Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 37:

Forslag til folketingsbeslutning om at ændre myndighedernes registreringskrav for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 07.11.2023).

Sammen med dette punkt foretages:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 38:

Forslag til folketingsbeslutning om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 07.11.2023).

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 39:

Forslag til folketingsbeslutning om at ændre dokumentationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 07.11.2023).

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 40:

Forslag til folketingsbeslutning om at give partnervoldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved samlivsbrud.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 07.11.2023).

Jeg skal høre, om ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund, ønsker at give en begrundelse for forslagene. Værsgo til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Vi har i Enhedslisten fremsat de her fire beslutningsforslag, fordi vi synes, det er på tide, at vi for alvor tager et opgør med negativ social kontrol. På udlændingeområdet er det jo et spørgsmål, vi diskuterer rigtig tit og med rette, vil jeg sige. Derfor vil vi i Enhedslisten gerne tage jer alle sammen på ordet, og derfor har vi fremsat de her fire beslutningsforslag, som vil give en bedre retsstilling for kvinder, som ikke har en opholdstilladelse i Danmark, og som er fanget i voldelige parforhold. Derfor har vi fremsat de her fire beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er herefter åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, og tak for de fire beslutningsforslag. Det er jo fire forslag, som vi behandler samlet, så min tale er lidt længere, end den plejer at være, men jeg håber, at I vil have tålmodighed til at være med til slutningen. De omhandler alle sammen voldsbestemmelsen. Det er den regel i udlændingeloven, der gør det muligt for udlændingemyndighederne at tage hensyn til, om en familiesammenført udlænding er endt i et voldeligt forhold. Det betyder, at man i sager, hvor en ægtefællesammenført udlænding ellers ville kunne miste sin opholdstilladelse, fordi samlivet er ophørt, tager et særligt hensyn, hvis vedkommende har forladt en partner på grund af f.eks. vold, overgreb eller misbrug, og det mener vi i regeringen er en god og vigtig bestemmelse.

Jeg har ligesom Enhedslisten stor sympati for voldsramte kvinder. Vold er uacceptabelt i ethvert parforhold, og kampen mod negativ social kontrol er en af de vigtigste kampe på udlændingeområdet. Jeg synes, at vi med loven har et godt udgangspunkt for at imødegå, at udlændinge bliver i et voldeligt forhold af frygt for at miste deres opholdstilladelse. Jeg er også enig i, at der kan gøres mere på det område. Derfor vil regeringen gerne udvide den persongruppe, som er omfattet af bestemmelsen, så eksempelvis medfølgende ægtefæller til personer på en erhvervsordning, der i dag ikke er omfattet af ordningen, også omfattes. De skal heller ikke fastholdes i et voldeligt forhold på grund af frygten for at miste deres opholdstilladelse i Danmark.

Først vil jeg sige noget om B 37. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at viden og data er en nødvendig forudsætning for at arbejde med partnervold og negativ social kontrol i øvrigt. Derfor har mit ministerium været i med dialog med Udlændingestyrelsen. De tal, vi har, viser, at i år og sidste år har der været ca. 205 sager om familiesammenførte til andre end flygtninge, hvor udlændinge har påberåbt sig at være udsat for vold. Det er altså ca. 205 sager på små 2 år. Ud af disse er 90 sager endt med, at udlændingen kunne bibeholde sin opholdstilladelse efter voldsbestemmelsen, og ca. 85 sager er endt med, at udlændingen har kunnet bevare opholdstilladelsen på grund af andre personlige forhold. I de sidste ca. 30 sager er det endt med, at Udlændingestyrelsen har inddraget eller nægtet at forlænge vedkommendes opholdstilladelse.

Det viser for mig at se, at reglen bliver brugt i dag. Langt størstedelen af dem, der påberåber sig at være udsat for vold, ender med også at kunne blive i Danmark. Til gengæld har vi kun alle de nævnte data for familiesammenførte til andre end flygtninge, ikke for familiesammenførte til flygtninge. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen vil indføre en ny registreringspraksis fra den 1. januar 2024, og det betyder, at det fremover vil være muligt at danne endnu mere statistik om afgørelser af den her type.

Helt konkret har Udlændingestyrelsen oplyst, at der fremover vil blive registreret følgende: for det første afgørelser, hvor den familiesammenførte har påberåbt sig, at der har været vold, og hvor opholdstilladelsen er blevet bevaret som følge af den regel, vi taler om i dag; for det andet afgørelser, hvor den familiesammenførte har påberåbt sig, at der har været vold, og hvor opholdstilladelsen ikke er blevet bevaret efter voldsbestemmelsen, men hvor den i dag er bevaret på baggrund af andre personlige hensyn eller Danmarks internationale forpligtelser; for det tredje afgørelser, hvor vold er påberåbt, og hvor opholdstilladelsen er blevet inddraget eller afslået forlænget.

Udlændingestyrelsens nye registreringspraksis er dog ikke i sig selv noget, der kræver lovgivning, og derfor støtter vi ikke B 37 sådan formelt, som det er formuleret, men det er altså en praksis, som vi kommer til at indføre her fra nytår. Eller der bliver i hvert fald en anden praksis end den, der er i dag, og som omfatter det, som vi opfatter som beslutningsforslagets ønske.

I forhold til B 38 og B 39 vil jeg sige, at hvis man læser baggrunden for forslagene, får man det indtryk, at en del af kritikken kan basere sig på misforståelser om den regel, der er, og dens anvendelse, og det vil jeg gerne starte med at redegøre for. For at udlændingelovens § 19, stk. 7, finder anvendelse, er det først og fremmest en betingelse, at volden eller overgrebene er godtgjort. Dernæst er det en betingelse, at der er en årsagssammenhæng mellem den godtgjorte vold og samlivsophævelsen. Det betyder, at den pågældende udlænding skal sandsynliggøre, at voldsudøvelsen er den reelle årsag til samlivsophævelsen.

Vurderingen af den nødvendige årsagssammenhæng er individuel og beror på sagens konkrete omstændigheder, og det indgår allerede i dag i Udlændingestyrelsens vurdering, at den voldsramte kan have svært ved at bryde ud af et ægteskab, hvis vedkommende eller dennes barn har været udsat for vold eller overgreb. At samlivet ikke er ophørt på den voldsramtes initiativ eller der er gået længere tid imellem volden og samlivsophævelsen, fører derfor ikke i sig selv til, at der ikke er den fornødne årsagssammenhæng.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsens praksis vedrørende kravet om årsagssammenhæng er blevet justeret i løbet af de seneste 2 år, og derfor kan der være ældre afgørelser, hvor udlændingen ikke har bevaret sin opholdstilladelse, fordi samlivet ikke er ophørt på den pågældendes initiativ. Jeg erkender derfor, at kritikken af dette krav på et tidspunkt kan have været berettiget. Kravet om, at udlændinge skal have udvist evne og vilje til at integrere sig, for at opholdstilladelsen kan bevares, er et udtryk for, at vi generelt stiller krav om integration til familiesammenførte udlændinge, der kommer til Danmark.

Det er ikke noget, som regeringen går på kompromis med, men kravet om vilje og evne til integration skal naturligvis administreres på en måde, som tager hensyn til, at der er tale om en særlig sårbar gruppe, der ofte står i en utrolig vanskelig situation. Det mener jeg også er tilfældet i den administration, vi laver i dag, bl.a. fordi det altid indgår i Udlændingestyrelsens vurdering, hvis udlændingen påberåber sig, at vedkommendes integration har været vanskeliggjort af ægtefællen, f.eks. ved at man bliver indespærret i hjemmet, at man bliver udsat for social kontrol eller lignende.

Det kan illustreres med et konkret eksempel fra oktober i år. Udlændingestyrelsen havde lagt til grund, at det var godtgjort, at den pågældende udlænding havde været udsat for vold, og at volden var årsagen til samlivsophævelsen. Udlændingen havde haft opholdstilladelse i Danmark i knap 4 år og havde hverken været i arbejde eller i uddannelse. Udlændingen havde heller ikke deltaget i foreningsliv eller bestået danskprøver. Udlændingen havde dog deltaget i danskundervisning på en sprogskole. Udlændingen havde oplyst, at ægtefællen lod udlændingen gå på sprogskole, men ikke tillod udlændingen at lave lektier. Udlændingen måtte derfor lave sine lektier om natten, når ægtefællen sov, og derudover fik udlændingen sjældent lov til at deltage i sociale arrangementer. I den konkrete sag blev udlændingens opholdstilladelse bevaret. Der blev altså ved afgørelsen taget højde for, at ægtefællen forhindrede udlændingens integration.

Det er vigtigt for mig at understrege, at udlændingelovens voldsbestemmelse er et udtryk for en balance mellem på den ene side hensynet til at beskytte voldsudsatte udlændinge mod at blive voldsramt og være i et forhold for at få lov til at blive i Danmark og på den anden side hensynet til at sikre, at reglen bliver misbrugt med det formål at bevare en opholdstilladelse i Danmark, selv om der ikke længere er grundlag for det. Den balance mener jeg der er i den nuværende lovgivning, og derfor kan regeringen ikke støtte B 38 og B 39.

Så er der det sidste forslag, nemlig B 40. Det er allerede i dag sådan, at udlændingen bevarer sin opholdstilladelse, hvis den pågældende opfylder betingelserne om, at volden er godtgjort, og at samlivet er ophørt på grund af volden, og kravene vedrørende integration. Udlændingemyndighederne stiller i sådanne tilfælde ikke yderligere krav til den familiesammenførte, og derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.

Jeg vil afslutningsvis understrege, at det selvfølgelig ikke skal være sådan, at kvinder eller i princippet også mænd ikke tør forlade en voldelig partner, og derfor vil vi gerne se på, om den information om udlændingelovens § 19, stk. 7, som er tilgængelig på udlændingemyndighedernes hjemmeside, er tilstrækkelig, sådan som det er i dag.

Jeg vil også gerne fremhæve Udlændingestyrelsens særlige hotline, som er bemandet af medarbejdere med specialviden om familiesammenføring og inddragelse af opholdstilladelser. På den telefonlinje kan man få telefonisk rådgivning, hvis man er udsat for vold eller negativ social kontrol i øvrigt og har spørgsmål til sit opholdsgrundlag. Udlændingestyrelsen kan i den forbindelse vejlede om voldsbestemmelsen, og om hvilke muligheder udlændingen har for at blive i Danmark. Telefonlinjen kan kontaktes af alle, både af voldsramte udlændinge selv, men også af myndighedspersoner, sagsbehandlere i kommunen eller andre fagpersoner, f.eks. medarbejdere på krisecentre, og vi synes, at den kontaktmulighed er en god mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål, som man måtte have.

