Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 45:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et partnerskab, der skal sikre 5.000 nye friplejehjemspladser til danske ældre.

Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.

(Fremsættelse 10.11.2023).

Fru Pia Kjærsgaard ønsker som ordfører for forslagsstillerne at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Mange tak for det. Først vil jeg sige, at jeg er glad for at se ældreministeren i Folketingssalen i dag. Jeg stillede jo et mundtligt spørgsmål her for noget tid siden, og der var det boligministeren, der svarede på det. Det undrede mig meget, så derfor er det dejligt at se ældreministeren, som jeg bestemt også synes skal tage hånd om det her forslag. Det vedrører jo i høj grad ældre, så jeg var lidt forundret, og det er godt, at det nu er helt på plads.

I Dansk Folkeparti mener vi jo, at ældre, der har et behov for en plejehjemsplads, naturligvis skal have en. Sådan er det jo altså bare ikke i dag. Det ved vi alt for meget om. Flere visitatorer i kommunerne har været ude og sige, at kriterierne simpelt hen er blevet for skrappe, og det er de, fordi der mangler plejehjemspladser. Det er jo slet, slet ikke rimeligt, at man laver skrappe kriterier, fordi der mangler pladser. Man skal jo lave kriterier ud fra, hvad der er behov for. Sådan må det være. Der er socialdemokratiske borgmester, som erklærer sig helt enige.

Vi har også hørt konkrete historier i medierne, og de bliver nævnt mange gange. Vi læser dem og kan ikke lide at læse dem, eksempelvis den om Birthe, der har mistet et øje til kræft og er uhelbredeligt syg. Hun har haft en blodprop i hjernen og kan kun bevæge sig rundt i sit hjem ved hjælp af en rollator. Hun blev fortalt, at hun ikke var dårlig nok til en plejehjemsplads, og det er jo altså simpelt hen bare skidt. Jeg synes, det er urimeligt, at ældre, der åbenlyst har behov for en plejehjemsplads, ikke kan få en. Det bliver vi nødt til at få gjort noget ved. Vi kan ikke blive ved med at skubbe udfordringerne foran os.

For Dansk Folkeparti handler det om, at vi i en fart skal have fundet nogle realistiske løsninger på det store problem, der er med mangel på plejehjemspladser. Her er så vores bud, der i al enkelhed går ud på at få sat nogle af de relevante aktører sammen i et partnerskab, så der inden for de næste år kan sikres 5.000 friplejehjemspladser, som pensionsselskaberne skal stå for at finansiere og opføre. En del af opgaven er også at få fjernet nogle af de benspænd, der kan være for kommuner, friplejeoperatører m.v. i forhold til at kunne lykkes med opgaven om at sikre langt flere friplejehjemspladser. Jeg ser frem til en god debat. Tak.

Med den begrundelse af beslutningsforslaget er forhandlingen åbnet. Den første, der får ordet, er ældreministeren. Værsgo.

Tusind tak for ordet, formand, og også tak for beslutningsforslaget, som jeg har set frem til at drøfte. Med B 45 foreslås det, at regeringen skal nedsætte et partnerskab med det formål at tilvejebringe 5.000 friplejehjemspladser inden 2028. Partnerskabet skal etableres i regi af Social-, Bolig- og Ældreministeriet med deltagelse af de danske pensionsselskaber, Selveje Danmark, Dansk Industri, Ældre Sagen og KL. Det foreslås, at partnerskabet skal mobilisere de nødvendige ressourcer, så der skabes en koordineret indsats for at imødekomme det stigende behov, der er for plejehjemspladser. Det foreslås også, at partnerskabet endvidere skal identificere og komme med løsninger på lovgivningsmæssige udfordringer, og helt konkret indeholder beslutningsforslaget fem forslag til regelændringer, som regeringen med beslutningsforslaget pålægges at gennemføre

Sådan helt overordnet er beslutningsforslaget jo begrundet i befolkningsudviklingen. Antallet af personer over 80 år og personer over 67 år har været stigende i de seneste år og vil jo, som vi allesammen er pinlig bekendt om, også stige i de kommende år. Den befolkningsudvikling fører til et afledt behov for flere plejeboliger. Efter min opfattelse skal der selvfølgelig være de plejeboliger i Danmark, som der er behov for, og jeg er selvfølgelig også helt enig i, at den stigende andel af ældre i befolkningen fører til et større behov for flere plejeboliger. I fremtidens boligmix har friplejeboliger også en vigtig rolle at spille, og derfor synes jeg faktisk også, det er en god nyhed, at ud af de omkring 7.500 plejeboliger, der er etableret siden 2016, er der omkring 1.900, eller hvad der svarer til 25 pct., som er friplejeboliger.

Friplejehjem skal være et vigtigt middel til at sikre den fornødne kapacitet og til at give den enkelte ældre flere valgmuligheder, hvilket faktisk også er utrolig vigtigt. For friplejehjem medvirker til at finde både nye og bedre løsninger, som de kommunale plejehjem også kan lade sig inspirere af, og derfor vil jeg også gerne være med til at se på, hvordan friplejeboliger kan komme til at fylde mere fremover. Med den demografiudvikling, vi har, mener jeg på den anden side heller ikke, at det dermed alene skal handle om flere friplejeboliger. Udviklingen stiller også krav til oprettelse af flere seniorboliger og seniorboligfællesskaber. Derfor må dagsordenen, som jeg ser det, også bredes ud til at være mere og andet end friplejeboliger alene. Vi må se på, hvordan vi kan fremme, at der opføres seniorboliger og seniorbofællesskaber, og hvordan vi kan tilpasse de eksisterende boliger, så de er mere egnet for ældre, og også se på, hvordan vi kan øge trygheden og skabe robuste rammer gennem de større fællesskaber der, hvor vi bor. For fællesskaber omkring vores boliger får os også til at høre til et sted. Det giver os en base, hvorfra vi kan opsøge og engagere os i de nye fællesskaber, og det er de spor, som jeg også gerne vil forfølge.

Jeg er egentlig også meget enig i beslutningsforslagets intention om at gennemgå rammevilkårene for opførsel af plejeboliger. Det skal være sådan, at der kan etableres plejeboliger, som der er behov for, på en måde, så ældre ikke skal vente urimelig længe på en plads, eller at betingelserne for at få en plads bliver urimelig stramme. Det gælder naturligvis også for friplejeboliger og andre boligformer, som er målrettet de ældre.

Så grundlæggende er jeg jo enig i intentionen med flere af forslagene, som er medtaget i bemærkningerne til det her beslutningsforslag. Det gælder bl. a. hele det her fokus, der er på at sikre fair og gennemsigtige friplejehjemstakster. Men jeg er bare ikke enig i metoden, for alle de forandringer, der i de her år skal ske på ældreområdet, kræver for mig at se en bredere forankring. Store forandringer er ikke noget, vi her på Christiansborg bare kan beslutte og så forvente, at de bliver implementeret ude i virkeligheden.

I min tid som minister har jeg prioriteret at være rigtig meget ude og tale med borgmestre og ledere på både friplejehjem og kommunale plejehjem samt i den kommunale og den private hjemmepleje, i civilsamfundet og i pensionsbranchen om netop de her forandringer, som også er grundlaget for beslutningsforslaget. Det er samtaler, som giver både mig og regeringen i øvrigt vigtig viden om, hvilke greb der er virksomme, og hvilke der er mere symbolske. Det viser mig også, at det ikke er alt, man skal parkere i partnerskaber. Noget skal man bare gøre, og efter min mening er partnerskaber rigtig godt egnet, hvis man skal modne forandringer og sikre, at alle parter fastholder deres fokus og forpligter sig på de forandringer. Men lige præcis i forhold til friplejehjem oplever jeg faktisk allerede en stor modenhed og parathed, både i kommuner og hos de private aktører eller operatører, som de kalder sig.

Parterne har øje for hinanden, og pensionsselskaberne er opmærksomme på friplejeboliger som investeringsobjekt. Det samarbejde vil jeg gerne understøtte, så der fremover kan etableres flere friplejehjem, og så friplejehjem også kan komme til at udgøre en meget større andel af vores samlede plejehjemskapacitet. Men min rolle er ikke, som jeg ser det, at facilitere den markedsdialog, der allerede finder sted. Jeg tror ikke, den bedste måde at hjælpe udviklingen på vej på er at afholde en lang møderække med mig for bordenden. Jeg mener altså sådan grundlæggende og helt oprigtigt, at der er risiko for, at det foreslåede partnerskab dels er for snævert i sit fokus på friplejeboliger, dels risikerer at blive et bureaukratisk vedhæng, som i virkeligheden ikke fører til friplejeboliger.

