte Bagge Hansens parti er bygget på? Hvordan harmonerer det med, at man sådan, får vi jo altså indtryk af, pr. automatik stemmer imod alle forslag, der kommer fra et ikkeregeringsparti, og at det vel i virkeligheden mere handler om bare at finde en forklaring for at stemme nej end egentlig at forholde sig til forslagene?

Ordføreren.

Jeg mindes da i hvert fald flere beslutningsforslag, som vi har talt ind i og anerkendt har været gode, og som vi efterfølgende har drøftet og tilpasset. For manges vedkommende har der allerede været noget på vej fra regeringens side, hvor vi har landet nogle brede aftaler.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg kommer til at følge lidt op på det, hr. Morten Messerschmidt spurgte om, for virkeligheden er jo, at det er, fordi det er et beslutningsforslag, og at det skal i hvert fald ikke have lov til at komme igennem. Så nu siger man nej tak, og hvis man er heldig, kommer der en minister og sætter sit eget navn på, og så vinder man alligevel. Det har jeg prøvet to gange i forbindelse med beslutningsforslag. Jeg har fået vide, at det simpelt hen ikke var godt nok, hvorefter der så er blevet fremsat – det sker nok i morgen med det her – et forslag, der ordret en til en svarer til det, som jeg selv har fremsat i Folketingssalen. Men fordi det er et beslutningsforslag, vil regeringen ikke stemme for det.

Så vil jeg gerne følge op på det, hr. Morten Messerschmidt siger: Hvordan harmonerer det overhovedet med det idégrundlag, som Moderaterne bildte vælgerne ind at de ligesom var bygget på? Man sagde, at man ikke ville have nogen blokpolitik, at man ville have den brede forhandling i Folketinget mellem alle folkevalgte, at man var anderledes. Hvordan vil ordføreren forklare for sådan en simpel nordjyde som mig, at løftet om det brede samarbejde, og at der ikke skulle føres blokpolitik, harmonerer med, at man aldrig nogen sinde stemmer for et beslutningsforslag?

Ordføreren.

Altså, nu vil jeg sige, at jeg jo også bare er nordjyde, ligesom spørgeren er, og jeg vil rigtig gerne svare på nogle spørgsmål, der handler om det her beslutningsforslag. Nu synes jeg, at jeg var vældig flink at svare på hr. Morten Messerschmidts spørgsmål, selv om de ikke gik på det, det her beslutningsforslag handler om.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Vi kan sagtens også stille spørgsmål om beslutningsforslaget, for selv om jeg synes, at det er et usædvanlig dårligt beslutningsforslag, bliver jeg bare nødt til at spørge, hvor konkrete beslutningsforslag Moderaterne mener vi skal komme med, før vi kan få lov til at opleve, at Moderaterne synes, at det er en god idé. Hvor konkrete skal vi være? Skal Radikale Venstre, næste gang de kommer med et beslutningsforslag på det grønne område, så sige: På dette specifikke matrikelnummer i denne specifikke kommune ønsker vi at det her bliver ændret? Eller kan man gøre det lidt mere generelt og sige: Vi synes, at det inden for denne kommunegrænse er o.k. at lave bedre vilkår? Eller bliver det simpelt hen for generelt, at det er inden for de der 98 kommunegrænser?

Ordføreren.

Altså, jeg synes, det er et hypotetisk spørgsmål, og jeg mener ikke, at jeg skal svare på det. Det er simpelt hen for hypotetisk.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, hr. Morten Vehl. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til Radikale Venstre for at fremsætte et forslag om frisættelse af kommunerne i forhold til den grønne omstilling. I Danmarksdemokraterne går vi faktisk i høj grad ind for frisættelse af kommunerne, og vi går også ind for at lade beslutninger blive truffet på lavest mulige niveau, fordi det støtter vores idealer om mest mulig selvbestemmelse i eget hus. Vi tror også på, at det er bydende nødvendigt, at vi gør noget i forhold til den grønne omstilling, i forhold til at sikre et bedre miljø og i forhold til at sikre rent drikkevand i fremtiden. Vi har en generelt stor tiltro til, at kommunerne gør deres bedste, når de i forskellige forbindelser sættes fri til at disponere over et givent ansvar.

Når det så er sagt, må vi desværre også erkende, at lige præcis i forhold til den grønne omstilling er vi ikke sikre på, at kommunerne er de rette til at varetage den opgave. Jeg har prøvet at være rigtig konkret i forhold til at forsvare det her, så jeg har mødtes med nogle borgere her i løbet af julen, nemlig et par familier, der fik et biogasanlæg som nabo. Jeg tror ikke på nogen måde, de har syntes, at den kommunale proces, de har været igennem, har været sjov. Det foregår på Skiveegnen, og de blev lovet af kommunen, at det var et mindre biogasanlæg. Det var det også, indtil det så blev udvidet igen og igen, og lige nu må man sige, at når man kommer ud på deres ejendomme, er generne altså ved at være betragtelige, især når vinden kommer fra den forkerte retning. Det næste, der skal ske, er så, at man i forbindelse med det her biogasanlæg gerne vil etablere solcelleanlæg rundt omkring det og yderligere vindmøller, og snakken går nu på, at for at få plads til det her skal man til at nedlægge Skive Lufthavn, hvor der er et stort foreningsliv, der så også må lade livet, når det sker.