Så vil jeg bare sige tak for forslagene. Jeg synes, det er en super vigtig diskussion, som forhåbentlig også kan fortsætte ind i det nye år. Jeg glæder mig også til den videre behandling af de her beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for anerkendelsen af, at vi har et problem. Jeg undrer mig lidt over, at det virker til, at ministeren synes, at det er løst, sådan som paragraffen er i dag, eller at man i hvert fald ikke ønsker at tage imod de forslag til ændringer, som kommer fra Enhedslisten. For den rapport, der lige er kommet fra Institut for Menneskerettigheder, siger jo, at det ikke virker efter hensigten, og det kunne jeg egentlig bare godt tænke mig at ministeren kunne reflektere en lille smule over. Altså, mener ministeren virkelig, at der ikke er behov for ændringer, også efter den her rapport er kommet?

Ministeren.

Nej, jeg mener, der er behov for ændringer i det hele taget og også specifikt på det her område. Det er jo derfor, vi bl.a. går ind og ændrer den måde, vi opgør data på, der også efterspørges. Jeg ved også, at vi har planlagt et samråd, endda med den nye, tilbagevendte ligestillingsminister, hvor der vil være god mulighed for også at komme i dybden med de her konkrete diskussioner.

Men jeg har det også på den måde, at der nogle gange bliver tegnet et billede, som vi ikke kan genkende, altså f.eks. i forhold til om folk er blevet forhindret i at blive integreret, og om det er årsagen til, at man ikke i højere grad er integreret i det danske samfund. Og der mener vi, at man i praksis allerede har mulighed for at tage højde for det i Udlændingestyrelsen.

Spørgeren.

Jeg synes jo, det er enormt positivt, at der er den mulighed. Og så kan det være, der er behov for noget mere viden til sagsbehandlerne eller et eller andet, så man ved, at man ikke skal afvise nogen på den baggrund.

Jeg kunne godt tænke mig – ministeren nævner det selv i sin tale – at spørge til det her med udvidelsen af voldsparagraffen, så den gælder for flere, også folk, der er kommet hertil for at arbejde, eller folk, der er blevet familiesammenført med danske statsborgere. Vi var i salen for et halvt års tid siden for at behandle netop det, og regeringen var egentlig positiv over for det, men siden da har vi ikke hørt noget. Har ministeren en status på, hvornår der kommer et lovforslag fra regeringen om det her? Der er jo kvinder derude, der potentielt er i voldelige parforhold og ikke kan gå fra deres voldelige mand, fordi vi ikke laver den her lovgivning om.

Tak. Ministeren.

Ja, altså, vi er i gang med at planlægge, at vi til næste år skal opfylde den del af regeringsgrundlaget, som handler om negativ social kontrol, både i forhold til de juridiske overvejelser, der kan være, bl.a. i de her paragraffer, men også i forhold til det bredere arbejde med at sikre, at der er en nødvendig hjælp til de især kvinder, som kommer i klemme på grund af forstokkede, konservative forestillinger om, hvordan et familiesamliv skal være.

Så er det fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg ved ikke, hvad jeg skal lægge i, at regeringen ikke vil støtte beslutningsforslagene, men alligevel gerne vil ændre nogle ting. Det tager jeg som et udtryk for, at vi trods alt er enige om, f.eks. at det er nødvendigt at have tallene. Så tak for det. Det er jo nogle tal, vi i Enhedslisten har efterspurgt mange gange uden at kunne få dem, og jeg hører det, ministeren siger, er, at de tal bliver tilgængelige fremover.

Jeg hører også ministeren sige, at dokumentationskravene og integrationskravet ikke rigtig bliver brugt, og så er det, jeg tænker: Hvis de ikke rigtig bliver brugt, så kan vi jo lige så godt afskaffe dem. Institut for Menneskerettigheder og KVINFO har jo netop dokumenteret og undersøgt, at det er et problem, særlig for lige præcis den her gruppe af voldsudsatte kvinder. Selvfølgelig er det svært at dokumentere, at man har været udsat for vold, og selvfølgelig er det også lidt sindssygt, at man skal kunne dokumentere, hvor mange blå mærker man har over det hele, for at kunne få sin opholdstilladelse. Det fanger jo kvinder i voldelige forhold. Så hvis de alligevel ikke bliver brugt, hvorfor så ikke bare afskaffe dem?

Så er det ministeren.

Jeg er da glad for at kunne hjælpe Enhedslisten med at få gennemført Enhedslistens politik, som vi også er enige i. Det er jo socialistiske stemmer, der arbejder her i salen i dag.

Om det andet og mere alvorlige i forhold til det konkrete tror jeg bare, det er vigtigt at sige, at der er forskel på, om man eksempelvis i forhold til integrationsdelen bliver forhindret af ens ægtefælle eller andre folk i at have mulighed for at blive integreret, have mulighed for at lære dansk og læse lektier til danskkursus, og om det er noget, man selv lever med – altså at man ikke ønsker at være en del af det danske samfund, at man ikke har gjort noget for at være en del af det danske samfund. Det synes jeg sådan set er en relevant lovgivning at have: altså at der er et generelt krav om, at for at kunne blive her på paragraffer skal man også have ønsket at blive integreret i det danske samfund. Det er jo derfor, vi stiller sprogundervisning og andre ting til rådighed for udlændinge.

Spørgeren.

Det, som vi foreslår, er jo egentlig heller ikke, at man ikke længere skal kunne dokumentere. Det handler jo om, at man ikke skal dokumentere, at det er volden, der er årsag til, at man er gået. Det er bare for at sige, at vi jo har en fælles bekymring med regeringen her. Vi vil gerne stoppe negativ social kontrol, fordi vi netop er socialistiske og feministiske, vil jeg sige, stemmer, der arbejder, og derfor har jeg bare så svært ved at forstå, hvorfor regeringen vil blive ved med at stå på mål for et regelsæt, som fastholder kvinder i voldelige parforhold.

Ministeren.

Det synes jeg heller ikke vi gør. De tal, der er, viser, at vi hen over 2 år har haft de her 205 sager på området. I langt de fleste af dem, med undtagelse af 30, har folk jo fået lov at beholde deres opholdstilladelse, og derfor synes jeg jo også, at reglerne i det store billede virker i dag. Så kan der være tilretninger; det er selvfølgelig en relevant diskussion, men generelt set er det sådan i dag, at i 85 pct. af sagerne får folk lov til at holde deres opholdstilladelse.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er hr. Rasmus Stoklund for Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. Med disse fire beslutningsforslag foreslår Enhedslisten at lempe voldsbestemmelsen i udlændingeloven, så det bliver nemmere for ægtefæller og familiesammenførte personer at få lov til at blive i Danmark, hvis de bliver skilt fra deres ægtefælle. Derudover foreslås det at forpligte myndighederne til at registrere, hvor mange der søger om fortsat ophold efter bestemmelsen, ligesom det foreslås at registrere, hvor ofte myndighederne afviser personer, der ønsker fortsat ophold efter voldsbestemmelsen.

Ingen kvinder skal blive i voldelige forhold eller ægteskaber af frygt for at miste deres opholdstilladelse. Vi er enige med Enhedslisten i, at man naturligvis skal kunne forlade en voldelig partner uden at bekymre sig om at blive udvist af Danmark. Derfor ønsker vi at udvide persongruppen omfattet af voldsbestemmelsen, så den omfatter alle ægtefæller eller familiesammenførte personer. Vi kan dog ikke bakke op om at lempe betingelserne for at bevare sin opholdstilladelse i Danmark efter bestemmelsen, fordi vi frygter, at reglen vil blive misbrugt.

Vi bakker op om forslaget i B 37 om at ændre registreringspraksis. Det kræver ikke en lovændring, som Enhedslisten ønsker, og derfor kan vi heller ikke bakke op om denne del af beslutningsforslaget, men registreringspraksissen kan jo så ændres alligevel.

Socialdemokratiet støtter ikke de fire beslutningsforslag, og jeg har lovet at hilse fra Venstre og sige, at Venstre kan tilslutte sig Socialdemokratiets bemærkninger.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Fru Rosa Lund, værsgo.

Tak for imødekommelsen af i hvert fald det om registrering. Så har vi jo i hvert fald, kan man sige, bedre mulighed for at diskutere ud fra de samme tal og så se, om ikke også det er nødvendigt at ændre nogle ting her. Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiets ordfører, om ikke det er et problem, at vi nu har lavet et regelsæt, som betyder, at man skal dokumentere noget, som de fleste, der er voldsudsatte, faktisk ikke tør dokumentere, fordi man ikke er sikker på, at man kan få en opholdstilladelse? Derfor tør man ikke gå til myndighederne. Det er da et problem, og det er jo dokumentationskravet, som skaber det problem.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det er godt, at vi derfor både har en hotline og en vejledningsindsats på krisecentrene, hvor mange af de kvinder, som rammes af de her voldelige ægtemænd eller partnere, opholder sig. De har altså adgang til enten via telefon eller via ophold på et krisecenter at få vejledning om, hvordan de kan få hjælp. For selvfølgelig er det et problem, hvis der er nogle, der ikke tør henvende sig. Men jeg mener omvendt også, at der er en reel risiko for misbrug af de her bestemmelser, hvis der ikke er noget dokumentationskrav.

Spørgeren.

Men det er jo dokumenteret, at der er kvinder, der er voldsudsatte, og som ikke tør henvende sig. Nu hørte vi lige ministeren sige før, at både integrationskravet og dokumentationskravet alligevel ikke rigtig bliver brugt. Hvorfor skal vi så have dem? Det er tydeligvis en hæmsko for, at de her kvinder kan få deres egen opholdstilladelse og komme ud af det her voldelige parforhold. Det er bare for at sige, at et råd til Socialdemokratiet ville være, at jeres egen udlændingepolitik ikke skal spænde ben for at hjælpe de mennesker, som vi faktisk alle sammen gerne vil hjælpe.

Ordføreren.

Jeg er ikke bekendt med, at de er en hæmsko. Det er jo ikke sådan, at der er en masse sager, hvor kvinder står og siger: Vi har ikke fået hjælp, fordi der var et dokumentationskrav. Nu har vi både den her hotline, og vi har vejledningsindsatsen på krisecentrene. Og så synes jeg da i øvrigt, at det, der måske er det gode ved nu at få rejst debatten her – og det er klart, at det altid er lidt bedre, hvis det kommer bredere ud end i Folketingssalen, for nogle gange kan ting, der foregår herinde, næsten være som hemmeligheder – det, der måske næsten er det vigtigste, ved at Enhedslisten bringer den her debat frem endnu en gang, er, at vi får skabt opmærksomhed omkring, at der er den her lovgivning, som beskytter de her kvinder. For der er selvfølgelig ikke kvinder, der skal gå rundt med en frygt for at blive smidt ud, hvis de siger fra over for vold i deres forhold.