Men bare lige for at slå det helt fast er jeg fuldstændig enig i hele intentionen bag forslaget, og jeg vil derfor også som konsekvens af den debat, vi har i dag, invitere alle de relevant aktører, der er på området, til en rundbordssamtale, hvor vi kan drøfte både barrierer og løsninger på området. Jeg håber selvfølgelig også, at ordførerne her i salen vil være med til at deltage i en sådan samtale.

Jeg vil også gerne understrege, at jeg er helt enig i intentionen at fjerne barriererne, og derfor er det også sådan, at der i det udspil til en reform på ældreområdet, som regeringen har, og som jeg vil præsentere i det nye år, også vil være initiativer, der netop er rettet mod rammevilkårene for friplejeboliger, herunder også spørgsmålet om fair og gennemsigtige friplejetakster. Regeringen finder derfor, at Folketinget bør afvente det udspil til en ældrereform, som kommer. På den baggrund kan jeg og regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, som det er, men som jeg flere gange har været inde på, synes jeg, der er fine takter i beslutningsforslaget og hele intentionen bag, som jeg gerne vil være med til at vi taler nærmere om, altså de forslag, som er nævnt i beslutningsforslaget.

Her til afrunding vil jeg sige, at jeg er glad for, at fru Pia Kjærsgaard også var glad for at se mig i salen i dag. Det er sådan, at boligministeren jo har sit ressortområde, og jeg er i hvert fald mødt op til alle de § 20-spørgsmål, jeg har fået. Så det må bero på en slags misforståelse, altså i forhold til ansvarsfordelingen. Men jeg vil igen sige tak for beslutningsforslaget, og jeg ser frem til debatten.

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak. Nej, vi skal ikke have partnerskaber; vi skal have rundbordssamtaler, siger ældreministeren. Det er egentlig interessant, for den 8. november 2021 – der var den samme statsminister, som der er i dag – var der netop oprettet partnerskaber på ældreområdet, og der var vi inviteret på Marienborg netop for at høre om den ældrelov, som jo gang på gang er udskudt. Og så siger ministeren også: Efter min opfattelse skal der være de plejehjem, der er behov for.

Jamen hvorfor er det så, at der ikke er sket noget på det her område? Hvorfor er det, der skal komme et beslutningsforslag, før ministeren siger: Jamen det er også noget, vi har øje for her; nu kommer der også en ældrelov. Lad os nu se, om den ældrelov kommer i det nye år, eller om den bliver udskudt igen. Den har jo været længe undervejs. Men altså, hvorfor er det helt præcis, at man så nu gerne vil indkalde til nogle rundbordssamtaler? Hvorfor er det, man ikke har det med, netop i forhold til de partnerskaber, der jo er nedsat på hele ældreområdet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg også var inde på i talen før, kommer ældrereformen jo også til at være hele den her ligestilling mellem kommunale og friplejeleverandører, bl.a. i forhold til at lave mere gennemskuelige takster og større gennemskuelighed og lighed i takstdelingen, og det er en række af de ting, der også kommer i ældrereformen. Derfor vil jeg også sige, at det er noget af det, vi har arbejdet rigtig meget på, og som vil være en del af ældrereformen.

Når jeg nu foreslår en rundbordssamtale, er det egentlig, fordi jeg generelt synes, det er vigtigt, at vi har dialogerne, og at vi også har de brede dialoger. Derfor håber jeg også, at ordførerkredsen her vil være med til en samlet drøftelse, for det er jo i hvert fald altid vigtigt, at man har en samlet drøftelse, både ordførerne herimellem, men selvfølgelig også med de involverede parter.

Spørgeren.

Ja, drøftelser har der været mange af – og meget lidt handling. Og jeg er da sikker på, at ordførerne gerne kommer til en rundbordssamtale med ministeren, når ministeren inviterer. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ældreministeren om: Hvad er det præcis, ældreministeren så vil gøre for at sikre, at Aase, som er 101, kan få en plejehjemsplads og ikke bliver afvist i den kommune, hun bor i? Hun har et kæmpe behov for at komme på plejehjem, men bliver simpelt hen afvist. Hvordan vil ministeren så sikre, at dem, der virkelig har brug for en plejehjemsplads, også kan få en?

Ministeren.

Jeg synes egentlig, at den gode arbejdsdeling, også i forhold til etablering af plejeboliger, er, at vi fra Christiansborg skal sætte de overordnede rammer, og det er bl.a. noget af det, jeg er også kommer med nogle yderligere tiltag til i ældrereformdelen. Men så er det op til den stedlige kommune at lave de konkrete visitationskriterier. Det, der er sikkert, er jo, at den ældre skal have imødekommet sine behov. Men fordi praksis og muligheder og ældreplejetilrettelæggelse er meget forskellige på tværs af kommuner, mener jeg grundlæggende, det er fornuftigt, at visitationspraksis etableres dér.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak. Jeg skal bare have gjort det helt klart. For igen vil jeg sige, at jeg undrede mig over, at jeg havde stillet spørgsmålet til ældreministeren, og så er det boligministeren, der står der, og man kan jo ikke blande det på den måde, at boligministeren tager en sag den ene dag, og ældreministeren tager det den anden dag. Og nu må jeg bare fastslå, at det er ældreministeren, der tager sig af det her, også i det forslag, som forhåbentlig kommer, om en ældrelov.

Men jeg undrer mig så meget over, at man ikke bare – og nu må man ikke, og det synes jeg er fint, tale engelsk i Folketinget, men alligevel – siger: Det er en win-win-situation, altså en vindersituation. Det er det her jo; det er omkostningsfrit for alle. Altså, byggeri af friplejehjem belaster jo ikke kommunernes anlægsramme.

Man får ikke en model, hvor kommunen nu er økonomisk forpligtet på en lejekontrakt sådan de næste 30 år. Man får faktisk en model, hvor ikke engang budgettet bliver overskredet, og det er jo sjældent, når det gælder sygehusbyggeri, og når det gælder alle mulige byggerier i kommunerne. Så jeg forstår det ikke. En gang imellem forstår jeg altså ikke, at vi ikke bare kan blive enige herinde, hvor regeringen også siger: Fint forslag. Det støtter jeg. Jeg skal nok effektuere det.

Der er altid en modstand, og så siger man: Det er egentlig meget godt, men …

Tak! Ministeren.

Tak til fru Pia Kjærsgaard for spørgsmålet også. Altså, som sagt er jeg jo meget enig i hele grundintentionen, i forhold til at vi alt andet lige med flere ældre også kommer til at mangle flere plejeboliger, men også flere seniorboliger og bofællesskaber for seniorer. Derfor vil jeg også gerne imødekomme det, og jeg synes på den måde, at det er godt, at vi får dialogen – for det har vi faktisk ikke tidligere snakket om – omkring lige præcis plejeboliger i den her kreds. Så tak for det.

Jeg tror bare slet og ret ikke, at partnerskabet er løsningen, som jo er det, det konkrete forslag er i beslutningsforslaget. For jeg tror, der er risiko for, at det bliver et bureaukratisk vedhæng, og i virkeligheden mener jeg grundlæggende, at kontakten kommuner og pensionsselskaber imellem i høj grad er der i forvejen.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Jamen der kan jo aldrig blive en risiko, for der er for mig at se virkelig kun gode ting ved det her. Det er fuldstændig økonomisk uafhængigt, og investorerne kan vinde på det. Altså, det er jo helt tosset, at man ikke bare siger: Det var da en god idé.

Pensionsselskaberne vil gerne, Ældre Sagen vil gerne, og der er faktisk, har jeg forhørt mig om rundtomkring, fuld opbakning til det her forslag. Så derfor synes jeg, at det er så underligt, at ministeren siger: Det er godt, vi får dialogen, og vi har ikke haft den før – nej, det har vi ikke, det burde ministeren have sørget for; vi har ikke haft den før, det har vi så nu – og det lyder egentlig rigtig, rigtig godt, og det vil jeg indarbejde i det forslag, som kommer, til en ældrelov.

Altså, det er bare der, hvor jeg er. Og så taler man om seniorboliger – ja, meget gerne også dem. Der er behov for det hele.

Tak! Ministeren.

Tak igen til fru Pia Kjærsgaard for replikken og spørgsmålet. Altså, sådan som jeg forstår og læser beslutningsforslaget, går det konkret på det her med at etablere partnerskaber, og det er den konstruktion, som jeg ikke tror på slet og ret er det rigtige greb.

Jeg er meget interesseret i, og det kommer der også noget omkring, hvordan vi etablerer nogle bedre rammevilkår for friplejeboliger og det bliver en del af ældreloven. Og det ser jeg frem til at vi også får en fælles drøftelse af, når udspillet kommer.