Naboerne er her blevet spist af med selv at skulle forhandle med ejerne af biogasanlægget omkring en kompensation. Vi snakker 5.000-7.000 kr. om året, og det står i hvert fald ikke mål med de værdiforringelser, der er på deres ejendomme. Lokalpolitikerne deroppe er lige nu tavse som graven. Borgerne oplever, at deres klagesager syltes. De føler, at borgerhøringerne er blevet til borgerorienteringer, da de faktisk først foregår, når beslutningerne er truffet. Det er på ingen måde metoder, som vi i Danmarksdemokraterne billiger, men jeg synes faktisk desværre, det tjener som et eksempel på den skepsis, vi går med. Vi mener, at vi her fra centralt hold til stadighed har til opgave at vedtage nogle retningslinjer, der beskytter borgerne, når de oplever, at de får vedvarende energi-anlæg som naboer, i hvert fald til beskyttelse af deres hjem. Samtidig er vi også bekymret for, at varetagelsen gennem kommunerne kunne resultere i, at der vil være nogle forholdsvis store lokale og regionale diskrepanser – det er også nævnt i nogle af de andre ordføreres taler i dag – hvor nogle kommuner vil kunne komme til at køre på frihjul, mens andre betaler prisen. I sidste ende er det jo højst sandsynligt borgerne, der ender som sorteper.

Jeg vil sluttelig gerne sige tak til Radikale Venstre, for vi synes faktisk, forslaget er rigtig godt, fordi debatten er vigtig. Vi tror også på, at med en vis grad af modenhed vil det være bedre og mere rigtigt at kigge over mod kommunerne, men lige nu er vi imod forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tillykke med talen. Det kriller lidt i maven, første gang man kravler derop, men det går over med tiden. Jeg vil egentlig bare sige tak for talen, og så vil jeg godt komme med et enkelt godt råd. Ordføreren havde været ude i virkeligheden og spørge folk om det, og der bliver jeg bare lige nødt til at sige, at regeringspartierne altid tager det meget ilde ned, når man har fakta og virkeligheden på plads deroppe. Så lad være med det. Og sluttelig vil jeg sige: Lad være med at rose Radikale for meget, for de kan heller ikke helt styre det.

Men ellers vil jeg bare sige, at det var en fantastisk god tale, og velkommen i Folketinget.

Ordføreren.

Tusind tak. Der er ikke meget at sige til det andet end tak.

Ønsker hr. Kim Edberg Andersen sin anden korte bemærkning? Nej, han frafalder. Så er den næste fru Lotte Rod.

Der ønskes også et varmt velkommen fra mig, og tak for især starten af talen og hele hyldesten af lokaldemokratiet og betydningen af, at vi er et land med et stærkt demokrati i alle dele af Danmark, og at demokratiet ikke bare er sådan noget, der er på Christiansborg, men netop er i alle dele af landet. Det glæder jeg mig meget til at arbejde sammen om.

Derfor har jeg også bare et spørgsmål: Kunne det så egentlig ikke også give meget god mening at gøre det, vi siger i forslaget? For nogle af de bekymringer, der bliver rejst, tænker jeg også der er andre partier der har, nemlig med hensyn til hvordan vi sikrer borgernes sikkerhed, når man sætter kommunerne fri. Derfor vil en af de ting, som man helt naturligt ville skulle diskutere, være: Hvad for nogle hegnspæle skulle vi lave? Det har vi jo også gjort på daginstitutionsområdet og skoleområdet, hvor vi har sagt, at der er nogle ting, som er så grundlæggende, at de skal blive ved med at være der. Så ville det ikke netop give god mening at åbne for, at man kan komme til forhandlingsbordet, hvor ordføreren så kunne komme med de her ting som en hegnspæl?

Ordføreren.

Åbenheden i forhold til at mødes og tage samtaler er selvfølgelig til stede. Så lad os da få skabt et rum, hvor man kan snakke om tingene, men som det er lige nu, er vi bare ikke klar til at sige, at vi totalt kan frisætte kommunerne i forhold til omstillingen. Men snakkene vil vi meget gerne have.

Fru Lotte Rod frafalder. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Lars-Christian Brask.

Tak for ordet. Jeg taler med 10 års erfaring ved at have siddet i byrådet, og jeg kan konstatere, at hvis man er initiativrig, hvis man har forslag og idéer, er der ikke nogen problemer med at få det igennem. Der er altså ikke nogen hindring for gode initiativer. Så længe vi også sikrer os, at vi har nogle nationale retningslinjer, der beskytter vores kyster, vores vandområder og vores klima, mener jeg, at vi er godt nok sikret, og vi kan ikke støtte opfordringen i forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Lise Bertelsen. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil først gerne sige tak til Radikale Venstre for at sætte fokus på en fælles dagsorden om den grønne omstilling. Det er noget, vi i Det Konservative Folkeparti også er meget optaget af. Forslaget handler grundlæggende om, at regeringen opfordres til at indkalde til forhandlinger om frisættelse af kommunerne til at handle på den grønne omstilling. Hensigten med at fjerne benspænd for grønne tiltag i kommunerne er vi fuldstændig enige i. Hvad der præcis skal komme ud af sådan nogle forhandlinger, kan jeg være i tvivl om, for den grønne omstilling er jo svær at gøre op som ét område. Det kan man også se på de eksempler, Radikale Venstre er kommet med, som jo både strækker sig over transport, klima, bolig og miljø. Derfor kan jeg godt være lidt i tvivl om, om man med én aftale kan fjerne benspænd på alle de områder, fordi problematikkerne umiddelbart rækker ud i mange forskellige lovgivninger.