Så er det fru Astrid Carøe.

Tak for det. Jeg blev lidt overrasket, da ordføreren sagde, at der ikke er eksempler på kvinder, der siger, at de ikke tør at tage på krisecenter, for det er simpelt hen ikke rigtigt. Det oplever kvindekrisecentrene tit, og jeg være opfordre ordføreren til at tage på besøg hos f.eks. Danner, for de møder kvinder, der spørger: Er det sikkert for mig at gå fra min mand, eller risikerer jeg at blive smidt hjem til et land, der ikke accepterer skilsmisse, med de konsekvenser, det kan have? Og så kan Danner ikke med ro i stemmen sige, at det skal de ikke være bange for, for der er risiko for ikke at få lov til at beholde sin opholdstilladelse. Så jeg vil opfordre ordføreren til f.eks. at tage ud og besøge Danner og høre om deres erfaringer med det her. For det er et reelt problem, og det er også det, Institut for Menneskerettigheder siger.

Ordføreren.

Jeg er i tvivl om, om jeg er udsat for stråmandsbyggeri eller dårlig hørelse, for jeg har ikke sagt, at der ikke er kvinder, der ikke tør have tage på krisecenter. Jeg har sagt, at jeg ikke kender til en lang række eksempler på kvinder, som ikke tør benytte sig af den her hotline, eller som har store problemer med at blive i Danmark, fordi der er det her dokumentationskrav. Det er det, jeg har sagt.

Spørgeren.

Okay. Så nej, der er måske ikke kvinder, der ikke tør at ringe, men der er kvinder, der ikke kan blive i Danmark, eller som i hvert fald er virkelig bange for ikke at kunne blive i Danmark. Og jeg beklager, hvis jeg har misforstået ordføreren eller har lagt ordføreren nogle ord i munden. Men jeg synes bare, det vigtigt at understrege, at det altså ikke er et eller andet problem, vi har fundet på, eller at der ikke findes nogen eksempler. Der er også 30 kvinder, der ikke har fået den her opholdstilladelse – det viser tallene jo. Det synes jeg da også er en del. Så det er bare for understrege, at det altså findes derude, og at det er en reel bekymring blandt både fagfolkene og de kvinder, der bliver udsat for vold.

Ordføreren.

Det giver jo en underlig debat, hvis man starter med at tillægge mig noget, jeg ikke har sagt, og så i anden runde beklager, at man har tillagt mig noget, jeg ikke har sagt, og så alligevel bygger lidt videre på noget, jeg ikke har sagt. Altså, jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal komme det nærmere end at sige: Jeg er enig med Enhedslisten, som har fremsat en række beslutningsforslag, der behandles i dag, i, at det er meget vigtigt, at der ikke er nogen kvinder, der her føler sig presset til ikke at kontakte myndighederne, fordi de er bange for at skulle forlade Danmark. Det synes jeg er helt afgørende.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det fru Astrid Carøe fra SF. Velkommen.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at fremsætte de her vigtige beslutningsforslag, som også ligger SF og mig selv meget på sinde. I dag skal vi behandle de her fire beslutningsforslag, som indeholder forskellige forslag til, hvordan familiesammenførte voldsudsatte kan sikres bedre muligheder for at forlade en voldelig partner, uden at de mister deres opholdstilladelse. Konkret lægger Enhedslisten op til at forbedre udlændingelovens voldsbestemmelse § 19, stk. 7 på en række punkter. Voldsbestemmelsen har i sin nuværende form til formål at sikre, at voldsudsatte ikke fastlåses i voldelige forhold, fordi de er bange for at miste deres opholdstilladelse. Derfor er det en meget vigtig paragraf, som jeg også er meget stolt af at vi fik indført for nogle år siden. Men desværre er vurderingen fra flere aktører, såsom Institut for Menneskerettigheder og KVINFO, at paragraffen ikke lever op til sit formål, da udlændingeloven stiller alt for høje krav til ofrene for partnervold.

Derfor har SF, som ministeren også nævnte tidligere, indkaldt både integrations- og udlændingeministeren og ligestillingsministeren til et samråd, så ministrene har mulighed for at forholde sig til Institut for Menneskerettigheders bekymringer i forhold til den nuværende voldsbestemmelse. Desværre er samrådet blevet rykket nogle uger, for at den nye gamle ligestillingsminister også kan deltage, men vi regner med at kunne vende tilbage til det efter jul.

I det første beslutningsforslag, B 37, foreslås det at forpligte udlændingemyndighederne til fremover at registrere, hvor mange voldsudsatte familiesammenførte der påberåber sig voldsbestemmelsen i udlændingeloven uden at få medhold. I SF bakker vi op om den her ændring, da det har vist sig, at det hidtil ikke har været muligt for Udlændingestyrelsen at anskaffe de her data. Det manglende kendskab til voldsbestemmelsens praktiske anvendelse gør det svært at vurdere, om bestemmelsen bruges efter hensigten. Derfor mener vi i SF, at vi i det mindste bør sikre, at de danske myndigheder indsamler de data og tal, som findes, så vi fremadrettet kan være med til at forebygge og stoppe partnervold. Jeg glæder mig dog over, at ministeren siger, at man vil ændre en praksis, sådan at det måske er lige vidt, om man laver den her ændring eller ej. Det vigtigste er jo bare, at man får dataene, og ikke, hvordan det lige præcis står i paragraffen.

I det næste beslutningsforslag, B 38, foreslår Enhedslisten at forenkle og lempe kravet i voldsbestemmelsen om, at den voldsramte skal have udvist vilje til integration, før voldsbestemmelsen kan træde i kraft. Den her praksis mener vi i SF er stærkt problematisk, når vi ved, og når fagfolk også siger, at mange familiesammenførte kvinder, som lever i voldelige forhold, isoleres både socialt og økonomisk som en del af volden. Derfor bakker SF naturligvis også op om det her forslag, og vi er meget enige med Enhedslisten i, at hvis det alligevel ikke er en praksis, der bliver brugt i dag, så kan man jo lige så godt fjerne den, fordi det skaber en usikkerhed for de her kvinder, at den overhovedet er i loven. Så hvis den ikke bliver brugt, som ministeren siger, kan jeg ikke se nogen grund til ikke at fjerne den.

Ifølge det tredje beslutningsforslag, B 39, skal det gøres muligt for voldsudsatte også at anvende voldsbestemmelsen i tilfælde, hvor den voldsudsatte ikke kan bevise, at samlivets ophør skyldes volden. I SF er vi igen enige med Enhedslisten i, at dette krav er unødvendigt strengt og ikke i overensstemmelse med viden om karakteren af vold i nære relationer. Desuden ved vi fra f.eks. kvindekrisecenteret Danner, at der findes sager, hvor manden har søgt om skilsmisse, så snart kvinden har forladt ham, for på den måde at fastholde kvinden i ægteskabet ved at udnytte voldsbestemmelsens strenge dokumentationskrav om, at skilsmissebegæringen skal være på kvindens intention. Igen hører jeg ministeren sige, at der måske ikke er et problem her, men i så fald synes jeg, det er vigtigt, at vi får ændret praksis på det, sådan at vi får understreget, at det stadig godt kan være på grund af volden, at skilsmisser opstår, også selv om det er manden, der søger om det, eller voldsudøveren, der søger om det. For kravet i voldsbestemmelsen er altså i høj grad med til at fastholde kvinderne i voldelige relationer. Derfor mener vi som sagt, at det er en god idé at give voldsramte mulighed for at anvende voldsbestemmelsen, også i tilfælde, hvor det ikke kan dokumenteres, at samlivsbruddet skyldes vold. Så vi støtter også det her beslutningsforslag.

Til sidst skal vi behandle beslutningsforslag B 40. Her foreslås det, at voldsbestemmelsen omformuleres således, at familiesammenførte voldsudsatte skal have ret til og ikke bare mulighed for at få opholdstilladelse ved samlivsbrud, hvis de lever op til de øvrige krav for anvendelsen af bestemmelsen. Vi ved fra forskning, at muligheden for at opretholde ens opholdstilladelse, selv i tilfælde, hvor den voldsudsatte lever op til voldsbestemmelsens høje krav, stadig er garanteret. Det afholder voldsramte for at anvende bestemmelsen, da de simpelt hen ikke tør løbe risikoen ved at miste deres opholdstilladelse ved et samlivsbrud og derfor vælger at blive i det voldelige forhold. Jeg kan ikke se nogen mening med, at man, hvis man som voldsudsat lever op til kravene i bestemmelsen, så ikke har ret til at gøre brug af bestemmelsen, men kun har mulighed for det. Derfor bakker vi selvfølgelig også op om det her beslutningsforslag. Så der er opbakning til Enhedslistens fire beslutningsforslag fra SF.

Må jeg så ikke bare slutte af med at sige, at jeg er rigtig ærgerlig over, at regeringen stadig ikke har fået rykket på den her udvidelse af voldsparagraffen, som vi var i salen med i foråret, og som jeg fremsatte beslutningsforslag om.Jeg er med på, at det er en del af en større pakke, og det ligger også i handlingsplanen mod vold og partnerdrab ovre hos ligestillingsministeren, men jeg kan simpelt hen ikke forstå, at vi, hvis vi her i Folketinget har et bredt flertal, der er enige om det, ikke bare kan få ændret den her voldsparagraf, sådan at folk, der er familiesammenførte på baggrund af en arbejdstilladelse, og folk, der er familiesammenførte med danske statsborgere, også hører under den er voldsparagraf på samme måde, som de andre grupper gør. For det burde være en relativt simpel ændring, og jeg synes, det er ærgerligt, hvis vi skal vente på en større pakke, fordi det så ser fint ud, eller hvad ved jeg. For vi ved, at der hver dag er kvinder, der lever i voldelige parforhold og måske ikke tør gå, fordi vi ikke ændrer den her voldsparagraf. Så det synes jeg er ærgerligt, og jeg håber, det sker så hurtigt som muligt. Vi snakker om det igen til samrådet i januar, tænker jeg. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet. Først og fremmest tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på et utrolig vigtigt emne. Vold, fysisk så vel som psykisk, hører ingen steder hjemme og slet ikke inden for familien, hvor tryghed burde være i top. Derfor er det også vigtigt, at vi giver de kvinder, mænd og børn, der er udsat for vold i eget hjem, de bedste forudsætninger for at sige stop og tage affære.

