Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 19:

Forslag til folketingsbeslutning om politiets og domstolenes journalisering af og oplysning om signalementer.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 12.10.2023).

Ordføreren, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, ønsker at give en begrundelse for forslaget.

En 18-årig nyudklækket student fik sig en kedelig afslutning på studentertiden, da hun i sommers blev omringet af 7-8 såkaldte drenge på omkring 16 år sent om natten på Birkerød Station og fik frarøvet sin studenterhue. Nordsjællands Politi valgte ikke at give et signalement af de 8 drenge; i stedet oplyste man et ubrugeligt signalement af studenterhuens røde bånd. Studenterhuen blev beskrevet som hvid med bordeauxbånd og flag, som det lød. Ja, det lyder som en dårlig vittighed. I stedet for at give et signalement af overfaldsmændene oplyste man et signalement af en studenterhue, der er stort set identisk med alle andre studenterhuer.

I nyheder i lokale og landsdækkende medier om trusler, voldtægter, gruppeoverfald og lignende forbrydelser beskrives gerningsmænd som unge drenge, selv om man meget rimeligt kan antage, at der er tale om mennesker fra miljøer med oprindelse uden for Danmark. I Dansk Folkeparti mener vi, at gennemsigtighed er grundlæggende for at styrke borgernes tillid til vores retssystem. Borgerne har ret til præcise og nuancerede oplysninger om den kriminalitet, der præger deres lokalsamfund. Den offentlige debat bør rodfæstes i en fælles virkelighedsopfattelse, der er baseret på faktuelle oplysninger frem fra antagelser eller fordomme. Lovgivningen bør sikre, at politiet altid opgiver et præcist og detaljeret signalement, når et sådant er til rådighed. Det handler ganske enkelt om at konfrontere virkeligheden med åbne øjne uden at pakke sandheden ind, uden halve sandheder eller politisk korrekthed. Vi kan ikke løse virkelighedens problemer, hvis vi ikke har indsigt i problemernes ophav. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Velkommen.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat. Lad mig starte med at slå det helt fast: I regeringen er vi helt enige i, at borgernes tillid til retssystemet og den offentlige debat om kriminalitet er vigtig, og det skal vi altså værne om. Det er vigtigt, at vi tør tage en åben debat om kriminalitet, og også at den debat foregår på et oplyst grundlag. Så på den måde deler jeg kort sagt forslagsstillernes ønske om, at den offentlige debat baserer sig på faktuelle oplysninger, særlig når vi taler om bekæmpelse af kriminalitet. Jeg er dog ikke enig i metoden, og jeg mener, at vi har andre værktøjer til rådighed, som kan give os det faktuelle grundlag, som vi har brug for for at have denne debat. Af den årsag kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Først og fremmest bør det understreges, at hele formålet med offentliggørelse af signalementer jo er at få konkrete personer identificeret, efterlyst eller lignende. Offentliggørelse af signalementer tjener altså ikke et formål i sig selv. Offentliggørelsen er alene et middel, politiet kan tage i brug med henblik på at forebygge eller efterforske og retsforfølge forbrydelser. Her er der selvfølgelig også et hensyn at tage til den person, der får sit signalement offentliggjort. Det kan f.eks. være en mistænkt, der senere viser sig at være uskyldig. Vores nuværende regler i retsplejeloven sikrer i den forbindelse en fin balance mellem hensynet til det offentlige, dvs. vores interesse i at forfølge kriminalitet, og hensynet til den, der får sine oplysninger delt. Den balance skal selvfølgelig være der. Formålet med at sikre et velunderbygget overblik over f.eks. kriminalitet, som jeg også må forstå er baggrunden for beslutningsforslaget, bliver sikret på anden vis. Danmarks Statistik udarbejder omfattende statistiske oversigter over kriminalitet og kriminalitetstendenser i Danmark. Det gælder f.eks. statistikken over dømte personer efter straffeloven, der gør det muligt at underinddele gerningspersoner i køn, alder og herkomst. Sådan en statistik og undersøgelse giver et langt mere solidt, faktuelt grundlag for en offentlig debat, f.eks. om kriminalitetsbekæmpelse, end offentliggørelse af enkeltpersoners signalementer.

Afslutningsvis vil jeg blot understrege, at politiet og domstolene selvfølgelig allerede i dag skal journalisere relevante oplysninger. Det er dog vigtigt at fremhæve, at det ikke altid er relevant at journalisere et signalement i den konkrete sag. Ofte vil det modsatte være tilfældet. Det kan f.eks. være tilfældet, når den pågældendes identitet allerede er kendt, så et navn og cpr-nummer er tilstrækkeligt. Det ville i sådan nogle sammenhænge være svært at forklare myndighederne og skatteyderne, hvorfor myndighederne skal bruge tid og ressourcer på at journalisere og offentliggøre signalementer, der ikke er nødvendige for strafforfølgelse.

Samlet set deler regeringen forslagsstillernes ønske om, at den offentlige debat baserer sig på faktuelle oplysninger, men vi mener altså ikke, at det, der foreslås i beslutningsforslaget, bidrager til det. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er indtil videre en enkelt bemærkning. Den er til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Ministeren siger, at det vil være svært at forklare myndighederne og efterfølgende skatteyderne, hvorfor det her tiltag er nødvendigt. Jeg skal ikke kunne afvise, at det vil være svært at forklare til myndighederne, for de er indimellem lidt tungnemme, men at forklare skatteyderne, hvorfor det her er nødvendigt, tror jeg sådan set ikke er særlig svært. For jeg ved, der sidder rigtig mange borgere derude, som er dybt frustrerede over at læse nyheder i lokale og nationale medier om gruppeoverfald, gruppevoldtægter, brandbiler, der er blevet beskudt med fyrværkeri, og politi, der er blevet angrebet i ghettoområder, hvor beskrivelsen i artiklerne så er, at det er noget, der er blevet begået af unge drenge. Altså, enhver med en lille smule forstand i hovedet ved jo godt, hvem det er, der begår den her type kriminalitet. Derfor er det jo uærligt, hvis man, som ministeren gør, insisterer på, at den sandhed skal skjules og holdes hemmelig for befolkningen, når de fleste godt ved, hvad det er, der er tale om. Jeg forstår grundlæggende ikke ministerens argumentation.

Ministeren.

Så må jeg jo sige, at jeg heller ikke forstår hr. Mikkel Bjørns argumentation, for al den oplysning, viden og transparens, som hr. Mikkel Bjørn efterlyser, er jo til stede i dag. Allerede i dag bliver det jo registreret i statistikkerne, både alder, køn og i øvrigt også herkomst. Vi har sågar også for nogle få år tilbage underinddelt herkomstgrupperingerne i bl.a. MENAP-lande osv., hvilket jo er med til at bidrage til, at vi også har en oplyst debat om, hvor i samfundet det sker, og hvilke persongrupper der begår kriminaliteten. Så jeg kan i virkeligheden svare det samme, som hr. Mikkel Bjørn gør: Jeg forstår heller ikke argumentationen bag, at vi skal have myndigheder til at sidde og registrere, hvad der i situationen er en politifaglig vurdering af behovet for at udsende et signalement, når man i lige så mange sammenhænge ikke udsender et signalement, fordi man sikkert allerede på forhånd har håndfaste beviser og mistænkte at gå efter.

Spørgeren.

