Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 22:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Victoria Velasquez (EL) og Sascha Faxe (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 24.10.2023).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Det her er et forslag, der har været fremsat nogle gange før, og det er, fordi det er et stort problem, der ikke er blevet løst på trods af skiftende erhvervsministres løfte om, at nu skulle det ske. Det handler om en ret til en erhvervskonto, ligesom vi som almindelige borgere i det her land også har en ret til en nemkonto.

Når man skal have ret til en erhvervskonto, er det, fordi det praktisk talt er umuligt at være erhvervsdrivende uden at have en erhvervskonto, og vi ser rigtig mange banker, der ikke gider; det er for besværligt, og der er måske ikke en fortjeneste at se lige med det samme. Men når man sidder på infrastrukturen, på den finansielle infrastruktur i Danmark, som private banker gør, så har man også en forpligtelse til at levere det, der skal til, for at folk kan drive forretning.

Under coronaepidemien var det også en forudsætning for at kunne få coronastøtte, at man havde en erhvervskonto, og SMVdanmark har i en analyse undersøgt det og set, at hver tiende erhvervsdrivende blandt SMV'erne har haft mere end almindelig svært ved at få en erhvervskonto.

Det her forslag drejer sig selvfølgelig ikke om at sænke kravene til kend din kunde-procedurer og andre hvidvaskregler. Det er ikke sådan, det skal være; selvfølgelig skal bankerne kunne have en rimelig ret til at nægte en kunde en konto, hvis man ikke kan godtgøre, hvor ens cashflow, undskyld, pengestrømme kommer fra, eller hvad ens forretningsidé går ud på.

Det skal vi ikke pille ved. Men helt legitime, ordentlige erhvervsdrivende, forretningsfolk og folk, der gerne vil starte en virksomhed, skal have ret til en erhvervskonto, og det er det, vi skal behandle i dag, fordi det nu på fjerde år kun er blevet til snak.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Forhandlingen er nu åben, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak til forslagsstillerne for at have fremsat beslutningsforslaget her. Som en af forslagsstillerne jo allerede har redegjort grundigt for, er det et forslag, der er fremsat af Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, og som handler om at sikre erhvervsdrivende adgang til en basal erhvervskonto i et pengeinstitut, ligesom vi – som det jo rigtigt nok blev fremført – som privatkunder har i dag. Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig er problematisk, hvis erhvervsdrivende oplever, at det er svært at få adgang til en bankkonto. Det er en grundforudsætning for overhovedet at drive virksomhed, for ellers kan man jo have svært ved at få noget så grundlæggende som at gennemføre og modtage betalinger til at fungere.

Heldigvis går det jo rigtig godt i dansk økonomi. Vi har rekordhøj beskæftigelse, der skabes utrolig mange virksomheder, og vi kan se, at Danmark ligger i top på de internationale ranglister for konkurrenceevne og rammevilkår. Og bare for at nævne en af de seneste, har vi i de sidste 2 år ligget nr. 1 på den schweiziske IMD's rangliste over konkurrencedygtighed. Det skyldes ikke bare regeringen – det vil man selvfølgelig som minister gerne tage æren for – men selvfølgelig også et bredt samarbejde her i Folketinget om at sikre så gode rammevilkår for dansk erhvervsliv som muligt. Det skal vi holde fast i, for det er godt både for erhvervslivet og for Danmark. Derfor skal vi også sikre gode rammer for, at erhvervslivet får adgang til erhvervskonti, således at de kan drive deres virksomhed på bedst mulig vis.

Derfor præsenterede kulturministeren og jeg jo altså også i slutningen af november måned et forslag om en styrket adgang til en basal betalingskonto, som det hedder. Den styrkede adgang skal både gælde for erhvervsdrivende og for foreninger, fordi også mange foreninger jo beretter om, at de har endog meget svært ved at få åbnet en bankkonto. Forslaget om en basal betalingskonto skal være med til at lette ikke bare adgangen til at oprette en konto, men også byrderne og at fjerne unødigt bøvl, så erhvervsdrivende og foreninger kan bruge deres kræfter på at føre deres idéer og virksomhed ud i livet.

Derfor mener jeg, hvilket ikke er nogen overraskelse, at intentionen i beslutningsforslaget er god. Men jeg tror også, det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at det er afgørende, at vi får inddraget både erhvervet, organisationerne og foreningerne – alle interessenterne i det her – således at vi er sikre på, at vi rammer det rigtige snit. For som vi har diskuteret de gange, jeg i hvert fald selv har været med til at diskutere det her i salen, er der gråzoner og spørgsmål, som vi simpelt hen er nødt til at få afklaret. Det er det, vi er i gang med nu.

