Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 51:

Forslag til folketingsbeslutning om at udvise ikkeintegrerbare udlændinge.

Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, Pia Kjærsgaard, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak for det. Ja, ikkeintegrerbare udlændinge har vi desværre nok af – altså folk, som er i Danmark, men som på alle mulige parametre lever i parallelsamfund med hjemlandets normer, værdier og regler, og som ikke vil være en del af Danmark eller for den sags skyld nogen sinde har tænkt sig at blive det.

Det kunne f.eks. være, at de mener, at Koranen skal stå over grundloven, at der ikke skal være lighed imellem kønnene, at kvinder skal være tildækkede i det offentlige rum, at der skal indføres sharialovgivning, at lovgivningen generelt skal basere sig på Koranens ord, at man ikke selv må vælge sin ægtefælle osv. osv. Den levevis giver de desværre i mange tilfælde videre til deres børn, og deres børn giver den videre til deres børn osv. osv.

Parallelsamfundet bliver mere og mere konsolideret, og parallelsamfundet bliver større og større, og med det forandres samfundet i en negativ retning. Og hvis vi vil være bare en lillebitte smule på forkant, hvis vi stadig væk vil gøre noget i forhold til gældende udlændingelovgivning, så er det altså ved at være sidste udkald.

Så derfor har Dansk Folkeparti fremsat det her forslag for endnu en gang at få en drøftelse af det, som vi fortsat i Dansk Folkeparti mener er meget, meget vigtigt, og som vi aldrig forlader et synspunkt på, og som vel nok er det, der hele tiden har været kardinalpunktet for Dansk Folkeparti. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til DF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det går ud på, at man skal opstille en målsætning om, at minimum 70 pct. af ikkeintegrerbare udlændinge skal udvises inden 2030.

Jeg vil til at starte med sige, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Det er sådan set ikke, fordi vi ikke deler analysen af, at der er udfordringer i integrationen af udlændinge i Danmark. Det er vi enige i. Det skal blive bedre, både i forhold til de sådan mere konkrete ting, der handler om arbejdsmarkedet og kriminalitetsgraden, men selvfølgelig også i forhold til det parallelsamfund, som mange opretholder enten fysisk eller mentalt.

Det er et problem, som er væsentligt i vores samfund, og som vi skal gøre noget ved, men jeg tror også, at vi må sige, at det her forslag – og jeg kan ikke finde ud af, om det måske er inspireret af klimaloven, eller hvor de der 70 pct. kommer fra – jo er en lidt svær opgave at føre ud i livet som regering, hvis det skulle komme dertil.

For det første ville man skulle finde et parameter for at fastsætte, hvornår man er ikkeintegreret. Det tror jeg nok desværre er en lidt flydende kategori. Og efterfølgende skal man så udvise 70 pct. af dem. Det vil selvfølgelig til at starte med kræve, at man opsiger konventionerne – en del af dem i hvert fald. Og selv hvis man så tog og ville udvise de 70 pct., vil der jo være en række lande, som ikke vil tage imod folk. Jeg går ud fra, at det ville omfatte eksempelvis også folk, der havde permanent ophold. Det er der også en udfordring med. De har jo et permanent ophold, fordi det er permanent. Så jeg tror sådan, at den praktiske udførelse af det her ikke vil være super nem at lave, uanset hvordan man så definerer det her med ikkeintegreret.

Og så vil jeg sige, at vi har gode repatrieringsordninger, som virker for en gruppe. Der er nogle hundreder, der hvert år forlader Danmark gennem repatriering, fordi de føler, at de måske bedre hører til i det land, hvor de kommer fra, og det synes jeg er godt for alle. Hvis man eksempelvis går ind for et kalifat, altså et totalitært religiøst styre, så er det jo bedre, at man er i et land, hvor folk generelt går ind for et kalifat. Så er der jo ingen grund til at opholde sig i Danmark, hvor vi ikke går ind for det sådan i almindelighed og forhåbentlig aldrig kommer til det. Så det er jo sundt nok, at der er nogle, der på den måde rejser hjem.

Men det her med at udvise folk kan vi ikke bare gøre, fordi vi betragter folk som ikkeintegrerede. Der skal altså noget mere til, og det er jo nok også meget sundt, trods alt, at et folketingsflertal ikke bare kan beslutte, at nogle skal udvises, fordi de er ikkeintegrerede. Det kan kun ske, hvis det med sikkerhed ikke vil være i strid med vores internationale forpligtelser. Det tror jeg umiddelbart det vil være i den her sammenhæng.

Hvis jeg skal forudse, hvordan debatten kommer til at være, vil der jo være nu ét parti i Folketinget, som ønsker at udtræde af konventionerne, og jeg tror, at med det som forudsætning for, at man overhovedet kan diskutere det her i praksis, og selv hvis man gjorde det, ville der også være en lang række problemer i forhold til vores egen lovgivning, som ville gøre det svært at gennemføre sådan et beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var lidt en mærkelig tale, altså som om der ikke er nogen udfordringer på udlændingeområdet. Det er den følelse, man får, når man hører det.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvad har den her regering planlagt fremadrettet, altså i den her periode, for at rette op på de massive udfordringer, vi har, omkring kriminalitet og på en lang række andre områder? Lad os bare tage kriminalitet: Hvad har man konkret tænkt sig at gøre for at rette op på det område?

Ministeren.

Jamen konkret på kriminalitetsområdet er det regeringens holdning, som der står i regeringsgrundlaget, at vi skal sørge for, at der bliver udvist flere kriminelle udlændinge. Altså, det er sådan set ret klart, og det er selvfølgelig noget, vi kommer til at handle på.

Men der er jo en række andre områder. Nu har vi vedtaget 37 timers arbejdspligt for især indvandrerkvinder, sådan at folk kommer ud og er en del af vores arbejdsmarked i stedet for være på overførselsindkomst. Vi kommer også til at tage en række initiativer i forbindelse med social kontrol, spørgsmålet om det mentale parallelsamfund, som mange befinder sig i.

Jeg anerkendte i starten af min tale fuldstændig klart, at der er kæmpestore problemer med integrationen i Danmark – det skal der ikke være nogen som helst tvivl om – men det ændrer jo ikke ved, at når man står med et beslutningsforslag, hvor der snakkes om, at 70 pct. af dem, man løst definerer som ikkeintegrerede, skal udvises af Danmark, så bliver man også nødt til at forholde sig til, om det praktisk kan lade sig gøre. Det mener jeg ikke det kan.

Spørgeren.

Hvad angår det der med at udvise udlændinge, har Socialdemokratiet jo hernede i Folketingssalen stemt imod beslutningsforslag om at udvise udlændinge konsekvent efter første dom. Altså, når man så vil udvise flere, kan det godt være, at man har en intention om det, men hvis man ikke er villig til at indrette lovgivningen, således at de bliver udvist konsekvent, så bliver de ikke udvist – for så har dommerne muligheden for ikke at udvise dem. Og selv hvis dommerne anbefalede, at de skulle udvises, har vi en Udlændingestyrelse, som overruler dem, og så bliver de ikke udvist alligevel.

Altså, anerkender Socialdemokratiet ikke, at der er et problem med det, at man herinde fra Folketingets side siger, at man har en hensigt om at og gerne vil udvise dem, men så rammer de to forskellige andre instanser, og så bliver de her ikke udvist? Er det ikke et problem? Eller er det bare okay, at enten dommerstanden eller nogen bagefter siger, at de ikke skal udvises?

Så er det ministeren.

Jeg mener, at der skal udvises flere, og at reglerne skal strammes, i forhold til hvor mange der skal udvises. Men idéen om, at vi fra Folketingets side skal sige, at man skal udvises konsekvent efter første dom, vil jo være en sammenblanding af den todeling af magten, vi har i Danmark, mellem på den ene side den lovgivende magt, som vi befinder os i, og på den anden side den dømmende magt, som er domstolene. Dem kan vi jo ikke bestemme over.

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Vi kender jo faktisk godt svarene fra talrige samråd og også andre gange, vi har haft det her til debat i Folketingssalen. Men det skal ikke hindre, at vi fortsætter, for vi er nemlig stædige i Dansk Folkeparti. Vi står på de synspunkter, vi har haft hele tiden.

Så vil jeg bare sige til ministeren, når ministeren siger, at det lyder besværligt og henviser til, at de 70 pct. måske kunne være en sammenligning med klimaloven, at ja, præcis, men den er jo heller ikke helt nem. Det er da i hvert fald ikke min opfattelse. Den har været undervejs længe. Så det er jo heller ikke helt nemt. Det skal tingene måske heller ikke altid være. Men derfor skal man jo tage fat alligevel. Så jeg vil bare spørge, om ministeren tror, det egentlig er nemmere – det er det måske – men indtil videre ser det da ikke så nemt ud i forhold til klimaloven. Så hvad skulle egentlig være forskellen på, at man som henholdsvis minister og folketingspolitiker faktisk arbejder for de ting, som ikke er så nemme, men som man har nogle holdninger til?

Ministeren.

Det var et forsøg på at være høflig eller underspille de udfordringer, jeg mener der er forbundet med det her beslutningsforslag. Jeg mener, det er fuldstændig urealistisk at skulle tage som minimum 10 pct. af den befolkning, der befinder sig inden for landets grænser, altså ca. 600.000 mennesker, og så lave en konkret og individuel vurdering af dem hver især, som jo vores retssamfund foreskriver, med hensyn til om de er integreret eller ikkeintegreret. Jeg har svært ved at se, hvor man vil finde de medarbejdere, som skal foretage den vurdering. Jeg har svært ved at se, hvordan man skal fastsætte kriterierne for den vurdering. Jeg har svært ved at se, hvordan man efterfølgende skal tage fat i de 70 pct. ud af de 600.000, som man forestiller sig er uintegrerede. Jeg anerkender fuldstændig, at det da sandsynligvis er en stor del af dem, som ikke er særlig godt integreret. Det er da sandsynligvis titusinder af mennesker, som man så gennem anklagemyndigheden skal rejse udvisningssag mod. Jeg mener, det er komplet urealistisk.

Spørgeren.

Ministeren nævner et tal. Mener ministeren faktisk, at tallet er så kanon højt, som det, ministeren nævner her? Det overrasker mig lidt. Det overrasker mig faktisk. Men det giver jo så igen et nyt argument for, at det her er nødvendigt.

Ministeren.

Ja, så vidt jeg husker, er det ca. 10 pct. af dem, der befinder sig i Danmark, som ikke har stemmeret. Det er det, der tit bliver nævnt. Det er jo bl.a. folk, der ikke har statsborgerskab, men også folk, der er udenlandske arbejdstagere, som er her. Og modsat dengang i 00'erne, hvor DF sad på magten og også udlændingepolitikken, er de fleste af dem, der kommer hertil i øjeblikket, fra Europa, altså rumænere, polakker og tyskere. Det er de tre grupper, der får flest arbejdstilladelser i løbet af et år. De kommer selvfølgelig for at arbejde. De udgør en ret stor del af den danske befolkning efterhånden – ca. 10 pct., så vidt jeg er orienteret.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak til ministeren for fremlæggelsen her. Det er jo ikke sådan en så positiv modtagelse, forslaget får. Men uanset det vil jeg spørge om en ting, ministeren sagde i sin tale, nemlig, som jeg citerer det nogenlunde her: Jeg vil gerne stramme reglerne, når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren dér taler på hele regeringens vegne. Gælder det hele regeringen, at man gerne vil stramme reglerne, for så vidt angår udvisning af kriminelle udlændinge? Så vil jeg også godt spørge: Hvis det er hele regeringen, hvornår sætter man så det arbejde i gang?

Ministeren.

Det er jo to gode spørgsmål. Det ene er nemmere end det andet, for det er hele regeringen. Det står i vores regeringsgrundlag, at vi skal sikre flere udvisninger af kriminelle udlændinge, og det er jo det – hr. Peter Skaarup kender udmærket debatten og substansen i det – som man kalder trappestigemodellen, som stadig eksisterer på nogle områder i vores straffelov.

Det svære spørgsmål er, hvornår det bliver. Det har jeg svært ved at svare på. Det er et arbejde, som bliver nødt til at være grundigt, og som selvfølgelig også skal finansieres, fordi der er ekstra udgifter. Derfor er jeg sikker på, at det kommer til at ske inden for den her valgperiode, men hvornår i den her valgperiode, kan jeg ikke komme nærmere.

Spørgeren.

Jeg skulle lige til at spørge, om det bliver i den her valgperiode, men det fik jeg jo egentlig svar på at det så gør. Men en valgperiode er lang tid. Og hvis vi nu forestiller os, at der faktisk er nogle af de voldtægtsforbrydere og voldskriminelle udlændinge, som vi gerne vil slippe af med hurtigt, f.eks. dem, der er organiseret i bander og deltager i bandekriminalitet, så er det jo ikke ligegyldigt, om det er nu, eller det bliver om 2 år, man kommer med det her forslag fra regeringens side. Så kan vi ikke komme det lidt nærmere? Og det er underforstået: Udvis nu rettidig omhu, kom i gang, regering!

Ministeren.