I eksemplerne nævner Radikale Venstre både nulemissionszoner, vedvarende energi, bæredygtige byggerier og sprøjtegift. Vi er som sagt ikke helt med på det her med nulemissionszonerne. Hvad angår den vedvarende energi, er der faktisk lige lavet en stor aftale, som skal sætte gang i opsætningen af VE i kommunerne. Det interessante her er faktisk, at kommunerne har et ønske om, at staten tog lidt mere over i forhold til planlægning, for det er en rigtig svær opgave for kommunerne. Hvad angår bæredygtigt byggeri, er vi meget positive over for det. Men i forhold til det med sprøjtegifte er der det problem, at vi faktisk ikke er helt klar til at forbyde Roundup, fordi alternativerne i dag viser sig mere skadelige.

Så grundlæggende stemmer vi faktisk for, fordi vi støtter intentionen, men med den kommentar, at vi måske ikke helt deler forståelsen af de forskellige eksempler. Men det er jo præcis det, som I lægger op til vi skal drøfte i en forhandling, så derfor er vi positive over for det. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes jo ikke, at man skal være bange for at gøre noget bedre, men det virker, som om regeringen ikke vil gå ad det spor. Jeg synes, det har været en noget besynderlig debat i dag, fordi regeringen ikke ønsker at have en dialog med Folketingets partier om, om man kunne komme frem til, at kommunerne havde en friere rolle, måske en mere differentieret rolle. Hvis jeg skal kigge på, hvad der virkelig kunne gøre en forskel ude i kommunerne, var det, hvis vi lempede på anlægsloftet i forhold til bestemte investeringer. Det her med klimatilpasning og sikring af bygningsværdier og anlægsværdier er meget forskelligt fra kommune til kommune, og det giver jo ikke mening, at kommuner og borgerne i de kommuner i specifikke områder lidt tilfældigt rammes meget hårdt af oversvømmelse, lidt afhængig af vejr og vind. Hvorfor ikke give kommunerne frihed til at lave en bedre beskyttelse af borgerne og så lempe på anlægsloftet, sådan at kommunen kunne være med til at lave nogle investeringer? Vil det ikke være et plus? Men det vil regeringen så ikke have en drøftelse af.

Et andet sted, hvor det kunne give god mening at komme frem til noget, der er mere bæredygtigt, er det eksempel, der er nævnt i forslaget her fra Radikale Venstre, om at kigge på, at vi skal have ændret på planloven, sådan at man i lokalplaner kan have mere specifikke krav til noget byggeri. Det synes jeg er et rigtig godt forslag. Jeg bor selv i et område, som er med til at udvikle det bæredygtige byggeri, men det er faktisk ikke sikret i lokalplanen, for det kunne man ikke. Man kunne bare i lokalplanen fastlægge, hvad det var for en energiforsyning, man skulle have, og hvilke energiklasser bygningerne skulle have, men materialevalget kunne vi ikke sikre dér. Det blev kun sikret, fordi der var nogle engagerede mennesker, som gik sammen og sådan set sikrede, at man lavede noget, og som var meget bevidste om, hvilke byggematerialer man havde. Det var ikke lokalplanen, og det var ikke kommunalbestyrelsen. Der kan godt i en tekstbemærkning til en lokalplan stå nogle pæne ord, men det er jo ikke bindende. Så det er helt rigtigt set, at det med at ændre på vilkårene for lokalplaner sådan set er noget, som man skulle have en drøftelse af, altså hvordan kommunerne kunne slippes fri på det punkt.

Man kan jo også godt have en lovgivning, som giver kommunerne lov til at gå videre end nogle minimumskrav. Det kunne jeg sige meget om, men på min skærm kan jeg ikke se, hvad tiden er, så jeg vil bare tale, indtil der bliver grebet ind over for det. Jeg synes, at det med de her debatter i Folketinget er spøjst. Det er jo fint nok, at regeringen kommer frem til, at den ikke støtter et beslutningsforslag. Det er jo sådan ved at blive total praksis, at det er det, der sker. Uanset hvad partierne i Folketinget måtte finde på af gode forslag, finder regeringen et eller andet hår i suppen og kommer frem til, at man ikke støtter det. Er det sådan, vi skal arbejde i lang tid? Jeg vil egentlig gerne have et valg hurtigst muligt, så vi kan komme ud over det her. Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at uanset hvad de partier, der ikke sidder i regering, kommer med, bliver det hældt ned af brættet. Det gælder sådan et forslag her, hvor man egentlig bare har foreslået, at regeringen skal indkalde Folketingets partier til forhandlinger inden udgangen af 2024, og vi er nu i midten af januar. Man giver faktisk regeringen 11½ måned til at indkalde til nogle forhandlinger. Det er regeringen så ikke villig til. Jeg synes, det er så langt ude!

Til de eksempler, som ministeren har trukket frem i dag, om, at der er kommet nogle nulemissionsforhandlinger, vil jeg spørge, om det er sådan, at I har en tidsplan til mig, for så er det meget fint med en lille seddel om lidt. Det er jo fint nok, at der, da miljøministeren, efter at B.T. havde ringet til ministeriet og spurgt, om det var rigtigt, at der ikke havde været nogen forhandlinger, så gik et par timer, og så indkaldte ministeren til nogle forhandlinger om nulemissionszoner, og så har vi haft to møder. Jeg ved ikke, hvornår det næste er. Ministeren har også indkaldt til nogle vandscooterforhandlinger, men jeg synes, at vi skal have mere fokus på det, der er under vandet, end det, der er over vandet. Jeg har 30 sekunder, tak for det. Så jeg synes ikke rigtigt, at vi er overbelastet af forhandlinger fra miljøministerens side indtil nu, men jeg ser da frem til, at det kan blive anderledes.