Derfor er vi i Moderaterne også meget opmærksomme på de mennesker, der har sværere grundvilkår end andre i forhold til at sige fra over for at leve i et voldeligt forhold. Det gælder bl.a. særlig de mennesker, der ikke er her på et selvstændigt opholdsgrundlag, og som derfor ikke kan afslutte deres ægteskab, fordi de er bange for at miste deres hverdag og liv i Danmark. Derfor skal vi hjælpe med at holde hånden under dem og sikre, at de ikke mister deres opholdsgrundlag, blot fordi de har været modige nok til at sige fra.

Derfor er jeg også glad for, at vi allerede har bestemmelser i udlændingeloven, der sikrer dette, hvad udlændingelovens § 19, stk. 7, jo netop gør. Om lovgivningen er præcis og gennemsigtig nok kan uden tvivl både diskuteres og evalueres, særlig når det gælder mennesker, der i forvejen kan have begrænsninger, f.eks. sproglige. Men at ændre reglerne, som det foreslås med disse beslutningsforslag, kan vi ikke bakke op om. Det er ikke, fordi vi ønsker, at mennesker skal leve i et voldeligt forhold, for det gør vi bestemt ikke. Men der har også vist sig ting med den handlingsplan, som regeringen præsenterede tilbage i juni måned. Det er jo allerede sådan i dag, at en udlænding bevarer sin opholdstilladelse, hvis den pågældende opfylder betingelserne om, at volden er dokumenteret, at forholdet er ophævet pga. volden, og at kravene vedrørende integration er opfyldt. Moderaterne bakker ikke op om forslagene.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning til fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Det er jo rigtigt nok, at der findes en paragraf, som det var meningen skulle afhjælpe den her situation og hjælpe voldsudsatte kvinder uden opholdstilladelse. Den paragraf findes. Men det, som Institut for Menneskerettigheder og Kvinfo har dokumenteret, er jo, at den paragraf ikke rigtig bliver brugt. Vi i Enhedslisten kan jo også se, at den paragraf ikke virker. Det er derfor, vi foreslår at ændre den. Så jeg vil bare gerne høre, om Moderaterne anerkender, at det problem eksisterer, altså det problem, som Institut for Menneskerettigheder og Kvinfo har afdækket, og som vi også hører krisecenteret Danner tale om, altså at det er et problem. Den her paragraf fungerer ikke. Dokumentationskravet og integrationskravet er en hæmsko for, at voldsudsatte kvinder faktisk melder deres mænd og bliver skilt.

Ordføreren.

Jeg vil rigtig gerne være med til at undersøge det her, og jeg synes faktisk, at det er en rigtig vigtig debat, som Enhedslisten har taget initiativ til her i dag. Vi har jo også § 26, stk. 1, som gør, at hvis man inddrager eller nægter forlængelse af et ophold, hvilket kan medvirke til, at det er belastende for personen, så får personen også medhold, så man er jo også beskyttet af en anden paragraf. Nu behøver jeg ikke stå og belære spørgeren om paragraffer. Fru Rosa Lund er selv retsordfører, så det ved fru Rosa Lund udmærket godt. Men der er en form for sikkerhedsnet under det her, som jeg i hvert fald har forstået det.

Spørgeren.

Så vil jeg bare råde ordførerne til at lytte til det, som kvindekrisecentrene siger, læse Institut for Menneskerettigheders afdækning og læse Kvinfos undersøgelse af det her område. For der bliver det jo dokumenteret, at der ikke er en beskyttelse. Der er ikke en beskyttelse af de her kvinder, og det undrer mig faktisk, at Moderaterne, som jo gik til valg på en lidt anden udlændingepolitik end f.eks. kollegaerne i regeringen, Socialdemokraterne og Venstre, ikke kan støtte de her forslag.

Ordføreren.

Det er egentlig sjovt, for når jeg den ene dag står og snakker om udlændingepolitik, bliver jeg beskyldt for at være for slap, og den næste dag bliver jeg beskyldt for at være for stram. Så jeg tror faktisk, vi har fundet et meget godt sted at stå i dag. Det har vi. Men jeg vil gerne tage de betragtninger og de rapporter, der er kommet fra Kvinfo og alle de steder, med ind. Det vil jeg et hundrede procent gerne.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og så går vi til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Beslutningsforslagene fra Enhedslisten, som vi sambehandler i Folketingssalen i dag, har det samlede formål at lempe gevaldigt på dokumentationskravene og integrationskravet under udlændingelovens § 19, stk. 7, for selvstændigt opholdsgrundlag for personer, der er kommet til landet som familiesammenførte.

I Danmarksdemokraterne mener vi grundlæggende, at man skal tilbage til sit hjemland, hvis man ikke længere har krav på beskyttelse her i landet, og vi mener derfor heller ikke, at vi skal til at lempe på dokumentationskravene og kravet for at have udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund, hvis ens samliv ophører. Det er grundlæggende problematisk, at man i princippet ikke ønsker at inddrage personers opholdstilladelse, når de i princippet er kommet til Danmark på baggrund af familiesammenføring og derfor ikke har behov for beskyttelse, som asylansøgere, der kommer til Danmark, har.

Det er klart, at man selvfølgelig skal hjælpe de kvinder, der har været udsat for vold fra deres ægtemænd, og det gælder også kvinder og mænd, der kan være udsat for social kontrol af deres familie, og det er jo sådan set ikke bare af ægtefæller; det kan også være af ældre søskende.

Men ved at lempe så kraftigt, som beslutningsforslagene fra Enhedslisten lægger op til, så lemper vi jo gevaldigt på dokumentationskravene under udlændingelovens § 19, stk. 7, og vi lemper samtidig meget på kravet om, at man skal vise villighed til at integrere sig i det danske samfund. Derfor er vi simpelt hen bange for, at hvis man vedtager de her fire beslutningsforslag, som Enhedslisten gerne vil have os til, så kommer man til at udvande den her paragraf, sådan at bestemmelsen i lovgivningen kan bruges som et selvstændigt opholdsgrundlag, samtidig med at man jo så også vil gøre det mere attraktivt – det vil være en følge af det – at søge asyl i Danmark.

Man kan sige, at er der noget, vi ikke lige har brug for nu, så er det, at vi begynder at lempe på vores udlændingepolitik og gøre det mere attraktivt at søge asyl i Danmark. Vil ved alle sammen godt, at der er store migrationsbølger mod Europa, og de kan også komme til Danmark før eller siden. Derfor mener vi, at den vægtning, man har i beslutningsforslagene, selv om det sikkert er i en god mening, at man prøver at fremsætte beslutningsforslagene, ikke er den rigtige. Så hvis Enhedslisten begærer forslagene sat til afstemning, kommer vi ikke støtte forslagene her i Folketingssalen.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til fru Astrid Carøe.

Tak for det. Der er noget, der nogle gange undrer mig med Danmarksdemokraterne. Det er jo ikke så tit, jeg deltager i debatter på udlændingeområdet, men jeg har tit debatter med ordførerens kollega Susie Jessen på ligestillingsområdet, og noget af det, hun altid nævner, når vi snakker ligestilling, og som jeg også personligt synes er enormt vigtigt, er negativ social kontrol og bekæmpelse af det, og der har vi faktisk en fælles sag der. Derfor kan det godt ærgre mig lidt, at Danmarksdemokraterne, når vi kommer herover, ikke vil bakke op om de her beslutningsforslag. Danmarksdemokraterne ville heller ikke i foråret bakke op om at udvide til flere grupper på voldsparagraffen under de samme vilkår, som der jo er i dag for de her grupper. Så det, jeg bare vil høre ordføreren om, er: Hvad tænker man så man skal gøre for de her kvinder, som er udsat for negativ social kontrol og vold i hjemmet, hvis ikke man har noget imod at fratage dem deres opholdstilladelse?

Ordføreren.

Jeg vil lægge mig lidt op ad det, som også ministeren sagde her, for jeg mener ikke, at de to ting udelukker hinanden. Vi skal selvfølgelig hjælpe kvinder og andre, der udsættes for social kontrol, men nu snakker vi jo her om en lille del af de kvinder, hvis det er. Tit er det jo kvinder, der måske har boet i Danmark hele deres liv, ikke er blevet familiesammenført, men er vokset op i Danmark og er børn af nogle, der er kommet til Danmark for mange år siden, men hvor man stadig væk trives i de her parallelsamfund. Og som man også kan se af nogle af de ting, der er kommet frem i dag i medierne fra Aarhus, er det desværre sådan, at det er nogle specielle familier, der står bag omfattende social kontrol, og det gælder også kriminalitet og andre dårligdomme, som fører de familier ud i noget skidt, og lige præcis dér vil vi gerne gøre en stærkere indsats. Det kan være at tvangsfjerne, det kan være nogle bedre redskaber fra kommuner og politis side – altså hele vejen rundt. Så jeg synes i virkeligheden, at det er to forskellige ting, vi snakker om.

Så er det spørgeren.

Jeg er sådan set enig med spørgeren så langt, som at der også foregår negativ social kontrol blandt andre grupper, altså blandt folk, der har en opholdstilladelse i Danmark. Det tror jeg spørgeren har ret i. Men når man snakker med organisationerne, der arbejder med negativ social kontrol, også på nogle af de områder, som ordføreren nævner, f.eks. Søstre mod vold og kontrol, nævner de faktisk det her som et af de steder, hvor det er vigtigt at sætte ind. For de kvinder, der kun har opholdstilladelse på baggrund af deres mands familiesammenføring, er nogle af de allermest udsatte, og derfor er det her altså et sted, vi kan sætte ind, også i forbindelse med den negative sociale kontrol, så vi kan hjælpe kvinderne ud af det her, for jeg tror ikke, de trives i det.

Ordføreren.

Men igen vil jeg sige, at jeg ikke synes, at det ene behøver at udelukke det andet. Det er da utrolig vigtigt, at vi hjælper nogle mennesker, der udsættes for vold og forfølgelse, og udstyrer dem med nogle muligheder for også at rive sig ud af den sammenhæng, de er i. Men man skal bare også huske på, at hvis man begynder at lempe på udlændingepolitikken som sådan, altså i forhold til hvor mange og hvem der kommer til Danmark, leger man altså med noget meget mere, og jeg synes nogle gange, at det er den fejl, Enhedslisten også gør. Man har ikke samtidig en stram udlændingepolitik, når man så angriber de her områder.