Altså, de stramninger af udvisningsreglerne, som vi har diskuteret tidligere, har jo ikke så meget været i forbindelse med bandekriminelle. Det har mere været i forbindelse med andre former for kriminalitet. Bandekriminelle er jo i forvejen undtaget fra den trappestigemodel, som der er på området. Men jeg mener eksempelvis – og det er noget, vi også arbejder på – at vi også bedre skal kunne se på, hvordan vi fratager statsborgerskabet fra de hårdeste kriminelle. Det har vi jo gjort med syrienskrigere, men for bandekriminelle mener jeg også det er et relevant spørgsmål.

Vi siger tak til ministeren. Så er det hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. Med det her beslutningsforslag vil Dansk Folkeparti lave en målsætning, der handler om, at i 2030 skal 70 pct. af de ikkeintegrerbare udlændinge være sendt ud. Det første, der er lidt interessant, er jo den her sammenligning med drivhusgasser. Det synes jeg er sådan lidt ejendommeligt. Så det vil jeg springe let og elegant hen over og så sige, at vi fra Socialdemokratiets side sådan set er totalt enige med Dansk Folkeparti i, at jo flere ikkeintegrerbare udlændinge vi kan sende ud af Danmark, jo bedre. Og det har vi sådan set også leveret konkrete resultater på siden 2019, hvor vi har haft ansvaret, også for det her område, i Danmark. Det skal jeg vende tilbage til.

Men Dansk Folkeparti har jo en pointe i – og det er derfor, at den her debat er relevant – at der er alt for mange her i landet, som ikke er integrerede. Vi har jo brugt de første 20-30 år af den her debat på at fokusere på alt det, som man kan sige er materiel integration, altså at man har et arbejde, at man får en uddannelse, at man har et turpas til foreningslivet, og at man har et sted at bo, og det, der er erkendelsen – og for nogle kom den tidligere end andre, det skal jeg skynde mig at sige – er jo, at kombinationen af velfærdsstat og civilsamfund ikke i sig selv kan få os i mål med integrationen.

Det, der er så hårdt at se, ikke bare i Danmark, men også i Storbritannien, i Tyskland, i Holland, i Østrig, i Sverige og alle mulige andre steder, er jo, at mange af de indvandrere, det er selvfølgelig ikke dem alle sammen, der nu efter et helt forløb med skolegang og måske også med en universitetsuddannelse i ryggen er kommet ud i velbetalte jobs, er bærere af radikalisering, er bærere af en manglende integration. Og derfor er det, vi står over for, langt mere komplekst, end det var dengang, hvor vi troede, at det egentlig bare handlede om at sikre dem en bolig, en uddannelse, et arbejde og et turpas til foreningslivet.

Derfor er der brug for at gøre noget, og hvis den sammenligning mellem klimapolitik og integrationspolitik, som Dansk Folkeparti laver, overhovedet skal give mening, så er det vel, at klima- og integrationspolitikken har det tilfælles, at konsekvenserne, hvis vi ikke får det løst, vil være uoprettelige. Altså, vi kan sætte os herned i Folketingssalen og stemme for, at skattetrykket skal op eller ned, og vi kan stemme for, at der skal være flere eller færre sosu-assistenter, hvis vi kan finde nogle at uddanne, og vi kan stemme for, at kommunerne skal have flere eller færre penge til velfærd, men både når det drejer sig om klimaet og integrationen, er konsekvenserne af ikke at gøre noget uoprettelige. Det er fuldstændig rigtigt.

Bliver der så gjort noget? Altså, vi er jo i Socialdemokratiet tilhængere af, at vi hele tiden presser på, for at mere og mere skal gøres. For vi er jo langtfra i mål, men hvis man kigger på, hvad der er sket siden 2019, så må man bare konstatere, at det vel egentlig i forhold til den indsats, der bliver ydet, og hvad der er blevet vedtaget og gennemført, ikke har stået stærkere, end det gør nu.

Man har lavet Hjemrejsestyrelsen, som har betydet, at vi har halveret antallet af kriminelle afviste asylansøgere, der sidder på udrejsecentrene, og vi kan se, at vi har lavet rigtig, rigtig mange aftaler med landene om at tage deres egne borgere tilbage. Danmark er i front og et forbillede i EU, når det kommer til løsninger på migrationsområdet – der valfarter delegationer til Danmark for at lære af den måde, vi gør tingene på – og de statsborgerskaber, der bliver uddelt i dag, går hovedsagelig til briter og til folk fra de nordiske lande, og ikke, som vi så det i 00'erne, til folk fra Mellemøsten og Nordafrika.

Vi har lige annonceret en arbejdspligt, som vil sørge for, at langt flere af dem, specielt kvinder, der ikke laver noget, kommer ud at bestille noget, og i det hele taget er der sat en masse initiativer i gang. Og vi skal videre ad den vej, for vi står med gigantproblemer, det er der ingen tvivl om, og de skal løses, og hver eneste gang vi kan finde en måde at løse de her problemer på, som holder sig sådan nogenlunde inden for vores internationale forpligtelser, så er vi i Socialdemokratiet sådan set klar til det.

Derfor skal min afslutning også bare være et tilsagn til Dansk Folkeparti om, at arbejdet jo selvfølgelig ikke er slut, og at vi fortsætter. For ligesom når det drejer sig om klimaet, vil konsekvenserne af ikke at gøre noget her være kulturelt uoprettelige for vores samfund. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Har man efter ordførerens opfattelse så med de tiltag, som den nuværende regering har gjort, trykket på bremsen i forhold til udviklingen, så vi stadig væk er på vej i den forkerte retning ud over afgrunden, eller har man simpelt hen fået vendt bilen, så vi nu kører i en anden retning?

Ordføreren.

Der er jo ikke et enkelt svar på det spørgsmål. Altså, hvis man ser på tilstrømningen til Danmark, er det lykkedes ret godt at få stoppet hovedparten af den. Vi kan jo se, at rigtig, rigtig mange af de her mennesker fravælger at komme til Danmark, fordi de ved, at det ikke kan betale sig. Så vi har sat en prop i hullet, kan man sige.

Det, der så er udfordringen, er det, jeg sagde før, nemlig at med hensyn til den immaterielle integration, altså alt det, der handler om værdier, seksualmoral, ære, skam og kultur, har vi gigantiske udfordringer. Men det mener jeg sådan set ikke kan løses med det her beslutningsforslag. Der skal andre ting til. Jeg tror, vi skal kigge på vores kulturinstitutioner, jeg tror, vi skal kigge på vores uddannelsessystem, jeg tror, vi skal kigge på, hvem der er rollemodeller i det danske samfund for unge med ikkevestlig baggrund. Der er en lang række andre emner, vi skal dykke ned i for at løse det. Det er langt mere komplekst end at handle om tilstrømning. Tak.

Spørgeren.

Nu handler det her forslag heller ikke om tilstrømning, kan man sige. Det handler om dem, der er herboende, og hvad man skal gøre ved dem.

Men jeg fik ikke rigtig svar på mit spørgsmål. For hvis man bare trykker på bremsen – og det gælder både tilstrømningen og dem, der er herboende – men stadig væk er på vej i den forkerte retning, så er opgaven ikke løst. Den er ikke løst, før vi får vendt bilen rundt, så vi ikke er på vej ud over afgrunden. Og hvis man kigger på de lande, der er omkring os, som har en større andel bestemte steder i bestemte byer, så ser vi udfordringerne, og vi ser dem også i de store byer i Danmark allerede nu. Så hvad er det, man helt konkret vil gøre for at ændre den retning, som vi er på vej i? For jeg deler analysen af, at det er den vej, vi er på vej nu.

Tak! Så er det ordføreren.

Jamen hver eneste gang vi får sendt nogle mennesker ud, der ikke skal være her, kommer vi tættere på at løse problemet. Derfor er det ikke bare en biting, at vi har halveret antallet af mennesker, der sidder på udrejsecentre, og at vi har lavet helt vildt mange aftaler med lande om at tage imod deres egne borgere. Det er en del af svaret. Der skal mere til, men det er en del af svaret. Jeg kunne snakke meget længere om, hvad vi skal gøre, men det tror jeg hr. Lars Boje Mathiesen og jeg får rigelig tid til at diskutere, for vi er bestemt ikke i mål.

Så er det fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jo, men med jævne mellemrum siger jeg bare, at der – for der sidder måske nogle derude og kigger på os; det håber vi sådan set på – desværre kun er adgang til to spørgsmål. Nogle gange tror jeg, at folk sidder og tænker: Hvorfor bliver hun ikke bare ved? Det kan jeg desværre ikke. Men jeg har to spørgsmål til ordføreren. Det første er, at jeg ligesom fornemmer en anden holdning hos Socialdemokratiets ordfører end den, ministeren havde, i forhold til at man godt kan sammenligne det her med klima og udvisning af udlændinge. Hvis ikke vi løser problemerne, går det galt. Det er jo det, vi er så enige om. Der opfattede jeg i højeste grad en distance fra ministerens side, hvor ministeren sagde noget i retning af, og jeg citerer ikke, at det var en lidt underlig sammenligning. Den er helt rimelig, helt rimelig. Men det, der gør forskellen, er jo, at man kan diskutere klima uden at få nogen over næsen; det kan man mere og mere med udlændinge, men alligevel ikke helt, og det er bl.a. også derfor, vi tager det op, for vi synes ikke, at det emne er uddebatteret. Vi skal stadig væk blive ved.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i det sidste. Jeg er egentlig ikke uenig med ministeren, for det, jeg hørte ministeren syntes var lidt spøjst, var, at man kopierede en målsætning på 70 pct. Man kunne lige så godt sige: Hvorfor ikke 80 pct. eller 60 pct., hvorfor lige 70 pct.? Det er den direkte kopi af klimalovens målsætning, der var speciel. Men jeg vil bare sige til fru Pia Kjærsgaard, at jeg jo er født, året før fru Pia Kjærsgaard startede Dansk Folkeparti, og jeg er i høj grad, og det er der mange i Socialdemokratiet der er i dag, et produkt af den debat, der var i 00'erne. Jeg tror da, der er mange, der er socialdemokrater i dag, fordi bl.a. fru Pia Kjærsgaard med sit parti var med til sammen med vestegnsborgmestre og udviklingen og alt muligt andet at skubbe Socialdemokratiet over et andet sted på udlændingeområdet, end man var i 1990'erne. Så der er rigtig, rigtig meget, der forener os, ingen tvivl om det. Jeg synes, at konsekvenserne af det her er at sammenligne med konsekvenserne af klimaforandringerne. De har en uoprettelig karakter, hvis ikke vi gør noget.

Spørgeren.

Ja, og derfor kan vi gøre noget ved det her i Folketinget. Måske er der en parallel, men alligevel ikke. Jeg sidder alligevel og tænker på, hvad man kan gøre noget ved, og hvad man ikke kan gøre noget ved. Jeg bliver ofte spurgt, hvad min største politiske sejr er, og så forventer folk, at det er, at nu kan vi tale om udlændingelovgivningen, og at der reelt er sket nogle ting. Men jeg plejer faktisk at sige, at det var, da vi vandt kronen i år 2000, for det kunne nemlig ikke laves om, det er jeg overbevist om. Men de her ting kan man nemlig godt lave om, og det er derfor, vi skal blive ved og ved og ved, for den udvisning er ikke god nok, som den er. Vi skal langt, langt videre, og det ser vi, når vi kigger ud i samfundet, og som hr. Frederik Vad også sagde, er de meget uddannede også meget stærkt radikaliserede.

Tak. Ordføreren.

Lige præcis. Og jeg tror i virkeligheden, at en oplysningsopgave er et første skridt. Det lyder måske lidt blødt og lidt blødsødent, men det er sådan set, fordi jeg tror, at der faktisk er mange danskere derude, som bakker helt op om den første udlændingepolitiske erkendelse, altså den der med, at folk skal arbejde, uddanne sig og lade være med at begå kriminalitet. Men hvad angår det, der handler om værdier, det immaterielle, er der rigtig mange danskere, der faktisk ikke er klar over, hvad der foregår, og det må vi hjælpe dem til at forstå.

Så er det fru Zenia Stampe.

Nu citerer jeg lige hr. Frederik Vad fra hukommelsen:

Der er mennesker, der er født og opvokset i Danmark, og som har gået i dansk skole, været med i foreningsliv og måske endda taget en akademisk uddannelse, men nu ser vi, at en del af dem, selvfølgelig ikke dem alle, er bærere af radikalisering.

Det skal jeg slet ikke kunne afvise at der er nogen der er, men jeg vil gerne stille to spørgsmål. For det første: Hvor mange taler vi om, altså hvor stor en del af denne gruppe, som så ikke er alle, som jeg kan forstå på hr. Frederik Vad, er det? Hvor mange af de her folk, der er født og opvokset i Danmark med en anden etnisk baggrund, mener hr. Frederik Vad er radikaliserede? For det andet: Hvad ligger der så i at være radikaliseret? Hvad er det for nogle værdier, som man så ikke har fået med fra det danske samfund, og som gør, at hr. Frederik Vad mener, at man er radikaliseret?

Ordføreren.