Normalt plejer vi her i Folketinget at gå meget op i, at der er en ordentlig høringsprocedure med inddragelse af erhvervet og foreningerne, så de har den tilstrækkelige tid til at være grundige. Det er det, vi sidder med nu. Derfor er planen også, at det lovforslag, som kulturministeren og jeg præsenterede her i november, kommer i efteråret 2024. Så kan vi forhåbentlig få bred enighed om at gennemføre den model, som både erhvervet og foreningerne mener passer til dem. Det er det, der er det centrale her. Vi skal have fundet det rigtige snit i alle de her spørgsmål, som der er under den her overflade. Det er det, vi arbejder med nu. Så på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Men vi deler som sagt intentionerne. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Vi har i de sidste 4 år diskuteret alle de her vigtige spørgsmål, i forhold til hvor snitfladerne skal være, og hvornår man må afvise en kunde osv. Jeg har i hvert fald diskuteret det, og jeg ved også, at Erhvervsministeriet har, for det har jo været en diskussion, vi har haft i flere år, også med ministerens forgænger hr. Simon Kollerup, som for nærmest præcis 2 år siden for rullende kameraer sammen med mig lovede, at nu var det lige på trapperne. Det skulle bare hægtes op på en iværksætterstrategi, som vi stadig væk ikke har set skyggen af. Det bliver i hvert fald ved med at blive udskudt.

Hvorfor kan vi så ikke i dag bruge den her anledning til at diskutere indholdet i det? Hvad er det, der står i beslutningsforslaget, som ministeren ikke er enig i? Jeg skriver jo ligefremt, at selvfølgelig må en bank godt afvise en kunde, som virker mistænkelig. Selvfølgelig skal det være inden for en ordentlig pris og tidshorisont, at de her ting skal gives. Man skal ikke nødvendigvis tage hensyn til en ægtefælles økonomi. Jeg synes faktisk, jeg går ned i materien i det her beslutningsforslag.

Ministeren.

Helt bestemt .Men det er jo lige nøjagtig spørgsmålet, hvordan man gør det. Det er jo det, der er det centrale, og det er det, der arbejdes med nu. Så det er såmænd ikke, fordi der er uenighed om intentionerne, men det drejer sig om, hvordan det i praksis skal udmøntes. Det er det, der arbejdes med nu. Så det er det, der er baggrunden for, at vi har en proces med erhvervet og med foreningerne.

Det gode er jo, at både erhvervet og foreningerne sådan set meldte meget positivt tilbage på det forslag, som kulturministeren og jeg kom med. Der er, desværre, mange, som oplever, at der er store problemer. Vi har koncentreret os om erhvervslivets adgang til det, men jeg synes også, man skal huske Foreningsdanmark. Ser man på nogle af de opgørelser, der er, over forskellene i gebyrsatser, som bankerne tager for en basal foreningskonto, som det vil være, så kan man se, at det er meget voldsomt. Derfor har vi behov for at dykke ned i det. Det er i al sin enkelhed hvordanspørgsmålet , vi sidder og kigger på nu.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg synes jo, ministeren siger mange rigtige ting. Jeg er bare utålmodig, fordi vi har diskuteret det her i 4 år; vi har diskuteret hvordan i 4 år. Vi er ikke blevet indkaldt til forhandlinger på noget tidspunkt. Undskyld, at jeg måske tvivler på, at det rent faktisk kommer til efteråret, for det er 2 år siden, at en tidligere socialdemokratisk erhvervsminister sagde til mig: Nu gør vi det sammen; vi gør det lige om lidt; vi skal bare lige have den her strategi på benene. Det er simpelt hen derfor, at jeg er bekymret for, at der skal ske et eller andet igen, så det igen ikke bliver til noget.

Ministeren.

Spørgeren burde jo være glad. Regeringen har taget fat på det, ikke bare i forhold til erhvervsdrivende, men også i forhold til Foreningsdanmark. Derfor burde spørgeren jo være glad for, at vi er på vej mod målet om, at det forhåbentlig går hen og bliver lettere for både foreninger og erhvervsdrivende at få adgang til en basal betalingskonto, som det jo så kommer til at hedde i vores optik. Vi arbejder i hvert fald på det, og det gør vi ud fra et ønske om, at vi kan fremsætte lovforslaget her i efteråret 2024.

Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg har et spørgsmål, der handler om, om Erhvervsministeriet på intet tidspunkt de sidste 4 år har været i gang med at afdække nogle af de gråzoner, som ministeren nævner her i dag der er?

Ministeren.

