Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 23:

Forslag til folketingsbeslutning om, at tredjelandsstatsborgeres mulighed for at stemme til kommunale og regionale valg bortfalder.

Af Nick Zimmermann (DF) m.fl.

(Fremsættelse 24.10.2023).

Så er forhandlingen åbnet. Den første, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget her fra Dansk Folkeparti vil enten kræve, at Danmark udtræder af den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, eller at konventionen bliver ændret.

Det er ikke mere end 7 måneder siden, at vi behandlede et fuldstændig tilsvarende eller i hvert fald lignende forslag fra Dansk Folkeparti. Her handlede det om, at EU-borgere ikke skulle kunne stemme til kommunal- og regionsrådsvalg, og denne gang handler det så om tredjelandsborgeres valgret til kommunal- og regionsrådsvalg, og her er der vel at mærke jo i Danmark i dag et krav om, at man skal have boet i Danmark i 4 år for at kunne komme til at stemme til kommunal- og regionsrådsvalg.

Regeringen har ingen intentioner om at arbejde for at ændre Europarådets konvention eller lade Danmark træde ud af konventionen, og derfor afviser regeringen også Dansk Folkepartis beslutningsforslag om, at tredjelandsborgere ikke skal kunne stemme til kommunal- og regionsrådsvalg. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vores store sydlige nabo, Tyskland, har en lovgivning, der gør, at man skal være tysk statsborger for at stemme til lokalvalg, regionalvalg, landdagsvalg og til Forbundsdagen, og Tyskland er som bekendt også med i Europarådet og har underskrevet alle konventioner.

Hvorfor gør Danmark så ikke det samme som Tyskland?

Ministeren.

Man skal jo vel at mærke også have dansk statsborgerskab, hvis det er, man ønsker at stemme til folketingsvalg i Danmark.

Her diskuterer vi jo så spørgsmålet omkring adgang til at kunne stemme til kommunal- og regionsrådsvalg, hvor man vel at mærke skal have boet i Danmark i 4 år, og det synes vi sådan set er en fuldstændig fin balance, så bl.a. også tyskere, der bor i Danmark og arbejder for danske virksomheder, kan få mulighed for også at tage del i lokaldemokratiet i deres kommune.

Spørgeren.

I Tyskland har man bare en principiel holdning til stemmeret. Det er koblet op på at være statsborger dernede. Så er mit spørgsmål: Hvorfor vælger vi ikke samme tilgang til det i Danmark, når man gør det i Tyskland?

Ministeren.

Jamen vi har jo også en helt principiel ting, der er koblet op til dansk statsborgerskab, nemlig at det også er adgangsbilletten til at kunne stemme til folketingsvalg i Danmark, hvorimod eksempelvis andre EU-borgere, der har boet i Danmark i en årrække – en tysker, en svensker, en italiener for den sags skyld – har muligheden for at kunne stemme til kommunal- og regionsrådsvalg og dermed også tage del i lokaldemokratiet.

Det synes vi sådan set er en rigtig fin balance i forhold til de 4 år, og dermed er det jo heller ikke hvem som helst, der kan stemme til valg i Danmark.

Tak. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg havde egentlig ikke planlagt at tage ordet, men blev lidt provokeret af, at min kollega spørger om en ting, og så kommer der noget sniksnak om noget andet. Der bliver ikke spurgt om, hvad de danske regler er, for dem kender vi godt, og dem kan vi se i beslutningsforslaget.

Så for at følge op på hr. Alex Ahrendtsens spørgsmål: Hvorfor vil man ikke gøre som i Tyskland? Det er det, der er spørgsmålet. Det er ikke, hvad de danske regler er. Hvad er overvejelserne i forhold til at gøre, som tyskerne har gjort, hvor man har valgt en anden model?

Ministeren.

Det er sådan set blot det, jeg redegør for, nemlig at vi har en regel i dag, der hedder, at du skal være dansk statsborger for at kunne stemme til folketingsvalg. Vi synes fra regeringens side, at det er ganske fint, at der er et krav om, at du skal have boet 4 år i Danmark for at kunne få adgang til at stemme til kommunalvalg og regionsrådsvalg. Det er på samme måde, som at vi helt sikkert også synes, det er fint, at man som dansker, hvis man flytter til Sverige, også har mulighed for at stemme til deres lokale valg til kommunalbestyrelser.

Spørgeren.

Det var jo igen en opridsning af de danske regler, og dem kender jeg godt. Jeg spørger, hvorfor man vil sige nej til både beslutningsforslaget, men også overvejelserne i forhold til de tyske regler, hvor man skal være tysk statsborger for at stemme til lokale valg. Vi kender godt de danske regler, men hvad er overvejelserne for, at man ikke vil gøre som i Tyskland? Det er det, der er spørgsmålet – ikke hvad de danske regler er.

Ministeren.

Det nytter jo ikke noget, at man bliver ved med at afvise og siger, at det ikke nytter noget, at man refererer til de danske regler. Vi synes, de danske regler er fine, som de er i dag. Du skal have boet i Danmark i 4 år for at kunne få adgang til at stemme til lokalvalg eller regionsrådsvalg, hvorimod du skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til folketingsvalg. Og faktum er nu engang, at hvis man ønsker at tiltræde det her beslutningsforslag, kræver det, at vi enten udtræder af den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, eller at konventionen bliver ændret. Vi har ingen intention om at arbejde for nogen af de to dele.

Tak til indenrigs- og sundhedsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Så står vi her igen. Det er ikke så mange måneder siden, at Dansk Folkeparti havde et andet forslag om at begrænse nogle rettigheder for nogle borgere her i landet i forhold til kommunale og regionale valg. Men nu er det så et forslag om, at herboende borgere, bl.a. fra lande uden for EU, ikke skal have lov til at stemme.

Lad mig slå noget fast: Danmark er efter den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, som Danmark tiltrådte i år 2000, juridisk forpligtet til at give tredjelandsstatsborgere valgret og valgbarhed, hvis de altså har haft bopæl i riget i de seneste højst 5 år før valgdagen, og som ministeren lige redegjorde for, blev bopælskravet i Danmark hævet fra 3 til 4 år i 2019. En vedtagelse af DF's forslag vil kræve en ændring af konventionen, og ja, at Danmark selvfølgelig træder ud af konventionen, hvis ikke Danmark skal handle i strid med sine folkeretlige forpligtelser, og det kan vi i Socialdemokratiet ikke bakke op om.