Så er det fru Rosa Lund.

Tak for det, og tak til hr. Peter Skaarup for talen. Nu ved jeg jo, at formanden for Danmarksdemokraterne, fru Inger Støjberg, går meget op i at adskille minoritetsetniske kvinder fra deres partner. Det går hun ekstremt meget op i. Det gælder så bare ikke, når kvinderne er udsat for vold, eller hvordan skal jeg forstå Danmarksdemokraternes politik på det her område?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at der er nogen grund til sådan at forsøge at nedgøre den optagethed af, at man gerne vil hjælpe nogle piger, som det jo er, altså nogle piger, der bliver gift i en alt, alt for tidlig alder, hvor de slet ikke er i stand til at overskue konsekvenserne af det. Altså, det, at man har tilladt barnebrude i Danmark, er Danmarksdemokraterne meget interesseret i at få undersøgt nærmere. Hvordan kan det overhovedet ske, og hvordan har det kunnet ske? Og der har fru Rosa Lund selv været med til at fælde en dom over fru Inger Støjberg, da hun var minister, for det, fru Rosa Lund mener at hun gjorde som minister. Det kan vi tage en diskussion af en anden gang.

Men igen vil jeg sige, at jeg mener, det er to forskellige ting. Ét er, at man kan være optaget af at bekæmpe den her tendens til barnebrude rundtomkring i hele verden, men jo ikke mindst i Danmark. Det er én ting. Men noget andet er, om vi skal til at lempe vores udlændingepolitik med det resultat, at vi åbner vores grænser for, at der kommer flere familiesammenførte, asylansøgere, eller hvem det nu kan være, til Danmark.

Spørgeren.

Kan hr. Peter Skaarup ikke forstå, at jeg synes, at det klinger en lille smule hult, at Danmarksdemokraterne ikke støtter det her forslag? Det er jo ikke første gang, ordføreren og jeg står hernede i salen og diskuterer negativ social kontrol, og som ordføreren selv refererer til, er det også et emne, som jeg tit og ofte har diskuteret med fru Inger Støjberg. Nu giver vi så muligheden for, at vi faktisk kan hjælpe voldsudsatte kvinder, altså kvinder, der er udsat for partnervold i deres parforhold. Dem ville vi få mulighed for at hjælpe her, men det vil Danmarksdemokraterne så alligevel ikke, når det kommer til stykket.

Ordføreren.

Det er jo en spændende diskussion, og den skal vi da have – helt sikkert. Jeg synes godt, at vi kan være optaget af at bekæmpe negativ social kontrol og at bekæmpe barnebrude og det, at man overhovedet gjort det muligt, uden dermed at lempe udlændingepolitikken. Og det er der, hvor vandene skiller, kan man sige. Og nu er Enhedslisten så kommet med fire forslag til, hvor de mener man skal lempe udlændingepolitikken for at imødegå det her problem. Vi har jo mange andre forslag til, hvordan man kunne gøre det, og derfor er der jo ikke noget krav, fordi Enhedslisten lige har fundet på de fire ting, som vi synes at der er nogle modhager ved, om, at vi så skal støtte de fire beslutningsforslag. Sådan kan det ikke være.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak, hr. formand. Nu skal jeg være ærlig og indrømme, at det lyder til, at vi både er ude i retspolitik og udlændingepolitik, og jeg er vikar for vores både retsordfører og udlændingeordfører, men han har været så sød at skrive en tale til mig, som jeg håber, jeg kan støtte mig lidt op ad.

Først og fremmest vil jeg gerne takke Enhedslisten for at have fremsat disse beslutningsforslag. Vi har behov for at diskutere de risici og den fare, der kan være i forbindelse med familiesammenføring, negativ social kontrol og generelt de udfordringer, der hersker ude i parallelsamfundene. Det er dog således, at vi godt kan frygte, at disse beslutningsforslag kan føre til nye problemer. Disse forslag kan eventuelt bruges til, at man via ægteskab kan få en nemmere vej til opholdstilladelse ved skilsmisse ved at anklage sin partner for partnervold. Ligeledes er der flere andre steder, hvor der kan opstå huller i det net, som ellers skulle sikre, at opholdstilladelse er forbundet med integration i samfundet.

Opholdstilladelse skal helst optjenes for positiv adfærd og ikke, fordi nogen har udsat nogen for noget ondt. Men det er en reel problemstilling, som Enhedslisten har rejst. Den er bare ikke helt uproblematisk. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at partnervold er et alvorligt problem, og det skal bekæmpes i enhver henseende. Det er også noget, vi ser i et større omfang i andre kulturer i Danmark. At lave en kobling mellem at være offer for partnervold og at give opholdstilladelse kan give forkerte incitamenter, men vi er som sagt glade for diskussionen, selv om vi ikke er helt enige i det løsningsforslag, som Enhedslisten kommer med. For vi skal naturligvis finde på måder at hjælpe partnervoldsofre på, også det offer, som sidder ude i parallelsamfundet og er underlagt negativ social kontrol, nogle endda fra en helt, helt ung alder. Vi er derfor i Liberal Alliance imod forslagene, men vi indgår fortsat gerne i en dialog om løsninger på den her problematik. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Rosa Lund, værsgo.

Jeg ved, at ordføreren er vikar, men jeg ved også, at ordføreren går rigtig meget op i ligestillingspolitik, og jeg ved også, at ordføreren ved rigtig meget om ligestillingspolitik. Derfor vil jeg bare spørge Liberal Alliance, om Liberal Alliance virkelig tror, at partnervold er noget, man opfinder – for det er jo nærmest det, der ligger i talen – altså at man lyver om, at man er blevet udsat for vold. Er det noget, der sådan sker ofte? For vi ved godt i Enhedslisten, at det ikke er noget man lyver om.

Ordføreren.

Det dejlige ved at være så åben om, at der er forskelle mellem mænd og kvinder, er, at jeg faktisk godt tør sige, at det sker yderst sjældent, at kvinder lyver om det her. Men jeg ved også, fordi fru Rosa Lund også er ligestillingsordfører, at hun ved, at vi ikke kan lave lovgivning, der kun gælder for ét køn. Og hvis der er mænd især fra andre kulturer end danske, som går rundt og banker deres kvinder, og som kan få nogle fordele i lovgivningen ved at sige, at de er blevet udsat for partnervold, så er det en problemstilling, jeg er vågen over for. For det her gælder ikke kun kvinder. Jeg siger ikke, at det kun vil ske for mænd, for det vil også kunne ske for kvinder, men det er bare en måde, man kan omgå lovgivningen på. Og det er altså en problematik, som jeg synes vi skal være opmærksomme på.

Spørgeren.

Igen vil jeg sige, at jeg er med på, at ordføreren er vikar, men bare lige for debattens skyld vil jeg gerne understrege, at det her beslutningsforslag selvfølgelig gælder begge køn, alle køn. Det gælder alle familiesammenførte. Og man vil stadig skulle bevise volden. Men jeg vil gerne sige tak til ordføreren for svaret.

Ordføreren.

Det er jeg opmærksom på at ordføreren mener, og derfor siger jeg også, at jeg ikke har lyst til at have lempeligere vilkår for folk, som kommer hertil og ikke kan tilpasse sig de regler, vi opsætter for, hvordan man opfører sig over for hinanden.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak til Enhedslisten for at rejse den her debat, hvor vi jo i dag sambehandler de her fire beslutningsforslag. Og lad mig slå fast én gang for alle, at selvfølgelig skal det ikke være sådan, at kvinder på grund af regler bliver nødt til at blive i et voldeligt ægteskab. I dag er der mulighed for at foretage individuelle vurderinger i forhold til den lovgivning, der er. Vi vil fra Konservatives side gerne være med til, at vi i udvalget kigger på, hvordan vi sikrer, at kvinderne er klar over det, og kigger på, om reglerne er klart nok skrevet, sådan at vi også får kigget på, om den her undtagelsesbestemmelse, der er i lovgivningen, bruges godt nok. Så det vil vi egentlig gerne være med til, at vi kigger på i udvalget, og hvis vi kunne lave en fælles beretning om, hvad vi ligesom kan enes om at vi skal kigge på, er vi også med på det.

Men samlet set støtter vi ikke beslutningsforslagene, som de ligger her, men vi vil meget gerne være med til at kigge på noget af det her, for selvfølgelig skal ingen være tvunget til at leve i et voldeligt ægteskab på grund af nogle regler.

Tak for det. Der er en enkelt med en kort bemærkning, og det er fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det, og tak til Konservative for den, hvad skal man sige, indtil videre positive opbakning til i hvert fald at se på det her. Jeg skal bare spørge ordføreren, om ordføreren er bekendt med de rapporter og den dokumentation, som Institut for Menneskerettigheder har lavet, og som KVINFO har lavet, om netop, hvad det er, der er problemet med den måde, som paragraffen ser ud på i dag. Kunne man f.eks. forestille sig, at de rapporter kunne indgå i Konservatives stillingtagen til de her fire beslutningsforslag?

Ordføreren.

Nu er det sådan, at jeg også er socialordfører, så jeg modtager jo rigtig mange af de her rapporter. Jeg har ikke læst dem alle sammen i detaljen, for med syv ordførerskaber inden for mange områder modtager jeg rigtig mange rapporter. Men jeg er godt klar over, at der er en problemstilling i forhold til det her, og det er også derfor, jeg siger, at vi er åbne for at kigge på, om der er noget, vi kan gøre for, at det måske bliver mere klart og tydeligt, hvad det egentlig er, vi gerne vil med den bestemmelse, der i loven.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg kender selv sagtens til det der med at have mange ordførerskaber og modtage mange rapporter, men jeg skal sørge for, at ordføreren alligevel får de her to rapporter øverst i indbakken, når vi skal arbejde videre med de her forslag.

Ordføreren.

Jamen det vil jeg se frem til. Dem er ordføreren meget velkommen til at sende, så de ligger øverst i indbakken. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Vi kan godt støtte forslaget, som er ualmindelig sympatisk og også meget relevant og påkrævet, kunne man sige. Når man netop læser forskningen, viser det sig jo, at de muligheder, der kunne være, for, at man som familiesammenført voldsudsat brød med sin partner, desværre ikke bliver brugt, fordi risikoen for ikke at kunne dokumentere, at den vold, man har været udsat for, også er årsagen til, at man bliver skilt, er for høj. Tilsvarende er risikoen for, at man ikke kan få lov til alligevel at blive i Danmark i længden, også høj. Så vi støtter alle de fire forslag, som vi nu sambehandler, og det drejer sig om både at blive klogere på, hvor mange den her problemstilling omfatter, få data på det, men vi tager også til efterretning, at ministeren også vil imødekomme forslagsstillerne på det her område, men også de tre forslag, der handler om at lette adgangen til at få ophold for voldsudsatte.