Det er jeg ikke i stand til at svare på. Men det er jo rigtigt, at der har været debat om det; det er der ingen grund til at skjule. Nu arbejdes der i dybden med det, og det gør vi ud fra den bedste overbevisning, altså at vi gerne vil gøre livet lettere for både erhvervsdrivende og foreninger.

Fru Mona Juul.

Har erhvervsministeren sammen med kulturministeren, inden der kom en melding fra jer, undersøgt nogle af de gråzoner, altså inden I kom med den positive melding? Har I tjekket, om det overhovedet kan lade sig gøre?

Ministeren.

Vi har haft møder med foreninger og med repræsentanter for erhvervslivet, og ud af de drøftelser, ikke mindst med Foreningsdanmark, kommer ønsket om, at det også kommer til at omfatte foreningerne. For jeg tror, at lige såvel som det er en udfordring for private erhvervsdrivende at få adgang til en bankkonto og der måske er, også hvis man ser på finanssektoren, behov for præcision i, hvad det er for nogle spørgsmål, man skal have svar på, når man kommer som erhvervsdrivende, er det i høj grad også gældende for foreninger. Der kan man så oven i det lægge, at når vi ser på de gebyrer, som finanssektoren tager for foreningskontoer, er der meget, meget store forskelle, og de er, synes jeg, uforklarligt store.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til erhvervsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, som får ordet, er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til forslagsstillerne af det her beslutningsforslag, B 22. Det handler om, at erhvervsdrivende skal have ret til at oprette en basal erhvervskonto på samme vilkår, som det er muligt for privatkunder i dag. At erhvervsdrivende i dag oplever store udfordringer med at få oprettet sådan en konto, er et problem. Det er et problem, hvis folk, der ønsker at drive en virksomhed, bliver stoppet i det, fordi de ikke er i stand til noget af det mest grundlæggende for en virksomhed, nemlig at gennemføre og modtage betalinger for deres arbejde. Skal Danmark fortsætte med at være et attraktivt land at starte virksomhed i, er det centralt, at de erhvervsdrivende har gode rammevilkår, og derfor bør vi selvfølgelig adressere dette problem, så det ikke bliver ved med at være en udfordring.

Derfor må jeg da også sige, at jeg glæder mig over, at kulturministeren og erhvervsministeren i efteråret 2023 præsenterede et forslag om at styrke adgangen til de her basale betalingskontoer for både foreninger og erhvervsdrivende. For tanken bag dette beslutningsforslag er god. Der skal fremsættes et lovforslag, der sikrer, at erhvervsdrivende får en styrket adgang til en basal erhvervskonto. Samtidig mener jeg så også, at det er vigtigt, at vi sikrer en god proces omkring lovforslaget. Det er derfor essentielt, at alle vigtige interessenter bliver involveret i den her proces. Det kræver tilstrækkeligt med tid, så vi også kan sikre en ordentlig lov- og høringsproces samt behandling i Folketinget, frem for at vi haster et mindre gennemarbejdet forslag igennem.

Socialdemokratiet kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Kan ordføreren forstå, at jeg, SMVdanmark og de mange små virksomheder, som har haft problemer med det her, har en vis utålmodighed i at få det gennemført i forhold til det, jeg har skitseret, nemlig at det har været undervejs i flere år, at vi har fået lovning på, at nu kom det, og at så kom det alligevel ikke?

Ordføreren.

Jeg kan forstå på ordføreren, at man har haft den her diskussion en del gange her i salen. Det har jeg jo ikke været med til, må jeg sige, men derfor er det med stor glæde, at jeg så kan høre og har hørt, at ministrene er i gang med en proces omkring det her. Så jeg ser frem til, at det bliver i min tid, at det så bliver stemt igennem.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Det var også med stor glæde, at den tidligere erhvervsminister ville gennemføre det her meget, meget hurtigt. Det er derfor, jeg er en lille smule skeptisk.

Ville ordføreren være interesseret i, på trods af at man selvfølgelig stemmer nej, hører jeg, at vi i Erhvervsudvalget indkalder nogle af de interessenter, så vi også har en Folketingsproces omkring det her og kan blive klogere på, hvor snittet skal lægges?

Ordføreren.

Altså, i Socialdemokratiet er vi altid interesseret i at få så bred en involvering som overhovedet muligt. Så kan vi i udvalget få besøg af nogle, der kan fortælle lidt om, hvordan de ser det, er vi selvfølgelig meget interesserede i det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for at rejse den her debat, for der er jo ikke nogen tvivl om, at der er en udfordring med, at nogle erhvervsdrivende har svært ved at få en konto. Så det er en reel problemstilling, og jeg må sige, at forslagsstillerne i den grad har holdt fast i problemstillingen igennem lang tid. Det har jo også udmøntet sig i, at det reelt også har ført til, at man har lovet, at man vil gøre noget ved det. Jeg forstår godt utålmodigheden, det er der ingen tvivl om. Det forstår jeg sagtens, man vil altid gerne have, at det var i går, det skete, men ikke desto mindre mener jeg, at vi er på rette spor og er på vej med rent faktisk at få lavet den løsning, som forslagsstillerne efterspørger.