Vi er helt enige i, at lokaldemokratiet hele tiden skal gødes og plejes, og at det skal udvikles. Men jeg har nok personligt ret svært ved at forstå, hvordan det, at man fratager nogle borgere i landet nogle rettigheder, kan styrke lokaldemokratiet. Det er ikke sådan lige noget, jeg kan se logikken i. Faktisk ser jeg det nok som ret ødelæggende for vores demokrati, hvis man igangsætter en proces mod en traktatændring for at fratage nogle borgere deres rettigheder og deres stemmeret i et demokrati.

Jeg synes faktisk, Dansk Folkeparti er ude på en lidt farlig mission, når man vil fratage nogle herboende borgere muligheden for at deltage i demokratiske regionale og lokale valg. Som ministeren også var inde på, er det jo ikke hvem som helst, der kan stemme i dag, og vi mener faktisk, at det, at man skal have boet i landet i 4 år, er en ganske fornuftig grænse.

Deltagelse i helt basale demokratiske processer, som et valg er, er i min optik en af vort lands allerfineste værdier, og den skal vi selvfølgelig værne om og ikke nødvendigvis indskrænke. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg forsøgte at få en principiel debat med ministeren. Som svar fik jeg fraser leveret af embedsapparatet. Nu prøver jeg med ordføreren for Socialdemokratiet. I Tyskland er stemmeret knyttet op på statsborgerskab på alle niveauer. For at kunne stemme skal man være statsborger. Det er en principiel holdning, som tyskerne har til det at stemme. I Danmark har vi valgt en anden tilgang. Der gælder det jo kun til Folketinget. Hvorfor har man valgt at fastholde den? Hvorfor gør man ikke som i Tyskland, hvor stemmeret er knyttet op på statsborgerskab?

Ordføreren.

Nu er det ikke mig, der i sin tid har lavet alle reglerne, men jeg ser bl.a. på det på den måde, at rigtig mange af de statsborgere, der er her i landet – de fleste af dem – og som ikke er danske statsborgere, men som er borgere i landet, arbejder her, deltager i foreningsliv, sender deres børn i danske skoler og børnehaver og bidrager til det danske samfund. Det gør de jo i høj grad lokalt der, hvor de bor, og der, hvor de arbejder, og det giver rigtig god mening, at man også kan deltage i demokratiske valg der, hvor man bor, og der, hvor man arbejder. Det vil være en af de grunde, jeg personligt ville fremdrage, men det er ikke noget, som måske er hele forklaringen. Det er jo faktisk et stort spørgsmål, der bliver stillet af ordføreren.

Spørgeren.

Det var da i det mindste en god forklaring på, hvorfor Socialdemokraterne vælger at fastholde det. Med ministeren var det bare sniksnak, så tak for at svare på spørgsmålet.

Det næste spørgsmål handler så om sprog. Efter 4 år er det faktisk ikke alle, der kan følge med i nyhederne på et dansk, som man kunne forvente, så de også har overskuddet til at stemme efter den viden, som man bør kunne finde ved at følge med i nyhederne. Er 4 år virkelig nok til, at man kan følge med, så man også kan deltage som borger?

Ordføreren.

Altså, det vil det være for nogle, og det vil det muligvis ikke for andre. Når folk kommer ud på det danske arbejdsmarked, ved vi jo, at man lærer sproget ret hurtigt, og når man omgås hinanden i dagligdagen på en arbejdsplads og med sine naboer, tilegner man sig sproget. Rigtig mange vælger jo også at lære dansk og simpelt hen gå på sprogskole. Det er jo også en mulighed, vi har. Der findes jo forskellige niveauer på sprogskolerne, man kan melde sig til, hvilket i øvrigt kræver egenbetaling. Så jeg oplever faktisk, at folk, der kommer hertil udefra, meget, meget gerne vil lære dansk.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Langt hen ad vejen er det jo dejligt, at Socialdemokraterne ligesom kommer med en forklaring på, hvad man synes. Personligt ser jeg nogle problemstillinger med at have tredjelandsborgere til at deltage, især set i lyset af det, jeg oplever.

Jeg kommer fra landet og har oplevet noget i forhold til nogle af de udtalelser, man hørte i forbindelse med den her Israel-Gaza-konflikt, fra mennesker, som rent faktisk ville være nogen af dem, der ville kunne stemme til kommunalvalget. Der kan jeg godt personligt blive stærkt bekymret for Socialdemokraternes ønske om, at de ligesom skal være en deltagende del af demokratiet, for de mennesker, jeg hørte i den konflikt, virkede ikke særlig demokratiske.

Jeg ved godt, at det så rammer nogle andre, som selvfølgelig er meget demokratiske. Men er Socialdemokraterne slet ikke bekymrede for, at det her bare er en fortsættelse og bare lidt en udvikling af de 30-40 år, Socialdemokraterne har stukket hovedet i sandet? For det var jo ret beset en socialdemokratisk borgmester, der startede med at tale om problematikken med indvandringen, og nu er det så Socialdemokraterne, der et eller andet sted nægter at se, at der stadig væk er en problemstilling.

Ordføreren.

Hvis jeg skal holde mig til beslutningsforslagets substans, vil jeg sige, at her i landet bor der jo altså rigtig mange mennesker, som ikke er danske statsborgere, men som arbejder her og gør det rigtig godt, bl.a. for vores velfærdssamfund. Vi har bl.a. læger, der arbejder i vores sundhedsvæsen, og som ikke er danske statsborgere, men som er kommet hertil, fordi de gerne vil bidrage til bl.a. vores sygehusvæsen, og de gør det fantastisk, gør det fremragende, knokler for at lære dansk og har deres børn i danske skoler osv. Jeg synes, det er en farlig retorik, hvis vi begynder at sammenligne dem med grupper, som ordføreren sammenligner med her.

Sidst jeg stod på den her talerstol i forbindelse med et andet beslutningsforslag, der ligner det her, nævnte jeg krigen i Ukraine og blev anklaget for at drage sammenligninger, så det har jeg holdt mig fra at gøre i dag, altså det her med, at vi indskrænker demokratiet. Jeg synes, vi skal passe rigtig meget på, hvilken retorik vi starter op i den her Folketingssal. Vi skal ikke skære alle over én kam.

Spørgeren.

Man skal også bare passe på med at være begrænset i sit ønske om at bruge retorik, fordi man er bange for egentlig at italesætte problemet. Jeg er sikker på, at mange af dem på Den Røde Plads også var velfungerende borgere, der forsørger sig selv. Men det var jo ikke lige sådan, at de ytringer, der kom, var gavnlige for, hvad vi synes er det, vi ønsker i et dansk demokrati, og det er det, vi snakker om her. Det er jo der, bekymringen også er. Det er jo dybest set, at nu så vi igen islamismens grimme hoved stikke frem, og det er det, vi er bekymret for. Så hvorfor er det, Socialdemokraterne gemmer sig bag ved floskler om retorik, når problemstillingen er, om det er demokratiske borgere, der får lov at stemme?