Jeg kan ikke give noget tal, men her og der titter der jo forskellige ting frem, der tilsammen måske kan skabe et billede. Det gælder tusindvis af mennesker, der er medlem af en støtte til Hamas-gruppe på Facebook og arrangementer på Københavns Universitet og Syddansk Universitet, nogle kønsopdelte. Det handler om meget begavede mennesker.

Hvad har så skabt radikaliseringen? I virkeligheden tror jeg, det handler om, at vi har været meget arrogante herinde i at tro, at vi i forhold til nogle meget dybt bevidste og kulturelt dannede mennesker, som er helt sikre på, hvad de mener, har kunnet udrense deres dybe tro og deres kultur med en lejlighed, med socialrådgivere, med fodboldklubber osv. For mig at se handler det her ikke om, hvad det danske samfund har gjort for at radikalisere de her mennesker. For mig handler det om, at vi er kommet med en stakket mentalitet og ikke har indset, at kultur altid vinder, og at kultur slår alt. Den bevidsthed er vi nødt til at få fat i nu.

Spørgeren.

Heldigvis er der et meget, meget stort flertal blandt de her unge mennesker, vi snakker om, som er fuldt integrerede og udviser en meget, meget stor forståelse for demokrati og dansk kultur. Jeg vil bare henlede opmærksomheden på de medborgerskabsundersøgelser, som vi har fået foretaget de sidste 10 år. De viser, at efterkommere bakker lige så meget op om det repræsentative demokrati, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed som danske unge, men at der er et problem i forhold til social kontrol. Der er en større gruppe af folk med anden etnisk baggrund, som ikke føler, at de kan finde deres egen kæreste. Det er trods alt stadig væk et mindretal, så jeg synes bare, at hr. Frederik Vad skal holde fast i det der med, at det titter frem, men at det ikke er alle.

Ordføreren.

Det var præcis det, jeg sagde i min tale. Jeg vil så bare sige til fru Zenia Stampe, at medborgerskabsundersøgelsen fra 2021 viser, at halvdelen af alle indvandrere og efterkommere over 30 år i Danmark fra Mellemøsten og Nordafrika mener, at deres døtre ikke må have sex med nogen før ægteskabet – halvdelen.

Så er det hr. Carl Valentin.

I SF er vi ikke det mindste i tvivl om, at der er store integrationsproblemer, og der er mange af de ting, som ordføreren her siger, som jeg egentlig deler. Men jeg kunne godt tænke mig lige at blive sikker på, at ordføreren faktisk mener det, han sagde, om sammenligningen mellem klima og integrationsproblemer, nemlig at de har det tilfælles, at det er uopretteligt, for jeg synes, at det er en lidt drastisk sammenligning.

Hvis man tager sådan noget som dårlig integration, kan det, sådan som jeg ser det, have kæmpestore konsekvenser for et samfund – uden tvivl – og vi skal have styr på tilstrømningen, men at sige, at det er uopretteligt, synes jeg også lidt er at give op. Og jeg mener også, at det som sådan er faktuelt forkert, altså fordi børn af forældre med det, som ordføreren ville kalde immaterielle integrationsproblemer, kan jo godt bryde ud af det, altså bryde med en reaktionær religion, få nogle mere progressive holdninger osv. Børn af arbejdsløse indvandrere kan også bryde negativ social arv og komme ind på arbejdsmarkedet.

Dermed er det jo altså muligt at ændre problemer med integration og fremtidens samfund, hvorimod det med klimaforandringerne er decideret uopretteligt. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Det er jeg faktisk ikke enig i, for det er rigtigt, at man kan bryde ud af det her. Det har man på papiret ret til og mulighed for. Men i dele af Europa – endnu ikke så meget i Danmark, men i dele af Storbritannien, i dele af Sverige, i dele af Tyskland, og listen kunne fortsætte – er den kollektive kultur blevet så stærk i visse områder, at hvis du er en af dem, der gerne vil fravælge det, så har du faktisk ingen chance, for der er ikke et system, en kultur eller et civilsamfund til at gribe dig og reelt beskytte dig.

Og hvis man kigger på de europæiske undersøgelser, der ligger, af integrationsudfordringer, kan vi se, at der ikke er nogen lande i Europa på tværs af integrationspolitikker, der har kunnet løse det her. Der er ingen eksempler at hive frem, hvor man faktisk er lykkedes med at integrere mennesker fra de her lande, altså, sådan i det store hele, hele vejen rundt. Det kan vi se; det er virkeligheden.

Så er det spørgeren.

Jeg ser også de store problemer, og jeg er som sådan ikke uenig i, at det er svært; det er jeg slet ikke. Jeg vil bare gerne angribe den sådan grundpræmis, at vi nærmest har tabt, og at det er fuldstændig umuligt. For som jeg ser det, kan en offentlig samtale jo godt ændre ting. Kultur kan forandre sig, værdier kan flyttes. Altså, den her uoprettelighed synes jeg bare ikke en til en er sammenlignelig med det, der sker, når vi f.eks. udleder mere CO2 i atmosfæren.

Ordføreren.

Men hvordan vil ordføreren så forklare, at efterkommerne er mere religiøse end forældrene? Altså, dem, der kom hertil og ikke kunne specielt meget dansk, men arbejdede på slagteri, kørte bus osv., havde et helt andet forhold til religion end nogle af dem, der dimitterer fra Københavns Universitet i øjeblikket og samtidig eksponerer Hizb ut-Tahrirs aktiviteter i vores hovedstad.

Det er det, jeg mener. Jeg siger ikke, at det er alle. Jeg siger bare, at det her er en udvikling i alle europæiske lande, og at det er et problem – og det bliver ikke bedre, som det ser ud lige nu.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak til ordføreren for talen. En af de store udfordringer på det her område er jo, at vi stadig væk har en del kriminelle udlændinge i Danmark, der bliver hængende, selv om de faktisk burde være sendt hjem til deres hjemlande. Ministeren var tidligere under debatten inde på, at regeringen gerne vil stramme udvisningsreglerne, og det kan vi jo kun hilse velkommen i Danmarksdemokraterne. Det nævnes også i regeringsgrundlaget. Alle regeringspartier er åbenbart enige i, at det skal ske, men det kan ikke siges i dag, hvornår det skal ske. Synes ordføreren, at det er tilfredsstillende, at man nu på andet år siger, at der er noget, der er vigtigt at få gjort, men at det ikke sker?

Ordføreren.

Det er jo sådan et processpørgsmål, som jeg synes er svært at svare på. Det har jeg ikke rigtig nogen holdning til. Min fornemmelse er, at alle ordførere på alle områder presser på for, at deres kæpheste rykkes frem på behandlingslisten i regeringen. Så det tror jeg ikke at jeg kan give et meningsfuldt svar på. Jeg ved, at det er en meget, meget stor prioritet i regeringen at få gjort noget ved det her, og tallene viser jo også, at vi er langt bedre med, end vi har været under de tidligere regeringer på det her område. Så det er en prioritet.

Spørgeren.

Er det en stor prioritet, når regeringen laver et regeringsgrundlag og siger, at nu er der noget, der er meget vigtigt, og vi har en minister på området, som siger, at der kommer til at ske noget, og man så ikke kan love, om det overhovedet bliver i år, og sådan heller ikke, om det bliver næste år?

Kan ordføreren ikke se, at det da er lidt skidt, at vi har dybt kriminelle udlændinge i Danmark, som kan få lov til at blive hængende, fordi regeringen ikke gør sit arbejde?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Vi har lige fremlagt, at der skal være en arbejdspligt. Det har vigtigt for regering at få det frem relativt hurtigt i den her valgperiode, og jeg er sikker på, at det her også nok skal blive til noget.

Som sagt har vi halveret antallet af dem, der sidder på udrejsecentre. Vi har lovet, at vi vil gøre mere for at smide folk ud af landet. Det er jo ikke bare det at få flere udvist, der står i regeringsgrundlaget; vi vil også på en række områder hæve straffene. Så jeg er fortrøstningsfuld. Peter Skaarup skal bare op med humøret. Vi skal nok komme til det.

Så siger vi tak til ordføreren. Så er det hr. Mads Fuglede fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Med dette forslag ønsker Dansk Folkeparti at udvise ikkeintegrerbare udlændinge. I Venstre mener vi helt grundlæggende, at det er vigtigt, at vi stiller krav til de udlændinge, der kommer hertil. Man skal bidrage til fællesskabet, man skal respektere dansk lov og danske værdier. Vi ser meget gerne, at de mennesker, der ikke er i beskæftigelse, kommer i beskæftigelse. Vi har gennemført lovgivning, der skal tjene til at løse det. Vi vil også gerne have flere aftaler, f.eks. repatrieringsaftaler, der sørger for, at mennesker, der ville have bedre af at komme tilbage til deres oprindelsesland og starte på ny der, får hjælp til at gøre netop det. Jeg mener ikke, at vi i Danmark skal acceptere, at der er mennesker, der ikke ønsker at blive en del af det danske samfund.

Selvfølgelig skal det have konsekvenser, hvis man begår grov kriminalitet eller på anden vis fravælger Danmark og det danske samfund. Selvfølgelig skal de konsekvenser være så vidtgående, at når vi udviser nogen, skal de faktisk udvises. Det går meget bedre med at udvise, men der er nogle enkelte lande, især Iran, som det er meget vanskeligt at udvise folk til. Det skal vi finde en løsning på.

En af de løsninger, vi nok også kommer til at skulle kigge på på et tidspunkt, og som også står i regeringsgrundlaget, er, at vi skal have lavet et eftersyn af vores konventioner, sådan at vi ikke bare går til grænsen, men måske også udfordrer nogle af de principper, der er i de konventioner, der binder os på det her område. Men vi har ikke, når alt dette er sagt, nogen forestilling om, at der er en bestemt procentsats, der skal reduceres med. I Venstre går vi ind for en stram udlændingepolitik, hvor der skal være plads til dem, der vil fællesskabet, og kun dem, der vil fællesskabet.

Men det skal også være en udlændingepolitik, der ikke bryder med de konventioner, som vi er en del af. Jeg har svært ved at forestille mig, at det her beslutningsforslag ikke meget hurtigt ville kunne komme på koalitionskurs med vores forpligtigelser på det område. Vi skal ikke bryde med konventionerne, vi skal gå til kanten. Vi skal gennemse konventionerne, også når vi taler om udvisning af kriminelle udlændinge, for at sikre, at vi udviser så mange kriminelle udlændinge som overhovedet muligt. Det står der også klart i regeringsgrundlaget, og der står også, at vi ønsker at se på den måde, som konventionerne fungerer på.

Dette beslutningsforslag går så at sige længere, end vi kan stå inde for. Vi er et lille land. Jeg kan ikke se for mig, at vi har en interesse i at sige farvel til et regelbaseret internationalt samfund. Jeg kan heller ikke se for mig, at vi skal sige farvel til de konventioner, hvis overholdelse netop er grundlaget for, at vi kan udvise udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark.

Men når alt det er sagt, er vi enige med Dansk Folkeparti i, at vi har nogle enorme udfordringer, når det handler om mislykket integration i Danmark – udfordringer, som aldrig helt vil blive løst til bunden. Der er tale om en gruppe, som er ekstremt udgiftsdrivende for det danske samfund. Jeg ser frem til, at vi netop sammen med partier som især Dansk Folkeparti ikke med udgangspunkt i det her forslag, men i vores gode samarbejde bliver ved med at lave de mange små justeringer af udlændingeloven, der sørger for, at vi får folk i arbejde og får folk til at fortsætte et andet sted, hvis de ikke passer ind i det danske samfund.

Med de ord kan jeg meddele, at Venstre stemmer imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Det er til fru Pia Kjærsgaard.

Tak. Nu nævnte hr. Mads Fuglede jo konventioner rigtig, rigtig mange gange, og jeg synes bare, at vi hele tiden bliver bremset. For det lyder, som om hr. Mads Fuglede egentlig gerne vil gå videre, men hele tiden er det konventionerne, der står i vejen. Det er ikke bare i forbindelse med det her forslag; det er hele tiden.

Hr. Mads Fuglede gjorde faktisk rigtig meget ud af det med konventionerne i modsætning til den øvrige ordfører. Altså, hvad skal vi gøre? Hvad skal vi gøre der, hvor vi gerne vil ordne det her, men hele tiden bliver begrænset af konventionerne? Skal vi blive ved med at sige, at sådan er det – at vi har nogle forældede konventioner, og at dem retter vi ind efter?

Ordføreren.

Jeg synes, fru Pia Kjærsgaard sætter fingeren på det ømme punkt. For på den ene side er det vigtigt, at vi overholder konventionerne, når vi skal udvise folk, for det viser, at vi er en del af et regelbaseret internationalt samfund. På den anden side er der også udfordringer med konventionerne. Derfor har vi jo foreslået i regeringsgrundlaget, at vi skal have et konventionseftersyn. Jeg tror, Danmark skal have en så grundig gennemgang, at det ikke bare er snak, men at man rent faktisk laver en konventionsambassadør, der forsøger at få taget det op i en kreds af ligesindede lande, der kan se, at i nogle tilfælde er der en bremse i konventionerne, som gør, at vi har svært ved at have et overblik og retten til at styre, hvem der er på dansk territorium. Det kræver en gennemgang af konventionerne, som ikke bare skal være skåltaler, men at vi sætter politiske muskler bag det.