Dermed tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for at rejse en vigtig debat om fremtidens ældreboliger. Det er noget, der ligger Socialdemokratiet meget på sinde, for det at bo et godt sted og vide, at man har det godt og trygt, er afgørende. Det er jo i hjemmet, man tilbringer en meget stor del af sin tid, og samtidig kan boligen have stor betydning for, om man kan være en del af et aktivt fællesskab i hverdagen. Jeg er helt enig i forslagets intention om, at vi skal inddrage en bred vifte af aktører i arbejdet med at udvikle ikke bare tilstrækkeligt med boliger til det stigende antal ældre, men også boliger, som er attraktive og opfylder de både fysiske og sociale behov, som ældre har.

Som beslutningsforslaget nævner, bliver vi i de kommende år mange flere ældre, og det er jo fantastisk, men det stiller selvfølgelig også krav til fremtidens boligmasse. Der skal bygges noget nyt, og noget skal moderniseres eller omdannes, så det passer til fremtidens behov. Det er først og fremmest vigtigt, at vi tænker bredt i mange forskellige typer af boformer, for det vil altså være meget, meget forskelligt, hvilke behov og ønsker de ældre har. Nogle ældre har behov for meget hjælp og pleje, nogle vil have behov for en plejehjemsplads, og andre vil kunne klare meget selv. Nogle efterspørger måske en bolig, der passer bedre til det sted i livet, de er, end det parcelhus, de flyttede ind i for 30 år siden.

Der findes ikke en boligform, der passer til alle ældre, og derfor er det også vigtigt, at vi ikke kun gør det til en debat om flere plejeboliger, men ser bredt på behovet for flere boliger til ældre, i takt med at vores befolkningssammensætning ændrer sig. Det er også derfor, at vi i regeringsgrundlaget har skrevet, at vi vil give ældre mere frihed til at bo, som de vil. Vi skal gøre op med det bureaukrati, som i dag præger vores plejehjem, og give mere frihed til, at man lokalt kan indrette sig, som man ønsker. Der er jo allerede i dag mulighed for at etablere friplejeboliger, og de findes med fin succes i en række kommuner landet over. Og vi indgår selvfølgelig meget gerne i en drøftelse af, om vi kan forbedre rammevilkårene, så der i fremtiden bygges flere friplejeboliger. Vi har før haft diskussionen om takstberegning, og vi er jo enige i, at der skal være en korrekt takstberegning for friplejehjem; det kan jo sådan set ikke diskuteres. Og vi ser også frem til at drøfte det nærmere, når regeringens ældreudspil bliver fremlagt.

Vi ønsker som sagt en bredere diskussion af ældre og boligformer. Hvordan kan vi understøtte en udvikling af boligformer, som afspejler de ønsker og behov, som mange ældre har. Det er noget, der fylder meget, når jeg taler med ældre derude. Mange er bekymrede for, om de faktisk kan fastholde deres sociale omgang, når helbredet og bentøjet bliver lidt dårligere med tiden, særlig i områderne uden for de store byer, hvor der er blevet skåret ned i den kollektive transport. Ensomhed rammer hårdt, og det rammer desværre mange ældre. Og her kan en klog boligpolitik forhåbentlig være med til at forebygge ensomhed. F.eks. kan sådan noget som seniorbofællesskaber være en stor hjælp til det. De er i de seneste år blevet meget populære. Her kan ældre mødes, her kan man have fælles værksteder, her kan man mødes om samvær og sociale aktiviteter, og jeg tror, at det er noget af det, vi også skal indtænke, når vi kigger på seniorboliger i fremtiden.

Alt skal selvfølgelig foregå i en tæt dialog med alle dem, der i forvejen er aktive inden for det her område. Det kan være pensionskasser, ældreorganisationer, kommuner og ikke mindst hele vores almene boligsektor, som jeg også ved brænder for at spille en stor rolle i forhold til fremtidens ældreboliger. Som ældreministeren også var inde på, bliver spørgsmålet om friplejeboliger jo også en del af den fremtidige drøftelse af ældreområdet, og det ser vi rigtig meget frem til. Jeg er også glad for, at ældreministeren lægger op til dialog med interessenterne på området om både barrierer og løsninger. Jeg håber også, at det her område er et, vi kan arbejde videre med her i Folketinget, f.eks. i en høring om fremtidens ældreboliger, så vi får samlet de mange aktører, som er på området. Der er meget, meget stor viden derude.

Vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger nu – netop på baggrund af det, jeg lige har sagt – men vi ser meget frem til at fortsætte drøftelserne. Og så skal jeg lige huske at sige, at jeg kun er vikar i dag, at jeg ikke længere er ældreordfører, men jeg ser på vegne af Annette Lind, vores ældreordfører, frem til drøftelserne. Tak for ordet.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg er sikker på, at ordføreren klarer det fint som vikar. Må jeg bare sige, at det da er fint at høre om, at vi skal nu indkaldes til rundbordssamtaler, og at man måske også skal have eksperthøringer, men det synes jeg altså helt ærligt ikke. Lad os nu komme i gang! Lad ministeren komme med et udspil. Vi har ventet alt, alt for længe på det her, og for min skyld kan der både komme seniorboliger, ældreboliger og direkte plejeboliger ind i det her, for der er et kæmpe, kæmpe behov.

Man siger på den ene side, at man ikke har det så godt med fuldstændig at afvise det her forslag, men på den anden side gør man det. Der må jeg altså bare sige, at pensionsbranchen jo i forvejen har ejendomme for flere hundrede milliarder kroner. De er vant til det her; de bygger hele tiden. De er ifølge deres egen brancheorganisation eksperter i at gøre sådan noget. Hvorfor siger man så ikke bare, at det er fint, og at alle egentlig synes, det er en fin idé. Ingen taber penge på det, og ingen skal have penge op af lommen. Jeg kan kun se, at man kan gå i gang. Og så skal vi ikke have alt det der med, at man svøber det ind i, at nu skal vi altså lige snakke om tingene og have rundbordssamtaler og eksperthøringer. Lad os komme i gang.

Ordføreren.

Altså, det er jo øjnene, der ser. Jeg var meget enig med ældreministeren i, at vi skal passe på, at vi ikke laver nye bureaukratiske lag. Vi prøver sådan set fra regeringens side de her år at sige, at vi skal skabe mindre bureaukrati. Det er jo i forvejen kommunerne, der har ansvaret for at tilvejebringe de plejehjemspladser, der er, og jeg har personligt ikke i de 3 år, jeg har været ældreordfører i sidste periode, oplevet, at der er nogen, der gerne har villet lave et friplejehjem og ikke har kunnet gøre det. Altså, jeg oplever faktisk en utrolig stor velvilje fra kommunernes side til at gå ind i det her.

Når vi ikke kan stemme for det her forslag, som det ligger, er det af den grund, at vi simpelt hen ikke synes, det er nødvendigt at lave flere bureaukratiske led i forhold til de regler, vi har i dag.

Spørgeren.

Hvad er der af bureaukrati i det her forslag?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er det, at man skal sætte sig ned og lave et partnerskab – et nyt partnerskab, der skal holde møde, og et nyt partnerskab, hvor man siger, at vi skal lave referater og vi skal i gang med en lang proces. Nu kommer der et ældreudspil lige om lidt, og i det ældreudspil vil der komme til at være nogle spor, som vi kan gå på, og det synes jeg selvfølgelig som ordfører for et regeringsparti er vigtigt at vi kigger på.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg reagerede på det, som ordføreren sagde om, at ordføreren aldrig oplevede, at der var en kommune, der lavede benspænd for et friplejehjem, og det vil jeg godt sige – og det kan jeg godt dokumentere, hvis det er nødvendigt – faktisk sker ret ofte. Det sker typisk med planloven som undskyldning. Den er vi faktisk ved at revidere nu, men det er typisk planloven, man bruger som undskyldning. Og jo, det foregår både i røde kommuner og i blå kommuner, så det er ikke sådan politisk ideologisk på den måde, men der er altså i det kommunale – og det er min påstand – en følelse af, at friplejehjem ikke er af det gode. Der bliver jeg bare nødt til at sige, at det er det ikke altid, men det er det jo nogle gange.

Virkeligheden er også, at finansieringen også findes, hvis planloven bare tillod det, for det, der er i forhold til at bygge de her ting, er jo typisk, at man ikke har lyst til at være lige midt i bykernen, hvis man vil bygge sådan en slags oldekolle, altså at man flytter ud, og så flytter man længere og længere ind, og til sidst ender man inden for plejehjemmet, lige inden man går herfra. Men de vil have lov til at bygge uden for bynær bebyggelse, og det kan man jo ikke ifølge planloven nu.

Så vil ordføreren være villig til, når vi nu skal have den her rundbordssamtale, at tænke på også at ændre i planloven?

Ordføreren.

Nu er jeg som sagt ikke ordfører på området, så jeg skal passe på, hvad jeg tillægger min egen ordfører. Men altså, planloven skal vi selvfølgelig alle sammen overholde; det siger sig selv. Er der nogle barrierer dér, er jeg sikker på, at det er noget, regeringen gerne vil være med til at se på over tid.

Spørgeren.