Tak. Ordføreren.

Det er jo antagelser, ordføreren kommer med, altså at der skulle være nogle, der ødelægger vores demokrati ved at stemme til valgene, fordi de ikke har dansk statsborgerskab. Det er jo en antagelse og noget, som vi dybest set ikke ved noget om. Faktisk har vi jo i mange år arbejdet på i det her land netop at få ikkeetniske danske borgere til at gå til valg og stemme, fordi vi ved, at der er en gruppe i vores samfund med anden etnisk baggrund end dansk, som faktisk ikke stemmer til valgene. Det er jo noget af det, vi faktisk har haft et ønske om, altså at øge samfundsinddragelsen, og det bliver der faktisk brugt energi på hvert eneste år – eller ved hvert eneste valg.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Det smukke er jo, at hvis den her gruppe borgere, som den socialdemokratiske ordfører gerne vil have til stemmeurnerne, bliver ved med at stemme mere og mere, så er det et spørgsmål om år, før Socialdemokratiet taber overborgmesterposten i København. Så man kan trods alt glæde sig over, at der er nogle gode ting ved tilstanden, som den er nu.

Men jeg vil egentlig gerne spørge ind til det her med at indskrænke rettigheder, for jeg synes egentlig, det er så frækt, at der – efter den debat, vi i dag har haft i timevis i Folketingssalen, om det, som vel er den største indskrænkning af ytringsfriheden siden krigen – så kommer en socialdemokratisk ordfører herned og siger, at det her forslag fra Dansk Folkeparti søreme er forfærdeligt, for nej, hvor vil vi indskrænke rettighederne for borgerne. Nej, det har regeringen gjort, og det har regeringen gjort over flere timer, så det synes jeg er frækt.

Men jeg vil gerne have ordføreren til at uddybe det her med den farlige retorik, som jeg kunne forstå det her forslag er udtryk for. Farlig retorik – kan vi ikke få nogle flere ord på det?

Ordføreren.

Når jeg siger, det er en farlig retorik, så er det, fordi man fra forslagsstillernes side vil fratage nogle herboende borgere deres rettigheder til at deltage i demokratiske valg, fordi de ikke er statsborgere i landet, men så opfylder nogle andre krav, vi har sat op her i Folketinget. Og så begynder man ligesom at pege på en bestemt gruppe af borgere, og det er jo en måde at skabe polarisering i vores samfund på. Det synes jeg da ikke er sundt. Og hvis vi skal helt tilbage til substansen, er det sådan set, at vi er bundet af vores internationale forpligtelser, så derfor er det her i min optik slet ikke til diskussion. For Socialdemokratiet er det ikke til diskussion.

Tak. Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Så internationale forpligtelser kan vi ikke diskutere i Folketingssalen mere, for det er slet ikke til diskussion, må man forstå. Jeg vil jo sige, at hvis der er noget, der er farlig retorik, så er det, hvis vi ikke kan diskutere sager i Folketingssalen, fordi der er noget, vi bare ikke kan diskutere, fordi det ligger i internationalt regi. Hvis der er noget, der har været »farlig retorik« her i aften, så er det da sådan nogle holdninger.

Ordføreren.

Jamen vi diskuterer det da lige nu. Vi er da i dialog med hinanden om det, men jeg er ikke enig med ordføreren. Jeg synes, vi har en fin debat. Jeg er bare ikke enig.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Så er det hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Både ministeren og den socialdemokratiske ordfører har jo på ganske udmærket vis redegjort for synspunkter, som jeg ligger helt på linje med. Når vi afviser det her forslag, er sagen jo den, at Danmark efter den europæiske konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, som Danmark tiltrådte i 2000, er juridisk forpligtet til at give tredjelandsstatsborgere valgret og valgbarhed, hvis de har haft fast bopæl i riget de seneste 5 år. Og det er sådan set det, der er argumentationen for, at vi afviser det her forslag. Hvis DF's forslag skulle gennemføres, ville det jo kræve en ændring af konventionen, og det er der ikke umiddelbart udsigt til, eller at Danmark helt udtræder af konventionen, og jeg kan sige, at det har vi i Venstre heller ingen intentioner om. Derfor afviser vi DF's forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tyskland har tiltrådt samme konvention. Tyskland er medlem af Europarådet. Alligevel har stemmeret og statsborgerskab en nøje sammenhæng, i og med at det kun er tyske statsborgere, der kan stemme til alle valg – lokalvalg, regionalvalg og nationale valg. Når tyskerne kan gøre det, hvorfor kan Danmark så ikke? Hvorfor skal vi ikke gøre det? Det kunne jeg godt tænke mig at høre Venstres bud på.

Ordføreren.

Nu har jeg det et eller andet sted sådan, at hvad Tyskland gør, er jo Tysklands egen beslutning. Og vi henholder os til den her konvention, som vi synes lever op til det, som vi føler os forpligtet af. Så vil jeg også godt tilføje, at jeg synes, at noget af det fineste ved Danmark er vores demokrati. Og det, at mennesker, der kommer udefra og gør en indsats her, også får mulighed for på fornuftig vis at deltage i det demokrati, synes jeg faktisk også der ligger noget vigtigt i i forhold til at kunne blive velintegreret i Danmark.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Konventioner er jo bare et figenblad for regeringen og dermed også for Venstre, og det er et nyttigt figenblad. Det er bare ikke et særlig godt argument, når lande som Tyskland har knyttet statsborgerskab og stemmeret sammen. Så jeg forstår simpelt hen ikke, at man ikke kan se det principielle i det. Spørgsmålet handler nu om danskkendskab efter 4 år. Kan ordføreren garantere, at alle efter 4 år har et fornødent kendskab til dansk for at kunne stemme ved demokratiske lokalvalg i Danmark?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke garantere. Jamen du må gerne grine hånligt, Alex Ahrendtsen. Jeg respekterer gerne dine holdninger og dine synspunkter omkring det her. Dem har jeg stor respekt for. Jeg forlanger bare også, at du også har en lignende respekt for, at andre kan have andre synspunkter end det, som du repræsenterer. Jeg siger, du ryster på hovedet. Det var en oplevelse, jeg havde. (Alex Ahrendtsen (DF): Nej, hold nu op!). Så vidt jeg ved, er det mig, der har ordet. (Fjerde næstformand (Karina Adsbøl): Ja, det er det). Jeg har ikke yderligere at tilføje. Det, at vi følger konventionen, er jeg tilfreds med.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Ligesom vi slog fast i foråret, da vi behandlede B 29, er SF imod at fratage borgere uden dansk statsborgerskab deres stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalg. Så selv om det ikke kommer som nogen stor overraskelse for DF, kan vi heller ikke støtte dette beslutningsforslag.