Enhedslisten støtter det her forslag. Det er ikke, fordi vi vil sætte kommunerne fri på alle parametre. Vi synes sådan set, der skal være nogle krav, og at vi skal sikre nogle ting, men jeg vil bare, når man ligesom skriver her, at vi skal have styrket biodiversiteten, og at vi skal have mere fokus på klimaforandringerne, og hvordan vi kan gøre noget dér, og det højtstående grundvand, sige, at vi altså har nogle problemer, som ikke i tilstrækkelig grad er blevet løst i lovgivningen indtil nu. Hvorfor ikke have en åben drøftelse af det med samtlige partier i Folketinget? Det er ikke så farligt.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger.

Jeg skal lige sige, at det er fuldstændig korrekt, at lyset i lampen var gået ud, men jeg kan konstatere, at den lyser igen. Jeg vil i første omgang foreslå, at vi prøver at køre videre – jeg beder ordføreren lige blive stående, for der er et par korte bemærkninger – og at vi så lige får lagt 30 sekunder på, hvis det ikke virker. Det er fejlanmeldt, og bare det, at det foreløbig har virket at anmelde den, må vi sige er godt.

Vi fortsætter, og der er en kort bemærkning til fru Birgitte Vind.

Tak for det, og tak til ordføreren for at fremlægge sine synspunkter. Ordføreren nævner bl.a. planloven som et af de steder, hvor man måske skulle sætte kommunerne fri. Jeg ved ikke, om ordføreren er bekendt med det, men det er jo ikke mange uger siden, at man sidst ændrede i planlovgivningen, så det faktisk nu er muligt for kommunerne at blive sat fri, f.eks. i forhold til herregårdslandskaber, hvor man kan sætte solceller og vindmøller op. Jeg ved ikke, om ordføreren er bekendt med det.

Ordføreren.

Jo, med hensyn til herregårdslandskaber er der sket en lempelse, men der er jo ikke sket en lempelse, hvis det er sådan, at en kommune ønsker, at man i bestemte nye bydele skal bruge bæredygtige byggematerialer og skal have et, hvad skal man sige, ekstra lavt ressourceforbrug i et byggeri; så kan vi ikke via det, der står i planloven, sikre det i en kommune. Man kan måske godt lige, hvis man går virkelig hårdt til den, sikre, at der er gule tegl på alle husene, og så kan man fastlægge en energiklasse og definere, hvor energiforsyningen er fra. Men man kan ikke gå videre, og hvorfor ikke tillade det?

Der er en lang række kommuner i Danmark, som sådan set har ønsket at give plads til, at der opstår mere bæredygtigt byggeri, men det kan bare ikke sikres gennem en lokalplan, fordi planloven er, som den er. Så der er faktisk brug for en ændring. Så det der med at ændre hensynet til herregårdslandskaber sikrer altså ikke det bæredygtige byggeri i byerne.

Tak for det. Så er det fru Birgitte Vind.

Tak. Det er jeg glad for at ordføreren er klar på, for det betyder jo netop og viser netop, at vi godt kan gå ind og se på at give kommunerne nogle lempelige regler, hvis vi ellers sætter os ned sammen. Det er jo sådan set det, det hele handler om. Det, som jeg synes er lidt ærgerligt at ordføreren så bevæger sig ud i, er at kalde regeringen magtfuldkommen. Jeg ved ikke, om det præcis var det ord, men det var sådan, jeg tolkede det. Altså, jeg synes netop, der bliver lyttet, og jeg synes netop, at vi sætter os ned og får lavet brede aftaler, og så vidt jeg ved, er Enhedslisten også med i nogle af de meget brede aftaler, vi laver. 85 pct. af de aftaler, vi laver her i Folketinget, er jo lavet på tværs af Folketingssalen.

Ordføreren.

Jeg er med i mange forhandlinger, fordi vi under den tidligere regering lavede rigtig mange aftaler. Jeg kom engang til at spørge til, hvor mange aftaler vi havde på klima- og energiområdet, og det fyldte 3-4 sider.

Det er jo en opfølgning på de aftaler, vi laver nu. Det er ikke, fordi der er så mange nye aftaler, der er blevet indgået i det her år, hvor den nuværende regering har siddet. Det har typisk været opfølgning på noget, som vi lavede med den tidligere regering. Det var altså bedre tider dengang.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jeg reflekterer lidt over det, som ordføreren var inde på og sagde et par gange i sin ordførertale, med, at det jo var vigtigt, at man satte kommunerne fri. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge Enhedslistens ordfører lidt til det her med, at når man vurderer, at man kan sætte kommuner fri, vil det jo i nogle tilfælde betyde, at det vil være til ugunst for private borgere og lokale virksomheder. For når man giver en frihed til nogen, tager man som regel en rettighed fra andre.

Ordføreren var jo selv inde på det her med planloven. Der er der høringsret i mange sager, hvis man er nabo og pårørende. Der er høringsperioder og klageinstanser, og der er spørgsmålet om opsættende virkning eller ej. Der vil jeg bare gerne sådan for en god ordens skyld spørge ind til Enhedslistens vurdering: Når man slipper nogen fri, hvad så med dem, der bliver bundet?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er så farligt. Vi har kommunalvalg hvert fjerde år, og så kan man vælge nogle andre politikere.

Hvis vi ser på det her med lokalplaner, handler det jo typisk om, hvad det er for nogle rammer, man vil fastlægge for noget nybyggeri. Det kan jo godt have betydning for naboerne, og det er så beskrevet i lokalplanen, f.eks. hvor højt det er, og om det kan give nogle gener for naboerne. Men at man f.eks. kom frem til, at man stillede krav om noget mere bæredygtigt byggeri end det, planloven tillader, kan jeg ikke se er så farligt. Hvis en kommune vil det i en eller anden dialog med nogle bygherrer og nogle borgere, synes jeg kun, der er plusser i det.