Det er ikke mindst en udfordring for foreninger, og jeg synes faktisk, at det, som man lover at komme med, er endnu bedre end det, som forslagsstillerne beder om. Så jeg håber på, at det her kan hjælpe både de erhvervsdrivende, men også de rigtig mange foreninger rundtom i Danmark, som kæmper med at få en konto og få deres foreninger til at hænge sammen. Vi har både brug for, at de erhvervsdrivende kan drive deres virksomhed til gavn for Danmark og danskerne, og at vi har foreninger, der kan bidrage.

Så forstår jeg godt, at man siger: Hvorfor kan vi så ikke bare gennemføre det her? Men det er jo faktisk ikke præcis det samme. Foreningerne er også med i det, som regeringen vil lave, og derudover synes jeg, det er vigtigt, at man får lavet en proces, og at man får lavet den på den rigtige måde og får inddraget de finansielle institutioner, i forhold til hvordan vi gør det her på den mest korrekte måde og sådan noget. Jeg synes, det er godt, at forslagsstillerne har rejst problemstillingen, men vi afviser forslaget, fordi vi afventer regeringens forslag til efteråret.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Ja, proces har vi i hvert fald haft rigtig meget af. Normalt siger man, at man ikke kan få for meget er en god ting; det ved jeg ikke rigtig om passer i de her tilfælde.

Men jeg vil bare gerne stille ordføreren det samme spørgsmål som til den socialdemokratiske ordfører, nemlig om Venstres ordfører ville bakke op om, at vi i udvalgsarbejdet også havde en proces, hvor Folketinget også kunne høre nærmere fra nogle af interessenterne om, hvor snittet skal sættes, og hvordan det kunne skrues sammen på en god måde.

Ordføreren.

Jeg synes altid, det er godt at blive klogere. Så jeg synes bare, at ordføreren skal rejse det i udvalget.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Louise Schack Elholm fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg har talen her. Jeg tror bare, at jeg lader den ligge.

Først vil jeg starte med at svare på et spørgsmål, som jeg tænker der kommer senere: Ja, jeg kan godt forstå, at ordføreren er utålmodig.

Ordføreren er nok også klar over, at jeg favner det her, fordi vi jo har talt om det før, og ordføreren ved, at det også er en del af Moderaternes iværksætterudspil. Jeg er jo rigtig glad og fortrøstningsfuld, fordi både erhvervsministeren og kulturministeren har været ude at lancere, at vi nu skal sørge for, at alle erhvervsvirksomheder og foreninger kan komme nemmere til at få en konto, uagtet at man, som ordføreren også siger og har tilkendegivet senest også i Altinget, selvfølgelig godt er klar over, at der er nødt til at være en vis form for rettigheder for, at bankerne kan sige nej.

Så jeg glæder mig til, at den høringsproces bliver lavet hurtigst muligt, og jeg siger ja til, at vi også kan sidde og diskutere det i udvalget og få lavet det på den allerbedst mulige måde for alle parter. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ordføreren for den positive indstilling, og også tak til Moderaterne for at have fremmet den her sag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Og jeg byder nu velkommen til hr. Morten Vehl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet, formand. Jeg vil lige starte med at sige, at jeg står her i stedet for vores erhvervsordfører, Betina Kastbjerg, som ikke kunne være her i dag.

Så vil jeg sige tak til forslagsstillerne for forslaget om retten til den her basale erhvervskonto til selvstændige erhvervsdrivende. I Danmarksdemokraterne er vi i høj grad fokuseret på, at det går godt for Produktionsdanmark, som indbefatter små og mellemstore virksomheder og iværksættere. Det er vigtigt, at netop de mindre erhvervsdrivende og iværksætterne hjælpes godt i gang og får nogle rammer, der muliggør, at de kan realisere deres drømme om at drive selvstændig virksomhed i Danmark. Det er desværre også et velkendt problem, at 11-12 pct. af iværksætterne har svært ved at få oprettet en sådan basal erhvervskonto, da det jo i dag står bankerne frit for, hvorvidt de vil godkende dem eller ej.