Der er jo ikke nogen myndigheder, der skal sidde og registrere noget, når det, som ministeren siger, allerede er sådan, at de her oplysninger er registreret. Det, det handler om, er, at der ikke skal lækkes låg på de her oplysninger. Det handler om, at det, når borgeren sidder og læser en artikel om en eller anden ung 14-årig pige, der er blevet gruppevoldtaget af to unge drenge, så ville være helt åbenlyst, at det selvfølgelig skal fortælles, at det her er to unge drenge med oprindelse i eksempelvis Somalia eller Afghanistan. For vi ved godt, at det er de mennesker, der begår den her type kriminalitet. Er ministeren ikke enig i det forhold?

Ministeren.

Men de oplysninger kan man jo læse. Altså, de er fuldt tilgængelige og kommer hver evig eneste år som en del af Danmarks Statistiks årlige rapport om kriminaliteten i hvert enkelt år. Så de oplysninger er jo tilgængelige, og det er i øvrigt en meget relevant og vedholdende del af den offentlige debat. Men at ville gøre det, som hr. Mikkel Bjørn foreslår, nemlig at detailregulere, hvordan politiet i konkrete situationer udsender signalementer ud fra en politifaglig vurdering, i relation til hvad der skal til for at kunne finde mistænkte for forbrydelser, er jeg simpelt hen ikke enig i.

Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Det her handler jo grundlæggende set om, at danskerne ikke bliver holdt hen i uvished, at danskerne kan vide, hvad det egentlig er, den forfejlede udlændingepolitik har gjort af skade på vores dejlige Danmark. Desværre er der en meget, meget bred – tilsyneladende også herinde i Folketinget – enighed om, at de skal blive ved med at blive holdt hen i uvished. For hvorfor er det, der skal stå, at det er en gruppe unge, der har knivstukket eller gruppevoldtaget? Vi sidder alle sammen og tænker: Vi ved udmærket godt, hvem det er, der begår sådan nogle bestialske forbrydelser. Vi kan som sagt, som ministeren selv siger, læse det i Danmarks Statistik. Hvorfor må danskerne, der sidder og læser lokalaviser og landsdækkende aviser, ikke få sandheden at vide? Det er bare det, vi spørger om. Det er meget underligt egentlig.

Ministeren.

Altså, jeg ved ikke, om der er en eller anden offentlig misforståelse eller et eller andet, eller i hvert fald en misforståelse fra Dansk Folkepartis side: Der er jo ingen, der har nogen interesse i at tilbageholde relevante oplysninger for danskerne. Der er ingen, der ønsker, at det her ikke skal være en del af den offentlige debat. Det er også årsagen til, at vi alle sammen – både mit eget parti og mig selv og i øvrigt også de to medlemmer fra Dansk Folkeparti, der er til stede i salen – jo også bruger den statistik til at rejse den debat. Men at detailregulere, hvordan politiet skal udsende signalementer, når man efterlyser en person, er jeg simpelt hen ikke enig i at man skal.

Tak. Så er det spørgeren.

Jeg kan sådan set godt fortælle ministeren, hvorfor det er relevant. Det er først og fremmest relevant, at danskerne ikke bare tror – når de sidder og læser ganske almindelige aviser – at det er ganske almindelige danske unge, der begår nogle af de her bestialske forbrydelser, for det er det ikke. Nogle af os, der ligesom kender realiteterne, ved udmærket godt, at det er det ikke. Men det er der rigtig mange danskere derude der ikke ved. Jeg sidder også og tænker: Hvorfor er det, at man ikke skriver det mere tydeligt? Hvad er det, man ikke vil have danskerne skal vide? Er der stadig væk en eller anden form for berøringsangst derude? Det er sådan set bare det, vi vil gøre op med.

Ministeren.

Jeg tror, det er meget vigtigt at få slået fast, at politiet udsender et signalement til offentligheden, når man vurderer, at det signalement kan bidrage til, at man kan finde en person. Det signalement er jo baseret på de vidneafhøringer, der har været i den konkrete situation. Det er jo ingenlunde i politiets interesse så at tilbageholde vigtig viden om, hvem en konkret person er, når man udsender et signalement. Men ofte vil det jo afspejle sig i, at man har begrænsede oplysninger om, hvem det er, man leder efter. For jo mere detaljerede oplysninger, man har, jo bedre ved man, hvem man leder efter, og så har man allerede noget at gå efter, hvorfor det heller ikke er i alle forbrydelsestilfælde, at der overhovedet udsendes et signalement.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg synes lige, vi jeg skal love hinanden at minde hinanden om, at der skal være en værdig tone i debatten, selv om det for mange også er en svær debat. Vi siger tak til ministeren. Så er det hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Beslutningsforslaget lægger op til to ting, nemlig for det første, at politiet altid skal offentliggøre præcise signalementer af konkrete personer i forbindelse med udgivelsen af døgnrapporter eller ved omtale af specifikke hændelser over for offentligheden eller medier, og for det andet, at politiet og domstolene skal journalisere et præcist signalement af anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte personer.

Som begrundelse for forslagene skriver forslagsstillerne bl.a., at det er vigtigt, at borgerne har adgang til præcise og nuancerede og omfattende oplysninger om alle former for kriminalitet og personerne bag. Det vil ifølge forslagsstillerne danne grundlag for en mere informeret og objektiv debat om indvandring, kriminalitetsbekæmpelse og samfundssikkerhed.

Vi skal til enhver tid kunne tage en åben og konstruktiv debat om den kriminalitet, vi ser i vores samfund. Det er noget, som påvirker os alle, og det er i vores fælles interesse at forstå, hvad årsagerne er, og få diskuteret udfordringerne og løsningerne. Så langt er vi enige med forslagsstillerne.

Men når vi nu ikke støtter forslaget, for det gør vi ikke, er det, fordi vi i Socialdemokratiet ikke mener, at det, der foreslås her, er noget, der vil bidrage til at tjene det formål. Politiet bruger offentliggørelse af signalementer som en del af deres efterforskning. Det gør de selvfølgelig kun, når der er grundlag for det. Politiet og domstolene journaliserer de oplysninger, som er relevante for en sag. Hvis et signalement har haft betydning for en konkret sag, så journaliseres det. Vi kan ikke se, hvordan det at skrue op for offentliggørelsen og journaliseringen af en masse signalementer vil kunne bidrage til noget til den debat. Så vi støtter ikke forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Jeg vil godt rette en misforståelse, der blev bragt af ministeren før – jeg tænker, det kan være, at ordføreren kan give det videre til ministeren – nemlig at vi allerede skulle kunne se, hvem der begår de enkelte forbrydelser i eksempelvis Danmarks Statistik. Nej, det kan vi ikke. Det, vi kan se i Danmarks Statistik, er, at eksempelvis efterkommere fra Libanon har et kriminalitetsindeks for voldsforbrydelser på 565, hvilket vil sige en overhyppighed på 465 pct. Det er sådan nogle ting, vi kan se. Og vi kan se, at efterkommere fra Somalia har et kriminalitetsindeks på 587, hvilket vil sige en overhyppighed på 487 pct. Det er rigtigt, at det kan vi se i Danmarks Statistik; men hvem der begår den konkrete kriminalitet ude på gaden; hvem der begår den konkrete gruppevoldtægt eller overfald eller ydmygelsesvold eller skyder med fyrværkeri efter brandbiler og politi – alle de ting, som vi godt ved, hvem det er, der begår – kan vi ikke læse i lokalmedierne eller i politiets rapporter, fordi ministeren og partier her i Folketinget insisterer på at holde den sandhed hemmelig for befolkningen.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det var sådan et forsøg på et spørgsmål to til ministeren, eller om det var et spørgsmål til mig heroppe, men jeg er sådan set enig i det, der allerede er blevet sagt i debatten. Jeg mener ikke på nogen måde, at der er nogen, der forsøger at feje noget af den her debat ind under gulvtæppet, og jeg synes faktisk, at ordføreren begår en fejl i det, ordføreren siger. For jeg synes faktisk, at det er lykkes for nogle af vores lokale medier at beskrive nogle af de udfordringer, der er, bl.a. at der er for mange indvandrere, der begår alvorlig kriminalitet. Jeg synes, at de er nogle af dem, der er gode til at beskrive, når der bliver begået alvorlige forbrydelser i deres lokalsamfund, herunder også hvad det er for en etnicitet, folk har, osv., fordi det ikke er et problem. Det, der vel er baggrunden for den her debat, skulle være, at der er et problem med, at vores politi ikke gør det i dag, og det er jeg heller ikke enig i; for politiet gør det i de tilfælde, hvor det er relevant for efterforskningen.