Hans Kristian Skibby.

Men hvad så med dem, der kommer i klemme? Hvis nogen får en frihed – det kan være kommunerne eller myndighederne – til eksempelvis at give nogle nye tilladelser, nogle hurtigere tidsperspektiver eller ændrede vilkår i forhold til den eksisterende planlovgivning eller miljølovgivning, eller hvor det nu kan være, man vurderer noget som for langsomt eller for uambitiøst, hvad er så Enhedslistens holdning til alle de situationer, hvor det er enkelte borgere eller enkelte lokale virksomheder, der kommer i klemme, fordi man fremrykker prioriteringer og beslutninger uden om planloven?

Ordføreren.

Men det er jo ikke uden om planloven. Jeg har da en idé om, at hvis man tog de her forhandlinger, som regeringen ikke vil være med til, så kunne man komme frem til, at man ville justere på planloven, så man gav kommunerne friere rammer til f.eks. materialevalg i et byggeri. Det er jo sådan noget, som er nævnt i det konkrete beslutningsforslag. Så jeg synes ikke, at ordføreren skal være så bange for fremtiden, og jeg er sikker på, at borgerne kan vælge de kommunalpolitikere, de helst vil have.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Uret heroppe virker stort set hver anden gang, så vi prøver at fortsætte.

Næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Morten Messerschmidt.

Tak, formand, og tak til Radikale Venstre for at have fremsat et forslag, som jeg synes det kræver rigtig meget at finde på et godt argument for at være imod. Det er jo skrevet så utrolig generelt eller løst, som også andre har været inde på:

»Folketinget opfordrer regeringen til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger inden udgangen af 2024 ...«

Altså, jeg ville aldrig have skrevet et som mildt forslag til nogen siddende regering. Jeg ville altid have skrevet: Folketinget pålægger med brask og bram regeringen at fremsætte et givent lovforslag eller noget i den stil. Så at opfordre til at indkalde til forhandlinger kan jeg næsten ikke finde på noget argument for hvorfor man skulle kunne være imod. Så kan man jo sige, at så sidder man der, og regeringen – vi har ovenikøbet fru Charlotte Bagge Hansens ord for, at de aldrig nogen sinde kunne finde på at støtte et forslag, som ikke er udtænkt af dem selv alligevel – kan jo bare konkludere, at forhandlingerne ikke kan blive til noget. Så går vi tilbage med uforrettet sag, og så kan det være, at man laver et rigtigt beslutningsforslag, som giver dem med krabasken.

Jeg synes, der er meget fint, også indholdsmæssigt, i det her forslag i forhold til den grønne omstilling, biodiversiteten, hensynet til miljøet osv. Hovedparten af de ting, der nævnes, kan jeg bestemt tilslutte mig. Helt generelt må jeg sige, at hvis den grønne omstilling skal lykkes, tror jeg, det skal ske langt mere i de større byer, end det gør i dag. Jeg skæmmes og væmmes, når jeg kører rundt og ser de her store glasørkener af solceller, som efterhånden breder sig rundtomkring i noget af det smukkeste landskab, vi har. Hvorfor i alverden ikke fjerne de barrikader, der er for, at man kan få solcelleanlæg op på svømmehalsanlæg og skoler – alle de her store bygninger inde i byerne? Det er den slags ting, der ligesom tilsvarende forskellige initiativer kan animere folk til at køre på ren el, og det kan da godt være, at ellen ikke er ren i sin produktion, men det er da bedre for partikelforureningen i byerne, hvis man får folk til at køre i elbiler derinde og skaber mulighed for det, økonomi til det. Jeg har meget svært ved at se et stærkt argument for at være imod det her andet end det rent parlamentariske, som vi jo ved fra Moderaternes ordfører, nemlig at det under alle omstændigheder falder. For regeringen stemmer nej, uanset hvad. Om man så havde fundet en teori, der kunne modbevise Einsteins relativitetsteori, ville regeringen stemme nej af principielle årsager. Sådan er det jo, som der var en tidligere og magtfuld radikal kvinde, der sagde i dansk politik.

Derfor har jeg måske bare en opfordring: Når man nu er villig til at gå så mildt til værks, kunne det være, at man skulle lade mildheden råde, så vi satte os sammen og lavede en beretning om det her. Jeg ved godt, at den nok ikke ville falde på mere gødet grund hos regeringen end så meget andet, men der har vi trods alt mulighed for at lave en mindretalsberetning. Jeg fornemmer da også på de ting, der er sagt fra de andre partier her, at der er rigtig meget, vi kan være enige om, måske endda også med regeringspartiernes ordførere. Jeg ser da i hvert fald, at vi i oppositionen nogle gange stemmer for regeringens forslag. Det er kun den anden vej, det aldrig sker. Men det kunne man måske så bløde lidt op ved at lave en beretning i udvalget, og det udelukker jo ikke, at man ikke også kan tage en afstemning her, men der ved vi jo, hvordan det ender. Så hvis man vitterlig gerne vil den her vej, og det synes jeg der er en grund til at prøve, så tror jeg, man skal gøre det ad den vej. Tak, formand.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er vi klar til at gå videre til Alternativets ordfører, og det er fru Christina Olumeko.