Forslaget om retten til sådan en konto har jo været oppe flere gange, som det også er blevet påpeget. Det er blevet afvist, men vi kan jo med glæde se, at ministeren i november måned over for SMVdanmark har været inde at sige, at det her er vigtigt, og at man arbejder på sådan et forslag. Det er dejligt for os at høre, at der er ved at være samklang, men jeg vil så også sige, at for vores vedkommende har forslagsstillerne i høj grad fortjent den fjer i hatten, det her vil være, så vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Morten Vehl fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for det. Ja, det er jo 9 måneder siden, jeg sidst stod på den her talerstol med et beslutningsforslag, der var fuldstændig lig med det, som fru Lisbeth Bech-Nielsen her har fremsat. Dengang indbød jeg til forhandling, og udkommet kunne f.eks. være en beretning i og fra Erhvervsudvalget. Det skete der ikke rigtig noget ved. Nu er det så fremsat igen, og hvor sympatisk det end er, kan jeg til den her tilgang med, at det skal være en ret, sige, at det er min opfattelse, at hvis det skal være en ret, er det uden forbehold, og der er nødt til at være forbehold. Så den sprogbrug, regeringen ligesom har, når den kalder det for en styrket adgang, falder rigtig godt i min smag, og der er behov for styrket adgang. Så i Liberal Alliance vil vi afvente regeringens udspil. Vi opfordrer dog til, at man ikke er mere omfangsrig på de rettigheder, der gives, end vi f.eks. vil forvente at kunne se det fra EU's side, som jo også arbejder på sagen.

Så vi forholder os afventende og ser, hvad der kommer fra regeringens side. Det er der 6 måneder til, hører jeg, og samtidig kan vi sige, at vi selvfølgelig sympatiserer med fru Lisbeth Bech-Nielsens forslag, for der er erhvervsdrivende, der har en udfordring med at få en konto.

Tak for det. Der en enkelt kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg har et par ting. Nej, det er jo ikke en ret uden forbehold. I beslutningsforslaget står der jo klokkeklart, at hvis der gives et afslag, skal det gives med en saglig begrundelse. En saglig begrundelse kan jo være, at man ikke har styr på sine papirer, og at man ikke kan redegøre for sine pengestrømme og andre ting. Helt almindelige kend din kunde-procedure og hvidvasklovgivning vil selvfølgelig stadig væk gælde. Det er det ene.

Det andet er, at det jo er helt rigtigt, at vi diskuterede det for 9 måneder siden; der plejer at komme noget ud af det på den anden side efter sådan en periode, men det gør der så ikke her. Vi talte om, om vi skulle have det op i Erhvervsudvalget. Men på det tidspunkt havde vi jo også en erhvervsminister, der sagde: Nu skal vi forhandle iværksætteri; lad os tage den der. Er vi begyndt at forhandle iværksætteri endnu? Nej, det er vi ikke. I 4 år er det blevet udskudt, udskudt og udskudt. Det er derfor, jeg har fremsat det igen, og den her gang vil jeg meget gerne diskutere det i Erhvervsudvalget.

Ordføreren.

Det er fornemt. Det ser jeg frem til som næstformand i Erhvervsudvalget, altså at vi får den debat, og at det så f.eks. kunne udmønte sig i en beretning. Nu kender jeg jo også lidt til erhvervsministeren, og hvis han har sagt heroppefra, at det kommer til efteråret, så sætter jeg min lid til, at det også kommer til at ske. Ellers er vi i hvert fald et par stykker, der nok kommer til at presse lidt på.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Regeringen har meldt ud, at de vil lave en såkaldt styrket adgang til en basal betalingskonto, men også meldt, at det først bliver i efteråret 2024, at der fremsættes et konkret lovforslag. Jeg lytter mig til, at det er for at få en lang og grundig høringsproces. Derfor anser jeg også det her beslutningsforslag, som er endnu en genfremsættelse, som endnu et forsøg på at tænde lidt ild under den her regering.

Jeg vil dog også sige, at efter en debat om emnet i flere år, hvor man bare må sige, at der er blevet henvist til den ene og den anden forhandling – og jeg husker også, at ordføreren sammen med den tidligere erhvervsminister stod i store interviews og sagde, at nu kommer det – må jeg bare sige, at det faktisk virker, som om regeringen ikke er kommet særlig langt. Hvad har man dog brugt tiden på?

Efter en debat her i Folketingssalen, i aviser, på møder osv. lyder det, som om man ikke har været ved at undersøge nogen af de såkaldte gråzoner, som der er, og det er jeg rigtig beskæmmet over, for normalt vil jeg jo gerne have en lang høringsproces. Men det kan jo ikke passe, at man ikke har noget liggende i skuffen, og at man ikke har opsamlet noget information igennem de her år. Så ja, jeg deler absolut forslagsstillernes gode intentioner og utålmodighed. Jeg synes faktisk, det er ved at være rigtig anstrengende på erhvervsområdet at blive ved med at vente på nogle af de ting, som vi ved der er virksomheder hver evig eneste dag der ikke får gavn af.