Spørgeren.

Hvornår sker det?

Ordføreren.

Det er jo her, hvor jeg ville ønske, at jeg befandt et andet sted i regeringens hierarki, for det er ikke op til mig. Jeg så gerne, at vi snart gik i gang med det. Det står i regeringsgrundlaget, så vi skal have gjort det på et tidspunkt og hellere snarere end senere.

Så kom der lige en mere. Det er fru Zenia Stampe.

Man bliver jo altid helt rørt over at høre en Venstremand, der er i regering, for så lyder vedkommende jo radikal i forsvaret for en international retsorden med regler, som alle skal leve efter, og det var jeg selvfølgelig glad for at høre.

Det undrer mig så samtidig, at der bliver kastet så meget kærlighed i retning af Dansk Folkeparti. Det er måske gammelt venskab, men jeg kunne godt tænke mig alligevel at høre, om Venstre stadig væk befinder sig tæt på Dansk Folkeparti, al den stund at Dansk Folkeparti gerne vil træde ud af den internationale retsorden og på den måde abonnere på et helt andet perspektiv på verden, og hvad der skal lede Danmark i den sammenhæng.

Ordføreren.

Uden Dansk Folkepartis virke og uden især fru Pia Kjærsgaards virke på det her område ville vi stå et meget dårligere sted i dag. Jeg er helt overbevist om, at vi aldrig havde fået de mange, mange stramninger i udlændingeloven, hvis ikke Dansk Folkeparti havde rejst den her debat helt tilbage, fra Dansk Folkeparti blev stiftet af fru Pia Kjærsgaard.

Det betyder jo ikke, at vi altid er enige med Dansk Folkeparti, men vi anerkender fuldt ud, at Dansk Folkeparti i meget, meget lang tid rejste en debat, som gjorde dem ugleset, og det gjorde, at man ikke syntes, de var velkommen i det pæne selskab. Sådan har vi det jo heldigvis ikke i dag, og havde det ikke været for Dansk Folkeparti, havde Danmark været et land med lige så ukontrollerbare problemer, som man har eksempelvis i Sverige.

Spørgeren.

Jo, men der var også engang, hvor Dansk Folkeparti sad i maskinrummet og justerede med konkrete operationaliserbare forslag.

Jeg kunne så bare godt tænke mig at høre, hvad hr. Mads Fuglede mener om det her forslag. Er det ikke et ekstremt forslag? Er det ikke, ja, jeg ville have tilbøjelighed til at kalde det et radikaliseret forslag, fordi det jo virkelig vil bryde med det, der har været dansk politik i årtier? Er det Dansk Folkeparti, der er på vej ud i yderbanen i en eller anden ekstremisme, eller synes hr. Mads Fuglede, at det sådan set er et fuldstændig mainstream synspunkt, som Dansk Folkeparti kommer med i dag?

Ordføreren.

Det her forslag har jeg jo netop taget afstand til af alle de grunde, jeg har brugt min tale til at forklare, men jeg anerkender også, at det, der gemmer sig i idéen bag forslaget, det, der har drevet det, er en stor utilfredshed med, at vi i Danmark har budt mennesker velkommen, givet dem muligheder for at folde deres liv ud her, og så har de vendt ryggen til de værdier, som de burde have omfavnet, i det danske samfund.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Og så er det hr. Carl Valentin fra SF. Velkommen.

Tak. Der er masser af integrationsproblemer i Danmark, som flere ordførere og også ministeren allerede har været inde på. Der er også masser af uretfærdigheder i vores asylsystem. Der er sågar områder, hvor man kan diskutere, om vi udviser for få, eksempelvis kriminelle. Men at gøre sådan, som Dansk Folkeparti foreslår her, altså at opstille et mål for udvisninger på den måde, synes jeg er for useriøst.

Jeg tænker, at Dansk Folkeparti givetvis føler, at de gør sig sådan lidt morsomme med forslaget, fordi de nu kopierer 70-procentsklimamålet over til udlændingeområdet, men når en CO2-partikel ikke udledes til atmosfæren, skal vi ikke tænke på dens livsverden. Med hensyn til mennesker, hvis liv vi somme tider har ansvar for at forvalte herinde, står vi til syvende og sidst skoleret for menneskerettighederne – bundniveauet for vores adfærd. Og forslaget her synker dybere end det bundniveau ved at foreslå, at vi skal ignorere den individuelle menneskeskæbne og i stedet må nå sådan et bureaukratisk mål for udvisninger. Sådan er virkeligheden heldigvis ikke. I virkeligheden må vi ikke bare ignorere den enkeltes omstændigheder, og forslagsstillerne er da også åbne om – det skriver de i bemærkningerne – at forslaget formentlig strider mod Danmarks internationale forpligtelser.

For mig at se ligner det her lidt noget politik, som mere er lavet til et facebookopslag eller til en pressemeddelelse, hvor man ligesom skal kunne sige, at DF vil kopiere klimamålet over til udlændingepolitik, end det ligner sådan reel lovgivning. Og den type forslag stemmer SF meget sjældent for, og det gør vi bestemt heller ikke i det her tilfælde. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger, så tak til hr. Carl Valentin, SF. Den næste ordfører er hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Der må ikke herske nogen tvivl om, at hvis man kommer til Danmark som flygtning eller som indvandrer, har man selvfølgelig en forpligtelse til, at integration, inklusion, selvfølgelig skal være en del af din dagligdag. Vi hylder tolerancen, men tolerance er jo ikke det samme som blind accept af enhver tænkelig adfærd. Alle borgere må acceptere det værdigrundlag, vi i Danmark har udviklet gennem generationer. Det indebærer, at alle borgere må overholde vores love, og at vi ikke accepterer nedværdigelse af vores medborgere uanset etnicitet.

Vi ønsker ikke parallelsamfund eller modkulturer i Danmark. Hvis man vil opholde sig her i landet, må man acceptere vores værdigrundlag og vise vilje til at ville vores samfund. Man skal integrere sig ved at lære dansk, ved at deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med danskerne og ved at sørge for, at ens børn passer deres skole. Det er forældrene, der har ansvaret for, at børnene opdrages i forhold til det danske samfund. Og tro mig, der er mange, der har det sådan i dag, men det er alt for lidt, vi taler om dem. Det dårlige overskygger altid det gode, især når vi taler om udlændinge og integration.

Derfor er løsningen heller ikke blot at udvise dem, bl.a. fordi det strider imod vores konventioner, som vi holder af, men mest af alt, fordi det her ikke er den rigtige måde at gøre det på. Selvfølgelig skal man tage ansvar, når man kommer hertil – det siger sig selv – men det er selvfølgelig ikke alle, der har det værdigrundlag.

Derfor støtter Moderaterne ikke op om forslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Det er bare, fordi ordføreren står og siger, at folk skal bakke op om vores værdigrundlag. Hvad så med dem, der ikke gør det – dem, der ikke vil gøre det, og dem, der ikke har lyst til at gøre det? Det har vi jo set gennem generationer at der har været nogle der ikke har. Hvad vil ordføreren gøre ved dem? Med den humanistiske, nordiske pædagogiske påvirkning, som vi har prøvet igennem, ja, 30-35 år, er der jo ikke noget, der tyder på, at de har tænkt sig at ændre sig. For de har stadig væk den kultur, de har stadig væk den livsopfattelse, som de har. Og det vil sige, at de ikke kommer til at acceptere vores værdigrundlag. Hvad vil ordføreren så gøre ved dem?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo rigtigt nok, at vi har nogle borgere her i landet, som ikke vil Danmark, hvad kan man sige, helt ind til benet. Det har vi, og det har vi haft i generationer. Men det, der er mit håb, og det, der er mit forslag, er jo også, at vi kigger fremad nu og sørger for, at det er deres børn bl.a., som jeg også sagde i min ordførertale, vi skal have fat i nu, så det ikke smitter af på dem i fremtiden.

Spørgeren.

Det er da en frygtelig naiv forestilling, undskyld udtrykket, at tro, at forældre ikke smitter af på deres børn og ikke viderebringer den kultur og de værdier, som de har, til deres børn. Jeg tror da, vi er enige om, at det er forældrene, der har den største påvirkning af børnene i et samfund. Ordføreren sagde absolut intet, ikke en eneste konkret ting om, hvad man vil gøre ved de mennesker, som ikke vil, som ordføreren selv sagde, vores værdigrundlag. Ordføreren accepterer og anerkender, at de er her, men hvad vil man så gøre ved det? Jeg hører absolut ingenting konkret.

Ordføreren.

Det, jeg sagde, og det, jeg også sagde i min tale før, er, at mit budskab i dag er, at det er de børn af de forældre, vi skal tage fat i – det er det allervigtigste for mig – så de ikke tager den modkultur med. Det er det, der er det vigtigste for mig i dag. Det er de børn, vi tager fat i nu.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Den næste ordfører er hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Forslagsstillerne ønsker med det her beslutningsforslag, at regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår skal fremsætte et lovforslag, der opstiller en målsætning om, at minimum 70 pct. af ikkeintegrerbare udlændinge skal udvises. Og i den forbindelse opstiller man jo så nogle pejlemærker, som bl.a. skal være nogle kriterier for, at man skal udvises af Danmark, hvis man er kommet her til landet efter 1983, enten som flygtning eller som familiesammenført, eller man er født her i landet af forældre, som enten er kommet hertil som flygtninge eller familiesammenførte, og at man f.eks. i den sammenhæng ikke har gennemført forskellige integrationsprogrammer, altså at man ikke har bestået en danskprøve på et vist niveau, eller at man f.eks. har fået en fængselsstraf. Så der er på den måde nogle kriterier for, for hvem det gælder at man skal udvises.

I Danmarksdemokraterne går vi ind for en stram og konsekvent udlændingepolitik, og det betyder, at vi skal stramme op i forhold til den politik, som regeringen fører. Og det betyder også, at vi skal stramme op, i forhold til hvem der kommer til Danmark, og at vi også skal føre en konsekvent politik, i forhold til hvem der kommer herfra, altså hvem der bliver udvist af Danmark. Derfor deler vi selvsagt også forslagsstillernes intention om, at flere udlændinge skal forlade Danmark, hvis ikke de tager danske værdier til sig og ikke bidrager til samfundet.

Hvordan bidrager man til samfundet? Ja, det kan f.eks. være ved hjælp af arbejde, og det kan være ved hjælp af uddannelse. Vi vil gerne belønne den gode opførsel, men vi vil i hvert fald ikke belønne den dårlige opførsel, og der er jo, som vi ved, og flere ordførere har også været inde på det, desværre talrige eksempler på, at der er folk, der ikke følger det, vi gerne vil, nemlig at man skal tage de danske værdier til sig, hvis man er i Danmark, eller hvis man kommer til Danmark.

Faktisk er det med det her forslag sådan, at det er et forslag, der i sin tid og stort set enslydende er blevet fremsat af hr. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti og fru Inger Støjberg, som jo i dag er formand for Danmarksdemokraterne, og når jeg siger det, ved de fleste også godt, at det selvsagt betyder, at vi støtter det her forslag, og at vi synes, det er et fornuftigt forslag, fordi vores formand i sin tid har stået som medforslagsstiller på forslaget. Så når både hr. Kristian Thulesen Dahl og fru Inger Støjberg har været initiativtagere til sådan et forslag, er det da supergodt, at Dansk Folkeparti har fremsat det. Så vi er positive over for det, og vi ønsker, som jeg også sagde til ministeren, at man får skærpet de her udvisningsregler hellere i dag end i morgen, men som jeg hører ministeren, er det jo desværre sådan, at det heller ikke bliver i morgen, og at det måske kan vare et par år, før der kommer til at ske noget på det her område. Det er ikke ret godt.

Man har jo sådan set nogle forslag liggende klar. Vi er selv blevet præsenteret for nogle af dem i forskellige sammenhænge, og vi har også spurgt til det, og jeg tror også, at ministeren er klar over, at vi med en række spørgsmål har prøvet at få lokket ministeren lidt på banen. Men hver gang kommer svaret, at ja, man mener det måske, men at man ikke rigtig ved, hvornår der sker noget. Kom i gang, regering – det er budskabet herfra – og se at få lavet det, som er rettidig omhu, nemlig at man, hvis man som udlænding kommer til Danmark og man ikke opfører sig ordentligt og laver kriminalitet, så selvfølgelig ikke skal blive hængende. Og regeringen skal heller ikke medvirke til at sidde på hænderne, sådan at lovgivningen ikke bliver strammet, hvilket jo så betyder, at man kan blive hængende.

Et område, vi i den forbindelse kunne pege på, er den såkaldte trappestigemodel, og det lyder meget teknisk, men det er jo faktisk er område, som regeringens ministre, i hvert fald i den tidligere regering, har været glade for at tale om. For det er jo sådan, at den her trappestigemodel betyder, at jo længere tid man har været i Danmark, jo mere er man beskyttet mod udvisning. Det er jo sådan set humlen i det her, altså at der er folk, der laver kriminalitet i Danmark, men at de, fordi de nu har været i Danmark i en lidt længere periode end et år eller to, så kan få lov til at blive hængende, og at de ikke bliver udvist, selv om de altså har lavet den form for kriminalitet.