Tak for ordet, og først og fremmest selvfølgelig tak til Radikale Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det vil i den grad gavne omstillingen til det bæredygtige samfund, hvis kommunerne bliver frisat; det er vi helt enige med Radikale Venstre i. Radikale Venstre nævner selv en række barrierer i vores nuværende lovgivning i bemærkningerne til beslutningsforslaget, og vi kan jo i flæng nævne en hel masse flere. Tag f.eks. anlægslofterne i budgetloven, som forhindrer kommunerne i at foretage bæredygtige anlægsinvesteringer, eller planloven, som ikke giver kommunerne mulighed for at stille krav til, hvilke materialer der bliver brugt i byggeriet – og sådan kan vi fortsætte. Der er bygningsreglementet, udbudsloven og en hel masse andre lovgivninger, der i dag sætter begrænsninger. På mobilitetsområdet kan kommunerne ikke kan planlægge efter, at større byområder skal være bilfri eller nulemissionszoner.

Danmarks klimapolitik er i Alternativets øjne i høj grad snævert begrænset til at fokusere på statslig energipolitik. Det er her, man ønsker at være ambitiøse. Men det betyder, at vi glemmer borgerne – alle de mennesker, der er helt centrale for at opbygge et bæredygtigt samfund. Her kan kommunen tillade sig at gå et skridt tættere på borgerne, end vi kan fra statens side. Derfor er det afgørende, at kommunerne får friere rammer til at igangsætte den grønne omstilling.

Samtidig er det også vigtigt at holde sig for øje, at det – i gåseøjne – ikke bare er et spørgsmål om at fjerne lovgivningsbarrierer, som er det, vi snakker om i dag. Det handler nemlig også om at genfortolke, hvad vi forstår ved de uskrevne regelsætninger, som i dag udgør kommunalfuldmagten. Kommunalfuldmagten er de uskrevne regler og principper, der giver kommunerne mulighed for at varetage opgaver og lave økonomisk politik, som der i dag ikke er lovhjemmel til, dvs. retskultur. Desværre er der en tendens til, at kommunalfuldmagten bliver fortolket på en måde, der har det med at begrænse den grønne omstilling. Det vil sige, at vi både skal frisætte og på nogle områder skal lave nye og strammere krav til kommunerne, men vi skal faktisk også lave kommunalfuldmagten og vores retskultur om. Alt i alt kan kommunerne spille en vigtigere rolle i opbygningen af det bæredygtige samfund, og det glæder mig, at der er flere partier, der ligesom Alternativet også mener, at vi skal give kommunerne den rolle.

Så vil jeg også bare her til sidst erklære mig enig i det, noget af mine gode kollegaer her i salen også har påtalt, nemlig det absurde i, at regeringen ikke vil stemme for et så bredt formuleret beslutningsforslag, som vitterlig bare består i, at Folketinget beder regeringen om at komme med deres eget udspil, som man jo kan fortolke på præcis den måde, som regeringen ønsker, og som kan være inden for alle ministerier. Det kunne være et helt andet ministerie; det behøver jo ikke at være miljøministeren, der inviterer til forhandlinger. Det synes jeg helt ærligt er absurd. Nu er jeg jo ny i Folketinget, men jeg vil altså ærligt sige, at jeg synes, det er en rigtig dårlig politisk kultur, hvis vi har en kultur i Folketinget, hvor det er sådan, at regeringen altid stemmer imod beslutningsforslag, bare fordi det skal de, for gud forbyde, at Folketinget bad regeringen om at gøre noget eller satte en dagsorden. Det synes jeg bare er rigtig ærgerligt. Vi er her også for at være nysgerrige på hinanden og lytte til de gode argumenter, men det er jo ikke det, der er tilfældet her i dag. Det er bare et spørgsmål om at stemme imod, fordi Folketinget for guds skyld ikke må få vedtaget et beslutningsforslag.

Derfor vil jeg, ligesom hr. Morten Messerschmidt var inde på tidligere, også opfordre til, at vi tager det her i udvalget og forsøger at lave en mindretalsberetning, som kan sætte ord på nogle af de ting, men måske også nogle af de ting, som vi i Folketinget er enige om. Så kan vi i det mindste vise, at vi modsat regeringen gerne vil lave nogle ting sammen på det her område. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen.

Som udgangspunkt vil jeg sige, at der jo ikke er nogen, der ikke kan stemme for det her forslag. Dybest set svarer det til at invitere naboen til kaffe og lige tage en snak. Jeg kan så forstå, at vi her i Folketinget ikke er fine nok til at komme over og snakke med en minister, og det må vi jo tage, for hvad det er. For det er dybest set det, forslaget går ud på, altså at tage en snak med os. Jeg har så hørt tre regeringspartier sige: Nej, det vil vi ikke. Det ene parti sagde, at det simpelt hen ville være frygteligt, hvis der var nogle, der gjorde det rigtig godt, for så ville, som jeg kunne forstå det, alle musvitterne åbenbart migrere til den kommune, hvor der var flest biller. Der var ikke én kommune, der kunne få lov til at gøre det bedre, fordi det ville være ødelæggende for andre kommuner, som fulgte de danske regler. Det giver ingen mening.

Det giver heller ingen mening at sige, at det skal være meget mere konkret. Hvis man mødes for at have en åben og ærlig snak, er det et noget mærkeligt forhold, hvis man først ligesom har fået dikteret, hvad man skal snakke om. Min kone ville ikke finde sig i, at jeg, hvis jeg ville have en samtale med hende, så fortalte hende, hvad præmissen for samtalen var, inden vi satte os ned for at have snakken. Det ville i hvert fald være en dårlig indgangsvinkel til en konstruktiv samtale, som jeg egentlig hører at De Radikale vil have. De vil gerne have en konstruktiv samtale om, om vi kan gøre noget bedre ved at frisætte kommunerne.