Jeg deler også det synspunkt, at der er behov for en indsats, at der er behov for en løsning. For når mere end hver tiende erhvervsdrivende oplever problemer med at oprette en erhvervskonto, er det selvfølgelig på alle måder problematisk, alene fordi det jo næsten er umuligt at drive en forretning eller en forening i det her land uden en bankkonto. Det går selvfølgelig ikke.

Der er bare nogle ting, der gør, at det her ikke er helt problemfrit – det vil jeg dog så sige – og der er mange faktorer, der gør, at vi ikke bare lige kan garantere, at alle kan få en konto i en bank, først og fremmest fordi vi jo har aftalefrihed i det her land. Aftalefrihed er et grundlæggende princip i vores samfund, og det kan vi selvfølgelig ikke bare lige gå på kompromis med. Banker skal ligesom alle andre virksomheder selvfølgelig selv kunne bestemme, hvem de ønsker at have som kunder; de skal kunne sige pænt nej tak til kunder, der ikke overholder loven f.eks. Jeg synes også, det er vigtigt, at lokale banker, lokalt funderede banker, der udelukkende har lokale kunder, ikke skal tvinges til at have kunder fra hele landet eller fra udlandet f.eks. Det er bare for at nævne nogle eksempler, hvor jeg synes, vi har nogle meget alvorlige issues, nej, man må ikke sige issues, gråzoner, eller hvad hedder det, et eller andet, i forhold til netop bare at komme i gang. Jeg synes, det er fair, at vi skal have undersøgt det. Det ville i hvert fald være helt urimeligt ikke at få styr på den slags.

Derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at se et udspil fra regeringen, for vi skal have designet et net, der lader de dygtige iværksættere og de ordentlige virksomheder slippe igennem, men hvor vi fanger dem, der ikke har rent mel i posen. Det kræver en politisk grundighed naturligvis, og det kræver et politisk håndværk. Det arbejde er vi klar til at deltage i, vi er klar til at forhandle, og vi er klar til at tage en drøftelse om, hvordan det filter skal se ud. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Jeg giver nu ordet til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo langtfra første gang, vi behandler det her forslag, men tak til SF, selvfølgelig, for at have genfremsat forslaget og for at blive ved. Jeg håber selvfølgelig, at regeringen har fået sat skub på den her proces, for det har jo varet længe.

For mange virksomheder er det jo essentielt, at man har en erhvervskonto, og rigtig mange oplever desværre, at når de henvender sig til deres bank for at få lov at oprette en konto, bliver de altså afvist. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at vi får nedbrudt de her barrierer for den enkelte iværksætter. Vi skal skabe tryghed og ro om vores iværksættere, så de kan gøre det, de er gode til, nemlig at iværksætte. Og der er mange ting, der kan gøres. At give en basal ret til en erhvervskonto er klart et skridt i den rigtige retning, og derfor hilser vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig også forslaget velkommen.

Et meget brugt argument herinde har været, at man skal sikre, at der ikke sker hvidvask. Og selv om jeg deler bekymringen om hvidvask, som er et generelt problem i Danmark, omhandler det her forslag jo ikke hvidvask. Det handler om en konkret ret, en basal ret til at oprette en konto helt på linje med at oprette en bankkonto som privatperson. Jeg mener, det er på tide, at vi her i Folketinget sætter en stopper for skræmmebillederne fra bankerne. Det går ud over helt almindelige danskere – tømreren, frisøren, den handelsuddannede med en god idé – så jeg håber i hvert fald, vi kan finde en løsning, der ikke stopper de her mennesker i at blive selvstændige og iværksættere, for vi har jo brug for flere af de her mennesker, ikke færre. Så vi støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Og jeg giver nu ordet til fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Der har været snakket en del teknisk her, og jeg vil ikke gentage det, men jeg tror egentlig, det er vigtigt, at vi husker på, hvad det er for en virkelighed, vi taler ind i. Så jeg tænker egentlig, at jeg vil sige lidt om det der med at være den der lille selvstændige erhvervsdrivende, den, der skal starte sin virksomhed, og som har de her problemer.