Altså, det er jeg så ikke så overbevist om at regeringen er villig til at se på, når det kommer til stykket, for det ville jo være en ret kraftig liberalisering. Der bliver jeg nødt til at sige, at i Nye Borgerlige synes vi, det er en god idé, og allerede når jeg tænker det, er jeg næsten sikker på, at Socialdemokraterne ikke synes, det er en god idé.

Virkeligheden er jo bare, at vi har hørt den her minister sige rundbordssamtaler og det her, men de ældre og friplejehjemspladser skal jo bare tænkes ind i rigtig, rigtig mange ressortområder. Så er bekymringen nok, som jeg også tror kommer fra Dansk Folkeparti, at vi bare kan se, at der kommer til at mangle rigtig mange pladser, og der er jo ikke noget i kommuners økonomi, der tyder på, at de har tænkt sig at bygge flere plejehjem lige nu.

Ordføreren.

Altså, de tal, vi kender nu i forhold til ventetiderne, er, at 53 kommuner overholder fristen på 30 dage, fra man bliver visiteret til en plejehjemsplads, til man får den. Så er der en række kommuner, der ikke gør det, og det er selvfølgelig dybt problematisk. Men det lader til, at kommunerne faktisk overholder det, de skal. Når det så er sagt, er jeg med på, at der i fremtiden kan blive et øget pres, i forhold til hvor mange plejeboliger der skal bygges, og det er kommunernes ansvar at tilvejebringe de pladser, der er brug for.

Dermed tak til Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for det ordet, og også tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget. I Venstre er vi jo glade for, at Dansk Folkeparti også har øje for den mangel på plejehjemsboliger, vi har nu og får i fremtiden. Det er en vigtig opgave, som vi skal finde en løsning på.

Når man kigger på antallet af 67-årige, er det jo stigende, og det vil det fortsat være i de kommende år, og med flere ældre vil der naturligvis også komme en højere efterspørgsel efter plejeboliger. Det hænger jo sammen. Det er også vigtigt, at vi i fremtiden sikrer, at vi har den rette mængde plejeboliger til vores ældre, og derfor er det for Venstre også vigtigt, at vi i fremtiden giver vores ældre en mulighed for at frit at kunne vælge mellem de forskellige tilbud, både imellem de forskellige boligtyper, men jo også mellem de offentlige og private tilbud, når det er en mulighed.

Intentionerne i dette forslag er Venstre enige i. Venstre mener ligesom forslagsstillerne, at der er behov for at finde flere friplejeboliger i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at vi stopper op og ser på, hvilke barrierer det er, kommunerne og de private aktører medfører, når det ønskes at etablere flere plejeboliger. Jeg tror, at der er behov for, at vi ser på de rammevilkår, som vi stiller kommunerne og eventuelle private aktører. Og der mener vi i Venstre, at det vil være relevant, at der ses på, hvordan vi sikrer en fair konkurrence på området. For det er jo altså, for at sige det ligeud, ikke så vigtigt, om det er det private eller det offentlige, som leverer og sikrer pladserne. Det vigtigste er trods alt, at vi har de fornødne pladser til vores ældre, og at det dertil er pladser af en sådan kvalitet, som vi kan stå inde for.

I Venstre ønsker vi at styrke og nytænke ældreområdet generelt, så det følger med den demografiske udvikling. Der er behov for, at der tænkes nyt og stort, og det er vigtigt, at vi ikke blot laver løsninger, der lapper lidt hist og her, men at det er solide politiske aftaler, og alle, som har et indspark til, hvordan problemerne kan løses, skal jo have en mulighed for at komme til orde, og derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at ministeren har inddraget og også i fremtiden vil inddrage forskellige parter i arbejdet med løsninger, og det er i hvert fald det, vi hører at ministeren gengiver. Vi har brug for, at der tænkes nyt, og vi har også brug for, at man tør at tænke nyt. Jeg synes så også, at det er vigtigt, at det er en problemstilling, som udvalget får mulighed for at drøfte løsninger på, og jeg må jo også indrømme, at jeg godt kan læse det her beslutningsforslag sådan, at det, hvis vi kan se, at intentionerne i beslutningsforslaget er rigtige, men vi måske ikke helt kan finde hinanden i beslutningsforslaget, så kan være en god idé at lave en beretning. Det har vi i hvert fald set andre gange i de år, jeg har været herinde, og det synes jeg måske, man fra forslagsstillernes side skulle overveje.

Jeg ved godt, at man fra forslagsstillernes side vil sige, at man venter og man venter, og det er jeg sådan set ikke uenig i, og det kommer vi så også til, indtil regeringen kommer med sit forslag. Vi ser i Venstre og resten af regeringen også frem til, at vi her i det nye år præsenterer det ældreudspil, og der vil i det også være nogle initiativer, der er rettet mod rammevilkårene for friplejeboliger. Og det ved jeg, fordi jeg sidste gang også blev udspurgt lidt om, hvad vi grunden sidder og laver. Ja, vi sidder jo bl.a. og drøfter nogle af de her ting. Så jeg ved jo godt noget om, hvad det er, der kommer til at blive afsløret i det ældreudspil. Så jeg mener altså, vi er nødt til at afvente udspillet og på baggrund af det drøfte, hvad der videre er behov for af initiativer. Selv om jeg må slutte af med at sige, at Venstre ikke kan støtte forslaget, ser jeg dog altså som sagt gerne, at de takter, som jeg også kan se der er i beslutningsforslaget, bliver fremmet. Tak for ordet.

Selv tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Det er altid interessant, når der er en flertalsregering og man så hører en ordfører, der siger: Vi sidder og drøfter forslaget i øjeblikket. Ja, ja, fint nok, vi er spændte på, hvornår vi andre bliver inddraget, og det gør vi vel kun og først, når der er et totalt flertal, for så kan vi andre ligesom godt pakke lidt sammen. Og det synes jeg er dybt, dybt ærgerligt. Det må jeg sige.

Så har jeg faktisk de seneste 14 dage været ordfører på ret mange forslag fremsat af mit eget parti, Dansk Folkeparti, som jeg godt har kunnet mærke på ordførerne rundtomkring at de godt nok havde rigtig meget lyst til at stemme for. Men de måtte ikke rigtig, for det gør man jo bare ikke, og man gør det slet ikke, når man er regeringsparti. Og så kommer det: »Kan vi ikke lave en beretning?« For så lander man sådan ligesom lidt blødt. Jeg må sige, altså joh, det kan vi da måske godt om det her; hvis der ikke kan blive et flertal for det, så drøfter vi det da i hvert fald lidt videre, og så kan vi måske holde det i live, indtil der på et eller andet tidspunkt kommer en ældrelov, så det vil jeg gerne være med til at se på. Men jeg synes altså bare det er lidt slapt, for det er ikke første gang, jeg oplever det i forhold til forslag fra Dansk Folkeparti, som faktisk har god grobund, mener jeg, hos de øvrige partier, men man tør ikke rigtig stemme for: »Kan vi så ikke bare lave en beretning?« Jeg vil overveje det.

Ordføreren.

Det er godt. Nu har jeg jo kendt fru Pia Kjærsgaard i mange år og har også lyttet mange gange til fru Pia Kjærsgaards taler, og tror jeg bare, at fru Pia Kjærsgaard også er nødt til at tage det in mente, at fru Pia Kjærsgaard ved meget om det her område. Derfor er fru Pia Kjærsgaard måske også mere utålmodig, end andre kan være. Jeg skal ikke kunne give karakterer om det.

Men jeg vil bare sige, at jeg synes, at det, som ministeren åbnede op for, nemlig at man kommer over som ordfører og drøfter tingene igennem, synes og håber jeg meget at fru Pia Kjærsgaard vil. Jeg har faktisk svært ved at forestille mig, at vi laver noget på det her område, uden at vi også har lyttet til, hvad Pia Kjærsgaard mener. Og det er en ros fra min side, men den er ment.

Spørgeren.

Selvfølgelig gør jeg det, og selvfølgelig er jeg også utålmodig. Jeg har været utålmodig faktisk i 2 år i forhold til en ældrelov, så der vel ikke noget at sige til, at man er utålmodig. Altså, jeg synes faktisk, det ville være mærkeligt, hvis man bare satte sig ned og sagde: Nå ja, det kommer nok på et tidspunkt. Så ja, jeg er utålmodig.

Ordføreren.

Det vil jeg gerne give spørgeren ret i nok ville være mærkeligt. Men jeg håber og tror på, at det kommer nu.

Dermed tak til Venstres ordfører. Næste ordfører er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg har fået de ære i dag at være vikar på den her sag, fordi SF's ældreordfører desværre er syg. Så jeg har fået en tale med på vegne af hende.