Så vil jeg sige til dem, som har været lidt skeptiske, men alligevel udtalt sympati for de her kvinder, at jeg jo ikke mener, at det er en ladeport, for det er stadig væk, så vidt jeg forstår forslaget, nødvendigt at dokumentere, at man har været udsat for vold. Men hvem i alverden har egentlig fået den idé, at man så kun skulle få lov til at blive, hvis det var volden, der var årsag til skilsmissen? Så jeg gør mig da tanker om, hvad man har siddet og tænkt i det rum, hvor man fik den idé, at det altså ikke måtte gælde den kvinde, som har været udsat for social undertrykkelse, tvang og vold i mange år, men som til sidst måske går af helt andre grunde; det kan være et hensyn til børnene eller noget andet, men det skal altså være volden. Det er jo næsten mere tragisk at forestille sig, at det er en kvinde, der har fundet sig i volden i mange år, og så kan det være noget andet, der i sidste ende gør, at bægeret flyde over og man går, og denne kvinde vil så ikke have adgang til at bruge den her paragraf i udlændingelovgivningen.

Så vi har fuld sympati for forslaget og giver fuld opbakning til det, og vi synes, lidt i tråd med det sidste forslag, at de her reservationer, der er nogen, der har, altså på den ene side sympati for forslaget, men så reservationer for, at det er en ladeport, vi åbner, er ved at blive en rygmarvsreaktion i Folketinget og i udlændingepolitikken, så selv den mindste lille ændring, som egentlig baserer sig på sund fornuft, ser man spøgelser i. Man tror, at den sunde fornuft pludselig kan udvikle sig til en nøgle, der åbner den her kæmpe port for indvandring, eller at den er en trojansk hest i udlændingepolitikken. Det her er altså ikke en trojansk hest, det handler om voldsudsatte. Det handler ikke om nogen andre. Det handler om kvinder, som er blevet familiesammenført med en partner, som udøver vold over for dem. Færdig! Og de kvinder vil vi gerne give bedre muligheder for at kunne blive i Danmark, men jo først og fremmest, at de kan bryde ud af det her voldelige ægteskab og den sociale undertrykkelse. Og der må vi bare konstatere, når vi kigger på forskning i dag, at det er der mange der ikke tør. Dels fordi de måske ikke kender deres muligheder, dels fordi den mulighed, de har, er betinget og meget risikofyldt på flere områder og i øvrigt også er skåret helt forkert, fordi man netop ikke bare skal dokumentere volden, men også skal dokumentere, at det er derfor, man går.

Så ja, jeg vil bare gentage vores støtte til forslaget og sige tak til forslagsstillerne for at bringe det frem i salen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, og så er den næste ordfører hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Jeg ved ikke, hvilket dyr det her er, men det er i hvert fald trojansk. Vi skal i dag sambehandle fire beslutningsforslag fra Enhedslisten, og de er nummereret B 37, B 38, B 39 og B 40. B 37 fremhæver, at næsten halvdelen af kvinderne på danske krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund, og mange af dem er familiesammenførte. Det siger jo i virkeligheden det hele, nemlig at der er et markant problem blandt dem med udenlandsk baggrund i Danmark i forbindelse med vold i familien, og at vi skal være endnu mere påpasselige med familiesammenføringer, end vi er i forvejen. Det er ikke acceptabelt, at kvinder hentes til Danmark fra fjerne lande med kulturelle normer, der er meget forskellige fra vores, og hvor de her kvinder også risikerer deres liv, hvis de vender tilbage som fraskilte. Det problem er jo særlig udtalt blandt kvinder fra mellemøstlige lande i modsætning til eksempelvis polske kvinder, der jo ikke oplever den samme stigmatisering, hvis de er fraskilt og vender tilbage til Polen.

Jeg vil minde om, at også indførelsen af 24-årsreglen var et vigtigt skridt. Hvis aldersgrænsen havde været lavere, kunne andelen af kvinder med mellemøstlig baggrund på kvindekrisecentre måske have været endnu højere, end den er i dag. De her fremlagte forslag indeholder dilemmaer. På den ene side er situationen for kvinder i voldelige forhold selvfølgelig dybt, dybt forfærdelig. Det står klart. På den anden side bør et voldeligt forhold med en fjerntboende fætter, når man selv bor i Pakistan, ikke være en direkte vej til dansk opholdstilladelse, især ikke, hvis ægteskabet, der er grunden til opholdet, aldrig burde have fundet sted i første omgang. Selv om forslagene kan virke sympatiske på overfladen for de enkelte kvinder, der lider under vold i hjemmet, kan vi ikke støtte forslagene i Dansk Folkeparti – forslagene, der samtidig åbner op for opholdstilladelse, hvis de nødvendige kriterier ikke er opfyldt. Vi skal løse de her problemer ved at være mere restriktive med, hvem der får adgang til landet, og sikre, at de ægteskaber, der indgås, er baseret på ægte kærlighed og ikke er arrangerede ægteskaber fra barnsben. Det tjener selvfølgelig også kvindernes tarv bedst. Tak for ordet.

Der er en enkelt bemærkning til fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo blive lidt i tvivl om, om hr. Mikkel Bjørn overhovedet har læst de her fire beslutningsforslag. For de ændrer jo sådan set ikke på antallet af mennesker, der bliver familiesammenført, overhovedet ikke. Det er slet ikke det, forslagene går ud på. Forslagene går ud på at hjælpe kvinder, der er voldsudsatte, og jeg ved, at Dansk Folkeparti så tit står nede i den her sal og snakker om, at nu skal vi også gøre noget ved negativ social kontrol. Her er muligheden, Dansk Folkeparti. Her er muligheden. Det kommer bag på mig, at man ikke kan støtte de her forslag i Dansk Folkeparti. Men det er måske, fordi man har bildt sig selv ind, at det handler om antallet af mennesker, der bliver familiesammenført. Det gør det ikke.

Ordføreren.

Det handler om de her kvinders mulighed for at beholde deres opholdstilladelse i Danmark, hvis de lader sig skille fra en mand, der eksempelvis begår vold mod dem. Essensen i det her er, at de her kvinder jo slet ikke burde være her i første omgang, fuldstændig ligesom deres voldelige ægtemænd ikke burde være her i første omgang. Det er det, der er sagen for os i Dansk Folkeparti.

Spørgeren.

Men nu er de her jo, hr. Mikkel Bjørn. Skal vi så ikke hjælpe dem? Nu er de her jo. De er her jo. De er jo allerede i landet. De bor på krisecentre rundtomkring i Danmark. Hvorfor skal vi så ikke hjælpe dem? Jeg må sige, at jeg synes, det klinger meget hult, når Dansk Folkeparti siger, at de gerne vil have et opgør med negativ social kontrol. Så synes jeg hellere bare, man skal være ærlig og sige, at det, man gerne vil, er, at man bare gerne vil smide mennesker ud af landet.

Ordføreren.

Vi vil gerne – det er det, der er vores opgave som parti i det danske Folketing – have et opgør med negativ social kontrol i Danmark. Hvad der foregår alle mulige andre steder i verden, har vi jo ikke kontrol over som danske politikere. Men vi vil gerne tage et opgør med negativ social kontrol i Danmark, og det gør vi selvfølgelig ved at sikre, at dem, der udøver negativ social kontrol, og deres familier slet ikke opholder sig i Danmark i første omgang.

Så er det fru Zenia Stampe.

Nu er det ikke for at hænge nogen ud, men jeg synes, det er lidt underligt, at spørgeren kun forholder sig til mænd med udenlandsk baggrund, for det her handler jo også om danske mænd, som tæver deres familiesammenførte koner. Skal danske mænd heller ikke have mulighed for at blive familiesammenført med udenlandske ægtefæller?

Ordføreren.

Hvis de tæsker deres koner, vil jeg da håbe for dem, at de ikke bliver familiesammenført med udenlandske koner. Det tænker jeg da vil være i konens interesse.

Spørgeren.

Det kan jo være lidt svært at vide på forhånd. Så derfor har jeg bare lyst til at spørge: Hvis det så er en dansk mand, der har tæsket sin kone fra Columbia, Thailand, Ukraine, hvad det kunne være, skal den kvinde så bare smides ud af landet? Eller kunne det give mening, at hun kunne få lov til at blive, men også få lov til at forlade sin voldelige danske ægtefælle?

Ordføreren.

Det lyder på Radikale, som om det at ryge ud af landet, fordi man ikke længere er ægtefælle til en person, som er årsagen til, at man er her i første omgang, på en eller anden måde er en urimelig straf. Det er det jo ikke. Hvis man er her, fordi man har en opholdstilladelse, der er baseret på ens forhold til en person, der er i Danmark, og man ikke længere har det forhold til den person, ja, så er ens opholdsgrundlag forsvundet, og så er det jo helt naturligt, ikke urimeligt, at man vender tilbage til der, hvor man var i første omgang.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Regeringens evige fokus på midlertidighed i udlændingepolitikken har gjort det enormt utrygt at være flygtning, men også kvinde i Danmark. Ca. 87 pct. af de familiesammenførte til herboende flygtninge er kvinder, og disse kvinder er i en meget sårbar situation, idet deres opholdstilladelse afhænger af deres oftest mandlige partner.

Hvis vi kigger på statistikkerne, er tallene bekymrende. I 2011 udgjorde kvinder 43 pct. af flygtninge, der blev tildelt permanent opholdstilladelse, og i 2021 udgjorde kvinderne kun 26 pct. af de flygtninge, der blev tildelt permanent opholdstilladelse. Den nuværende lovgivning tvinger indirekte familiesammenførte kvinder til at blive i voldelige ægteskaber, fordi kvinderne ellers kan risikere at miste deres opholdstilladelse.

Vi mener i Alternativet, at hvis Danmark vil være et foregangsland for ligestilling, så er vi også nødt til at sikre markante forbedringer for kvinder med udlændingebaggrund i Danmark. Vi støtter selvfølgelig fuldt ud op om Enhedslistens fire beslutningsforslag her. Det tror jeg ikke kommer bag på nogen, og vi vil selvfølgelig også gerne sige tak til Enhedslisten for at fremsætte dem. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Vi kommer ikke til at støtte nogen af forslagene, selv om det jo, da jeg læste det første forslag, gav meget god mening, selv for et parti og en som mig, som bliver i skudt i skoene, at hvis man er lysebrun, så hader jeg dem. Det gør jeg faktisk ikke, og hvis man var i et forhold, der var voldeligt, hvorfor skulle man så ikke have hjælp? Jeg tror, loven giver meget god mulighed for det allerede.