Da jeg i sin tid startede min første virksomhed, var det jo ikke givet, at jeg kunne få en erhvervskonto, og der talte jeg med andre, der lige var startet, og de sagde: Det er Lars nede i den og den bank, du skal snakke med. Og derfor skiftede jeg til en anden bank end den, jeg havde, altså fordi jeg vidste, at Lars i den by, jeg boede i, godt kunne lide små og mellemstore virksomheder. Det var helt fint, og jeg fik straks min konto, men når jeg taler med mange andre, er det ikke det, man gør, og da jeg senere, fordi jeg havde haft den lukket, mens jeg boede i udlandet, åbnede mit cvr-nummer igen, fik jeg ikke bare automatisk en konto. Og det gjorde jo, at jeg stod i en situation, hvor min privatøkonomi og min erhvervsøkonomi lige pludselig skulle holdes snorlige adskilt på den samme konto.

Jeg er ikke sat i verden til at være revisor eller det, der ligner, jeg laver nogle helt andre ting erhvervsmæssigt, så det at skulle holde de ting adskilt var ikke nogen nem opgave. Altså, det der regnskab, der lå forude, var simpelt hen en stressfaktor, som gik ud over den kreativitet, jeg har, og det er jo det samme, jeg oplever hos rigtig mange, jeg taler med. Hvad enten man laver smykker eller kaffe eller er en rådgivningsvirksomhed, er det ikke økonomien og bankkontoen, der er det helt store.

Jeg forstår de udfordringer og de bekymringer, der er fra manges side i det her, men jeg må hive det ned på et helt banalt plan og sige: Undskyld, hvis vi kan kræve, at enhver bank skal tilbyde, at en borger i Danmark har en nemkonto, hvorfor kan vi så ikke kræve, at en bank også, når du er kunde hos dem og har et cvr-nummer, skal tilbyde, at du kan oprette en erhvervskonto. Altså, det, vi snakker om, er sådan helt nede på det banale plan, for det går også ud over deres indtjeningsmuligheder, når man der er de her stressfaktorer, og det går ud over samfundsøkonomien, hvis vi hiver det helt op på de høje nagler.

Trivsel, økonomi, effektivitet og kreativitet er det, vi snakker om, når vi taler om den her bankkonto. Så jeg håber meget, at vi finder ud af noget, og jeg glæder mig selvfølgelig også til at se, hvad regeringen kommer med. Men det skal snart gå rimelig stærkt, synes jeg. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sascha Faxe fra Alternativet. Jeg giver nu ordet til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Vi bryster os gerne af i Danmark, at vi er sådan et iværksætterland, og at det er meget let at åbne en virksomhed: Man kan bare gå ind på virk.dk, og så tager det 15 minutter. Men derfra bliver der altså langt vanskeligere at være en lille virksomhed i Danmark, lige fra at man skal oprette en erhvervskonto, som det her forslag handler om, til at man skal ansætte den første. Så begynder bureaukratiet at lægge sit lå nedover og fjerne kreativitet og fjerne muligheden.

Jeg synes, at meget af den erhvervspolitik, der bliver ført herinde fra Folketinget, retter sig mod helt store virksomheder og mellemstore virksomheder. Men vi glemmer de helt små, og det er altså dem, der skal være fødekæden til de næste. Man skal forstå, at mange af dem, som har en lille idé, og som måske sidder derhjemme, ikke har regnskabserfaring. De har ikke virksomhedserfaring. De er ikke serieiværksættere, for serieiværksættere skal nok finde det frem, men jeg er meget bekymret for, om dem, som allerførste gang skal tage skridtet, finder modet til det.

Når de kommer ned i en bank og får et nej til at få en erhvervskonto der, kan det være, at den drøm, de måske havde om at gå i gang med noget, ikke bliver til noget, og det synes jeg er ærgerligt. Jeg synes, at vi skal have et samfund, som er positivt i ånden over for folk, der brænder for noget, og så skal vi ikke herindefra lægge sten på vejen derhen, og det gør det jo.

Jeg forstår udmærket godt, at det ikke skal være sådan, at du skal have krav på at kunne få en kæmpestor kassekredit og alt muligt andet og banken skal gå ind på den måde, men hvis vi snakker om en ganske simpel konto, som du måske har overført nogle penge til lige at starte din virksomhed op, eller du bliver enig med din bank om en lille kassekredit, så er det også fint, men du skal selvfølgelig have ret til, hvis du har et cvr-nummer, at have en erhvervskonto. Det burde ikke være noget som helst problem, og derfor støtter jeg selvfølgelig, at det bliver et krav, at bankerne skal tilbyde en erhvervskonto til folk.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Først vil jeg bare sige tak for en god debat, uanset om man stemmer for det her forslag eller ej. Jeg har også oplevet en reel interesse for, at vi arbejder videre med det i udvalget. Personligt synes jeg jo, at det er ærgerligt, at der ofte ikke er mere indholdsmæssigt arbejde i vores folketingsudvalg. Jeg synes, at det kunne være helt oplagt netop at invitere nogle af de interessenter ind fra både erhvervslivet og Foreningsdanmark, og selvfølgelig også repræsentanter fra de små virksomheder, f.eks. SMVdanmark, og fra bankerne, og at vi siger: Det her kommer til at ske, så hvordan kan vi indrette det på den bedst mulige måde for alle parter? Så det vil jeg i hvert fald selv bringe op forudvalgsformanden.