Jeg har også lovet at starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på manglen på boliger til ældre. Det er ret åbenlyst, at behovet for ældre- og plejeboliger vil stige, i takt med at der bliver flere og flere ældre. Der er imidlertid brug for en grundigere analyse af det faktiske behov, for man kan næppe overføre tidligere behov for plejeboliger til nutiden. Det er eksempelvis åbenlyst, at kommunerne i mange år har etableret flere nye og højteknologiske plejeboliger, som primært er målrettet fysisk svækkede borgere. Men mange plejeboliger bebos i dag af borgere med demens, som ikke har gavn af fjernbetjente persienner og lyskontakter, men derimod har brug for et mere hjemligt og genkendeligt miljø.

Til gengæld ser man øget efterspørgsel på egnede ældreboliger til fysisk svækkede borgere med et øget behov for hjemmepleje og hjemmebehandling. Mange ældre efterspørger også nærhed til fællesskaber med andre og nærhed til behandlingstilbud. Det taler måske for et andet behov for boliger end hidtil antaget. Den demografiske udvikling giver også grobund for at tænke langsigtet. For mens de næste 30 år tegner et billede af mange flere ældre, ændrer det billede sig også i fremtiden, hvor der kan blive behov for at benytte ældreboliger til andre formål.

Endelig er det vigtigt at komme med bud på boliger til ældre, som er overkommelige i pris. Mange ældre oplever i dag, at omkostningerne ved at fraflytte en større familiebolig er uforholdsmæssigt store, men det er til gavn for samfundet, at vi i tide finder os til rette i egnede boliger, hvor fysiske skavanker ikke er en barriere for at blive boende så længe, som vi ønsker det.

I morgen skal Ældreudvalget behandle et forslag om en snarlig høring om netop ældreboliger. Det er forventningen, at høringen kan afholdes i samarbejde med Boligudvalget. Målet er netop at få fokus på behovet for boliger til ældre i den nære fremtid. SF stemmer ikke for beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi bidrager meget gerne til udarbejdelsen af en beretning om behovet for ældreboliger i fremtiden.

Tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Nu er det fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for beslutningsforslaget. Det er et meget relevant forslag, som sætter fokus på de problemer, som vi bl.a. har med den demografiske udvikling. Vi har og vi vil få store udfordringer med at have plejeboliger nok. Det er ikke fair, at man skal vente urimelig længe på en plejebolig eller på en plejehjemsplads. Derfor ser vi i Moderaterne flere gode takter i det her beslutningsforslag.

Det er vigtigt, at ældre har en bolig, altså et hjem, der passer netop til dem. Det er individuelt, hvilke behov og ønsker man har til det gode ældreliv. Det er vi meget optaget af i Moderaterne. Nogle vil helt bo i et bofællesskab med egen bolig, nogle måske endda i et kollektiv, og nogle vil gerne blive boende der, hvor de altid har boet. Der er mange boformer, som vi skal rumme, imødekomme og ikke mindst skabe gode betingelser for. Vi er ikke enige med beslutningsforslagsstillerne i intentionen om et partnerskab. Det bekymrer mig, hvis vi kun har fokus på friplejeboliger og ikke andre gode tiltag. Men der er behov for flere plejeboliger, og derfor ser vi i Moderaterne frem til det nye ældreudspil.

En af de gode takter er bl.a. gennemsigtige friplejetakster, som vi mener er afgørende for at sikre et reelt frit valg for borgerne. Hvis der ikke er gennemsigtighed i priserne og ligestillingen mellem offentlige og private leverandører, er det frie valg jo ikke rigtigt frit. Beslutningsforslaget peger på mange gode forslag, så jeg synes, at der er god grund til, at vi arbejder videre med beslutningsforslaget i udvalget og i fællesskab udarbejder en beretning med afsæt i beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Dermed tak til Moderaterne. Det næste ordfører er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Så kan jeg også sige, at jeg er vikar i dag, da vores ældreordfører, fru Marlene Harpsøe, er forhindret. Men først og fremmest tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her beslutningsforslag. Når man er aldrende og kroppen får skavanker, er det naturligt, at man kan komme i en situation, hvor man har brug for så meget hjælp til at klare dagligdagen, at en plejehjemsplads kan give mening.

Nærhed, kvalitet og værdighed er det vigtigste, uanset om plejehjemmet er kommunalt, privat eller et friplejehjem. Det er ikke alle, der kan komme på plejehjem, for der mangler nemlig pladser. Samtidig er kriterierne for at komme på plejehjem med årene blevet skærpet rigtig meget ude i kommunerne. Antallet af ældre over 75 år, der bor i pleje- eller ældrebolig, er da også faldet fra 58.000 i 2010 til 51.800 i 2022. Det er gået fra 58.000 til 51.800 på 12 år, og det er, til trods for at danskerne lever længere, og det er, til trods for at flere bliver endda meget gamle, og derfor taler demografien sit tydelige sprog.

Derfor er det også helt mærkværdigt, at der ikke etableres flere plejehjemspladser. Javist, man skal bo hjemme, hvis det er det, man vil, men det frie valg må komme først. Men det er altså ikke ualmindeligt at høre historier om mennesker, som ikke kan få en plejehjemsplads, selv om de har behov for det, og det er ikke sådan, vi skal behandle landets ældste borgere. I Danmarksdemokraterne kæmper vi for en tryg og værdig ældrepleje, og det kræver også i høj grad, at der er mulighed for at få en plejehjemsbolig, når man har behov for det. Derfor er det netop også vigtigt, at der bygges flere plejehjem, og her er friplejehjem en mulighed. Det øger netop også ældres valgmuligheder mellem f.eks. om et kommunalt plejehjem og et friplejehjem. Man skal opleve så stor valgfrihed som muligt i en tid, hvor kroppens aldring sætter begrænsninger for ens hverdag og liv. Derfor støtter Danmarksdemokraterne til fulde intentionen om, at der skal etableres flere plejehjemspladser, og vi mener, at et partnerskab er en god mulighed for at få klarlagt både de muligheder, der er, og de begrænsninger, der måtte være for at kunne etablere flere plejehjemspladser.

Til slut vil jeg på Danmarksdemokraternes vegne sige, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen vil stille nogle spørgsmål for at få klarlagt, om der skulle være nogen økonomiske konsekvenser i forhold til forslaget. Vi ønsker bl.a. at få belyst, hvilke økonomiske konsekvenser et opgør med den mellemkommunale refusion for sundhedsydelser har, hvilket er en del af indeværende beslutningsforslag. Men hovedbudskabet her fra talerstolen er klart: Danmarksdemokraterne er meget positive over for det her forslag; vi skal sikre en værdig ældrepleje. Jeg skulle også sende de varmeste hilsner fra Konservative i forhold til deres støtte til det her beslutningsforslag.

Så håber jeg, at regeringen snart kommer med noget. Jeg er fuldstændig enig med fru Pia Kjærsgaard om det med at være utålmodig. Ja, det er da klart, at vi er det, for vi har hørt så meget snak, og vi har haft så lidt handling på det her område. Under den tidligere regering arbejdede man på den her ældrelov. Det er 2 år siden – da var jeg på det tidspunkt ældreordfører – at jeg selv deltog ude på Marienborg med forskellige partnerskaber, som der er nedsat på det her område, men nu kan man jo høre, at den socialdemokratiske ordfører lige pludselig er imod partnerskaber. Men sådan er der så meget. I hvert fald er vi positive over for det her beslutningsforslag. Nu er der egentlig også sagt så meget om, at man støtter intentionen, og det ene og det andet, men at det her kun handlede om friplejehjem. Men der kunne man jo bare sige, at der ikke er noget til hinder for, at man også tog seniorboliger, altså bofællesskaber og andre ting, med i det her og arbejdede videre med det. Tak for ordet.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Ordføreren kom faktisk selv ind på noget relevant her til sidst. Jeg har jo været benådet med selv at sidde i et byråd, og nu hørte jeg, at regeringen bruger den her undskyldning, at det jo er kommunerne, der skal sikre alt det her, og hvis der er noget, jeg ved kommunalbestyrelser er gode til, er det at være kreative med, hvordan de undgår, at folk bliver visiteret til det. De få danskere, der hører med nu, skal altså ikke have den her forestilling om, at virkeligheden, hvis man kommer på et plejehjem nu, er, at det er sådan helt fantastisk, og at det er ens otium, man nyder sådan et sted. Det er jo steder, hvor man nærmest sidder og venter på at dø. Altså, man er efterhånden meget, meget ringe, inden man bliver visiteret til det.

Så var det dejligt at høre ordføreren til sidst komme ind på det her med seniorbofællesskaber, ollekoller og alt det her, som vi også skal tage ind i det her. For i virkeligheden er en bekymring i kommunen jo ofte, at man jo skal sikre, at pladserne er der, og så kommer der et friplejehjem, og kan man så på det lange sigt styre det? Måske skulle man bruge den mulighed til så at udnytte det til at sige, at måske skal vi som frie individer have muligheden for at flytte tættere på plejehjemmet, efterhånden som vi bliver ældre. Når vi sælger det sidste store hus, kan vi måske bo i et rækkehus tæt på og så flytte ind, så vi kommer på plejehjemmet. På den måde får man jo faktisk også et forhold til stedet, og ikke mindst får man et liv og et leben omkring det.