Så er der nok nogle skarpsindige tilhørere, der har hørt, at jeg tidligere har sagt, at jeg synes, at det er et lidt tåbeligt forslag. Det går faktisk ikke på det der med at tage en snak, for I kender mig: Jeg vil rigtig gerne snakke, og drikke kaffe vil jeg også gerne, og jeg lover, at hvis jeg nu engang blev minister, ville jeg også gerne invitere til snakke. Det kunne den nuværende minister jo så gøre. Han har et helt år til det. Man er en travl minister, hvis ikke man kan finde en enkelt dag i løbet af et år til det.

Virkeligheden er, at jeg nok mere er bekymret for, hvad den snak så ville føre til, og det er der, jeg siger, at det er et dårligt forslag. Jeg har ikke den samme tiltro til, at det, hvis man giver en mulighed for at indføre strammere regler for at fremme det der hellige miljø og klima i en kommune, ikke kunne blive noget, der på linje med kunstgræsbaner og lys i lygtepælene i den lokale storby kunne blive et salgsargument for at komme ind, hvorefter man så ødelægger rammerne for f.eks. at kunne udføre byggeri i området og fjerner sikkerheden for, at du ikke får solcelle- eller vindmølleparker lige ved siden af, hvor du bor. For det er jo der, hvor bygningsreglementet støder sammen med miljølovgivningen. Det er på de områder, hvor ministeren og regeringspartierne ret beset har ret i, at vi nogle steder skal se det i helikopterperspektiv i forhold til de regler, vi indfører.

For ministeren har ret: Hvis kommunerne var så dygtige, at de var løbet tør for idéer til at gøre miljøet og vandmiljøet bedre, så kunne jeg da godt forstå, at de var lidt utilfredse, men mig bekendt ved vi endnu ikke, hvor mange fejlkoblinger der er på kloaknettet i Danmark. Og når kommunerne er færdige med det, kan vi da snakke om at frisætte dem andre steder, for det er da noget, som sviner vandmiljøet en del mere til, end de fleste landbrug gør. Jeg har siddet i Limfjordsrådet, og vi har fået hummere og alt muligt tilbage igen, så det er ikke der, det er værst. Vi mangler lidt, at vandet bliver skyllet lidt ud af Skive Fjord, men vi har faktisk ikke styr på, om det skyldes fejlkoblinger på kloaknettet, eller om det kommer fra markerne. Det er nemmest at sige, at det kommer fra markerne, for så undgår vi, at alle storbyvælgerne bliver kede af det, hvis de finder ud af, at det skyldes deres spildevand, f.eks. i forbindelse med det famøse overløb, der var i København for nogle år siden; der er også store problemer der.

Så når kommunerne løber tør for de redskaber, de har nu, tager vi snakken. Det var derfor, jeg var imod selve forslaget. Men jeg og Nye Borgerlige kommer aldrig til at være imod, at alle folkevalgte sætter sig ned og tager en snak. Så ved jeg godt, at jeg ikke er den skarpeste kniv i skuffen, så det kan godt være, at mine idéer bliver hældt ned ad brættet, men så er der 178 andre, der kan komme med gode idéer, så jeg vil bare opfordre Moderaterne til at leve op til deres valgslogan om, at der ikke skal være nogen blokpolitik, og at vi alle sammen skal arbejde sammen. Bring det med ind i forhandlingerne – det ville alle vi andre være rigtig taknemlige for. Jeg bliver nødt til at sige til De Radikale, at virkeligheden er – og det er noget, som Radikale faktisk gjorde mig klog på, og som betød, at jeg fik noget igennem – at vi laver en beretning, og at vi lader en anden tage æren for det og skrive under; bare de sidder i et regeringsparti, skal det nok komme igennem. Og der bliver jeg bare nødt til at sige, at jeg er her for politikkens skyld. Jeg vil sige tusind tak for rådet dengang. Jeg håber, at vi også laver en beretning på det her, og hvis det så bliver miljøministerens underskrift, der står forneden som forslagsstiller, så lever Radikale såmænd nok også med det.

Lad os nu holde det møde og drikke den kaffe og så stoppe den her blokpolitik. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Lotte Rod. Værsgo.

Tak. Når man får børn, kan man godt begynde at se verden på en anden måde. Alt det, der optog en og fyldte det hele, har man pludselig ikke rigtig tid til at tænke på. Til gengæld kan det føles, som om de der bænkebidere, der sidder nede under stenen, eller den der sti inde bag hindbærkrattet pludselig er hele verden. På en eller anden måde får man jo bare lyst til at give en bedre verden videre, og sådan er der jo rigtig mange af os herinde i Folketinget, der har det. Men det er heldigvis ikke kun os, for det at have et folkestyre og være et demokrati inkluderer jo også alle vores kommunalpolitikere. Vi har simpelt hen så mange gode og engagerede kommunalpolitikere i Radikale Venstre, og det tænker jeg også, I har i jeres partier. Der er så meget, de gerne vil. Nogle gange kan de bare ikke rigtig gøre alt det, de gerne vil, fordi de støder på nogle regler, og fordi der er nogle ting, som er blevet besværlige af det, som vi har bestemt herinde. Derfor har jeg været meget inspireret af de frihedsforsøg, vi har lavet, og har haft mange snakke med mine radikale kommunalpolitikere om det. De fik alle sammen julelys i øjnene: Tænk, hvis vi også lavede sådan en frihed på det grønne område.