Integration er kompleks og handler om flere forskellige ting. Og det har jeg en formodning om at Dansk Folkeparti også er enig med mig i. I SF er vi overbevist om, at noget af det, der bidrager positivt til integrationen, er, at udenlandske borgere, der har boet i Danmark i en længere periode, også har mulighed for at deltage aktivt i det danske lokaldemokrati. Stemmeretten er en fundamental del af dansk demokrati, og det at stemme er derfor også en essentiel del af dansk kultur. En vigtig forudsætning for integrationen er også, at man føler sig som en del af ens lokalmiljø, føler sig inkluderet og føler sig som en del af de demokratiske processer i ens nærmiljø. Så at kunne stemme til kommunal- og regionsrådsvalg og dermed få indflydelse på den lokale politik bidrager direkte til disse følelser.

Så ud over at forslaget lægger op til at skabe et demokratisk A- og B-hold, vil det ud fra mit perspektiv også forringe integrationen. Begge konsekvenser har SF ingen interesse i. Ikke mindst har de lokale beslutninger, der træffes i kommuner og regioner, direkte indflydelse på borgerne, hvad enten de har dansk statsborgerskab eller ej.

De såkaldte tredjelandsstatsborgere sender ligesom de danske statsborgere deres børn i folkeskolen, i børnehaver og til fodbold, og ligesom danske statsborgere kan de indimellem få brug for hjælp fra det danske sundhedsvæsen. Derfor betaler denne gruppe også kommuneskat og skat til regioner. Bl.a. af den årsag er det indlysende for os, at tredjelandsstatsborgere, der har boet i Danmark i en længere periode, også skal have indflydelse på, hvordan deres skattekroner fordeles og prioriteres i den kommune og region, de nu bor i.

Som jeg nu har slået fast, vil forslaget ud over at forringe gruppens demokratiske rettigheder også bidrage negativt til integrationen, og det har hverken Danmark, fællesskabet eller vores samfund som helhed råd til. Derfor kan SF ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren, som også er debutant i dag, og velkommen til Folketinget. Så er der nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Først vil jeg sige velkommen i Folketinget, og tillykke med debuten på talerstolen. Det er altid en stor ting.

Jeg vil gerne spørge ind til det, som ordføreren sagde, om, at det ville skabe et A- og B-hold, hvis man fjernede tredjelandsborgeres mulighed for at kunne stemme i Danmark.

Men der er jo i forvejen en regel om, at man først kan stemme efter 4 år, altså efter at have været i Danmark i uafbrudt 4 år. Er det så også et spørgsmål om, at der i de 4 år er et A- og et B-hold? For så har man jo ikke mulighed for at tage del i det lokale demokrati og i de lokale beslutninger om prioritering af penge, og hvad det kan være, og skal det forstås på den måde, at man helt vil af med den her 4-årsregel? Altså, jeg vil gerne have det sat op eller fjerne reglen helt. Men der må jo ud fra SF's logik så også være et A- og et B-hold, i hvert fald i de første 4 år.

Ordføreren.

Tak for den varme velkomst. Nej, det er ikke det, jeg siger, og jeg synes sådan set, at vi, som ministeren også redegjorde for, har en ganske fin balance i de regler, vi har, i forhold til hvornår man kan komme til at stemme til regional- og kommunalvalg, og at de 4 år er et passende niveau at have. Men hvis der er tale om, at man, når man har været her i 4 år eller længere, skal få frataget retten til at stemme, så vil vi jo netop begrænse menneskers aktive deltagelse i vores samfund, i vores lokale demokrati og derved også forringe integrationen, og det har vi ingen interesse i. For det vil være konsekvensen af, at vi fjerner den ret, som man har til at stemme til både kommunal- og regionsvalg, og det har vi ingen intentioner om, også fordi vi heller ikke vil afskaffe de konventioner, som vi har skrevet under på.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Først vil jeg sige tak for svaret. Men jeg vil også gerne spørge videre, i forhold til hvorfor det så lige er de 4 år, som jeg kan forstå man bakker op om. Det er ikke sådan, at vi i Danmarksdemokraterne anbefaler at sætte det ned, men hvis man bruger som argument, at man synes, at en 4-årsgrænse er god, og at det er vigtigt for integrationen, betyder det så, at det ikke er vigtigt med integrationen i de første 4 år? Og hvorfor er der så ikke et B-hold i de første 4 år? Og hvorfor kunne det ikke også være 6 eller 8 eller 12 år eller aldrig, som Dansk Folkeparti foreslår? Så det er bare for at blive klogere på argumentationen, altså at det er så vigtigt med integrationen, men om det så ikke er det i de første 4 år, og om det også er okay med et B-hold, bare det er inden for de første 4 år.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at jeg, når man har valgt at bosætte sig i Danmark, så sådan set vil fastholde, at det med den balance, vi har, er ganske fint, og har man boet her i de 4 år, så er jeg også ret sikker på, at man så også har valgt at blive her. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi giver de mennesker, der har valgt at bosætte sig i Danmark, også efter de 4 år, retten til at være aktive deltagere i vores demokratiske fællesskab. Og det er de, i og med at vi fortsat giver dem retten til at være en del af vores lokaldemokrati, både i regionerne og i kommunerne.

Tak. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Velkommen i Folketinget. Det er en fornøjelse at se, og også tak for begrundelsen, som jeg synes er sammenhængende, og som giver god mening, hvis man er SF'er. Tak for det, og det var noget bedre end ministerens.

Det, jeg dog ikke forstår, er, hvorfor det så udelukkende er til kommunalvalg og regionsvalg, man giver stemmeret efter 4 år. Hvorfor ikke udvide det til folketingsvalget, altså at man efter 4 år så kan stemme til folketingsvalget? For ellers har vi jo stadig væk reelt et A- og et B-hold i forhold til folketingsvalg. Lad mig understrege, at vi i Dansk Folkeparti ikke går ind for at udvide det, men det må jo være den logiske konsekvens af SF's holdning. Kan ordføreren uddybe det?

Ordføreren.