Vil Danmarksdemokraterne være med på at se på alle de andre ressortområder, vi skal have fat i for at få de her ting til at fungere?

Ordføreren.

Ja, og jeg synes også, jeg nævnte i min ordførertale, at det jo giver god mening. Det giver også god mening, at vi har, men det mangler der jo også, seniorbofællesskaber, hvor det kan være, at man kan blive boende resten af sine dage, altså i det seniorbofællesskab, og at man ikke behøver at flytte på plejehjem. Vi ved også bare, at som det er i dag, har vi simpelt hen ældre mennesker, også som er 101 år, som får afslag på at komme på plejehjem, eller som er blinde, og som ikke kan komme på plejehjem, men som har et stort ønske om det, og det synes jeg faktisk er dybt bekymrende. Så er det rigtigt, at visitationen ligger ude i kommunerne, men det må jo også være en individuel vurdering, netop i forhold til at man har behov for det. Det viser sig jo, at rigtig mange, der har behov for det her, simpelt hen får afslag, så et eller andet er der da i hvert fald fuldstændig galt.

Spørgeren.

Altså, i Nye Borgerlige går vi jo ind for, at det simpelt hen flyttes væk fra kommunerne, og at der indføres nogle objektive krav, man så skal opfylde, og at så har man ret til at blive visiteret til det i sin hjemkommune. I forhold til kreativiteten er et eksempel, som jeg har hørt i en kommune, jeg har været i, at man begyndte at ringe rundt for at høre, om folk kunne klare sig derhjemme. Der bliver jeg bare nødt til at sige, at de fleste ældre mennesker jo er stolte mennesker, så når man sparer, at en assistent kører ud og lige ser, om der er gjort rent, og man spørger mig, når jeg sidder som 96-årig, om jeg får gjort nok rent, vil jeg jo nok svare ja. Det er jo det, der er problemet. Det er jo synet på vores ældre, vi skal have ændret.

Ordføreren.

Jeg hørte det mere som en kommentar. Jeg synes ikke rigtig, jeg hørte noget spørgsmål i forhold til det her, ud over at jeg lige misforstod det, hr. Kim Edberg Andersen sagde, i forhold til at vi skulle tage det væk fra kommunerne. Så syntes jeg, hr. Kim Edberg Andersen sagde, at det alligevel var kommunen, der skulle visitere, og det forstod jeg ikke helt. Men det kan vi tage en dialog om bagefter. Det er jeg sikker på vi sagtens kan finde ud af.

Dermed tak til Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Mange tak til formanden, og jeg vil også gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag. Når vi taler om flere ældre og mangel på ældreboliger og plejehjemspladser, er det først og fremmest meget vigtigt, at vi her på Christiansborg får skabt et overblik over, hvor der mangler boliger og pladser. For vi kan jo se, at den er helt gal med fordelingen, og derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får skabt det nødvendige overblik. Det er i den forbindelse også vigtigt for Liberal Alliance, at vi får øget andelen af private tilbud og dermed får udvidet det frie valg for borgerne.

Der er i dag i alt 39 kommuner, som har et friplejehjem, hvilket gør, at borgerne i de resterende kommuner jo reelt set ikke har et frit valg. Tager man f.eks. udgangspunkt i KL's regneværktøj, skal der i 2030 samlet set bruges 5.000 ekstra pladser. I de fem kommuner, der procentuelt skal bruge flest plejehjemspladser, Halsnæs, Solrød, Fanø, Brøndby og Ishøj, er der ikke et eneste friplejehjem. Altså vil det være relativt let i forbindelse med udvidelse af eksisterende antal pladser at oprette et friplejehjem i langt hovedparten af de kommuner, som ikke har et i dag.

Vi skal i langt højere grad sikre, at alle de investorer, som har interesse i at bygge plejehjem eller byde ind på nye boformer for ældre, ikke bremses af kommunerne, f.eks. når de skal have byggetilladelser eller ved lokalplanarbejde. Kommunerne er i det hele taget en stor – for stor – stopklods for sund konkurrence inden for det her marked. Og det er de, fordi de kun har interesse i at beholde deres monopol, og det modarbejder sådan set borgernes bedste. Kommunerne har i dag alt for mange kasketter på og visiterer i for stor grad til egne tilbud. Stod det til Liberal Alliance alene, skal kommunerne ikke lave andet end at visitere. Alle offentlige plejehjem bør være selvejende. På den måde kan man nemlig indføre en konkursmekanisme på plejehjem som dem, vi i dag kender som de offentlige tilbud. Sikrer vi ikke dette, sikrer vi heller ikke, at de dårligt drevne bliver frasorteret og derved sendes i udbud. Det er derudover sundt for alle leverandørerne, at kvaliteten bliver efterprøvet, og at kunden, altså den ældre, har mulighed for at vælge produktet fra.

Det kan undre mig lidt, hvordan forslagsstilleren lige præcis er kommet frem til tallet 5.000. Antallet af plejeboliger, vi kommer til at mangle de kommende år, svinger fra opgørelse til opgørelse. Eksempelvis regner Ældre Sagen med, at der i 2030 kommer til at mangle et sted mellem 20.000 og 25.000 boliger, bare den nuværende dækningsgrad skal fastholdes. Men det kræver yderligere 36.000 boliger, hvis der i 2030 skal være lige så mange boliger pr. ældre, som der var i 2012.

Det er nødvendigt, at vi får en debat om, om det overhovedet giver mening at planlægge fremtidens plejeboliger ved at kigge bagud og sammenligne med 2012, for vi ved jo, at fremtidens ældre er sundere og højst sandsynligt har helt andre ønsker og forventninger til ældrepleje. Derudover har mange af fremtidens ældre kapital og købelyst til at tilkøbe sig yderligere service. Her tror jeg også, at forsikringsselskaberne i højere grad bliver en spiller på markedet med hensyn til at bygge plejehjem og nye boformer som f.eks. ældrelandsbyer, som deres medlemmer så kan få fortrinsret til. Dette mener nogle partier vil skabe et A- og et B-hold, men det vigtigste må være, at vi sikrer alle borgerne, at pengene følger borgerne, som derfor har et frit valg imellem de forskellige aktører. At nogle har råd til at tilkøbe sig ekstra service ser vi i Liberal Alliance intet problem i, så længe alle er sikret en skattebetalt ældrepleje. Hvis et partnerskab består i, at man koordinerer og holder hinanden op på, at der skal ske noget inde på området, således at danskerne får flere friplejehjem, så er vi i Liberal Alliance bestemt positive over for idéen, og derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jeg vil bare sige, at der blev spurgt om, hvordan vi var kommet frem til, at der mangler 5.000 lejeboliger i 2030. Det er faktisk en analyse fra Dansk Industri lavet med udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings eget regneværktøj plejeboligmodellen. Jeg vil bare sige, at vi altså har fakta på plads, så det er sådan, det er. Men for min skyld må det gerne være mange flere, som ordføreren var inde på. Men det er et fuldstændig korrekt tal: Der er en mangel på 5.000 i år 2030 – og det er jo rigtig mange.

Ordføreren.

Ja, og det var egentlig også det, jeg sagde. Det kan jeg også godt se, hvis jeg regner med KL's regnemodel. Men som jeg siger, mener Ældre Sagen, at der kommer til at mangle et sted mellem 20.000 og 25.000, og hvis man så bruger den samme regnemodel, som man gjorde tilbage i 2012, er det helt op mod 36.000 boliger. Det er derfor, vi undrer os over, at det lige præcis er 5.000. Vi er sådan set lidt mere ambitiøse: Der skal være mere end 5.000 friplejeboliger, når vi kommer et par år frem.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jeg er jo glad for, at Liberal Alliance stemmer for. Men man må jo bare ud fra den debat, der allerede har været indtil nu, sige, at det jo vil være svært bare at skaffe flertal for det. Så jeg synes egentlig, at vi skulle begynde ved de 5.000, for så er vi da i hvert fald sikret så godt, og det er faktisk temmelig mange. Når man ser, hvad der er bygget de senere år, er 5.000 inden 2030 uden udgifter for nogen – og det synes jeg stadig væk er så væsentligt at sige – faktisk et rigtig, rigtig godt skridt på vejen.

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i, og det er også en rigtig god ambition med de 5.000 boliger. Det er sådan set også derfor, vi har valgt at stemme for det, selv om vi måske havde håb om, at vi kunne komme frem til endnu flere boliger.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Runa Friis Hansen.