Spørgeren.

Men det er relevant. Det er relevant for samfundsdebatten, og det er relevant for befolkningens viden om, hvad der er årsagen og ophavet til den voldsomme kriminalitet, som man oplever ude på gaden. Derfor skal borgeren selvfølgelig kunne vide, hvem det er, der har begået den her kriminalitet.

Det er rigtigt, at lokalmedierne løfter et stort ansvar i forhold til at berette om de her ting, men meget ofte kan de ikke berette om det, fordi politiet med ministerens hjemmel i retsplejeloven insisterer på at holde de her oplysninger hemmelige for befolkningen. Det er det, vi i Dansk Folkeparti ønsker at gøre op med.

Ordføreren.

Det er jeg – nok ikke overraskende – heller ikke enig i. Jeg tror, at det, som ministeren og jeg også selv insisterer på, er jo, at politiet har mulighed for at passe sit arbejde og gøre det på den måde, som politiet også selv synes er den bedste måde at gøre det på, og det er jo bl.a. at bruge signalementer. Jeg ved ikke, hvorfra ordføreren har fået den der forståelse af, at man ikke gør det. Altså, jeg synes, at man i flæng heldigvis ser, at politiet også bruger, hvordan folk ser ud, hvilken etnicitet de har osv., når de laver signalementer, fordi de netop skal bruges til at kunne opklare nogle af de meget alvorlige forbrydelser.

Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg vil egentlig gerne rose ordføreren for, at ordføreren netop nævner det her med, at man nogle gange ser, heldigvis, at lokale medier er ret meget fremme i skoene i forhold til at beskrive, når det eksempelvis er en gruppe indvandrerdrenge, der har overfaldet nogen, at det er nogle indvandrerdrenge, som har knivstukket nogen, og at det er nogle indvandrerdrenge, som har gruppevoldtaget nogen. Det ser vi heldigvis nogle gange. Vi ser det desværre ikke i de mere brede medier i langt størstedelen af tilfældene, og derfor bør det jo være fuldstændig åbent, hver eneste gang det her bliver begået. For når vi sidder og læser også i nogle af de større aviser, at nu er der en gruppe unge, som har begået et umotiveret overfald på nogle danske drenge på vej hjem fra byen, knivstukket dem, bestjålet dem og måske også voldtaget nogle piger osv., ved vi jo udmærket godt, hvem det er, men i rigtig mange tilfælde er det, som om man går lidt let hen over, hvem det egentlig er, det drejer sig om. Vi synes sådan set bare, at vi skylder danskerne, at alle danskere også får øjnene op for, hvad det er for massive skader, den forfejlede udlændingepolitik har påført vores land.

Tak. Så er det ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Først vil jeg i forhold til lokalmedier sige, at ja, jeg synes bl.a., at de også her løfter en vigtig opgave. Det synes jeg sådan set de lykkes med at gøre på mange forskellige områder, nemlig med at beskrive meget præcist, hvad der foregår i deres lokalsamfund, fordi det typisk også er dem, der bor og lever der. En anden del er jo nok mere, at det godt kan være en kritik af, at nogle af de store medier nogle gange ikke beskriver sager godt nok, og som ordføreren ville ønske det. Jeg synes også nogle gange, jeg ser nogle sager, som jeg synes medierne burde beskæftige sig mere med, end hvad de lige gør, men jeg tror ikke, jeg kommer til sådan at kunne blande mig i den journalistiske stramning eller vinkling af det.

Det konkrete, altså det, der vel er omdrejningspunktet for det her, er, hvorvidt der er mulighed for at få indsigt i, om der er et problem, hvis folk har en bestemt etnicitet eller hudfarve, og om de begår en bestemt form for kriminalitet. Er det noget, man ikke vil lægge frem? Det er det jo ikke. Altså, det er noget, som politiet bruger, noget, som domstolene beskriver, og det er noget, som vores medier heldigvis også i vidt omfang bringer.

Spørgeren.

Nogle gange, siger ordføreren. Nogle gange er det da også mit indtryk, at de lokale medier faktisk selv kontakter politiet og spørger til det. Det her skal være sådan hver eneste gang. Hver eneste gang skal der ikke stå »en gruppe unge«. Vi ved udmærket godt, hvad det er for nogle afstumpede mennesker, der begår de har forbrydelser. Altså, vi, der ved en lille smule, kender lidt til det og kender til tallene, kan jo se det, men det skal jo være hver eneste gang. Danskerne skal da ikke være et sekund i tvivl om, at der er påført vores dejlige land fuldstændig massiv skade på grund af en forfejlet udlændingepolitik. Det skal de da vide.

Så er det ordføreren.

Jeg kan jo gentage mig selv og sige, at det mener jeg også der er mulighed for at man kan. Altså, det, som jeg forstår fru Mette Thiesen ønsker, er jo så også at bestemme, hvordan medierne skal beskrive ting i deres artikler. Det har jeg selv ikke noget ønske om, og det ved jeg ikke om der er andre regeringspartier der har et ønske om, men det kan jeg ikke forestille mig, altså at man skal bestemme, hvordan man skal beskrive konkrete sager og konkrete historier.

Vi siger tak til ordføreren, og så er den næste hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Jeg kan lige så gribe fat i det sidste, som den socialdemokratiske ordfører sagde, for det, man måske mere efterspørger, er, at medierne i højere grad beskriver etnicitet og herkomst hos de domfældte. Det er jo sådan set ikke Folketingets bord her.

Jeg må gøre opmærksom på, at retsplejen i Danmark som altovervejende udgangspunkt er offentlig. Domme er offentlige. Det er flere hundrede år siden, vi havde hemmelige domme, og skulle man være helt i tvivl, kan man gå en tur i byretten og kigge på retslisterne. Så får man set, hvem det er, der er tiltalt, og jeg tror ikke, det i givet fald kræver meget fantasi at finde ud af herkomsten. Så der er jo ikke noget, der holdes skjult, men det, man ønsker, er måske, at der ligesom skal skrives et manuskript til aviserne. Det må pressen altså selv finde ud af efter min mening.