Men når jeg så læser lovforslagene i sammenhæng eller de forskellige forslag sådan efter hinanden, sidder jeg mere med den her fortælling om, at man skal hjælpe dem, der bliver slået i deres parforhold. Ja, det kan vi være enige om. Jeg er også ligestillingsordfører. Men så skal de faktisk ikke sådan rigtig helt bevise, at de er blevet slået, og når de så er færdige med ikke at skulle bevise det, skal de for øvrigt også, bare de har sagt det, have opholdstilladelse, og så kommer det jo ikke bag på ordføreren for forslagsstillerne, at så ser en Nye Borgelige-politiker en åben ladeport – og kan vel også dokumentere, at der tidligere har været ordninger i landet, hvor kreative mennesker, der havde lyst til at komme hertil, fandt en vej igennem. Det er jo det, jeg er bekymret for her, og derfor kommer jeg ikke til at støtte det.

Ingen skal leve i voldelige forhold, det skal de ikke. Punktum. Jeg synes, at loven viser det ret godt. Jeg synes, at kombinationen af beslutningsforslagene her gør mig bekymret for, at vi så bare laver noget, hvor man kunne tænke, at folk, der ikke havde det samme forhold til ærlighed, kunne finde på at sige, at det er vejen ind i Danmark. Det er helt reelt min bekymring. Kunne man påpege, at vi ikke havde noget lovgivning nu, som jeg synes hjalp kvinder med udenlandsk baggrund i voldelige forhold, så havde jeg været mere positiv over for det ene beslutningsforslag og kunne måske have ladet det leve, hvis man havde taget det ud og set på det. Men jeg ser det desværre som en rigtig stor lempelse, og jeg er naturligvis også farvet af, at det kommer fra Enhedslisten som udgangspunkt, når jeg læser det. Men jeg synes nu, jeg læste det ret mange gange igennem, og jeg sad altså tilbage med en følelse af, at det her er noget, jeg ikke kan sige ja til, for jeg tror, det vil blive udnyttet. Jeg tror, det vil blive en åben vej ind i Danmark.

Så havde jeg jo gerne set, at man havde taget konsekvens nummer to for udlændinge, der blev familiesammenført og ikke kunne behandle deres primære koner ordentligt, og samtidig lige lavede en passus i det lovforslag, der sagde, at hvis du ikke selv har permanent opholdstilladelse, så er det dig, vi sender hjem; når du ikke kan behandle den kone, du har fået hertil, ordentligt og du synes, det er o.k. som voksen mand at tæve en pige, og du ikke har opholdstilladelse i Danmark, så er det bare en returbillet hjem. Men det sker jo heller ikke, for så ved jeg, at ministeren vil sige, at der er en eller anden konvention opfundet i 1800-et eller andet, som regeringen altid siger at vi skal overholde, og bum, så blev det en loose-loose, en tabe-tabe-sag, og det er Nye Borgerlige ikke meget for at gå ind i med åbne øjne.

Så intentionen om, at man ikke skal leve i voldelige forhold, går jeg ind for. Det skal man ikke. Jeg tror, det her vil blive en åben ladeport, desværre. Jeg synes, at lovgivningen, som vi har nu, giver mulighed for, at man kan få hjælp. Så derfor kan Nye Borgerlige ikke støtte forslagene.

Der er et par, der ønsker ordet. Den første er fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak. Jeg er jo glad for at høre, at hr. Kim Edberg Andersen har læst forslagene grundigt. Så kan jeg bare ikke forstå, hvorfor hr. Kim Edberg Andersen siger det, han siger, for man skal jo stadig bevise, at man er blevet slået. Derfor kan jeg ikke forstå det her med, at det skulle åbne en ladeport, for man skal stadig bevise, at man har fået bank af sin mand. Jeg synes egentlig, det burde give sig selv, at hvis man får tæv i sit parforhold, skal det ikke være sådan, at man mister sit opholdsgrundlag, når man går.

Ordføreren.

Jeg tror, det er, fordi jeg læser det som en automatik i det, og fordi jeg ikke har Enhedslistens ordførers sådan tro på, at de her mennesker ikke kunne finde på dybest set at komme med et blåt mærke og så sige: Se, jeg har fået tæv af min mand, så nu får jeg opholdstilladelse. Det er dybest set det. Jeg ved godt, jeg lyder kynisk, når jeg siger det, men det bliver jeg nødt til, for sådan er min virkelighedsopfattelse nu engang af det. Jeg synes faktisk, at jeg normalvis anerkender, at kvinder skal behandles ordentligt, og at mænd skal behandles ordentligt. Men min primære grund til, at jeg ikke kan støtte det her, er, at jeg virkelig ser det som noget, der kan udnyttes. Og jeg har bare oplevet før, at vi har lavet systemer på udlændingeområdet, som er blevet udnyttet, og som så har ført til, at vi har fået nogle mennesker hertil, som både i første, anden og tredje generation ikke har dannet grundlag for at ville Danmark, som jeg ønsker at gå videre med. Det er det, der er mine bekymringer. Så jeg har forståelse for, at ingen skal have tæv i et parforhold – det skal de ikke – men jeg synes, at loven er rimelig, som den er.

Spørgeren.

Det ser vi jo så meget forskelligt på, må man bare sige. Men så vil jeg gerne spørge hr. Kim Edberg Andersen om noget. Der er jo også en grund til, at vi har fremsat de her forslag som fire forskellige forslag. Hr. Kim Edberg Andersen indledte med at sige, at der egentlig var nogle af forslagene, som man godt kunne have sympati for i Nye Borgerlige, men at det var sammenhængen mellem de fire forslag, man havde det lidt svært ved. Så vil jeg bare høre, om ikke Nye Borgerlige så kan støtte de forslag, som man egentlig tænker er gode, uden at støtte de andre? Det er lige præcis derfor, vi har delt forslagene op.

Ordføreren.

Jeg vil godt indrømme, at jeg går på talerstolen i dag, fordi jeg vidste, at det skulle være en sambehandling, og jeg læste dem så i en sammenhæng. Så skal jeg gå tilbage og læse det første forslag, som jo primært er det, hvor jeg kan se, at vi dybest set har den samme intention om at beskytte de mennesker, som lever i et voldeligt forhold. Det vil jeg meget gerne gå hjem og nærlæse og så indtil videre holde den åben.

Jeg vil så også sige til Enhedslistens ordfører, at det godt kan være, at Enhedslistens ordfører alligevel vil få et svar fra mig, der siger, at det kan jeg heller ikke støtte, men jeg vil meget, meget gerne læse det igen. For i det første forslag synes jeg om intentionen, at ingen skal leve i et voldeligt forhold. Sådan må det være.

Så er det fru Zenia Stampe.

Jeg skulle også lige bryde mit hoved med, hvordan man ligesom kunne lave noget systematik ud af det her. For så skulle man jo spekulere i at få en herboende mand til at love, at han ville tæve en, så man kunne få et ophold. Den mand kan så ikke gøre det til en løbende forretningsmodel, for hvis man en gang er blevet familiesammenført og har tævet sin kone, må man ikke blive familiesammenført igen. Så kunne ordføreren ikke bare lige for mig uddybe, hvad det lige er for en forretningsmodel eller systematik, man kunne trække ned over det her område, og som kunne gøre den her lille lempelse for de her ganske få kvinder til en ladeport for indvandring?

Ordføreren.

Jeg tror aldrig, jeg sagde, at man kunne gøre det til en forretningsmodel, for jeg er fuldstændig klar over reglerne. Så det er et one time job, du kan gøre, kan man sige, hvis du er den danske mand, der får en kone herop. Men jeg kan altså godt se nogle problemstillinger, hvor man har været her og har været i et parforhold i et stykke tid, men går fra hinanden af alle mulige grunde, og der så lige pludselig kan snige sig den tanke ind i hovedet på en, at hvis man nu sørger for at falde ned ad trappen eller slå sig selv eller gøre et eller andet, kan man så have en direkte vej til opholdstilladelse, hvor alternativet ofte ville være hjemsendelse igen.

Jeg ved, det lyder kynisk, men virkeligheden er bare kynisk, og det kan vi se på alle de andre områder, hvor vi kan se, at der er sket udnyttelse. Så nej, det er da ikke noget, jeg vil anbefale folk i folkeskolen, altså at tro, at de skal leve livet med en forretning som det her, for det tror jeg ikke er muligt. Men jeg har bare ikke den blåøjede tilgang, at jeg ikke er bekymret for, at det kan ske. Jeg tror også godt, det kan ske i større omfang, end man regner med. Vi har lige stået og været imod et lovforslag, fordi der var tre ansøgere om året. Jeg tror, det her kan være en adgang for flere end tre. Men igen vil jeg i forhold til det der med vold sige, at der ikke er nogen, der skal leve med vold, de bliver udsat for uden grund. Men jeg er bare bekymret for, at der er nogle, der kan finde på at udnytte det.

Spørgeren.

Bevisførelsen i forbindelse med vold i ægteskabet er jo den samme, som den er i dag. Jeg har godt nok også svært ved at se den danske eller i hvert fald herboende mand eller kvinde for den sags skyld, som så skulle gå med til at lege voldelig ægtefælle, så den part, man bliver skilt fra, kan få lov til at blive. Det overgår min fantasi en smule, må jeg sige.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det overgår ordførerens fantasi, for jeg kender ordføreren som et meget fantasifuldt menneske. Jeg tror, at lige på det her område kan ordføreren jo nok ikke følge min tankegang helt ud, og det er jo helt anderledes. Men nej, jeg er faktisk bekymret for det, fordi jeg har set, at vi på andre områder kan se, at der har været en eller anden grad af udnyttelse af det af folk, der er kommet hertil, og der kan være betaling osv. Jeg er enig i, at der skal meget til, at man lige vælger at få et blåt øje for det, men for nogle mennesker kan det være enormt attraktivt at få lov til at blive her. Og man skal have lov til at blive i Danmark, hvis man har beskyttelsesbehov eller den gældende lovgivning giver en mulighed for det. Sådan må det være.