Nu er det min første tale som ældreordfører, så I må lige bære over med mig, hvis jeg vrøvler lidt undervejs. Jeg er lidt nervøs. Tak til Dansk Folkeparti for at tage debatten om de mange lande plejeboliger op. Det er en vigtig og central problemstilling på ældreområdet og noget, som vi bør gøre noget ved, og gerne lidt hurtigt – lidt ligesom ældreloven: Det må også godt gå lidt hurtigere.

Enhedslisten er som sådan ikke imod friplejehjem i den forstand, at de skal have lov at være frie til at have deres eget særlige fokus og have deres helt eget særlige koncept, men Enhedslisten har to helt afgørende krav: Kommunerne skal have muligheden for at visitere de borgere, der har behov for en plads, til friplejehjemmene, og der skal være en driftsaftale, som gør det muligt. Det må ikke være friplejehjemmets ledelse, som vælger og vrager mellem de ældre. Aktionærer eller ledelsen skal ikke kunne hive profit ud og tjene på ældres behov for pleje og omsorg, heller ikke ved at tage ublu høje priser for tilkøbsydelser.

I begrundelsen for beslutningsforslaget skriver forslagsstillerne, at forslaget vil aflaste de kommunale anlægsbudgetter. Vi vil hellere i Enhedslisten skrotte budgetloven og give kommunerne mulighed for at bygge selv uden at blive ramt af anlægsloftet. Det synes vi er lidt mere ligetil. Det her med at have parallelle systemer kan hurtigt blive noget bureaukratisk bøvl.

Vi vil selvfølgelig gerne indgå i en drøftelse af det her. Vi er glade for, at I rejser det. Det er en vigtig drøftelse, og det er også et reelt problem. Her til sidst vil jeg bare sige tak for ordet og sige, at Enhedslisten ikke bakker op om beslutningsforslaget i sin nuværende form.

Tak for det. Der kom en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Pia Kjærsgaard.

Altså, det forstår jeg simpelt hen ikke fra Enhedslisten, der altid bryster sig af – det har vi da bestemt bemærket på det sidste – og hr. Pelle Dragsted, ordfører for Enhedslisten, der da har brystet sig meget af at gøre rigtig meget for de ældre. Og det kan vi jo kun være taknemlige for – jo flere, jo bedre. Men ordføreren slutter af med at sige, at man ikke kan støtte det her forslag. Undskyld, jeg ved godt, at ordføreren er ny, men jeg bliver jo bare nødt til at følge spillereglerne herinde: Enhedslisten af alle har den mest hårdnakkede modstand mod det her forslag. De andre har været sådan lidt tøvende. Nogle vil direkte stemme for. Men der er der ingen, der som Enhedslisten direkte siger: Vi stemmer imod det her forslag. Nu bliver jeg altså mere og mere fristet til at sætte det til afstemning. Det må jeg bare sige til ordføreren. Jeg tror, man lige skal vende det i gruppen en gang til.

Ordføreren.

Men jeg kan oplyse, at vi har vendt det i gruppen også i dag, og for os handler det om, at der er mulighed for at trække profit ud, og at det er muligt, at visitationen ikke kommer til at ligge hos kommunen, og at man derfor kan vælge og vrage mellem de ældre. Det går vi ikke ind for. Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan drøfte området og finde en løsning.

Pia Kjærsgaard.

Hvem er det, der trækker profit ud? Nu er vi godt nok tilbage i en gammeldags talemåde fra Enhedslisten: »profit«. Det her har intet at gøre med profit. Og at man kan trække noget ud fra kommunen – jamen det er jo beklageligvis det, man gør, fordi der ikke er plejehjemspladser nok, og det er det, vi vil afhjælpe med det her forslag. Der skal være flere plejehjemspladser. Man har jo netop i kommunerne i dag alt for skrappe visitationsregler. Det vil det her forslag også afhjælpe.

Ordføreren.

Sådan som jeg læser det, er det, forslagsstillerne foreslår, at en eventuel profit kan komme nogle danskere til gode, nemlig dem, der har en større pensionsformue, og det er jo ikke alle danskere, det så kommer til gode. Vi ser jo nogle vanvittig høje beløb, der udbetales til afgående direktører for pensionskasser, så jeg synes, det klinger lidt hult at sige, at der ikke er nogen, der kan tjene på det her. Det mener vi bestemt at der er.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Lotte Rod.

Tak for det. Tænk, hvis man, når man engang skal på plejehjem, kan komme på plejehjem med sit oldebarn. Sådan et sted findes hjemme i min kreds, nemlig i Gauerslund. Der har man nemlig bygget et plejehjem, som er et plejehjem og en børnehave. Når man kommer ind, er der sådan nogle fælleslokaler, hvor de ældre og børnene og foreningerne sammen kan lave aktiviteter. Man kan bage småkager sammen, man kan læse bøger, og man kan spille billard, hvis man har lyst til det. Det betyder også, at man fra børnehaven kan gå ned og sidde i fællesområdet nede på plejehjemmet og spille »Vildkatten« sammen med de gamle, eller at man kan det, som jeg måske i virkeligheden synes er det allerfineste, nemlig det, der ikke er planlagt, men hvor der er en af de ældre, som har lyst til at gå en tur med sin rollator og gå ned forbi børnehaven og kigge ind, og så åbner man døren, og så kan den ældre være med inde på stuen sammen med børnene. Det tænker jeg er vidunderligt, både for de ældre og for børnene. Det er godt nok et kommunalt plejehjem, men for mig viser det jo noget om, hvad vi kan, hvis vi tænker ting anderledes.

Derfor vil jeg godt starte med at sige tak til Dansk Folkeparti og fru Pia Kjærsgaard for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg har jo en drøm om, at vi kan lave mange flere forskellige plejehjem, fordi vi som mennesker er forskellige; nogle går meget op i mad, og nogle går meget op i musik. Jeg drømmer selv om, den dag jeg måtte komme på plejehjem, at der vil være nogen, der har lyst til at sidde og læse Tove Ditlevsen eller lave en læseforening. Og det med, at vi som mennesker, når nu vi har været forskellige hele vores liv, også kunne få lov til i højere grad ikke at skulle passe ind i den samme model og være ens, når vi bliver gamle, men kunne få lov til at have plejehjem, som var frie og mere forskellige, ville jeg synes var rigtig smukt.

Jeg har selv fremsat et beslutningsforslag, som vi kommer til at behandle om noget tid, som handler om ikke bare friplejehjem, men i virkeligheden om både at få flere frie børnehaver, flere frie fritidshjem og sociale institutioner. For problemet er i dag, at det jo er svært at rejse penge til at lave de frie selvejende institutioner. Det gælder hele vejen rundt. De private kan jo gøre det, ved at de kan lave profit. Kommuner har også adgang til finansiering. Men det, jeg i virkeligheden synes er noget af det allerfineste i vores velfærdssamfund, nemlig de frie institutioner, er det meget, meget svært at starte nye af.

Derfor fremsætter vi som sagt det her forslag fra Radikale Venstres side, men vi vil også meget gerne være med til at diskutere den model, som fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti rejser her. Jeg synes, det er godt tænkt at lave sådan et partnerskab. Jeg vil selvfølgelig gerne have svar på det samme, som nogle andre ordførere før mig også har sagt, nemlig at det kunne være rart lige at få ministeren til få det regnet igennem, i forhold til om man er enig i den økonomiske vurdering af, at det her kan gøres, uden at det koster penge for staten. Men med det går vi positivt ind i arbejdet. Tusind tak til fru Pia Kjærsgaard for initiativet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til Nye Borgerliges ordfører, hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak, formand. Sæt du dig bare ned, fru Pia Kjærsgaard, for endnu en gang er du kommet med et rigtig godt forslag. Man skulle jo tro, at du ikke kunne andet, for det er et godt forslag. Det er et nødvendigt forslag, og det er jo nok det, der den største bekymring, altså at det er et nødvendigt forslag. Jeg har selv siddet i en kommune, hvor de i år har valgt – tror jeg, for jeg sidder der ikke nu – at skære 200 pladser væk, fordi de havde alt for mange. Vi ved jo alle sammen, at i 2030 mangler vi 5.000, og det er en kommune, hvor det er ½ pct., så det passer meget godt med, at de i 2030 mangler 200. Hvorfor gør de det? Ja, det er på grund af planlov, budgetlov, politikere, der tænker kortsigtet, en dyr sektor, nedslidte plejehjem osv. osv. – og så lige, hvor du selv skal hente stemmerne, når du bliver valgt til en kommunalbestyrelse. I nogle små kommuner skal du ikke bruge ret mange. Og så er det jo ikke så sjovt at prioritere udkantsområderne i en kommune, så der prioriterer du byområderne. Når så en gang jeg bliver gammel og min kone ikke kan køre ind og besøge mig, ja, så kan hun ikke besøge mig, for jeg er blevet placeret i byen, fordi det hele er så kortsigtet.