Så vidt jeg kan se på forslaget her, ønsker man to ting. Den ene er, at politiet altid oplyser et præcist signalement ved udgivelse af døgnrapporter eller omtale af specifikke hændelser. Jeg må sige, at der jo står meget døgnrapporterne. Der står altså også, om det er en 13-årig dreng, der har stjålet et eller andet i en forretning, som politiet så har fået en anmeldelse om. Det vil altså sige folk, der ikke kan straffes på normal vis. Det kan være mentalt handicappede personer og lignende, som der så pludselig skal sendes et præcist signalement ud af, og det til trods for, at politiet sikkert udmærket ved, hvem det er.

Der er jo lidt af en misforståelse i forhold til det her med muligheden for et signalement. Det, der står i retsplejelovens § 818, er jo, at det jo altså er et efterforskningsskridt, hvad justitsministeren også var inde på. Hvis man ved, hvem det er, så er det jo ikke det, man skal diskutere, så jeg vil sige, at forslagets første del altså betyder, at der skal signalement af alle, gamle som ældre og også dem, man i forvejen ved hvem er. Men er det så ikke sådan, at man er ude på at give en ekstra straf? Er det ikke det, vi så i givet fald skal lave om på, hvis det er det, der skal diskuteres?

Den anden ting er, at regeringen skal udarbejde initiativer, som sikrer, at politi og domstole journaliserer et præcist signalement af anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte. Altså, jeg kan kun sige til de partier, som ellers mener, at domstolene fungerer rimelig langsomt – det tror jeg nok at de fleste af os mener – at hvis dommerne skal belastes med det her arbejde oveni, kommer det godt nok ikke til at gå hurtigere ved domstolene. Og jeg vil igen sige, som justitsministeren sagde, at i vidt omfang findes de oplysninger jo allerede i dag. Selvfølgelig skal debatten basere sig på faktuelle oplysninger, men der er jo ikke noget, der holdes skjult for folk i den her sammenhæng, så derfor mener vi ikke, der er behov for det, der anføres i beslutningsforslaget, og det får derfor ikke Venstres stemme.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Ordføreren siger så mange forkerte ting, altså først og fremmest det her med, at det skulle være en ekstra straf, at politiet over for medier eksempelvis skal redegøre for, om det er udlændinge, der har begået en gruppevoldtægt. Det er det eneste, de skal redegøre for, og det står i forslaget, at det ikke skal være personhenførbart. Man skal bare vide, hvem det er, der har begået det. Hvilke typer er mennesker er det, der har begået den her type kriminalitet? For vi ved godt, at særlige typer af personfarlig kriminalitet særlig blivet begået af mellemøstlige indvandrere og ikke så meget af danskere og vestlige indvandrere.

Så siger ordføreren, at det her ikke er Folketingets opgave. Jo, det er det da, for som ordføreren selv nævner, siger retsplejelovens § 818 jo, at det kun er i tilfælde, hvor det handler om at identificere en gerningsmand, at politiet skal opgive signalement. Og det er der, hvor vores pointe i Dansk Folkeparti ganske enkelt er, at det er relevant for samfundsdebatten at vide, hvem det er, der begår særlige typer af kriminalitet, når man eksempelvis kan læse en historie om en gruppevoldtægt begået mod en 14-årig pige.

Ordføreren.

I § 818, stk. 1, nr. 2, står der, at offentliggørelse skal antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen. Det er et efterforskningsredskab, vi har fat i her. De regler, vi har i dag, er ikke regler, der kan anvendes, efter at der er afsagt dom, så på den måde skal der i hvert fald laves om.

Lad mig så lige gribe fat i det, som ordføreren sagde om, at man vil have offentliggjort, hvilke typer af mennesker det er. Det får mig bare til at tænke på, hvad der skal stå. Skal der stå, at det var fem danskere? Der er meget andet, for der er også køn og alt muligt andet, der så skal offentliggøres. Skal det offentliggøres, at det er nogle danskere, to nordmænd, fire svenskere og en dansker af den og den højde osv. osv.? Skal alt det beskrives, og hvordan skal domstolene i øvrigt få tid til at lave den beskrivelse? Det samme gælder politiet, som vi fra andre debatter jo også er helt klar over er spændt hårdt for. Det nævnes jo ikke mindst fra spørgerens parti, så jeg kan ikke lige se, at man har tid til det her.

Hr. Mikkel Bjørn.

Men ministeren har jo lige redegjort for, at hvis der er opgivet signalement, er de her oplysninger allerede journaliseret et eller andet sted. Det her handler bare om, at når medierne ringer og spørger ind til en konkret sag, så hemmeligholder man ikke specifikke oplysninger, vedrørende hvem det er, der har begået kriminaliteten. Så siger man eksempelvis, at det var to personer med mellemøstlig baggrund i mørkt tøj, og at den ene havde grønne bukser på. Det er sådan set bare det, vi i Dansk Folkeparti efterspørger med det her forslag. Det kan jeg så forstå at regeringen og ordførerens parti, Venstre, ikke er tilhængere af. Det er fair nok, men jeg synes, at det er en lidt uærlig fremlægning af, hvad det her forslag handler om.

Ordføreren.

Jeg hemmeligholder ikke noget. Retsplejen er ganske offentlig her i Danmark. Jeg kan godt høre på spørgeren, at man gerne have signalementerne frem, før nogen overhovedet er dømt, også selv om politiet ganske udmærket ved, hvem det er. Men så er vi jo i gang med at dømme folk før tiden, og jeg kan kun sige til ordføreren: Bare rolig, den dag dommen falder, kan man jo se, hvem det er, der bliver dømt, og drage sine konklusioner derefter.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Tak for ordet. Jeg skal gøre det kort. Jeg taler også på vegne af fru Rosa Lund, Enhedslisten, som ikke kan være her i salen.

I begge partier har vi foretaget en afvejning, og vi stemmer ikke for det her forslag. Der er mange ting, jeg godt kunne tænke mig at regulere omkring politiet, men jeg mener altså, at signalementer, og hvordan de skal udformes, er i småtingsafdelingen af, hvor detaljeorienteret jeg vil være i forhold til at pålægge politiet en stor administrativ og økonomisk byrde. For mig er det vigtig, at politiet har et redskab, som de mener at de kan anvende, og hvordan de så vælger at udforme det, mener jeg simpelt hen må ligge under, hvad kan man sige, de frihedsgrader, man har som politibetjent. Vi siger nej tak til det her forslag. Jeg synes simpelt hen, det er for det detaljeorienteret i forhold til politiets arbejde.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

SF's ordfører siger, at det vil være en meget administrativt tung og stor økonomisk byrde for politiet, hvis medierne ringer og spørger, lige at oplyse, hvem det egentlig var, der begik den her gruppevoldtægt, eller hvilket signalement der er af de mennesker, der skød fyrværkeri mod politiet her nytårsaften – altså at det er meget detaljeorienteret og bureaukratisk tungt. Nej, det handler om, at befolkningen selvfølgelig har krav på at få indsigt i, hvem det er, der har begået den her type kriminalitet. Hvem er det, der skyder med fyrværkeri efter brandbilerne og efter politiet? Hvem er det, der begår gruppevoldtægter? Hvem er det, der overfalder tilfældige folk på gaden og filmer det og lægger det op på sociale medier efterfølgende? Hvem er det, der begår den type kriminalitet?