Så siger vi tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. I udlændingeloven findes der en undtagelsesbestemmelse, der har til hensigt at give voldsramte familiesammenførte mulighed for at forlade deres ægtefælle, uden at de får inddraget deres opholdstilladelse. Heldigvis blev et flertal i Folketinget dengang enige om, at denne bestemmelse er nødvendig, så vi ikke risikerer, at voldsramtes vej ud af et voldeligt forhold ikke også betyder en vej ud af landet – at man ikke skal vælge mellem sit liv i Danmark og blive i et voldeligt ægteskab eller forlade det voldelige ægteskab for så at blive sendt ud af landet, måske væk fra sine børn.

Desværre virker bestemmelsen ikke efter hensigten. Undersøgelser, senest fra både KVINFO og Institut for Menneskerettigheder, viser, at alt for mange kvinder ikke tør bruge denne mulighed. Kravene er for svære at leve op til, og de færreste kvinder tør derfor ikke risikere forsøget, da konsekvenserne for dem, hvis ikke det lykkes, er for risikable, måske endda livsfarlige, og derfor har vi i Enhedslisten fremsat fire beslutningsforslag, som vi har behandlet nu.

Først og fremmest har vi fremsat forslaget B 40, fordi vi i Enhedslisten synes, det skal være en rettighed og ikke bare en mulighed for voldsudsatte at forlade deres voldelige partner uden at få inddraget deres opholdstilladelse. Det synes jeg egentlig burde være indlysende. Jeg har faktisk svært ved at sætte mig ind i, hvorfor man vil stå på mål for, at kvinder skal blive sammen med deres voldelige partner, eller mænd for den sags skyld skal blive sammen med deres voldelige partner. Det er der jo ordførere herinde i dag som gerne vil stå på mål for, og det undrer mig virkelig, virkelig meget.

Forslagene B 38 og B 39 handler om, at selve dokumentationskravene, altså den dokumentation, som Danmark beder voldsudsatte fremskaffe, skal være rimelige og i overensstemmelse med voldsfaglig viden. Det er f.eks. ikke rimeligt, at kvinder, der har været udsat for vold og højst sandsynligt er blevet isoleret som en del af volden, skal dokumentere deres såkaldte integrationsvillighed. Integrationsvilligheden kan de vise efterfølgende, når de er ude af volden og får mulighed for at deltage i samfundet. For jeg tror, vi alle sammen herinde godt ved, at er man udsat for negativ social kontrol og er man udsat for vold, så er en del af det, man er udsat for, jo, at man bliver tvunget i isolation. Det vil altså sige, at man ikke får lov til at gå på arbejde, at man ikke får lov til at have et socialt netværk, at man ikke får lov til at lære dansk, og så er det immer væk svært at leve op til integrationskravet.

Ligeledes er det ikke rimeligt, at voldsudsatte ikke kun skal kunne dokumentere volden, men også skal dokumentere, at volden ligger til grund for samlivsbrud. Den sidste del er nemlig svær at dokumentere og kan af voldsudøveren bruges som endnu et angreb.

Det sidste B-forslag, B 37, har vi fremsat, så det fremadrettet vil blive nemmere at få ministeriets tal på, om bestemmelsen virker efter hensigten, da det på nuværende tidspunkt åbenbart er svært for ministeriet at opgøre. Jeg kunne høre på ministeren, at så svært var det alligevel ikke, og det er vi utrolig glade for i Enhedslisten, og vi glæder os til, at det bliver nemmere at få adgang til de her tal.

Hvert af de her forslag vil være en forbedring og en hjælp til voldsudsatte, så det bliver nemmere og mere sikkert at forlade sin voldelige partner. Så hvis I ikke kan se sig selv i at støtte alle fire forslag, så kan det være, at I kan se jer selv i bare at støtte et, og her skal der da lyde en særlig opfordring til regeringen om at kigge på forslagene en gang mere – om ikke bare der var et mere af forslagene, man kunne støtte. Og der er en særlig opfordring til Det Konservative Folkeparti. Jeg synes, det er dejligt, at Konservative gerne være med til at tale om det her i udvalgsbehandlingen, men jeg vil alligevel bede Konservative om at læse forslagene en gang til og se, om der ikke var et eller to af dem, man kunne støtte, hvis vi sætter dem til afstemning.

For det, vi i dag stemmer om, er ikke, som nogle ordførere har været inde på, hvorvidt flere skal have familiesammenføring, eller hvorvidt flere skal have en opholdstilladelse eller vi skal lempe på reglerne for permanent ophold eller åbne en ladeport eller lukke en trojansk hest ind. Det er slet ikke det, forslagene handler om.

Det handler om, at dem, der allerede har en opholdstilladelse, ikke får den inddraget, fordi de forlader deres voldelige partner. Det er altså en hjælp til voldsudsatte og ikke noget andet. Men det, jeg jo så kan høre, er, at man ikke vil hjælpe voldsudsatte, hvis det bare ligner, at man lemper på sin udlændingepolitik.

Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne siger så tit, at nu skal vi tage et opgør med negativ social kontrol; nu skal vi hjælpe kvinder, som er udsat for vold. Det er deres voldelige ægtemænd, som kommer fra lande, som man ikke kan lide i de her partier. Der må jeg bare sige, at det er jeres udlændingepolitik, der spænder ben for, at vi kan hjælpe de her kvinder, og det er egentlig det, som er blevet bevist i salen i dag. Der må jeg bare sige, at når nu vi har fremsat de her forslag som fire forskellige beslutningsforslag, havde jeg alligevel håbet, at både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne og sådan set også Nye Borgerlige ville kunne se sig selv i bare et eller to af dem, hvis man virkelig mener, at man vil hjælpe de her kvinder. Det, der jo så står tilbage, er, at det vil man ikke.

Man er ikke interesseret i at hjælpe de her kvinder, og det må vi jo så bare huske i Enhedslisten, næste gang vi står hernede og hører på ordførere fra de her partier sige, at nu skal vi have et opgør med negativ social kontrol. Jeg har lyst til at sige: Velkommen! Hvis I gerne vil tage det opgør, må I støtte det her forslag. Så selv om vi på mange måder er uenige med flertallet af medlemmerne i Folketinget, når det kommer til udlændingepolitik, er vi jo faktisk enige om, at bekæmpe negativ social kontrol – det, som nogle kalder den glemte kvindekamp.

Derudover har næsten alle partier herinde med undtagelse af Liberal Alliance stemt for handleplanen mod partnerdrab, og jeg synes bare, at det her er en oplagt mulighed for at vise, at den handleplan ikke bare er ord, altså ikke bare er en handleplan, som statsministeren kalder det, der kan ligge og samle støv nede i en skuffe, men at det faktisk er en handleplan, som der er handling bag. Det var egentlig det, vi havde håbet vi kunne bevise her i dag.

Tak til SF, til Radikale Venstre og til Alternativet for at støtte de her beslutningsforslag. Tak til Det Konservative Folkeparti for, at man gerne vil være med til at se på en fælles beretning. Vi har i Enhedslisten endnu ikke taget stilling til, om vi vil sende de her forslag til afstemning, eller hvad vi gør, men det må vi jo tage i udvalgsbehandlingen. Jeg hører i hvert fald en positiv tilgang fra Konservative.

Jeg hører også en positiv tilgang fra regeringen, og jeg glæder mig i hvert fald over, at selv om ikke man vil trykke på de grønne knapper, vil man dog gerne komme med en tilkendegivelse af, at det er godt at få tal på de her ting, og det tager vi i hvert fald med os i Enhedslisten i dag.

Så vil jeg gerne sige tak for en god behandling af de her fire beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Jamen jeg synes, jeg er nødt til at kommentere de sådan ret uvederhæftige påstande om, hvad Dansk Folkeparti egentlig mener om social kontrol og kvinder, der bliver udsat for vold. Jeg kan forsikre ordføreren om, at vi er meget optaget af at hjælpe kvinder, der er udsat for både social kontrol og vold i hjemmet.

Vi er bare ikke optaget af at hjælpe dem på samme måde, som både Radikale Venstre og Enhedslisten, hvor det handler om, at alle i verden, der er udsat for urimelige forhold, og det er der mange, der er – meget, desværre – hjælpes bedst ved at opholde sig i Danmark. Det mener vi bare ikke er løsningen, altså at løsningen på alverdens urimeligheder, problemer og mennesker, der er udsat for uhyrlige ting, er at hente alle de mennesker til Danmark. Det mener vi bare ikke er den rigtige løsning.

Jeg ved godt, Enhedslisten står et andet sted, men det ændrer jo ikke ved, at Dansk Folkeparti er meget optaget af at hjælpe kvinder, der er udsat for både social kontrol og vold i hjemmet, så længe de er her. Men det ændrer ikke på, at det ligesom skal være en løftestang til, at de mennesker kan få fast ophold i Danmark.

Ordføreren.

Men der er jo her tale om kvinder, der allerede er i Danmark, eller mænd for den sags skyld. Altså, der er jo her tale om mennesker, der allerede er i Danmark, og som allerede har en opholdstilladelse. Der er det bare, vi siger helt stille og roligt i Enhedslisten, at den opholdstilladelse skal man ikke miste, fordi man går fra en voldelig partner.

Så må hr. Mikkel Bjørn jo selv stå på mål for, hvad det er, Dansk Folkeparti hele tiden foreslår for at tage et opgør med negativ social kontrol. Vi har ikke rigtig set forslagene i Enhedslisten, men det kan jo være, det er nogle forslag, som hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti har på vej.

Spørgeren.

Vi har da bl.a. foreslået her tidligere på året konsekvent at adskille mindreårige fra deres voksne ægtemænd, når de kommer fra mellemøstlige diktaturstater. Der mindes jeg, at Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og mange andre partier stemte imod. Det kan vi undre os over i Dansk Folkeparti, men det er måske bare, fordi vi ser grundlæggende forskelligt på det her problem med social kontrol.

Ja, det handler om mennesker, der allerede er her, men det handler om mennesker, der allerede er her under nogle forudsætninger, som Dansk Folkeparti ikke er enige i. Og det er der, hvor vi er nødt til at skille tingene ad. Der er nogle mennesker, der er udsat for social kontrol. Det er frygteligt, men det er ikke ensbetydende med, at de skal have ret til ophold i Danmark.

Ordføreren.

Jamen jeg må bare gentage: Det er mennesker, der allerede har ophold i Danmark, hr. Mikkel Bjørn – allerede har ophold i Danmark – så der er ikke tale om her, at vi giver nogle nye ophold i Danmark.

Men det er fuldstændig korrekt forstået, at Enhedslistens udlændingepolitik er sådan, at vi ville ønske og vi arbejder for, at reglerne om permanent ophold ændrer sig, at reglerne om opholdstilladelser generelt ændrer sig. Det er bare ikke lige det, de her forslag handler om.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)