Se da at komme i gang med at få fjernet den trappestigemodel eller få den ændret eller få den strammet. Lad os komme i gang med arbejdet, og jeg ved ikke, om det er Moderaterne, eller det er Venstre eller Socialdemokratiet, der bremser det. Det kunne jeg da godt tænke mig at få nogle svar på heroppefra, men der er i hvert fald nogen, der bremser det, for der sker ikke en pind fra regeringens side på det her område. Så se at komme i gang, regering, og udvis rettidig omhu for en gangs skyld.

Den første korte bemærkning er til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal bare høre ordføreren om konventionerne. Nu gik særlig hr. Mads Fuglede jo meget ind i konventionspørgsmålet, og hvis det her forslag rammer konventionerne, hvad siger Danmarksdemokraterne så til det?

Ordføreren.

Vi har den overordnede opfattelse, at vi synes, at det her er et godt forslag, og som sagt har både hr. Kristian Thulesen Dahl og fru Inger Støjberg, som er formand for Danmarksdemokraterne, stået bag det her forslag. Så vi synes, det er et godt forslag, og vi kommer til at støtte det.

Spørgeren.

Det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om, hvad Danmarksdemokraterne, hvis det nu rammer ind i konventionerne, som bl.a. hr. Mads Fuglede kom meget ind på, og det kan sagtens være, så siger. Det er jeg nødt til at have et klart svar på. For vi har jo før været ude for, at der var rigtig fornuftige forslag, men hvor Danmarksdemokraterne så står af, fordi man ikke synes, at man skal overskride konventionerne.

Ordføreren.

Med hensyn til konventionerne har vi jo den opfattelse, at man skal gå så langt, som man overhovedet kan fra dansk side i forhold til konventionerne. Jeg har jo peget på nogle eksempler her i dag over for regeringen, og hvis regeringen f.eks. fjerner trappestigemodellen og giver mulighed for, at man konsekvent udviser kriminelle udlændinge, så er det jo faktisk nogle skridt, som vi godt kan tage, uden at vi rammer ind i konventionerne.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Jeg er nysgerrig, for Danmarksdemokraterne profilerer sig jo på en stram udlændingepolitik. Spørgsmålet er: Er den så det? Altså, vil Danmarksdemokraterne stemme for, at kriminelle udlændinge udvises konsekvent og efter første dom – ikke mere end det, punktum – altså at de udvises konsekvent og efter første dom, altid?

Ordføreren.

Det er vores politik. Det er det, vi ønsker. Så har hr. Lars Boje Mathiesen været medlem af et parti, der sådan har nogle meget ultimative krav – eller det havde man måske ikke længere, det ved jeg ikke – men jeg går ikke ud fra, at det er den diskussion, som hr. Lars Boje Mathiesen vil ind i.

Men udgangspunktet er, at hvis man laver kriminalitet, man er udlænding og bor i Danmark, skal man ikke have lov til at blive hængende i Danmark i den situation. Så skal man hjem.

Spørgeren.

Jeg overvejer, om Danmarksdemokraterne, hvis der fremsættes et beslutningsforslag her i Folketingssalen, og det vil jeg gøre, om, at kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom, altså f.eks. udenlandske voldtægtsforbrydere, så har tænkt sig at trykke på den grønne knap til sådan et beslutningsforslag, eller om man reelt set kommer i tvivl der og så vil trykke på den gule eller endda den røde knap. For så har man jo ikke en stram udlændingepolitik. Så er det bare noget, man bilder folk ind.

Ordføreren.

Jeg synes som sagt, det lyder som et godt forslag. Lad os endelig få sådan et forslag lagt frem på bordet.

Den næste korte bemærkning er til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Hr. Peter Skaarup er jo en venlig mand, men det er lidt ejendommeligt at stå og kræve handling og sige, at regeringen ikke laver noget, og så ikke rigtig ville svare på, hvordan det her forslag skal føres ud i livet.

Altså, hvordan skal de 70 pct. udpeges? Det vil højst sandsynligt bryde med konventionerne. Hvilke konventioner er det, Danmarksdemokraterne synes vi ikke længere skal tilslutte os? Hvordan skal de her mennesker transporteres ud af landet inden 2030?

Kan Danmarksdemokraterne ikke blive lidt mere præcise i forhold til det? Hvem er de 70 pct.? Hvordan skal de udpeges? Hvad gør vi med konventionerne? Og hvordan skal de mennesker transporteres ud af landet?

Ordføreren.

Det er sjovt – jeg har jo lige præcis stået og spurgt hr. Frederik Vad og i øvrigt også ministeren til et forslag til, hvordan man kunne begynde på det arbejde, som ligger i det her forslag, nemlig at sørge for, at dem, der laver kriminalitet i Danmark, rent faktisk bliver udvist. Og regeringen siger, at det vil man gerne, men man fortæller ikke, hvornår man kommer med et sådant forslag.

Det er da fuldstændig dobbeltmoralsk fra regeringens side og fra Socialdemokratiets side, at man ikke kan fortælle, hvornår man kommer med det forslag, som bl.a. kan være med til at opfylde de målsætninger, der ligger i sådan et forslag som det her, inden for konventionerne, altså f.eks. at fjerne trappestigemodellen.

Så jeg vil bare spørge tilbage: Hvornår stopper regeringen med at sidde på hænderne?

Spørgeren.

Da ordførerens partiformand afleverede nøglerne til Udlændinge- og Integrationsministeriet til hr. Mattias Tesfaye, afleverede hun knap 1.200 udvisningsdømte på udrejsecentre. Det har en socialdemokratisk udlændingeminister nu lavet om til 500 personer. Altså, tallet er mere end halveret i forhold til det, fru Inger Støjberg afleverede til Socialdemokratiet.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvorfor han ikke vil svare på, hvordan de her 70 pct. skal findes, om det vil kræve et brud med konventionerne, og hvordan de mennesker skal transporteres ud af Danmark. Kom nu med nogle svar. Der bliver bare talt udenom.

Ordføreren.

Vi kan godt begynde at tale fortid, hr. Frederik Vad. Skal vi begynde at tale om tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der stod bag titusindvis af asylansøgere og familiesammenførte – og der behøver man ikke grine; det er jo alvor.

Det er jo den suppedas, vi står med i dag, hr. Frederik Vad. Det er jo Socialdemokratiets totale misregime over for den danske befolkning styret af Radikale Venstre. Man kunne ikke sige fra over for Radikale Venstre. Skal vi tale om det?

Den næste korte bemærkning er til hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det. Og tak for talen. Vi ved jo efterhånden godt, hvad Dansk Folkeparti mener om udlændingepolitikken. Det er sådan set ret klart og fast. Vi ved også godt, hvad regeringen mener, og vi ved også godt, hvad Moderaterne mener osv. Nogle gange kan det være lidt svært at vide: Hvad mener Danmarksdemokraterne?

Det kan jo skyldes flere ting. Det kan jo bl.a. skyldes, at halvdelen af folketingsgruppen er gamle DF'ere. Det kunne måske være en af tingene. Men igen, lidt i forlængelse af det, hr. Frederik Vad også spurgte ind til, er spørgsmålet jo: Hvad vil Danmarksdemokraterne konkret gøre, hvis vi lige ser bort fra trappestigemodellen?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne have regeringen i arbejdstøjet. Og jeg undrer mig lidt over, at regeringen bruger tid på at komme med lempelser af udlændingepolitikken. Moderaterne er måske dem, der kæmper det igennem. Jeg ved det ikke rigtig.

Jeg har prøvet at grave lidt i det. Det er svært at finde ud af, men jeg kan i hvert fald konstatere, at man jubler meget, når grænsekontrollen bliver lempet, hos Moderaterne; man jubler meget, når det lykkes at lempe på familiesammenføringsreglerne, som det lykkedes her i 2023; man jubler meget, når det lykkes at få flere flygtninge til Danmark, som det også er lykkedes for hr. Mohammad Rona her i slutningen af sidste år.

Så altså, jeg har Moderaterne mistænkt for at være søde spørgere her i salen i dag – sådan ja, det er spændende at blive klogere – men at virkeligheden desværre er, at Moderaterne højst tænkeligt er bremseklods for, at det arbejde, som er meget vigtigt, nemlig at vi får udvist de kriminelle udlændinge, kommer i gang.

Spørgeren.

Jeg kan sige så meget, at vi absolut ikke er bremseklods i forhold til at udvise kriminelle udlændinge. Jeg tror også, at ordføreren hørte min tale lige før, og ud fra den tale tror jeg ikke man kan sige, at vi er dem, der bremser noget som helst, når det handler om de kriminelle.

Der er jo rigtigt nok, at vi heldigvis har fået justeret udlændingeloven, så udlandsdanskere nemmere kan komme tilbage til Danmark med deres ægtefælle. Selvfølgelig skal vi da have helt almindelige etnisk danske statsborgere til at kunne komme nemmere til Danmark. Det her er jo deres land. Alt andet ville være tudetosset.

Men ud over det vil jeg sige, at ud af de ni konventioner, der er, er vi med i syv. Hvilke af dem vil man gerne ud af?

Ordføreren.

Jamen kan hr. Mohammad Rona ikke godt se, at det da virker mærkeligt, at noget, som er så vigtigt, nemlig at når man kommer til Danmark, opfører man sig ordentligt og holder sig fri af kriminalitet, åbenbart er så lidt vigtigt for regeringen, at man i dag ikke engang kan svare på, om det bliver i år, næste år eller lige i slutningen af valgperioden?

Derimod har man meget travlt med at tage imod ekstra kvoteflygtninge, og man har meget travlt med at lempe familiesammenføringsreglerne. Altså, hvad er det for noget, hr. Mohammad Rona har gang i?

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Jeg vil starte med at sige tak til Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti for at fremsætte dette beslutningsforslag, for det er med til at sætte fingeren på, hvor vi jo netop har et problem med indvandringens negative konsekvenser. Det er jo ikke således, at man ved at krydse grænsen og træde på den danske muld automatisk optager de værdier, som vi i den danske ogvestlige kultur sætter højt. Det er værdier som gensidig tolerance, ytringsfrihed og ligestilling, og det er det at være et tillidsfuldt og ansvarsfuldt medlem af det danske samfund. Vi er derfor også i Liberal Alliance selv optaget af de problemer, som der sættes fingeren på i forslagsstillernes forslag.

Selv er jeg fast læser af publikationen »Indvandrere i Danmark«fra Danmarks Statistik. Seneste udgave er jo udkommet, og det er ikke opmuntrende læsning, for fra 1983 til 2023, altså på 40 år, er problemerne med integration, parallelsamfund og kriminalitet blandt udlændinge generelt ikke blevet løst, og på nogle områder er problemet blot blevet værre og værre.

Ligeledes læser jeg med stor interesse Ishøj Kommunes årlige udgivelse om demografi, hvor man lige så sørgeligt kan læse om den udvikling, den selvsegregering og de udfordringer, det medfører for Ishøj. Hvorfor nævner jeg nu Ishøj? Jo, det er naturligvis, fordi Ishøj Kommune er den kommune med den højeste andel af indvandrere fra tredjeverdenslande, og hvor den etnisk danske befolkning i fremtiden står til at kunne komme i mindretal, hvis udviklingen fortsætter. For tilflyttere til Ishøj er primært udlændinge. Af fødsler i Ishøj er to tredjedele efterkommere af udlændinge, og Ishøj har den laveste skatteindtægt pr. borger af alle kommuner. 56 pct. af elever i Ishøjs skoler er tosprogede, og i 2030 vil det være over 66 pct., hvis ikke retningen ændres. Dette medfører, at danske borgere i en dansk kommune i sidste ende vil være i mindretal i egen kommune, i mindretal i egne skoler og i mindretal i egne institutioner. De vil risikere at føle sig fremmedgjorte i eget land, og det er altså absolut et problem.

Vi indgår derfor i Liberal Alliance gerne i forhandlinger om, hvordan vi løser problemerne, men vi kan ikke støtte dette beslutningsforslag, da det ikke giver mening med et lovbestemt mål om at udvise 70 pct. ikkeintegrerbare udlændinge. Der er jo en række hindringer, der skal håndteres, før man kan gå i gang med at udvide en egentlig udvisningspolitik, så målet kan være umuligt at opfylde i virkeligheden, da flere lande jo f.eks. ikke vil modtage deres egne statsborgere igen, selv hvis vi udviser dem.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Tak. Jeg skulle lige høre, om Liberal Alliance stadig væk ikke vil udvise udenlandske kriminelle konsekvent og efter første dom.

Ordføreren.

Kriminalitet kan være mange ting, og det er også derfor, at man er nødt til at tage højde for, hvordan man indretter sig i forhold til sådan en ordning. Vi vil gerne være med til at udvise kriminelle indvandrere ved første dom, hvis de gør noget særlig groft eller alvorligt. Spørgsmålet er jo så, hvor man skal sætte de skel og linjer. Jeg tror sådan set ikke, det er nogen hemmelighed, at vi ikke synes, at f.eks. drabsmænd eller voldtægtsforbrydere behøver at gå rundt i Danmark,selv når de har fået en dom.