Jeg så da gerne, at vi også gjorde det nemmere at kunne deltage aktivt til folketingsvalg, men det er klart, at vi har nogle krav, og det mener jeg sådan set også vi skal have, i forhold til at kunne tildele dansk statsborgerskab. Det er det næste niveau, og indtil de mennesker, der ikke har et dansk statsborgerskab, kan få et dansk statsborgerskab, så mener jeg sådan set også, at det er vigtigt, at de lokalt og regionalt fortsat er en aktiv del af vores lokaldemokrati. For vi mener, at den demokratiske integration i vores fællesskaber er vigtig. Det kan være med til at skabe en sammenhæng i Danmark, og det kan være med til, at vi på den lange bane skaber en integration, som ikke splitter Danmark, men som samler Danmark.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Der er vi jo i Dansk Folkeparti mere på linje med en tysk statsborgerskabsfilosofi, som knytter et statsborgerskab og stemmeretten sammen, så man kun har stemmeret, hvis man har et statsborgerskab, og der er det, vi ikke helt forstår SF's holdning, altså at man på den ene side siger, at man efter 4 år har stemmeret til lokalvalg, men at der i forhold til et folketingsvalg skal være et statsborgerskab. Det er lidt inkonsekvent. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jo, men jeg har sådan set også sagt, at vi har en god balancegang, og at jeg mener, at vi skal holde fast i den. For vi skal fortsat have nogle krav til at kunne opnå dansk statsborgerskab. Det mener vi sådan set er vigtigt, og derfor synes jeg, at den balance, vi har, er fin, og jeg ønsker da også, at flere skal kunne opnå et dansk statsborgerskab og også aktivt deltage i vores nationale politiske fællesskaber.

Men lige nu handler det jo, sådan som forslaget er, om lokalvalg, og der mener vi sådan set, at det er med til at skade integrationen, i så fald det skulle blive vedtaget, fordi den demokratiske integration derude lokalt er vigtig for de positive fællesskaber, som kan styrke vores integration.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Velkommen til Folketinget. Det var en god ordførertale. Jeg er selvfølgelig ikke ret meget enig i den, men det var en god ordførertale.

Der er meget af det, ordføreren siger om demokratisk integration, som jeg er enig i, og det er godt. Min bekymring er grundet i, at jeg ser, at der også er en masse steder, hvor der ikke er demokratisk integration, og hvor jeg ser valgkampagner på fremmede sprog.

Man kan sige, at hvis kommunal- og regionsvalg er noget, så er de i hvert fald meget lokale, og man må jo sige, at en del af integrationen er at begå sig på dansk. Jeg kan godt være stærkt bekymret for det her. Ordføreren kom slet ikke ind på det med sproget – nu spurgte Dansk Folkeparti heller ikke om det – men må udgangspunktet i hvert fald ikke være, at der er nogle sproglige forudsætninger, der skal leves op til, før man ligesom bliver aktivt deltagende i det danske demokrati? For det er meget fint, at man kan stemme på den lokale muslim, fordi man kan forstå hans sprog, men lokalt demokrati går jo ud på, at man kan snakke med alle grupper.

Ordføreren.

Tak, også til den tidligere ordfører fra Dansk Folkeparti, for den varme velkomst. Altså, det kan godt være, at der kan være nogle sproglige vanskeligheder, men jeg har den erfaring, også fordi jeg selv har en kommunalpolitisk baggrund, at det, at mennesker deltager, også tredjelandsborgere, i kommunalvalg, er med til at engagere dem, og det er med til, at de kan blive en aktiv del af de her fællesskaber.

Hvis vi derimod fratager dem retten, fratager vi dem sådan set muligheden for at kunne forholde sig til det lokalsamfund, de er en del af. Men hvis vi fortsat holder fast i at give dem den ret, er jeg ret sikker på, at det både vil bidrage til deres integration og formentlig også vil stimulere deres sprog og, hvad skal man sige, politiske engagement i deres lokalområde. Det er i hvert fald min klare overbevisning med den erfaring, jeg også har som kommunalpolitiker.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg har såmænd også erfaring fra både regionalpolitik og kommunalpolitik, men derfor bliver jeg stadig væk stærkt bekymret, når jeg ser en situation som den, vi har set de sidste måneder i København. Der bliver jeg bare nødt til at sige, at som demokratisk dansk medborger bliver jeg noget skræmt og tænker, om det er den her type mennesker, vi har lyst til skal stemme til kommunal- og regionsvalg. Det er dybest set den bekymring, jeg har.

For integrationen er jeg med på, og så er det hverken hudfarven, eller hvad man tror på, der er vigtigt for mig, men jeg ser bare grupper, som lige nu har stemmeret på grund af de regler, vi har fastsat, og som helt åbenlyst ikke egner sig til at stemme i det danske demokrati. Er ordføreren uenig i det?

Ordføreren.

Arh, nu mener jeg ikke, at vi som samfund skal lave sindelagskontrol, i forhold til hvad vores borgere går rundt og tænker og føler og har af holdninger. Der er også holdninger blandt dem, du refererer til, og som har været på gaden de seneste par måneder, som jeg ikke bryder mig om, og som jeg også mener er en udfordring. Men det er jo sådan set det, der er kendetegnet ved vores demokrati, altså at der også er plads til dem, vi er absolut uenige med. Det er rygraden i vores demokrati.

Så jeg mener ikke, at vi skal lave sindelagskontrol. Tværtimod skal vi sådan set i et åbent demokrati også turde diskutere med de typer, som ordføreren refererer til, som har optrådt på gader og stræder, og som jeg også grundlæggende er uenig med i forhold til deres demokratiforståelse.

Tak til ordføreren. Man anvender ikke direkte tiltale. Der er ikke flere korte bemærkninger, og tillykke med ordførerens første ordførertale. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Jan Carlsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil tillade mig at starte med at kridte banen op fra start af og sige, at vi i Moderaterne ikke støtter op omkring det her beslutningsforslag. I Moderaterne tror vi på, at mennesker, som bor i vores kommuner og regioner, skal have indflydelse på vores og navnlig på deres politiske beslutninger. Stemmeretten forbinder befolkningen til vores demokrati og til det samfund, vi sammen har i Danmark. Når borgerne føler sig hørt, føler de sig også forpligtet over for det samfund, som de er en del af og lever i. Det er en sund følelse, og den må og skal vi ikke ændre ved.