Forslaget her har jeg jo fremsat flere gange og i denne omgang også fremsat sammen med Alternativet og Enhedslisten, fordi jeg grundlæggende synes, at det er dybt uretfærdigt, at man kan blive stoppet i sin drøm om at skabe noget, bidrage til Danmark, skabe arbejdspladser og se sin gode idé udfoldet – ikke fordi der er noget galt med ens idé, men fordi der måske ikke er nogen, der kan se den kommercielle effekt eller indtjening sådan lige med det samme.

Så mener jeg også grundlæggende set, at når man har overladt en kritisk infrastruktur, som vores finansielle system i Danmark jo er, til private aktører, så må man også stille nogle særlige krav til dem. Det er også derfor, at vi har en lov om finansiel virksomhed i Danmark. Så den finansielle sektor er i forvejen reguleret på en anden måde, fordi den sidder på den infrastruktur. Vi havde faktisk også en debat oppe om retten til en nemkonto og om, hvorvidt man kunne pålægge private banker det her. Det endte vi selvfølgelig med at beslutte. For det er stort set umuligt at være borger i det her land uden at have en nemkonto. Prøv at spørge en hjemløs på gaden, hvor svært det er ikke at have sådan en.

Nu har jeg måske lidt fået et ry for at være sådan en bankbanker, men jeg vil da gerne bruge anledningen her på talerstolen til at rose nogle af de banker, der har gjort det rigtig godt. Der er nemlig meget, meget stor forskel på de danske banker, i forhold til hvor mange erhvervskonti de åbner til helt nystartede virksomheder og til iværksættere. Så det er hermed bare en ros. Jeg vil faktisk også gerne sætte et navn på; jeg vil specifikt gerne rose Danske Bank for at være en af de banker, der gør det allerbedst i forhold til at levere konti til nystartede virksomheder. Jeg vil så ikke nævne alle dem, der gør det rigtig dårligt; det er desværre alt for mange.

Jeg håber virkelig, at vi den her gang kan stole på, at det bliver til noget. For man føler sig jo lettere til grin, når man har tillid til, at det, der bliver sagt, bliver gjort, altså det her med, at der er en aftale på vej, og så sker der alligevel ikke noget. Det kan der jo være gode eller mindre gode grunde til. Det her har i hvert fald været lang tid undervejs.

Så bliver jeg lidt bekymret i forhold til de forskellige opfattelser af regeringens forslag, som flere partier åbenbart har, altså det her med, om det her skal være en ret til en basal konto med det forbehold, at man selvfølgelig må afvise nogen, der ikke ser ud til at have rent mel i posen eller andre ting, eller om man alene bare skal gøre det nemmere for nogle at få. Jeg synes, at der i det spænd er ret stor forskel på, om det er det ene eller det andet. Det fik jeg ikke lige spurgt erhvervsministeren om, men det vil jeg spørge ham om. Det synes jeg er en ret stor forskel.

Jeg vil bare slutte af med at sige særlig tak til selvfølgelig Enhedslisten og Alternativet, som jeg har fremsat forslaget sammen med den her gang, og også tak til Danmarksdemokraterne, til DF og til hr. Lars Boje Mathiesen for at støtte det her. Jeg har været herinde i snart 13 år. Jeg ved jo godt, hvordan Christiansborg fungerer. En regering stemmer stort set aldrig for et oppositionsforslag, men hele idéen med beslutningsforslag er jo netop, at man kan stemme for det, selv om man ikke synes, at alle detaljer er på plads, og det kan man jo, fordi det netop skal omformes og laves om til et lovforslag, og der er ret meget råderum i den proces. Det greb bruger vi meget, meget sjældent, og det er jo ærgerligt. Det er ikke en kritik af den nuværende regering, for sådan opfører alle regeringer sig, men det er en lidt ærgerlig kultur, synes jeg.

Selv om jeg er enig med fru Mona Juul i, at man da må formode, at Erhvervsministeriet har beskæftiget sig en lille smule med den her sag i de senere år, håber jeg også, at erhvervsministeren vil indkalde os om end ikke til en forhandling, så til en drøftelse omkring det her. Det kunne måske endda være i plenum med nogle af de aktører, det her handler om. Så herfra vil jeg gerne sige en tak og udtrykke en forsigtig optimisme om, at det måske nok skal lykkes på et eller andet tidspunkt.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.