Dem, der til gengæld ikke tænker kortsigtet, er typisk friplejehjemmene eller bofællesskaberne, altså dem, som tænker lidt ud af boksen og laver det anderledes. Og måske er det her en samtale, vi skal have, om, at vi har alt, alt for få plejehjemspladser i det hele taget – i hvert fald hvis vi skal gå ind i den der fortælling, som rigtig mange folk har i hovedet, hvis de ikke har været på et plejehjem for nylig, om, at det er sådan et hyggeligt sted til otiummet. Det er det ikke længere. Det er nærmest hospicepladser, man kommer på. Hvis man er heldig, bliver man visiteret, ellers får du lov til at dø derhjemme.

Somme tider har man lokalpolitikere, som er fortalere for det her, fordi man sparer penge, og man ville faktisk hellere have en kunstgræsbane, for den er der stemmer i; det er der ikke så meget i at få et godt plejehjem. Så fru Pia Kjærsgaard rammer den fuldstændig rigtigt, og alle partierne herinde burde jo have slået til med det samme. Især bed jeg mærke i, at Danmarksdemokraternes ordfører sagde til Socialdemokraterne, at for ganske få år siden gik de selv ind for partnerskaber, og så er det jo påfaldende, at det gør man ikke nu. Det giver jo så slet ingen mening.

Virkeligheden er, at ældreområdet i det hele taget har behov for en meget, meget grundig kølhaling, og jeg tror, at vi som folketingspolitikere, men også som danskere har behov for at se hinanden i øjnene og sige: Hvordan vil vi gerne behandles selv, når vi bliver ældre? Vil vi gerne have gode muligheder, hvor vi bliver behandlet med værdighed og respekt, eller vil vi være afhængige af, om den kommune, man er i, gider visitere en, til trods for at alle kan se, at man har behov for det, men hvor de finder en vej til ikke at gøre det nødvendige? Det var det, jeg forsøgte at forklare ordføreren for Danmarksdemokraterne: Ja, det er kommunerne, der har ansvaret, men det er det der med, at hvis man sætter ræven til at vogte høns, bliver det ofte derefter.

Hvis man nu fjernede retten til en plejehjemsplads og flyttede den op under et andet organ – det kunne være, at det forsikringsmæssige gik sammen med staten, så man under nogle objektive krav via sit cpr-nummer fik at vide: Nu er du faktisk så gammel, at du kan få lov til at komme på plejehjem. Så kunne man lade pengene følge borgeren og lave nogle enheder, hvor man så kunne komme trissende og sige: Jeg kommer med en pose penge her, som jeg har betalt til hele mit liv, og jeg har hørt rigtig meget godt om jer. Og så er jeg ikke så bekymret for, om man er privat eller man er offentlig, men jeg er meget optaget af, at man hvert fald er selvstændige enheder, sådan at man, som Liberal Alliance selv siger, skal kunne gå konkurs og udbydes igen, hvis ikke man leverer en ordentlig vare.

Lige nu er det sådan, at når du bliver ældre, mister du rettigheder – rettigheden til at bestemme over dit eget liv, rettigheden til værdighed. Og det er faktisk ikke i orden. Hvis ikke vi får etableret de 5.000 pladser nu, bliver der endnu flere, der bliver visiteret til ensomhed i eget hjem. Og jeg er nok tilbøjelig til at give hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance ret i, at vi kommer op på de 30.000, før vi er nået i mål med antallet af boliger, vi har behov for – det tror jeg faktisk på. Men jeg synes, det er et fantastisk godt forslag fra Dansk Folkeparti, som jeg naturligvis støtter, og det gør Nye Borgerlige naturligvis også.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Altså, jeg skal sige tusind tak til de partier, som har støttet det, og det har faktisk været fint nok, synes jeg. Jeg synes, det har fået en generelt meget positiv modtagelse. Jeg kan også undre mig lidt over, at Socialdemokratiet pludselig modsætter sig – pensionsselskaberne har været inde over det for nogle år siden – for man skulle tro, at de to partier, de sidder i regering sammen med, altid ville være interesserede i, at der var de investeringer, og nu er det pludselig Socialdemokratiet, kan jeg forstå. Som ordfører kan jeg ikke forestille mig, at hverken Moderaterne eller Venstre kan være imod det. Så hvorfor er Socialdemokratiet nu pludselig imod? Er det bare, fordi man vil selv? Det har jeg en fornemmelse af – desværre.

Men vi skal have gang i opførelsen af nogle plejehjem. Om det skal være 5.000 eller om det skal være 20.000 – jeg går bestemt gerne med til alle dem, der overhovedet er behov for. Men hvis vi kan klare de 5.000 inden 2030, tror jeg, vi er et godt skridt på vejen, sådan som det forslag lægger op til her.

Teknisk set er det jo kommunernes ansvar at sikre, at der er plejehjemspladser nok. Men her fra Christiansborg skal vi sikre rammerne omkring det, og de rigtige rammer er jo tilsyneladende ikke til stede. Der bliver i hvert fald ikke bygget tilstrækkeligt; det må man bare konstatere. Og det er ikke rimeligt, for konsekvenserne er jo, at der er nogle ældre, der ikke kan få plejehjemsplads i dagens Danmark, selv om det er åbenlyst, at de har behovet. Det er derfor, at vi i Dansk Folkeparti kommer med det forslag, altså at lade pensionsselskaberne stå inde for finansieringen og opførelsen af en række friplejehjem inden for de næste år. Det gode og det smukke ved at lade pensionsselskaberne stå for opførelsen er dels, at de har ekspertisen, men også at man friholder kommunernes pressede anlægsbudgetter, og endelig er gevinsten for pensionsselskaberne, at det kommer danskerne selv til gode via en større pensionsformue. Det kan man selvfølgelig godt kalde profit, hvis man er fra Enhedslisten. Jeg synes, det er sund fornuft og i hvert fald ikke noget, som nogen kan have noget som helst ondt af. Tænk, at man kan vinde på en god situation.

Forslaget går konkret på at få nedsat et partnerskab, hvor KL, pensionskasser, friplejeoperatører osv. indgår, med den opgave at sikre opførslen af 5.000 friplejehjemspladser. For at det skal være realistisk at lykkes med den opgave, skal vi fra Christiansborgs side være med til at fjerne nogle af de benspænd, der kan være. F.eks. har man kunnet læse om, at friplejeoperatørerne i øjeblikket træder lidt på bremsen på grund af usikkerhed om de friplejetakster, som kommunerne fastsætter. Der bliver vi nødt til at sikre færre og gennemsigtige friplejehjemstakster, så friplejeleverandørerne ved, hvad de har at gøre med.

Vi skal også have set på mellemkommunal refusion for ydelser efter sundhedsloven, så værtskommunen ikke pålægges sundhedsudgifter for borgere fra andre kommuner, der flytter på friplejehjem i værtskommunen. For det kan jo betyde, at man som kommune kan miste lidt af lysten til at få opført et friplejehjem. Og så skal vi helt lavpraktisk sørge for at sikre, at kommunerne hjælper med at finde de mest velegnede grunde at bygge på. I det hele taget skal vi fjerne alle de benspænd, der kan være.

Nogle vil så måske sige, at vi da ikke skal privatisere vores ældrepleje. Og nej, det skal vi ikke. Men vi skal også lige have proportionerne og realiteterne med. For det første bygger kommunerne ikke i særlig stort omfang. Det er noget økonomi, der kan være i vejen. Så 88 pct. af væksten i plejeboliger de seneste år er drevet af frieplejeoperatører. For det andet skal vi lige huske på, at friplejehjem alene udgør ca. 6 pct. af den samlede plejehjemskapacitet. Med det her forslag vil man komme op på omkring 12 pct., hvis kommunerne vel at mærke ikke selv bygger. Der er altså næppe tale om, at vi privatiserer ældreplejen. Endelig skal man lige huske på, at kommunen jo i høj grad har hånd i hanke med friplejehjemmene. De definerer kvaliteten på friplejehjemmet med kvalitetsstandarder. De definerer døgntaksten, og de fører kontrol og tilsyn.

Alt i alt synes jeg det er en god løsning, som kommer alle til gode, så jeg kan bare håbe, at vi kommer i gang. Jeg vil overveje at drøfte, om min folketingsgruppe skal gå med til en beretning, eller om vi gerne vil have forslaget frem til en endelig afstemning. Jeg vil se frem til, hvad vi gør i forhold til sidstebehandlingen af det her. Men der må helt klart til sidst i den her ordførertale ligge, at det er noget, som ældreministeren har med i det forslag, som forhåbentlig kommer på den anden side af nytår. For det er utrolig vigtigt, at rigtig mange ting omkring vores ældreforsorg hører sammen, og det er i høj grad flere plejehjem, som er en meget, meget afgørende faktor. Men jeg vil sige tak for den generelle positive opbakning.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.