Når man ikke føler, at man er en del af fællesskabet, bliver man frustreret, og det avler vrede, og det skaber parallelsamfund, og det ønsker vi helt sikkert ikke – tværtimod. Vi skal passe på det nære demokrati, og vi skal have stor respekt for, hvad det betyder for den enkelte. Jeg kan forstå, at forslaget til forveksling ligner det, der blev fremsat i sidste samling, dengang også af DF, og ligesom sidst støtter vi i Moderaterne ikke forslaget, fordi det også er et brud på EU-retten. Det europæiske fællesskab er ligesom det kommunale fællesskab noget, vi skal værne om og bevare. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Velkommen til anden tale på talerstolen. Som jeg sagde til ordføreren sidst, går vi lidt lempeligt til den første gang. Nu vil jeg gerne stille et spørgsmål. Ordføreren påstår, at hvis der ikke var stemmeret, ville det skabe grobund for parallelsamfund og vrede. Har ordføreren været ude på gaderne for nylig? Har ordføreren set de opgørelser, der viser, at der aldrig har været mere antisemitisme i Danmark? Det er vel at mærke med lige nøjagtig de regler, som ordføreren står og plæderer for bare er vejen frem.

Vil ordføreren ikke godt lige fortælle mig, hvordan et forslag, der ikke er besluttet endnu, er grunden til, at vi har mennesker på Den Røde Plads, der vil slå andre mennesker ihjel, eller at vi har parallelsamfund og kvinder, der ikke er på arbejdsmarkedet og ikke kan dansk efter årtier her i landet? Vil ordføreren ikke lige forklare mig, hvordan et ikkebesluttet forslag er grunden til det, og ikke en fejlslutning igennem årtier hos partier med ordførerens holdning i Folketinget?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Parallelsamfund mener jeg at det kan skabe, hvis ikke de er en del af det nære demokrati. Så det handler simpelt hen om, at alle skal have mulighed for at være en del af det nære demokrati. Vi undgår bedre parallelsamfund, når folk er involveret i det nære demokrati.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men de har jo adgang til det nære demokrati. Det har de jo nu. Så det giver jo ingen mening. Ordførerens tale har jo overhovedet ikke givet mening. Ordføreren siger, at hvis vi indfører det her, får vi parallelsamfund og problemer. Det har vi allerede. Og så siger ordføreren, at hvis det her bliver gennemført, får vi det. Men ordføreren har ikke fortalt mig, hvorfor det er, vi har dem. Er det ikke, fordi ordføreren lige netop er fortaler for den type politik, som vi er bange for at gøre noget ved nu? Er det ikke det, ordføreren står og siger?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Det, jeg siger, er, at det bliver endnu værre med parallelsamfund, hvis ikke man sørger for, at de er en del af demokratiet i landet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Forslaget fra Dansk Folkeparti handler om at fratage tredjelandsborgere muligheden for at stemme til kommunale og regionale valg. Konkret betyder det, at man med forslaget pålægger regeringen inden udgangen af det her kalenderår at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at det kun er danske statsborgere, statsborgere fra et andet EU-land eller borgere fra Island eller Norge, der har mulighed for at stemme ved danske kommunal- og regionalvalg.

Det fremgår af beslutningsforslaget, at tredjelandsborgere kan stemme i Danmark. Det har vi forpligtet os til, ved at vi har tiltrådt Europarådets konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau. Vi tiltrådte den i år 2000. Det betyder i hvert fald ifølge reglerne, at man som tredjelandsborger kan stemme i Danmark, hvis man uden afbrydelser har været her i 4 år. Konventionen giver i øvrigt mulighed for at hæve det til 5 år. Om man så ophæver konventionen eller ej, eller om man ændrer den, så kan man i hvert fald hæve det, hvis man vil.

I Danmarksdemokraterne er vi sådan set enige i, at det må være Danmark selv, der bestemmer, hvem der kan stemme her i landet. Vi er også enige i, at tredjelandsborgere ikke skal kunne stemme. Dermed er det også sagt, at vi synes, at kravet om 4 år er for lempeligt. Skal man ændre på det, er der to veje til en løsning. Den ene er, at regeringen får ændret konventionen, og den anden er, at man helt udtræder af konventionen. Da beslutningsforslaget går på, at regeringen skal have ændret konventionen og fremsat et lovforslag inden årets udgang, altså inden for 3 uger, så må man nok sige, at det måske er en smule for optimistisk eller nok nærmere urealistisk at tro, at man kan nå det. Så er der jo kun den ene mulighed, at Danmark udtræder af konventionen.

Som det allerede er blevet nævnt, mener vi i Danmarksdemokraterne ikke, at man pr. automatik skal have stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalg, hvis man som tredjelandsborger uden afbrydelser har boet her i Danmark i de sidste 4 år før valgdagen. Den regel giver det mening at skærpe eller helt fjerne, så vi undgår, at borgere, der kommer fra et samfund, der bygger på et værdisæt, der er meget fjernt fra det danske, ikke får en negativ indflydelse på det lokale demokrati.

Dog vil jeg også sige, at vi ikke ønsker at udtræde af konventionen om udlændinges politiske deltagelse på lokalniveau, hvilket vil være det mest sandsynlige scenarie af det her beslutningsforslag. Derimod ønsker vi at få ændret på konventionen, så det er muligt for Danmark selv at bestemme, hvor mange år man skal have boet her i landet, før man kan stemme. Når man ikke kan nå at sørge for det inden årets udgang, vil vi opfordre forslagsstillerne til, at man til det her beslutningsforslag får lavet et ændringsforslag, som pålægger regeringen at ændre konventionen inden udgangen af næste år, altså 2024.

Så konklusionen, som jeg skal meddele, er, at vi i Danmarksdemokraterne er enige i, at Danmark selv skal bestemme, hvem der kan stemme til lokale valg, og i, at de regler, vi har i dag, er for lempelige, men at beslutningsforslaget ikke kan lade sig gøre, fordi det pålægger regeringen at gøre det inden årets udgang. Derfor vil vi opfordre til, at man laver et ændringsforslag, hvor man skriver inden udgangen af 2024, og at man arbejder på at ændre konventionerne. Men vi er som sagt enige i hensigten med forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg kan starte med konklusionen: Vi støtter ikke beslutningsforslag B 23. Den nuværende løsning, hvor man med 4 års fast bopæl kan få indflydelse kommunalt og regionalt, men ikke nationalt, er velfungerende og fint balanceret, som vi ser det fra Liberal Alliances side.

Tak for det. Det var ordførertalen, og der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger mange tak til ordføreren. Så går vi videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Lise Bertelsen. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordet, og tak for forslaget fra Dansk Folkeparti. I Det Konservative Folkeparti mener vi i udgangspunktet, at det er danske statsborgere, der skal have stemmeret ved danske folketingsvalg. Så langt er vi faktisk meget enige med Dansk Folkeparti. Vi mener til gengæld også, at det er godt for den frie bevægelighed inden for EU, at EU-borgere kan flytte rundt, finde arbejde og slå sig ned her i Danmark og efter 4 år øve indflydelse og få stemmeret ved lokale valg og dermed deltage i nærdemokratiet, som det så fint er sagt af mange andre også. Derfor mener vi også, at der bør være forskellige regler for, hvordan man kan stemme i Danmark, for henholdsvis danske statsborgere, EU-borgere og tredjelandsborgere.