Spørgeren.

Så vidt jeg husker, stemte Liberal Alliance imod det beslutningsforslag. Det var selvfølgelig, før ordføreren var valgt ind – det var i sidste samling – men der stemte man imod et forslag om at udvise konsekvent. Det handlede om ubetingede fængselsdomme, og man skal alligevel op i en vis alvorlighedsgrad, før man får en ubetinget fængselsdom.

Så lad mig spørge sådan: Vil Liberal Alliance være med til at udvise kriminelle udlændinge, som er dømt, og som har fået en ubetinget fængselsstraf?

Ordføreren.

En ubetinget fængselsstraf kan jo idømmes i tilfælde af slagsmål og også i tilfælde af hærværk. Det er tilfælde, hvor jeg vil sige, atdet kan være for groft at begynde at sige, at det skal føre til en udvisning. Det er ting, som også mange danske unge kommer til at begå i deres ungdom på grund af fejl, mangler, dårlig opdragelse eller lignende. At sige, at det skal føre til, at man så automatisk skal udvises, synes jeg måske virker lige overilet nok.

Næste korte bemærkning er til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Tak til ordføreren for en god tale. Jeg er stort set enig i alt, hvad han sagde. Det sker ofte, vil jeg sige, på det her område. Men jeg er alligevel blevet sådan lidt bekymret, når jeg har fulgt bl.a. debatten om udenlandsk arbejdskraft. Partierne i Folketinget har jo alle sammen nogle forskellige tilgange til, hvor mange og hvem der skal komme hertil, og vi ved jo, at når der er tale om udenlandsk arbejdskraft – i hvert fald noget af den arbejdskraft, der kommer langt langvejsfra – fører det til familiesammenføringer og andet.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om, hvad hans tanker er omkring det her med grænsen for udenlandsk arbejdskraft i forhold til de familieforpligtelser, der følger med, og så det hensyn, vi diskuterer i dag, nemlig at vi ikke skal have for mange ikkeintegrerbare udlændinge til at være i vores land. Det er bare for at høre, om ordføreren sådan har en lidt overordnet betragtning omkring det.

Ordføreren.

Jeg kan godt sige noget overordnet om det, men jeg kan også sige noget specifikt. Liberal Alliance gik jo ud af forhandlingerne omkring familiesammenføring, fordi regeringen netop ville lempe på familiesammenføring.

Mohammad Rona er glad for kun at nævne én del af den aftale, og den del synes han er meget vigtig at tale om, for det ved han irriterer andre. Det var det med, at danske statsborgeres mulighed for at komme til Danmark skulle være ligestillet med udlændinges, når de vil have en ægtefælle i Danmark, for der havde danske statsborgere dårligere forhold. Den del ville vi gerne have støttet i Liberal Alliance under de forhandlinger, men vi blev jo påbudt af regeringen, at så skulle vi også støtte og lempe familiesammenføring, også for tredjeverdensborgere. Det ville vi jo ikke være med til, for det vil nemlig underbygge og understøtte parallelsamfundene, og der må vi jo konstatere, at det har regeringen så en politik om at gøre.

Spørgeren.

Det er heldigvis ikke særlig mange fra Mellemøsten og Nordafrika, der vil blive direkte berørt af det her. Det kan vi jo se på de tal, der ligger på området. Jeg kunne godt tænke mig bare at gentage mit spørgsmål: Når vi skal til at diskutere at åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft, hvor vil Liberal Alliances hegnspæle så være i den diskussion?

Ordføreren.

Det kan jeg jo meget nemt sige. Vi ville jo foretrække, at vi kan være med til at udpege nogle af de lande, som vi skal have den arbejdskraft fra. Jeg kan jo bare pege på Indien og Filippinerne som to lande, hvis borgere vi generelt har en god integration af. Det er jo sådan, at der blandt indere og filippinere jo er en lavere kriminalitetsrate, end der er blandt danskere som helhed. Det må jeg da sige er et positivt tegn, at vi får folk til landet, som er mindre kriminelle, end vi selv er.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg skal være helt ærlig og indrømme, at jeg havde lidt svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle stille mig til det her forslag. Man kunne blive vred og forarge sig over det. Man kunne grine af det. Man kunne også vælge at glæde sig. For det viser jo, hvor langt Dansk Folkeparti er gledet væk fra realpolitikken og virkeligheden. Der var engang, hvor Dansk Folkeparti sad inde i maskinrummet og udviklede konkrete operationelle forslag til udlændingestramninger, og det var en position, som gav magt og indflydelse.

Men det her ved jeg simpelt hen ikke hvad er. Er det en karikatur på politik? Er det en parodi på politik? Det tror jeg ikke engang det er. Det er jo fantasi. Det er noget, som intet har at gøre med virkeligheden. Det er virkelig underligt at behandle det. Hvis man først skulle begynde at snakke om, hvordan det skulle fungere i praksis, ville det jo stå endnu tydeligere, at det her er et totalt virkelighedsfjernt og ekstremtforslag. Ja, det er det ikke engang;det er fantasi. Jeg synes egentlig, det er underligt, at der ikke er flere, der kan sige det ærligt heroppe fra talerstolen i dag.

Dansk Folkeparti er, som Dansk Folkeparti nu engang er, eller som de rettere er blevet. Hvordan kan der være så mange, der heroppefra på den ene side står og lyder helt radikale i deres tilslutning til et regelbaseret internationalt samfund og så samtidig har brug for at sende roser til Dansk Folkeparti for det her forslag i stedet for at sige det, som det er? Det er jo så langt ude. Hvorfor skal vi behandle noget, som er så useriøst, i Folketinget? For et par dage siden havde vi en debat, hvor formanden måtte rejse sig op og huske os på, at vi var i Folketinget, og at der derfor skulle være en værdighed i debatten. Jeg synes næsten, at det er uværdigt, at vi skal behandle et forslag, som er så useriøst.

Men det er også en anledning til at snakke om integration osv., og den vil jeg da egentlig også gerne benytte mig af, for jeg synes også, at talerstolen er et vigtigt sted.Vi skal jo heller ikke bare stå og pege fingre ad hinanden. Der er jo ingen tvivl om, at integration og udlændingepolitik er vigtigt i Danmark. Vi vil også gerne være ærlige om, at der er integrationsproblemer. Det er ikke for at komme med alle mulige søforklaringer. Vi gerne vil være med til at løse de problemer.

Desværre – man skal måske også lægge mærke til ordene her – oplever vi jo også, at vi ikke bare har integrationsproblemer; vi har også at gøre med politikere, som ikke er interesseret i at løse integrationsproblemerne. Det ser vi jo igen og igen eksempler på. Indstillingen er, at der er nogle mennesker, der er uintegrerbare. Man skal slet ikke bruge kræfter, politisk kapital, ressourcer, tid eller overskud til at forsøge at integrere mennesker. Det ser vi i retspolitikken. Nu fik vi heldigvis et par sætninger ind om forebyggelse, da vi diskuterede bandepakke, men det er påfaldende, at på det område, hvor en fejlslagen integration måske har de allerstørste omkostninger, nemlig i forhold til retspolitik, er der ingen interesse i at løse problemerne.

Alle de forebyggende initiativer, som vi hører fra eksperter kunne have en effekt, f.eks. det at gå ind i familier, hvor der er en stor voldsparathed, tør vi godt snakke om. Der er nogle familier med mellemøstlig baggrund, som måske enddakommer fra krigsområder og har krigstraumer, hvilket giver sig udslag i en meget høj voldsparathed, som børnene overtager, arver og desværre også tager med ud på gaden. Det vil vi gerne gøre noget ved. Det vil vi gerne gøre noget ved for danskerne og det danske samfund. Vi vil også gerne gøre noget ved det for de børn, for vi synes, det er synd, at de skal vokse op i vold, med vold, og selv blive voldelige og ødelægge det for sig selv og alle andre. Det var der ikke den store interesse for.

Vi har også set det i forbindelse med uddannelsesinstitutioner. Vi var med til at lave en aftale om at fordele elever, så vi fik en større blanding, og så det ikke ender ligesom i Ishøj, hvor alle med samme baggrund klumper sig sammen. Men det var der ikke interesse for. Der var i hvert fald et flertal, der annullerede den aftale bagefter. Nu har vi en organisation som Sabaah, som arbejder med LGBT, kønsidentitet, seksualitet osv. i de her minoritetsmiljøer. Det er emner, som mange nævner, når vi skal snakke om, hvor integrationen går galt. De står nu til at miste deres støtte, for det er man ikke interesseret i. Jeg synes, at et af de helt store problemer med integration er, at der er politikere i det her samfund, der lever af dårlig integration og ikke ønsker god integration. Hvis det var anderledes, tror jeg, at det også ville se meget anderledes ud derude.

Med de ord skal jeg meddele, at vi selvfølgelig under ingen omstændigheder kan støtte det her forslag.

Tak for den ordførertale. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne, som spørger. Værsgo.

Tak. Grunden til, at jeg tager ordet, er, at jeg er lidt nysgerrig på den kombination, man sagde der var mellem folk, der boede i Ishøj, og gymnasiefordelingsaftalen.

På hvilket empirisk grundlag laver man den konklusion, altså at det, hvis man havde en fordelingsaftale om, hvor de unge skulle gå på gymnasiet, så også ville betyde, at folk ville bosætte sig i nogle andre kommuner, og at de ikke ville bosætte sig i Ishøj Kommune? Altså, er der en evidens for det?

Værsgo til ordføreren.

Så vidt jeg husker, sagde jeg ikke noget om, at vi ville ændre bosætningen. Men jeg siger, at den her koncentration, om det så er i forhold til bosætningen eller bestemte skoler, vil vi også gerne modgå, fordi vi synes, det tjener integrationen, at man er blandede.

Værsgo til spørgeren.

Ja, det er meget fint. Men ordføreren koblede specifikt de to ting sammen med hinanden, altså at gymnasiefordelingsaftalen havde en betydning for, at Ishøj har den demografiske sammensætning, som det har nu, og at man, hvis man nu lavede en anden fordeling, så ville kunne opnå, at udfordringen med den demografiske sammensætning i Ishøj ikke ville være til stede. Nu har jeg beskæftiget mig med området i en del år, og jeg kan simpelt hen ikke finde noget empirisk grundlag, som skulle understøtte sådan en påstand.

Værsgo til ordføreren.

Men det påstod jeg heller ikke. Jeg brugte det bare som et eksempel, fordi der var en anden ordfører, der havde snakket om, hvordan nogle befolkningsgrupper klumper sig sammen, og det har vi så bare set på uddannelsesområdet og har prøvet at løse den problemstilling. Men jeg vil også meget gerne være med til at prøve at se på, om der var politiske forslag, der kunne gøre, at vi kunne få en mere blandet befolkningssammensætning, altså f.eks. at se på boligpolitikken, og der kunne være forskellige ting. Det kunne være at omlægge lejeboliger til andelsboliger osv. Der kunne være forskellige forslag, og dem vil vi meget gerne gå med ind og se på. For man kan sige, at det, som vi syntes var problematisk ved uddannelsesområdet, synes vi jo også er problematisk i forhold til bosætningen, eller det kunne være andre områder.

Så nej, jeg har ikke nogen evidens for at sige, at der dér er en årsagsforklaring, men jeg vil egentlig bare gerne understrege, at vi gerne vil arbejde for en politik, der generelt skaber en større blanding mellem befolkningsgrupperne.

Tak. Så er det hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet som spørger. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det var lidt sjovt, at ordføreren sluttede af med at sige, at der er rigtig mange, der har været på talerstolen, og at man har kunnet høre, at de næres af, at de her problemer er uløste. Altså, jeg synes jo, at fru Zenia Stampe er en af de politikere herinde, der næres allermest ved, at problemerne er uløste. Man kan jo bare kigge på ordførerens Instragram og se, at det er det, der foregår, altså at der peges ud på alle dem, som ordføreren mener er med til at skade Danmark.

Det var noget andet, jeg ville spørge om på det her område. Fru Zenia Stampe drillede hr. Mads Fuglede med, at Venstre havde været tæt på Dansk Folkeparti, og om han ikke syntes, at Dansk Folkeparti var utroværdige på det område. Altså, det er jo ordførerens formand, hr. Martin Lidegaard, der har brugt de sidste uger sammen med hr. Morten Messerschmidt på at lave en eller anden form for forbrødring ovre i blå blok og sige, at nu kan Radikale og Dansk Folkeparti muligvis – måske – udgøre et eller andet parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering.

Hvordan kan der være en sammenhæng mellem, at fru Zenia Stampe driller hr. Mads Fuglede med Venstres forhold til Dansk Folkeparti, når ordførerens egen formand bruger rigtig meget tid på at forbrødres med Dansk Folkeparti i de her uger?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg har ikke hørt min formand forbrødre sig med Dansk Folkeparti. Men jeg hører løbende min formand sige, at han ikke vil udelukke noget, og i øvrigt har vi ikke det store ønske om at diskutere parlamentarisme og slet ikke her i Folketingssalen. For det synes jeg faktisk er en uskik.