Det kan jeg så forstå at SF gerne vil fortsætte med at hemmeligholde for befolkningen. Det er vi så i Dansk Folkeparti ikke enig i, men jeg synes ellers, SF plejer at være et parti, der kæmper for – hvad skal man sige – retspolitikken i Danmark og for danskernes ret til at få indsigt i de forhold, der gør sig gældende omkring retspolitikken. Det kan jeg så forstå ikke nødvendigvis er sandt alligevel.

Ordføreren.

SF er et parti, der igennem ret mange år har krævet afbureaukratisering i politiet og har ønsket færre mål. Jeg ønsker ikke at indføre meget rigide bestemmelser for, hvordan et signalement skal udformes. Det må simpelt hen ligge inden for skiven af, hvad politiet selv kan arbejde med. Hvis hr. Mikkel Bjørn ønsker sig mere statistik på området, vil jeg foreslå, at man stiller et forslag om krav om statistik på området og ikke et krav om signalementer. Det mener jeg er den forkerte vej at gå.

Spørgeren.

Jeg synes, det er ekstremt arrogant af både ministeren og SF's ordfører at kræve, at den gennemsnitlige dansker, hvis man vil have indsigt i, hvem det er, der begår kriminaliteten, skal sætte sig ned og læse Danmarks Statistiks rapport om indvandrere i Danmark. Nej, det er ikke et krav, vi kan stille til borgerne. De skal selvfølgelig kunne læse, hvis de læser om en gruppevoldtægt i lokalmediet eller om, at nogle har skudt med fyrværkeri efter politiet, hvem det er, der har begået den type kriminalitet. Det vil være det ordentlige at gøre i det her tilfælde.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig uenig. Jeg mener ikke, at det er et stykke arbejde, der skal lægges ind i politiets arbejde med signalementer. Dem må politiet selv udforme på den måde, som de mener kan hjælpe dem i den efterforskning, som de foretager. Det må trods alt være det vigtigste, at man har en chance for at få dømt en gerningsmand.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Den næste ordfører er hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget B 19, som vi i dag behandler, går ud på at pålægge politiet at lave mere detaljerede signalementer i bl.a. døgnrapporter. Som jeg forstår formålet med forslaget, ønsker forslagsstillerne at skabe større gennemsigtighed for borgerne, hvilket så forventes at styrke borgernes tillid til retssystemet. I Moderaterne anerkender vi, at det er helt grundlæggende at sikre, at borgerne har fuld tillid til vores retssystem, men vi er ikke enige i, at tilliden skabes ved at pålægge politiet yderligere administrative opgaver. Vi bør i stedet for at tilføre politiet yderligere ressourcer og mere mandskab til at udføre politiarbejde på gader og stræder.

I dag indeholder døgnrapporten bl.a. oplysninger om politiets udrykning i døgnets løb, anmeldelser af strafbare forhold og beskrivelser af grundlovsforhør m.m. Rigspolitiet har allerede fastsat nogle ensartede rammer for politikredsenes udvælgelse af, hvilke sager der fra politiets side skal informeres om. Politiet har dog ikke ressourcerne til at medtage alle forhold, ligesom politiet ikke kan oplyse om alle detaljer i visse sager på grund af personlige og private forhold, tavshedspligt osv., og det skal selvfølgelig respekteres.

I Moderaterne har vi fuld tiltro til, at politiet medtager de nødvendige oplysninger i rapporten. Vi ser derfor ikke nogen grund til at indføre yderligere administrative regler. Dem har vi rigeligt af i forvejen. Jeg mener egentlig også, at Dansk Folkeparti går meget op i, at der ikke skal være mere bureaukrati, at der ikke skal ansættes flere administrative medarbejdere, og det vil det her jo blot medføre.

I Moderaterne hilser vi debatten om kriminalitetsbekæmpelse og cybersikkerhed velkommen. Det faktuelle grundlag for denne debat sikres dog bedre via undersøgelser om kriminalitet end via offentliggørelse af signalementer af enkeltpersoner. Derfor kan Moderaterne ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg er lidt nysgerrig på, hvor meget Moderaterne egentlig har forstået om konsekvenserne af den indvandringspolitik, vi har ført de sidste 30-40 år. Derfor vil jeg gerne høre, om ordføreren sådan kort og overordnet kan redegøre for, hvad det er for nogle grupper, der særlig begår den personfarlige kriminalitet i Danmark, og der taler jeg altså særlig om voldsforbrydelser, grove overfaldsvoldtægter, eksempelvis skyderi med fyrværkeri efter politiet og myndighederne under nytårsaften og andre ting. Hvem er det, der begår den type kriminalitet i Danmark?

Tak for spørgsmålet. Der er jo ingen tvivl om, at indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Men jeg vil faktisk også sige her, at det også er værd at bemærke, at det i én forstand går bedre i forhold til det, jeg lige sagde, og det er, at andelen af mandlige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der begår kriminalitet, faktisk er faldet over årene, ligesom det også er tilfældet for mænd af dansk oprindelse.

Nu valgte hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm at besvare spørgsmålet. Jeg vil dog sige, at vi her bevæger os uden for det, som er på dagsordenen. Når ordføreren vælger at svare, er det selvfølgelig okay, men jeg vil sige, at hr. Mikkel Bjørn må holde sig inden for det, der er på dagsordenen, og det ligger ikke i en generel diskussion om indvandringen, men om journalisering i politiet.

Ja, det handler om journalisering på grund af overrepræsentation i kriminalitet, det er sådan set inden for området. Men så vil jeg spørge i forlængelse af det, ordføreren fra Moderaterne sagde, nemlig at ikkevestlige indvandrere er overrepræsenterede, altså om ordføreren også kunne redegøre nærmere for, hvad det er for en type ikkevestlige indvandrere. Er der en kategori, der er endnu mere snæver end det?

Jeg er bare nødt til at understrege over for hr. Mikkel Bjørn, at man faktisk ikke diskuterer med formanden, og jeg vurderer, at det ligger helt ude på kanten af det, og det er ikke til diskussion, men det er en vejledning til ordføreren om at holde sig inden for dagsordenspunktet, og det står ikke til diskussion med formanden.

Ordføreren.

Så vælger jeg ikke at svare på spørgsmålet.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti har til formål at udarbejde initiativer, som sikrer, at politiet altid, når et sådant er til rådighed, oplyser et præcist signalement ved udgivelse af døgnrapporter eller omtale af specifikke hændelser over for offentlighed eller medier. Derudover ønsker man at pålægge regeringen at udarbejde initiativer, som sikrer, at politi og domstole journaliserer et præcist signalement af anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte.

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at vi i Danmarksdemokraterne har tillid til, at politiet kan beskrive en mistænkt person, når det findes nødvendigt. Men det er også vigtigt for os i Danmarksdemokraterne, at vi i Danmark ikke lader en berøringsangst tage over, når det gælder indvandrere og kriminalitet. For naturligvis er etnisk baggrund en vigtig faktor for samfundsdebatten, når det kommer til en overrepræsentation i forhold til bestemte kategorier af kriminalitet. Spørgsmålet for os i Danmarksdemokraterne er dog, om beslutningsforslaget har den rigtige vægtning i forhold til problemets omfang, og hvad der allerede er muligt i dag.