Når det så er sagt, er vi i Det Konservative Folkeparti også rigtig meget optaget af at overholde de konventioner, vi har tiltrådt. Samtidig vil jeg også gerne erklære mig positiv over for intentionen hos Dansk Folkeparti og intentionen i forslaget, men vi har i gruppen også behov for, at Danmark ikke kommer på kant med sine internationale forpligtelser. Som Danmarksdemokraterne for lidt siden sagde, bliver det vanskeligt at ændre på konventionerne inden for dette folketingsår, men jeg er nysgerrig på, om vi kunne arbejde videre med det.

Det foreliggende forslag kan vi ikke støtte op om, men vi vil meget gerne være med til at kigge på det fremadrettet. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så giver vi ordet videre til Radikale Venstres ordfører, det er hr. Christian Friis Bach. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Det at kunne deltage i et demokrati skaber integration, det skaber sammenhold, det skaber samvær, og det styrker den enkelte borgers ret og mulighed for at føle sig som en fuldgyldig del af det danske fællesskab. Det værdsætter vi. Derfor er det, at tredjelandsborgere kan stemme til i det mindste de her valg, en helt enestående mulighed for at vise dem, at vi anser dem for at være en vigtig del af vores demokratiske fællesskab. Så vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag. Tak.

Mange tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Alex Ahrendtsen.

Tak. Jeg er lidt nysgerrig: Hvorfra ved hr. Christian Friis Bach, at det styrker og hjælper på integrationen, at man kan stemme ved lokalvalgene?

Ordføreren.

Det ved jeg, fordi det bygger på den demokratiske deltagelse, som er en helt vigtig del af at være en del af Danmark. Derfor er handlingen og processen op til en afstemning i sig selv gavnlig for integrationen. Men jeg ved det også fra internationale undersøgelser af den betydning, det har. At kunne deltage og påvirke de beslutninger i det samfund, man er en del af, er afgørende for, at man føler sig som en del af fællesskabet, og det er jo netop det fine og det vigtige i en integrationsproces.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Kan hr. Christian Friis Bach henvise til danske undersøgelser, der underbygger ordførerens teorier?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke ordfører på det her præcise område, men ja, det er jeg sikker på der er. Jeg erindrer også at have læst dem. Jeg vil gerne, hvis hr. Alex Ahrendtsen sender mig en e-mail herom, finde undersøgelser frem, der viser, hvordan det at kunne deltage i demokratiske handlinger er en vigtig del af integrationen, ligesom det er at gå på højskole eller komme ind i fællesskaber og sportsklubber. Deltagelse generelt i det danske samfund er helt afgørende for integrationen. Og ja, det er jeg sikker på der findes undersøgelser af, også i Danmark. Men i hvert fald ved man det internationalt: Det er en vigtig del af en integrationsproces, og derfor siger vi nej tak til beslutningsforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Christina Olumeko.

Tak for ordet. Jeg vil gøre det kort. Alternativet kan på ingen måde støtte det her beslutningsforslag. Vi mener modsat forslagsstillerne, at det er positivt for vores demokrati, at alle borgere, der bor i Danmark, kan stemme til vores kommunale og regionale valg, som jo påvirker deres dagligdag utrolig meget.

Samtidig mener vi også, at beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti er diskriminerende, fordi der lægges op til, at der skal gælde forskellige rettigheder, afhængigt af om man er fra EU, Norge eller Island, og det mener vi ikke er en passende måde at behandle borgerne på. Det er en grundlæggende udemokratisk indstilling, og det kommer Alternativet aldrig til at lægge stemmer til. Vi ønsker tværtimod at udvide stemmerettighederne til flere borgere. Det mener vi vil styrke vores demokrati. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak for det, formand. Når Dansk Folkeparti har brug for hjælp, støtter vi naturligvis forslaget. Jeg vil godt lige komme ind på den der sådan lidt lyserøde forestilling, der er. Nu kender jeg hr. Christian Friis Bach, og der er ingen tvivl om, at hvis han kunne åbne for stemmeret for radikale vælgere fra Zimbabwe til kommunalvalg i Rebild, så havde han gjort det. Han har ingen blusel; han ved, at der skal stemmer i kassen, og de stemmer helst radikalt eller venstreorienteret. Han får sikkert også gerne en tolk til at oversætte til det lokale sprog, for man behøver ikke at kunne sproget mere.

Der er selvfølgelig et dilemma i det her, for der er jo meget velintegrerede tredjelandsborgere, og der køber jeg ind på præmissen om, at de bidrager. Der vil jo være en problemstilling, hvis lige præcis de ikke kunne stemme. I Nye Borgerlige har vi det nu engang sådan, at folk, der integrerer sig og ikke ligger samfundet til last, er mennesker, vi har brug for, og kommunalvalg og regionsvalg for den sags skyld er selvfølgelig også en integration i lokalsamfundet.

Men man kan så se, hvad der sker i København i de her dage med store grupper af folk fra nærmest niende generation, som vi bare har lukket øjnene for i årtier, mens vi har sagt, at hvis vi bare giver dem det fineste, vi har, af vores demokrati, så integrerer de sig selv, og når vi så lukker øjnene for alle problemstillingerne, som jeg føler mange partier herinde gør, jamen så er der behov for forslag som det, som Dansk Folkeparti kommer med.

Jeg hørte godt Moderaterne sige, at hvis ikke de har adgang til det lokale demokrati, så kommer der parallelsamfund og frygt og vold i gaderne. Velkommen til, det er her allerede anno 2023, fordi vi i fire årtier har hørt på politikere som Moderaternes ordfører, som tænker, at bare de kommer hertil og vi giver dem alt, hvad de peger på, så integrerer de sig nok. Og nej, det gjorde de så ikke. Det er jo det, der er virkeligheden, og det er den virkelighed, som Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige agerer i og ud fra.