De konkrete ting, der er med i forslaget, er jo ting, som Radikale enten har prøvet at komme igennem med, eller som vi gerne vil. Det er jo muligheden for at kunne gå foran og beskytte vores drikkevand ved at lave forbud mod sprøjtegifte, det er f.eks. at kunne lave bilfrie søndage, det kunne være at lave nulemissionszoner, og at man kunne lave billigere parkering til elbiler, lavere hastigheder på vejene eller skrappere grønne byggekrav. Men når jeg netop bare har lavet, som hr. Morten Messerschmidt siger, måske verdens venligste beslutningsforslag – det er i hvert fald også det venligste forslag, jeg selv har lavet, og jeg pålægger ikke engang regeringen noget, jeg opfordrer bare til, at der skal indkaldes til forhandlinger – så er det jo, fordi jeg tror på, at friheden er større end de konkrete forslag. Friheden er større end de konkrete forslag, for det er det, vi har oplevet i de andre frihedsforsøg, vi har lavet. Altså, på dagtilbud-, skole- og ældreområdet kom det faktisk bag på ret mange af de kommunale politikere, at en masse af de regler, som de så gerne ville sættes fri fra, var de faktisk i virkeligheden slet ikke bundet af. Og det er, fordi det her handler om en kulturændring og er et spørgsmål om at give magten, engagementet og gåpåmodet tilbage til vores kommunalpolitikere. Derfor tror jeg, det i sig selv faktisk ville være et vigtigt signal og have en stor effekt at lave sådan nogle forhandlinger og sætte kommunerne fri på det grønne område. Jeg tror, vi ville få meget mere ud af det end de konkrete initiativer, selv om de konkrete initiativer jo selvfølgelig også er vigtige.

Derfor havde jeg også nogle overvejelser om, om man i virkeligheden skulle formulere det her forslag på præcis samme måde som de andre frihedsforsøg. Skulle man starte med at lave det i to kommuner, altså skulle man i virkeligheden kopiere det, der var regeringens egen model? Men jeg synes i virkeligheden, at vi har så gode erfaringer fra vores frihedsforsøg, at der ikke er nogen grund til kun at gøre det i to kommuner. Jeg tror faktisk, at hvis vi lavede de her forhandlinger, ville vi se en lang række kommuner i Danmark, som ville gå foran, og hvor det ville skabe både en masse god energi i lokalpolitikken, men jo også nogle konkrete forbedringer i menneskers liv og for den grønne omstilling.

Derfor synes jeg egentlig også, at den her diskussion i dag har været lidt bemærkelsesværdig. Jeg havde selvfølgelig forberedt mig på, at der jo nok var nogle borgerlige politikere, som ville synes, at der ikke er nogen kommuner, der behøver at gå foran på det grønne område, helt som hr. Kim Edberg Andersen argumenterede for. Men det kom måske lidt bag på mig, at Moderaterne synes, det er en tynd kop te at sætte kommunerne fri, og jeg tror heller ikke helt, jeg forstod argumentet fra ministeren. Ministeren holdt en virkelig god tale om vigtigheden af at få noget tempo på den grønne omstilling og på alle de gode initiativer, som ministeren jo har taget, men argumenterede så alligevel imod forslaget med, at man jo ikke skal slække på kravene nogen steder. Men det er jo bare heller ikke det, der ligger i forslaget. Derfor er jeg i virkeligheden en lille smule nysgerrig på, om regeringen bare er imod, ligesom andre ordførere har sagt, fordi regeringen altid er imod beslutningsforslag, eller om regeringen i virkeligheden godt kunne se noget musik i det, men bare ikke prioriterer det lige nu, fordi man har travlt med noget andet. Jeg vil jo gerne finde en vej til, at vi kan arbejde videre med det, og dermed meget gerne tage imod den udstrakte hånd, som jeg også synes jeg hørte fra ministeren.

Dermed vil jeg sige tak til de partier, som støtter forslaget: SF, Konservative, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og måske endda med lidt god vilje også Nye Borgerlige. Og så vil jeg gøre det, som andre ordførere også har anbefalet, nemlig prøve at se, om ikke vi kan lande en fælles tekst. Der er jo også flere regeringspartier, som er store kommunale partier, og jeg tænker, at der vil være mange folk i jeres kommunale bagland, som også vil kunne se fidusen i det her. Så mon ikke, hvis vi hjælper hinanden med at formulere det, vi faktisk godt kunne finde frem til en fælles tekst, sådan at vi kan arbejde videre med det her forslag. Tusind tak for debatten.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Christina Olumeko.

Tak til ordføreren for talen og igen for det gode beslutningsforslag. Jeg vil bare benytte lejligheden til egentlig at spørge til et konkret frisættelsesforslag, som vi i hvert fald i Alternativet har haft. Jeg har siddet i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, inden jeg blev valgt til Folketinget, og der havde jeg bl.a. et godt samarbejde med din kollega Emil Moselund, som sidder for Radikale Venstre dér. Vi har haft mange gode samtaler, og noget af det, jeg har talt meget med ham om, og som jeg vil gerne vil spørge dig til, er egentlig budgetloven og budgetlovens begrænsninger for bl.a. kommunernes grønne omstilling.

Som ordføreren sikkert kender til, medfører budgetloven bl.a. et anlægsloft, og det kan betyde, at en kommune, der gerne f.eks. vil lave en energirenovering, kan blive nødt til at vælge imellem at lave energirenoveringen og eksempelvis bygningen af en ny børnehave, fordi anlægsloftet tvinger kommunen til at vælge mellem de to anlægsinvesteringer, på trods af at kommunen har råd til begge dele. Så egentlig vil jeg bare åbent spørge til, hvilke tanker Radikale Venstre gør sig om budgetloven, og om vi skal kigge på den.

Ordføreren.

Jeg så også gerne, at der var en større fleksibilitet. Jeg tror, vi har brug for at finde ud af, hvordan vi kan lave en økonomisk styring på en bedre måde, så der selvfølgelig er styr på det, men så der kan blive en større fleksibilitet, for der er mange, der har det problem, som ordføreren siger.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)