Derfor vil vi gerne i forbindelse med behandlingen af forslaget stille spørgsmål til, hvor langt politiet allerede i dag må gå i forhold til at beskrive en persons etnicitet og/eller hudfarve i forbindelse med udsendelse af et signalement af anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte. Med disse spørgsmål ønsker vi at få fyldestgørende svar for at få viden om forslagets nødvendighed i forbindelse med politiets udarbejdelse af døgnrapporter eller offentlige udmeldinger Det er desuden også vigtigt for os i Danmarksdemokraterne, at disse oplysninger ikke er personhenførbare, og at de er i overensstemmelse med dataetiske regler, og det er vi tilfredse med at Dansk Folkeparti har øje for med beslutningsforslaget. Vi kan bare i dag desværre ikke give en endelig melding om vores stillingtagen til forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Det undrer mig, at man ikke kan give en endelig melding, for jeg troede, at det her var noget, der optog Danmarksdemokraterne og Danmarksdemokraternes vælgere og medlemmer rigtig meget, nemlig indsigt i, hvem det er, der begår den personfarlige kriminalitet. Så nævner ordføreren noget med, at det er vigtigt for dem, at det ikke er personhenførbare oplysninger, men det står i forslaget, at det ikke skal være personhenførbare oplysninger, og at vi er nødt til at dykke ned i, hvad det er for nogle regler, der helt præcis er. Altså, ordføreren kan jo bare slå op i retsplejelovens § 818 eller google det og finde ud af, at Rigspolitiet har en intern håndbog, hvoraf det fremgår, at der er nogle emner, hvor ansatte i politiet skal være ekstra opmærksomme på deres særlige rolle og ansvar, når de udtaler sig til offentligheden, eksempelvis i forhold til etnicitet.

Det er de regler, der gør sig gældende på området, og det er der, hvor jeg er nysgerrig på, om Danmarksdemokraterne er enige med Dansk Folkeparti i, at politiet og myndighederne selvfølgelig skal omtale personfarlig kriminalitet på en måde, hvor borgerne kan få indsigt i, hvem det er, der begår den her kriminalitet, hvem det er, der har begået en gruppevoldtægt, hvem det er, der har skudt med fyrværkeri efter politiet osv. osv.

Ordføreren.

Som jeg også nævnte i min tale, er vi af den overbevisning, at politiet faktisk udsender de rigtige signalementer, når de sender en efterlysning ud. Der kan jo være nogle efterforskningsmæssige hensyn at tage, når man udsender et signalement, men jeg synes, at i mange af de tilfælde, som jeg læser mig til i mit lokalområde, skriver man det. Bl.a. i forbindelse med det der forsøg på kidnapning af to piger i Herning udsender man et signalement: To mænd, der er brune i huden.

Så jeg synes, at medierne gør det, og vi kan jo nok ikke herindefra lovgive om, hvad medierne skriver om, og hvordan medierne formidler et signalement, men jeg synes i hvert fald, at jeg oplever, at man ofte skriver det.

Spørgeren.

Det er helt rigtigt, at det kan vi ikke. Det er også derfor, det her forslag slet ikke handler om at diktere, hvordan medierne skal berette om specifikke sager. Det handler alene om, at man i døgnrapporterne, hvis det ikke er af eksempelvis efterforskningsmæssige hensyn, at politiet tilbageholder de her oplysninger, selvfølgelig opgiver de oplysninger, så den almindelige dansker kan få indsigt i, hvem det er, der begår kriminaliteten.

Er Danmarksdemokraterne ikke enige i, at det er helt oplagt, at danskerne skal have indsigt i, hvem det er, der begår den personfarlige kriminalitet mod helt almindelige danskere?

Ordføreren.

Jeg synes jeg også, jeg nævnte i min tale, at det var vigtigt for os. Men der er også et hensyn i forhold til det her beslutningsforslag, som ikke er nævnt af Dansk Folkeparti. Der står, at man vil tage de økonomiske konsekvenser, og i det her forslag henviser man til, at det må kunne tages inden for den eksisterende ramme. Det tror jeg bare ikke man kan. Jeg tror, det her er lidt mere ressourcekrævende, end Dansk Folkeparti måske forestiller sig, både for domstolene og for politiet. Og det er det, vi gerne vil have undersøgt, inden vi ligesom kan tage endelig stilling til, om vi kan tilslutte os det eller vi ikke kan.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, hr. formand. Beslutningsforslaget, vi behandler her, omhandler gennemførelse af lovgivning, der pålægger politi og domstole at udarbejde præcise signalementer – hvis muligt – f.eks. i døgnrapporter eller ved udtalelser i medierne. Sådanne oplysninger skal også journaliseres, og de skal gælde for anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og i sidste ende dømte personer.

Først og fremmest vil jeg takke Dansk Folkeparti for at sætte fokus på emnet. Beslutningsforslagets indledende tekst beskriver vigtigheden af gennemsigtighed for at styrke borgernes tillid til retssystemet. Tillid til vores institutioner er afgørende for et velfungerende retssystem og ikke mindst et velstående land. Det er jeg og Liberal Alliance meget enig i. Vi skal værne om og styrke tilliden til vores institutioner.

I dag har politiet vide rammer for at udarbejde præcise og detaljerede signalementer, hvis de finder det relevant for det politimæssige arbejde. Og i Liberal Alliance har vi altså tillid til, at dansk politi gør dette i dag. Dette bakkes også op af bl.a. Rejseholdets tidligere chef, Bent Isager Nielsen, som har kommenteret emnet. Han udtalte bl.a. i 2020, at han oplevede, at den danske tilgang prioriterede at fremhæve så mange oplysninger som muligt, og at udseende og signalementer anvendes politifagligt uden at blive tilbageholdt af misforstået politisk korrekthed.

Liberal Alliance mener også grundlæggende, at der er bred tillid til politiet; bl.a. placerer politiets seneste troværdighedsmåling politibetjente i top fem med 3,82 ud af 5 mulige point, hvilket har været stabilt siden 2009. Dette betyder dog ikke, at vi er blinde over for udfordringer eller en ønsket udvikling. Vi kan med fordel se på vores naboland Sverige. Her er der flere eksempler på, at den politiske korrekthed overskygger den objektive sandhed, hvilket skaber et misvisende billede i medierne og en afvigelse i virkelighedsopfattelsen. Dette svækker tilliden til vigtige institutioner som politi og domstole.

Heldigvis er Danmark ikke i samme situation som Sverige på dette område. Til gengæld bruger vores politifolk i dag omkring en tredjedel af deres tid på ledelse og administrative opgaver, hvilket vi ikke ser behov for at øge yderligere gennem lovgivning med obligatoriske, præcise signalementer og journaliseringer. Forslaget her er altså udtryk for unødvendig detaljestyring af offentlige myndigheder; det øger bureaukratiet, og det virker ikke i ældreplejen, så hvorfor skulle det virke hos politiet?

På baggrund af dette finder vi ikke grundlag for at støtte beslutningsforslaget, som det foreligger nu. Vi opfordrer derimod politiet til fortsat at udarbejde præcise signalementer eller marker, når de finder det relevant, uden at lade sig begrænse af misforstået politisk korrekthed. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Det virker ikke i ældreplejen, siges det. Altså, jeg er lidt usikker på, hvor der helt præcis bliver brugt signalementer af kriminelle voldspersoner i ældreplejen, men det sker selvfølgelig sikkert et eller andet sted med den indvandringspolitik, som regeringen fører. Det, jeg er nysgerrig på, er det, ordføreren siger, nemlig at politiet bruger de her værktøjer, når det er vigtigt for det politimæssige arbejde. Det er jeg sådan set enig med ordføreren i, og det har jeg sådan set også stor tillid til at politiet gør.