Vil det være en problemstilling, at der er nogen, der mister den rettighed? Ja, det er jeg fuldstændig enig med SF's ordfører i. Der er jo nogle, der vil miste en rettighed. Det er der. Problemet er bare, hvornår balancen tipper til, at vi giver for mange af dem, der ikke ønsker os det godt, retten til at undergrave et demokratisk samfund, som vi egentlig alle sammen forsøger at værne om. Det er en reel bekymring, og det bliver jeg bare nødt til at sige. Hvis man kigger ud på gaderne nu, er det bare en stigende bekymring. Der har aldrig været mere antisemitisme i Danmark. Det er et problem, det er et kæmpemæssigt problem. Hvis vi lader de her mennesker stemme til vores lokalvalg, er der også områder, hvor vi faktuelt ved at der bliver født flere andengenerationsindvandrere og deres forældre lever i klanlignende samfund, hvor ham, der bestemmer i familien, fortæller, hvad man skal stemme, og det er jo også udemokratisk.

Løsningen er selvfølgelig, at dem, der forstår det og fungerer i det, skal have lov til at deltage. Der er bare rigtig mange, der ikke forstår det og ikke fungerer i det, og dem giver vi også ret til det nu. Der tror jeg bare, vi skal lade være med at tro så meget på, at vores demokrati er så stærkt, at det kan overleve alting. Et demokrati kan lynhurtigt undergraves af mennesker, der ikke ønsker demokratiet, og det kan jeg godt bakke op om Dansk Folkepartis bekymring for. Det kan være, fordi jeg er opvokset i den samme skole, at jeg kan se problemstillingen, hvor andre stikker hovedet i busken. Det har hverken Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige nogen sinde gjort, og det kommer vi heller ikke til her, så naturligvis støtter Nye Borgerlige forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så giver vi ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Alex Ahrendtsen.

Tak, formand. Jeg vil lægge ud med et par ord til den ærede minister, som jeg synes skuffede lidt med sin præstation. Det kan være, det skyldes den sene aftentime, det skal jeg ikke kunne sige noget om. Jeg synes, jeg lagde op til en mere principiel diskussion om emnet. Ministeren havde lidt svært ved at indgå i den debat. I diskussionen svarede han i øst, når jeg spurgte i vest. Jeg vil anbefale ministeren at stramme lidt op en anden gang. Vi ønsker faktisk at have den her principielle diskussion.

Jeg vil også anbefale ministeren måske at tage ved lære af mine ærede kolleger, ordførerne, som langt hen ad vejen havde en sammenhængende forklaring på, hvorfor man sagde nej. Det var jo selvfølgelig flertallet, der sagde nej til forslaget. Især vil jeg fremhæve to ordførere, hr. Serdal Benli og hr. Christian Friis Bach, som på hver sin måde formåede at forklare, hvorfor de syntes, det var en god idé at bevare den nuværende ordning: hr. Serdal Benli med sine erfaringer fra lokalmiljøet og hr. Christian Friis Bach, der lidt hårdt presset kunne henvise til både internationale og danske undersøgelser, som jeg meget gerne vil se på, hvis han på et tidspunkt kan finde dem. Vi vil altid gerne lære mere.

Vi har en principiel holdning til statsborgerskabet og stemmeretten. Vi henviste også til Tyskland. I Tyskland har man den grundlæggende holdning, at for at kunne stemme skal man være statsborger, og det gælder til alle valg. Der er vi enige. Tyskland er ikke nogen bananrepublik. Tyskland er et velfungerende demokrati. De har tiltrådt konventionerne, de sidder i Europarådet. Alligevel kan man ikke stemme, medmindre man er statsborger. Så er det afgørende spørgsmål jo, hvorfor vi så ikke kan gøre det samme i Danmark. Selvfølgelig kan vi det, når man kan gøre det i Tyskland. Der bliver konventionerne bare et figenblad. Jeg hører det jo tit fra Folketingets flertal: Man bruger konventionerne som et figenblad, så man undgår at tage de mere principielle diskussioner, og det synes jeg er for dårligt. Det er sådan en slags metaarmslængde, og jeg er meget ked af den måde at føre politik på.

Hvordan går det så med integrationen? Det var jo et af hovedargumenterne for, at man skulle have ret til at stemme efter 4 års ophold i Danmark. Hr. Kim Edberg Andersen var jo med god ret inde på det: Det går ikke særlig godt med integrationen, selv om man i mange år har kunnet stemme efter 4 år i Danmark. Det har ikke forbedret tingene. Jeg siger så heller ikke, at det måske kunne have været værre, hvis der ikke havde været det. Det har jeg ikke nogen ret til at sige. Men der er jo den der principielle tilgang til tingene. For Dansk Folkeparti er stemmeretten enden på assimilationsprocessen. Så først bliver man statsborger, og så får man stemmeret, mens for Folketingets flertal er stemmeretten en integrationsmotor. Altså, teorien er, at man ved at få stemmeret efter et ophold i Danmark på 4 år også vil blive integreret. Det er jo en teori, som bliver udfordret år efter år, årti efter årti og især i disse tider med det blomstrende jødehad i gaderne. Det er mennesker, som har stemmeret, men som ikke opfører sig integreret i det danske samfund. Det kan jeg godt sige.

Men jeg vil gerne takke endnu en gang for debatten. Jeg synes, der har været mange gode indlæg. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen.

Jeg er bare lidt nysgerrig, for jeg har altid haft opfattelsen af Dansk Folkeparti som et parti, der faktisk ønsker at integrere borgere. På trods af at vi så er dybt uenige om, hvordan man gør det, så har jeg altid haft den opfattelse. Så jeg bliver nødt til spørge ordføreren, om ikke Dansk Folkeparti stadig mener, at vi skal integrere borgere i vores land.

Ordføreren.

Jo, men vi tror ikke på, at vi skal bruge stemmeretten som en integrationsmotor. Det er belønningen i sidste ende, når man igennem forskellige ting har vist sig værdig til at være statsborger, og så modtager man selvfølgelig retten til at stemme. Man kan sige, at det er gaven for at blive en del af det danske samfund.

Fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen.

Men er ordføreren ikke bekymret for, at lige netop det forslag, som Dansk Folkeparti fremsætter her, vil være med til at sende et signal om, at vi ikke ønsker at integrere de borgere, som faktisk har et ønske om at blive integreret i vores land og har et ønske om at deltage i vores demokrati, som er en stor værdi for Danmark? Vil det ikke sende et forkert signal ifølge ordføreren?

Ordføreren.

Nej, egentlig ikke. Vi stiller nogle krav. Vi siger til dem, at det er det her, vi gerne vil have I efterlever, og når I efterlever dem, bliver I en del af det danske samfund på lige fod med andre danskere. Jeg synes faktisk, det er meget respektfuldt at gribe det an på den måde i stedet for at sige: Ved du hvad, vi tror, at du bliver integreret, hvis vi nu giver dig det her og det her. Vi vil hellere stille krav. Det er ærligere, og det er også mere direkte, og det kan man også respektere, tror jeg.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.