Det, Folketingssalen handler om, er politiske forslag, og der må man jo så dele sig efter anskuelse og stemme for, imod eller blankt, og det handler jo ikke om parlamentarisme.

Værsgo til spørgeren.

Jamen det var jo et parlamentarismespørgsmål, fru Zenia Stampe stillede hr. Mads Fuglede. Det handlede om nøjagtig det samme, nemlig forholdet mellem Dansk Folkeparti og Venstre, og så kan det bare undre, at hr. Morten Messerschmidt og hr. Martin Lidegaard i bestræbelserne på at skabe en ny blå blok, der kan være et alternativ til en socialdemokratisk ledet regering, kan stå i det samme radioprogram og tale om, at de måske godt kan ses at være en del af det samme parlamentariske grundlag. Jeg synes bare ikke, de to ting hang så meget sammen, fru Zenia Stampe.

Værsgo til ordføreren.

Jeg gider helt ærligt ikke at gå ind i en parlamentarisk diskussion, og man kan godt sidde og grine over det, men det var ikke det, jeg spurgte hr. Mads Fuglede til. Det, jeg sådan set hentydede til, var den formulering, som Claus Hjort Frederiksen brugte for snart 20 år siden, altså at man havde et ideologisk fællesskab eller et åndsfællesskab med Dansk Folkeparti. Og det har jeg bare lidt svært ved at se for tiden – det må jeg sige – hvor jeg synes, at Venstre optræder ansvarligt og modent og man står og forsvarer det internationale retssamfund. Det samme gør Socialdemokratiet, og der kan vi så bare høre, at Dansk Folkeparti er på en anden planet.

Tak. Så er det hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance som spørger.

Tak. Jeg kunne forstå på Zenia Stampe, at man faktisk var interesseret i at deltage aktivt i at kigge på en boligpolitik eller alle mulige andre politikker på det område, og hvor man måske kunne opnå en bedre fordeling af mennesker, om man vil. Men genopfrisk lige min hukommelse. Der har jo været parallelsamfundspakker, ghettopakker osv. i de sidste 10 år. Har Radikale Venstre været med i de aftaler? Det mindes jeg ikke.

Værsgo til ordføreren.

Vi har, så vidt jeg husker, været med i dele af dem. Vi har nemlig været med i de dele, der handlede om at investere i de her områder, og en del af den politik og en del af ghettoindsatsen – og nu hedder det jo noget andet end »ghetto«, og jeg ved ikke, om det var den nuværende minister, der i sin daværende egenskab af boligminister ændrede ordet, og ros for det – har jo været særdeles god, og jeg tror også, det er en meget stor del af forklaringen på, at det går så meget bedre i mange af de her udsatte boligområder.

Den del af det har vi været med i, også fordi finansieringen, så vidt jeg husker, kom fra Landsbyggefonden, men vi har jo ikke brudt os om terminologien, altså ghettoområder, og vi har slet ikke brudt os om, at etnicitet var en faktor, i forhold til om man blev kategoriseret som et ghettoområde. Så det har vi ikke været en del af, men vi har været en del af de – hvad kan man sige – forebyggende integrationstiltag, der har været foretaget som en del af de her pakker. Og det er vi jo meget, meget glade for og tilfredse med at vi har været. For det har været en succes.

Værsgo til spørgeren.

Nu kan det jo være, at du kan rette mig, fru Zenia Stampe, men jeg må konstatere, at det lød lidt mærkeligt på mig, at du f.eks. nu siger, at etnicitet ikke var et krav, du ville stille. Men det var jo en af de ting, som du netop lige før har nævnt over for hr. Lars Boje Mathiesen som værende et reelt problem ved, at vi har en koncentration. Hvis ikke det er etnicitet som koncentration, der er et problem, hvordan skal vi så kunne løse det problem, som er etnicitet som koncentration?

Vi bruger stadig ikke direkte tiltale.

Værsgo til ordføreren.

Vi var imod, at man brugte etnicitet som kriterie til at kategorisere boligområder som ghettoer. Men vi har jo ikke noget mod, at man kigger på etnicitet i forskellige sammenhænge. Altså, integration er jo sådan set et ord, vi kun bruger om folk, som har en anden etnicitet. Så det er jo mere nuanceret end som så. Men ja, vi vil ikke lave politik, hvor det er etniciteten, der står foran, og som er afgørende for, om man får den ene eller den anden behandling. Men omvendt er etnicitet jo selvfølgelig også noget, som vi kigger på, og som vi også gerne vil være med til at regulere for at sikre en bedre blanding af borgere i vores samfund.

Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre, så vi siger tak til ordføreren og giver ordet videre til hr. Lars Boje Mathiesen uden for grupperne som privatist. Værsgo.

Det burde være ganske ukontroversielt, at enhver indvandring til et land skal følge nogle grundlæggende principper. Det skal gavne et land økonomisk, det skal gavne et land retsmæssigt, og det skal gavne et land kulturelt. På de her tre helt grundlæggende præmisser har den indvandring, vi har haft i de sidste 30-40 år, været dybt forfejlet. Det gør landet fattigere, det gør landet mere kriminelt, og jeg vil gerne tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, om det værdisæt, som absolut ikke alle, men som nogle bringer til landet i form af en hardcore radikaliseret islamisme, er noget, der gavner vores værdier, og noget, der gavner sammenhængskraften i samfundet. Det burde ikke være kontroversielt at sætte spørgsmålstegn ved de ting, for den faktuelle virkelighed er, at når vi kigger på statistikkerne for arbejdsløshed og for kriminalitet, og når vi kigger på den radikalisering, vi har set eksempler på på Københavns Universitet, så er det her ikke noget, som man kan sige måske er der. Nej, det er faktuel viden, vi har.

Det næste spørgsmål drejer sig om noget, der er blevet mere aktuelt end nogen sinde før med den antisemitisme, som vi har set vokse. Jeg er fuldstændig enig med Socialdemokratiets ordfører, som påpeger, at vi har en national krise, og at den handler om antisemitisme. Vi har jøder, som ikke kan leve et liv uden politibeskyttelse, som ikke kan sende deres børn til fodbold, og som ikke kan afholde arrangementer. Men det helt grundlæggende spørgsmål, som ingen herinde har et svar på, er: Hvad vil man gøre ved det?

Vi har ikke brug for flere analyser, vi har ikke brug for flere overvejelser og flere tænketanke, for konklusionen er klar: Den indvandring, der har været de sidste 35 år, er forfejlet. Vi kan godt trykke lidt på bremsen med nogle symbolske stramninger. Nogle vil lave håndtrykslovgivning og alt muligt andet. Så vi trykker på bremsen, men hvis bilen stadig væk er på vej ud over afgrunden, og det er den, så har vi et problem. Det handler om demografi, og vi skal turde sige, at det handler om demografi. Jeg vil meget gerne have udlændingedebatten væk fra den enkelte, hvor det ofte bliver en stigmatisering af det enkelte menneske, som ikke hører nogen steder hjemme. Der bliver debatten skinger, og jeg bryder mig ikke om den debat.

Men vi skal turde tage samtalen om den demografiske udvikling, vi har kunnet se fra starten af 1980'erne til nu, og være ærlige og sige, at den kommer til at fortsætte. Vi har tydelige eksempler på, hvordan det kommer til at påvirke vores samfund. Vi kan kigge på andre lande: på Sverige, på områder i Frankrig, på områder i Belgien, på områder i Holland og på områder i England. Vi ved, hvad det her kommer til at betyde. Vi kan såmænd bare kigge på områder i Danmark. Jeg kommer fra undervisningsverdenen. Når vi rammer omkring 30-35 pct. af ikkevestlige i en klasse, tømmes den for etniske danskere. Er det, fordi de etniske danskere, som tager deres børn ud, er dårlige mennesker? Nej, det er, fordi sammenhængskraften i klassen forsvinder. Det står heller ikke til diskussion. Det er også et faktum.

Men hvad gør vi ved det? Vi bliver i min optik nødt til at turde sætte en målsætning for den demografiske udvikling i Danmark. Vi har ikke løst udlændingeudfordringen, før vi får ændret den demografiske udvikling, for ellers er det bare et spørgsmål om tid, og så vil procentdelen af folk, som kommer hertil, og af dem, der lever her, og af dem, der bliver født her – for vi kan se, at efterkommere bliver mere radikaliseret end deres forældre – være så stor, at den grundlæggende sammenhængskraft i Danmark vil være forsvundet for evigt. Den udvikling kan ikke vendes, hvis andelen først bliver stor.

Så lad os få debatten væk fra det enkelte individ, hvor vi stigmatiserer det enkelte menneske, og over til at turde tale om, hvad det er, vi vil med Danmark, og hvad det er for et Danmark, vi skal efterlade til vores børn og vores børnebørn og de generationer, der kommer efter. For hvis det fortsætter, som det gør nu, kommer vi ikke til at have et Danmark, som vi kender det, med de grundlæggende demokratiske værdier, som vi alle sammen er glade for. Tak.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og det er til hr. Frederik Vad.

Tak til ordføreren for talen. Jeg tror faktisk, ordføreren har ret i, at vi et langt stykke hen ad vejen ikke ved, hvad vi skal gøre. Vi kan gøre noget med tilstrømning, vi kan gøre noget ved det, hvis folk overtræder lovgivningen. Vi har en masse ting, vi kan skrue på. Det har Socialdemokratiet og regeringen og den sidste socialdemokratiske regering forsøgt at gøre. Men jeg tror, ordføreren har en pointe i, at vi stadig væk mangler svar, og at vi bliver nødt til at bruge noget tid på at udvikle de svar.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, for at gøre hans tale lidt mere operationaliserbar, kan man sige: Hvad gør vi med den nye generation af mennesker, hvoraf nogle er blevet radikaliseret, som har dimitteret fra universitetet, som taler et pletfrit dansk, som er så bevidste om lovgivningen og grænserne, at de aldrig kommer til at overtræde lovgivningen, men som har et værdisæt og en måde at propagandere på i det lille miljø, på internettet, i det store miljø, som er fjendsk over for vores samfund? Hvad stiller vi op der? For det er der, hvor jeg, når jeg sidder og nørder med det her, har min største hovedpine. Hvad gør vi der?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at det er en meget, meget frygtelig gruppe, men jeg er meget bekymret, hvis andelen af mennesker, de kan påvirke, er stor. Jeg har det sådan, man kan sige, at der er tosser på alle fløje i politik. Jeg er meget mere bekymret, hvis den samlede mængde af mennesker, de kan påvirke, bliver stor, for så får deres idéer grobund i langt større grad. Jeg tror, at de mennesker kommer vi aldrig til at nå. Der er intet, vi kan gøre for at nå de mennesker. Det er det samme med folk, der er nazister eller fascister eller kommunister for den sags skyld, altså folk, der har en totalitær ideologi som deres grundidé – de mennesker kan ikke nås. De er totalitære i deres grundlæggende dna, og de kan ikke indgå i en kompromissøgende dialog om de her ting.

Helt konkret bliver vi nødt til – og det lyder banalt – at få sat en prop i. Jeg ved, man har snakket om et nyt asylsystem. Det bliver vi nødt til at sætte op, så vi har kontrol over, hvem der kommer ind. Vi bliver nødt til at udvise kriminelle udlændinge. Det snakkes der om. Der er blevet snakket om det siden 2011, men der er stadig væk ikke konsekvent udvisning af udlændinge. Og så skal vi have et krav om, at folk skal være selvforsørgende. Det har stor betydning. Jeg når desværre ikke mere.

Tak. Så er det spørgeren.

Men hvad stiller vi op? Det er her, hvor jeg selv er i tvivl. Det er ikke for at udstille ordføreren, for jeg har ikke selv noget svar. Hvad stiller vi op med den lærer, der kommer ud fra Københavns Professionshøjskole og fravælger at undervise f.eks. i seksualundervisning, eller som ikke indberetter, hvis der er et barn i klassen, der udsættes for et eller andet, fordi de kommer fra samme etniske miljø, altså ikke laver en indberetning? Det er bare sådan nogle ting, som nogle måske opdager, ikke får sagt videre, det lever derude. Den gruppe af mennesker, som holder sig inden for lovens grænser, hvad stiller vi op med dem?

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg tror, vi bliver nødt til at være meget, meget skarpe; det er netop derfor, jeg snakker om demografi. Jeg tror ikke, vi kan undgå, at de mennesker er der, og vi kan ikke vise folk ud på grund af værdier; det vil være fuldstændig uhørt. Men vi kan smide folk ud på grund af kriminalitet. Vi kan smide folk ud, hvis de ikke har et arbejde. Vi kan gøre det på baggrund af nationalitet. Vi kan gøre det ved hjemsendelsesaftaler og en lang række andre ting. Vi kan gøre det ved at opsige f.eks. midlertidig opholdstilladelse, familiesammenføring, og vi kan ophæve det hos folk, der har fået permanent ophold osv. Der er en lang række ting, som man kan gøre for at stramme. Og der bliver man nødt til at sige: Vi kan ikke redde det hele, men ved at ændre den demografiske udvikling kan vi sørge for, at problemet ikke vil vokse.

Tak. Så er det hr. Mohammad Rona.