Det, vores forslag her handler om, er, om det er vigtigt for samfundsdebatten. Det er jo ikke et hensyn, som politiet i øjeblikket har mulighed for at tage i forhold til retsplejelovens § 818, og det er derfor, at vi med det her forslag ønsker at sørge for, at politiet, selvfølgelig, når medierne kontakter dem vedrørende en specifik gruppevoldtægt, vedrørende en mand, der er blevet overfaldet og tæsket af 7-8 unge indvandrere, så oplyser man selvfølgelig, at det er indvandrere, der har begået den her type af kriminalitet, så borgerne får indsigt i virkeligheden derude.

Ordføreren.

Jeg kan lige starte med at afsløre over for spørgeren, at det, jeg jo nævnte om ældreplejen, var altså ikke signalementer, men bureaukrati. Det er ikke bureaukratiet, der er nødvendigt her, og det er også derfor, at vi ikke støtter det her forslag. Det vil jo lægge en bureaukratisk byrde på politiet, på retsvæsenet og på andre dele af vores retssystem, for den sags skyld, netop at skulle journalisere. Nej, altså, i Liberal Alliance går vi ind for, at der skal være en øget gennemsigtighed, og det ser vi jo, at der er i ret høj grad i Danmark, i forhold til hvad vi ser i nogle af vores nabolande.

Man kan også nævne Tyskland som et land, der har haft problemer med den politiske korrekthed på det her område i mange år. Politiet har simpelt hen ikke offentliggjort ordentlige signalementer. Jeg kan jo bare nævne Köln til nytårsaften i 2016 eller 2017, tror jeg det var, hvor vi jo så de samme problemer, nemlig at man ikke kunne fortælle, hvem det var, der havde begået en forbrydelse.

Spørgeren.

Ordføreren siger, at Liberal Alliance også er tilhænger af øget gennemsigtighed, men det er jo det, det her forslag handler om. Det handler om gennemsigtighed. Det handler om at fjerne det røgslør, som ligger i retsplejelovens § 818, og som gør, at politiet ikke nødvendigvis skal opgive et præcist signalement, når medierne ringer og spørger ind til personfarlig kriminalitet. Er Liberal Alliance ikke indstillet på, at vi løfter det røgslør og sørger for at gøre gennemsigtigheden i vores retspolitik større i det hele taget?

Ordføreren.

At de ikke nødvendigvis skal, betyder jo ikke, at de ikke må. Altså, hvis de mener, det er nødvendigt for sagen eller for opklaringen, må de jo gerne fortælle detaljer, som de kan fortælle. Så jeg er ikke enig i, at det nødvendigvis er et røgslør, der er lagt ud over det, fra magtens høje tinder.

Så nej, jeg ser det her som værende noget, der vil kunne øge bureaukratiet, og så må vi jo også spørge: Hvor skal den ekstra tid så komme fra? Hvilke sager er det, der ikke skal gennemføres eller undersøges i samme grad som tidligere, hvis betjentene skal bruge tiden på det her?

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. I dag behandler vi B 19, et beslutningsforslag om journalisering af signalementer. Det er et beslutningsforslag, som består af to dele.

Den første er at pålægge politiet at sikre, at der altid oplyses et præcist signalement – altså altid oplyses et præcist signalement – ved enten udgivelse af døgnrapporter eller omtale af særlige hændelser over for offentligheden eller medier. Derudover skal regeringen pålægges at sikre, at politi og domstole journaliserer et præcist signalement af anholdte, mistænkte, sigtede, tiltalte og dømte. Det er meget omfattende.

Grundlæggende er vi i Det Konservative Folkeparti af den overbevisning, at dette beslutningsforslag kommer til at gøre mere skade end gavn. Lad os starte med politiet. Det er ikke altid til efterforskningens bedste, at der udsendes et præcist signalement, heller ikke til offentligheden eller medier.

Politiet skal have mulighed for at tilbageholde vigtige oplysninger af hensyn til efterforskningen. Det kan være om særlige kendetegn ved den formodede gerningsmand. Det kan være om den bil, vedkommende kører i. Det kan være oplysninger om forbrydelsens modus operandi. Så når man altid skal oplyse et præcist signalement, binder man politiet for hårdt, og det vil uvægerligt gå ud over politiets efterforskning.

Så er der domstolene. At påbegynde journalisering af signalementer vil være en helt ny opgave. I dag journaliserer domstolene i udgangspunktet retsbøgerne og dombøgerne og opbevarer sagens bilag, mens sagen verserer ved retten. Dommerforeningen vurderer, at det dermed vil medføre brug af betydelige økonomiske ressourcer for domstolene at journalisere signalementer.

Der er ingen tvivl om, at det beslutningsforslag, vi behandler i dag, både vil medføre en stor administrativ og økonomisk byrde for både domstole og politi.

Sluttelig er vi i Konservative egentlig lidt i tvivl om, hvad formålet med beslutningsforslaget er. For det lader til, at formålet er, at der skal være sådan en oplysning til borgerne om samfundet, således at man som borger kan læse mere detaljerede signalementer, men konsekvensen vil altså samtidig være, at man overdænger både domstolene og politiet med en stor økonomisk og administrativ byrde, samtidig med at det vil føre til dårligere efterforskning og dermed færre opklarede forbrydelser.

Dermed kan Konservative ikke støtte det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti er jo et parti, der altid meget gerne slår sig op på at være hårde og stramme i retspolitikken. Man vil gerne være hård over for kriminalitet – »tough on crime« tror jeg er det konservative slogan sådan mere eller mindre. Men sandheden er jo, at Det Konservative Folkeparti med afvisningen af det her lovforslag udviser en kolossal tolerance, altså at man bliver blød i knæene over for de kriminelle mennesker, som derude begår personfarlig kriminalitet mod helt almindelige danskere, samtidig med at borgerne ikke kan få indsigt i den kriminalitet, der bliver begået mod dem. Det er sandheden om det, Det Konservative Folkeparti lige har sagt fra Folketingets talerstol.

Der er jeg bare nysgerrig på, om ikke Det Konservative Folkeparti synes, at det er en fejl, når Rigspolitiet har en intern håndbog, hvor det fremgår, at politiet skal være ekstra opmærksomme på deres særlige rolle og ansvar, når de udtaler sig om eksempelvis gerningspersoners etnicitet. Det er det, vi med det her forslag ønsker at tage et opgør med, og det kan jeg så forstå at Det Konservative Folkeparti ikke bakker op om.

Ordføreren.

Altså, i gamle dage slog Dansk Folkeparti sig op på lige præcis at sikre en stærk retspolitik. Det her beslutningsforslag udstiller, at Dansk Folkeparti ingen viden har om, hvad et sådant forslag kommer til at have af effekt på retspolitikken. Man aner ikke, hvilke effekter det her kommer til at få på domstolene og på politiet, og det synes jeg man skylder at gå hjem og undersøge ved at tage kontakt til Dommerforeningen og Politiforbundet, og så vil man se, at det her kommer til at skade efterforskningen, og at beslutningsforslaget er helt i hegnet.

Spørgeren.