Tak for det, og tak for talen. Der er jo den gruppe, som hr. Frederik Vad taler om, og så er der jo en anden gruppe, som jeg sådan set primært taler meget for. Det er jo den gruppe, som f.eks. min egen familie også tilhører – dem, der bare er kommet til Danmark og har taget Danmark til sig på alle mulige måder, ikke bare kun med job og uddannelse og alle de her ting, men også sådan grundlæggende har taget de danske værdier til sig. Det er jo en ret stor gruppe i dag i Danmark. Så mit spørgsmål vil være: Hvordan sørger vi for, at den gruppe ikke føler sig udenfor og bliver stigmatiseret?

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Hvem skulle de blive stigmatiseret af? Af mig – fordi jeg mener, at Danmark skal være et land, som ikke baserer sig på islam, og at islam ikke skal være styrende, så er det mig, der stigmatiserer, fordi jeg mener, at kriminelle udlændinge, udlændinge, som kommer hertil, som er statsborgere i et andet land, og som vælger at begå voldtægt i Danmark mod en dansk kvinde, ikke skal lov til at blive Danmark? For når man er gæst i et andet land, som man behandler ved at træde på møblerne, så fortjener man da at tage hjem igen. Er det mig, der stigmatiserer?

Jeg synes sådan set bare, det er ganske simpel sund, rationel fornuft, og jeg synes, at den grundlæggende tanke, som har været her i Folketinget de sidste 20-25 år, er det vanvittige projekt, man har gang i.

Tak. Spørgeren.

Jeg er jo sådan set ikke uenig i, at folk, der ikke opfører sig ordentligt i Danmark, og folk, der ikke vil Danmark, ikke skal være Danmark. Det er vi sådan set ikke uenige om på nogen som helst måde. Jeg er også enig i det med demografien osv. Det er jeg sådan set også enig i langt, langt hen ad vejen. Det, jeg sådan set er uenig i, og det, jeg sådan set også savner svar på, er, hvad vi gør med alle dem, som har taget Danmark til sig, som elsker Danmark, og som gør alt, hvad de kan, for Danmark. Hvad gør vi med dem?

Hr. Lars Boje Mathiesen.

To punkter: Vi er absolut ikke enige, for ordførerens parti stemmer jo imod at udvise kriminelle udlændinge. Man stemmer jo ikke for at udvise kriminelle udlændinge konsekvent. Så skal man ikke stå og sige, at vi er enige. Så skal man jo stemme for. Men man får muligheden, for jeg kommer til at fremsætte et beslutningsforslag om at udvise kriminelle udlændinge konsekvent, og så kan vi jo se, om det passer. Så kan alle folk, der sidder og hører med, se, om det rent faktisk passer, når man skal trykke på knappen. Det er jo der, det tæller.

Jeg siger, at hvis man skal løse de andre udfordringer, kan vi starte med at udvise kriminelle udlændinge. Vi kan starte med at kræve, at folk, der kommer hertil, skal være selvforsørgende, og så kan vi starte med at sige, at den her islamisering, som vi accepterer i vores samfund, skal stoppe.

Så siger vi tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Og vi holder lige en lillebitte pause.

Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard. Velkommen.

Tak for det. Det er en lang debat, må man sige, og jeg får selvfølgelig som ordfører for forslagsstillerne lov til at slutte af. Jeg har lyttet opmærksomt, og det, jeg hører, er stort set, at der er velvilje. Men man siger alligevel nej, og det skyldes udelukkende konventionerne. Det bekymrer mig meget, for det synes jeg vi løber ind i alt, alt for mange gange, og jeg mener stadig væk, at der skal et opgør til, og jeg bliver nødt til at rykke ministeren. Venstres ordfører var også oppe at tale om, at nu skulle der ske noget på det her område, og at man i hvert fald ville undersøge det nærmere – kunne vi dog bare komme dertil . Man begynder jo at stille sig tilfreds med ikke helt store ting, som man ellers godt selv kunne ønske sig – kunne vi dog bare komme i gang med det . Og det vil der blive rykket for. Jeg vil bare gøre regeringen opmærksom på det, for det kan ikke nytte noget, at der er ét parti i regeringen, der taler om det, og at ministeren så ikke følger op på det.

Det er egentlig overvejende Dansk Folkepartis holdning, at i Danmark skal der være én kultur, og det skal være den danske. Danmark skal ikke være et multikulturelt samfund, hvor alverdens mennesker lever og ånder efter deres egen kultur – en kultur, der på alt for mange planer er i modstrid med den danske. Vi påbegyndte den helt store indvandring fra MENAPT-landene – det er jo bl.a. mange lande i Afrika og i Mellemøsten – i 1983, hvor der i øvrigt var omkring 3 pct. indvandrere fra hele verden i Danmark. Nu er der i alt over 15 pct. indvandrere; ca. 10 pct. er fra ikkevestlige lande, og ca. 5 pct. er fra MENAPT-landene. Og det er jo her, hvor beslutningsforslaget primært har sit fokus, for det er jo ikke kineseren, inderen eller amerikaneren, der udfordrer vores samfund med parallelsamfund. Der, hvor problemerne opstår, er helt grundlæggende blandt de 5 pct., altså dem, der kommer fra MENAPT-landene. Desværre er der en alt for stor del af dem, der ikke er ordentligt integreret i Danmark. Det er for mig meget svært at forstå, at man, når man kommer til Danmark, så ikke tager det her dejlige land til sig, men at man i stedet for mener, at man skal fortsætte med at leve, som man gjorde i det land, man kommer fra, men hvor man åbenbart ikke længere bryder sig om at være.

Men når man ikke selv kan finde ud af, hvordan man skal opføre sig i Danmark, har vi så fremsat det her beslutningsforslag, som sikrer en målsætning om en reduktion på 70 pct. af alle ikkeintegrerede indvandrere. For som jeg sagde tidligere: Desto flere, der kommer hertil, og som fastholder deres hjemlands kultur, desto mere forandres Danmark til det negative. Det er en udvikling, som vi i Dansk Folkeparti fortsat vil gøre alt, hvad vi kan, for at modvirke.

En gang imellem virker det jo, som om det hele bare er lige meget, og det synes jeg ikke at det er. En gang imellem virker det, som om udlændingepolitikken ikke har så stor opmærksomhed længere ude blandt befolkningen. Det passer ikke, og jeg tror egentlig, at de ordførere, der sidder her, indimellem kommer lidt væk fra de sociale medier – det håber jeg da – og også er ude at besøge baglandet og er ude i det nære, og at de godt ved, at det ikke er rigtigt.

Jeg var egentlig godt tilfreds med, at hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance tog det med demografien op og var meget opmærksom på det, og han nævnte Ishøj, hvor demografien er helt skæv. Jeg husker selv de mange gange, hvor jeg som Folketingets formand var ude og fortælle om, hvordan det arbejde var, og der var jeg ude på rigtig mange gymnasier i udkanten af København. Jeg syntes, at der blev taget godt imod mig. Men det, jeg også lagde mærke til, var, at i de gymnasieklasser sad pigerne for sig, og mange af dem var stadig tildækkede, og drengene sad et andet sted, og det var ikke bare sådan, at drengene sad blandt de etnisk danske drenge; nej, de sad i små klumper. Sådan noget er ikke godt – det er virkelig ikke godt. Ude i aulaen, hvor man kunne se fotografier af de forskellige afgangsklasser, som var stolte over deres eksamen, kunne man tydeligt se år for år, hvor stor en indvandring der kom fra andre lande. Og jeg må bare sige, at det, at det var folk af anden etnisk herkomst, hvilket man selvfølgelig også kunne se på fotografierne i aulaen, ikke var det, det drejede sig om; det, det drejede sig om, var stadig væk, at det var folk, som garanteret ikke var integreret.

Billedet i gymnasieklasserne, da jeg var ude og fortælle dem om det at være i Folketinget, var helt, helt tydeligt, og det synes jeg simpelt hen er så bekymrende, at det næsten ikke er til at holde ud. Jeg må bare sige, at jeg ikke synes, at man – som fru Zenia Stampe sagde – skal leve af det her og nærmest nyde godt af det. Jeg bryder mig ikke om det.

Jeg ville helst have undværet debatten, og jeg ville helst have mit gamle Danmark tilbage. Men det er ikke mit gamle Danmark, og så er man nødt til at tage den her debat op igen og igen, og det agter Dansk Folkeparti at gøre. Tak.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og det er til hr. Frederik Vad. Værsgo.

Jeg er meget enig i det, fru Pia Kjærsgaard siger, selv om Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er uenige om lige præcis det her forslag – og det er jo en ærlig sag. Man skal ud at se, hvad der foregår derude, for at forstå hvor store problemer der er. Nogle gange kan det ærgre mig, at de nationale dagblade ikke bruger så meget tid på at beskrive det, som de lokale aviser gør, men det er en anden sag.

Det er jo en ærlig sag, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er uenige om det her beslutningsforslag, men at Danmarksdemokraterne jo har sagt, at de vil stemme for. Vi var flere herinde, der prøvede at få hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne til at svare på, hvordan det kan være, at de vil stemme for det her og samtidig gerne være inden for konventionerne, ligesom vi andre gerne vil. Vi kunne ikke få noget svar.

Nu kender fru Pia Kjærsgaard jo hr. Peter Skaarup væsentlig bedre, end jeg og alle mulige andre gør – og måske også mange af dem, der er i Danmarksdemokraterne – så jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Pia Kjærsgaard, hvorfor hun og Dansk Folkeparti tror, at Danmarksdemokraterne ikke vil svare på, om de vil være inden for konventionerne eller ej.

Ordføreren.

Det er jo lidt svært, men, okay; jeg skal nok forsøge. Jeg tror da helt bestemt, at det er, fordi man har det lidt svært med at have en holdning, som man så forlader. Jeg håber virkelig, at det er derfor, for man har jo forladt sin holdning. Det er så også, kan jeg se, sket for et andet medlem af Folketinget i dag, og jeg må sige, at jeg står sådan lidt hovedrystende tilbage og tænker: Hvor er holdningerne blevet af? De der stærke holdninger, som man blev valgt på, og som man virkelig har kæmpet for, og som man føler for langt ind i sin sjæl, er bare smidt på porten.

Når hr. Peter Skaarup og Danmarksdemokraterne siger, at de kan stemme for det her, ja, så gør de det så, og det må godt nok også være svært at stemme imod, fordi fru Inger Støjberg og hr. Kristian Thulesen Dahl i sin tid jo fremlagde det her sammen. Så der gik grænsen nok lidt for, hvornår Danmarksdemokraterne kan lade være med at stemme for et forslag fra Dansk Folkeparti; men lad os nu se. Det var på det tidspunkt, hvor fru Inger Støjberg i den grad snørede hr. Kristian Thulesen Dahl, så den hænger man lidt på.

Spørgeren.

Jeg vil bare sige tak for svaret. Jeg kan jo se på antallet af beslutningsforslag, at vi skal mødes mange gange her i salen, og så vil jeg bare sige til fru Pia Kjærsgaard, at jeg tror, at det er ret afgørende i de her diskussioner også at vise, at der jo faktisk er en forskel på Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraternes tilgang til det her. For jeg synes, at der er rigtig, rigtig mange skrivebordsstrammere herinde, som hele tiden råber til regeringen, at der skal gøres mere og mere. Men når man så står deroppe på talerstolen, vil man ikke svare på noget som helst. Så tak til fru Pia Kjærsgaard for at vise, at der er den forskel.

Ordføreren.

Ja, det er en lidt smertelig debat, men hr. Frederik Vad har ret.

Så er det Mohammad Rona.

Tak for det, og tak for talen, og tak for debatten. Det var en lang debat, men det er også en vigtig debat. Sådan er det jo altid, når det er her på vores område.

Jeg vil lidt i forlængelse af det, jeg også spurgte hr. Lars Boje Mathiesen om i forhold til de mange udlændinge, der er kommet for måske 30 år siden eller for 10 år siden eller for 20 år siden – altså dem, der virkelig har taget Danmark til sig, og som ikke bare er blevet integreret, men mere sådan assimileret i samfundet; det er jo ikke nogen hemmelighed, bl.a. også i forhold til min egen familie, at det har været rigtig godt på mange måder – sådan bare spørge: Hvordan kan vi sikre, at den gruppe personer ikke føler sig udenfor, når der kommer nogle af de her lovgivninger, altså hvis der kommer lovgivninger, som vil stramme udlændingepolitikken yderligere?

Ordføreren.

Det er sådan set også noget af det, der altid har jeg ærgret mig ved de her mange, mange debatter, for selvfølgelig kan der godt være rigtig mange, som føler sig ramt, men som ikke burde føle sig ramt; altså personer som ordføreren, selv om jeg nu ikke tror, at ordføreren sådan specielt føler sig ramt; det tror jeg ordføreren er stærk nok til ikke at gøre, for han kender godt til tingenes tilstand. Men sådan er det jo, når debatten er der; der er så mange, som gør livet surt for dem, der egentlig gerne vil. Det er altså så svært at adskille, men det må vi jo bestræbe os på at gøre – altså rose dem, som faktisk gør en god indsats.

Der er ikke flere spørgsmål eller korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.