Jeg kan fortælle ordføreren, at det her forslag ikke handler om, at politiet i tilfælde, hvor de vurderer, at det af efterforskningsmæssige hensyn giver mening at tilbageholde oplysninger, skal lægge dem frem. Det handler tværtimod om, at der i Rigspolitiets interne håndbog står, at de skal udvise særlig agtpågivenhed om gerningspersoners etnicitet, og at det selvfølgelig er oplysninger, der skal ud til borgerne. Det er det, det her forslag handler om, men jeg kan forstå, at Det Konservative Folkeparti har misforstået det.

Ordføreren.

Så bliver jeg bare nødt til at læse op af hr. Mikkel Bjørns eget forslag, hvor der står:

»Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at udarbejde initiativer, som sikrer, at politiet altid, når et sådant er til rådighed, oplyser et præcist signalement ved udgivelse af døgnrapporter eller omtale af specifikke hændelser«.

Det er jo ikke mig, der står og finder på, at det her kommer til at skade efterforskningen. Det er jo lige præcis de store og vigtige aktører som eksempelvis Dommerforeningen og politiet, som vurderer, at det her forslag kommer til at gøre mere skade end gavn.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi føler os dækket rigtig godt ind af regeringens ord om beslutningsforslaget. Signalementer har til formål at identificere konkrete personer, ikke at lægge op til en offentlig debat. Dermed ikke sagt, at vi ikke ønsker den offentlige debat. Det er jo derfor, at vi få lavet statistik over dømtes herkomster. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Mig bekendt har Radikale Venstre aldrig været stor tilhænger af den statistik om indvandrere i Danmark, der bliver udarbejdet af Danmarks Statistik. Så er det ny politik fra Radikale Venstre, at man ønsker, at de oplysninger skal ud til borgerne, og at det er godt, at borgerne ved, at dem, der begår hovedparten af den personfarlige kriminalitet, er mellemøstlige indvandrere?

Ordføreren.

Som radikal synes jeg som udgangspunkt, at al viden og fakta er godt, men jeg skal da ærligt tilstå, at jeg er ærgerlig over, at der er nogle, der misbruger den statistik, vi har, til at mistænkeliggøre hele befolkningsgrupper. For selv om en gruppe er overrepræsenteret i en statistik – f.eks. er der blandt unge mænd med mellemøstlig baggrund en højere kriminalitetsrate end blandt kvinder eller danske mænd på samme alder – så betyder det jo ikke, at alle i den her gruppe er kriminelle. Det er der, hvor jeg tror uenigheden mellem Dansk Folkeparti og Radikale Venstre består. Vi tør godt tale om en overrepræsentation, men vi kunne aldrig nogen sinde finde på at slutte fra det, at der er en overrepræsentation, til så at generalisere over en hel befolkningsgruppe. Det er forskellen, og jeg er ked af, at Dansk Folkeparti misbruger data på den her måde. Men vi kan aldrig være imod data og viden.

Spørgeren.

Radikale slår jo sig op på at være et fordomsfrit parti. Derfor er det sjovt, at Radikale udviser så voldsomme fordomme om Dansk Folkeparti. Jeg kan forsikre ordføreren om, at Dansk Folkeparti aldrig har draget den slutning, at fordi mellemøstlige eller ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i den personfarlige kriminalitet, betyder det, at alle i de pågældende grupper begår kriminalitet.

Ordføreren.

Det er jeg da utrolig glad for at høre. Det synes jeg at hr. Mikkel Bjørn skal nævne, næste gang han eller Dansk Folkeparti farer i flint over alle muslimer eller folk med mellemøstlig baggrund. Så synes jeg faktisk, at Dansk Folkeparti skylder de mennesker at understrege, at det selvfølgelig ikke er en anklage, der er rettet imod alle i den gruppe, men kun en mindre del.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Så er vi igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

På sociale medier tales om kode 291. Det er den kode, som svensk politi har anvendt for at skjule politisager, der involverede nyankomne migranter. Koden blev påført interne rapporter for at forhindre, at pressen og offentligheden fik indsigt i virkeligheden. Det kom frem efter afsløringen af et internt direktiv, der indskærpede vigtigheden af at tilsløre sandheden med følgende ord: Intet må komme ud.

I Danmark har vi ganske vist ikke en hemmelig gerningskode med henblik på at skjule virkeligheden, men også herhjemme føres danskerne bag lyset og serveres et forvrænget billede af de faktiske forhold og virkeligheden. Her har Rigspolitiet sågar en intern håndbog, hvori det fremgår, at der er nogle emner, hvorom ansatte i politiet bør være ekstra opmærksomme på deres særlige rolle og ansvar, når de udtaler sig til offentligheden. Det gælder f.eks., når politiet udtaler sig om konkrete oplysninger om gerningspersoners etnicitet. Med andre ord: Undgå i videst muligt omfang at oplyse om, hvem der begår kriminaliteten, skjul virkeligheden, og lad ikke befolkningen opdage konsekvenserne af den politik, vi har påført dem.

Tornerosesøvn er succeskriteriet, men befolkningen har krav på at kende konsekvenserne af indvandringspolitikken, herunder hvad det betyder for kriminaliteten i landet. Personfarlig kriminalitet begået i grupper mod tilfældige er eksempelvis væsentlig mere karakteristisk for visse indvandrermiljøer. Men jo mere vi forholder os til virkeligheden, des mindre forholder vi os også til ubegrundede fordomme eller grundløse mistanker.

Der skal være meget afgørende grunde til ikke at oplyse etnicitet, og det kunne eksempelvis være hensynet til efterforskningen. Det anerkender vi fuldstændig i Dansk Folkeparti, men vi kan ikke være tjent med, at det åbenlyst skjules for befolkningen, og at det ifølge politiets eller medierne bare er unge drenge, der eksempelvis er eftersøgt for gruppevoldtægt. Ja, goddag mand økseskaft. Fordæktheden lyser en i øjnene som tusind sole.

I Dansk Folkeparti er vi overbevist om, at gennemsigtighed er grundlæggende for at styrke borgernes tillid til vores retssystem. Borgerne bør have adgang til præcise, nuancerede og omfattende oplysninger om alle former for kriminalitet, herunder årsagerne til den. Det vil hjælpe med at forankre den offentlige debat i en fælles virkelighedsopfattelse, der er baseret på faktuelle oplysninger frem for antagelser eller fordomme. Det vil danne grundlag for en mere informeret og objektiv debat om indvandring, kriminalitetsbekæmpelse og samfundssikkerhed.

Vi mener, at borgerne har ret til at danne sig et klart overblik over kriminalitetstendenser i Danmark og til at få et indblik i, hvilke typer kriminalitet der i særlig grad har rod i den førte indvandringspolitik. Det vil give borgerne de nødvendige muligheder for at træffe informerede beslutninger og danne et kvalificeret grundlag for, at Folketinget kan lovgive, således at de politiske indsatser bedst muligt målrettes de udfordringer, indvandringen afstedkommer. Signalementerne skal selvfølgelig være informative og præcise, men uden at være personhenførbare.

Med forslaget opfordrer vi således regeringen til at samarbejde tæt med politiet og andre relevante parter for at sikre en hensigtsmæssig implementering af de her krav. Signalementerne skal offentliggøres med udgivelsen af rapporterne eller ved omtale af specifikke hændelser over for offentligheden eller medier. Politi og domstole skal journalisere et præcist signalement af anholdte, mistænkte, tiltalte og dømte. Det bør være slut med at skjule sandheden om volden. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)